POLITISKE VITAMINER

OM/ Ane HalsboeJørgensen

Privat: Født 4. maj 1983 i Fjerritslev. Opvokset i Nordjylland men nu bosat i København med familien. Gift med Peter Strauss Jørgensen, der er særlig rådgiver for Dan Jørgensen. Sammen har de to børn på fire og seks år.

Karriere: Kultur-og kirkeminister siden 2021. Uddannelses- og forskningsminister fra 2019 til 2021. Valgt til Folketinget første gang i 2011 i Nordjyllands Storkreds. Tidligere konsulent i LO.

Uddannelse: Cand.scient. pol. fra Københavns Universitet i 2009.

Jeg har simpelthen sagt til mig selv, at det er også en del af det at være mig at læse bøger, og at det ikke skal give dårlig samvittighed.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen samler på solnedgange og synger med på Andreas Odbjerg. Og så er hun modsat anmelderne ret glad for den nye sæson af ’Sex and the City’.

SET Laura Bejder Jensen

Altinget research

Jeg har altid haft et stort kulturforbrug, og for mig er det med kulturen, at jeg får grinene og pusterummet og nærværet. Derfor er det jo et kæmpe privilegium at gå i teatret, til koncerter og i biografen som led i mit professionelle virke – men også at møde folk, der skriver bøger og laver musik og bidrager til den seneste højskolesangbog. Jeg har til gengæld ikke så mange aftener hjemme, som jeg havde tidligere, og det var tit der, min mand og jeg krøb sammen og så noget. Det seneste, vi har set sammen, var ’Billions’. Og så var jeg jo en af dem, der faktisk var ret begejstret for, at ’Sex and the City’ blev genoplivet. Jeg ved godt, at den har været meget udskældt, men nu har Carrie og co. fulgt mig gennem mange år, og jeg nød også den seneste ’And Just Like That …’

LÆST

Lige da jeg blev minister, føltes det lidt som at pjække at læse en bog i stedet for at læse bilag, fordi man aldrig nogensinde kommer til bunds i bunken af bilag. Men jeg har simpelthen sagt til mig selv, at det er også en del af det at være mig at læse bøger, og at det ikke skal give dårlig samvittighed. I min påskeferie læste jeg blandt andet Au pair af Sanne Munk Jensen. Hun er rundet af meget af det samme som mig i sådan en nordjysk provinsby, og hun skriver om, hvordan hun kæmpede for at få plads til de store armbevægelser og nu kunne gøre det gennem sin litteratur. Derudover læser jeg rigtig meget for mine børn. Jeg synes, det er en skøn måde at være sammen på. I går læste jeg højt for min søn i to timer af Harry Potter.

HØRT

De to album, jeg hører allermest lige nu, er Tina Dickow og Andreas Odbjerg. Andreas Odbjerg har en meget ufiltreret ærlighed omkring det at have det svært og komme tilbage igen. At få glimtet tilbage i øjet. Han rammer lige bulls eye på noget, der er sælsomt i livet, samtidig med at der bare er smæk på de gode toner. Derudover hører jeg i hvert fald en podcast om dagen. Jeg ved ikke, om det siger noget godt eller skidt om, hvor meget der rumsterer i hovedet, men jeg holder af at falde i søvn med noget i ørene. Jeg har igennem tre eller fire valg fulgt ’Stjerner og striber’ med Stéphanie Surrugue i spidsen.

Uanset om det er amerikansk, fransk eller tysk valgkamp, er det en hyggelig måde at blive opdateret på nogle politiske valg, der også er afgørende for os i Danmark og for verdensordenen.

GJORT

For mig er afslapning forbundet med at få skuldrene ned og komme ud i naturen, vinterbade, læse bøger, hygge med familien og komme i sommerhus. Jeg er jo næsten en kliché, fordi jeg løber, spiller fodbold og vinterbader. Jeg kan godt lide det der skud endorfiner, det giver at vinterbade. Det renser hovedet. Og så er jeg ved at være der, hvor jeg samler på solnedgange. Jeg elsker at slutte dagen med lige at fange solnedgangen og tage et øjeblik til at se dagen blive rundet af.

