MALIK
Georg Stage Georgsapinngisaqarpoq
Stage kan noget 4
Upperneq umiartoqataagaangat Når troen sejler med 8
Imarsuup uummat ammartarpaalusooq
Havet åbner hjertet 14
MALIK
Nr. 4, 2025, Ukiut 10.-jussaat
HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq
Grønland
Sømandsmissionen / Umiartortunik
Ajoqersuiartortitsineq www.hotelsoma.com
Aaqqissuisoq akisussaasoq
Generalsekretæri Nicolaj Wibe
Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer
Naqiterneqartut: 1300
Saqqaa:
Aalisartoq Ib Brandt Aasianneersoq.
Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut
Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut:
• Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq
• Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu
• apeqqutit pisariaqartitallu allat
Umiarortunut ajogersuiartortitaq
• Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat. Telefon +299 27 60 10
• Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Niels Chemnitz, Nuuk. Telefon +299 28 40 83
MALIK
Nr. 4, 2025, 10. årgang
Udgives af HOTEL SØMA i Grønland
www.hotelsoma.com
Ansv. redaktør Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist Hanne Baltzer. Hab@somandsmissionen.dk. Tlf. +45 22 88 44 96.
Oplag: 1300
Forside:
Fisker Ib Brandt i Aasiaat.
Umiartortunut ajorsuiartortitat atassuteqaqatigiilersitsisarput, sullissillutik aamma umiartortortut silarsuaanni toqqissinermik pilersitsisarlutik, tamanna kristumiusutsimik ingerlalatitseqqinnikkut, inoqatinik naapitsisarnikkut aamma suliamut tunniusimanikkut ingerlanneqartarpoq.
Vi vil gerne opmuntre og hjælpe
Vi har tid til en snak om:
• hverdagen ombord
• personlige glæder, sorger og udfordringer
• andre spørgsmål og behov
Mød
• Sømandsmissionær
Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat. Telefon + 299 27 60 10
• Sømandsmissionær
Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94
• Sømandsmissionær
Niels Chemnitz, Nuuk. Telefon +299 28 40 83
Sømandsmissionen skaber relationer, services og tryghed i den maritime verden og samfundet gennem diakoni, personlige møder og høj faglighed.
Aalisartut Piniartullu Ulluat -
Ulloq qujamasuffiullunilu peqatigiiffik
Aalisartut aamma piniartut ulluat, tassa ulloq 15. november maannakkut Kalaallit Nunaanni pisortatigoortumik erfalasulerfiusalissaaq, aamma SØMAniit – umiartortut angerlarsimaffiinniit umiartortunut ajoqersuiartortitat aamma kajumissutsiminnik sulisut pisarnertut umiarsualivinnukaasarput aalisartut piniartullu qutsaviginiarlugit. Ulloq taanna suliavut unitsilaarlugit ataqqinninnerput qujaniarnerpullu taakkununnga, kinguaariit arlalinni pinngortitarsuarmi inuusimasunut taassuminngalu inuuniuteqartunut qujaniarluta. Angutit arnallu, sila qanoq ikkaluarpalluunniit aallartuartartunut ilaquttaminnut inuiaqatigiinnullu nerisassanik piniarlutik.
Ulloq taanna aamma eqqaaniartarpavut ilannguavut angerlaqqinngitsoornikut. Taamaattaaq Guuti qujaniarfigisarparput sorpassuarnik tunijuartarmatigut – pinngortitarsuup isumalluutai, imarsuup pisuussutai, ullullu tamarluinnaasa inunnguit sulerulullutik tamannguatsinnut nutaarsuarnik pissarsiuuttarmatigut.
Sisimiuni ukiuni arlaqaleqisuniulloq taanna malunnartinniarneqartarpoq umiarsualivimmi nuannivissumik ilunngunaanartumillu alianaatsumik tamanut kaffillernermik. Pisartoq tamanna Umiartortut Angerlarsimaffiata Sisimiunilu aalisartut piniartullu peqatigiiffiannit - SAAPP aamma kommunemit suleqatigiilluni aaqqissuunneqartarpoq. Kommunep nerriviit erfalasullu isumagisarpai, aamma Umiartortut Angerlarsimaffia kissartutugassanik iffiukkaminnillu sassaalliisar-
poq. Oqaloqatigiinnissanut periarfissaqartarpoq, katerisimaartoqarluni kissalaartumillu inuit imminnut qungujunnertalimmik sammerujoortarlutik.
Umiartortunut ajoqersuiartortitaq Karsten Hald Jacobsen Aasianneersoq ilassuteqarpoq: ”Piniartut aalisartullu Aasianni ingerlatitsisuupput, pingaaruteqaqaat, taamaattumillu tulluartuuvoq nalliuttorsiutigissallugit. Ukioq tamaat malugineqarnissaat sulissutigiuartarparput, ilami pitsaalluinnartumik pingaarutilimmillu suliaqarput, uagut aamma ullut tamarluinnaasa qinnuttarpavut. Ukiumulli ataasiarluta nuna tamakkerlugu allat saniatigut ukkatarisarpagut, tamannalu nuannaarutigisaqaarput. Taamaattumik kaffillerneq tapersersorluarparput kaffimillu pisarnitsinnit annertunerusoq kakaoilu kalaalimineerniarfiliaapparput.” •
Fiskernes og Fangernes Dag
- En dag med taknemmelighed og fællesskab
Fiskernes og fangernes dag den 15. november er nu officiel flagdag i Grønland, og fra SØMA – sømandshjemmene går sømandsmissionærer og volontører traditionen tro på havnen for at være med til at takke fiskere og fangere. Det er en dag, hvor vi standser op og viser vores respekt og taknemmelig-
hed over for dem, som i generationer har levet med og af naturen. Mænd og kvinder, som trofast har taget ud i al slags vejr for at skaffe føde til deres familier og samfund. Det er også en dag, hvor vi mindes dem, som ikke kom hjem. Og vi takker Gud for de mange gaver, han stadig giver os – for naturens ressourcer, for havets rigdom, og for det store arbejde, der hver dag lægges i at forsørge os alle med friske råvarer.
I Sisimiut er dagen gennem flere år blevet markeret med en hyggelig og stemningsfuld kaffemik på havnen. Arrangementet har været et samarbejde mellem Sømandshjemmet, Sisimiut fisker- og fangerforening - SAAPP og kommunen. Kommunen sørgede for flag og borde, og Sømandshjemmet kom med varme drikke og hjemmebag. Der var tid til samtaler, samvær og varme smil.
Sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat tilføjer: ”Fangerne og fiskerne er hjertet i Aasiaat og derfor fortjener de na-
turligvis at blive fejret. Vi forsøger at gøre opmærksomme på dem året rundt, fordi de gør så godt et stykke arbejde, og vi beder også for dem dagligt. Men en gang om året er der i hele landet ekstra fokus på dem, hvilket glæder os. Derfor bakker vi også op om kaffemik og tager ekstra kaffe og endda også kakao med ned til kalaalimineerniarfik.” •
Georg Stage Tall Ships Races 2025-mut ilaavoq - Inunnik ineriartortitsisuuvugut
Tall Ships Races 2025-mut atatilllugu aqumiunngorniat sungiusartarfiat Esbjergimi umiarsualivimmiippoq angallatit allat 44-t peqatigalugit, taakku silarsuarmit tamaneersuupput. Taamaasilluta periarfissinneqarpugut umiarsuarmut ikilluta alapernaasernissatsinnut, taamaaliornitta nalaani umiarsuup naalagaa ulapaaqisoq ingilaarnissaminut periarfissinneqarpoq. Bjarke Emil Wahlqvist ukiut kingulliit aqqanillit umiarsuarmi inuttanut, ilinniartunut aamma pædagogikkimut akisussaasuuvoq: ”Uanga nammineerlunga aamma Georg Stage-mi 1997-imi ilinniartuuvunga, taamanili maannamut umiartorneq nuannarisupilussuuvara. Umiarsuup atorneqarnermini siunertaa uummateqarfigisorujussuuvara. Tassalu inunnik ineriartortitsinermut peqataaneq.Taamaaliornissamut Georg Stage naleqqulluinnartuuvoq. Uannut pingaarnerpaajuvoq ilinniartut imminnut tatigilernissaannut aammalu sapinnginnerinik paasitinnissaannut peqataaneq. Umiartortutut aamma namminneq inuunerminni.Neriuutigaara tamaaliortartugut.”
Umiarsuup naalagaa isumaqarpoq, sapaatip akunneri 20-t silarsuarmi sakkutuujunngitsut umiarsuaani skoleskib Georg Stagemiissimagaanni, taava inuk allanngorsimasartoq. Tassa umiarsuaq pileramili 1882-miit taama sunniuteqartarsimavoq, ullumikkut ilinniartut allatut eqqarsariaaseqaraluartut, tassa kinguaariit umiartortunngorniartut siorngatigut eqqarsariaasiannut sanilliullugit. Umiarsuup inuit imminnut atalersittarpai. ilinniarfiusarpoq,
unammillertoqartarluni aamma inuup imminnut suleqatiminnullu qanoq eqqarsaatimikkut inissittarneri allanngortarlutik.
Ilinniartut assigiinngeqisut Ilinniartut 62-it umiartornermi ataatsimi ilaasussat qinerneqartarnerini assigiinngiiaassutsimut tunngasut eqqarsaatigilluarneqartarput. Ilinniartut tassaasinnaapput 9. klasse-miit aatsaat naammassinnittut, allat ilinniarnertuunngorsimasuusarput ilinniartullu allat Savalimmiuneersuullutik, Norgemeersuullutik, Sverigemeersuullutik, Sydslesvigimeersuullutik ilinniartullu arfinillit Kalaallit Nunaanneersuullutik. Arnat angutillu. Inuttut tamarmik asigiingitsut. Tunuliaqutaat tamarmik aamma assigiinngitsut.
Ilinniartut 96 procentiisa umiarsuup qaani inuttatut misilitsinnertik angusiffigisarpaat, tassa ubefaren skibsassistent. ”Naammassinnilluni Georg Stagemiissimaneq sapaatit akunneri 20-t perruualaarnermik misigisaqarfiusarpoq, tassami piffissami tassani ullut suleruluffiit takisuullu aqqusaarneqartarmata. Inuttaanerup nalaani sulinerup avaatigut inuuneq annikitsunnguaq piusarpoq, taamaattumillu inuunerat allannguuteqartarluni. Umiarsuarmut ikigaangamik aamma mobiltelefonitik ilisussaavaat uniformeqalersarlutillu. Qallikkut ilisarnaatit peerneqartarpullusooq. Tamanna ima isumaqarpoq, tassa qanoq iliuutsitit taamaallaat isumaqalersarput, aamma taamaasigaangat paasineqartarpoq kikkut tatigisinnaanerlugit, kikkut ikiuunnissaat ilimagisinnaanerlugu,” taamak Bjarke Wahlqvist oqarpoq.
Umiarsuaq qitiuvoq
Ingammik umiartortut iinuttat nuusuttut ilinniartunik malinnaalluartuupput piffissallu ingerlanerani sunilluunniit taakkununnga ikiuuttarlutik. Taamakkuli aamma ilinniartut akunnerini pisarput. Pisunili tamani umiarsuaq tamatigut pingaarutilittut qitijusarpoq. ”Angalagaangatta immitsinnut pinngitsoorsinnaanngilagut. Taassuma saniatigut allanittaaq sunnerneqartuartartuuvugut – anorimimik, silap qanoq issusaanik, suliassanik, allat qanoq ilioriaasiinik, sunillu peqatigiilluta naammassiniagassatsinnik. Tamakkuninngalu naapittartakkatsinnik ineriartornerput pisarpoq. Uanga ilinniartunit ikiorneqanngikkaluaruma kisimiillunga umiarsuaq ingerlassinnaanngilara. Taakku ikeqqaarnerminni
Hanne
Foto: Bo
Tornvig
Umiarsuq Georg Stage tassaavoq pingasunik napparutilik, tremastet fuldrigger, napparutini tamani umiatuulik. Umiarsuaq aqumiunngorniat sungiusarfiat 1934-meersuuvoq. 20-nik tingerlaateqarpoq aamma pituutarsuaqarpoq 7000 miiterinik takissusilimmik, taannalu pituutarsuaq 210 -nik isoqarpoq. Napparutai 30 miiterinik tkissuseqarput. Georg Stagemimi sap.ak.20-t ingerlanerini silarsuarmi tamani umiartornerminni inuusuttut umiarsuup qaani inuttatut ilinniartinneqartarput. Ukiumut holdit marluk.
isumaqartaraluarput aqussinnaanatik, tamannali sukkasuumik ilikkalertorneqartarpoq. Umiartornitsinni allanit avataanit ikiuiartortunik takkuttoqarnavianngilaq, taamaattumik , ingerlanneqartussat tamaasa nammineerluta naammassisussaavagut, nerisassat, umiarsu-
aq, ikuallattoqaleraluarpat, ajoqusernernut umiartornerpullu. Misigiuartarparput ilinniartut assorsuaq imminnut nuannaarutissiisartut. Taakkulu ”inuttaaffii” allanngorsinnaasartut apeqqutaalluni suliassaq suunersoq. Paasisarpaat assigiinngitsunik piginnaasaqarlutik.”
Georg Stage
var med til Tall Ships Races 2025 - Vi udvikler mennesker
Skoleskibet Georg Stage ligger ved kajen i Esbjerg sammen med 44 andre fartøjer fra hele verden i forbindelse med Tall Ships Races 2025. Det giver anledning til et besøg ombord, hvor en travl kaptajn sætter sig ned et øjeblik. Bjarke Emil Wahlqvist har de seneste 11 år haft ansvaret for mandskabet,
eleverne og pædagogikken: ”Jeg var selv elev ombord på Georg Stage i 1997 og synes stadig, det er megafedt at sejle. Det, skibet bruges til, brænder jeg for. Nemlig at være med til at udvikle mennesker. Der er ikke noget bedre sted end Georg Stage til det. For mig er det vigtigste at give eleverne
troen på sig selv og lære dem, at de kan. Både som søfolk og i eget liv. Det er mit håb, at vi gør det.”
Han mener, at man efter 20 ugers ophold på verdens ældste civile skoleskib Georg Stage har forandret sig. Den effekt har skoleskibet haft siden 1882, selv om eleverne i
”Georg Stagemi ilinniartunut tunniussinnaasatta pingaarnersaat tassaavoq imminut tatigilerneq,” Bjarke Emil Wahlqvist oqarpoq .
”Det vigtigste, vi kan give eleverne på Georg Stage, er en tro på sig selv,” siger kaptajn Bjarke Emil Wahlqvist.
dag har et andet mindset end tidligere generationer af søfolk in spe. Skibet ryster folk sammen. Det uddanner, udfordrer, og det ændrer menneskets indstilling til sig selv og kollegaen.
Divers elevgruppe
I udvælgelsen af de 62 elever pr. togt tænkes der meget i diversitet. Der kan være elever, der kommer fra 9. klasse, nogle der kommer med en studentereksamen og elever fra Færøerne, Norge, Sverige, Sydslesvig og seks elever fra Grønland. Kvinder og mænd. Forskellige persontyper. Forskellige baggrunde.
96 procent af eleverne består eksamen til ubefaren skibsassistent. ”Alene at gennemføre et 20 ugers ophold på Georg Stage giver stolthed, for det er hårde og lange arbejdsdage. Desuden er det en livsændrende måde, de lever på ombord med meget lidt privatliv. Og når de påmønstrer, lægger de også mobiltelefonen og får en uniform. Alle de ydre lag er skrællet af. Det betyder, at det er det, du gør, der betyder noget. At man lærer hinanden at kende og finder ud af, hvem du kan stole på, hvem der har din ryg,” siger Bjarke Wahlqvist.
Skibet er centrum
Det er især den unge del af besætningen, der følger eleverne nøje og hjælper undervejs med de ting, der måtte være. Men der
sker også meget eleverne imellem. Det er en konstellation sat sammen med skibet som centrum og omdrejningspunkt.
”Når vi sejler, er vi helt afhængige af hinanden. Desuden er vi udsat for alle mulige påvirkninger – vind, vejr, opgaver, de andres måder at være på, ting der skal løses sammen. Og i det alt sammen kan man vokse af det, man møder. Jeg kan ikke sejle skibet uden elevernes hjælp. De tror måske ikke på, at de kan styre til at begynde med, men det kan de ret hurtigt. Til søs kommer der ingen udefra og hjælper os, hvorfor alle funktioner skal løses fra mad, skib, brand, skader og sejlads. Ofte oplever vi, at eleverne har stor glæde af hinanden. At deres rollefordeling kan ændre sig afhængig af opgaven. At de finder ud af, at de kan noget forskelligt.” •
Georg Stage er en tremastet fuldrigger med råsejl på alle master. Skoleskibet er fra 1934. Der er 20 sejl og 7000 meter tov fordelt på 210 tovender. Masterne er 30 meter høje. Georg Stage uddanner unge til ubefarne skibsassistenter på et 20 ugers togt rundt i verden. To hold pr. år.
Upperneq angalaqataasarpoq
Ulloq taanna umiartortorpassuarnut tingerlaattaannalinni umiartortutut inuttaasunik, nunarsuarmiunillu tamaneersunik naalagiartitsineqarmat, nipit tusaruminarluinnartut, umiartortut inuusuttut nipaaat, umiarsuarmit aqumiunngorniat sungiusartarfiannit Georg Stagemit tusarsaapput allaallu guitarerpalaammik ingiorteqarpalullutik. Tamanna pivoq Esbjergip umiarsualiviani Tall Ships Races 2025-p ingerlanneqarnerata nalaani, naalagiarnerlu tamanna Zions Kirkep aamma Sømandsmissionip aaqqissuussaraa.
Tamassuma pinerani inuppassut aqqusaarput, ilai alapernaasiinnarlutik allalli naalagiarnermut peqataajartorlutik.Palaseqarfiup palasiata Daniel Ettrup Larsenip inuuneq angalernertut oqaluuseraa, Guutilu angalaqatigigaanni taamaaliornerup qanoq allaassuteqarujussuarsinnaanera. Taamaalioraani inuk kisimiinngisaannassaaq, Guutimmi inuk qimanngisaannarpaa.
Kaptajn Bjarke Wahlquist: ”Danmarkimi tamarmi aqumiunngornianut ilinniarfiuvugut, taamaattumillu soorunami aamma umiarsuarmi naalagiartitsisinnaalluta. Isumaqarpungali siullermeerluta aatsaat taamaaliorluta. Uppertitsiniartuunngilagut aamma politikkimut tunngatillugu arlaannaalluunniit illersunngilarput, naalagiartuni peqataasut piumassutsiminnik peqataapput.”
Troen rejser med
Iørefaldende sang fra de deltagende unge søfolk akkompagneret af guitar bølgede ud fra skoleskibet Georg Stage den dag, der blev afholdt international gudstjeneste ombord for de mange sejlskibes besætninger. Det var i forbindelse med Tall Ships Races 2025 på Esbjerg Havn, hvor gudstjenesten var arrangeret af Zions Kirke og Sømandsmissionen.
Der var mange mennesker forbi, nogle var der af nysgerrighed, andre for at deltage i gudstjenesten. Sognepræst Daniel Ettrup Larsen talte om livet som en rejse, hvor det gør en kæmpe forskel, hvis man tager Gud med. Da er man aldrig alene, fordi Gud aldrig forlader sit menneske.
Kaptajn Bjarke Wahlquist: ”Vi er jo hele Danmarks skoleskib, så derfor skulle man også have lov til at holde gudstjeneste ombord. Jeg tror, det er første gang, vi har det. Vi har ingen agenda i hverken religiøs eller politisk retning, så de, der deltager, gør det frivilligt.”
Upperneq angalalaqataagaangat
Umiarsuarmiunngornermi inuiaqatigiillusooq nunamiut inuunerannit allaanerit inuuffigilertarpavut ”parallel-samfund”, umiarsuarmimi inuuneq inuuneruvoq, nunamili inuunermit allaanerulluinnartoq. Allaat umiartortut amerlasuut umiarsuarmut suliartoraangamik misigisimasarput inuttut pissutsimik ilai umiarsuarmut nassarnagit.
Tamatumunnga peqqutaasinnaavoq inuuneq inooqatigiinnik amerlanngitsunik inuuffiusoq, immikkoortuullunilu toqqissisimananngitsuusinnaasoq najorneqalersarmat. Taamaattumik imminut paarilluarnissaq pingaaruteqaqaaq. Sivisuummik inuttat allat peqatigalugit umiarsuarmiissagaanni taava inuk pisoqariasaarsinnaneranut ”iliuusissatut pilersaaruteqartariaqarpoq.”Isumaqartoqarsi nnaavoq inuk allanut kalluunnaveersaaruni aamma takussaanngikkuni, taava angusaqarluassalluni.
Mianersorneq
Inuk taama pissusilersussagaluarpaat, taava paasilluarsinnaavarput, kisianni taamaasiorneq inummut peqqinnanngilluinnarpoq. Namminiussuserpummi ”atinngikkutsigu” taava piffissap ingerlanerani inuttut suujunnaariartorusaassagatta. Tulliuttuni tarnikkut artorsaatissinneqarsinnaanerit ukkatissavakka, kisianni anersaakkut sunniutai kristumiuussutsimiit isigissallugit.
Inuup kristumiuusup sissuigassai pingasut misissorpakka:
1) Ileqqorissaarnermut tuungasut /Det moralske/etiske
2) Anersaakkut nukittorsaattaasoq Det åndeligt opbyggelige
3) Iivanngkiiliu kiffaajunnaarsitsisoq
Biibilimi atualaaginnarluni paasineqartarpoq, Jiisusip ima oqarsimaneranut aggersarneqartutullusooq misigisimalernermik: ”Naalagaq Guutit asassavat uummatikkut ilu-
unngarlutit, tarnikkut iluunngarlutit isummakkullu iluunngarlutit.”
Tassalu inatsisit siulliat annersaallu. Taakkunanngalu pingaartitat aalajangernerillu tulleriiarneri tamarmik aalartittassapput. Tassani ileqqorissaarnitsinni taakku pujorsiutitulli atortassavavut. Aamma umiarsuarmut ikigutta tassanilu suleqatit qanittunnguullugit ulluinnarni suleqatigisartussaallugit. Inatsimmi tassannga atassuteqaatitit tamarmik aamma nalilersuinitit misilinneqassapput.
Pingaartitanik
tulleriiaarineq
Umiartortunut ajoqersuiartortitat akulikitsumik tusartarpaat, umiartortut kristumiuusut biibili aallalernerminni nassataminnut ilanngutinngitsoorsimagaat. Immaqa ineeqqamini sanningasunnguamik arlaannut inissitaqartarpoq, kisianni biibili, atuagaq anersaakkut nukittorsaataasinnaasutuaq, nassanngitsoortarsimagaat. Taamaattumik umiartortunut ajoqersuiartortitat biibilimik perusuttunut tunniussaqassallutik nuannaarutigisaqaat. Ullormut 5-10 minuttit biibilimik atuarnermut qinunermullu atorsinnaagaanni, taava taamaasiorneq tarnikkut nukittorsaataassagaluaqaaq. Aammami umiartorluni minuttilialuit taakku taama atornissaat akilersinnaasorujussuusoq naluneqanngilaq. Biibilimik atuarnerup qinunerullu tulleriiarinermi pingaartinneqarnerata Jiisusimik ataqateqarneq ersersittarpaa.
Saammaannerullusooq malissui
Iivangkiiliu kristumiut upperisaanni qitiulluinnarpoq. Ajortit isumakkeerneqarfiat, ilerasuutinit isumakkeerfigineqarneq aamma nakkarnermi ajutoornernilu suni tamani saammaassaaffik.
Iivangkiiliu ima taamaattussaannartut isigineqalersinnaavoq, taamaasineranilu isi-
Naalagaq
Guutit asassavat uummatikkut iluunngarlutit, tarnikkut iluunngarlutit isummakkullu iluunngarlutit.
ginngitsutut ilersarparput tassaammat Jiisusip tunniussaannit annersaasoq. Iivangkiiliu nunanatullusooq nutaatut ippoq, Jiisusillu tassunga iseqqulluta qaaqquaatsigut. Tassani pisuusoq pinngitsuutinneqarpoq, pinngitsuusorlu pisuusutut. Jiisusilu inissinnik paarlaappusi. Guuti sallunngilaq oqarami iivangkiiliumik tikilluaqqusisoq pinngitsuusoq. Aammattaaq sallunngilaq oqarami Jiisusip pisuussutivut nammakkai. Tamakkuli tamarmik umiarortumut qanoq atassuteqaramik? Suut tamarmik pineqarput! Umiartortoq inuuvoq nalinginnaalluinnartoq, inuttut allatuulli anersaakkut pisariaqartitsisoq. Iivangkiiliumi tarnit, eqqarsaatitit timillu qasusoq eqqissisinneqartarput. •
Når troen sejler med
Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din
sjæl og af hele dit sind.
Og
du skal elske din næste som dig selv.
Når man påmønstrer et skib, opstår der nemt et ”parallel-samfund”, sådan at forstå, at det er et liv, som er noget anderledes end det liv, man lever på land. Mange søfarende oplever ligefrem, at når man tager på arbejde, er der væsentlige ting ved ens personlighed, som ikke kommer med ombord.
Årsagen er, at man træder ind i et socialt begrænset liv, der både kan være isoleret og utrygt. Derfor må man passe godt på sig selv. For skal man være ombord på et skib og sammen med de andre besætningsmedlemmer i lang tid, gælder det om at få lagt en ”overlevelsesstrategi”. Man kan tro, at jo mere neutral og usynlig man er, jo bedre klarer man sig. Men pas på.
At tage sig i agt
Det siger sig selv, at det kan være en fristende måde at leve på, men også usund. Usund, fordi når vi mennesker ikke kan være os selv, går vi langsomt i opløsning. I det følgende vil jeg ikke fokusere på de psykiske belastninger i dette, men de åndelige set ud fra et kristent perspektiv.
Der er tre områder, hvor det kristne menneske skal være agtpågivende:
1) Det moralske/etiske
2) Det åndeligt opbyggelige
3) Det evangelisk frigørende
Man skal ikke læse meget i sin bibel, før man oplever sig kaldet til at gøre, som Jesus siger: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Og du skal elske din næste som dig selv.”
