2 minute read

Hyttetur 2021: Ebeltoft, Alhage Lejren

Når man ankommer til lejren, bliver man mødt med smil, hygge og en masse mennesker. Der er altid ekstremt god stemning på hyttetur. Lige fra første dag på turen og til vi tager hjem. Man kan næsten altid høre nogle, der snakker eller griner, og det er med til at skabe den stemning, som hyttetur er indbegrebet af. Det er den stemning, der gør Skraves hyttetur til noget helt specielt. I år var vi i Ebeltoft på Djursland. Hytten var delt i 3, hvor der var 3 gange med soverum, og resten var fælles opholdsrum. Det var som sædvanligt nogle super hyggelige omgivelser, vi befandt os i. Alt fra hytten til naturen omkring os. Udenfor var der en kæmpe græsplæne med masser af plads til blandt andet den årlige kongespils-turnering, som er med til at samle alle aldre. På hyttetur har vi tre vandrepokaler, den ene til kongespil og de to andre til minigolf, både en til børnene og en til de voksne. I år spillede dem, der havde lyst, minigolf i Ebeltoft. Det var smaddersjovt. Udover kampene om de tre vandrepokaler er der også den årlige udflugt, som alle skal med på. I år gik udflugten til landsbyen Friland, hvor vi fik en rundvisning og så mærkelige huse og anderledes måder at bo på. Derefter gik turen videre til Kalø Slotsruin, hvor man selv måtte

Advertisement

Lego og hyggesnak vælge, om man ville gå ad den lange sti for at se ruinen, eller om man ville blive på parkeringspladsen. Os, der blev på parkeringspladsen, spiste is og snakkede i regnvejret, mens dem, der gik turen ad stien, nød den smukke slotsruin. Derefter tog nogle tilbage til hytten, mens andre tog videre rundt og så, hvad Djursland havde at byde på. Nogle af os, der tog tilbage til lejren, sad sammen og løste nogle krydsogtværsopgaver og snakkede, mens andre tog middagslur eller spillede spil, til de sidste kom tilbage til hytten. Næste dag tog nogle til Mols laboratoriet, men vi blev hjemme ved lejren og gik til stranden, der lå et lille stykke fra hytten. Og hvor vi unge med glæde hoppede i vandet, dog 200 meter ude, da der var meget lavvandet. Vi badede hver dag i alt fra solskinsvejr til regnvejr, og en enkelt gang måtte vi løbe op af vandet grundet lyn og tordenvejr. Men hyggeligt, det var det. Når så det var blevet aften og vi havde spist, blev der spillet alle mulige spil og bare råhygget. Vi havde også en aften, hvor nogle af os sad og byggede kæmpe Lego-figurer, som forestillede Harry Potter og Hermione Granger. Det var også smadderhyggeligt.

Kalø Slotsruin

This article is from: