en del af Autobranchen
Skadesbranchens
økonomi skranter gevaldigt
TEMA:
FREMTID
Henrik Stampe Jensby, eftermarkedschef hos STS Biler
“Forsikringsselskaberne tvinger os til at gå på kompromis”
Uddannelse: Stadig flere lærepladser i autobranchen
“Vi står i noget, der minder om
• Tidsbesparende: Brug 5 minutter i stedet for 40.
• Perfekt kvalitet: Helt ned til mindste detalje udføres arbejdet med en perfekt kvalitet – samme resultat kan simpelthen ikke opnås manuelt.
• Bedre lakvedhæftning: Metoden afværger ujævne slibespor, hvilket garanterer en bedre lakvedhæftning samt bedre korrisionsbeskyttelse til ny belægning.
• Større omsætning: Flere lakeringsdele igennem på en dag – uden at bruge mere personale.
• Omkostningsbesparende: Spar tid samt lønomkostninger.
Har du en historie, som du synes, vi skal have med i bladet, så kontakt os på mail:
info@abdk.dk
Om AutoBranchen Danmark:
AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere. bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet
Redaktører:
Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation Charlotte Brix Andersen og eftermarkedschef Nicky Bobak
Redaktion:
Kommunikations- og uddannelseskonsulent Carsten Ritter, politisk konsulent & direktionsassistent Nicolai Fiil-Søby, kommunikationsog klimakonsulent Rune Langhoff Sørensen, grafiker og marketingkoordinator Lene Søbo
Udgivelse:
Nr. 5 - April 2022
Billeder:
AutoBranchen Danmark, Colourbox og private
Oplag:
1200 ex
1 5 6 7 8
Leder: Gitte Seeberg: Jeres engagement giver håb
Jura: Vær opmærksom på fradrag for energi til din virksomhed
Tema: Skadesbranchens økonomi skranter gevaldigt
Debatmøder: Livlig debat om branchens fremtid
“Vi står i noget, der minder om en skyttegravskrig”
11 11 13 14 15
Læs mere på www.eftermarked.dk
8
“Forsikringsselskaberne tvinger os til at gå på kompromis”
ABAF: Eftermarkedets overenskomster er på plads
Autotaks: Tag på kursus
Stadig flere lærepladser i autobranchen
voldsomt, som tilfældet er og har været længe. Det kan ikke blive ved på den måde, som særligt Tryg, Topdanmark og Taksatorringen driver forretning på.
Utilfredsheden med de tre selskaber er tårnhøj, nogen har begyndt boykot og der er på alle parametre langt til det ligeværdige og tillidsfulde samarbejde mellem to parter, som burde være både muligt og naturligt.
Selvom det ikke er decideret overraskende, er det alligevel særdeles nedslående at læse resultaterne af den rentabilitetsanalyse af skadesbranchen, som AutoBranchen Danmark har fået foretaget, og som er omdrejningspunktet for både denne udgave af Magasinet Lak og Karrosseri, men også for meget af vores arbejde i sekretariatet for tiden.
Analysen viser, at det er blevet overordentlig svært at tjene penge som autolakerer, karrosseriværksted eller skadescenter. Det skyldes blandt andet hårdt indkøbspres fra forsikringsselskaberne, men også en stribe andre parametre.
Samlet set er konklusionen, at økonomien i skadesbranchen ikke er bæredygtig, når man tager højde for, at der både skal investeres i at udvikle branchen og gøre den klar til nye krav og udfordringer og tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
Det er naturligvis problematisk. Først og fremmest for branchen selv og alle os, som arbejder i og omkring branchen. Men i den grad også for dens kunder, altså både forsikringsselskaber og bilejere.
Der er ingen tvivl om, at alvoren er gået op for branchen selv, men det er som om forsikringsselskaberne – i hvert fald de dominerende af dem vender det blinde øje til. Jeg ved ikke, hvad de forestiller sig, men for mig at se er de i gang med at save den gren over, de selv sidder på, når de presser skadesbranchen så
I AutoBranchen Danmark kan vi ikke løse de udfordringer, som skadesbranchen står i. Det skal branchen selv. Men vi stiller os til rådighed med al den ekspertise, viden og hjælp, som vi kan bidrage med. Vi står bag analyser, undersøgelser og diskussionsoplæg og arrangerer også løbende debatmøder for at samle branchen om nye ideer og nye veje at gå, ligesom vi har konkrete værktøjer, der kan hjælpe din forretning i hverdagen. Tøv aldrig med at kontakte os, hvis du har brug for noget.
I dette nummer af Lak og Karrosseri kan man læse overvejelserne om branchens fremtid fra både STS Biler og ABS Auto. Det er vigtigt, at flere tør stille sig frem og give deres bud på, hvordan vi kan skabe en skadesbranche, som hænger sammen økonomisk og som det er værd at arbejde i. Så tak for at stille jer frem – og for at give jeres bud. Og tak til alle jer andre, der også engagerer jer i debatten om branchens fremtid – i medierne og på de sociale medier. Det giver håb for fremtiden, synes jeg.