Jeppe Tranholm- Mikkelsen

Redaktør, Altinget EU

Europas ledere er på fornavn med den nye chef på Asiatisk Plads

Jeppe Tranholm-Mikkelsen kommer fra det vigtigste job i EU, som ingen nogensinde har hørt om. Altinget tegner et portræt af Udenrigsministeriets nye departementschef.

Imange måneder anede Margrethe Vestager ikke, at det hotel i Bruxelles, hun altid blev booket ind på under den europæiske gældskrises vilde dage i 10’erne, lå under fem minutter til fods fra den rådsmødebygning, hun som dansk økonomi-og indenrigsminister frekventerede flittigt. I stedet blev hun altid hentet i bil og kørt mindst dobbelt så længe gennem tæt belgisk morgentrafik. I bilen sad Danmarks daværende EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen. ”Så kunne han lige få mig for sig selv, så han kunne lave en intens briefing på i hvert fald ti minutter, før vi var fremme,” siger Vestager.

Hun mener, det er karakteristisk for den mand, som nu skal være udenrigsminister Jeppe Kofods (S) højre hånd og leder af den danske udenrigstjeneste. Han er kendt for at optimere sin tid og aldrig overlade noget til tilfældighederne – heller ikke vind, vejr eller andre menneskers tilstedeværelse kunne stille sig i vejen for, at han fik sin minister klædt tilstrækkeligt på til at varetage Kongerigets interesser.

Det vigtigste job Vestager har regnet sig frem til, at Jeppe TranholmMikkelsen nåede at skibe hende igennem 33 af den slags møder i hendes ministertid – ofte til langt ud på natten. Her fik hun et indtryk af en mand med en dyb forståelse af sagerne og af det politiske håndværk. ”Han er helt utroligt kompetent. Ikke bare dygtig. Men kombinationen af at være dygtig, indsigtsfuld, hands on og kunne få ting til at ske,” siger Margrethe Vestager, som siden 2014 har været Danmarks EU-kommissær. Et halvt års tid efter, at Vestager var flyttet ind på sit kontor i EU-Kommissionens hovedbygning lige på den anden side af gaden fra Ministerrådet, blev Jeppe Tranholm-Mikkelsen i foråret 2015 udpeget til Rådets generalsekretær. Dermed fik han ”det vigtigste job i Europa, som ingen nogensinde har hørt om,” som en ansat i Rådet formulerer det.

Som generalsekretær har han været lige dele administrativ chef for en 3.000 personer stor skare af embedsmænd, der servicerer EU-landene i Ministerrådet, og politisk hestehvisker for formanden for EU-ledernes klub, Det Europæiske Råd, der pt. er belgiske Charles Michel. Generalsekretæren er samtidig den eneste embedsmand, der sidder med i lokalet, når de 27 stats- og regeringschefer samles til topmøde. ”Han var en person, som alle var på fornavn med,” siger Lars Løkke Rasmussen, der i sin anden statsministerperiode fra 2015 til 2019 så Jeppe Tranholm-Mikkelsen i aktion bag de ellers hermetisk lukkede døre som problemknuser og kompromismager på vegne af EU-formanden, der dengang hed Donald Tusk. ”Det var på et tidspunkt med blandt andet migrationskrise og Brexit. Der var mange svære møder og mange situationer, hvor der skulle bygges bro. Der husker jeg Jeppe som en, der havde den musikalitet, der skal til for at få tingene til at fungere,” siger Lars Løkke Rasmussen. ”Han er ekstremt dygtig. Det er virkelig et scoop, at han gider at tage den tørn i Udenrigsministeriet.”

Han er systemet Karriereskiftet har skabt en vis undren i Bruxelles, fordi Tranholm havde over tre år tilbage af det prestigefyldte mandat som EU’s højest placerede embedsmand. Det har også forårsaget mild panik, fordi Rådet taber en nøglespiller og en sikker hånd på roret midt i en krisetid, hvor Ruslands fremfærd i Ukraine har kastet snart

sagt alle brikker i EU-samarbejdet op i luften. Der er det sigende, at der er blevet udpeget to mennesker til at varetage hans job, mens EU-cheferne leder efter en afløser for ham. ”Han har ikke bare skabt et system, han er systemet,” som en kilde i Rådet formulerer det.

