2 minute read

13.3. Sommerhusområderne i kommunernes planstrategier og kommuneplaner

andre aktører kan tage bestik af, når sommerhusområder skal planlægges og udvikles, og når sommerhuse skal bygges og ombygges. Tilsammen giver verdensmålene overordnet set og de angivne pejlemærker i særdeleshed mulighed at anskue sommerhusplanlægningen i et 360-graders perspektiv. Efter temperament kan de anvendes enten som en rettesnor eller et diskussions- og analyseværktøj i planlægningen af både nye sommerhusområder og sommerhusområder under udvikling og omdannelse. De forskellige pejlemærker kan med andre ord sammenstykke et mere helhedsmæssigt overblik over, hvad den påtænkte planlægning og udvikling får af forskellige implikationer. Som pejlemærkerne er foldet ud i kapitel 2 i denne rapport, kan de blive konkrete og operationelle rettesnore for, hvad der mere præskriptivt bør indgå i overvejelserne, når et konkret sommerhusområde planlægges, udvikles, omdannes eller bebygges. Referencen til målene kan i hvert fald være med til at synliggøre, hvor der opnås landvindinger og sikre en åbenhed om, hvor der gås på kompromis.

13.3. Sommerhusområderne i kommunernes planstrategier og kommuneplaner

Gennem kommunens strategi- og kommuneplanarbejde er det muligt at fastlægge de overordnede rammer for ny sommerhusudvikling og at stikke retninger ud for fremtiden for de områder, som allerede er udbygget. Undersøgelsen af casekommunernes planstrategier og kommuneplaner viser, at verdensmålene endnu ikke træder særlig tydeligt frem, men at der ikke desto mindre indgår en lang række hensyn til miljø, natur, infrastruktur og til sammenhængen med de omgivne landskaber og bymiljøer. Kommunerne har et stærkt fokus på den forventede økonomiske effekt af turismen, og de arbejder da også typisk med muligheder for at udvikle flere og nye sommerhusområder eller at omflytte udbygningsmuligheder til mere attraktive placeringer. Når det er sagt, så er planlægningspotentialerne for sommerhusområderne oftest meget fragmentarisk behandlet i kommunernes planstrategier og kommuneplaner, og bæredygtighedsprincipper er ikke i særlig høj grad foldet ud. Udpegning af sammenhænge på tværs af planer og sektorer, herunder planer for naturområder, infrastruktur, udvikling af turismefaciliteter i byer og på strande, spildevandsplaner m.v., ses typisk ikke. Sommerhusområderne fremstår således i kommuneplanerne ofte som enklaver med få planlægningsmæssige indikationer. Ældre kommuneplanrammer videreføres, uden at de tages op til yderligere overvejelser. Helt generelt synes danske kommuner endnu i nogen grad at overhøre kravet om, at de efter planlovens § 11f ved revision af kommuneplanen skal vurdere mulighederne for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet.

Der skal i denne rapport opfordres til, at kommunerne tager denne opgave op. Kommunerne kan arbejde i retning af at give alle sommerhusområder et ”serviceeftersyn”, idet de eksisterende planer i mange kommuner er for generelle, utidssvarende og usammenhængende med anden planlægning. Et sådant serviceeftersyn er også relevant og nødvendigt i lyset af, at der næppe åbnes mulighed for væsentligt flere kystnære sommerhuse i planloven, og kommunerne skal arbejde med sommerhusudvikling inden for de eksisterende arealmæssige rammer.

Af hensyn til både ejere og turismeaktører er det væsentligt at integrere sommerhusene bedre i de samlede planstrategier. Visioner, mål og konkrete prioriteringer kan tydeliggøres og begrundes bedre med afsæt i de mangeartede hensyn til bæredygtighed, økonomi, lokal kultur m.v. Hvis det giver mening i den lokale kontekst, kan kommunerne differentiere deres sommerhusområders hovedkarakteristika og udstikke udviklingsveje. Herunder kan kommunerne signalere, hvor de ser en mulighed for en fortætning og udvikling med større sommerhuse, og hvor de ikke ønsker en sådan udvikling. I lyset af nabokonflikter i forbindelse med opførelse af storsommerhuse bliver det mere og mere påkrævet, at kommunerne får taget strategisk stilling til, hvor der må opføres storsommerhuse, og hvor der ikke må. Som nævnt i kapitel 5 kan en sådan strategisk stillingtagen f.eks.

This article is from: