for AutoBranchen Danmarks medlemmer Nr. 23 juni 2025
TEMA: En branche i forandring
Prisfald kan gøre ophævelse af bilkøb ekstra kostbart
side 6
Portræt af en tidligere Hyundai- og SEAT-forhandler: “Hvem gider at være ulykkeligt gift?”
side 16
“Hvis du gør, som du plejer, så overlever du ikke.”
side 20
“Vi lakerere og pladesmede skal forene os”
side 22
Vidste du, at ...
Santander tilbyder attraktiv og fleksibel finansiering til dine kunder?
o
Vi tilbyder billån med og uden udbetaling samt leasing.
o Vi giver en hurtig tilbagemelding på kundens ansøgning, så du kan afslutte handlen med det samme.
o Vi stiller et stærkt Key Account Management Team, uddannelse gennem Santander Business Academy og daglig rådgivning til rådighed for dig og din virksomhed.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan tilbyde en af markedets bedste finansieringsløsninger, er du velkommen til at kontakte din eksisterende Key Account Manager eller:
Rasmus Qvist Møller
Key Account Manager
T 21 51 29 33 (øst)
Frank Fisker
Key Account Manager
T 22 94 42 19 (vest)
Du kan også læse mere om vores forskellige
finansieringsløsninger på www.santander.dk
LEDER
05 Trumps genkomst har sat sine spor
JURAKLUMMEN
06 Prisfald kan gøre ophævelse af bilkøb ekstra kostbart
TEMA:
EN BRANCHE I FORANDRING
08 Skatteministeren viste stor interesse
10 Von der Leyen bringer godt nyt til autobranchen
13 Masseopsigelser og garantikapløb varsler ændrede tider
KORT NYT
14 Nyheder og korte opdateringer fra autobranchen
FRA NYVOGN TIL BRUGTVOGN
16 Tidligere Hyundai- og SEAT-forhandler: “Hvem gider at være ulykkeligt gift?”
UDDANNELSE
19 Folkeskolepraktikanter kan sikre fødekæden af arbejdskraft
Om AutoBranchen Danmark: AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere. bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet og magasinet læses af knap 18.000 ansatte hos vores medlemmer.
NYVOGN
20 “Hvis du gør, som du plejer, så overlever du ikke.”
AUTOLAK
22 “Vi lakerere og pladesmede skal forene os”
KARROSSERI
24 Forsikringsselskaber under pres: Skal efterforskes helt i bund
ABAF ARBEJDSGIVERFORENING
26 Nye regler giver flere mulighed for fritidsjob i branchen
KURSER OG EVENTS
28 Kursuskalenderen
FORDELSAFTALER
29 Husker du at bruge alle dine fordele?
30 ESG med Valified: “Jeg var aldrig kommet i mål uden”
31 Ny skræddersyet bilforsikring fra Gjensidige
Redaktør: Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation Charlotte Brix Andersen.
Redaktion: Eftermarkeds- og klimakonsulent Rune Langhoff Sørensen. Kommunikationskonsulent Rebekka Knudsen. Kommunikations- og politisk rådgiver Christian Richter. Grafiker og marketingkoordinator Lene Søbo.
Udgivelse: Juni 2025. Oplag: 1.200 ex.
Billeder: AutoBranchen Danmark, Colourbox og private.
Kontakt: AutoBranchen Danmark 33314555 Langebrogade 3 b 1411 København K info@abdk.dk autobranchendanmark.dk
Kun for medlemmer af AutoBranchen Danmark
Gjensidige Bilforsikring
Vil du øge din indtjening ved salg af attraktive bilforsikringer til dine kunder?
Som medlem af AutoBranchen Danmark, har du mulighed for at sælge bilforsikringer med mange fordele:
• Høj nysalgsprovision
• Mulighed for årsbonus
• Bilerne retur til jeres værksted ved en forsikringsskade
Kontakt din lokale Gjensidige konsulent, og hør hvordan du kommer i gang med at tjene ekstra penge på salg af bilforsikringer.
Tina Agerbæk - Fyn og Sønderjylland tina-holm.agerbaek@gjensidige.dk
Trine Dahlgaard Jensen - Midt- og Nordjylland trine-dahlgaard.jensen@gjensidige.dk
Mobil: 41 77 53 42
Læs mere på www.autobranchensforsikring.dk
Trumps genkomst har sat sine spor
Det første halvår af 2025 har stået i forandringernes tegn.
Ude i verden har magtskiftet i USA skabt usikkerhed og kaos. Vi har set rekordhøje toldsatser og en toldkrig, der svinger frem og tilbage mellem brandvarm og ulmende, vi har set usikkerhed på aktiemarkederne, og vi har set en forbrugertillid, der lader en del tilbage at ønske.
Samtidig er de traditionelle europæiske bilmærker pressede af de fremadstormende kinesiske mærker og ikke mindst af deres afhængighed af samme kinesere.
EU prøver at modstå presset fra nye og gamle handelspartnere ved at øge sin evne til at stå på egne ben, at øge sin konkurrencekraft og sortere i den regulering, som politikerne selv har vedtaget. Spørgsmålet er, om det er for sent. Fremtiden tegner med andre ord usikker.
Oveni alt det kommer et opbrud i forretningsmodellerne, som vi har kendt og tilpasset os. Bilfabrikkerne ønsker færre udsalgssteder og dermed færre forhandlere. Andre bilmærker kan ikke levere de biler, der burde være kernen i deres forretning, og brugtimporten har taget en stadig større del af markedet.
Det har skudt gang i et garantikapløb, hvor bilimportørerne prøver at vinde markedsandele tilbage fra brugtimporten.
Kapløbet gælder elbilerne – og netop salget af elbiler går langt hurtigere end forventet. Regeringen har da også taget bestik af situationen og endnu en gang opjusteret forventninger til
antallet af elbiler i 2030 kraftigt. Mens vi for nylig rundede 400.000 elbiler på de danske veje, er forventningen nu, at vi vil have yderligere én million elbiler om blot fem år. Samtidig vil antallet af benzin- og dieselbiler falde kraftigt.
FAIR AFREGNING
I dette magasin ser vi nærmere på de store forandringer på både de indre og ydre linjer. Vi besøger forhandlere, der giver forskellige bud på, hvordan man bedst muligt kan stå imod –og finde en vej frem. Både når det kommer til at gå fra nyvognsforhandler til brugtvognsforhandler, og når det handler om at sikre fremtidens arbejdskraft.
For selvom de mange forandringer kan være overvældende, er der også mange, der klarer sig – og klarer sig godt.
Vi ser også nærmere på skadesområdet, hvor forsikringsselskaberne er kommet for skud fra Konkurrencerådet. Det er en kritik, vi deler fra AutoBranchen Danmarks side, og vi kommer til at bidrage så meget som muligt for at sikre fair afregning til branchen. I det hele taget fylder skadesbranchen - både pladeværksteder og autolakerere – mere og mere, og det har også fokus i dette magasin.
Du kan i dette magasin også få overblik over nogle af de fordelsaftaler, som du, som medlem af AutoBranchen Danmark har adgang til, og som kan give dig ekstra procenter i hverdagen.
Endelig er der overblik over vores kommende kurser og arrangementer – og her er jeg allerede begyndt at glæde mig til vores årsdag, der finder sted i Brande til september.
Husk at tilmelde dig i god tid, for de sidste par år har der været stuvende fyldt til denne dag, som udelukkende står i branchens tegn.
God læselyst
Prisfald kan gøre ophævelse af bilkøb ekstra kostbart
En handel er en handel – men væsentlige mangler kan føre til ophævelse, hvilket kan blive særligt dyrt i tider med mange pludselige prisfald på visse biler.
Vi har efterhånden set det mange gange i de seneste år. Skarp konkurrence og slagtilbud på elbiler presser brugtpriserne kraftigt og hurtigt. En høj omsætningshastighed kombineret med et mindre lager, kan være en måde at gardere sig.
Men hvad gør man, hvis en kunde kommer tilbage med en allerede solgt bil og kræver bilhandlen ophævet, efter der er sket ekstraordinære prisfald?
Som altid er det vigtigt at kende sine rettigheder som forhandler. Og derfor stiller jeg her skarpt på, hvordan købeloven stiller dig, hvis en kunde ønsker at ophæve købet på grund af mangler. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at medmindre der er tale om systematisk fjernsalg, så er der ikke fortrydelsesret på et bilkøb, og aftalen er som udgangspunkt bindende for begge parter.
Men viser der sig at være væsentlige mangler på bilen, eller forhandleren ikke har overholdt sine forpligtelser, så kan køber i visse tilfælde ophæve købet.
Det er derfor vigtigt, at man altid forsøger at informere kunderne så grundigt og korrekt som muligt før handlen. Samtidig bør man afhjælpe problemerne, hvis de alligevel opstår.
Giv kunden hurtig hjælp
Hvis der i købelovens forstand er tale om en ”væsentlig mangel”, så har kunden lov til at ophæve handlen. Hvornår en mangel kan kaldes for væsentlig, afhænger af en konkret vurdering af, hvor stort problemet er set i forhold til, hvad kunden har kunnet forvente af bilen ift. pris, kilometertal, annoncetekst osv. Derfor er det blandt andet vigtigt at oplyse loyalt om eventuelle større skader, eller om service er foretaget efter forskrifterne, så en eventuel garanti opretholdes osv.
Men før man når til spørgsmålet om at ophæve handlen, så har forhandleren muligheden for at afhjælpe kundens problemer, hvis forholdet kan afhjælpes.