Andre mener, at det er logisk, at Tranholm griber chancen for at indtage det fineste embedsmandsjob i den udenrigstjeneste, han selv er rundet af. En post, han for øvrigt også tidligere har været i spil til. For selv om det er 20 år siden, han sidst havde kontor på den side af havnebassinet i København, så er det med afsæt i Udenrigsministeriet, at hele hans arbejdsliv er opbygget.

Født i Yemen Det er 30 år siden, Jeppe Tranholm-Mikkelsen først trådte ind ad døren til ministeriet med en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og et ophold på London School of Economics bag sig. Den lettere reserverede nordjyde, der er gift og har to voksne børn, er meget privat og har heller ikke ønsket at bidrage til dette portræt. Men vi ved, at han ikke har interessen for det internationale fra fremmede. Han er født i Aden i det, der dengang i 1962 hed Sydyemen. Hans præstefar var udsendt som missionær, og hans mor var leder af en pigeskole. Da familien senere kom tilbage til Nordjylland, voksede han op i et hjem, hvor der blev hørt Udefra i radioen klokken 17.10 hver dag, og interessen for det, der skete ude i verden, blev vedligeholdt. Efter hans ansættelse i Udenrigsministeriet kom karrieren hurtigt til at handle om EU. I 1995 blev han første gang udsendt til Bruxelles. Poul Skytte Christoffersen var Danmarks EU-ambassadør på det tidspunkt og havde Tranholm som højre hånd. Han forklarer, at det, der udmærkede den unge Jeppe Tranholm, også gælder den ældre.

”Det, der karakteriserer ham, er hans seriøsitet. Jeg kender få mennesker, der er parate til at gå så dybt ned i sagerne, som han er, som har et fantastisk politisk jugement, og som har en arbejdsevne ud over det sædvanlige,” siger Poul Skytte Christoffersen.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen og daværende rådsformand Donald Tusk på vej til et topmøde i Østrig i 2018. En diplomatisk triumf De to bevarede et tæt parløb, da Jeppe Tranholm-Mikkelsen nogle år senere blev udlånt til Statsministeriet som Anders Fogh Rasmussens (V) rådgiver i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2002. Det endte i det, der er overgået i historiebøgerne som lidt af en diplomatisk triumf, da Anders Fogh Rasmussen i Bella Center kunne byde ti nye lande velkommen i EU-klubben. Det var dog også en tid, hvor der var mange kurrer på tråden og infights mellem Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Her var Jeppe Tranholm-Mikkelsen ifølge Poul Skytte både en uvurderlig hjælp i forhold til de konkrete forhandlinger og til at forhindre, at de interne magtkampe løb af sporet. ”Jeg tror ikke, at Jeppe nogensinde har forsøgt at stå frem og tage Han er ekstremt dygtig. æren for succesen i Bella Center, Det er virkelig et scoop, men han var bestemt en del af den,” at han gider at tage den siger Poul Skytte Christoffersen. Det tørn i Udenrigsministeriet. var også allerede dengang, at Jeppe - Lars Løkke Rasmussen Tranholms ekstreme evne til at lagre information blev mere alment kendt. Dengang fik han tilnavnet ”EU-leksikonet” for sin nærmest fotografiske hukommelse. Da han senere efter endnu nogle år i Bruxelles som næstkommanderende på den danske EU-repræsentation blev sendt til sin karrieres eneste ikke-EU-relaterede udstationering som ambassadør i Beijing, lød joken, at det var, som om EU-repræsentationen fik slettet harddisken.

