Skrave Avisen 2019 by Webmoster Skrave

Indholdsfortegnelse Nye tilflyttere i Skrave .............................................................................................................................................4 Det startede som et loppemarked ..........................................................................................................................6 Nyt om landsbypedellerne ......................................................................................................................................8 Årets portræt ...........................................................................................................................................................9 Hjertestarter ..........................................................................................................................................................11 Skovgymnastik .......................................................................................................................................................12 Da Københoved fik sin verdensmester ..................................................................................................................13 Forskønnelsesprisen ..............................................................................................................................................16 Hyttetur 2019 ........................................................................................................................................................17 Historisk landsbyvandring i Langetved ..................................................................................................................18 Landeværn .............................................................................................................................................................19 Beskrivelse af 2020-arrangementet ......................................................................................................................21 Du kan låne flag og flagstænger i Skrave ...............................................................................................................22 SUIF udlejer følgende ............................................................................................................................................22 EUX Landbrug på Kjærgård Landbrugsskole ..........................................................................................................23 Huset ”Frihed” 1870-2019 .....................................................................................................................................25 Huset Solfang .........................................................................................................................................................26 Dilettant 2019 ........................................................................................................................................................27 Mærkedage i Skrave ..............................................................................................................................................28 DONUT Expressen..................................................................................................................................................29 Er verden da helt af lave? ......................................................................................................................................31 Gåvært - bevæg dig for livet ..................................................................................................................................33 Den lokale radiovært .............................................................................................................................................33 Toftlundgård ..........................................................................................................................................................35 Affaldsindsamling ..................................................................................................................................................36 Krolf .......................................................................................................................................................................37 Familiesvømning – kom og vær med.....................................................................................................................38 Årets Skraveborger ................................................................................................................................................39 Sognefest 2019 ......................................................................................................................................................39 Udvidelse ved Vejen Fodboldgolf ..........................................................................................................................41 Båltale 2018 ...........................................................................................................................................................42 Båltale 2019 ...........................................................................................................................................................44 Skiftedag i Forsamlingshuset .................................................................................................................................45 Skrave Hjem og Kultur opløst ................................................................................................................................45 Kanoer i Skrave ......................................................................................................................................................46 Plustur....................................................................................................................................................................46 Tip avisudvalget .....................................................................................................................................................47 Stierne i Skrave ......................................................................................................................................................48 Avisens skulderklap ...............................................................................................................................................48 Fotoet på forsiden blev taget af Rune Feltmann med drone ved årets Sognefest.

SKRAVE AVISEN udgives af borgere i Skrave Sogn OPLAG: 300 stk. – husstandsomdeles i sognet FOTOGRAF: Jan Duborg

REDAKTION: Inge Rostgaard (tlf. 2371 4706) Randi Philipp (tlf. 2217 8363) Mia Gotthardsen (tlf. 4085 2034) – annoncer Marianne Kley (tlf. 6154 6370)

Nye tilflyttere i Skrave KĂ¸benhoved Skovvej 10 Midt i december 2018 overtog vi EgshĂĽb - bedre kendt som KĂ¸benhoved Skovvej 10 - og efter et par mĂĽneder flyttede vi ind. Vi har sminket huset nĂ¸dtĂ¸rftigt indenfor, og for nylig er taget blevet tĂŚt! Med laden halv fuld af gode naboers brĂŚnde, kan vi sĂĽ se vinteren i mĂ¸de med sindsro. Vi har sidst boet i Vejen i 19 ĂĽr, men vĂŚret tilflyttere adskillige gange fĂ¸r. Vi er faktisk fĂ¸dt tilflyttere. Der har ikke vĂŚret stedfaste familier i nogen af vores slĂŚgter i de sidste 4 generationer. Ikke at vi er af sigĂ¸jnereâ&#x20AC;Ś. SĂĽmĂŚnd bare af tjenestemĂŚnd og andre ejendomslĂ¸se eksistenser! Men her bliver vi. Der kan umuligt vĂŚre skĂ¸nnere steder, som passer bedre til os, end EgshĂĽb og Skrave sogn. Vi glĂŚder os hver eneste dag over at vĂŚre landet her. Der er nok at tage fat pĂĽ af skraldebunker, oprydning og masser af sjovere projekter. Men vi tager en lille ting ad gangen og har ikke travlt med at blive fĂŚrdige. Det mĂĽ gerne tage ca. 30 ĂĽr, eller deromkring! Her fĂ¸lger en ultrakort prĂŚsentation af familien: Naja, 17 ĂĽr, gĂĽr pĂĽ BrĂĽskovgĂĽrd Efterskole, hestepige. Sidsel, 23 ĂĽr, bor i Ă&#x2026;rhus og arbejder pĂĽ cafĂŠ, sportspige. Johanne, 24 ĂĽr, bor i Ă&#x2026;rhus og studerer pĂĽ universitetet, islandshesterytter. Gunvor, 52 ĂĽr, kirkelig medarbejder i Holsted. Claus, 53 ĂĽr, folkeskolelĂŚrer i Vamdrup. Hele familien har interesser for alt mellem himmel og jord. De ĂŚldste af os er isĂŚr interesserede i det, der er i og over himlen, og det, der er i og under jordenâ&#x20AC;Śâ&#x20AC;Ś Det er vigtigt for os at gĂ¸re vores bedste for at passe pĂĽ hinanden og pĂĽ alt det omkring os, som vi engang skal give videre. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle jer, som har budt os velkommen her. OgsĂĽ tak til jer, som har taget en masse gode initiativer for at gĂ¸re sognet her til et godt sted at bo og et godt sted at flytte til. Vi ser frem til at mĂ¸de jer alle i forskellige sammenhĂŚnge. Du skĂ¸nne livets orden, at der pĂĽ forĂĽr fĂ¸lger hĂ¸st, at der er mer end vorden, og mer end ungdomslyst: Bring korn i lo og lade! Bring frugt bag dunkle blade! Bring hjertet fred og trĂ¸st Med Ă¸nsker om et dejligt efterĂĽr Gunvor og Claus Thygesen

KĂ¸benhoved Skovvej 4 Vi har pr. 15/2 overtaget KĂ¸benhoved Skovvej 4.. Vi er 3 generationer, bestĂĽende af.. Simone 28 ĂĽr..Mor til Milas pĂĽ 3 ĂĽr..Uddannet Sosu, gĂĽr pt. sygemeldt, da en hĂŚkklipper kan vĂŚre temmelig farlig..đ&#x;Ľ´ Jeg har 2 hunde, fra internat, 2 katte, som manglede et hjem, og 2 tyske kĂŚmpekaniner ..Hobby er min sĂ¸n, at sĂŚtte ejendommen i stand og anlĂŚgge haven.. Milas,3 ĂĽr..gĂĽr i bĂ¸rnehave i RĂ¸dding..Hobby er alt lege ude. IsĂŚr at kĂ¸re pĂĽ min traktorđ&#x;&#x2018;śđ&#x;?ź Helene, 50ĂĽr..Mor og mormor..Uddannet frisĂ¸r, fĂŚngselsbetjent og Security vagt..Arbejder som socialpĂŚdagog pĂĽ et opholdssted for unge anbragte.. Hobby er min hund, kĂ¸re Mc, trĂŚne min rovfugl og sĂŚtte ejendom og have i stand... Simone er kommet pĂĽ ejendommen som Sosu, og da vi opdagede, den var til salg, slog vi til..Det er et utroligt smukt omrĂĽde, med en skĂ¸n natur.. StĂ¸rste luksus er vores fantastiske nabo Flemming .. Og tak til alle for den fine velkomst..

Lerbjerggaard/Københovedvej 12 Hvem er vi? Lerbjerggaard består til dagligt af Line, Peter, Ane og hunden Eddie. Line er 27 år, født og opvokset i Fredericia. Pt. hedder jobbet barsel, men når der ikke står barsel på skemaet, er jobbet i LEGOHouse i Billund, som Supervisor i en cafe. Peter er 36 år, født og opvokset i Københoved. Arbejder som projektchef i et byggefirma fra Odense, med ansvaret for byggesagerne de har i Jylland. I fritiden kan Peter godt li´’ at være aktiv, ordne ting på gården, cykle MTB, skyde lerduer og gå lidt på jagt. Ane er 4 måneder og nyder den friske luft og den dejlige natur fra sin barnevogn. Københoveds frækkeste hund Eddie, 2 år, elsker livet på landet, han sætter stor pris på lange gåture og er på evig jagt efter de flyvende svaler og mus. Hvordan er vi endt her? Vi boede i et parcelhus i Kolding, og Peter har altid drømt om at komme tilbage til familiegården, og i dag er vi 4. generation på Lerbjerggaard. Vi overtog gården i februar 2019, hvor vi gik i gang med en mindre renovering, male, nye gulve, nyt køkken, bryggerset og entre. Vi glæder os til at deltage i alle de aktiviteter og begivenheder, der er her i lokalsamfundet. Københovedvej 46 Min vej til Skrave. Kære alle. Først vil jeg sige jer alle TAK for jeres helt fantastiske måde at byde nye naboer velkommen til på. Jeg har ikke mødt andet end smilende, hjælpsomme og venlige mennesker. Det er fantastisk. I er fantastiske! Øst, vest – Skrave ER bare bedst. Jeg har, som nogle af jer måske ved, været ”på tålt ophold” i Skrave i nogle år, inden jeg flyttede til sognet, så et vist kendskab til stedet, menneskene og alle de aktiviteter og tilbud der er, havde jeg allerede. Jeg er årgang 1975. Født i Randers. Har boet i Langå, Skanderborg og i Åes ved Horsens, indtil jeg tog en afstikker til Århus i forbindelse med, at jeg læste. Lejligheden på Assensgade, Århus C, blev opsagt samme dag, jeg tog min eksamen. Ahhhh – frisk luft og højt til himmelen igen. Jeg er ansat ved Vejen Kommune, hvor jeg laver miljøgodkendelser til landbrug, landbrugstilsyn og prøver på at holde kommunens rottebestand i ave sammen med vores skadedyrsbekæmpere. Når jeg holder fri, kan man finde mig enten med en bog, strikkepinde eller noget andet kreativt i hånden, ude ved min hest eller på tur i landskabet på den lille blå motorcykel. Jeg er medlem af Lions Club i Rødding – det er vi faktisk en del fra Skrave, der er. Klubben støtter humanitære formål både lokalt og på verdensplan. Der er plads til flere i klubben. I skal være meget velkomne. Jeg interesserer mig også for den alternative verden. Jeg har bl.a. lært at læse Tarotkort. Det er min plan, at jeg skal have en lille ”butik”, hvor jeg tilbyder tolkning af tarotkort. Der er gode råd og vejledning at hente i kortene, hvis man er kørt lidt fast i nogle ting. Det lille hus på Københovedvej 46 er som bygget til formålet ☺. Mange hilsner fra Majbrit. Jeg glæder mig til at lære jer alle bedre at kende.

Det startede som et loppemarked Sådan opstod ideen Jeg og mine 3 veninder, Josephine, Pernille og Mathilde, lavede i april måned 2019 et arrangement, hvor vi samlede penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Det startede med, at Pernille og Josephine i en fysik/kemi-time begyndte at snakke om, om man ikke kunne samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. På det tidspunkt havde begge kræft tæt inde på livet. Josephines mor havde 2 år forinden været igennem et brystkræftforløb, der heldigvis havde en lykkelig udgang. Langt værre så det ud for Pernilles far, for i begyndelsen af april måned, hvor ideen til indsamlingen opstod, da var han dødelig syg af kræft i bugspytkirtlen med spredning til lever, bughinde og flere steder i kroppen. En sygdom der var blevet konstateret blot måneder forinden. Det påvirkede både Pernille og os som veninder. Pernille og Josephine synes ideen til indsamlingen var så god, at de besluttede sig for at spørge Mathilde (min kusine) og mig. Vi havde begge mistet vores moster/faster til kræft i hjernen og en onkel til kræft. Mathildes moster lever i dag med lungekræft og har gjort det i 10 år. Så vi vidste begge om nogen også, hvad det vil sige at have kræft inde på livet og i nær familie. Vi syntes, indsamlingen kunne være vores måde at hjælpe på - ikke bare vores egne forældre og familie men alle andre, der bliver ramt af kræft eller er pårørende hertil. Indsamlingen Vi blev hurtigt enige om, at en god og nem måde at indsamle penge på, ville være at stable et loppemarked på benene. Det var her vores forældre for alvor blev involverede, da ideen blev præsenteret for dem. De var alle samme vilde med ideen, de hjalp og støttede os, alt hvad de kunne. Rødding har en Facebook-side, her søgte vi efter loppeeffekter fra folks gemmer til vores loppemarked, som skulle afholdes d. 19/5-2019 på Josephines forældres mark ved deres nedlagte landbrug inde midt i byen. Der var rigtig mange, som kom med ting til vores loppemarked, og folk var rigtig positive. Det, der blot skulle have været et loppemarked, udviklede sig hurtigt til at blive et større arrangement med blandt andet tombola, hvor vi var rundt ved de lokale erhvervsdrivende og forretninger i Rødding og omegn for at samle præmier ind. Vi fik samlet cirka 300 præmier ind fra forskellige steder. Alle var positive overfor ideen og var meget imponerede over vores initiativ. Udover tombolaen blev der også ponyridning, hoppeborge, mulighed for professionel neglelakering, kaffe/kage-salg (flere frivillige havde tilbudt at bage) donuts-bod fra Sofie Holm, salg af grillpølser og brød, øl og sodavand, alt sammen doneret af frivillige ildsjæle, der gerne ville hjælpe os. Det hele var så overvældende og rørende. Der var til dagens anledning sponseret t-shirts til os i neongul, hvor der stod “Knæk Cancer” foran. Til vores frivillige hjælpere (søskende og forældre) var der røde t-shirts med påtrykt “Knæk Cancer” på ryggen, så alle var synlige på pladsen. Vi fik sponseret skilte fra Mm-skilte, hvor man kunne se, at der var loppemarked, men også skilte hvor man kunne se, hvem der havde sponsoreret til vores dag. For at promovere arrangementet benyttede vi først og fremmest Facebook, hvor vi oprettede en begivenhed specielt til formålet, men derudover blev der skrevet en artikel, som kom i de to forskellige aviser NyTirsdag og JydskeVestkysten. Radio Globus lavede et længere interview med os, som blev sendt ugen op til arrangementet - også i nyhederne. Vi oprettede en konto med dertilhørende MobilePay-nummer til formålet og lagde det på Facebook, fik det med i aviserne og i interviewet i radioen, og derefter begyndte donationerne hurtigt at strømme ind. Både store og små beløb kom ind på kontoen, og inden arrangementet den 19/5 havde vi allerede samlet cirka 23.000 kroner ind. Pernilles far gik desværre bort d. 21/4-2019 kun 50 år gammel og efterlader sig kone og tre piger på 13, 16 og 19 år. Dette gjorde ikke hverken Pernilles eller vores motivation mindre - tværtimod. Selve dagen Da dagen oprandt for arrangementets afholdelse, stod folk i kø inden åbningen kl. 10:00. Hele dagen igennem var der en lind strøm af mennesker, og vi gætter på, at der har været 400 mennesker forbi. Dagen var en 6

kæmpe succes, og da dagen var omme, havde vi i alt samlet 79.000 kroner ind til det gode formål! Til slut brugte vi tid på at sortere i alle tingene, fordi vi havde aftalt med hinanden, at vi måske skulle have en stand ved Rødding byfest. Så vi gemte det bedste og begyndte at pakke sammen. Igen hjalp vore familier, og der blev kørt flere læs ned til genbrugspladsen. Vi kunne selvfølgelig ikke have klaret denne dag uden vores familier, de var der hele tiden, de støttede og hjalp, selvom de måske syntes, der var meget arbejde ved det hele. Rødding byfest Selvom vi var mere end tilfredse med beløbet, stoppede vi ikke, fordi målet blev til 100.000 kroner. Så vi tog til Rødding byfest d. 30/5, hvor vi havde taget et loppemarked i mindre skala og resten af tombolaen med. Det gik dog lidt sløjt, da vejret var dårligt, og der ikke var ret mange mennesker på festpladsen. Men et valgmøde med de lokale politikere i festteltet på pladsen trak sidst på eftermiddagen folk til, og da valgmødet var slut, besluttede vi os for at gå på scenen for at fortælle folk om vores tilstedeværelse ved byfesten. Vi fortalte hver vores historie om kræft i familien, selv Pernille, der lige havde mistet sin far, stod foran de fremmødte og fortalte sin historie. Vi manglede på daværende tidspunkt kun 8.000 kroner for at nå vores mål på de 100.000 kroner, og vi bad folk om hjælp til at nå målet. Dette udløste en kæmpe klapsalve og inden længe strømmede folk ind til vores bod, og hurtigt fik vi samlet de sidste penge ind. Vi var alle så taknemmelige og syntes, det hele var lidt urealistisk. Vi havde brugt så meget tid på at samle penge sammen, og vi havde aldrig regnet med, at vi ville få samlet så mange penge sammen. Da vi havde nået målet, og der stadigvæk kom folk med penge, begyndte vi selvfølgelig at græde, det hele var så vildt, og vi var evigt taknemmelige, der var så mange følelser indblandet. Josephines storesøster måtte tage over og sige tak, fordi vi var helt tomme for ord og kunne slet ikke sige noget. Tænk, at sådan en lille by som Rødding og omegn kunne samle så mange penge ind, på bare 2 dage. Både aviserne og Radio Globus har lavet opfølgende artikler/indslag om vores resultat. Efterfølgende Vi kunne selvfølgelig ikke have gjort alt det selv, så vores forældre, søskende, venner, naboer, lærere og bekendte og mange flere hjalp os. Og det er vi så taknemmelige for! Vores samlede slutbeløb er 111.222 kr. Det beløb overrakte vi i forbindelse med Knæk Cancer ugen – over live facetime. Min mor fik konstateret knoglemarvskræft efter sommeren. Lige efter vi havde samlet så mange penge ind. Det er på en eller anden måde meget skræmmende, at min mor har fået kræft, efter vi har lavet sådan et stort arrangement. På trods af det svære i min situation gør det mig glad og stolt, at vi, mine veninder og vore familier, har samlet så mange penge sammen. Jeg håber, at andre måske vil tage initiativ eller blive inspireret af det, som vi har gjort. For selvom der er meget arbejde ved det, så er det det hele værd. Karina Gamborg

Nyt om landsbypedellerne Landsbypedellerne har siden 2012 sørget for, at de af kommunens arealer, som vi har påtaget os ansvaret for, altid har været passet til UG med kryds og slange. Det glæder os alle i hverdagen, og det er også en fornøjelse at høre fra folk, der jævnligt passerer gennem Skrave, at her altid er så pænt. En af bagmændene er Arne Jørgensen, som dels var med til at etablere ordningen og dels har påtaget sig en hel del af opgaverne. Arne har nu meddelt, at han ønsker at trække sig ud af dette arbejde fra nytår. Det er vi naturligvis meget kede af, men der skal lyde en stor tak til Arne for den store indsats og for det gode samarbejde, vi har haft, siden de første ideer til en landsbypedelordning kom på bordet for 10 år siden. Arne Jørgensen har været Skraves kontaktperson til Vejen Kommunes Vej & Park-afdeling. Det er ham, vi har ringet til, hvis vi havde spørgsmål eller lignende vedrørende veje og andre kommunale arealer. Denne opgave overgår nu til Karsten Petersen - tlf. 5239 0432, mail vite@vite.dk. Hvis du ikke helt husker, hvad landsbypedellernes opgaver går ud på, så er her en kort orientering. Lokalrådet har overtaget pasning af nogle af kommunens arealer i Skrave. Kommunens betaler 25.000 kr. om året for dette. Opgaven er delt op i små bidder, som forskellige landsbypedeller passer og de får en tilsvarende del af de 25.000 kr. til dækning af udgifter. Da Arne nu stopper, så er der nogle områder, hvor der mangler en landsbypedel. Hvis du har tid og lyst til at bruge nogle timer hen over året til at bidrage til, at Skrave fortsætter med at være et velplejet område, så kontakt en af os og få mere at vide om opgaverne. Finn Jacobsen - Karsten Petersen

Årets portræt Dette års portræt er faldet på Alf og Petra, der bor på Københoved Skovvej nr. 17. Petra er født den 6. januar 1936 på en gård ved Stauning, der ligger nær Ringkøbing i Vestjylland. Her fik hun sin opvækst som nr. 2 i en søskendeflok på 7. Hun gik 7 år i skole på Stauning Vesterskole, og den 2. april 1950 blev hun konfirmeret i den lokale kirke. Som 14-årig var Petra allerede klar til at kaste sig ud i nye udfordringer, og hun fik plads i huset på en gård i nærheden. De næste år prøvede hun tjansen på flere forskellige gårde, og hun var det man kaldte "En alt-mulig-pige". Hun lavede mad, gjorde rent, passede have, og desuden hjalp hun til ude i marken med roehakning og høstarbejde. Ind imellem sine ansættelser blev der dog plads til et ungdomsskoleophold på Blåkilde Ungdomsskole i Tarm. Alf er født den 21. november 1934 i den lille by Barløse, som ligger ved Assens på Fyn. I 1941 købte familien en ejendom med 4,5 tønder land i Hjerup ved Assens. Alf voksede op sammen med 4 søskende, men allerede som 7-årig kom han ud at tjene. Han blev ansat på Hjerupgaard med 80 tønder land, og samtidig gik han 7 år i Kerte Skole, inden han i 1949 blev konfirmeret i den lokale kirke. Nu var tiden til at prøve noget nyt, og Alf fik plads som karl ved en meget missionsk familie ved byen Snave, en by vi alle har hørt om i forbindelse med Polle fra Snave. Året efter blev han fodermester på Ungerbjerggård, også i nærheden af Snave. Næste step i livet blev ansættelse et halvt år som landvæsenselev på Vedelsborg Gods, der ligger mellem Assens og Middelfart. Nu var tiden til at komme videre, og Alf rejste til Jylland på et halvt års ophold på Nr. Nissum Efterskole, efterfulgt af 16 måneders militærtjeneste ved dragonkompagniet i Holstebro. Rekruttiden var dengang 6 måneder. Efter endt militærtjeneste fik han plads på en gård i nærheden af Herning. Vi er nu fremme ved 1958, da han endelig skulle møde sin Petra. KFUM-K arrangerede en udflugt til Sønderjylland med bl.a. et besøg på Danfoss. Alf kom med på et afbud, og som han siger, det var det bedste afbud han nogensinde er kommet med på. Han kom i snak med Petra, og der opstod et

eller andet imellem dem. Da turen var slut, lovede Alf at skrive til hende, når han fik det lært, altså at skrive. Men Alf fik ikke skrevet, så næste gang de mødtes var et år senere til grundlovsmøde i Dejbjerg Præstegård, og nu blev de rigtige kærester. Siden mødtes de hver fredag aften i Skjern, hvor Alf kom kørende på sin Nimbus og Petra på sin cykel. Sammen med andre unge blev det til biografture og kaffe på missionshotellet. Efter 10 måneders forlovelse blev de gift den 23. april 1960 i Stauning Kirke, og de mindes begge to, at det var i et forfærdeligt stormvejr. 3 uger før brylluppet havde Alf fået plads som fodermester her i Skrave Sogn hos Meta og Hans Årup på Grønagergaard. Det er den gård ved Københoved, hvor Ole og Mia bor i dag. Nu da de var blevet gift, måtte Petra flytte med, og de indrettede sig i fodermesterboligen, som lå ved alleen op til gården. Boligen blev revet ned i 1976. Alf var fodermester på Grønagergaard i 6 år, inden han fik job på Skrave Mejeri, hvor han arbejdede i 7 år, inden han sluttede sit arbejdsliv hos Rø-ka i Rødding. Her producerede de køletanke til mælk til landmændene. Desuden lavede de køletanke til sygehuse, slagterier m.m. Efter 28 år hos Rø-ka valgte Alf at gå på pension i 1995. Da Petra kom til Københoved, hjalp hun til i stalden, og en enkelt sommer var hun under Metas kommando i stuehuset. I 1964 byggede de huset,

faldt om på trappen ved indgangen med en blod prop. Efter en sygdomsperiode var Alf på cyklen igen, men efter et par år valgte han at gå på cykelflaskepension. Nu er det haven, der har hans interesse sammen med lidt håndværksmæssige udfordringer i værkstedet. Petra ynder at strikke, og det er blevet til mange par sokker til Alf i tidens løb. Hun går også til banko 2 gange hver uge, "ja og så laver hun god mad til mig" siger Alf.

hvor de bor i dag. Petra blev hjemmegående og passede hus og børn. Samtidig hjalp hun til ved spidsbelastninger i forsamlingshuset hos Gunnar og Lizzi. Fra 1972 til 1986 blev hun fast ansat i forsamlingshuset i en periode, hvor Hans og Ruth var bestyrere. I 1986 kom hun til Engel i Rødding, hvor hun bl.a. syede cowboybukser. Efter en et halvt år begyndte helbredet at svigte, og hun gik på pension. Da Alf gik på pension, blev hans helt store interesse at samle flasker langs de danske landeveje. Han cyklede 25 km 6 dage om ugen i 13 år, så det er blevet til mange km. Han nåede i alt at samle for 64.000,00 kr. flasker, og desuden fandt han mange andre spændende ting. Hans største fund var en bankbog med et indestående på 57.000,00 kr. Der var ingen navn i bogen, så den blev selvfølgelig afleveret til politiet i Rødding. I 1999 fik han det skidt på en af sine ture. Han kørte selv til lægehuset og

Parret har 3 børn. Kaj Holger bor i Aabenraa og er ansat ved kommunen vedr. pasning af grønne områder. Agnes bor også i Aabenraa og er sundhedsassistent. Dorthe bor i Bogense og har sit eget køkkenfirma. Alf og Petra har 10 børnebørn og på nuværende tidspunkt har de fået 2 oldebørn. Den 23. april 2020 kan parret fejre diamantbryllup, og festen skal selvfølgelig holdes i Københoved Forsamlingshus.

Arne Jørgensen

Hjertestarter Selvfølgelig skulle vi have en hjertestarter i Langetved. Et hjertetilfælde i den sydlige ende af sognet, så var der bare for langt til den nærmeste hjertestarter. De nærmeste står Københoved, Rødding, Jels og Skodborg. Og for mange husstande ville det være en afstand på mindst 5 kilometer uanset retning. Sidste år tumlede jeg også med ideen, da Hjerteforeningen havde indsamling. I 2018 skulle man rejse et præcist beløb, som så ville udløse en hjertestarter. Det krævede i mine øjne ret mange indsamlere, som skulle sikre dette. I år var dette ændret. Hjerteforeningens indsamling i år var med det formål at få flere hjertestartere opsat rundt om i Danmark. De reklamerede for, at hvis en forening eller en gruppe dækkede mindst 15 indsamlingsruter i Hjerteforeningens landsindsamling, så ville de kvittere med en hjertestarter inklusive opsætning – ja, så var det bare at slå til. Jeg nævnte indsamlingen til Lokalrådets generalforsamling. Og spurgte senere lokalrådet, om de ville stå for det praktiske, når hjertestarteren var opsat. Det ville de gerne. Hjertestarteren skal tilses løbende, og batteriet skal skiftes, hvilket koster en sum penge. Placeringen skulle også på plads. Den bedste placering ville være hos Citroen. Her er gode tilkørselsforhold og det er nemt at finde for alle - også i en stresset situation. Finn Jepsen blev spurgt, og han sagde ja. Tusind tak for det, Finn. Næste skridt ville være at få fundet mindst 15 personer, som ville bruge et par timer på at deltage i indsamlingen. Opslag på hjemmesiden og Facebook gav hurtigt respons. Hjerteforeningen har indsamlingsruterne liggende i byerne. Det er selvfølgelig her, en indsamler når flest huse på den tid, som indsamlingen foregår. Vi fik oprettet en rute i Københoved og en i Hjerting. Indsamlingsdagen var en ret regnfuld affære. Vi fik udleveret indsamlingsbøsse, æble og vand og en pose til at have det hele i. Alle steder blev vi taget godt imod og alle indsamlingsbøsser var tunge, da jeg kørte til Vejen for at aflevere dem til Hjerteforeningen. Det er skønt at bo i et lokalområde, hvor vi kan få tingene til at ske ved at gøre noget sammen. Tusind tak til alle jer, som samlede ind. I har gjort en stor forskel for trygheden i vores nærområde. Berit Thuesen

Skovgymnastik Vi er en lille flok, der i efteråret har været i skoven og lave gymnastik. Vi var nok lidt skeptiske inden og tænkte, hvad har de nu fundet på. Skulle vi klatre i træer, eller hvad? Vores bange anelser blev gjort til skamme. Ellinor er som sædvanlig vores kyndige leder og har styret os med sikker hånd gennem skoven, som også er deres. Vi bruger træerne som redskab. Skubber og krammer store og små træer. Finder en stub som stepbræt. Der er mange forskellige højder at vælge imellem! Vi laver motorikbaner af alt, hvad vi kan finde. Balancerer på træstammer, der ligger på jorden, finder stubbe at hoppe over og grene at kravle under. Danner slange og går gennem skoven med lukkede øjne og stoler på vores " førerhund". Alle har fået motion, pulsen op, frisk luft og ikke mindst et godt grin, når vi klumrer lidt rundt. Alt sammen med "baggrundsmusik" af motorsave, der rydder op i træerne. En rigtig god variation til almindelig gymnastik i efteråret, hvor det stadig er mildt udenfor. Når det bliver for koldt og vådt i skoven, er det godt at komme i gymnastiksalen igen. Kan kun anbefales, så mød bare op, når det gentager sig næste år. Alle kan være med - og der er plads nok!! Inge Rostgaard

No2o Opgaver løses. Vores minifræser har fået selskab. Nu kan vi også gravere.

Har du opgaven? Ring da lige til Mogens 61799620 mogens@no20.dk www.no20.dk

Da Københoved fik sin verdensmester Markering af 50-året for begivenheden En oktoberdag i 1969 stod Københoved på den anden ende: Et bysbarn var blevet verdensmester i pløjning og var på vej hjem for at blive hyldet. Derom senere. Historien starter et andet sted – og tager sit udgangspunkt på ”Kastanjegården”, Skravevej 1. Her boede Cathrine og Peter Thyssen med deres fire børn. Den ældste søn, Jens, blev af sin far opfordret til at melde sig til en lokal pløjekonkurrence. Han var da 14 år, og hans far mente, at Jens ville kunne lære meget ved at deltage. Resultatet var ikke prangende. I et interview nogle år senere afslørede Jens, at han blev en af de sidst placerede ud af 15 deltagere. Siden gik det kun fremad! I 1961 blev Jens amtsmester, og i 1963 og -64 blev han danmarksmester. Det gav billet til VM i pløjning i henholdsvis Østrig og Norge de følgende år. Til avisen udtalte Jens, at han de seneste fem uger op til mesterskabet havde trænet 1½ time hver dag. ”Ved verdensmesterskaberne bliver deltagerne prøvet i 12 forskellige områder, hvoraf der er tre hovedpunkter: indstilling af ploven, at pløje lige samt vurdering af helhedsindtrykket. Desuden bliver der lagt mærke til dybden af furen, og hvordan jorden falder. Der er 40 dommere. Hver deltager skal pløje 4000 kvadratmeter jord, den ene halvdel på græsmark – resten på stubmark. Græsmarken er det vanskeligste at pløje for os alle”, siger Jens Thyssen. ”Hjemme i byen har jeg seks tønder land med græs, som jeg har pløjet på kryds og tværs for at blive helt fortrolig med det”. Han tilføjede, at hvis han kun blev placeret i den sidste halvdel, ville han overveje at stoppe. Jens var ved dette verdensmesterskab 22 år og en af de yngste deltagere. Jens Rosenlund Thyssen, danmarksmester i pløjning 1963 og 1964

Den gyldne plov! Interessen for pløjning gik også i blodet på lillebroren, Flemming. Allerede som 15-årig havde han været med i flere konkurrencer. I 1965 blev Jens og Flemming henholdsvis nr. 1 og 2 ved Landboungdommens pløjekonkurrence. I de følgende år opnår den yngste søn fornemme placeringer. I 1968 gentager han Jens’ præstation og bliver danmarksmester og senere skandinavisk mester. Også her kan det veksles til en billet ved verdensmesterskabet – denne gang i Jugoslavien i 1969. Dette bliver højdepunktet, og Flemming kan skrive Verdensmester på sit CV umiddelbart før sin 20-års fødselsdag. Nu er vi så tilbage i Københoved, hvor Forsamlingshuset dannede rammen om en storstilet modtagelse. Peder Dall Jørgensen bød velkommen på modtagelseskomiteens vegne, og derefter talte sognerådsformand Hans Nissen, og han sagde bl.a.: ”Vi syntes, det var godt gjort, da du sidste år blev danmarksmester i pløjning. Stor var overraskelsen derfor, da vi hørte, at du havde erobret verdensmesterskabet. Næsten som Jeppe i baronens seng følte vi os – vi græd og lo på en gang”. Hans Nissen understregede, at man inden for landbruget kunne være stolte af at have en ungdom, som kunne vise de danske farver på en så værdig måde. Flemming Thyssen fik derpå overrakt et guldur.

kroningsregalierne til dronning Elisabeth. Vinderen må beholde den så længe, han er verdensmester. Til gengæld får han en mindre model i sølv til ejendom. Til slut takkede Flemming Thyssen for hyldesten, og følgende blev den 8. oktober 1969 indrykket i avisen:

Sognerådsformand Hans Nissen ønsker til lykke Hans Jensen, Københoved, talte på vegne af Den Nordslesvigske Landboforening og sagde bl.a.: ”Dette at blive verdensmester er jo i reglen noget for sportsfolk, men her er der tale om et verdensmesterskab i noget produktivt, og det gør ikke dåden mindre.” Anders Hørlück, Skodborg, overbragte en hilsen fra De jyske Landboforeninger og oplæste en skrivelse fra delegeretmødet samt overrakte en check på 500 kr. Han ville ønske, at Flemming kunne have hørt klapsalven på delegeretmødet i Århus, da resultatet af verdensmesterskabet blev bekendtgjort. Flere talere fulgte, og blandt gaverne var en flybillet og en invitation fra Fiat-fabrikken i Italien (Flemming kørte med en Fiat traktor). Han fik overrakt nøglen til en sportsvogn, som han måtte rejse ned og vælge farve på - og desuden medvirke i en TV-udsendelse i det italienske fjernsyn. Farven blev mørkegrøn.

Klar til den første tur Derudover fik han overrakt ”Den gyldne Plov” i rent guld. Det er en nøjagtig kopi af Nordfolk-ploven, der var udbredt i England i 1700-tallet. Guldploven, skænket af ESSO, blev lavet i 1953 af det Londonfirma, der fremstillede

”Skrave sogns beboere og sognerådet siger vi vor hjerteligste tak for den store og smukke velkomstfest, I gav Flemming, da han kom hjem fra Jugoslavien. Vel nok var det for os et stort øjeblik, da ”Flemming Thyssen from Denmark” i Ungdommens Hus i Beograd blev kaldt frem, fik ”Den gyldne plov” overrakt og med lange klapsalver blev hyldet som verdensmester – så var den store og skønne velkomstfest, I gav ham herhjemme i Københoved Forsamlingshus dog rigere og skønnere for os – den dag glemmer vi aldrig! Tak for de store og smukke gaver, han fik overrakt fra Skrave Sogn, Danmarks Landboungdom, Røddingegnens Landboungdom, Den Nordslesvigske Landboforening, Foreningen af Jyske Landboforeninger, A/S Saxonia, København og A/S Kværneland, Kolding. – Tak for alle blomster og hilsener, vi har modtaget. Flemming, Cathrine og Peter Thyssen Senere blev Flemming i et indlæg i Skanderup efterskoles årbog bedt om at svare på spørgsmålet: ”Hvordan bliver man verdensmester i pløjning”? Her citeres et mindre uddrag: Det ville nok være rart, om man sådan lige kunne sammensætte en opskrift på, hvordan man bliver verdensmester, men så let lader det sig nu ikke gøre, for lige så mange verdensmestre, der er udråbt indtil nu, lige så mange måder er det muligt at vinde et verdensmesterskab i pløjning på. …. I Verdenspløjeorganisationen, der blev stiftet i 1952 med mottoet: Pax Arva Colot – lad freden pløje markerne – stilles to krav: det ene om pløjning som håndværk, hvor krav om lige og regelmæssige furer såvel som helhedsindtrykket bedømmes. Det andet vedrører kvaliteten af det pløjede som jordbehandling – dvs. dækning af ukrudt og stubrester, rigtig placering af plantematerialerne, så størst mulig forrådnelsesproces opnås – og så naturligvis det at gøre så-mulighederne så gode som muligt, for derved igen at øge fødevareproduktionen i verden. …… Der kræves en del træning for at nå målet. Går det ikke godt første gang, så mere træning – på’en igen! Det med at køre lige skal sidde i kroppen. Man skal være i den heldige situation ikke at 14

blive alt for nervøs, og lidt held skal der også være med. Skulle nogen få lyst, så start træningen nu. Jeg var selv 14 år, da jeg begyndte. Med venlig hilsen Flemming Rosenlund Thyssen De to Thyssen-brødre har på meget fornem vis sat Københoved på Verdenskortet – takket være deres evner og flid – og begge med et tiltalende og beskedent væsen.

Lige og helt regelmæssige plovfurer er et krav! Ved dette mesterskab kørte Flemming med en David Brown 990

Jens blev senere rejsemontør for Kværneland plovfabrik. Flemming overtog i 1974 ”Kastanjegården” sammen med sin kone, Elin Thyssen (f. Ratgen). Begge brødre døde af sygdom i en forholdsvis ung alder: Jens 51 år gammel i 1995 og Flemming som 54årig i 2003. De ligger begravet på Skrave kirkegård. Skrave Hjemstavnsforening, Martha Ravn

Flemming med sin forlovede, Elin Ratgen – og flankeret af forældrene Cathrine og Peter Thyssen

Akkuratesse!

SAC Center Syd/Øst ApS Industriparken 3, 6630 Rødding Tlf. 75360807 15

Forskønnelsesprisen Til et møde i Københoved Forsamlingshuset, hvor fokus var at udarbejde en udviklingsplan for Skrave Sogn, blev der i en arbejdsgruppe med fokus på fysisk udvikling kastet en ide på bordet omkring en forskønnelsespris. Karsten Petersen og Arne Jørgensen greb ideen og stiftede forskønnelsesprisen, som blev forankret i Lokalrådet. Jens Anker overtog Karsten Petersens opgaver efter noget tid. Forskønnelsesprisen uddeles hvert år under Sognefesten. Som en lille bonusinfo, fik arbejdsgruppen sat en stopper for Vejen Kommunes plan om at udskifte det rød/hvide rækværk ved åerne med alm. autoværn. Der blev i stedet opsat nyt rækværk, som landsbypedellerne i dag sørger for at male, når der er behov herfor. Forskønnelsesprisen gives til en person/familie som har lavet en forskønnelse på/ved deres ejendom. Der kan være tale om både store og små projekter, ombygning, tilbygning, nybyg, udsmykning eller måske et haveprojekt. De første par år fik vinderne udover æren også et flot glasfad, lavet af Mimi Lund, hvor forskønnelsen var afbilledet. De senere år har Hans Chr. Nielsen taget et flot foto af vinderejendommen, som vinderne så har modtaget i glas og ramme. Det første år, forskønnelsesprisen skulle uddeles, blev der opsat en postkasse til Sognefesten, hvor man kunne nominere andre til prisen. Der var dog ikke nogen, som lagde en seddel i postkassen. Derfor tog Arne og Jens Anker sagen i egen hånd og udvalgte vinderen af forskønnelsesprisen. Og sådan har det været lige siden. De år, hvor der har været flere oplagte kandidater til at modtage prisen, er der blevet udpeget 10 husstande, som har fået til opgave at give kandidaterne point fra 1-10, og den kandidat med flest point har så fået prisen. Prisen vil fremadrettet blive uddelt af Lokalrådet. Louise Simonsen og Michael Jørgensen modtog i år forskønnelsesprisen for renoveringen af deres ejendom på adressen Sdr. Skovvej 11. Ejendommen har igennem de sidste par år været igennem en større renovering og forskønnelse, som faktisk stadig er i gang. Staldbygningerne er blevet kalket og malet og indvendigt er de blevet ryddet, så de kan bruges til opbevaring af blandt andet maskiner. Stuehuset er netop nu ved at blive renoveret, her er der kommet nyt tag på og der er blevet sat 2 nye skorstene på. Indvendigt er familien også i gang med en større renovering. Michael fortæller, at han blev overrasket, da de modtog prisen, og ja, da også en smule stolt. Det er dejligt, når nogen lægger mærke til de ting, man går og laver. Michael siger ydermere, at hans onkel Christian Jørgensen og hans far Arne Jørgensen skal have en stor del af æren for, at ejendommen nu ser ud, som den gør. De er for familien en stor hjælp i hverdagen og siger aldrig nej til at give en hjælpende hånd. Randi Philipp Prisen er gennem årene blevet givet til: 2011 – Robert Tønder og Bente Schmidt 2012 - Solveig og Niels Holm 2013 – Landsbypedellerne 2014 - Mikkel Groth 2015 – Anne Marie og Jørgen Kloppenborg 2016 - Randi Philipp og Jens Christian Jensen 2017 – Pia og Finn Laasholdt 2018 – Else Marie og Hans Jørgen Madsen 2019 - Louise Simonsen og Michael Jørgensen

Hyttetur 2019 Hytteturen 2019 var noget særligt. Det var 20. gang, at en gruppe Skrave-borgere holdt nogle dages sommerferie sammen. Jubilæumsturen gik til Blokhus i det nordjyske. Til en smuk og rummelig firlænget træhytte, hvoraf en del er mere end 100 år gammel, da den i 1916 blev opført som et mindre sommerhus med havudsigt til en rigmandsfamilie. I dag ser både hus og omgivelser væsentlig anderledes ud. Der er blevet bygget kraftigt til og nænsomt renoveret, og udenfor har sandet bygget nogle enorme klitter, som nu skærmer mod vestenvinden, og som man må forcere for at komme ned på den brede sandstrand, der bød på den ene fantastiske solnedgang efter den anden under vores ophold. Vi ankom til frokost onsdag d. 24. juli i smukt sommervejr, efter adskillige timers køretur. Den første dag gik som sædvanligt med at indtage området. Efter aftensmaden tog en stor del af børnene, de unge og et par voksne ned på stranden, hvor de spillede rundbold i solnedgangen, til det var for mørkt til at de kunne se bolden længere. Hjemme i hytten havde andre pakket strikketøjet og brætspillene ud, og der var lystig aktivitet rundt i stuerne. Torsdag bød, endnu engang i højt solskin, på fælles udflugt til Blokhus Saltcenter, hvor ejeren gav en spændende beretning om, hvordan han og konen for sjov begyndte at syde salt, og hvordan de nu, på få år, havde gjort det til deres levevej. Alt sammen på en så miljøvenlig måde som muligt, med udnyttelse af havets ressourcer, solens energi og smagssætning hovedsaligt fra naturens spisekammer. Vi smagte salt med smag af så forskellige ting som brændenælder, chili, cola, kaffe og alverdens krydderurter fra deres egen urtehave. Derudover havde de en anseelig samling af dukker

og dukkehuse, samt et par meget fine veteranbiler, som vi også fik lov at kigge på. Til sidst samledes vi i cafeen, til eftermiddagskaffe og gruppefodbad, selvfølgelig med tilsat badesalt. Om aftenen holdt vi festmiddag for at fejre hytteturens jubilæum. Vi fik lækker buffet med islagkage til dessert. Der blev også holdt taler og uddelt gaver, for at takke Britta, dels fordi hun sammen med et par andre fik den fantastiske ide med fælles ferie for alle de år siden, men især fordi hun har brugt i tusindvis af timer på at planlægge indtil videre 20 ture. Igen sluttede dagen med rundbold på stranden, i solnedgangens skær. Fredag var vejret uforandret, stadig varmt og solrigt. En del tog på ture til forskellige lokale seværdigheder. Nogle gik i Skulpturparken, hvor man kunne se skulpturer i mange forskellige materialer, bl.a. sand, klippet hæk, udskåret træ, pileflet, sten og metaller. Andre besøgte Museum for Papirkunst, der kunne fremvise specielle og meget smukke papirklip. En del valgte en tur til stranden, ind til byen eller at blive ved hytten og slappe af i skyggen. En anden del af hytteturen, som er blevet en tradition inden for de seneste år, er dyster og dertilhørende vandrepokaler. I år blev der på gårdspladsen ved hytten dystet i kongespil. Der blev dannet hold på kryds og tværs af familier, alder og køn. Jørgen sørgede for at lave turneringsplanen og var også dommer, når han da ikke lige selv spillede kamp. Finalen blev vundet af Kristian og Rasmus, så de fik vandrepokalen med hjem indtil næste år. Lørdag morgen efter en lækker brunch blev der pakket sammen og ryddet op, hvorefter alle krammede, ikke farvel, men på gensyn til næste år. Vi var heldige med vejret. Allerede to dage senere faldt der store mængder regn i området, som oversvømmede gader i Blokhus og forårsagede, at biler kørte fast på stranden, hvor der ellers normalt er fint farbart. Dorthe Mortensen

Gruppefodbad og eftermiddagskaffe 17

Blokhus – solnedgang set fra toppen af klitten

Rundbold på stranden

Historisk landsbyvandring i Langetved Som optakt til Sognfesten havde Skrave Hjemstavnsforening arrangeret en historisk tur rundt i Langetved. Vi startede på Thaysensminde, en slægtsgård, hvor historien kan føres 9 generationer tilbage, som Peter Gamborg fortalte os om. Derefter gik vi hen til den "Gamle Bro", som er næsten 300 år gammel. Hans Chr. Bruun berettede om broens historie. Fra broen gik vi hen ad Anneksvej til Anneksgården, hvor historien kan føres tilbage til 1526. Det var en herredsfoged, der boede på gården dengang. Solveig Holm fortalte os om gårdens historie. Til sidst gik vi hen til det tidligere forsamlingshus, nu Citroen-værksted, hvor der var kaffebord. Anton Boisen fortalte om forsamlingshuset og om modstandsmanden Kedde Højvang, ildkampen og hans flugt væk fra forsamlingshuset. Der var 68 deltagere. Hans Chr. Bruun

Landeværn Teaterstykket Landeværn er skrevet af H.D. Kloppenborg og fik præmiere d. 23.9.1927 på Folketeatret i København med undertitlen – 5 billeder af Sønderjyllands historie. Stykket skrev han i frustration over det øvrige Danmarks manglende forståelse for de sønderjyske bønders økonomiske situation efter sammenlægningen. Det er ikke et stykke om ham selv, men et mix af egne oplevelser og det, han så rundt omkring sig, både lokalt men også i den sydligste del af Danmark, hvor problemet var størst. Bønderne havde ofte deres afsætningskanaler syd for grænsen, hvor kursen faldt og dermed afregningen på varer, modsat steg den danske krone efter 1. verdenskrig og bønderne skulle betale deres udgifter til driften i danske kroner. Dette medførte mange konkurser blandt de sønderjyske bønder. H.D. Kloppenborgs viden var velfunderet, da han var landdagsmand i Berlin fra 1. kreds (det sønderjyske område) fra 1908 til 1918 og i 1920 blev valgt ind i landstinget for venstre. Her sad han til 1928. Vi har i forbindelse med fejringen af 100 året bestemt os for at opføre stykket lokalt, men kun de 3 af billederne. Skulle vi opføre alle 5 billeder, ville det kræve, at vi kan motivere folk til at se amatørteater i 3-4 timer, hvilket nok er i overkanten. Stykket blev opført i Langetved, da der var 40-års jubilæum for begivenheden, altså i 1960, her valgte man også at nøjes med 3 billeder. Nu prøver vi så kræfter med det igen og håber, I vil bakke os op. Lidt historie: Næste år fejrer vi i Danmark 100-året for genforeningen med det sønderjyske område efter 1. verdenskrigs afslutning i 1918.

Selvom Tyskland underskrev våbenhvilen kl. 5 om morgenen d. 11.11.1918 med virkning 6 timer senere -altså 11.11. kl. 11 - gik der som bekendt lang tid, før den endelige grænsesætning blev en realitet. Efter lange politiske forviklinger, afstemning d. 10.2.1920 og forskellige interesser for grænsesætningen både i Danmark, men også i det øvrige Europa, blev den nye grænse sat, hvor vi kender den i dag, og dokumentet stadfæstet af Christian d. 10. d. 5.7 1920, med virkning fra d. 15.6. samme år. Selve genforeningen blev en realitet fra 9.7.1920, og i den forbindelse foregik der selvfølgelig adskillige store festligheder i hele Sønderjylland. Landeværnet er en institution, der stadig eksisterer i dag. Det blev oprettet i 1913 i forsøget på at holde den sønderjyske jord på danske hænder. Allerede fra 1896 og frem til 1916 oprettede tyskerne 36 domænegårde. Formålet var at indsætte forpagtere, der var politisk engageret og derfor motiveret for at påvirke den del af befolkningen, der stadig havde drømme om at komme tilbage til Danmark, til at blive venlig stemt mod den tyske stat. Domænegårdene kom på danske hænder ved genforeningen. Landeværnet støttede fra begyndelsen de dansksindede bønder for at undgå, at de optog tyske statslån, der ofte var forbundet med nationale betingelser overfor den tyske stat. Under 1. verdenskrig blev virket indstillet, men genopstod igen d. 24.1.1927, da man så en tendens til, at tyske bønder igen forsøgte at opkøbe de danske gårde for på sigt at gøre området tyskvenligt og hvem ved, måske gøre området tysk igen. De tyske bønder blev ad hemmelige kanaler støttet af den tyske stat. Landeværnet eksisterer stadig, men har i dag til formål at støtte unge landmænds etablering i Sønderjylland. Selve stykket handler om den sidste tid før genforeningen, selve genforeningen og det sidste billede omhandler tiden efter, hvor vi får indblik i de økonomiske problematikker efter genforeningen. Mere vil jeg ikke fortælle om stykket, men blot opfordre jer til at se det i Københoved Forsamlingshus d. 6. og 8. februar 2020.

Landeværn, Langetved 1960

Lone Jørgensen

Beskrivelse af 2020-arrangementet på Bennetgaard d. 6.-7. juni 2020 Arrangementet foregår begge dage i tidsrummet kl. 10.00-16.00. Bennetgaard er et forhenværende landbrug fra 1600-tallet. Under fremmedherredømmet 1864-1920 fungerede gården som samlingssted for de dansksindede i sognet. Her blev i alle årene forbudte sang- og foredragsmøder holdt foruden i perioder dansk skole og dansk kirke. Siden 1936 har Bennetgaard været rekreations-/feriehjem for ældre medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig på humanitær basis. Arrangementet vil bestå af 3 aktører: Bennetgaard, Vejen-Rødding Grænseforening og Skrave Hjemstavnsforening. Bennetgaard vil vise gårdens historie og funktion både som forbudt mødested 1864-1920 og som rekreationshjem for mindretallet fra 1936 til 2020. Dels ved hjælp af videomateriale, plancher, fortællinger af personer med stor historisk viden, rundvisninger og små sekvenser af et skuespil omhandlende det svære ved at fastholde danskheden for den enkelte under fremmedherredømmet. Desuden vil der være forskellig musikunderholdning i løbet af begge dage samt konkurrencer og underholdning for børn. Der serveres løbende et lettere gratis traktement. Rødding-Vejen Grænseforening vil i et stort telt opstillet i Bennetgaards have vise en udstilling om det danske mindretal i Sydslesvig. Her vil der være repræsentanter fra mindretallet til stede til en uddybende hyggelig snak med interesserede. Desuden en udstilling fra Grænseforeningen, orientering om Rødding-Vejen Grænseforening med billeder fra andre arrangementer og konkurrencer for børn og voksne. Skrave Hjemstavnsforening vil i egne lokaler på Bennetgaard udstille sognets historie 1864-1920. Den smukt udskårne urne, der blev brugt ved afstemningen 1920 på egnen, vil være en del af udstillingen. Lola Lecius Larsen

Du kan låne flag og flagstænger i Skrave Alle i sognet kan kvit og frit låne Lokalrådets flag til at sætte op ved byportene, hvis man har noget at fejre. Vi har et sæt både i Langetved og i Københoved. Det ser så festligt ud, når dine gæster (og alle andre) kører gennem byen. Du skal bare selv hente/bringe dem og stå for opsætning/nedtagning. I Københoved er der gravet bøsninger til flagstængerne i jorden ved de tre indfaldsveje til byen samt ved trekanten. Flagstænger med flag ligger hos Tine Steensen. Kontakt Tine på 6127 9177 for aftale om udlån. I Langetved ligger der flagstænger med flag hos Kirsten og Anders Madsen. Der er også en ramme til at hænge en stor æresport på. Stængerne er med spyd, så de skal bankes i jorden. Hvis du vil låne flag eller ramme, så kontakt Kirsten og Anders på 7484 7263 eller 2266 9669. I Langetved ligger der yderligere nogle mere spinkle flagstænger til indkørslen for eksempel. Kontakt Dorte Holm på 6176 1307 for udlån af disse.

SUIF udlejer følgende Borde, stole, popcornmaskine, zumodragter, telte med gulv, køletrailer Priser: Udklapborde (6 pers.)

kr.

10,- pr. stk.

Stole (60 stk. – flere kan fremskaffes) kr.

5,- pr. stk.

Popcornmaskine

kr. 100,- pr. weekend

Zumodragte

kr. 500,- pr. weekend

Bestilles ved Eveline, tlf. 2752 4788, afhentes ved Foreningshuset Stort festtelt, 9 m bredt, 18 m langt, 3-meters fag Stort festtelt 9 x 3 m

kr. 400,- pr. uge

Stort festtelt 9 x 6 m

kr. 800,- pr. uge

Stort festtelt 9 x 9 m

kr. 1.200,- pr. uge

Gulv 9 x 3 m

kr. 100,- pr. uge

Gulv 9 x 6 m

kr. 200,- pr. uge

Lille festtelt 6 x 6 m

kr. 500,- pr. uge

Bestilles ved Jørgen Mølgaard, tlf. 2095 0793, mulighed for levering Køletrailer

kr. 500,- pr. uge

Køletrailer (leje ud over 1 uge)

kr. 300,- pr. uge

Bestilles ved Flemming, tlf. 2878 5840, afhentes på Dover Markvej 2

EUX Landbrug på Kjærgård Landbrugsskole Til jer som ikke kender mig eller ved, hvem jeg er, så hedder jeg Cecilie Rasmussen og er 20 år gammel. Jeg bor i Langetved sammen med min mor, far, lillebror og lillesøster. Jeg er i gang med at tage en EUX-uddannelse på Kjærgård Landbrugsskole, hvor jeg i år 2020 bliver faglært EUX landmand, uddannelsen tager i alt 4 år og 1 måned. Lige nu er jeg i et halvt års praktik fra juni og indtil d. 1. januar. Det er min sidste praktikperiode, inden jeg bliver EUX Faglært Landmand, som jeg bliver til juni 2020. Fra januar og indtil juni skal jeg på 2. hovedforløb. Så er der sikkert mange der tænker: Hvad er en EUX-uddannelse? Hvordan forløber sådan en uddannelse? Hvorfor vælger man en EUX-uddannelse? Hvad kan man bruge en EUX-uddannelse til? Hvorfor ikke bare tage en EUD-uddannelse? Grundskolen, modul 1 og modul 2, som det hed før, hvad er hvad nu? Nogle af disse spørgsmål har jeg fået gennem tiden, derfor vil jeg så vidt muligt prøve at svare på dem løbende i artiklen. Opbygningen af EUD og EUX-uddannelsen

Jeg har lavet to skemaer for vise, hvordan de to uddannelser er bygget op. Der er selvfølgelig forskel på de to uddannelser både teoretisk og praktisk. EUD-uddannelsen har et ½ års mindre skolegang på 1. hovedforløb end EUX-uddannelsen. På det punkt går det udover praktikperioden for EUX-uddannelsen, hvor vi kun har et ½ års praktik i modsætning til EUD, hvor de har 12 måneders praktik. Der er forskel på længden af uddannelsen på EUX og EUD, men det er kun 1 måneds forskel. EUD tager kun 4 år og EUX tager 4 år og 1 måned.

Mange af landmændene her i området forstår ikke lige helt, hvorfor det hedder grundforløb, hovedforløb 1 og 2 nu, i forhold til dengang de tog uddannelsen, hvor det hed grundskole, modul 1 og 2. Grundforløb 1 og 2 svarer til det, man kaldte grundskolen engang. Hovedforløb 1 svarer til det, man kaldte modul 1, og hovedforløb 2 svarer til det, man kaldte modul 2. Praktikperioderne På EUX-uddannelsen har man 1,5 års praktik og på EUD-uddannelsen har man 2 års praktik. Jeg synes, at det er lidt træls, at EUX-uddannelsen ikke har en lige så lang praktikperiode som EUD-uddannelsen. Det er især træls, hvis man som jeg har skullet finde et nyt praktiksted i det sidste halve år. Det er lidt svært at finde et nyt sted, fordi det kun er et halvt år, man skal i praktik. Der er nogle landmænd, der ikke vil have en elev i kun et halvt år, fordi man når lige at lære det hele at kende og lærer alle de nye ting, og pludselig skal man på skole igen. Det er en ting, jeg synes, der er træls ved at tage en EUX. I den første praktikperiode, som er på 1 år, var jeg i praktik hjemme ved min far. Vi har 200 jerseykøer + opdræt og 105 hektar. Her var jeg både med i stalden og i marken. I min sidste praktikperiode, som er lige nu og som varer ½ år, er jeg ved en landmand i Ilsted som hedder Helge Jensen. Her har vi 250 Holstein køer + opdræt og ca. 400 hektar. Her er jeg primært i stalden, hvor vi har 4 Lely robotter og automatisk fodersystem. Hvorfor lige en EUX-uddannelse og hvad er det? EUX betyder, at man får en Hf-eksamen og en erhvervsuddannelse i én uddannelse. Jeg tager som sagt en EUX Landmand, hvor jeg får en Hf-eksamen og en landbrugsuddannelse. Grunden til at jeg valgte at tage en EUX Landmand er, at jeg gerne ville have muligheden for at kunne læse videre. 23

Man kan læse videre til f.eks. dyrlæge, eller hvad man nu vil bruge den til. EUX-uddannelsen er en rigtig god løsning til dem, som gerne vil have en lidt udfordrende uddannelse, til dem, som er fagligt stærk og til dem, som måske ikke ved, hvad de vil endnu. Jeg er rigtig glad for, at jeg har valgt EUXuddannelsen, fordi det giver mig lidt flere udfordringer i forhold til det faglige og jeg får muligheden for at læse videre, hvis det er det, jeg vil. Det er heller ikke altid lige nemt at tage en EUX-uddannelse, fordi man skal hænge rigtig meget i. Man skal sørge for at have styr på sine ting, have styr på lektierne og afleveringerne. Rybners Tekniske Skole og Kjærgård Landbrugsskole Rybners Tekniske Skole og Kjærgård Landbrugsskole har et samarbejde, hvor vi får de gymnasiale fag inde på Rybners 2-3 dage om ugen. De resterende dage i ugen er vi på Kjærgård, hvor vi har de landbrugsfaglige fag.

