38 minute read
5 NEDSLAG FRA ALTINGETS NICHER
Læs artiklerne på altinget.dk
Altingets 28 nichemedier sørger for, at ingen detaljer i politik går under radaren.
Advertisement
27. april 2022 Næsten alle styrelseschefer fik bonus
Sine Riis Lund
Redaktør, Altinget Embedsværk
Topchefer i styrelser leverede over en bred kamp ekstraordinære og særligt gode præstationer i et år præget af corona og hjemmearbejde. I hvert fald hvis man ser på andelen af styrelseschefer og direktionsmedlemmer, der modtog præstationsløn i 2020.
En aktindsigt i 30 styrelser fra Altinget viser, at 101 ud af 107 direktionsmedlemmer, der var ansat ved udgangen af 2020, modtog engangsvederlag eller resultatløn på i gennemsnit 85.300 kroner.
“Det er et godt løninstrument, som jeg godt vidste var udbredt, men jeg er alligevel overrasket over, at stort set alle har fået det,” siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Undersøgelsen vækker harme hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der i forvejen er kritiske over for brug af resultatløn til chefer i det offentlige.
“Det er et tegn på en syg kultur,” lyder det i en skriftlig kommentar fra DF-formand Morten Messerschmidt.
Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten, mener grundlæggende ikke, at offentlige topchefer skal have præstationsløn for noget, ”man allerede bliver betalt for”. ...
Marie Møller Munksgaard
Journalist, Altinget
Mindre end en tredjedel af ministrene i Mette Frederiksens regering er kvinder. Det er væsentligt færre end i andre nordiske regeringer. Ud af i alt 20 ministerposter er 14 af dem besat af mandlige politikere. Det betyder, at mindre end en tredjedel af ministrene er kvinder. Sammenligner man med den norske, svenske og finske regering, halter Danmark noget bagefter. Her er det næsten ligelig kønsfordeling på ministerposterne. ...
10. maj 2022 Ny måling viser grøn skillelinje i dansk politik
Morten Øyen
Redaktør, Altinget Energi og Klima
Hvad er vigtigst: Klimakampen eller naturhensyn?
Spørgsmålet deler i høj grad vælgerne, viser en ny meningsmåling fra Epinion foretaget for Altinget og DR. 36 procent mener, at vindmøller og solceller er så vigtige, at de bør anlægges – selv hvis de skader naturen og miljøet. 45 procent svarer, at de er imod vindmøller og solceller, hvis de skader naturen og miljøet.
Lektor Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet vurderer, at en grøn politisk skillelinje i dansk politik er på vej. ...
6. maj 2022 4 ud af 10 kommuner brugte mindre på velfærd end planlagt
Kim Rosenkilde
Redaktør, Altinget Kommunal
For første gang siden 2010 brugte landets kommuner sidste år samlet set flere penge, end de havde budgetteret med.
Kombinationen af corona og stigende velfærdsudgifter har kostet sprængte budgetter over hele landet. Men i over 40 kommuner er der brugt færre penge end planlagt. Det viser Altingets kortlægning af regnskabsresultater for de kommunale serviceudgifter.
Resultaterne svinger fra en budgetoverskridelse på godt fem procent i Hørsholm Kommune til et mindreforbrug på henholdsvis syv og knap fire procent på Samsø og i Ikast-Brande Kommune. ...
Rikke Brøndum
Redaktør, Altinget Arbejdsmarked
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fremsat et lovforslag om at hæve dagpengene med op til 3.649 kroner. Forslaget er omfattet af dagpengeforliget med Venstre og Konservative, der er imod at sætte satsen op. Alligevel er forslaget nu fremsat og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at sætte det i kraft efter et valg. En ”speget” måde at opsige et forlig på inden et valg, siger eksperter, der peger på, at en borgerlig regering vil få svært ved at rulle forslaget tilbage. ...
FOLKEMØDET 2 2
ALTINGET Til demokratifestival med syv børn
Af Gitte Skotby-Young Ballenstedt
Redaktør, Altinget Civilsamfund
Er Folkemødet elitært? Ikke for Mads RykindEriksen, som er højskoleforstander, far til syv og superfan af Folkemødet. Han er på pletten hvert år med familie og elever, når magtrummet åbner døren på klem i Allinge.
2015 var et særligt år i Mads Rykind-Eriksens folkemøde-historik. Det var det år, han havde samtlige sine syv børn, som på det tidspunkt var 25, 23, 19, 17, 12, 9 og 7 år, med til folkemødet på Bornholm.
Den 52-årige forstander for Rødding Højskole ville vise børnene, at politikere er helt almindelige mennesker. ”Det er uhyre vigtigt at vise mine børn og elever, at en politiker bare er en, vi har valgt iblandt os,” fortæller han.
Mads Rykind-Eriksen er mere end almindelig begejstret for Folkemødet. Hvert år giver han tidligere elever en tur i ’folkestyrets maskinrum’ under højskolernes paraply med debatter og folkekøkken. Det har han gjort siden 2011, hvor han første gang læste, at Bertel Haarders gotlandske folkemødeinspiration havde manifesteret sig i en dansk udgave på Bornholm. ”Selve ordet med ’folk’ og ’møde’ klinger godt i mine ører, for når man mødes til et folkemøde, er det, fordi man har et fælles anliggende, som man vil diskutere. Det ligger i folkehøjskolens DNA i forlængelse af højskoletanken og det, Rødding Højskole er rundet af som en af det danske folkestyres vugger,” fortæller han.
Og det med vuggen er ingen overdrivelse. Rødding Højskole, hvor Mads Rykind–Eriksen og hans hustru, Anja, har været forstanderpar siden 2007, er Danmarks første højskole. Den blev oprettet i 1844. ”Dengang havde vi fået de rådgivende stænderforsamlinger, og en af grundtankerne med skolen var netop at klæde ganske almindelige mennesker på til at deltage i det gryende demokrati,” fortæller han og tilføjer: ”Og kigger man i 1844 bare en lille smule ind i krystalkuglen, kunne man nok ane, at om ikke så mange år ville vi få et egentligt demokrati, som jo var præcis det, vi fik med grundloven af 1849.”
I baren med Helle Thorning Måske stod det også skrevet i stjernerne, at Mads Rykind-Eriksen skulle være højskoleforstander i Rødding. Han siger om sig selv, at han som barn faldt i den store grundtvigske gryde med grundtvigsk prægede bedsteforældre på begge sider og skolegang på den grundtvig-koldske Bording Friskole, som hans mormor og morfar oprettede og drev, og siden som elev på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Hustruen Anja mødte han – selvfølgelig – som elev på Rødding Højskole. Så det var nærmest en ikke-beslutning for ham at tage til Bornholm til det første folkemøde i 2011. ”At der kommer folk fra hele Danmark sammen med politikere, det er et genialt koncept. Jeg ved godt, det har fået meget kritik for at være elitært; at det er dem, der er noget ved musikken, der kommer. Det er det også, men det er også ganske almindelige mennesker,” siger han.
• Født i 1969 i København. • Gift med Anja Rykind-Eriksen, der stammer fra Sydslesvig og er uddannet lærer, væver og mag.art. i kunsthistorie. • Parret har syv børn. • Uddannet cand.mag. i historie og filosofi og har læst på Journalisthøjskolen i Aarhus. • Forstander på Rødding Højskole siden 2007. • Tidligere højskolelærer på Ry Højskole og Båring Højskole.
I første omgang drog han på egen hånd, sammen med en tidligere elev. Som borger og demokrat. ”Vi har et folkestyre, et repræsentativt demokrati, så det er uhyre vigtigt, at politikerne ved, hvad der rører sig i folkedybet. Det, jeg mødte derovre, var en meget afslappet stemning blandt politikere, nede ved havnekajen, på Gæstgiveren og til private fester,” erindrer han.
Han husker især mødet med daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt, som få måneder senere blev valgt som statsminister. Og skuffelsen over, at rejsemakkeren havde haft en længere snak med hende senere på natten, da han selv var gået i seng. Det kan sagtens lade sig gøre for almindelige mennesker at komme i nærkontakt med politikere, understreger Det handler om, at jeg Mads Rykind-Eriksen. som borger, mine børn og ”De giver sig tid og viser mine elever har mulighed for at påvirke det, der sker på Christiansborg. oprigtig interesse i at møde folk, uden at det er eller andet påtaget.” Han erkender dog, at han som højskoleforstander ikke er at betragte som et helt almindeligt menneske, da han for eksempel ofte har ageret vært for politikere i forbindelse med arrangementer på højskolen. Alligevel er han ikke i tvivl: Politikerne gør sig i høj grad tilgængelige, når der er folkemøde.
Hvordan har du oplevet, at det ikke har været påtaget? ”Dels ved, at de giver sig tid. Men også ved, at de ikke kommet med et eller andet statement, som når man ellers ser dem i medierne, hvor de har pokkers travlt, fordi de skal nå at sige noget på 30 sekunder. De lytter, er opmærksomme og skal ikke bare videre.”
Demokratisk efteruddannelse Andet år i Folkemødets historie startede Mads RykindEriksen sammen med andre højskolefolk en tradition. En tradition, som indeholder eget debatarrangement, øl, røget sild og hygge, men som også ligger lige til højrebenet for højskolens sjæl og ånd. ”Demokratisk dannelse står jo i højskolernes formålsparagraf, men det får en meget praktisk dimension på Bornholm. Det er folkestyret i maskinrummet, hvor politikerne opsuger ideer og næring til det kommende folketingsår,” siger han.
Det er tidligere elever, som arrangerer og modererer højskolens debatter. Overraskelsen hos de unge over, hvor fri adgangen til de folkevalgte er, går igen. ”Når vi står og pakker sammen om søndagen, oplever jeg altid mange, der siger, ’vi havde ikke troet det var så uformelt og så nemt at komme i kontakt med politikerne,’” fortæller han.
I modsætning til for eksempel tyskere eller franskmænd har danskere en meget ligeværdig opfattelse af dem, der leder landet, mener Mads Rykind-Eriksen. Danskerne er, siger han med et grin, helt uforfærdede, og sætter ingen – i hvert fald ikke politikere – op på en piedestal. Vi betragter med andre ord ikke magten med distance. Og netop den oplevelse bekræftes han i hvert år under Folkemødet.
Klan på demokrati-ferie Som forældre har Mads Rykind-Eriksen og hustruen Anja gjort en dyd ud af at vise børnene forskellige steder og kulturer i verden – og familien har rejst i Amerika, Mellemøsten, Rusland, Afrika og Europa. Men i Allinge fandt de noget særligt, som børnene også skulle have med i rygsækken. Så i 2015 tog forstanderparret alle syv med. ”En vigtig del af det er at møde politikere, som de ellers kun ser i tv eller avisen, og som ligner det, de er: ganske almindelige mennesker. Det var uhyre vigtigt at vise dem, at en politiker bare er en, vi har valgt iblandt os,” forklarer Mads Rykind-Eriksen. Mødet i uformelle rammer skaber det perfekte afsæt til en anden vigtig lektie: at turde give sit eget besyv med til en politiker. ”Hvis man synes, man har en god ide, eller at noget er fuldstændig skævt, så er det vores fælles ansvar at italesætte det og måske også rette op på det. Det er vigtigt for både eleverne og mine børn,” siger han, og fortsætter: ”Det handler om, at jeg som borger, mine børn og mine elever har mulighed for at påvirke det, der sker på Christiansborg. At det er et åbent magtrum.”
At dele oplevelser binder folk og familier sammen – hvad end det er at gå på Inkastien og Machu Picchu, lytte til bønnekald fra Klippemoskéen eller falde i svime over pyramiderne.
Det samme gælder Folkemødet med dets debatter, politikerkalas og skæve events. Så fælles oplevelser er noget, familien Rykind-Eriksen øjensynligt samler på. I så vid udstrækning, at ikke kun børnene men i årenes løb også Mads Rykind-Eriksens mor og svigersøn har været med på Folkemøde. En klan på demokrati-ferie.
Til kamp mod høje priser En enkelt lille dråbe malurt er der dog dryppet i bægeret for den ellers så begejstrede folkemøde-entusiast. ”Nu har jeg snakket MEGET godt om folkemødet. Men en ting er virkelig skidt: at det er blevet så dyrt. Især maden var på et tidspunkt blevet for dyr – som i alt, alt for dyr, så man faktisk ikke havde råd til at købe noget og blive mæt. For ikke at tale om øllerne, som er rockerdyre,” siger Mads RykindEriksen.
Frustrationen over de opskruede priser gav næring til Højskolernes folkekøkken. Fem-seks højskoler, som laver mad på skift for at gøre det billigere for almindelige mennesker at spise i Allinge under Folkemødet. ”En konstruktiv protest, kan Det er folkestyret i du sige. Det har den positive maskinrummet, hvor sideeffekt, at det trækker folk politikerne opsuger ideer og næring til det kommende folketingsår. til højskolernes telt, for folk vil gerne spise sammen. Så synger vi også, for det vil folk også gerne: spise, snakke og synge.”
Prisernes uforståelige men tilsyneladende fortsatte himmelflugt kan dog hverken holde Mads Rykind-Eriksen fra Folkemødet eller slå skår i hans begejstring for det årlige højdepunkt. ”Det er en fantastisk kombination af festivalstemning, politikere og debatter samlet på et overskueligt område – og så på Bornholm. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle derover.”
I 2015 havde Mads Rykind-Eriksen og hustruen Ane for første gang alle syv børn med til Folkemødet. Det er ikke lykkedes at finde et billede, hvor hele familien er samlet, men her er et pænt udvalg af flokken på klippeøen.
