Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555
Sømandsmissionen ønsker at skabe relationer, services og tryghed i den maritime verden og samfundet gennem diakoni, personlige møder og høj faglighed.
Johannes Nielsen er ny volontør i Aasiaat
Han skriver:
”Endelig at være kommet til Aasiaat har været godt. Der har selvfølgelig været noget spænding, da det at flytte hjemmefra og langt væk fra familien kan være skræmmende. På samme tid så er det dejligt, fordi det er Grønland, og det er noget særligt. Det hjælper også virkelig meget, at Aasiaat er en herlig by med en masse superrare og flinke mennesker, som har taget godt imod mig. Generelt så har jeg bare følt mig meget velkommen.” •
Bethel er Sømandsmissionens skib, der sejler rundt i Danmark i forår og sommer. I år bliver det dog lidt anderledes, end det har været før. En del af tiden vil Bethel anløbe havne for at tage maritime søfarende ombord og give dem en god oplevelse af at være til søs på et tidligere orlogsfartøj nu tilsat sømandsmissionærer, omsorg, viden og tid. •
Se sejlplanen på www.sømandsmissionen.dk
Rebekka Kofoed er ny sømandsmissionær i Ilulissat
Den 20. februar skiftede Rebekka Kofoed Bornholm ud med verdens største ø, Grønland. Jobbet som sømandsmissionær indebærer 20 timer på Hotel SØMA i Ilulissat og 20 timer med diakoni og skibsbesøg på den livlige havn, hvor der er mange anløb af skibe og endnu flere joller og fiskekuttere.
Den 48-årige bornholmer er uddannet socialrådgiver og har en del erfaring der. Hun har desuden tidligere arbejdet på Bornholmertrafikken, men er mest af alt optaget af mennesker. Det er også derfor, hun nu tager skiftet til Ilulissat med bonusudsigt til Isfjordens mangfoldighed af isbjerge.
”Jeg glæder mig til at møde søfolk, fiskere og fangere på havnen. Det handler om at række ud til andre og se deres behov. At vi ser mennesker der, hvor de er, og møder dem der. Jeg har en naturlig frimodighed og er interesseret i andre. De fleste vil gerne tale om sig selv, og på den måde kan man også lære mennesker at kende, når man sætter sig selv til side.”
Hjertebanken
Da Rebekka så stillingsopslaget til sømandsmissionær, fik hun hjertebanken. Hun kunne ikke lægge det fra sig og endte med at søge jobbet i Ilulissat, hvor hun har været to gange tidligere. Dels på besøg tilbage i 2017, hvor hun hjalp en veninde med at passe et hold tvillinger samt arbejdede på Hotel Avanaa – det nuværende Hotel SØMA. Da fandt hun ud af, at Grønland er fantastisk. Hun glæder sig til ”et liv på en helt anden måde” – til at bruge naturen i Ilulissat og til en mere rolig hverdag.
Snakker gerne tro
”Formålet med at tage af sted er at gøre Gud kendt. Jeg skal dog bestemt ikke presse noget ned over nogen. Det er ikke en prædikeplatform, jeg får, og jeg skal ikke krydse noget af i noget skema om, hvad vi snakker om. Når man ved, jeg er sømandsmissionær, kommer en snak om tro ofte naturligt ind. Min erfaring er også, at man kan
betros nogle ting, når man stiller sig til rådighed. Lytter til et medmenneske. I de dybe samtaler er det naturligt at spørge, om man må bede for folk. Oftest svarer de ja. Og der sker noget, når vi inviterer Gud ind i vores liv,” mener Rebekka, der kommer i Nexø Frikirke, som har til huse i byens gamle sømandshjem. Det var også derfra, der var en udsendelsesgudstjeneste for Rebekka Kofoed søndag den 19. januar.
Selv har hun arbejdet med at sætte sit eget liv ind i en ramme, hun trives i. Hun vil allerhelst leve så enkelt som muligt, så der bliver mulighed for de ting, hun synes, er vigtige. Det betyder, at hun flyttede fra en lejlighed sidste år i maj og på helårscamping. Det gav frirum til at foretage længere rejser, blandt andet tre måneder med tog i USA. Nu hedder næste destination så Ilulissat – både med bopæl, job og liv. Campingvognen og bilen er solgt. •
Uro skaber tit ofre, og nogle af dem bliver sjældent set. I tiden under og efter 2. verdenskrig flød der armerede miner rundt i danske og internationale farvande. På den konto var der mange søfolk, som mistede livet. De vidste, deres sejlads var farlig, men alle håbede på at komme godt frem. Mange kom aldrig frem. De sejlede på en mine, og på kort tid var skibet sunket. Søfolkene satte livet på spil for, at den danske flåde kunne blive ved med at sejle.
