Altinget Magasin Sommer 2022

Magasin

02.06.2022 - 31.08.2022

5 700002 103512

kr. 70,00

00055

BK returuge 35

GUIDE

I N T E RV I E W

Folkemødet genopstår efter corona – holder konceptet stadig?

40

48

NR:

OV E R B L I K

’The Allinge feeling’: Alternative folkemøder blomstrer

55

50

SOMMER 22

LK

E MØD

ET

FO

Altingets redaktører guider til det bedste på Folkemødet

22

A

LT

P O L I T I K H A R A L D R I G VÆ R E T V I G T I G E R E

IN GET

1

A N N O N C Ø R B E TA LT I N D H O L D

Benefitting people and society

Er vi klar til de næste store udfordringer?

Benefitting people and society

Novo Nordisk Fonden benytter Folkemødet 2022 til at sætte fokus på aktuelle og fremtidige store udfordringer som antibiotikaresistens, den næste pandemi, overvægt og mistrivsel blandt børn og unge samt klimaudfordringen. Vi forsøger samtidig at finde frem til de nødvendige løsninger i samarbejde med både politikere, fageksperter og andre centrale aktører.

Kom og vær med.

Debatarrangementer på Folkemødet 2022 Antibiotikaresistens bliver kaldt den største dræber på verdensplan: hvordan løser vi problemet?

Den næste pandemi: vi ved den kommer, men hvad kan vi forvente?

Tidspunkt: fredag den 17. juni kl. 12.00-12.45 Sted: Restaurant Vilhelm på Grønbechs Hotel, Vinkelstræde 2, Allinge (N7)

Tidspunkt: fredag den 17. juni kl. 15.00-15.45 Sted: Haveteatret ved Grønbechs Hotel, Vinkelstræde 2-4, Allinge (N3)

Ifølge det anerkendte videnskabelige tidsskrift the Lancet mistede ca. 1,3 mio. mennesker i 2019 livet direkte forårsaget af antibiotikaresistens. Dette tal forventes at stige til 10 mio. i 2050, hvis vi ikke tager hånd om problemet.

Danmark er på vej med en ny, opdateret handlingsplan på antibiotikaområdet, og i sundhedsreformen fremgår det, at aftalepartierne vil gå forrest i den internationale kamp mod antibiotikaresistens.

Corona-pandemien har vist, at verdenssamfundet fra den ene dag til den anden kan destabiliseres af en ukendt virus, der skaber død, frygt og store økonomiske konsekvenser. Og ingen var forberedt. Det eneste vi ved er, at coronaen ikke bliver den sidste pandemi. Dertil kommer infektionssygdomme og antibiotikaresistens snigende som endnu en bekymring.

Men hvad skal der til for at løse problemet? Og hvordan kan Danmark gå forrest i kampen?

Paneldeltagere • Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet og MEP Interest Group on AMR

Men hvordan ser trusselbilledet reelt ud? Og hvordan kan vi som samfund forberede os bedst muligt?

Paneldeltagere • Rasmus Horn Langhoff (S), sundhedsordfører og medlem af Folketingets epidemiudvalg

• Tine Rikke Jørgensen, Technical Advisor, AMR Division, WHO

• Thea Kølsen Fischer, professor i folkesundhed, virusinfektioner og epidemier ved Københavns Universitet

• Mads Krogsgaard Thomsen, CEO, Novo Nordisk Fonden

• Henrik Ullum, administrerende direktør, SSI

• Anne Bloch Thomsen, medicinsk direktør, Pfizer

• Peter Lawætz Andersen, Senior Project Director, Infectious Diseases, Novo Nordisk Fonden

• Lars Østergaard, professor, Institut for Klinisk Medicin – Infektionssygdomme, Aarhus Universitet Moderator: Nicolai Døllner

Moderator: Nicolai Døllner

r

A N N O N C Ø R B E TA LT I N D H O L D

Om Novo Nordisk Fonden Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. novonordiskfonden.dk/da

Overvægt og mistrivsel blandt børn og unge: hvordan kommer vi problemerne til livs?

Fødevareområdet i forvandling: kan biologien drive den grønne omstilling og skabe fremtidens arbejdspladser?

Tidspunkt: lørdag den 18. juni kl. 10.15 – 11.00 Sted: Vinklen i haven ved Grønbechs Hotel, Nørregade 12, Allinge (N5)

Tidspunkt: lørdag den 18. juni kl. 11.45 – 12.30 Sted: Restaurant Vilhelm på Grønbechs Hotel, Vinkelstræde 2, Allinge (N7)

I dag har mere end hvert ottende barn overvægt ved skolestart, mens det samme gælder for ca. hvert femte barn, der forlader skolen. Det kan påvirke både det sociale liv og den generelle trivsel negativt. Et børneliv med overvægt er aldrig det enkelte barns eget valg, og det kan risikere at afføde både fysiske sygdomme og psykiske udfordringer langt ind i voksenlivet.

Biologien rummer mange af løsningerne på klimaudfordringerne. Også på fødevare- og landbrugsområdet, som netop kalder på omstilling for klimaets skyld. Samtidig truer en global fødevarekrise med følgeskab af hungersnød og destabilisering af lande i verdens mest udsatte regioner. Biologiske løsninger kan være med til at sikre den bæredygtige udvikling og forebygge hungersnød og nye migrantstrømme. Hvad de færreste dog ved, er, at løsningerne allerede findes. Mange af dem udvikles endda i Danmark.

Hvordan knækker vi kurven og styrker børn og unges trivsel og fysiske sundhed? Og hvilke dilemmaer ligger der i forebyggelse af overvægt hos børn?

Paneldeltagere • Karin Friis Bach (RV), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg • Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev Kommune og formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg • Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår • Arne Astrup, Senior Project Director, Healthy Weight Center, Novo Nordisk Fonden • Cilius Esmann Fonvig, læge, ph.d., formand for Danske Børnelægers overvægtsudvalg Moderator: Peter Lund Madsen Debatten arrangeres i samarbejde med alliancen Børnevægt i balance: www.boernevaegtibalance.dk

Men hvorfor speeder vi ikke processen op, så vi kan få løsningerne bragt i spil?

Hvad skal der til? Og hvilke implikationer giver løsningerne for fremtidens danske arbejdspladser?

Paneldeltagere • Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet • Ejner K. Holst, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation • Rolf Kjærgaard, administrerende direktør, Vækstfonden • Claus Felby, Senior Vice President, Biotech, Novo Nordisk Fonden Moderator: Peter Hesseldahl, Ugebrevet Mandag Morgen

A N N O N C Ø R B E TA LT I N D H O L D

A N N O N C Ø R B E TA LT I N D H O L D

Indhold

SOMMER 2022 OV E R B L I K , I N D S I G T & A N A LYS E

1 6 P O RT R Æ T

Anjas vej fra det brune værtshus til formand for HK Hun er kollapset med stress i 2A, har pandet en nærgående nordmand ned med en stålbakke, og skammer sig ikke over at køre rød Tesla med navn på nummerpladen. Nu har Anja C. Jensen fået magt til at forandre og forsvare.

2 8 P O RT R Æ T

Europas ledere er på fornavn med den nye chef på Asiatisk Plads Jeppe Tranholm-Mikkelsen kommer fra det vigtigste job i EU, som ingen nogensinde har hørt om. Altinget tegner et portræt af Udenrigsministeriets nye departementschef.

5 6 I N T E RV I E W

6 0 R E P O RTAG E

”Så meget er der heller ikke at savne ved dansk politik” Da Karsten Lauritzen skulle være far for første gang, skiftede han Christiansborg ud med et topjob i dansk erhvervsliv.

Nu advarer han om tidens selfiepolitik og et stigende tempo på gangene.

Hestekrigen Snart skal både heste og køer leve vildt i 15 udpegede nye naturnationalparker, og det har udløst en “grov” og “ekstrem” debat om rewilding. Uenighederne er ikke til at misforstå, men hvad er det ved rewilding, der vækker så mange følelser i os?

O P DAT E R I N G E R , A N B E FA L I N G E R & J O B

8 C H E F R E DA K TØ R E N S K LU M M E

Giv demokratiet et kram – det trænger!

10

V E D BYS A N A LYS E

Som brødre

54 Q AND A

24

M Å N E D E N S F OTO

6 6 R E DA K TØ R E N S SKRIVEBORD

78

N AV N E N Y T

26

P O L I T I S K E V I TA M I N E R

68

79

JOBSKIFTE

80

KARRIERE

Ane Halsboe-Jørgensen

3 4 5 N E D S L AG F R A A LT I N G E T S N I C H E R

Bertel Haarder

ANMELDELSER

De vigtigste politiske bøger lige nu 72

D E BAT

7 7 K RY D S

Ngo-generalen Lars Koch

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Fire dage, 2.500 events – hvad skal du vælge? Altingets fagredaktører har tygget programmet igennem og lavet deres personlige top-3 over arrangementer, de ikke vil gå glip af. Mød også en superfan af Folkemødet, som er på pletten med syv børn, når magtrummet åbner døren på klem i Allinge. Vi har også kigget nærmere på de alternative folkemøder – og fået eksperterne til at gå Folkemødets brand efter i sømmene.

LT

A

6

TEMA: Folkemødet

E MØD 22

36

LK

ET

FO

12

KALENDER

76 Q U I Z

S Ø R E N S Ø KO N O M I T I M E

11

Ændrede pensionsregler vil koste statskassen dyrt

IN GET

A N N O N C Ø R B E TA LT I N D H O L D

Nordisk samarbejdsminister, Flemming Møller Mortensen og Annette Lind, Nordisk Råd

Kilde: norden.org

Sådan skaber Danmark og Norden verdens mest bæredygtige og integrerede region Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd sætter med seks debatter fokus på, hvordan Danmark og resten af Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd

Fremtidens bæredygtige byggeri i Danmark og Norden

Torsdag den 16. juni kl. 12.45 - 13.45 i Danchells Telt (A38).

Udfordringerne i byggebranchen er åbenlyse: Byggerier tegner sig tilsammen for omkring 40 procent af den globale CO2-udledning.

Og størstedelen af en bygnings klimabelastning kommer fra byggematerialer, byggeri og nedrivning. Den gode nyhed er, at der kan gøres noget ved det!

Grænseløse nordiske uddannelsesmuligheder

Fredag den 17. juni kl. 12.45 - 13.45 i Kæmpestrandens debattelt (J5).

Hvordan sikrer politikerne, at unge har tillid til, at de kan studere i nabolandene i fremtiden uden, at bommen igen går ned som under COVID19? Og hvilke fordele giver det den enkelte unge og samfundet som helhed, at unge kan studere i nabolandene? Det dykker vi ned i, når Nordisk Råd på Folkemødet i år fejrer sit 70-års jubilæum. Mød bl.a. Annette Lind, Nordisk Råd og Lars Barfoed, Foreningen Norden.

Flygtninge på arbejdsmarkedet - med Jacob Trøst, borgmester på Bornholm Fredag den 17. juni kl. 17.45 til 18.45 i Ydermolens debattelt (G8).

På Bornholm går kommunen - modsat de fleste andre - aktivt ind i bestræbelserne på at modtage flere kvoteflygtninge, end man er forpligtet til. Mød bl.a. Jacob Trøst, borgmester på Bornholm, og hør, hvad ligger der bag den tilgang. Vi skal debattere, hvilke fordele det giver og se på, om der er nogle dilemmaer.

Politikerne lytter på civilsamfundet

Lørdag den 18. juni 10.15 - 11.15 i Kæmpestrandens Debattelt (J5).

Nordisk samarbejdsminister, Flemming Møller Mortensen, inviterer civilsamfundsorganisationer fra Danmark og Norden - DUF, 92 gruppen og Bærekraftigt Liv - til en drøftelse af, hvad der skal til for, at vi i vores hjørne af verden bliver mere bæredygtige forbrugere.

Jeg er ensom mor

Lørdag den 18. juni kl. 11.30 - 12.30 i Ydermolens Debattelt (G8).

For mange unge i Danmark og i Norden kæmper med psykiske udfordringer. Det går ud over trivslen, kan føre til isolation og i yderste konsekvens vælger nogle unge at tage livet af sig selv. Med udgangspunkt i beretninger fra unge vil Nordisk Råds Christian Juhl drøfte årsager, løsninger og dilemmaer med SIND, Headspace og Ungdommens Nordiske Råd.

Prioriterer vi energi- og klimakrisen eller biodiversiteten

Lørdag den 18. juni kl. 16.30 - 17.30 i Røgeriets Debattelt (F13).

For at Danmark og Norden bliver den mest bæredygtige region, skal vi gøre os uafhængige kul, olie og gas. Heldigvis blæser det rigtigt meget i de danske farvande. Især i Nordsøen, som har det største potentiale for at udvikle energi fra havvind i alle de europæiske havområder.

Men vil det ødelægge en i forvejen presset natur?

Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd udgør sammen det officielle nordiske samarbejde og omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Jakob Nielsen

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Redaktøren skriver

Chefredaktør, Altinget

8

Giv demokratiet et kram – det trænger!

D

er var kram i luften, da Folketinget for nylig lukkede sæsonen med den store afslutningsdebat. Først roste Sofie Carsten Nielsen statsministeren for at have uddelt ”klimakrammere” i løbet af foråret. Så fik Søren Pape Poulsen hele salen til at grine, da han bad den socialdemokratiske ordfører om et ”friheds- og velfærdskram”.

Det var et lille øjeblik af forsonlighed i en debat, der selvsagt ellers gik ud på at understrege de politiske forskelle i Danmark. Og når man lagde mærke til det, var det selvfølgelig, fordi forsonlighed er noget nær det sidste ord, man forbinder med det seneste år i dansk politik.

En forhenværende minister er blevet dømt ved Rigsretten og har med fodlænke afsonet 60 dages fængsel. En anden forhenværende minister har været tiltalt for at lække nogle af rigets allerdybeste hemmeligheder – og en forhenværende departementschef sad i månedsvis varetægtsfængslet i samme sag.

Dertil kommer en hel stribe af politikere – heriblandt en siddende justitsminister – der har valgt at forlade Folketinget, at droppe politik og i stedet at få sig et liv i det private erhvervsliv.

Hvis man lige var landet fra Månen, ville man tænke, at det danske demokrati befandt sig i en dyb krise. Nogle vil givet også mene, det er tilfældet.

Lige siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, har kritikken lydt, at hun koncentrerede for meget magt omkring sig selv. Først var der beslutningen om at placere en rådgiver i regeringens koordinationsudvalg. Så ansættelsen af Barbara Bertelsen som departementschef med en erklæret ambition om at samle mere magt i Statsministeriet. Corona-pandemien, som i 2020 havde samlet danskerne, endte også med at splitte os. Siden fulgte minksag, slettede sms’er, FE-sag og meget andet. Hver især er sagerne gode diskussioner. Alligevel sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at debatten nogle gange er ved at stikke af med os. At den polarisering, som sociale medier og fremmede kræfter dyrker af kyniske og pekuniære grunde, er ved at løbe fra os.

Det er derfor, jeg glæder mig særligt til dette års Folkemøde.

For trods alle dets fejl og mangler, så er Folkemødet i mine øjne Hvis man lige var landet først og fremmest en vaccine mod den mistillid, som sniger sig fra Månen, ville man ind mellem os. Det er stedet, hvor man kan se politikere på tværs tænke, at det danske diskutere nørdede emner i et lille telt med 12 tilhørere – og drikdemokrati befandt sig i en dyb krise. ke en øl sammen bagefter.

Man kan nemt karikere min kærlighed til Folkemødet og kalde den tandløs. Er det måske ikke også Mette Frederiksen, der hele tiden taler om ”den demokratiske samtale”? Ikke desto mindre tror jeg fuldt og fast på, at Folkemødet er en del af den medicin, vi har brug for. Hvis Mette Frederiksen vender hjem med en forståelse af, hun ikke er den eneste, der bekymrer sig om den demokratiske samtale, vil det være godt. Og hvis vi andre vender hjem med en større forståelse af, at det danske demokrati stikker langt dybere end statsministerens instragramkonto og personlige podcast, vil det være endnu bedre.

Folkemødet er stedet, hvor vi kan give demokratiet (og hinanden!) et kram.

Vi har brug for det.

Altinget Magasin Udgivet af netavisen Altinget.

Oplag: 10.000 eksemplarer Ansvarshavende Chefredaktør Jakob Nielsen Magasinredaktør Søren Elkrog Friis Designchef Annemarie Förderer Forside Kristian Eskild Jensen Tryk PrintConnect Salg & distribution Holger Mylenberg homy@altinget.dk Udgiver Rasmus Nielsen Annoncechef Christian Skipper Annoncesalg Altinget & Mandag Morgen annonce Ny Kongensgade 10 1472 København K Tlf. 3177 8046 skipper@altinget.dk www.altinget.dk Altinget Ny Kongensgade 10 1472 København K Tlf. 33 34 35 40 www.altinget.dk Altinget Magasin er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Hel eller delvis kopiering, anden gengivelse eller videreanvendelse af materialet må kun ske efter aftale med Altinget. Det er herunder ikke tilladt at videredistribuere materialet elektronisk via e-mail.

ISSN 2246-5553

Politisk kalender

SOMMER/EFTERÅR

JUNI

29.-30. juni: Nato-topmøde, Spanien.

1. juni: Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

30. juni-3. juli: DGI’S Landsstævne, Svendborg.

5. juni: Grundlovsdag.

6.-16. juni: FN’s Klimasekretariats (UNFCCC) konference om verdens klimaforandringer, Bonn, Tyskland.

8.-9. juni: Konference om energieffektivisering afholdt af Det Internationale Energiagentur, Sønderborg.

9.-10. juni: Copenhagen Democracy Summit 2022, København.

16.-19. juni: Folkemødet 2022, Allinge.

10.-11. september: Konservatives Landsråd, København.

1. juli: Tour de France Grand Départ, København, Danmark 2022.

11.-15. september: IWA World Water Congress & Exhibition 2022, Bella Center, København.

28. juli: Færøernes nationaldag.

15.-16. september: Energiens Folkemøde 2022, Esbjerg.

13.-27. september: FN’s 77. generalforsamling, New York.

20. august: Nye Borgerliges sommergruppemøde 2022.

20.-24. juni: Europarådets Parlamentariske Forsamling, 3. session.

17.-18. september: Dansk Folkepartis Årsmøde, Herning.

25.-27. august: Kulturmødet Mors 2022.

17.-18. september: Socialdemokratiets Kongres, Aalborg.

25.-28. august: Political Festival of Europe, Mariager.

20. september: KL’s Ældrekonference 2022.

29. september-1. oktober: Det Sociale Netværk/ Headspace Danmarks internationale konference om unges mentale sundhed, Øksnehallen, København.

SEPTEMBER

26.-28. juni: G7-topmøde med G7landenes stats- og regeringschefer, Tyskland.

1. september: Klimafolkemødet 2022, Middelfart.

Quiz

SVAR FRA QUIZ SIDE 76

altinget.dk

Af Altingets redaktion

1. juli: Tjekkiet overtager EU-formandskabet.

15.-21. august: Copenhagen Pride Week.

23.-24. juni: Topmøde med EU’s stats- og regeringschefer, Bruxelles.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

JULI

7.-8. september: Ungdommens Folkemøde 2022, Valbyparken, København.

AU G U ST

21. juni: Grønlands nationaldag.

10

5. september: Flagdag for Danmarks udsendte.

1. d

3. a

5. b

7. a

9. b

2. c

4. b

6. d

8. c

10. a

Ledermobilitet – tør du tage springet?

SE MERE PÅ GENITOR.DK

– GØR GOD LEDELSE BEDRE

A LT I N G E T S PA N E L O M I N T E R N AT I O N A L P O L I T I K O G Ø KO N O M I

Analyse & perspektiv Af Mikkel Vedby Rasmussen Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Som brødre Finland og Sveriges medlemskab af NATO er det bedste, som kunne ske for Danmark.

Men det betyder også, at Danmark må affinde sig med en mindre vigtig rolle.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

F

12

inland og Sverige bliver med al sandsynlighed medlemmer af NATO i løbet af efteråret. Men allerede inden traktaterne er underskrevet, har Storbritannien og USA givet sikkerhedsgarantier, som reelt betyder, at et angreb på dem vil være at regne for et angreb på et NATO-land. Finland og Sveriges medlemskab af NATO er det bedste, som kunne ske for Danmark i den nye sikkerhedspolitiske situation. Med Putins erobringskrig kunne vi ikke længere fortrænge, at Rusland udgjorde en trussel, men vi og vores allierede var sårbare over for et russisk angreb i Østersøområdet. Havde Putin valgt at slå til mod de baltiske lande i stedet for Ukraine, havde NATO haft mere end svært ved at forsvare dem. Og havde Rusland løbet de baltiske lande over ende, som den russiske Det har bestemt sine generalstab havde håbet, man kunne gøre i fordele, at kampen Ukraine, ville NATO have stået med valget står et andet sted. Men mellem at starte en krig mod Rusland eller at det betyder også, at erkende, at Atlantpagten ikke var det papir Danmark bliver mindre vigtig. værd, den var skrevet på.

Ruslands håbløse krigsførelse mod Ukraine gav Finland og Sverige muligheden for at søge ind i NATO på et tidspunkt, hvor alle Ruslands militære ressourcer var optaget andetsteds. Det gør det paradoksalt nok sikrere for de to lande at søge ind i alliancen end på noget andet tidspunkt siden den Kolde Krig. Med deres medlemskab er forsvaret af de baltiske lande blevet nemmere, og NATO vil have langt lettere ved at sikre kontrol over Østersøen.

Mens den danske regering byder Finland og Sverige velkommen i alliancen, så er der måske ikke helt tid til at reflektere over, at deres medlemskab grundlæggende vil forandre det danske NATO-medlemskab.

Før Finland og Sverige meldte sig ind i alliancen, så var Danmark medlemslandet, som bevogtede indgangen til Østersøen. Under den Kolde Krig var det således en dansk

general, der var leder af NATO’s Østersøkommando. Og Danmark stod igen i centrum af NATO’s planer i den nye Kolde Krig med Rusland. At amerikanerne ønsker at forhandle en baseaftale med Danmark, var netop udtryk for, at Danmark havde den afgørende militærgeografiske placering. Det var her, ameri­kanske skibe skulle have forsyninger, inden de gik i kamp i Østersøen, og herfra amerikanske fly skulle flyve de baltiske lande til undsætning.

At Finland og Sverige bliver allierede, forandrer med ét Danmark fra en frontlinjestat til en baglinjestat. Det har bestemt sine fordele, at kampen står et andet sted. Men det betyder også, at Danmark bliver mindre vigtig. Danske diplomater og officerer er vant til at være i centrum for beslutninger og opmærksomhed i denne del af verden. Den kommende chef for en Østersøkommando vil formentlig være en svensk gene­ral; og det vil være på Gotland eller i Finland, at amerikanske styrker vil stille op til forsvaret af de baltiske lande.

Efter i årevis kun at have haft slet skjult foragt for ideen om et nordisk forsvarspolitisk samarbejde vil det pludselig være danskerne, der står på anden række, mens vores nordiske naboer bliver de nye populære piger i klassen.

Danmark har prøvet det før. Da Finland og Sverige blev medlemmer af EU, mistede de interessen for samarbejde med Danmark, som ellers havde været nødvendigt for at få en fod indenfor i EU. Det samme vil ske i NATO. Det vil ikke længere blot være nordmænd og danskere, som er de fornuftige og ansvarlige allierede.

Danmark vil uden tvivl være taknemlig både for det mili­ tære og politiske bidrag, som Finland og Sverige giver. Flere nordlige medlemmer vil fastholde NATO’s opmærksomhed på regionen, også efter Ukrainekrigen er slut. Men med vores nordiske broderfolk i alliancen skal vi dele amerikanernes opmærksomhed og dele det bidrag i form af territorium, som hidtil har været Danmarks alene.

t Liges

illing

A-kraft

Activism

Grøn omst

illing

Energi Afkast

Loa Skibet er ladet med handling AkademikerPension holder i år til på H3-Handlingsskibet Loa i Allinge Havn.

Kom og mød os på Folkemødet til tre interessante debatter: Lørdag den 18/6 kl. 11-12

Lørdag den 18/6 kl. 13.30-14.30

Er der penge i kvinder?

Er atomkraft fremtidens energikilde?

Er Corporate Activism vejen til grøn omstilling?

Vi sætter handling bag ordene

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Fredag den 17/6 kl. 12-13

akademikerpension.dk 13

Analyse & perspektiv

Af Søren Hove Ravn Ph.d., lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Ændrede pensionsregler vil koste statskassen dyrt Pensionskommissionens anbefalinger er i store træk fornuftige. Men de vil tvinge fremtidens politikere til hårde prioriteringer.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

I

14

maj landede en rapport fra regeringens kommission om tilbagetrækning og nedslidning, populært kaldet pensions­kommissionen. Det mest omtalte element var anbefalingen til regeringen og Folketinget om at slække på den såkaldte leve­tidsindeksering af tilbagetrækningsalderen. Det betyder på almindeligt dansk en mindre stigning i pensionsalderen over de kommende årtier, end de nuværende regler lægger op til. Hvis politikerne vælger at følge anbefalingen, vil det betyde, at fremtidens politikere får markant færre penge at fordele til andre politiske mærkesager.

Den omtalte levetidsindeksering blev indført med velfærdsforliget i 2006. Dengang handlede det meste af debatten om, at politikerne satte pensionsalderen op fra 65 til 67 år med virkning fra 2027. Dette blev senere fremrykket til 2022. Nok så væsentligt aftalte politikerne samtidig, at man fremover vil sætte tilbagetrækningsalderen yderligere op i takt med, at vi lever længere. Siden da er danskernes levetid kun fortsat med at stige. Derfor har Folketinget allerede vedtaget, at pensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035. Aftalen indebærer, at politikerne hvert femte år vedtager en ny stigning i pensionsalderen, såfremt levetiden er fortsat med at stige.

Det er denne mekanisme, som pensionskommissionen nu foreslår at slække på. Pensionsalderen skal fortsat stige, men i et mindre strabadserende tempo, hvis det står til kommissionen. Den oprindelige idé i velfærdsforliget var, at hvis levetiden steg ét år, så skulle tilbagetrækningsalderen også stige med et år. Det indebærer, at nutidige og fremtidige generationer kan se frem til samme antal år på pension.

Kommissionen foreslår i stedet, at fremtidige stigninger i levetiden omsættes til 80 procent arbejdstid og 20 procent fritid, eller med andre ord, at hvis levetiden stiger med ét år, så stiger tilbagetrækningsalderen med ca. ni en halv måned.

Dermed får de forskellige generationer udsigt til at tilbringe

den samme andel af livet som pensionister. Konkret betyder kommissionens forslag, at pensionsalderen frem mod år 2100 forventes at stige til 74 år i stedet for 77 år med de nuværende regler. Denne skribent kan med en dåbsattest fra 1984 se frem til en pensionsalder på 71 år i stedet for 72 et halvt år, hvis forslaget gennemføres. Det er dog ikke alle læsere, som kan se frem til længere tid på pension, idet kommissionen ikke anbefaler at ændre de gældende regler før 2045.

Der kan være gode grunde til de foreslåede lempelser.

Dels er det naturligt, at vi vil ønske at omsætte en del af de kommende årtiers forventede stigning i levestandarden til mere fritid. Samtidig kan der være en bekymring for, hvorvidt de planlagte stigninger i pensionsalderen nu også var realistiske på alle dele af arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at vi i Danmark i nogle år har været i den situation, at de offentlige finanser ikke bare er langtidsholdbare, men decideret overholdbare. Det betyder, at der på langt sigt er plads til at lempe finanspolitikken i form af højere offentlige udgifter Fremtidens politikere bliver tvunget til at eller lavere skatter. Kommissio­ medbringe finansiering, nens forslag vil i sig selv koste hver gang de fremlægger omkring to tredjedele af denne nye politiske ønsker. overholdbarhed, hvis det bliver gennemført. Indregner man den usikkerhed, der naturligt knytter sig til beregninger af denne type, er vi dermed ikke langt fra en situation, hvor de offentlige finanser må betegnes som ”omtrent holdbare”.

Det betyder, at fremtidens politikere bliver tvunget til at medbringe finansiering, hver gang de fremlægger nye politiske ønsker, som belaster de offentlige finanser. Dermed kan man roligt sige, at pensions­kommissionens anbefalinger langtfra er gratis.

#REGIONERNE

BESØG DANSKE REGIONERS TELT ved Allinge Røgeri (F8)

#REGIONERNE

Torsdag 16.15-17.00

KENDER DU TYPEN – KENDER DU DIN REGIONSRÅDSFORMAND?

Fredag 15.15-16.00

Lørdag 13.15-14.00

Rigtige mænd går ikke til lægen.

Hvorfor egentlig ikke?

Det digitale sundhedsvæsen – er det patientsikkert?

De fem regioner

Danske Selskab for Patientsikkerhed

Fredag 16.15-17.00

Lørdag 14.15-15.00

Sundhedsreformen – hvordan skaber den nærhed og sammenhæng?

Mens vi venter på psykiatriplanen: Hvad kan vi gøre i morgen?

Danske Regioner

Danske Patienter

Torsdag 12.15-13.45

Fredag 9.15-10.00

Fredag 17.15-18.00

Lørdag 15.15-16.00

Det gode børneliv i psykisk balance – hvad skal der til?

De svære valg – hvordan prioriterer vi i sundhedsvæsenet?

Reel ungeinddragelse i sundhedsvæsenet.

Hvorfor og hvordan?

Fremtidens sundhedsvæsen afhænger af god praktik

Danske Regioner

Behandlingsrådet

Ungepanelerne i Danmark

Studenterforum FC

Torsdag 14.15-15.00

Fredag 10.15-11.00

Fredag 18.15-19.00

Lørdag 16.15-17.00

Kan vi overlade forebyggelsen til civilsamfundet?

Fremtidssikkert sundhedsvæsen – hvad med medarbejderne?

Oplysningskampagner: Gør de mere skade end gavn?

Multisyg sundhedsvæsenet, bliver det bedre i fremtiden?

Danske Regioner

Danske Regioner

Dansk Råd for Genoplivning

Dansk Selskab for Multisygdom og Polyfarmqaci

Torsdag 15.15-16.00

Fredag 11.15-12.00

Lørdag 9.15-10.00

Lørdag 17.15-18.00

Hvad spænder ben for grønnere hospitaler?

Hvem tager vagten på fremtidens hospitaler?

Hvordan kan sundhedsklynger styrke kvalitet for patienter?

Zoomer vs. Boomer – broen over generationskløften!

De fem regioner

De fem regioner

Danske Patienter

Saga og Avilius

Torsdag 16.15-17.00

Fredag 12.15-13.00

Lørdag 10.15-11.00

Lørdag 18.15-19.00

Kender du typen – kender du din regionsrådsformand?

Hvad vil vi have i vores drikkevand?

Når hjerneskaden rammer – er vi alle (u)lige?

Verdensmål og dilemmaer

Danske Regioner

Danske Regioner

Danske Regioner

Verdens bedste nyheder

Torsdag 17.15-18.00

Fredag 13.15-14.00

Lørdag 11.15-12.00

Mistrivselsboom: Hvad sker der i hovedet på de unge?

Beklager – du må ikke få et kejsersnit

Torsdag 13.50-14.00 Fredag 13.00-13.10 Lørdag 13.00-13.10

Praksissektorens rolle i fremtidens sundhedsvæsen PLO

De fem regioner

DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi)

Torsdag 18.15-19.00

Fredag 14.15-15.00

Lørdag 12.15-13.00

Dataetisk samtalesalon om kunstig intelligens

Akuthjælp til akutområdet.

Lappeløsning eller nytænkning?

Lægemiddelstyrelsen

De fem regioner

Bare bryster?

Dansk Brystkræft Organisation

Forbyggelsesgymnastik

H K ’ S F Ø R ST E K V I N D E L I G E F O R M A N D :

Det værste, man kan være i Danmark, er jo

sippet Af Katrine Falk Lønstrup

Hun dejsede om i en bus, fordi hun engang var så stresset, at hun glemte, hvordan man trak vejret. Hun har ejet et brunt værtshus, og hun har givet en nærgående stamgæst en flad. Nu ankommer hun til forhandlinger i rød Tesla med eget navn på nummerpladen. Mød Anja C. Jensen.

16

Foto: Arthur J. Cammelbeeck / Altinget

Journalist, Altinget

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

17

E

gentlig havde hun bestilt Teslaen i sort. Sådan lidt som et kompromis mellem at købe en rød Tesla og lade helt være. Eller mellem den hun er, og sådan som andre kunne opfatte hende.

Men da hun ringede til sin lillebror og fortalte om den sorte Tesla, syntes han godt nok, det lignede hende dårligt at lægge en dæmper på sig selv på den måde.

Så hun ringede til Tesla og ændrede bestillingen til rød. Og så fik hun også lige skrevet ANJA på nummerpladen. Ingen kompromiser og ingen undskyldninger.

Anja Camilla Jensen var næstformand i HK Privat, og hun vidste godt, at der nok skulle være nogen, der ville mene, det er et dårligt signal at sende. At det, som der vist også var en, der skrev på Facebook, er “en pamperbil, som hun kører rundt i for medlemmernes penge”. Og at det er vigtigt for hende, at medlemmerne kan identificere sig med hende. At de ser hende som deres repræsentant.

Det kan da godt være, det er lidt blærerøvsagtigt ligefrem at vælge en rød Tesla, konstaterer Anja C. Jensen tørt. Men det tager hun ikke så tungt. For hun har købt den for sine egne penge. Og det er egentlig også ret fedt, fortsætter hun.

“Hvis jeg er til en konference, på besøg hos en virksomhed eller til forhandlinger forskellige steder, kan man se, at HK er kommet. At Anja er der. På en eller anden måde er det også en manifestation af, at vi er her. I kan regne med, at HK er in the house.”

Og nu er arbejderpigen, der trådte sine barnesko blandt bryggeriarbejderne på Frederiksberg, lige der, hvor hun ifølge hende selv skal være. Ikke bare næstformand i HK Privat, men den første kvindelige forbundsformand i HK. Den næststørste fagforening i Danmark med 220.000 medlemmer. På en post, der giver hende adgang til bestyrelsesposter og beslutningstagere, og utvivlsomt placerer hende som del af den danske magtelite.

Kort sagt en position, der giver adgang til at forandre og forsvare. Og gøre HK synlig.

Det sidste er der ifølge Anja C. Jensen brug for.

“HK har slet ikke været synlige og højlydte nok,” siger hun.

Og så er det jo godt med én, der med egne ord “er sådan en, der larmer lidt”.

Og hun tror faktisk på, at det også er, hvad

18

hendes medlemmer forventer af hende, for det er trods alt hende, de har valgt.

Det her er et portræt af Anja C. Jensen og hendes vej fra arbejderklassen omkring det gamle Carlsberg til toppen af HK. Et portræt, der gerne vil høre hendes egen forklaring på, hvordan man kan bryde ud af sit miljø og ud af sin klasse og stadig være dens vigtigste repræsentant.

Slog gæst og mistede jobbet Man kan starte mange steder, når man skal fortælle et menneskes historie. I Anja C. Jensens tilfælde kunne det være, dengang hun var så stresset, at hun glemte, hvordan man trak vejret, og dejsede om i en HT-bus. Eller dengang hun hørte venindens mor få en flad inde i stuen. Men måske begynder man bedst ved at starte med historien om, dengang hun blev fyret for at give en gæst en lussing.

For Anja C. Jensens historie er en kvindepolitisk historie fra opvæksten til den kamp, hun kæmper nu. Den er på én gang personlig og politisk. Eller den begyndte personligt. Nu er den politisk.

“En stamgæst på en bar på Nørregade, hvor jeg arbejdede som ung, var fuld og nærgående. Først var det mest upassende og lumre kommentarer, men da jeg stod med en fyldt opvaskebakke i hænderne, så han det som en anledning til at rage mig på brysterne. Jeg ved ikke, hvad han forventede, jeg ville gøre. Men jeg stillede opvaskebakken fra mig og svingede ham én.”

Hvad skete der så?

“Jeg blev fyret. Der var selvfølgelig ikke derfor. Det var bare tilfældigvis umiddelbart derefter,” siger hun med en ironi, som jeg fornemmer ikke er fremmed for hende.

Jeg er dog ikke i tvivl om, hvad hun mener.

Det tror jeg egentlig sjældent, at man er.

Efter Anja C. Jensen startede som receptionistelev, fulgte et langt arbejdsliv i hotelbranchen. Et arbejdsliv, hvor hun også har måttet lægge øre – og krop – til en del.

“Som kvindelig HK’er og kvinde i det hele taget tror jeg bare, jeg har oplevet ting på arbejdsmarkedet, som det ikke er særligt mange mænd, der oplever,” erindrer Anja C. Jensen.

Hvad er det for nogle ting? ”Der er nok ikke så mange mænd, der har oplevet at blive befamlet på brysterne af en gæst. Det har jeg mere end én gang.

Når vi spurgte, hvad vi skulle have at spise, fik vi altid at vide, at det kom an på, hvad der var i DFØ-kassen.

Eller at bukke sig ned for at tømme opvaskemaskinen og høre en, der siger: ‘Så, nu er du lige præcis i den stilling, jeg gerne vil have dig i.’”

Sagde du fra?

“Jeg har altid sagt fra over for det fysiske. Men det verbale er svært. Indtil for få år siden kunne jeg stadig komme i en situa­tion, hvor jeg simpelthen ikke vidste, hvad jeg skulle sige. For hvad fanden siger man? Det værste, man kan være i Danmark, er jo sippet. Og det bliver man hurtigt, hvis man er i et mandeselskab og er den, der siger, at det sgu bare ikke er sjovt. ’Nå, nå, må vi nu heller ikke hygge os mere.’ Det er bare til at brække sig over.

Og jeg bliver tosset over det,” siger hun og fortsætter. ”For det starter jo ikke med en voldtægt i kopirummet. Det starter ofte i det små. Med en halvsjofel vittighed eller lummer bemærkning. Men det er desværre sjældent, at det bliver ved det.”

Et arbejderhjem med DFØ-kasser Altinget møder Anja Camilla Jensen, hvor det hele begyndte. I Carlsberg Byen på Frederiksberg, hvor hun var til sit første faglige møde, da hun var to år gammel.

Dengang lugtede der af humle, siger hun, mens vi går fra Elefantporten ned mod Vestre Fælledvej, hvor hun hver morgen blev afleveret i Carlsberg Børnehave sammen med alle andre børn, der havde forældre, som var bryggeriarbejdere.

Her blev hun født i 1970, dengang Frederiksberg havde et decideret arbejderkvarter. Hun voksede op i en lille lejlighed på Falkoner Allé sammen med sine forældre, der begge arbejdede på Carlsberg, og sin to år yngre lillebror. Hendes far var ølmand, og hendes mor gjorde rent og var i køkkenet – og så var hun tillidskvinde for alle Carlsbergs rengøringskvinder og køkkenassistenter. Alle kvinderne i de blå kitler.

Med to ufaglærte forældre var der sjældent ret mange penge på kontoen, så der var ikke råd til andet end det allermest nødvendige. Hun manglede ikke noget, men fik heller ikke stereoanlæg i konfirmationsgave som flere af klassekammeraterne, der også gik i mærketøj.

Alt skulle være Lacoste. For det var jo Frederiksberg.

“Jeg er vokset op med Dansk Fryseøkonomi, hvor man kunne købe sådan nogle pakker med kød til enten en uge, 14 dage eller en måned. Det var der, vi fik vores mad fra. Så når vi spurgte, hvad vi skulle have at spise, fik vi altid at vide, at det kom an på, hvad der var i DFØ-kassen,” fortæller hun.

Det var Anja C. Jensens mor, der stod for alt det huslige, og det var hende, der sørgede for mad på bordet hver dag. Sådan var det i det i de fleste hjem, Anja kom i, selvom kvinderne arbejdede nøjagtig lige så hårdt og lige så længe som mændene.

“Min far havde den helt rigtige indstilling og syntes jo, at min mor kæmpede en vigtig kamp. Det betød dog ikke, at han

selv lavede mad derhjemme,” fortæller hun og fortsætter: “Men han var nok egentlig med til at frisætte min mor og gøre hende bevidst om, at hun havde sine egne meninger og sin egen ret til at bestemme. Min mor var ud af en stor søskendeflok af næsten kun piger, som var opdraget meget klassisk. Så det var hun ikke så vant til.”

Kvinder fik tæsk derhjemme Anja C. Jensens far var også fagligt aktiv, for det var bryggeriarbejderne jo, som hun bemærker. Men det var især hendes mor, der gik forrest for Carlsbergs kvinder.

Anja var med til det hele. De faglige møder og rødstrømpedemonstrationerne, hvor hun de første år sad i klapvogn med tophue og snotnæse, og fra hun var helt lille, var hun med sin mor på kvindehøjskole sammen med alle de andre kvinder.

“Alle mødre havde børn med, for de kunne jo ikke være hjemme hos deres far.

Så ville de ikke få noget at spise,” griner hun og fortsætter: “Jeg kan huske, kvinderne tog på faglig rejse til Cuba på et tidspunkt, hvor min lillebror og jeg var hjemme ved min far. Min mor havde lavet et kæmpestor portion kødsovs, som skulle række til hele ugen.

Og min far kom alle mulige ingredienser

Jeg er opdraget til at handle og mene noget, men nok ikke så meget til at håndtere magten.

i for at spæde op. Først var det vist cocktailpølser – og det endte så med perleløg.”

Langt de fleste af de kvinder, Anja C. Jensens mor repræsenterede, var også gift med mænd, der arbejdede på Carlsberg.

En del af dem kom fra temmelig ringe kår, og det var ikke alle bryggeriarbejdere, der var lige søde ved deres koner, fortæller hun.

“Der var simpelthen kvinder, der fik tæsk derhjemme.”

I Anjas C. Jensens eget barndomshjem var der ingen, der fik tæsk, og selvom hendes far drak øl hver dag, var alkohol ikke noget, der prægede hendes familie negativt. Men for bryggeriarbejderne var

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Til fest i lak og læder Vi spoler frem og tilbage. Mellem den kamp, hendes mor kæmpede som rødstrømpe og tillidskvinde i 1970’erne, og Anja C. Jensens egne oplevelser gennem 30 år som kvinde på arbejdsmarkedet.

Flere gange i løbet af interviewet vender hun tilbage til den trepart om seksuel chikane, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i marts i år.

Det var en trepartsaftale, hvor HK blandt andet var med til at få vedtaget en såkaldt ungepakke, der betyder, at det bliver gjort helt klart i lovgivningen, at den godkendelse, en virksomhed får til at have elever og lærlinge, kan trækkes tilbage igen, hvis den ikke lever op til sit ansvar. Vigtigheden af den aftale er ikke til at tage fejl, mener Anja C. Jensen. For HK har – med Anjas egne ord – haft en hel del udfordringer.

“Der var en lang række unge mennesker fra samme virksomhed, som kom til os. De beskrev deres elevtid som en vild tur til Sunny Beach. Cheferne kom til fest iklædt lak og læder, og de skulle drikke shots af dildoer. Det var helt grotesk. Virksomheden tog elev efter elev, og alligevel formåede vi ikke at sikre, at de mistede retten til at tage flere elever,” fortæller Anja C. Jensen og fortsætter: “Da vi ringede til nogle af de elever, der var stået frem, efter vi havde fået vedtaget

treparten, begyndte en del at græde. De var så lettede over, at der endelig var sket noget. At de havde gjort en forskel for ikke bare dem selv, men også en masse andre elever. Det tror jeg egentlig ligger dybt i os alle: at vi gerne vil gøre en forskel for andre end os selv.”

19

Begge forældre arbejdede på Carlsberg, hvor moderen var tillidskvinde for ”de blå kitler”, som man kaldte rengøringskvinder og køkkenassistenter på bryggeriet. Anja C. Jensen gjorde karriere i hotelbranchen – med en afstikker som indehaver af et brunt værtshus, før det faglige engagement drev hende ind i fagbevægelsen.

20

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

I 1970’erne, da Anja C. Jensen voksede op, duftede der af humle, og området omkring Carlsberg var et rigtigt arbejderkvarter.

Den sidste øl blev brygget i 2008, og i dag rækker fem millioner kroner omtrent til at købe en lejlighed på 75 kvadratmeter i Carlsberg Byen.

21

der fri øl, og der var mange, der var meget tørstige.

“Jeg kan huske, jeg var hjemme hos en af mine kammerater engang og spise aftensmad, hvor faren, der måske nok havde fået lidt rigeligt at drikke, pludselig blev voldsomt sur og slog i bordet. Min kammerat og jeg blev sendt ind på værelset, og så kunne vi høre, at han stak moren en flad inde i stuen. Jeg var virkelig rystet og forarget, da jeg kom hjem.”

Det er tydeligt, at det er oplevelser som den, der har hældt benzin på det bål, der brænder i Anja C. Jensen. Det er vigtigt for hende, at de kampe, hendes mor og medsøstre tog – som var nogle af de helt store kampe – ikke falder på gulvet i dag.

Men det har også givet hende håb.

“For nogle gange var der også kvinder, der rejste sig. Fik modet til at sige fra. Eller til at gøre noget godt for sig selv. Som at tage på et kursus og uddanne sig. Det kunne de, fordi de havde hinanden.”

De var nogle rå madammer, fortæller hun. Men det var meget hjerteligt, de talte om alt, og de dannede og uddannede hinanden. Til livet og til alt muligt andet.

Og det var der noget frigørende i.

“Selv for de kvinder, der fik tæsk derhjemme. De kunne jo ikke gå fra deres mænd, for det havde de ikke råd til. De var

Det starter jo ikke med en voldtægt i kopirummet.

bundet til hjemmet. Men så fik de noget frihed og søstersolidaritet ved at organisere sig. Det husker jeg meget tydeligt.”

Anja C. Jensen kæmper med at holde grinet tilbage ved tanken om kvinden, der kom på arbejde og fortalte, at hun havde problemer med svamp. ”Nogle af de andre kvinder, som hun sidder og drikker kaffe og ryger smøger med, siger så, at Rodalon kan hjælpe. De troede, der var tale om svamp i hendes lejlighed. Et par dage efter kommer kvinden på arbejde, hvor hun går og ømmer og giver sig hele tiden, og min mor spørger, hvad der dog er med hende. ’Jamen det er det der svamp. Jeg har prøvet med Rodalon, og nu svier det bare sådan.’ Det er den mest sindssyge historie. For de var bare 22

sådan: ’Vi hjælper hinanden. Det kan jeg sgu godt løse for dig.’ Det var så bare ikke lige der, Rodalon skulle anvendes.”

Brun bodega på Frederiksberg Anja C. Jensen har nu været forbundsformand i godt et halvt år. Hun erobrede posten efter et kampvalg, hvor hun fik 178 stemmer mod modkandidaten Martin Rasmussens 173 – og blev dermed den første kvinde på posten nogensinde.

Den første tanke er måske nok, at det ikke kunne være meget anderledes. Hun er en slags barn af fagbevægelsen – og hun har været tillidsrepræsentant på flere tidligere arbejdspladser. Men hun har også været vidt omkring, inden hun vendte helt hjem til fagbevægelsen. Hun har arbejdet på hoteller i både London og København.

Først som receptionist og siden som chef.

Og så var der lige de fem års afbræk fra hotelbranchen, hvor hun ejede et lille brunt værtshus på Falkoner Allé. Hun købte værtshuset, fordi hun ikke lige havde en forfremmelse inden for rækkevidde og havde lyst til at prøve noget nyt. Det var skægt, men også hårdt, for der blev klart omsat mest, når Anja selv var der.

“Jeg havde en plan om, at der skulle være ugentlig jazz på værtshuset. Men nogle gange var der flere jazzmusikere, end der var gæster. Folk gik, når jazzen gik i gang, og så kom de igen, når det var slut.”

Det var faktisk også bag baren på værtshuset, at Anja C. Jensen besluttede sig for at gå ind i politik i første omgang.

For når hun stod der bag baren, hørte hun dagligt på mennesker, der var enormt utilfredse – og enormt kloge, men som ikke gjorde noget som helst ved det. ”Det nyttede jo ikke en skid,” udbryder hun. ”Så da en af de faste gæster, der var skorstensfejermester på Frederiksberg, og som jeg ofte diskuterede med, var sådan lidt: ’Skal du ikke ...’ ’Jo, det skal jeg da.’ Og så gjorde jeg det – og endte med at sidde i alt otte år i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet på Frederiksberg.”

Stresskollaps i 2A Det var først, da Anja C. Jensen for alvor selv fik brug for sin fagforening, at hun blev fagligt aktiv. Da hun en tidlig morgen i 2005 sidder i bus 2A på vej til Kastrup, hvor hun arbejder som receptionschef

ANJA CAMILLA JENSEN • Født 14. april 1970 på Frederiksberg (52 år).

• Bor i en villa på Frederiksberg og er delemor til to teenagere, som hun har hver anden uge.

• 2021: Forbundsformand, HK Danmark.

• 2019-2021: Næstformand, HK Privat.

• 2016-2019: Specialkonsulent, Kost og Ernæringsforbundet.

• 2010-2018: Kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet, Frederiksberg Kommune.

• 2009-2016: Faglig sekretær, HK Handel Hovedstaden.

• 2005-2009: Faglig sekretær (og tillidsrepræsentant), 3F Hotel & Restauration.

• 2002-2005: Receptionschef, Dan Hotel.

• 1997-2002: Indehaver, Café Francke.

• 1996-1997: Receptionist, Hotel Admiral.

• 1995-1996: Supervisor, The Westbury, London.

• 1995: Svendebrev, hotelreceptionist, Phoenix.

• 1988-1993: Student, sælger, medhjælper og tjener.

at fastholde eller tilkæmpe os rettigheder.

Og jeg tror helt ærligt ikke på, at den enkelte lønmodtager vil kunne få ordentlige vilkår, hvis vi ikke findes. Derfor er det en stor trussel, at så mange unge ikke melder sig ind i en fagforening – eller at voksne for den sags skyld melder sig ud.”

Men handler det ikke også om, at fagbevægelsen ikke har været gode nok til fortsat at gøre sig relevant? ”Jo, jeg tror ikke, vi har været gode nok til at holde forståelsen af fagbevægelsens rolle i live. Og det skal vi tage meget alvorligt. Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver, at flere får fortalt historien om, hvad fagbevægelsen både kan og har kunnet. For det nytter ikke noget bare at slå folk oven i hovedet med Septemberforliget af 1899.”

Har du meget temperament? ”Det er blevet tæmmet – eller jeg har lært at håndtere det. Men ja, det har jeg.

Dengang jeg var teenager og gik til fest, endte jeg altid udenfor eller i et køkken i en ofte højlydt politisk diskussion. Jeg har temperament, og så har jeg en lyst til at diskutere. Og måske også til at omvende nogen. Indimellem lidt blåøjet. Det kan virkelig gøre mig vred, hvis der er nogen, der ikke opfører sig ordentligt over for hinanden. Og når man insisterer på at sige det højt og måske heller ikke skyr nogle midler, får man nogle øretæver.”

“Din far var her i dag” Vi afslutter interviewet på en restaurant, der ligger på toppen af et de mange nybyggerier i Carlsberg Byen. Anja bestiller en caffe latte, jeg får en cappuccino, og vi sætter os ud på tagterrassen.

Vi er tilbage, hvor vi startede interviewet. Vi taler om arbejderklassen. Om hvem Anja er og om at være blevet en del af samfundets top – hun er endda formuende, efter en skilsmisse gjorde hende til millionær - og hvordan hun forener alt det med den rolle, hun har som forbundsformand.

“Min opvækst og i virkeligheden også min tid på værtshuset har været med til at danne mig, fordi jeg har fået en masse erfaringer med, hvordan forskellige mennesker lever og har det. Det står for mig som billeder på noget af det, som der skal være anderledes i samfundet. Jeg har virkelig set mange skæbner. Og selvom jeg

må erkende, at magten har været svær; at jeg er opdraget til at handle og mene noget, men nok ikke så meget til at håndtere magten, så tror jeg, det har givet mig det bedste fundament for at bruge den magt, jeg nu har fået,” forklarer hun.

Opstigningen fra bryggernes verden til optagelsen i elitens inderste cirkler ser Anja C. Jensen ikke som et brud, der

Jeg vil enormt gerne lytte.

Men jeg er også nødt til at være mig.

skiller hende fra dem, hun repræsenterer.

Lige som hun ikke tvivlede længe på det med den røde Tesla. Alligevel fortæller hendes sidste anekdote både om en formand, der havde brug for at høre det fra bryggerne, og om en pige, der havde brug for at høre det fra sin far: at hun stadig hører til.

“Min far døde for et par år siden, så han ved ikke, jeg er blevet formand,” fortæller hun.

Hun tøver: “I går stod jeg på Hovedscenen i Fælledparken og holdt tale 1. maj. Allerforrest foran scenen stod der to gamle, kvindelige bryggeriarbejdere, som jeg kendte tilbage fra mine forældres tid på Carlsberg. Da jeg talte om min mor og far, hujede de to ældre kvinder begejstret. Efter talen kom de hen til mig og gav mig et stort kram, og så hviskede den ene til mig: ’Din far var her i dag. Det sørgede jeg for’. Så tudede vi lidt sammen. Det er jeg sgu ked af, at han ikke nåede at opleve. For han ville have været stolt.”

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

på et hotel, kan hun pludselig ikke huske, hvordan man trækker vejret.

Hun går op til buschaufføren, der selvfølgelig ikke forstår, hvad hun siger. Så besvimer hun på gulvet, og det næste, hun husker, er, at hun ligger i en ambulance.

Kollapset sker efter måneders massivt pres med en chef, der med Anjas ord var “lidt af en idiot”. Og det er med fagforeningens hjælp, at hun kommer sig igen.

Da hun efter måneders sygemelding vender tilbage, bliver det som faglig sekretær i det daværende RBF, Restaura­ tionsbranchens Forbund, der i dag er en del af 3F. Der var der, hendes faglige karriere startede. Efter en årrække som faglig sekretær bliver hun i 2019 næstformand i HK Privat, da forgængeren Marianne Vind bliver valgt til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Siden da er det gået stærkt.

Da Anja C. Jensen sidste år blev valgt som formand for hele HK, var det med målet, at fagforbundet skal være en mere markant politisk aktør. Det hænger selvfølgelig sammen med, at HK ligesom det meste af den klassiske ’røde’ fagbevægelse har mistet medlemmer de seneste mange år, og at hun mener, de nu skal være mere synlige. Men det hænger også sammen med, hvem Anja C. Jensen er: “I HK er vi virkelig kendt for vores ordentlighed. Den skal vi selvfølgelig holde fast i. Men samtidig må vi altså også gerne være dem, der rejser os og protesterer, når vi ikke bliver behandlet ordentligt.

Med mig som formand får HK nok i højere grad en, der insisterer på det. Og det skal medlemmerne kunne lide. Jeg vil enormt gerne lytte. Men jeg er også nødt til at være mig. For det er jo også min lidenskab, der skaber mig og nok har gjort, at jeg overhovedet blev valgt som formand.

Og hvis de så ikke bryder sig om det, skal de have lov til at vælge mig fra.”

Men hvilken kamp er det, fagbevægelsen skal kæmpe i dag? Er der overhovedet en kamp at kæmpe?

“Kampen er givetvis ikke lige så meget liv eller død, som den var engang. Men alt, hvad vi har opnået, har vi kæmpet os til, og alt, hvad vi har opnået, kan vi miste igen. Hvis ikke der er en fagbevægelse, er der heller ingen dansk model, ingen overenskomst, ingen grundlæggende rettigheder. Så skal vi alle igen stå op for os selv for

23

24

Foto: Bo Amstrup

/ Ritzau Scanpix

Magasinredaktør, Altinget

Af Søren Elkrog Friis

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Foto POLITIK I BILLEDER

Topmøde om havvind i Nordsøen. Pressemøde på Esbjerg Havn. 18. maj 2022.

A N N O N C Ø R B E TA LT I N D H O L D

Læs mere på ds.dk/ folkemoede

POLITISKE

Vitaminer

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen samler på solnedgange og synger med på Andreas Odbjerg. Og så er hun modsat anmelderne ret glad for den nye sæson af ’Sex and the City’.

Laura Bejder Jensen OM/

Ane HalsboeJørgensen Privat: Født 4. maj 1983 i Fjerritslev. Opvokset i Nordjylland men nu bosat i København med familien.

Gift med Peter Strauss Jørgensen, der er særlig rådgiver for Dan Jørgensen. Sammen har de to børn på fire og seks år.

Karriere: Kultur-og kirkeminister siden 2021. ­Uddannelses- og forsknings­minister fra 2019 til 2021. Valgt til Folketinget første gang i 2011 i Nordjyllands Storkreds.

Tidligere konsulent i LO. Uddannelse: Cand.scient. pol. fra Københavns Universitet i 2009.

Altinget research

SET Jeg har altid haft et stort kulturforbrug, og for mig er det med kulturen, at jeg får grinene og pusterummet og nærværet. Derfor er det jo et kæmpe privilegium at gå i teatret, til koncerter og i biografen som led i mit professionelle virke – men også at møde folk, der skriver bøger og laver musik og bidrager til den seneste højskolesangbog. Jeg har til gengæld ikke så mange aftener hjemme, som jeg havde tidligere, og det var tit der, min mand og jeg krøb sammen og så noget. Det seneste, vi har set sammen, var ’Billions’. Og så var jeg jo en af dem, der faktisk var ret begejstret for, at ’Sex and the City’ blev genoplivet. Jeg ved godt, at den har været meget udskældt, men nu har Carrie og co. fulgt mig gennem mange år, og jeg nød også den seneste ’And Just Like That …’

L Æ ST Lige da jeg blev minister, føltes det lidt som at pjække at læse en bog i stedet for at læse bilag, fordi man aldrig nogensinde kommer til bunds i bunken af bilag. Men jeg har simpelthen sagt til mig selv, at det er også en del af det at være mig at læse bøger, og at det ikke skal give dårlig samvittighed. I min påskeferie læste jeg blandt andet Au pair af Sanne Munk Jensen. Hun er rundet af meget af det samme som mig i sådan en nordjysk provinsby, og hun skriver om, hvordan hun kæmpede for at få plads til de store armbevægelser og nu kunne gøre det gennem sin litteratur. Derudover læser jeg rigtig meget for mine børn. Jeg synes, det er en skøn måde at være sammen på. I går læste jeg højt for min søn i to timer af Harry Potter.

G J O RT For mig er afslapning forbundet med at få skuldrene ned og komme ud i naturen, vinterbade, læse bøger, hygge med familien og komme i sommerhus. Jeg er jo næsten en kliché, fordi jeg løber, spiller fodbold og vinterbader. Jeg kan godt lide det der skud endorfiner, det giver at vinterbade. Det renser hovedet. Og så er jeg ved at være der, hvor jeg samler på solnedgange. Jeg elsker at slutte dagen med lige at fange solnedgangen og tage et øjeblik til at se dagen blive rundet af.

26

Illustration: Kristian Eskild Jensen

Jeg har simpelthen sagt til mig selv, at det er også en del af det at være mig at læse bøger, og at det ikke skal give dårlig samvittighed.

De to album, jeg hører allermest lige nu, er Tina Dickow og Andreas Odbjerg. Andreas Odbjerg har en meget ufiltreret ærlighed omkring det at have det svært og komme tilbage igen. At få glimtet tilbage i øjet. Han rammer lige bulls eye på noget, der er sælsomt i livet, samtidig med at der bare er smæk på de gode toner. Derudover hører jeg i hvert fald en podcast om dagen. Jeg ved ikke, om det siger noget godt eller skidt om, hvor meget der rumsterer i hovedet, men jeg holder af at falde i søvn med noget i ørene. Jeg har igennem tre eller fire valg fulgt ’Stjerner og striber’ med Stéphanie Surrugue i spidsen.

Uanset om det er amerikansk, fransk eller tysk valgkamp, er det en hyggelig måde at blive opdateret på nogle politiske valg, der også er afgørende for os i Danmark og for verdensordenen.

Foto: Ritzau/Scanpix

H Ø RT

At rejse er at lede Har din virksomhed en grøn rejsepolitik?

Måske ikke på papiret. Men med en aftale med DSB Erhverv er det nemt at vise vejen på skinnerne. For når vi vælger toget fremfor bilen, udleder vi 4 gange mindre CO2 pr. personkilometer*. Så hvorfor ikke lade bilen stå lidt oftere og tage toget fra A til Business?

Få en aftale med DSB Erhverv, og rejs grønnere, billigere og mere effektivt.

Ring på 70 13 14 16 eller besøg dsb.dk/erhverv

*Baseret på en sammenligning af gennemsnitlig udledning af CO2 pr. personkilometer i hhv. en gennemsnitlig personbil og et gennemsnitligt IC-tog. Læs mere på dsb.dk/miljo

28

Jeppe TranholmMikkelsen

Af Rikke Albrechtsen Redaktør, Altinget EU

Europas ledere er på fornavn med den nye chef på Asiatisk Plads Jeppe Tranholm-Mikkelsen kommer fra det vigtigste job i EU, som ingen nogensinde har hørt om. Altinget tegner et portræt af Udenrigsministeriets nye departementschef.

Det vigtigste job Vestager har regnet sig frem til, at Jeppe Tranholm-­ Mikkelsen nåede at skibe hende igennem 33 af den slags møder i hendes ministertid – ofte til langt ud på natten. Her fik hun et indtryk af en mand med en dyb forståelse af sagerne og af det politiske håndværk. ”Han er helt utroligt kompetent. Ikke bare dygtig.

Men kombinationen af at være dygtig, indsigtsfuld, hands on og kunne få ting til at ske,” siger Margrethe Vestager, som siden 2014 har været Danmarks EU-kommissær. Et halvt års tid efter, at Vestager var flyttet ind på sit kontor i EU-Kommissionens hovedbygning lige på den anden side af gaden fra Minister-

rådet, blev Jeppe Tranholm-Mikkelsen i foråret 2015 udpeget til Rådets generalsekretær. Dermed fik han ”det vigtigste job i Europa, som ingen nogensinde har hørt om,” som en ansat i Rådet formulerer det.

Som generalsekretær har han været lige dele administrativ chef for en 3.000 personer stor skare af embedsmænd, der servicerer EU-landene i Ministerrådet, og politisk hestehvisker for formanden for EU-ledernes klub, Det Europæiske Råd, der pt. er belgiske Charles Michel. Generalsekretæren er samtidig den eneste embedsmand, der sidder med i lokalet, når de 27 stats- og regeringschefer samles til topmøde. ”Han var en person, som alle var på fornavn med,” siger Lars Løkke Rasmussen, der i sin anden statsministerperiode fra 2015 til 2019 så Jeppe Tranholm-Mikkelsen i aktion bag de ellers hermetisk lukkede døre som problemknuser og kompromismager på vegne af EU-formanden, der dengang hed Donald Tusk. ”Det var på et tidspunkt med blandt andet migrationskrise og Brexit. Der var mange svære møder og mange situationer, hvor der skulle bygges bro. Der husker jeg Jeppe som en, der havde den musikalitet, der skal til for at få tingene til at fungere,” siger Lars Løkke Rasmussen. ”Han er ekstremt dygtig. Det er virkelig et scoop, at han gider at tage den tørn i Udenrigsministeriet.”

Han er systemet Karriereskiftet har skabt en vis undren i Bruxelles, fordi Tranholm havde over tre år tilbage af det prestigefyldte mandat som EU’s højest placerede embedsmand.

Det har også forårsaget mild panik, fordi Rådet taber en nøglespiller og en sikker hånd på roret midt i en krisetid, hvor Ruslands fremfærd i Ukraine har kastet snart

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Foto: Erik Luntang / Stephanie Lecocq / Leon Neal / Joe Klamar / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

I

mange måneder anede Margrethe Vestager ikke, at det hotel i Bruxelles, hun altid blev booket ind på under den europæiske gældskrises vilde dage i 10’erne, lå under fem minutter til fods fra den rådsmødebygning, hun som dansk økonomi-og indenrigsminister frekventerede flittigt. I stedet blev hun altid hentet i bil og kørt mindst dobbelt så længe gennem tæt belgisk morgentrafik. I bilen sad Danmarks daværende EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen. ”Så kunne han lige få mig for sig selv, så han kunne lave en intens briefing på i hvert fald ti minutter, før vi var fremme,” siger Vestager.

Hun mener, det er karakteristisk for den mand, som nu skal være udenrigsminister Jeppe Kofods (S) højre hånd og leder af den danske udenrigstjeneste. Han er kendt for at optimere sin tid og aldrig overlade noget til tilfældighederne – heller ikke vind, vejr eller andre menneskers tilstedeværelse kunne stille sig i vejen for, at han fik sin minister klædt tilstrækkeligt på til at varetage Kongerigets interesser.

29

sagt alle brikker i EU-samarbejdet op i luften. Der er det sigende, at der er blevet udpeget to mennesker til at varetage hans job, mens EU-cheferne leder efter en afløser for ham. ”Han har ikke bare skabt et system, han er systemet,” som en kilde i Rådet formulerer det.

Andre mener, at det er logisk, at Tranholm griber chancen for at indtage det fineste embedsmandsjob i den udenrigstjeneste, han selv er rundet af. En post, han for øvrigt også tidligere har været i spil til. For selv om det er 20 år siden, han sidst havde kontor på den side af havnebassinet i København, så er det med afsæt i Udenrigsministeriet, at hele hans arbejdsliv er opbygget.

Født i Yemen Det er 30 år siden, Jeppe Tranholm-Mikkelsen først trådte ind ad døren til ministeriet med en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og et ophold på London School of Economics bag sig. Den lettere reserverede nordjyde, der er gift og har to voksne børn, er meget privat og har heller ikke ønsket at bidrage til dette portræt. Men vi ved, at han ikke har interessen for det internatio­ nale fra fremmede. Han er født i Aden i det, der dengang i 1962 hed Sydyemen. Hans præstefar var udsendt som missionær, og hans mor var leder af en pigeskole. Da familien senere kom tilbage til Nordjylland, voksede han op i et hjem, hvor der blev hørt Udefra i radioen klokken 17.10 hver dag, og interessen for det, der skete ude i verden, blev vedligeholdt. Efter hans ansættelse i Udenrigsministeriet kom karrieren hurtigt til at handle om EU. I 1995 blev han første gang udsendt til Bruxelles. Poul Skytte Christoffersen var Danmarks EU-ambassadør på det tidspunkt og havde Tranholm som højre hånd. Han forklarer, at det, der udmærkede den unge Jeppe Tranholm, også gælder den ældre.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen og daværende rådsformand Donald Tusk på vej til et topmøde i Østrig i 2018.

”Det, der karakteriserer ham, er hans seriøsitet. Jeg kender få mennesker, der er parate til at gå så dybt ned i sagerne, som han er, som har et fantastisk politisk jugement, og som har en arbejds­ evne ud over det sædvanlige,” siger Poul Skytte Christoffersen.

En diplomatisk triumf De to bevarede et tæt parløb, da Jeppe Tranholm-Mikkelsen nogle år senere blev udlånt til Statsministeriet som Anders Fogh Rasmussens (V) rådgiver i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2002. Det endte i det, der er overgået i historiebøgerne som lidt af en diplomatisk triumf, da Anders Fogh Rasmussen i Bella Center kunne byde ti nye lande velkommen i EU-klubben.

Det var dog også en tid, hvor der var mange kurrer på tråden og infights mellem Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Her var Jeppe Tranholm-Mikkelsen ifølge Poul Skytte både en uvurderlig hjælp i forhold til de konkrete forhandlinger og til at forhindre, at de interne magtkampe løb af sporet. ”Jeg tror ikke, at Jeppe nogensinde har forsøgt at stå frem og tage æren for succesen i Bella Center, Han er ekstremt dygtig. men han var bestemt en del af den,” Det er virkelig et scoop, at han gider at tage den siger Poul Skytte Christoffersen. Det tørn i Udenrigsministeriet. var også allerede dengang, at Jeppe - Lars Løkke Rasmussen Tranholms ekstreme evne til at lagre information blev mere alment kendt. Dengang fik han tilnavnet ”EU-leksikonet” for sin nærmest fotografiske hukommelse. Da han senere efter endnu nogle år i Bruxelles som næstkommanderende på den danske EU-repræsentation blev sendt til sin karrieres eneste ikke-EU-relaterede udstationering som ambassadør i Beijing, lød joken, at det var, som om EU-repræsentationen fik slettet harddisken.

At kalde Jeppe Tranholm-Mikkelsen detaljernes mand, kan vist ikke helt gøre det. Han er typen, der kan finde på at svare på et henkastet spørgsmål om sine rejseplaner med ikke bare dato og klokkeslæt, men også flynummer. Han vil som regel kunne alle relevante paragraffer i de papirer, han beskæftiger sig med, inklusive hvad side de står på. Han spreder skræk og rædsel hos sine embedsmænd, hvis ikke de er forberedt til fingerspidserne, for som oftest kender han deres sager bedre, end de selv gør. ”Du kan ikke bluffe dig igennem noget med Jeppe. Han kan virke ret intimiderende på folk,” siger en ansat i Rådet, der kun har indvilliget i at tale om sin nu tidligere chef under dække af anonymitet. Samtidig kender hans arbejdskapacitet ingen grænser, ”måske fordi han ikke laver andet,” som en anden kilde påpeger.

En krævende chef Jeppe Tranholm-Mikkelsen beskrives som ”en kontant og krævende chef”, der forlanger meget af sine medarbejdere. Også til et punkt, hvor folk med en familiesituation, der ikke egner sig til at arbejde solen sort, har betakket sig for at blive en del af hans inderkreds. Samtidig er der en anerkendelse i Rådet af, at han som deres øverste personalechef har gjort meget for at gøre et stift system mere bøjeligt. Her har han balanceret på en knivsæg, hvor han på den ene side selv har været en total kontrolfreak, der har været nede i alle sætninger i de politiske tekster på højprofilerede områder. På den anden side har han haft en klassisk

30

JEPPE TRANHOLM-MIKKELSEN • Født i 1962 i Aden, Yemen. Hans far var missionær, mens hans mor ledede en pigeskole.

• Opvokset i Nordjylland og student fra Aalborg Katedralskole.

• Gift med souschef og EU-konsulent på Region Midtjyllands EU-kontor Birgitte Karnøe Frederiksen.

Parret har børnene Julie og Nikolaj.

• Uddannet fra Statskundskab i Aarhus med en afstikker til London School of Economics.

Karriere • Ansat som fuldmægtig i Udenrigsministeriet i 1992. Første gang udsendt i 1995 til EU-repræsentationen i Bruxelles.

• EU-konsulent i Statsministeriet fra 2001.

• Fra 2003 næstkommanderende på EU-repræsentationen i USA. • Fra 2007 Danmarks ambassadør i Kina.

• Fra 2010 EU-ambassadør i Bruxelles.

• Fra 2015 generalsekretær i Rådet for Den Europæiske Union.

• Fra 1. maj 2022 departementschef i Udenrigsministeriet.

dansk tilgang og tiltro til, at folk løser deres opgaver.

Han har løsnet på ansattes tidsregistrering, gjort arbejdslivet mere fleksibelt og ladet folk passe deres job. Han har også luget ud i ledelseslag og gjort meget ud af skabe mere åbenhed, for eksempel ved at briefe sine medarbejdere efter topmøder, så de også har en forståelse for, hvad der sker bag de lukkede døre. ”Han lægger lige så meget opmærksomhed og detaljestyring i at forbedre kaffen i mødelokalerne som i, hvor kommaerne skal stå i et topmødedokument,” lyder vurderingen fra en ansat i Rådet.

Ingen danske forlommer Selv om både danske politikere og embedsmænd fastholder, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen har gjort meget ud af ikke at give Danmark nogen forlommer i sit virke som generalsekretær, så har det bestemt heller ikke skadet at have ham på den vigtige post, påpeger den tidligere statsminister. ”Det er jo bare en helt unik placering. Og Jeppe er selvfølgelig klog og dygtig nok til at være Europa, før han er dansker. Men jeg har nu også haft en oplevelse af, at det var godt, han var der,” siger Lars Løkke Rasmussen og peger blandt andet på den særaftale, som Danmark fik for at undgå at blive sendt helt ud af det europæiske politisamarbejde i Europol efter nej’et ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015. ”Der kom vi sådan set igennem med en god aftale, der ’desværre’ i gåseøjne kom til at se for let ud. Der var Jeppe supervigtig,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Et andet træk, som slår ham, er Tranholms evne til at smede kompromiserne, men lade andre tage æren for det. ”Han er dygtig, men han er også en, der skaber plads.

Det var aldrig oplevelsen, at han tog lyset fra Tusk, selv om han måske godt i mange situationer kunne have gjort det,” siger Løkke. ”Han præsenterede det altid, som at ’præsidenten har brug for sådan og sådan,’ selv om det måske først var, da det kom ud af Jeppes mund, at det var det, præsidenten foreslog.”

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Jeppe holder øje Margrethe Vestager fremhæver, hvordan Jeppe Tranholm-­Mikkelsen i coronakrisens spæde start fik covidsikret institutionen til det yderste, fordi han, selv i den dybeste lockdown, bibeholdt den fysiske mødeaktivitet blandt EU-ambassadørerne, så lovgivningsarbejdet kunne fortsætte, selv om ministrene var afskåret fra at rejse til Bruxelles. ”Rådet er det eneste sted, hvor man gjorde sig den ulejlighed at sætte ting på håndtagene, så man kan åbne døre med albuen, også når de åbner ind imod dig selv. Det er en superfin detalje, som jeg ikke har set andre steder, og det er klassisk Jeppe. Han stiller krav, men Han er aldrig illoyal over for den, han arbejder for. han sikrer også, at de krav kan indløses Aldrig. på en måde, så man er komfortabel - Margrethe Vestager med det,” siger Vestager, men griner også over, hvordan hun fik nøje indskærpet, at der højst måtte være to personer i Rådets elevatorer, og at det skulle respekteres, fordi ”Jeppe holder øje”.

Det er en kæmpe streg i regningen for dansk indflydelse i EU, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen nu forlader Bruxelles, mener hun. ”Det er et stort tab. Den stilling giver en dansk synlighed og en indsigt i Danmark som sådan. For selv om man arbejder for Europa – det gør jeg jo også – så er vi jo danske hele dagen. Og vi har en dansk facon og gør

ting på en dansk måde,” siger Vestager. Samme oplevelse har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Det er svært at konkretisere, for alle har jo oplevet ham som Europas mand, men alle har også vidst, at han var dansk. Jeg er helt sikker på, at han også har været med til at tegne et billede af dansk pragmatisme, som nok er smittet af på os alle sammen. Man ser os som nogle, der gerne vil have tingene til at fungere og lykkes, og det har han jo repræsenteret på fornemmeste vis.”

31

I 2015 blev Jeppe Tranholm-Mikkelsen udpeget som generalsekretær for EU-Rådet. Her en afslappet stund med daværende tyske kansler Angela Merkel og den britiske premierminister Theresa May i 2020.

Aldrig illoyal Samme læsning har tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen, der påpeger, at Tranholm har spillet ”en væsentlig rolle i snart sagt alle forhandlingsforløb, der har passeret over scenen de seneste år”. ”Jeppe er ikke selvpromoverende, og det har været hans force, for det er jo typisk en stilling, hvor du opererer bag facaden og lader de politiske ledere tage æren af din indsats. Og det er noget, Jeppe kan,” siger Skytte.

Både han og Margrethe Vestager fremhæver også, at Tranholm står last og brast med den, han tjener. ”Han er aldrig illoyal over for den, han arbejder for. Aldrig,” siger Margrethe Vestager.

Hun gør også klart, at selv om han er en alvorlig mand, der ikke ligefrem er kendt som nogen festabe eller en stor smalltalker, så er han på ingen måde humorforladt. ”Man skal bare give ham noget røg, fordi han tager faktisk ikke sig selv så alvorligt. Og hvis man heller ikke tager ham så alvorligt, så er han rigtig godt selskab,” siger den danske EU-kommissær.

Frankrigs præsident Macron og kommissionsformand Ursula Von der Leyen konsulterer Jeppe Tranholm-Mikkelsen under et rådsmøde i 2020.

32

A N N O N C Ø R B E TA LT I N D H O L D

Digitalisering hjælper den grønne omstilling på vej i det offentlige ”Forestil dig, du kan spare 5-10% på din families energiforbrug. Egentlig uden at gøre noget. Men fordi din kommune tænker grønt og bruger digital teknologi til at fremme den grønne omstilling og reducere dit energiforbrug”.

Sådan lyder det fra Kristine Stenhuus, chef for konsulent- og teknologivirksomheden Accentures services til offentlige kunder.

For nylig deltog Accenture på den store konference for offentlig digitalisering, OffDig, og kunne faktisk præsentere sådan et eksempel på, hvordan digitalisering og kreativ tænkning fra kommunal side har givet forbrugerne besparelser – og reduceret belastningen af klimaet. Æren for dette eksempel tilfalder ifølge Accenture helt og aldeles Middelfart kommune, som fortalte om deres forsøg med 300 familier i kommunen: Forskellige digitale målere var blevet installeret på bla. vand, temperatur og elektricitet i hjemmene - og alene den øgede gennemsigtighed og bevidsthed om forbruget førte til en besparelse på syv procent.

Og netop inspiration til grøn omstilling i den offentlige sektor er hvad Accenture har stigende fokus på – og vil bringe op, når virksomheden stiller på til debat på det snarlige Folkemøde på Bornholm.

Mangler inspiration og praktisk viden Men selv om der er mange områder inden for det offentlige, hvor bæredygtighed og grøn omstilling har høj prioritet, oplever Accenture jævnligt, at de ansvarlige myndigheder og organisationer mangler inspiration og præcis viden om, hvordan digitalisering og teknologi helt praktisk kan bidrage til at fremme den grønne omstilling i den offentlige sektor.

”Det var faktisk overraskende at se, hvor lidt bæredygtighed og grøn omstilling fyldte på OffDig, men det bekræfter mig blot i, at der er et indsatsområde her.

Inden for det offentlige – eller stærkt offentlig regulerede sektorer - er der nemlig talrige områder, hvor det er oplagt at indføre en offensiv digitalisering for at sætte mere fart i den grønne omstilling. Det kunne være: IT-indkøb, energi-, vand- og elforsyning, affaldshåndtering, velfærd og sundhed, offentlig transport,” forklarer Kristine Stenhuus.

Hun nævner flere andre eksempler på, hvordan fremsynede kommuner har brugt digital teknologi til at øge effektiviteten – og reducere spild af tid og ressourcer.

Blandt andet i Syddjurs kommune, hvor en indsats for digitalt at kortlægge kommunens kørsel har synliggjort store potentialer for besparelser.

Masser af potentiale ”Der er masser af potentiale inden for andre områder, hvor man sagtens kan effektivisere uden at forringe servicen. Prøv bare at forestil dig, hvad man kunne få ud af en øget digitalisering i hjemmeplejen. Der er helt indlysende opgaver, der kan klares med online møder – det vil både spare kørsel og ikke mindst frigøre nogle hænder til andre vigtige ”varme” opgaver,” siger Kristine Stenhuus. ”Det er altid lidt svært i starten, når vi taler omstilling. Men vi kan samtidig konstatere, at borgerne stille og roligt bliver mere fortrolige med at bruge digitale løsninger.

Accenture peger også på, at fx kommunerne godt kan få noget ud af at tænke lidt mere ”kommercielt” i betydningen ”produktionsoptimering”.

”Tag nu fx området for facility management i kommunerne. Kommunerne har kæmpe ejendomsporteføljer, men har de den rigtige mængde kvadratmeter og de rigtige bygninger til formålene - både aktuelt og ikke mindst fremadrettet? Digital indsamling og behandling af data fra ejendommene giver nærmest uanede muligheder for præcist at kortlægge, hvad det koster at drive en kvadratmeter i enrgiforbrug, vedligeholdelse osv. Det gør dig i stand til at træffe nogle meget mere kvalificerede beslutninger og på den måde optimere ressourceforbrug, reducere CO2-belastning og øge udnyttelsen af de kvadratmeter, man har til rådighed siger Kristine Stenhuus.

Hvor meget kan digitalisering bidrage med? ”Vi har ikke lavet eksakte beregninger, men jeg vil vurdere, at besparelser på 10% ikke er urealistisk. Det varierer selvfølgelig meget fra området til område. Bare inden for flådestyring og ejendomsstyring anslår jeg, at markante besparelser er inden for rækkevidde - også på den korte bane,” siger Kristine Stenhuus og fortsætter: ”Der er et stort potentiale. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det mest effektivt – og den udfordring oplever vi heldigvis en stigende interesse fra kommunerne for at diskutere, ligesom jeg også vil nævne vores udmærkede løbende dialoger med Kommunernes Landsforening på dette område,” slutter Kristine Stenhuus.

5 N E D S L AG

Læs artiklerne på altinget.dk

fra Altingets nicher Altingets 28 nichemedier sørger for, at ingen detaljer i politik går under radaren.

27. april 2022

Næsten alle styrelseschefer fik bonus Sine Riis Lund

34

Topchefer i styrelser leverede over en bred kamp ekstraordinære og særligt gode præstationer i et år præget af corona og hjemmearbejde.

I hvert fald hvis man ser på andelen af styrelseschefer og direktionsmedlemmer, der modtog præstationsløn i 2020.

En aktindsigt i 30 styrelser fra Altinget viser, at 101 ud af 107 direktionsmedlemmer, der var ansat ved udgangen af 2020, modtog engangsvederlag eller resultatløn på i gennemsnit 85.300 kroner.

“Det er et godt løninstrument, som jeg godt vidste var udbredt, men jeg er alligevel overrasket over, at stort set alle har fået det,” siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Undersøgelsen vækker harme hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der i forvejen er kritiske over for brug af resultatløn til chefer i det offentlige.

“Det er et tegn på en syg kultur,” lyder det i en skriftlig kommentar fra DF-formand Morten Messerschmidt.

Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten, mener grundlæggende ikke, at offentlige topchefer skal have præstationsløn for noget, ”man allerede bliver betalt for”. ...

5. maj 2022

Regeringen halter bagud med ligestilling Marie Møller Munksgaard Journalist, Altinget

Mindre end en tredjedel af ministrene i Mette Frederiksens regering er kvinder. Det er væsentligt færre end i andre nordiske regeringer. Ud af i alt 20 ministerposter er 14 af dem besat af mandlige politikere.

Det betyder, at mindre end en tredjedel af ministrene er kvinder. Sammenligner man med den norske, svenske og finske regering, halter Danmark noget bagefter. Her er det næsten ligelig kønsfordeling på ministerposterne. ...

10. maj 2022

Ny måling viser grøn skillelinje i dansk politik Morten Øyen

Redaktør, Altinget Energi og Klima

Hvad er vigtigst: Klimakampen eller naturhensyn?

Spørgsmålet deler i høj grad vælgerne, viser en ny meningsmåling fra Epinion foretaget for Altinget og DR. 36 procent mener, at vindmøller og solceller er så vigtige, at de bør anlægges – selv hvis de skader naturen og miljøet.

45 procent svarer, at de er imod vindmøller og solceller, hvis de skader naturen og miljøet.

Lektor Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet vurderer, at en grøn politisk skillelinje i dansk politik er på vej. ...

6. maj 2022

4 ud af 10 kommuner brugte mindre på velfærd end planlagt Kim Rosenkilde

Redaktør, Altinget Kommunal

For første gang siden 2010 brugte landets kommuner sidste år samlet set flere penge, end de havde budgetteret med.

Kombinationen af corona og stigende velfærdsudgifter har kostet sprængte budgetter over hele landet. Men i over 40 kommuner er der brugt færre penge end planlagt. Det viser Altingets kortlægning af regnskabsresultater for de kommunale serviceudgifter.

Resultaterne svinger fra en budgetoverskridelse på godt fem procent i Hørsholm Kommune til et mindreforbrug på henholdsvis syv og knap fire procent på Samsø og i Ikast-Brande Kommune. ...

3. maj 2022

Regeringen bruger forligsfinte med dagpengeforslag Rikke Brøndum Redaktør, Altinget Arbejdsmarked

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fremsat et lovforslag om at hæve dagpengene med op til 3.649 kroner. Forslaget er omfattet af dagpengeforliget med Venstre og Konservative, der er imod at sætte satsen op. Alligevel er forslaget nu fremsat og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at sætte det i kraft efter et valg. En ”speget” måde at opsige et forlig på inden et valg, siger eksperter, der peger på, at en borgerlig regering vil få svært ved at rulle forslaget tilbage. ...

Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Redaktør, Altinget Embedsværk

BEVAR TIDLIG PENSION! Alle har ret til en værdig tilbagetrækning Fødevareforbundet NNF har i mange år kæmpet for at sikre lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv en ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden kroppen siger stop.

Med hjælp fra politikerne på Christiansborg lykkedes det at indføre en ret til tidlig pension til de nedslidte, men vores kamp for tidlig pension er ikke slut.

Fødevareforbundet NNF er klar til at forsvare ordningen og bekæmpe enhver, som vil afskaffe eller forringe den.

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

FO

E MØD

ET

22

LT

A

TEMA: Folkemødet 2022

LK

Til demokratifestival med syv børn

IN GET

Af Gitte Skotby-Young Ballenstedt Redaktør, Altinget Civilsamfund

Er Folkemødet elitært? Ikke for Mads RykindEriksen, som er højskoleforstander, far til syv og superfan af Folkemødet. Han er på pletten hvert år med familie og elever, når magtrummet åbner døren på klem i Allinge.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

2

36

015 var et særligt år i Mads Rykind-Eriksens folkemøde-historik. Det var det år, han havde samtlige sine syv børn, som på det tidspunkt var 25, 23, 19, 17, 12, 9 og 7 år, med til folkemødet på Bornholm.

Den 52-årige forstander for Rødding Højskole ville vise børnene, at politikere er helt almindelige mennesker. ”Det er uhyre vigtigt at vise mine børn og elever, at en politiker bare er en, vi har valgt iblandt os,” fortæller han.

Mads Rykind-Eriksen er mere end almindelig begejstret for Folkemødet. Hvert år giver han tidligere elever en tur i ’folkestyrets maskinrum’ under højskolernes paraply med debatter og folkekøkken. Det har han gjort siden 2011, hvor han første gang læste, at Bertel Haarders gotlandske folkemødeinspiration havde manifesteret sig i en dansk udgave på Bornholm. ”Selve ordet med ’folk’ og ’møde’ klinger godt i mine ører, for når man mødes til et folkemøde, er det, fordi man har et fælles anliggende, som man vil diskutere. Det ligger i folkehøjskolens DNA i forlængelse af højskoletanken og det, Rødding Højskole er rundet af som en af det danske folkestyres vugger,” fortæller han.

Og det med vuggen er ingen overdrivelse. Rødding Højskole, hvor Mads Rykind–Eriksen og hans hustru, Anja, har været forstanderpar siden 2007, er Danmarks første højskole. Den blev oprettet i 1844. ”Dengang havde vi fået de rådgivende stænderforsamlinger, og en af grundtankerne med skolen var netop at klæde ganske almindelige mennesker på til at deltage i det gryende demokrati,” fortæller han og tilføjer: ”Og kigger man i 1844 bare en lille smule ind i krystalkuglen, kunne man nok ane, at om ikke så mange år ville vi få et egentligt demokrati, som jo var præcis det, vi fik med grundloven af 1849.”

I baren med Helle Thorning Måske stod det også skrevet i stjernerne, at Mads Rykind-Eriksen skulle være højskoleforstander i Rødding.

Han siger om sig selv, at han som barn faldt i den store grundtvigske gryde med grundtvigsk prægede bedsteforældre på begge sider og skolegang på den grundtvig-koldske Bording Friskole, som hans mormor og morfar oprettede og drev, og siden som elev på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Hustruen Anja mødte han – selvfølgelig – som elev på Rødding Højskole. Så det var nærmest en ikke-beslutning for ham at tage til Bornholm til det første folkemøde i 2011. ”At der kommer folk fra hele Danmark sammen med politikere, det er et genialt koncept. Jeg ved godt, det har fået meget kritik for at være elitært; at det er dem, der er noget ved musikken, der kommer. Det er det også, men det er også ganske almindelige mennesker,” siger han.

37

Foto: Arthur J. Cammelbeeck / Altinget

TEMA: Folkemødet 2022

MADS RYKIND-ERIKSEN • Født i 1969 i København.

• Gift med Anja Rykind-Eriksen, der stammer fra Sydslesvig og er uddannet lærer, væver og mag.art. i kunsthistorie.

• Parret har syv børn.

• Uddannet cand.mag. i historie og filosofi og har læst på Journalisthøjskolen i Aarhus.

• Forstander på Rødding Højskole siden 2007.

• Tidligere højskolelærer på Ry Højskole og Båring Højskole.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

I første omgang drog han på egen hånd, sammen med en tidligere elev. Som borger og demokrat. ”Vi har et folkestyre, et repræsentativt demokrati, så det er uhyre vigtigt, at politikerne ved, hvad der rører sig i folkedybet. Det, jeg mødte derovre, var en meget afslappet stemning blandt politikere, nede ved havnekajen, på Gæstgiveren og til private fester,” erindrer han.

Han husker især mødet med daværende oppositions­ leder Helle Thorning-Schmidt, som få måneder senere blev valgt som statsminister. Og skuffelsen over, at rejsemakkeren havde haft en længere snak med hende senere på natten, da han selv var gået i seng. Det kan sagtens lade sig gøre for almindelige mennesker at komme i nærkontakt med politikere, understreger Det handler om, at jeg Mads Rykind-Eriksen. som borger, mine børn og ”De giver sig tid og viser mine elever har mulighed oprigtig interesse i at møde for at påvirke det, der folk, uden at det er eller andet sker på Christiansborg. påtaget.”

Han erkender dog, at han som højskoleforstander ikke er at betragte som et helt almindeligt menneske, da han for eksempel ofte har ageret vært for politikere i forbindelse med arrangementer på højskolen. Alligevel er han ikke i tvivl: Politikerne gør sig i høj grad tilgængelige, når der er folkemøde.

Hvordan har du oplevet, at det ikke har været påtaget? ”Dels ved, at de giver sig tid. Men også ved, at de ikke kommet med et eller andet statement, som når man ellers ser dem i medierne, hvor de har pokkers travlt, fordi de skal nå at sige noget på 30 sekunder. De lytter, er opmærksomme og skal ikke bare videre.”

38

Demokratisk efteruddannelse Andet år i Folkemødets historie startede Mads Rykind-­ Eriksen sammen med andre højskolefolk en tradition. En tradition, som indeholder eget debatarrangement, øl, røget sild og hygge, men som også ligger lige til højrebenet for højskolens sjæl og ånd. ”Demokratisk dannelse står jo i højskolernes formålsparagraf, men det får en meget praktisk dimension på Bornholm. Det er folkestyret i maskinrummet, hvor politikerne

opsuger ideer og næring til det kommende folketingsår,” siger han.

Det er tidligere elever, som arrangerer og modererer højskolens debatter. Overraskelsen hos de unge over, hvor fri adgangen til de folkevalgte er, går igen. ”Når vi står og pakker sammen om søndagen, oplever jeg altid mange, der siger, ’vi havde ikke troet det var så uformelt og så nemt at komme i kontakt med politikerne,’” fortæller han.

I modsætning til for eksempel tyskere eller franskmænd har danskere en meget ligeværdig opfattelse af dem, der leder landet, mener Mads Rykind-Eriksen. Danskerne er, siger han med et grin, helt uforfærdede, og sætter ingen – i hvert fald ikke politikere – op på en piedestal. Vi betragter med andre ord ikke magten med distance. Og netop den oplevelse bekræftes han i hvert år under Folkemødet.

Klan på demokrati-ferie Som forældre har Mads Rykind-Eriksen og hustruen Anja gjort en dyd ud af at vise børnene forskellige steder og kulturer i verden – og familien har rejst i Amerika, Mellemøsten, Rusland, Afrika og Europa. Men i Allinge fandt de noget særligt, som børnene også skulle have med i rygsækken. Så i 2015 tog forstanderparret alle syv med. ”En vigtig del af det er at møde politikere, som de ellers kun ser i tv eller avisen, og som ligner det, de er: ganske almindelige mennesker. Det var uhyre vigtigt at vise dem, at en politiker bare er en, vi har valgt iblandt os,” forklarer Mads Rykind-Eriksen. Mødet i uformelle rammer skaber det perfekte afsæt til en anden vigtig lektie: at turde give sit eget besyv med til en politiker. ”Hvis man synes, man har en god ide, eller at noget er fuldstændig skævt, så er det vores fælles ansvar at italesætte det og måske også rette op på det. Det er vigtigt for både eleverne og mine børn,” siger han, og fortsætter: ”Det handler om, at jeg som borger, mine børn og mine elever har mulighed for at påvirke det, der sker på Christiansborg. At det er et åbent magtrum.”

At dele oplevelser binder folk og familier sammen – hvad end det er at gå på Inkastien og Machu Picchu, lytte til bønnekald fra Klippemoskéen eller falde i svime over pyramiderne.

Det samme gælder Folkemødet med dets debatter, politikerkalas og skæve events. Så fælles oplevelser er noget, familien Rykind-Eriksen øjensynligt samler på. I så vid udstrækning, at ikke kun børnene men i årenes løb også Mads Rykind-Eriksens mor og svigersøn har været med på Folkemøde. En klan på demokrati-ferie.

Fotos: Privat

Til kamp mod høje priser En enkelt lille dråbe malurt er der dog dryppet i bægeret for den ellers så begejstrede folkemøde-entusiast. ”Nu har jeg snakket MEGET godt om folkemødet. Men en ting er virkelig skidt: at det er blevet så dyrt. Især maden var på et tidspunkt blevet for dyr – som i alt, alt for dyr, så man faktisk ikke havde råd til at købe noget og blive mæt. For ikke at tale om øllerne, som er rockerdyre,” siger Mads Rykind-­ Eriksen.

Frustrationen over de opskruede priser gav næring til Højskolernes folkekøkken. Fem-seks højskoler, som laver mad på skift for at gøre det billigere for almindelige mennesker at spise i Allinge under Folkemødet. ”En konstruktiv protest, kan Det er folkestyret i du sige. Det har den positive maskinrummet, hvor sideeffekt, at det trækker folk politikerne opsuger til højskolernes telt, for folk vil ideer og næring til det gerne spise sammen. Så synger vi kommende folketingsår. også, for det vil folk også gerne: spise, snakke og synge.”

Prisernes uforståelige men tilsyneladende fortsatte himmelflugt kan dog hverken holde Mads Rykind-Eriksen fra Folkemødet eller slå skår i hans begejstring for det årlige højdepunkt. ”Det er en fantastisk kombination af festivalstemning, politikere og debatter samlet på et overskueligt område – og så på Bornholm. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle derover.”

I 2015 havde Mads Rykind-Eriksen og hustruen Ane for første gang alle syv børn med til Folkemødet. Det er ikke lykkedes at finde et billede, hvor hele familien er samlet, men her er et pænt udvalg af flokken på klippeøen.

39

Guide

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

TEMA: Folkemødet 2022

40

Tre ting, du ikke skal gå glip af på Folkemødet Fire dage, 2.500 events – hvad skal du vælge? Vi har bedt Altingets fagredaktører om at tygge programmet godt igennem og lave deres personlige top-3 over arrangementer, de helst vil bruge deres tid på.

Arbejdsmarked Af Rikke Brøndum

Børn og Social Af Simon Lessel

Redaktør, Altinget Arbejdsmarked

Redaktør, Altinget Børn og Altinget Social

1. Reelt behov eller løntrykkeri?

Torsdag 15:00–16:00 / Arrangør: Fødevareforbundet NNF Arbejdsgiverne skriger på mere udenlandsk arbejdskraft, mens fagbevægelsen frygter omvendt social dumping. NNF har inviteret repræsentanter fra begge sider til debat.

1. Det gode børneliv i psykisk balance – hvad skal der til?

Torsdag 12:15–13:45 / Arrangør: Danske Regioner Børn og unges stigende mistrivsel ligger i toppen af den politiske dagsorden for tiden. Her får vi blandt andet regionernes og KL’s bud på løsningerne på en kæmpe samfundsudfordring.

2. Integration på arbejdsmarkedet – alle skal på banen Lørdag 11:30-12:15 / Arrangør: Dansk Arbejdsgiverforening Regeringen vil lade indvandrere på kontanthjælp arbejde 37 timers om ugen, men er endnu langt fra en politisk aftale. Kan forslaget overhovedet realiseres?

2. Hvordan får vi de 45.000 unge uden uddannelse og job med?

Torsdag 17:45–18:45 / Arrangør: Sammenslutningen af Unge Med Handicap Blandt handicaporganisationerne er der stort fokus på, hvordan efterspørgslen på arbejdskraft kan bruges til at få flere personer med handicap i job. I denne debat bliver vi klogere på både faldgruber og uforløste potentialer.

3. Plads til forskellighed på arbejdsmarkedet?

Lørdag 15:15-16:00 / Arrangør: Dansk Folkeparti Det seneste år har bragt flere historier om fagforeningstvang og såkaldt “gule” overenskomster. Debatten sætter fokus på konfliktretten og det frie fagforeningsvalg.

By & Bolig / Transport Af Daniel Bue Lauritzen

Redaktør, Altinget Transport og Altinget By&Bolig

1. Temperaturen på boligmarkedet Fredag 10:15-11:00 / Arrangør: Finans Danmark Gennem coronakrisen galoperede boligpriserne afsted, men nu stiger renterne og inflationen begynder at nive.

Hvad betyder det for boligmarkedet?

2. Fremtidens mobilitet Torsdag 14:00-14:55 / Arrangør: LB Forsikring Flere af landets vigtigste trafikale stemmer mødes og diskuterer, hvordan vi skal bevæge os rundt i samfundet i fremtiden.

3. Flyet – fremtidens grønne transport Fredag 14:45-16:15 / Arrangør: SAS Institute A/S, Drivkraft Danmark, Billund Lufthavn A/S, Dansk Luftfart Statsministeren vil gøre indenrigsluftfarten grøn i 2030.

Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre, og hvilke muligheder sådan en ambition åbner for?

3. Hvordan får vi flere til at søge professionsuddannelserne?

Fredag 12:30–13:30 / Arrangør: BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening Der mangler dygtige fagfolk i klasseværelserne, i børnehaverne og på hospitalerne – både nu og i fremtiden. Vigtig debat om, hvordan man får flere unge til at søge ind på professionsuddannelserne.

Christiansborg Af Emma Qvirin Holst

Redaktør, Altinget Christiansborg

1. Er de store partier en saga blot?

Fredag 12:00-12:45 / Arrangør: Socialdemokratiet Traditionen tro mødes partisekretærerne fra Socialdemokratiet og Venstre. I år vil de blandt andet tale om fremtiden for de store politiske partier.

2. Finalen i DM i debat Lørdag 15:00-16:00 / Arrangør: Politiken og Dansk Ungdoms Fællesråd Hvem er det store unge debattalent? Det finder vi ud af ved finalen i DM i debat, der tjener som et sjovt afbræk i et tæt program.

41

TEMA: Folkemødet 2022

3. Quiz mellem politikere og journalister Torsdag 15:00-15:45 / Arrangør: Den Danske Europabevægelse Tag til den store EU-quiz og se, om mine fagfæller kan gentage sejren i den store EU-quiz, som Altinget sikrede sig sidste år med undertegnede på holdet.

Civilsamfund Af Gitte Ballenstedt

Redaktør, Altinget Civilsamfund

1. Fremtidens civilsamfund: Alliancer for forandring Fredag 12:00-13:00 / Arrangør: 2030 Beyond co Next Step Enigheden, Globalt Fokus, Amnesty International, LGBT+ Danmark Civilsamfundets potentiale for social forandring og opfyldelse af verdensmålene er uomtvisteligt. Men ingen – mand eller organisation er en ø. Alliance-grebet er mere end nogensinde aktuelt og nødvendigt, hvis potentialet skal udløses.

2. Kan civilsamfundet få mere indflydelse på velfærdsreformer?

Fredag 13:00-13:45 / Arrangør: Videnscenter om handicap, Center for Frivilligt Socialt Arbejde Når samfundsomstyrtende reformprocesser rulles ud, er civilsamfundets organisationer sjældent med ved bordet. Hvorfor er det sådan, og hvad kan man gøre ved det?

3. Spilmødet ´22 Torsdag 11:00-17:00 / Arrangør: Højskolerne Gennem udvalgte brætspil, der spiller viden, dannelse og oplysning ind i sine spillere, lærer man sine medog modspillere at kende, at arbejde sammen og se og spejle hinandens perspektiver.

Embedsværk Af Sine Riis Lund

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Redaktør, Altinget Embedsværk

42

1. Morgenmøde m. Sir Humphrey.

Departementschefer på slap line Fredag 9:30–10:30 / Arrangør: Akademikerne og Hegelund & Mose Det er en af de få chancer for at blive lukket ind i magtens centrum af regeringens toprådgivere, der ellers helst holder sig i skyggen af deres ministre.

2. Mød Folketingets vagthunde, og hør om de store sager Fredag 10:30-11:30 / Arrangør: Folketinget Hør om tidens forvaltningsskandaler set fra Rigsre-

visionen, Statsrevisorerne og Ombudsmanden, hvis opgave netop er at kontrollere magten og dæmme op for møgsagerne.

3. Når bølgerne går højt – myndighederne og pressen under covid Torsdag 12:30–13:15 / Arrangør: Statens Serum Institut Der kan komme spændende refleksioner på bordet, når Søren Brostrøm og Henrik Ullum skal forholde sig til myndighedernes kommunikation under corona-pandemien.

Energi og Klima Af Morten Øyen

Redaktør, Altinget Energi og Klima

1. Vand, vand og atter vand – tag med til Danmark anno 2050 Torsdag 15:00-15:30 / Klima og Energi Scenen Hør klimaforskerens bud på hverdagen i en klimaforandret dansk by i en ikke så fjern fremtid.

2. Er vinterens energipriser new, green normal?

Fredag 10:30-11:00 / Klima og Energi Scenen De historisk høje el- og gaspriserne gør ondt på pengepungen. Hør eksperters bud på, hvorfor vi oplever de store prisstigninger, og hvad vi kan forvente os af energipriserne i en grønnere fremtid.

3. Tre bud på ung klimapolitik Lørdag 10:30 / Klima og Energi Scenen Det er ikke kun de gamle mod de unge – boomers mod aktivister. Indbyrdes ser unge i Danmark også vidt forskelligt på, hvad der skal til for at skabe grøn omstilling.

Få tre bud fra Ungeklimarådet, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Venstres Ungdom.

Erhverv Af Christoffer Lund-Hansen Redaktør, Altinget Erhverv

1. Har IværksætterDanmark den grønne førertrøje?

Torsdag 11:00-11:45 / Arrangør: DI Hvordan gør vi Danmark til det allerbedste sted at plante sine ideer som grøn iværksætter? Det vil ledende politikere og erhvervsfolk forsøge at gøre os klogere på.

2. Hvordan kan virksomheder tackle manglen på arbejdskraft?

Torsdag 11:30-12:30 / Arrangør: Netcompany Danske virksomheder skriger på mere kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsbosser som Lars Sandahl Sørensen, André Rogaczewski og Mia Wagner diskuterer med fagbevægelsens Lizette Risgaard.

3. Åbning af Fondsbørsen: Aktiekulturen og samfundet Fredag 8:55-10:00 / Arrangør: Dansk Erhverv Hvilke muligheder giver en børsnotering en virksomhed, der er tidligt på sin vækstrejse, og hvad betyder fastholdelse af vækstvirksomheder i Danmark for vores samfund?

Etik og Tro Af Paula Larrain

Redaktør, Altinget Etik og Tro

1. Etik i konkurrence Torsdag 12:45-13.45 / Arrangør: Nationalt Center for Etik Er der en konkurrencefordel i at være etisk korrekt? Eller risikerer man at tage etikken som gidsel ved at bruge den kommercielt? Diskussion mellem Thomas Senderovitz fra Novo Nordisk og Mickey Gjerris, bioetiker fra Københavns Universitet.

2. Chefredaktørernes topmøde: Medierne i det danske demokrati Lørdag 11:00-12:00 / Arrangør: POV International Hvordan sikrer vi, at nye generationer bliver oplyste og kritiske mediebrugere – ikke blot grundet ovenstående men også med det meget anderledes medieforbrug, som de unge har?

3. Hvilket Europa efter Putins krig?

Fredag 9:15-10:00 / Arrangør: Netcompany Putins krig er den største omvæltning på det europæiske kontinent siden Berlinmurens fald i 1989. Hvad betyder den for EU på længere sigt?

EU Af Rikke Albrechtsen Redaktør, Altinget EU

1. Gas til Europa Fredag 11:30-12:00 / Arrangør: Klima og Energi Scenen Hvad hvis russisk gas ikke længere skal holde Europa kørende? Den polske ambassadør i Danmark diskuterer med topfolk fra Total Energies og Energinet.

2. Er det EU’s ansvar, at hele verden får adgang til vacciner?

Fredag 12:00-12:30 / Arrangør: Europa-Parlamentet I EU er der covid-vacciner nok til alle, men sådan er det ikke i ulandene. Industrien, politikere og Læger uden Grænser diskuterer EU’s rolle.

3. Safer and stronger? A future of European security & defence Fredag 12:00-12:45 / Arrangør: Europa-Kommissionen Hvad er Frankrigs og Tysklands visioner for EU’s forsvarspolitik, og passer de med Danmarks? Hør den franske og tyske ambassadør diskutere netop det.

Forskning / Digital Af Chris Lehmann

Redaktør, Altinget Forskning og Altinget Digital

1. Bruges velfærdsstaten som digitalt eksperiment?

Torsdag 14:00-14:45 / Arrangør: Institut for Menneskerettigheder Det offentlige bruger i højere grad algoritmer og kunstig intelligens til sagsbehandlingen. Hvordan sætter man grænserne for teknologien?

2. Åbent udvalgsmøde i Uddannelsesog Forskningsudvalget Torsdag 17:00-17:45 / Arrangør: Carlsbergfamilien Vi er et af de lande, der bruger flest penge på forskning.

Debat om, hvad politikere kan gøre, når privat finansiering overhaler offentlig.

3. Hvad sætter retningen for fremtidens universiteter?

Fredag 10:30-11:15 / Arrangører: Akademikerne, Tænketanken DEA m.fl.

Hvordan kobler universiteterne uddannelse og forskning og de store samfundsudfordringer?

Forsvar / Arktis Af Andreas Krog

Redaktør, Altinget Forsvar og Altinget Arktis

1. Stormagtsrivalisering, det næste forsvarsforlig og Arktis Torsdag 12:00-15:00 / Arrangør: Rud Pedersen og Center for Militære Studier Tre timers arktisk eftermiddag med debat om det kommende forsvarsforlig og det arktiske fingeraftryk på forliget.

2. Morgentræning med Anne V. Berthelsen og Forsvarschefen Lørdag 9:00-10:00 / Arrangør: SF Kom morgenfrisk og i træningstøjet til ægte rekruttræning med forsvarschef, Flemming Lentfer, og SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen.

3. Beskyldt for landsforræderi Torsdag 14.00-14.50 / Arrangør: Weekendavisen Venstres Claus Hjort Frederiksen taler om FE-sagen og sigtelsen for landsforræderi med Hans Mortensen.

Fødevarer Af Andreas Arp

Redaktør, Altinget Fødevarer

1. Kan vi spise os grønne?

Og hvad skal der til, før vi gør det?

Torsdag 16:30-17:00 / Klima og Energi Scenen En gennemsnitlig dansker spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige ver-

43

TEMA: Folkemødet 2022

densborger. Hvad skal der til, før vi bytter kødet ud med bælgfrugter? Bliv klogere med Klimarådet og Madkulturen.

Klimakrisen truer vores dampende klode og kryber med stigende hastighed ind i vores liv. Men hvem skal redde kloden, og os der bor på den?

2. Grøn mad til verden – bæredygtighed og arbejdspladser Fredag 16:30-17:15 / Arrangør: Fødevareforbundet NNF Det er en klar politisk ambition, at Danmark skal være førende, når det kommer til plantebaserede og grønne fødevarer. Kan de grønne fødevarer blive et nyt dansk eksporteventyr? Debat med Dansk Vegetarisk Forening, Danish Crown og fødevareminister Rasmus Prehn (S).

2. Hvordan bliver frikommuneforsøg en succes for borgerne?

Lørdag 09:30-10:30 / Arrangør: VIVE Regeringen ønsker at sætte alle kommuner fri.

Borgmestre fra de syv frikommuner deler deres erfaringer. Hvilke muligheder og udfordringer kan kommunerne stå over for, når de sættes fri?

3. Klimavandring og madvaner Lørdag 10:00-11:00 / Arrangør: Coop Kom med på klimavandring med Coop, Concito og Forbrugerrådet Tænk! Med udgangspunkt i supermarkedernes varer diskuteres det, hvordan man træffer mere klimavenlige valg ved køledisken.

Idræt Af Rasmus Løppenthin Redaktør, Altinget Idræt

1. Er idrætten i Danmark i virkeligheden for alle?

Torsdag 15:00-15:45 / Arrangør: OMBOLD Ombold sætter fokus på et ømt og vigtigt punkt i den danske idrætsmodel, når foreningen rejser spørgsmålet, hvordan vi får flere udsatte med i foreningsfællesskaberne.

2. Topmøde om sport og menneskerettigheder: En ny æra Torsdag 15:00-16:00 / Arrangør: Amnesty Amnesty har de seneste år diskuteret sport som aldrig før efter tildeling af en VM-slutrunde i fodbold til Qatar. Ngo’en sætter fokus på sport og menneskerettigheder i et panel med blandt andre Amnesty-generalen, Vibe Klarup, og DIF-formand, Hans Natorp.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

3. Touren, cykling, doping og den ekstreme krop Fredag 16:30-17:20 / Arrangør: Københavns Universitet Forskere, Antidoping Danmark og tidligere topatleter sætter fokus på dopingbekæmpelsen i international topsport.

44

Kommunal Af Kim Rosenkilde

Redaktør, Altinget Kommunal

1. Kan kommunerne løse klimakrisen?

Fredag 12:00-13:00 / Arrangør: Københavns Universitet

3. Nærhospitaler – styrker de sundheden?

Lørdag 11:30-12:00 / Arrangør: Sundhedsstyrelsen De kommende nærhospitaler skal bringe sundhedstilbud tættere på de borgere, der har langt til akutsygehuset. Men er vi i virkeligheden ved at genindføre de tidligere kommunehospitaler?

Kultur / Udvikling Af Christina Houlind

Redaktør, Altinget Kultur og Altinget Udvikling

1. Er der plads til kunst i krisetid?

Torsdag 13:45-15:00 / Arrangør: Ny Carlsbergfondet Hvad skal vi med kunsten i krisesamfundet? Et godt spørgsmål, der lige nu er mere relevant end nogensinde.

2. Fælles om verden Torsdag 14:00–14:45 / Arrangør: Dansk Industri Hvilken rolle spiller erhvervslivets i implementeringen af den udviklingspolitiske strategi? Spændende og lidt overset emne på udviklingsområdet.

3. Beskyldt for landsforræderi Torsdag 14:00–14:50 / Arrangør: Weekendavisen Claus Hjort Frederiksen taler om FE-sagen og sigtelsen for landsforræderi med Hans Mortensen. Det vil man jo bare virkelig gerne høre.

Miljø Af Hjalte T. H. Kragesteen Redaktør, Altinget Miljø

1. Hvordan finder vi plads til både natur og klima?

Fredag 10:30–11:00 / Arrangør: Green Power Denmark Vigtig debat om, hvordan vi får plads til både vindmøller, naturskov og hasselmus i fremtidens grønne Danmark.

2. Naturnationalparkerne i Danmark – hvad er op og ned?

Torsdag 13:30–14:30 / Arrangør: NaTour / Naturmødet / Hjørring Kommune

Debat om naturnationalparkerne i Danmark – vi bliver klogere på hvad, hvor, hvornår og hvor meget?

3. Verdens grønneste landbrugsland?

Torsdag 15:15–16:00 / Arrangør Landbrug & Fødevarer Kan man både være verdens bedste landbrugsland og verdens grønneste?

Sundhed Af Signe Løntoft

Redaktør, Altinget Sundhed

1. Når bølgerne går højt – myndighederne og pressen under covid Torsdag 12:30–13:15 / Arrangør: Statens Serum Institut Blev fagligheden for politiseret, eller lykkedes folkeoplysningen under corona? Det skal de to corona-generaler Søren Brostrøm og Henrik Ullum forholde sig til, i et panel med nyhedschef Jacob Kwon, TV2.

2. Mental sundhed – samarbejde på tværs Fredag 10:30-11:20 / Arrangør: Københavns Universitet Danskernes mentale sundhed er i frit fald, men forskningen begynder at have nogle bud på, hvad der beskytter mod alvorlig mistrivsel. I denne debat diskuterer panelet, hvordan man kan omsætte viden fra forskning til konkret policy.

3. Er døden altid en tragedie?

Lørdag 10:45–11:30 / Arrangør: Folkekirken Hvorfor må vi ikke dø mere? Sådan spurgte overlæge Morten Ziebel i januar i et debatindlæg i Altinget, og kickstartede dermed en debat om sundhedsvæsenets forhold til døden. Lørdag er der mulighed for at møde ham i et panel, der også rummer hospitalspræst Lotte Blicher Mørk og Bertel Haarder (V).

Uddannelse Af Andreas Wind

Redaktør, Altinget Uddannelse

1. ”Den store ordførerdebat” Fredag 10:30-11:30 / Arrangør: Danske Skoleelever Bliv opdateret på partiernes positioner og prioriteringer, når Folketingets undervisningsordførere tager diskussionen om fremtiden grundskole.

2. Uddannelsesløvernes hule Fredag 14:00-14:45 / Danske Professionshøjskoler Hvordan sælger man bedst idéen om en fremtid som lærer?

En standupper, en lærer og en rektor pitcher læreruddannelsen for en flok unge løver.

Verdensmål Af Rasmus Raun Westh

Redaktør, Altinget Verdensmål

1. Husk at #UNmute, hvis vi skal nå Verdensmålene Fredag 15:00-15:45 / Arrangør: Globalt Fokus & Udenrigsministeriet Selv FN blev tvunget til at arbejde hjemme under pandemien. Pludselig fik langt flere mennesker og civilsamfundsorganisationer mulighed for at deltage, da landene skulle til midtvejseksamen i verdensmål. Hør hvordan i Verdensmålenes Telt.

2. Den oversete biodiversitetskrise – hvad gør vi?

Lørdag 14:15-15 / Arrangør: Forsikring & Pension Solskinsøen er vel et godt sted at spørge sig selv – og pensionskasser og biavlere – hvad vi skal gøre for at løse biodiversitetskrisen. Lars Trier Mogensen styrer debatten.

3. Prøv en fodlænke Fredag 13:00-14:00 / Arrangør: Kriminalforsorgen For journalister og politiske nørder en unik mulighed for at føle, hvordan det er at være i Inger Støjberg eller Henrik Qvortrups sko, når de skal bære den ekstra vægt.

Ældre Af Karl Emil Frost

Redaktør, Altinget Ældre

1. Det nye sort i ældreplejen: Små faste teams Torsdag 13:15-14:00 / Arrangør: FOA S-regeringen slår kraftigt til lyd for flere små og selvstyrende teams i ældreplejen. Hør Haderslev Kommunes konkrete erfaringer og eksperters indspark.