Det er det første og største bud. Og ud fra det må vores prioriteringer, handlinger og beslutninger tage sit udgangspunkt. Her stilles vores moralske og etiske kompas. Også når man påmønstrer sit skib og har en
tæt dagligdag med kolleger. Alle dine relationer og vurderinger skal prøves af på dette bud.
Prioritering
Sømandsmissionen erfarer tit, at den kristne søfarer ikke har fået sin bibel med i bagagen. Han har måske et lille kors liggende i sit lukaf, men bibelen, den mest åndeligt opbyggelige bog, der findes, kom ikke med. Derfor er sømandsmissionæren glad for at forære en bibel til den, der gerne vil have en. At bruge 5-10 minutter hver dag på bibellæsning og bøn er noget af det mest åndeligt opbyggelige, man kan foretage sig. Også når man er ude at sejle, er de minutter givet rigtig godt ud. At prioritere bibellæsning og bøn er at prioritere fællesskab med Jesus.
Bølger af nåde
Evangeliet er det helt centrale i den kristne tro. Det er tilgivelse for synd, frisættelse af den dårlige samvittighed og nåde i forhold til alle fald og svigt.
Evangeliet kan blive så selvfølgeligt, at man helt overser, at det er det vigtigste, Jesus har at give. Evangeliet er et nyt land, Jesus inviterer os ind i. Et landskab, hvor den skyldige bliver erklæret uskyldig, og den uskyldige erklæret skyldig. Jesus og du har byttet plads. Gud lyver ikke, når han siger, at den, der tager imod evangeliet, er uskyldig. Og han lyver heller ikke, når han siger, at Jesus bærer vores skyld.
Hvad har dette så med den søfarende at gøre? Alt! Den søfarende er et helt normalt menneske med de samme åndelige behov som alle andre. I evangeliet finder du ro for din sjæl, tanker og trætte krop. •
Af generalsekretær Nicolaj Wibe
AALISARTUP ERNERATA TULLUUSIMAARLUNI ATAATANI EQQAAMAVAA
Bent Bro nipilersoqatigiinni TØRFISK-ikkunni aamma aalisartunut siunnersortitut inuusimavoq ulapaatuulluni. Thyborønimi meeraaffimminit qungujunnartunik nuannarisaliuvoq taamattaarlu kristumiutut inooriaatsimik ingerlatsisuulluni.
Nerrivik kaajallallugu soorlulusooq tassa umiartuinnarluni, ilami meeraannermit eqqaamasat qaffakaasut amerlaqigamik. Takkulu putsumillusooq saqqummerarput, taamaasinerani Bent Bro igalaakkut avammut isigivoq killitsisimarpaseqalunilu. Soorluumimi tassa ataatani Vilhelm Rønn Bro ilagileqqikkaa, taanna 2023-mi 85-inik ukioqarluni toqukkut qimaguppoq. Taanna aalisartuusimavoq, silamiittarsimaneralu kinnaatigut takuneqarsinnaavoq, aniinnivormi, nujai qafferaartut isaalu quiasuppasissuupput umeqarlunilu.
”Uanga ataataga tanngassimaarutigisaqaara aammami qummut isigivara. Inuit allat akuersaarluinnartuuvai aamma inuunermini nuannersunik quianartunillu tappissuugami,” Bent oqaluttuarpoq.
Arnaata Violap nukappiaqqat sisamat ullaakkut makitittarpai atuariartortittarlugillu , søndagsskoleriarnissaat isumagisarpaa, FDF-mukarnisaat allarpassuillu. FDF – Frivilligt Drenge Forbund – tassa Bentip nuannarisavissua. Angerlarsimaffiannimi aamma kristumiuussuseq ukkatarineqartarpoq. Arnaa oqartuaanarpoq Biibili tassanngitsoq inuit imminnut anaartaatissaat. Taanna qupperarneqartariaqarpoq! Tamakku angerlarsimaffiat assut sunniuteqarfigaat angajoqqaavisalu inunnut allanut qanoq iliuuserisartagaat. Inuiaqatiginnuut pimoorussisuupput, ikiuijumatuujullutik inoroorsaartuullutillu, tassa taamak Thyborønnimi ulluinnarni iluaqutaasussanik avatangiiseqarluni Bent peroriartorsimavoq, angutaa piginneqateqarluni umiatsiaqarsimavoq kingornalu aamma nammineq pigisaminik kutteritaarsimall-
uni Sapaatip akunnerani suliffigisarpai ataasinngornermiit arfininngorneq ilanngul lugu, sapaammi aalisanngilluinnartarpoq.
”Ataata arfinngornikkut ualikkut tikittarpoq uffarlunilu. Unnukkut nerereeraangatta fjernsynip saavanut issaasarpugut, uagut nu kappiaqqat sisamaasugut assorsuaq ataatarput qaninniartarparput. Annertunerpaa mik ilagerusuttarparput. Sapaatikkut unnuakkut nal.23:45 anaanap ataata kutteri mukaattarpaa. Unnuap qeqqa 5 minuutinik qaangilaaraangagu taava ataata avalattarpoq.Sapaat, nalliuttoq, ataqqilluinnartarpaat. Tamanna taakkununnga pingaaruteqaqaaq.”
Eqqaasaqarneq
Inuunermi pisimasut ilaat puiorneqarsinna anngillat: ”Eqqaamavara ataataqatanngutik kalu nukappiaqqat ilagalugit sapaammi im mamukartugut, umiarsuarmit umiusimasumit toqusimasup timaa aaneqartussammat. Uan ga taamani immaqa 7-8 -nik ukioqarpunga. Ataataga qitermigut allunaasamik qilerneqarpoq immamullu sarfaqisumut avalalluni, taamaasinerani angutit qulit misigisartuut al lunaasaq najummivaat, ataatami immamii-
Bent Thyborønimi najugaqartuaanarnikuuvoq. Sunngiffimmini allat saniatigut ukiuni 42-ni nipilersortartoqatigiinni Tørfisk-kikkunni nipilersoqataasarpoq, taanna albummit 17-it saqqummersinnikuuaat. /
Bent Bro har stort set altid boet i Thyborøn. I sin fritid blev han bl.a. musiker i 42 år i bandet Tørfisk, som har udgivet 17 album.
Bentip angutaa suliami allat saniatigut umiartortut angerlarsimaffianni Thyborønimi siulittaasuuvoq, aamma anaanaa piumassutsiminik tassani sulisarsimavoqog , taamattaaq arnaata ataataa Peder Toft tassani aamma taartaasarsimalluni. Taannami ilaqutariit assorsuaq uummateqarfigisimavaat, taakku tamarmik peroriartorsimapput Umiartortunut Ajoqersuiartortitaqarneq inuunerminnut pimoorullugu ilaatillugu.
