ANMELDELSER

Bøger

MÅNEDENS ANMELDELSER

Den politiske debat om samfundets indretning foregår ikke kun på nettet, og uden bøger mister vi de dybe analyser og de lange argumenter. Altinget Magasin har læst de vigtigste politiske bøger lige nu.

9

8

7

6

5

4

3

2

1

Anders Fogh pynter sig med lånte fjer i skuffende selvbiografi

De første seks kapitler i første del af Anders Foghs selvbiografi er svækket af blufærdighed og generthed. De sidste fire kapitler skæmmes af en insisterende og belærende rethaveriskhed, tilmed på et overordentligt tvivlsomt grundlag.

Af Niels Wium Olesen

Lektor, Aarhus Universitet, historiker

At træde i karakter Anders Fogh Rasmussen

Gyldendal, 400 sider, udkom 11. maj 2022.

Danske statsministre har tradition for at skrive erindringer eller selvbiografier. Krag, Hartling, Anker, Schlüter og Nyrup har været der – og alle gjort det godt.

Nu foreligger første af to bind af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens selvbiografi. Bind to udkommer ifølge bogens pressemateriale i 2023.

Fogh Rasmussen har valgt en opdeling mellem de to bind, så første bind med forfatterens egne ord fokuserer på ”de forhold og faktorer i min opvækst, der har formet mig som menneske, dannet mine holdninger og påvirket de beslutninger, jeg senere traf i mit aktive virke som politiker”. Bind to vil omhandle netop den senere tid som aktiv politiker 1977-2014 med statsministerposten og generalsekretærposten i Nato som højdepunkterne.

I det foreliggende bind skal man således kigge længe efter beskrivelser af højspændte historiske episoder i dansk og international politik. Det meste foregår i privatsfæren. Bogen består af ti kapitler med en todelt overskrift, hvor første del er en begrebsliggørelse af kapitlets emne og anden del formes som en ”tak” til navngivne personer eller grupper. De seks første taksigelser går til hjemegnen og dens befolkning, til forældrene, til lærerne i skoletiden, til hustruen Anne-Mette og til deres tre børn. De fire sidste kapitler er kommentarer til dansk og vestlig historie samt begivenheder og personer, der har påvirket forfatteren. Blufærdigt indblik i det private rum At træde i karakter er en rigtig Anders Fogh-titel. Inspireret af Kierkegaard, selvfølgelig, og med referencer til noget eksistentielt, men også med klang af den stærke vilje, målrettethed og at ”man skal bare tage sig sammen”, som Fogh Rasmussen på godt og ondt er blevet forbundet med i offentligheden.

Titlen er egentlig en præcis varebetegnelse, for det er den proces, bogen formidler. Men med den bestandige insisteren på, at det handler om at sætte sig mål, være vedholdende, arbejde hårdt, tage ansvar og have orden i sagerne, bliver det også lidt ufrivilligt en bekræftelse af offentlighedens stereotype Fogh-billede af den kølige og barske træmand, som forfatteren ellers bogen igennem udfolder stærke bestræbelser for at undslippe ved også at lukke læseren ind i meget private rum.

Man forstår ham egentlig godt. For det stereotype portræt af den kølige og barske træmand, som medierne excellerede i i Fogh Rasmussens statsministertid, var oftest uelskværdigt, nærigt og klichéfyldt. Selvfølgelig vil han gerne tegne et andet billede, og man efterlades som sådan ikke i tvivl om, at Fogh Rasmussen er meget glad for sin kone og sine børn og børnebørn.

Man bliver derfor glad på hans vegne. Men vi kommer på den anden side ikke langt ind i de private rum, for forfatteren er tydeligvis også blufærdig og formår ikke at gøre stoffet interessant. Det forbliver en anekdotisk fortælling over næsten 100 sider af en næsten almindelig dansk middelklassefamilies historie, hvis mest interessante egenskab er, at familiefaren er fremtrædende politiker – men det er netop den attribut, der udelades i dette bind.

Charmerende portræt af forældrene Mere vellykket er kapitlet om forældrene. Dels fordi kapitlet i kraft af forældrenes engagement i Venstre og det lokale foreningsliv i og omkring Hvidding i Midtjylland tegner et charmerende portræt af 1960’erne og 70’ernes danske demokrati som livsform; og dels fordi Fogh Rasmussen her er mere hudløs i beskrivelsen af relationerne. Fogh Rasmussens hengivenhed og taknemmelighed over for forældrene og opvæksten på det lille landbrug er rørende.

Det var et barneliv med arbejde, disciplin, men også med kærlighed, frisind og solidt funderet i bondevenstres oplysningstradition. Fogh slipper også blufærdigheden og bevæger læseren, når han beskriver sin fortvivlelse over ikke have været der mere for moderen under den kræftsygdom, der førte til hendes tidlige død i 1980’erne.

Vi får dog ikke så meget at vide om Fogh Rasmussens tidlige private liv, som læsere af Anne Sofie Kraghs fremragende biografi Fogh – historien om en statsminister (2004) ikke allerede kender til i forvejen. Måske endda mindre, fordi fortællingen ikke som i Kraghs biografi trækker på et bredere kildegrundlag.

De fire sidste kapitler om 68’erne, USA og Danmark, besættelsestiden samt Grundtvig og Kierkegaard løfter sig heller ikke rigtigt. De er ikke som de første kapitler personlige fortællinger om levnedsforløbet, men snarere refleksioner over væsentlige kilder til Fogh Rasmussens fundamentale holdningsstruktur. Kapitlet om 68’erne rummer velkendte synspunkter fra Foghs hånd. Han priser 68’ernes frisind og deres nedbrydning af uberettigede autoriteter, men foragter dem for deres marxisme, kulturradikalisme og bigotteri.

Forvrænget fascination af USA Kapitlet ”Frihed i fred og fællesskab. Tak til amerikanerne” beretter om Fogh Rasmussens livslange fascination af USA og en historisk redegørelse for relationerne mellem USA og Danmark siden 1945. Kapitlet er skæmmet af adskillige faktuelle fejl og logiske brist. Således kritiseres danske politikere for at søge mod en genoptagelse af neutralitetspolitikken i de første år tre-fire år efter befrielsen 1945. Vi kommer på den anden side ikke langt ind i de private rum, for Fogh Rasmussen overser forfatteren er tydeligvis jo imidlertid også blufærdig og her, at der slet formår ikke gøre stoffet ikke var nogen interessant. alliancemuligheder i dette tidsrum. Nato eller andre former for vestvendte alliancesystemer blev jo ikke fravalgt af danske politikere i perioden. De fandtes simpelthen ikke! Ligesom de i øvrigt heller ikke gjorde i 1930’erne, hvis neutralitetspolitik Fogh også kritiserer hårdt.

Bøger

Om EU og den europæiske integration generelt hedder det, at det ”var Marshall-hjælpen, som satte dette enestående fredsprojekt i gang”. Marshallplanen spillede en rolle, ja, men der var betydeligt europæisk eget-initiativ forbundet med etableringen af fællesskabet. Amerikanerne gives her for stor en ære.

I det efterfølgende kapitel, ”Samarbejdspolitikken: et moralsk svigt. Tak til frihedskæmperne”, bliver de faktuelle fejl og forvrængningerne endnu værre. Her opstilles et påstået skel mellem almindelige danskere (flertallet, må man forstå), der med sunde instinkter var klar til at ofre livet, over for en ”politisk og erhvervsøkonomisk elite”, der var klar til at sælge ud af alle værdier for at hytte eget skind.

Det er intet mindre end fri fantasi. Der var bred folkelig opbakning til både den politiske og økonomiske linje under besættelsen. Helt galt går det med Fogh Rasmussens selviscenesættelse med påstande knyttet til hans egen tale ved 60års dagen for 29. august 1943: ”Jeg havde længe og grundigt forberedt denne tale. Den var i sin helhed skrevet af mig selv uden medvirken af embedsmænd. Jeg så talen som den første tak fra det officielle Danmark til frihedskæmperne for deres indsats.”

Det er ikke blot at smykke sig med falske fjer, det er så forkert, som noget kan være. Det har danske statsministre gjort siden maj 1945!

Ti skuffende kapitler Kritikken er ikke en anmeldelse af Fogh Rasmussens synspunkter, dem er han berettiget til. Det er en kritik af argumentationen og den lemfældige omgang med fakta. Kapitlerne giver unægtelig en fornemmelse af, at Fogh Rasmussen for enhver pris er klar til at drive sine pointer igennem og ikke er synderligt interesseret i at forstå synspunkter eller mennesker, han ikke er enig med.

De første seks kapitler af bogen er således mindre vellykkede, fordi forfatteren – trods sympatiske tilløb – ikke magter at gøre de mere private sider af hans livshistorie relevante i en grad, så de fortjener de godt 260 sider. De sidste fire kapitler skæmmes derimod af en insisterende og belærende rethaveriskhed, tilmed endda på overordentligt tvivlsomt grundlag.

Rethaveriskheden kendes også fra Fogh Rasmussens politiske gerning. Men hvor den måske kan undskyldes en politiker – som en konsekvens af det politiske spil og partikonkurrencen – bliver det her mest bare spildte muligheder for at komme dybere og sige noget interessant i en selvbiografi.