Vi får ikke løst skadesbranchens problemer i morgen. Men hvis ikke vi giver det et forsøg, rykker vi ingenting overhovedet. Så lad os sammen gøre vores for at sikre en levedygtig skadesbranche.
Skattestyrelsen kontrollerer virksomheders fradrag løbende, derfor er det vigtigt at bogføre fradragene korrekt, ligesom med resten af regnskabet.
I disse tider hvor der er stort fokus på energiudgifter på eftermarkedet, er det vigtigt at være opmærksom på de fradrag, I kan få, og ikke mindst at få dem bogført korrekt.
”En virksomhed betaler energiafgift og vandafgift til leverandøren, når der købes energi (fx el. naturgas, olie) og vand. Momsregistrerede virksomheder kan få fradrag for nogle af afgifterne til visse formål. Herunder præciserer vi reglerne,” forklarer jurist hos AutoBranchen Danmark Ida N. Daarbak Reislev: ”Først og fremmest skal du være opmærksom på afgifterne, som fremgår af den faktura, du får fra din leverandør. Er du momsregistreret, kan du få fradrag for nogle af afgifterne. Det foregår via din momsindberetning, hvor der er felter til fradrag for følgende afgifter: olie og flaskegasafgift, elafgift, naturgas o g bygasafgift, kulafgift, CO2 afgift og vandafgift.”
Hvis du kan få fradrag, skal du indberette energiafgifterne i den momsperiode, hvor du har fået fakturaen fra din leverandør. Er du ikke momsregistreret, kan du ikke trække energiafgifterne fra.
Fra 1. januar 2021 er elafgiftsloven blevet ændret sådan, at der ikke skal ske reduktion af elafgift, når lokaler opvarmes med el. Man skal derfor være opmærksom på ikke at indberette fradrag for lokaler, der er elopvarmet. Man indberetter forkert, hvis man fx reducerer elafgiften i forhold til elopvarmning af virksomhedens velfærdslokaler (toilet, spiseplads, håndvask, garderobe, baderum hvilke plads mfl.), da opvarmningen af disse rum ikke er fradragsberettiget.
Tilsvarende er det muligt for momsregistrede virksomheder at få tilbagebetalt olieafgiften af virksomhedens LPG gasforbrug.
Det er dog ikke muligt at få tilbagebetalt afgiften af den LPG gas, som er anvendt til rumvarme efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, medmindre forbruget specifikt er nævnt i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5. Forbrug af LPG gas anvendt til varme i malekabiner er omfattet af bestemmelsen, og forbruget må derfor gerne trækkes fra.
Skattestyrelsen kan gå tre regnskabsår tilbage
Har man ikke styr på hvilke rum i sin virksomhed, der kan opnås fradrag for og hvilke, der ikke kan, kan man, hvis Skattestyrelsen laver en skattemæssig kontrol, risikere store tilbagebetalingskrav, da Skattestyrelsen kan gå mindst tre regnskabsår tilbage.
Hvis Skattestyrelsen vurderer, at virksomheden ved sin ageren har handlet i ond tro eller som minimum groft uagtsomt, kan de gå op til 10 år tilbage i tiden. Og gør de det, kan man risikere at se ind i et millionbeløb, der skal tilbagebetales.
AutoBranchen Danmark anbefaler derfor, at man kontrollerer, om man fradrager korrekt. ■
Tema: En branche i knæ
Høj rabat og masser af udgifter, der ikke betales for af forsikringsselskaberne, betyder, at økonomien i skadesbranchen er overordentligt udfordret, viser analyse.
Det er svært at tjene penge i skadesbranchen. Faktisk kører store dele af branchen med underskud på driften, viser en rentabilitetsanalysen, som AutoBranchen Danmark har fået foretaget af ekstern regnskabskonsulent ved en gennemgang af 40 virksomheder fra skadesbranchens regnskaber.
Ser man isoleret på autolakererne giver driften et samlet underskud, mens der er små overskud på karrosseriværkstederne og på skadescentre, hvor der altså både er værksted og lakerer.
Reelt kan den økonomiske situation i skadesbranchen dog være endnu værre, da analysen kun ser på selve driften og ikke medregner finansielle omkostninger til eksempelvis lån.
Rentabilitetsanalysen konkluderer, at autolakererne ville have en langt bedre forretning, hvis der ikke bliver ydet rabat, som samlet tager 40 procent af omsætningen. På samme måde ville forretningen være bedre på såvel skadescentre som karrosseriværksteder,
hvis der fra forsikringsselskaberne blev kompenseret for de mange services, der stilles gratis til rådighed. De udgifter tager mellem henholdsvis 27 og 15 procent af omsætningen.
Situationen kan være endnu værre De underskud eller lave overskudsrater, der er realiteterne i de analyserede regnskaber, viser, at der overordnet set ikke er en bæredygtig økonomi i skadesbranchen, når man tager højde for behovet for investeringer og fremtidssikring af forretningen, og der samtidig tages højde for at finansielle omkostninger ikke indgår, fremgår det.
“Skadesbranchen er i knæ. Der er brug for, at den tilføres flere ressourcer. Og det skal helst ske i en fart. Ellers ser det sort ud for branchen og alle de kunder, som den betjener,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark om analysens konklusioner.
