Magasinet Eftermarkedet nr. 8

Page 1


Eftermarkedet AUTOBRANCHEN DANMARK

Medlemsmagasin

Nr. 8 December 2024

TEMA: STOR TRAVLHED - MEN HVAD MED OVERSKUDDET?

Biler i Kina:

Sådan vil en af Kinas største forhandlere tjene penge på eftermarkedet

side 8

“Jeg har været mange år i branchen, men det er stadig den samme lagkage, vi vælter rundt i. Vi får ikke en større bid, men slås indbyrdes.”

side 6

Kend købeloven:

Vær opmærksom på dialogen, når du tager en bil på liften

side 13

College 360: Nu er kvinderne i overtal blandt kommende autolakerere

side 14

Kun for medlemmer af AutoBranchen

Danmark

Har du styr på din

virksomheds forsikringer?

Få et gratis og uforpligtende forsikringstjek

AutoBranchen Danmark samarbejder med Gjensidige om erhvervsforsikringer herunder attraktive priser og gode dækninger målrettet bilforhandlere, værksteder og autolakerier.

Særlige gode dækninger herunder:

• Forhandler/værkstedsforsikring

Dækning på op til 1 mio. kr. pr. bil i varetægt (kan forhøjes)

• Bilforsikring af låne/demobiler

Fast præmie på lånebil med nyværdi op til 600.000 kr. pr. bil

• Arbejdsskadeforsikring

• Erhvervsbygnings- & erhvervsløsøreforsikring

• Prøvenummerpladeforsikring

Dækning på op til 1 mio. kr. pr. bil i varetægt (kan forhøjes)

• Netbank & Cyberforsikring

• Sundhedsforsikringer

Ønsker du et gratis forsikringstjek?

Vi er klar til at hjælpe dig

Sjælland & Lolland-Falster: Lars Ibsen, mobil 41 77 52 30

Syd- & Vestjylland, samt Fyn: Bo Hviid Hansen, mobil 41 77 53 00

Nord- & Østjylland: Jesper Andersen, mobil 21 17 39 23

Har du en god historie?

Har du en historie eller et emne, som du synes, vi skal tage op i magasinet, så kontakt os på mail: info@abdk.dk

Indhold

Leder: Branchen står sammen i svære tider

Efter åbent brev: Branchen skal være bedre til at stå sammen

Sådan vil en af Kinas største forhandlere tjene penge på eftermarkedet

Kritik: Alt for mange af forsikringsselskabernes indkøbere er helt umulige at få fat i

Læs meget mere på eftermarked.dk

Vær opmærksom på dialogen når du tager en bil på liften 5 6 8 10 13 14 15 16 18 Kursuskalenderen

Overskuddet falder, mens skadesantallet stiger

Grænser for julemandens gavmildhed

Om AutoBranchen Danmark: AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere. bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet og magasinet læses af knap 18.000 ansatte hos vores medlemmer.

Redaktør: Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation Charlotte Brix Andersen.

Redaktion: Eftermarkeds- og klimakonsulent Rune Langhoff Sørensen. Kommunikationskonsulent Rebekka Johanne Knudsen. Kommunikations- og politisk rådgiver Christian Richter. Grafiker og marketingkoordinator Lene Søbo.

Udgivelse: December 2024. Oplag: 1.200 ex.

Billeder: AutoBranchen Danmark, Colourbox og private.

Kontakt: AutoBranchen Danmark 33314555 Langebrogade 3 b 1411 København K info@abdk.dk autobranchendanmark.dk

I oktober sendte AutoBranchen Danmark sammen med over 200 virksomheder et åbent brev til forsikringsselskaberne og deres brancheorganisation. Efterfølgende er der afholdt debatmøder om skadesbranchens fremtid. Debatten fortsætter her i magasinet - du kan læse det åbne brev her:

Åbent brev til forsikringsselskaberne og Forsikring & Pension

Mens motorforsikringerne i årevis har været blandt de mest lukrative forretningsområder for forsikringsselskaberne, og branchen har tjent milliarder på at forsikre danskernes biler, er økonomien hos dem, der reparerer bilerne, når skaden et sket, særdeles presset.

Det gælder både hos karrosseriværksteder, autolakerere og skadescentre.

I og med at forsikringsselskaberne er skadesbranchens suverænt største kunde, fortæller denne kontrast i indtjening om et samarbejde, som primært er til gavn for den ene part, nemlig forsikringsbranchen.

Det er uholdbart.

Og det er uholdbart for begge parter.

Skadesbranchens økonomi er blevet udhulet af øgede udgifter, utilstrækkelig regulering af timepriser, krav eller forventninger om gratis ydelser og en række andre faktorer.

Den pressede økonomi er et aktuelt problem, men det er også et problem på sigt, idet dårlig økonomi gør branchen uattraktiv at arbejde i, og betyder manglende investeringer i branchen på et tidspunkt, hvor udviklingen går hurtigere end nok nogensinde før, og branchen derfor hele tiden mødes af nye krav.

Den pressede økonomi udgør også en udfordring i forhold til at tiltrække og fastholde arbejdskraft i et presset marked, hvor vækstbrancher rekrutterer branchens medarbej­

dere, og hvor det i forvejen er svært at sikre, at tilstrækkeligt mange unge vælger at søge ind på og gennemføre branchens uddannelser.

Vi ønsker derfor:

• at skadesbranchen samlet set tilføres flere penge pr. skade

• reelle, årlige forhandlinger om timepriser og vilkår, samt en årlig pristalsregulering.

