»
FOREDRAG FRA DSTH FORÅRSMØDE | DSTHFORUM 2 | 2022
FOREDRAG FRA FORÅRSMØDET
Multisystem Inflammatory Syndrome in Children – en ny pædiatrisk sygdom Mette Holm, overlæge, ph.h., Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital
SARS-CoV-2 infektion er overordnet associeret med milde symptomer hos børn og unge. Sidenhen er der beskrevet en hyperinflammatorisk tilstand, som sjældent opstår 1-6 uger efter ukompliceret SARS-CoV-2 infektion hos børn1. Tilstanden er først beskrevet i Storbritannien i april 2020, hvor man observerede en ophobning af skolebørn, der blev indlagt med mavesmerter, hypotension, påvirket hjertepumpefunktion og hududslæt. Sygdomsbilledet betegnes i Storbritannien som paediatric multisystem inflammatory syndrome temporally associated with COVID-19 (PIMS-TS) eller multisystem inflammatory syndrome in children (MIS-C) i øvrige lande.
Sygdomsbilledet betegnes i Storbritannien som paediatric multisystem inflammatory syndrome temporally associated with COVID-19
Tilstanden ses hos børn med en medianalder på 8 år, men kan også ses hos unge voksne og betegnes her MIS-A. Center of Disease Control (CDC) har offentliggjort en case definition for MIS-C2. Patienten præsenterer sig typisk med feber, kraftige mavesmerter, opkastning, diarré, hududslæt, mukokutane læsioner og i svære tilfælde med hypotension og shock. De har paraklinisk tegn på inflammation (forhøjet CRP, ferritin, procalcitonin), og hos størstedelen af patienterne ses hjerteenzym påvirkning som udtryk for myokardiepåvirkning (troponin, proBNP). Nogle patienter udvikler myokarditis, påvirket hjertepumpefunktion og akut nyre påvirkning. Halvdelen af børnene har behov for indlæggelse i intensiv regi3,4,5. Mortaliteten er i udenlandske opgørelse ca. 2%, men der har ikke været MIS-C relaterede dødsfald i Danmark3. 18
Udredning for MIS-C inkluderer paraklinisk evaluering af nyre-og leverfunktion samt hæmatologiske, koagulations- og inflammatoriske parametre. Grundet den hyppige hjertepåvirkning ved MIS-C foretages EKG, ekkokardiografi og vurdering af hjerteenzymer i det akutte forløb6.
Der har i Danmark ikke været tilfælde med behov for respirator- eller ECMO behandling, men nationale opgørelser har vist inotropi behov hos 16-22%
Behandling af MIS-C består af dels understøttende behandling (væske, inotropi, respiratorisk støtte) dels af behandling rettet mod den underliggende hyperinflammatoriske tilstand6. Der har i Danmark ikke været tilfælde med behov for respirator- eller ECMO behandling, men nationale opgørelser har vist inotropi behov hos 16-22%4,5. Den antiinflammatoriske behandling baserer sig på erfaring med behandling af en anden hyperinflammatorisk tilstand med mange fælles træk - Kawasaki sygdom. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt randomiserede studier, hvor den kliniske effekt af forskellige behandlinger sammenlignes. Den antiinflammatoriske behandling inkluderer oftest IVIG og methylprednisolon. Second line behandling inkluderer anakinra, infliximab eller tocilizumab. Aspirin (ASA) gives til alle fraset patienter med svær trombocytopeni eller blødningstendens7. Anbefalingen om ASA baserer sig på risiko for koronarkar involvering. Derudover anvendes antibiotika rutinemæssigt for at behandle potentiel sepsistilstand grundet symptomoverlap med f.eks. toksisk shock syndrom.