Den bekymring deles af Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark.
“Den grundlæggende bekymring er, at branchen får mindre og mindre betaling for at løse dens opgaver. Det har været en udfordring i årevis, men det har taget fart i takt med stigende energipriser og generelt øgede udgifter,” siger Nicky Bobak og fortsætter:
“Problemerne bunder i timepriser, der mange steder står i stampe og har gjort det længe, i et hårdt indkøbspres fra forsikringsselskaberne, der er branchens suverænt største kunde, i en problematisk udvikling omkring den rabat, der ydes i branchen og ikke mindst i det stigende antal ydelser, som der ikke modtages betaling for.”
På baggrund af rentabilitetsanalysen har AutoBranchen Danmark startet en bred og grundig debat om, hvordan man styrker branchens fremtid. På de kommende sider kan du læse løsningsforslag fra folk fra branchen.
Du kan læse diskussionsoplægget og rentabilitetsanalysens konklusioner på www.autobranchendanmark.dk
Markante profiler fra hele skadesbranchen var mødt op, da branchens fremtid blev drøftet ved to åbne debatmøder i Kolding og Roskilde. Flere møder er på vej.
AutoBranchen Danmarks eftermarkedschef Nicky Bobak var i højt humør og fuld af kampgejst, efter afholdelsen af to debatmøder om skadesbranchens fremtid i Kolding og Roskilde.
Det gode humør skyldes ikke situationen i skadesbranchen, som er alvorlig – og netop grunden til at møderne blev afholdt. Det skyldes i stedet det store fremmøde og lysten og viljen til at debattere problemer og udfordringer på tværs af branchen.
“Jeg kan ikke huske, vi før har haft en så engageret og god debat om branchens fremtid. Vi er selvfølgelig stadig konkurrenter, og der er masser af ting, vi hverken kan, må eller skal samarbejde om. Men der er også en fælles forståelse af, at situationen som sådan er uholdbar, og at vi sammen skal gøre noget ved det,” siger Nicky Bobak om det pres som både værksteder, lakerere og skadescentre oplever i disse år primært fra forsikringsbranchen.
På møderne blev både årsagen til branchens udfordringer og de mulige løsninger på dem diskuteret livligt. Frustrationen over de største forsikringsselskaber var stor, ligesom der var en fælles forståelse for ikke at tage bilejeren som gidsel, selvom forsikringsselskaberne ofte vil presse branchen til det.
Branchens relation til bilejeren er derimod noget, der skal holdes fast i – og hvor vi som branche med fordel kan være langt mere åbne overfor kunden om, hvad det er forsikringsbranchens ageren betyder for dem og deres bil, lød en af konklusionerne.
Et andet af de temaer, der gik igen, var en kommende underkapacitet i branchen. Dels fordi dårlig betaling fra forsikringsselskaberne gør branchen mindre attraktiv, når der skal vælges uddannelser og dels fordi dårlig økonomi betyder konkurser og gør det svært at fastholde medarbejdere. Kombineret med flere biler og skader kan den underkapacitet i fremtiden tvinge forsikringsselskaberne til at betale bedre for det arbejde, de ønsker udført, lød rationalet.
Der var også tanker om, at branchen burde gå sammen om at klassificere forsikringsselskaberne, efter hvordan de agerer og at denne klassificering får betydning for, hvordan og hvornår arbejdet udføres for selskaberne.
Derudover var der en bastant kritik af Autotaks og Forsi, hvor den danske udgave af afregningsprogrammet bliver anset for at være en udgave, der betyder dårlig(ere) afregning end i andre lande.
Endelig var der et fælles ønske om at arbejde for et startgebyr på karrosseriarbejde i Autotaks, som skal dække de mange services, der i dag ikke bliver betalt for af forsikringsselskaberne, herunder lånebil, administration, taksering, transport osv.
“Vi bilder os ikke ind, at det her bliver løst i morgen eller at alle udfordringerne overhovedet kan løses. Men vi vil forfølge mulighederne og kæmpe for branchens fremtid,” fastslog Nicky Bobak.
AutoBranchen Danmark vil løbende arrangere flere debatmøder og fortsætte indsatsen for at sikre mere retfærdige vilkår for skadebranchen. Et forsikringsselskab var mødt op til debatmøderne og AutoBranchen Danmark vil fortsætte dialogen med forsikringsbranchen som sådan. ■
Vil du også fortælle resten af branchen om dine erfaringer med forsikringsselskaberne, så kan du kontakte enten vores efter markedschef Nicky Bobak på nbo@abdk.dk / 40500544 eller kommunikationskonsulent Rune Langhoff Sørensen på rls@abdk.dk / 31695190
Tema: En branche i knæ
Erfaren forhandler er dybt bekymret over det, han sammenligner med en skyttegravskrig mellem autobranchen og forsikringsselskaberne. Han peger på fem tiltag, som kan være med til at sikre en sundere magtbalance.
Henrik Stampe Jensby har altid været vild med biler. Men det er kun mindre end et år siden, at han for første gang begyndte at arbejde i autobranchen, da han blev ansat som eftermarkedschef hos STS Biler, TOYOTA i Holstebro, Lemvig, Herning, Ikast og Skive. Bag sig har han i stedet årtiers erfaring hos nogle af Danmarks mest hæderkronede virksomheder – LEGO og B&O, herunder mere end 15 års forhandlingserfaring. Den erfaring bruger han nu i sit nye arbejde i forhold til STS Bilers tre skadescentres forhandlinger med forsikringsselskaberne.
Jensby starter interviewet med at sige, at grunden til, han stiller op til denne artikel ikke er, at STS Biler er blandt branchens dårligst stillede, hvad angår samarbejde med forsikringsselskaberne. Dette kan ifølge Jensby i høj grad tilskrives hans forgænger, Ejgild Christensen, som han fastslår har overdraget en ”fantastisk veldrevet eftermarkedsforretning, hvor der er styr på reguleringerne af timepriserne og hvor der ikke gives bundlinjerabat til forsikringsselskaberne. Noget der helt tydeligt har krævet års hårdt arbejde og en vis portion jysk stædighed.”
Nej, Jensby har sagt ja til at lade sig interviewe, fordi han efter sin første tid i jobbet hos STS Biler kan dele sine oplevelser, som én der kommer til branchen udefra og kan se den med friske øjne.
For Henrik Jensby er det dog indledningsvis vigtigt at fastslå, at der er stor forskel på samarbejdet med de forskellige forsikringsselskaber: Noget samarbejde er af mere strategisk betydning for begge parter, andre gange er der alene tale om sunde kunde /leverandørforhold, og endelig er samarbejdet med nogle selskaber udfordret af helt de samme problematikker, som han kan se, rammer mange kollegaer i skadesbranchen.
Efter knap et år som eftermarkedschef står det dog klart, at han både er bekymret for branchens fremtid som sådan og godt og grundigt overrasket over, hvordan samarbejdet mellem skadesbranchen og forsikringsselskaberne generelt foregår.
“Jeg må sige, jeg er overrasket over, hvor lidt dialog og samarbejde, der er. Jeg har i min korte tid observeret, at det igen og igen starter med konflikt og optrapning i stedet for at fokusere på, at vi står med en fælles opgave at løse,” siger Henrik Stampe Jensby.
“Vi står i noget, der minder om en skyttegravskrig,” lyder hans konklusion – inden han uddyber:
“Problemet er, at forsikringsselskaberne generelt ikke tænker på deres kunder, og den kvalitet de kunder får, når en skade bliver udbedret, men ofte på at få løst opgaverne billigst muligt. Dermed tager de kunderne som gidsler, og oveni det er det problematisk, at værkstederne udover at kæmpe deres egen kamp også skal kæmpe for malerne, der står i en underleverandørsituation,” siger han.
Af Rune Langhoff Sørensen Kommunikations- og klimakonsulentDet efterlader en latent risiko for, at malerne overlades til dem selv og må kigge forgæves efter prisjusteringer, hver gang der opstår en konflikt mellem reparatør og forsikringsselskab, eller når der som i den seneste tid er høje energiudgifter, som ikke kompenseres ordentligt af alle forsikringsselskaber.
Hvem er det, der tjener hvem? Jensbys oplevelse af branchen er derfor, at der ofte ikke foregår en reel forhandling.
“Der er en ubalance i forholdet. Det er simpelthen noget, der er usundt. For hvem er det, der tjener hvem? Lige nu er det som om, at skadesbranchen lader følelserne løbe af med sig. Men jeg oplever det som et råb om hjælp. For når man ser så mange råbe op, som vi ser nu, så skyldes det, at folk er pressede og desperate,” siger Henrik Stampe Jensby og henviser til, at økonomien mange steder er presset, at flere må se
deres livsværk gå konkurs, og at hverdagen i skadesbranchen generelt er blevet ganske hård.
For at uddybe sin pointe om skyttegravskrigen drager Jensby paralleller til krigen i Ukraine, hvor en diktator bruger sine muskler og dermed tvinger ukrainerne til at gøre modstand.
“Jeg kan se, at nogle af mine kollegaer i branchen føler, at forsikringsselskaberne – uden sammenligning i øvrigt er blevet en slags Putin, som står for aggressionen. Så branchen forsvarer sig selvfølgelig. Og det er her, vi kan bruge Autobranchen Danmark som en slags NATO, som bidrager med forhandling og med materiel og hjælp til frontlinjen, mens taksatorer og indkøbere på den ene side og lakerere og pladesmede på den anden side render rundt på slagmarken og bliver beskudt,” siger Jensby.
Derfor mener han, at den allerstørste risiko for branchen, er, at medarbejderne både i forsikringsselskaberne og på skadescentrene får det sådan, at de gode dage, hvor det er rart og sjovt at gå på arbejde, kommer i undertal.
“Jobglæden i skadescentrene minimeres. Alt for meget af dagligdagen er blevet en kamp med forsikringsselskaberne, og alt for ofte bliver den faglige stolthed udfordret. Og det er usundt, hvis vi kommer derud.”
Og det ledelsesansvar må man tage på sig både i forsikringsselskabernes ledelser og bestyrelser og i autobranchen, mener han.