• betaling for de mange gratis ydelser, der i dag gives til forsikringsselskaberne, eksempelvis lånebiler, fragt og håndtering af totalskader.

• en mulighed for, at der er to leverandører på samme skadesreparation, så autolakerere selv kan forhandle vilkår og timepriser direkte med forsikringsselskaberne.

• at brugen af Autotaks bliver fastholdt som vejledende. Dette kræver et opgør med forsikringsselskabernes robotter, der reelt ændrer Autotaks fra et tilbudssystem til et indkøbssystem.

• reel indflydelse på udviklingen af Autotaks.

• at forsikringsbranchens bæredygtighedsinitiativer ikke er spareøvelser, særligt i forhold til brugen af brugte reservedele.

• et samlet set ligeværdigt og bæredygtigt samarbejde med forsikringsselskaberne.

Branchen står sammen i svære tider

Nogle gange må man se de triste realiteter i øjnene. Og én af de realiteter er, at det er forsikringsbranchen, der klart har vundet de seneste ti år, når man ser på samarbejdet med skadesbranchen.

Forsikringsselskaberne har tjent milliarder på at forsikre danskernes biler – og samtidig er overskudsgraden i skadesbranchen styrtdykket i en sådan grad, at den er halveret over en tiårig periode.

Forsikringsselskaberne har taget langt den største del af kagen, blandt andet fordi man er lykkedes med at spille skadesbranchens parter ud mod hinanden. Det har ført til, at branchen er i et ræs mod bunden, hvor overskuddene falder, hvor der ikke er råd til at udvikle og fremtidssikre branchen, og hvor det bliver sværere og sværere at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Det er med andre ord en alvorlig situation, som skadesbranchen står i.

Derfor er jeg også så glad for, at så mange virksomheder fra branchen – og det gælder både forhandlere, pladeværksteder og autolakerere –havde skrevet under på det åbne brev, som vi for nylig sendte afsted til forsikringsselskaberne og deres brancheorganisation Forsikring & Pension.

Selvom brevet ikke ændrer situationen med et trylleslag, har jeg en forhåbning om, at det kan gøre en forskel på længere sigt. For med brevet trak branchen en streg i sandet og sagde nok er nok.

Branchen stod sammen – ikke om at forhandle vilkår, for vi er jo stadig konkurrenter – men om at råbe vagt i gevær. På hele branchens vegne. Det giver mig håb.

Det har også været positivt at se tilslutningen til de debatmøder, der har været i løbet af efteråret. Det viser, at ønsket om forandring stikker dybere end som så.

I dette magasin kan du derfor læse mere om vores åbne brev til forsikringsselskaberne og om den situation, som branchen aktuelt befinder sig i, hvor overskuddet falder, og manglen på arbejdskraft fortsat er alvorlig.

Du kan også læse om den dagligdag, som mange oplever, når de skal forhandle vilkår og timepriser med forsikringsselskaberne. Her er det ofte desværre meget svært at få fat i dem, man skal forhandle med. Det må og skal forsikringsselskaberne gøre bedre.

Et lyspunkt fra året, der er gået, er den øgede interesse, som College360 oplever for autolakereruddannelsen. Det lover godt. Interessen kommer i særlig grad fra kvinderne, der nu vælger autolakereruddannelsen til i et sådant omfang, at de er i flertal på uddannelsen. Det var der ikke mange, der havde forudset for et par år siden.

Du kan også læse om erfaringerne fra eftermarkedet i Kina, som vi arrangerede en studietur til for vores medlemmer tidligere på året. Vi har allerede nu set de kinesiske bilers indtog på det danske marked, men også på eftermarkedet vil de bringe nye vinde med sig, som vi skal være forberedt på.

God læselyst ­ og rigtig god jul, når vi kommer dertil.

Efter åbent brev:

Branchen skal være bedre til at stå sammen

Af Rune Langhoff Sørensen Kommunikations- og klimakonsulent

Som tidligere taksator har Hans Brauer fra Skoda i Ejby set skadesbranchen fra begge sider.

Han ønsker mere samarbejde, mindre diktat og større lydhørhed fra forsikringsselskaberne.

Efter at have samlet opbakning fra over 200 virksomheder i branchen, sendte AutoBranchen Danmark i oktober et åbent brev til forsikringsselskaberne og deres brancheorganisation Forsikring & Pension. Hovedbudskabet var, at afregningen skal være mere fair, og at der skal betales for det arbejde, der udføres i skadesbranchen.

En af dem, der har skrevet under på brevet, er Skoda i Ejby på Fyn. Og det er sket med et ønske om, at skadesbranchen bliver bedre til at stå sammen, forklarer Hans Brauer, der leder Skoda i Ejbys skadescenter.

“Branchen skal være bedre til at stå sammen. Ellers svigter vi hinanden og branchens fremtid. Vi kan ikke blive ved med at udhule branchens indtjening, sådan som det er sket i de seneste år,” siger han, da AutoBranchen Danmark besøger skadescentret, som ugentligt laver 30 ­ 40 skader inklusiv rudeskift og beskæftiger fem pladesmede og mekanikere.

“Vi har skrevet under for at vise, at vi bakker op om det oprør, der er i gang. Vi kræver mere lydhørhed fra forsik­

ringsselskabernes side,” forklarer Hans Brauer videre.

I de sidste ni år har han været ansat hos Skoda, men han har selv en fortid som taksator, så han kender vilkårene fra begge sider. Det er en fordel, medgiver han, fordi han kender taksatorerne og ved, hvordan bilerne skal gøres op. Og derfor er han heller ikke i tvivl om, hvad der skal laves om, hvis skadesbranchen skal gå en lysere fremtid i møde:

Stadig samme lagkage

“Jeg har været mange år i branchen, men det er stadig den samme lagkage, vi vælter rundt i. Vi får ikke en større bid, men slås indbyrdes. Så vi skal være bedre til at kæmpe for den betaling, som vi har krav på,” siger Hans Brauer.

Han indkalder selv forsikringsselskaberne til årlige timeprisforhandlinger 1. januar. Og han lykkedes da – modsat mange andre i branchen ­ som regel også med at få bedre vilkår ­ selvom det af og til kan tage nogle måneder at få aftalerne på plads.

I det åbne brev, som Skoda i Ejby sammen med over 200 andre virksomheder i branchen har skrevet under på, rejses der en række specifikke opmærksomhedspunkter, som branchen ønsker, at forsikringsselskaberne forholder sig til. Og selvom Hans Brauer har et godt samarbejde med de fleste forsikringsselskaber, er der alligevel en række punkter, hvor han efterlyser handling. Det gælder eksempelvis betaling for lånebiler. “Vi har eksempler på, at vi har haft en lånebil ude hos en kunde i tre måneder ‒ uden at få betaling fra forsikringsselskabet. Og ofte går der tre dage, før vi får en rapport godkendt. De tænker slet ikke på, at vi har en lånebil ude at køre,” nævner han. Derudover retter han også en kritik af brugen af Autotaks, som er dikterende frem for vejledende, som den burde være. Han nævner også betaling for håndtering af totalskader, hvor selskaberne ­ trods løfter om det modsatte ­ stadig er svære at få penge ud af. Og endelig gælder det hele den takseringsopgave, som værkstederne har overtaget fra forsikringsselskaberne, som de fleste ikke får betaling for.

Konger, der dikterer

“Vi laver så meget af deres arbejde, men bliver ikke påskønnet og belønnet for det,” kommenterer Hans Brauer, der appellerer direkte til selskaberne:

“Lad nu være med at afvise en rapport for at spare fem kroner. Kom og kig på skaden selv i stedet. Der er for mange, der sidder som konger og dikterer i stedet for at prioritere det gode samarbejde,” siger han.

Som tidligere taksator har han dog også forståelse for det pres, som taksatorerne udsættes for.

“Det er toppen af selskaberne, der er problemet, ikke den enkelte taksator, der jo også bliver målt og vejet hele tiden,” siger han.

Men branchen må altså også gribe i egen barm og være bedre til at stå sammen, mener Hans Brauer, der efterlyser, at endnu flere eksempelvis skriver under på det åbne brev til forsikringsselskaberne eller bakker op om lignende initiativer.

“Ellers får vi ikke ændret noget.”

Hans Brauer ser dog alligevel lyst på fremtiden. Dels fordi der er masser af arbejde at kaste sig over, og dels fordi man godt kan få bedre afregning, hvis man virkelig kæmper for det.

“Hvis man vil det, er der en vej, men man skal arbejde for det, og det kræver energi. Man kan godt tjene penge, hvis man laver opgørelserne rigtigt, men i sidste ende er det selskaberne, der styrer ens betaling. Og når det er tilfældet, må vi altså kræve, at de respekterer og belønner det arbejde, som vi udfører,” siger Hans Brauer.

“De er jo købmænd, som alle vi andre, men vi har stadig en husleje, der skal betales.” ■

Du kan læse det åbne brev på AutoBranchen Danmarks eftermarkedshjemmeside www.eftermarked.dk. I oktober og november blev der afholdt debatmøder om brevet, som du også kan læse mere om der.

Sådan vil en af Kinas største forhandlere tjene penge på eftermarkedet

Af Christian Richter Kommunikations- og politisk rådgiver

At tjene penge på nye biler er for tiden overordentligt svært i Kina. En af landets største forhandlere vil blandt andet bruge en ny batteritester til at hæve indtjeningen på eftermarkedet. AutoBranchen Danmark har været på studie- og medlemstur til Riget i midten.

Selvom det kinesiske bilmarked på mange måder adskiller sig fra det danske, så er der også visse ligheder, når man hører hvilke udfordringer, de bøvler med hos Yonda, som er en af landets største forhandlere.

Yonda omsatte alene sidste år 240.000 nye biler, hvilket er mere end hele det danske nyvognsmarked på 173.000 biler i 2023. På nybilsområdet er det i høj

grad leasing, kineserne benytter sig af. Ca. 80 procent finansierer ifølge Yonda nye biler på den måde, mens det kun er ca. 20 procent for brugtmarkedet.

Derudover omsatte Yonda 100.000 brugte biler, og den del af forretningen er man i tiltagende grad blevet glade for i en tid, hvor den kinesiske økonomi er kommet under pres. Konkurrencesituationen er nemlig blevet så hård på

nyvognsmarkedet, at Yonda efter eget udsagn slet ikke kan tjene penge på de nye biler i øjeblikket.

Dertil kommer, at en nummerplade til en benzinbil i Shanghai koster omkring 90.000 kr., hvilket naturligt skubber salget i retning af elbiler, hvor pladerne er gratis.

Yonda forhandler mange af de vestlige prestigemærker herunder Audi, Merce ­

Hos den kinesiske bilforhandler Yonda sælges såvel nye som brugte biler ved hjælp af influencere, der viser bilerne frem online.
Omkring 60 procent af Yondas handler starter online, og salgslokalerne var derfor ret tomme under besøget.

des BMW, Cadillac med mange flere. Men mærket forhandler også lokalt producerede VW’er samt elbiler fra Tesla og Xpeng med flere.