Guide
Tre ting, du ikke skal gå glip af på Folkemødet
Fire dage, 2.500 events – hvad skal du vælge? Vi har bedt Altingets fagredaktører om at tygge programmet godt igennem og lave deres personlige top-3 over arrangementer, de helst vil bruge deres tid på.
Arbejdsmarked
Af Rikke Brøndum
Redaktør, Altinget Arbejdsmarked
1. Reelt behov eller løntrykkeri? Torsdag 15:00–16:00 / Arrangør: Fødevareforbundet NNF Arbejdsgiverne skriger på mere udenlandsk arbejdskraft, mens fagbevægelsen frygter omvendt social dumping. NNF har inviteret repræsentanter fra begge sider til debat.
2. Integration på arbejdsmarkedet – alle skal på banen Lørdag 11:30-12:15 / Arrangør: Dansk Arbejdsgiverforening Regeringen vil lade indvandrere på kontanthjælp arbejde 37 timers om ugen, men er endnu langt fra en politisk aftale. Kan forslaget overhovedet realiseres? 3. Plads til forskellighed på arbejdsmarkedet? Lørdag 15:15-16:00 / Arrangør: Dansk Folkeparti Det seneste år har bragt flere historier om fagforeningstvang og såkaldt “gule” overenskomster. Debatten sætter fokus på konfliktretten og det frie fagforeningsvalg.
By & Bolig / Transport
Af Daniel Bue Lauritzen
Redaktør, Altinget Transport og Altinget By&Bolig
1. Temperaturen på boligmarkedet Fredag 10:15-11:00 / Arrangør: Finans Danmark Gennem coronakrisen galoperede boligpriserne afsted, men nu stiger renterne og inflationen begynder at nive. Hvad betyder det for boligmarkedet?
2. Fremtidens mobilitet Torsdag 14:00-14:55 / Arrangør: LB Forsikring Flere af landets vigtigste trafikale stemmer mødes og diskuterer, hvordan vi skal bevæge os rundt i samfundet i fremtiden.
3. Flyet – fremtidens grønne transport Fredag 14:45-16:15 / Arrangør: SAS Institute A/S, Drivkraft Danmark, Billund Lufthavn A/S, Dansk Luftfart Statsministeren vil gøre indenrigsluftfarten grøn i 2030. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre, og hvilke muligheder sådan en ambition åbner for?
Børn og Social
Af Simon Lessel
Redaktør, Altinget Børn og Altinget Social
1. Det gode børneliv i psykisk balance – hvad skal der til? Torsdag 12:15–13:45 / Arrangør: Danske Regioner Børn og unges stigende mistrivsel ligger i toppen af den politiske dagsorden for tiden. Her får vi blandt andet regionernes og KL’s bud på løsningerne på en kæmpe samfundsudfordring.
2. Hvordan får vi de 45.000 unge uden uddannelse og job med? Torsdag 17:45–18:45 / Arrangør: Sammenslutningen af Unge Med Handicap Blandt handicaporganisationerne er der stort fokus på, hvordan efterspørgslen på arbejdskraft kan bruges til at få flere personer med handicap i job. I denne debat bliver vi klogere på både faldgruber og uforløste potentialer.
3. Hvordan får vi flere til at søge professionsuddannelserne? Fredag 12:30–13:30 / Arrangør: BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening Der mangler dygtige fagfolk i klasseværelserne, i børnehaverne og på hospitalerne – både nu og i fremtiden. Vigtig debat om, hvordan man får flere unge til at søge ind på professionsuddannelserne.
Christiansborg
Af Emma Qvirin Holst
Redaktør, Altinget Christiansborg
1. Er de store partier en saga blot? Fredag 12:00-12:45 / Arrangør: Socialdemokratiet Traditionen tro mødes partisekretærerne fra Socialdemokratiet og Venstre. I år vil de blandt andet tale om fremtiden for de store politiske partier.
2. Finalen i DM i debat Lørdag 15:00-16:00 / Arrangør: Politiken og Dansk Ungdoms Fællesråd Hvem er det store unge debattalent? Det finder vi ud af ved finalen i DM i debat, der tjener som et sjovt afbræk i et tæt program.
3. Quiz mellem politikere og journalister Torsdag 15:00-15:45 / Arrangør: Den Danske Europabevægelse Tag til den store EU-quiz og se, om mine fagfæller kan gentage sejren i den store EU-quiz, som Altinget sikrede sig sidste år med undertegnede på holdet.
Civilsamfund
Af Gitte Ballenstedt
Redaktør, Altinget Civilsamfund
1. Fremtidens civilsamfund: Alliancer for forandring Fredag 12:00-13:00 / Arrangør: 2030 Beyond co Next Step Enigheden, Globalt Fokus, Amnesty International, LGBT+ Danmark Civilsamfundets potentiale for social forandring og opfyldelse af verdensmålene er uomtvisteligt. Men ingen – mand eller organisation er en ø. Alliance-grebet er mere end nogensinde aktuelt og nødvendigt, hvis potentialet skal udløses.
2. Kan civilsamfundet få mere indflydelse på velfærdsreformer? Fredag 13:00-13:45 / Arrangør: Videnscenter om handicap, Center for Frivilligt Socialt Arbejde Når samfundsomstyrtende reformprocesser rulles ud, er civilsamfundets organisationer sjældent med ved bordet. Hvorfor er det sådan, og hvad kan man gøre ved det?
3. Spilmødet ´22 Torsdag 11:00-17:00 / Arrangør: Højskolerne Gennem udvalgte brætspil, der spiller viden, dannelse og oplysning ind i sine spillere, lærer man sine med- og modspillere at kende, at arbejde sammen og se og spejle hinandens perspektiver.
Embedsværk
Af Sine Riis Lund
Redaktør, Altinget Embedsværk
1. Morgenmøde m. Sir Humphrey. Departementschefer på slap line Fredag 9:30–10:30 / Arrangør: Akademikerne og Hegelund & Mose Det er en af de få chancer for at blive lukket ind i magtens centrum af regeringens toprådgivere, der ellers helst holder sig i skyggen af deres ministre.
2. Mød Folketingets vagthunde, og hør om de store sager Fredag 10:30-11:30 / Arrangør: Folketinget Hør om tidens forvaltningsskandaler set fra Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Ombudsmanden, hvis opgave netop er at kontrollere magten og dæmme op for møgsagerne.
3. Når bølgerne går højt – myndighederne og pressen under covid Torsdag 12:30–13:15 / Arrangør: Statens Serum Institut Der kan komme spændende refleksioner på bordet, når Søren Brostrøm og Henrik Ullum skal forholde sig til myndighedernes kommunikation under corona-pandemien.
