At se

Hvad vi ser, og hvad vi gerne vil se i fremtiden, er, hvad visioner handler om. Sognepræst Gert Frost Nicolajsen brænder for, at vi skal se vores muligheder og finde vej sammen med alle dem, som vi er kirke sammen med.

kom evighed og lys fra Gud. Det kan være til en begravelse, hvor mørket og meningsløsheden blev udfordret af opstandelsens under helt ind i mit liv. Vores kirke kan noget særligt. Ikke fordi vi i Det var en vielsessamtale. En tidligere konfir- kirken er noget særligt. Men fordi vi har fået mand havde fundet en dejlig noget særligt givet. Vi har mand. Nu sad de og glæde- mødt en Gud, der i kærligde sig til vielsen i kirken og Vores kirke kan noget særligt. hed bøjer sig ned til os genfesten på hotellet. Pludselig Ikke fordi vi i kirken er noget nem Jesus Kristus. Vi har kom ordene: »Gert, jeg kan særligt. Men fordi vi har fået mødt et fællesskab på tværs godt huske, hvad du sagde til noget særligt givet af interesser, evner og kunmin konfirmation for ti år si- nen. Vores kirke er ikke bare den!« Med et glimt i øjet måt- et underholdningstilbud på te jeg erkende, at det kunne jeg faktisk ikke! Og linie med biografer, storcentre og seværdigheså kom der en hel genfortælling. Og min erin- der. Vores kirke har særlige evner og baggrund dring blev hjulpet i gang. for at møde mennesker i livets særlige situatioDer er situationer, hvor vi møder noget stort i ner - både de største glæder og de største sorger kirken. Noget så stort, at det sætter sig blivende - både det mest meningsfyldte og det mest mespor i vores sind. Mit liv blev sat i forbindelse ningsløse kan vi favne mennesker i. Og kirken med Gud. Jeg oplevede at høre til. Ordene gav har evne til at møde mennesker med hjælp til pludselig en mening, der rakte ud over daglig- tolkning og forståelse af deres liv ind i en større dagen og blev til et grundlag i mit liv. sammenhæng med vores Gud og skaber, med vores Herre og frelser. Det kan være en søndag, hvor vi samles omkring døbefonten og en lille ny. Eller en søndag, Visioner hvor præstens ord netop kom til at blive ord fra Gud til mig, til trøst og til tro og til meningsfuld I virksomheder og i politik tales tit om visioner. forståelse af mit liv. Det kan være en konfirmati- For mange af os bliver det let et fremmedord, on eller et bryllup, hvor der midt i glæden også som ikke giver den store mening.

Men vision handler om at se. Hvad ser vi? Hvordan ser vi på os selv? Hvordan ser vi vores virkelighed og vore muligheder? Vision handler om, hvad vi ser i vores drøm for vores fælles liv.

Vision handler om, hvad der er det vigtige, hvad der er det centrale i at være kirke. Vision handler om, hvordan vi ser hinanden. Ser vi op til eller ser vi ned på? Vision handler om, hvordan vores kirke skal se ud om ti år:

• Skal den ligne den kirke, vi kender? Det er ikke nok at gøre ingenting.

Hvad skal vi gøre for at bevare kirken, som vi kender den? • Eller skal kirken forandres, fordi vores tid forandres? Hvad skal vi gøre for på én gang at bevare det særlige i kirken og samtidig forandres derhen, hvor vi gerne vil?