Uanga ataataga tanngassimaarutigisaqaara aammami qummut isigivara
Aalisarfiusinnaasup nalaani , tamanna tassaagajuppoq apriilip aallaqqaataanniit novembarip aallaqqaataata tungaanut. Umiatsiap tinutillugu itserngata misissorneqarnissaani Bentip angutaata suliassat sapinngisani tamaasa nammineerluni suliarisarpai. Taamaasinerani meeraasa takunerusarpaat. Erneri angineruleramki nammineerlutik Hellebjerg Bibelcampingiliartalerput, tassani aamma tmersortaqaat. Angutaat aamma sapinngisaminik peqataajuartartuuvoq.
”Ataagaga maqaasiarsimaneriga angerlarsimanngikkaangat? Immaqami maluginngisannik maqaasisarsimassavara. Anorersualeraangammi ataatalu aalisariarsiamgaangat uanga assorsuaq annilaangasarpunga. Anaanga aperisarpara ataata navianartorsiornersoq paaserusullugu. Akisarpoq: Eqqarsaatigeriaruk ataata qanoq oqassagluarnersoq.Immamiilluni uagutsinni anorlerneratuut anorlerneq ajortoq. Taamak oqaraangat uanga toqqissial-
lattarpunga aamma aatsaat ukioqqortusigama paasilerpara immamiilluni nunamiinnermit anorlernerujussuusinnaasartoq,” Bent nassuiaavoq.
”Ullut ilaanni aanama ataataga aperaa sapaatip akunnerata ingerlanerani immami immikkut ittumik pisoqarsimanersoq. Ataagaga naaggarpoq, taava aanama oqaluttuuppaa sapaatip akunnerani tassani unuami iteriataarsimalluni misigisimalluni ernini umiartoqataalu qinnuttariaqarlugit. Taava ataatama eqqaalerpaa usi unnuaq taanna assorsuaq pujorsimasoq taavalu umiarsuarsuaq usisaat centimiiterialuinnarnik apungajassimallugu, taassuma kutteri qanillivallarujussuarsimagaa. Taamaatumik tusarluni sakkortoqaaq.”
Inuuneq tamarmi qatsungasorsuullunilu qilak tungujortuinnaanngilaq. Bent inuunermini ajornartorsiuteqartarsimavoq, kisiannili oqaluttuarnera naapertorlugu maluginiarnarpoq qujamasunnerujussuarmik ilorlikkut nakuussuteqartoq, tassa tamakku aamma meeraaffiminit nassatarai. •
FISKERSØNNEN MINDES STOLT SIN FAR
Bent Bro har haft et travlt liv i bandet TØRFISK og som konsulent for fiskere. Med fra barndomshjemmet i Thyborøn har han masser af humor og et kristent værdisæt
Snakken ved bordet er som en sejltur med barndomsminder på stribe. Efterhånden som detaljerne dukker frem af hukommelsens havgus, ser Bent Bro ganske berørt ud ad vinduet mod havet. For det er som om, han igen er sammen med sin far, Vilhelm Rønn Bro, der som 85-årig døde tilbage i 2023. Han var en vejrbidt fisker med bølgende hår, glimt i øjet og skæg.
”Jeg er megastolt af min far og jeg
så et kæmpestort lys i ham. Han havde et fantastisk positivt syn på andre mennesker, og han havde stor humoristisk sans,” fortæller Bent.
Det var hans mor, Viola, der fik de fire sønner op og i skole, til søndagsskole, FDF og meget andet. FDF – Frivilligt Drenge Forbund – var det helt store for Bent. I hjemmet var kristendommen også i fokus. Hans mor sagde altid, at Bibelen ikke var til at slå andre i hovedet med. Den skulle man åbne! Det prægede hjemmet og forældrenes til-
gang til andre mennesker. Samfundsmæssigt engagement, hjælpsomhed og gæstfrihed voksede Bent op med som nyttige ingredienser i det hverdagsliv, der udspandt sig i Thyborøn, hvor hans far havde halvpart i en båd, inden han senere fik egen kutter. Arbejdsugen hed mandag-lørdag, han fiskede aldrig om søndagen.
”Far kom hjem lørdag eftermiddag og gik i bad. Efter aftensmad satte vi os foran fjernsynet, og vi fire brødre sad så tæt som muligt på vores far. Vi ville være mest muligt
sammen med ham. Kl. 23.45 søndag aften kørte mor far ned til kutteren. Fem minutter efter midnat sejlede han ud. Helligdagen blev holdt. Det var vigtigt for dem.”
Nedslag
Nogle livsepisoder glemmer man ikke: ”Jeg kan huske, at far, mine brødre og jeg gik ned til havet en søndag, fordi der skulle hentes et lig i land fra et forlist skib. Jeg var nok en 7-8 år. Far fik et reb om livet, begyndte at gå ud i havet med den stærke strøm, mens 10 erfarne mænd holdt rebet, så far ikke blev derude. Han fik aldrig fat i liget, da det drev længere ud, men han kom selv sikkert ind igen. Vi børn sad i klitterne og fulgte sceneriet. Jeg har det stadig på nethinden, kan ikke forstå, at vi børn ikke blev sendt hjem. Men sådan var det.”
Bents far var blandt andet formand for sømandshjemmet i Thyborøn, og hans mor var
Bent har haft sine udfordringer undervejs, men der flyder en undertone af taknemlighed gennem det meste for den ballast, han blandt andet har hentet i sit barndomshjem.
frivillig, ligesom hans morfar Peder Toft var afløser der. Stedet var en hjertesag for familien, som voksede op med Sømandsmissionen som en del af det, man var engageret i.
Savn
Fiskesæsonen var ofte fra 1. april til 1. november. Når skibet skulle kølhales, lavede Bents far alt det, han kunne selv. Da så børnene mere til ham. Da sønnerne blev ældre, tog de selv til Hellebjerg Bibelcamping, hvor der også var masser af sport. Her deltog deres far i den udstrækning, han kunne.
”Om jeg savnede min far, når han ikke var der? Jeg har nok helt ubevidst savnet ham. Jeg var frygtelig bange, hvis det stormede, og far var på havet. Jeg spurgte mor, om far var i fare. Hun svarede: Tænk på, hvad far ville sige. At det ikke blæser på samme måde på havet som her hjemme hos os. Det beroligede, og først da jeg blev ældre, blev
jeg opmærksom på, at det jo kunne blæse meget mere på havet end på land,” forklarer Bent.
”Engang spurgte min farmor min far, om der var sket noget særligt i den seneste uge på havet. Det svarede han nej til, hvorefter hun fortalte, at hun var vågnet en bestemt nat i den uge og havde følt sig tilskyndet til at bede en bøn for søn og medhjælp ombord. Da kom min far til at tænke på, at netop den bestemte nat havde det været mega tåget, og de havde været få cm fra at støde ind i et fragtskib, som passerede kutteren med en minimal margen. Det var stærkt at høre om.”