”Vi må ikke tage vores medarbejdere som gidsel i alt det her. Ligesom vi ikke må gøre det, når det gælder kunderne, som har haft en skade, som skal udbedres, og som det hele, jo drejer sig om,” siger han.
For Jensby er der en stribe områder, der kunne tages fat på, hvis der etableres en reel dialog mellem forsikringsselskaber og skadesbranche:
Jensby mener, at disse i dag betyder en ensidig fordel for forsikringsselskaberne, der gerne vil styre, hvor skaderne udføres. “Enten skal vi slå fordelsværkstedsprogrammet ihjel, eller også skal vi lave vores eget fordelsforsikringsprogram, så de udligner hinanden,” siger han.
En anden ting, der ifølge Jensby skal sættes en stopper for, er, at flere forsikringsselskaber kender de timepriser, som konkurrenterne betaler. “Det kan blive misbrugt, det har jeg allerede oplevet i en forhandlinger flere gange, når et forsikringsselskab kender den timepris, jeg får af et andet. Det er med til at fastlåse den manglende forhandling, at den ene part kan sidde i baghånd med de oplysninger, og det betyder, at vi er endt i en ”hønen eller ægget”-forhandling. Når vi forhandler med et selskab, vil den indkøber jo ikke betale mere end konkurrenten, og dermed vil ingen blinke først og betale den reelle pris, tingene burde koste,” siger han.
”Vi skal i skadesbranchen gøre mere for at bevare kunderelationen, og udnytte at kunderne har loyalitet til os som værksted. Og som nyvognsforhandlerne skal vi, når vi sælger bilen, i endnu højere grad henvise til de forsikringsselskaber, som er bedst for vores forretning og bedst for kundens bil,” fastslår han. “Ofte er bilkundens loyalitet større til deres værksted og deres bilmærke, end den er til deres forsikringsselskab. Det kan vi blive bedre til at udnytte, hvis forsikringer i højere grad bliver noget, man shopper rundt i mellem.”
”Forsikringsselskabernes fokus på brug af flere brugte dele er godt set af dem som branche og kan forbedre deres renomme, men vi skal ikke facilitere, at det ender som ”greenwashing”, hvor det primært sker af markedsføringshensyn for at se grønne og miljøbevidste ud,” siger Jensby, der understreger, at det for skadebranchen tager længere tid at bruge en brugt del, og at der er en stor portion skader, som skal håndteres flere gange. ”Det bøvl og den spildtid skal vi kæmpe hårdt for at få betaling for,” siger han. ”Forsikringsselskaberne har meget travlt med at sidde og se pæne ud, men de kan mistænkes for at tænke mere på profit i stedet for kvalitet og miljø,” lyder hans dom. For at undgå, at kunden tages til gidsel, gør STS Biler derfor meget ud af at kommunikere og være åbne om brugen af brugte dele – og konsekvenserne for garantien - overfor kunden.
Jensby ser muligheder i fremtidens ændrede mobilitet- og ejerforhold for biler. I takt med, at biler måske snarere bliver noget, man leaser, låner eller lejer, fx ved en forhandler, så vil det også være oplagt, at det er forhandleren og ikke kunden selv, der står for forsikringen. Her vil forhandlerne også kunne optimere blandt forsikringsselskaberne og forsikre sig der, hvor de selv får bedste vilkår for at beskytte den bil, de arrangerer for kunden.
Som situationen er nu, kan det ikke blive ved med at gå, lyder Jensbys analyse. Både i forhold til økonomien, men også i forhold til forsikringskunderne, kvaliteten af det arbejde, der udføres og muligheden for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
Derfor giver Jensby endnu en sammenligning: “Trygfonden kaster redningskranse ud til børn, der er ved at drukne, og det er godt, men hvor er forsikringsselskabernes redningskrans til en branche, der er ved at bukke under?
For sikringsselskaber på stribe leverer rekordstore overskud, mens den branche, der holder liv i deres kunders biler, er i overhængende livsfare,” siger Jensby.
Helt generelt mener Henrik Stampe Jensby altså, at der skal ændres på det usunde magtforhold, der i dag er mellem forsikringsselskaberne og skadesbranche.
“Som det er i dag, sidder forsikringsselskaberne altid i baghånd. Forskellen er bare, hvor meget de udnytter den fordel. Nogen af forsikringsselskaberne kan jo godt se, at der er noget, der er helt galt og at presset på skadesbranchen er for stort,” siger han
”Men vi har andre i branchen, som ikke vil anerkende det, og dermed lægger de jo indirekte et pres på de øvrige selskaber. Det er ikke en farbar fremtid. For nogen parter,” mener han.
Og det kunne i øvrigt heller ikke være mere modsat den filosofi, som præger STS Biler, fastslår han:
“Vi vil levere den bedste oplevelse og gøre skadesforløbet så nemt som muligt for kunden og aldrig gå på kompromis med kvaliteten, så garantien på bilen kan opretholdes.”
Tema: En branche i knæForretningsmodellen går i stykker og arbejdsglæden går ned, lyder det fra servicechef om øget bøvl og flere krav fra forsikringsselskaberne. Han har dog også et bud på en løsning.
Skadesbranchen er mange steder i knæ. Og det skyldes i høj grad især nogle af forsikringsselskabers ageren.
“Vi bruger utrolig meget tid og mange ressourcer på at kæmpe med forsikringsselskaberne i stedet for at lave vores arbejde. Der er langt mere bøvl og flere krav end tidligere.”
Det er konklusionen fra Tim Jensen, der i fem år har været servicechef hos ABS Auto i den nordjyske by Hjørring, og som før det også har lang erfaring fra autobranchen.
Her sælges både nye og brugte biler og forretningen har også både et serviceværksted og et pladeværksted. I alt er der 12 ansatte, og der sælges cirka 300 biler om året.
Handler om mere end energikrise
“Forretningen hænger simpelthen dårligere sammen. Og det handler ikke kun om energikrise og øgede udgifter. Det er blevet langt sværere at hente de indtægter hjem fra forsikringsselskaberne, som der er brug for,” siger han og fortsætter:
“Den timepris, vi får fra forsikringsselskaberne er lav, og jeg kan sige så meget, at den ikke har fulgt med de timepriser, som vi selv betaler,” siger Tim Jensen, der dermed som mange andre i branchen har oplevet, at timepriserne
står i stampe og ikke matcher prisudviklingen i samfundet generelt.
Han oplever dertil igen og igen, at der bliver pillet ting af Autotaks rapporterne, som burde være med, når betalingen for skadesarbejdet skal falde.
Han nævner som eksempel, at han på nogle biler kan have udgifter til monteringsdele på 500 kroner, men at han kun får 50 kroner fra forsikringsselskabet, eller at man kan få så få penge for at skifte en kofanger, at det dårligt nok betaler for at få bilen op på liften.
Et andet eksempel er, at forsikringsselskaberne ofte ikke accepterer udsprøjtning, eksempelvis på forskærmen, hvilket er et problem med mange af de lakker, der findes i dag. Resultatet bliver ikke noget, som man kan være stolt af, lyder det.
“Forsikringsselskaberne tvinger os til at gå på kompromis”
Og det giver en masse bøvl i samarbejdet med lakereren og taksatorer, fastslår Tim Jensen, der under interviewet da også afbrydes en enkelt gang af sin pladesmed, der har problemer med at overbevise forsikringsselskabet om, at en udsprøjtning er nødvendig.
“Forretningsmodellen går i stykker og arbejdsglæden går ned for mine medarbejdere. Konsekvensen af alt det her er, at vi skal springe over nogle steder. Forsikringsselskaberne tvinger os til at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Tim Jensen.
Og når det sker, ender problemet ofte hos værkstedet frem for forsikringsselskabet, er hans erfaring.
“Vi får utilfredse kunder, og vi får det bøvl, som forsikringsselskaberne burde have, og som de har forårsaget. Det er jo ikke taksatoren, kunden kommer til, når noget ikke lever op til forventningerne,” siger Tim Jensen.
“Samtidig rammes vi dobbelt, fordi vi straffes af importørerne, når kundetilfredsheden går ned,” tilføjer han om de bonusordninger, som mange bilforhandlere har med deres importører.
Kæmper for kunden og kvaliteten
Et andet område, der giver udfordringer, er brugen af brugte og alternative dele. Her oplever han, at forsikringsselskaberne ofte også ønsker at gå på kompromis med kvaliteten, ligesom der bliver brugt utrolig meget tid på tilpasning, hvor der også skal kæmpes for at få betaling.
“Der er en grund til, at kunden har forsikret sin bil, og det er jo ikke for at få en dårlig kopi,” siger han, og fastslår, at brugte og alternative dele er fint på biler, der har været synet et par gange.
Så han kæmper for kunderne, selvom de måske ikke lægger mærke til det.
“Der er er da tit, hvor vi tænker: “Det kan man da ikke. Det går jo ikke”. Altså
når forsikringsselskabet står fast på noget urimeligt. Og så giver vi den lidt ekstra for kundens skyld, selvom det måske ikke er noget, vi bliver betalt for,” siger Tim Jensen.
Han tror faktisk, at det for kunder med mindre skader ofte vil være en fordel at gå uden om forsikringsselskabet og lave aftalen direkte med værkstedet, når man ser på, hvad kunden betaler i selvrisiko.
Samlet set er der altså problemer nok, når det kommer til forsikringsselskaberne, mener Tim Jensen. AutoBranchen Danmark har for nylig udgivet et diskussionsoplæg, der sætter fokus på skadesbranchen udfordringer – og det er tiltrængt, mener han.
“Jeg håber på bedre dialog med forsikringsselskaberne, men i mange tilfælde er det jo som at banke i en dyne. Lad mig sige det sådan, at der er en grund til, at vi her på stedet sælger så mange If forsikringer, som vi kan komme til,” siger Tim Jensen om et de forsikringsselskaber, der har et af branchens bedre ry.
Men hvis ikke forretningen hænger sammen og hvis det bliver sværere og sværere at fastholde og tiltrække arbejdskraft, ser det sort ud for branchens fremtid, frygter han.