Søfolk sætter livet på spil
Flere og flere betaler i dag en pris for den uro, der er i verden. Og læg mærke til, at det ofte er de søfarende, der sidder på første række. Det gælder, når skibe af terrorister bliver kaprede ud fra Afrikas kyster. Det
Uro i Danmark
er ikke bare skib og last, men også besætning der tages til fange og holdes indespærret, indtil løsepengene er udbetalt. Og det gælder, når der fyres raketter og droner afsted mod skibe, der sejler i og ved det Røde Hav. Det er ikke bare skibet, der rammes, det gør besætningen også. Og nu er det igen de søfarende, der betaler en høj pris, da de intetanende kan være besætning ombord på et skib, der bliver brugt til at sabotere søkabler. Søfolkene mente, de havde fået hyre på et almindeligt transportskib, men det viste sig, at netop deres skib skulle bruges til sabotage. Efter at de finske myndigheder havde boret og opbragt et skib, der var mistænkt for sabotage, kunne vi fx læse, at en del af besætningen var indere og filippinere. Jeg har svært ved at tro, at de var blev hyret til at være sabotører, men nu var de blevet gidsler i en international konflikt.
Afgørende omsorg
Vores sømandsmissionærer er vant til at møde søfolk, som er glade for besøget og den omsorgsfulde opmærksomhed, der bliver rakt dem. Uden at vide det, vil jeg gætte på, at de har mødt ikke så få søfolk, der har været i konflikt med en redder, kolleger eller andre aktører i deres hyre. Og nu kan man altså også møde søfolk, der intetanende bliver brugt til ’krigsførelse’. Ja, måske skal jeg ikke bruge anførselstegn her. Som aldrig før er der brug for den omsorg, Sømandsmissionen og andre velfærdsorganisationer retter mod søfolk. Sømandsmissionæren kommer ikke kun ombord med menneskelig omsorg, men
bringer også omsorg fra Gud med sig. Der, hvor man tillidsfuldt får lov til at aflevere en andagtsbog, en bibel eller beder en stille nærværende bøn, der råder Guds omsorg.
Når Guds ord skaber
Der er et løfte fra Gud givet til den, der rækker et ord fra Ham videre til et andet menneske. Et løfte, som enhver sømandsmissionær har som et hvilested i sin tjeneste. Fra Esajas 55:
For som regnen og sneen
falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.
Guds vilje og ærinde er at bringe mennesket til frelse og give det et evighedshåb, der er langt større end alt, hvad denne jord har at byde på.
Ord fra Gud skaber, hvad de siger. Skaber, hvad Han gerne ser gro. I en urolig verden er der brug for de livsskabende ord fra Gud. Det er ikke altid ’feel good-ord’, fordi de måske ikke bringer uroen og bekymringen til ophør, men det er ord med det evige livs kræfter i sig. Dem er der håb og trøst i. Som en solopgang, hvor dagen bliver mere og mere lys. •
Af
Erik Thorø Lauridsen, bestyrelsesformand for Sømandsmissionen og
Casper
Grønkjær, bestyrelsesformand for Broderkredsen på Havet
Stopper fælles årsmøder - Udviklingen kalder på fornyelse
”Vi har gennem mange år haft glæden af at afholde fælles årsmøder mellem Sømandsmissionen og Broderkredsen. Det har været et spændende samarbejde, hvor vi har delt erfaringer, visioner og engagement for vores fælles sag.
Både Sømandsmissionen og Broderkredsen har oplevet en udvikling, der har skabt et naturligt behov for at tilpasse os. Efter positive og gode samtaler har vi derfor besluttet, at det fremover giver bedst mening for begge parter at afholde hver vores arrangementer. Dette vil give os mulighed for at dykke endnu dybere ned i de emner og områder, der er særligt relevante for hver organisation.
Et samarbejde der fortsætter
- blot i nye rammer
Selvom vi ikke længere afholder fælles årsmøder, betyder det ikke, at vi går hver til sit. Tværtimod!