Livet har ikke kun budt på blå himmel og havblik. Bent har haft sine udfordringer undervejs, men der flyder en undertone af taknemlighed gennem det meste for den ballast, han blandt andet har hentet i sit barndomshjem. •
Christopher er tømrer på Fridtjof Nansen og laver meget vedligeholdelse på det velholdte krydstogtskib. Skibet lagde til kaj i Nuuk, hvor gæster gik fra skibet efter endt togt. ”Det letter mit arbejde, at der går en halv dag, inden der kommer nye gæster. Så har jeg adgang til alle værelser,” fortæller han sømandsmissionær Niels Chemnitz. Christopher har arbejdet på skibet i mange år: ”Det er et godt sted at arbejde. Jeg har været på større skibe, men foretrækker Fridtjof Nansen. Det er lidt mere en familie, selvom 160 kolleger jo også er en del.”
Jimmy (tunorleq) ukiuni 20-ni umiartorsimavoq. ”Inuunermi pissutsinut ilaavoq (livsstil), assorsuarlu iluaqutaasarpoq , tassami Det er en livsstil og en stor fordel at være 100%-imik suliffimmiittarpugut, tassa umiartornerup nalaani. Taamattaaq angerlarsimagaangama 100%-imik angerlarsiamasarpunga. Suliffimmi isumannaallisaannikkut pissutsit umiarsuarni inuttaaffigisanni pingaartinneqarlutillu eqqartorneqartarput.Assigiinngitsuunitta inissaqartinneqarnissaa pingaaruteqarpoq. Umiarsuarni inuttat nunanit assigiinngitsuneersuusarput.” Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Niels Chemnitz akuersaarpalaaqaluni anngaavoq. /
Jimmy (bagerst) har sejlet i 20 år. ”Det er en livsstil og en stor fordel at være 100% på arbejde, når jeg er påmønstret. Når jeg er hjemme, så er jeg 100% hjemme. Et godt arbejdsmiljø har altid været på dagsorden ombord på de skibe, jeg har arbejdet. Det er vigtigt med plads til forskellighed. Der er ofte mange forskellige nationer på et skib.” Sømandsmissionær Niels Chemnitz nikker anerkendende.
Christopher Fridtjof Nansenimi sanasuuvoq umiarsuarmilu angalaartaassuarmi paarilluagaaqisumi assorsuaq aserfallatsaaliuisuulluni. Annerusumik aserfallatsaaliugassat annikinnerusut suliarisarpai. Umiarsuaq Nuup umiarsualivianut talimmat tikeraat umiartornerup naammassinerani umiarsuarmit niupput. ”Suliannut oqilisaataaneruvoq ilaasussat nutaat aatsaat ullup affaa ingerlareerpat takutissammata. Taamaasillunga ineeqqat tamaasa iserfigisinnaassagakkit,” umiartortunut ajoqersuiartortitamut Niels Chemnitzimut taama oqaluttuarpoq. Christopher ukiorpassuarni umiarsuarmi sulivoq: ”Suliffitsialassuuvoq. Umiarsuarni annerusuni sulisarnikuuvunga, kisianni Fridtjof Nansenimi sulerusunneruvunga. Soorlulusooq ilaqutariijulluta, naak inuit suleqatit 160-it aamma amerlagaluartut.”
Immap uummat ammartarpaa
Umiartortut oqariaaseqarput imaattumik: Immap uummat ammartarpaa. Aammami immaqa tamanna ilumoortortaqarpoq. Ilumoorpormi umiartortut sapaatit akunnerpassuarni immamiittartut / angalasartut, taamaasineranilu eqqarsarnissaminnut piffissaqarluartarlutik, tassami freerfimminni aamma umiarsuartik najortarpaat piffissamilu tassani ilaquttatil ikinngutitillu najorsinnaasarnagit. Amerlasuulli kisimiinneq kiserliornerlu paarlaattarpaat, kisianni kiserliorneq tassaannaanngilaq kisimiinneq, naapinnerli tamanna inummut pingaaruteqanngippat taama misigititsisinnaalluni, aamma kissaatigineqanngitsutut soqutigineqanngitsutulu misigititsisinnaalluni. Kiserliornermi maqaasisaqartarpugut kissaatigisarlugulu inoqatitsinnik ataatsimooqateqarnissaq – avataaniittutut misigisimanerup inuk ineeqqamini immikkoornialersissinnaavaa, allanut atassuteqarnani, immaqa misigisimagami soorlu umiarsuarmi isumalimmik inoqatiminut attaveqalersinnaani. Misigissutsip taamaattup piffissap ingerlanerani inuup inoorusunneranik arsaartarpaa, imminut tatigijunnaarsillugu isumassarsiorsinnaajunnaarsillugulu. Kisiannili aamma periarfissat allatorluinnaq isigineqarsinnaapput.
”Orseqqinneq”
Inuit ilaasa kisimminneq iluaqutissartaqartutut isigisarpaat. Imaanngilaq inuit allat atassuteqarfiginissaat pingaartinnginnamikku imaluunniit atassuteqannginnissaq qinertaramikku. Kisimiinnissaq qineraanni nuannaralugulu, taava tamanna ajunngitsorpassuarnik aamma ilaqarpoq, soorlu eqqissisimaneq toqqissisimanerlu, itisilerineq aamma maannakkumiinneq. Timi tarnilu orseqqinneqartutullusooq pisarput.
Tamakkuninnga paasisimasallit oqartarput kisimiinneq peqqissutsimut atugarissaarnermullu iluaqutaasartoq, tassa tamanna nammineerlugu qinersimagaanni nuannaralugulu.Kisimiinnerup eqqarsaatitsinnut misigissutsitsinnullu atassuteqarluarnissatsinnik ikiortarpaatigut. Stressernitsinnik annilaanganitsinnillu aqutsisinnaanitsinnik ikiortarpaatigut. Tamannalu assorsuaq inummut pingaartupilussuusinnaavoq.