“Jeg kender mange pladesmede, der ikke arbejder som pladesmede i dag. Det er et hårdt slid. Og på samme måde kan det være svært at overbevise vores unge praktikanter om, at det er skidefedt at uddanne sig til pladesmed og genopbygge biler, når vi ved, hvilke problemer, vi kæmper med.”
En af de ting, der kunne gøre en forskel, fastslår Tim Jensen, er et startgebyr for værkstederne, sådan som man kender det fra lakererne.
“Det ville virkelig rykke noget, for der så mange ting i dag, som vi ikke blive betalt for og der er så mange udgifter til administration og dialog med forsikringsselskaberne,” lyder det fra Tim Jensen.
Om det bliver til virkelighed, tør han ikke spå om. Men branchen står for ham at se ved en skillevej, hvor man i samlet flok bør kæmpe for bedre vilkår:
Vi må stå sammen
“Hvis vi kunne finde ud af at strejke i autobranchen, var det måske det, vi burde. Vi bliver i hvert fald nødt til at stå sammen og sige nok er nok. Vi bliver simpelthen nødt til at appellere til Tryg og de andre selskaber, der giver problemer,” siger Tim Jensen.
“For vi vil jo egentlig bare gerne have det, der tilkommer os. De er så stolte af Tryg fonden, og den gør sikkert også et godt stykke arbejde, men det kommer jo ikke os til gode,” siger han med henvisning til Trygs milliardoverskud og deres indsats for at tage samfundsansvar.
Og her bør forsikringsselskaberne forstå vigtigheden af det arbejde, der udføres i skadesbranchen, mener han.
“Uden os går Danmark jo i stå. Vi holder hele landet kørende.” ■
AutoBranchens ArbejdsgiverForening (ABAF) har i marts forhandlet overenskomsterne på plads på hele eftermarkedet.
De kommende to års overenskomster skulle forhandles på et tidspunkt, hvor Europa er ramt af en krig, som har medført stigende energi og råvarepriser, manglende forbrugertillid og forringet købekraft.
Prisstigninger over en bred kam har ramt både virksomheder og private, så overenskomsterne skulle forhandles på et kritisk tidspunkt for begge parter. Alligevel glæder AutoBranchen Danmarks adm. direktør, Gitte Seeberg, sig over, at der er lavet ansvarlige overenskomster på både metalområdet (mekanikere og pladesmede), for vognmalerne og for de HK ansatte.
“ABAF’s overenskomster har mange elementer fra det store industriforlig. Sådan skulle det selvfølgelig også helst være. Jeg synes, at man har indgået ansvarlige overenskomster, hvor begge parter har lyttet til hinanden i en tid, hvor udgifterne stiger og forbrugertilliden er i bund. Det er glædeligt, at vi nu kan se fremad og koncentrere os om at tjene penge til branchen,” siger Gitte Seeberg.
For alle overenskomster gælder, at arbejdsgiver fra den 1. juni betaler 10 procent i pensionsbidrag, mens medarbejderens bidrag sænkes til 2 procent. Den 1. marts 2024 stiger arbejdsgivers bidrag til Fritvalgskontoen ligeledes med 2 procent.
Pr. 1. juli 2023 vil der desuden være 24 ugers betalt forældreorlov.
Advokat og sekretariatschef i AutoBranchens ArbejdsgiverForening (ABAF), Maria Barfoed, har stået i spidsen for forhandlingerne, og hun glæder sig over, at man har lavet mere enkle aftaler end industriens aftale.
“Allerførst vil jeg sige, at vi har haft nogle gode og konstruktive forhandlinger med både Dansk Metal og med Malerforbundet i Danmark. Vi har derfor lavet gode aftaler med begge,” siger Maria Barfoed.
“Vores aftaler udspringer naturligvis af industriforliget, men vores aftaler er mere enkle. På metalområdet har vi indskrevet 27 aftaler og på vognmalernes område er vi endt med 19 aftaler.
Begge er en del mindre end industriens 59 punkter. Blandt andet er vi lykkedes med ikke at få indskrevet en lang række aftaler om natarbejde, som har været et gennemgående lønmodtagerkrav på mange øvrige overenskomster. Vores gennemgående fokus har været alene at medtage aftaler, som har relevans for vores område, og ikke fylde overenskomsten med “unødig ’juristeri”, som var det udtryk ABAF’s bestyrelsesformand Ejgild Christensen brugte,” fortsætter Maria Barfoed.
Hun fremhæver et punkt mere fra begge overenskomster. Det er nemlig aftalt, at arbejdsgiver får adgang til at varsle ferie på forskud dvs. til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent. En sådan lokalaftale skal indgås skriftligt med en tillidsrepræsentant.
Hvis du vil vide mere om detaljerne i overenskomsterne, er du velkommen til at kontakte Carsten Ritter på 31235724 / cr@abdk.dk ■
Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulent
Mange tror, de har fuldstændig styr på taksering i Autotaks/Forsi, men for langt de fleste er der penge at tjene, hvis man regelmæssigt bliver opdateret på den seneste udvikling.