Energi og Klima
Af Morten Øyen
Redaktør, Altinget Energi og Klima
1. Vand, vand og atter vand – tag med til Danmark anno 2050 Torsdag 15:00-15:30 / Klima og Energi Scenen Hør klimaforskerens bud på hverdagen i en klimaforandret dansk by i en ikke så fjern fremtid.
2. Er vinterens energipriser new, green normal? Fredag 10:30-11:00 / Klima og Energi Scenen De historisk høje el- og gaspriserne gør ondt på pengepungen. Hør eksperters bud på, hvorfor vi oplever de store prisstigninger, og hvad vi kan forvente os af energipriserne i en grønnere fremtid.
3. Tre bud på ung klimapolitik Lørdag 10:30 / Klima og Energi Scenen Det er ikke kun de gamle mod de unge – boomers mod aktivister. Indbyrdes ser unge i Danmark også vidt forskelligt på, hvad der skal til for at skabe grøn omstilling. Få tre bud fra Ungeklimarådet, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Venstres Ungdom.
Erhverv
Af Christoffer Lund-Hansen
Redaktør, Altinget Erhverv
1. Har IværksætterDanmark den grønne førertrøje? Torsdag 11:00-11:45 / Arrangør: DI Hvordan gør vi Danmark til det allerbedste sted at plante sine ideer som grøn iværksætter? Det vil ledende politikere og erhvervsfolk forsøge at gøre os klogere på.
2. Hvordan kan virksomheder tackle manglen på arbejdskraft? Torsdag 11:30-12:30 / Arrangør: Netcompany Danske virksomheder skriger på mere kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsbosser som Lars Sandahl Sørensen, André Rogaczewski og Mia Wagner diskuterer med fagbevægelsens Lizette Risgaard.
3. Åbning af Fondsbørsen: Aktiekulturen og samfundet Fredag 8:55-10:00 / Arrangør: Dansk Erhverv Hvilke muligheder giver en børsnotering en virksomhed, der er tidligt på sin vækstrejse, og hvad betyder fastholdelse af vækstvirksomheder i Danmark for vores samfund?
Etik og Tro
Af Paula Larrain
Redaktør, Altinget Etik og Tro
1. Etik i konkurrence Torsdag 12:45-13.45 / Arrangør: Nationalt Center for Etik Er der en konkurrencefordel i at være etisk korrekt? Eller risikerer man at tage etikken som gidsel ved at bruge den kommercielt? Diskussion mellem Thomas Senderovitz fra Novo Nordisk og Mickey Gjerris, bioetiker fra Københavns Universitet.
2. Chefredaktørernes topmøde: Medierne i det danske demokrati Lørdag 11:00-12:00 / Arrangør: POV International Hvordan sikrer vi, at nye generationer bliver oplyste og kritiske mediebrugere – ikke blot grundet ovenstående men også med det meget anderledes medieforbrug, som de unge har?
3. Hvilket Europa efter Putins krig? Fredag 9:15-10:00 / Arrangør: Netcompany Putins krig er den største omvæltning på det europæiske kontinent siden Berlinmurens fald i 1989. Hvad betyder den for EU på længere sigt?
EU
Af Rikke Albrechtsen
Redaktør, Altinget EU
1. Gas til Europa Fredag 11:30-12:00 / Arrangør: Klima og Energi Scenen Hvad hvis russisk gas ikke længere skal holde Europa kørende? Den polske ambassadør i Danmark diskuterer med topfolk fra Total Energies og Energinet.
2. Er det EU’s ansvar, at hele verden får adgang til vacciner? Fredag 12:00-12:30 / Arrangør: Europa-Parlamentet I EU er der covid-vacciner nok til alle, men sådan er det ikke i ulandene. Industrien, politikere og Læger uden Grænser diskuterer EU’s rolle.
3. Safer and stronger? A future of European security & defence Fredag 12:00-12:45 / Arrangør: Europa-Kommissionen Hvad er Frankrigs og Tysklands visioner for EU’s forsvarspolitik, og passer de med Danmarks? Hør den franske og tyske ambassadør diskutere netop det.
Forskning / Digital
Af Chris Lehmann
Redaktør, Altinget Forskning og Altinget Digital
1. Bruges velfærdsstaten som digitalt eksperiment? Torsdag 14:00-14:45 / Arrangør: Institut for Menneskerettigheder Det offentlige bruger i højere grad algoritmer og kunstig intelligens til sagsbehandlingen. Hvordan sætter man grænserne for teknologien?
2. Åbent udvalgsmøde i Uddannelses- og Forskningsudvalget Torsdag 17:00-17:45 / Arrangør: Carlsbergfamilien Vi er et af de lande, der bruger flest penge på forskning. Debat om, hvad politikere kan gøre, når privat finansiering overhaler offentlig.
3. Hvad sætter retningen for fremtidens universiteter? Fredag 10:30-11:15 / Arrangører: Akademikerne, Tænketanken DEA m.fl. Hvordan kobler universiteterne uddannelse og forskning og de store samfundsudfordringer?
Forsvar / Arktis
Af Andreas Krog
Redaktør, Altinget Forsvar og Altinget Arktis
1. Stormagtsrivalisering, det næste forsvarsforlig og Arktis Torsdag 12:00-15:00 / Arrangør: Rud Pedersen og Center for Militære Studier Tre timers arktisk eftermiddag med debat om det kommende forsvarsforlig og det arktiske fingeraftryk på forliget.
2. Morgentræning med Anne V. Berthelsen og Forsvarschefen Lørdag 9:00-10:00 / Arrangør: SF Kom morgenfrisk og i træningstøjet til ægte rekruttræning med forsvarschef, Flemming Lentfer, og SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen.
3. Beskyldt for landsforræderi Torsdag 14.00-14.50 / Arrangør: Weekendavisen Venstres Claus Hjort Frederiksen taler om FE-sagen og sigtelsen for landsforræderi med Hans Mortensen.
Fødevarer
Af Andreas Arp
Redaktør, Altinget Fødevarer
1. Kan vi spise os grønne? Og hvad skal der til, før vi gør det? Torsdag 16:30-17:00 / Klima og Energi Scenen En gennemsnitlig dansker spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige ver-
densborger. Hvad skal der til, før vi bytter kødet ud med bælgfrugter? Bliv klogere med Klimarådet og Madkulturen.
2. Grøn mad til verden – bæredygtighed og arbejdspladser Fredag 16:30-17:15 / Arrangør: Fødevareforbundet NNF Det er en klar politisk ambition, at Danmark skal være førende, når det kommer til plantebaserede og grønne fødevarer. Kan de grønne fødevarer blive et nyt dansk eksporteventyr? Debat med Dansk Vegetarisk Forening, Danish Crown og fødevareminister Rasmus Prehn (S).
3. Klimavandring og madvaner Lørdag 10:00-11:00 / Arrangør: Coop Kom med på klimavandring med Coop, Concito og Forbrugerrådet Tænk! Med udgangspunkt i supermarkedernes varer diskuteres det, hvordan man træffer mere klimavenlige valg ved køledisken.
Idræt
Af Rasmus Løppenthin
Redaktør, Altinget Idræt
1. Er idrætten i Danmark i virkeligheden for alle? Torsdag 15:00-15:45 / Arrangør: OMBOLD Ombold sætter fokus på et ømt og vigtigt punkt i den danske idrætsmodel, når foreningen rejser spørgsmålet, hvordan vi får flere udsatte med i foreningsfællesskaberne.
2. Topmøde om sport og menneskerettigheder: En ny æra Torsdag 15:00-16:00 / Arrangør: Amnesty Amnesty har de seneste år diskuteret sport som aldrig før efter tildeling af en VM-slutrunde i fodbold til Qatar. Ngo’en sætter fokus på sport og menneskerettigheder i et panel med blandt andre Amnesty-generalen, Vibe Klarup, og DIF-formand, Hans Natorp.
3. Touren, cykling, doping og den ekstreme krop Fredag 16:30-17:20 / Arrangør: Københavns Universitet Forskere, Antidoping Danmark og tidligere topatleter sætter fokus på dopingbekæmpelsen i international topsport.
Kommunal
Af Kim Rosenkilde
Redaktør, Altinget Kommunal
1. Kan kommunerne løse klimakrisen? Fredag 12:00-13:00 / Arrangør: Københavns Universitet Klimakrisen truer vores dampende klode og kryber med stigende hastighed ind i vores liv. Men hvem skal redde kloden, og os der bor på den?
2. Hvordan bliver frikommuneforsøg en succes for borgerne? Lørdag 09:30-10:30 / Arrangør: VIVE Regeringen ønsker at sætte alle kommuner fri. Borgmestre fra de syv frikommuner deler deres erfaringer. Hvilke muligheder og udfordringer kan kommunerne stå over for, når de sættes fri?
3. Nærhospitaler – styrker de sundheden? Lørdag 11:30-12:00 / Arrangør: Sundhedsstyrelsen De kommende nærhospitaler skal bringe sundhedstilbud tættere på de borgere, der har langt til akutsygehuset. Men er vi i virkeligheden ved at genindføre de tidligere kommunehospitaler?
Kultur / Udvikling
Af Christina Houlind
Redaktør, Altinget Kultur og Altinget Udvikling
1. Er der plads til kunst i krisetid? Torsdag 13:45-15:00 / Arrangør: Ny Carlsbergfondet Hvad skal vi med kunsten i krisesamfundet? Et godt spørgsmål, der lige nu er mere relevant end nogensinde.
2. Fælles om verden Torsdag 14:00–14:45 / Arrangør: Dansk Industri Hvilken rolle spiller erhvervslivets i implementeringen af den udviklingspolitiske strategi? Spændende og lidt overset emne på udviklingsområdet.
3. Beskyldt for landsforræderi Torsdag 14:00–14:50 / Arrangør: Weekendavisen Claus Hjort Frederiksen taler om FE-sagen og sigtelsen for landsforræderi med Hans Mortensen. Det vil man jo bare virkelig gerne høre.
Miljø
Af Hjalte T. H. Kragesteen
Redaktør, Altinget Miljø
1. Hvordan finder vi plads til både natur og klima? Fredag 10:30–11:00 / Arrangør: Green Power Denmark Vigtig debat om, hvordan vi får plads til både vindmøller, naturskov og hasselmus i fremtidens grønne Danmark.
2. Naturnationalparkerne i Danmark – hvad er op og ned? Torsdag 13:30–14:30 / Arrangør: NaTour / Naturmødet / Hjørring Kommune
Debat om naturnationalparkerne i Danmark – vi bliver klogere på hvad, hvor, hvornår og hvor meget?
3. Verdens grønneste landbrugsland? Torsdag 15:15–16:00 / Arrangør Landbrug & Fødevarer Kan man både være verdens bedste landbrugsland og verdens grønneste?
Sundhed
Af Signe Løntoft
Redaktør, Altinget Sundhed
1. Når bølgerne går højt – myndighederne og pressen under covid Torsdag 12:30–13:15 / Arrangør: Statens Serum Institut Blev fagligheden for politiseret, eller lykkedes folkeoplysningen under corona? Det skal de to corona-generaler Søren Brostrøm og Henrik Ullum forholde sig til, i et panel med nyhedschef Jacob Kwon, TV2.
2. Mental sundhed – samarbejde på tværs Fredag 10:30-11:20 / Arrangør: Københavns Universitet Danskernes mentale sundhed er i frit fald, men forskningen begynder at have nogle bud på, hvad der beskytter mod alvorlig mistrivsel. I denne debat diskuterer panelet, hvordan man kan omsætte viden fra forskning til konkret policy.
3. Er døden altid en tragedie? Lørdag 10:45–11:30 / Arrangør: Folkekirken Hvorfor må vi ikke dø mere? Sådan spurgte overlæge Morten Ziebel i januar i et debatindlæg i Altinget, og kickstartede dermed en debat om sundhedsvæsenets forhold til døden. Lørdag er der mulighed for at møde ham i et panel, der også rummer hospitalspræst Lotte Blicher Mørk og Bertel Haarder (V).
Uddannelse
Af Andreas Wind
Redaktør, Altinget Uddannelse
1. ”Den store ordførerdebat” Fredag 10:30-11:30 / Arrangør: Danske Skoleelever Bliv opdateret på partiernes positioner og prioriteringer, når Folketingets undervisningsordførere tager diskussionen om fremtiden grundskole.
2. Uddannelsesløvernes hule Fredag 14:00-14:45 / Danske Professionshøjskoler Hvordan sælger man bedst idéen om en fremtid som lærer? En standupper, en lærer og en rektor pitcher læreruddannelsen for en flok unge løver.
3. Uddannelsessnobberi Torsdag 11:00-12:00 / Arrangør: Fødevareforbundet NNF Synes vi som samfund, at det er finere at få en universitetsuddannelse? Vi kommer til at mangle fag- og ufaglærte, og hvordan vendes den udvikling?
Verdensmål
Af Rasmus Raun Westh
Redaktør, Altinget Verdensmål
1. Husk at #UNmute, hvis vi skal nå Verdensmålene Fredag 15:00-15:45 / Arrangør: Globalt Fokus & Udenrigsministeriet Selv FN blev tvunget til at arbejde hjemme under pandemien. Pludselig fik langt flere mennesker og civilsamfundsorganisationer mulighed for at deltage, da landene skulle til midtvejseksamen i verdensmål. Hør hvordan i Verdensmålenes Telt.
2. Den oversete biodiversitetskrise – hvad gør vi? Lørdag 14:15-15 / Arrangør: Forsikring & Pension Solskinsøen er vel et godt sted at spørge sig selv – og pensionskasser og biavlere – hvad vi skal gøre for at løse biodiversitetskrisen. Lars Trier Mogensen styrer debatten.
3. Prøv en fodlænke Fredag 13:00-14:00 / Arrangør: Kriminalforsorgen For journalister og politiske nørder en unik mulighed for at føle, hvordan det er at være i Inger Støjberg eller Henrik Qvortrups sko, når de skal bære den ekstra vægt.
Ældre
Af Karl Emil Frost
Redaktør, Altinget Ældre
1. Det nye sort i ældreplejen: Små faste teams Torsdag 13:15-14:00 / Arrangør: FOA S-regeringen slår kraftigt til lyd for flere små og selvstyrende teams i ældreplejen. Hør Haderslev Kommunes konkrete erfaringer og eksperters indspark.
2. Tryg ældrepleje Torsdag 16:00-16:45 / Arrangør: Styrelsen for Patientsikkerhed Ældre har ret til tryg pleje og behandling, men hvor går man egentlig hen, når plejen og behandlingen halter? Styrelsen for Patientsikkerhed guider.
3. Kan Danmark blive verdens bedste land at blive gammel i? Lørdag 18:30-19:30 / Arrangør: Københavns Universitet Hvordan kan vi styrke ældreplejen, samtidig med at antallet af plejekrævende ældre stiger markant? Fire aldringsforskere giver deres bud.
Af Altinget research
Fakta om Folkemødet
Hvor og hvornår?
Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm. I år bliver det afholdt fra 16. til 19. juni.
Vidste du, at
… der kun er 37 kilometer til Sverige og knap 90 kilometer til Rügen i Tyskland, mens den nærmeste danske kyst er Møns Klint, som ligger 135 kilometer væk?
-
Tilbage efter corona
Det er første gang siden 2019, at Folkemødet bliver afholdt i sin klassiske form. I 2020 var det aflyst på grund af corona, og i 2021 blev det afholdt i en tilpasset, virtuel version, hvor en del af arrangementerne blev afholdt og livestreamet fra Altingets gård i København.
-
Folkemødet 2021 i TV
Knap 900.000 fulgte med i Folkemødet fra 17. til 19. juni på TV 2 News, hvor partiledertaler, interviews med partiledere, Folkemødets åbning og afslutning og News-programmet News & Co. blev sendt fra Folkemødet hovedscene.
Europæiske demokratifestivaler
Ni forskellige festivaler er en del af Democracy Festival Association, som Folkemødet også er medlem af. Det er en europæisk sammenslutning – og foruden Bornholm afholdes folkemøder i Island, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Belgien.
-
Folkeregn
36,7 millimeter regn ramte Bornholm i løbet af uge 24 i 2019, hvilket gjorde det til det vådeste Folkemøde til dato. Især lørdag aften var hårdt ramt, hvor torden- og regnvejr betød, at størstedelen af arrangementerne måtte aflyses.
-
Med båd til Bornholm
Fem timer og 30 minutter tager turen med færge fra København til Rønne. Er man nået til Sverige, kan turen klares på en en time og 20 minutter fra Ystad.
-
Vidste du, at
… Bertel Haarder har fået en vej opkaldt efter sig i Allinge?
Svensk inspiration
Det danske folkemøde er udviklet efter svensk forbillede. Den svenske Almedalsveckan, som finder sted på Gotland i juli, blev afholdt første gang i 1968 – inspireret af Oluf Palmes sommertaler i parkområdet Almedalen i Visby.
-
DM i debat
Siden 2011 har Politiken og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) afholdt DM i debat på Folkemødet. Vinderne fra de forskellige år er:
• 2011: Peter Hummelgaard (DSU). • 2012: Gry Möger Poulsen (SFU). • 2013: Morten Dahlin (VU). • 2014: Morten Ryom (EEO). • 2015: Lawand Hiwa Namo (Politikens Debattør- og kritikerskole). • 2016: Alex Vanopslagh (LAU). • 2017: Andreas Weidinger (KU). • 2018: Nanna Bonde (SFU). • 2019: Frederik Vad Nielsen (DSU). • 2020: Sofie Lippert
Troelsen (SFU). • 2021: Frederik Valdemar
Brøndahl Enevoldsen (FH Ungdom).
Deltagere på Folkemødet
Fra 2011-2019 voksede Folkemødet hvert eneste år. I 2019 deltog 114.000 fra torsdag til søndag. 28 procent af deltagerne var på Folkemødet for første gang.
120.000
110.000
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
-
Antal arrangementer
På det første folkemøde i 2011 blev der afholdt 250 arrangementer af 72 forskellige aktører. I 2019 stod mere end 1200 aktører bag 2.997 arrangementer. I 2021, hvor Folkemødet stod i coronaens tegn, var der i alt 466 arrangementer.
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
Vidste du, at
… at der i alt 235 kilometer cykelstier på Bornholm?
-
Dialogprisen
Siden 2013 er Dialogprisen blev uddelt til årets mest lyttende og dialogsøgende politiker på baggrund af stemmer fra Folkemødets deltagere. Alle vinderne er:
• 2021: Aaja Chemnitz Larsen (IA) • 2019: Christina Krzyrosiak
Hansen (S) • 2018: Jacob Mark (SF) • 2017: Liselott Blixt (DF, nu UFP) • 2016: Uffe Elbæk (ALT, nu FG) • 2015: Ida Auken (R, nu S) • 2014: Pia Olsen Dyhr (SF) • 2013: Esben Lunde Larsen (V).
De nominerede i 2022: • Europaparlamentariker Kira
Marie Peter-Hansen (SF) • Medlem af Københavns
Borgerrepræsentation
Christopher Røhl (R) • Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør • Folketingsmedlem Marie
Bjerre (V) • Marie Stærke (S), borgmester i Køge Kommune
-
Vidste du, at
… Bornholm er i alt 588,2 kvadratkilometer, og at den længste strækning i fugleflugt går fra Hammeren til Dueodde og er 40 kilometer?
Folkemøde eller festival for eliten?
På det seneste klassiske Folkemøde i 2019 var 60 procent af deltagerne private borgere. Til sammenligning udgjorde politikerne to procent, professionelle deltagere 28 procent, mens en procent repræsenterede medierne. De sidste 11 procent bestod af frivillige ildsjæle.
EN HUMLEBI I ØSTERSØEN:
Folkemødets succes har trodset eksperternes logik
Af Gitte Skotby-Young Ballenstedt
Redaktør, Altinget Civilsamfund
Lasse Alfastsen:
Strategisk direktør, medstifter & partner i partnerskabshuset Krydsfelt, som har bæredygtig kommunikation som et nøgleord. Har stor erfaring med iværksætteri og civilsamfund og har selv været med på Folkemødet på Bornholm fra starten. Arrangementer, som man også kunne kalde festival, marked eller noget helt tredje, hedder nu folkemøder. Hvorfor det? ”Når noget bliver en del af det normale, får man en del af fællesmængden af det oprindelige brand. Det har Bornholm stadig, det er en stor megafon, måske den største platform, vi har med bred folkelig forankring omkring demokrati og løsninger på fremtidens problemer. Det er som festen, man ikke vil gå glip af; den årlige grillfest i beboerforeningen på nationalt plan. Man kan ikke overføre den betydning fra folkemøde-brandet direkte, men man får en vibe, en association til Bornholms folkemøde. Man kan sige, at hvor Roskilde Festival er lykkedes med at skabe en ’orange feeling’, så findes der en særlig stemning fra Bornholm, som mange stadig prøver at overføre til deres eget format.”
Hvad er det for en målgruppe, man appellerer til ved at kalde noget folkemøde? ”Ved at kalde noget et folkemøde, får man primært to typer med: hr. og fru Danmark, som er folk i deres (bedste) tredje alder med tid og ressourcer, og så får man de professionelle, dem der går til djøfstortion. Der er til gengæld stadig et kæmpe uforløst potentiale i at integrere yngre generationer – fremtidens ledere, medarbejdere og iværksættere – meget mere i planlægning og afvikling af Folkemødet, end man gør i dag. Nogle, der er lykkedes godt med det, er de festivaler, som henvender sig til en yngre, iværksætter-orienteret og cool målgruppe med Heartland og Tomorrow som de måske mest kendte eksempler.”
Betyder det noget, hvad man kalder sit arrangement? ”Det har stor betydning. Hvis man som nyopstartet gerne vil skabe en følelse af noget bestemt og dermed også, hvem man har mulighed for at tiltrække, både af debattører og publikum. Et godt eksempel er Møns folkemøde, hvor nogle lokale politikere har haft en ambition om at skabe noget med en politisk, demokratisk forankring, som skal smage lidt af det bornholmske. Men til forskel fra det bornholmske er der ikke samme store kommercielle interesser i de lokale folkemøder, som måske derfor reelt er mere folkelige. Så ja, der er en sammenhæng mellem, hvad man kalder det, og hvad det ender med at blive. Men der er også et paradoks og et dilemma i, at når noget udvikler sig og bliver tilpas synligt, så følger de kommercielle interesser, som kan udvande den oprindelige intention.”
Hvor Roskilde Festival er lykkedes med at skabe en ’orange feeling’, så findes der en særlig stemning fra Bornholm, som mange stadig prøver at overføre til deres eget format.
Fænomenet og brandet folkemøde har gennem et årti spredt sig som ringe i Østersøen. Men bliver et arrangement virkelig mere folkeligt af at hedde folkemøde frem for festival eller marked? Altinget har spurgt to eksperter inden for branding og kommunikation.
Tine AurvigHuggenberger:
Selvstændig rådgiver. Mangeårig direktør i brancheforeningen Kreativitet og Kommunikation og tidligere chef for Public Affairs i PrimeTime Kommunikation – oven på en lang politisk karriere i fagbevægelsen. Fast deltager på Folkemødet. En af grundprincipperne i kommunikation handler om at man skal vælge sin målgruppe – og at man ikke kan vælge ’alle’ som sin målgruppe. Men på en eller anden måde er det alligevel lykkedes for Folkemødet at henvende sig til alle – så det er eksemplet på det, man ikke kan, og som man alligevel har formået.”
Arrangementer, som man også kunne kalde festival, marked eller noget helt tredje, hedder nu folkemøder. Hvorfor det? ”Folkemøde på Bornholm har vist sig at være et uhyre stærkt og succesfuldt brand. Når der jævnligt er opstået diskussioner om, hvorvidt det skal flytte rundt i landet, er det jo, fordi det er en kolossal succes. Navnet indikerer aktivitet og inddragelse, og det er givetvis det signal, man ønsker at sende. Det spinoff er der også andre lokalområder, som ønsker at være en del af. De første år var der mange diskussioner om, at det var dem, der i forvejen mødtes: politikere, journalister og lobbyister, som bare flyttede deres aktiviteter til Bornholm, men det har vist sig overhovedet ikke at være rigtigt. Tværtimod formår Folkemødet at tiltrække alt fra efterskoler til ngo’er og de såkaldt helt almindelige mennesker. Hvornår ser man ellers et telt, hvor der sidder 50 mennesker til en debat om regnbuegræssets forhold i Vadehavet?”
Hvad er det for en målgruppe, man appellerer til ved at kalde noget folkemøde? ”Målgruppen for Folkemødet er jo alle borgere i Danmark. Selvom det nærmest står på første side i alle lærebøger om kommunikation, at det kan man ikke. Men man kalder det netop ikke et politiker- eller et journalistmøde – man sender signalet om, at der er plads til diskussioner og sjove
” debatter, åbent for alle og uden kvalifikationskrav. Udfordringen er, at det måske er blevet en lidt rigelig dyr fornøjelse. Det er lykkedes at rumme alt fra de mest marginale, nørdede emner til de store, brede samfundsdebatter. Jeg synes ikke, man giver køb på nogen ved at bruge det brand.” Hvor lang levetid har Folkemødets brand mon? ”Tilsyneladende har danskerne en umættelig trang til at debattere og deltage i alle mulige drøftelser. Vi har en hel tv-kanal, TV2news, som er politik 24/7, og der er ikke noget, der tyder på, at danskernes mætningspunkt er nået, når det handler om noget, de selv kan deltage i. Men hvis det skal blive ved med at være succesfuldt, skal man nok holde fast i, at der skal være ægte interaktion mellem dem, der deltager og dem, der står på scenen.” Betyder det noget, hvad man kalder sit arrangement? ”Ord betyder noget. Det sender et signal om indholdet, og hvem du gerne vil nå med dit arrangement. Ordet ’marked’ indikerer for mig for eksempel, at man har noget, der skal sælges. Det er der ikke tale om til folkemøder; tværtimod handler det om, at vi bliver klogere og gensidigt inspirere hinanden. Hvis man siger festival – altså det er min tolkning – vil det givetvis opfattes som mindre seriøst. Som i at der er mange stegte pølser og bands – og det findes jo også på folkemødet, men der er også alt det andet.”
Hvornår ser man ellers et telt, hvor der sidder 50 mennesker til en debat om regnbuegræssets forhold i Vadehavet?
Redaktør, Altinget Civilsamfund
Madens Folkemøde på Lolland har hægtet sig på folkemøde-bølgen. Men til forskel fra det Bornholmske folkemøde på en måde, hvor de store ikke må fylde mere end de små.
Allerede med parolen ’Vi taler med mad i munden’ viser Madens Folkemøde, at der ligger mange overvejelser bag, hvorfor det to dage lange arrangement på Lolland i starten af juni hedder et folkemøde.