Styrker den digitale indsats

For at holde skindet på næsen har Yonda iværksat en interessant plan, der skal få selskabet gennem de næste ca. tre år, til man forventer, at den økonomiske situation er stabiliseret.

Mange elementer indgår, men blandt de mere opsigtsvækkende er et øget fokus på at komme tættere på kunden. I praksis vil det sige, at man planlægger at åbne såkaldte pop ­ up stores i stormagasiner rundt omkring, hvor der kan vises brugte biler frem, handles og tages biler i bytte. Fænomenet er i Kina ret udbredt for nye biler, men endnu ikke for brugte.

Et andet element er styrkelse af den digitale del af forretningen. Det sker gennem en online ­ handelsportal for brugte biler, som promoveres af influencere. Ligesom det også er tilfældet på nyvognsområdet i Kina, har Yonda hyret influencere, som butikken klæder på til at demonstrere de brugte biler live på sociale medier.

På den måde kan en brugt bil i det ret tomme Shanghai ­ showroom blive vist frem for kunder over hele det store

land. Omtrent 60 procent af handlerne starter på denne måde, oplyser Yonda. ”Det var overordentligt interessant at få et indblik i de udfordringer og strategier man arbejder med på brugt­, nyvognssamt eftermarkedet hos en af Kinas største forhandlere,” siger Charlotte Brix Andersen, der er leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation hos AutoBranchen Danmark. Sammen med en delegation af medlemmer besøgte hun Shanghai og Beijing i september for at blive klogere på den fremadstormende kinesiske bilindustri.

Yondas brugte biler handles i gennemsnit for omtrent 112.000 kr. og der er et overskud på 5 ­ 6 procent, når en handel er gennemført – altså i omegnen af 6000 kr.

Foruden besøget hos Yonda besøgte AutoBranchen Danmarks medlemmer en stribe kinesiske elbils ­ og softwareproducenter samt VW’s kinesiske hovedkontor.

”Man er nødt til at kommer herud for at forstå, hvad det er, der foregår, og hvor langt de er. Det giver et overblik og et perspektiv, som man ikke får ved at sidde derhjemme, og det er det, der er pointen med sådan en tur her,” siger Søren Jönsson fra Jönsson Consulting A/S, som var med på turen.

Forventer at tjene gode penge på smart batteritester

På eftermarkedssiden har Yonda også en plan for at højne indtjeningen, for på elbilssiden oplever de generelt færre værkstedsbesøg.

Her er en batteritester, selskabet har fået udviklet, helt central. Den er nemlig markant hurtigere end de tests, vi kender til i Danmark. Her skal batteriet køres tomt for at få et præcist billede af tilstanden. Kineserne behøver kun et enkelt minut, så har de en udlæsning af batteriets tilstand, der tilsyneladende svarer til den, man får ved de danske tests.

Forventningen er, at det vil være mere attraktivt for kunder at foretage køb af en brugt elbil, når der ligger en udlæsning af batteriet.

Aggregatet ligner et stik til en supercharger – bare lidt større og uden ledning. Man sætter simpelthen stikket i bilen, og så måler den i løbet af et minut, hvordan batteriets tilstand er.

Kineserne bruger blandt andet apparatet, når de fremviser bilen for potentielle kunder live på sociale medier. Men det er også et instrument, forsikringsbranchen allerede har vist interesse for ved at købe 1000 stk. ■

Denne smarte batteritester er udviklet til Yonda og kan måle en elbils batteritilstand på bare et enkelt minut.
Cadillac er blandt de mærker, Yonda servicerer på sine værksteder. Det samme gælder VW, Audi og mange flere.

Kritik: Alt for mange af forsikringsselskabernes indkøbere er helt umulige at få fat i

Kommunikations- og klimakonsulent

Forsikringsselskaberne går i flyverskjul for at undgå forhandlin ger om timepris –og det giver frustrationer. Det gode samarbejde bygger på gensidighed, lyder det.

Kristina Roma Grahn havde egentlig glædet sig til årets timeprisforhandlinger med forsikringsselskaberne.

Det var anden gang, hun skulle forhandle vilkår og timepriser for Skyttemarkens Autolakering, hvor hun foruden administrativt arbejde også står for forhandling med de forsikringsselskaber, som værkstedet selv laver skader for.

Og hvor det sidste år var med en vis uro i maven, at hun for første gang gik ind til opgaven, følte hun sig i år helt klar:

Hun havde indkaldt i god tid og forberedt sig til tænderne. Hun havde alle beregninger liggende klar og havde nedskrevet noter om samtlige forhandlere og de selskaber, de repræsenterede.

Det eneste der manglede, var faktisk nogle at forhandle med. Det skulle vise sig at blive en stor opgave.

Tre måneder senere manglede hun stadig at lande aftaler med tre ud af de seks selskaber, hun havde kontaktet. For det var overordentlig svært overhovedet at komme i kontakt med dem.

Endeløse omstillingskøer

Selvom hun både har kontaktet dem telefonisk og på mail – og det ikke bare én gang, men mange gange ­ står hun tilbage med en lang næse, og er endt i endeløse omstillingskøer eller er blevet lovet noget, som forsikringsselskaberne ikke har holdt.

“Det er som om, det er nogle spioner, man skal finde. Det er jo stort set umuligt at få fat i dem og få dem i tale,” siger Kristina Roma Grahn og tilføjer:

“Selskaberne vil ikke udlevere mail eller telefonnummer på dem, man skal snakke med, men insisterer på, at vedkommende nok skal kontakte os. Det sker så bare aldrig.”