2. Tryg ældrepleje Torsdag 16:00-16:45 / Arrangør: Styrelsen for Patientsikkerhed Ældre har ret til tryg pleje og behandling, men hvor går man egentlig hen, når plejen og behandlingen halter?

Styrelsen for Patientsikkerhed guider.

3. Kan Danmark blive verdens bedste land at blive gammel i?

Lørdag 18:30-19:30 / Arrangør: Københavns Universitet Hvordan kan vi styrke ældreplejen, samtidig med at antallet af plejekrævende ældre stiger markant? Fire aldringsforskere giver deres bud.

3. Uddannelsessnobberi Torsdag 11:00-12:00 / Arrangør: Fødevareforbundet NNF Synes vi som samfund, at det er finere at få en universitetsuddannelse? Vi kommer til at mangle fag- og ufaglærte, og hvordan vendes den udvikling?

45

Hvor og hvornår?

Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm. I år bliver det afholdt fra 16. til 19. juni.

-

Vidste du, at

… der kun er 37 kilometer til Sverige og knap 90 kilometer til Rügen i Tyskland, mens den nærmeste danske kyst er Møns Klint, som ligger 135 kilometer væk?

-

Tilbage efter corona

Det er første gang siden 2019, at Folkemødet bliver afholdt i sin klassiske form. I 2020 var det aflyst på grund af corona, og i 2021 blev det afholdt i en tilpasset, virtuel version, hvor en del af arrangementerne blev afholdt og livestreamet fra Altingets gård i København.

46

Af Altinget research

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

-

Folkemødet 2021 i TV

Knap 900.000 fulgte med i Folkemødet fra 17. til 19. juni på TV 2­News, hvor partiledertaler, interviews med partiledere, Folkemødets åbning og afslutning og News-programmet News & Co. blev sendt fra Folkemødet hovedscene.

Europæiske demokratifestivaler

Ni forskellige festivaler er en del af Democracy Festival Associa­ tion, som Folkemødet også er medlem af. Det er en europæisk sammenslutning – og foruden Bornholm afholdes folkemøder i Island, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Belgien.

-

Folkeregn

36,7 millimeter regn ramte Bornholm i løbet af uge 24 i 2019, hvilket gjorde det til det vådeste Folkemøde til dato. Især lørdag aften var hårdt ramt, hvor torden- og regnvejr betød, at størstedelen af arrangementerne måtte aflyses.

-

Med båd til Bornholm

Fem timer og 30 minutter tager turen med færge fra København til Rønne. Er man nået til Sverige, kan turen klares på en en time og 20 minutter fra Ystad.

-

Vidste du, at

… Bertel Haarder har fået en vej opkaldt efter sig i Allinge?

Svensk inspiration

Det danske folkemøde er udviklet efter svensk forbillede. Den svenske Almedalsveckan, som finder sted på Gotland i juli, blev afholdt første gang i 1968 – inspireret af Oluf Palmes sommertaler i parkområdet Almedalen i Visby.

-

DM i debat

Siden 2011 har Politiken og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) afholdt DM i debat på Folkemødet. Vinderne fra de forskellige år er: • 2011: Peter Hummelgaard (DSU).

• 2012: Gry Möger Poulsen (SFU).

• 2013: Morten Dahlin (VU).

• 2014: Morten Ryom (EEO).

• 2015: Lawand Hiwa Namo (Politikens Debattør- og kritikerskole).

• 2016: Alex Vanopslagh (LAU).

• 2017: Andreas Weidinger (KU).

• 2018: Nanna Bonde (SFU).

• 2019: Frederik Vad Nielsen (DSU).

• 2020: Sofie Lippert Troelsen (SFU).

• 2021: Frederik Valdemar Brøndahl Enevoldsen (FH Ungdom).

Kilde: DMI / Folkemoedet.dk

TEMA: Folkemøde 2022

Fakta om Folkemødet

Deltagere på Folkemødet

Fra 2011-2019 voksede Folkemødet hvert eneste år. I 2019 deltog 114.000 fra torsdag til søndag.

28 procent af deltagerne var på Folkemødet for første gang.

Vidste du, at

… at der i alt 235 kilometer cykelstier på Bornholm?

-

Dialogprisen

120.000 110.000 100.000 90.000 80.000

Siden 2013 er Dialogprisen blev uddelt til årets mest lyttende og dialogsøgende politiker på baggrund af stemmer fra Folkemødets deltagere. Alle vinderne er:

Folkemøde eller festival for eliten?

På det seneste klassiske Folkemøde i 2019 var 60 procent af deltagerne private borgere. Til sammenligning udgjorde politikerne to procent, professionelle deltagere 28 procent, mens en procent repræsenterede medierne. De sidste 11 procent bestod af frivillige ildsjæle.

70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

-

Antal arrangementer

På det første folkemøde i 2011 blev der afholdt 250 arrangementer af 72 forskellige aktører. I 2019 stod mere end 1200 aktører bag 2.997 arrangementer. I 2021, hvor Folkemødet stod i coronaens tegn, var der i alt 466 arrangementer.

3.500 3.000 2.500

• 2021: Aaja Chemnitz Larsen (IA) • 2019: Christina Krzyrosiak Hansen (S) • 2018: Jacob Mark (SF) • 2017: Liselott Blixt (DF, nu UFP) • 2016: Uffe Elbæk (ALT, nu FG) • 2015: Ida Auken (R, nu S) • 2014: Pia Olsen Dyhr (SF) • 2013: Esben Lunde Larsen (V).

De nominerede i 2022: • Europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF) • Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Christopher Røhl (R) • Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør • Folketingsmedlem Marie Bjerre (V) • Marie Stærke (S), borgmester i Køge Kommune

2.000

Vidste du, at

… Bornholm er i alt 588,2 kvadratkilometer, og at den længste strækning i fugleflugt går fra Hammeren til Dueodde og er 40 kilometer?

1.500 1.000 500

-

0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2021

47

TEMA: Folkemødet 2022

E N H U M L E B I I Ø ST E R S Ø E N :

Folkemødets succes har trodset eksperternes logik Af Gitte Skotby-Young Ballenstedt

A Lasse Alfastsen:

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Strategisk direktør, medstifter & partner i partnerskabshuset Krydsfelt, som har bæredygtig kommunikation som et nøgleord. Har stor erfaring med iværksætteri og civilsamfund og har selv været med på Folkemødet på Bornholm fra starten.

48

rrangementer, som man også kunne kalde festival, marked eller noget helt tredje, hedder nu folkemøder.

Hvorfor det? ”Når noget bliver en del af det normale, får man en del af fællesmængden af det oprindelige brand. Det har Bornholm stadig, det er en stor megafon, måske den største platform, vi har med bred folkelig forankring omkring demokrati og løsninger på fremtidens problemer. Det er som festen, man ikke vil gå glip af; den årlige grillfest i beboerforeningen på nationalt plan. Man kan ikke overføre den betydning fra folkemøde-brandet direkte, men man får en vibe, en association til Bornholms folkemøde. Man kan sige, at hvor Roskilde Festival er lykkedes med at skabe en ’orange feeling’, så findes der en særlig stemning fra Bornholm, som mange stadig prøver at overføre til deres eget format.”

Hvad er det for en målgruppe, man appellerer til ved at kalde noget folkemøde? ”Ved at kalde noget et folkemøde, får man primært to typer med: hr. og fru Danmark, som er folk i deres (bedste) tredje alder med tid og ressourcer, og så får man de professionelle, dem der går til djøfstortion.

Der er til gengæld stadig et kæmpe uforløst potentiale i at integrere yngre generationer – fremtidens ledere, medarbejdere og iværksættere – meget mere i planlægning og afvikling af Folkemødet, end man gør i

dag. Nogle, der er lykkedes godt med det, er de festivaler, som henvender sig til en yngre, iværksætter-orienteret og cool målgruppe med Heartland og Tomorrow som de måske mest kendte eksempler.”

Betyder det noget, hvad man kalder sit arrangement? ”Det har stor betydning. Hvis man som nyopstartet gerne vil skabe en følelse af noget bestemt og dermed også, hvem man har mulighed for at tiltrække, både af debattører og publikum. Et godt eksempel er Møns folkemøde, hvor nogle lokale politikere har haft en ambition om at skabe noget med en politisk, demokratisk forankHvor Roskilde Festival er lykkedes ring, som skal smage med at skabe en lidt af det bornholm’orange feeling’, ske. Men til forskel så findes der en fra det bornholmske særlig stemning fra Bornholm, som er der ikke samme mange stadig prøver store kommercielle at overføre til deres interesser i de lokale eget format. folkemøder, som måske derfor reelt er mere folkelige. Så ja, der er en sammenhæng mellem, hvad man kalder det, og hvad det ender med at blive. Men der er også et paradoks og et dilemma i, at når noget udvikler sig og bliver tilpas synligt, så følger de kommercielle interesser, som kan udvande den oprindelige intention.”

Foto: Stine Bidstrup / Ritzau/Scanpix + Pressefoto

Redaktør, Altinget Civilsamfund

Fænomenet og brandet folkemøde har gennem et årti spredt sig som ringe i Østersøen.

Men bliver et arrangement virkelig mere folkeligt af at hedde folkemøde frem for festival eller marked? Altinget har spurgt to eksperter inden for branding og kommunikation.

E

”

Tine AurvigHuggenberger: Selvstændig rådgiver.

Mangeårig direktør i brancheforeningen Kreativitet og Kommunikation og tidligere chef for Public Affairs i PrimeTime Kommunikation – oven på en lang politisk karriere i fagbevægelsen. Fast deltager på Folkemødet.

n af grundprincipperne i kommunikation handler om at man skal vælge sin målgruppe – og at man ikke kan vælge ’alle’ som sin målgruppe. Men på en eller anden måde er det alligevel lykkedes for Folkemødet at henvende sig til alle – så det er eksemplet på det, man ikke kan, og som man alligevel har formået.”

Arrangementer, som man også kunne kalde festival, marked eller noget helt tredje, hedder nu folkemøder. Hvorfor det? ”Folkemøde på Bornholm har vist sig at være et uhyre stærkt og succesfuldt brand.

Når der jævnligt er opstået diskussioner om, hvorvidt det skal flytte rundt i landet, er det jo, fordi det er en kolossal succes.

Navnet indikerer aktivitet og inddragelse, og det er givetvis det signal, man ønsker at sende. Det spinoff er der også andre lokalområder, som ønsker at være en del af. De første år var der mange diskussioner om, at det var dem, der i forvejen mødtes: politikere, journalister og lobbyister, som bare flyttede deres aktiviteter til Bornholm, men det har vist sig overhovedet ikke at være rigtigt. Tværtimod formår Folkemødet at tiltrække alt fra efterskoler til ngo’er og de såkaldt helt almindelige mennesker. Hvornår ser man ellers et telt, hvor der sidder 50 mennesker til en debat om regnbuegræssets forhold i Vadehavet?”

Hvad er det for en målgruppe, man appellerer til ved at kalde noget folkemøde? ”Målgruppen for Folkemødet er jo alle borgere i Danmark. Selvom det nærmest står på første side i alle lærebøger om kommunikation, at det kan man ikke. Men man kalder det netop ikke et politiker- eller et journalistmøde – man sender signalet om, at der er plads til diskussioner og sjove

debatter, åbent for alle og uden kvalifika­ tionskrav. Udfordringen er, at det måske er blevet en lidt rigelig dyr fornøjelse. Det er lykkedes at rumme alt fra de mest marginale, nørdede emner til de store, brede samfundsdebatter. Jeg synes ikke, man giver køb på nogen ved at bruge det brand.”

Hvor lang levetid har Folkemødets brand mon? ”Tilsyneladende har danskerne en umættelig trang til at debattere og deltage i alle mulige drøftelser. Vi har en hel tv-kanal, TV2news, som er politik 24/7, og der er ikke noget, der tyder på, at danskernes mætningspunkt er Hvornår ser man nået, når det handler ellers et telt, om noget, de selv kan hvor der sidder deltage i. Men hvis 50 mennesker til en debat om det skal blive ved med regnbuegræssets at være succesfuldt, forhold i Vadehavet? skal man nok holde fast i, at der skal være ægte interaktion mellem dem, der deltager og dem, der står på scenen.”

Betyder det noget, hvad man kalder sit arrangement? ”Ord betyder noget. Det sender et signal om indholdet, og hvem du gerne vil nå med dit arrangement. Ordet ’marked’ indikerer for mig for eksempel, at man har noget, der skal sælges. Det er der ikke tale om til folkemøder; tværtimod handler det om, at vi bliver klogere og gensidigt inspirere hinanden. Hvis man siger festival – altså det er min tolkning – vil det givetvis opfattes som mindre seriøst. Som i at der er mange stegte pølser og bands – og det findes jo også på folkemødet, men der er også alt det andet.”

49

TEMA: Folkemødet 2022

Af Gitte Skotby-Young Ballenstedt Redaktør, Altinget Civilsamfund

”Til et folkemøde er magten tvunget til at forklare sig selv” Madens Folkemøde på Lolland har hægtet sig på folkemøde-bølgen.

Men til forskel fra det Bornholmske folkemøde på en måde, hvor de store ikke må fylde mere end de små.

50

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

A

llerede med parolen ’Vi taler med mad i munden’ viser Madens Folkemøde, at der ligger mange overvejelser bag, hvorfor det to dage lange arrangement på Lolland i starten af juni hedder et folkemøde.

Kasper Fogh Hansen, bestyrelsesformand for Madens Folkemøde, er nemlig kæmpe fan af at ”samle mennesker om samtaler i stedet for underholdning”. Og han erklærer dermed sin dybe respekt og beundring for de oprindelige ambitioner bag det første danske folkemøde på Bornholm. ”Hvis vi kun var interesserede i folk, der skulle handle, så havde vi kaldt det en messe.

Og hvis vi kun var interesserede i beslutningstagere, så havde det været en konference,” oplister han.

51

TEMA: Folkemødet 2022 S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Madens Folkemøde foregår over to dage på Engestofte Gods på Lolland, og handler om at dele viden, holdninger og madglæde.

I år foregår det 3.- 4. juni.

52

Så hvad er det, et folkemøde kan? ”Et folkemøde har i sig den indbyggede kvalitet, at det samler dem, der træffer beslutninger, med dem, beslutningerne har betydning for.

Det stiller dem til ansvar på en måde, som medierne ikke kan. Du kan som forbruger og producent ikke stille politikerne et spørgsmål i Berlingeren, men du kan møde op på folkemøde og stille et spørgsmål og få svar. Til et folkemøde er magten tvunget til at forklare sig selv.”

Hvem er det især, I gerne vil tiltrække med det brand? ”Vi vil gerne være åbne over for at blande alle de dimensioner, der er i at lave mad: den kommercielle virkelighed, hvad enten det er på en mark, på en restaurant eller i et skolekøkken, med den politiske, den miljømæssig den kulturmæssige. Alle de mennesker, der er involverede, skal kunne blande sig i samtalen. Ordet demokrati bliver måske misbrugt lidt nogle gange – for det er jo ikke en ukvalificeret samtale, men debatter formet af folk med en særlig indsigt. Det handler netop ikke kun om at sælge nogle nye

snegle eller tjene penge på gastroturisme – fordi tingene hænger sammen.

Jeg har altid været interesseret i mad, men på et tidspunkt var det ikke nok bare at spise maden. Jeg begyndte også at interessere mig for, hvorfor vi kun har de æblesorter, vi har, hvor er alle de andre henne? Og hvordan er forholdene egentlig for de fisk og skaldyr i havet, som vi gerne vil spise? Vi vil vise den sammenhæng som en totaloplevelse. Hvor man selvfølgelig også skal kunne smage de forandringer, vi taler om – hvis vi vil have folk til at spise flere blæksprutter, skal man selvfølgelig kunne spise dem.”

Er der ting, I gør anderledes end det bornholmske folkemøde? ”Ja. Lige så stor fan jeg er, lige så meget synes jeg, at nogle ting er gået galt. Det er ødelæggende, at det er blevet så dyrt for de små, at de store kommer til at fylde så meget. Så vores princip er, at de store ikke må fylde mere end de små – sagt på en anden måde, at hvis man står på Fyn og laver grubelagrede oste og kommer med sin ost under armen, så skal man ikke stå som en lille mand i et hjørne klemt

af de store virksomheder. Derfor kuraterer vi vores program, så det ikke er åbent for alle, der vil betale, og man ikke kan holde et markedsførings­ arrangement. Vi har fået attraktive tilbud fra nogle store spillere, men vi har sagt nej. Og så har vi også det princip, at man ikke kan holde en debat med nogen, man er enige med.”

Betyder det, at du synes, Folkemødet på Bornholm er blevet for stort og for kommercielt? ”Det er først og fremmest en kæmpe ros til Folkemødet, at man har lavet noget, der var brug for, noget folk havde lyst til og som samlede mennesker, der ellers var uenige. Men måske blev det også meget stort. Og fordi det er blevet så stor en succes, er der sket denne her udkrystallisering i andre folkemøder. Simpelthen fordi presset er blevet så stort på de folk, som mange er interesserede i. Og der skal jo ikke kun være én måde at gøre det på. Jeg tror både, at Folkemødet på Bornholm og de andre folkemøder bliver bedre af at lære af hinanden.

Det er jo ikke et koncept, som nogen har patent på.”

Naturmødet

Political Festival of Europe

19.-21. maj

25.-28. august

I slutningen af maj afholdes Naturmødet 2022 i Hirtshals. Årets nationale folkemøde om og i naturen faciliterer naturdebatter og naturoplevelser, hvor deltagernes syn på naturen bliver udfordret.

Over fire dage fejres ‘Det Europæiske Folkemøde’ i Mariager. Folkemødet faciliterer politiske og samfundsmæssige debatter om Europa, fejrer europæisk historie og kulturarv og arbejder for værdier som demokrati og europæisk sammenhold.

Alternative

folkemøder

Skivemødet 21.-22. maj

Klimafolkemødet

Over to dage i maj sætter Skivemødet fokus på ’Et Danmark i Balance’ gennem debatter om det gode liv, der leves uden for de store byer. På Skivemødet præsenteres deltagerne for nye initiativer inden for erhverv, bæredygtighed, kultur og oplevelser i Midt- og Vestjylland.

1.-3. september

Madens Folkemøde 3.-4. juni

I løbet af to dage byder Madens Folkemøde på debatter, smagninger, foredrag, workshops og meget mere i de grønne områder på Engestofte Gods.

Arrangementet sætter særligt fokus på den grønne omstilling af madkulturen og bæredygtige fødevaresystemer.

Folkemøde Møn: Provinsens folkemøde 19.-20. august

Provinsens Folkemøde danner rammerne for diskussion og debat om det gode liv for alle aldre i provinsen. Folkemødet har en ambition om at inddrage og engagere borgerne i civilsamfundet og skabe dialog om den måde, de sociale, økonomiske og politiske mekanismer fungerer på.

Kulturmødet Mors 2022 25.-27. august

Klimafolkemødet i Middelfart sætter klimaet på dagsordenen. Under overskriften ’klimahandling sammen’ har folkemødet som mål at inspirere beslutningstagere, virksomheder, organisatio­ ner og borgere til at sætte klimaudfordringen på dagsordenen og skabe fælles løsninger.

Ungdommens Folkemøde 7.-8. september

Ungdommens Folkemøde giver den danske ungdom rum for demokratisk udfoldelse og udvikling. Folkemødets ambi­ tion er at være bindeleddet mellem unge og beslutningstagere. Gennem workshops, sceneindslag og dialog forsøger Ungdommens Folkemøde at styrke den demokratiske selvtillid hos ungdommen.

Energiens Folkemøde 15.-16. september

Energiens Folkemøde har som mål at engagere borgerne i debatten om retningen for udviklingen i energi, miljø og klima.

Det er en debat, som skal udfolde sig mellem borgere, virksomheder, politikere og mange flere. I år har folkemødet særligt fokus på virksomhedernes fremtidige behov for kompetencer, uddannelse og jobskabelse.

Med udgangspunkt i tanken om, at kunsten og kulturen gør os klogere på verden og giver os inspiration til at gentænke løsninger på fremtidens udfordringer, inviterer Kulturmødet Mors til diskussion om kunst og kulturs betydning for samfundet, fællesskaberne og fremtiden.

53

Q and A

Visionen var at tage temperaturen på Danmark, både folkeligt, kulturelt, politisk og økonomisk. At skabe et frirum uden for hverdagens larm med plads til fordybelse, nysgerrighed og inspirerende demokratisk debat. ”Deltagerne er med på en ø-lejr, hvor de ikke kan slippe væk. Og det er det, der er en sund, demokratisk øvelse,” lød det dengang fra Bertel Haarder.

Men har Folkemødet fundet sit ideelle format? Er det virkelig blevet det oprør mod politikerlede og polemisk debat, som det var tanken, eller er det nærmere endt som et medieteater uden politisk substans? Og er arrangementet virkelig folkeligt – eller er der noget om snakken, når onde tunger omtaler det som ”djøfstortion”?

Er Folkemødet virkelig blevet det oprør mod politikerlede og polemisk debat, som det var tanken, eller er det endt som et medieteater uden politisk substans? Altinget har mødt Folkemødets godfather til en snak om elite-bashing og politikere på slap line. ”I Folketinget gælder det om at tælle til 90 – hvis man har flertal, har man ret.

Her i Allinge gælder det om at give den bedste inspiration.”

Sådan faldt ordene, da Bertel Haarder (V) stod fadder til det allerførste folkemøde på Bornholm i 2011.

Af Martin Mauricio Debatredaktør, Altinget

54

Inspireret af sin tur til den svenske demokrati-­og politikfestival ’Almedalsveckan’ på Gotland havde han som daværende indenrigs- og sundhedsminister indledt et større lobbyarbejde for at skabe en dansk pendant i den bornholmske havneby Allinge.

9 Er du som politiker anderledes, end du plejer at være, når du er på Folkemødet? x ”Jeg er mere på slap line, end jeg ville være i folketingsgruppen eller i Folke-

Q&A Serien Nye bøger og nye debatter kalder på gode spørgsmål. Hver måned bringer Altinget Magasin et interview med en aktuel stemme i samfundsdebatten.

Foto: Emilie Lærke / Ritzau Scanpix

Bertel Haarder

9 Er Folkemødet endt, som du håbede for ti år siden? x ”Det er blevet præcis det, jeg ønskede, det skulle være: en blanding af en sommerhøjskole, en Roskilde Festival og et politikerdyreskue, hvor man kan se girafferne, som kan tale mere frit, end de plejer. Og netop i den rækkefølge.” ”Det er især en sommerhøjskole, men det har festlige elementer, som leder tankerne over på en Roskilde Festival. Og så åbner det for, at borgerne kan møde alle de politiske koryfæer på gaden i Allinge.”

tingssalen. Det er jeg på den måde, at jeg virkelig kan være mig selv og sige nøjagtig det, jeg inderst inde mener.” ”Det kan man ikke altid, hvis man for eksempel er ordfører. Der skal man følge partiets linje. Men den slags behøver man ikke at tænke på, når man er på Folkemødet.”

9 Så det, der sker på Folkemødet, bliver på Folkemødet? x ”Ja, der er et frirum, hvor også pressen accepterer, at vi politikere er mere på slap line, end vi plejer at være. Det betyder, at man får en bedre debat. Ofte består politiske debatter af, at man fremhæver sit eget partiprogram og sine egne synspunkter uden at lytte særligt meget til, hvad de andre siger. Men på Folkemødet hersker en højskolestemning, hvor man ikke møder op for ’at klare sig’, men for at blive klogere. Det er en meget vigtig forskel.”

9 Hvilken betydning mener du, at Folkemødet har i dag? x ”Folkemødet er blevet et vigtigt og varigt element i det danske folkestyre.

Det har været tiltrængt, fordi partierne er svækkede, og tilslutningen til politiske møder generelt er svækket.” ”Samtidig er valgkampene blevet dødssyge, fordi vi har fået alt for mange partier. Det er ikke til at holde ud at høre på. Set i den situation er det velgørende at komme til Folkemødet.”

9 Folkemødet er blevet beskyldt for at være en fest for eliten snarere end et folkeligt arrangement. Hvad tænker du om den kritik? x ”Når der i løbet af de fire dage kommer mere end 100.000 mennesker, skal man ikke påstå, at det udelukkende er et arrangement for eliten. Så stor er den danske elite slet ikke.”

9 Så der er ikke noget om snakken, når Folkemødet bliver omtalt som ”djøfstortion”? x ”Den kritik er rent nonsens. Hvis man betragter djøfere som dem, der sidder i toppen af ministerierne og organisationerne, er det netop til gavn for alle parter, at de mødes. Og hvis de ikke er lobbyister, så betaler de jo selv omkostningerne for at deltage på Folkemødet, og det er faktisk ret dyrt.”

9 Men burde man ikke være ærlig om, at Folkemødet afholdes på nogle økonomiske præmisser, der primært tilgodeser eliten? x ”Men undskyld mig, er der 100.000 mennesker i Danmark, der tilhører eliten? Det er jo det rene vrøvl.” ”Når man går rundt på Folkemødet, møder man for eksempel grundtvigianernes telt, det nordiske telt, sydslesvigernes telt og alle højskolernes telte, hvor en masse unge højskoleelever for eksempel sælger mad. Så jeg kan overhovedet ikke

genkende, at det skulle være et arrangement for eliten.” ”Hvis der så skulle være et møde arrangeret af Dansk Industri eller FH, som har en del af eliten med i panelet eller blandt tilhørerne, hvad er der så overhovedet galt i det? Det er da kun godt, at eliten bruger deres tid på åben og folkelig debat. Normalt sidder de buret inde i deres glasbure, men på Folkemødet kan hvem som helst komme og lytte, spørge og sige noget til hovedet af dem.”

9 Det er det første ”rigtige” Folkemøde i to år. Er der et arrangement, du glæder dig særlig meget til? x ”Jeg glæder mig særligt til sang med Søren Pind, hvor vi synger med 1.500 deltagere i Danchells Have. Her er det mig, der laver sanghæftet, og det er meget blandet med både sange fra højskolesangbogen, Giro 413 og grand prix-melodier.”

9 Du er selv en habil og flittig sangskriver. Har du skrevet en sang til arrangementet? x ”Jeg har netop revideret en sang, der skal bruges til lejligheden. Det er en Europa-hymne revideret i lyset af krigen i Ukraine til melodien fra Jutlandia, som jo er en fantastisk sang. Budskabet bliver, at nu er sammenholdet i Europa vigtigere end nogensinde. Vi skal sige nej til Putin og lærer af det, der er sket.”

BERTEL HAARDER • Født 1944 på Rønshoved Højskole.

• Kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet.

• Valgt ind i Folketinget for Venstre første gang i 1975.

Har siddet i Folketinget i 42 år.

• Medlem af Europa-Parlamentet fra 1994 til 2001.

• Tidligere minister for ni forskellige fagområder og tidligere næstformand i Folketinget.

• Gift med Birgitte Haarder.

Parret har fire børn.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

9 Har du selv oplevet at møde borgere på Folkemødet, som har forandret dit syn på noget? x ”Ja. Flere gange. Som undervisningsminister og senere kulturminister fik jeg rigtig meget inspiration fra samtaler, jeg havde på Folkemødet.” ”Jeg husker for eksempel en debat ombord på kutteren Samka. Den handlede om foreningslivet, og her blev jeg for alvor klar over, hvor meget foreningslivet er plaget af bureaukrati, polititilladelser og alt muligt, man ikke må på grund af GDPR. Det førte til, at jeg satte gang i et arbejde for at løse den problematik.

Og da vi var i opposition stillede jeg et meget omfattende forslag om foreningsdanmark, som var direkte inspireret af samtalen på kutteren i Allinge Havn.”

9 De uformelle rammer giver også mulighed for at konfrontere politikerne, hvis man er utilfreds.

Har du selv oplevet det? x ”Ja. På det allerførste folkemøde var jeg indenrigsminister, og dermed var jeg ansvarlig for deponering af atomaffald. Et udvalg i Folketinget havde kort forinden udpeget Bornholm som ét ud af syv mulige placeringer for den lille smule atomaffald, som Danmark har. Og her blev jeg virkelig angrebet af nogle bornholmere, der nærmest overfaldt mig.” ”Det var ikke mig, der havde foreslået det. Og det var noget, Folketinget havde vedtaget enstemmigt. Men de var helt uforsonlige, og det var faktisk meget ubehageligt. Men i sådan en situation må man jo svare for sig – og det gjorde jeg bestemt også.”

55

56

Foto: Arthur J. Cammelbeeck / Altinget

Af Daniel Bue Lauritzen Redaktør, Altinget Transport

”Så meget er der heller ikke at savne ved dansk politik” Da Karsten Lauritzen skulle være far for første gang, skiftede han Christiansborg ud med et topjob i dansk erhvervsliv. Nu advarer han fra sin nye position om tidens selfiepolitik og et stigende tempo på gangene.

K

gen af de nordjyske vælgere og en krævende toppost på Christiansborg endnu vanskeligere at kombinere. ”Når der er 500 kilometer til ens valgkreds, skal man derop for at kunne repræsentere dem. Det kunne jeg ikke rumme i det familieliv, jeg gerne ville leve. Det ville alle være utilfredse med, og jeg ville gå ned med stress over det. Det ville jeg hverken udsætte vælgerne, min familie eller mig selv for,” siger Karsten Lauritzen. Derfor blev 1. februar umiddelbart et endegyldigt punktum for Karsten Lauritzens politiske karriere.

Selvom Jakob Ellemann-Jensen har gjort det klart, at døren altid står åben for ham, forventer han nemlig ikke at vende tilbage til den hverdag, som han har viet størstedelen af sine vågne timer til, siden han som stor dreng begyndte at interessere sig for politik.

Tårnhøjt tempo En af de ting i det politiske arbejde, som Karsten Lauritzen ikke ser tilbage på med stor glæde, er det pres, som parlamentarikerne udsætter sig selv og hinanden for, når der forhandles i næsten alle døgnets timer. Gennem sine år på Christiansborg har han oplevet, hvordan politik i stadig højere grad handler om nemme budskaber, der kan sælges til vælgerne på sociale medier.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

arsten Lauritzen er ved at gå forkert og må ty til hjælp fra journalisten, mens han viser vej til det til lejligheden reserverede mødelokale i Industriens Hus. Den tidligere toppolitiker er stadig ved at finde sig til rette i glashuset ved Rådhuspladsen i København, der har været hans faste arbejdsplads siden 1. februar, hvor han skiftede stillingen som formand for Venstres folketingsgruppe ud med en direktørtitel i DI Transport. Selvom det skete efter 15 år i Folketinget, og selvom Karsten Lauritzen i en alder af blot 38 år allerede har opnået mere end de fleste i dansk politik, var det ikke voldsomt vemodigt for ham at tage afskeden. ”Christiansborg er et fantastisk sted at være, fordi man får enormt meget viden på en lang række områder. Men jeg ved ikke, om jeg savner det. Jeg savner selvfølgelig kollegerne i Venstre. Men så meget er der heller ikke at savne ved dansk politik. Der er flere ting, jeg ikke savner,” siger han.

Karsten Lauritzen havde også længe været klar over, at hans tid i politik ville have en slutdato.

Tidspunktet skulle bare være det rette. Men da DI tidligere på året tilbød ham direktørstillingen, føltes timingen endelig rigtig. Også med tanke på den nært forestående familieforøgelse, der ville gøre pasnin-

57

”Tempoet er blevet helt sindssygt højt, og det bliver bare højere og højere. Samtidig er det blevet det rent kommunikative, der alt for ofte styrer, hvad man som politiker foreslår, mener og beslutter,” siger han.

Det er en bekymrende udvikling, mener han. ”Problemet er, at det sker på bekostning af kerneproduktet. Og det er altså ikke at skrive pressemeddelelser eller opslag på de sociale medier. Det handler om at kvalitetssikre lovgivningen, at lytte til borgere og interessenter, og at give lovforslag en grundig behandling. Det er at komme med gennemarbejdede politiske udspil, hvor man løser samfundets problemer,” siger han.

Men det er vel politikernes eget ansvar, hvordan de prioriterer deres tid. Kan de ikke bare bruge den mere fornuftigt? ”Jeg tror egentlig, at meget få politikere synes, at det er sjovt at tage sel­ fies, hvor man ser sur ud. Men det Jeg tror egentlig, at er ligesom blevet meget få politikere synes, at det er sjovt at normen, fordi tage selfies, hvor man vi lever i en tid, ser sur ud. Men det er hvor vælgerne ligesom blevet normen, fordi vi lever i en tid, hvor belønner det. Og vælgerne belønner det. så er det jo sådan med politikere, at selvom de selvfølgelig leder befolkningen, så løber de også efter folkestemningen, fordi det er sådan, man bliver genvalgt.

Det er ikke en kritik, men bare en konstatering af en udvikling, som ikke er særligt sund for folkestyret.”

Hvad skal man gøre ved det? ”Jeg går stadig og grubler over det. Men nogen skal finde svarene på et tidspunkt, for ellers er jeg noget bekymret for de mennesker, som bliver klemt i stress og dårlige arbejdsvilkår. Og når ting går for stærkt, bliver produktet dårligt. Der går nogle år, fra produktet kommer ud af lovmøllen på Christiansborg, til det rammer sagsbehandlingen i kommunerne. Men jeg tror, at vi vil se resultatet over de kommende år. Der kommer en regning for, at politik går så ekstremt hurtigt.”

Man skyder sig selv i foden En af regningerne for den hurtige og salgbare politik blev ifølge Karsten Lauritzen 58

udskrevet, da regeringen beordrede alle mink aflivet, selvom der ikke var lovhjemmel til det.

Den sag kunne være undgået, hvis politikerne havde haft modet til at slå koldt vand i blodet i stedet for at insistere på at levere hurtige løsninger, mener han. ”Der er selvfølgelig stor efterspørgsel på, at der bliver handlet, når man står i sådan en krisesituation. Men når ting skal gå stærkt, bliver der begået fejl, og så får man truffet mindre kloge beslutninger, end hvis man havde tænkt sig lidt om,” siger han.

Det er også en lærdom, som lobbyisten Karsten Lauritzen håber, at politikerne på Christiansborg har noteret sig.

Han frygter nemlig, at krigen i Ukraine vil udløse lignende fejl.

Hvis politikerne i iveren efter at slippe ud af afhængigheden af import af russisk gas og olie vælger lette løsninger, risikerer de at skabe endnu større problemer for samfundet, mener han. ”Der er en stærk kommunikativ dagsorden og stor efterspørgsel på sanktioner og på at lukke for olie og gas. Men hvis man spørger folk, der ved noget om sanktioner og energipolitik, så vil de advare om, at man let kommer til at skyde sig selv i foden og hjælpe vores modstandere. Så kan vi måske pudse vores glorier, men vi får ikke udrettet det, vi gerne vil,” siger han.

Mere konkret advarer Karsten Lauritzen imod, at politikerne benytter sig af reguleringspisken, der nok kan synes kraftfuld, men som ifølge DI-direktøren ikke vil have den ønskede effekt.

Han tænker specifikt på tiltag såsom bilfrie søndage eller lavere hastighedsgrænser på motorvejene, der vil sænke forbruget af olie og dermed både være en gevinst for klimaet og bidrage til uafhængigheden af Rusland.

Problemet er, at de også vil få store konsekvenser for danskerne. ”Det er ikke virkemidler, der står øverst på mine hylder. Da man indførte bilfrie søndage under oliekrisen, sad de fleste folk alligevel derhjemme om søndagen. I dag er der jo enormt mange mennesker, der arbejder der. Jeg tror ikke, at man skal bilde sig ind, at man kan styre folks adfærd. Det kunne man måske for 20, 30 eller 40 år siden. Men når

man vælger de her kommunikativt lette løsninger, render man typisk ind i en lang række praktiske problemer.”

Der er omvendt folk, der siger, at man er med til at finansiere Putins krigsmaskine, hver gang man tanker sin bil op med benzin eller diesel. Hvorfor tror du ikke, at man kan få danskerne til at acceptere de her virkemidler? ”Det kan man måske, men så skal man italesætte det individuelle ansvar i stedet for at trække statslige løsninger ned over hovedet på folk. Det er en gammeldags måde at lave politik på, som ikke virker i den komplekse og globale verden. Vi lever i en tid, hvor man som politiker skal understøtte en teknologisk og markedsdrevet udvikling og passe på med at gå ind og lave detailregulering, der mindsker forbruget.”

Hvad er det så for greb, man skal finde frem, hvis man vil gøre transportsektoren hurtigere uafhængig af fossile brændsler? ”Man har jo en sum penge til rådighed til at lave forskellige tiltag. Dem skal man bruge på den grønne omstilling, ligesom man har gjort det i landbruget. Det betyder, at jeg faktisk tror på, at det kan lade sig gøre at levere der. Hvis man gerne vil have en grøn omstilling af transportbranchen, så skal man på samme måde erkende, at det koster nogle penge. Man skal lade være med at tro, at man kan gøre det gratis.”

Handler de her Der kommer en regning advarsler for, at politik går så ikke bare ekstremt hurtigt. om, at dine medlemmer bliver ramt, når man vil sænke forbruget af olie? ”Vi bakker op og spiller med på den politiske dagsorden. Men når man træffer meget vidtgående politiske beslutninger, som der kan være behov for i en krisetid, skal man tænke sig godt om. Ellers risikerer man at skyde sig selv i foden.

Man risikerer at generere nogle unødvendige regninger eller få dem placeret et sted, som bliver et kæmpestort politisk problem efterfølgende.”

• • • • • • •

Født 14. oktober 1983 i Løgstør.

Tidligere skatteminister og mangeårigt folketingsmedlem for Venstre.

Formand for Venstres Ungdom i 2005.

Første gang valgt til Folketinget i 2007.

Formand for Venstres folketingsgruppe i 2020.

Opgav sit mandat 31. januar 2022 til fordel for jobbet som direktør i DI Transport.

Er kendt som en åben politiker og har tidligere givet store interviews om blandt andet sexisme, ordblindhed og stress.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

KARSTEN LAURITZEN

59

Hestekrigen

Af Marie Møller Munksgaard Journalist, Altinget

Snart skal både heste og køer leve vildt i 15 udpegede nye naturnationalparker, og det har udløst en “grov” og “ekstrem” debat om rewilding. Uenighederne er ikke til at misforstå, men hvad er det ved rewilding, der vækker så mange følelser i os?

60

Foto: Arthur J. Cammelbeeck / Altinget

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Sådan ser en ko ud, når den er vild. Dyrene skal selv finde føde i området, men har adgang til vand og tilses hver dag, så helt vildt er det måske ikke.

61

M

idt blandt de bølgede bakker på Mols udspiller sig et landsdækkende drama. Hovedrollerne spilles af en række vilde heste, en gruppe vrede dyreaktivister og et hold biologer, der vil genskabe naturen, som den var engang. Og som borgmester i Syddjurs Michael Stegger Jensen (S) siger: “Der er alle følelser involveret. Skuffelse. Også glæde. Det er hele paletten.” Årsagen til alle disse følelser er det, man kalder rewilding, der snart skal indføres i 15 nye naturnationalparker, som regeringen har udpeget.

Det indebærer, at man slipper kontrollen med naturen og lader naturlige processer udspille sig for at udvikle biodiversiteten. Og derfor skal forskellige dyr også sættes fri i naturnationalparkerne og leve vildt – og dermed kun leve af det foder, der findes i området. Naturnationalparkerne er ikke endeligt etableret endnu, men man har alligevel kunnet rette blikket mod Mols for at få en forsmag på, hvad der er i vente. Her har Molslaboratoriet, som tilhører Naturhistorisk Museum, nemlig i nogle år lavet et forskningsprojekt med rewilding, hvor en gruppe køer og heste lever så vildt som muligt uden indblanding fra mennesker.

Siden projektet blev søsat i 2016, er bølgerne gået højt og har været med til at

62

splitte alt fra almene borgere til politikere til forskere om spørgsmålet om rewilding.

Flere kilder beretter om dødstrusler, shitstorms og alvorlige anklager på sociale medier. Holdningerne til rewilding er nemlig mange. Men ét spørgsmål står stadig tilbage ubesvaret: Hvorfor vækker det så mange følelser i folk, når man diskuterer spørgsmålet om rewilding?

“Det er kørt fuldstændig af sporet” For at finde svar på spørgsmålet er jeg taget ud til dramaets omdrejningspunkt.

Der er nu roligt hos Molslaboratoriet denne mandag morgen. Et par brune ponyer trisser rundt og gumler på noget græs i det bakkede landskab, mens forårssolen er ved at stå op. Derfor er det svært at forestille sig, at der få uger forinden måtte rulle politibiler herud for at standse et hold dyreaktivister.

Dyreaktivisterne troppede op med sække fulde af hø, som blev kastet ud til hestene med klapsalver i baggrunden, mens en kvinde strakte sig ud på jorden for at fodre et æble til en af hestene.

Jeg mødes med en kvinde ved navn Grethe M. Laursen i det bakkede landskab et par uger efter hændelsen. Hun er lokal borger i området og tidligere byrådsmedlem i Syddjurs Kommune for Dansk Folke-

FAKTA Rewilding betyder genforvildning og indebærer, at man slipper kontrollen med naturen for at lade naturlige processer udspille sig så frit som muligt og hermed udvikle biodiversiteten.

Projektet hos Molslaboratoriet indebærer, at en gruppe heste og køer sættes ud for at leve vildt i et afgrænset område.

Dyrene har adgang til vand og tilses hver dag, men skal selv finde føde i området.

parti. Og selvom hun også i den grad er imod rewilding, tager hun klar afstand fra de personer, der vælger at fodre dyrene, som indgår i forskningsprojektet.

Det viser med hendes øjne, at debatten er “kørt fuldstændig af sporet”.

“Da jeg stemplede ind i diskus­ sionen for et år siden, var vi slet ikke nået til det her punkt af grovheder og beskyldninger. Det er fuldstændig eskaleret, og det er en skam,” siger hun. Grethe Laursen begyndte at engagere sig i debatten for omkring et år siden, hvor hun blev medlem af facebookgruppen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn”.

En gruppe, som Dorthe Brauner Jensen står bag. Hun bor ikke selv i Syddjurs, men hun har med sine egne ord “et brændende hjerte for dyrevelfærd”.

Et brændende hjerte, der nu har ledt til, at hun er en ud af fire personer, der er sigtet for hærværk for at fodre heste, som indgår i Molslaboratoriets forskningsprojekt. Hun har svært ved at se, hvordan konflikten kan nedtones, da dyrene i hendes øjne sulter.

“Vi kan ikke gå i dialog med hinanden, fordi vi har alt for forskellige syn på hesten. De ser hesten som et vildt dyr, og vi ser hesten som et tamt dyr.

Og så længe det er sådan, kommer vi ikke nogen vegne.”

Naturelsker eller naiv hestepige?

Det giver god mening, at debatten om rewilding hiver fat i de helt store følelser hos almindelige mennesker, mener Mickey Gjerris, der er lektor i bioetik ved Københavns Universitet. Det rører nemlig ved vores syn på, hvornår dyr har det godt.

“Dyrevelfærd betyder meget for os.

Og når noget er betydningsfuldt for os, har vi det med at have stærke holdninger. Derfor bliver diskussioner som den her meget Det bliver meget polariseret. Enten hurtigt personelsker man naturen lig,” siger han. og hader dyr, eller Bioetikeren også er man en naiv forklarer, at hestepige, der kun går op i hestenes ve debatten har og vel og ikke har drejet sig væk nogen forståelse af fra at handle virkeligheden. om, hvilke - Mickey Gjerris, lektor i bioetik værdier og uenigheder der er på spil, til næsten at være en slags “personhetz” på sociale medier.

“Det bliver meget polariseret. Enten elsker man naturen og hader dyr,

eller også er man en naiv hestepige, der kun går op i hestenes ve og vel og ikke har nogen forståelse af virkeligheden,” siger han. Den oplevelse kan den biolog Morten D.D, der har været ansigtet udadtil på Molslaboratoriets rewilding-projekt, genkende.

“I deres øjne bliver jeg inkarnationen af en, der vil dyrene det ondt, fordi jeg ikke har noget forhold til hestene som individer,” siger han.

En slagmark mellem to natursyn For at forstå, hvorfor synet af vilde dyr i naturen har vækket så mange følelser i folk, slår jeg også et smut forbi en mand, der står midt i stormvejret – nemlig Syddjurs’ borgmester, Michael Stegger Jensen. Som den relativt nyvalgte borgmester siger, “er der nok at se til,” og han lyder en allerede en smule træt i stemmen, da jeg spørger ham, hvorfor debatten omkring rewilding i naturnationalparker er blevet så vild.

“Forandringer vækker altid mange følelser i folk. Og når forandringerne kommer oppefra som i det her tilfælde, vil det automatisk give en eller anden form for trodsreaktion,” siger han.

Spørger man Grethe M. Laursen, mener hun også, at det har haft effekt på den intensiverede debat.

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

63

64

“Jeg synes, at det bliver gjort på en helt forkert måde. Det bliver trukket ned om ørene på os fra nationalt niveau uden respekt for lokalområdet og borgerne.”

Og det er ikke kun i Syddjurs Kommune, at borgere har gjort modstand mod de nyligt udpegede naturnationalparker, som miljøminister Lea Wermelin (S) har fastlagt. Også steder som Gribskov og Bidstrup Skov har der været heftig kritik at fornemme. Ifølge Bengt Holst, der er formand for Det Dyreetiske Råd, skyldes den landsdækkende debat, at rewilding sætter to forskellige natursyn på spidsen.

“Det ene fløj bøjer til naturens side, Vi kan ikke gå i dialog hvor alt skal ske med hinanden, fordi vi efter naturens har alt for forskellige syn på hesten. De ser hesten præmisser. Den som et vildt dyr, og vi ser anden fløj ser hesten som et tamt dyr. hesten som et - Dorthe Brauner Jensen, husdyr, der nærstifter af facebookgrupmest er en del af pen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn” familien. Derfor bliver italesættelsen af rewilding enormt farlig, fordi de to natursyn clasher med hinanden.”

Det bliver det også en svær opgave at gøre alle glade, anerkender Michael Stegger Jensen i Syddjurs. Men han er klar til at give det et forsøg.

“Jeg forsøger at gøre det til min opgave at forme den beslutning, der er truffet på nationalt niveau, sådan at den kan passe til vores lokalsamfund.”

og er der overhovedet nogen risiko for, at de skulle få det dårligt, så gør man oprør.”

Han forklarer, at der eksisterer en “disney­ficeret” tilgang til dyr, hvor vi gerne vil sikre, at de lever, som vi selv vil foretrække det. Og derfor vækker det harme, når rewilding bryder med den forestilling.

“Debatten blev afsporet på et tidligt tidspunkt, fordi der blandt andet blev sagt, at dyrene skal leve fuldstændig på naturens præmisser og have lov at dø af sult. Når du italesætter det sådan, er det klart, at det vækker mange følelser i folk,” siger Bengt Holst.

Det kommer heller ikke som nogen overraskelse for Mickey Gjerris, at det er hestens velfærd, som har fået førsteprioritet i rewilding-debatten. Man har nemlig en såkaldt sociozoologisk skala, som inddeler dyr efter, hvor godt vi kan lide dem.

Og her ligger hesten i top sammenlignet med for eksempel grise.

“Heste og grise har de samme kognitive evner. Men fordi vi bedre kan lide heste, går vi mere op i deres velfærd.”

Derudover forklarer han, at der er mange, som oplever at have en “intim og særlig relation” til deres hest.

“Mange har stærke følelser bundet op på deres hest, og derfor føles forestillingen om, at heste kan have det godt uden mennesker, som et angreb mod de personer,” siger han og tilføjer: “Det er jo aldrig rart at mærke, at man godt kan undværes.”

Det intime forhold til hesten Der er særligt ét dyr, jeg er på jagt efter på min udflugt til Mols. Det er nemlig endt med at være hesten, der har taget spotlightet i rewilding-debatten, og hvordan kan det egentlig være?

Bunkerne af hestepærer hist og her på stierne indikerer, at de vilde heste har været vidt omkring, men op ad formiddagen er der ikke mange heste for mig og Grethe M. Laursen at finde. De daglige opslag på diverse Facebook-grupper giver mig dog rigelig indsigt i, hvor passionerede folk er omkring hestenes ve og vel. Ifølge Bengt Holst er der en god grund til, at det især er hesten, der er i fokus, når man snakker rewilding.

“Vi føler, at vi har et meget tæt forhold til heste. De er næsten en del af familien,

Kampen om at vinde har trumfet Selvom debattens omdrejningspunkt er de vilde heste, der trisser rundt ude i virkeligheden på store naturarealer, går det nu hurtigt op for mig, at det ikke er her, man skal vende blikket hen for at forstå rewilding-debatten. Jeg har nemlig forud for mit besøg hos Molslaboratoriet meldt mig ind i en række Facebook-grupper, og det er faktisk her, alt dramaet udspiller sig. De daglige opslag med billeder af hestene, underskriftindsamlinger og politianmeldelser sætter en fed streg under rewilding-kampens­­­ forskellige fløje.

Og mens de kæmper hver deres kamp i adskilte Facebook-­grupper, stikker en kommentar ud: “Hvor er det dog trist, at debatten er kommet dertil, hvor formålet er ‘at give de

andre baghjul’. Det handler om at vinde ‘kampen’ med fare for, at natur og dyr bliver taberne.”

Og det gør også Grethe M. Laursen trist at tænke på, da hun går rundt på stierne hos Molslaboratoriet. For mens hun ikke vil give afkald på sin ambition om at stoppe rewilding-projektet på Mols, ville hun ønske, at de forskellige parter “kunne respektere hinanden og tage dialogen”.

Hun har selv ad flere omgange snakket i telefon med Bo Skaarup, der er direktør for Molslaboratoriet, hvor de har vendt deres uenigheder.

“Selvom jeg er rasende over den måde, de behandler dyrene, er jeg nødt til at respektere deres arbejde. Jeg sætter meget pris på, at vi stadig kan respektere hinanden.”

Hun frygter dog, at det bliver svært at åbne op for samme dialog på et bredere niveau.

“Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre ved det her. Bo og jeg har flere gange overvejet, om vi skal invitere folk til et møde,” siger hun og tilføjer: “Men det ville bare ende i kaos.”

Spørger man Bengt Holst, vil det også tage nogle år, før man kan forvente at se en mere sober debat om rewilding.

“Det må være ved eksemplets magt, at den her debat falder til ro, når man om nogle år kan vise frem, at det faktisk kommer til at foregå under fine omstændigheder.”

Og da vi er på vej væk fra Molslaboratoriet med Grethe M. Laursen, begynder effekten af at “slippe naturen fri” at vise sig, da en knaldgul sommerfugl flyver forbi.

“Se, det er en citronsommerfugl,” siger Grethe og følger den med blikket.

“Den er meget særlig for det her område.”

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Molslaboratoriet begyndte deres rewilding-projekt i 2016, som indebærer at en gruppe særligt robuste heste og køer lever så vildt som muligt i et afgrænset område i Mols Bjerge. Snart skal forskellige dyr, herunder heste, leve vildt i 15 nye naturnationalparker. Det har fået dyreaktivister til at gøre oprør på blandt andet Facebook og andre sociale medier.

65

Skrivebordet

A N B E FA L I N G E R Hver måned fortæller Altingets politiske redaktør, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

FILM:

Jeg genså – måske for 450. gang – Thirteen Days for et par weekender siden. Og Kevins Costners film om Kennedy og Cubakrisen er stadig alle politicos yndlingsfilm. Det centrale drama er mindre konfrontationen mellem USA og Sovjetunionen som magtkampen mellem det politiske niveau og militæret i den amerikanske regering. Man siger, at krig er fortsættelsen af politik med andre midler, men så er spørgsmålet, hvornår man går i krig, per definition en indre strid mellem generaler og præsidenter. Og det er, da Kennedy og hans folk indser, at det også forholder sig sådan på den sovjetiske side, at de finder en vej ud af 3. verdenskrig. Og så er Kevin Costner bare en skuespiller af fineste karat. Ja, han er en arbejdsmand, der også har spillet med i mange dårlige film, men ingen kan som ham inkarnere knudemanden midt i livet, tynget af ansvarets åg og uden sproget til at få de vigtigste ting sagt til dem, han elsker.

Find Thirteen Days på Netflix.

66

Politisk redaktør og podcastvært, Altinget

Af Esben Schjørring

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

A RT I K E L :

Kryptovalutaer? Man læser hele tiden om dem, og mit twitterfeed har været hjemsøgt af Matt Damons reklamer for dem (”Fortune favours the brave”). Men hvad er det egentlig? Det har Emily Stewart skrevet en fed feature om for Vox. Hendes konklusion er, at crypto, som det bare kaldes på engelsk, er en løsning, der leder efter et problem. En digital valuta, der i stedet for af en centralbank er opretholdt af en blockchain, som alle deltagere ejer en (større eller mindre) del af, kan ligne en løsning for befolkninger i meget ustabile økonomier. Men hvis det er det, så er det ikke slået igennem endnu. Til gengæld er det allerede slået fast, at crypto mere end noget andet ligner et avanceret digital hasardspil – bare bakket op af anarkoliberalistiske forestillinger om, at friheden er sikret med en internetforbindelse, en pistol og en 3D-printer.

Find Crypto believers insist this is all worth it. Is it? på vox.com

P O D CA ST :

Det har taget mig noget tid at komme til at elske Ezra Kleins podcast, The Ezra Klein Show. Men hans interview med den amerikanske journalist Matthew Continetti om amerikansk konservatisme og højrefløj er must listen. Continetti, der selv har en fortid som konservativ politisk journalist, har skrevet en formidabel historiebog, der afdækker, hvordan konservatisme og højrefløjspopulisme i USA har været forbundet med og viklet ind i hinanden. Med andre ord: Trump var ikke et brud, bare endnu et kapitel i en lang historie. Continetti bemærker, hvordan europæisk konservatisme er en modreaktion på sociale revolutioner nedefra, altså, forsøg på at forsvare monarkiet eller kirken eller det borgerlige samfund mod omvæltninger fra de mindre privilegerede. Med andre ord er europæisk konservatisme på institutionernes side.

Omvendt er det med amerikansk konservatisme. Som europæisk lytter sidder man og spørger sig selv, om ikke også europæiske borgerlige er på vej til den amerikanske position, hvor konspirationsteorier og ideer om, at statens institutioner kun tilsyneladende er uafhængige, men i virkeligheden agerer på ens politiske modstanderes ordrer, udgør det ideologiske grundlag.

Find Continetti på The Ezra Klein show, hvor du henter dine podcasts.

Anders Fogh Rasmussen fortæller for første gang med egne ord om sin opvækst, og hvad der har formet ham, i dette nærgående selvportræt.

Ude nu

Giver muligheden for med tilbagevirkende kraft at komme tættere på Danmarks statsminister i 00’erne

Meget veloplagt fortalt … fyldt med gode anekdoter

God og opslugende.

Jeg læste den i ét hug

Anders Fogh Rasmussen ... lægger mange lunser ud

POLITIKEN

KRISTELIGT DAGBLAD

BERLINGSKE

JYLLANDS-POSTEN

MÅNEDENS ANMELDELSER

Bøger

Den politiske debat om samfundets indretning foregår ikke kun på nettet, og uden bøger mister vi de dybe analyser og de lange argumenter.

Altinget Magasin har læst de vigtigste politiske bøger lige nu.

9

8

7

6 5

4

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

3

68

2

1

Anders Fogh pynter sig med lånte fjer i skuffende selvbiografi De første seks kapitler i første del af Anders Foghs selvbiografi er svækket af blufærdighed og generthed. De sidste fire kapitler skæmmes af en insisterende og belærende rethaveriskhed, tilmed på et overordentligt tvivlsomt grundlag.

Af Niels Wium Olesen Lektor, Aarhus Universitet, historiker

At træde i karakter Anders Fogh Rasmussen

Foto: Arthur J. Cammelbeeck / Altinget

Gyldendal, 400 sider, udkom 11. maj 2022.

Danske statsministre har tradition for at skrive erindringer eller selvbiografier.

Krag, Hartling, Anker, Schlüter og Nyrup har været der – og alle gjort det godt.

Nu foreligger første af to bind af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens selvbiografi. Bind to udkommer ifølge bogens pressemateriale i 2023.

Fogh Rasmussen har valgt en opdeling mellem de to bind, så første bind med forfatterens egne ord fokuserer på ”de forhold og faktorer i min opvækst, der har formet mig som menneske, dannet mine holdninger og påvirket de beslutninger, jeg senere traf i mit aktive virke som politiker”. Bind to vil omhandle netop den senere tid som aktiv politiker 1977-2014 med statsministerposten og generalsekretærposten i Nato som højdepunkterne.

I det foreliggende bind skal man således kigge længe efter beskrivelser af højspændte historiske episoder i dansk og international politik. Det meste foregår i privatsfæren. Bogen består af ti kapitler med en todelt overskrift, hvor første del er en begrebsliggørelse af kapitlets emne og anden del formes som en ”tak” til navngivne personer eller grupper. De seks første taksigelser går til hjemegnen og dens befolkning, til forældrene, til lærerne i skoletiden, til hustruen Anne-Mette og til deres tre børn. De fire sidste kapitler er kommentarer til dansk og vestlig historie samt begivenheder og personer, der har påvirket forfatteren.

Blufærdigt indblik i det private rum At træde i karakter er en rigtig Anders Fogh-titel. Inspireret af Kierkegaard, selvfølgelig, og med referencer til noget eksistentielt, men også med klang af den stærke vilje, målrettethed og at ”man skal bare tage sig sammen”, som Fogh Rasmussen på godt og ondt er blevet forbundet med i offentligheden.

