MALIK
Peqqikkami umiartorsinnaavoq
Rask til at sejle 4
Nerisassat malugissutsit tamaasa atorlugit
Mad for alle sanser 10
MALIK
Nr. 2, 2025, Ukiut 10.-jussaat
HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland
Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.hotelsoma.com
Aaqqissuisoq akisussaasoq
Generalsekretæri Nicolaj Wibe
Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer
Naqiterneqartut: 1300
Saqqaa: Pujorsiutip inuunitta isumut ingerlarnga aqussinnaavaa.
Contact our Missionary to Seafarers
We would like to meet you!
The Danish Mission to Seafarers talks to seafarers, fishers and others with a maritime connection. Always feel free to contact us! •
Invitation
Kontakt sømandsmissionæren
Vi vil gerne møde dig
Sømandsmissionens medarbejdere taler med søfolk, fiskere og andre, der færdes på havnen. Kontakt os endelig. •
MALIK
Nr. 2, 2025, 10. årgang
Udgives af HOTEL SØMA i Grønland
www.hotelsoma.com
Ansv. redaktør
Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist Hanne Baltzer. Hab@somandsmissionen.dk. Tlf. +45 22 88 44 96.
Oplag: 1300
Forside: Et kompas kan styre den retning, vores liv sejler i.
Missionaries to seafarers / Sømandsmissionærer
Finn Løvlund
Phone +45 2073 3806
fl@somandsmissionen.dk
Harbors/havne: Esbjerg, Aabenraa, Hvide Sande
Jørgen Bech Knudsen
Phone +45 2865 5277
jbk@somandsmissionen.dk
Harbors/havne: Aarhus, Randers, Kolding, Vejle, Horsens, Grenå, Fredericia
Paul Høeg
Phone +45 2296 3950
ph@somandsmissionen.dk
Harbors/havne: Fyn
Per Jerup
Phone +45 6113 5383
pj@somandsmissionen.dk
Harbors/havne: Aalborg, Limfjorden
Niels Rasmussen
Phone +45 5184 1942
nr@somandsmissionen.dk
Habors/havne: Sjælland og øerne (undtagen /except Kalundborg)
Søren Ørstrøm
Phone + 45 3032 8501 soe@somandsmissionen.dk
Harbors/havne Frederikshavn, Skagen, Hirtshals
Hanna Pedersen
Relation worker, Relationsmedarbejder på de danske søfartsskoler
Phone: +45 2897 1460 hp@somandsmissionen.dk
Sømandsmissionen i Kalundborg
The Mission to Seafarers in Kalundborg
Editha og Jens Chr. Seeberg phone: +45 5950 1332
GREENLAND/GRØNLAND
Karsten Hald Jacobsen
Phone: +299 27 60 10
khj@hotelsoma.gl
Harbor/havn: Aasiaat
Henriette Killerich Mikkelsen
Phone: +299 25 22 94
henriette@hotelsoma.gl
Harbor/havn: Sisimiut
Niels Chemnitz
Phone: +299 28 40 83
niels@hotelsoma.gl
Harbor/havn: Nuuk
Rebekka Kofoed
Phone +299 22 39 74
rebekka@hotelsoma.gl
Harbor/havn: Ilulissat
Poorskimi manniit agguaaneqartut
Umiartortunut ajoqersuiartortitatpoorskimi mannippassui tusindillit agguaattarpaat – tassungalu atatillugu sooq poorski nalliussisarneripput, poorskisiortarnersugut. Piumassutsiminnik sulisorpassuit taakku mannippassuit poortortarpaat, tamannalu iluaqutaasaqaaq, taamaasillutimmi umiartortunut ajoqersuiartortitat tunniussinissaminnut aallussisinnaanerulersarput minnerunngitsumillu umiartortunik naapitsinissaminnut periarfissaqarnerulersarlutik. Piffissaqarlutik, uummateqarlutik upperisaqarlutillu. Poorskimimi tusartarparput Jesusi toqusoq, toqusunilli makittoq inuillu tamaasa annannissamik inuunermillu naassaanngitsumik periarfissikkai . Naak suliaqanngikkaluarluta. Taamaallaat Jesusi aannaassisutut upperissagipput.
Kakiornerit kinaassutsimik oqaluttuarput
Påskeæg uddelt
Piffissap ingerlanerani inuit isummatik assigiinngitsutigut nittarsaattarsimavaat, soorlu timertik as-sigiingitsutigut pinnersartarlugu. Assimi inuit talii tassaapput kristumiut, filippiinimeersut umiartortut, taakkulu kakiortissimanerisa takutippaat upperisartik Kristusi. Oqaaseq tatovering, kakiortinneq, inuit nunarsuup kippasissortaani inuusut James Cook-imit pissar-siaraat, taassuma Tahitimi ukiuni 1768-imiit 1771-imut ilisimasassarsiorluni angalanerminiit nalunaarusiamini tassani najugallit allaaserigamigit oqaluttuarpoq inuit taakku timertik pinnersartaraat, tamakkulugooq tattowimik taasaraat Kakiortinnerit ukiuni untritilinni marlussunni imarsiortunut tunngatinneqarajupput, kisianni imarsiortut nunani allani angalanerminni inuiaat allat inooriaasiannik kulturiinillu ilisimasalertarsimapput taamaassillutillu kakiortinnerit aamma ´angerlaasimallugit`, ullutsinni kakiortinnerit inuppassuit inuunerinut ilaaginnalersimasutut isikkoqarpoq, taamaasillutik imminnut oqaluttuarisarpullusooq. Umiartortuinnaat kisimik kakiortittarunnaarput.
Nunatsinni inuit kakiortittarnerat qangorsuarniilli atuuppoq. Inuit qangatuut kakiortittarnerat ullutsinni nuannarineqarluaqqilerpoq alutorsaatigineqartarlunilu. Immaqa kalaaliussuseq kinaassutsitsinnik nutaamik taamaasilluni oqaluttuartup kikkuunitsinnik, qanoq oqaluttuassartaqarnitsinnik takutitsinera, naak maanna ullutsinni inuugaluarluta.
Sømandsmissionen deler tusindvis af påskeæg ud – tilsat en hilsen om, hvorfor vi fejrer påske. Frivillige er med til at pakke de mange æg, hvilket er en stor hjælp, så sømandsmissionærerne kan koncentrere sig om at aflevere dem og ikke mindst møde søfolkene. Med tid, hjerte og tro. Påsken symboliserer troen på, at Jesu død og opstandelse giver alle mennesker mulighed for frelse og evigt liv. Uden at skulle præstere. En påskegave til alle fra Gud.