At kalde Jeppe Tranholm-Mikkelsen detaljernes mand, kan vist ikke helt gøre det. Han er typen, der kan finde på at svare på et henkastet spørgsmål om sine rejseplaner med ikke bare dato og klokkeslæt, men også flynummer. Han vil som regel kunne alle relevante paragraffer i de papirer, han beskæftiger sig med, inklusive hvad side de står på. Han spreder skræk og rædsel hos sine embedsmænd, hvis ikke de er forberedt til fingerspidserne, for som oftest kender han deres sager bedre, end de selv gør. ”Du kan ikke bluffe dig igennem noget med Jeppe. Han kan virke ret intimiderende på folk,” siger en ansat i Rådet, der kun har indvilliget i at tale om sin nu tidligere chef under dække af anonymitet. Samtidig kender hans arbejdskapacitet ingen grænser, ”måske fordi han ikke laver andet,” som en anden kilde påpeger.

En krævende chef Jeppe Tranholm-Mikkelsen beskrives som ”en kontant og krævende chef”, der forlanger meget af sine medarbejdere. Også til et punkt, hvor folk med en familiesituation, der ikke egner sig til at arbejde solen sort, har betakket sig for at blive en del af hans inderkreds. Samtidig er der en anerkendelse i Rådet af, at han som deres øverste personalechef har gjort meget for at gøre et stift system mere bøjeligt. Her har han balanceret på en knivsæg, hvor han på den ene side selv har været en total kontrolfreak, der har været nede i alle sætninger i de politiske tekster på højprofilerede områder. På den anden side har han haft en klassisk

• Født i 1962 i Aden, Yemen. Hans far var missionær, mens hans mor ledede en pigeskole. • Opvokset i Nordjylland og student fra Aalborg Katedralskole. • Gift med souschef og EU-konsulent på Region Midtjyllands EU-kontor Birgitte Karnøe Frederiksen.

Parret har børnene Julie og Nikolaj. • Uddannet fra Statskundskab i Aarhus med en afstikker til London School of Economics.

Karriere • Ansat som fuldmægtig i Udenrigsministeriet i 1992. Første gang udsendt i 1995 til

EU-repræsentationen i Bruxelles. • EU-konsulent i Statsministeriet fra 2001. • Fra 2003 næstkommanderende på EU-repræsentationen i USA. • Fra 2007 Danmarks ambassadør i Kina. • Fra 2010 EU-ambassadør i Bruxelles. • Fra 2015 generalsekretær i Rådet for Den Europæiske Union. • Fra 1. maj 2022 departementschef i Udenrigsministeriet.

dansk tilgang og tiltro til, at folk løser deres opgaver. Han har løsnet på ansattes tidsregistrering, gjort arbejdslivet mere fleksibelt og ladet folk passe deres job. Han har også luget ud i ledelseslag og gjort meget ud af skabe mere åbenhed, for eksempel ved at briefe sine medarbejdere efter topmøder, så de også har en forståelse for, hvad der sker bag de lukkede døre. ”Han lægger lige så meget opmærksomhed og detaljestyring i at forbedre kaffen i mødelokalerne som i, hvor kommaerne skal stå i et topmødedokument,” lyder vurderingen fra en ansat i Rådet.

Jeppe holder øje Margrethe Vestager fremhæver, hvordan Jeppe Tranholm-Mikkelsen i coronakrisens spæde start fik covidsikret institutionen til det yderste, fordi han, selv i den dybeste lockdown, bibeholdt den fysiske mødeaktivitet blandt EU-ambassadørerne, så lovgivningsarbejdet kunne fortsætte, selv om ministrene var afskåret fra at rejse til Bruxelles. ”Rådet er det eneste sted, hvor man gjorde sig den ulejlighed at sætte ting på håndtagene, så man kan åbne døre med albuen, også når de åbner ind imod dig selv. Det er en superfin detalje, som jeg ikke har set andre steder, og det er klassisk Jeppe. Han stiller krav, men han sikrer også, at de krav kan indløses på en måde, så man er komfortabel med det,” siger Vestager, men griner også over, hvordan hun fik nøje indskærpet, at der højst måtte være to personer i Rådets elevatorer, og at det skulle respekteres, fordi ”Jeppe holder øje”.