Det er en ret, man har som forhandler, og noget vi klart anbefaler, at man forsøger. Men det skal ske inden for rimelig tid og med begrænsede afhjælp -
ningsforsøg. Lykkes man med det, kan handlen fastholdes.
Kørte km erstattes
Det er kun kunden, der kan ophæve handlen – forhandleren kan ikke. Og kunden kan også vælge at insistere på at få udbedret problemet, medmindre det vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for forhandleren.
Hvis situationen ender med en ophævelse, så kan forhandleren fratrække et beløb pr. kilometer, kunden har kørt i bilen, før kunden bliver betalt tilbage. Det vil typisk være et sted mellem 0,5 og 3 kr. pr. km. afhængig af bilens pris. Ligesom forhandleren skal foretage afhjælpning inden for rimelig tid, skal kunden også sørge for at gøre opmærksom på problemet inden for acceptabel tid. Kører man således videre i månedsvis, før man reklamerer over problemet, kan man blive ansvarlig, hvis fejlen udvikler sig og bliver dyrere at reparere.
Prisfald ikke nok til ophævelse
Der er altså, en stribe situationer, hvor en kunde retmæssigt vil kunne ophæve
Af Abid Kahn Juridisk Chef / Advokat
en købsaftale på grund af mangler. Men at et bilmærke f.eks. vælger at sænke prisen på en model kraftigt, efter købet af en brugt bil har fundet sted, er som udgangspunkt ikke i sig selv en gyldig grund til ophævelse.
Det viser en cirka to år gammel afgørelse fra Ankenævn for Biler i en sag, der omhandlede de første kraftige prisnedsættelse, Tesla foretog på det tidspunkt.
Her argumenterede en forbruger for, at han havde købt bilen i god tro om, at Tesla ikke ville sænke sine priser.
Sælgeren skal oplyse køberen om forhold, der kan have betydning for, hvordan køberen bedømmer den bil, der handles. Det gælder forhold, sælgeren har kendskab til, men det gælder altså også forhold, sælgeren burde have kendskab til. Har man ikke gjort det, kan det betyde, at handlen kan ophæves med henvisning til købelovens §76, stk. 1.
Men i den førnævnte sag kom Ankenævn for Biler frem til, at det i den sammenhæng udelukkende er oplysninger om selve bilen, der skal oplyses om. Det betyder, at man i udgangspunktet ikke er forpligtet til at oplyse om, at en bil i fremtiden kan komme på ”tilbud”.
På den baggrund fik klageren ikke medhold i sagen.
Med de kraftige prisbevægelser vi oplever på markedet i disse år, er det særligt vigtigt at være opmærksom på denne problematik og gøre sit for at undgå at havne i en situation, hvor man
Av av av, det kostede dyrt!
risikerer ophævelse, for tabet kan blive stort, hvis modellen er ramt af ekstraordinære prisfald.
AutoBranchen Danmarks juridiske afdeling modtager løbende henvendelser fra medlemmer, der oplever, at forbrugere ønsker at ophæve en handel. Har du spørgsmål i den forbindelse, kan du kontakte vores juridiske hotline. ■
Ring direkte til vores juridiske afdeling:
Abid Khan
Juridisk Chef / Advokat
akh@abdk.dk 31 17 79 40
Hadeel Barakji Jurist
hab@abdk.dk 31 78 55 04
Frederik Jakobsen Erhvervsjurist
fj@abdk.dk 53 55 14 00
Skatteministeren viste
stor interesse
Op til dette års pitstop på registreringsafgiften har AutoBranchen Danmark været i dialog med skatteminister Rasmus Stoklund, som viste stor interesse for vores synspunkter.
Bilaftalen fra 2020 har været en bragende succes. Ved udgangen af maj kørte der lige omkring 420.000 elektriske biler rundt på de danske veje, og de private danskere har i overvejende grad taget det nye drivmiddel til sig, når det kommer til salg af nye samt nyere brugte biler.
På Christiansborg har det siden bilaftalens indgåelse været planlagt, at den skulle tages op til revision i løbet af 2025.
På den baggrund har AutoBranchen Danmark flere gange været i kontakt med skatteminister Rasmus Stoklund (S), hvor vi bl.a. har efterspurgt tilbageholdenhed med de ellers planlagte afgiftsstigninger på otte procent årligt i de kommende år, så vi undgår, at bilsalget bremser unødigt op.
Blandt andet har adm. direktør Gitte Seeberg og juridisk chef Abid Khan besøgt skatteministerens kontor i starten af april.
”Vi havde en rigtig god samtale med Rasmus Stoklund. Vi lagde bl.a. vægt på, hvor vigtigt det er, at der ikke sker dobbeltbeskatning på den eksisterende bilpark, når man forsøger at dække det hul i statskassen, der opstår, ved at holde registreringsafgiften på elbiler lav eller helt fjerne den,” siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg.
”Samtidig mener vi også, at det er for tidligt at øge registreringsafgiften på elbiler fra årsskiftet med 8 procent. Vores budskab til politikerne er grundlæggende set, at elbilen skal være for flere danskere, og at det er det, man bør fokusere på lige nu. En mindre afgiftsstigning på de dyreste elbiler, mener vi, er fair,” fortsætter Gitte Seeberg.
Taler om at fjerne afgift
En fjernelse af registreringsafgiften –eller i hvert fald omfattende ændringer af den – er nemlig noget af det, der er på tale blandt regeringspartierne. Det har flere medier skrevet om. Ekstra Bladet har sidst i april citeret anonyme regeringskilder for, at registreringsafgiften ville blive fjernet. Ligeledes udtalte Moderaternes politiske ordfører Mohammed Rona sig i slut-maj om, at regeringspartiet gerne ser registreringsafgiften fjernet mod højere løbende afgifter.
Flere muligheder for alternativ finansiering af indtægtstabet har angiveligt været på tale. Blandt andet en vægtafgift, som også indgår i et fælles forslag til afgiftsændring, som AutoBranchen Danmark og FDM er kommet med. Her lægger vi op til at indrette de løbende afgifter, så de mest energieffektive biler får en rabat, og de mindst energi -
Af Christian Richter Kommunikations- og politisk rådgiver
effektive skal betale mere i ejerafgift. En lav vejafgift kan evt. bruges til at supplere indtægten, hvilket vil åbne for betaling fra udenlandske bilister, når de benytter danske veje.
Roadpricing er et andet forslag, der har været på tale. Her har AutoBranchen Danmark lagt op til at håndtere det i et separat forløb, da det er vigtigt, at få det sammensat på en hensigtsmæssig måde, hvis man vælger at gå den vej. Også her er det vigtigt, at man ikke kommer ud i dobbeltbeskatning af den eksisterende bilpark med øget værditab til følge.
Uanset hvilken vej, man politisk vælger at gå, har AutoBranchen Danmark overfor skatteministeren understreget vigtigheden af et forløb, der ikke risikerer at sætte bilsalget i stå, mens en løsning falder på plads.
Fortsat plads til de små på leasing
Men det var ikke kun registreringsaften, der blev vendt med skatteministeren på mødet i april. Der blev også tid til at vende den såkaldte licensordning for leasingudbydere, der længe har været talt om.
Licensordningen har AutoBranchen Danmark tidligere advaret mod at indføre, fordi man risikerer at gøre det så
OBS:
På autobranchendanmark.dk finder du de seneste opdateringer om afgiftspitstoppet, hvis udfald var ukendt ved redaktionens slutning.
administrativt tungt for små og mellemstore virksomheder at drive leasingvirksomhed, at det reelt vil udelukke dem fra markedet.
”Skatteministeren tog godt imod vores input, og virkede indstillet på, at sikre, at der også skal være plads til de mindre aktører på leasingmarkedet, selvom man laver en licensordning. Så det var meget positivt,” siger juridisk chef hos AutoBranchen Danmark, Abid Khan.
Reparationsgrænsen skal væk
Også spørgsmålet om reparationsgrænsen for skadede biler blev berørt. Her har AutoBranchen Danmark foreslået, at elbiler simpelthen får fjernet
den reparationsgrænse, der i dag ligger på 75 procent af en bils værdi, før skaden.
En analyse, udarbejdet af Teknologisk Institut for AutoBrancen Danmark, viser nemlig, at reparationsgrænsen skader både klimaet og økonomien.
”Den største del af elbilers samlede CO2-udledning finder sted i forbindelse med produktionen og kommer ikke i så høj grad fra driften, så ved at holde dem kørende i længere tid, bliver CO2-regnestykket også bedre. Især store elbiler skal køre langt, før CO2-udledningen ved produktionen er tjent hjem, og elbilens positive klimaeffekt viser sig,” siger Gitte Seeberg og fortsætter:
“Rapporten viser tydeligt, at reparationsgrænsen er blevet et selvmål for klimaet. Man bør derfor se området i et bredere perspektiv og gøre noget godt for klimaet, samtidig med at man sikrer flere arbejdspladser på landets værksteder.”
Når man samtidig giver de elektriske biler en afgiftslettelse i registreringsafgiften sammenlignet med andre drivmidler, mener AutoBranchen Danmark, at det giver god mening, at bilerne ikke skrottes, eller sendes ud af landet for hurtigt.
Skatteministeren tog også godt imod AutoBranchen Danmarks synspunkter vedrørende reparationsgrænsen. ■
Rasmus Stoklund fotograferet på et tidligere besøg hos et medlem af AutoBranchen Danmark.
Von der Leyen bringer godt nyt til autobranchen
EU-Kommissionen har med Ursula von der Leyen i spidsen annonceret en historisk regelforenklingspakke og en omfattende handlingsplan for europæisk bilindustri. Det er godt nyt i en tid, hvor branchen er presset af stigende regulering, usikkerhed og global konkurrence.