De første seks kapitler er svækket af blufærdighed og generthed. De sidste fire kapitler savner begge dele samt intellektuel nysgerrighed i eklatant grad.

Der er således tale om en noget skuffende begyndelse på Anders Fogh Rasmussens selvbiografi, men genstanden for bind to – den betydningsfulde politiske gerning fra slutningen af 1970’erne til 2014, hvor han trådte tilbage som Nato-generalsekretær – nærer dog forhåbninger om en mere indholdsmættet bog, som man må se frem til at læse i 2023.

2

Ida Aukens nye klimabog udstiller hendes forvandling til professionel socialdemokrat

Ida Aukens nye bog Tro På Det – Klima, Håb og Handlekraft minder mest om en lang, socialdemokratisk nytårstale, som hverken indgyder nyt håb eller gør det nemmere at handle.

Af Ida Elmdal Thagesen

Debatredaktør, Altinget

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Tro på det – Klima, Håb og Handlekraft Ida Auken

Forlaget Grønningen 1, 200 sider, udkom 11. maj.

Liberalismen har brug for nationalisme og mådehold

Liberalismens krise skyldes de ekstremer, den gennem årtier er blevet drevet ud i. Nu har liberalismen brug for nationen for at overleve, hævder Francis Fukuyama i sin nye bog. Det har den, fordi den liberale orden kun er en orden, hvis den håndhæves.

Af Christian Egander Skov

Redaktør, Årsskriftet Critique, historiker og kommentator på Altinget

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Liberalism and its discontents Francis Fukuyama

Profile Books, 192 sider, udkom 17. marts 2022.

4

Trump og Biden styrer USA mod demokratisk kollaps

Modsat de fleste bøger om USA er den nye ’This Will Not Pass’ ikke kun kritisk mod Trump og Republikanerne, men i den grad også mod Biden og Demokraterne.

Af David Trads

Journalist, forfatter, kommentarskribent, Altinget m.fl.

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

This Will Not Pass: Trump, Biden and the Battle for America’s Future Jonathan Martin og Alexander Burns

Forlaget Simon & Schuster, 480 sider, netop udkommet.

Reportagebog fra Rusland og Ukraine er dybt relevant viden, der skal læses nu

Frederik Tillitzs reportager fra Rusland, Ukraine, Belarus og Transnistrien er uovertrufne, når det lykkes ham at hæve sig over sit stof og perspektivere det. Men enkelte kapitler fremstår så ufordøjede, at det ikke er helt klart, hvorfor de er taget med.

Af Vibe Termansen

Journalist og historiker

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Russerne kommer Frederik Tillitz (Foto: Anders Rye Skoldjensen og Ólafur Steinar Gestsson)

Gads forlag, 256 sider, udkom 11. maj.

6

En munter omgang oplysende hygge-frankofili

Journalist og forfatter Aske Munck demonstrerer endnu en gang sin imponerende viden om Frankrig. Hans nye bog Oh la la er et vidnesbyrd om, at selv et kapitel om baguettes kan være både storladent og interessant.

Af Christina Egelund

Public affairs director, Rud Pedersen, fhv. MF og gruppeformand (LA)

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Oh la la – Hvorfor er de så franske i Frankrig? Aske Munck

Her er den bog af Piketty, som du skal læse

Meget tid er vundet og meget lidt essentiel viden om vejen mod lighed er tabt, hvis du vælger at læse den franske stjerneøkonom Thomas Pikettys nye bog En kort historie om lighed frem for hans tidligere litteratur.

Af Birthe Larsen

Lektor i økonomi, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

En kort historie om lighed Thomas Piketty

Informations Forlag, 320 sider, udkom 7. april.

9 Biden-rådgivers bog viser Kinas march mod verdensherredømmet

Kinas ambition har længe været at detronisere USA. I starten skete det med subtile midler, men inden 2049 planlægger Kina at vippe USA endegyldigt af pinden. Rush Doshis nye bog viser, hvordan USA kan tage ved lære.

Af Jonas Parello-Plesner

Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver Rasmussen Global

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

The Long Game: China’s Grand Strategy to Displace American Order Rush Doshi

Oxford University Press, 336 sider, udkom 11. november 2021.

8 Tankevækkende bog om vores omgang med ny teknologi bør anfægte enhver borger på Appernes Planet

Thomas Hylland Eriksen har skrevet en skarp, tankevækkende og klog bog om vores omgang med ny teknologi. Og beskriver rammende, hvordan dette ‘multimediemonster i lommeformat’ har ændret vores verden på få år.

Af Niels Frid-Nielsen

Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder

5 Læs hele anmeldelsen på Altinget.dk

Appernes Planet Thomas Hylland Eriksen

Gads forlag, 280 sider, udkom 20. maj 2022.