Det er en kæmpe streg i regningen for dansk indflydelse i EU, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen nu forlader Bruxelles, mener hun. ”Det er et stort tab. Den stilling giver en dansk synlighed og en indsigt i Danmark som sådan. For selv om man arbejder for Europa – det gør jeg jo også – så er vi jo danske hele dagen. Og vi har en dansk facon og gør ting på en dansk måde,” siger Vestager. Samme oplevelse har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Det er svært at konkretisere, for alle har jo oplevet ham som Europas mand, men alle har også vidst, at han var dansk. Jeg er helt sikker på, at han også har været med til at tegne et billede af dansk pragmatisme, som nok er smittet af på os alle sammen. Man ser os som nogle, der gerne vil have tingene til at fungere og lykkes, og det har han jo repræsenteret på fornemmeste vis.”

Han er aldrig illoyal over for den, han arbejder for. Aldrig. - Margrethe Vestager

Ingen danske forlommer Selv om både danske politikere og embedsmænd fastholder, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen har gjort meget ud af ikke at give Danmark nogen forlommer i sit virke som generalsekretær, så har det bestemt heller ikke skadet at have ham på den vigtige post, påpeger den tidligere statsminister. ”Det er jo bare en helt unik placering. Og Jeppe er selvfølgelig klog og dygtig nok til at være Europa, før han er dansker. Men jeg har nu også haft en oplevelse af, at det var godt, han var der,” siger Lars Løkke Rasmussen og peger blandt andet på den særaftale, som Danmark fik for at undgå at blive sendt helt ud af det europæiske politisamarbejde i Europol efter nej’et ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015. ”Der kom vi sådan set igennem med en god aftale, der ’desværre’ i gåseøjne kom til at se for let ud. Der var Jeppe supervigtig,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Et andet træk, som slår ham, er Tranholms evne til at smede kompromiserne, men lade andre tage æren for det. ”Han er dygtig, men han er også en, der skaber plads. Det var aldrig oplevelsen, at han tog lyset fra Tusk, selv om han måske godt i mange situationer kunne have gjort det,” siger Løkke. ”Han præsenterede det altid, som at ’præsidenten har brug for sådan og sådan,’ selv om det måske først var, da det kom ud af Jeppes mund, at det var det, præsidenten foreslog.”

I 2015 blev Jeppe Tranholm-Mikkelsen udpeget som generalsekretær for EU-Rådet. Her en afslappet stund med daværende tyske kansler Angela Merkel og den britiske premierminister Theresa May i 2020. Aldrig illoyal Samme læsning har tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen, der påpeger, at Tranholm har spillet ”en væsentlig rolle i snart sagt alle forhandlingsforløb, der har passeret over scenen de seneste år”. ”Jeppe er ikke selvpromoverende, og det har været hans force, for det er jo typisk en stilling, hvor du opererer bag facaden og lader de politiske ledere tage æren af din indsats. Og det er noget, Jeppe kan,” siger Skytte.

Både han og Margrethe Vestager fremhæver også, at Tranholm står last og brast med den, han tjener. ”Han er aldrig illoyal over for den, han arbejder for. Aldrig,” siger Margrethe Vestager.

Hun gør også klart, at selv om han er en alvorlig mand, der ikke ligefrem er kendt som nogen festabe eller en stor smalltalker, så er han på ingen måde humorforladt. ”Man skal bare give ham noget røg, fordi han tager faktisk ikke sig selv så alvorligt. Og hvis man heller ikke tager ham så alvorligt, så er han rigtig godt selskab,” siger den danske EU-kommissær.

Digitalisering hjælper den grønne omstilling på vej i det offentlige

”Forestil dig, du kan spare 5-10% på din families energiforbrug. Egentlig uden at gøre noget. Men fordi din kommune tænker grønt og bruger digital teknologi til at fremme den grønne omstilling og reducere dit energiforbrug”. Sådan lyder det fra Kristine Stenhuus, chef for konsulent- og teknologivirksomheden Accentures services til offentlige kunder. For nylig deltog Accenture på den store konference for offentlig digitalisering, OffDig, og kunne faktisk præsentere sådan et eksempel på, hvordan digitalisering og kreativ tænkning fra kommunal side har givet forbrugerne besparelser – og reduceret belastningen af klimaet. Æren for dette eksempel tilfalder ifølge Accenture helt og aldeles Middelfart kommune, som fortalte om deres forsøg med 300 familier i kommunen: Forskellige digitale målere var blevet installeret på bla. vand, temperatur og elektricitet i hjemmene - og alene den øgede gennemsigtighed og bevidsthed om forbruget førte til en besparelse på syv procent. Og netop inspiration til grøn omstilling i den offentlige sektor er hvad Accenture har stigende fokus på – og vil bringe op, når virksomheden stiller på til debat på det snarlige Folkemøde på Bornholm.