I årevis har kritikken lydt, at mens USA innoverer og Kina kopierer, så regulerer EU. Men det billede skal nu ændres. Efter den alarmerende Draghi-rapport, der konkluderede, at Europa halter bagud på vækst og innovation, har Kommissionen meldt klart ud: EU skal styrke sin konkurrenceevne og lette
byrderne for erhvervslivet – ikke mindst i autobranchen.
En tredjedel af administration skal væk
I februar fremlagde Kommissionen sit arbejdsprogram for året, og det inde -
Af Rebekka Johanne Knudsen Kommunikationskonsulent
holdt adskillige initiativer, der varslede godt vejr for branchen. Blandt de store nyheder var en ambitiøs plan om endelig at få ryddet op i den enorme regeljungle fra EU. Målet er i sidste ende, at øge Europas konkurrenceevne, som er stærkt udfordret, og det kræver, at man holder op med at drukne vækstvirksom -
Ursula Von der Leyen. Copyright: European Union.
Initiativer i Kommisionens arbejdsprogram:
1,8 mia. euro i støtte til europæisk batteriproduktion, for at mindske afhængigheden af Kina.
Øget samarbejde i EU om udvikling af software, chips og teknologi til selvkørende biler.
Forenkling af test- og godkendelsesregler samt støtte til store pilotprojekter for autonom kørsel.
En justering af CO2-reglerne, så bilproducenter får mulighed for at opfylde emissionsmål over tre år – i stedet for at det vurderes årligt.
Øget fokus på efterspørgslen efter elbiler og støtte til omskoling af medarbejdere til nye drivmidler og teknologier.
hederne i bureaukrati. Kommissionens arbejdsprogram for 2025 indeholder hele 11 initiativer med fokus på regelforenkling. Det overordnede mål er at reducere administrative byrder med 25 % for alle virksomheder – og hele 35 % for små og mellemstore virksomheder.
“Vi vil foreslå en hidtil uset forenkling for at frigøre muligheder, innovation og vækst,” sagde næstformand i Kommissionen Maroš Šefčovič ved lanceringen og fortsatte: “Vi skal løse de problemer, der bekymrer borgerne, ved at styrke vores konkurrenceevne og økonomiske modstandskraft.”
Et af de første store områder, der ryddes op i, er bæredygtighedsrapportering under CSRD-direktivet. Kommissionen har foreslået at udskyde rapporteringskravene for visse virksomheder og indsnævre målgruppen, så kun de største virksomheder omfattes. Det letter presset på mindre aktører,
herunder bilforhandlere og værksteder, der ellers risikerede at drukne i datakrav og dokumentation.
Danmark bakker op
Nyheden om at sætte fokus på regelforenkling er blevet modtaget med glæde i Danmark, herunder også hos AutoBranchen Danmark, som arbejder sammen med Dansk Erhverv om at finde forslag til, hvilke administrative byrder, der kan reduceres. I foråret gennem begge organisationer hver deres undersøgelse af medlemmernes oplevelse af administrative byrder, og den viste klart, at et stort flertal blandt danske virksomheder oplever, at der er alt for mange regler, der dræner virksomhedens ressourcer.
9 ud af 10 virksomheder meldte i forbindelse med undersøgelsen, at reguleringen er steget markant de seneste tre år, at reglerne er blevet mere komplekse, og at omkostningerne ved at overholde dem bare vokser.
“Særligt regler inden for arbejdsmiljø, bæredygtighed og databeskyttelse presser vores medlemmer på ressourcerne. Det betyder, at de bruger alt for meget tid og for mange penge på at administrere i stedet for at producere. Der er behov for en markant oprydning og forenkling af reglerne, så virksomhederne ikke bukker under i regel-bølgen,” sagde Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, da undersøgelsen blev offentliggjort.
Undersøgelsen fra Dansk Erhverv viste, at danske virksomheder bruger det, der svarer til 90.000 fuldtidsstillinger om året på at håndtere lovkrav fra Folketinget og EU. Samtidig koster det virksomhederne mindst 47 milliarder kroner hvert år at administrere de mange regler.
AutoBranchen Danmark og Dansk Erhverv arbejder resten af året sammen om at hjælpe politikerne på Christians -
borg, men også i EU, til at identificere de regler og administrative byrder, der kan undværes.
Redningsplan for bilindustrien Kommissionens initiativer handler ikke kun om mindre bureaukrati. Der er også kommet en egentlig handlingsplan, der skal styrke den europæiske bilindustris konkurrencekraft over for USA og Kina.
”Det er ingen hemmelighed, at europæisk bilindustri lige nu er presset fra flere sider. Vi er kommet bagud i udviklingsræset, salget i Kina er styrtdykket, og nu tromler amerikanerne på med nye toldsatser. Derfor er jeg også virkelig glad for, at EU-kommissionen nu vil give en tiltrængt håndsrækning til bilsektoren,” siger adm. direktør i AutoBranchenDanmark, Gitte Seeberg.
Optimismen råder
Sammenlagt tegner EU’s udmeldinger et nyt billede: færre regler, mere støtte – og en klarere forståelse af bilbranchens udfordringer. Nu gælder det om at sikre, at intentioner bliver til handling.
Bliver alle de fremlagte initiativer til virkelighed, tegner det til sommersol over branchens økonomiske vejrudsigt. AutoBranchen Danmark følger som altid udviklingen tæt og vil fortsætte arbejdet for at sikre, at branchens stemme bliver hørt – både i København og Bruxelles. ■
Masseopsigelser og garantikapløb varsler ændrede tider
Der er gang i forandringerne i branchen, og man skal løbende justere forretningen for at kunne sikre bundlinjen – og overlevelse på sigt.
Den første halvdel af 2025 har budt på store forandringer i autobranchen. Det er i de senere år snarere blevet reglen end undtagelsen, at tempoet for forandringer skyder i vejret.
Og både nyvognsforhandlere og brugtvognsforhandlere har nok at forholde sig til.
Året blev indledt med en række opsigelser af nyvognsforhandlere. Et stort antal Ford- og Hyundai-forhandlere fik en varslet opsigelse. Før det var det blandt andet Renault-forhandlere, der stod for tur. Toyota har også været igennem en større omorganisering og samtidig betyder den igangværende konsolideringsbølge, at antallet af nyvognsforhandlere af de forskellige mærker falder.
“Der er virkelig gang i markedet og tiderne forandrer sig. Og mange kæmper for at holde skindet på næsen og sikre den forretning, som måske har været i familiens eje i generationer. Man skal huske på, at der blandt hver eneste af de mange overskrifter som opsigelser, opkøb og konsolideringer gemmer sig personlige historier om folk, der turde satse og bygge noget op. Derfor er det heller ikke uden vemod, at vi følger den udvikling, der sker i branchen i disse år. Det er langvarige arbejdsindsatser og samarbejder, der er oppe i luften og
måske ikke lander, som man havde håbet,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
“Derfor er vi ekstremt opmærksomme på, at vi skal kunne hjælpe vores medlemmer på flere måder. Både i det daglige og med det strategiske og ikke mindst med gode fordelsaftaler, der kan hjælpe til at sikre bundlinjen i svære tider,” siger hun videre.
Udover opsigelser og konsolideringer har nyvognsforhandlere - særligt dem med Wismo Group som importør - i lange perioder været udbredt mangel på biler.
Det har fået flere og flere nyvognsforhandlere til at satse på nye kinesiske mærker eller endnu mere på salg af brugte biler – og i meget høj grad import af nye brugte biler fra resten af Europa.
Den udvikling er dog ikke gået upåagtet hen fra bilimportørerne, der ønsker at holde fast i deres markedsandele. Derfor har vi siden før jul set et garantikapløb, hvor forlængede garantier på nye biler i endnu højere grad er blevet et konkurrenceparameter.
Først med Semler, der med et snuptag forlængede garantierne på en række elbiler fra Audi, Volkswagen og Skoda
Af Rune Langhoff Eftermarkeds- og klimakonsulent
og Cupra, der står for en stor del af markedet, siden med kampagner fra Ford og Mercedes Benz, mens også Xpeng og Jaguar har forlænget deres garantier. Siden fulgte Wismo Group med længere garantier på elbiler fra Citroën, Opel og Peugeot.
“Det er tydeligt, at de etablerede bilimportører prøver at bremse den brugtimport af nyere biler, der er steget kraftigt i de senere år. Det skal man som brugtimportør selvfølgelig have øje for - både når man køber ind og når man sælger,” siger Nicky Bobak, der er brugtvognsekspert i AutoBranchen Danmark.
Du kan på AutoBranchen Danmarks hjemmeside læse mere om, hvad de skal oplyse kunderne om, hvis garantien på en brugtimporteret bil afviger fra en tilsvarende ny bil til salg i Danmark. ■
Nyheder og korte opdateringer fra autobranchen ...
