Mer' Monitor! 37 by MONO

MER’

MONITOR!

OKTOBER 2018

#GetH eard

e t a sIr

l r i #G

FESTIVAL GØR OP MED UKØN BALANCE I SIDSTE ENDE STÅR MAN SELV MED ANSVARET

ØVELSE GØR MESTER –

MEN MESTRER DU AT ØVE DIG? LÆS OGSÅ: GLASSTUDIE GIVER INDBLIK I EN GEMT VERDEN PÅ SMUKFEST + KÆLDERLARM SÆTTER NORDJYSKE MUSIKERE PÅ LANDKORTET

OKT/NOV2011FEB/MARTS/APR 2012

maj/j

uni 201

Bandprofilen: FØRSTE BAND PÅ

T 2013 JULI/AUGUS

SEP/OKT 2012

MAJ/JU

NI 201 2

MARTS 2015

REFSHA LEN FE STIVAL SPECIAL EN: DA JE LEØEN AT VÆG FIK NOK AF RE AF STE UN RGRU MUSIK ALS SÅ FFEN RASMUSSENDE , SIDE ND K EJE OG DA AF 4-5 IVÆRKS – DE JESPER DYHR DPL NE RIGHT Af SNÆ N UN AF LAS BAN ÆT L II NCHEN DO E NIELS VAR DGTER SESIDE EN, DAHL, ALBERT ÅR BRAOH NO ONO & TAMBOURHINOCEROS 8-10 1 SIDE runch: M SSO Bizz-C MUSIK STUD.MUSICAE 7 AN SU TEn201 voksende vækstlagsfestival iDA det sydvestjyske FFER ROM, MAS VOLUMERE JEG FIKTILBYDE AF KRISTO CCES MODN (MISPO & DAD KAN KONSERVATORIEMILJØET END BARE Af RO Sune Rasmussen s.6-7 NO E AT TJEKVEJ ! A: PÅ KEN: VIR KMHM CKS) AF KSO UN TEM Madsen, AF JESPER ASP S.12-14 UNDERVISNING OGDER TEORI I LANGE BANER? SIDE KETH Gunnar VÆ med GRUN 6-7 EDEN RE IND I MUSIK , side 6-8 SPOTOM ”HVD NOG EN ED AF STEFF BAG AD Bliv klar til Rock ET-F Samråd – VEJ , DEL Dansk ER EN ORTA MIX RASMUSSE FESTIVALER MED PLADS LM DET I III NOG KISS KISS KISS TO VER AF– leder af ROSABIZZ-CRUNCH: 2012 9 N HO N,DE MAR ET REL KNEM KAN… SIDE STEBERG TIN BUC 4-5 BUD... SOM ING DENERCAR JENSEN ELIGHE K HEE AF KENNETH MADSEN S. 8-9 OG DAGBO SOUN BLUESPKS 2010ATIONEN AF PETMERTIL ETHEL VÆKSTLAGET GAARD, LOC EN AND AF DSTERS – BIZ LENE - viser vejenGtilFRA: succes! AL HER IVOR D Jensen SIDE 8-10 NORD ZCR EN GAD RE KA ISKUN Ricco Andie & ROC OT – CIolen, side 10-11 AfMAT HIASEN OES: TRÆT AF EN SURV HVORFOR TILFs.12-13 OPRØ CH: R N?” E, SEK MOD PENG DA JEG FIK NOKBAND AFSCOA ATLCHIN VÆRE UNDERGRUND SCHOOL (AVA ÆLD TA S t i folkesk LYN NCH: POR EMASKINE + BIZZC rock på skemaeBYER OG TY CL UNDERGROUND MUSIC AWARDS TIGLSPAR FORSANGER ) SIDE 4-5 AF IG HE STEFFEN S.RUNC 4-5 RNE!BIZZCRU ORA har sat EN OF VINYL ASHKET OSKER D RASMUSSEN KRUK + BLU JEG ! MERE, CHEF H: MÅ FINDES DER ET MELLEMBRUD? AND RISE FORØV! N SÅ IKKE SMAD DE BIBAKSPEJL ESP IGT ERMASENSE BAN R PO N 26Emil ZZ OTMETAL THE RISE T FESTIVALE + MERE + EN WEEKEND MED BLÅT...? BLOD OG SORT BizzChrunch: Et kig i KRYSTALKUGLENS CHANS RE 2012 + NS MADSEN . MSørensen s. 8-10 AF KEN RU er i Lis Er Stille, side 4-5DS AFAfMOThomas LVÆR DET) + UHØR KENNETH FRYGTE SES + MM. ROCK HOTEKK ER ELSE NET O. LUX AJ forsangNC RAF ! n, H BANEN (BILLE LIVE CAMP ISL H: + DU ER IKKE ALENE... Byrialse MAD HØJ GODS AN G DE BU Martin Af RISING OG SEN, D BORN , SID MED ORA, BIG BUSINESS N SM INDTO Promus er klar til musiklivet SINESS PÅ JOB I BERLIN E 7-8 SIDE UKKES HO+LM BLUESPOT D 2013 + ROSKILDE 14-15 + KILLERS KLUMME M.M. TE H MM.ISLAN , side 14-15 BA LIVE UNC MøDER UPcOMING ScENEN, KILLERS KLUMME MM. ROCK + datering, -CR ND CA BIZZ nde nyhedsop MP OG S & BR .. Klub - en scene til undergrunden Dagens enogtyve meget mere.... MEGE OgHusfred Kan ikke leveres: ANDS T ME RE.

MÅNEN!

MONITOR!

ME R’

MER’

NOV/DEC 2010

MER’

SEP/OkT 2010 MAJ 2010

MER’

MON MITOOM NRIT NRIT!OR! !O O MONITOR! MONITOR! iTO

! MER’ R!OMiT iTO ERO’RM R’ M MO MEiTOR! MER’ MO O

FESTIVAL

UDVIK LINGE AF MAR NYE BAND TIN W. N ER I FOK S HANSEN US PÅ BUMSESTIL I SMUKKE RAMM , SIDE REFSHA

ER + 12-13 EN: ULME AF RICCO R UNDER A. JENSE OVERFLAD N, SIDE 12-13 EN

BRUG

DE SO MADE IN ESBJERG CIALE MEDIE Show us the MONEY…08 R BED RE

METAL ROYALE FEST 2010

SIDE 10-11

12 13 1

SIDE 14-15

SIDE 12-13

FRIVILLIGE LAVE TIRSDAGS -RAD R TUNG IO AF THORBJØR

18 VEJEN IND I MUSIKKEN

N FORSBERG, SIDE 10

INTERVIEW MED ANDERS WAHRÉ N

AF LENE ETHELBER G, SIDE 14-15

AL MAGT TIL MUS IKEREN

AF RICCO A. JENSEN, SIDE 4

BIZZ-CRUNCH

2015 I KRYSTALK UGLE

AF KENNETH MADSEN, SIDE 8

+ MEGET MERE

1 1

Som musiker, organisation eller forening har du mulighed for at blive en del af Mer’ Monitor! Skriv til Mer’ Monitor! på mono@mono.dk og fortæl om din idè eller send materiale.

Læs bladet i musik- og øvelokaleforeninger over hele landet. Læs bladet online på mono.dk og ora.dk

ORDET REDAKTIONEN HAR

There is something rotten in the state of music! For hvor er kvinderne? Det spørgsmål lyder fra mange kanter i disse år, ikke mindst i halen på #metookometen, hvis nedfald stadig river overskrifter med sig rundt i afkrogene af showbizz. Den direkte relation mellem #metoo og kvinder i musik, er måske ikke givet, men problematikken er i den grad understreget. Hvordan er synet på kvinder anno 2018, hvorfor er der så få kvinder/piger i musik, og når de endelig er der, hvilken rolle spiller de? I musikmagasinet GAFFA i denne måned giver Lydmor sin del af svaret: ”hvis man har en mand med på scenen, så kan man være sikker på at folk tænker: ’Åh, det er nok ham der laver musikken’, også selv hvis han bare står og spiller triangel”. Lydmor vil være der på egne vilkår og med fuld styrke.

Lydmor er bestemt ikke eneste markante kvinde på den danske musikscene, og på Copenhagen Songwriters Festival spiller kvinderne langtfra en birolle. I artiklen ’Festival gør op med ukøn balance’, går skribenterne helt tæt på festivalen, der ønsker at gøre op med forestillingen om, at mænd sætter standarden for kvalitet i musikken. Dette sker helt uden kønskvotienter, som festivalens bestyrelsesmedlem, Annette Reinhardt Njombua, forklarer i artiklen. Det handler i stedet om, ”at det skal ske med et grundlæggende holdningsskifte”. Læs med fra side 4.

MER’ MONITOR! Årgang 10, tredie udgave. (37. udgivelse), Oktober 2018

Ansvarshavende redaktør: Ricco Andie Jensen Forside: Line Bøgh Foto: Heidi Sinnet

Det skal dog så langt fra handle om kønspolitik i hele denne udgave af din musikprøjte, selvom vi har flere markante kvinder på programmet. Bl.a. den klassiske pianiststuderende, Lan Yu, som sætter fokus på et vigtigt emne – også i den rytmiske afdeling – nemlig det at øve sig. Eller vi skal nærmere spørge: mestrer du det at øve dig? Bliv inspireret af en videnskabelig og målrettet øvepraksis på side 11-13.

Skribenter: Nick Siriwadh Ricco Andie Jensen Carsten Holm Lan Yu Barnaby Stig Swann Pedersen Steen Bech

Også MOODY er en kvinde med mod på den danske musikscene. Sammen med SHEARPA og REST IN BEATS vandt hun Karrierekanonen i 2017. Mer’ Monitor! har været en tur på Smukfest for at møde dem alle et år efter sejren. Karrierekanonen er mulighedernes land, men der skal ikke være tvivl: i sidste ende står man selv med ansvaret. Læs med side 7-9.

Oplag: 800

Om karrieren peger retning mod udlandet, er endnu uvist for de tre vindere, men skulle det ske, så er der hjælp at hente. MXD – Musik Eksport Denmark fejrede i år 10 år med succes på spillestedet Indra under Reeperbahn Festival i Hamburg. Det har Carsten Holm sat nogle ord på i artiklen side 14. Og skulle du være interesseret i at grave et spadestik dybere i MXD’s arbejde for dansk musiks succes på de udenlandske markeder, ikke mindst det tyske, så spring en tur i arkivet på www.mono.dk og find Mer’ Monitor! 16 og 17. God læselyst

Stribent: Michael Bechara Eg / oakwork.dk

Layout/grafisk design&Illustration: Caroline Abild Jessen

Udgives af:

Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 Mono@mono.dk I samarbejde med ORA Bemærk: Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger

GLASSTUDIE GIVER INDBLIK I EN GEMT VERDEN PÅ SMUKFEST Af Ricco A. Jensen Foto: Jesper Callesen

Indspilningsprocessen i et studie er som regel lukket land for den brede offentlighed, men på campingområdet Kærligheden på Smukfest kunne man i år komme helt tæt på denne del af musikkens produktionsvej. Mens musikken brager ud fra Live camp scenen på årets Smukfest, gør teknikere og musikere klar til det der ofte er en gemt verden i musikproduktionen. 100 meter fra scenen står nemlig et topprofessionelt studie. Bandet nordnordnord, som dagen i forvejen stod på Live camp scenen, står klar i boksen og skal om få øjeblikke indspille tre numre, mens publikum slænger sig i sækkestole på græsset foran. Initiativtagerne bag projektet er højtalerproducenten Dynaudio. Mere præcist er det Christian Bennike fra Dynaudio, man skal have fat i, hvis man vil forstå hvorfor projektet Dyn-

audio Unheard er skudt op af jorden netop her: - Vi vil facilitere et studie til de kunstnere, som måske ikke normalt har mulighed for at bruge et studie eller få indspillet deres musik professionelt. Og det er ikke et hvilket som helst studie musikerne får adgang til. Dynaudio Unheard er spækket med udstyr i verdensklasse og i løbet af den times studiesession, bandsene får, er de i tæt dialog med den prisvindende amerikanske topproducer Ashley Shepard. Forsanger Johannes Brandstrup fra bandet er da heller ikke i tvivl: - Det er simpelthen den vildeste lyd vi har oplevet. Når man har hovedtelefonerne på og drejer hovedet mod en af de andre instrumenter, så ændrer lyden sig. Vi glæder os helt vildt til at spille. Der er ingen tvivl om at der med studiet er lagt en stor oplevelse oven i hatten for bandet, der har glædet sig til deres Live Camp optræden. Her

får de mulighed for, med den bedste lyd, at præsentere sig på en helt ny måde for publikum. Og det er da også tanken på at give både bands og publikum en ny oplevelse, som Christian Bennike fortæller: - Man får et indblik i dialogen mellem producer og band. Det er lidt ligesom en live-sending. Man kommer her ikke for kun for at se en koncert, man kan også få et indblik i, hvordan det er at være musiker og være i studiet. Dynaudio Unheard er et helt nyt projekt fra højtalerproducenten, som i den kommende tid er tænkt til at flytte sig rundt i landet. Senest var studiet en tur forbi This. Festival på Sydhavnen i Aarhus, og måske kan du få studiet på besøg i nærheden af dig. Se flere livenavne fra Unheard Studiet på Smukfest på www.dynaudio.com Se mere om nordnordnord på www. facebook.com/nordnordnord/ Se mere på www.smukfest.dk

LINE BØGH

Foto: Heidi Sinnet

FESTIVAL GØR OP MED UKØN BALANCE Af Barnaby Stig Swann Pedersen og Steen Bech.

Da Copenhagen Songwriters Festival fejrede ti års jubilæum i sidste måned, skulle man ikke kigge langt efter kvindelige optrædender. Her tegnede der sig nemlig en overvægt af kvindelige solister og frontfigurer. Dette er ikke noget nyt i festivalens historie, men usædvanligt, når man sammenligner med landets øvrige festivaler og musikindustrien på verdensplan. Så hvad er det, at sangskriverfestivalen i København gør anderledes? Udenlandske medier satte i august fokus på, at mindre end to ud af hver tiende person i musikindustrien på verdensplan er kvinder. Lige nu er der to kampagner på sociale medier, #GetHeard og #GirlsIrate, skabt for at hjælpe kvindelige sangskrivere med at blive hørt og for at rette op på den ubalance, der hersker i musikbranchen. Herhjemme har der også 44 været en tilbagevendende debat de

seneste år om underrepræsentation af kvindelige artister på de danske musikfestivaler. Så det er tydeligvis et globalt problem.