Alt for mange glemmer eller overser både små og store ting på opgørelsen, som kan være forskellen mellem overskud og underskud. Kom med til kursus om skadesberegning i Sikeborg og få gode råd, tips og tricks, mens du får indblik i de nyeste ændringer i systemet.
”Sikke mange penge, vi er gået glip af tidligere,” er en kommentar, vi ofte hører på autotakskurserne.
Heldagskursus med fuld forplejning.
Tilmeld dig på vores hjemmeside www.abdk.dk
Hvor og hvornår:
Odense 10. maj kl. 9:00 16:00
Aalborg 31. august kl. 9:00 16:00
Roskilde 20. september kl. 9:00 16:00
Pris:
1.995 kr. + moms for medlemmer.
2.495 kr. + moms for ikke medlemmer.
Medbring:
Til kurset skal du medbringe din PC og dit login til Autotaks.
Muligheder for tilskud:
• VEU godtgørelse
• Malerfagets Kompetencefond, MALKOM.
Personvognsmekaniker
Fra 3.213 til 3.302 lærlinge
Af Carsten Ritter Kommunikations- og uddannelseskonsulentStor vækst i lærepladser på karrosseri og personvognsmekaniker, mens det stort set er uændret for autolakererne.
Regeringen vil fremme erhvervsuddannelserne. Flere danske unge skal tage en erhvervsuddannelse og lukke det hul, der ser ud til at komme i mange brancher med faglærte. Mange virksomheder i autobranchen mærker allerede, at det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft og svært at finde de rigtige lærlinge.
Derfor er det glædeligt, at antallet af lærepladser i autobranchen er stigende.
I januar 2023 var der 3.302 personvognsmekanikerlærlinge med læreplads. Det er 89 flere end samme tidspunkt året før, og en stigning på 13 procent. Stigningen er endnu større for karrosseriteknikerne. Her var der i januar 2023 297 lærlinge. Det er 38 flere end året før og en stigning på næsten 15 procent.
For autolakererne er der tale om et minimalt fald fra 152 lærlinge til 150 i forhold til januar 2022.
“Det er glædeligt, at vores branche stadig tager flere lærlinge. I vores seneste medlemsundersøgelse svarer lidt mere end 50 procent, at de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Det
gælder særligt indenfor mekaniker og karrosseri, så det er vigtigt, at vi uddanner flere,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
Gitte Seeberg slår dog fast, at det ikke er nok, at branchen skaber flere lærepladser. Der skal også flere unge til erhvervsuddannelserne.
“Børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye har meldt ud, at han vil gøre mere for rekruttering til erhvervsuddannelserne, og for at sikre, at færre falder fra på uddannelserne. Vi er fortalere for begge dele. Vi mener også, at politikerne skal stramme sig op overfor de mere end 40.000 unge, som ikke er kommet i gang med en uddannelse. Der er potentiale i at hente mange faglærte der. Vi har rakt ud til ministeren flere gange med vores forslag til tiltag,” fortsætter Gitte Seeberg.
AutoBranchen Danmark tager hvert år temperaturen på autouddannelserne. Det er vigtigt, at elever og lærlinge trives både i skolen og på lærepladsen. 450 elever og lærlinge har svaret på undersøgelsen, og det er tydeligt, at langt de fleste trives godt i branchen.
8 ud 10 elever trives godt eller meget
Januar 2023
Januar 2022
Karrosseritekniker
Fra 259 til 297 lærlinge
+15% Januar 2023
Januar 2022
+13%
Fra 152 til 150 lærlinge
Autolakerer -1% Januar 2023
Januar 2022
godt. Kvinderne kan stadig i nogen grad føle sig forskelsbehandlet, men det er også tydeligt, at forskellen bliver mindre.
“Meget tyder på, at virksomheder i autobranchen over en bred kam har taget til sig, at fremtidens arbejdskraft ikke behøver at være en mand. Det er et temmelig godt udgangspunkt for at rekruttere flere medarbejdere til vores branche,” siger Gitte Seeberg.
En medlemsundersøgelse i marts indikerer, at rundt regnet halvdelen af AutoBranchen Danmarks medlemmer har ufaglærte medarbejdere. De kan muligvis med få ressourcer opgraderes til faglærte og på den måde medvirke til, at virksomheden får mere kvalificeret arbejdskraft. Tag kontakt til kommunikations o g uddannelseskonsulent Carsten Ritter på cr@abdk.dk, hvis det kan være aktuelt hos dig. ■
AutoBranchen Danmark 2023SATA-forårskampagne
Fra den 11.04.2023 – så længe lager haves.
Med vores forårskampagne, kan du lige nu få fingre i et stilfuldt SATA grillforklæde og en lækker mulitfunktionel SATA grilltang i rustfrit stål. Uanset om du skal holde fest i haven eller hygge på campingpladsen, så er du perfekt klædt på med dette grillsæt fra SATA.
Fra den 11. april 2023 får alle SATA-kunder en gratis gave, i form af dette lækre grillsæt, for hver SATAjet X 5500 de køber. Tilbuddet gælder alle modeller, kun ved køb gennem din autoriserede SATA-forhandler og så længe lager haves.