CSRD-udskydelse giver luft – men ESG-rapportering er stadig relevant
EU’s krav om bæredygtighedsrapportering er efter massiv kritik nu kraftigt nedskaleret, så kun de allerstørste virksomheder er omfattet, og fristen for at afrapportere er udskudt. Alligevel er det stadig relevant for bilforhandlere, værksteder og autolakerer at kunne dokumentere, hvordan de arbejder med bæredygtighed. Mange af autobranchens tætteste samarbejdspartnere – banker, forsikringsselskaber og de rigtigt store leverandører – er nemlig stadig omfattede, og dermed kan bilforretninger stadig forvente at blive spurgt om deres ESG-data. AutoBranchen Danmarks ESG-rapporteringsværktøj er gratis for medlemmer året ud, så det er nu, man skal hoppe på, hvis man vil træne gratis. Tilmeld din forretning via vores hjemmeside autobranchendanmark.dk
Markant flere sager i Ankenævn for biler i 2024
Sammenlignet med 2023 så Ankenævnet sidste år en stigning på 30 procent i antallet af klagesager. I alt 835 sager landede hos Ankenævn for biler i 2024, hvilket er hele 58 procent flere end mængden to år tidligere. Og selvom fossilbiler stadig dominerer både på vejene og i klagesagerne, er der sket en stigning i sager vedrørende elbiler i takt med at deres andel af nybilsalg og brugthandel er steget kraftigt. Godt og vel ¾ af klagerne hos Ankenævn for biler handler om køb og ¼ om reparation af biler. De fleste af klagerne vedrørende køb drejer sig om, hvorvidt bilen på leveringstidspunktet havde en mangel i købelovens forstand. Når det kommer til reparationer, handler klagerne ofte om, hvorvidt arbejdet er udført korrekt eller til den aftalte pris.
Konservative foreslår nyt “vanvids-register”
AutoBranchen Danmark og Dansk Erhverv har foreslået et register over personer dømt for grove overtrædelser af færdselsloven. Nu vil de konservative gøre forslaget til virkelighed. Det glæder adm. direktør i AutoBranchen Danmark Gitte Seeberg: ”Der skal være nultolerance over for vanvidsbilister, som gør livet farligt for os andre. Men mange erhvervsdrivende lever af at udlåne deres biler. Det skal være muligt uden at frygte, at man får konfiskeret den,” siger hun, og forklarer, at man derfor i brancheforeningen også arbejder for, at loven skal sikre, at branchen ikke vil få konfiskeret deres biler, hvis en person kører vanvidskørsel i den, forudsat at virksomheden har taget sine forholdsregler.
Mere kontrol af interne bilhandler
Motorstyrelsen har udsendt en ny vejledning om salg af nye biler til ansatte eller nærtstående personer. Vejledningen følges op af øget kontrol af forhandlere, der sælger biler til ansatte eller ejere til indkøbspris og senere videresælger dem til markedspris – handler, der kan resultere i kunstigt lave registreringsafgifter og skattepligtige besparelser. Hvis kontrollen finder interne handler, der har fundet sted til indkøbspris, vil værdiansættelsen blive justeret til markedspris. Det kan få skattemæssige konsekvenser både for forhandleren og de nærtstående personer, der har købt nye biler til en lavere pris end markedsprisen. Der kan også være risiko for et strafferetsligt efterspil.
Gør det nemt for dine kunder – og få en fordel med på vejen.
Når du sender din elbilskunde videre til Clever, kvitterer vi med lead-provision. Nemt for dig, nemt for dine kunder. Scan QR-koden og opret et lead via din brancheforening.
https://clever.dk/bestilling-abdk
Tidligere Hyundai og SEAT-forhandler: “Hvem gider at være ulykkeligt gift?”
Efter en stribe forhandlere er blevet opsagt, er fremtiden usikker mange steder. Men fremtiden tegner lyst, fortæller en forhandler, der selv er gået fra nyvognsforhandler til brugtvognsforhandler – og her deler ud af erfaringerne.
Mange nyvognsforhandlere har i foråret stået i et vadested, hvor de er blevet opsagt af deres bilimportør - eller hvor de frygter, at opsigelsen kommer inden alt for længe.
Eksempelvis har en lang række Fordog Hyundai-forhandlere stået for tur.
Men hos Storgaard Biler i Bramming, der tidligere har været Hyundai-forhandler, og som også selv opsagde sit samarbejde med SEAT, er man kommet styrket gennem rejsen fra nyvognsforhandler til brugtvognsforhandler.
Det fortæller Peter Bertelsen, der sammen med to andre ejer Storgaard Biler i Bramming, der har eksisteret siden 1989, og som i dag beskæftiger 25 medarbejdere.
“Skiltet betyder meget mindre, end man måske tror som forhandler,” siger han om de nyvognsskilte, der står ved indkørslen hos mange, og som signalerer, at her er tale om en autoriseret forhandler. “Og det betyder især mindre for kunderne,” tilføjer han.
Og selvom det måske også tiltrækker kunder at være nyvognsforhandler, bliver det udlignet af alt det besvær, der
følger med at skulle indrette sig efter importørernes krav og anvisninger, mener han.
Kontrol over forretningen
“For hvem gider at være ulykkeligt gift? Du havde jo ikke ligefrem en hjælpsom hånd fra importøren. Snarere tværtimod,” lyder det fra Peter Bertelsen, der fortsætter:
“I stedet for at importøren skal bestemme, hvilke fliser vi har eller hvilken vej, vi skal løbe rundt om bilen, når vi fremviser den, så er det nu os, der bestemmer.”
“Det er os, der har ansvaret, og det er os, der har 100 procent kontrol over forretningen. Det betyder ikke, det er det vilde Vesten. Vi har stadig krav og regler, men det er os selv, der laver dem.”
Og det betyder en hel del, når det kommer til de værdier, som Storgaard Biler drives efter. Ikke mindst at man skal være glad, når man kører på arbejde om morgenen.
Et råd fra Peter Bertelsen er dog, at man – hvis man overvejer at gå fra nyvognsforhandler til brugtvognsforhandler – kommer i gang i tide.
Af Rune Langhoff Eftermarkeds- og klimakonsulent
“Man skal ikke kigge ret meget i krystalkuglen for at se, at der ikke er plads til ret mange nyvognsforhandlere i vores størrelse i fremtiden. Så vi har selvfølgelig løbende gjort os vores overvejelser, for er det overhovedet rentabelt at være nyvognsforhandler i en by som Bramming med de forhold, som importørerne byder os?”
Etableret nye tiltag
Og derfor har man hos Storgaard Biler igennem et par år lagt forretningen om. Udover det mekaniske værksted og skadesværkstedet er der etableret dækhotel og synshal i en tidligere del af biludstillingen. Der er også etableret vaskehal, man er gået i samarbejde med Forza Leasing, og så har man etableret sit eget leasingselskab for mindre biler, ligesom man har satset på elbiler, som nu udgør cirka 90 procent af salget.
Det har krævet investeringer, der har kunnet ses i regnskabet, men nu regner Peter Bertelsen med, at de kommende regnskaber vil afspejle den nye virkelighed positivt. Eksempelvis er udgifterne til IT reduceret meget kraftigt.
Derudover er det også kommet Storgaard Biler til gode, at man altid har
Nu er det os, der har ansvaret, og det er os, der har 100 procent kontrol over forretningen, lyder det fra fra Peter Bertelsen.
solgt brugte biler. Man kender ligesom gamet. “Vi har øvet os,” siger Peter Bertelsen. Selv da, der blevet solgt flest nye biler, var andelen maksimalt 50-50, og oftere blev der solgt langt flere brugte biler end nye.
Men hvis en kunde i dag gerne vil have en ny bil, så finder Storgaard Biler den stadig.
“Vores tilgang til vores kunder er, at der ikke er noget, der ikke kan lade sig gøre. Så hvis de spørger efter en ny bil, så får de det,” siger Peter Bertelsen og fortæller, at det også kan være med til
at sikre de gode byttebiler, som ellers ofte kan mangle som brugtvognsforhandlere.
Solidt fokus på kundetilfredshed
Og det er måske det, der er vigtigst i rejsen fra nyvognsforhandler til at være brugtvognsforhandler: Nemlig at have et solidt fokus på kundeservice og kundetilfredshed. For det er sådan, man holder på sine kunder, siger Peter Bertelsen, som fortæller, at der derfor er investeret i at skrue yderligere op for den indsats.
“Jeg har aldrig kunnet lide ordet slutseddel. For mig er det en startseddel, for det er en start på noget, hvor vi skal kunne servicere kunden 360 grader rundt.”
Det betyder også, at man går langt for at holde på sine kunder. Det gælder gratis vejhjælp, og det gælder gratis lånebiler, så folk kan køre over grænsen og købe ind, mens bilen bliver repareret.
“Når man bor herude på prærien, så betyder lånebilen virkelig noget,” siger Peter Bertelsen. Og selvom Storgaard
Biler fortsat mest har lokale kunder, er der nu også kunder i København, i Aalborg, i Aarhus og Odense, ja, der er endda syv kunder, der bor på Bornholm.
“Bilsalget er blevet meget mere nationalt,” siger han.
For mange brugtvognsforhandlere?
Men hvis alle de opsagte nyvognsforhandlere nu skal være brugtvognsforhandlere, frygter Peter Bertelsen så ikke den øgede konkurrence?
Egentlig ikke. Bilparken vokser, og der bliver stadig flere skader.
“Jeg tror, der vil være lige så få eller lige så mange, der knækker nakken og må lukke, som før. Jeg tror, vi er på et
nogenlunde niveau i dag, og at reguleringen fremover vil være naturlig,” lyder hans vurdering.
Og ellers er der jo også mulighed for, at man selv tager et nyvognsmærke ind igen. På egne præmisser.
Storgaard Biler har da også fået henvendelser fra importører, men indtil videre har der ikke været et match.
“Man skal aldrig sige aldrig, men det kommer rigtig meget an på hvem, der kommer og spørger,” griner han og udelukker et par stykke på forhånd.