Titlen er egentlig en præcis varebetegnelse, for det er den proces, bogen formidler. Men med den bestandige insisteren på, at det handler om at sætte sig mål, være vedholdende, arbejde hårdt, tage ansvar og have orden i sagerne, bliver det også lidt ufrivilligt en bekræftelse af offentlighedens stereotype Fogh-billede af den kølige og barske træmand, som forfatteren ellers bogen igennem udfolder stærke bestræbelser for at undslippe ved også at lukke læseren ind i meget private rum.

Man forstår ham egentlig godt. For det stereotype portræt af den kølige og barske træmand, som medierne excellerede i i Fogh Rasmussens statsministertid, var oftest uelskværdigt, nærigt og klichéfyldt.

Selvfølgelig vil han gerne tegne et andet billede, og man efterlades som sådan ikke i tvivl om, at Fogh Rasmussen er meget glad for sin kone og sine børn og børnebørn.

Man bliver derfor glad på hans vegne.

Men vi kommer på den anden side ikke langt ind i de private rum, for forfatteren er tydeligvis også blufærdig og formår ikke at gøre stoffet interessant. Det forbliver en anekdotisk fortælling over næsten 100 sider af en næsten almindelig dansk middelklassefamilies historie, hvis mest interessante egenskab er, at familiefaren er fremtrædende politiker – men det er netop den attribut, der udelades i dette bind.

Charmerende portræt af forældrene Mere vellykket er kapitlet om forældrene.

Dels fordi kapitlet i kraft af forældrenes engagement i Venstre og det lokale foreningsliv i og omkring Hvidding i Midtjylland tegner et charmerende portræt af 1960’erne og 70’ernes danske demokrati som livsform; og dels fordi Fogh Rasmussen her er mere hudløs i beskrivelsen af relationerne. Fogh Rasmussens hengivenhed og taknemmelighed over for forældrene og opvæksten på det lille landbrug er rørende.

Det var et barneliv med arbejde, disciplin, men også med kærlighed, frisind og

solidt funderet i bondevenstres oplysningstradition. Fogh slipper også blufærdigheden og bevæger læseren, når han beskriver sin fortvivlelse over ikke have været der mere for moderen under den kræftsygdom, der førte til hendes tidlige død i 1980’erne.

Vi får dog ikke så meget at vide om Fogh Rasmussens tidlige private liv, som læsere af Anne Sofie Kraghs fremragende biografi Fogh – historien om en statsminister (2004) ikke allerede kender til i forvejen.

Måske endda mindre, fordi fortællingen ikke som i Kraghs biografi trækker på et bredere kildegrundlag.

De fire sidste kapitler om 68’erne, USA og Danmark, besættelsestiden samt Grundtvig og Kierkegaard løfter sig heller ikke rigtigt. De er ikke som de første kapitler personlige fortællinger om levnedsforløbet, men snarere refleksioner over væsentlige kilder til Fogh Rasmussens fundamentale holdningsstruktur. Kapitlet om 68’erne rummer velkendte synspunkter fra Foghs hånd. Han priser 68’ernes frisind og deres nedbrydning af uberettigede autoriteter, men foragter dem for deres marxisme, kulturradikalisme og bigotteri.

Forvrænget fascination af USA Kapitlet ”Frihed i fred og fællesskab. Tak til amerikanerne” beretter om Fogh Rasmussens livslange fascination af USA og en historisk redegørelse for relationerne mellem USA og Danmark siden 1945. Kapitlet er skæmmet af adskillige faktuelle fejl og logiske brist. Således kritiseres danske politikere for at søge mod en genoptagelse af neutralitetspolitikken i de første år tre-fire år efter befrielsen 1945.

Vi kommer på den Fogh Rasanden side ikke langt mussen overser ind i de private rum, for jo imidlertid forfatteren er tydeligvis også blufærdig og her, at der slet formår ikke gøre stoffet ikke var nogen interessant. alliancemuligheder i dette tidsrum. Nato eller andre former for vestvendte alliancesystemer blev jo ikke fravalgt af danske politikere i perioden.

De fandtes simpelthen ikke! Ligesom de i øvrigt heller ikke gjorde i 1930’erne, hvis neutralitetspolitik Fogh også kritiserer hårdt.

69

Bøger S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

70

Om EU og den europæiske integration generelt hedder det, at det ”var Marshall-hjælpen, som satte dette enestående fredsprojekt i gang”. Mar­ shallplanen spillede en rolle, ja, men der var betydeligt europæisk eget-initiativ forbundet med etableringen af fællesskabet. Amerikanerne gives her for stor en ære.

I det efterfølgende kapitel, ”Samarbejdspolitikken: et moralsk svigt. Tak til frihedskæmperne”, bliver de faktuelle fejl og forvrængningerne endnu værre.

Her opstilles et påstået skel mellem almindelige danskere (flertallet, må man forstå), der med sunde instinkter var klar til at ofre livet, over for en ”politisk og erhvervsøkonomisk elite”, der var klar til at sælge ud af alle værdier for at hytte eget skind.

Det er intet mindre end fri fantasi.

Der var bred folkelig opbakning til både den politiske og økonomiske linje under besættelsen. Helt galt går det med Fogh Rasmussens selviscenesættelse med påstande knyttet til hans egen tale ved 60års dagen for 29. august 1943: ”Jeg havde længe og grundigt forberedt denne tale.

Den var i sin helhed skrevet af mig selv uden medvirken af embedsmænd. Jeg så talen som den første tak fra det officielle Danmark til frihedskæmperne for deres indsats.”

Det er ikke blot at smykke sig med falske fjer, det er så forkert, som noget kan være. Det har danske statsministre gjort siden maj 1945!

Ti skuffende kapitler Kritikken er ikke en anmeldelse af Fogh Rasmussens synspunkter, dem er han berettiget til. Det er en kritik af argumentationen og den lemfældige omgang med fakta. Kapitlerne giver unægtelig en fornemmelse af, at Fogh Rasmussen for enhver pris er klar til at drive sine pointer igennem og ikke er synderligt interesseret i at forstå synspunkter eller mennesker, han ikke er enig med.

De første seks kapitler af bogen er således mindre vellykkede, fordi forfatteren – trods sympatiske tilløb – ikke magter at gøre de mere private sider af hans livshistorie relevante i en grad, så de fortjener de godt 260 sider. De sidste fire kapitler skæmmes derimod af en

insisterende og belærende rethaveriskhed, tilmed endda på overordentligt tvivlsomt grundlag.

Rethaveriskheden kendes også fra Fogh Rasmussens politiske gerning.

Men hvor den måske kan undskyldes en politiker – som en konsekvens af det politiske spil og partikonkurrencen – bliver det her mest bare spildte muligheder for at komme dybere og sige noget interessant i en selvbiografi.

De første seks kapitler er svækket af blufærdighed og generthed. De sidste fire kapitler savner begge dele samt intellektuel nysgerrighed i eklatant grad.

Der er således tale om en noget skuffende begyndelse på Anders Fogh Rasmussens selvbiografi, men genstanden for bind to – den betydningsfulde politiske gerning fra slutningen af 1970’erne til 2014, hvor han trådte tilbage som Nato-generalsekretær – nærer dog forhåbninger om en mere indholdsmættet bog, som man må se frem til at læse i 2023.

2

Ida Aukens nye klimabog udstiller hendes forvandling til professionel socialdemokrat Ida Aukens nye bog Tro På Det – Klima, Håb og Handlekraft minder mest om en lang, socialdemokratisk nytårstale, som hverken indgyder nyt håb eller gør det nemmere at handle.

3

Liberalismen har brug for nationalisme og mådehold Liberalismens krise skyldes de ekstremer, den gennem årtier er blevet drevet ud i. Nu har liberalismen brug for nationen for at overleve, hævder Francis Fukuyama i sin nye bog. Det har den, fordi den liberale orden kun er en orden, hvis den håndhæves.

Af Christian Egander Skov Redaktør, Årsskriftet Critique, historiker og kommentator på Altinget

5

Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Liberalism and its discontents Francis Fukuyama Profile Books, 192 sider, udkom 17. marts 2022.

4

Trump og Biden styrer USA mod demokratisk kollaps Modsat de fleste bøger om USA er den nye ’This Will Not Pass’ ikke kun kritisk mod Trump og Republikanerne, men i den grad også mod Biden og Demokraterne.

Af David Trads Journalist, forfatter, kommentarskribent, Altinget m.fl.

5

Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Af Ida Elmdal Thagesen Debatredaktør, Altinget

5

Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Tro på det – Klima, Håb og Handlekraft Ida Auken

Forlaget Grønningen 1, 200 sider, udkom 11. maj.

This Will Not Pass: Trump, Biden and the Battle for America’s Future Jonathan Martin og Alexander Burns Forlaget Simon & Schuster, 480 sider, netop udkommet.

5

7

Reportagebog fra Rusland og Ukraine er dybt relevant viden, der skal læses nu Frederik Tillitzs reportager fra Rusland, Ukraine, Belarus og Transnistrien er uovertrufne, når det lykkes ham at hæve sig over sit stof og perspektivere det.

Men enkelte kapitler fremstår så ufordøjede, at det ikke er helt klart, hvorfor de er taget med.

9

Her er den bog af Piketty, som du skal læse Meget tid er vundet og meget lidt essentiel viden om vejen mod lighed er tabt, hvis du vælger at læse den franske stjerneøkonom Thomas Pikettys nye bog En kort historie om lighed frem for hans tidligere litteratur.

Af Birthe Larsen

Af Vibe Termansen

Lektor i økonomi, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School

Journalist og historiker

5

5

Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Biden-rådgivers bog viser Kinas march mod verdensherredømmet Kinas ambition har længe været at detronisere USA. I starten skete det med subtile midler, men inden 2049 planlægger Kina at vippe USA endegyldigt af pinden. Rush Doshis nye bog viser, hvordan USA kan tage ved lære.

Af Jonas Parello-Plesner Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver Rasmussen Global

5 En kort historie om lighed Thomas Piketty

Russerne kommer Frederik Tillitz (Foto: Anders Rye Skoldjensen og Ólafur Steinar Gestsson)

Informations Forlag, 320 sider, udkom 7. april.

Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

The Long Game: China’s Grand Strategy to Displace American Order Rush Doshi

Gads forlag, 256 sider, udkom 11. maj.

Oxford University Press, 336 sider, udkom 11. november 2021.

6

En munter omgang oplysende hygge-frankofili Journalist og forfatter Aske Munck demonstrerer endnu en gang sin imponerende viden om Frankrig. Hans nye bog Oh la la er et vidnesbyrd om, at selv et kapitel om baguettes kan være både storladent og interessant.

Af Christina Egelund Public affairs director, Rud Pedersen, fhv. MF og gruppeformand (LA)

5

Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

8

Tankevækkende bog om vores omgang med ny teknologi bør anfægte enhver borger på Appernes Planet Thomas Hylland Eriksen har skrevet en skarp, tankevækkende og klog bog om vores omgang med ny teknologi. Og beskriver rammende, hvordan dette ‘multimediemonster i lommeformat’ har ændret vores verden på få år.

Af Niels Frid-Nielsen Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Oh la la – Hvorfor er de så franske i Frankrig?

Aske Munck Forlaget 28B, 220 sider, udkom 5. april.

Appernes Planet Thomas Hylland Eriksen Gads forlag, 280 sider, udkom 20. maj 2022.

71

PÅ A LT I N G E T. D K F I N D E S DA N M A R K S STØ R ST E O G M E ST L E V E N D E U N I V E R S F O R P O L I T I S K D E BAT. A LT I N G E T M AGA S I N B R I N G E R H V E R M Å N E D E N S M AG S P R ØV E .

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Se mere på Altinget.dk/debat

Debat

72

Britta Nielsen-sagen har en bitter, men dobbelt lære for den offentlige forvaltning To tidligere embedsmænd, der selv var bipersoner i Britta Nielsensagen, sætter fingeren på de svage sider i en ministeriel kultur, som er mere optaget af at holde ministre og regeringer i godt humør end af driftssikker forvaltning.

Af Jørgen Grønnegård Christensen Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Britta Nielsen-sagen trak med rette de helt store overskrifter. Over et kvart århundrede havde en betroet kontorfunktionær franarret staten omkring 121 millioner kroner.

Når sagen vakte opsigt, var det ikke kun periodens længde og beløbets størrelse, der gjorde det. Det var også, fordi det var en sjælden sag. Dansk forvaltning er ikke fejlfri, men hæderlig. Danske embedsfolk kan begå fejl, men de er ikke svigagtige. Det er den ene ting. Den anden ting er, at det var en sag om bedrageri og ikke om korruption, hvor embedsfolk lader sig bestikke. Det kender vi ikke i en dansk sammenhæng. Danmark topper, formentlig med rette, Transparency Internationals liste over verdens mindst korrupte lande. Britta Nielsen-sagen var altså en stor, men banal sag. Så hvorfor interessere sig for den, nu hvor sagen er opklaret, og de skyldige har fået deres domme?

En sag uden politiske undertoner Det giver Emil Herskind og Arne Hauge Jensen gode grunde til i deres bog

om lige netop sagen. De kalder den en ”øjenvidneberetning fra en møgsag”.

Det er en møgsag, fordi det er en af den slags sager, som ikke burde kunne opstå, men som alligevel gjorde det.

Det er en øjenvidneberetning, fordi den ene af dem som embedsmand (afdelingschef i Socialministeriets departement) uforvarende blev hvirvlet ind i den, mens den anden som konsulent (og tidligere embedsmand) fik en rolle i optrevlingen.

Det var også en sag uden politiske undertoner. Dermed adskiller den sig fra adskillige af de andre sager, som gennem år og dag har tiltrukket sig Folketingets og mediernes opmærksomhed (minksagen, Støjberg-sagen, Tibetsagen, Skatteministeriet og alle de andre sager).

Det handlede jo kun om én medarbejders uærlige omgang med betroede midler – og bevares om et alvorligt administrativt svigt.

Det dobbelte men Man kunne slutte der. Der er bare et dobbelt men ved den konklusion.

Det første men knytter sig til, at enhver sag, hvor der er begået fejl, bliver til en politisk sag. For er det ikke ministeren, der i sidste instans har ansvaret? Jo, er svaret, i hvert fald i mediernes og andre politikeres optik.

Når det er sådan, er det også helt forventeligt, at ministeren straks går i alarmtilstand. Ministerens politiske instinkt tilsiger hende (for det var i Britta Nielsen-sagen Mai Mercado (K)), at det ikke hjælper at henvise til, at sagen ikke er opstået på hendes vagt. Det hjælper heller ikke at henvise til, at bedragerierne er knyttet til sager af en art, som aldrig nogensinde

har været forbi hendes eller forgængernes skriveborde.

The Blame Game Dermed er kimen til det andet men lagt. For hvordan slipper ministeren af krogen? Der er her kun en realistisk reaktion: at få de ansvarlige (ud over bedragersken) fundet og ført til skafottet. Eller som Herskind og Hauge forklarer det: at stille en tom stol op på det uomgængelige pressemøde, hvor den ansvarlige embedsmand kan udstilles til spot og spe, ja, det der er værre.

Det har man i den politologiske forvaltningslitteratur et fint og akademisk ord for: The Blame Game.

Det er spillet om skyld og ansvar, siger Oxford-­ politologen ChristoI jagten på ansvaret pher Hood. fokuserer ”top bananas” Hvorpå i regeringer og han tørt, ministerier, i medierne og Folketinget på at sarkastisk finde den ene skyldige. og bidenMen det betyder, at de ondingen kerer sig om de skabsfuldt systemfejl, som først fastslår, at banede vejen for fejlen. i dette spil har ansvaret det med at blive skubbet nedad. Væk fra ”the top bananas” (de øverste politiske og administrative chefer), men ikke helt ned i bunden til ”the troops”, de menige sagsbehandlere, der i frontlinjen ekspederer sager på samlebånd. De udsatte er cheferne midtimellem, dem der koordinerer og skal holde sammen på det hele. ”The meat in the sandwich”, som han kalder dem.

Og akkurat som for den politiske ledelse er det nuet, der tæller, og hver-

ken forhistorien eller synder nedarvet fra den forvaltningsmæssige forhistorie med advarsler, der blev overhørt. Ikke engang sagesløs uvidenhed om sagens omstændigheder og ondets rod tæller her. Hvis man – den politiske og administrative ledelse – vil spille ”The Blame Game” med fuld effekt, er det nuet og kun nuet, der tæller, når de skal placere ansvaret.

Sagens dobbelte lære Herskind og Jensens bog tager udgangspunkt i en farverig sag, hvori de selv var bipersoner. De drager imidlertid en dobbelt lære, som rækker ud over den konkrete sag og ikke bare til alle de andre sager, som gennem årene har taget overskrifterne og den ene gang efter den anden kaldt på vending af hver en sten.

Den første lære er, at i jagten på ansvaret fokuserer ”top bananas” i regeringer og ministerier, i medierne og Folketinget på at finde den ene skyldige. Deres rygmarvsreaktion er også at gøre det til et juridisk problem. Det giver nu engang mest slag i bolledejen. Men det betyder, at ingen kerer sig om de systemfejl, som først banede vejen for fejlen, siden der ikke blev rettet op på den. I sagen, som udsprang af administration af de særlige satspuljemidler, er der en stribe af gode, men ubesvarede spørgsmål: Hvorfor lå sagsansvaret i Socialministeriets departement? Hvorfor blev det overført til Socialstyrelsen, så snart bedraget blev opdaget og forvandlet til en politisk sag? Hvorfor overhørte ministeriets (departementets) ledelse de advarsler, som faktisk var givet? Hvorfor var systemog procestilgangen så uendeligt svag i ministeriet?

Der var dog tale om en ministeriel forvaltning, hvor bureaukrati skulle være en klassisk dyd, der forebygger fejl, og ikke et skimlet skældsord. Og var der endelig ingen erfaren mand eller kvinde, der vidste, at lukker man vedholdende det ene øje herfor, så er den politiske rygmarvsreaktion (der er den igen) et krav om et bureaukrati så vidtgående, at det bliver dysfunktionelt?

Fortjener at blive tygget grundigt igennem Den anden lære, som fortjener at blive draget efter Britta Nielsen-sagen og

adskillige af de andre sager, knytter sig til prioriteringen af, hvad der er vigtigt i den offentlige forvaltning. De to forfattere åbner her for en vigtig diskussion.

De er to midaldrende mænd, der som stræbsomme karriereembedsmænd var en del af det system, som endte med at ofre den ene af dem. De noterer med rette, at uendelig megen opmærksomhed i de seneste årtier har været rettet mod samspillet mellem ministre og embedsmænd.

De minder om, at det kulminerede med Løkke-regeringens udsendelse af Kodeks VII i 2015, som kodificerer syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen.

Og den ene af forfatterne (Herskind) beretter så om sine indtryk fra det såkaldte SPOT-kursus for ministerielle topchef­ aspiranter, som løb af stablen i efteråret 2018. På det var Kodeks VII, Slotsholmens bibel, som han skriver, øverst på pensum og blev tygget igennem forfra og bagfra.

Det er fint. ”Det, vi imidlertid ikke taler om på denne regnfulde og grå decemberdag lige før frokost i Gentofte, er, hvordan disse kloge og rigtige principper skal udøves i krigstid, når kuglerne flyver om hovedet på os, og the shit hits the fan.” ”Det hele lyder rigtigt og relevant i fredstid, og når stemningen er god, men kodekset er ikke særlig brugbart og relevant for mig i min situation. For hvad betyder formuleringerne om åbenhed om fejl, samarbejde, ansvar og god ledelse, når man alene står i mudder til knæene?

Og hvordan er man en god embedsmand, når man bruger de fleste af døgnets vågne timer på at håndtere en sag, der får store konsekvenser for ministeren, og man samtidig selv trues af en undersøgelse, der i sidste ende kan koste én karrieren og på kort sigt ens eksistensgrundlag, og når ikke alle kolleger lever op til den klassiske dyd om sandhed?”

Det er problemer, der er nok så væsentlige. Problemer, som fortjener at blive tygget grundigt igennem, når Folketingets granskningskommission i juni har afgivet sin beretning om ansvar (og skyld?) i minksagen.

George Orwell forudså også Putin Putins forsøg på at genskabe et handledygtigt Sovjetrusland gennem krigen i Ukraine kan i høj grad komme til at ligne George Orwells dystopiske roman 1984.

Af Per Stig Møller Fhv. minister, MF og partiformand (K)

I 1947 udkom George Orwells Kammerat Napoleon i Ukraine, som han havde forsynet med et nyt forord. Heri beskrev han, hvordan kommunisterne under Den Spanske Borgerkrig underløb socialisterne og anarkisterne. Ligesom under Moskvaprocesserne forklarede de deres overgreb med, at de andre havde konspireret med fascisterne. Da folk troede på deres løgne, erfarede han, ”hvor let totalitær propaganda kan kontrollere oplyste folks mening i demokratiske lande”. Og det er just, hvad der sker i Rusland, hvor selv oplyste russere tror, at neonazisterne har taget magten i Ukraine og konspirerer med Vesten om at ødelægge Rusland, hvorfor den russiske hær nødvendigvis måtte gå ind og rydde op. I 1930’erne troede de på ”de mest fantastiske fortællinger om konspiration, forræderi og sabotage,” skriver Orwell, og det gør de igen i Rusland.

Grisene og den kyniske magtelite I Kammerat Napoleon genfinder vi Sergej Lavrov i form af de herskende grises propagandaminister, Squealer, der formår at overbevise dyrene om alt og herunder nødvendigheden af, ”at mælken og nedfaldsæblerne (og også den væsentlige høst af de æbler, der blev modne på træet) skulle forbeholdes svinene alene”.

Disse rager til sig med henvisning til, at ”alle dyr er lige. Men nogle dyr er mere lige end andre,” hvilket i dag gælder oligarkerne. Ligesom svinene bag ryggen på de andre dyr solgte den tålmodige hest Boxer til slagteren, sendte Putin tusinder af menige, russiske soldater i krig, selv om de fik at vide, at de bare deltog i en øvelse.

Som forlagskonsulent refuserede T. S. Eliot Kammerat Napoleon, fordi Orwell havde gjort dyrene for dumme. Det havde Orwell bare ikke. Han havde vist, 73

Debat S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

74

hvorledes en kynisk magtelite gennem manipulation og propaganda formår at misbruge et godtroende folk.

Ligesom kammerat Napoleon bruger religionens repræsentant, ravnen Moses, til at få dyrene med sig, bruger Putin den ortodokse russiske kirkes primas, Kirill.

Russerne vender tilbage Om den russiske stat i dag skriver Eliot Cohen fra Hopkins University ifølge The Economist 30. april, at ”den hviler på korruption, løgne, ulovligheder og tvang” – fuldstændig ligesom svinenes magt i Kammerat Napoleon. Efter Sovjetunionens opløsning troede vi, at alt dette var fortid, men russernes fortid vender altid hærgende tilbage. Således er Putin i fuld gang med at genskabe Sovjetunionen, hvis totalitarisme Geor­ge Orwell afslørede i romanen 1984.

Den foregår i Oceanien, der består af Storbritannien og USA og regeres af partiet Engsoc. Dets eneste formål er at skaffe Big Brother magten og sikre, at han beholder den, sådan som det også er meningen med Det daglige had rettes Putins parti. Det hele mod landets fjender ude er et spørgsmål om som inde, ligesom Putin jo opfordrer til at spytte magt. ”Magt er ikke et enhver afviger ud af middel, den er et mål ... munden som en flue. den virkelige magt, den magt, vi må kæmpe nat og dag for at bevare, er ikke magt over ting, men over mennesker,” forklarer O’Brien, der er en af figurerne i 1984.

Derfor fyldes folket med løgn, had og frygt. Det daglige had rettes mod landets fjender ude som inde, ligesom Putin jo opfordrer til at spytte enhver afviger ud af munden som en flue.

Orwell overdrev bestemt ikke, da han beskrev ”indbyggeren i Oceanien som en, der svæver i himmelrummet uden at kunne vide, hvad der er op, og hvad der er ned”. Det er nemlig lykkedes Big Brother at ”gøre enhver anden form for tænkning umulig”.

Proleføde til masserne Under Putin tvinges medierne ind under statens kontrol eller lukkes.

Dissidenter findes ikke mere, for de

myrdes eller fængsles, og enhver, der demonstrerer, bliver straks sat fast, om det så er en gammel bedstemor med et tomt skilt. Med mord og drakoniske straffe holder Putin liv i den frygt, der holder folk tilbage. I 1984 gøres de til ”upersoner”, hvorefter de forsvinder. ”Den, der behersker fortiden, behersker fremtiden; den, der behersker nutiden, behersker fortiden,” fastslår partiet. I fuld overensstemmelse hermed har Putin lukket Memorial, for at forhindre folket i at huske. Til gengæld forklarer han i offentlige forelæsninger om Ukraine og Rusland, hvorfor Ukraine er en fejlkonstruktion, som han med sin ”specielle operation” nu råder bod på. De, som måtte mene noget andet, er ”tankeforbrydere”, der i 1984 sættes fast af Tankepolitiet, mens folket fyldes med ”proleføde, der var betegnelsen for den tarvelige underholdning og de propagandaløgne, som partiet serverede for masserne,” forklares det i Tillægget om Nysprog.

Det forklarer, hvorfor selv russere med ukrainsk familie insisterer på, at Putins krig er ”nobel”, og at Ukraine regeres af neonazister. Ukrainerne beretter om, hvor umuligt det er at få nogen i Rusland til at indse, at de fyldes med løgn. ”For førte gang var det muligt ikke blot at gennemtvinge fuldstændig lydighed over for statens vilje, men også fuldkommen ensrettede meninger,” berettes det om Big Brothers samfund.

Krig som tankeforbrydelse Berømt fra 1984 er Big Brothers parole om, at ”krig er fred”, og ganske rigtigt bruger Putin krigen til at sikre sig, at han i fred og ro kan regere over Rusland. Således startede Putin sin præsidentkarriere med at overfalde Tjetjenien og udslette Grosnij, som han nu har udslettet Mariupol. Får folket bevidstheden om, at det er i krig og følgelig i fare, er det naturligt, ”at al magten overdrages til den lille kaste, for at staten fortsat skal kunne bestå … Det eneste, der er nødvendigt, er, at staten befinder sig i en krigstilstand,” forklares det i 1984. Ved denne krigs indledning manipulerede Putin

ganske vist med sproget ved at påstå, at Rusland ikke var i krig med Ukraine. Der var blot tale om en ”speciel operation”. At tale om ”krig” var en tankeforbrydelse, men efterhånden som operationen trak ud, og tabstallet steg, har ordet ”krig” sneget sig ind i den russiske omtale af, hvad der foregår i Ukraine, og som nu forklares med, at Nato bruger Ukraine til at bekrige Rusland. Og ganske rigtigt, folket samles om Putin.

Det liberale demokrati forkastes Big Brothers anden parole, ”uvidenhed er styrke”, betyder lige netop, at folkets uvidenhed er regimets styrke.

Folket skal slet ikke ønske sig tilstande som i det demokratiske Vesten, hvis virkelige forhold folket holdes i uvidenhed om. Dets liberale demokrati forkaster Putin og den russiske kirke, fordi det får folk til at ligge under for hedonismen, ”frihed er slaveri”.

Som Big Brother forsvarer Oceaniens befolkning, forsvarer Putin russerne mod det syndige, liberale, irreligiøse og onde Vesten. Som nævnt foregår 1984 i Oceanien bestående af USA og Storbritannien, hvilket efter Brexit passer meget godt. På den anden side ligger Den Engelske Kanal i Eurasien, der består af Vesteuropa og Rusland, hvilket også kan komme til at passe, hvis USA overlader Europa til sig selv, og Putin ikke bliver standset.

Længst ude ligger ”Østasien”. Da de alle tre er udstyret med atomvåben, går de ikke i direkte krig med hinanden, men fører konventionelle stedfortræderkrige i randområderne og i de ikke-allierede lande. Det er sådan en krig, Ukraine er blevet offer for, nu Zelenskyj til Putins overraskelse ikke straks lagde sig ned og rullede rundt.

Sovjetruslands magtlammelse Når Putins Rusland ligner 1984, skyldes det, at Putin vil genskabe Sovjetrusland, som han med bitterhed så bryde sammen, fordi det efter hans mening var ramt af ”magtlammelse”, og dét skal ikke gentages på hans vagt!

Hvis du vil danne dig et billede af fremtiden, ”så forestil dig en støvle, der tramper på et menneskeansigt

– for bestandigt,” forklarer O’Brien.

Denne scene er blevet den grusomme virkelighed i de områder, Putins hære har ”befriet”, hvilket er Nysprog for ”undertrykt”.

På et tidspunkt efter 1984 bliver støvlen og Big Brother i 1984 imidlertid fjernet af den del af folket, som ikke har mistet den menneskelige anstændighed, viser Tillægget om Nysprog, som ser tilbage på 1984.

Også på denne måde kan Putins Rusland komme til at ligne George Orwells 1984.

