Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.
Vi har tid til en snak om:
• hverdagen ombord
• personlige glæder, sorger og udfordringer
• andre spørgsmål og behov
Mød
• Sømandsmissionær
Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat. Telefon + 299 27 60 10
• Sømandsmissionær
Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Sømandsmissionær
Niels Chemnitz, Nuuk.
Telefon +299 28 40 83
Sømandsmissionen skaber relationer, services og tryghed i den maritime verden og samfundet gennem diakoni, personlige møder og høj faglighed.
Tema i dette MALIK er stolthed. Ordet refererer til en følelse af tilfredshed og glæde.
1. Stolthed over professionen: Søfolk er stolte af deres fag og kunnen, mod og udholdenhed.
2. Stolthed over fællesskabet: Søfolk vil gerne have kammeratskab ombord. De kan være stolte over at høre til i en særlig kultur og tradition.
3. Personlig stolthed: Når man føler, at man har gjort noget godt og er blevet mentalt stærkere, fx har klaret en opgave, overvundet en udfordring eller handlet i overensstemmelse med sine værdier.
4. Stolthed over andre: Når man ser nogen, man holder af, lykkes med noget vigtigt for dem.
5. Kulturel eller kollektiv stolthed: Når man føler sig stolt over at tilhøre en bestemt gruppe, fag, nation, kultur eller bevægelse.
Sømandsmissionær Henriette Mikkelsen i Sisimiut fortæller: ”Vi var ombord på fire skibe, hvor snakken gik så godt, at tiden fløj afsted, blandt andet på Grønlands Naturinstituts skib Sanna, hvor besætningen fik kage og en tak for deres arbejde.”
Søfolk over hele verden fejres på Søfarendes dag, hvor især arbejdsmiljø og mangfoldighed er i fokus i år. Det sker for at takke søfolk for deres store arbejde, hvilket symbolsk bliver gjort med kager eller chokolade. Sømandsmissionærerne i Grønland var da også ombord på skibe i både Sisimiut, Aasiaat og Nuuk. Sømandsmissionær Niels Chemnitz, Nuuk: ”På skibet Malik talte jeg med tre unge søfolk. En kvinde og to mænd. De synes, forskellighed er en styrke. På et af de store krydstogtskibe, der anløb Sikuki Havn, Nuuk, var der omkring 900 besætningsmedlemmer fra 65 forskellige nationer. Det er mangfoldighed! Mange kulturer betyder også behov for stor tolerance og respekt for forskellighed.”
”Sømandshjemmet vinder PiSiu-prisen 2025 for deres langvarige frivillige indsats og engagement for socialt udsatte i Grønland. Sømandshjemmet bidrager til den kriminalpræventive indsats ved at møde socialt udsatte herunder indsatte i anstalterne med åbne sind, fortrolighed og stiller sig derudover til rådighed for dem, der måtte have brug en hjælpende hånd eller nogen at snakke med,” skriver PiSiu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd) i en pressemeddelelse.
Med prisen ønsker PiSiu i samarbejde med Kalaallit Nunaanni Brugseni at hylde de mange ildsjæle, projekter og initiativer, der hver dag spiller en stor rolle i arbejdet med at forebygge kriminaliteten i Grønland. Med prisen følger 20.000 kroner.
Formanden for PiSiu, Julie Lynge, siger: ”Med PiSiu-prisen ønsker vi at anerkende sømandshjemmets langvarige indsats for socialt udsatte i Grønland og hylde deres frivillige engagement, der danner bro mellem mennesker, da vi tror på, at det er i fælles-
skab, at vi skaber de bedste forudsætninger for rehabilitering og et liv uden kriminalitet. På vegne af PiSiu vil jeg ønske sømandshjemmet tillykke med PiSiu-prisen 2025.”