Tatovering er identitet
Mennesker har gennem tiden vist deres holdninger på mange måder, fx gennem at udsmykke deres krop på forskelllig måde. Armen på billedet tilhører en filippinsk sømand, og tatoveringen synliggør den Jesus, som han tror på.
Ordet tatovering har den vestlige verden fået af James Cook, som i sin beretning om en ekspedition til Tahiti i årene 1768-71 beskrev den lokale befolknings kropsudsmykning, som de kaldte tattow.
Tatoveringer er i en stor del af de to sidste århundreder forbundet med søens folk, men fra at søfolk rejste rundt og opdagede fremmede folkeslag og kulturer og bragte tatoveringer med hjem, er tatoveringer i dag blevet en fast del af manges måde at udtrykke sig på. Det er ikke længere kun søfarende, som får en tatovering.
I Grønland er traditionen med inuit-tatoveringerne meget gammel. Inuit-tatoveringerne er blevet populære igen. Måske fordi en ny grønlandsk identitet er, at man både omfavner det at være et moderne menneske samtidig med, at man synes, det er afgørende at kende sin historie og det, man er rundet af.
Umartornissaminut tulluarnerpoq
Umiartortut peqqissusaat aalajangiisuusarpoq
Kisiartaalluni Danmarkimi umiartortunut nakorsaavoq, ulluinnarnilu umiarsualivimmiit sulisarluni. Hirtshalsip umiarsualivianiit umiartortunut nakorsiartarfiup isikkivissua ajorisassaanngilaq, tassaniit umiartortut nunanit assiggigiinngitsuneersut umiarsuassaminnut ikitinnatik misissortikkiartortarput. Ilai aalisariutiniit toqqaannartumik takkuttarput, allat ikaartaatini umiartortuupput, assartuutineersuullutik imaluunniit toqqaannartumik aqumiunngorniarlutik sungiusartarfimmi Skoleskibet Danmarkimi Frederikshavnimeersuminngaaneertarlutik. Allat umiartortunut nakorsap Eva Folkersenip atorluarnissaannik misilittagaqarluarsimasut aammaarlutik peqqissutsimut tassunga misussortikkiartortarput. Taanna aamma Københavnimi umiartortunut nakorsatut sulisarpoq, qaammammulli marlussoriarluni Vendsysseliliartarnini nuannarilluinnartarpai, taassumami ilaqutai tassannga kingoqqisuugamik.
Navianassutsimut naliliineq
Nunani tamalaani pisarneq malilugu umiartortut aamma aalisartut tamarmik, inatsisit malillugit pisussaaffigaat, ukioq allortarlugu peqqissutsimut allagartaminnik nutaanngortitsinissaq. Inuusuttuugaanni 16-illu 18-illu akornanni ukioqarluni, taava tamanna ukiut tamaasa pisassaaq. Peqqissutsimut allagartaq oqaluttuarpoq inuk imarsiortutut angalnissaminut piukkunnarnersoq imaluunniit piukkunnannginnersoq, taassumalu misissortinnissaa sulisitsisumit akilerneqartarpoq.
”Aallannginnermi taamaaliortarneq navianassutsimut naliliinertut oqaatigisinnaavarput. Ilutigalugu maannakkorpiaq angalanissamut tulluarnersoq tulluannginnersorluunniit taamaasillunga nalilertarpara. Katsorsaaneq ajorpunga, kisianni inuk misissugara nammineerluni nakorsaanut katsorsagassanngorlugu ingerlateqqissinnaavara. Akulikitsumik inuit uterfigeqqittarpaannga qanorlu ingerlasimanerminnik oqaluttuullunga. Nuannaarutigisarpara taamaasillunga ”sanianiit” malinnaatinneqaraangama.”
Peqqissutsimut misissortinneq
Nakorsaq Søfartsstyrelsenip nalunaarusiai najoqqutassallu malillugit sulisarpoq. Misissuinermi suut misissorneqassanersut allaqqavoq, taakkulu tamaasa nakorsap minitaqarani misissortarpai inuup taassuma maannakkorpiaq qanoq-issusia paasiniarlugu. Ukiumut inuit 500 missingi misissortarpai.
”Inuit tatigisariaqarpakka, uangami nammineerlunga inunnut ataasiakkaanut paasissutissat peqqissutsimut tunngasut iserfigisinnaanngilakka. Pisariaqartikkaangakkuli nakorsaatinut allagartaq imaluunniit nakorsamit paasissutissat tassunga tunngasut, soorunami akuersiteqqaarlugit, alakkarsinnaasarpakka. Nakorsiartarfimmi inuk tamaat misissortarpara, misissukkakkalu tamarmik aamma quummik misissugassamik tunniussisussaapput. Nalunngilluinnarpara misissuinikkut umiartortoq suliffianik arsaarsinnaagakku, kisiannili oqarsinnaavunga tamarluinnangajammik umiartornissaminnut tulluartuusut. Suliassattaaq ilagaat nalilissallugu illersorneqarsinnaanersoq. Nappaaterpassuit inooriaatsimut tunngassutillit takusarpakka – aap qaffasippallaarnera, sukkorneq ( diabetes) aamma pualavallaarneq.”
Inooriaatsip kinguneranik nappaatit
Inooriaatsimilli nappaatit peqqutigalugit atorsinnaanngitsutut pinngitsoornani tunuartitsisoqarneq ajorpoq. Nerisat, pujortartarneq aamma timigissartarneq tassaapput oqaatsit nakorsap atukulasai.Sammisanut taakkununnga peqqissuseq assorsuaq pingaaruteqarpoq, misissuigaangamilu ataasiakkaat isummersorluarniartarpai pinaveersaartitsinerup peqqissutsimullu tungasunut iliuuseqarniartaqqullugit. Tamanna umiartornerup nalaani angerlarsimaffinnilu pisinnaavoq. Toqqaanarluni oqalunnissaminut tunuarsimaarneq ajorpoq, tamannalumi nakorsiartunit iluarineqarluartaqaaq, arlallit qujasarput.
”Amerlasuut nappaateqarlutik angalanissartik annilaangassutigisarpaat. Pingaarnerpaajuvorli ajunngitsumik katsorsarneqarneq
soorlu assersuutigalugu aak qullasippallaarsimappat. Ullutsinni arlippassuit ADHD -mik nappaatillit takusalerpakka, umiartortuni inuiaqatigiinnilu amerliartuinnartut taama nappaateqarput. Umiartortut aalisartullu ADHDmik nappaatillit arlillit oqaluttuarisarpaat, taama nappaateqarluni umiartorneq iluarusunnartuusoq, umiartorlunimi ullup ingerlanissaa aalajangersimasumik malittarisassat malillugit ingerlagajuppoq, taamaasillutillu umiarsuarmiinnerminni tamanna kisiat
nakkutigisussaallugu. Amerlasuut ajunngilluinnartumik ingerlapput,” qungujulluni oqaluttuarpoq. Umiartortunut nakorsaaneq nuannarilluinnarpaa inuillu ataasiakkaat sullitami sullilluarnissai salliutittuartarlugu pingaarteqalugulu.