I skemaet ovenover kan I se de gymnasiale fag, man kommer igennem på en EUX - Landbrug. Alle fagene undtagen biologi, erhvervsøkonomi og finansiering har vi inde på Rybners. Biologi, erhvervsøkonomi og finansiering bliver vi undervist i ude på Kjærgård. På Kjærgård Landbrugsskole har vi alle landbrugsfagene, som f.eks. kan være kvæg, svin, planter, teknik, nicheproduktioner, specialhusdyr og økologi. Hvert år omkring uge 33 holder Kjærgård et første-

hjælps- og brandbekæmpelseskursus for alle Rybners’ EUX grundforløbere inklusive Kjærgårds EUX grundforløbere. Det er et rigtig godt samarbejde, synes jeg, fordi så bliver man også rystet sammen med de andre elever inde fra Rybners. Fællesskabet på Kjærgård Landbrugsskole Til sidst vil jeg slutte af med noget af det vigtigste på Kjærgård, nemlig fællesskabet. Når man går på Kjærgård Landbrugsskole, så kan man bo på skole, altså med fuld kost og logi. Jeg har valgt at bo på skolen af praktiske grunde, men også pga. fællesskabet, der er derude. Man knytter sig hurtigt til de personer, der går på skolen, men også dem, som bor på skolen. Man lærer hinanden at kende hurtigt og på en anden måde, end hvis man ikke boede sammen eller boede på skolen. Når man bor på skolen, så sker der også en udvikling med en selv. Jeg er gået fra at være en meget genert og stille pige til at være meget social og gerne vil snakke med folk og omgås folk. Man snakker også på kryds og tværs af alder og hvilket forløb, man er på. Det er fedt, at man kan snakke med alle. På skolen kan man få et enkeltmandsværelse eller du kan få et tomandsværelse. Jeg har kun boet på enkeltmandsværelse, fordi jeg er en EUX-elev, og vi har som regel flere lektier og mere studietid. Hver torsdag aften er der kælder/torsdagsbar, for hovedforløb 1 og 2, hvor folk drikker sig fulde og får en god snak med hinanden. Der er rigtig god opbakning til kælder, folk vil gerne ned og hygge sig med hinanden, få en øl eller slå søm. Ellers er der forskellige aktiviteter i hallen de andre aftener, hvor vi enten spiller fodbold, volley eller badminton, alt efter hvad man er til. Cecilie Rasmussen

Huset ”Frihed” 1870-2019 Huset ”Frihed” blev bygget i 1870 af Hans Diderik Kloppenborg (1802-1882) fra Københoved. Han var forkæmper for danskhedens sag og byggede huset, da krigen mellem Frankrig og Prøjsen brød ud, for han frygtede at blive arresteret og kunne ikke flygte fra sin gård i Københoved. Han byggede stedet som ålegård, opførte en bro over Kongeåen og anlagde en privat vej. Han brugte altså huset som tilflugtssted, når der var en arrestordre under opsejling. Han kaldte huset for Frihed, malede to korslagte Dannebrogsflag over døren samt rødhvid malede vinduer og døre. Selv hækken, han plantede, var rød og hvid tjørn. Huset blev også tilholdssted for mange flygtninge, der på den tid forlod Sønderjylland. I stalden vest for huset var der plads til to kreaturer, en hest, en grisesti samt hø og halm på loftet. Huset blev i nogle tilfælde brugt som aflæggerhus for posten fra Vejen, således at brevet kunne afleveres i Frihedshuset og senere smugles forbi grænsekontrollen ved Frihedsbroen. Efter 1920 bliver huset hovedsageligt beboet af ansatte, der har tilknytning til gården i Københoved. Fra 1970 bliver huset registreret som et sommerhus og har derefter været udlejet til turister og lystfiskere i kortere eller længere tid. Huset bliver i 1970’erne stormet af tysk og dansk militær, da man mistænkte, at medlemmer af den tyske terrorgruppe Baader-Meinhof-gruppen skulle opholde sig i huset. Der var dog kun et tysk kærestepar i huset, der fik sig en forskrækkelse. I 2017 begyndte vi at renovere huset med udgangspunkt i de billeder og tegninger, vi har fra 1870-1890. Under renoveringen fandt vi mange forskellige ting bl.a. gammel ammunition, aviser og breve. Vi håber, at huset og stalden kan stå så originalt som muligt til fejringen af genforeningen i 2020 samt mange år frem. Lisbeth Kloppenborg

Billede af Frihedshuset 1890

Frihedshuset anno 2019

Billede af indenrigsfrankeret brev fra Taastrup d. 28.03.1906 til Københoved i Nordslesvig. Adresseret til Vejen St. og påskrevet ”Aflægges Frihed”. 25

Huset Solfang Når livet tager en drejning, hvad gør man så? Ja, så er det tid til refleksion. Hvad giver mening for mig? Hvad har jeg med i bagagen? Hvad kan jeg tilbyde? Hvad vil jeg overhovedet? Indenfor de sidste 12 år har mit arbejdsliv været ramt af en konkurs, en længerevarende sygemelding pga. arbejdsrelateret stress og depression, en opsigelse med lang ledighed. Jeg var træt af det og vidste, jeg skulle sadle om. Et par søde piger fra sognet satte for alvor tankerne i gang – det tog tid at træffe beslutningen, men pludselig gav det hele mening. Jeg vidste allerede, at jeg ville være min egen chef. Jeg ville sætte dagsordenen. Jeg ville planlægge mine arbejdsdage, men jeg ville ikke være alene. Jeg vil have liv omkring mig. Jeg ville være noget for nogen. Den største beslutning i mange år og aldrig har noget føltes så rigtigt. Det er det, jeg skal resten af mit liv, og jeg GLÆDER mig. Jeg glæder mig til kontakten, nærværet, at følge det enkelte barns udvikling. Per og jeg kan allerede nu mærke, hvor svært det bliver at sige farvel og sende de skønne børn videre i børnehave. Jeg er startet op med brugte ting: møbler, legesager osv., er købt på genbrug, privat, på loppemarkeder eller er doneret fra familie, venner, bekendte og familier fra sognet. Det er jeg meget taknemmelig over. I det hele taget har opbakningen været helt kanon, og jeg har desværre måtte sige nej til 3 børn fra sognet. Nu består min hverdag af leg, dans, fis og ballade. Sang og cykelture. Bøger og biler. Vi ”laver mad” og skifter ble på dukkerne En ret stor del af dagen taler vi om traktorer. Og ja, der er også gråd, snot og lortebleer, savl og nye tænder, der gør ondt. Men de smil og de glade øjne er på alle måder det hele værd. På nuværende tidspunkt har jeg 4 skønne børn: Jonas og Luca på 2 år. Klara og Nor på 10 måneder. Til november starter Emma og til næste år starter 2 nye skønne børn. Vi bruger dagene på at lære hinanden at kende. Hvad spiser de, hvordan og hvor længe sover de, hvor meget kan de? Hvem er jeg, hvad er mine regler, mine grænser? Vi tager 1 dag ad gangen, og jeg prøver at tage hensyn til den stemning, vi alle er i. Det er måske en tur i det blå, hvor vi ser på heste, høns og allerhelst store køretøjer. Eller vi leger i haven, når vejret er til det. Vi prøver med lidt kreativt. Noget er en succes, noget er for tidligt eller bare ikke interessant. Vi øver motorik og spiller musik. Jeg har indrettet legeområdet, så jeg kan ændre det, rykke rundt, pakke væk, tage nyt frem osv. Så man ved aldrig, hvad man kommer til om morgenen. Det skaber glæde og overraskelse, og det gør også min dag spændende. Per er i gang med at bygge det flotteste legehus. Vi skal lave en overdækket løsning til barnevognene. Til foråret flytter vi vores højbede om til legehuset og skal så/plante spændende grønt til at spise og blomster at dufte til. Jeg tror på, at en rolig hverdag med tæt voksenkontakt, er den bedste start på livet for vores kære små. En hverdag der ligner ”hjem”. Tæt kontakt og samarbejde med forældrene. En god og solid start og forberedelse til børnehave, skolestart mm. Jeg ser lyst og forventningsfuldt på fremtiden – I skal bare levere børnene, så klarer jeg resten. Vi ses derude…. Anita Sønning

Dilettant 2019 Sidste efterår spurgte SUIF Mikkel Groth, Oksen og undertegnede, om vi ville sørge for, at der blev spillet dilettant i foråret. Efter et hurtigt samråd sagde vi ja, da den gode tradition ikke skulle stoppe. Vi gik i gang med at finde et godt stykke, og efter en grundig research enedes vi om et stykke, der hedder ”Arv & Gæld”. Det handler om, hvordan familiemedlemmerne tér sig, når de tror, de skal arve. Stykket er godt skrevet, og alle roller giver skuespillerne muligheder for at lave sjove, rabiate og anderledes figurer. Næste opgave var at finde skuespillere, der skulle fremføre stykket. Og det viste sig, at det faktisk ikke var så svært at finde gode emner til rollerne. Der er masser af skuespiltalent i Skrave, så vi havde to emner til alle rollerne. Vi endte med et hold bestående af garvede aktører og nye talenter. Kort før jul gik vi gang med at øve stykket. Og hold

da op, hvor skuespillerne foldede sig ud. De fik virkelig skabt nogle spændende og næsten groteske figurer. Det var en fornøjelse at være med til prøverne. Vi grinede og grinede - både af stykket og af de skæverter, der altid kommer til prøverne. Oksen stod for instruktionen, og alle skuespillerne satte deres eget præg på rollerne. Og de fik lært deres roller - stort set. Der blev også gjort en meget stor indsats for at finde de rigtige kostumer. Hold da op, hvor blev der prøvet meget tøj. Vi var alle meget spændte, da generalprøve og premiere nærmede sig. Ville det nu gå godt - og kommer der nu nogle tilskuere. Til det er der kun at sige ja og ja. Skuespillerne var forrygende og med næsten 200 tilskuere fordelt på de to aftner kan vi vist godt tillade os at kalde det en succes. Og jeg tror, at alle havde det så sjovt, at de gerne vil være med igen en anden gang.

Karsten Petersen

Udtynding eller helrydning af læhegn samt mindre som større skovstykker af løv, gran eller blandet. Afsætning af træ til savværker eller flishugning.

Oksen herser med skuespillerne

Hurtig og professionel service.

SD Skovhåndtering SD Skovhåndtering v/Søren Duch v/ Søren Duch Skøttevej 3 – Københoved Skøttevej 3 – Københoved 6630 Rødding 6630 21 Rødding Tlf.: 73 47 74

Vi havde det sjovt til prøverne 27

Mærkedage i Skrave I løbet af det sidste år har der været forskellige glædelige begivenheder i Skrave Sogn, som vi har forsøgt at samle op på – og bestræbt os på at huske alle. Et stort tillykke herfra til: Nyfødte: Rina-Maria – 17. november 2018, datter af Sorina og Catalin Rusu, Københoved Anna – 28. november 2018, datter af Randi Philipp og Jens Christian Philipp Jensen, Langetved Alva – 14. december 2018, datter af Rosa Andersen Mencagli og Øjvind F. Arnfred, Københoved Emma – 22. december 2018, datter af Simona Gervickaite (nu Thuesen) og Mikkel Thuesen, Københoved Ananella-Maria – 4. januar 2019, datter af Anamaria og Geani (Eugen) Voicu, Bruunsgaard Peter- 25. april 2019, søn af Michelle Gaardsholt Jensen og Anders Gamborg, Københoved Jacob – 8. maj 2019, søn af Lisbeth Kloppenborg og Peter Høeg, Friheden Ane Marie - 22. maj 2019, datter af Line Helvad og Peter Ravn Jakobsen, Krogstrup Theo - 17. juli 2019, søn af Eveline van Sonsbæk og Steffen E. Hobel, Københoved Klaes – 19. august 2019, søn af Louise Simonsen og Michael Jørgensen, Københoved Konfirmation, 5. maj 2019 i Skrave kirke: Dorthea Holm, Bastholthuse Felix Brændekilde Boisen, Langetved Maria Boye Bruun, Københoved Oliver Fuchs Jørgensen, Københoved Victor Fyhn Dall, Dover Markvej Bryllup: Anita og Per Sønning, Københoved, d. 1. juni 2019 Karina Vig og Morten Rasmussen, Københoved, d. 8. juni 2019 Simona og Mikkel Thuesen, Københoved, d. 9. november 2019 Sølvbryllup: Guldbryllup: Else og Calle Knudsen, Langetved, d. 30. marts 2019

Desværre har vi også mistet flere personer det sidste år – æret være deres minde: Tobias Loff, Skrave, 21. januar 2019, 18 år Peder Gejl, Rødding, 22. januar 2019, 88 år Ellen Larsen, Københoved, 14. februar 2019, 94 år Flemming Sørensen, Rødding, 25. februar 2019, 70 år Frede Schmidt Jensen, Langetved, 8. april 2019, 70 år Hans Dall, Rødding, 8. juni 2019, 90 år Oda Dall, Rødding, 23. juli 2019, 80 år

DONUT Expressen Jeg hedder Sofie og jeg er 17 år gammel. Jeg har min donutvogn: DONUT Expressen. Det startede tilbage i vinteren/foråret, at jeg kiggede lidt på foodtrucks på dba, som kunne bruges til kager. Jeg fandt en lille fin lyserød vogn fra Bornholm, som havde været brugt til donuts og kaffe. Jeg faldt helt for den, den var meget fin. Jeg skrev frem og tilbage med ejeren, men der var flere interesserede, så vi slog til og købte den. Vi havde dog ikke set den. Den blev sejlet til Køge og mine søstre og jeg hentede den om natten og kørte den hjem. Næste dag pakkede vi alle tingene ud, jeg havde fået en masse sager med og vognen var helt proppet med kopper, redskaber og kaffemaskiner. Vognen var rigtig beskidt og jeg brugte flere dage på at få den gjort ren. Da den endelig var fedtfri, skulle jeg have styr på alt det med Fødevarestyrelsen. Det med at sælge donuts tænkte vi egentligt var en god ide fremfor kager, da der slet ikke er den samme forberedelsestid. Jeg fik tilladelse af Fødevarestyrelsen til at sælge donuts, så ofte som jeg vil. Hvis jeg kunne skifte navnet på vognen, måtte jeg også sælge kager i den en gang i mellem. Jeg skulle nu endelig have gang i donutproduktionen og det var ikke så let, som jeg havde forventet. Jeg brugte næsten hver dag i en måned og købte mel og sukker hver dag, men der kom ikke ret mange donuts ud af det, kun dejklumper. Jeg måtte aflyse Open by Night i Vejen, som jeg ellers troede var første gang, jeg skulle ud i offentligheden med den. Jeg måtte betale mig fra at få hjælp fra det engelske firma, der producerer donutmaskiner, for at kunne lære at lave donuts. Det hjalp mig meget. Brørup Marked blev første gang, jeg var afsted. Nu har jeg været alle mulige steder henne og til private fester for at servere donuts. Det største sted jeg har været, er ParkRock i Skodborg. Det er fedt at have mulighed for at komme sådanne steder, fordi man har en madvogn. Det er også hårdt arbejde. Inden man skal afsted, skal man have tingene klar og pakket vogn og bil. Så skal man stå flere timer i vognen, hvor man ikke ved, om man får travlt eller om man skal stå og glo, og til sidst skal man pakke sammen. Næste dag står den på rengøring og udpakning, og så er weekenden næsten gået. Det er sjovt, men også lidt sejt en gang i mellem. Man kan følge min Facebookside DONUT Expressen, hvis man har lyst til at følge med. Sofie Holm Hansen

Lene Duholm Nielsen Industriparken 3, Skodborg 6630 Rødding Mobil: 29286630 Mail: lene@byduholm.dk Cvr. nr. 40236309 29

Er verden da helt af lave? > 14 år er der gået, siden jeg sidst skrev i Skrave Avisen. Dengang, i 2005, var det med et rejsebrev fra Indien, hvor jeg som et led i min uddannelse var i praktik på den danske ambassade i New Delhi. > I rejsebrevet var der en optimistisk grundtone af, at globaliseringen kunne løfte menneskeheden til en gylden fremtid. Jeg skrev bl.a.: ”Det at rejse ud i verden er både en form for uddannelse såvel som en kilde […] til øget forståelse mellem klodens nationer, kulturer og folk. Og det må da være den første betingelse, der skal opfyldes, hvis vi vil krig, ufred, fattigdom og armod til livs her på jorden.” > Som det fremgår, var fremtidstroen stærk. Og det skyldtes ikke alene ungdommelig optimisme hos den unge stud.scient.pol., der efter et års studier i USA nu havde indtaget Indiens hovedstad. Også med egne øjne kunne jeg på ture og rejser rundt i Indien konstatere, hvordan globaliseringen siden de tidlige 1990ere havde løftet millioner af indere ud af ekstrem fattigdom. Verden var siden Murens fald og kommunismens sammenbrud i 1989 blevet et langt bedre sted, kunne jeg med selvsyn konstatere. > Siden da er der løbet meget vand gennem åen. Både i mit eget liv. Og i vores fælles liv. Jeg forlod New Delhi just som Muhammedkrisen brød ud i februar 2006. Siden kom finanskrise, flygtningekrise, brexitkrise, handelskrise, demokratikrise, klimakrise. Putin, Erdogan, Assad, Johnson, Trump. Ja, kigger man på tiden siden 2005 og på de store linjer i verdenspolitikken, kunne det ligne én lang periode, hvor den ene krise kontinuerligt afløser den næste. Og hvor autoritære kræfter og populister

udfordrer det vestlige liberale, demokrati og vores værdier. > Og, ja, verden er en anden, end den var i 2005. Der er meget at bekymre sig om. > Men er verden da helt af lave? Skal vi frygte for klodens fremtid og vores børn og børnebørns fremtid? Mit svar er nej. For selvom vi lever i en tid med megen uro – en aggressiv Putin i øst, flygtningestrømme i syd, populister i vest og smeltende iskapper i nord – så er verden i dag et langt bedre sted end nogensinde før. Levealderen stiger, børnedødeligheden falder, og færre og færre mennesker lever i absolut fattigdom. Øget handel, kommunikation, teknologi og transport verden over betyder flere og bedre muligheder for mennesker overalt. Vores generation har levevilkår, som vores bedste- eller oldeforældre end ikke havde fantasi til at forestille sig. Der er – trods alle de tendenser i tiden, som giver panderynker - gode grunde til at bevare optimismen for kloden og vores fælles fremtid. > Et område, der dog giver mig særligt dybe panderynker, er det internationale samarbejde. Fra mit job de seneste to år som særlig rådgiver for VLAKregeringens udviklingsminister Ulla Tørnæs har jeg fra første parket været vidne til, hvordan vi bedst håndterer klodens fælles udfordringer gennem internationalt samarbejde, hvad enten der er tale om flygtningekriser, handelskriser eller klimakriser. Tag fx de store flygtningelejre i Cox’ Bazar i det sydlige Bangladesh, som huser knap en million rohingyaflygtninge fra nabolandet Myanmar, og som vi besøgte flere gange. Her spiller FN en helt afgørende rolle med at hjælpe nogle af verdens mest udsatte mennesker med livreddende På billedet, som er fra 1996, ses min farmor Agnes Thorøe (1911-2007) sammen med sin ægtefælle Iver og deres fire sønner – Jens, Henning, Jørn og Sven. Agnes Thorøe blev født på en ejendom ved Skodborg og blev senere gift med min farfar Iver. Sammen drev de landbrug på ejendommen Bommerlund ved Mikkelborg, som mine forældre, Jens og Lotte, senere overtog, og hvor min bror Morten, hans hustru Karen Sofie og deres tre børn i dag bor. 31

nødhjælp – mad, vand, medicin og sanitet. Og på rejserne i Afrika sammen med Kronprinsesse Mary var vi vidne til, hvordan dansk udviklingsbistand – i partnerskaber med de lokale myndigheder, FN og Verdensbanken - er med til skabe en positiv udvikling, så unge afrikanere ikke fristes ud på en livsfarlig rejse over Middelhavet i jagten på en bedre tilværelse i Europa. Derfor er internationalt samarbejde og internationale institutioner som FN, Verdensbanken og EU helt afgørende, hvis vi skal løse de globale udfordringer, som også påvirker danskernes hverdag. Og derfor er det også særligt bekymrende, når det internationale samarbejde i disse år er under pres, først og fremmest fra den nuværende amerikanske administration og med briternes farvel til det europæiske samarbejde. > Men selvom der er mange, og alvorlige, grunde til at være bekymret for vores klodes fremtid, så er der endnu flere grunde til at hold fast i, at vi kan overdrage kloden i en bedre stand, end vi modtog

den, til de kommende generationer. Sådan tænker jeg ofte, når jeg bærer vores nyfødte datter Agnes, som Anja og jeg blev forældre til i august måned, på armen. For dels er der - de mange kriser til trods – mange positive udviklingstendenser i verden: mindre fattigdom, længere levealder, faldende børnedødelighed og en hastigt voksende bevidsthed om vores klimas og økosystemers skrøbelighed. Og dels rummer ethvert nyfødt menneske jo et håb – et håb om, at mennesket, individuelt og i fællesskab med andre, kan tage skæbnen i egne hænder og kæmpe imod de mørke, ødelæggende kræfter, som verden også møder os med. Det er i hvert fald, hvad Anja og jeg håber for Agnes, der bærer sit navn efter min farmor, Agnes Thorøe, som med sit ydmyge, nøjsomme og kærlige sind gjorde sit til at sætte lys i denne verden.

Steffen Zoëga Thorøe, Frederiksberg

Gåvært - bevæg dig for livet Egentlig havde jeg jo besluttet mig for, at jeg ikke skulle være gåvært. Jeg havde hørt om det til et møde for sundhedsambassadører og syntes, det lød interessant. Jeg kendte dog også mig selv og hvor mange ture, det er, jeg får gået i løbet af en uge. Ikke mange. Og så var der jo lige den i forvejen travle kalender. Et venligt skub (læs – det vil du have godt af) og et skønt menneske at gøre det sammen med, ja, så blev det til et ja fra mig alligevel. Og jeg har ikke fortrudt. Men hvad er det her gåvært egentligt for noget. DGI vil have flere ud at bevæge sig, og Vejen Kommune vil også gerne have os lidt mere rørige. Det gør nemlig underværker for os og på lang sigt også livet lidt nemmere. Og jeg er sikker på, at der er mange som mig, som ikke er ude at løbe 5 km tre gange om uge. Og heldigvis kan meget mindre jo gøre ret så meget. Gåværter skulle gå ture og invitere andre med. Det er det, vi har forpligtiget os til. Det tiltalte os ret meget, at det var, når vi havde tid – altså at vi kunne gøre det på skiftende dage og tidspunkter. Vores ture er for alle og tempoet passes af efter dem, som kommer. Alle skal føle sig velkomne. Det handler altså ikke om at gå længst, hurtigst eller mest. Men om at få sig bevæget, snakket med nye mennesker, gå baglæns, måske gå i tavshed – alt sammen oplevelser om det at bevæge sig. Vejen Kommune har efterhånden gåværter spredt over hele kommune, så det er bare at komme afsted. Man møder bare op på det annoncerede sted og klokkeslæt – mere hokuspokus er der ikke i det. Berit Thuesen Der er p.t. følgende gåværter i Skrave: Ellinor Christensen, tlf. 7484 7346 Bente Villadsen, tlf. 6111 1985 Dorte Holm Hansen, tlf. 6176 1307 Berit Thuesen, tlf. 6174 7198 Randi Snor, tlf. 4055 9113 Dorte og Berit arrangerer løbende gåture. Deres Facebook-gruppe hedder: Gåture med Dorte og Berit, Gå-værter - Bevæg dig for livet. Alle er velkomne til at blive medlem. De går forskellige steder - går de i Skrave, slås turen op på Skrave-siden.

Der tilbydes p.t. en gåtur lørdag formiddag, kl. 9.45 – 10.45, mødested - Forsamlingshuset.

Den lokale radiovært Hej, mit navn er Henrik Dinesen – og jeg er blevet spurgt om jeg ville skrive en lille artikel om mit arbejde. Nok mest af alt fordi jeg har et ret særpræget job, som radiovært. Dem går der ikke så mange af på dusinet. Jeg startede i branchen for knap 25 år siden - men vi skal faktisk endnu længere tilbage i tiden for at finde min passion for radio. Det startede faktisk allerede, da jeg var en 5-6 år gammel. Her fik jeg en godt brugt kassettebånd-

optager af min moster. Jeg fik ret hurtig interesse for at sidde på mit værelse og indspille mine egne ”radioudsendelser”. Stærkt inspireret af datidens radiokoryfæer som Jørgen Mylius, Christian Flagstad og senere Kim Schumacher. Interessen voksede og senere lykkedes det mig at få indført radio på skoleskemaet i valgfagstimerne. Her sad vi så en hel klasse og optog radioudsendelser, som blev udsendt over skolens kaldeanlæg i frikvartererne. Pengene, jeg tjente som avisbud og fejedreng, blev 33

investeret i et mobildiskotek – og så gik det ellers deruda’ med hjemmelavet discolys og højtalere så store som et højhus til skolefester og sodavandsdisco i de nærliggende forsamlingshuse. Da jeg blev lidt ældre, blev jeg kontaktet af et bookingselskab – og mobildiscoteket blev erstattet af rigtige discoteker over hele landet. På et tidspunkt fik jeg nys om, at det daværende Radio Holsted havde udvidet sendeområdet og derfor søgte studieværter. Jeg blev ret hurtigt fastansat og jeg var vildt lykkelig. Tænk sig – nu fik jeg lige pludselig penge for at gøre det, jeg elskede. Eneste problem var, at jeg lige manglede et halvt års tid af handelsskolen. Men jeg fik mig hutlet igennem – og så var der fri bane. Der blev lavet radio i dagtimerne og spillet på discoteker i nattetimerne. Ikke så få gange er jeg kørt direkte fra et DJ-job – og direkte på job som morgenvært på radioen. Hva’ fa’en, man var ung – og sove kunne man gøre, når man blev gammel. Jobbet gav en masse spændende oplevelser – og ikke mindst et hav af gode kammeratskaber. Vi var jo en flok unge mennesker, der havde denne her passion til fælles. Kreativitet blomstrede og vilde idéer opstod i takt med, at radiomediet udviklede sig. Den lille lokale radio fra Holsted begyndte at nå ud til et ret stort sendeområde – og vi nåede op på et 6-cifret antal lyttere. På et tidspunkt begyndte andre radiostationer at ringe med jobtilbud – og det gav anledning til nye spændende eventyr forskellige steder i landet. Der er sket meget i branchen siden dengang – ikke mindst rent teknisk. Da jeg startede, sad vi og klippede interviews på spolebånd. Det foregik ved, at man satte kridtstreger de steder, hvor der skulle klippes – og bagefter samlede man båndstrimlerne med splejsetape. I dag foregår alt digitalt – både når der skal afvikles musik, interviews og indslag.

Men konkurrencen er også blevet væsentlig hårdere – dels er der kommet flere udbydere på markedet, og podcast og musiktjenester er også blevet en konkurrent til den gode gamle FM-radio. Ikke desto mindre er der faktisk flere mennesker, der lytter til radio end nogensinde før. Jeg tror mest af alt, at radio er et ”her og nu” medie på linje med de sociale medier. Vi kan bringe nyhederne i samme øjeblik, de sker – og skal ikke igennem et større apparat som eksempelvis TV eller den skrevne presse. Det er også det, jeg elsker ved jobbet – der er ikke langt fra tanke til handling. Samtidig er der alsidigheden, hvor man får lov at komme tæt på mange spændende mennesker og emner… I skrivende stund har jeg indenfor den sidste uge blandt andet talt med mit store idol Jan Hellesøe, lavet direkte radio hos nogle herlige gutter i en knallertklub, haft et interview med en ung mand, der er gået fra Esbjerg til Afrika, lavet en livsbekræftende historie om et samarbejde mellem et plejehjem og unge mennesker på Teknisk Skole… og meget mere. Så selvom vækkeuret kimer ubarmhjertigt klokken 03.45 om morgenen, så elsker jeg mit job. Ikke mindst fordi jeg for omkring 4 år siden fik muligheden for at være med til at starte ”Radio Victoria” en helt ny radiostation - op fra bunden i Esbjerg. Det har været en virkelig spændende og hård rejse. Men vi kan glæde os over at have fået et rigtig godt tag i lytterne med masser af lokale indslag og skæve idéer. Selvom der som på alle andre arbejdspladser er trælse dage og problemer – så glæder jeg mig over, at jeg igennem hele mit liv har kunnet leve af det, der i bund og grund er min store passion. Jeg er i øvrigt bosat her i sognet sammen med min lille familie – og lige så meget som jeg elsker mit job, elsker jeg at kunne køre hjem og nyde de landlige omgivelser i vores skønne område.

Henrik Dinesen (der bor på Bakstolvej 2 sammen med sin kone Anna og sønnen Andreas)

Toftlundgård 1923 er året, hvor Toftlundgård kommer i familiens eje. Det er Kresten Jørgensen (Kims oldefar), der overtager gården efter Niels Skrumsager. Kim er dermed nu 4. generation på gården. Kronologisk set 1923: Kresten & Laura Jørgensen 1938: Anna Margrete (i daglig tale Grethe) & Jens Jørgensen forpagter gården af hendes forældre. Jens er søn fra Skovvang, hvor Michael Jørgensen og Louise bor 1976: Kresten Jørgensen - Ruth tilflytter 1981 Efter at have været i landbrug 10 år på Fyn, kommer Kim hjem i 1999. 1. januar 2000 går Kim i I/S med sin far Kresten Jørgensen. På det tidspunkt har de 65 køer. Samme år bygges ny stald til 125 køer. Foruden køer laver de 1500 slagtesvin om året. I sommeren 2003 begynder Kim at se lidt til Heidi. Heidi flytter med Kim på Toftlundgårdvej 6 i sensommeren 2004. Huset byggede Kims bedstefar Jens i 1976, da Kresten overtog gården efter sin far. Samme år – 2004 - køber Kresten og Kim nabogården, hvor de derfra får mulighed for at lave flere slagtesvin. 2006 kommer Jens til verden og i 2008 kommer Kalle. 2009 er året hvor I/S ophører, Kim køber Kresten ud. Vores lille familie bytter matrikel med Ruth og Kresten, som flytter på Toftlundgårdvej 6 og vi flytter på Skrave Kirkevej. 2009 bliver også året, hvor Kim ophører med at have slagtesvin. Staldene på den opkøbte nabogård lejes i dag ud. 2013 bygges ny ungdyrstald og ko-antallet hæves til 250. Her i 2019 er vi nået op på 300 køer. Vi har 4 fantastiske medarbejdere til at hjælpe os.

Foruden at arbejde meget bruger Kim sin tid i Biogas, hvor han sidder som næstformand, og han skriver revy og spiller dilletant. Heidi arbejder i administrationen i Brørup Sundhedscenter. Hun bruger tiden på gymnastik og som hjælpetræner på Skrave/Rødding Kidsvolley, hvor begge drenge slår sine folder og talenter.

Der skal i denne forbindelse lyde en tak til Rostgård Maskinstation og Toftlundgård, som har sponseret trøjer til Skrave/Rødding Kidsvolley. Heidi Trans-Jørgensen 35

Affaldsindsamling I mange år har Naturfredningsforeningen afholdt en årlig affaldsindsamling, som vi deltager i. Hvert år i marts/april måned indkaldes der til indsamling, hvor ca. 30 børn og voksne starter med rundstykker og kaffe, hvorefter ruterne bliver delt mellem de fremmødte. Vi satser på, at alle grøftekanter bliver finkæmmet. Der bliver fundet mange ”sjove” ting, såsom: bildæk, plastikdunke, mange dåser og flasker, fjernsyn, madpakker i stanniol, cigaretskodder, brædder, plastik m.m. I alt er der i 2019 samlet ca. 450 dåser, ca. 750 cigaretskodder, ca. 75 kg papir, plastik og andet, bl.a. et fladskærmsfjernsyn. I løbet af året samles der også meget affald af dem, som går ture. Vi kan alle være med til at holde naturen ren ved at tage affaldet med hjem i skraldespanden. Næste års affaldsindsamling foregår søndag, d. 26.04.20. Ellinor Christensen

Krolf Hver onsdag aften i sommerhalvåret er der liv omkring "Foreningshuset". Der spilles krolf, og på fodboldbanen bagved spiller egnens unge udenlandske medhjælpere fodbold. Vi er godt 30 krolf-medlemmer, og i gennemsnit er vi ca. 20 spillere pr. gang. Vi har i år lavet en bane mere, så vi nu spiller på alle 3 baner hver gang. Vi har nu spillet i 5 år og har de sidste 2 år været med til turneringskampe under Dansk Krolfunion. Vi spiller i nederste række og endte også på en sidsteplads. Til vores forsvar skal siges, at de fleste klubber, vi spiller imod, træner 2-3 gange ugentligt og har faste turneringsspillere. Det har vi ikke. Der er ingen, der vil binde sig til at spille hver gang. Derfor bliver der ofte forskellige spillere, der er med. På den måde er der mange, der kommer ud og ser andre baner og klubber. Men vi spiller selvfølgelig for at vinde!!! Vi har i år haft besøg af Rødding og Jels Krolfklubber. Næste år bliver vi vært ved et ParKrolf-stævne, hvor der spilles i 3 rækH.C. Bruhn overrækker pokalen til ker - dame, herre og mix. Det bliver d. 20. juni, lørdagen efter ”SogneMichael Jepsen ugen”. Der vil i den forbindelse være behov for nogle ekstra hænder til at afvikle stævnet. Vi har i år investeret i polobluser med Skrave-logo og navn, takket være tilskud fra Skodborgfonden af 1972 Danske Bank. Vi har også investeret i en ny plæneklipper, takket være Velux Fonden og Skodborgfonden. Kaj og Finn er vores meget kompetente " greenkeepere", der holder banerne flot klippet. Vi sluttede sæsonen med en pokaldyst og efterfølgende afslutning i Foreningslokalet. Vi starter op igen d. 8/4 næste år, hvor også nye er velkomne til at være med. Inge Rostgaard

Familiesvømning – kom og vær med Siden sidst i 70’erne har vi i Skrave haft familiesvømning i Rødding svømTirsdage kl. 18.30 – 19.45 mehal. I starten var svømmehallen helt fyldt op. Priser: De senere år er Skrave gået sammen med Lintrup for at være sikker på, der Sæsonkort, voksen kr. 250 kommer nogen. På et tidspunkt var Sdr. Hygum også med indover 1 enkelt Sæsonkort, barn kr. 150 sæson. Man behøver ikke bo i Skrave eller Lintrup for at komme til svømEnkeltbillet, voksen kr. 35 ning denne aften. Enkeltbillet, barn kr. 20 Svømmeudvalget er et udvalg, som er under Skrave Ungdoms og idrætsforening. Der er 2 i udvalget, som bliver valgt til generalforsamlingen. Lige nu er det Ulla Rasmussen og Kurt Gamborg. Hvert år booker de svømmehallen. Det kører 16 gange før jul og 16 gange efter jul. Når vi er 2 foreninger, skiftes vi også til at sidde ved kassen. Man betaler helt nede ved indgangen. Det er altid gratis første gang. Næste gang betales der, og prisen er 700 kr. for et familiekort, uanset hvor mange børn man har. Man kan også købe en voksenbillet for 35 kr. og 20 kr. for et barn, sæsonkort er 250 kr. for en voksen og 150 kr. for et barn. Sæsonkortet gælder for 16 gange. Det er meget billigt. Efter konfirmationsalder gælder voksenbillet. Tidspunktet, man kan komme på, er tirsdage fra kl. 18.30 til 19.45. Og det kører også i efterårsferie, vinterferie og påske. Man skal huske at have en 20-kroners mønt med for at låse sine sager ind i skabene. Der er baljer, skråstole, kravlegård, 2 håndvaske med bruser (til babyer), 2 toiletter samt en lille bruser, så børnene kan få sæben skyllet ud af håret. Man skal huske at vaske sig grundigt, uden badetøj - også håret – inden man går ind i svømmehallen. Der er et lille børnebassin, som er 34,5 grader varmt, hvor der er rigtig hyggeligt. Her sidder man meget og snakker og børnene leger, eller man leger med sine børn. Der er en lille rutsjebane og en masse legesager. Der er armvinger og baderinge til rådighed. Så er der det helt store bassin (25 m langt), som er delt op langs midten. I den ene side er det forbeholdt svømmere og i den anden side er der fri leg, og der er mulighed for at få større legeting ud i vandet. Der er en 3-meter-vippe, en 1-meter-vippe og klatrevæg. Vandet her er 28,5 grader varmt. Der er sauna og dampbad til rådighed. Ligeledes er der en koldtvandsbalje. Til sidst er der en afdeling med helsebad, som er ca. 1,50 meter dybt. I dette bassin er der mulighed for massage i form af en hård vandstråle. Der har engang været vandgymnastik - det er der altid mulighed for at starte op igen, hvis nogen er friske på det. Elles er det jo alletiders med små børn og babyer, da man kan stå oprejst, og vandet har den rette temperatur (34,5 grader). Der er også en stor rutsjebane og spabad, der kan benyttes. Der er livredder tilstede. Dog skal man altid holde øje med sine børn. Der er en rigtig god familietradition uden mobiltelefon og masser af nærvær, børnene bliver godt trætte - nattøj på og lige hjem i seng. Hver gang sæsonen starter op, skal man bare holde øje med nettet, udvalget er flinkt til at lægge det op - de er meget interesserede i, der kommer flere. Elsebeth Gamborg

Årets Skraveborger Poul Erik Osmundsen blev kåret til Årets Skraveborger 2019. Det sker blandt andet i anerkendelse af hans arbejde i lokalrådet som formand, hvor man sætter pris på, at han har formidlet kontakten til kommunen på en god og konstruktiv måde. Han har et stille og vindende væsen, som har gjort ham til en god ambassadør for sognet, lyder det fra dommerkomitéen, som tilføjer: At han samtidig er veltalende og godt argumenterende er en yderligere fordel. Når tingene måske bliver lidt bøvlede og besværlige, bliver han ikke sur, men fortsætter ufortrødent med udfordringen. Gennem årene har Poul Erik Osmundsen siddet i flere at de lokale bestyrelser og givet sit besyv med om de udfordringer og forandringer, der er sket i sognet. Han har i mange år været medlem af udvalget for Familie og Friluft og er stadig aktiv, når den årlige hyttetur skal arrangeres. At Skrave sogn i den grad er på landkortet har Poul Erik Osmundsen sin andel i, lyder det i begrundelsen.

Sognefest 2019 Årets Sognefest blev en uge med stor tilslutning og opbakning til de mange arrangementer. Det hele begyndte mandag eftermiddag med en byvandring i Langetved og sluttede af med en rafleturnering lørdag aften. Det var en uge med både gamle og nye aktiviteter, som mange havde været med til at planlægge. Allerede tilbage i marts måned blev foreninger og udvalg indbudt til et møde, hvor de kunne komme med forslag til, hvad der skulle ske i ugens løb. Herefter gik bestyrelsen i gang med at lave et udkast til programmet, som så var klar til at blive omdelt til alle husstande i Skrave sogn i slutningen af maj måned. Idrætsuge blev til Sognefest Gennem nogle år har vi snakket om at ændre navnet. Idrætsuge betyder for mange, at alt drejer sig om idræt, men det er ikke tilfældet. Ugen handler om så meget mere. Den kan være med til at styrke fællesskabet og samværet til naboer og tilflyttere. En rigtig god mulighed for at få rørt sig og møde folk på en anden måde og derved skabe en fest af gode oplevelser. En Sognefest. De frivillige Ingen Sognefest uden de frivillige. Igen i år har de frivillige gjort et stort stykke arbejde for at få ugen til at lykkes på bedste vis. Uden deres hjælp ville det ikke være muligt at gennemføre Sognefesten. De har taget del i alt fra at sætte telt op, arrangere sognedysterne, stå i tombolaen, vaske op, rydde op mm., og de har også været der, når det hele skal tages ned igen om søndagen.

Nye tiltag For ikke at have mange af de samme aktiviteter år efter år, kommer der gerne en eller flere nye aktiviteter ind i programmet, og andre udgår af programmet. I år kom der ”Hit med sangen”, mega-bordfodbold og curling på programmet. I år var også speciel, da den 15. juni var 800-års dagen for Valdemarsdag. Dette markerede vi ved at bygge drager, som efterfølgende blev sendt til vejrs.

Sognedysterne En anden begivenhed ved Sognefesten er dysterne mellem Langetved og Københoved. Det skaber et godt sammenhold på holdene, og alle går ind til dysterne med alt, hvad de kan. Igen i år blev det Københoved, som løb af med sejren. Måske bliver det anderledes næste år, hvor Sognefesten 2020 igen står klar i uge 24 med gode oplevelser og aktiviteter. På gensyn! Eva Munksgaard 40

Udvidelse ved Vejen Fodboldgolf Ved årsskiftet overtog Vejen Fodboldgolf Kanocenter Syd og skiftede navn til Vejen Fodboldgolf og Kanocenter. Ved årets sæsonstart i foråret 2019 kunne vi med stolthed holde indvielse af vores udvidelse, som nu også indebærer udlejning af kanoer. Vi havde inviteret alle vores sponsorer, familie, venner samt øvrige interesserede til at komme og se de nye tiltag. Dernæst var LAG Vejen/Billund inviteret, da de havde set med velvilje på vores projekt og støttet os med midler fra deres lokale udviklingspulje. De nye tiltag i denne sæson er dermed overdragelse af 44 kanoer fra Kanocenter Syd, opførelse af lade til opbevaring af kanoerne samt to sheltere, hvoraf den ene er handicapvenlig. Dernæst er vi p.t. i gang med opførelse af sovefaciliteter på 1. etage i vores eksisterende klubhus. Her bliver der mulighed for overnatning i forbindelse med vandring på hærvejen. Vi forventer at være færdig med dette til sæsonstart 2020. Sæsonen ved Vejen Fodboldgolf og Kanocenter løber hvert år fra april til og med oktober. Vi har oplevet stor aktivitet både på fodboldgolfbanen, i klubhuset og med kanoudlejningen i år. I den forløbne sæson har ca. 4.500 gæster besøgt fodboldgolfbanen og der er sejlet ca. 1000 kanoer afsted på de forskellige åer, hvori vi har tilladelse til at sejle. Vi har tilladelse til at sejle i Kongeåen, Gels å, Ribe å og Gram å. Vi sørger for både for levering, afhentning samt rengøring af kanoerne. Der er veste og padler til samtlige deltagere. Dermed får alle vores kunder en ren og klargjort ”kano-pakke”. Vi oplever at flere af vores gæster benytter sig af at sejle i kano i flere dage og dermed benytter sig af de overnatningsmuligheder, der er på de shelterpladser, som er etableret flere forskellige steder. Både vores bålhytte med sovepladser samt vores nye shelterområde har været flittigt brugt af gæster, der har valgt at kombinere deres kanotur med en omgang fodboldgolf. Dernæst har vi i år haft besøg af rigtig mange både skoler og efterskoler, som er ankommet på cykel til området. Vi er både utrolig stolte og meget taknemmelige for den lokale opbakning, vi møder til vores sted. Vi har mange lokale sponsorer, som hvert år bidrager økonomisk til, at vores område fremstår som et attraktivt udflugtsmål både for turister og lokale borgere i vores område. Vi glæder os til at se både nye som gamle gæster i den kommende sæson. De bedste hilsner fra Charlotte og Peter Schmidt

Da vi i redaktionen synes, båltalerne ved Skt. Hans er så gode, at de fortjener at blive læst af alle i sognet, har vi valgt at bringe de sidste 2 års båltaler i avisen:

Båltale 2018 Hyldest til…! Først og fremmest en stor tak, fordi jeg fik lov at holde årets båltale i vores lokale Skrave Sogn. Som jeg sagde til Pia, efter jeg var blevet spurgt om at holde årets båltale, så er det først, når man har været udsat for satire i den lokale revy, at man er en rigtig Skraveborger. Så nu står jeg her som ”en rigtig Skraveborger” og skal, som så mange andre danskere, være med til at sende heksen til Bloksbjerg og synge midsommersange - altså dyrke fællesskabet. Hvad er det så egentlig min båltale skal omhandle? Skal det være med udgangspunkt i verdens brændpunkter, hvor præsident Trump gør sit ypperste for at overstråle Kim Jong-Un´s ”popularitet” eller skal det være Storbritanniens kommende udtræden af EU? Eller skal talen være med udgangspunkt i Danmarks nuværende højkonjunktur? Det kunne afføde en masse rygklapperi af den nuværende regerings politik…. ja eller også var det den forrige regerings hårde arbejde, som dannede grundlaget. Meningerne herom er delte – og vi bliver nok aldrig helt enige ☺. Måske er vi i Danmark ikke helt så skidt stillet – vores partier skændes både indenfor og udenfor murerne, men hvis alt kommer til alt, så har de alle de grundlæggende værdier på plads – og tak for det! Et eksempel på tolerance og anerkendelse af vores grundlæggende værdier findes i et nyligt eksempel fra sportens verden: Carsten Thygesen fra Skjern Håndbold – om nogen så har han og Skjern Håndbold haft en torn i siden på KIF Koldings Bo Spellerberg. Men ikke desto mindre, så var Carsten Thygesen fra Skjern Håndbold den første til at hylde hans karriere i dansk håndbold, efter at Bo Spellerberg meddelte, at han drager

udenlands. Det samme billede har vi set de sidste par måneder, hvor politikere fra hver deres partier har lovprist hinanden efter karrierestop. I al beskedenhed, så lever vi i et fantastisk land på trods af forskelligheder og udfordringer – en tidligere politimand og gymnastiktræner fra min ungdomstid sagde en gang ordene til mig: ”Når det lykkes for os mennesker imellem, så handler det om 3 ting; Kærlighed, tryghed og anerkendelse”. Nå, men jeg synes nu, at mit udgangspunkt i talen skal være lokalt. For hvad er det, der driver alle os her ude i Skrave? Vi har netop overstået endnu en idrætsuge. Den lokale dyst mellem Københoved og Langetved blev tæt og ikke uden hån og til tider intens fight og kamp. Der lød beskyldninger om snyd, om at være unfair og ”hvis nu bare I havde stillet med ligeså mange børn som os”. Men på trods at stridighederne på ”slagmarken” så samledes godtfolk på tværs af bygrænser til fællesspisning og hygge efter de indlagte dyster. Tjek ved det! Vi har det sidste år også set en vis babyboom og dermed sænket sognets gennemsnitsalder. Der kører åbenbart mange charmører rundt på de 4-hjulede hestekræfter, som har fundet noget andet frem end stråforkorter blandt sprøjtemidlerne ☺. Tjek ved det! Engagerede var vi også, da vi gik til stemmeurnerne ved kommunevalget 17 med kommunens næsthøjeste stemmeprocent. Jeg vælger her at sige tak til vores 3 lokale opstillere, nemlig Berit Thuesen, Martin Boye og Morten Thorøe. Vi må godt være lidt stolte af, at vi p.t. har 2 repræsentanter i Vejen Byråd! Men det siger også noget om sognets engagement. Vi vil vores område og dette på alle planer. Tjek ved det! Som ”tilflytter” til sognet, kommer der flere Kjøbenhavnere hjem og besøger os og alle har de bemærket vores indfaldsveje, Trekanten ved Bennetgård m.v. Alt sammen lokale kræfter som yder en ekstra indsats. Tjek ved det! Flere har også i årene spurgt mig ”hvorfor bosætter man sig i Københoved”? Tja…. du kan jo starte med at kigge på Skrave Sogns hjemmeside – foreninger for dit og for dat, udvalg for dit og for dat. Der er sgu ikke noget, som ikke er sat i udvalg herude! Mange af os dyrker vores egen lille niche og plejer og værner om dette. Når man lægger det sammen, giver det os et engageret lokalsamfund. Tjek ved det! SÅ….. tilbage til mit udgangspunkt! Skal jeg finde et samlende ord for det, må det være FÆLLESSKAB. Og der vil jeg igen nævne ordene; kærlighed, tryghed og anerkendelse! Dette må være udgangspunktet for det fællesskab, vi har i Skrave Sogn. Tjek ved det! Hav en fortsat god Sankt Hans aften! Tak! Karsten Strandridder

Båltale 2019 Tak for invitationen til at holde båltalen. Det er rart at kunne få lov til at være en del af de traditioner, vi har her i Skrave. Godt at se, I hygger jer med familie, venner og gode naboer. Jeg vil gerne tale lidt over emnet ”det naturlige”. Det kommer sig af, at jeg har spekuleret over, hvorfor vi stadig holder Sankt Hans, og hvorfor vi gør det nu her til midsommer. Det er jo en god blanding af gammel hedensk tradition og fejringen af Johannes døberens fødselsdag. Igennem tiderne har man udviklet på konceptet med div. hekseafbrændinger og ritualer. Men det jeg hæfter mig ved er, at der helt fra hedensk tid vedbliver at afholdes en fest ved midsommer. Jeg tror, at naturlige fænomener som f.eks. solhverv og midsommer taler til et eller andet i os mennesker. Det føles ligesom helt naturligt at fejre den slags. Det får mig til at tænke på begrebet Tid. Nogle enheder er defineret af naturen, f.eks. et døgn eller et år. Mens andre som en uge eller weekend, time og minutter, sommer- og vintertid er noget, vi mennesker har opfundet. Noget er naturligt og noget er matematisk eller opfundet. Jeg tror, at det har en eller anden betydning for, hvordan vi lever vores liv, om det sker på basis af et skema med klokkeslæt, eller om vi lægger mærke til og giver plads til de naturlige rytmer og cyklusser. I vores vestlige verden med vores nok til tider ret hektiske liv tror, jeg vi har fjernet os fra det at lægge mærke til de naturlige rytmer. Det, at vi ikke lytter til og respekterer vores biologi og naturlige rytmer og tidsbegreber, tror jeg, kan være en del af forklaringen på, hvorfor så mange folk stresser. Jeg mener, det er vigtigt vi lærer at lytte og mærke efter, hvad der føles naturligt, fordi det som regel er det rigtige. Naturen er jo stadigvæk meget klogere end, vi tror. Et eksempel er, hvis nogen skal købe et hus, så kan vi bruge vores hjerne langt hen ad vejen til at måle op og sætte i skemaer med rationelle holdninger og logiske argumenter og matematiske beregninger for, hvorfor det skal være det ene eller det andet hus. Men når valget skal træffes, er der som regel et eller andet ekstra, noget uforklarligt, noget som siger vores mave eller hjerte noget, at det hus skulle altså ligge i Københoved f.eks. Vi lytter til vores 6. sans. Og så vidste vi, at vi havde valgt rigtigt. Et andet eksempel kan være inden for dating. I dag gøres den slags jo på computeren. Man sætter en profil op med alle de helt rigtige fordele og argumenter, og man søger ud fra en profil, man forestiller sig, skulle være det helt rigtige, hvorefter man kan tage på x antal dating-møder for kun at finde ud af, at kemien ikke rigtig var der. I valget af partner bruger vi jo noget helt andet end det rationelle og logiske, når vi skal finde ud af, om vi passer sammen. Og kun naturen har svaret. Her er det kun en fordel at kende sig selv, kunne lytte til det, som hjertet fortæller os og være i balance med sig selv. Det naturlige er ikke stilstand, det svinger frem og tilbage, hen over midten, men hele tiden i forsøget på at finde balancen. På samme måde tror jeg, vi bør lære at finde balancen mellem venstre og højre hjernehalvdele, mellem det logiske og rationelle og det intuitive og vores følelser. Hvornår er noget naturligt? Mit svar er, når det føles rigtigt. Mit sidste eksempel er mht. antal. Vi mennesker er flokdyr. Det er i dag videnskabeligt bevist, at ensomhed forårsager flere sygdomme end alkohol, rygning og flere andre ting tilsammen. Vi har frihed til at være alene, hvis vi vil. Men det mest naturlige er at søge et fællesskab. Et sted hvor man føler sig anerkendt, et sted hvor man føler sig forstået, et sted hvor man kan tage del i aktiviteterne, et sted hvor man kender sine naboer. Det naturlige antal eller størrelse, findes på flere niveauer: på familieniveau, i lokalsamfundet og på landsplan og på verdensplan. Vores forestilling om, at en familie på 4 er det rigtige, tror jeg, mange må erkende er ramt ved siden af. Det giver stress, når man selv skal stå for det hele. Det glæder mig, at der i disse år igen eksperimenteres med nye former for sameksistenser eller bofællesskaber, hvor man optimerer hverdagen. Man deler f.eks. børnepasning og madlavning mellem beboerne. Det giver overskud af tid og energi. Og det er en god mulighed for at udvikle sine demokratiske og sociale færdigheder. På lokalsamfunds-niveau vil jeg gerne ønske Skrave tillykke. Her har vi efter min mening det næsten perfekte antal. Hvis vi var færre, ville det være et problem for at gennemføre alle de aktiviteter, vi har, og omvendt hvis vi blev så store som bare i Brørup, så ville vi miste overblikket og ikke kende vores naboer. Jeg vil slutte med håbet om, at der fortsat må findes kræfter blandt os, der vil yde en indsats for at bevare og udvikle det helt naturlige fællesskab, vi har. At det er det hele værd, mærkes måske bedst en sommeraften i godt selskab. Tak for ordet. Henrik Ravn Jakobsen 44

Skiftedag i Forsamlingshuset Vi kom på lidt af en opgave i bestyrelsen, da vi skulle finde een til at føre huset videre efter Marie Louise. Først skal der lyde stor tak til Marie Louise for de mange år, hun har bestyret forsamlingshuset. Hun har formået at lave mad og fester, der er kendt langt uden for sognegrænsen. Igennem årene har hun udviklet huset, og standarden har altid været høj. Det bedste bevis herpå er måske, at det er mange år siden, vi har annonceret for huset. Den ene fest solgte den næste, og ordrebogen var godt fyldt ud. Vi har nu lavet en aftale med Marie Sørensen om at bestyre forsamlingshuset fra 01.12.19. Marie bor i Bække og arbejder i kantine. Hun har mange års erfaring i branchen og har hidtil lavet fester i forskellige forsamlingshuse, der ikke har egen bestyrer, men fungerer som såkaldte nøglehuse. Hun glæder sig til at få fast base i Københoved Forsamlingshus. Vi håber, at I alle vil tage godt imod Marie, så vi også fremover kan have et forsamlingshus med fast bestyrer. Marie kan træffes på tlf. 4048 7068 Jens Anker Boisen

Skrave Hjem og Kultur opløst Skrave Husholdningsforening blev grundlagt i 1937 og senere omdøbt til Skrave Hjem og Kultur. Foreningen har været meget aktiv gennem årene. De sidste år voldte det dog desværre – til trods for et højt medlemstal – problemer at genbesætte bestyrelsesposter. Derudover var deltagerantallet ved langt de fleste arrangementer efterhånden meget lavt. Bestyrelsen forsøgte at lave arrangementer, der også kunne tiltrække nogle af de yngre medlemmer – men desværre uden det store held. Dette resulterede i, at der på generalforsamlingen d. 13.03.19 var forslag om opløsning af foreningen, og på den ekstraordinære generalforsamling d. 09.04.19 blev foreningen endeligt opløst. Foreningens formue blev anvendt til et afslutningsarrangement for alle medlemmer, hvor der var inviteret til spisning på Kings Restaurant i Vejen med efterfølgende underholdning og kaffebord på Bennetgaard. Den resterende formue blev overført til Arrangementsudvalgets konto. Marianne Kley 45

Kanoer i Skrave Husk, at vi i Skrave har vores egne kanoer, som det er muligt at leje, hvis man har lyst til at se den smukke natur langs Kongeåen. To af de gamle og meget slidte kanoer er blevet udskiftet med et par helt nye. Alle fire kanoer er blevet mærket med Skraves logo og kanotraileren har fået helt nye dæk. Det er muligt at leje kanoerne i perioden 15. maj – 1. december. Prisen pr. kano (inkl. redningsveste og pagajer) er kr. 150 pr. dag, og du skal have forbindelse til Skrave for at leje dem. Der er oprettet et ”kanoudvalg” under idrætsforeningen. Kanoerne er hos familien Hauschildt på Københovedvej 7. En kanotur på Kongeåen kan varmt anbefales – det er fantastisk at se egnens smukke natur fra ”åsiden”. Per Hauschildt kan kontaktes for udlejning på tlf. 5329 4123. Martin: Netop dette spørgsmål var mit

Plustur – nu er vi lidt tættere på den kollektive trafik Med Plustur har vi nu mulighed for at bestille transport fra vores bopæl til toget i Vejen eller den nærmeste bus: Plustur er flextrafik, som kan benyttes i de tilfælde, hvor bussen eller toget ikke kører hele vejen. Du bliver kørt mellem adresse og stoppested eller stoppested og adresse. Plustur vil altid koble dig på den nærmeste kollektive trafik. BEMÆRK! Plustur kan kun bestilles via rejseplanen.dk og skal bestilles senest 2 timer før afgang. Transporten er fra fortov til fortov - de kommer altså ikke ind og gør opmærksom på sig selv. Hvis Plustur er mulig for din rejse, vil den blive vist i søgeresultatet, hvor du så har mulighed for at købe billet. Plustur kan kun benyttes, hvis den kører i forbindelse med bus eller tog. Plustur er en samkørselsordning, hvilket betyder, at der kan være flere med i vognen, og at turen ofte er længere end den direkte vej fra A til B. Når du booker en Plustur finder vi det tidspunkt, der ligger nærmest din ankomst eller afgang med almindelig kollektiv trafik. Man skal være opmærksom på, at afhentningstidspunktet for Plusturen kan variere med 15 minutter fra det oplyste tidspunkt. Man vil dog aldrig opleve at blive hentet senere end din eventuelle forbindelse til anden kollektiv trafik tillader det. Du skal altid være klar til det oplyste afhentningstidspunkt. Prisen for en plustur er kr. 24,00.

Husk bogbussen kommer hver torsdag Bogbussen kommer jo til Københoved hver torsdag (undtaget skoleferier), hvor den holder ved Forsamlingshuset fra kl. 18.45 til 19.15. Alle kan låne på Vejen Kommunes Biblioteker og dermed i bogbussen, uanset bopæl. Tilbuddene er gratis. Bibliotekerne og bogbussen er ikke kun bøger, du kan også låne film, spil, musik, noder, lydbøger, tidsskrifter, oplevelsesbokse og sprogstimulerende materialer. Personalet i bogbussen hjælper gerne med at finde det, du har brug for. De bestiller gerne materialer og tager dem med, næste gang bogbussen kommer forbi. Har du spørgsmål eller forespørgsler til bogbussen, kan du kontakte denne på tlf. 2924 3604 46

Tip avisudvalget Skrave Avis er vores helt egen avis. Udgivet af lokale til lokale. Er der derfor nogle emner og temaer, som du synes, vi skal tage op i avisen? Så skriv endelig til os eller henvend dig til en af os, når du møder os. Hilsen Avisudvalget Marianne Kley, Mia Gotthardsen, Inge Rostgaard og Randi Philipp Her lidt fotos fra årets gang i Skrave:

Stierne i Skrave Med denne avis får du et kort over stier i Skrave (midtersiderne). Alle stierne er afmærkede med farvede pile på pæle langs ruten. Der er oversigtskort i ”Trekanten” i Københoved og på opslagstavlen ved Anneksvej i Langetved. Vandrestierne er etableret efter aftale med lodsejerne, hvor stierne går - for eksempel ad markveje, langs hegn eller hen over marker. Det betyder også, at der selvfølgelig skal udvises respekt for naturen, vildtet og de husdyr og hegn, som landmændene lever af. Hunde skal føres i snor og eventuelt affald tages med hjem. På Skraves hjemmeside kan du finde historiske fakta om forskellige steder på ruterne. For eksempel kan du finde oplysninger om begge de gamle skoler i henholdsvis Langetved og Københoved. Sådan ser disse rutelinks ud på www.skrave.dk lidt nede af siden til højre:

God tur!

Avisens skulderklap Årets skulderklap går i år til Eveline van Sonsbeek. Eveline flyttede til Skrave Sogn i 2013. I 2015 blev hun valgt ind i bestyrelsen i Skrave Ungdoms- og Idrætsforening (SUIF). Her bidrager Eveline med mange ting, er ikke bleg for at sige sin mening, påtager sig gerne forskellige opgaver og har mange gode ideer til nye initiativer eller ideer til løsningsforslag, når forskellige problemstillinger opstår. Eveline har i flere år planlagt årets lederfest og været med til at arrangere det årlige bankospil, og derudover lægger hun stor energi i at få Sognefesten til at blive en succes. Eveline har også påtaget sig opgaven med at stå for udlejning af bl.a. borde og stole via SUIF samt instruktion af Nissespillet. Det er dog ikke kun SUIF, som nyder godt af Evelines velvilje til at gøre noget for lokalsamfundet. Eveline giver gladelig en hånd, når der skal styr på en grafisk opgave, et skilt eller andet, hvor hendes faglige ekspertise som skiltemager kommer i spil. F.eks. er det ofte Eveline, som udarbejder forsiden til Skrave Avis. Eveline bidrager, som også mange andre, til den fortsatte udvikling af vores lokalsamfund, til styrkelse af sammenhold og fællesskab. Samtidig repræsenterer Eveline den yngre generation og er dermed med til at sikre et generationsskifte i forhold det frivillige arbejde. Tak for din store indsats!

Indlæg til næste Skrave Avis modtages gerne på: kley@outlook.dk 48