News Medical malillugu ilisimatusarnerit paasisanik nutaanik tunniussipput. Misissuinerit takutippaat inuup kisimiinneq pitsaanngitsutut isigiguniuk, taava taanna kiserliortutut misigeqqajaalersartoq, akerlianilli kisimiinneq eqqissimaarfissatut eqqarsarfis-
satullu periarfissinneqartutut isiginnittunit. Nunani assigiinngitsuni misissuinerup isummat kisimiinnermut tunngasut pillugit takutippaa inuaat japanimiut, soorlu amerikkamiunut naleqqiullutik kisimiinneq tapersersornarnerusumik akuersaarnerusumillu isigigaat. Immaqa tamanna pissuteqarpoq japanimiut kisimiinneq pissusissamisoortutut inummullu iluaqutaasutut isigimmassuk, kisimiinnitsinnimi inoqatitsinnut pisussaaffitsinnit unikaallatsinneqartutullusooq pisarpugut. Paasissutissat nalunaarsuutit nunanit qulingiluaneersut takutippaat, taakkunani inuit kiserliornerpaat kisimiinnermut akuersaannginnermik, negatiivimik taassuma tungaanut isumaqartartut. Taamaannerata ilimasulersippaatigut inuiaqatigiit kisimiinnermut tunngatillugu eqqarsariaasiata innuttaasut qanoq kiserliortiginerannut sunneeqataanngitsoorneq ajortoq.
Kisimiinnerit ”eqitaaginnaruk” Ilisimatuut naqissusiipput kisimiinneq tassaanngimmat kiserliorneq. Kisimiinnerup kiserliorlunilu immikkoorutigivaat kisimiittup inunnut nunarsuarmioqatinut allanut attaveqarsinnaaneq pigijuartarmagu. Kisimiinnermi inoqatinut allanut attaveqarneq piffissaqarfigalugu
Hanne
qimerloorsinnaallugu aamma isiginngisaraluatsinnik eqqarsaateqarsinnaaffipput, akunnatsinni oqaatigineqarsimanngitsut, oqaluttuarisaaqatigiinnerput periarfissavullu assigiinngeqisut eqqarsaasersorfigisinnaallugit aammalu qanoq ililluta takorluukkavut angusinnaanerlugit.
Kisimiinneq timip qanoq-issuseraa –tassa uisorerneq illit allanik ilaqarnak kisimiinnerit. Kiserliornerli misigissutsinut tunngasuuvoq, tassani illit immikkortutut misigisimanerit, naak immaqa allanik eqqanni inoqaraluartoq. Immikkoortinnissaat pingaaruteqaqaaq, tassami kisimiinnerup ilorrisimaarnartua qunuginagu ilinniartussaavarput. Nammineq naleqassutsinnut apeqqutaassanngilaq inuit allat uatsinnut qanoq eqqarsaatersornerat, taamaasiorsinnaagutta taava aamma kisimiinneq ”eqitaaginnarsinnaavarput”. Periarfissallu tassaniittu takusinnaallugit. Umiarsuarmi immitsinnut tunngasunik pingaarutilinnik eqqarsaasersorsinnaavugut, immitsinnut ”naneqqissinnaavugut” eqqissimaarsinnaallutalu. Immitsinnullu ”orseeqinnissamut” periarfissilluta. •
Havet
åbner hjertet
Et sømandsordsprog hedder: Havet åbner hjertet. Og måske er der noget om det. I hvert fald er søfolk ofte på havet i mange uger med tid til at tænke, fordi fritiden også tilbringes ombord og ikke sammen med familie og venner.
Mange forveksler dog det at være alene med at være ensom, men ensomhed handler ikke om at være alene, men om fraværet af meningsfuld kontakt og om at føle sig uønsket og ikke draget omsorg for. Ensomhed kalder på et savn og et ønske om at være del af et fællesskab – samtidig med, at følelsen af at stå udenfor kan føre til, at man isolerer sig på kammeret, fordi man fx synes, det er svært at etablere meningsfulde relationer ombord. Den følelse udtømmer på sigt krop og sjæl for livsmod, selvtillid og kreativitet. Men der er også en helt anden måde at se muligheder på.
Genoplad
Nogen kan se fordele i at være alene. Det betyder ikke, at man ikke værdsætter andre mennesker eller ikke vil indgå i relationer. At vælge at være alene og tilmed nyde det kan have mange positive sider, såsom ro, fordybelse og et større nærvær. Man genoplader krop og sjæl. Eksperter taler om, at alenetid er godt for helbred og trivsel, så længe man selv har valgt det og godt kan lide det. Alenetid hjælper os med at holde kontakten med vores tanker og følelser. Det hjælper os med at håndtere stress og angst. Og det kan være meget værdifuldt. Forskningen har ifølge News Medical leveret nye indsigter. En undersøgelse viser, at folk, der ser alenetid som noget negativt, er langt mere tilbøjelige til at føle sig ensomme,
end dem der opfatter den som en mulighed for ro og refleksion. Undersøgelsen sammenlignede holdninger til alenetid på tværs af lande og fandt, at japanske borgere generelt har en mere positiv opfattelse af at være alene end for eksempel amerikanere. Det kan skyldes, at japansk kultur ser alenetid som en naturlig og gavnlig pause fra sociale forpligtelser. Data fra ni lande viser, at de steder, hvor ensomhed er mest udbredt, også har de mest negative holdninger til alenetid. Det tyder på, at samfundets syn på at være alene kan påvirke, hvor ensomme borgerne føler sig.
Omfavn alenetiden
Forskerne understreger, at det at være alene ikke er det samme som ensomhed. Alenetid adskiller sig fra ensomhedens isolation ved, at der er en forbindelse til de mennesker, man deler omverden med. I alenetiden tager man netop forholdene til andre op ved at have tid til at vide blikket ud og medtænke det usynlige, det som ikke blev sagt, den fælles historik og de ulige muligheder, der er for at realisere drømmene.
At være alene er en fysisk tilstand – et øjeblik, hvor du er uden selskab. Ensomhed er derimod en følelsesmæssig oplevelse, hvor du føler dig isoleret, selvom du måske er omgivet af andre. Denne skelnen er central, når vi skal lære at nyde alenetid i stedet for at frygte den. I stedet for at lade vores selvværd afhænge af andres bekræftelse, kan vi forsøge at omfavne alenetiden. At se mulighederne i den.
Ombord kan man have værdifuld tid til selvrefleksion, selvopdagelse og ro. Det er også en mulighed for at genoplade. •
Foto: Juaannguaq Reimer
Af Hanne Baltzer
Juullimi tunissutisiassat inuulluaqqussutillu umiarsuarnut danskit kalaallilluunniit umiarsualiviinnut tulattussanut aggiunneqarput. Umiartortunut ajoqersuiartortitat umiartortut tamaasa juullisiorluarnissaannik aamma ukiumik nutaamik 2026-mik soqutiginarluartumik kissaappaat!
Julegaver og julehilsner er på vej ud på skibe, der anløber dansk eller grønlandsk havn. Sømandsmissionen ønsker alle søfarende en rigtig glædelig jul og et lykkebringende 2026!
SØMAmut Nuummiittumut,
Sisimiuniittumut, Aasianniittumut, alakkarina, taakkunani qaammat decembarimi assorsuaq juullerpalaarniarput.
Kik ind på SØMA i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat i december, hvor der er masser af julehygge.