Debatten kort ...

over, at jeg ikke havde sagt det højt”. Nu siger jeg noget højt, som måske lyder lidt overraskende: Kære politikere, klimaaktivister og organisationer: Stop nu konkurrencen om at overgå hinanden, når det gælder CO2 reduktionsmål. ...

5

Læs mere på Altinget.dk

Hækkerups skift kalder på demokratisk selvransagelse Karensperioder og et rådgivende karantæneråd vil være sundt for vores demokrati og tilliden til politikerne.

Og så er det værd at se på arbejdsmiljøet blandt toppolitikere.

Af Sarah Steinitz Partner, Analyse og Tal

Jeg er så træt af, at konkurrencen om højeste målsætning er kongedisciplin i klimakampen Stop nu konkurrencen om at overgå hinanden, når det gælder CO2reduktionsmål. Det er, når mål skal omsættes til konkret handling, at man støder på barriererne. Nu skal vi sætte kræfterne ind på implementering.

Af Connie Hedegaard Formand, Concito & KR Foundation.

Fhv. minister & MF (K), fhv.

EU-kommissær.

Stop overbud på klimamål. Når jeg siger det, får jeg lidt den samme fornemmelse, som da Niels Hausgaard forleden aften optrådte i en propfyldt sal i Tivoli. En gennemgående rød tråd i det veloplagte show var refleksioner om at blive gammel, ”at opleve det indefra”, som entertaineren udtrykte det. Som læseren kan regne ud, gav det sig udslag i ganske mange sørgmuntre, stærkt underholdende iagttagelser og sågar lidt selverkendelse. Eksempelvis fortalte Hausgaard, at han har taget sig selv i at tænke, at ungdommen i dag da også er lidt for forkælede og burde tage sig lidt sammen. “Altså tænkte jeg virkelig det?” Den inkarnerede 68’er var rystet over sig selv, “men lettet

Så blev det Nick Hækkerups tur til at rejse sig fra ministerstolen og vandre ud gennem den gyldne svingdør for at blive lobbyist.

Hækkerup gik i hælene på Brian Mikkelsen, Karsten Lauritzen, Henrik Sass Larsen, Maria Reumert Gjerding, Bjarne Corydon, Karen Hækkerup og en række andre prominente politikere, der gennem de senere år har forladt toppolitik til fordel for et job i en interesseorganisation eller et konsulentbureau.

Når ministre og toppolitikere i stigende grad forlader politik for at blive lobbyister, kalder det på demokratisk selvransagelse.

Først og fremmest fordi de her jobskifter oser af interessekonflikter og svækker tilliden til det politiske system. Men også fordi det virker besynderligt, at en direktørstilling i eksempelvis Bryggeriforeningen åbenbart er mere attraktiv end det, der skulle forestille at være et af landets fineste og vigtigste embeder, nemlig jobbet som justitsminister. Er tjansen som toppolitiker simpelthen blevet så slidsom, at folk i stigende grad flygter? ...

5

Læs mere på Altinget.dk

Søren Pape består ikke tryktesten som statsministerkandidat med glans Søren Pape har genrejst sit parti og sikret det fremgang. Men måske er ”fribilletternes tid” forbi? Partiformanden bliver nu tryktestet, og det gode

spørgsmål er, hvad det gør ved De Konservatives vælgeropbakning.

Af Jarl Cordua Radiovært, kommentator ved Altinget m.fl.

Siden 2019 har valgperioden for Søren Pape lignet nærmest ét langt triumftog med fremgang på fremgang. Den har budt på tilgang fra markante Venstre-overløbere som Marcus Knuth og Britt Bager, et meget flot valg ved kommunalvalget med markant flere borgmesterposter over hele landet og endelig en efterhånden lang perlerække af meningsmålinger, hvor vælgere peger på De Konservative som det største borgerlige parti.

Nu er den konservative formand imidlertid ved at løbe ind i en række sager, der tester partiformanden både på hans personlige og politiske troværdighed. ...

5

Læs mere på Altinget.dk

Effektivisering viser ikke vejen til en bæredygtig fødevarefremtid Jeg er rædselsslagen for, at vi i vores iver efter at opgøre klimaaftrykket fra vores levevis kommer til at stemple den mest effektive, højtspecialiserede og målbare produktion som den mest bæredygtige.

Af Thomas Roland CSR-chef, Coop Danmark.

Gennem alle de år, jeg har arbejdet med bæredygtighed i vores fødevareforbrug, har jeg set fremskridt. Ikke mindst i vores evne til at forstå den effekt, vores fødevaresystem har på klodens liv. Vi er blevet klogere. Vi forstår flere sammenhænge. Men samtidig er det mestendels gået ned ad bakke med vores aftryk på naturen: Vores fødevareforbrug har en kolossal indvirkning ikke bare på klimaet, men også på sundheden og på mangfoldigheden af arter. Selv i kloge og velregulerede Danmark lever der færre arter nu, end da jeg blev født for 50 år siden. Det er en dyster indledning, som kan læses som en anklage mod den sektor, jeg selv er en del af. Men det er ikke mit ærinde. Derimod vil jeg stille spørgsmålet: Hvorfor ender vi nogle gange med at gøre tingene værre for klodens bæredygtighed, selv når vi tror, vi gør det rigtige? ...

5

Læs mere på Altinget.dk

75

1) Anders Fogh Rasmussen har udgi-

b) 1998

8) Efter Nick Hækkerups exit fra po-

vet første bind af sin nye selvbiogra-

c) 2001

litik sidder der for første gang i år-

fi. Hvad hedder bogen?

d) 2005

tier ikke en Hækkerup i Folketinget.

Hvor mange med efternavnet Hæk-

a) At tage ansvar b) Magt og fred

5) Finland har et historisk anspændt

kerup har siddet i Folketinget?

c) Statsmanden

forhold til Rusland og vil nu være

a) 3

d) At træde i karakter

med i Nato. Hvornår begyndte Vin-

b) 6

terkrigen mellem Sovjetunionen og

c) 9

2) 9. maj var Europadagen, hvor EU

Finland?

d) 12

fejrer det europæiske fællesskab.

a) 1935

Hvilken Beethoven-symfoni bliver

b) 1939

9) Pensionskommissionen har fore-

brugt som Europahymne?

c) 1944

slået at lade pensionsalderen sti-

a) 5. symfoni

d) 1947

ge langsommere end hidtil planlagt. Hvem har været formand for

b) 7. symfoni c) 9. symfoni

6) Finlands statsminister er sam-

kommissionen?

d) 11. symfoni

tidig den yngste statsleder i

a) Nina Smith

verden. Hvad hedder Finlands

b) Jørn Neergard Larsen

3) Dansk Folkepartis Ungdom har

statsminister?

c) Bo Smith

valgt en ny formand, der skal stå i

a) Juha Sipilä

d) Torben M. Andersen

spidsen for ungdomsorganisationen.

b) Mari Kiviniemi

Hvem?

c) Antti Rinne

10) Inger Støjberg har fået nyt job

a) Christian Bülow

d) Sanna Marin

som debattør på Radio4’s nye politiske radioprogram, ”Det blå hjørne”.

76

altinget.dk

Af Altingets redaktion

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

b) Tobias Weische c) Malte Larsen

7) Enhedslisten vedtog på sit års-

Hvilken partileder skal hun debatte-

d) Chris Bjerknæs

møde at droppe kravet om exit fra

re borgerlige værdier med?

EU, som ellers har været defineren-

a) Alex Vanopslagh

4) Kristendemokraternes eneste

de for partiet. Hvornår blev Enheds-

b) Pernille Vermund

medlem i Folketinget, Jens Rohde,

listen stiftet?

c) Søren Pape Poulsen

har besluttet sig for ikke at genop-

a) 1989

d) Jakob Ellemann-Jensen

stille. Hvornår blev han første gang

b) 1993

valgt til Folketinget?

c) 1998

a) 1994

d) 2001

Pernille Skipper, Line Barfod og Rosa Lund under Enhedslistens årsmøde, hvor der blev foretaget et historisk kursskifte i modstanden mod EU. Hvornår blev Enhedslisten stiftet?

Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Quiz & kryds

S E SVA R S I D E 1 0

Vind!

VIND ABONNEMENT PÅ DANMARKS BEDSTE POLITISKE MAGASIN Send løsningen på den politiske krydsord til krydsogtvaers@altinget.dk senest 8/8 2022, og deltag i en konkurrence om et årsabonnement på Danmarks bedste politiske magasin.

Sidste måneds vinder: Margit Johansen, Højbjerg Vinderen får direkte besked slut august.

77

Karriere

N AV N E

ARBEJDSMARKED

Djøf får ny forbundsformand Sara Vergo er valgt som Djøfs nye forbundsformand. Her skal hun fremover sætte retningen for Djøfs udvikling og repræsentere fagforeningens næsten 110.000 medlemmer. Vergo ønsker særligt at få sat medlemmernes arbejdsliv på dagsordenen og finde mere fleksible måder at indrette fremtidens arbejdsliv på. Vergo kom til Djøf tilbage i 2010, hvor hun blev valgt som bestyrelsesmedlem i Djøf Offentlig. De seneste seks år har hun været formand for sektoren, som varetager interesserne for medlemmer i stat, regioner og kommuner. Sara Vergo overtager formandsposten fra Henning Thiesen, som har været formand siden 2018.

C H R I ST I A N S B O RG

Tidligere K-rådgiver bliver partisekretær for Moderaterne

C H R I ST I A N S B O RG

78

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Altinget research

Laura Bejder Jensen

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

Isabella Arendt forlader Kristendemokraterne Isabella Arendt er med øjeblikkelig virkning stoppet som formand for Kristendemokraterne og melder sig ud af partiet. Vikaren fra himlen var ved folketingsvalget i 2019 tæt på at vinde sit parti et kredsmandat i Vestjylland, men Arendts popularitet internt i partiet dalede. Særligt diskussionen om fri abort splittede Kristendemokraterne – traditionelt har partiet været abortmodstandere, men Arendt og det tidligere folketingsmedlem for Kristendemokraterne Jens Rohde forsøgte at modernisere partiets holdning til spørgsmålet. Udmeldingen kom da også kort tid efter, at Jens Rohde annoncerede, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Anders Schiermer er tiltrådt stillingen som partisekretær for Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne. Når Moderaterne officielt stiftes 5. juni 2022, får Anders Schiermer det overordnede ansvar for driften af partiets sekretariat og organisation. Anders Schiermer kommer fra en post som regional direktør for medicinalkoncern MSD. Tidligere har han i en årrække været ansat i Det Konservative Folkeparti på Christiansborg.

Han er uddannet journalist fra DMJX og har en Executive Master of Corporate Communication fra CBS. C H R I ST I A N S B O RG

Folketingets formand genopstiller ikke Denne valgperiode bliver den sidste for folketingsformand og mangeårige minister Henrik Dam Kristensen. Han har meddelt sin valgkreds i Horsens, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Postbuddet fra Vorbasse, som han også er kendt som, stillede første gang op til Folketinget i 1984 i Grindstedkredsen. Han har været både landbrugsminister, fødevareminister og socialminister under Nyrup, og transport- og senere beskæftigelsesminister under Helle Thorning Schmidt. 65-årige Henrik Dam Kristensen har været formand for Folketinget siden 2019.

JOBSKIFTE

Lars Ole Dybdal Fra IT-direktør, Region Midtjylland Til IT-direktør, Coop Tiltrådte 1. maj

Louise Nielsen Wernberg Fra kontorchef, Vurderingsstyrelsen Til kommunikationschef, Sampension Tiltrådte 1. maj

Hanne Harmsen Fra Green Transformation Officer, CBS Til prodekan for grøn omstilling, CBS Tiltrådte 1. maj

Martin Borch Fra teamleder, Danmarks Idrætsforbund (DIF) Til sekretariatsleder, Idrætssamvirket Aarhus Tiltrådte 1. maj

Line Brøgger Kjærgaard Fra international chef, Aids-Fondet Til international chef, Danske Handicap­organisationer Tiltrådte 1. maj Asbjørn Lindsø Fra kommunikations- og pressechef, Lev Uden Vold Til sektionsleder for presse og kampagne, Sundhedsstyrelsen Tiltrådte 1. maj Niels Matti Søndergaard Fra evalueringsrådgiver, Villum Fonden Til impact- og forskningschef, Life Fonden Tiltrådte 1. maj Benjamin Hansen Fra konsulent Til økonomichef, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom Tiltrådte 1. maj Annesophie Hansen Fra afdelingschef, BL – Danmarks Almene Boliger.

Til direktør for drift, byg og jura, FSB Tiltrådte 1. maj Jeppe Bo Rasmussen Fra politisk seniorrådgiver, Dansk Teater og Dansk Kulturliv Til chef for public affairs og kommunikation, Bikubenfonden Tiltrådte 1. maj Mads Espersen Lyager Fra programchef, Egmont Fonden Til sekretariatschef, Mentorbarn Tiltrådte 1. maj

Johnny Emlington Darling Fra kontorchef, Erhvervsministeriet Til økonomichef, Landbrugsstyrelsen Tiltrådte 2. maj Rasmus Weinreich Holm Fra studiechef, Københavns Professionshøjskole Til ressourcedirektør, Copenhagen Business Academy Tiltrådte 2. maj Pernille Holbøll Fra seniordirektør, Better Collective.

Til ansvarshavende chefredaktør, B.T. Tiltrådte 15. maj

Peter Flodin Fra chef for IT og bibliotek, Københavns Professionshøjskole Til digitaliseringschef, Socialforvaltningen, Københavns Kommune Tiltræder 1. juni Philip Engelholm Fra leder, Operations- og Planlægningselementet, Landsdelsregion Øst, Hjemmeværnet Til souschef, Ledelsessekretariatet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Tiltræder 1. juni Martin Østergaard Christensen Fra direktør for børn og unge, Aarhus Kommune Til stadsdirektør, Aarhus Kommune Tiltræder 1. juni Jesper Høgh Bach Fra vicedirektør, Færdselsstyrelsen Til administrerende direktør, ITD-koncernen Tiltræder 1. juni

Laura Kirch Kirkegaard Fra afdelingschef for Politik & Fundraising, Forbrugerrådet Tænk Til direktør, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (Lokk) Tiltræder 1. juni

Steen Vinderslev Fra kommunaldirektør, Furesø Kommune Til kommunaldirektør, Middelfart Kommune Tiltræder 1. juni

Stine Sjølund Blok Fra politik medarbejder, Venstre Til chefkonsulent, Dansk Erhverv Tiltræder 1. juni

Yelva B. Jensen Fra direktør for beskæftigelse og velfærd, Fredericia Kommune Til direktør for social og sundhed, Holstebro Kommune Tiltræder 1. juni

Marie Louise Madsen Fra direktør for By, Kultur og Miljø, Ishøj Kommune Til direktør for Klima, Miljø og Teknik, Gentofte Kommune Tiltræder 1. juni Morten Møller Iversen Fra administrerende direktør for By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune Til markedsdirektør, Rambøll Tiltræder 1. juni

Nick Hækkerup Fra justitsminister og folketingsmedlem (S) Til direktør, Bryggeriforeningen Tiltræder 1. juni Anne-Marie Engel Fra programdirektør, Novo Nordisk Til uddelingschef, LEO Fondet Tiltræder 1. juni

Pressefoto CBS / Coop / Danske Handicaporganisationer / Lev Uden Vold / Velux Foundations / Bikubenfonden / Danmarks Idrætsforbund / Ida Wang/ Landsorganisation af Kvindekrisecentre / Gentofte Kommune / Odense Kommune / Aarhus Kommune / Færdselsstyrelsen / Middelfart Kommune / Holstebro Kommune / Steen Brogaard/Folketinget / LEO Fondet

79

Foto: Arthur J. Cammelbeeck / Altinget

U DV I K L I N G

Ny NGO-general skal hjælpe verdens fattigste, mens Ukraine står i flammer Indignationen er et vigtigt brændstof for Lars Koch, som blev generalsekretær i Oxfam Ibis få dage efter, Rusland invaderede Ukraine.

80

Redaktør, Altinget Udvikling

Af Christina Houlind

S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

S

iden 24. februar har udviklingsorganisationerne været på den anden ende. En massiv humanitær indsats er blevet sat i gang på europæisk jord. Der har været et hidtil uset civilt stormløb for at hjælpe nødstedte ukrainere på flugt. Og samtidig har regeringen skåret to milliarder af den danske udviklingsbistand for at finansiere regningen til de ukrainske flygtninge i Danmark. Der har på alle måder været tale om en hård ilddåb for Lars Koch, som startede som generalsekretær for Oxfam Ibis 1. marts – fem dage efter den russiske invasion af Ukraine.

“Det har været ... Ja, hektisk,” lyder det med et forsigtigt smil, da han byder velkommen på sit kontor. Lars Koch kom fra en stilling som politisk chef i Mellemfolke-

ligt Samvirke, men har gennem sin karriere været i over ti år hos Oxfam Ibis, hvor han de sidste år var vicegeneralsekretær. Han kender derfor organisationen indgående.

Men det er noget særligt at være generalsekretær, når en krise brager løs, som den gjorde i krigens første dage.

“Der var mange beslutninger, der skulle træffes rigtig hurtigt. På min første dag tog vi beslutningen om at lave en appel til vores medlemmer for at rejse penge til indsatser omkring Ukraine,” fortæller han.

Som en del af en større international organisation der har til formål om at lave arbejde målrettet det globale syd, var det ifølge Lars Koch en stor beslutning at bruge ressourcer på at finde penge til en krise i Europa.

Vi kan ikke bare råbe op uden at have substansen med.

Derfor kan jeg ikke lide at opstille en modsætning mellem at være aktivistisk og være ekspert.

“Men selvfølgelig skulle vi det. Det ville lyde forkert, hvis vi insisterede på at tale om alle andre kriser, men ikke havde en indsats i Ukraine,” siger han.

Kunsten er så ifølge Lars Koch at fastholde opmærksomheden på de kriser, som fortsætter ufortrødent – og i nogle tilfælde kraftigt forværret af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Som organisation er I vant til at arbejde med katastrofer. Regeringen siger, at situationen i Ukraines lige ikke er set i nyere tid.

Er du enig i det?

“Ja, vi har ikke set så mange flygtninge i Europa siden 2. verdenskrig. Det er højdramatisk. Derfor er vi også drevet til at reagere. Men det betyder ikke, vi skal glemme at tænke langsigtet.”

Hvad gør du for, at I som organisation ikke mister blikket for de andre kriser? ”Ukraine har været en anledning til også at tale mere om de andre kriser,” siger han og henviser til den voldsomme tørke der har ramt både Sahel og Afrikas Horn.

“Der har vi fået massiv mediedækning, fordi vi koblede det til Ukraine, og nu er det noget, vi diskuterer med politikerne på Christiansborg. På den måde er vi lykkedes.”

Ud over den konkrete opgave i at lægge linjen for Oxfam Ibis i forbindelse med krigen i Ukraine skal Lars Koch også sørge for, at der kommer flere penge i kassen.

Da Udenrigsministeriets nye strategiske partnerskaber blev offentliggjort slutningen af sidste år, blev det klart, at Oxfam Ibis skal undvære 12 millioner kroner om året over de næste fire år. Derfor har de netop været igennem en større sparerunde. Samlet skal de til at sige farvel til 20 ud af godt 80 årsværk.

“Det er en stor procentdel, og det kan mærkes. Både på stemningen, men også ved, at der er nogle ting, vi fremover ikke kan lave,” siger Lars Koch og forklarer, at blandt andet programmet i Bolivia bliver droppet. Derfor skal der findes nye indtægtskilder. Konkret skal medlemsantallet øges med 50 procent i løbet af de næste fire år. Og så skal Oxfam Ibis arbejde mere med at få donationer fra fonde. Begge dele kræver ifølge Lars Koch, at han som gene-

ralsekretær er mere synlig. Både i forhold til fondene, men også over for hr. og fru Danmark – de potentielle medlemmer.

Aktivist eller ekspert?

En ting er at være synlig. Men der er meget forskellige måder at være det. Lars Koch lægger ikke skjul på, at det bliver en balancegang mellem at være “aktivist” og “ekspert”. Egentlig vil han gerne være begge dele, fordi indignationen, som han forklarer, er vigtig, når det handler om at engagere og rekruttere medlemmer.

“Men vi kan ikke bare råbe op uden at have substansen med. Derfor kan jeg ikke lide at opstille en modsætning mellem at være aktivistisk og være ekspert. Jeg er aktivistisk og indigneret, fordi jeg ved, hvor stor vores klimagæld er til de fattige lande, og jeg ved, hvor stor uligheden er i verden,” siger han.

Da snakken falder på Danmarks og andre rige landes bidrag til klimabistand, hamrer han vredt knytnæven i bordet.

Klimabistanden står nemlig ifølge Lars Koch slet ikke mål med de tab og skader, som de rige nationer har påført udviklingslandene, der samtidig bliver ramt langt hårdere at klimaforandringerne.

“Hvis jeg brænder dit hus ned, har jeg en forpligtelse til at hjælpe med at bygge det op igen. Der siger de rige lande: ‘Desværre, det har vi ikke råd til, for vi skal købe en større yacht.’ Det er så åbenlyst uretfærdigt.”

Han køber ikke præmissen om, at der ikke er råd til det hele.

“Det handler ikke om penge. Det handler om, hvordan den enorme velstand bliver fordelt. Når man kunne finde 200 milliarder kroner til corona-håndtering, og når man kan hive 18 milliarder kroner over de næste 30 år til forsvar, så er det ikke penge, der mangler.”

Er pointen ikke netop, at de penge er brugt?

“I 2021 var budgetoverskuddet på de offentlige finanser over 50 milliarder kroner.

Vi har pengene. Men hvis regeringen har brug for hjælp, har vi idéer til, hvordan det kan finansieres. Man kan lave særskatter på

dem, der tjener penge på krisen – eksempelvis olie- og energiselskaber.”

Debatten om, hvor meget der er råd til, fik fornyet kraft, da regeringen skar to milliarder af bistanden for at hjælpe ukrainske flygtninge i Danmark. Men Lars Koch håber på, at besparelserne på bistanden er “akutte og slutte”. Men at krigen mellem Rusland og Ukraine kommer til at sætte sit præg på udviklingssektoren lang tid frem, er han ikke i tvivl om.

“På kort sigt betyder det, at vi tager ressourcer og opmærksomhed fra kriserne i det globale syd – og det er et kæmpe problem. Men på langt sigt er det langt sværere at sige præcist. Men det kommer fundamentalt til at ændre vores opfattelse af Rusland og Østeuropa.”

Hvordan?

“Det er svært at forudse præcist. Men vores opfattelse af sikkerhed handler lige nu mest om krudt og kugler. Jeg kan godt være bekymret for, om vi husker det brede sikkerhedsbegreb, der ellers er vundet frem de seneste år. For sikkerhed handler også om at mindske ulighed og sikre stabilitet og udvikling i det globale syd.”

LARS KOCH • Født 25. maj 1965, København.

• Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Karriere: • 2018-2022 Politisk chef, Mellemfolkeligt Samvirke.

• 2017-2018: Vicegeneralsekretær, Oxfam Ibis.

• 2006-2017: Skiftende stillinger hos Ibis.

• 2005-2006: Kampagnemedarbejder og medlemskonsulent, Mellemfolkeligt Samvirke.

• 2004-2005: Programsekretær, Københavns Universitet.

• 1999-2004: Ibis, blandt andet rådgiver for den indianske bevægelse i Bolivia og Ecuador.

Privat: • Privat er han gift med Kristina Sloth, har to børn og er bosat i København.

81

Altinget karriere

Slå dit næste job op eller find det på altinget.dk/karriere. Vi har mere end 600.000 brugere om måneden. Du kan også annoncere i Altinget Magasin, der udkommer 10 gange årligt i et oplag på over 10.000 eksemplarer.

KO N TA K T O S I A N N O N C E A F D E L I N G E N PÅ T L F. 3 1 7 7 8 0 4 6 E L L E R A N N O N C E @ A LT I N G E T. D K

Projektchef til bæredygtigt skolebyggeri af Hotel- og Restaurantskolen H OV E D STA D E N

12/6-2022

Kontorchef til Færdselsstyrelsen SY D DA N M A R K

10/6-2022

Vicedirektør til Færdselsstyrelsen SY D DA N M A R K

10/6-2022

Direktør til Lev Uden Vold H OV E D STA D E N

12/6-2022

Direktør til Rigspolitiets Koncern IT H OV E D STA D E N

6/6-2022

Chef til Center for Sundhed og Rehabilitering, Københavns Kommune H OV E D STA D E N

7/6-2022

Chef for Beskyttelse mod overgreb søges af Red Barnet­ S o m m e r 2 0 2 2 / n r. 5 5

H OV E D STA D E N

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri søger juridisk kvalitetschef pr. 1. august 2022 H OV E D STA D E N

82

12/6-2022

10/6-2022

Altinget profilannoncører

Udforsk aktører i det politiske Danmark på www.altinget.dk/aktoerer

ARBEJDSGIVER-/ B R A N C H E O RGA N I SAT I O N

Dansk Erhverv I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang. Det er vores vision i Dansk Erhverv. Vi arbejder for et Danmark med sammenhængskraft og handlekraft.

FOND

Landsbyggefonden Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering.

Landsbyggefonden bidrager til støtten og udviklingen af det almene boligbyggeri og sektorens konkurrenceevne. Det sker gennem forskellige støtteordninger og unik data- og evidensbaseret viden.Dermed bidrager Landsbyggefonden til løsningen af en grundlæggende opgave i velfærdssamfundet: At fremtidssikre fysisk, økonomisk og socialt bæredygtige boligområder.

–––

––– R E K R U T T E R I N G S B U R E AU M E D I E B U R E AU

Signatur Signatur er et 100% danskejet bureau der siden 1989 har hjulpet en lang række kunder – med håndtering af informations- og stillingsannoncer og de behov der ligger som en integreret del af denne opgave. Fra at være et indrykningsbureau, har Signatur i dag udviklet sig til et full service bureau inden for vores niche. Vi skriver tekster, holder tekstseminarer, opsætter annoncer, læser korrektur, layouter nye annoncedesign, rådgiver om medievalg, indrykker annoncer, forhandler rabatter og meget meget mere.

Vi vil gerne rokke ved ”vi plejer”. Ikke fordi det er trendy eller smart, men fordi vi gerne vil gøre op med holdninger som f.eks. ”bare en….”.

En stillings- eller informationsannonce er jo en meget stor del af en virksomheds profilering.

Du kan også finde os på LinkedIn hvor vi bl.a. administrerer en af Danmarks største grupper for ledige job, både i det private og det offentlige.

––– FAG F O R E N I N G

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen er professions- og fagforening for over 9.000 ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende på det offentlige og private arbejdsmarked. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet. Ergoterapeuter arbejder med børn, unge, voksne og ældre, der har svært ved at deltage i dagligdagens aktiviteter. Det vil sige alt det, du gør, fra du står op til du går i seng. Ergoterapeuter træner din krop, psyke og hjerne, og udvikler dine sanser og færdigheder i samarbejde med dig.

Genitor Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder. Mere konkret hjælper vi vores kunder med at: • ansætte de bedste ledere • udvikle ledelse, ledere og ledergrupper • skabe ledelsesmiljøer, der fremmer god ledelse.

gen klimatilpasnin – e en æ n k l (11.15) · I vand ti (13.00) · Kender ikolaj Kirk ndere?

N su ed k m ar m d Æ an D (14.45) · Snak og sreformen Skov as (12.00) · Gør sundhed om h T ed ddating m skal op i gear ning (13.45) · Klima-spee ultur og forret ? en p ty .30) · Fußball, fank er (15 tt sæ rk æ iv ) (18.00 du omstilling d i den grønne ghedens tegn in ti yg ok d fl re t æ le b m i n sa I twalke Politikere på ca (16.30) · Modeshow:

et, er det bare nog – g ru rb fo gt ti (09.30) · Bæredyg anmark (11.15) · ProduktionsD le førertrøje gu en d i er et ag iv sl ek and Erhverv lassen esterskabet i p lufter vi ud i k (10.15) · Folkemødem an d så – er d r? ad vi lege verpostejsm a” til ”good (12.00) · Duften af le (13.45) · Fra ”big dat r! n la se ak m ad li M er K s Lund anmark – hvad zen med Ander ) et kønsskævt D (13.00) · Velfærdsquiz (17.45) (15.30 · Vi uddanner r folket knologier te e sk (14.45) · Forskning fo an d ed data” vandkrisen m (16.30) · Verden ud af ? et d d ve gør vi

(11.15) · Danske ingsorkester n d ol h er d n U s kens med Danmark.00) – DI x Folkekir (15.30) il r ’e sp P m O C sa i to m ss Mastercla r (13 · Melle ne fremtid gens dilemmae ri k og er etik til den grøn (15.30 HOVEDSCENEN) · ed h (14.45) · Et pift af æst virksom n fra DI (13.45) · TurismeTeste dahl Sørensen an S s Nødhjælp ar L & der : Karrierekvin (16.30) · LIVE podcast x elodi Grand Pri M ke is it ol P I’s D

Du finder os på

Hjørnet • Brogade 1, Allinge • di.dk/folkemodet