Skrave Avis 2021 - lokallivet i Skrave og omegn

Page 1


Skrave Avis Udkommer 1 gang om året i november/december. Første gang i 1992. Husstandsomdeles i Skrave. Oplag: 300 eksemplarer Fotos: H.C. Nielsen, Jan Duborg m.fl. Formålet er at fortælle om nogle af de ting, der er sket i Skrave i løbet af året og andet, der relaterer til sognet. Såvel foreninger som private i Skrave kan indlevere ideer og artikler til avisen. Artikler bringes som oftest uredigeret (vi læser naturligvis korrektur) og indholdet står for skribentens regning.

REDAKTION: Inge Rostgård, 2371 4706 - rostg@bbsyd.dk Randi Philipp, 2217 8363 - randiphilipp@hotmail.com Mia Gotthardsen, 4085 2034 - miagotthardsen@gmail.com Marianne Kley, 6154 6370 - kley@outlook.dk Karsten Petersen, 5239 0432 - vite@vite.dk

2


Indholdsfortegnelse Nye tilflyttere i Skrave .............................................................................................................................................4 Fra gymnastik i Vestjylland til yoga m.m. i Skrave...................................................................................................9 Hyttetur 2021: Ebeltoft, Alhage Lejren .................................................................................................................11 SUIF udlejer følgende ............................................................................................................................................12 Årets portræt: Rigmor Christensen .......................................................................................................................13 Hold dig opdateret lokalt.......................................................................................................................................15 At løfte i flok ..........................................................................................................................................................17 Hvor blev de af: Hvem er jeg – og hvor er jeg? .....................................................................................................18 Kanoudlejning ........................................................................................................................................................19 En weekend i Skrave ..............................................................................................................................................20 Vor tid i Langetved gl. skole...................................................................................................................................22 Et år på Ringe Efterskole........................................................................................................................................25 En stor sum penge til S.U.I.F. .................................................................................................................................27 Ny badestige på flydebroen ..................................................................................................................................27 En landsbydegns ”dagbog” ....................................................................................................................................29 Lillian Svenningsens tilbageblik på tiden i Skrave 1956 - 1968 .............................................................................30 En ildsjæl................................................................................................................................................................32 Billedkavalkade fra den forsinkede 100-års jubilæumsfejring ..............................................................................33 Giv et praj ..............................................................................................................................................................35 Mærkedage i Skrave ..............................................................................................................................................36 Søster Is - hva’ så nu? ............................................................................................................................................37 Skrave vandt atter Gåmarathon ............................................................................................................................39 Travlhed i Københoved Forsamlingshus ................................................................................................................41 Københoved Forsamlingshus Støtteudvalg ...........................................................................................................43 Lokalrådet fortæller...............................................................................................................................................45 Midsommertale 2021 ............................................................................................................................................46 Affaldssortering .....................................................................................................................................................48 Grisemarked i Skodborg ........................................................................................................................................49 Klelund Dyrehave...................................................................................................................................................51 Vælgermøde var et tilløbsstykke ...........................................................................................................................53 Tip avisudvalget .....................................................................................................................................................54 Husk bogbussen kommer hver onsdag i lige uger .................................................................................................54 90-års jubilæum i Københoved Jagtforening.........................................................................................................55 Avisens forside.......................................................................................................................................................56 Avisens skulderklap ...............................................................................................................................................56

3


Nye tilflyttere i Skrave Skøttevej 9 I december 2020 gav et kærestepar hinanden en stor julegave… De købte nemlig et hus! Vi skrev under på købsaftalen d. 23. december, samme dag blev lejligheden i centrum af Kolding opsagt, og den sidste weekend i januar 2021 flyttede vi ind. I mellemtiden var kæresteparret sørme også blevet forlovet. Nu er der liv på Skøttevej 9 – for med os fulgte der dyr og maskineri med... Men hvem er det egentlig vi er? Jeg hedder Liva og er 22 år gammel, og arbejder som kontorelev i Kolding hos Peter Larsen Kaffe. Med mig er der fulgt en hund, to ponyer og to katte med. Hunden er en Japansk Spids ved navn Menja – lille hvid og fluffy, og hun er altid glad! På marken, hvor der tidligere er holdt Sankt Hans, går to ponyer, Hope og Lotte. Jeg er nemlig hestepige, helt fra barnsben. Begge ponyer har jeg haft siden 2015. Hope er ridehest, mens Lotte bare pynter i landskabet og er godt selskab. I må gerne hilse på dem, så længe I holder jer på den rigtige side af hegnet - de er glade for mennesker og spiser gerne gulerødder. Så til sidst fulgte der to staldkatte med – Bruce og Bailey. Joakim er 25 år gammel. Han arbejder som smed hos KP Service og blev svend i 2016. Med ham er der fulgt en motorcykel og en Fordson Super major fra år 1964. I sin fritid går han enormt meget op i træning, så forestil jer begejstringen da vi fandt ud af, at Skrave Fitness eksisterer! Derudover så bruger han meget tid i værkstedet på at renovere bil eller knallert og andre små og store projekter. Men inden vi flyttede på landet, der boede vi og Menja i en toværelses lejlighed, 5 minutter fra Kolding gågade… Så hvordan pokker endte vi så langt ude på landet? Vi kommer begge to fra landet, og jeg kommer fra en familie næsten kun bestående af landmænd…

Faktisk endte jeg kun i en lejlighed i Kolding, fordi der tilfældigvis boede en, jeg var glad for. Inden jeg flyttede, blev aftalen lavet om, at hvis jeg skulle bo dér, skulle vi altså hurtigst ud derfra igen. Så da vi blev godkendt til at købe hus i sommeren 2020, så skulle vi jo lede. Ønsket var max. 30 minutter fra Kolding pga. arbejdet og tættere på mine forældre, som bor på en gård udenfor Ribe – og her er Skøttevej i Københoved jo ideel! Pludselig er der kun 25-30 minutter til alting. Samtidig fik Joakim opfyldt sit ønske om et fællesskab via naboer, og jeg fik ordentlig plads til hunden og hestene, som var et krav skulle gå ”hjemme i baghaven”. Det er et smukt gammelt hus vi har købt – men det kommer overhovedet ikke til at ligne sig selv, når vi er færdige indenfor de hvide mure, da det er en større renovering, vi har valgt at gå i gang med. Vi glæder os til at kunne vise det frem, både undervejs i processen, og når vi når målstregen! Joakim og Liva

4


Københovedvej 50 Som barn da jeg skulle til Københoved for at besøge min familie, elskede jeg altid turen dertil, for det betød, at jeg dels skulle se de fine takkede gavle på Bejstrupgård, dels det fine hvide hus på hjørnegrunden opad Københovedvej. Jeg har altid elsket gamle huse med sjæl og klassisk arkitektur, og da jeg blev bevidst om, at det var min tipoldefar og oldefar, som i fællesskab havde tegnet og opført huset på hjørnegrunden, vidste jeg, at hvis det nogensinde kom til salg, og det var mig økonomisk muligt, ville jeg bo der. Under min gymnasietid og gennem mit jurastudie på Århus Universitet hjalp jeg Marie Louise på Københoved Forsamlingshus, hvor jeg serverede til et hav af forskellige fester. Jeg elskede det job. Det var både hyggeligt og sjovt på samme tid. Marie Louise spurgte mig en dag, hvad jeg ville efter endt studie, hvortil jeg svarede: ”Jeg skal være advokatfuldmægtig i nærheden af Københoved og købe huset nede på hjørnegrunden skråt over for Bennetgaard.” Min ambition holdt stik, og da jeg i sommeren 2020 blev færdig som cand.jur., kunne jeg nogle måneder derefter kalde mig advokatfuldmægtig ved Penta Advokater i Vejen og Kolding samt ejer af det hus, jeg siden barnsben altid har beundret. Mine aftner og weekender gik det første halve år med at renovere huset rum for rum sideløbende med, at jeg fik startet mit job op som advokatfuldmægtig. Det har på mange måder nok været det mest hyggelige og kaotiske halve år i mit liv. Men hvor er jeg

glad for at være kommet hertil, og hvor har folk været venlige og imødekommende. På deltid har jeg også Ida Marie boende. Hun læser Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet i Odense. Hun har netop begyndt sit kandidatstudie og er allerede godt i gang med at få lov til at udgive nogle af sine studieprojekter. Det er sjovt at følge med i. Især fordi vi kommer fra to vidt forskellige verdner. Det er jo i sig selv en kvalitet, når man på sigt skal skabe en tilværelse sammen, at man hver især har noget forskelligt at kunne byde ind med. Heldigvis har vi begge en interesse for musik, for jeg elsker at slå strengene an i klaveret og lade de velkendte temaer få liv i stuerne. Ida har sunget i kirkekor i flere år og nyder derudover at bage og sysle med kreative ting. Næste projekt bliver at lære at sy hendes eget tøj. Sammen kan vi godt lide at tage på ture sammen lige fra vintagemesser i København, gamle slotte og herregårde til musikkoncerter rundt om i landet. Ja – nogle af vores venner og familie ville måske mene, at vi af og til nok har taget pensionistlivet lidt på forskud, men så er det jo passende, at vi er flyttet ind i det hus, som førhen på gavlen var navngivet ”Aldersro”. Vi ser frem til at få forhåbentligt mange gode år i Københoved, og vi er altid imødekommende og interesseret i at lære folk at kende. Rasmus og Ida Marie

5


Gastrupvej 10 Jeg er netop flyttet til Langetved med min store hvalp Raffi. Jeg har boet i Sønderjylland i snart 3 år, efter jeg flyttede fra Sjælland, hvor jeg er født og opvokset. Jeg er uddannet landmand med speciale i kvæg og arbejder nu som salgskonsulent inden for landbruget. Min store interesse er dyr, og både i mit arbejde og i min fritid beskæftiger jeg mig med dem. Raffi er en Border Collie på 9 måneder, så der er gang i ham. Jeg faldt for huset og kan se en masse muligheder. Der er nogle projekter at gå igang med, men det ser jeg kun frem til. Jeg blev meget overrasket over den fine velkomst jeg har fået, og jeg har kun hørt godt om naboerne. Venlig hilsen Sophie og Raffi

Timmermannsvej 5 Vi er nye tilflyttere til sognet og overtog i november 2021 huset på Timmermannsvej 5 i Københoved, Inger og Poul Verners hus. Vi er en familie på 5, bestående af Kenneth 38 år, Rikke 32 år, Håkon 7 år, Thora 5 år og Asger på 3 år. Vi har det sidste 1½ år boet til leje i Brørup, hvor jeg, Rikke, også er vokset op. Kenneth kommer oprindeligt fra Kolding, men har det meste af sin ungdom boet i Ballum. Vores ældste dreng startede i Skodborg skole til skolestart efter sommerferien 2021, og vores 2 yngste starter i Skodborg Børnecenter efter nytår. Både Kenneth og jeg er oprindeligt uddannede Skov- og naturteknikere (fancy ord for at være skovhugger/skovarbejder!) Det var på uddannelsen, vi mødte hinanden for lidt over 10 år siden. Jeg tog specialet som naturformilder og Kenneth tog specialet som topkapper. De seneste 10 år har vi begge prøvet lidt af hvert indenfor vores erhvervsliv. Både arbejde for HedeDanmark, Fredericia Kommune, Naturstyrelsen i trekantområdet, lokale anlægsgartnere og vi har efteruddannet os. Vi har dermed været lidt rundt i landet og prøvet forskellige måder at bo på, både sammen og hver for sig. Kenneth arbejder i dag ved Davidsen tømmerhandel i Vejen og jeg arbejder som Naturvejleder i Vejen Kommune, hvor jeg arbejder med alle kommunens dagtilbud. Kenneth nyder at have god kollega- og kundekontakt og har mange ideer og tanker, når kunder kommer ind med problematikker. Ofte er det også ham, man ser stå med fingrene i en defekt maskine, for det kan jo være, han lige selv kan finde fejlen, inden den bliver sendt til reparation, og det elsker han! At pille og reparere små maskiner og finde løsninger på problematikker er lige noget for ham.

Jeg har siden 2020 været projektansat i Vejen Kommune, for at kompetenceudvikle pædagogerne indenfor læreplanstemaet: Natur, Udeliv og Science. Dette betyder, at jeg kommer rundt til alle Vejen Kommunes kommunale dagtilbud og arbejder med både pædagoger og børn. Foruden arbejdet med pædagogerne arbejder jeg også med at kigge med ”nye natur-øjne” på børnehavens udeareal, med henblik på at få inddraget Natur, Udeliv og Science mere i dens uderum. I den forbindelse har jeg igangsat projektet ”Danmarks Vildeste dagtilbud”, hvor de dagtilbud, der ønsker det, er gået i gang med at øge biodiversiteten og lave bedre levesteder for Danmarks smådyr og insekter – til gavn for både børn og voksnes nysgerrighed og undring. Vi er en stor naturfamilie, der elsker at komme ud i det fri, lave bål, sove i shelter, snitte pinde og opdage naturen tæt på, hvad enten det er dyre- eller

6


planteliv. Så vores oprindelige tanke med vores husdrømme var, at vi skulle finde et hus på landet med natur omkring os. Men efter lang tids søgen, uden held, stødte vi på Inger og Poul Verners hus i Københoved. Huset rummer 2 af de største ønsker, vi havde for vores kommende familiehjem. Til dels en dobbeltgrund i baghaven med mulighed for, at både vores børn og vi kan føle os tæt på naturen og have albuerum omkring os, men også muligheden for at have naboer omkring os og blive integreret i et lokalsamfund, så vi kan skabe nye relationer for både vores børn og os selv. Så vi syntes, kombinationen er herlig og vi glæder os til at lære jer at kende! Kenneths fritidsinteresser bærer også præg af at være i og omkring naturen. Jagt har altid været en af Kenneths store passioner, og han udvikler og udfordrer sine jagtevner med jagttegn til de forskellige buetyper. Men også X-boksen kalder og selvfølgelig muligheden for at sætte sig til at se en god film. Jeg har også jagttegn, men at komme med på jagterne har været nedprioriteret for mit vedkommende de seneste år som småbørnsfamilie. Derimod har tiden været bedre til, at jeg har kunne dyrke en anden fritidsinteresse, nemlig yoga, og jeg gør det gerne i og omkring naturen. Når vi er kommet mere på plads, har vi også børn, der ønsker at gå til både gymnastik, spejder, fodbold og dans – så jeg tænker, mulighederne for at engagere sig i lokalsamfundet her i Skrave sogn er store. Den ældste, Håkon, har en stor drøm om at blive NINJA, og derfor går meget af fritimerne med at kæmpe en masse usynlige kampe med en masse gode fantasifjender ;) Når ikke lige kampen skal kæmpes, nyder han at sidde og spille x-boks med sin far, hvor især superhelte-spil er i høj kurs. Han nyder, at han bliver bedre og bedre i skolen, og er faldet godt til i Skodborg Skole med mange gode klassekammerater. Vores mellemste, Thora, er pige med stort P! Alt hvad der hedder kjoler, smykker, hårbånd og diverse te-selskaber, så er Thora der med det samme – så længe altså, at farverne er i lyserøde eller lilla nuancer! Hun elsker at synge, danse og fortæller fantastiske fantasihistorier. Både hun og Asger glæder sig til at komme i Skodborg Børnecenter efter nytår. Vores yngste, Asger, passer perfekt ind i vendingen med at ”kært barn har mange navne”. Her kan nævnes navne som ”Smadremanden” - titlen her erhvervede han sig efter et møde med 60 æg i en æggebakke (kun 8 var tilbage i hel tilstand!) ”Den Lyserøde Panter” er også et navn, han oftest går under herhjemme. Når ingen af os lige har set Asger i et stykke tid, begynder titelmelodien for ”Den Lyserøde Panter” straks at blive nynnet ”Da dam” - for hvad laver drengen dog nu? Der kan nævnes utallige historier, hvad enten der er tale om mormors garnnøgler, der skulle undersøges, hendes plante, der skulle studses med en saks, eller en sukkerskål, der stod ubevogtet på bordet… ;) Til at fuldende vores familie har vi vores livlige og dejlige hund Thuja, en Ft. Cocker Spaniel tæve på 2 år. Hun er så blid, som dagen er lang, og en god jagthund, vi nyder at tage med på jagterne. Vi glæder os meget til at møde jer og til at deltage i de aktiviteter og begivenheder, der er her i lokalsamfundet. Kig endelig ind og sig goddag, såfremt I har lyst. Mange Skønne NATUR Hilsner Familien Dypping Kenneth, Rikke, Håkon, Thora og Asger

7


8


Fra gymnastik i Vestjylland til yoga m.m. i Skrave På opfordring vil jeg her fortælle om min baggrund for at melde mig under fanerne, da vores idrætsforening sidste år ledte efter en yogalærer. Jeg er primært opvokset i en landsby ca. 10 km fra Vesterhavet. Vi havde gymnastiksal på skolen, men vi havde også en sognegård, som lå i forlængelse af skolen og som blandt meget andet blev brugt til den årlige gymnastikopvisning. Det var en fest. De fleste piger fra skolen gik til gymnastik…. sådan var det bare. Og de fleste af os kom bagefter på gymnastikefterskole. Selv gik jeg 2 år på Staby Efterskole og et år på Vesterlund Ungdomsskole. Begge steder havde de nogle meget engagerede og ambitiøse gymnastiklærere.

Udsnit af foto fra én af Staby Efterskoles gymnastikopvisninger først i 80-erne

Kopi fra yogakompendie

Mens jeg var på Vesterlund, fik jeg de første gymnastikinstruktørkurser i DGI i ferierne. Den sidste del foregik på Gerlev Idrætshøjskole, hvor vi var en hel måned, og hvor Finn Bygballe satte varige spor hos os alle. I Ribe havde jeg idræt på tilvalg på HF. I den periode var jeg medlem i Nørremarkens Gymnastikforening, hvor jeg havde et hold små piger sammen med en anden studerende. Og så var der jo fri adgang til damegymnastik, selvforsvar og hvad de ellers havde af spændende tilbud. Der gik så en årrække med rejser og studie på Fysioterapeutskolen i Århus. Meget gymnastik blev det ikke til. Men da min mand og jeg flyttede til Hyllebjerg ved Farsø, kom jeg igen i gymnastikforening. Da var step blevet populært. Det fangede mig aldrig helt, men det var en god ballast, da vi senere flyttede til Vejen, og jeg efter nogle år begyndte at have hold i VIC. Efter 10 på et pilateshold i Vejen Gymnastikforening var det pilates, der vandt; jeg ville gerne have uddannelsen til pilatesinstruktør i DGI. Men det var en dyr uddannelse, og i VIC mente de ikke, at der var grundlag for, at de kunne love mig hold.

På Gerlev lærte vi også lidt om rytmer!!

9


Derimod havde deres yogalærer brug for en afløser, og hun opfordrede mig meget til at blive yogalærer. Jeg havde på det tidspunkt gået til yoga 1-2 gange om ugen i 3-4 år i VIC, var nogenlunde velbevandret i Hatha-yoga, og havde allerede haft mit eget hold i en periode. Så det endte med, at jeg tog uddannelsen på Hamsa Yoga Studio i Århus med Soham Johansen og Simon Krohn. Den bestod af adskillige weekend- og ugekurser i løbet af et år, og kostede både tid og penge. Så det betød alt, at jeg havde familiens opbakning også i den periode! I det følgende år blev det til meget holdundervisning i VIC, samtidig med at jeg var livredder på deltid. Jeg havde bl.a. vandgymnastik, træning på stor

bold, yoga, hot-yoga, saunagus, gigthold og easyline (en form for cirkeltræning i maskiner). Sygdom i 2017 satte imidlertid en stopper for det hele i en længere periode. Men nu er jeg her i Skrave og glæder mig over at kunne give lidt af det videre, som jeg har lært gennem årene. Selvom vi er forskellige, har alle vi, som kan bevæge os, brug for at gøre det. Det er mere vigtigt, AT vi bevæger os, end HVORDAN vi bevæger os. Livet opleves i bevægelsen – både den ydre og den indre – og dets modsætning…..

Gunvor Thygesen, Egshåb

10


Hyttetur 2021: Ebeltoft, Alhage Lejren Når man ankommer til lejren, bliver man mødt med smil, hygge og en masse mennesker. Der er altid ekstremt god stemning på hyttetur. Lige fra første dag på turen og til vi tager hjem. Man kan næsten altid høre nogle, der snakker eller griner, og det er med til at skabe den stemning, som hyttetur er indbegrebet af. Det er den stemning, der gør Skraves hyttetur til noget helt specielt. I år var vi i Ebeltoft på Djursland. Hytten var delt i 3, hvor der var 3 gange med soverum, og resten var fælles opholdsrum. Det var som sædvanligt nogle super hyggelige omgivelser, vi befandt os i. Alt fra hytten til naturen omkring os. Udenfor var der en kæmpe græsplæne med masser af plads til blandt andet den årlige kongespils-turnering, som er med til at samle alle aldre. På hyttetur har vi tre vandrepokaler, den ene til kongespil og de to andre til minigolf, både en til børnene og en til de voksne. I år spillede dem, der havde lyst, minigolf i Ebeltoft. Det var smaddersjovt. Udover kampene om de tre vandrepokaler er der også den årlige udflugt, som alle skal med på. I år gik udflugten til landsbyen Friland, hvor vi fik en rundvisning og så mærkelige huse og anderledes måder at bo på. Derefter gik turen videre til Kalø Slotsruin, hvor man selv måtte

Lego og hyggesnak

vælge, om man ville gå ad den lange sti for at se ruinen, eller om man ville blive på parkeringspladsen. Os, der blev på parkeringspladsen, spiste is og snakkede i regnvejret, mens dem, der gik turen ad stien, nød den smukke slotsruin. Derefter tog nogle tilbage til hytten, mens andre tog videre rundt og så, hvad Djursland havde at byde på. Nogle af os, der tog tilbage til lejren, sad sammen og løste nogle krydsogtværsopgaver og snakkede, mens andre tog middagslur eller spillede spil, til de sidste kom tilbage til hytten. Næste dag tog nogle til Mols laboratoriet, men vi blev hjemme ved lejren og gik til stranden, der lå et lille stykke fra hytten. Og hvor vi unge med glæde hoppede i vandet, dog 200 meter ude, da der var meget lavvandet. Vi badede hver dag i alt fra solskinsvejr til regnvejr, og en enkelt gang måtte vi løbe op af vandet grundet lyn og tordenvejr. Men hyggeligt, det var det. Når så det var blevet aften og vi havde spist, blev der spillet alle mulige spil og bare råhygget. Vi havde også en aften, hvor nogle af os sad og byggede kæmpe Lego-figurer, som forestillede Harry Potter og Hermione Granger. Det var også smadderhyggeligt.

Kalø Slotsruin

11


Alt i alt er hyttetur noget af det bedste, jeg har været med til nogensinde. Jeg har nu været med til 3 hytteture og jeg glæder mig allerede til næste hyttetur, for jeg er sikker på, at den bliver mindst lige så hyggelig og skøn som de andre. Freja Ørts Johnsen

Kongespils-turnering

SUIF udlejer følgende Borde, stole, popcornmaskine, zumodragter, telte med gulv, køletrailer Priser: Udklapborde (6 pers.)

kr.

10,- pr. stk.

Stole (60 stk. – flere kan fremskaffes) kr.

5,- pr. stk.

Popcornmaskine

kr. 100,- pr. weekend

Zumodragter

kr. 500,- pr. weekend

Bestilles ved Eveline, tlf. 2752 4788, afhentes ved Foreningshuset Stort festtelt, 9 m bredt, 18 m langt, 3-meters fag Stort festtelt 9 x 3 m

kr. 400,- pr. uge

Stort festtelt 9 x 6 m

kr. 800,- pr. uge

Stort festtelt 9 x 9 m

kr. 1.200,- pr. uge

Gulv 9 x 3 m

kr. 100,- pr. uge

Gulv 9 x 6 m

kr. 200,- pr. uge

Lille festtelt 6 x 6 m

kr. 500,- pr. uge

Bestilles ved Jørgen Mølgaard, tlf. 2095 0793, mulighed for levering Køletrailer

kr. 500,- pr. uge

Køletrailer (leje ud over 1 uge)

kr. 300,- pr. uge

Bestilles ved Flemming, tlf. 2878 5840, afhentes på Dover Markvej 2

Mobilepay 93809669 12


Årets portræt: Rigmor Christensen Dette års portræt falder på sognets ældste borger, Rigmor Christensen, der bor på Horsagervej 6, ved Langetved gamle skole. Det var svært at finde en dag, hvor Rigmor og jeg kunne snakke sammen, for hun havde så mange aftaler og gøremål, der skulle passes. Da jeg kom, var der klar med kaffe og hjemmebag i hendes hyggelige stue. Rigmor er født d. 2. maj 1930 og opvokset på en ejendom på Vestermark, lidt nord for Rødding. Det var en lille ejendom på 18 tdr. land med 5 køer, lidt grise og høns, som man havde dengang. Der var små kår, men vi manglede ikke noget, sagde Rigmor flere gange. Rigmor er nr. 3 ud af en søskendeflok på 5. Der var 1 dreng og 4 piger. Rigmor fortæller levende om sin barndom og opvækst. Forældrene stod begge op kl. 4.30 hver morgen, hvor de hjalp hinanden med at malke, hvorefter faderen, der var mælkekusk, kørte ud til landmændene omkring Hjerting og den nordlige del af Rødding, hvilket han gjorde i 24 år. Moderen var så hjemme og passede bedriften og børnene. De var selvforsynende med næsten alt. Moderen var meget flittig, syede og strikkede alt til børnene. Hver aften bad hun aftenbøn med børnene. Noget der har fulgt Rigmor livet igennem. Børnene havde også deres gøremål derhjemme, efterhånden som de voksede op. Bl.a. husker hun, at de hver dag skulle skrabe roer til køerne og til hestene skulle de være helt rene. Også tørven, som de gravede op i mosen, skulle vendes. Rigmor husker også tydeligt deres årlige ture til Ribe på cykel, samt turene til Jels Voldsted. Rigmor var knap 10 år og husker meget tydeligt d. 9. april 1940, da militærkøretøjerne kørte gennem Rødding og flyene fløj lavt over byen. Hun gik i Rødding skole og lærerne samlede klasserne og

Rigmor med hendes far på marken

fortalte, hvad der skete. Alle børnene måtte så gå hjem, da tyskerne havde evakueret halvdelen af skolen. Hjemturen var ikke rar, da der var soldater overalt. De gik en stor omvej omkring højskolen hjem. Rigmor får det stadig dårligt, når hun ser soldater komme marcherende. I de næste 5 år stod tyske soldater vagt på skolen. Børnene vænnede sig dog efterhånden til, at de var der, og at de ikke gjorde dem noget ondt. Hun husker også, at en tysk soldat plukkede af deres jordbær og puttede dem i hjelmen, og Rigmor blev sendt ud og skulle sige til ham, at det måtte han ikke. Det var hun ikke glad for. De klarede sig igennem krigen på trods af mange rationeringer og mangel på varer. Den første plads, Rigmor havde efter konfirmation, var hos en bogholder i Rødding, hvor hun passede barn og lettere husholdning. Senere kom hun til Brøstrupgaard. Der startede hun d. 3. maj1945, for hun måtte holde sin fødselsdag derhjemme først. Dagen efter d. 4. maj om aftenen kom befrielsen og alle naboer blev så samlet og der blev festet. Senere var hun i huset ved købmand Christoffersen i Rødding, og hos doktor Larsen, inden hun kom på Haslev Højskole på Sjælland. Da hun skulle hjem efter de 4 mdr. på højskolen, cyklede hun sammen med en veninde hjem fra Sjælland. Hun husker tydeligt, at hun syntes, alt var blevet så småt derhjemme.

13


Efter højskoleopholdet var hun 2 år hos provsten i Rødding. Derefter blev hun husbestyrerinde hos Christian. Han boede på Kongstedgaard (der hvor Bente og Kresten Villadsen bor nu). Han var lige blevet enkemand og stod alene med 4 børn på henholdsvis 9, 8, 6 og knap 2 år. Den yngste blev passet af familiemedlemmer på skift i et par år. Der var nok at se til på gården, hvor der hverken var indlagt vand eller centralvarme. Der skulle hentes vand fra brønden udenfor og tændes op i kakkelovnen hver dag. Udover arbejde på ejendommen kørte Christian ud og hjalp naboer med sin traktor. Christian og Rigmor blev senere gift. De fik sammen i alt 5 børn. Gården, der stadig var ejet af Christians svigerforældre, Kongsted-familien, blev solgt i 1956. Rigmor og Christian flyttede derfra ned på en gammel ejendom nede ved bækken (den er der ikke mere). Senere byggede de så huset, hvor Rigmor bor i dag, som landarbejderbolig. Det tog et par år at bygge og de flyttede ind i 1962. Det var en stor omvæltning at komme i et hus, hvor alt var nyt. De 2 ældste børn Åse og Hans Jørgen er født på Kongstedgaard, Kjeld og Ove på den gamle ejendom og den yngste Mona i det nye hus. Christian tog ud som murer og arbejdede i mange år på savværket ved Plus i Vejen. Han døde 1985. Rigmor arbejdede mest derhjemme og gjorde en stor indsats for at få det hele til at nå sammen med mange børn, hus og hjem. I mange år hakkede hun roer for landmænd i området. Det havde hun lært hjemmefra. Hun har også hjulpet til mange private fester, hvor hun mest var i køkkenet. Senere gik Rigmor ud og gjorde rent på flere gårde i Langetved. Hun holdt da hun blev 70 år. Da havde hun været i flere hjem i 25 år. De kvitterede så for hendes trofaste hjælp ved at give hende en rejse med Sparekassen, hvor hun bl.a. var i Østrig og Schweiz. En tur hun var meget glad for og hvor søsteren, Dagmar, var med. Rigmor har aldrig haft kørekort, men altid cyklet meget. Før cyklede hun dagligt. Nu er det ”kun” ca. 5 gange om ugen afhængig af vejret, hvor hun gerne besøger sin søster Dagmar i Rødding. De har meget fornøjelse af hinanden. De har også deres lillesøster Herdis i Vojens, der er flink til at besøge og hente dem begge. Hus og have passer hun selvfølgelig selv. Haven er dog blevet reduceret med lidt færre blomsterbede og mindre køkkenhave. Dog får hun hjælp til hækklipning af et barnebarn.

For flere år siden ville børnene købe en elcykel til deres mor, men det havde hun sandelig ikke behov for. Hun var da få år før blevet kørt ned af en bilist i Hellet, som resulterede i brud på både bækken og ryg. Det kostede flere måneder på sygehus og genoptræning. Ingen troede på, at hun kom op på cyklen igen. Men Rigmor er viljestærk, så efter ca. 1 år var hun oppe på ”hesten” igen. Med den store børneflok er familien nu blevet meget stor. De 5 børn, hun har sammen med Christian, er blevet til 19 børnebørn og 35 oldebørn samt 2 i vente. Christians 4 børn er blevet til 10 børnebørn og mange oldebørn. Rigmor har det godt med alle 9 børn. Flere bor i nærheden, og de kommer altid, når hun har behov for det. På hylderne i stuen står der et utal af billeder af mange af børnene. Hun bliver inviteret med til de fleste fødselsdage, barnedåb, konfirmationer, bryllupper m.m., så der er ikke noget at sige til, at det er svært at slå til. For mig er Rigmor en af de sejeste kvinder, jeg kender. Altid positiv, beskeden, ydmyg og hyggelig at være sammen med. Ikke noget at sige til, at naboerne er flinke til at besøge hende og tilbyde kørsel, hvilket hun er meget taknemlig for. Jeg har nogle gode naboer, slutter hun.

Rigmor var selvskrevet til indvielsen af cykelstien mellem Langetved og Rødding d. 12/4 2014, hvor hun klippede snoren.

Inge Rostgård

14


Hold dig opdateret lokalt Der er mange muligheder for at følge med i nye opslag på www.skrave.dk Du kan vælge mellem at: - Besøge www.skrave.dk med opslag fra foreninger og fælles kalender - Bruge din mobil, hvor du nederst på www.skrave.dk kan vælge ”Vis internetversion”/ ”Vis browserversion” – så får du den ”almindelige” hjemmeside at se med kalender

-

-

Følge med på facebooksiden ”SkraveLokalt” – den viser alle opslag fra skrave.dk, men ikke kalender og anden viden fra skrave.dk. Tilmelde dig mail-service på www.skrave.dk så får du hver dag en mail med det seneste døgns opslag. Det er en automatisk service, som hver nat går ind på siden, tjekker om der er nye opslag og sender dem ud i en mail til de tilmeldte modtagere.

Sådan gør du: 1. 2. 3.

Gå ind på www.skrave.dk Kig i venstre side efter ”Få nyt fra siden på mail” Indtast den ønskede mailadresse og vælg ”Prøvekig” for at se, hvordan det ser ud (se bort fra reklamerne – det er prisen for, det er gratis)

15


4. Indtast de tal, der bliver vist på din skærm, i den tomme firkant 5. Tryk ”subscribe me” (Giv mig et abonnement), så skulle det virke.

HVIS det ikke virker, så har du følgende muligheder: 1. Tjek i dit eget postsystem på din egen pc/mobil din indbakke med spammails. 2. Muligvis vil dit eget antivirusprogram på din pc/mobil beskytte dig mod mails fra mailservicen. Det er fra et amerikansk domæne, og det vil dit antivirus måske synes er usikkert. Du kan derfor oprette en kontaktperson i dit mailsystem, som har mailadressen feedblitz@mail.feedblitz.com. På denne måde fortæller du dit antivirusprogram, at du synes, det er ok at modtage mails fra mailservicen. Metoden her kaldes også ”white listning”. 3. Virker det ikke, så prøv med en anden mailadresse. Aktuelt er ca. 70 personer tilknyttet denne service. Vi kan se, at gmail-adresser virker. Skraves hjemmesidegruppe 16


At løfte i flok At få en idé, kaste bolden op og mærke hvordan den bliver grebet. Ikke blot at den bliver grebet, men hvordan den bliver grebet. Københoveds nye legeplads var blot et tankestrejf, en idé, et ønske, en bold der blev kastet op og grebet i et solidt håndfæste af engagerede, positive og nytænkende hænder. I dag er disse hænder fundamentet i Københoveds legepladsudvalg. Troen på at man i et lille lokalsamfund, hvor drømmene er store og sammenholdet stærkt, kan rejse kapital til en ny legeplads har indtil nu ført os til et indsamlet beløb på 177.933,50 kr. Hvordan? Skodborg Fonden lyttede til byens børn, der indsendte en video med deres ønske om en legeplads med et piratskib, hvor de kan mødes med alle deres små piratvenner. Det havde Skodborg Fonden stor forståelse for og ville gerne skyde projektet i gang med en startkapital på 25.000 kr. Det boostede både troen på projektet og modet til at søsætte et sponsorløb. Frivillige bagte kage og boller, teltudvalget satte telt op, den lokale brugs sponsorerede øl og sodavand, forsamlingshuset sørgede for forfriskninger til løberne og lokale virksomheder bakkede op med flotte beløb. Faktisk lykkedes det udvalget at samle 68.500 kr. ind inden løbet ved sponsorater fra virksomheder. Solen kiggede ikke frem på dagen, men det gjorde fællesskabet. Løbere og tilskuere trodsede regnen,

bidrog til en fantastisk stemning og gjorde en kæmpe indsats for at samle så mange penge ind som muligt til Skraves nye legeplads. Vi havde håbet at kunne samle 50.000 kr. ind, men vi nåede i fællesskab et beløb ingen turde drømme om var muligt. På én time samlede Skraves borgere 105.837 kr. sammen. Der blev om noget løftet i flok på den time og resultatet talte for sig selv. Men hvor skal legepladsen ligge? Tanken er, at legepladsen ved den gamle brugs i Københoved bliver udvidet og fornyet. Der vil blive lavet et toilet i brugsbygningen, som kan benyttes af alle. Stedet skal være sikkert og trygt for småbørn og deres familier. Vi glæder os til at skabe rammerne om endnu et samlingspunkt i Skrave, der forhåbentlig bliver til glæde for mange. Hvordan får vi samlet de sidste penge sammen? Vi har søsat et indsamlingsprojekt, hvor udvalget afleverer en affaldspose til hver husstand i sognet. Tanken er, at de, som har lyst til bidrage, kan smide jern, pantflasker og dåser, pant eller ej, heri. Udvalget afhenter løbende sækkene og afslutter indsamlingsprojektet den 8. januar, hvor de starter affaldsbussen op og kører rundt i flok for at samle de sidste sække ind. Derudover har vi indtil videre søgt Nordea Fonden, som vender tilbage med svar herpå i løbet af november måned. Der ligger et stort stykke arbejde i at søge fonde og vi vil derfor, indtil pengene er rejst, bruge en del kræfter på dette. Men sidder du og har et godt tip, en god idé, et spørgsmål eller yderligere kommentar til legepladsprojektet, er man meget velkommen til at kontakte legepladsudvalget. Når vi løfter i flok, løfter vi stærkere og større. Så lad os sammen løfte hinanden og vores lille sogn. Tak for det, I har løftet sammen med os indtil nu. De bedste hilsner Legepladsudvalget

Banner med sponsorer

17


Hvor blev de af: Hvem er jeg – og hvor er jeg? Fredag den 7. marts 1980 kom jeg til verden på Haderslev Sygehus – førstefødte af Marianne og Kaj Bundgas’ 3 børn. Mine forældre var ovenud lykkelige, og især Bundgas, idet han allerede på daværende tidspunkt havde forudset, at der nu var håb forude for, at den lokale vognmandsforretning kunne fortsætte endnu en generation. Jeg er født og opvokset i vognmandsbranchen og har altid interesseret mig for store maskiner, så som traktorer/lastbiler mv. Jeg tilbragte mange af mine timer i de unge år på Rostgård maskinstation ved Inge og Ole Rostgård, hvor jeg både hjalp med at malke køerne – dernæst i marken, og sågar som ”barnepige” for Jørgen. Ja – jeg havde endda en overgang min egen ko, Perle, som jeg gik tur med i Københoved. Mine første 7 års skolegang blev på Skrave Skole, dernæst 3 år på Skodborg skole, inden 10. klasse foregik på Agerskov Ungdomsskole. Skolelivet har aldrig været min første prioritet, hvorfor jeg efter året på ungdomsskolen vendte retur til Københoved – og maskinstationen. I 1998 blev jeg indkaldt som værnepligtig – og fik plads ved Livgarden. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at livet som værnepligtig ikke var mig. Heldigvis havde jeg dog i mine teenager-år været ramt af en knæskade, og wupti, så ”genopstod” skaden, og jeg måtte ”desværre” hjemsendes fra værnepligten. Tilbage i Københoved skulle jeg så finde ud af, hvad livet skulle bruges på. Jeg valgte derfor at trække stikket og planlagde en rejse rundt i Mexico. Her mødtes jeg bl.a. med en kammerat hjemmefra – det var en stor oplevelse at rejse rundt på egen hånd, når man blot er vant til Københoved. Efter en lille måneds rundrejse mente min far dog, at det var på tide, at jeg kom hjem til mere vante omgivelser og kom ”lidt i gang”. Efter hjemkomsten kaldte chauffør-jobbet i vognmandsfirmaet på mig. Jeg var ung – og havde jo netop haft en længere ferie, som betød at jeg tilførte firmaet en masse fornyet energi – og inden længe voksede vognparken, jeg havde indrettet et lille kontor i førerhuset og afsted rundt det gik på de danske landeveje. Min far og farfar har altid drevet vognmandsforretningen fra Københovedvej 45, hvor min farmor/farfar var bosiddende. Det var derfor også helt naturligt, at jeg skulle overtage huset. I efteråret 2007 kørte jeg uheldigvis i stykker på motorvejen. Dette blev dog samtidig starten på

Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S. Allan var på daværende tidspunkt også selvstændig vognmand med et par lastbiler i Toftlund, og vi havde tidligere samarbejdet/byttet lidt læs i ny og næ. Han kom kørende i modsatte retning, parkerede lastbilen – og passerede vejbanen for at hjælpe mig. 1.februar 2008 startede vi ”Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S” med base i Toftlund. Bilerne fra Københoved kom med til Toftlund, hvor vi startede ud med 12 lastbiler. Dette betød samtidigt, at mit rullende kontor blev skiftet ud med et bord i en mindre skurvogn på pladsen i Toftlund, inden vi i år 2010 rykkede ind i den nye kontorbygning. I foråret 2009 udvidede vi forretningen med gyllekørsel og firmaet er sidenhen vokset stille og roligt. Høsten 2011 fik et ekstra godt udbytte dette år, da jeg midt i høsten også fik titlen som far - for første gang. Grundet familieforøgelsen og idet Mette og jeg begge havde job i Toftlund, valgte vi at sælge huset på Københovedvej og rykke teltpælene til Toftlund i foråret 2012. En beslutning der ikke var nem, da

18


jeg altid havde tænkt, at jeg skulle blive boende i Københoved. I takt med at vognmandsforretningen udviklede sig stødt, blev familien også udvidet med yderligere 2 skønne banditter, i henholdsvis 2014 og 2015. Efteråret 2017 var firmaet vokset til at omfatte ca. 25 lastbiler og 4 medarbejdere på kontoret. Det var her Allan og jeg blev enige om, at vi ikke længere kunne fortsætte vokseværket alene og noget måtte ske. Ved en tilfældighed kom jeg i dialog med Meldgaard Transport, hvilket resulterede i, at ”Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S” pr. 01.01.2018 i fællesskab med Meldgaard-koncernen stiftede ”BULK-Transport A/S”. Det er dog kun bulk-aktiviteterne, der er overført til ”BULK-Transport A/S”, så al gyllekørsel/kørsel til biogas mv. foregår fortsat fra ”Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S” i Toftlund, hvor Allan står for den daglige drift. BULK-Transport A/S har til huse på Askelund 10 i Aabenraa, hvor jeg siden 1. januar 2018 har haft min daglige gang. Det har været udfordrende, men også et utrolig spændende projekt at sammen-

lægge bulk-aktiviteterne fra ”Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S” med ”Meldgaard Transport”. Udover at sammenlægge 2 forretninger har jeg naturligvis også skullet vænne mig til at have en daglig gang i ”Meldgaard-bygningen”, hvor der er omkring 100 øvrige ansatte kontorfolk. Pr. 1. januar 2019 udvidede vi BULK-Transport A/S med vognmandsfirmaet J.P Johannsen A/S, Kliplev – og i december 2020 fulgte så vognmandsfirmaet ”Brdr. Thomsen”, Rødding, med. I forbindelse med overtagelsen af Brdr. Thomsen har vi fået vores egen ”pallegods-afdeling”. Dette har bl.a. tilført en endnu bedre synergi til vognmandsforretningen. I skrivende stund har vi i Toftlund 24 lastbiler / gyllebiler – mens der i BULK-Transport er 55 egne lastbiler og ca. 60 fremmede vognmænd, der dagligt transporterer læs rundt i hele landet. Fritiden er lidt sparsom, så motion springer jeg

gerne over – og bruger i stedet for tiden på at være sammen med familien og venner. I vintermånederne nyder vi gerne lidt tid på ski, mens fritiden i sommerperioden helst tilbringes på vandet.