INGEN KØNSPOLITIK Et problem som publikum dog ikke har oplevet på Copenhagen Songwriters Festival de seneste år, hvor antallet af kvindelige og mandlige solister/ frontfigurer har fordelt sig ligeligt - i år og i 2013 tilmed med en overvægt af kvinder. Dette til trods for, at festivalen ikke arbejder med en kønskvotient. Hvorfor er billedet så anderledes? Det er der flere grunde til, hvis man spørger bestyrelsesmedlem Annette Reinhardt Njombua: – Helt overordnet, så er der en skævvridning i hele musikbranchen. Når man for eksempel taler kvalitet af musik, så er det mænd, der gennem mange årtier har sat standarden for, hvad kvalitet er. Intet ondt om mænd, men så længe flere kvinder ikke kommer til fadet i branchen, så bliver standarden for hvad der er kvalitet ikke rykket en meter.

Annette Reinhardt Njombua - daglig venuemanager i Råhuset - uddyber, at der altid har været en bedre repræsentation af kvinder i Copenhagen Songwriters Festival regi, men at fordelingen blev endnu mere lige, da festivalen gik over til at være en forening med en demokratisk valgt bestyrelse (som i år består af to kvinder og fire mænd) og ikke mindst da festivalen indførte et lytteudvalg i 2015. For modsat mange andre festivaler, så skal musikere selv søge om at komme med på Copenhagen Songwriters Festival, hvorefter et eksternt lytteudvalg beslutter, hvem der skal optræde på festivalen på baggrund af indsendt materiale. – På den måde er processen mere demokratisk. Det handler ikke om, hvem der kender hvem, hvilket booking agentur en kunstner er tilknyttet eller lignende. Folk bliver udelukkende valgt på baggrund af kvaliteten af deres musik, forklarer hun. Festivalen har hverken krav til kønskvotienter i sammenhæng med valg af bestyrelsen eller til lytteudvalget.

Annette er selv modstander af at indføre kønskvotienter, da det ikke flytter noget i hendes bog. Det handler om, at der skal ske et grundlæggende holdningsskift: – Jeg mener, at vi som spillesteder og arrangører skal droppe hypen, når det

øvrige optrædende. Line har tidligere markeret sig i kønsdebatten - blandt andet med 2016 sangen “Vi siger det bare” med bandet Nye Mennesker - hvor musikmagasinet Gaffa kom under kærlig behandling: – Der har figureret nøjagtig 265 mænd

"Sex er en genvej til Gaffas forside" eksempelvis er en ren kvindegruppe, der spiller hård rock. Det er fuldstændig ligegyldigt, at de er kvinder. Det skal bare annonceres, som en hvilken som helst koncert.

og 58 kvinder på forsiden af Gaffa de seneste 14 år, indleder Line Bøgh sangen, hvorefter hun konstatere, at kvinderne ofte er mere eller mindre afklædte.

COMMUNITY

– Hvis en nederdel bliver defineret som kort, når den dækker under halvdelen er lårbenet, så figurerer der 11 korte nederdele fordelt på de 58 kvinder på forsiden. Af de resterende 47 kvinder er 6 kun iført trusser på underkroppen, fastslår Line inden hun konkluderer: –

Under mottoet Presenting Songwriters New & Known har Copenhagen Songwriters Festival siden 2008 lagt scene til både etablerede og upcoming navne fra ind- og udland. En af de musikere, som har taget turen fra ukendt til etableret musiker, er danske Line Bøgh. Hun mener, at festivalens lytteudvalg gør en forskel. Som nystartet sangerinde blev Line i 2012 tildelt festivalens Emerging Artist Award, optrådte i 2016 med bandet Nye Mennesker og var i år headliner i eget navn. Men hun har søgt om at komme med i programmet på lige fod med de

GRACE PETRIE

– Sex er en genvej til Gaffas forside. Line mener, at kvinder ofte bliver udeladt på de danske scener, fordi der sidder en overvægt af mænd, som booker. – Det er jo tankevækkende, at Co-

KIRSTY MCGEE

Annette Reinhardt Njombua Foto: Daniel Tuladhar

penhagen Songwriters Festival med et bookingudvalg bestående af halvt kvinder og halvt mænd har en mere ligelig fordeling, konstaterer hun. – En del af forklaringen handler selvfølgelig også om det store community, der er omkring hele sangskriverscenen. Der er ikke så stor en hierarkisk inddeling, der er stor åbenhed overfor nyt talent og der er rigtig mange kvinder, som optræder på de åbne scener. Og så er der flere kvinder på vigtige poster i miljøet – der er eksempelvis mange kvinder, som

LINDSEY SAUNDERS

Festival 2018 Foto: Carlos Ochoa

5 5

afholder retreats og workshops - og som ny sangskriver, er det altså dem, du møder. Dette er Annette Reinhardt Njombua enig i. Spillestedet Råhuset, som hun er leder af, er fast scene for Copenhagen Songwriters Festival og huser også sangskriverklubben The Listening Room hver søndag året rundt: – Min overordnede erfaring med sangskriverscenen er, at den er noget nær kønsneutral. Det er et meget mere inkluderende miljø, hvilket selvfølgelig smitter af på festivalen. Jeg har i hvert fald svært ved at genkende den tilbagevendende debat om underrepræsentation af kvindelige artister i det rytmiske musikliv, når jeg sammenligner med de sidste års program for Copenhagen Songwriters Festival eller kigger rundt på de københavnske sangskriverklubber. Men hun erkender dog også, at Copenhagen Songwriters Festival på ingen måde er repræsentativ for musikmiljøet, hvor der er en klar overvægt af mænd. – Det er et spørgsmål om tradition, og at singer/songwriter scenen har formået at have en mere åben kultur, som bliver selvforstærkende. Men den skal også plejes, og jeg tror med fordel, at det øvrige rytmiske musikmiljø kunne lære meget af sangskriverscenen.

ROLLEMODELLER Annette peger på, at singer/songwriter traditionen har haft markante kvindelige profiler siden dens kommercielle gennembrud i 60erne. Internationalt var det navne som Joni Mitchell og Joan Baez, mens vi herhjemme gennem årene har haft profiler som

Trille, Pia Raug, Anne Linnet og Tina Dickow. – Det gør selvfølgelig en forskel, at der i flere årtier har været stærke kvindelige profiler, som man har kunnet spejle sig i. Når det så er sagt, så har jeg flere gange oplevet folk sige, at den høje repræsentation af kvindelige artister hos Copenhagen Songwriters Festival bunder i, at det traditionelle singer/songwriter udtryk rent musikalsk passer kvinder bedre. Til det kan jeg indvende, at festivalens program altid er meget bredt rent genremæssigt, så der er uden tvivl en del af de navne, som vi booker, der ikke ser sig selv som en del af singer/songwritermiljøet. En pointe Line Bøgh tilslutter sig. Hun benytter sig live af vokal loops, omnichord og lydflader, som giver et distinkt elektronisk lag i hendes musik. Til Songwriter Festivalens 10 års jubilæum optrådte hun desuden sammen med den visuelle kunstner Christian Gundtoft, der projicerede live-animationer og tegninger op omkring hende. –Og det er jo ikke lige det, man forbinder med traditionel singer/songwriter, konkluderer Line Bøgh.

Magasinet Outscapes

Forfatterne: Barnaby Stig Swann Pedersen er kulturentreprenør og professionel formidler i ord og levende billeder. Steen Bech er kulturredaktør, PRkonsulent og freelance.

EPILOG Træt af næsten aldrig at blive booket i Danmark, prøvede Line Bøgh en ny taktik i vinters. Ved hjælp af Google fandt hun frem til spillesteder i Tyskland og planlagde selv en omfattende forårsturné. Her blev hendes koncerter taget godt imod af både publikum og anmeldere. “Talrige gåsehudsøjeblikke” skrev Magasinet Outscapes i marts, hvor Line også var på forsiden. Fuldt påklædt.

Copenhagen Songwriters Festival: csf.dk Line Bøgh: facebook.com/LineBogh Næste Copenhagen Songwriters Festival kan opleves: 29. august – 1. september 2019 Onkel Dannys Plads København V.

TRE KULTURMINISTRES SYN PÅ PROBLEMATIKKEN:

2012 rapporten, Kønsbalancen i rytmisk musik, viste, at langt størstedelen af artisterne i den rytmiske musik herhjemme er mænd. Det fik daværende kulturminister Marianne Jelved (B) til at kræve, at de regionale spillesteder førte statistik over, hvor mange kvindelige musikere, der kom på scenen. Da Bertel Harder overtog kulturministerposten, lagde han imidlertid afstand til at indføre mere registrering, men sagde, at hans dør var åben, hvis der var nogen som havde gode forslag til, hvordan man ændrede tendensen.

Vi spurgte landets nuværende kulturminister Mette Bocks om hendes syn til problematikken. Hendes holdning er: – Diversitet og mangfoldighed er vigtigt for, at musikken kan udvikle sig i dialog med sin samtid og omverden. Staten

og Kulturministeriet skal selvfølgelig være med til at sikre, at alle har lige adgang til at kunne udfolde sig. Men det er afgørende, at miljøet gør en indsats for, at det både er muligt og attraktivt for begge køn i alle aldre og fra alle baggrunde at kunne lære, udøve og skabe musik.

I SIDSTE ENDE STÅR MAN SELV MED

ANSVARET

Moody Foto: Anna Kabana

Af Ricco A. Jensen

Karrierekanonen sender hvert år tre nye artister på vej mod den danske musikstjernehimmel, men der gives ingen garantier for succes. Det handler om at finde sin egen vej. I 2017 var det SHERPA, MOODY og REST IN BEATS der løb med sejren, og i august måned vendte de tilbage til Smukfest. Et år efter, og dermed en god mulighed for at tjekke ind på karrieren. En sejr i Karrierekanonen betyder at man er omgivet af de helt rigtige: Nogle af statsradiofoniens ypperste musikalske meningsdannere, landets anden største festival og direkte adgang til maskinrummet i musikbranchen. Men hvad skal der ske, når al den opmærksomhed pludselig peger i ens retning. For Sherpa har det handlet om at holde hjulene kørende: - Vi har udgivet en debut EP og tre singler på et år, så der er jo sket en masse på den Front, forklarer Carsten Sherpa og fortsætter: - Vores debut single ’Fornever’ kom i rotation på P3 og P6 Beat og også sangen ’Against the World’ fra vores EP har fået radiotid på P6 Beat. Det giver en utrolig god følelse af at blive bekræftet, men man skal huske at arbejde videre, for der er stadig lang vej fra en A-rotation i radioen til at spille udsolgte koncerter. Så vi har været meget opsatte på at blive ved med at udgive musik og holde hjulene kørende. En del af Karrierekanonpræmien var

økonomisk støtte til musikrelevante tiltag. Dette har vi blandt andet brugt til at etablere et godt samarbejde med et pr-bureau, for at sikre at vores musik når så bredt ud som muligt.

AT FINDE SIN EGEN LYD For Moody har perioden været en smule mere tilbagetrukket: - Jeg har brugt det seneste år, efter jeg vandt Karrierekanonen, på at finde min lyd. Jeg synes det er enormt vigtigt som artist at finde ud af, så de folk der lytter bedre kan forstår musikken. Jeg har været i studiet hele tiden og arbejdet på at lave de fedeste sange og virkelig dygtiggøre mig selv, både som sangskriver og som producer. Jeg har fået sindssygt meget blod på tanden efter Karrierekanonen sidste år! Det er dog også blevet til en del koncerter for den unge r&b-stjerne, hvor Pride står som den store oplevelse: - At spille for 25.000 festglade og frie mennesker inde på Rådhuspladsen, det var fandme for hjernedødt. Jeg har aldrig set så mange mennesker før! Det var helt klart en super fed oplevelse.

AFBRUDT KONCERT ENDTE SMUKT For Sherpa findes et af årets højdepunkter i en oplevelse, der ikke startede positivt. Carsten Sherpa fortæller: - Et fælles højdepunkt for os opstod under vores EP release koncert på Bremen Natbar i marts, hvor vi havde en ’runner’ på scenen, der var meget fuld og aggressiv. Vi blev nødt til at stoppe

koncerten under sangen ’Fornever’ for at få en vagt til at føre ham væk og gik derefter videre til næste sang, forklarer han og fortsætter: - Da koncerten var slut blev folk ved med at råbe ’Fornever’, og selvom vi havde spillet over tid fik vi et nik fra den ansvarshavende, hvorefter vi spillede hele nummeret med et meget indlevende publikum. Det var virkelig en enestående oplevelse.

AT VÆRE ’FUCKING REAL’ Det er let at forestille sig, at en sejr i Karrierekanonen kan få unge artister og bands til at miste fodfæstet. Vejen ligger åben foran, der er masser af opmærksomhed og masser af gode råd om hvad der skal ske. For både Moody og Sherpa gælder det, at der skulle gå lidt tid før de fandt ind til hvad der var vigtigst. Moody forklarer: - Jeg føler helt klart, at det har været vigtigst for mig, at have mig selv 110 % med og være fucking real overfor mig selv. Selvom man har en Karrierekanontitel, et pladeselskab og et management i ryggen, så er man i sidste ende sin egen chef og man kan kun selv vide hvad der er rigtigt. Det havde jeg super svært ved i starten og lod lidt nogle ting ske, som jeg ikke havde mig selv ordentligt med i. Men det har jeg heldigvis nu! Man skal huske at mærke efter. Det er det vigtigste. For Sherpa var det ønsket om at ramme en bestemt målgruppe, der var ved at føre bandet i forkert retning. Carsten Sherpa forklarer: 7

Moody Foto: Anna Kabana

- Gennem hele processen har det været vigtigt at være bevidste om den musik vi står for. Vi har undervejs prøvet at skrive sange med mere fokus på radio, men det skaber på en eller anden måde et hult formål, da grunden til at man skriver musik i bund og grund skal komme indefra, og ikke fordi man prøver at ramme en bestemt målgruppe. Her er det vigtigere at stå fast på det man ved man er god til, og blive ved med at arbejde for at få det til at ske. - Og der ligger også en erkendelse i det, at man er sin egen lykkes smed. I et indieband som vores, er det os selv der står til ansvar og os selv der skal gøre

det nødvendige for at opsøge heldet. Det er meget vigtigt at være proaktiv og kreativ for at lykkes med sin markedsføring, der i dag er meget sværere at gøre sig klog på.

som Moody siger: - Jeg håber virkelig at 2019 bliver mit år, og at folk vil følge med i rejsen! Er du interesseret i mere, kan du følge med på rejsen hos begge artister:

DET ER NU DET GÆLDER Med fodfæstet genetableret er fremtiden atter åben for de to artister. Sherpa er aktuelle med ny udgivelse og igangværende turné på Sjælland og i Jylland, som slutter på Vegas Idealbar d. 12. oktober.

Moody: https://www.facebook.com/ moodyxx/ Sherpa: https://www.facebook.com/ sherpacph/

Moody har ikke sat dato på hendes nye udgivelse, men lover at den er meget tæt på. Det er nu det gælder, og

Sherpa

Mer’ Monitor! har også kontaktet Rest In Beats, men har ikke modtaget svar inden deadline.

Pressefoto: Dennis Morten

KÆLDERLARM SÆTTER NORDJYSKE MUSIKERE PÅ LANDKORTET Interview Nick Siriwadh

I en kælder sort som kul… eller rettere, i et studie i Aalborg skaber Kælderlarm livesessions, med det formål at sætte fokus på nordjyske artister. Mer’ Monitor! har taget en snak med initiativtager Lasse Sandkamm om projektet. Hvad er Kælderlarm - og hvor holder I til? Ideen havde været på tegnebrættet længe – eller mere en forhåbning om at kunne gøre en forskel for det nordjyske musikliv. At skabe noget der springer lige i øjnene på musikforbrugeren i landet, samtidig med at det rammer et behov – derfor blev Kælderlarm til. En kanal på Facebook, hvor vi ret konkret og simpelt laver livesessions med nordjyske artister. Kælderlarm holder på nuværende tidspunkt til i Dok Studio i Aalborg. Det har ikke altid været i et professionelt studie. I starten var det – ja – i en kælder. Rå betonvægge og en varmeblæser, der så blev slukket når det blev optaget. Tough shit! Hvordan opstod Kælderlarm? Kælderlarm er jo ikke på den måde en dyb tallerken, der er opfundet. Der findes et hav af kanaler verden over, hvor man laver livesessions. Det der gør forskellen er, at vi varetager en hel regions artister og værner om dem. Samtidig er vi non-profit, hvilket gør, at der skabes en kæmpe loyalitet iblandt artisterne og konceptet Kælderlarm, hvilket resulterer i et massemylder af delinger og views på vores videoer. Det er ligesom en familie, der er skabt. Kælderlarm er meget fokuseret omkring videoproduktionen. Hvor vigtigt er det for artister at have videomateriale i forhold til at tiltrække folks opmærksomhed? Det er nærmest et kriterium i vores samtid, at man har videodokumentation. Det udspringer fra forbrugerens behov, der gerne vil have det mest klare indtryk af en artist, inden de går ud og bruger penge på koncertbilletter. Man kan sikkert klare sig på andre måder og uden videodokumentation. I Kælderlarm har vi blot fundet en vej

for, hvad der virker for os.

I har været utroligt produktive siden jeres opstart (over 40 videoer på et år). Kan du fortælle lidt om drivkraften bag? Foruden at Nordjylland længe har manglet muligheder for at kunne leve af musik, så er det vigtigt som iværksætter, at folk kan vide sig sikre på produktet, og at produktet bliver leveret, selvom man som forbruger måske ikke har kigget med i lidt tid. Et godt eksempel på et godt stykke kulturarbejde i Aalborg er vores Bluesjam på Cafe Frederiksberg. Jan Edvard har i 15 år rykket jammen rundt fra sted til sted og spillet for ingen mennesker. Men nu har det fundet rødder, og lige meget om man som bluesgænger ikke deltager i jammen i et halvt år, så ved man dødpine, at den er der, hvis

du kigger forbi en tilfældig torsdag. Produktet skal være der, og det skal være konstant. Man skal blive ved – også selvom det kan være hårdt!

Hvordan udvælger I de bands og artister, der ender ud med en Kælderlarmvideo? Vi får flere henvendelser ugentligt, og vi er konstant bagud med produktionerne. Vi har som standard godt 20 artister på venteliste. I udvælgelsen har vi nogle konsulenter tilknyttet, hvor vi bedømmer om artisten har følgende kriterier opfyldt: Et stærkt musikalsk udtryk, et højt musikalsk niveau og har følgere på deres respektive SoMeplatforme. Kælderlarm overlever på følgere og views på Facebook, og derfor at det vigtigt at artisten forstår at bruge materialet konstruktivt efterfølgende.

Lasse Sandkamm • Stifter af Kælderlarm • Kandidatuddannet guitarist på DJM (Det Jyske Musikkonser vatorium) • Prisvindende som årets nordjyske jazznavn 2016 • Har 2 udgivelser: Entrance og Middagslur. • Nuværende medejer af Dok Studio • Aktiv studerende på solistlinien på DJM.

Hvad er det sværeste ved at drive en størrelse som Kælderlarm? Det sværeste er klart økonomien. Passionen, hjertet og glæden ved at producere vores sessions, er der slet ingen problemer ved. Men økonomien er svær. Vi ligger generelt i et svært område, når vi snakker om at søge puljer om penge, fordi vores produktet er video, og dermed anses det for at være kommercielt. Samtidig med at vi driver Kælderlarm igennem et firma gør det ikke nemmere – men dog mere spændende, fordi vi pludselig står og kan kombinere kultur og erhverv! Men vi er ikke helt uden held, fordi vi i august blev sponsoreret af Senn-heiser, hvilket ikke kun har forsynet Kælderlarm med fede mikrofoner, men også fordi det er et kæmpe statement for den høje kvalitet artisterne leverer. Kan du fortælle lidt om jeres ambitioner og langsigtede mål med Kælderlarm? Kælderlarms klareste budskab er og vil fortsat være; kom ud og hør noget musik! Hvilket jo er ironisk, når vi selv kører digitalt. Men Kælderlarms platform er bare i sin enkelthed et rigtig godt sted at opdage lokale artister, for så derefter at opsøge deres koncerter og komme væk fra skærmen. På længere sigt vil Kælderlarm gerne generere livekoncerter. Så vi ikke kun producerer livesessions med den forhåbning om, at folk kommer ud af hulerne til en koncert, men at vi faktisk arrangerer det selv. Vi har allerede gjort det, og forhåbentlig kan vi gøre det meget mere i fremtiden – ikke kun hvor vi arrangerer, men også hvor vi laver målrettet promo for konkrete livekoncerter. Vi har generelt mange langsigtede mål, men det er for tidligt at fortælle om dem. Der må I hænge lidt på endnu. Her på falderebet; Har du nogle gode råd til andre entreprenante musikildsjæle, der måske drømmer om at starte nye initiativer op, men ikke helt tør tage skridtet. Er der noget man skal vide, inden man kaster sig ud i det? Gør det! Så længe det ikke koster dig hus og hjem, og det er lysten, passionen, og hjerteblodet der driver værket, så ser jeg ingen grund til at lade være! Alt er et sats – men det er det jo også at gå over gaden. Hvordan kommer man bedst i kontakt med jer? Skriv på facebook: www.facebook. com/kaelderlarm/ 10

SPOT FESTIVAL 2019 HAR ÅBNET FOR ANSØGNINGSRUNDEN

Foto: Kim Matthai Leland

SPOT Festivalen, der årligt trækker et stort opbud af nationale og internationale musikbranchefolk til Aarhus, åbner nu for ansøgningsrunden. Er du og bandet klar til det næste store skridt i karrieren, så er SPOT den rette platform. Den 25. udgave af SPOT finder sted i Aarhus 2. – 4. maj, og fra i dag til torsdag 20. november kl. 12 kan nordiske bands, solister, producere og repræsentanter for disse ansøge om en showcase på festivalen.

I forbindelse med ansøgningen skal der uploades følgende materiale: • Billedmateriale i høj opløsning (300 dpi) og 5 x 5 cm. • Kort præsentationstekst på max. 400 anslag. • Uddybende information i form af pressemeddelelse eller lignende. • Minimum 2 og maks 4 numre som .mp3-filer, som .aac/.m4a-filer eller som Ogg Vorbis-filer (.ogg/.oga) Derudover skal ansøgere blandt andet oplyse: • Eventuelle professionelle samarbejdspartnere og kontaktoplysninger til disse. • Om motivationen for at præsentere en showcase på SPOT 2019. • Hvilke konkrete målsætninger ansøgeren og/eller dennes repræsentanter har for en eventuel optræden på SPOT 2019.

SPOT tiltrækker hvert år den samlede danske musikbranche og presse, samt flere hundrede udenlandske medie- og branchefolk fra hovedsageligt Europa og Nord- og Sydamerika. I år kunne den udsolgte festival præsentere showcases med 283 bands, orkestre og solister, som var udvalgt af SPOT og en række partnere. Med den store interesse omkring SPOT, er weekenden et vigtigt udstillingsvindue for bands og artister, der ønsker karriereudvikling og international opmærksomhed. Formålet med SPOT er at understøtte karrieremæssig udvikling for de optrædende, og derfor skal ansøgningen om at præsentere en showcase motiveres. En tidligere optræden på SPOT diskvalificerer ikke et band eller en artist fra at ansøge. Bag SPOT står de to organisationer ROSA – Dansk Rock Samråd og MXD – Music Export Denmark, for hvem festivalen er et vigtigt værktøj i arbejdet for at styrke dansk musik i udlandet. Musikprogrammet til SPOT bliver udvalgt af en lyttejury bestående af en række fagpersoner og sekretariatet bag SPOT. Hovedprogrammet til SPOT vil bestå af debutanter og af bands og solister, som er med til at tegne den aktuelle danske og nordiske musikscene lige nu – samt bands og artister valgt ud fra international interesse og efterspørgsel.

ØVELSE GØR MESTER –

MEN MESTRER DU AT ØVE DIG? DEL 1

Peter Vuusts

Fotograf: Thomas Mejlsing

Af Redaktionen Øvelse gør mester. Alle ved, at man skal øve sig i lang tid for at blive rigtig dygtig til noget. Og man skal bruge meget mere tid – tusindvis af timer – hvis man skal være en mester på sit felt. De færreste ved imidlertid, hvordan man tilrettelægger sin øvning, så man får størst muligt udbytte af sine anstrengelser. I Mer’ Monitor! har vi denne gang kigget indenfor i den klassiske verden, hvor det at øve sig målrettet er et helt fagområde. Spørgsmålet er om vi rytmiske musikere ikke kan lære noget?. En af de hjemlige autoriteter på at styrke vores musikalske hjerne, er jazzmusiker, hjerneforsker og sportsudøver, Peter Vuust. Peter trækker på egne erfaringer, på hjerneforskning og idrætsforskningen, når han skal

forstå hvordan det at øve sig bedst udfoldes. Fra hjerneforskningen henter han viden om, hvad der sker med hjernen når musikere øver sig, og fra idrætsforskningen henter han viden om øveteknikker og tidsforbrug. Hos Peter Vuust kan vi hente fire principper for den optimale øvning:

1. ØV DET DU IKKE KAN, FREM FOR DET DU KAN. Det er fristende at øve det du allerede en god til. Det giver en kortsigtet succesoplevelse, men på lang sigt skal du fokusere på dine ”ømme punkter” og forsøge at forbedre dem. En sidegevinst ved denne strategi er, at du generelt styrker din psyke, når du direkte tackler det du har sværest ved.

spørgsmål i en periode.

3. ”IMITATE – ASSIMILATE – INNOVATE” Er et af jazztrompetisten Clark Terrys øveprincipper. Det går ud på, at der skal være en balance mellem øvelser, der sigter på at efterligne hvad andre gør, og øvelser, der træner dig i at improvisere og skabe noget nyt. Eller sagt på en anden måde: der skal være en balance mellem tekniske øvelser og øvelser, der sigter mod at udvikle dit musikalske sprog.

4. HELHED OG DETALJE. Øvningen skal veksle mellem et snævert fokus på korte passager og tekniske udfordringer på den ene side, og på den anden side musikstykket i sin helhed.

2. LAV EN PLAN – OG FØLG DEN. Sæt præcise rammer for din øvning, både tidspunkt på dagen, varighed og indhold. Vælg f.eks. fire øvelser og spil dem slavisk og uden at stille

Find ud af mere om Peter Vuusts arbejde på www.petervuust.dk

1111

ØVELSE GØR MESTER –

MEN MESTRER DU AT ØVE DIG? DEL 2

Af Lan Yu Fotograf: Anne Kring Efteråret er kommet, og vi har langsomt indfundet os med dagligdagens gøremål igen efter en lang sommer. De daglige øverutiner, skalaer, øvelser og måske allerede en underliggende fornemmelse af stress. Det går godt med øvningen – eller, fremad, i hvert fald. Vi prøver febrilsk at nå det hele, helst med det samme, og endda komme lidt forud med alle planerne, så vi kan virke organiserede og overskudsagtige. Det er en ny start, en ny tid, en ny ”mig”. Men så rammer realiteten lige pludselig: jeg har for mange ting, jeg skal nå!

Hvad enten det er rent repertoiremæssigt, eller om det er at genfinde balancen mellem at være studerende, lærer, familiemedlem, kæreste og stadig have tid til at se sine venner – på én gang! Der er kun 24 timer i døgnet, 8 af dem går til søvn, 2 af dem til at spise og endnu to til de små pauser, man tager i ny og næ. Så er der lige pludselig kun 12 timer tilbage. 12 sølle timer til at nå alt dét, og sikkert mere til… Og uanset hvor gode intentioner man har, hvor hårdt man arbejder eller hvor meget man planlægger, så går det aldrig helt efter bogen alligevel – og det gælder især øvning. Enten har man for meget at øve på og man føler, at man ikke kan nå til bunds med det hele, eller også aner man simpelthen ikke, hvor man skal starte – eller hvordan man skal gribe det an.

FOR MEGET ELLER FOR LIDT! Forleden dag tog jeg mig selv i at bruge en hel morgen på at tænke over, hvad jeg skulle øve på. Jeg har i skrivende stund en masse repertoire om hænderne, som både inkluderer værker, som er næsten performanceklar, værker som jeg lige har memoreret og helt nye ting, som jeg ikke har haft første time på endnu. Jeg kan godt lide at starte med de nyere værker først om morgenen, eftersom jeg tænker klarest – men så kommer problemet i, at jeg ofte bruger lidt for lang tid på at få det til at fungere, i stedet for at gå videre til de andre stykker, jeg kan bedre. Jeg når til et punkt med det nye repertoire, hvor tingene begynder at falde på plads, men så vi jeg bare liiiiige have det et ekstra par gange for at være helt sikker. Men så begynder det at gå galt. Jeg glemmer tit i min iver, at jeg har brug for at tage en pause, måske endda lade det ligge natten over, så det kan sætte sig helt fast inden jeg kan arbejde videre med det og høre en mærkbar forskel – i stedet for at det går den forkerte vej, fordi jeg er for træt i hovedet. I stedet for at slutte af med en følelse af tilfredshed og lysten til at øve mere, begynder jeg at blive irriteret på mig selv over, at det stadig ikke fungerer eller at det lyder dårligere. Og således endte jeg i den onde spiral.

AT FØLGE EN PLAN GIVER RO Men efter at have reflekteret over min

øvning, besluttede jeg mig for at prøve kræfter af med en daglig øveplan for at være mere afklaret med, hvad jeg skal nå. Det er lige så enkelt, som det lyder til; inden jeg går i gang med dagens øvning, beslutter jeg mig på forhånd, hvor lang tid jeg vil øve (baseret på min nye øveplan), hvad jeg skal øve på samt hvad formålet er. Jeg sætter så flueben ved de ting, jeg har nået og tilføjer evt. en kommentar efterfølgende – det kunne fx være noget, jeg skal huske at tjekke efter eller fokusere på dagen efter. Når jeg så har nået de mål, jeg har sat mig for, kan jeg holde fri med god samvittighed. Selvfølgelig er det ikke hver dag, jeg får nået alting på min øveplan, og det kan også være, at jeg på dagen hellere vil øve på min Bach i stedet for Rautavaara – men det er også tilladt. Så bytter jeg bare om på noget af det og justerer min plan til løbende, men som udgangspunkt er det rart at have en cirka-plan for dagen. Det giver meget mere ro i sindet og en følelse af succes, når man kan kigge tilbage på det, man har nået. Jeg vil råde jer til at prøve det af.

AT ØVE MED ET FORMÅL I løbet af min udveksling på Sibelius Akademiet i Finland, har jeg haft æren af at være til et foredrag med hornprofessoren, Erja Joukamo-Ampuja, og høre om hendes forskning omkring øvning. Her fremlagde hun sin øveplan, ”planned practice”, som jeg

prøvede at følge i et semester og har haft stor gavn og glæde af. I korte træk går planen ud på, at man skal planlægge sin øvning fra uge til uge. Hver uge består af lette, medium og hårde dage – men kernen er, at man skal skifte mellem let og medium/hård, hver anden dag. Ud fra dette mønster, opbygger man ens fysik og udholdenhed i et forløb på ca. 4 uger ved at tilføje flere hårde dage fra uge til uge. Planlægningen foregår således, at man hele tiden bygger op til noget – fx en koncert, konkurrence eller lignende. Ugerne består derfor af: let, medium, hård og recovery – sidstnævnte uge skal tages helt med ro, så musklerne kan slappe af, man får fornyet sin energi og kan samle kræfter til at starte en ny uge. Der er to forskellige teknikker, du kan benytte dig af, når du følger denne plan.

1.Øv i lige så lang tid, som du altid gør. Planlæg hårde og lette øvelser og varier dem hver anden dag. Planlæg dine 4 uger, så du gradvist spiller hårdere og hårdere repertoire. Tag den sidste uge (recovery) meget stille og roligt.

2.Øv på den samme måde, som du altid gør. Varier dine dage, så du tidsmæssigt spiller længere og kortere hver anden dag. Planlæg dine 4 uger, så du tilføjer en smule øvetid hver uge. Tag den sidste uge (recovery) stille og roligt, og øv dig mindre end du plejer.

Ved at planlægge en periode, eller et semester på denne måde, får man varieret sin øvning og undgår at køre træt i det samme. Såfremt det er muligt, kan recovery-ugerne planlægges, så de passer med fx efterårs- og juleferien, hvor man kan holde en velfortjent pause. De hårde uger kan times med de uger, hvor man enten har meget arbejde/koncerter/orkesterprojekter eller lignende. Det gør ikke noget, hvis ikke det passer nøjagtigt med perioden på de 4 uger – så kan man enten tage sin recovery-uge på sin 3. eller 5. uge, alt afhængig af, hvad der praktisk kan lade sig gøre. Udover at få opbygget din fysik, undgår du også din dårlige samvittighed med denne plan – selv i de dage hvor du ikke øver meget, fordi de netop er planlagte. Når du ”holder pause” med denne plan, er det fordi din krop har brug for det for at kunne restituere. Du vil derfor føle dig godt tilfreds og opleve bedre fokus og mindre udmattelse, hvilket vil give mere synlige og hørbare resultater, fordi du automatisk bliver mere produktiv i øvningen. Sidst, men ikke mindst, vil du ikke føle dig stresset, fordi du har en langsigtet plan op mod din vigtige begivenhed, og du ved på forhånd, at du ikke vil overøve eller køre træt optil den. Dette kan også medføre mindre sceneskræk og præsentationsangst, fordi du vil føle dig fysisk sundere, eftersom du har øvet med omtanke.

Lan Yu • Klassisk pianist fra Aarhus (Det Jyske Musikkon servatorium). • Vandt 1. præmie i ”den 24. Danske Steinway Konkurrence” i 2014 samt 1. præmie i ”Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence” i 2011. • Klaverunderviser på Rebild Kulturskole. • Foredragsholder på landets musikskoler og efterskoler om effektiv øvning. • Har sin egen blog om klaverspil og øvning på www.lanyu.dk.

Giv det lige en chance, jeg lover, at det virker! Rigtig god fornøjelse!

Øvelse 1

Øvelse 2

1313

MXD: TI-ÅRET FOR DANSK EKSPORTSUCCES PÅ REEPERBAHN Af Carsten Holm Foto: Sara Lindbæk Interessen for den danske musik er ikke til at tage fejl af. Store dele af den internationale musikbranche samlede sig ved den traditionsrige danske musik-reception og fire danske navne, samlede et rekordstort antal publikummer ved deres tryllebindende koncerter. ’Danish Night’, blev præsenteret for tiende gang i træk på Reeperbahn fes14 14

tival – og efter mange år med fremgang må den kolde og kyniske konklusion være – interessen for dansk musik er stadig stødt stigende. Et par timer forud for ’Danish Night’, skyllede et regnvejr gaderne rene for cigaretskodder, synd og skam. St. Pauli er kendt for den store samling prostituerede, tiggere og andre skæbner, der lever med bagsiden af medaljen omkring gaden Reeperbahn og navnlig Herbergstrasse, hvor kvinder ikke har adgang – men hvor bydelens efter sigende smukkeste og dyreste kvinder er til salg – døgnet rundt.

I et virvar af vanvid, som du kun kan sætte dig ind i, når du har opholdt dig i området omkring Reeperbahn, er der ved at dannes en kø. Stedet hedder Indra – et af de utallige spillesteder indenfor en radius af få hundrede meter – et af de mere slidte af slagsen. Jerngitteret ved indgangen har store rustflager. Årgamle rester af klistermærker, er fordelt i hele dørkarmen. Den sure duft af ølsjatter sniger sig ind i næseborene. Det virker som om, Indra har ligget her i evigheder og har haft de sidste stjernestunder for mange år siden.

Men stedet bærer på en historie, som der skiltes med ved indgangen og på væggene i billederammerne indenfor. Beatles spillede deres første koncert i Hamborg – lige her – for over 55 år siden. Det glemmer man ikke i Hamborg, og det er selve ånden i dén arv, der gør det fysiske fundament stærkt nok, til at Indra stadig har sine fire vægge, en bar og en scene. Efter et premiere-show for 10 år siden på spillestedet Knust, et andet sted i St. Pauli, har MXD sidenhen afholdt den traditionsrige ’Danish Night’ på Indra. Fire danske navne der har givet koncerter – og forud har der været reception for den international musikbranche i gårdhaven, der ligger lige ved siden af Indra. En ’institution’, som Reeperbahn Festivalens leder, Alex Schultz, kalder det. MXD’s ’Danish Night’ har fået et ry for at være hyggeligt, vedkommende og succesfuld.

DEN HVIDE MANDS SOULS SENSATION FRA KØBENHAVN – Det er sgu altid fedt at spille i Tyskland. Ordene lander med en lettende overbevisende stemme fra Toke Bo, imens han knapper sin hvide skjorte, fem minutter før han skal på scenen i front for D/troit. Han ved, at skjorten kommer til at blive gennemblødt efter de to første numre. Sådan har det været de sidste 130 gange bandet har givet koncerter på bare lidt over tre år. Den hvide mands soul sensation fra København har levet på landevejene i de fleste forlængede weekender, de har kunnet få tid til – og især i Tyskland, har de fået godt fat i folk. Det skyldes til dels deres musik og deres koncerter, der som oftest ender i en inderlig fest. Men deres bookingagent i Tyskland er også meget bevist om hvilke spillesteder, D/troit skal spille på. Europas største musikmarked er beriget af, at have store byer, mange spillesteder og vigtigst af alt – et nysgerrigt publikum, der både kan og vil tage ny musik til sig. Derfor lander D/troit også på spillesteder selv i de mindre byer. Bookingagenten ved, at der kommer publikum for at høre lige præcis D/troits type musik. Den opgave er sværere at løfte udover de tre-fire største byer i Danmark, hvor de fleste provinsbyer blot har ét spillested, der skal løfte alle genrer. Fordelen ved de mere genre-specifikke spillesteder i et land som Tyskland er,

at der allerede er et miljø og en kultur dér – som folk gerne vil have, opsøger og dyrker. To numre inde i koncerten med D/troit er Toke Bos skjorte gennemblødt. Han vrider sig og danser, som han plejer – men det er dræbende varmt på Indra. Spillestedet er pakket – helt fra køen ude på gaden og op til scenen. Folk danser. Med bandet. Med hinanden. Mange synger med. Enkelte kender de små stop og detaljer i musikken. Festen er i gang og bandet er overbevisende. De har gjort det før og har her gjort det igen. Haft publikum i deres hule hånd fra første anslag til sidste blæs. De fleste jakkesæt hos herrerne i bandet er gennemblødte. Blæseren, der skulle køle deres rygge, kunne ikke følge med – der var for mange mennesker og meget kropsvarme, der blev givet fri under koncerten. Da deres gear er i den sorte transporter en halv time efter koncerten, går snakken i gang om nye numre. De har dem og er klar til at indspille dem – de skal bare finde tiden, for de sidste par år har været hektiske. I år alene lyder kalenderen på et stykke over 50 koncerter – måske mere. Det er svært at holde styr på efterhånden – men de nyder hvert minut, hvert et nummer, hver en koncert.

TYSKLAND ELSKER STADIG CD’ERE Bag ved scenen fornemmer folk en lille flig af stress. Der mangler et kabel til trommeslageren Maria Juntunens monitor. Kommer det ikke, får hun ikke den lyd, hun har brug for at høre sangeren Selina Gin og bassisten Signe SigneSigne. Nelson Can står til at skulle gå på lige nu. Stagemanageren står og peger på uret, og en lydmand klør sig i håret uden at finde det rigtige kabel. Tidsplanen er stram, for at alle fire bands skal komme ud over rampen denne aften på Indra, og der er ingen tid at spilde. Mest af hensynet til de andre bands, der skal på scenen senere – ingen har lyst til, at koncerten bliver udskudt – ikke så meget som fem minutter.

egentlig ovenpå, at de landede singlen ’Break Down Your Walls’ som ’Ugens Uundgåelige’ på P3 for et år siden. De er spillet varme som aldrig før, hvilket også giver dem nok selvtillid til at tro på, at det nok skal gå. Nelson Can er klædt i hvidt – med hilsener til diversiteten i dansk musik og udenlandsk succes på brystet. Selina bærer popbandet ’Aqua’ på sin t-shirt, mens der på Marias t-shirt er det genkendelige logo fra Aarhus dødsmetallerne ’Baest’. Som en kombination af de to genrer – den forfinede sangskrivning og et fandenivoldsk udtryk, går Nelson Can ufortrødent på. Forsinkelsen har gjort bandet mere sultne og griber hurtigt fat i publikum, der troligt er blevet stående. Ingen er smuttet, og det er kun de bagerste, tættest på udgangen, der har mulighed for det – her er propfyldt, og det er kun med møje og besvær, at de forreste publikummer rykker til side for at gøre plads til Selina, der pludselig forcerer scenen, danser og synger en uforvarende mand ind i hans højre øre. Det er sidste koncert udenfor de danske grænser for Nelson Can i år. De proklamerer fra scenen, at de snart skal lave ny plade, men at alle kan købe den gamle efter koncerten nede i baren. Vandflasker på scenen bliver væltet rundt af kablerne – bortset fra det, som Maria stadig mangler til sin monitor. De tre kvinder fortsætter deres fest. Selv de publikummer, der står på podier og borde bagerst på Indra og kan kigger over de 350 mennesker foran dem, danser. Køen udenfor spillestedet bevæger sig ikke. Da koncerten er færdig, bliver der skabt en ny kø – nu indenfor, oppe ved baren. Tourmanageren Carsten kommer løbende fra bilen ude bagfra med den sidste stak CD’ere i hånden. – Tyskerne elsker stadig CD’ere, siger han med et smil og styrer mod baren. Alt bliver solgt. Selina, Signe og Maria taler med publikum, giver krammere, smil og hånd – alt i mens de kigger lidt forvirret og lettet på hinanden. Det manglende kabel og irritationen blev omformet til et eftertrykkeligt aftryk denne aften i Hamborg.

– Fuck det – vi spiller! Signe, Selina og Maria bliver enige om at klø på – selv med de tekniske udfordringer. Deres sommer har været fyldt med koncerter mange steder –

Artiklen er bragt i samarbejde med MXD. Du kan læse artiklen i fuld længde på www.mxd.dk, hvor også Iris Gold og Soleima er med. 1515

NICK`S NØRDERIER Af Nick Siriwadh DIY-TIP TIL INEAR-FOLKET Flere og flere musikere begynder at bruge inear både i øveren og på scenen. Og der er mange fordele ved det, når først man har fået det hele til at spille; lydmixet er ofte bedre, du undgår støjende baggear, der ofte gør det sværere at lave frontlyd, du har mulighed for at spille efter klik osv. Det ideelle er, at have formstøbte inears. Men det er også ofte ret dyrt. Så mange ender med entry-level inears såsom Shure’s SE215 og SE315, der benytter gummidutter. Hvis du allerede har et sæt formstøbte ørepropper, så kan du selv lave en adapter, så du kan bruge de billige inears sammen med dine støbninger. Det er ret nemt. Det eneste du skal bruge er en skumøreprop, en tynd grillpind(dem i bambus) og en saks. Så klipper du bare proppen til, så den ender med at være en rund skive, der har samme tykkelse som dit dB-filter, men med en anelse større diameter. I midten af skiven prikker du nu hul med grillpinden eller f.eks. en udfoldet papirklips i mangel på bedre. Herefter møver du den ene inear-studs helt igennem skumskiven, hvorefter du let klemmer skiven mindre i diameter og propper den ind i kanalen, hvor dit dB-filter normalt sidder. Det er muligt, at du lige skal prøve det et par gange, inden du finder frem til et perfect fit. Gør det samme med det andet ear-

" OG VUPTI; DU HAR NU SPARET CIRKA

1.600KR PÅ NYE STØBNINGER"

• SKUMØREPROP • EN TYND GRILLPIND(DEM I BAMBUS) • EN SAKS piece. Og vupti; du har nu sparet cirka 1.600kr på nye støbninger. Jeg har gjort det med mine Rextons, og det virker perfekt der. Jeg har også formstøbte inears, der passer til Shures, og jeg oplever ikke nogen forskel med

disse fremfor, hvis jeg bruger mine almindelige formstøbte ørepropper med en DIY-skumadapter. Så gi’ det et skud inden du køber dig fattig i ting, du kan putte i ørerne.

Mer' Monitor! 37

Articles inside

Festival gør op med UKØN balance