Mangler inspiration og praktisk viden Men selv om der er mange områder inden for det offentlige, hvor bæredygtighed og grøn omstilling har høj prioritet, oplever Accenture jævnligt, at de ansvarlige myndigheder og organisationer mangler inspiration og præcis viden om, hvordan digitalisering og teknologi helt praktisk kan bidrage til at fremme den grønne omstilling i den offentlige sektor. ”Det var faktisk overraskende at se, hvor lidt bæredygtighed og grøn omstilling fyldte på OffDig, men det bekræfter mig blot i, at der er et indsatsområde her.

Inden for det offentlige – eller stærkt offentlig regulerede sektorer - er der nemlig talrige områder, hvor det er oplagt at indføre en offensiv digitalisering for at sætte mere fart i den grønne omstilling. Det kunne være: IT-indkøb, energi-, vand- og elforsyning, affaldshåndtering, velfærd og sundhed, offentlig transport,” forklarer Kristine Stenhuus.

Hun nævner flere andre eksempler på, hvordan fremsynede kommuner har brugt digital teknologi til at øge effektiviteten – og reducere spild af tid og ressourcer. Blandt andet i Syddjurs kommune, hvor en indsats for digitalt at kortlægge kommunens kørsel har synliggjort store potentialer for besparelser.

Masser af potentiale ”Der er masser af potentiale inden for andre områder, hvor man sagtens kan effektivisere uden at forringe servicen. Prøv bare at forestil dig, hvad man kunne få ud af en øget digitalisering i hjemmeplejen. Der er helt indlysende opgaver, der kan klares med online møder – det vil både spare kørsel og ikke mindst frigøre nogle hænder til andre vigtige ”varme” opgaver,” siger Kristine Stenhuus.

”Det er altid lidt svært i starten, når vi taler omstilling. Men vi kan samtidig konstatere, at borgerne stille og roligt bliver mere fortrolige med at bruge digitale løsninger. Accenture peger også på, at fx kommunerne godt kan få noget ud af at tænke lidt mere ”kommercielt” i betydningen ”produktionsoptimering”. ”Tag nu fx området for facility management i kommunerne. Kommunerne har kæmpe ejendomsporteføljer, men har de den rigtige mængde kvadratmeter og de rigtige bygninger til formålene - både aktuelt og ikke mindst fremadrettet? Digital indsamling og behandling af data fra ejendommene giver nærmest uanede muligheder for præcist at kortlægge, hvad det koster at drive en kvadratmeter i enrgiforbrug, vedligeholdelse osv. Det gør dig i stand til at træffe nogle meget mere kvalificerede beslutninger og på den måde optimere ressourceforbrug, reducere CO2-belastning og øge udnyttelsen af de kvadratmeter, man har til rådighed siger Kristine Stenhuus.

Hvor meget kan digitalisering bidrage med? ”Vi har ikke lavet eksakte beregninger, men jeg vil vurdere, at besparelser på 10% ikke er urealistisk. Det varierer selvfølgelig meget fra området til område. Bare inden for flådestyring og ejendomsstyring anslår jeg, at markante besparelser er inden for rækkevidde - også på den korte bane,” siger Kristine Stenhuus og fortsætter: ”Der er et stort potentiale. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det mest effektivt – og den udfordring oplever vi heldigvis en stigende interesse fra kommunerne for at diskutere, ligesom jeg også vil nævne vores udmærkede løbende dialoger med Kommunernes Landsforening på dette område,” slutter Kristine Stenhuus.