Større frihed
Hvor han tidligere sad i bestyrelsen for forhandlerforeningen i SEAT, bruger
Peter Bertelsen i dag andre dele af sit netværk til sparring om, hvordan man bedst udvikler forretningen. Det sker
blandt andet i regi af AutoBranchen Danmarks netværksgrupper, der samler netop brugtvognsforhandlere til uformel forretningssparring.
Og derfor er han heller ikke bange for at dele ud af råd til andre, der måske selv skal til at gå den vej, som Storgaard Biler har gået:
“Vær ikke bange for at springe ud i det. Meget er anderledes, men friheden er større,” siger han og tilføjer:
“Og selvom det kan være en svær tid med prissætning lige nu, så er jeg meget optimistisk, når vi ser frem i tiden.”
Vil du læse de artikler, vi har skrevet om andre forhandlere, der er gået fra nyvognsforhandler til brugtvognsforhandler, kan du finde dem på vores hjemmeside autobranchendanmark.dk ■
Søg på "Enggaard"
Søg på "Enggaard"
Søg på "Aunsbjerg"
Folkeskolepraktikanter kan sikre fødekæden af arbejdskraft
Mens mange i branchen fravælger at have erhvervspraktikanter fra folkeskolen, kan det være en god investering, der både sikrer omdømme, forretning og fremtidens arbejdskraft.
For mange i autobranchen er folkeskolepraktikanter ikke noget, man bruger meget tid på. Det kan være bøvlet, gå ud over arbejdsrytmen på værkstedet eller i salgsafdelingen, og det kan være svært at finde noget at sætte de unge til – og finde noget, som de unge faktisk må lave.
Det er alt sammen forståeligt - men det er også ærgerligt. For så misser branchen en mulighed for at gøre flere unge interesserede i branchen – så de måske vælger en uddannelse, der vil gøre dem til en del af branchen i fremtiden, fastslår eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark, Nicky Bobak.
Men hos N. Kjær Bilcentret i Svendborg har man formået at gøre folkeskolepraktikanter til en vindersag.
Det fortæller Hans-Christian Kjær, indehaver og administrerende direktør i N. Kjær Bilcentret, som hans familie har drevet gennem tre generationer, og som i dag beskæftiger over 60 medarbejdere.
“Vi har altid gjort meget ud af praktikanter. Det giver de unge en mulighed for at snuse til branchen, og vi får også en mulighed for at se de unge an,” siger han og fortæller, at man ofte ansætter praktikanter i fritidsjob efterfølgende, og at fritidsjob siden kan udvikle sig til fastansættelser.
Det er værkstedschef Thomas Clausen, der hos N. Kjær Bilcentret har ansvaret for folkeskolepraktikanterne, og selvom han godt forstår, at andre i branchen kan have svært ved at håndtere praktikanterne, er man kommet frem til en formel, som virker hos N. Kjær Bilcentret, fortæller han.
“Først og fremmest handler det om at prioritere den enkelte folkeskolepraktikant, så derfor har vi altid kun én praktikant ad gangen,” siger han.
Når praktikanterne starter, bliver der lagt et ugeprogram, så de dag efter dag kommer rundt til de forskellige svende og får mulighed for at prøve forskellige ting.
Hans-Christian Kjær og Thomas Clausen tager godt imod byens folkeskolepraktikanter, og giver dem en positiv oplevelse med på vejen.
Af Rune Langhoff
Eftermarkeds- og klimakonsulent
“Hver morgen beslutter jeg, hvem de skal gå med, så vi ved, at svenden har tid til det, og så det også er noget, der er relevant og sjovt for praktikanten,” siger Thomas Clausen.
Det er også vigtigt at finde nogle opgaver, der er til at gå til, og som betyder, at praktikanterne får noget værktøj i hånden, så de kan prøve sig af. Fx kunne en opgave være at skifte hjul, fortæller han.
Derudover er det vigtigt at huske, at lige så vel som der er forskel på praktikanterne, er der forskel på de svende, de skal gå med. Nogle er gode til det, og synes det er sjovt, andre er knap så pædagogiske. Det skal man selvfølgelig tage højde for.
“Og selvom det ikke er militær disciplin, så er det også vigtigt, at vi holder fast i de gamle dyder. De skal møde lidt før klokken 7 og der er ikke noget med at gå rundt med musik i ørerne. Vi er klare om spillereglerne, og der skal sættes nogle faste rammer op. Det har vi god erfaring med,” siger Thomas Clausen.
Når ugen er gået, får alle folkeskolepraktikanter et topnøglesæt med hjem og tilbuddet om altid at kunne komme tilbage. Og det bliver husket, fortæller han:
“Vi har kunder, der kommer ind og fortæller, at de stadig har det topnøglesæt, som de fik for 25 år siden,” griner Thomas Clausen. ■
“Hvis du gør, som du plejer, så overlever du ikke.”
Forbrugernes store efterspørgsel på elbiler har vendt op og ned på autobranchen. Snebolden ruller og er ikke til at stoppe, selvom det på mange måder er en lottokupon med usikker gevinst, lyder det fra forhandler.
De forandringer, som autobranchen har oplevet gennem de seneste år - fra coronakrisen over Ukraine-krigen til inflation og priskrig på særligt brugte biler og elbiler – er uden sammenligning de største omvæltninger, som Poul Burgaard har oplevet gennem sine omkring 30 år i autobranchen.
Han driver sammen med sin bror bilhuset Burgaard Sørensen, to bilforretninger i Varde og Esbjerg, hvor der forhandles Peugeot, Opel og Mitsubishi, og hvor der samtidig er værksted og skadescenter.
Forretningen blev grundlagt af Poul Burgaards farfar i 1938, og selvom der er sket store forandringer under-
De forandringer, som autobranchen har oplevet gennem de seneste år, er uden sammenligning de største omvæltninger, som Poul Burgaard har oplevet.
vejs – der har været både opkøb og frasalg af forretninger, man er gået fra singlebrand til multibrand og man har bygget nye bilhuse – er den situation, som branchen står i for tiden uden fortilfælde, siger han, da AutoBranchen Danmark kommer på besøg.
“Vi nyvognsforhandlere har levet af at sælge nye biler, og så kunne sælge byttebilen brugt. Det har vi kunnet lavet en god forretning på, men det kan man ikke længere. Hvis du bare gør, som du plejer, overlever du ikke,” lyder hans konstatering.
Da Poul Burgaard selv startede som forhandler, var der 12 mærkeforhandlere i Varde, i dag er der kun én foruden Burgaard Sørensen, så udsagnet har klangbund.
Brugtmarkedet bløder som aldrig før
“I vores branche flyver vi rundt fra højre til venstre hele tiden. Det er vi vant til. Vi er vant til, at der sker noget,” siger han. Men denne gang er forandringerne større:
“Jeg har aldrig før set brugtvognsmarkedet bløde sådan, som det har gjort de sidste år.”
“Selv seriøse, dygtige forhandlere har fået én på tuden, fordi man simpelthen
Af Rune Langhoff Eftermarkeds- og klimakonsulent
ikke kan nå at tjene det ind, man taber, når bilerne mister værdi,” siger han med henvisning til de blodrøde tal, der har præget mange regnskaber og de markante prisnedsættelser på særligt elbiler, der har forårsaget store dele af det.
Hos Burgaard Sørensen har man da også lagt forretningen om. Først begyndte man at importere biler fra udlandet. Til at begynde med af egne mærker, siden også af andre populære mærker. Bare ikke Tesla, selvom man siden 2020 har solgt elbiler.
“Jeg kommer aldrig til at sælge en Musk-bil. Måske hvis jeg får én i bytte, men jeg gør det i hvert fald ikke frivilligt,” griner han om Tesla-ejeren, der i samspil med den amerikanske præsident Donald Trump har gjort sig mere og mere bemærket.
Og selvom der også har været personlig skepsis i forhold til elbilerne - blandt andet i forhold til rækkevidde og håndtering af batterierne - er det den vej, udviklingen går, siger Poul Burgaard:
“Man er nødt til at hoppe med på vognen. Man kan simpelthen ikke lade være, hvis man vil være her i fremtiden. Også selvom bilerne bliver solgt med tab, hvis de ikke er solgt, inden for de første tre måneder.”
Omstillingen går stærkere end forventet
Skiftet i kundernes smag er simpelthen sket langt, langt hurtigere end forventet, lyder det fra Poul Burgaard.
“Samfundspresset har gjort, at det går meget stærkere, end jeg havde troet. Kunderne bliver jo udskammet på arbejdet, hvis de køber en dieselbil i dag. Så der er færre og færre standhaftige kunder, der holder fast i benzin og diesel,” siger han.
“Men snebolden ruller, og den er umulig at stoppe. Elbilerne bliver ved med at vælte ind over grænsen, til vi har fået fyldt andedammen op,” siger han. Og når man ser på salgstallene, er der da heller ingen tvivl: Rigtig mange danskere vil have elbiler, og der er investeret så meget i ladeinfrastrukturen, at elbilerne i Danmark er kommet for at blive, mener han.
“Man kan ikke bare sige: “Hov, det var en svipser” og så lægge stilen om nu.”
Om det samme gælder Tyskland, Italien og de andre store europæiske lande, hvor afstandene er længere, og hvor skepsissen mod elbilerne fortsat er betydelig i dag, er Poul Burgaard dog knap så sikker på. Men det kræver, at der kommer en trold op af æsken, som sikrer et klimavenligt alternativ, der er lige så nemt at bruge som benzin og diesel – og dermed altså markant nemmere end el. Eller at der sker nogle storpolitiske forrykninger, der spænder ben for elbilerne, lyder hans analyse.
