12.6. Afrunding og diskussion

sommerhuse i det tidligere Dansk Folkeferieområde skabt en del mere debat. Klagende øvrige ejere og organisationer fik planklagenævnets medhold i, at denne nye bebyggelse overtrådte den eksisterende lokalplan. Bebyggelsen har været igennem forskellige reduktioner, og der er opført støjvolde mod eksisterende sommerhuse. Der er vedtaget en berigtigende lokalplan. Sagen i Marielyst har vakt opmærksomhed om de forvaltningsmæssige faldgruber og et planmæssigt vakuum.

Det kan være vanskeligt at få en driftsøkonomi i mindre campingpladser. Derfor ses i nogle tilfælde interesse for at arbejde med at omdanne disse arealer til traditionelle sommerhusområder. En række pladser er kommunalt ejede og som sådan aktiver for kommunens samlede planlægning for turismen (PlussLeadership, 2016). Dansk Kyst- og Naturturisme (2020b) diskuterer i en rapport, hvordan man kan omdanne campingpladser til hotellignende enheder, herunder også med privat ejerskab til enkelte hytter elle huse. Det skal bemærkes, at sådanne omdannelser nok giver ekstra kapacitet med ferieboliger, men at de ikke nødvendigvis indgår i sommerhuszoner i henhold til planloven.

Hertil kommer, at kommunerne undersøger mulighederne for at omdanne havnearealer til sommerhusområder, herunder med en noget større tæthed. I forbindelse med Femerforbindelsen har Lolland Kommune i god tid iværksat overvejelser om efteranvendelsen af de ganske store byggearealer. En tættere byggeform, men stadig muligvis ejermæssigt som sommerhuse i dette område vil på sigt kunne understøtte Lalandia og Rødby som turistattraktioner. Igen er det usikkert, om sådanne tættere byområder vil få egentlig byzonestatus eller sommerhusstatus.

Ringkøbing-Skjern har en række nu tidligere minkfarme beliggende i kystlandskabet, herunder på Holmsland Klit. Der pågår diskussioner om, hvorvidt en arealkapacitet af denne art vil kunne inddrages til sommerhuse eller anden form for kommercielt drevet overnatningskapacitet. Både her og i andre kommuner og i forbindelse med andre tidligere anvendelser skal udpegning og planlægning ske efter et landsplandirektiv, hvor regering og folketing vil vurdere behovet ud fra en samlet betragtning.

12.6. Afrunding og diskussion

Dette kapitel peger på, at der er en betydelig restrummelighed af sommerhusgrunde, som allerede er planlagt og eventuelt tillige udstykket. Der er også meget betragtelige udbygningsmuligheder for en stor andel af de eksisterende sommerhuse, hvor ejerne kan tilføre ekstra kvadratmeter til deres areal. Men selvom disse udviklingsmuligheder findes, så bliver de ikke nødvendigvis udnyttet. Bebyggelsesregulerende bestemmelser, men også i høj grad ejernes og grundejerforeningernes ønsker om grønne og åbne omgivelser lægger dæmper på byggemulighederne. Debatten om de store sommerhuse viser, at en overbebyggelse og anvendelsesforandringer i sommerhusområder potentielt er konfliktstof.

Dermed illustreres også planlægningsbehovet for sommerhusområderne generelt, og ikke mindst hvis man ønsker at øge bebyggelsens tæthed (Erhvervsstyrelsen, 2021). Den eksisterende detaljeringsgrad i især ældre lokalplaner er ikke tilstrækkelig. Byggelovens indikative maksimale bebyggelsesprocent på 15 for ikke lokalplanlagte områder gør, at områderne kan risikere at være genstand for spekulativ arealmæssig fortætning, hvor de øvrige ejere ikke har en indsigelsesret (Hjalager, Staunstrup, Sørensen, & Steffansen, 2022). Det ligger sommerhusejerne generelt meget på sinde at bevare det grønne og åbne image af deres områder. Hvis kommunerne desuagtet ønsker at muliggøre større tæthed for at undgå nyudlæg i tråd med verdensmålene, synes en mere detaljeret lokalplanlægning at være helt uomgængelig. Mere lokalplanlægning kan omfatte de områder, som ikke endnu er lokalplanlagte, hvilket udgør halvdelen af samtlige sommerhusgrunde. Men der kan også

være behov for nye lokalplaner, som forebygger konflikter, hvis kommunerne ønsker at muliggøre en fortætning.

Denne undersøgelse omfatter ikke flexboliger og heller ikke udvikling af ferielejligheder og lignede i byzoner. Men det er værd at nævne, at arealhusholdning i verdensmålenes perspektiv muligvis også kan transformere en underudnyttet kapacitet i byzoner, hvor der i mange byer står mange huse ledige. Rødby er med Købstadshotellet et eksempel på, at der arbejdes med at gøre sommerhusbegrebet mere fleksibelt og kreativt ved at nyttegøre bygningsreserver til sommerboliger for herved ikke at behøve at tage nye arealer i brug.

159

Hvordan skal det fremtidige sommerhusprodukt udvikles? Der er en lang række muligheder. Lolland Kommune arbejder med at tænke nye sommerhusområder og måske alternative feriebyggerier ind i efteranvendelsen af arealerne i forbindelse med Femerbæltbyggeriet