kom der børn eller for os: børnebørn. Der skal noget nyt til for at rumme og favne børnene. Samtidig skal de store rhododendroner og æbletræerne bevares. For der er vi selv rummet. Det kræver visioner og arbejde, hvis vores have skal blomstre og trives og rumme forskellige hjørner og kroge, hvor mange forskellige mennesker kan opleve sig hjemme i haven. Det kan godt overføres på vores kirke. Vi må have øje for ... vision handler om at se. det særlige, som er kirkens Hvad ser vi? Hvordan ser vi på bærende indhold. Det må os selv? Hvordan ser vi vores plejes og italesættes. Vi har virkelighed og vore muligheder? fået et særligt budskab. Vi har fået et særligt fællesskab. Tilgivelse, omsorg og tryghed er nogle af de store ord. At høre til hos Gud. At vide sig tilgivet for alt det utilgivelige. At mærke sig elsket og set med kærlige øjne midt i et broget liv. Skal mennesker om ti år også se det, er der noget, vi må sætte i gang nu. Vi er langt på vej ved at gøre det, som vi allerede er gode til - men må Vores have også have øje for, hvor vores svagheder er, og Hjemme i vores have kender jeg det godt. Tit hvor vores nye veje går. tænker vi, at den er fin og ikke skal ændres en masse, for vi nyder den og er glade for den. Kirke med mennesker Men vores have kræver pasning, hvis den ikke Vi har haft travlt med at være kirke ›for‹ folk. skal gro til. Ind imellem kan jeg godt tænke, at vi har brugt Nogle gange skal haven forandres. Der bliver mange kræfter på at ›lave‹ kirke, som vi tænbrug for en sandkasse og et gyngestativ, for nu ker, at dem, der ikke kommer i kirken, gerne vil.

Vi har i bedste mening forsøgt at sælge kirken som en ›vare‹. Dermed har vi glemt det særlige i kirken, som egentlig er det bærende. Vi har glemt, at kirke ikke er noget, vi tilbyder mennesker. Kirke er noget, vi er sammen. Måske har vi glemt at være folkekirke - at kirken netop bliver kirke der, hvor mennesker samles om det kristne budskab. Kirkens særlige er ikke, at vi tilbyder oplevelser, men at vi drager mennesker ind i et fællesskab og en fælles tro og en fælles fortælling om Gud, der i Jesus kommer til os.

Kirken er mere end store ord

Vores kirke er begavet med mange veluddannede medarbejdere og præster. Vi kan noget med mange ord. Og vi har til fulde taget Luthers sentens om »Ordet alene« som frelsesgrund til os. Vi har tænkt, at alt drejede sig om ord. Men vi har glemt betydningen af relationerne. Vi har glemt, at netop i mødet mellem mennesker og mellem Gud og menneske skabes en relation, en samhørighed, et fællesskab, som har afgørende betydning for vores kirke. Kirke er ikke bare et ordets fællesskab. Kirke er i høj grad også at være set og rummet, at høre til i et fællesskab og en tro og en fortælling om Gud, der tager os til hjerte.

Hvor går vores vej nu?

At se er ikke forbeholdt de få. Det er de fleste af os heldigvis fælles om. Og netop i en fælles proces kan vi hjælpe hinanden til både at se vores egen virkelighed og den vej, vores kirke skal gå de kommende år. Vi er lige nu i gang med en visionsproces - en samtale og en opsamling af input fra alle sammenhænge i vores stift. Alle er velkomne til at bidrage og kigge med på Ribe Stifts hjemmeside (www.ribestift.dk/vision). Om man er ti år eller 90, har man vigtige bidrag til den proces. Det vidner denne bogs række af spændende interviews også om.

Gert Frost Nicolajsen har været sognepræst i Vorgod-Fjelstervang i 29 år og har de sidste otte år siddet med i Ribe stiftsråd. Biskoppen har bedt Gert være med i en ottemands arbejdsgruppe, der skal hjælpe os alle til sammen at præge vores kirke og give den liv i det kommende tiår.

?Hvilke veje

- en publikation fra Ribe Stift i anledningen af årsskiftet 2020-2021.

Ansvarshavende redaktør: Elof Westergaard. Redaktion: Birgitte Nør Jahn, Morten Fester Thaysen og Lene Bruun-Kristensen

Layout: Videbæk Bogtrykkeri A·S

Typografi: Brannboll Fet, MetaPlus, Palatino

Fotos: Gitte Volsmann

Papir: 300 g Matsilk og 170 g MatSilk

Oplag: 1900

Tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S, december 2020

ISBN 978-87-992290-3-1

ISBN 978-87-992290-3-1