Kasper Fogh Hansen, bestyrelsesformand for Madens Folkemøde, er nemlig kæmpe fan af at ”samle mennesker om samtaler i stedet for underholdning”. Og han erklærer dermed sin dybe respekt og beundring for de oprindelige ambitioner bag det første danske folkemøde på Bornholm. ”Hvis vi kun var interesserede i folk, der skulle handle, så havde vi kaldt det en messe. Og hvis vi kun var interesserede i beslutningstagere, så havde det været en konference,” oplister han.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Madens Folkemøde foregår over to dage på Engestofte Gods på Lolland, og handler om at dele viden, holdninger og madglæde. I år foregår det 3.- 4. juni.
Så hvad er det, et folkemøde kan? ”Et folkemøde har i sig den indbyggede kvalitet, at det samler dem, der træffer beslutninger, med dem, beslutningerne har betydning for. Det stiller dem til ansvar på en måde, som medierne ikke kan. Du kan som forbruger og producent ikke stille politikerne et spørgsmål i Berlingeren, men du kan møde op på folkemøde og stille et spørgsmål og få svar. Til et folkemøde er magten tvunget til at forklare sig selv.”
Hvem er det især, I gerne vil tiltrække med det brand? ”Vi vil gerne være åbne over for at blande alle de dimensioner, der er i at lave mad: den kommercielle virkelighed, hvad enten det er på en mark, på en restaurant eller i et skolekøkken, med den politiske, den miljømæssig den kulturmæssige. Alle de mennesker, der er involverede, skal kunne blande sig i samtalen. Ordet demokrati bliver måske misbrugt lidt nogle gange – for det er jo ikke en ukvalificeret samtale, men debatter formet af folk med en særlig indsigt. Det handler netop ikke kun om at sælge nogle nye snegle eller tjene penge på gastroturisme – fordi tingene hænger sammen. Jeg har altid været interesseret i mad, men på et tidspunkt var det ikke nok bare at spise maden. Jeg begyndte også at interessere mig for, hvorfor vi kun har de æblesorter, vi har, hvor er alle de andre henne? Og hvordan er forholdene egentlig for de fisk og skaldyr i havet, som vi gerne vil spise? Vi vil vise den sammenhæng som en totaloplevelse. Hvor man selvfølgelig også skal kunne smage de forandringer, vi taler om – hvis vi vil have folk til at spise flere blæksprutter, skal man selvfølgelig kunne spise dem.”
Er der ting, I gør anderledes end det bornholmske folkemøde? ”Ja. Lige så stor fan jeg er, lige så meget synes jeg, at nogle ting er gået galt. Det er ødelæggende, at det er blevet så dyrt for de små, at de store kommer til at fylde så meget. Så vores princip er, at de store ikke må fylde mere end de små – sagt på en anden måde, at hvis man står på Fyn og laver grubelagrede oste og kommer med sin ost under armen, så skal man ikke stå som en lille mand i et hjørne klemt af de store virksomheder. Derfor kuraterer vi vores program, så det ikke er åbent for alle, der vil betale, og man ikke kan holde et markedsføringsarrangement. Vi har fået attraktive tilbud fra nogle store spillere, men vi har sagt nej. Og så har vi også det princip, at man ikke kan holde en debat med nogen, man er enige med.”
Betyder det, at du synes, Folkemødet på Bornholm er blevet for stort og for kommercielt? ”Det er først og fremmest en kæmpe ros til Folkemødet, at man har lavet noget, der var brug for, noget folk havde lyst til og som samlede mennesker, der ellers var uenige. Men måske blev det også meget stort. Og fordi det er blevet så stor en succes, er der sket denne her udkrystallisering i andre folkemøder. Simpelthen fordi presset er blevet så stort på de folk, som mange er interesserede i. Og der skal jo ikke kun være én måde at gøre det på. Jeg tror både, at Folkemødet på Bornholm og de andre folkemøder bliver bedre af at lære af hinanden. Det er jo ikke et koncept, som nogen har patent på.”
Alternative folkemøder
Naturmødet
19.-21. maj I slutningen af maj afholdes Naturmødet 2022 i Hirtshals. Årets nationale folkemøde om og i naturen faciliterer naturdebatter og naturoplevelser, hvor deltagernes syn på naturen bliver udfordret.
Skivemødet
21.-22. maj Over to dage i maj sætter Skivemødet fokus på ’Et Danmark i Balance’ gennem debatter om det gode liv, der leves uden for de store byer. På Skivemødet præsenteres deltagerne for nye initiativer inden for erhverv, bæredygtighed, kultur og oplevelser i Midt- og Vestjylland.
Madens Folkemøde
3.-4. juni I løbet af to dage byder Madens Folkemøde på debatter, smagninger, foredrag, workshops og meget mere i de grønne områder på Engestofte Gods. Arrangementet sætter særligt fokus på den grønne omstilling af madkulturen og bæredygtige fødevaresystemer.
Folkemøde Møn: Provinsens folkemøde
19.-20. august Provinsens Folkemøde danner rammerne for diskussion og debat om det gode liv for alle aldre i provinsen. Folkemødet har en ambition om at inddrage og engagere borgerne i civilsamfundet og skabe dialog om den måde, de sociale, økonomiske og politiske mekanismer fungerer på.
Kulturmødet Mors 2022
25.-27. august Med udgangspunkt i tanken om, at kunsten og kulturen gør os klogere på verden og giver os inspiration til at gentænke løsninger på fremtidens udfordringer, inviterer Kulturmødet Mors til diskussion om kunst og kulturs betydning for samfundet, fællesskaberne og fremtiden.
Political Festival of Europe
25.-28. august Over fire dage fejres ‘Det Europæiske Folkemøde’ i Mariager. Folkemødet faciliterer politiske og samfundsmæssige debatter om Europa, fejrer europæisk historie og kulturarv og arbejder for værdier som demokrati og europæisk sammenhold.
Klimafolkemødet
1.-3. september Klimafolkemødet i Middelfart sætter klimaet på dagsordenen. Under overskriften ’klimahandling sammen’ har folkemødet som mål at inspirere beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere til at sætte klimaudfordringen på dagsordenen og skabe fælles løsninger.
Ungdommens Folkemøde
7.-8. september Ungdommens Folkemøde giver den danske ungdom rum for demokratisk udfoldelse og udvikling. Folkemødets ambition er at være bindeleddet mellem unge og beslutningstagere. Gennem workshops, sceneindslag og dialog forsøger Ungdommens Folkemøde at styrke den demokratiske selvtillid hos ungdommen.
Energiens Folkemøde
15.-16. september Energiens Folkemøde har som mål at engagere borgerne i debatten om retningen for udviklingen i energi, miljø og klima. Det er en debat, som skal udfolde sig mellem borgere, virksomheder, politikere og mange flere. I år har folkemødet særligt fokus på virksomhedernes fremtidige behov for kompetencer, uddannelse og jobskabelse.