Skyttemarkens Autolakering, der for nylig fejrede 50 ­ års jubilæum, maler cirka 40 skader om ugen og er dertil begyndt at lave skader selv. På sigt er det planen, at man skal have etableret et egentligt pladeværksted.

Men når forsikringsselskaberne ikke vil forhandle timepriser og vilkår ­ og i

Af Rune Langhoff Sørensen
For Kristina Roma Grahn har det vist sig at være en stor opgave at få fat i forsikringsselskabernes indkøbere.

hvert fald lykkes med at holde værksteder og lakerere hen i månedsvis, lægger det ikke ligefrem op til et godt og ligeværdigt samarbejde.

“Når vi kun skal lave aftaler med seks selskaber, så burde det jo kunne klares på en formiddag. I stedet har det nu trukket ud i månedsvis, uden alle aftaler er kommet på plads eller forhandlingerne i visse tilfælde overhovedet er kommet i gang. Det er totalt uholdbart,” siger Kristina Roma Grahn.

Det betyder dels, at vilkårene ikke er blevet ændret, og at man stadig afregnes efter forældede takster, men det betyder jo også et ressourcetræk, hvor man igen og igen bruger tid på at forsøge at komme igennem forsikringsselskabernes forsvarsværker af tavshed og afvisning.

Samarbejdet skal være gensidigt

“Det er simpelthen så frustrerende. Vi søger det gode samarbejde, men det bliver nødt til at være gensidigt.”

Men hvor mange lakerere og værksteder giver op på et tidspunkt – der er i

branchen mange eksempler på timepriser, der ikke er blevet reguleret i over 10 år ­ kommer Kristina Roma Grahn ikke til at give op, fastslår hun:

“Jeg skal nok få fat i dem. Nu er jeg gået i gang med at kontakte dem gennem deres facebook­ sider, og der må jo sidde nogle chefer et sted, der læser med,” siger hun. Hun har sågar også skrevet direkte til ombudsmanden og til erhvervsminister Morten Bødskov. Og hun har tænkt sig at blive ved:

“Vi kæmper jo sådan set bare for retfærdighed. Og så fortæller jeg dem, hvad jeg mener. På en pæn måde,” smiler Kristina Roma Grahn.

Eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark, Nicky Bobak, genkender problemstillingen:

“Alt for mange forsikringsselskaber bruger feje metoder for at undgå at regulere timepriserne. Det er usympatisk, at man ikke står ved sig selv og sine dispositioner, men gemmer sig på den måde, som mange værksteder og lakerere oplever,” siger Nicky Bobak.

“Og det er desværre de færreste, der har samme gå ­ på ­ mod og engagement som Kristina her. Det er en skam, for så får forsikringsselskaberne det jo, som de vil have det,” siger han videre.

Kristina Roma Grahn er gift med den ene af de to brødre, Morten og Thomas Grahn, der driver Skyttemarkens Autolakering, som deres far grundlagde i 1974.

For de to brødre har det været en stor gevinst at få Kristina med på holdet til at holde forsikringsselskaberne i ørerne.

Lås dig ikke inde på værkstedet “Kontorarbejdet er en udfordring for rigtig mange malere. Når forsikringsselskaberne så ikke svarer, så magter mange ikke at kæmpe kampen. Og så vil man hellere løbe lidt hurtigere ude på værkstedet,” siger Thomas Grahn.

“Men vi får ikke den udvikling, vi ønsker, hvis vi bare låser os inde på værkstedet,” supplerer Morten Grahn.

Og derfor har de så Kristina til at kæmpe kampen for dem. Og det giver rigtig god mening, kommenterer Nicky Bobak.

“Vilkår og samarbejdsaftaler er selve grundlaget for ens forretning, og det skal der simpelthen være styr på. Og de skal reguleres årligt, hvis ikke man vil blive snydt,” siger han.

Han opfordrer derfor forsikringsselskaberne til at tage samarbejdet med skadesbranchen langt mere alvorligt:

“Hvis forsikringsbranchen spekulerer i at ignorere deres samarbejdspartnere for at slippe for at betale det, de burde, så er det helt hen i skoven. Hvis de ikke har ressourcer til at tage imod opkaldene, burde man ansætte nogle flere medarbejdere, så man viser, at man tager samarbejdet alvorligt,” siger Nicky Bobak. ■

Skyttemarkens Autolakering drives af brødrene Grahn, hvis far grundlagde forretningen for 50 år siden.

Vær opmærksom på dialogen, når du tager en bil på liften

Har du solgt en bil, hvor reklamationsretten er udløbet, og kunden kommer retur med et problem, han eller hun mener, er forhandlerens, skal du være meget opmærksom på den videre dialog.

Når du som bilforhandler sælger en bil til en privatperson, så er handlen omfattet af købelovens regler, der skal beskytte forbrugeren.

Det betyder blandt andet, at bilkøberen i to år har reklamationsret og dermed –under visse forudsætninger – har ret til at få udbedret fejl, der var til stede, da bilen blev købt.

Det er der næppe mange forhandlere, der ikke er klar over.

Men hvordan står du som forhandler, hvis en kunde kommer tilbage efter lidt mere end to år er gået, og klager over fejl ved bilen, som, han eller hun mener, var til stede på købstidspunktet?

Gør kunden opmærksom på at der kommer en regning

Det har vi spurgt AutoBranchen Danmarks chefjurist Abid Khan om:

”Det er afgørende, hvordan dialogen forløber. For hvis det på den ene eller den anden måde fremgår, at kunden mener, at problemet er forhandlerens ansvar, selvom reklamationsretten er udløbet, så er det meget vigtigt, at du som forhandler får understreget, at det

er for kundens regning, du går i gang med at udbedre problemet.”