”Sømandshjemmet har over en lang årrække ydet en ekstraordinær frivillig indsats i Grønland, bl.a. ved at synge, spille, have én til én samtaler om livet med de indsatte i de grønlandske anstalter, skabe bro til lokale foreninger herunder skakklubben i Nuuk, tilbyde morgenmad og aftensmåltider til hjemløse, og ikke mindst stille et fysisk fri-
sted til rådighed, hvor alle er velkomne, anerkendte og accepteret. Sømandshjemmet tilbyder et pusterum til dem, hvor hverdagen kan være barsk, og skaber samtidig en bro mellem civilsamfundet, lokalforeninger og socialt udsatte samt indsatte,” lyder det videre i pressemeddelelsen.
Derudover udtaler anstaltsleder i Nuuk, Peter Fomsgaard: ”De indsatte i anstalten oplever besøgene fra sømandshjemmet som en slags ”ventil”, hvor de kan komme af med deres frustrationer. Det er derfor et vigtigt afbræk i hverdagen, og noget de indsatte altid ser frem til.”
På spørgsmålet om opskriften på et godt kriminalpræventivt arbejde svarer sømands-
missionær Niels Chemnitz: ”Et samarbejde mellem frivillige, erhvervslivet og det offentlige kan skabe et stærkt grundlag. Sømandshjemmets råd er at identificere, hvor behovet for forebyggelse er størst – det kan være i udslusningen af løsladte, i indsatsen for sunde børne- og ungemiljøer, i boligsituationen for udsatte borgere eller i unges muligheder på uddannelser og arbejdsmarked. Der er mange veje ind i det kriminalpræventive arbejde, og vores vigtigste råd er derfor: Allier dig med andre, der deler samme drøm og vision for projektet, som du selv gør.”
Jessica Damsgaard Staberg er netop færdig som ubefaren skibsassistent på Svendborg Søfartsskole. Af Sømandsmissionen fik hun prisen for at have høj social kompetence, og ved overrækkelsen af prisen sagde generalsekretær Nicolaj Wibe blandt andet: ”Ombord på et skib er der rigtig meget brug for den særlige kompetence, du møder op med. Den betyder, at du ikke er bange for at se de andre i øjnene. Du er ikke bange for at spørge til de andres ve og vel, og du kan og du tør være nærværende. Ensomhed er en af de helt store udfordringer for mange søfarende. Med folk som dig ombord kan livet blive langt lettere, fordi du kan være med til at holde modet oppe hos de andre. Hold fast på denne kompetence. Lad den udvikle sig!”
Nuummi nersornaasiineqarmat. Peqataasut nuannaartut! / Fra prisuddelingen i Nuuk. Glade deltagere!
Finnur arbejder med masser af elektronisk udstyr. De kan hurtigt vurdere, hvad det kan betale sig at sejle efter. De kan fx præcist følge fiskenes færden og ikke mindst mængderne mange hundrede meter frem.
• Motoori pingaarneq MAN 8L32/44CR sunniutaa 4800 W. Aamma suli 2000 kW propel atorlugu.
Biblen
er et fyrtårn for maskinmestre
- Sømænd deler job og kristentro
Finnur Nielsen er maskinmester på Asbjørn HG 265, et af de største pelagiske fiskefartøjer, der både fisker med not efter sild og makrel samt flyde-tvillingtrawl efter industrifisk som tobis og brisling. Der kan pumpes fisk op på begge sider af skibet. Undervejs skilles vandet fra, så fiskene kommer tørre i rummene, og fangsten køles hurtigt ned til 1-2 minusgrader. Skibet er også ladet med alskens teknik og isenkram.
For Finnur var det en drøm at kunne sejle ud i verden. Som søn af en nu pensioneret sømand havde han tidligt en drøm om at sejle og kom med ombord på en fiskekutter som helt ung. Han blev aspirant hos Maersk og uddannede sig siden til maskinmester, hvor han sejlede dels på fiskefartøjer, dels offshore.