Umiarsuarmiitsilluni napparsimaleriasaaraanni taava Radio Medical attavigisariaqarpoq. Taanna tassaavoq nakorsaqatigiit assigiinngitsunik piginnaannillit immikkoortortaqarfiat. •
Umiarortunut nakorsaq Eva Folkersen Hirtshalsimi tikilluaqqusivoq. Arlallit tamanna atorluartarpaat. Nakorsaatinut nalinginnaasunut nakorsaaneruvoq aamma soorlu Norgemi ambulancertartutut nakorsaasimavoq. Corona-pandemiip atuunnerani Københavnimi Bispebjergip Napparsimaviani salliit ilagalugit sulisimavoq.
Søfartslæge Eva Folkersen tager imod i Hirtshals. Hun er speciallæge i almen medicin og har blandt andet arbejdet som ambulancelæge i Norge. Under corona-pandemien meldte hun sig til frontpersonalet på Bispebjerg Hospital i København. Egnet til at sejle
Hun er den eneste søfartslæge i Danmark, som sidder på havnen og arbejder. Udsigten til skibe og kuttere fejler da heller ikke noget her i søfartslægens konsultation på Hirtshals Havn, hvor søfarende fra forskellige nationer kommer for at blive undersøgt inden påmønstring. Nogle kommer direkte fra fiskekutteren, andre er ansatte på færger, på coastere eller er fra Skoleskibet Danmark i Frederikshavn. Andre igen har en god erfaring med at bruge søfartslæge Eva
Folkersen, hvorfor de kommer på ny til et lovpligtigt sundhedstjek. Hun arbejder også som søfartslæge i København, men elsker et par gange om måneden at vende tilbage til familiens rødder i Vendsyssel.
Risikovurdering
Ifølge international praksis skal alle søfolk og fiskere have fornyet deres sundhedsbevis hvert andet år. Hvis man er ung fra 16 år til 18 år, er det hvert år. Sundhedsbeviset for-
Umiartortut peqqissusaat aalajangiisuusarpoq
-
tæller, om de helbredsmæssigt er egnede til at tage på havet, og det er arbejdsgiver, der betaler for kontrollen.
”Det er en slags risikovurdering inden afsejling. Samtidig er det et øjebliksbillede, når jeg skal vurdere, om vedkommende er egnet eller ikke egnet. Jeg behandler ikke, men kan sende personen videre til behandling hos egen læge. Ofte får jeg tilbagemeldinger fra personen på, hvordan det er gået. Jeg er glad for at være med på sidelinjen.”
Sundhedstjek
Hun arbejder efter Søfartsstyrelsens bekendtgørelse og retningslinjer. Der er en hel tjekliste som en guide til at nå forbi noget af alt det, der er med til at definere helbredet, og som fortæller noget om personens aktuelle tilstand. Ca. 500 når hun at tjekke årligt.
”Jeg må stole på folk, da jeg ikke automatisk har adgang til deres sundhedsoplysninger. Men når jeg finder det nødvendigt,
ser jeg i medicinkortet eller relevante lægeoplysninger med deres samtykke. I konsultationen undersøger jeg fra top til tå, og alle skal aflevere en urinprøve. Jeg ved udmærket, at jeg kan tage jobbet fra en sømand, men langt de fleste er egnede til at sejle. Min opgave er også at vurdere, om det er forsvarligt. Jeg ser mange livsstilssygdomme – forhøjet blodtryk, diabetes og overvægt.”
Livsstilssygdomme
Søfolks sundhed er afgørende
Livsstilsygdomme diskvalificerer ikke nødvendigvis. Kost, rygning, alkohol og motion er dog ord, lægen ofte anvender. Rigtig meget sundhed roterer omkring de emner, og hun er optaget af at inspirere den enkelte til at forebygge og at gøre noget ved egen sundhed. Både ombord og derhjemme. Hun er ikke
bange for at være direkte, og det får hun oftest tak for.
”Mange er bange for ikke at måtte sejle med sygdomme. Det vigtigste er, at man er velbehandlet for fx et for højt blodtryk. Jeg ser rigtig mange med ADHD for tiden, hvor jeg fornemmer en stigning lige som i det almindelige samfund. Sømænd og fiskere med ADHD beskriver ofte, at de trives til søs, fordi der er rammer og regler i et fast dagsprogram, og at de kun skal forholde sig til hverdagen på skibet i den periode. Mange fungerer udmærket,” siger hun med et smil. Hun er rigtig glad for at være søfartslæge og sætter en ære i at være der for den enkelte.
Bliver man akut syg ombord, er det Radio Medical, man kontakter. Det er en lægefaglig specialenhed.•
Umiartortutmaani qasuersaartarput ilorrisimaarlutillu
Kalundborg Seafarers Club Kalundborg Søfartsmuseumip ilagaa assut pisoqarfiusartoq. Tamanna isumaqarpoq katersugaassivimmut alakkaasut umiartortunik naapitseriaanaasartut, taakku unitsiarnerminni, pauseqarnerminni, inini nuannersuniisinnaapput aamma umiartortuusimasut imaaliarsaalersut marineforeningininngaaneersut tassungarsinnaapput immaqalu umiarortunik nunarsuarmi tamaneersunik naapitsillutik.
Maani Metodistit oqaluffitoqaanni, taanna ukiualuit matuma siorna atorunnaarsinneqartumi, assut iluarusunnartumik silaannalimmi aamma nipinik oqalutuuanillu umiartortunut tunngasunik imalinnik kipipitinnqallattaartumi, aammami attaveqaatinik radiukkoorutinik, soorlu Navteximik, taassuma avannaatungaani anorersuarnissaa ilimasaarutigaa. Oqaluffimmissaaq Kalundborgimi ukioq 1996 -imi Umiartortunut ajoqersuiartortitsisarnerup oqaluttuassartaa aallartissimasoq paasisaqarfigineqarsinnaavoq. Tassa inimi tunorlermi kaffisortarfinnguami aallarnersimavoq, taamani Edithakkut Jens Cristian Seebergilu piumassutsiminnik sulilluarlutik umiartortunik pikkusisalersimapput. Kalundborgimiippoq Danmarkimi inuussutissarsiornermi umiarsualiviit annersaata tullia, talittarfik fem kilometerinik takissuseqarpoq.
Aappariit tunniussimalluartut suli sulisarput. Siorgatigut umiartortut namminneq angerlarsimaffimminnut qaaqqusarsimavaat, taamanikkummi Seafares Clubitut ittumik soqanngilaq. Umiartortut 500 missinginik amerlassusillit aappariit angerlarsimaffianni nerisarfimmi nerriviup eqqaani ukiut 25-t ingerlanerini issiasarsimapput. Maanna sumiiffik allamiilerpoq, inorroorsaarnerli piumassuseq pimoorussinerlu suli taannaajuarpoq.
Inussiarnisaartarneq
Edithakkut og Jensilu marluullutik umiarsuarnut containerinik angallassisunut aamma - tank-terminalinut ID-korteqarput. Tamaani umiarsuarnut pulaarajupput taamattaaq umiarsualivinni ”blå aktører”-inik taaneqartartunik suleqateqarluartuullutik. Sianerfigineqa-
rajupput aperineqartarlutillu inuttat Seafares Clubimut pulaarsinnaanersut imaluunniit Editha facebook aqqutigalugu saaffigineqartarpoq. Jensip umiartortut umiarsualivimmut nal. 19 miss.aassarpai, taava niuerniaqatigisarpai kingornalu neriviup takisuup, kisanik allalimmik qalequtallip eqqaani issiarujoort-
arput. Editha kaffiliortarpoq isertunullu sassaallertarluni. Filippinerineersuuvoqne, taamaattumillu oqaatsit tagalog sapernagit, tamannalu umiartortut filippiinerineersut assut iluarusuutigisarpaat. Filippiinerit kulturianni inuit inoroorsaartuupput inussiarnersuullutillu, nunaminiillunili ilikkarpaa kikkut tamarmik tikilluaqqusaassasut aamma inorroorsaarfigineqassasut, pisariaqartitsisullu ikiorneqarlutik. Taamaatumik taamaaliortarpugut,” qungujulluni oqarpoq.
”Ikiueqataarusuppugut. Ullut ilaanni aquttoq filippiinerininngaaneersoq iserpoq oqaluttuarlunilu umiarsuup Navtexia aserorsimanerarlugu. Umiarsuup naalagaata Den hvideruslandimeersoq isumaqarpoq iluarsartinnissaannut akissaqaratik. Aperaara kaffillerusunnersoq, taava misilillugu takorusullugu. Taamaalioqquaanga erniinnarlu Navtexiat ingerlaqqilerpoq, tamannalumi pingaaruteqaqaaq, taassumami anoreruarnissaannik ilimasaarutit aamma umiarsuup
Her slapper søfolk af
Kalundborg Seafarers Club er en aktiv del af Kalundborg Søfartsmuseum. Det betyder, at museumsgæsterne kan møde søfolk, der nyder en pause i de hyggelige lokaler, og ældre søfolk fra marineforeningerne kan komme forbi og måske træffe søfolk fra hele verden.
Her i den gamle Metodistkirke, der blev nedlagt for flere år siden, emmer det af atmosfære og søfartshistorie afbrudt af lyde fra forskelligt maritimt radiokommunikationsudstyr, blandt andet Navtex, der varsler storm mod nord. Kirken rummer også den historiske start for Sømandsmissionen i Kalundborg tilbage i 1996 med en kaffestue i baglokalet, da Editha og Jens Christian Seeberg gik ombord i en stor frivillig indsats for at betjene søfolk. Kalundborg har Dan-
marks andenstørste erhvervshavn med fem kilometer løbende kaj.
Det engagerede ægtepar er stadig i arbejdstøjet. Tidligere inviterede de søfolk hjem privat, fordi der ikke var en Seafares Club. Godt 500 søfolk har siddet omkring deres private spisebord de sidste 25 år. Nu er lokationen skiftet, men engagementet og lysten til at vise gæstfrihed er den samme.
Gæstfri gestus
Både Editha og Jens har ID-kort til både container- og tank-terminalerne. Her går de ofte på skibsbesøg, og de har ligeledes et godt samarbejde med de andre blå aktører på havnen. De bliver tit ringet op og spurgt, om besætninger kan besøge Seafares Club eller Editha bliver kontaktet via facebook.
Jens afhenter typisk søfolkene på havnen omkring kl. 19, og tager dem med på indkøb, inden de slår sig ned omkring langbordet med den blå ankerdekorerede voksdug. Editha har brygget kaffen og sat frem til gæsterne. Hun er fra Filippinerne, så hun kan tagalog, hvilket mange filippinske søfolk har haft glæde af. I filippinsk kultur er de kendt med stor gæstfrihed, og hjemmefra lærte hun, at alle var velkomne, også de der kom uanmeldt: ”Der står også i Biblen, at vi skal være gæstfrie og tage os af dem, der har hjælp behov. Det er det, vi prøver at gøre,” smiler hun.
”Vi vil gerne hjælpe til. En dag havde vi en filippinsk styrmand, som fortalte, at skibets Navtex var i stykker. Den hviderussiske kaptajn mente ikke, der var råd til at få den
ingerlatinneranut pingaarutillit tassuuna paasisarmagit,” Jensi oqaluttuarpoq, taassumami suligallarami piffissap ilarujussua radiukkut telekkullu atortorissaarutitinut nutaaliaalluinnartunut tunngasut suliarisarsimavai.
Nipilersorneq, ilorrisimaarneq aamma qasukkarsimaarneq Imaanut tunngassutilimmi ataatsimoorqatigiittarfimmi inini nuannersuni pisarpoq, aammami umiartortut inimi qinilaarusnik takusinnaavaat tassani umiartortunut erlinnartuusinnaasut assigiinngitsut saqqummersinneqartartut, qalipakkat aamma teknikkikkut atortorissaarutitnut tunngasut soorlu sakkutooqarnerup naalagaaffiup iertortumik paasiniaasartuineersut, Forsvarets Efterretningstjeneste. Aamma tassani umiarsuaasaarfeqarpoq, tassa skibssimulator, taannalu misilinneqarsinnaavoq piumasuni. Taassuma piviusorpalaarneranik ersersitsivoq
tassa pulaartut ilaata misilikkamiuk allaat meriannguliullugu! Ilinniarfik misigissutsit tamaasa atorlugit.
Umiartortut amerlanerit tassungaraangamik nalunaaquttap akunnialuini tuitik qasukkarlugit qasuersaarujoortarput, tassanimi angerlarsimasutit misigitinneqartaramik. Teqeqqumi pinguaatilimmi eqqissisiaarujoorsinnaapput tassani aamma atuaqagarlunilu nipilersuuteqarpoq, taakkulu asuli pinnersaataaginnanngillat, kikkunnilluunniit atorneqarsinnaapput. Metodistit palaserisimasaata Karen Anettep niperlersuutit assigiinngitsut tunniussimavai, soorlu blokfløjtit, banjut aamma guitarit, tamakkulu Seebergikkun nit umiartortunut nipilersorsinnaasu nut neqeroorutigineqartarput. Umiartortup guitari taku gaangamiuk sivitsunngit soq inigisaq tamarmi eri narsornermik nipilersornermillu
ulikkaararaaq. Amusarissallu iluaniipput umiartortunut tammajuitsussat akeqanngitsut, tamakku umiartortunut neqeroorutaapput soorluttaaq aamma bibeleqarlunilu atuagassiaq WAVES tiguneqarsinnaasoq. Init aaqqissuunnerannut atortorissaarutinullu aningaasat klubbip aamma katersugaassiviup soorlu makkunannga pisarsimavai, tassalu ITF Londonimiittumit, Y’s Men aamma Danmarkimi Sømandsmissionimiit. •
repareret. Jeg spurgte, om jeg måtte forsøge mod, at han serverede en kop kaffe. Det måtte jeg, og snart fungerede deres Navtex igen, hvilket er ret essentielt, når den netop får varsler om både storm og vigtig navigation,” fortæller Jens, der det meste af sit arbejdsliv har beskæftiget sig med avanceret radio- og telekommunikation.
Musik, hygge og afslapning
Det maritime fællesskab i de hyggelige lokaler kan noget, og når søfolkene kigger sig omkring, ser de skiftende udstillinger med søfartsklenodier, malerier og forskelligt teknisk udstyr fra fx Forsvarets Efterretningstjeneste. De kan også gå ind og prøve en skibssimulator, hvis det er det, de vil. At skibssimulatoren giver et realistisk billede af
virkeligheden, stod klart, da en af gæsterne blev søsyg i si mulatoren! Et lærings miljø for alle sanser.
De fleste søfolk sænker bare skuldrene og slapper af i nogle timer, fordi de føler sig hjem me i de maritime rammer. Det kan de også fint gøre i hyggehjørnet med spil, bøger og musikinstrumenter, der ikke ligger til pynt, men meget gerne må benyttes. Den tidligere metodistpræst Karen Anette har givet blokfløjter, banjoer og guitarer, som Seebergs kan tilbyde musikalske søfolk. Når en sømand ser en guitar, går der ikke lang tid, før sang og musik fylder miljøet. I skufferne i kommoden ligger også gratis søfarts-
souvenirs, som søfolkene må tage med, ligesom der er bibler og magasinet WAVES.
Midlerne til indretning og udstyr har klub og museum blandt andet fået fra ITF i London, Y’s Men og Sømandsmissionen. •
Editha og Jens Christian Seeberg.
SUSUNNI MALUGIUK
- Nererusunneq annertusisarpoq nerisassat tikki naamagaangatsigit
Nerrivimmiipput akuutissarpassuit, seernartut, naatitat qalipaatigissaartut, inerititat puuminiittut naatitallu ineritat allat. Tamakku SEA HEALTH & WELFARE-p skibsassistentinut aamma pilittanut aaqqissuusaannik nerisassiornermut pikkorissarnermi atortussanut ilaapput..
Simon Milwertz Philipsen iganermik seernartuliornermillu nuannarisaliuvoq. Taassuma iganermik suli ilisimasaqarpallaanngitsut isummersussavai pissanganartumillu igasinnaanermut ujarlersinnaalissavai. Silarsuaq allaalluinnartoq mamassutsinillu assigiinngeqisunik ulikkaartoq ammarusuppaa, taamaasilluni umiarsuarmi igaffimmut tamakku aamma apuutsinniarlugit. Naatit umiarsuarmi nunamisuulli ilippanartuupput, taakkumi si-
visuumik allanngoratik atasinnaasarput assigiinngitsorpassuarnillu mamaqarlutik, taakkumi aamma qeritinneqarsinnaapput. Igasoq umiarsuarmiittarpoq 24/7 , tassa ulloq unnuarlu, , soorlumi umiartortut allat aamma taamaattartut. Tamanna igaffimmi atorluarneqarsinnaavoq, soorlu seernarsaaneq eqqarsaatigalugu, taamaasillutik iffiukkat atortussatik nammineerlutik sanasinnaasarpaat, simersialiorlutik ineritatallu puuminniittut kinissinnaallugit il.il. Nerisassat kikærtillit, kaniilillit hvidløginillu akullit tipigittaqaat, nerisassallu tamakkuninnga akullit nuannivissumik misigititsisinnaapput. Nerisassat tikkat umiarsuarmut siaruaakkaangat nererusunneq annertusisinnaavoq, Simon taama isumaqarpoq. Neriupporlu nerisas-
Simon suli pikkorissaatinnani umiarsuarniut arlalinnut ikisimavoq paaserusullugu, umiartortut sulinerminni qanoq sinaakkutaqarnersut aamma taakkunani ulluinnaat qanoq ittuuneri paasisaqarfinenererusullugit aammalu qanoq akulikitsigisumik atortussanik pisarnersut paasisqarfiginiarlugit.
siornermut tunngasunik avitseqatigiinnermi nerisassat pillugit oqaloqatigiittarneq oqaatsillu nerisassanut tunngasut annertusisinneqarsinnaasut. Taamaasilutik pikkorissartutaamma nutaanik ilisimasaqalersarput nutaanillu isummersimallutik suliffimminnut umiarsuarmi igaffimmut utersinnaalersarput pissanganartunillu misigineqarsinnaasunik igasinnaalersimallutik. Nerigaangattami misigissutsivut aamma atortarpavut. Naama-
savut, misigissutsivut, nipit, isikkut aamma mamassutsit, tamakku tamarmik nerisassanik mamarinninnitsinnut nipilersoqataasarput.
Ataatsimoorussat
Qanorluunniit kultureqaraluaruit umiarsuarmi kikkut tamarmik nerineq katersuuffigisarpaat. Simon-ip inuit nereqatigiittarnerat soqutigisarivaa, inuimmi taamaasillutik naapikkaangamik ataatsimuulersarmata. Taassuma
nerinermi ataatsimooqatigiittarneq ukkataraa, taamaaliornermimi allanit takuneqarsinnaallutalu tusaaneqarsinnaalersaratta: ”nereqatigiinnerup inuk tamaat nerukkartarpaa, nereqatigiinnermi inuit akornganni pisoqartarpoq. Nunarsuarmi tamarmi nereqatigiinnerni imeqatigiinnernilu taama pisoqartarpoq. Inuuserput tamaat atorlugu nerisarpugut. Tassanissaaq pineqarpoq tamatta ataatsimoorussamut ilaagatta, tassalu
Pikkorissartut mamassutsinik aamma mamassustsit qanoq uummarissarneqarsinnaanerinut nutaanik ilisimasaqalerput.
Kursisterne fik ny viden om smag og sansestimuli.
SANS SMAGEN
- Appetitten vokser, når det dufter af mad
På bordet står bunker af krydderier, eddiker, farverige grøntsager, bælgfrugter og frugt. Meget af det indgår i de retter, skibassistenter og hovmestre afprøver på et madkursus arrangeret af SEA HEALTH & WELFARE.
Simon Milwertz Philipsen er en passioneret kok og eddikebrygger. Det er ham, der skal inspirere og udfordre de mere eller mindre erfarne kokke. Han vil gerne åbne verden op for, at flere forskellige smage og råvarer finder vej til kabyssen. Netop grøntsager har et potentiale på skibene lige-
som på land, hvor de kan holde sig længe og har en mangfoldighed af smage, fordi de kan holde sig på frost.
Kokken er ombord 24/7 som de andre søfarende. Det kan udnyttes i kabyssen til fx at holde liv i en surdej, så de kan bage eget brød, sylte og sætte bælgfrugter i blød mm. En ret med kikærter, kanel og hvidløg dufter skønt og kan være med til at give en madoplevelse. Appetit vokser, når duftene breder sig ombord, mener Simon. Han håber, at de gennem det at dele madhånd-
værk kan udvide snakken om maden og madsprog. Og at kursisterne får ny viden og inspiration til at gå tilbage på jobbet og lave sanselig mad. Sanserne bruger vi også, når vi spiser. Lugt, følelse, lyd, udseende og smag betyder noget for, om vi kan lide maden.
Fælles
Ombord er maden et samlingspunkt på tværs af kulturer. Simon er meget optaget af, at når man spiser sammen, møder man hin-
nunarsuup pissarititaanik paarsilluassalluta. Taamaattumik naatitat nerisassiornermi pilersaarutini annertunerusumik atorneqartarnissaat inassutigaara. Ineritatat puuminniittut annertuumik CO2 -mik nunamut ”qilersuisarput”. Amerlasuunut ineritanik puuminniittunik nerisassiornermi atuinissaq nutaajuvoq tamakkulu assigiinngitsorpassuarnik periarfissiipput. Naatitat 30 tonsit naligaat neqi 1 ton, tassa m2 aallaavigalugit naatsorsuinermi, tassani nerisassat naatinneqartarneri eqqarsaatigineqarpoq. Uumassusillit assigiiaassusaat, klima aamma inuit isigisatta qitianiissasut eqqarsaatigisariaqarpavut.”
Sapiissuseq
Simon suli pikkorissaatinnani umiarsuarniut arlalinnut ikisimavoq paaserusullugu, umiartortut sulinerminni qanoq sinaakkutaqarnersut aamma taakkunani ulluinnaat qanoq ittuuneri paasisaqarfinenererusullugit aammalu qanoq akulikitsigisumik atortussanik pisarnersut paasisqarfiginiarlugit. Takusaasa assigiinngitsunik eqqarsalersippaa, aamma qanoq iliorlutik nerisassanik maangaannartitsisarneq annikinnerulersinneqarsinnaanersoq, tamakkumi aaqqissuunneqarsinnaapput naak taassuma nalunngikkaluarlugu suleriaatsit assigiinngitsuusut. Piumasaqaatinuttaaq tunngasut
taamaapput. Iffiat pisoqalisimasut nutarsarsarneqarsinnaapput nutaamillu mamaqalersinneqarsinnaallutik. Immaqa simersialerinissamut / asiunaveersaanissamullu inissaqarluarpoq, taakkulu tulliullutik igaffimmi sulisussanut piareeqareersinnaallutik, taamaasillutillu igaffimmi sulinissaminnut aallartilluarlutik.
”Iganissamut aamma sapiissuseq pigisariaqarpoq, tassa susunnit, mamassutsit, tunngaviusut tamaasa eqqarsaatigalugit – tarajornitsut, tungusunnitsut, qasilitsut, seernartut aamma umani. Piareersarsimasatit suliarisimasatillu allat nalilersussavaat, naak assassullaqqissuugaluarluta. Akerliliiju-
anden i et fællesskab. Han vil gerne opfordre til, at der bliver fokus på fællesskabet via måltidet, for at man der kan føle sig set og hørt: ”Det vil være næring til hele mennesket, for der sker noget, når vi spiser sammen. Det er universelt at spise og drikke. Og man spiser med hele sit væsen. Det handler også om, at vi er en del af et stort fællesskab, der skal passe på jordens ressourcer. Derfor opfordrer jeg også til at gøre grøntsager til en større del af menuplanen.
Bælgfrugter binder meget CO2 i jorden. Det er nyt for mange at bruge bælgfrugter, og der er så mange muligheder. Man kan i øvrigt spise 30 tons grøntsager mod 1 ton kød, hvis man regner i antal m2, man skal bruge til at dyrke maden. Vi bør have fokus på både biodiversitet, klima og mennesker.”
Mod
Inden kurset har underviseren Simon været ombord på et par skibe for at forstå, hvilke rammer søfolkene arbejder under, og hvor-
matuujunngilanga kisianni neqi sassaalliutigisarput mamartussaavoq . Naatitaqaqaaq aamma ineritatat puuminniittut , tamakku tamarmik nerinitsinni misigisavut paasisimasavullu suli annertusarsinnaavaat,” Simon erseqqissaavoq.
Ikiueqqaarneq
Peqataasut angerlaleramik tamarmik ikiueqqaarnermut karsinnguamik pinnapput, taanna susunninik assigiinngitsunik imaqarpoq, taakkulu nammineerlutik ilaartorsinnaavaat. ”Neriuutigaara siunissaq isigalugu taama pikkorissartinneqartarnerit isumanna-
atsuunissamut pikkorissartinneqartarnertut assigisaassutullu naligiisinneqartalissasut, naleqq. WHO-p peqqinnissamut nassuiaataa: Peqqinneq tassaavoq qanoq-issuseq napparsimannginnerinnarmut imaluun niit sanngiitsunngorsimanermullu tunngasoq, kisiannili timikkut, tar nikkut inooqatigiinnikkullu tamatigut peqqissuuneq,” Simon Milwertz Philipsen ilanngussivoq. •
dan dagligdagen er, og hvor ofte, der kommer forsyninger. Det har givet ham en række ideer, der også kan minimere madspild, hvis det bliver organiseret, selvom han er bevidst om, at arbejdsrytmen er forskellig. Det samme er vilkårene. Man kan give gammelt brød nyt liv med en pift ny smag. Måske er der plads til at sylte/ konservere en masse, som man kan aflevere til de næste i kabyssen, så de har noget at begynde turnussen med.
”Det kræver mod at lave mad og smage den til med alle de gode grundsmage – salt,
sødt, bittert, surt, og umani. Andre skal bedømme det produkt, man har tilberedt, selvom vi er dygtige håndværkere. Jeg er ikke krakilsk, vi må godt servere kød, men det skal smage godt. Der er mange grøntsager og bælgfrugter, der kan udvide hele vores smagsoplevelse,” understreger Simon.
Førstehjælp
Med sig hjem fik deltagerne en førstehjælpskasse med smag, som de så hver især kan bygge videre på.
Inden kurset har underviseren Simon været ombord på skibe for at forstå, hvilke rammer søfolkene arbejder under, og hvordan dagligdagen er og hvor ofte, der kommer forsyninger.
”Mit håb er, at de her kurser på sigt sidestilles med sikkerhedskurser og lign. jf. WHO-sundheds definition: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svagelighed,” tilføjer Simon Milwertz Philipsen. •
Suna atuarnerlugu mianersuutiguuk
Ikinngutigilluakkama ilaat Asiami sumiiffiit ilaani sulilluni angalaarpoq. Suut tamarmik ingerlalluarput. Ataatsimeeqatissat isumaqatigiissutit malillugit takkuttarput, ataasiakkaarlutik suut tamarmik naammassiartuaarput. Taava ajortumik pisoqarpoq. Angerlamut aqqutaani timmisartorluni malugilerpaa naammini soorluuna ajortoqartoq? Amsterdammip mittarfissuani, tassani timmisartumut allamut ikisussaagaluarluni, ingerlaqqinngitsoorpoq. Ullup affaa anartarfimmiippoq ullullu sinnera timmisartut mittarfianni napparsimaleriasaartunut inigitinneqartartumiilluni. Tamatumunnga pissutaavoq aallartinnani unnuk kingulleq aalisagamininnguamik nutaanngilisimasumik nerisimagami.
Annikitsunnguugaluit ilaanneeriarlutik annertoorujussuarmik sunniuteqartaramik. Nerisatsinuinnaq tamanna attuummassuteqanngilaq, sunulli tamanut. Umiartoqatinnit qungujuffigineqarneq ikiorneqarnerluunniit ilinnut ulloq taanna sunniuteqartorujussuu-
sinnaavoq, taamaaliornerit ullut annaassinnaavaat. Ikinngummit/ aapparisamit, meeqqannit SMS-imik nassinneqarneq, immaqa ima allassimasumik: ’maqaasivakkit’, angalanissi assigiiaaginnartutut misigileruttorfiani ullormik nuannersunngortitsisumik.
Imarpik allannguilluinnartoq
Biibeli annikitsunnguakkuutaarlugu ussassaarissutigerusuppara. Atuagarsuuvoq oqimaattoq unteritilippassuarnillu quppernilik, sunniilluarnerpaajusarporli annikitsunnguakkaarlugu qupperaaffigisaraanni.
Biibeli – tassa Guutip oqaaasii – immikkut ittumik periarfissiisinnaavoq. Oqaasialunnguit tassanngaaneersut illit ullunnut piviussutsimik nutaamik ulloq taanna, inuuninnut imaluunniit pissutsinut allanngortinneq ajornarsorisanut tunniussaqarsinnaapput. Oqaasialunnguit atuakkamik tassanngaaneersut illit ilunni imarpimmillusooq inuuninni nutaamik aallartitsisinnaapput.
Pas på, hvad du læser
Jeg har en god ven, der var på arbejdsrejse et sted i Asien. Alt gik godt. Alle mødte frem som aftalt, og det ene flueben blev sat efter det andet. Men så gik det galt. I flyet på vej hjem begyndte hans mave at rumle. I Amsterdam Lufthavn, hvor han skulle skifte fly, kom han ikke med videre. Han brugte den halve dag på toilettet og resten af dagen i lufthavnens stue for akut syge. Årsagen var, at han den sidste aften på sin rejse havde spist en lille bitte smule fra en fisk, der ikke var frisk.
Der skal så lidt til, før effekten er stor. Det gælder ikke bare det, vi putter i vores mave,
men i det hele taget. Et smil eller en hjælpende hånd fra en af de andre i besætningen kan redde din dag. En sms fra en ven/ ægtefælle/barn, der bare ville sige: ’savner dig’, kan få dig til at glemme den ensformige sejlads.
Et ocean af forandring
Jeg vil gerne gøre reklame for Bibelen i små bidder. Det er en tung bog på mange hundrede sider, men den virker bedst, hvis man kun tager en lille bitte smule fra den ved hvert besøg. Bibelen – som er Guds ord – kan noget
Qallunaat ajoqersuiartortitat akornanni inummik ilisarisimasaqarpugut umiartortumik, taassuma oqaaseqatigiinnguit Biibelimeersut atuarnerini nammineerluni Jesusimik naapitsisimasumik. Qanoq ililluni tamanna pisinnaagami? Tamatumunnga peqqutaavoq Guutip oqaasii, tassa Biibelimi oqaatsit allassimasut, uummaarissuummata. Guutip oqaasii pinngortitsisuupput. Amerlasuutigut tamanna maluginngitsoortarparput. Karritut nunamut ikkussatut pisarput.Isigineqaratik toqqorlutillusooq naasarput alliartortarlutillu. Naggataagut paarnanik pitsassuarnik naasoqartarlutik – Jiisusip assiliaq tamanna nammineerluni aamma atorpaa.
helt særligt. Ganske få ord fra den kan skabe et helt nyt perspektiv på din dag, dit liv eller en fastlåst situation. Få ord fra den bog kan skabe et ocean af nyt liv i dit indre.