Vi ser det som et skridt mod at komme endnu tættere på vores respektive organisationer og styrke vores relationer til alle, der bakker os op. Samtidig fastholder vi det gode og tætte samarbejde, vi har omkring
Svendborg Søfartsskole og i bestyrelsesarbejdet.
Opdelingen giver os desuden mulighed for at fokusere endnu mere på de lokale behov og ønsker i vores arbejde. Vi tror på, at dette vil styrke vores bånd til vores respekti-
ve interessenter og gøre det muligt for os at fortsætte vores mission med endnu større kraft og engagement.
Vi glæder os til at se jer til de kommende arrangementer, hvor vi hver især vil dykke ned i det vigtige og meningsfulde arbejde.” •
Fredag den 12. september kl. 17 inviterer
Sømandsmissionen til generalforsamling i Aarhus. Derudover glæder vi os til at byde velkommen til nye og anderledes events i fremtiden
Sæt allerede nu X i din kalender.
Tak til de strikkende ildsjæle
Sømandsmissionen delte ca. 2100 julegaver ud på skibe i Grønland og Danmark. Søfolkene er glade for at blive husket. Stor tak til de mange strikkere!
Her er et par hilsner fra Grønland:
Hej
Vi ombord Nataarnaq siger 1000, 1000 tak for julepakkerne, som I leverede til os. I er altid velkomne ombord, når vi er i havn i Nuuk, til en kop kaffe.
Med venlig hilsen
M/tr Nataarnaq
Hej sømandshjemmet
Tak for de dejlige gaver, som vi var meget glade for at få. Vi havde en hyggelig stund på Østgrønland.
Besætningen på Polar Nattoralik
Kurven er pakket med garn og opskrifter
Helene Kofoed-Jespersen
”Jeg hørte om at strikke til søfolk fra min søn Magnus, der dels har været volontør i Aasiaat, men også på Aggershøj for et par år siden. Det var et feriehjem på Ærø ejet af Sømandsmissionen. Siden har jeg mødt nogen i kirke og bekendtskabskreds, som også strikker, og da jeg blev frivillig koordinator af den velbesøgte Kristne Boghandel i Rønne, foreslog jeg, at vi kunne strikke der også, når der var tid til det. Vi har også lavet nogle poser til en god pris med garn, strikkepinde og opskrift til en hue, så det er lige til at gå til for folk.”
Hun fortæller, at de frivillige i butikken kommer fra fem forskellige kirker, der alle er medlem af Evangelisk Luthersk Samråd. Der er et godt fællesskab. En del af de frivillige og deres omgangskredse er også med på at strikke til søfolk. Helene er med i facebook-
fortæller:
gruppen Strik til en sømand. Her kommer der løbende opdateringer – også når søfolkene sender taknemlig tak tilbage, efter at de har pakket de bløde, farverige pakker op. •
Generalsekretær Nicolaj Wibe var på pletten, da der skulle gives en præmie fra Sømandsmissionen på Svendborg Søfartsskole. Præmien blev givet til Anders P. Møller, fordi han har en ”høj social kompetence”, som det omtaltes i nomineringen.
Tillykke til Anders.
Sømandsmissionær Finn Løvlund:
Omsorgen for søfolk og fiskere er vigtig
”De to væsentligste formål i mit job er mission og diakoni – evangeliet og omsorgen for sømanden.
Jeg står på skuldrene af mange andre, der før mig er gået ombord på skibe for at møde sømænd og fiskere. Vi moser ikke på. Vi stikker fingeren i jorden og beder Gud om at lægge dagen til rette.
Søfolk er specielle, fordi de arbejder væk fra hjemmet mellem 1-9 måneder. Så opstår der behov, som vi gerne vil dække så godt, vi kan. Omsorgen er afgørende. Fx inviterer vi dem væk fra skibet og ind i vores sømandscenter her i Esbjerg, hvor de gratis kan kontakte dem derhjemme.
Søfolkene udtrykker, at de er glade for vores besøg. Det er for deres skyld, vi kommer. Vi gør det, fordi vi føler, vi skal. Det er et kald. Det føler jeg stærkt. Gud har om-
sorg for mennesker – også for den, der har en speciel livsform. Det giver mening at give omsorg, for få andre kærrer sig om søfolk, og velfærd gør godt. Med ombord har vi magasiner og bibler. Og påskeæg til påske samt julegaver til jul. I efteråret delte jeg nok 100 bibler ud. Man skal ikke putte med det, men blot spørge, om de vil have en bibel – og så på forskellige sprog.