Tørstig efter alkohol
Efter nogle år kom noget til at fylde mere end hensigtsmæssigt for maskinmesteren. For når han afmønstrede, gik jagten ind efter noget at drikke. Det blev et problem i land, men aldrig på job:
”For fem år siden var jeg meget tørstig, og jeg drak for meget alkohol. Det startede typisk i lufthavnen på vej hjem og stoppede, når jeg skulle påmønstre igen. On and off. Det gik ud over familien og mig selv, at jeg var halvfuld og beruset. På et tidspunkt kom jeg på afvænning i fem uger. Efter den første uge bad jeg til Gud. Om han ville hjælpe. Da havde jeg erkendt, at jeg havde et problem. Der skete en forandring i mig med det samme. Jeg blev ganske enkelt fysisk lettet, jeg fik en ro inde i mig, og siden det øjeblik har
jeg stort set ikke tænkt på alkohol. Det er ganske enkelt et mirakel, for til det øjeblik havde jeg mest tænkt i øl nat og dag og havde en konstant uro med tankemylder og ofte dårlig samvittighed. Jeg ved, at det er enten eller med at drikke, og jeg skal ikke forsøge mig. Slet ikke. På datoen, hvor jeg blev sat fri fra alkohol, fejrer min kone og jeg det med at købe en kage. Jeg er dybt taknemlig,” fortæller Finnur og kigger ud ad vinduet.
Team
Ombord arbejder Finnur sammen med Andrew, der også er færing. De deler faglighed som maskinmestre og interessen for fodbold – ikke mindst når det gælder yndlingsholdene KÍ Klaksvig og Liverpool. Og så deler de kristentroen.
På væggen i messen hænger der et bibelvers fra Salme 37: ”Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind.” Andrew slår verset op på sin mobil. Han læser af og til i Biblen: ”Jeg er et troende menneske. Det betyder også meget for mig, at jeg ved min kone, og andre beder for mig. Jeg tænker også på dem. Bønnen er den eneste
Umiarsuarmi Finnurip Andrew (talerperleq) suleqatigivaa, taanna aamma savalimmiormiuuvoq. Maskinmesterisut suliartik arsartunillu soqutiginninnertik avitseqatigiissutigisarpaat – ingammillu arsartartut nuannarisatik KÍ Klaksvig aamma Liverpool pineqartillugit. Aamma kristumiutut upperisartik avitseqatigiissutigisarpaat.
Finnur arbejder sammen med Andrew (th), der også er færing. De deler faglighed som maskinmestre og interessen for fodbold – ikke mindst når det gælder yndlingsholdene KÍ Klaksvig og Liverpool. Og så deler de kristentroen.
magt, vi har. Den er vigtig. Det er vigtigt at takke for alt det, man har.”
På bordet i Finnurs lukaf ligger hans bibel. Den har været hans oldefars: ”Jeg har fået kristendommen ind med modermælken. Jeg læser i Bibelen hver dag efter en bibellæseplan. Det fungerer for mig. Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg ikke får læst. Når jeg går nede i maskinen, hører jeg gerne en podcast eller noget god musik med kristne tekster. Fx ligger der en god podcast på Spotify, hvor to nysgerrige færinger rejser gennem Bibelen og forklarer en hel masse, som jeg har fået rigtig meget ud af, fordi de også bringer forskellige historiske kilder på banen. Det er ret spændende, og det har virkelig givet mig en bedre forståelse. Vi snakker ikke om tro dagligt, når vi er på arbejde, men jeg kan finde på at høre Andrew om noget, jeg gerne vil have uddybet. Han ved en del.”
Taknemlighed
For Finnur begynder og slutter dagen med en tak til Gud: ”Særligt når jeg beder en bøn, føler jeg mig godt tilpas. Jeg ved også, at dem derhjemme beder for mig,” siger han. Han bor i Augustenborg med sin filippinske hustru, der arbejder som softwareudvikler, og deres tre børn på 3, 5 og 10 år.
”I dag kan jeg jo tale med dem derhjemme flere gange om dagen, hvis jeg vil. Jeg kan følge dem. Jeg har altid sejlet, så børnene har ikke prøvet andet, men det kræver naturligvis, at min kone er indforstået med det. Hun er alene om det hele, når jeg er på arbejde. Hun har et fuldtidsjob, så der er nok at se til, selv om jeg både har installeret en robotplæneklipper og en robotstøvsuger,” griner han.
Finnur er tilfreds med arbejdet som maskinmester. Ombord er det meste computerstyret. Det er sjældent de fysisk fikser noget ved materiellet. De får mest hård hud på fingrene af at trykke på skærm eller tastatur.
”Et skib er et skib. Det her er så stadig ret nyt og med masser af mekanik. Jeg har arbejdet mig op fra de mindre fartøjer og til dette skib. I dag kan man lettere få hjælp end tidligere blandt andet pga. onlinesystemerne. Nogle er direkte koblet på til leverandører. Der er masser af alarmer på de væsentlige dele – fx det enormt vigtige kølingssystem, på hovedmotor osv. Rigtig meget skal fungere samtidig, og det er vores ansvar, at det virker.”
Komfortable forhold
De er otte ombord, når de sejler. Finnur har en fast makker, han bytter med. Nu, mens
FAKTA
• Længde: 87,80 meter
• Bredde støbt: 16,60 meter
• Tonnage: GT
• Fartøjet er udrustet med 3 trawl-wincher, 4 nettromler samt 2 fiske pumpepositioner på hækken, henholdsvis til styrbord og bagbords side.
• Skibets trækkraft - Pæletræk på 120 ton
• Kapacitet: RSW-tanken; 3430 cum Brændselsolie; 599 cum Ferskvand: 75 cum Kølekapacitet: 2200 ton Der er 16 tankrum, der hver er ni meter høje.
• Hovedmotoren MAN 8L32/44CR har en effekt på 4800 W. Man kan booste yderligere med 2000 kW på propellen.
han har små børn, arbejder han fire uger ude, fire uger hjemme. Så han har fri halvdelen af året inkl. jul og nytår, hvor skibet holder ferie, og alle mand har fri.
Besætningen lever under komfortable forhold med stor velindrettet opholdsstue med en 70 tommer fladskærm, motionsrum med tilstødende dampkabine og eget lukaf med toilet og bad. I indretningen er der lagt vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. •
Man kan næsten se billedet for sig. Den stolte sømand, der står på sit flotte skib og skuer ud mod horisonten. Måger på himlen og bølger på havet. Alt er godt. Den stolte sømand har jeg personligt mødt mange af, men stoltheden handlede ofte mere om at tjene penge til familien end at krydse de store verdenshave. Stoltheden kunne også handle om at være sammen med gode kolleger, være dygtig i sit fag eller bare stolt over at have et arbejde.
Stolthed er en vidunderlig følelse. Den er parret med taknemlighed og glæde over alt det, man har og oplever. Hvis vores børn præsterer noget flot, bliver vi stolte af dem. Stolthed handler om noget, vi er glade for.
Derfor er det interessant, at Paulus, den flittige brevskriver i Det Nye Testamente, skriver et sted: ”Jeg vil helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.”
Paulus vender stoltheden helt på hovedet. For ham er stolthed ikke den flotte præstation, men han er stolt af at være kommet dertil i sin livserfaring, at han ved, at det, man er stolt af, snart kan være slut. Angiveligt har han også erfaret, at stolthed kan have en negativ betydning, nemlig at man er blevet et selvoptaget menneske.
Det er underligt, at magtesløshed kan opleves befriende, lige indtil man forstår, hvad det handler om.
Magtesløst menneske
Bare fordi Paulus har det sådan, behøver stolthed ikke være noget, man skal være forsigtig med. Men hvor har han dog ret, at det, jeg er stolt af i dag, kan være smadret i morgen. Af den simple årsag, at jeg bare er et almindeligt sårbart menneske. Min magtesløshed kender jeg alt for godt. Det er jo den, der kan gøre mig utryg og ængstelig. Hvad som helst kan jo ske, hvornår som helst.
Paulus er ligefrem stolt af sin magtesløshed. Ikke fordi han elsker at være svag, men fordi han hos Jesus Kristus har mødt noget, som har haft banebrydende indflydelse på hans liv. Noget, som er så stærkt, at det overgår alle præstationer og oplevelser i hans eget liv. Han har mødt det sikre. Det som ikke pludselig er væk i morgen.
Vender stoltheden på hovedet
Det er altid specielt, når kendisser, mennesker der er meget kendte og populære, ”springer ud” som kristne. Deres historier er ofte ens. Livet i rampelyset, de mange tjente penge, de lækre rødvine og det at blive tiljublet har de erkendt ikke mættede deres liv. De havde meget at være stolte af, men opdagede deres sårbarhed. De levede et liv, de kunne se ikke ville ende godt.
Så fik de et møde med Jesus Kristus. Hvordan det skete, kan være meget forskelligt, og dette møde forandrede deres liv på en måde, der ligner Paulus’. Stoltheden blev flyttet væk fra dem selv og hen på Jesus, hans tilgivelse og strømmende accept og kærlighed.
Det er underligt, at magtesløshed kan opleves befriende, lige indtil man forstår, hvad det handler om. Nemlig at intet i mit liv har jeg i virkeligheden magten over. Magt er en illusion.
Men magtesløsheden opleves kun befriende i det øjeblik, man har mødt den, der i virkeligheden har magten: Jesus Kristus. Når man har mødt ham, givet sit liv til ham og betroet ham hele sin livsbagage, kan man blive ramt af en helt ny stolthed. Stolt over at være så uendelig elsket. •
Luise Friborg Lebech har bestået skibsførereksamenen og er stolt af at arbejde til søs. Hun er også mor til to sønner på 6 og 10 år, men det har ikke stoppet hende i at afprøve flere spændende jobmuligheder, for hun kan lide sit fag. Hun har sønæringsbevis som styrmand af 1. grad og må arbejde som overstyrmand på alle størrelser skibe og må være kaptajn på skibe op til 3.000 GT.
”Jeg kan godt lide den lukkede verden, som et skib er. At gå ombord er som at gå ind i en boble. Verden er ret simpel, når verden er et skib. Desuden kan jeg lide at være på
vandet. Jeg kan lide, at vi løser opgaver sammen, som vi især gør på de mindre skibe, hvor arbejdet kan være ret varierende. Fx ombord på slæbebåden med fire ansatte, hvor der ikke er et så markeret hierarki. Der kan man fint på en dag både være kaptajn, kok, opvasker, kranfører og skibsassistent. Jeg kan også lide den faglige udfordring, det er at sejle forskellige skibe. At manøvrere et skib, der skal sejle sidelæns eller på anden måde, for at målet nås. Det kan være en stor udfordring og kræver meget øvelse. Det er svært, men når det lykkes, er det fedt!”
”Da det gik galt”
Som barn fik Luise læst godnathistorier højt af sin far. De handlede ofte om søslag og om havets helte, blandt andet Rudyard Kiplings berømte roman fra 1897, hvor millionærsønnen Harvey bliver skyllet over bord fra en luksusdamper, men bliver reddet af fiskeren Disko Troop: ”Min far læste de forkerte godnathistorier for mig forstået på den måde, at havde han vidst, at de var med til at give mig lysten til at sejle professionelt, så havde han valgt nogle andre. Begge mine forældre har akademisk baggrund, og
de ønskede, at jeg først tog gymnasiet og så en universitetsuddannelse. De kunne ikke forestille sig ret meget andet og syntes i lang tid, at mit endelige karrierevalg var fremmedartet,” fortæller Luise.
Skoleskibet
Da hun selv kunne læse bøger, gik hun ofte efter bøger med udsyn og oplevelser. I 7. klasse læste hun fx en ung piges dagbog fra Skoleskibet Danmark skrevet af Rikke Frausing, og vidste, at det skib måtte hun opleve på et tidspunkt. Yderligere inspiration til søfartskarrieren fik hun i 10. klasse på Hou Maritime Idrætsefterskole, hvor hun tog duelighedsbevis og radiocertifikat.
Luise blev student, og efter gymnasiet var hun ude med Skoleskibet Danmark, før hun tog et gymnasialt suppleringskursus, så hun kunne komme ind på Københavns Universitet for at læse geografi.
På Skoleskibet Danmark, der er en tremastet fuldrigger, blev hun for alvor bidt af at sejle og opleve: ”I hængekøjen ombord på skoleskibet var der intet privatliv. Jeg var så heldig at få en køje ud mod skottet, så jeg kun havde en kollega liggende på den
ene side. Det gav lidt plads. Ombord delte man alt med alle. Det vænnede man sig til. Det var intenst. Vi blev kørt hårdt og lærte at sove i de få pauser, der var. Vi kunne let sove på det renskurede trædæk i syv minutter, hvis der var en 10-minutters-pause,” smiler hun.
Mor med muligheder
Efter universitetsuddannelsen i geografi sendte hun en ansøgning til Maersk, der søgte kadetter/aspiranter til at uddanne sig på deres skibe. Hun blev antaget. Undervejs i uddannelsen fik hun sit første barn, da hun manglede et halvt års sejltid. Efter barsel sejlede hun igen. Dengang var det tre måneder ad gangen, og det var hårdt for en nybagt mor. Så relativ kort tid efter fik hun job på Fejøfærgen, hvor hun var i fire år. Her så hun ingen store horisonter, for sejltiden var 12 minutter fra afgang til ankomst. Hun
skulle blot holde øje med en blå container på den anden bred. Luise havde stærke faglige ambitioner. På et tidspunkt blev færgesejladsen for kedelig, selvom det kunne være hyggeligt nok at sælge færgebilletter til turister. Hun tog videre til et job i land som VTS-operatør på VTS’en Øresund. (Vessel Traffic Services), hvor man overvåger skibstrafikken.
Vejledende
VTS tjekker skibstrafikken: Om hvad der sejles med, hvor mange de er ombord, dybgang, og hvilken rute, de agter at sejle efter. Som operatør har man alene en vejledende funktion. Det er et job, der kræver stor tålmodighed, når man fx skal forklare kaptajner, hvorfor et tankskib i ballast kan sejle gennem Øresund den ene vej, men ikke tilbage, når man har lastet, fordi Øresund kun er otte meter dyb. Eller når der
ikke er en præcis melding på, hvilken retning skibet vil sejle i, selv om det er helt nødvendigt at vide for at kunne forebygge fx grundstødninger og dermed måske miljøulykker. Er der særligt store skibe, kan det kræve en opringning til Københavns Lufthavn i Kastrup, fordi flyene skal tage hensyn til skibstrafikken. Måske skal luftrummet lukkes ned i kort tid, mens et stort skib passerer forbi.
Mere erfaring
En dag blev hun kontaktet af en skipper fra hendes netværk, om hun ville arbejde på en slæbebåd. Det sagde hun ja tak til, for han var god til at lære fra sig, vidste hun. De skulle arbejde ved byggeriet af en ny Storstrømsbro. Der var tre uges skift, man arbejdede 7-19 på hverdage, og man kunne tage hjem hver weekend, hvilket passede godt med børnene. Nu var Luise nemlig mor til to sønner.
”Vi byggede der et års tid. Vi var det eneste danske skib og mente, at vi skulle overholde arbejds- og hviletidsbestemmelser.
Slæbebåden LN Admiral fik opsagt sin kontrakt med Storstrømsbroen i december
2023 og så solgte rederiet slæbebåden i maj 2024.”
Hun fik et nyt arbejde som styrmand på Nordsøen på et af Fiskerikontrollens skibe med perfekte arbejdsvilkår – 10 dage ude, 20 dage hjemme. Det var kun en kontrakt på et år, da der var varslet organisationsændringer. De kom også. Et af skibene blev nedlagt, og 12 personer mistede deres job.
”Det var superærgerligt, at jeg ikke fik min kontrakt forlænget, for jeg var glad for at være der.”
Det vigtigste karrierevalg
I 2024 viste tal fra Søfartens ledere, at andelen af kvindelige certificerede søfolk anslået udgjorde 1,28 procent af den globale søfartsarbejdsstyrke. Måske fordi mange kvindelige søfolk stopper med at sejle, når de får børn. Luise vil gerne være rollemodel og vise, at det kan lade sig gøre: ” Jeg er ikke i tvivl om, at det vigtigste karrierevalg, man træffer, er valget af partner, fordi det har indflydelse på, hvordan arbejdsliv og privatliv kan matches.” Hun har en mand, som bakker hende op, og som opfordrer hende til at træffe jobvalg, der også er fagligt
spændende. Luises svigermor, der lige er gået på pension, har meldt sig klar til at træde til.
”Da børnene var helt små, kan jeg huske, at når jeg kom hjem, hang den mindste på mig. Jeg kunne ikke gå ud med skraldespanden uden, at han skulle med. Han ville holde fast i mig, så jeg ikke smuttede igen. Nu er sønnerne 6 og 10 år. Det er nemmere nu. Bedst ville det være med et arbejdsrul på 14 dage ude, 14 dage hjemme, men de jobs er der ikke mange af. Jeg er stolt af at arbejde til søs og stolt af, at det kan lade sig gøre. At vi kan organisere det på en sådan måde, at det går. Når jeg er hjemme, er jeg 100 procent hjemme. Og når jeg sejler, er jeg 100 procent der. Jeg kan godt lide at fokusere på det, jeg er i. Jeg har stadig et vist ambitionsniveau, når det gælder den faglige del, men jeg behøver ikke være hverken leder eller kaptajn. Jeg har da stået i et par situationer, hvor jeg var den med mest erfaring, og derfor var den, der var den, til kaptajnen kom tilbage. Det er fint nok.” •
Troen på Gud er for mange søfarende en stor hjælp til at håndtere livet til søs, men samtidig er den meget personlig og noget, der i vid udstrækning ikke italesættes ombord, selvom den kan være et åbent vindue til at komme tættere på hinanden. Der er så meget nyt, man kan lære om hinanden, og om hinandens kulturer, hvis den enkelte føler sig tryg og tør fortælle om sin tro eller overbevisning. Vær nysgerrig.
Cheng og Claire arbejder som tjenere på det mindre krydstogtskib Fridtjof Nansen, der i sommersæsonen lægger til i Nuuk seks gange. Turene går op til Ilulissat og tilbage igen. Kvinderne har været på skibet i et par år og synes, forholdene er rigtig gode, blandt andet fordi de har ubegrænset internet. Mandskabet på ca. 170 personer er lidt en familie. Messen er fælles for alle funktioner, så officerer spiser med. For tjenerne er der kollektiv ordning for drikkepenge. De fordeles på hele besætningen. ”Det er både godt og skidt,” griner de. Men kan godt se idéen med en kollektiv ordning.
Cheng kom med flyveren til Nuuk for at påmønstre og boede en enkelt nat på et hotel i Nuuk. Chefpurser på skibet har givet mandskabet besked om, at man kan tage op på Hotel SØMA. ”Hvis de kontakter os inden ankomst, kan vi også lave aftaler om
ture for mindre grupper. Det kan være byture eller korte vandreture i fjeldet,” siger sømandsmissionær Niels Chemnitz, som også fik flere gode snakke med andre ombord på Fridtjof Nansen.