“Og hvis, der er noget, vi har lært af de sidste år, er det, at alt kan ske. Hvis vi før corona havde sagt, at vi ville komme til at gå med mundbind, og alle skulle vaccineres, så havde vi ikke troet det. På den måde har corona lært os, at intet er umuligt,” siger han.
Udover Poul Burgaards personlige forbehold er det sammen med de store prisnedsættelser dog særligt elbilernes langsigtede effekt på forretningen, der optager ham.
Spørgsmålstegn på eftermarkedet
“Elbilsmarkedet har været sygt de seneste år, og den, der har mest ondt i pungen, sælger med størst tab. Men er der overhovedet nogen, der har regnet på konsekvenserne for eftermarkedet, og hvordan det vil påvirke forretningen på sigt? For mig at se er det simpelthen en ren lottokupon, hvor vi gambler med indtjeningen,” siger han om de spørgsmålstegn, der fortsat er om branchens langsigtede rentabilitet, når elbilerne erstatter diesel og benzin.
Her ved man stadig ikke nok om, hvad elbilerne vil kræve på sigt og hvilke indtægter, de dermed vil generere. Sikkert er det, at deres hidtil lave driftsomkostninger har været tillokkende for mange, men hvis forsikringspræmierne som ventet stiger markant, kan det trække i den anden retning, er Burgaards analyse.
Omvendt er der også positive tendenser. Fx oplever Poul Burgaard, at loyaliteten hos elbilskunderne er højere. Fordi elbilernes service generelt er billigere, skal der mere til, før kunderne skifter til et frit værksted, er hans erfaring.
Og netop kundeloyaliteten er derfor det, som Poul Burgaard fokuserer på i disse år. For at fastholde forretningsgrundlaget – og for at servicere alle de kunder, der både i dag, men også i fremtiden gerne vil købe og have serviceret deres bil lokalt.
“Vi er alle forskellige, og vi står alle i forskellige markeder og med forskellige forudsætninger. Men vi skal huske én ting: Der er over 2,8 millioner biler i Danmark, og der bliver kun flere, og omvendt er vi blevet færre forhandlere. Så hvis vi behandler vores kunder ordentligt, og hvis vi driver vores forretning dygtigt, så er der en vej frem. Så er der plads i markedet,” siger han og gentager så:
“Men hvis du gør, som du plejer, så overlever du ikke.” ■
“Vi lakerere og pladesmede skal forene os”
Lakerere og pladesmede skal ikke bekæmpe hinanden, men stå sammen for at sikre bedre samlet afregning fra forsikringsselskaberne. Man skal lære af fortidens fejl og skabe grobund for en levedygtig branche på sigt.
Allerede inden interviewet går i gang har Daniel Heinze haft en knude i maven. For han frygter, hvad konsekvenserne vil være af, at han stiller sig frem og taler om sin situation som autolakerer. Hvordan vil hans kunder tage imod det?
“Jeg ønsker jo ikke at være til besvær. Men det skal jo heller ikke være sådan,
at man får ondt i maven, eller man er bange for at sige sin mening,” siger han. For den nuværende situation kan ikke blive ved med at gå. Derfor stiller Daniel Heinze sig nu frem.
Han driver Winthers Autolak, som beskæftiger 13 medarbejdere på to afdelinger - én i Sorø og én i Ringsted.
Af Rune Langhoff
Eftermarkeds- og klimakonsulent
Daniel Heinze har drevet forretningen i Sorø igennem fem år og har haft afdelingen i Ringsted i to år, og havde inden da syv års erfaring fra branchen.
Med en fortid som bokser er han også vant til modstå at få nogen på tuden – og sammen med gode snakke med ligesindede kolleger har det givet ham viljen til at kæmpe for sin branche.
Daniel Heinze elsker sit fag, og det er værd at kæmpe for.
“Den situation, vi står i nu, fungerer ikke. Det er en enorm ubalance, og lakererne har ingen rettigheder eller mulighed for at bestemme over sin egen forretning. Der er ikke en eneste maler, der taler positivt om branchen, og det er meget synd,” siger han.
“For jeg elsker mit fag. Og det er værd at kæmpe for.”
Samtidig gør det for Daniel Heinze en forskel, at så mange andre fra branchen i de seneste år har taget bladet fra munden og har turdet at stille sig frem og sige deres mening.
“Det er som om, vi har vinden i ryggen lige nu. Jeg kan jo se, at jeg ikke står alene med mine synspunkter. Vi er mange, der opfatter tingene på samme måde, og jeg føler, at branchen er klar til at råbe op og stille sig sammen.”
For mens der er masser af biler at male, og forholdet til kunderne er godt - både for Daniel Heinze og mange andre lakerere - er der stadig nogle grundlæggende udfordringer, der tærer på bundlinjen og branchens fremtidsudsigter, siger han.
Problematisk er det, at udgifterne til fragt – som forsikringsselskaberne ikke betaler for – stiger og stiger. “Det koster mig en million årligt at hente og bringe biler, og jeg får ingen betaling for det. Hvem gider at tage en million med på arbejde i det lange løb?” spørger han.
Problematisk er det også, at lakererne er fanget i en underleverandørsituation, hvor man ikke har meget at skulle have sagt, når det kommer til taksering, timepriser og vilkår. “Vi burde som minimum kunne redigere direkte i skaderapporterne, så vi kan få betaling for det arbejde, vi laver – og så skal vi med til dialogen om afregningen,” siger han. For mest af alt er det udfordrende, at man som lakerer ikke har rettigheder til at bestemme over sin egen forretning og forhandle timepriser og vilkår med forsikringsselskaberne. Daniel Heinze kan ikke engang bestemme, hvornår forretningerne holder sommerferie, for
hvis kunderne vil have malet biler, må man holde åbent.
“Vi er som lakerere underlagt et kæmpe pres og står i en klemme. Og så skal vi leve med, at andre afgør vores forretningers skæbne.”
Faktisk synes Daniel Heinze, at det er synd for pladesmede, at de – som situationen er i dag – skal stå med et stort ansvar over for lakererne og deres forretning.
“Jeg ville jo helst ringe og sludre med mine kunder i stedet for at være til besvær og ringe med alle mulige krav. Den gode dialog forsvinder, når vi ikke hver især har ansvaret for vores eget.”
Og derfor er der tid til nye boller på suppen, fastslår Daniel Heinze:
“Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad vi giver videre til næste generation. Generationerne før os er måske blevet tvunget til at træffe nogle dumme beslutninger, men vi skal prøve at tage nogle bedre beslutninger i dag, så vi giver en levedygtig branche videre.”
Han forklarer, at der var langt bedre tid til at lave et ordentligt stykke arbejde, da han startede i lære - og at man i dag ofte er tvunget mellem den faglige stolthed og at kunne følge med de ordrer, der vælter ind.
“Jeg stiller mig ikke tilfreds med bare lige at løbe den hjem de næste par år. Vi skal sikre bedre vilkår til dem, der kommer efter os.”
Og helt centralt er det her for Daniel Heinze, at pladeværksteder og autolakerere bliver bedre til at stå sammen –og sammen etablerer et mere bæredygtigt og ligeværdigt samarbejde med forsikringsselskaberne, hvor afregningen modsvarer ydelserne.
“Vi autolakerere og pladesmede er i de senere år blevet bedre til at stå sammen i stedet for at gå efter hinanden – og det skal vi blive endnu bedre til,” siger han.
For ligesom autolakerere døjer med eksempelvis udgifter til fragt, er det samme gældende med gratis lånebiler, opgørelse af totalskader og reservedele uden avance for værkstederne.
“Og samtidig kan vi se på de fuldstændig sindssyge milliardoverskud, som forsikringsselskaberne leverer. Det føles som et spark i skridtet,” siger han.
“Så vi skal forene os, pladesmede og autolakerere. Vi skal gøre op med, at vi bare skal gøre, hvad der bliver sagt, at vi bare skal gøre det hurtigt, og at vi bare skal gøre det uden at stille for mange spørgsmål. Vi skal kræve vores ret – og vi skal stå sammen.”
Og derfor skal samarbejdet med forsikringsselskaberne laves om.
“Vi ønsker jo ikke en kamp imod forsikringsselskaberne – det er dem, der giver os arbejde - men vi ønsker et ligeværdigt samarbejde, hvor både autolakerere og pladesmede bliver behandlet ordentligt og afregnet korrekt. Samarbejdet skal være til fordel for alle parter,” slutter Daniel Heinze.
Hans opråb bakkes op af AutoBranchen Danmarks eftermarkedschef Nicky Bobak:
“Det er godt at se, at flere og flere lakerere og pladeværksteder stiller sig frem og kræver handling. For den nuværende situation er uholdbar og der er brug for et mere balanceret samarbejdet mellem forsikringsbranchen og skadesbranchen,” siger han.
Aktuelt har AutoBranchen Danmark foreslået, at myndighederne efterforsker forsikringsselskabernes misbrug af købermagt, af Autotaks’ monopol samt en stribe andre forhold i forsikringsselskabernes samarbejde med skadesbranchen.
Myndighederne tager stilling til, om efterforskningen skal påbegyndes og hvad den skal indeholde inden længe. ■
Forsikringsselskaber under pres
Skal efterforskes helt i bund
Forbrugerne betaler prisen for forsikringsselskabernes “stiltiende priskoordinering”, lyder det fra Konkurrencerådet. Nu er det afgørende, at selskaberne ikke øger presset på skadesbranchen yderligere, fastslår AutoBranchen Danmark.
Konkurrencerådet offentliggjorde i april sin længe ventede analyse ”Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private”.
På baggrund af analyse af omkring 7,4 millioner forsikringspolicer, forbrugerundersøgelser, gennemgang af forsikringsselskabernes regnskaber og en række andre data konkluderede rådet, at konkurrencen blandt skadesforsikringsselskaberne er udfordret.
Og den almindelige forsikringskunde betaler prisen, lød det samtidig fra rådet. Særligt ældre kunder og udsatte grupper.
Analysen konkluderede herudover –endda uden at have analyseret dette års meget voldsomme prisstigninger på forsikringer - at forsikringspriserne i Danmark er steget betydeligt mere end omkostningerne til skadesdækning. At forsikringspriserne i Danmark er steget ti procent mere end i EU siden midten af 90’erne. At markedskoncentrationen er høj i forhold til det øvrige EU. At indtjeningen i forsikringsselskaberne er i den høje ende sammenlignet med nærtliggende EU-lande. Og ikke mindst at forsikringsselskabernes fastsættelse af priser og vilkår har karakter af en form for stiltiende priskoordinering.
“Det er alvorlige kritikpunkter, for det betyder, at mange borgere betaler alt for meget for deres forsikringer,at forsikringsselskaberne tjener stort på det, og at konkurrencen generelt er udfordret. Ja, stiltiende priskoordinering lyder jo nærmest som et kartel,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
Erhvervsministeren: Meget alvorligt
Også i regeringen bliver rapporten taget meget alvorligt:
“Jeg ser med meget stor alvor på den her rapport. Jeg synes, det er helt åbenlyst, at der mangler konkurrence på forsikringsmarkedet,” lød det fra erhvervsminister Morten Bødskov til Børsen.
Som konsekvens af rapporten blev der iværksat en høring for at fastlægge, om der skulle gennemføres en såkaldt markedsefterforskning. Det er første gang, konkurrencemyndighederne benytter dette værktøj.
“Konkurrencerådet tager nu det første skridt til en markedsefterforskning, hvor formålet vil være at afdække, om forsikringsselskabernes prisadfærd kan siges at svække konkurrencen i en så -
Af Rune Langhoff Eftermarkeds- og klimakonsulent
dan grad, at der er grundlag for at gribe ind,” sagde Konkurrencerådets formand Christian Schultz.
Om det bliver tilfældet,er afgjort efter redaktionens afslutning, men du kan læse om det på vores hjemmeside autobranchendanmark.dk
“Jeg ser frem til resultatet af det meget alvorlige skridt, som konkurrencemyndighederne har iværksat,” sagde erhvervsministeren.
AutoBranchen Danmark har deltaget i den offentlige høring, og understregede behovet for, at skadesområdet undersøges yderligere og helt i bund:
“Det er ikke kun forsikringskunderne, der lider under store forsikringsselskaber, der kan lide at svinge taktstokken. Reelt er problemerne endnu større, når det kommer til forholdet mellem forsikringsbranchen og skadesværksteder og autolakerere,” siger Gitte Seeberg og fortsætter:
“Her er langt over 20 forsikringsselskaber gået sammen i Taksatorringen, så der reelt kun er meget få aktører. Og samtidig er hele indkøbssystemet, Autotaks, defacto et monopol, som forsikringsselskaberne selv udvikler og driver. Det er uholdbart. Og det kræver handling.”
Problemerne starter og slutter med forsikringsselskabernes ageren, siger eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark, Nicky Bobak
Afgørende at skadesbranchen ikke betaler prisen
Hun suppleres af eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark, Nicky Bobak:
“Vi har længe advaret mod den udvikling, vi ser blandt skadesforsikringsselskaberne, hvor overskuddene er millardstore, samtidig med at presset på værksteder og autolakerere er urimeligt stort og kunderne betaler mere og mere for deres forsikringer. Nu er det afgørende, at det ikke bliver skadesbranchen, der kommer til at blive presset
yderligere, fordi forbrugerne med god ret har fået nok. Problemerne starter og slutter med forsikringsselskabernes ageren – og det er her, der skal sættes ind,” siger han.
Fra forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension har man afvist, at der er problemer med konkurrence i sektoren.
“Der er ikke noget i styrelsens rapport, der kan bære en konklusion om, at konkurrencen ikke er god nok,” udtaler F&P i en pressemeddelelse. ■
AutoBranchen Danmark har igen undersøgt skadesbranchens forhold til forsikringsselskaberne.
Den seneste undersøgelse blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer viser blandt andet:
Timepriser
At 19 procent af respondenterne svarer, at de har fået hævet deres timepriser ved alle eller de fleste forsikringsselskaber. 27 procent svarer, at de har fået hævet deres timepris ved nogle selskaber, mens 22 procent svarer, at de har fået hævet deres timepris hos nogle få selskaber.
Omvendt svarer 26 procent af respondenterne, at deres timepris er konstant, mens knap 2 procent svarer, at deres timepris er blevet sat ned.
Avance
At kun knap 13 procent af respondenterne oplever, at der samlede afregning er steget over de sidste par år, når man tager højde for timepris, avance på reservedele, lakmateriale, bundlinjerabat osv.
Ingen svarer, at deres afregning er blevet meget højere. Omvendt svarer 34 procent, at deres samlede afregning er blevet lavere, mens knap 13 procent svarer, at den er blevet meget lavere.
Du kan læse flere resultater af undersøgelsen på eftermarked.dk
Nye regler giver flere mulighed for fritidsjob i branchen
Fra januar 2025 er reglerne for unges fritidsjob blevet lempet. Det betyder, at det fremover bliver lettere for værksteder og bilforhandlere at tilbyde unge under 18 år meningsfuldt og sikkert arbejde efter skoletid –og samtidig være med til at vække interessen for autobranchen i en tid med rekrutteringsudfordringer.
Enklere regler – flere muligheder
Arbejdstilsynet har justeret reglerne for, hvilke opgaver 13-17-årige må varetage i fritidsjob – fx. på værksteder. Det er sket på baggrund af et udspil fra regeringen og aftaler med arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier.
Ændringerne er første skridt i en større indsats for at forenkle reglerne for unges arbejde, så det både bliver lettere for unge at få et fritidsjob i flere brancher og enklere for virksomhederne at ansætte unge. Baggrunden er at flere virksomheder oplever arbejdsmiljøreglerne for unge som strikse og uklare, og derfor er der behov for, at reglerne bliver lavet om og kommunikationen mere klar. Det skal fx være helt klart, at unge gerne må arbejde som fejeperson i nærheden af farlige maskiner, der er afskærmet, slukket eller sikret på anden vis.
Ændringerne omfatter desuden, at unge nu må bruge flere former for værktøj og maskiner, forudsat at det sker under instruktion og opsyn. Det gælder eksempelvis opgaver som bilvask, dæktransport, klargøring og lettere lagerarbejde.
Stadig forskel på, hvad unge må – og hvornår
”Det er vigtigt, at arbejdsgivere er opmærksomme på, at der gælder forskellige regler, alt efter om den unge er 13, 15 eller 17 år,” siger Louise Flyger, advokat og sekretariatschef i Autobranchens Arbejdsgiverforening (ABAF).
”Reglerne dækker både over, hvad de må lave, hvor længe de må arbejde, og hvornår på dagen de må arbejde. Og det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt.”
Tryghed i hverdagen
og hjælp at hente
Hos mange værksteder er lysten til at ansætte de unge til stede, men reglerne har været svære at navigere i. De nye ændringer gør det nemmere i praksis at tage unge ind, men det er stadig afgørende, at opgaverne er tilpasset den unges alder og erfaring, og at der er fokus på oplæring og sikkerhed.
For at give et enkelt overblik over reglerne, har ABAF i samarbejde med Dansk Erhverv udarbejdet en praktisk
vejledning med gode råd om arbejdsopgaver, sikkerhed, arbejdstider og opmærksomhedspunkter ved ansættelse af unge under 18.
“Vi ved, at mange medlemmer gerne vil give unge en god start på arbejdslivet, og vores vejledning er netop lavet til at gøre det trygt og overskueligt,” siger Louise Flyger.
“Man får ikke bare en ekstra hånd –man får også muligheden for at inspirere en ung til en fremtid i branchen.”
En investering i fremtidens arbejdskraft
Autobranchen har brug for at tiltrække næste generation af faglærte. Et godt første møde med branchen – gennem et fritidsjob – kan være med til at inspirere unge til at vælge en fremtid som mekaniker, reservedelsekspedient, tekniker eller lageransvarlig.
Vejledningen "Gode råd om ansættelse af unge under 18 år" kan findes på ABAFs hjemmeside, som du finder på: danskerhverv.dk/abaf ■
Af Rebekka Johanne Knudsen Kommunikationskonsulent
ABAF er AutoBranchens ArbejdsgiverForening
AutoBranchens ArbejdsgiverForening tilbyder fuld arbejdsgiverservice til absolut konkurrencedygtige priser. Vores jurister rådgiver om alt fra kontrakter og arbejdsmiljø til konfliktløsning.
AutoBranchens ArbejdsgiverForening deltager i forhandlinger med lønmodtagerorganisationerne. Medlemmer er dækket af konfliktfond, barselsfond og er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening via Dansk Erhverv. Vi har indgået overenskomst med Dansk Metal, HK/Privat og Malerforbundet i Danmark.
Hos AutoBranchens ArbejdsgiverForening får du:
Ekspertrådgivning inden for personale- og erhvervsjura, overenskomster og arbejdsmiljø
Adgang til barselsfond, services på overenskomstområdet, advokatbistand i det arbejdsretlige system
Gratis adgang til detaljeret løn-og sygefraværsstatistik
Arbejdsmarkedspolitiske nyheder
Læs mere på danskerhverv.dk/abaf eller kontakt en af vores konsulenter for yderligere information.
Louise Flyger og August Grave er klar med juridisk bistand til ABAFs medlemmer.
Kursuskalenderen
Vi planlægger hele tiden nye kurser, events og webinarer, som kan være til gavn og glæde for jer som medlemmer af AutoBranchen Danmark.
Alle afholdte webinarer bliver lagt op på hjemmesiden, så hvis der er et emne, du gik glip af, eller gerne vil se igen, kan du altid finde det under ”Kurser & events”, hvor de ligger nederst på siden.
Du kan finde flere events, information om tilmelding og andre praktiske oplysninger på vores hjemmeside under ”Kurser & events”.
9. september
18. sept.
AutoBranchen Danmarks årsdag '25
Remisen Brande Sept./okt.
Bliv bedre til skadesberegning i Autotaks
Aalborg, Fredericia, Næstved
Husker du at bruge alle dine fordele?
Med AutoBranchen Danmarks fordelsaftaler kan du både spare penge, optjene bonus og øge din indtjening. Aftalerne spænder over alt fra den helt overordnede strategiske forretningssparring til de helt konkrete rabatter på abonnementer, brændstof og meget andet.
3 aftaler der giver værdi Nyt marked med Clever
“Vi ser i de her år, at salget af brugte elbiler eksploderer, og vi estimerer selv, at der vil blive solgt omkring 50.000 brugte elbiler hos landets brugtvognsforhandlere i 2025. Langt de fleste er førstegangskøbere, som har brug for en ladeløsning. Det er med andre ord et nyt marked, hvor forhandlere med fokus på at sælge ladeløsninger kan skrue op for deres indtjening.” Sådan siger Anders Holm, der er Partner Lead hos Clever. Med fordelsaftalen får forhandlere både adgang til provision og bonus for leads.
Lund Elmer Sandager: Til forretningen uden stort bogholderi
Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager er en mangeårig samarbejdspartner for AutoBranchen Danmark og håndterer blandt andet inddrivelses-sager med stor succes. En mere personlig kontakt, god information og tidsbesparelse for bogholderiet er noget af det, medlemmer af AutoBranchen Danmark fremhæver som de største fordele ved samarbejdsaftalen. Som medlem får du adgang til en meget attraktiv model, og under fordelsaftalen på hjemmesiden finder du også en guide, der hjælper din forretning med at vurdere, om I har den rette inkassopartner i dag.
AutoProffaftale
giver dobbelt gevinst
For brugtvognsforhandlere er platformen AutoProff efterhånden blevet et helt uundværligt redskab i forretningen. “Når jeg er ude at tale med medlemmer, så møder jeg ofte nogen, der ikke er opmærksomme på den virkelig gode aftale med AutoProff, som de kan få adgang til gennem os”, fortæller Kim Quistgaard fra AutoBranchen Danmark og fortsætter: “Mange medlemmer bliver faktisk overraskede over, hvor meget der egentlig er at hente for dem, rent økonomisk, i den – i min optik er det en no-brainer, hvis man er AutoProff-bruger. Især i den her tid, hvor mange forretninger kæmper lidt ekstra for overskuddet.”.
Kig ind på autobranchendanmark.dk under fordelsaftaler. Det betaler sig!
ESG med Valified: “Jeg var aldrig kommet i mål uden”
Flere virksomheder skal dokumentere deres bæredygtighed med data. Det kan virke uoverskueligt, men AutoBranchen Danmarks ESGsamarbejde med Valified gør det let at komme i gang.
To medlemmer deler deres erfaringer.
Uanset om man kan lide det eller ej, stiller EU krav om at virksomheder skal kunne dokumentere, hvordan de arbejder med emner som miljø, klima, social bæredygtighed og ledelse. Og selvom både tidsplan og omfang af kravene er blevet nedjusteret, vil banker, forsikringsselskaber og store leverandører med over 1000 medarbejdere stadig skulle udarbejde ESG-rapporter, der viser, hvordan de selv – men også deres kunder – arbejder med bæredygtighed.
Hos Gylvigs Autolakering og City Autolak, er arbejdet med ESG i gang for at være på forkant og kunne imødekomme forventede krav fra fx banker og forsikringsselskaber.
”Det forsikringsselskab, vi samarbejder med, sagde til os, at ESG-kravene kommer, så vi ville hellere gå i gang nu,” fortæller Jette Kjellerup. ”Vi blev inviteret til møde hos Nordea for flere år siden, og når man sidder i administrationen, hører man om ESG hele tiden. Det er rart at have tid til at øve sig,” supplerer Jannie Lund fra City Autolak.
Men det er ikke nok at ville i gang. Det kan være svært at vide, hvilke informationer der er relevante. ”Jeg har adgang til alle tallene,” siger Jannie Lund. ”Det svære er at finde balancen – hvor meget skal med, og hvornår drukner man i detaljer, der ikke skaber værdi?”
ESGværktøj og kursus baner vejen
For både Jannie Lund og Jette Kjellerup har det været en stor hjælp i arbejdet med ESG, at AutoBranchen Danmark og Valified sammen har udviklet en it-baseret ESG-rapport-skabelon, der gør det lettere at finde ud af, hvad der er relevant at tage med i en bæredygtighedsrapport. Men selvom værktøjet allerede på forhånd har udvalgt de spørgsmål, der er særligt relevante for branchen at svare på, kan der være brug for ekstra hjælp for at være sikker på, hvordan spørgsmålene skal forstås. ”Kombinationen af kursus og værktøjet er grunden til, at vi overhovedet er kommet i gang,” siger Jannie Lund. ”Uden det var jeg aldrig nået i mål.”
Jette Kjellerup er enig:
”Det gav mig indsigt i, hvad man faktisk skal gøre. Nu synes jeg, det er et godt værktøj – det viser, hvor ansvarlige vi egentlig er. Som én på Valifieds side siger: ’I har slet ikke råd til at lade være.’ – og det tror jeg er rigtigt.”
Læs mere på vores hjemmeside under "Alt om ESG", hvor du også kan tilmelde dig ESGløsningen. Det er gratis for medlemmer i resten af 2025 og herefter bliver det til en attraktiv fordelspris.
Ny skræddersyet bilforsikring fra Gjensidige
Moderne bilkunder forventer produkter, der er lavet til netop deres behov. Derfor har Gjensidige lanceret en ny bilforsikring, hvor kunden i samarbejde med bilsælger kan sammensætte en skræddersyet forsikring.
Når nye bilkøbere fremover siger ja tak til at få en bilforsikring med i købet fra forhandleren, kan det blive en meget mere individuelt tilpasset oplevelse – i hvert fald hvis forhandleren formidler den nye bilforsikring fra Gjensidige Forsikring.
Kan skrue op og ned efter behov
”Vi ved, at ingen bilister er ens. Vi ved også, at kunder i dag er vant til at kunne skræddersy de produkter, de køber, så de betaler lige nøjagtig for det, de gerne vil have og ikke alt muligt, som de egentlig ikke skal bruge. Den service skal vi som forsikringsselskab selvfølgelig også kunne tilbyde. Den nye bilforsikring kan bl.a. skræddersyes efter kundens individuelle kørselsbehov og kundens ønske til selvrisiko.” Sådan forklarer partnerskabschef hos Gjensidige Forsikring, Birgitte Rønne.
Med tre forskellige forsikringspakker og en lang række tilvalgsmuligheder, dækker Gjensidiges bilforsikring alle typer af bilister meget mere målrettet end tidligere. Alt fra leasing og vejhjælp til tabte nøgler eller mus i motoren kan vælges til. Også prisen tilpasses, så kunden udelukkende betaler for præcis det, kunden har behov for.
Attraktive fordele for forhandlere
For de forhandlere, der ønsker at formidle den nye bilforsikring, er der også store fordele at hente.
”Vi har lavet et meget attraktivt setup for medlemmer af AutoBranchen Danmark”, fortæller Birgitte Rønne og fortsætter: ”Den individuelle forsikring giver en langt bedre kundeoplevelse, og kommer i sidste ende også til at give den fordel for forhandlerne, at de fremover vil kunne målrette en lang række andre tilbud til deres bilkunde, fordi de kender deres kørselsmønster, deres ønsker osv.”
Sælger du ikke Gjensidige forsikringer i dag men ønsker at høre nærmere om den mulighed, kan du kontakte Gjensidiges konsulenter og Partnerteam på 88186603 eller tage fat i en af Gjensidiges konsulenter direkte:
Trine Dahlgaard Jensen
Partnerkonsulent Nord- og Midtjylland 41 77 53 42
trine-dahlgaard.jensen @gjensidige.dk
Tina Holm Agerbæk
Partnerkonsulent Sønderjylland og Fyn 60 25 17 34 tina-holm.aagerbaek @gjensidige.dk
Handelsprisberegner af brugte biler og leasingbiler
Hvad koster jeg?
SPAR TID Du ikke skal bruge din tid på at fremsøge annoncer, finde udstyrspriser, lave beregninger og samle dokumentationen.
PRÆCIS Finder automatisk lignende annoncer og den danske nybilspris ud fra indbygget modelkatalog samt fabrikspriser på udstyr.
FULD DOKUMENTATION Alt, hvad der søges, beregnes og tilpasses af dig, gemmes, så der er fuld dokumentation for beregningerne.
Estimatic finder selv annoncer i markedet, beregner afgiften og gemmer dokumentationen. Har du mange ens biler, som skal beregnes, kan programmet udføre det automatisk.