Ikke alle dage er man lige frimodig. Men jeg har et indre drev, der fortæller, at jeg skal afsted. Det handler meget om at sætte det ene ben foran det andet. Om at gå. Jeg finder en vej i det ved at snakke med Gud. Han giver mig modet og det mentale overskud til at tage det første skridt. Fx i går
mødte jeg en kristen sømand fra Filippinerne ombord på et skib. Dem møder jeg en del af, og det er godt at dele overbevisning. Vi tror på den samme frelser og har det samme håb.” •
Sømandsmissionær Henriette Kiilerich
Mikkelsen holdt andagt ombord
”Vi er ofte på havnen i Sisimiut. Min volontør Andreas og jeg tager en dag ned på Ocean Tiger ejet af det danske firma Ocean Prawns og spiser frokost med besætningen. Bagefter siger skipper Johannes, at han vil invitere besætningen til en andagtsstund om aftenen. Han kigger på mig og spørger, om jeg vil komme og holde den. Så i går aftes tog vi igen ombord, hvor jeg fik lov at dele en andagt og bede for dem. En dejlig stund med besætningen. Vi havde også taget julegaver med, fordi dette var sidste gang, de lossede på vestkysten i år.” •
Læs i øvrigt portrætartiklen med virksomhedsejerne fra Ocean Prawns i WAVES 2/ 2025.
Alle
kommer fra et sted
- Juliane Ørnemose Kristiansdatter er frivillig på Køge Havn
”I Grønland faldt jeg 100 procent for arbejdet på havnen, selv om jeg ikke vidste meget om søfartsverdenen på forhånd. Det er jo vitterlig en helt anden verden på skibene - Cargo, fiskeri, passagerer osv. De er jo også meget forskellige alt efter, hvad de laver ombord.” Ordene kommer fra Juliane Ørnemose Kristiansdatter, der efter en tid i Nuuk som volontør, nu er tilbage i Danmark, hvor hun straks greb chancen for at blive frivillig.
”Jeg fandt ud af, at vi gør en stor forskel, når vi går ombord. Måden at blive inviteret ind på siger noget om, at de er glade for at snakke med en. Jeg kunne jo se, at de havde behov for at få besøg. Ja, for at møde et andet menneske, som ikke var en kollega eller af dem kendt person. Jeg vil gerne tale med folk om, hvor de er fra, fordi man kan længes hjem. Fordi jeg selv har rejst meget, har jeg også en del referencepunkter, og så er snakken i gang. Alle kommer fra et sted.”
Stor forskel
Der er stor forskel fra Grønland til Danmark. I Grønland er der mere tid til at snakke, og det er ofte de samme skibe, der anløber havnen. Mandskabet spurgte om, hvornår Juliane kom igen, og hun følte sig altid velkommen ombord.
”I Køge er der skibe, der aldrig har hørt om Sømandsmissionen. Måske får jeg kun lov at møde mandskabet en gang, og i Danmark er der et langt højere tempo. Nogle skibe er kun i havn i meget kort tid. Jeg håber, søfolkene føler sig bedre tilpas, når vi har talt sammen. At det lykkes at gøre en forskel for den enkelte. Så den enkelte føler sig værdifuld.”
Juliane kalder sig selv et nysgerrigt menneske: ”I ethvert møde kan man løfte den anden op. Bare en lille bitte smule. Skabe en positiv forbedring. Sømandsmissionen giver mig et grundlag at stå på. At der er en organisation bag ved det, jeg gør, er vigtig. Jeg vil gerne tale om Gud og tro, hvis de søfarende har lyst til det. Det har jeg gjort med mange.”
Det sidste skvulp i dette format
Dette nummer af Bølgen er det sidste, der kommer på print. Efter 10 år med Bølgen fremstiller Sømandsmissionen fremover informationer på anden vis.
Juliane arbejder også som vikar i en børnehave og vuggestue. Når hun har fri, kan hun gå på havnen i Køge. Det kan hun ikke undvære. •
Indenlandsk Sømandsmission, Havnegade 41 A, 7100 Vejle, Danmark