I Sømandsmissionen kender vi en sømand, som fik et personligt møde med Jesus ved at læse en enkelt lille sætning fra Bibelen. Hvordan kunne det ske? Årsagen er, at Guds ord, teksterne i Bibelen, er
Atuaqataanissamut isumassarsiat
Biibelimi assilissat atorneqartut amerlaqaat, taakkulu oqaatsit Guutimeersut piginnaassutsinik allaaserinnittut aamma ilagaat. Tassani allassimasut ilagaat Guutip oqaasii soorlu imaattut ànnannerup niaqorortinnaveeqqutaa aamma Anersaap panaa’. Allami tamanna panamik marloqiusamik kiinnalik. Jiisusip nammineerluni annertuunik pisoqassagaangat oqaasialuit kisiisa atortarpai. ’Nikuigit’ angut pisussinnaanngitsoq taama oqarfigaa. ’Isigisaqalerit’ tappingersimasumut taama oqarpoq. Uanga nammineerlunga misigisaqaqqammerpunga, Biibelimi atuarlunga oqaaseqatigiit ilunnilusooq sumik pinerpoq pinngortit-
Biibelimi assilissat atorneqartut amerlaqaat, taakkulu oqaatsit
Guutimeersut piginnaassutsinik allaaserinnittut aamma ilagaat.
simmata. Uku oqaaseqatigiit atuarpakka : ’Guutimut ajornartoqanngilaq’. Assaa atuarlugu nuannaajallakkama, misigisimagami sapikkannik misigisaqarlunga, aqqusaagaqarlunga.
Inassavakkit biibeli tigussagit imaluunniit oqarasuaatinniittoq ujarsinnaavat. Taava atuassaatit oqaaseqatigiinnik immikkut ittumik ilinnullusooq oqaaseqartunik naammattuuinissavit tungaanut. Tamanna piaartumik pisinnaavoq. Taava tassunga unissaatit. Oqaaseqatigiit kopiikkit imaluunniit allallugit. Atuaqqiguk . Aammalu uteqqillugu. Ullut 3-4 uteqattaartumik atuartaruk. Oqaaseqatigiit taakku tassaasinnaapput Guutip ilinnut oqaasererusutai, taakkulu illit pisariaqartitarigitit.
Anartarfimmi
Anartarfimmi allartikkama aamma tassani naammassiniarpunga. Ikinngutiga oqaluttu-
at beskrive de egenskaber, ord fra Gud har. Et sted står der, at Guds ord er som ’frelsens hjelm og Åndens sværd’. Et andet sted kaldes det et tveægget sværd. Jesus selv bruger få ord, når store ting skal ske. ’Rejs dig’, siger han til en lam. ’Bliv seende’, siger han til en blind.
Personligt har jeg lige haft en oplevelse, hvor en sætning i Bibelen skabte noget stort i mig. Helt tilfældigt læste jeg: ’For Gud er alting muligt’. Åh hvor blev jeg glad, for jeg stod med noget, som jeg selv oplevede umuligt.
træk. Den sætning kan være det Guds ord til dig, som skaber lige det, du har brug for.
Bid på toilettet
arpoq aqqusinermi kristumiut tupaallatsitsillutik pequertut. Nipilersornerat nuanneqaaq aamma kaffisoriaqqusipput tassanilugooq oqaloqatigeerujoortoqarsinnaavoq. Tamannali piffissaqarfigisimanngilaa. Pappialaminermik tunineqarpoq, taannalu qarlimmini kaassarfimminut manguppaa ingerlaqqillunilu. Ullut arlallit qaangiuttut anartarfimmi issiavoq pappiararlu kaassarfimminit nuisalaartoq takoriasaarlugu. Takuaa atuarlugulu, taavalu umiartortumut pisumut assingusumik pisoqarpoq. Oqaatsip Guutimeersup inuuneranik allannguuttaasumik pingaarutilimmik pisoqartippaa. Tunuarsimaarnak biibeli qaqiguk. Annikitsumik tassannga atuarit, taava takussavat susoqassanersoq. Guutip asanninnini oqaatsimigut takutittarmagu pingaarutilimmik ilinnut tunngasumik pisoqarnissaa qularnanngilaq. • sprællevende. Guds ord er skabende. Ofte på en måde, hvor man ikke opdager det. De opfører sig tit som korn, der bliver lagt i jorden. De spirer, gror og vokser i det skjulte. Og så kan de til sidst bære skøn frugt – for nu at bruge et billede, Jesus selv bruger.
Ideer til at læse med
Der bruges mange illustrationer i Bibelen til
Jeg vil gerne opfordre dig til at tage din bibel eller finde den på din telefon. Du læser, indtil der er en sætning, der siger dig noget særligt. Det kommer hurtigt til at ske. Bliv så der. Kopier eller skriv sætningen ned. Læs den igen. Og igen. Læs den 3-4 dage i
Jeg begyndte med et toilet og vil også slutte der. En ven fortæller, at der ude på gaden var en kristen happening i gang. God musik og invitation til en snak med kaffe. Det havde han ikke tid til. Han fik en seddel stukket i hånden, stak den i baglommen og gik videre. Flere dage senere sidder han på toilet og ser sedlen stikke op af baglommen. Han tager den, læser den, og så sker det samme for ham som for sømanden. Et ord fra Gud ændrede noget vigtigt i hans liv.
Tøv ikke med at finde en bibel frem. Tag en lille ’bid’ af den, og se, hvad der sker. Noget godt og vigtigt venter på dig, for Gud viser os sin kærlighed igennem sine ord. •
Tallimanngormat sungiusaatigalugu kajumissutsiminnik sulisut Magnus Hammer aamma Louise Nørbye umiartortunik Orasilameersunik aamma Maleraq Arcticameersunik umiartortunik ilaqarlutik pisuttuarput. Nuummi taseq Cirkussøen kaajallappaat, aqqutaani unillutik kaffisuupput nuannersumillu oqaloqatigeerujoorlutik. Pisoqatigiinneq nuannivissoq.
En fredag formiddag tog volontørerne Magnus Hammer og Louise Nørbye på en gåtur sammen med besætningsmedlemmer fra skibene Orasila og Maleraq Arctica. Turen gik rundt om Cirkussøen i Nuuk, hvor de undervejs gjorde et stop for at nyde en kop kaffe og en god snak. Dejlig tur med hyggeligt samvær.
Umiartortunut ajoqersuiartortitaq nutaaq Ilulissaniittoq tassaavoq Rebekka Kofoed, taassuma umiartortunut ajoqersuiartortitaq Karsten Hald Jacobsen Aasianneersoq suleqatigaa. Ullut pissanganartut nuannersunik misigititsisut, Ullut qiimmatsannartut nuannersunik misigititsisut
Den nye sømandsmissionær i Ilulissat, Rebekka Kofoed, var på arbejde sammen med sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen fra Aasiaat. Det var dejligt at møde fiskerne på havnen. Rebekka glæder sig til at lære mange at kende!
Indenlandsk Sømandsmission, Havnegade 41A, 7100 Vejle, Denmark