Med andre ord risikerer du altså at komme til at hænge på regningen for reparationen, hvis du bare kører bilen ind på liften og går i gang med opgaven uden at være tydelig om, at det er en reparation, der ligger uden for reklamationsretten, og derfor er kundens ansvar.

”Hvis du bare stiltiende accepterer den præmis, kunden præsenterer, og går i gang med et reparationsforsøg for at være flink, så fanger bordet,” lyder det fra Abid Khan, der videre forklarer:

”Og står du først i den situation, så kan du ikke bare lave det halvhjertet. Er du gået i gang, så har du også pligt til at lave reparationen ordentligt. Også selvom det, du laver, er gratis.”

Det er naturligvis godt at være servicemindet, og du kan godt undersøge, hvad problemet er, bare du husker at være tydelig om, at du blot foretager en undersøgelse, og at en reparation er for kundens regning, før du tager affære.

Forstå reklamationsretten  Når en forbruger køber en bil, sikrer købeloven forbrugeren en reklamationsret

på to år. I de første tolv måneder gælder den særlige formodningsregel, hvor forhandleren skal bevise, at evt. fejl ved bilen ikke er reklamationsberettiget efter købeloven.

For at en forhandler skal hæfte for en fejl, skal denne være til stede på leveringstidspunktet, og forholdet skal ligge ud over det forventelige henset til bilens alder, km ­ tal samt pris.

En mangel kan være skjult eller først vise sig efter leveringen. Afgørende er, om fejlen eller dens årsag var til stede på leveringstidspunktet, da forbruger ikke har en undersøgelsespligt.

Fra 12 til 24 måneder skal forbrugeren bevise, at fejlen, der klages over, var til stede på leveringstidspunktet.

Men der er også undtagelser til reglen. Hvis f.eks. forhandleren kan bevise, at fejlen skyldes forbrugerens forkerte eller uhensigtsmæssige brug, så overgår bevisbyrden til forbrugeren.

Det er forbrugerens ansvar at vedligeholde bilen. Reklamationsretten dækker ikke den løbende vedligeholdelse, efter bilen er leveret til forbrugeren. ■

Nu er kvinderne i overtal blandt kommende autolakerere

Hele 60 procent af de studerende er kvinder på det nye hold af autolakerere på College360, hvor samtlige autolakerere uddannes her i landet. Samtidig er optaget tæt på fordoblet på tre år.

Lige knap 60 procent af eleverne på efterårsholdet på landets eneste autolakereruddannelse på College360 i Silkeborg er kvinder.

Det viser optagelsesstatistikken fra College360, hvor i alt 38 ud af 64 elever er kvinder.

På forårsholdet var kvinders andel 46 procent, mens det sidste efterår var 44 procent. I efteråret 2022 var andelen på 50 procent, så det er ikke en fuldstændig ny tendens.

Samtidig er antallet af elever omkring fordoblet. Hvor der på det nye hold er i alt 64 elever, var der 36 på efterårsholdet i fjor og 30 året før.

Og det bringer selvsagt glæde på College360. Her tilskrives den store tilgang af kvinder særligt forbilleder på de sociale medier:

“Jeg tænker, at det primært skyldes de mange kvindelige rollemodeller, der findes på sociale medier. Blandt andet vores egen Rikke Thier på TikTok og Instagram, som også har fået mange af vores igangværende elever til at være mere aktive omkring faget på forskellige medier,” siger Daniel Krarup Jørgensen, uddannelsesleder Auto på College360, der også henviser til udenlandske rol ­

lemodeller og onlinefællesskaber som “Girls behind the gun”.

“Men udover SoMe ­ rollemodeller, så er Skills også blevet indtaget af en stor andel kvinder, hvilket vi også tror, er en stor inspiration for mange,” tilføjer han.

Stadig langt fra ligelig kønsfordeling

Og selvom fremgangen af kvinder er stor, og de nu er dominerende på uddannelsen, er der fortsat meget langt til en ligelig kønsfordeling, når man ser på det samlede antal beskæftigede i skadesbranchen.

Fra 2018 til 2022, som er det seneste år, der ifølge Danmarks Statistik er tal for, er andelen af kvinder på karrosseriværksteder og autolakererier således steget fra 7,75 til 9,64 procent, viser den nyeste udgave af AutoBranchen Danmarks årlige statusrapport Danskernes Biler.

Selvom fremgangen er markant, er der stadig flere kvinder ansat hos bilforhandlerne og på de mekaniske værksteder, og for autobranchen samlet set er kvinders andel i 2022 oppe på 13 procent.

Og derfor stiller de mange kommende kvindelige autolakerere også nye krav

Af Rune Langhoff Sørensen Kommunikations- og klimakonsulent
Flere og flere kvinder er at finde på College360’s autolakereruddannelse.

til branchen, der har været vant til at være mandsdomineret.

Her gælder det ifølge Daniel Krarup Jørgensen om at være åbne for at tage kvindelige lærlinge, og at branchen skal droppe undskyldningerne om, at der er krav om ekstra omklædningsrum og barsel.

“Det er en skrøne med ekstra omklædningsrum, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark er 30,9 år, så de fleste vil kunne være mange år i branchen, før det overhovedet bliver aktuelt,” siger Daniel Krarup Jørgensen.

