Kirken skal holde sin egenart i samfundet i hævd Det er muligt at kombinere kirkens særlige status i den brede befolkning og dens relevans for den enkelte i en stærk vision for Folkekirken, ifølge menighedsrådsformand i Næsbjerg sogn, Birgitte Iversen. Hun reflekterer over, hvordan vi udnytter den folkelige forventning til kirken og vækker den til live, både i de kulturelle lag, og når den enkelte har et behov for kirken.
Det kan godt tage nogen tid, før man kommer dertil. Måske skal man nærmest komme ud for et eller andet først og virkelig føle, at man er afmægtig. At man har brug for noget stærkere at have sit liv i. Noget, der kan gennemstrømme alt og stå for alt. Noget, der kan bære alt.«
Vi er elsket af Ham, vores gæld er betalt, vores skyld er sonet. Det er det vigtigste at få ind i hovedet. Har man fået det ind i sit hoved og sit hjerte, ja så er kristendommen faktisk ikke så indviklet. Det er i grunden ikke så vigtigt, om præsten giver dig ›en lille flad oblat‹. Det vigtige er, om du husker, at Jesus har gjort sådan, at oblaten står for noget.
Et kig ind i præstens maskinrum sammen med andre giver et fællesskab om gudstjenesten: »Vi har haft prædikenværksted, hvor man en ugedag kunne komme og tale præst og menighed imellem om, hvad søndagens tekster og budskab handlede om og gav af associationer. Det giver en oplevelse af at blive mødt og hørt, når man sammen med andre kan tale højt om tros-
Birgitte tror, at corona-krisen og dens affødte daglige salmesangs-ritual på landsDet giver en oplevelse af at blive Ingen grund til at gøre dækkende tv har rørt ved et mødt og hørt, når man sammen kristendommen indviklet behov for at komme nærmere med andre kan tale højt om kirken end ellers: »KirkelukMed den rette tilgang til fortrosmæssige emner ningerne i foråret 2020 viste kyndelsen vil kirkens budmig, at når noget selvfølgeligt skab kunne nå til alle og enpludseligt bliver taget fra os, hver, mener Birgitte: »Uanset, hvem der sidder er der en menneskelig insisteren på, at man vil på kirkebænken - om man er opvokset med have det tabte tilbage - i det her tilfælde kirken. kirkens trossætninger og ritualer eller har opDet er voldsomt at sige, at kirken skal have fat i levet en mere pludselig vækkelse i sit liv - må os, når vi nærmest ligger ned, men det er præcis fundamentet gennem hele kirkeårets prædikeder, kirken har så meget at give os.« ner først som sidst være, at vi alle er Guds børn.
9