Jesper Hansen

Kanoudlejning Husk at vi i Skrave råder over 4 kanoer, som kan lejes for kr. 150 pr. stk. pr. døgn inkl. alt udstyr som pagajer, veste mm. Kanoerne kan lejes af personer, der bor i Skrave Sogn. Og der må sejles i perioden 15. maj til 31. december på Kongeåen. Kontakt Per Hauschildt, tlf. 2043 1320, ma il: sild@outlook.dk, for booking.

19


En weekend i Skrave Den årlige byfest blev aflyst, men der blev fest alligevel I Skrave er der tradition for at holde byfest i uge 24, men det har corona forhindret både i 2020 og i 2021. Men i år besluttede nogle af vore ildsjæle, at vi alligevel skulle samles til festivitas. Det resulterede i en weekend med mange aktiviteter. Det var Støtteudvalget for Forsamlingshuset og Skrave Idrætsforening, der stod bag. Koncert med Kim Larsen melodier I fællesskab fik Københoved Forsamlingshus og husets støtteforening arrangeret en fredag aften med god mad efterfulgt af et brag af en koncert med mange af Kim Larsens dejlige ørehængere. De havde engageret duoen Anders Munch og Claes Lindgren, som serverede ikke alene alle de gode melodier, som vi alle kunne skråle med på, men også nogle ukendte sange. Det hele blev krydret med gode anekdoter om Kim Larsen og Gasolin. Der var 91 gæster til arrangementet, men hvis corona havde tilladt et større antal, så havde vi været mange flere. Det var glædeligt at se, at den foryngelse af befolkningen, der er sket gennem de seneste år, hvor mange unge er flyttet til Skrave, også slog igennem denne aften. Der var rigtig mange unge mennesker, som var med til at få stemningen i vejret. Ballondame: Diana van der Meer underholdt børn og barnlige sjæle Foto: Eveline van Sonsbeek

van der Meer, som pjattede med og underholdt børnene.

Kim Larsen koncert: Anders Munch (th) og Claes Lindgren gav en fremragende fortolkning af Kim Larsen sangene. Foto: Karsten Petersen

Ballondame og Bildytbanko Lørdagen begyndte allerede kl. 10 med aktiviteter for børnene. De fik besøg af ballondamen Diana

Om eftermiddagen havde Skrave Idrætsforening arrangeret Bildytbanko. Dvs. et bankospil på idrætspladsen, hvor alle sad i deres biler og dyttede, når de havde banko. Bildytbanko blev afprøvet med succes sidste år, og succesen blev ikke mindre i år, hvor 51 biler deltog. De første biler ankom 1½ time før starten. Nogle havde stole med og sad og nød det gode vejr og en forfriskning. Der var mange flotte præmier med en flot Christiania-elcykel som hovedgevinst.

20


Efter Bildytbanko bød Københoved Forsamlingshus på helstegt pattegris, som kunne spises på stedet eller tages med hjem.

Der var 51 biler til Bildytbanko Foto: Karsten Petersen

Loppemarked Om søndagen havde forsamlingshusets støtteudvalg arrangeret loppemarked fra kl. 10-16. Desværre var vejrguderne ikke så venlige, så ar-

rangementet blev flyttet indendørs i forsamlingshuset, der lige netop kunne rumme de 38 stande, der var blevet solgt. Det dårlige vejr lagde en dæmper på tilstrømningen af ”kunder”, men der var en god stemning i forsamlingshuset. De mange stande var solgt til såvel lokale som udenbys ”kræmmere”. Kl. 12 blev der holdt auktion over en række fine og sjove genstande. Overskuddet tilfaldt støtteudvalget, så der er lidt kapital til at lave flere arrangementer. Alt i alt en begivenhedsrig weekend, som var en succes hele vejen. Der er ingen tvivl om, at såvel musikarrangement som Bildytbanko og Loppemarked kommer tilbage. Karsten Petersen Der blev gjort mange gode handler under loppemarkedet i Københoved Forsamlingshus Foto: Karsten Petersen

En glad Felix har afgivet højeste bud på en fin brandbil! Foto: Mia Gotthardsen

21


Vor tid i Langetved gl. skole Den begyndte for os i september 1977 efter et par måneders ophold på et gammelt husmandssted i Læborg. Jeg var begyndt hos en arkitekt i Vejen, så vi flyttede med vore 3 børn fra Holbæk, hvor jeg havde arbejdet i et arkitektfirma i 10 år, primært som skolearkitekt, hvor jeg fra starten blev indprentet 3 ting: Der skulle være 315 cm til loft. Vinduesarealet skulle svare til 1/6 af gulvarealet, og 120 cm op skulle væggene være rimeligt sikrede mod spark etc. Else så en annonce i Vejen Avis om ”En gl. skole (opført 1876) til salg”. Hun var lidt utålmodig efter, at vi skulle have ”vores eget” igen og var udfordret af de mange mus, der var i det gamle hus, vi boede til leje i. Om sommeren havde vi solgt vores dejlige, nye hus som jeg/vi selv havde tegnet og fået opført i Holbæk. Vi nåede at bo i huset i 4 år – så gennemførte vi vores plan om at flytte til Jylland, når vores ældste skulle starte i skolen. Vi kørte til Langetved, besigtigede skolen fra vejen – (derfra så den rimelig ud) – og kørte hjem igen. Så tyggede vi på det i 14 dage, fik en aftale, og besigtigede skolen indvendig. Skolen blev skridtet af indvendig og udvendig - er ca. 10 x 26 m. Der var mange muligheder – måske alt for mange. Der var lærerlejlighed i den ene ende af huset, 2 store skolestuer, depot og elev-indgang. Tilmed var der hele sløjdsals-bygningen på ca. 120 m2 med toiletter, sløjdsal, depoter, brændselsrum m.v. Skolen blev nedlagt som skole i 1956 og en familie havde haft den de sidste 20 år – der var ikke bygget om, men der var indlagt centralvarme. Radiatorrørene løb nogle steder hen foran dørene, så man skulle skridte over, men skidt, de skulle jo ændres alligevel. Vi tog ”hjem”, tegnede nogle skitser, lagde lidt budget og en årsplan for ændringer m.v. Tog igen til Langetved - drak stikkelsbærvin med Kristian Jensens efter handlen - og flyttede ind 2. december 1977. Jeg kan endnu huske køkkenlugten - der var rå bagmur i køkkenskabene – og skolen havde jo stået uopvarmet og tom nogle uger. Og så blev det vinter! Den anden energikrise stod for døren. Olien steg fra ca. 800, - kr/1000 l til

2400,-, og oliefyret stod og hoppede i klassegangen. 16 gr. kunne vi få varmen op på i stuen, når der var koldest ude. Vi nåede den første vinter at sne inde 3 gange og ude 1 gang. – Vi var kommet på landet! Olietanken stod ude – intet petroleum i tanken - så olien frøs. Vi løb og hældte skoldhed vand over tanken, men alligevel blev olien til glycerin i fyret. Det fik vi dog ordnet – vi skulle jo lige lære det… Næste sommer kom der thermoruder i overalt. På loftet blev midlertidig indlagt 10 cm Rockwool over de opvarmede rum - og her var det, jeg opdagede de smukke 20 x 20 cm håndhuggede bjælker, 10,5 m lange. Og så gik vi i gang med at bygge om til det vi ønskede. Vi fulgte vores skitse. Loftshøjden øgede vi med 20 cm, al puds, også cementpudsen, 120 cm op ad vægge, blev banket af, gulve taget op, krybekælder fyldt med isolationsblokke, vægge og lofter isoleredes, nye el- og vvs-installationer, filtset, malet, nyt køkken m.v., 1/3 af skolen var ”klar” efter 5 år. Renten for os var i starten 18%, så der måtte spares op ind imellem, så lånene kunne begrænses og de kalkulerede 10 år til ombygningen blev langt overskredet, og færdig bliver man nok aldrig… Kreditforeningsmanden sagde engang: I har jo altså også købt et sted, hvor ønskerne aldrig hører op?!!! Nu bor vi her på 43. år - og trives - og her har vi haft selvstændig arkitektvirksomhed i ca. 25 år Hvad opdagede vi så under ombygningen: - at der var 315 cm til loft i skolestuerne. - at vinduesarealet svarede til 1/6 af gulvarealet. - at væggene var forstærket med cementmørtelpuds 120 cm op, så det var en gammel ”lære” om skolebyggeri, jeg blev præsenteret for i 1967, da jeg var nyuddannet. 22


Syltsoklen var sat i cement og kampesten. Under 11 cm indermur var der asfaltpap. (fra 1876 !!! imponerende efter datidens forhold). 3-4 cm hulmur og 23 cm helstens formur. Alle faste murstens-bindere var dyppet i asfalt FØR imuring, så fugttransport udefra blev minimeret. (imponerende) Ifølge Langetved-bogen anvendtes ca. 90.000 mursten. De 315 cm til loft i skolerum – er nu øget til 335 cm, så bjælkerne kom frem, og over disse blev lagt nyt loft og isolation.

Lysarealet i det store skolerum har vi gjort større partielt. Cementmørtelpuds 120 cm op er nu hugget bort. Sløjd-salsbygningen var blevet bygget i 1942 – opmuret i cementsten - grundet krigen, og skolen fik en mindre ombygning og derfor blev den oprindelige rødstensskole kalket hvid. Tegltaget lå i 120 år, men til sidst stod der ”80” spande i tagrummet på grund af utætheder. Det gamle Tassofyr holdt i ca. 60 år - de fleste år som brændefyr (ca. 40 år). Nu har vi pillefyr. Vejen hertil – Horsagervej – er en grusvej – men under gruset ligger partielt stadig en gammel pigstensbelægning. Egnen, vi kom til, var med skøn natur, dejlige mennesker, kultur, en lille skole, hvor alle vores børn har læst ”Ole Bole”, - en egn med sang og skuespil og hvor brydninger har præget den på grund af, at den var tysk indtil 1920 – i ca. 55 år. Fremtiden: Planen er, at vi bor her til vi skal bæres herfra – og måtte det vare mange år endnu. Calle Knudsen

23


24


Et år på Ringe Efterskole Jeg var så heldig, at Corona ikke stoppede mig i at tage på efterskole. Der var kommet flere regler, men vi kom afsted. Vi nåede at have linjetur, hvor vi cyklede til Svendborg. På vejen derned var vi i Gorillapark og, som et lille plus, var det på min fødselsdag. De andre dage sprang vi, spillede minigolf, var i svømmehal, så DGI Fyns Rephold springe og meget mere. Vi havde vores julehygge, hvor vi lavede julepynt, fik fjernsyn på gangen, så vi alle så julekalender sammen og de sjoveste julebilleder. Kreativ weekend, hvor lokale håndværkere kom en weekend, hvor man kunne lave alt fra smykker til hjemmebrygget øl. Opvisninger blev det ikke til så mange, men vi fik muligheden for at vise, hvad vi havde øvet os på hele året. Skolen havde lejet haller i Haderslev, Middelfart, Ringsted og Ringe, så familie og venner havde mulighed for at se os. I stedet for vores skitur var vi på lejrtur. Vi boede på Hotel Fårup Sommerland i 2 dage. Vi brugte en dag i forlystelserne og den næste aften havde vi 3 af Sommerlandets rutsjebaner helt for os selv. Andendagen var på Team Building, hvor vi skulle løse en masse opgaver ude på stranden som et hold. Hver gruppe havde et reb og et bildæk med hele vejen. 3. dagen tog vi ned og sov på Lyngs Efterskole, imens de var ovre på vores skole. Her kunne man vælge at tage ud at rappelle og padle i ”on top kajak”, fange krabber og lave mad af dem, finde rav og lave smykker, surfe i Klitmøller og mange andre ting. Jeg var ude at rappelle og sejle i ”on top kajak”. Det var en megahyggelig dag, hvor vi var så heldige, at vejret og det hele gik som planlagt. Om aftenen lavede vi opvisning på Vedersø Efterskole: På vejen hjem derfra lokkede vi forstanderen til at give MC Donalds cheese burgere til alle elever. Dagen efter kørte vi til Wow park i Billund og hyggede os nogle timer. Så gik turen hjem til skolen. Efterskolen vil være noget, jeg kan huske i mange år fra nu. Selvom det ikke altid var lige fedt, ville jeg ikke være det år foruden. Fordi uanset hvad, har man lært noget om sig selv, og hvad man egentlig kan holde til. Det er meget mere, end man lige går og tror. Katja Christensen

25


26


En stor sum penge til S.U.I.F. En glædelig nyhed: Det er med stor glæde, at S.U.I.F. kan meddele, at foreningen, efter afdøde Johannes Kjær, har arvet en stor pengesum, som han har testamenteret til Skrave Ungdoms- og Idrætsforening. Johannes var en meget engageret person i Københoved. Hans bror Alfred arrangerede fester, som alle sikkert kan huske fra hans formandspost i idrætsforeningen! Alfred var velkendt som en, der virkelig kunne arrangere store baller - ja, op til 8-mands orkestre, og en fest var Johannes altid klar på. Arven lød på 944.106,89 kr., og dette er S.U.I.F. selvfølgelig meget beæret over. Ud over dette har han skænket 100.000 kr., som skal bruges til byforskønnelse i Københoved. Hvad skal pengene bruges til? Vi vil gerne, at I alle kommer med forslag til, hvad pengene kan bruges til. Så har du en god idé, tænk stort, tænk ud af boksen og måske lidt i Johannes’ ånd. Bestyrelsen gennemgår alle indkomne ønsker. Vi giver en kæmpe tak til Johannes Kjær - æret være hans minde.

Ønsker/forslag kan inden den 20. januar 2022 sendes til suif@outlook.dk

Ny badestige på flydebroen De bor nogle vinterbadere i sognet, som indgav et ønske til S.U.I.F. om en badestige på flydebroen i Kongeåen ved Frihedsbroen. S.U.I.F. købte en optagelig badestige, der kan vippes op på broen, hvis der kommer for meget grøde i vandet. Nu kan vinterbaderne og andre badeglade, fx efterskoleeleverne, nemmere komme op ad vandet, når man enten hopper i eller som nu med stigen, hvor man nemt kan gå stille ned ad stigen og dyppe sin krop i åen. Lokalrådet tog kontakt til Vejen Kommune, for det var nemlig kommunen, der skulle montere broen, da der er deres flydebro. Der kom et godt samarbejde ud af det, og badebroen blev monteret i starten af oktober måned. Badebroen blev indviet fredag den 8. oktober 2021:

Foto: H.C. Nielsen 27


28


Fra Skrave Hjemstavnsforening har vi modtaget følgende artikler i anledning af lærer Svenningsens 90-års fødselsdag: I 2012 fik Skrave Hjemstavnsforening Poul Erik Svenningsen til at fortælle om sine år i Skrave 1956 – 1968:

En landsbydegns ”dagbog” Min kone og jeg kommer fra Himmerland. Lillian er født i Arden, og jeg har haft min opvækst i Smorup – en landsby så lille, at der intet vejskilt var, der viste derhen – akkurat som med Skrave. Hvorfor rejste vi til Esbjerg? Jeg var lige blevet færdig som soldat (2 år – de sidste 16 måneder som sergent). Uheldigvis var min kæreste og jeg kommet ”galt afsted”. Vi blev omgående gift og skulle finde et sted, hvor jeg kunne gøre min uddannelse til lærer færdig – samtidig med, at jeg skulle forsørge familien. Esbjerg havde det, vi havde brug for, nemlig et aftenseminarium. Jeg kunne så gå i skole om aftenen og arbejde om dagen. Det var sværere end som så. Jeg fik vikartimer ved Esbjergs skoler og måtte farte fra sted til sted. Det var ikke altid, der var arbejde ved skolerne, så jeg arbejdede også ved fiskerihavnen om natten. Endelig fik jeg et vikarjob af længere varighed, nemlig i Ødis. For at komme dertil skulle jeg op kl. 4.30 og havde brug for 2 tog og 2 cykler. Endelig i 1956 fik jeg at vide, at der muligvis var et vikarjob ved en nybygget skole i Skrave (den startede i september 1955) nogle kilometer syd for Vejen. Jeg tog derud og snakkede med førstelæreren, Niels Mandøe; blev afhentet af skolekommissionens formand, Hans Jensen, til eftermiddagskaffe i hjemmet og blev ansat. Fra nu af cyklede jeg til toget i Esbjerg, stod af i Vejen og cyklede derefter til Skrave. Efter nogle måneder syntes sognerådsformand, Hans Nissen, at jeg lige så godt kunne gøre det omvendt. Kommunen havde nemlig et tomt hus på Lundvej (nr. 4). Vi syntes godt om ideen, og i november 56 hentede vognmand Svend Hansen, Københoved, vort habengut. Jeg manglede stadig 3 år, inden jeg var færdig med min uddannelse, så dagen kunne ofte være hård. Dagen startede med 6 timer a’ 50 min. – også om lørdagen – så på cyklen og afsted til Vejen – derpå med tog til Esbjerg.

Ofte skulle jeg kun have 2 lektioner, og toget gik først retur ca. 22.45. På cykelturen hjem faldt jeg ofte i søvn og vågnede, når jeg kørte ud i rabatten. Det fag, som jeg frygtede mest til lærereksamen, var musik. Dengang så man gerne, at lærerne kunne spille enten klaver eller violin. Jeg kunne ikke engang noderne. Musikinspektøren, der skulle være censor ved eksamen, var søn af ægteparret

Boesen, der boede i Københoved. Jeg mødte på et tidspunkt Peter Boesen og klagede min nød til ham. Med sin hæse stemme sagde han, at han nok skulle lægge et godt ord ind for mig hos sin søn om, at han skulle være god ved mig. Han var god ved mig. Jeg fik den næstlaveste karakter, hvor jeg nok havde fortjent en tak længere nede. Rent økonomisk kunne det ikke betale sig at være lærer dengang. Vi var direkte fattige. Når husleje og skat var betalt, var der ikke meget tilbage. Det var også derfor, at jeg sagde ja tak, da jeg blev spurgt, om jeg ville undervise i fransk på Skodborg Skole. Skoleinspektør Ipsen forlangte, at det skulle foregå uden for normal skoletid enten mellem 15.00 og 16.00 eller mellem 7.00 og 8.00 om morgenen. Eleverne valgte det sidste. Jeg havde ingen 29


bil, så det var en hård omgang at være tilbage til undervisningsstart i Skrave. Vort hus lå i øvrigt i et kvarter med beboere, der besad en vis livsvisdom. Asmus Jensen, Jens Barsballe og Johan Pedersen havde alle deltaget i Første Verdenskrig. De fortalte aldrig noget om deres oplevelser. Nærmeste naboer var Stinne og Jacob Andersen, der nok kunne fortælle lidt om børneopdragelse. Vi fik fire børn, Arthur, Ursula, Terese og Bjarne. Jeg havde ikke boet ret lang tid i Københoved, før jeg var engageret i fodbold; det greb om sig, og efterhånden havde jeg næsten alle opgaver. Jeg har prøvet at tælle dem sammen: Holde boldene i orden – sørge for dommer – træne 3-4 drengehold – være dommer i hjemmekampene – køre spillerne til udekampe – kridte banen op – sætte net op og tage det ned. Forældrene var i almindelighed flinke til at køre deres børn til fodbold. Jeg husker en udekamp, som vi skulle til i Jels, men det var umuligt at skaffe en bil foruden min egen til at fragte drengene derhen. Det var et puslingehold, så de fyldte ikke så meget – 2 på forsædet, 5 på bagsædet og 4 i bagagerummet med ordre om at banke, hvis de ikke kunne få vejret. De vandt i øvrigt kampen. At sørge for kridtning af bane var ikke uden problemer. Til hver kamp skulle banen kridtes op på ny. Jeg blev efterhånden så træt af det, at jeg kom lidt gift i kalken, så jeg kunne ane stregerne næste gang. Men pedellen fortalte mig klart og højlydt, at dét ville han ikke se mere. At han evt. selv kunne kridte banen op, faldt ham ikke ind. Det vigtigste var, at banen så godt ud – om man kunne spille fodbold kom i anden række. Som dreng spillede vi bordtennis på stuebordet derhjemme. Som soldat spillede jeg på et rigtigt

bord. På sergentskolen fik en af mine kammerater mange gange fri, fordi han skulle spille landskamp. Så var jeg klar over, at det var en sport – endda en interessant sport. I vinteren 56/57 gik jeg sammen med drengene i 7. klasse i sløjdsalen i gang med at lave 2 borde. Resultatet var ikke noget at prale af, men for nybegyndere kunne de bruges. Vi fik lov til at spille i et kælderrum, og tilslutningen var så stor, at spillerne skulle inddeles i hold. Ca. halvdelen af skolens elever over 10 år har prøvet at spille bordtennis. Efterhånden som spillerne blev bedre, kneb det med pladsen. Vi købte et par brugte borde i Esbjerg og fik lov til at spille i gymnastiksalen. Men pedellen forlangte, at der skulle lægges hessian på gulvet inden hver eneste træning/kamp og fjernes igen efterfølgende, så der ikke kom streger på det. Vi var nu blevet så dygtige, at vi deltog i stævner og turneringer fra Århus til grænsen og fra Esbjerg til Odense. Alt kunne have været skønt og dejligt, hvis ikke pedellen gjorde alt for at ødelægge det for os andre. Især når vi havde turneringskampe, var det pinligt, når han stod henne i døren og råbte, at vi skulle have været ude for længst. Prøv en mørk aften for et hold fra Aarhus at finde Skrave Skole uden at komme for sent. Især pigerne gjorde det godt og spillede et år i landets fornemste række. Bordtennis spilles desværre ikke længere på Skrave Skole, og kun en af pigerne fra dengang spiller endnu. Det, der sidder tilbage og stadig piner mig, er: Hvorfor var næsten alle pedeller ”tyranner”? Jeg har arbejdet sammen med 4, og de 3 af dem passede fint ind i selskabet. Alt i alt var det spændende, udfordrende og gode år i Skrave.

Lillian Svenningsens tilbageblik på tiden i Skrave 1956 - 1968 Når jeg lader tankerne flyve og minderne gå tilbage til den tid, vi tilbragte i Skrave, er det med den allerstørste glæde og taknemmelighed, at vi har fået lov til at dygtiggøre os – opleve på krop og sjæl - en helt anderledes kultur end den, vi er født og opvokset i i Himmerland. Som ganske ung lærerkone var det med en vis nervøsitet, at vi flyttede ind i den rummelige lærerbolig på Lundvej. Er mine gardiner pæne nok? Kan vore få møbler nu også komme til at se præsentable ud? Jeg havde jo ladet mig fortælle, at der var en vis velstand rundt omkring os, og jeg lærte virkelig meget i de hjem, som vi besøgte, og mange blev vore virkelig gode venner. Vi stod der – en familie - mand, kone og to mindre børn, Arthur og Ursula. Senere kom Terese og Bjarne til; også de havde en dejlig barndom med mange gode venner. 30


Som sagt kom vi hurtigt til at kende lokalbefolkningen – min mand gennem skolen – og jeg var en ivrig tilhører i Ungdoms-og foredragsforeningen, når der om efteråret var mange interessante foredrag og al den sang fra Højskolesangbogen – jeg var virkelig meget modtagelig for disse ting. Senere blev jeg spurgt, om jeg ville læse op i Forsamlingshuset. Det var med angst og bæven, at jeg sagde ja, men der blev sagt, at det plejede anden-lærerens kone at gøre, så jeg krøb til korset; vist ikke den store oplevelse for tilhørerne. Senere skulle jeg erfare, at skuespil (dilettant) og syngespil havde min store interesse. Det blev til ”En søndag på Amager” og ”Nej”. I Ellen og Peter Ravns have blev der opført ”Der var engang”; da var det, jeg kunne mærke, at det virkelig gærede. Så fulgte ”Elverhøj”, ”Landmandsliv” osv. Sammenholdet med unge og ældre skal jeg sent glemme.

Billede af Lillian Svenningsen, Ruth Kjær m.fl.

Som sagt er det med den allerstørste glæde, jeg tænker tilbage på de år, der fik så stor betydning for vort fremtidige liv – ja, jeg vil sige, det blev nogle af de bedste år i vort liv. Lillian Svenningsen

I 1968 fik Poul Erik Svenningsen stilling ved Højmarkskolen, og han og Lillian flyttede til Holsted, hvor parret stadig bor. Lillian huskes endnu for sine store roller i amatørkomedierne, hvor hun med stor ynde, charme og sin dejlige sangstemme virkelig betog publikum. Under et besøg hos dem for nylig kom mange, mange (skole)minder frem til stor fornøjelse for os, og det var en dejlig oplevelse at mærke den ægte glæde, hvormed de begge tænker på tiden i Skrave, og det glædede dem rigtig meget at høre, at Skrave stadig er et sted med en masse initiativ og aktiviteter og et godt sted at bo. Arne Jørgensen og Martha Ravn

Billede af Lillian og Poul Erik Svenningsen

31


Skrave Hjemstavnsforening har opfordret Arne Jørgensen til at skrive om lærer Svenningsen i anledning af dennes 90-års fødselsdag den 25. juni 2021:

En ildsjæl En af de største ildsjæle, vi har haft i Skrave Sogn, er i år fyldt 90. Det drejer sig om den tidligere lærer ved Skrave Skole, Poul Erik Svenningsen. Jeg var en af dem, der nød godt af hans store, frivillige indsats og kendte ham både fra skolen, privat hos mine forældre og i foreningslivet. Poul Erik og Lillian kom her til sognet i midten af 50’erne, hvor han fik en stilling ved den nybyggede Skrave Skole. De boede i huset på Lundvej, hvor Lise og Martin Boye bor i dag. Jeg startede i skolen i 1958, og her fik jeg så Svenningsen som lærer i forskellige fag. Jeg husker ham som en meget engageret og konkurrencepræget lærer. Meget indlæring foregik som en konkurrence, hvor rækkerne i klassen dystede i lande, floder, hovedstæder osv. Vi fik navnestoffet lært på en sjov måde. Svenningsen var også en særdeles kontant lærer. Var vi lidt ud til bens, var der kontant afregning. Jeg husker engang, hvor vi spillede fodbold – drenge mod piger. Svenningsen var på pigeholdet, og vi havde svært ved at følge med ham. Derfor tyede min gode klassekammerat, Kaj Juhl Hansen – måske bedre kendt som ”Bundgas” – til ulovlige midler. Han spændte simpelthen ben for den stakkels lærer, så han trimlede hen ad græsset. Episoden blev hurtigt afregnet ”kontant”, og så gik kampen i gang igen.

grundstenen til en lang tradition for indendørs fodbold i Skrave med mange sønderjyske mesterskaber og også et enkelt landsmesterskab. Han lagde kimen, som der blev bygget videre på mange år frem i tiden.

Som fodboldtræner i fritiden var Svenningsen helt unik. Han trænede næsten alle ungdomshold i Skrave, så hver tirsdag, torsdag og weekender tilbragte han rigtig mange timer på stadion. Her kridtede han selv banerne op og stod også tit for selv at dømme kampene. Ved udekampe var det ikke altid let at få biler nok til at køre med os, specielt ikke i høstens tid. Men afsted kom vi: et helt hold ind i hans bil, og da jeg var meget lille, blev jeg puttet i bagagerummet sammen med to andre. I begyndelsen af 60’erne begyndte de første idrætshaller at skyde op. Ved at tage os med til stævner i de nybyggede haller lagde Svenningsen

P.E. Svenningsen

Svenningsens store passion var bordtennis, og helt fra bunden byggede han en afdeling op under Skrave Ungdoms- og Idrætsforening. Vi startede med et bord i kælderen på skolen, men snart blev der købt to borde mere, som lige akkurat kunne være i det lille rum. Efterhånden fik vi lært spillet, og nu mente Svenningsen, at vi var gode nok til at komme med i turneringer. Kælderen var dog for lavloftet til at kunne bruges, så derfor fik han arrangeret det sådan, at vi måtte benytte gymnastiksalen, og nu eksploderede medlemstallet nærmest, så vi var

32


56 drenge, piger og voksne, der spillede bordtennis i vores klub. Vi blev tilmeldt turneringer, og ret hurtigt blev vi en af de førende klubber i Sønderjylland med mange mesterskaber. Vi havde et damehold, der nåede helt til tops og spillede sig op i Danmarks bedste række: første division, og Skrave er stadig den eneste klub i Sønderjylland, der har præsteret det. Den helt store oplevelse var, da DR meldte sin ankomst for at lave et indslag i ”Søndags Sporten” om vores lille eventyr med bordtennisspillet. Journalisten var ingen ringere end Gunnar Nu Hansen. Ja, bordtennis havde virkelig bragt Skrave på landkortet. I weekenderne tog Svenningsen os med ud til en masse individuelle stævner, og der blev hentet mange pokaler hjem. Mon ikke mange nuværende og fraflyttede Skraveborgere har dem stå-

ende derhjemme og mindes nogle fantastiske oplevelser? Hvis man vil vide mere om, hvor meget bordtennis har fyldt i sognet, kan man tage op på Skraves arkiv en onsdag eftermiddag og læse alle de avisudklip, der er fra den gyldne bordtennistid. Jo, Svenningsen var en fantastisk ildsjæl med hovedvægten på de to omtalte sportsgrene. Han var for øvrigt selv en habil spiller inden for begge. Jeg er sikker på, at hans engagement på en eller anden måde har smittet af på os andre, så vi senere har fulgt i hans fodspor og givet vores bidrag til, at Skrave efter hans tid fortsat er et aktivt, levende sogn med mange ildsjæle. Arne Jørgensen

Billedkavalkade fra den forsinkede 100-års jubilæumsfejring i Skibelund Krat den 6. august - med besøg af dronningen Skrave var flot repræsenteret med både blomsterpige (Elise Thorøe) og fanebærer (Katja Christensen).

33


Fotos: Jan Duborg, Martin Boye og H.C. Nielsen

34


Giv et praj Har du mon opdaget Vejen Kommunens app ´Giv et praj´? Vejen Kommune dækker et areal på 813,70 km2 og spænder fra Hovborg i nord til Øster Lindet i syd. Mange ansatte i kommunen arbejder i det daglige med at sikre, at de offentlige arealer fremstår indbydende. Men med et så stort område er det ikke muligt at have fuldt fokus alle steder på én gang. Der kan derfor opstå et problem, som kommunen ikke er opmærksom på, og det er her, appen kommer ind i billedet.

Faktaboks: Du finder appen ved at søge på: Giv et praj – Vejen Kommune i din app store. Eller gå ind på: https://vejen.dk/borger/transportrejser-og-trafik/drift-og-vedligehold/giv-os-et-praj/

Via appen kan du hjælpe kommunen med at hjælpe dig. Du kan hurtigt og nemt give et praj om ting, som de bør være opmærksomme på. Det kan f.eks. være huller i veje eller cykelstier, grøfter der mangler oprensning, affald der skal bortskaffes, ødelagte skilte eller noget helt tredje. Alt du skal gøre er at hente appen i din app store, herefter placerer du dit praj på et kort og giver det en kategori/type, tager et billede og så trykker du på send. Du kan efterfølgende følge status på dit praj. Vejen Kommune oplyser, at ´Giv et praj´ siden 2016 har været benyttet 14 gange i Skrave Sogn. I alt blev der i 2020 givet 1561 praj i hele kommunen. Så hvis du en dag på din gåtur ser et ødelagt skilt, kommer forbi et hul i vejen eller noget helt tredje, så grib din telefon og send kommunen et praj. Herved kan vi ved fælles hjælp sikre, at vores skønne område forbliver skønt og samtidig være med til at sikre, at evt. fejl og mangler udbedres hurtigst muligt, så vi og vores medborgere ikke udsættes for unødig fare. Hvis du ikke har mulighed for at gøre brug af appen, kan du også via et kort på Vejen Kommunes hjemmeside give et praj. Randi Philipp

No2o Opgaver løses. Vores minifræser har fået selskab. Nu kan vi også gravere.

Har du opgaven? Ring da lige til Mogens 61799620 mogens@no20.dk www.no20.dk

35


Mærkedage i Skrave I løbet af det sidste år har der været forskellige glædelige begivenheder i Skrave Sogn, som vi har forsøgt at samle op på – og bestræbt os på at huske alle. Et stort tillykke herfra til: Nyfødte: Lukas – 20. marts 2021, søn af Susanne Houborg Nielsen og Frank Knudsen, Sundbølgaard Lau - 23. maj 2021, søn af Line Helvad og Peter Ravn Jacobsen, Københoved Udøbt pige – 3. september 2021, datter af Lisbeth Kloppenborg og Peter Høeg, Københoved Konfirmation: Skrave Kirke, 2. maj 2021 Mai Leth Andersen, Brørup Skrave Kirke, 5. juni 2021 Astrid Schmidt Tønder, Københoved Skodborg Kirke, 15. august 2021 Karoline Jensen Kjelde, Københoved Sølvbryllup: Anne Marie og Jørgen Kloppenborg, Københoved, 21. december 2020 Guldbryllup: Elsebeth og Børge Brink, Langetved, 8. maj 2021 Inge og Ole Rostgård, Københoved, 25. september 2021 Kirsten og Anders Madsen, Langetved, 11. december 2021 Krondiamantbryllup: Ellen og Georg Appel, Københoved, 3. februar 2021

Desværre har vi også mistet flere personer det sidste år – æret være deres minde: Vivi Møller, Københoved, 26. november 2020, 68 år Maja M. Hansen, Vejen (Københoved), 20. marts 2021, 92 år Arne Juhl, Rødding (Langetved), 6. april 2021, 92 år Jørn J. Lund, Langetved, 17. april 2021, 76 år Erik Eriksen, Rødding (Københoved), 14. september 2021, 83 år Georg Appel, Københoved, 12. oktober 2021, 89 år

36


Søster Is - hva’ så nu? Skrevet september 2021 Kort info til jer, der ikke kender til os eller Søster Is: Søster Is er en iscafé i Haderslev, der blev åbnet i april i 2021 af de 3 søstre fra Gastrupvej 12. Til dagligt er Signe i butikken alle dage, da hun blev student i 2020, og jeg er i butikken, når jeg har fri fra skole. Når jeg bliver student i 2022, skal jeg overtage dagligdagen. Ditte bor lige nu i Sverige og inden da boede hun i Norge, hvor hun styrer alt regnskab og tager kontakt til alle dem, der skal skrives med. Derudover har vi haft så travlt, at vores far har stået i opvasken og vores mor er også lært op i, hvordan man scooper is. Søster is har nu været i gang i 6 måneder efter en forrygende start og god sommer. Nu skinner solen mindre og dagene bliver kortere, også i isbutikken. Dermed kommer vi de kommende måneder til at møde nye udfordringer, men det tager vi med oprejst pande, for jeg tror ikke, man kunne have fået en bedre start, end vi har fået. Det er også derfor, vi med taknemmelighed over sommeren og alle vores skønne kunder godt tør se lyst på den mørke vinter, for der er stadig en husleje og også gerne en løn til Signe, der skal betales. “Hvad gør I så de næste måneder, holder I åbent eller?” Dette er et spørgsmål, som cirka alle kunder stiller os nu for tiden og svaret er: “Det ser vi på”. Vi er nødt til at se på, hvor meget gang der kommer i det til efteråret og det er egentligt den tilgang, vi bruger til mange af tingene i forretningen. Selvom vi alle har forskellige erfaringer fra andre jobs, så har ingen af os erfaring med at drive og åbne en butik helt fra scratch. Inden man går i gang med sådan et projekt, så har man en helt masse forestillinger om, hvordan det kommer til at gå og hvordan det skal forløbe. Og helt ærligt, så kan man aldrig forestille sig, hvordan det bliver helt nøjagtigt. Ingen af os havde i marts tænkt, at vi skulle bruge mange af vores weekendaftener på at stå til kl. 24 og vaske op, at vi skulle have 3 ansatte, at vi skulle bruge mange timers mailskrivning og telefonopkald og cirka 4 måneders ventetid på at få vores emballage eller at vi skulle få os en ordentlig mavepuster, da vi fandt ud af, at der ville komme 3 flere isbutikker i Haderslev med hjemmelavet is. Til gengæld havde vi heller aldrig forestillet os, at der de første uger skulle være flere

meters kø udenfor vores butik, at vi ville få over 270.000 tusinder visninger på et indslag fra TV Syd på Facebook og komme på forsiden af samtlige lokale aviser den første åbningsuge og komme i Familie Journal i sommerferien, at der er stamkunder, der kommer uge efter uge for at købe vores is - og vi havde slet heller ikke forestillet os, at der ville komme så megen positiv respons både på vores is og på vores mod og evne til at åbne en butik “bare sådan lige”. Den første januar 2021 var der ingen af os i familien, der havde troet, vi skulle åbne en isbutik. Men i familien Holm Hansen er der ikke langt fra tanke til idé til handling og det kan både være en fordel og ulempe, men denne idé kunne vi ikke slippe. Og 3 måneder efter, jeg for første gang sagde: “Jeg vil gerne have min egen isbutik”, der åbnede vi Søster Is. Aldrig har vi haft så travlt og så meget, der skulle gøres. På under 2 uger skulle der tages stilling til, om det var det vi skulle, og om lokalet skulle være vores. Men måske det var 37


Hvis nogen spørger os, hvor Søster Is vil være om 5 år, så er svaret også “Det ser vi på”. For igen så kan ingen af os spå om fremtiden, men vi ser stort potentiale for, at Søster Is kan fortsætte så længe vi har lyst, for vi har mange idéer og måder, hvorpå vi kan videreudvikle konceptet. Og så længe der er kunder, der elsker vores is og bliver ved med at besøge os, så skal det nok gå.

meget godt, at tiden var trang, for hvis man får for meget tid til at tænke sig om, kan man pludselig komme på en masse, der kunne gå galt. Vi havde nærmest intet at miste og for os var det ikke livsnødvendigt at tjene en løn, hvilket klart er en fordel, når man åbner virksomhed. For igen, ingen kunne vide, om vi kunne sælge 10 eller 200 is på en dag. Det værste, der kunne ske, var at vi skulle lukke igen og dermed havde mistet de penge, vi havde brugt på varelager og husleje i de måneder. Den største investering var ismaskine, pasteuriseringsmaskine og isdisk, hvilket altid vil have en eller anden form for værdi. Og selvom det gjorde lidt ondt at skulle flytte hele sin opsparing, så troede vi alligevel så meget på idéen, at det var risikoen værd.

Sofie Holm Hansen

38


Skrave vandt atter Gåmarathon 23 deltagere fra Skrave udløste en første præmie i Vejen Kommunes gåmarathon. Vores ældste deltager var over 80 år – rigtig godt gået! Vi modtog en præmie på kr. 8.000 til SUIF. Sidste års præmie blev omsat til en rigtig vellykket udflugt til Syvårssøerne. De mange deltagere havde en dejlig aften i den smukke natur i flot solskinsvejr. Se fotos fra turen til Syvårssøerne nedenfor. Fotos: Bente Villadsen og H.C. Nielsen

39


40


Travlhed i Københoved Forsamlingshus Det er måske Sydjyllands bedst fungerende forsamlingshus Københoved Forsamlingshus har været KøbenhoDer har allerede været en godt besøgt koncert med veds og Langetveds samlingssted gennem rigtig, sange af og historier om Kim Larsen, ligesom der rigtig mange år og danner i dag rammen om maslige har været en afholdt vinsmagning. ser af dejlige familiefester og mange lokale arranAf kommende arrangementer kan nævnes Anders gementer som dilettant, revy, høstfest og lignende. Blichfeldt koncert den 15. december. MenighedsråMed samme bestyrer gennem mange år blev der det holder julekoncert, og så er der julefrokostaroparbejdet et godt ry for god mad og fine arrangerangement med Flemming Bamse Jørgensen musik menter. Det er mange år siden, at forsamlingshuset og julebanko. Der arbejdes også på at lave ølsmaghar annonceret efter familiefester, de kommer helt ning, sangaften, danseaften og rockmusikaften. af sig selv – fra hele Sydjylland. Faktisk har en fødDu kan læse om alle arrangementerne på den fælselar fra Sjælland for nylig holdt sin fødselsdag i Køles hjemmeside for Københoved Forsamlingshus og benhoved Forsamlingshus. Kongeaa Catering på www.kongeaacatering.dk. Efter den mangeårige bestyrer Marie Louise Jørgensen var der en kort overgang en bestyrer, som ikke magtede opgaven, og som hurtigt blev afløst af den nuværende, Heidi Siig Jensen. Det skete uheldigvis netop som coronavirus brød ud, så det var en hård begyndelse. Men nu er der fuld gang i både små og store fester igen. Heidi Siig Jensen har i mange år drevet Kongeå Catering og har derfor stor erfaring med at kokkerere. Cateringdelen var medvirkende til at holde gang i forsamlingshuset under corona-nedlukningen. Så ét af de nye tiltag i Københoved Forsamlingshus er rammen om store og små fester samt en lang forsamlingshuset er, at man kan bestille midrække kulturelle arrangementer. Og gæsterne kommer fra nær og fjern. dagsmad hver aften undtagen søndag til sig (Foto: Karsten Petersen) selv, hele familien eller et nabotræf. - Forsamlingshuset er blevet Skraves samlingssted Populær bestyrer igen, fortæller Heidi Siig, som fortsætter med at Heidi Siig Jensen er på kort tid blevet meget popurose såvel bestyrelsen som det nystartede støttelær i Skrave. Det skyldes måske – ud over hendes udvalg. – Det er helt utroligt, hvad de kommer med evner som kok - det gode humør og en positiv tilaf nye ideer, så der kommer rigtig mange spængang til alt. Det forlyder, at hun ikke bruger ordet dende arrangementer fremover. ”nej”, når der kommer forespørgsler og forslag. I stedet siger hun ”det finder vi ud af”. Mange nye tiltag Jens Anker Boisen, der er formand for bestyrelsen, Det udmønter sig blandt andet i arrangementer, understreger også, at Heidi Siig Jensen favner der rækker langt ud over Skrave Sogn. De skal være bredt, hvilket giver mulighed for en bredere palet med til at trække mennesker til. af arrangementer, som igen giver større aktivitet i forsamlingshuset. FAKTABOKS: - Jeg er utrolig glad for, at lokalsamfundet har taget Københoved Forsamlingshus har to sale, så godt imod Heidi – og omvendt, fortsætter Jens som rummer op til 150 personer. Den lille Anker Boisen. - At vi samtidig har fået et selvbestalsal er god til mindre selskaber, møder foretet støtteudvalg, som sprudler af ideer, giver os drag etc. særdeles gode muligheder for at udvikle huset og Den store sal har en fin scene, og der er kan fastholde den sunde økonomi, vi heldigvis har fået dækkes op ved små borde, lange borde og opbygget.

runde borde, alt efter hvad man ønsker.

Karsten Petersen 41


42


Københoved Forsamlingshus Støtteudvalg Københoved Forsamlingshus Støtteudvalg er dannet med det formål at understøtte og selv afholde arrangementer til gavn og støtte for Københoved Forsamlingshus – uagtet hvem der forpagter huset. Vi ønsker at støtte op om Forsamlingshuset som et hus, hvor folk kan forsamles – til alt fra fællesspisninger, sangaftener, koncerter og foredrag til loppemarkeder, fastelavn og julefrokost. Vi har et stort ønske om at udnytte alle de mange gode kompetencer, som er i Skrave Sogn, og vil meget gerne afholde arrangementer i samarbejde med nogle af de andre foreninger i sognet – vi vil kort sagt rykke tættere på hinanden og dyrke det store fællesskab, som Skrave Sogn netop er så kendt for. Overskuddet fra vores arrangementer går enten til nye arrangementer eller til indkøb af ting til Forsamlingshuset, som ligger uden for bestyrelsens regi. Støtteudvalget har – som alt andet – været begrænset af Covid 19, men har dog formået at få startet et ”bog-bytte-skab” op og få arrangeret en

koncert med Anders Munch, som fortolkede Kim Larsen med stor succes. En aften med udsolgte pladser (under de gældende Covid 19 restriktioner) og med fantastisk stemning blandt de fremmødte. Desuden har vi afholdt loppemarked, som pga. vejret desværre men som det til trods blev en god og hyggelig dag. Vi har allerede nu gang i planlægnin-

gen af kommende arrangementer, men har du en god idé til et arrangement, så kontakt os gerne. De bedste hilsner fra Københoved Forsamlingshus Støtteudvalg Anita Sønning, Simone Andersen og Camilla Hauschildt

43


44


Lokalrådet fortæller Artikelserie i Ugeavisen Vi deltager på skift med andre af kommunens lokalråd og skal producere et antal artikler om året. Hold øje med Ugeavisen. Fællesmøder med alle foreninger og udvalg Der har været fællesmøde i både september 2020 og august 2021. Stemningen er god og idéerne udveksles. Det store forum giver noget ekstra. Vi har aftalt at fortsætte med at mødes ca. hvert halve år. Mon ikke vi åbner helt og inviterer alle interesserede Skrave-borgere på et tidspunkt. Et vigtigt emne, der har været diskuteret en del, er, hvordan flest mulige får viden om, hvad der sker i sognet. Hermed opfordring til at følge med på www.skrave.dk – få oprettet et abonnement, så du får en mail hver gang, der er nyt på hjemmesiden. Pladsen ved ankomst til foreningshuset Træerne og hækken har aldrig kunnet få rigtigt fat i jorden og komme ordentligt i vækst. Dette skyldes, at der nedenunder stadig er det gamle - til dels ubrudte - fundament fra skolens bibliotek, som blev revet ned i 2011/2012. Vi har haft møde med Vejen Kommune på stedet for at drøfte, hvad der kan gøres. Kommunens forslag er, at så græs og tage det med i deres græsslåningsturnus. Det lille område med skærver forrest skal asfalteres. Vi har fået et andet forslag om at lægge fliser i hele området med nogle mindre huller uden fliser, hvor der kunne være bede. Vi vil gerne have endnu flere forslag til, hvad der kunne gøres med pladsen, og hvor træerne kan flyttes hen, hvis vi skal prøve at flytte dem?? Sparring med Lintrup Lokalråd Vi har aftalt møde med Lintrup Lokalråd, da vi sikkert kan udveksle gode idéer og erfaringer som to lokalsamfund, der ligner hinanden på mange områder. Forskønnelsesdage Det er et nyt tiltag og kan være overalt i sognet udendørs men også inde i Foreningshuset for eksempel. Dagen skal have nogle klare veldefinerede opgaver, og dem, der har tid og lyst, kommer og deltager. Vi når det, vi når, med dem, der kan/vil. Der vil være en form for servering i forbindelse

med dagen. Der koordineres med landsbypedelordningen i forhold til udendørs arealer. Kommuneplan og spørgeskema Vejen Kommune har været i gang med revision af kommuneplanen. Det er blevet et lovkrav, at strategisk landsbyplanlægning skal indgå, og derfor har Lokalrådet været inddraget i flere omgange. Vi fik blandt andet et spørgeskema, og Skraves borgere var suverænt det lokalsamfund, der havde givet flest besvarelser. Som tak offentliggjorde vi et resumé på hjemmesiden med hovedkonklusionerne. De vigtigste ord i besvarelserne er: Sammenhold, foreningsliv og naturen. Vejen Kommune har dog også før i tiden haft landsbyerne med i planen, da det er en landkommune, så der endte ikke med at være så meget nyt i kommuneplanen. De konkluderer stadig, at vi ikke er ens i landsbysamfundene og derfor heller ikke kan skæres over én kam. Digital infostander Det er noget, vi er i gang med at undersøge pris og muligheder for. Der er altså ingen konkrete planer endnu. En vigtig detalje vil blive placeringen af en eller flere infostandere. Badestige på flydebro ved Frihedsbroen Til dem, der bader i Kongeåen – nogle gør det året rundt. Lige nu venter vi på, at kommunen får sat stigen på. SUIF har været venlige at sponsorere stigen. Det har været en længere dialog med Vejen Kommune, som heldigvis endte med, at vi fik lov på betingelse af, at kommunens folk skal montere stigen. Tour de middag Vores tour de middag blev som så meget andet aflyst i 2020 og 2021. Men i 2022 håber vi på stor deltagelse igen. Gæsterne kommer rundt hos tre forskellige private værter i sognet i løbet af aftenen, fordi forret, hovedret og dessert skal indtages hver sit sted og i selskab med nye gæster og værter. Næste tour de middag er lørdag den 26. marts 2022. Tine Steensen, Skrave Lokalråd

45


Midsommertale 2021 Godaften Skrave. Jeg vil gerne starte med at sige tak, fordi jeg måtte komme og holde båltalen i år. Det er i dag 15 år siden, jeg holdt båltale i Skrave og der er løbet meget vand i Kongeåen siden. Vi flyttede ind i Lærer Hansens hus tilbage i 1997, og Lise og jeg har nydt at lade vores børn vokse op i trygge rammer her i Skrave. Derfor synes jeg også, det er dejligt at se, at så mange mennesker i aften har fundet sammen og samlet sig omkring bålet her i Københoved. Og hvor er det dejligt, at bålet stadig kan være samlingspunkt, ligesom det har været i tusinder af år. På trods af vor tids elektroniske opmærksomhedsslugere står vi alligevel her i aften samlet om flammerne, som vore forfædre har gjort det i utallige generationer. Omkring bålet, der igennem alle tider har givet inspiration, formet store drømme, været kilde til lys, varme og beskyttelse, og derfor også har været stedet, der samlede høj og lav, store og små, kvinder såvel som mænd. Sådan er bålet stadig den dag i dag. I aften står vi her alle og nyder godt af det fællesskab, som bålet instinktivt giver os - uanset hvem vi er, hvad vi tror på, hvor meget vi tjener og hvordan vi ser ud. Derfor er i aften en aften, hvor vi kan lade os forføre af flammernes drømmende skær og føle det fællesskab, som så mange mennesker har gjort det før os. Fællesskabet i aften bidrager vi hver især til ved blot at være til stede. Men ikke alle fællesskaber lader sig definere eller skabe så let. For som min datters kloge klasselærer fortalte sin 2. klasse for nogle år siden, så er man kun en del af et fællesskab, hvis man bidrager til det. Og hvorfor er det så vigtigt? - Jo, fordi det er her hele sammenhængskraften kommer fra. Det er det, vi bidrager med, der gør os til en del af gruppen, firmaet, byen, kommunen, ja selve

samfundet. Det er derfor, vi kan have et samfund som det danske, der både kan og vil hjælpe dem, der har behov for hjælp, fordi de ikke kan selv. Derfor er det også en fundamental ting at lære vores børn. Vi skal bidrage til fællesskabet for at være en del af det. Vi skal alle tage det ansvar på os og være bevidste om, at vi ikke blot kan læne os tilbage og forvente at samfundet, systemet, det offentlige har ansvaret for den enkeltes liv - - - - - - - - - - - det ansvar har vi selv. For hverken velfærd eller lykke kommer udefra – det kommer indefra. Den hjælp og bistand, man kan modtage fra andre udefra, er kun en erstatning eller substitut for det at føle sig virkelig værdsat. At føle at andre har brug for én og det man kan bidrage med til fællesskabet, er selve essensen af fællesskabet. Derfor er det vigtigste, vi kan give til hinanden, heller ikke hverken sygedagpenge eller kontanthjælp – det er følelsen af at være en del af fællesskabet – følelsen af at være med til at bidrage. Så hvis vi skal hjælpe hinanden og dermed samfundet og dets sammenhængskraft, er det vigtigste vi kan gøre, at stille krav til hinanden. At forvente et bidrag – for det er i selve dét, du bidrager med, du får en selvstændig identitet. Vi kender alle det, at når vi møder nye mennesker spørger vi gerne ”hvad laver du så?” Det er vores - meget menneskelige - måde at få karakteriseret en person, vi ikke kender. Vi måles, vejes og kendes nemlig - netop på det, vi gør. Og som jeg hørte en klog mand sige engang – ’Ingen kan hævde sin lod ved at kræve – livsloven lyder, man er hvad man yder’ – Der er med andre ord ingen vej udenom.

46


Det fælles bålsted, hvor vi alle kan varme os, brænder – for at sige det ligeud - kun så længe, der bæres brænde til det. Så lad os derfor alle huske at skønne på og værdsætte de mennesker, der bærer brændet. Og lad os glæde os over, at der er nogen, der kan bære mere end vi selv kan – uden at misundelse og smålighed griber ind og får os til at stille dem hindringer i vejen. For alt, hvad der bæres - kommer flere til gavn. Og der findes ikke noget mere motiverende for en ekstra indsats - end påskønnelse. Uanset hvor meget man kan bære, er det den enkeltes bidrag, der skaber bålet. Og bålet skaber så varme og tryghed til alle dem, der midlertidigt må lade andre om at bære. Dette er indbegrebet af det fællesskab, som jeg selv er vokset op med i et lille lokalsamfund. Det er alfa og omega for enhver at have et fællesskab, et bål, et trygt og sikkert sted at leve og at være. Så lad os tage herfra i aften med ønsket om at vi alle, høj som lav, husker at værdsætte hinan-

den uanset bidrag, for det er denne samhørighed, der har bygget vort land. Det er denne tillid til hinanden, der udgør rygraden i den danske kultur. Vi hjælper alle til. Derfor er den danske midsommerfejring, vores Sankthansaften, hvert år en kærkommen lejlighed til sammen at nyde det fællesskab og det bål, vi alle har ansvaret for at bidrage til. Martin Boye Fotos: Karsten Petersen og H.C. Nielsen

Vinterstemning Fotos: H.C. Nielsen

Vinter og sne

Fuglen søger varme

47


Affaldssortering Nye krav fra Folketinget medfører at vi skal sortere vort affald mere Derudover skal vi også sortere fx batterier og andet farligt affald, men alt det er nøje beskrevet i den lille folder, der fulgte med containerne. Du kan også læse mere om det på kommunens hjemmeside. Søg på ”ny affaldsordning”.

Vi har alle sammen fået to nye affaldscontainere foran gadedøren og en lille spand til madaffald til at stille under køkkenvasken, eller hvor vi nu har plads. Nye krav til øget genbrug kræver en mere detaljeret og grundig sortering af vort affald. Man har i mange år talt om kildesortering, hvilket vil sige, at vi skal sortere affaldet, inden det kommer i containerne. Og noget af det, vi sorterer nu, bliver også sorteret yderligere af maskiner. Kloge hoveder i branchen mener ellers, at sorteringen bliver bedre og billigere, hvis vi lader maskiner sortere det hele. Det er naturligvis en god idé at genanvende vort affald, så vi kan spare på jordens ressourcer. Selv om det ikke er billigt at sortere og genanvende affald, så det giver god mening. Lige nu har vi to containere med hver to rum. Så vi sorterer i 4 fraktioner: 1. Pap, papir og blød plast (det der kan krølles sammen og puttes i lommen) 2. Metal, glas og hård plast 3. Madaffald 4. Restaffald

Mere sortering om et år De to containere, vi har nu, rummer 8 fraktioner, og om et år skal vi sortere i 10 fraktioner. Det medfører, at vi får yderligere 1 container til at stå foran døren, ligesom du også skal finde mere plads indendørs til at adskille affaldet. Størrelsen på den kommende container kendes ikke pt., men den bliver ikke større end de 2, vi lige har fået. Den 3. container skal indeholde blød og hård plast samt mademballage som mælkekartoner og lign. Hvis du har behov for en større container til madog restaffald, så kan du få det ved at kontakte kommunen.

Karsten Petersen

Blomstereng og Skrave Kirke – tak til Bejstrupgaard for den flotte vejkant!

Foto: H.C. Nielsen 48


Grisemarked i Skodborg - Hvad er nu det for noget og hvad har det med Skrave at gøre Grisemarked tog sin begyndelse omkring år 1900 på Skodborg Vesterkro, hvor Peter Jensen var krofatter. Men ud over at drive kroen var han også handelsmand. Så han begyndte at sælge smågrise fra kroen én gang ugentligt. Det udviklede sig derhen, at også nogle landmænd kom med deres pattegrise for at få dem solgt.

Men det handlede ikke kun om at handle med smågrise. For en vigtig del af handlen var jo at få et hold snak, en kop kaffe, måske en øl eller en tår brændevin. Og så blev der spillet kort – Spar bonde. Og sådan kørte det, frem til 2. verdenskrig sluttede i 1945.

Derefter var det kun Chr. Christiansen fra Skodborg, kaldet æ pranger, der havde et par kasser smågrise til salg. Efter hans død midt i tresserne forsøgte K. M. Jensen at holde traditionen ved lige med at have smågrise med til grisemarked. Men grisene kom som regel med tilbage, og så på et tidspunkt holdt grisene op med at komme med til grisemarked. Men grisemarked fortsatte ufortrødent og traditionen holdes ved lige den dag i dag. Hver torsdag formiddag bliver ugens nyheder, mængderne af regn, afgrødernes tilstand, Christiansborg-politikernes uduelighed osv. osv. drøftet ihærdigt over et spil Spar bonde med tilhørende kaffe og/eller øl. Og der bliver kun gryntet, hvis nogen får meget dårlige kort eller spiller forkert. Og hvad har det så med Skrave at gøre. Jo, der er mange fra Skrave, der deltager i det ugentlige grisemarked, og der er efterhånden næsten lige så mange deltagere fra Skrave som fra Skodborg med til det ugentlige grisemarked. Og det er smadderhyggeligt. Karsten Petersen Kilde: Historisk Årbog for Rødding-egnen 2020 – og en deltager

49


50


Klelund Dyrehave Betegnelsen biodiversitet bruges om det liv, der findes overalt på kloden. Vi er omgivet af liv i alle mulige farver, former og størrelser. Meget liv kan vi se med vores egne øjne fx planter, svampe og dyr. Andet liv er så småt, at det kun kan ses med et mikroskop, fx bakterier. Klelund Dyrehave er et ambitiøst og visionært naturprojekt, som arbejder med at give området tilbage til naturen og skabe bedre plads til dyr og planter. I Klelund Dyrehave er der kronvildt, vildsvin og ynglende ulve, derfor er store områder spærret af for uvedkommende. Dog er der et udkigstårn, hvorfra man kan være heldig at se nogle vilde dyr. Tine Steensen guidede en flok lokale interesserede rundt i området fredag, den 7. maj 2021, hvor vi startede med at spise vores medbragte mad, hvorefter Tine fortalte om området. Emnet: Biodiversitet stod øverst som et af de vigtige budskaber - at vi mennesker kan være årsag til jordklodens 6. masseuddøen på grund af vores påvirkning af klimaet. Igennem de seneste 30 år har vi set flere og flere arter uddø. Tine havde fem siders tætskrevne stykker papir med, hvorpå der stod en masse arter med lille skrift, så vi kunne danne os et indtryk af, hvor alvorlig situationen er - nu skal vi passe bedre på naturen og arterne. Af samme årsager er der god grund til at lade store områder stå uberørt, som fx Klelund Dyrehave, for at bevare biodiversiteten. Klelund Plantage, der rummer Danmarks største dyrehave på 1400 hektar, er et besøg værd. Du kan finde flere informationer i folderen “Naturperler i Vejen Kommune” eller www.klelund.dk. På billedet fortæller Tine om den trehornede skarnbasse. Den lever på heder med et dybt sandlag. Her graver den dybe yngelgange i sandet, og det opgravede sand ligger som muldvarpeskud på overfladen. Mia Gotthardsen

Fotos: Mia Gotthardsen

51


52


Vælgermøde var et tilløbsstykke Torsdag den 28. okt. mødte flere end 100 borgere op i Københoved Forsamlingshus for at blive klogere på, hvem man skulle stemme på til kommunalvalget den 16. november, og ca. halvdelen mødte lidt tidligere og spiste valgflæsk i form af stegt flæsk og persillesovs. Blandt de mange tilhørere var også borgere fra Rødding og Skodborg. Ni partier havde sendt repræsentanter til panelet, heriblandt de tre borgmesterkandidater Morten Thorøe, Martin Boye og Frank Schmidt-Hansen Torben Falkenberg fra Rødding var sat til at styre debatten, og det gjorde han rigtig godt. Kandidaterne fik indledningsvis 2 minutter til at præsentere sig selv og deres/deres partis tanker om Vejen Kommunes fremtid. Herefter blev debatten sat i gang af spørgsmål fra tilhørerne. Heldigvis var spørgelysten stor, og de spørgsmål, der kom, fik os bragt rundt om rigtig mange emner. Børn, skole, ældre, økonomi, beskæftigelse, plejehjem og ungdomsuddannelse var blandt emnerne. Under økonomi blev behovet for at hæve skatten i Vejen Kommune genstand for en del kommentarer fra panelet. Det virkede lidt som om, emnet optog panelet mere end tilhørerne. Konklusionen på det emne er svær, men enkelte var tilhængere af en skattestigning, andre var lodret imod, og så var nogle, som måske ikke var tilhængere af en skattestigning, men så det som en mulighed for at rette lidt op på kommunens skrantende økonomi.

Efter en pause blev spørgsmålene måske lidt mere nærgående, og det lykkedes også at få kandidaterne til gå lidt hårdere til hinanden, som det hører sig til på et vælgermøde. Jeg tror, at tilhørerne blev meget klogere på, hvad kandidaterne står for, og hvem man vil stemme på. Alle kandidaterne gav efterfølgende udtryk for, at

det var et rigtig godt vælgermøde, blandt andet på grund af de gode spørgsmål fra tilhørerne. Så tusind tak for det store fremmøde og de mange, gode spørgsmål. Valgresultat: Venstre gik noget tilbage og Morten Thorøe, der fik næstflest stemmer af alle i Vejen Kommune, blev desværre ikke borgmester. Martin Boye og hans Liberal Borgerliste tog næsten alle stemmerne fra Liberal Alliance og Martin er valgt. Berit Thuesen og Henny Schøler har desværre ikke fået stemmer nok. Karsten Petersen

Fotos: Karsten Petersen 53


Tip avisudvalget Skrave Avis er vores helt egen avis. Udgivet af lokale til lokale. Er der derfor nogle emner og temaer, som du synes, vi skal tage op i avisen? Så skriv endelig til os eller henvend dig til en af os, når du møder os. Hilsen Avisudvalget Inge Rostgaard, Randi Philipp, Mia Gotthardsen, Karsten Petersen og Marianne Kley

Husk bogbussen kommer hver onsdag i lige uger Bogbussen er i Københoved hver onsdag i lige uger (undtaget skoleferier), hvor den holder ved Forsamlingshuset fra kl. 18.45 til 19.15. Alle kan låne på Vejen Kommunes Biblioteker og dermed i bogbussen, uanset bopæl. Tilbuddene er gratis. Bibliotekerne og bogbussen er ikke kun bøger, man kan også låne film, spil, musik, noder, lydbøger, tidsskrifter, oplevelsesbokse og sprogstimulerende materialer. Har man bestemte ønsker vedrørende titler eller emner, kontakt da nærmeste bibliotek, så sørger det for at sende dem med bussen. Personalet i bogbussen hjælper også gerne med at finde det, man har brug for. De bestiller gerne materialer og tager dem med, næste gang bogbussen kommer forbi. Tilmelding til e-mail-service fra Bogbussen: Hvis Bogbussen er aflyst eller lignende, kan man få tilsendt en email. Man skal tilmelde sig, selvom man allerede får e-mail om reserveringer og snarlig aflevering. Tilmelding foregår ved, at man skriver sit navn, og hvilken holdeplads man benytter og sender det til bogbussen@vejen.dk. Har man spørgsmål eller forespørgsler til bogbussen, kan denne kontaktes på tlf. 3092 3333 eller 7996 5250. Bogbussen har også sin egen facebookside.

Deadline for indlæg til næste udgave af Skrave Avis er 1. september 2022.

54


90-års jubilæum i Københoved Jagtforening Lørdag den 6. november var en mærkedag i Københoved Jagtforening, det var nemlig 90 år siden, jagtforeningen blev stiftet. Dagen startede kl. 9.30 med klapjagt i Københoved skov, i alt 6 såter. Vi havde 35 jægere med på jagten, både lokale og gæster fra nær og fjern. Der var jægere, som kom meget tæt på en stor kronhjort, så tæt, at én måtte søge afskærmning bag et træ - det gav en stor oplevelse. Vores frokost blev på vanlig vis indtaget i Københoved Forsamlingshus med tilhørende jagthistorier og sange. Vi sluttede jagten med en parade, hvor det blev til 2 snepper og 2 harer, men der blev set en del vildt i skoven. Vejret var med os og vi undgik de store regnbyger. Om aftenen var der indbudt til 3-retters middag i Københoved Forsamlingshus, bestående af sild, jægerschnitzel mit alles og pære Bella Helene, det var virkeligt godt, tak til Heidi. Lodsejere samt påhæng var inviteret, i alt 53 personer. Der var traditionen tro fællessang og amerikansk lotteri, en stor tak skal lyde til alle sponsorer af de flotte gaver. Pokalen for årets ”buk” blev fundet, det var tæt løb mellem Madsen og J.P. Oksen, men en jury bestående af Frede, Peder og Mia valgte Oksen som årets vinder. Sneppepokalen gik til Peter Appel, som skød den ene

sneppe på jagten. Et andet indslag var udnævnelse af det første Æresmedlem i jagtforeningen, det blev Peder Aarup, som har været medlem i 70 år, deraf formand i 20 år. Peder holdt en flot takketale, hvor han kunne fortælle om de unge dage, hvor han på en jagt havde skudt 3 bukke, samt de noget større antal dyr, som var dengang. Der blev holdt taler, hvor der bl.a. blev fremhævet de mange års traditioner, som jagtforeningen bygger på. Tak til alle, som deltog i jubilæet og tak til lodsejere, for at vi kan bruge skoven. Vi havde en rigtig god dag. Med venlig hilsen Københoved Jagtforening, Per Sønning

Den ”berømte” udstoppede ræv og tilhørende navneplade fik Peter Ravn til låns i et helt år, det blev han tydeligvis meget glad for.

Fotos: Per Sønning og Mia Gotthardsen 55


Avisens forside Forsiden er igen i år designet af Annika Engkjær Jacobsen fra engkjær nordisk i Rødding. Motivet er udgivet som plakat, som man kan købe hos engkjær nordisk – se annoncen side 52.

Avisens skulderklap Årets skulderklap går i år til Christian Jørgensen. Christian får skulderklappet for det store arbejde, han udfører som landsbypedel. Et arbejde som er frivilligt og kun belønnes med en symbolsk betaling for udgifter til brændstof og slid på redskaber. Vi har flere dygtige landsbypedeller i Skrave Sogn, men det største arbejdsområde har Christian. Mange har mødt Christian, enten er han på vej på traktor med skovl og lidt grus, eller også går han med hakkejernet, hæksaks eller riven for at forskønne vore grønne områder og fortove. At vi holder vore veje, fortove, hække og grønne områder pænt i sognet kommer ikke af sig selv. Christian sætter en ære i at gøre arbejdet ordentligt, og der er ikke noget, som han overser eller springer over. Hans mange år som landmand med kendskab til naturen kommer os alle til gode. Et synligt eksempel på Christians ihærdige arbejdsindsats kan ses ved regnvandssøen i Københoved. Da asfaltvejen i svinget blev udvidet, kontaktede Christian selv kommunens folk for at få kanten ind mod regnvandssøen ændret, så der ikke skyllede vand og sand ned over stien. Christian er en ægte ildsjæl, der har haft stor betydning for foreningslivet i Skrave gennem mange år, og det alene er rigeligt til mange skulderklap. Vi håber, Christians arbejde vil kunne glæde os alle i mange år frem endnu. Tak for din store indsats!

56