Han bakkes op af Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark:

“Det er i den grad positivt, at optaget på autolakereruddannelsen stiger, som det gør, og at mange flere har lyst til at prøve kræfter med vores fag. Vi står med en massiv mangel på arbejdskraft og vi skylder alle, der vælger vores branche til, at de bliver behandlet godt og taget imod med åbne arme – uanset køn,” siger han. ■

Kursuskalenderen

Vi planlægger hele tiden nye kurser, events og webinarer, som kan være til gavn og glæde for jer som medlemmer af AutoBranchen Danmark.

Alle afholdte webinarer bliver lagt op på hjemmesiden, så hvis der er et emne, du gik glip af, eller gerne vil se igen, kan du altid finde det under ”Kurser & events”, hvor de ligger nederst på siden.

Du kan finde flere events, information om tilmelding og andre praktiske oplysninger på vores hjemmeside under ”Kurser & events”.

5. marts

Bliv bedre til skadesberegning i Autotaks

ZBC, Ringsted

19. marts

Bliv bedre til skadesberegning i Autotaks

College 360, Silkeborg

Ved uddelingen af svendebreve på College360 bliver lakarbejdet beundret. I fremtiden vil endnu flere lakerere være kvinder.

Overskuddet falder, mens skadesantallet stiger

Af Rune Langhoff Sørensen Kommunikations- og klimakonsulent

Overskudsgraden i skadesbranchen og på værkstederne er styrtdykket, selvom omsætningen og antallet af skader er steget markant. Udviklingen bekymrer, siger eftermarkedschef.

Selvom omsætningen stiger markant og har gjort det i flere år i autobranchen, har forretningerne ikke nødvendigvis fået det bedre. I hvert fald ikke når det kommer til overskudsgraden.

Det fremgår af den seneste udgave af AutoBranchen Danmarks statusrapport Danskernes Biler, der blev udgivet til AutoBranchen Danmarks årsdag tidligere på året.

Fra 2011 og frem til 2021, som er det seneste år, Danmarks Statistik har kunnet skaffe data for, er overskudsgraden således tæt på halveret, når man ser på karrosseriværksteder og autolakererier, mens også autoreparationsværkstederne oplever kraftigt faldende overskudsgrader.

Overskudsgraden er i skadesbranchen således faldet fra 15,54 i 2011 til 8,74 i 2021, fremgår det af Danskernes Biler.

På autoreparationsværkstederne er overskudsgraden faldet lidt mindre, men stadig voldsomt – fra 14,83 i 2011 til 8,74 i 2021.

Det er over en årrække med andre ord blevet en langt dårligere forretning at være enten autolakerer, skadesværksted eller mekanisk værksted.

Stærkt bekymrende

Det er ikke i sig selv overraskende, fastslår AutoBranchen Danmarks eftermarkedschef Nicky Bobak, der mener, at udviklingen ikke desto mindre er stærkt bekymrende:

“At overskudsgraden er faldet så drastisk, er stærkt bekymrende, og vores fornemmelse er jo desværre, at den udvikling er fortsat,” siger Nicky Bobak.

Han henviser blandt andet til AutoBranchen Danmarks rentabilitetsanalyse fra 2023, der viste, at det mange steder i skadesbranchen er overordentligt svært at tjene penge, hvis der da ikke ligefrem er tale om underskud.

Rekordmange skader

Udviklingen sker, selvom antallet af skader er steget støt. Sidste år ‒ i 2023 ‒ var antallet af takserede skader for første gang over 400.000. Og fra 2013 til 2023 er antallet af skader steget fra 304.049 til 415.595.

Selvom sidste år altså satte rekord, er der intet, der tyder på, at det var en enlig svale. Set over årets første ni måneder er antallet af skader steget med næsten 9 procent i forhold til rekordåret sidste år og antallet af skader forventes i år at runde 500.000.

Hos AutoBranchen Danmark konstaterer man, at udviklingen i skader betyder, at der er nok at lave i skadesbranchen og også vil være det fremover:

“Vi har igennem snart længere tid oplevet et øget antal skader. Det skyldes

selvfølgelig, dels at bilparken bliver stadig større, men også at bilerne bliver større og får hurtigere acceleration,” siger Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark.

Han advarer dog forsikringsselskaberne mod at presse priserne over for pladeværksteder og autolakerere: “Skadesbranchen har i årevis fået udhulet deres forretning af forsikringsselskabernes øgede indkøbspres, hvor man fra selskabernes side også forventer mange gratis ydelser. Derfor bliver vi nødt til at slå det helt fast, at det ikke er skadesbranchen, der skal betale for, at motorforsikringerne bliver mindre rentable,” siger Nicky Bobak. Motorforsikringerne er og har igennem flere år været det mest profitable forsikringsområde for forsikringsselskaberne.

Derfor mener Nicky Bobak, at selskaberne enten må sende regningen videre til forbrugerne eller acceptere, at området bliver mindre profitabelt.

“Skadesbranchens økonomi er i forvejen hårdt presset, og der er over hele linjen brug for timeprisstigninger og et opgør med gratis ydelser, hvis branchen skal kunne overleve, tiltrække og fastholde arbejdskraft og følge med den teknologiske udvikling,” siger han.

Og netop manglen på arbejdskraft kan blive en udfordring, hvis antallet af skader fortsætter med at stige. For allerede i dag er der som bekendt store problemer med mangel på arbejdskraft.

AutoBranchen Danmarks seneste kvartalsundersøgelse fra september 2024 viser således, at der fortsat i særlig grad er mangel på pladesmede og

autolakerere.

Samlet set svarer 53 procent af respondenterne i undersøgelsen dertil, at de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft.

