Mer' Monitor! 37

Page 4

LINE BØGH

Foto: Heidi Sinnet

FESTIVAL GØR OP MED UKØN BALANCE Af Barnaby Stig Swann Pedersen og Steen Bech.

Da Copenhagen Songwriters Festival fejrede ti års jubilæum i sidste måned, skulle man ikke kigge langt efter kvindelige optrædender. Her tegnede der sig nemlig en overvægt af kvindelige solister og frontfigurer. Dette er ikke noget nyt i festivalens historie, men usædvanligt, når man sammenligner med landets øvrige festivaler og musikindustrien på verdensplan. Så hvad er det, at sangskriverfestivalen i København gør anderledes? Udenlandske medier satte i august fokus på, at mindre end to ud af hver tiende person i musikindustrien på verdensplan er kvinder. Lige nu er der to kampagner på sociale medier, #GetHeard og #GirlsIrate, skabt for at hjælpe kvindelige sangskrivere med at blive hørt og for at rette op på den ubalance, der hersker i musikbranchen. Herhjemme har der også 44 været en tilbagevendende debat de

seneste år om underrepræsentation af kvindelige artister på de danske musikfestivaler. Så det er tydeligvis et globalt problem.

INGEN KØNSPOLITIK Et problem som publikum dog ikke har oplevet på Copenhagen Songwriters Festival de seneste år, hvor antallet af kvindelige og mandlige solister/ frontfigurer har fordelt sig ligeligt - i år og i 2013 tilmed med en overvægt af kvinder. Dette til trods for, at festivalen ikke arbejder med en kønskvotient. Hvorfor er billedet så anderledes? Det er der flere grunde til, hvis man spørger bestyrelsesmedlem Annette Reinhardt Njombua: – Helt overordnet, så er der en skævvridning i hele musikbranchen. Når man for eksempel taler kvalitet af musik, så er det mænd, der gennem mange årtier har sat standarden for, hvad kvalitet er. Intet ondt om mænd, men så længe flere kvinder ikke kommer til fadet i branchen, så bliver standarden for hvad der er kvalitet ikke rykket en meter.

Annette Reinhardt Njombua - daglig venuemanager i Råhuset - uddyber, at der altid har været en bedre repræsentation af kvinder i Copenhagen Songwriters Festival regi, men at fordelingen blev endnu mere lige, da festivalen gik over til at være en forening med en demokratisk valgt bestyrelse (som i år består af to kvinder og fire mænd) og ikke mindst da festivalen indførte et lytteudvalg i 2015. For modsat mange andre festivaler, så skal musikere selv søge om at komme med på Copenhagen Songwriters Festival, hvorefter et eksternt lytteudvalg beslutter, hvem der skal optræde på festivalen på baggrund af indsendt materiale. – På den måde er processen mere demokratisk. Det handler ikke om, hvem der kender hvem, hvilket booking agentur en kunstner er tilknyttet eller lignende. Folk bliver udelukkende valgt på baggrund af kvaliteten af deres musik, forklarer hun. Festivalen har hverken krav til kønskvotienter i sammenhæng med valg af bestyrelsen eller til lytteudvalget.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Mer' Monitor! 37 by MONO - Issuu