Samtidig rapporterer flere om travlhed på værkstederne, og her er mangel på arbejdskraft den største synder, men det spiller ifølge respondenterne også ind, at antallet af skader stiger og at reparationstiderne er blevet længere.

“Forsikringsselskaberne har presset branchens overskud i bund, og samtidig er der travlere end måske nogensinde før. Det er en farlig cocktail, og hvis skadesbranchen fortsat skal kunne levere skadesarbejde af høj kvalitet og samtidig kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft, er der brug for at økonomien forbedres,” siger Nicky Bobak. ■

Antallet af skadede biler stiger markant, og tendensen ser ud til at fortsætte med bunkevis af skader. Om det ligefrem kommer til at se ud som på dette AI-genererede billede, er dog indtil videre tvivlsomt.

Grænser for julemandens gavmildhed

Med under en måned til jul er det tid til at overveje, hvad dine artige medarbejdere skal have i julesokken. ABAF giver overblik over reglerne, du skal kende, hvis du vil sikre, at medarbejderne kun får besøg af Julemanden og ikke også af Skattefar.

Nedtællingen til vaniljekranse, ris à la mande og traven om træet begynder for alvor i denne uge, hvor der blot er tre uger til årets store gaveudpakning. Det gælder også for landets virksomheder, hvor gavmilde chefer måske allerede nu er i gang med at tænke over, hvad gaveregnen skal indeholde – og ikke mindst, hvor stor den kan blive i år.

Derfor står Sekretariatschef og advokat Louise Flyger fra AutoBranchens

Arbejdsgiverforening (ABAF) klar med overblikket over, hvad skattereglerne siger om julegaven til dine medarbejdere:

“Hvis du vil være sikker på, at din medarbejder ikke skal beskattes af julegaven, skal du holde dig på maksimalt 900 kroner”, forklarer hun. “Det er nemlig grænsen for det såkaldt “friholdte julegaveloft” i 2024.”

Pas på skatten, hvis du bryder gennem julegaveloftet

Der er dog nogle spidsfindige undtagelser:

Hvis virksomheden ikke har givet andre gaver eller personalegoder i løbet af året, må julegaven have en værdi helt op til 1300 kroner, uden at medarbej ­

deren bliver beskattet. Det skyldes, at de 1300 kroner er den samlede “gavegrænse” for et helt år.

Holder man sig til julegaven til de 900 kroner, må man som virksomhed gerne give andre gaver eller personalegoder i løbet af året for op til 400 kroner i kombination med julegaven. Gør man det, når man op på i alt 1300 kroner, som er loftet for gavers værdi i løbet af et år.

Hvis man vælger at bryde det “friholdte julegaveloft” og giver en gave, der koster over 900 kroner, kommer beløbet til at indgå i gaveværdien for hele året. Det må samlet ikke overstige 1.300 kroner per år. Overskrides grænsen på de 1300 kroner, beskattes medarbejderen af hele beløbet.

Vælger virksomheden omvendt i løbet af året at give gaver eller mindre personalegoder for mere end 400 kroner, samtidig med en julegave, der koster de 900 kroner, som er grænsen, udløser det en beskatning for medarbejderen af det beløb, der overstiger 900 kroner.

Særlige regler for gavekort

“Det kan være fristende at give et gavekort i julegave – så er man jo sikker

på at ramme rigtigt. Men her gælder der også nogle særlige regler”, forklarer Louise Flyger.

Har virksomheden givet et gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller har en bred anvendelsesmulighed, fx til et stormagasin, supermarked, en restaurant eller lign., vil det udløse beskatning for medarbejderen. Til gengæld er et gavekort skattefrit for medarbejderen, hvis det er meget specifikt. Det kan være til få, udvalgte gaver hos en udbyder på nettet, det kan være til en udvalgt gave eller det kan være til en bestemt navngiven restaurant, hvor det kun kan bruges til dagens tre ­ retters ­ menu eller til én ud af 3 tre ­ retters ­ menuer, som arbejdsgiveren har sammensat.

Der gælder de samme beløbsgrænser som ved gavekort. Det betyder, at der kan gives gavekort for 900 kroner som julegave, og samlet set må der gives gaver og mindre personalegoder for 1.300 kroner i 2024.

Har du yderligere spørgsmål om, hvordan du håndterer gavegivning til dine medarbejdere, er du velkommen til at kontakte ABAF. ■

Om ABAF

Formålet med AutoBranchens ArbejdsgiverForening er at tilbyde medlemmerne fuld arbejdsgiverservice til absolut konkurrencedygtige priser.

AutoBranchens ArbejdsgiverForening samler de virksomheder, som ikke allerede er medlem af en arbejdsgiverforening og arbejder for at skabe de bedst mulige erhvervsmæssige forhold for medlemmerne.

Kontakt ABAF

Louise Flyger

Chefkonsulent, advokat

Tlf: 2259 3937

Mobil: 3374 6044

lfl@danskerhverv.dk

August Grave

Juridisk konsulent

Tlf.: 4187 0838

Mobil: 3374 6788

augr@danskerhverv.dk

Den bedste adapter er den du ikke har brug for

Må vi præsentere: LCS, det første Liner Cup System fra SATA – til SATA.

Der kræves ingen adapter til lakeringspistoler med QCC-tilslutning.

Fordele: Bedre tyngdepunkt, lavere vægt og lettere rengøring.

Typisk SATA: Højkvalitets partikelfri filtre, omfattende skalasystem og gennemtænkt sikkerhedslås på låget.

Så meget SATA kan en Liner Cup være!

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.