13.6. Storsommerhuse

Redegørelsesdelen kan udvikles på en måde, så den indarbejder og forklarer flere bæredygtighedsaspekter og dermed bidrager til at skabe konsensus blandt sommerhusejerne. Der skal være en balance mellem redegørelsesdel og bestemmelser, således at høje og velillustrerede ambitioner i redegørelsesdelen, eksempelvis til bygningernes fremtræden eller vegetationens tilstand, også omsættes til relativt detaljerede retsligt bindende bestemmelser. Uden en sådan konsekvens og sammenhæng kan ulydhøre sommerhusejere og bygherrer fortsætte en uønsket praksis.

Mange ejere og grundejerforeninger efterspørger en lokalplanindsats, fordi de oplever ændringer i deres område, som de ikke er enige i, eller de udpeger et behov for fremtidige forandringer. Lokalplanprocessen er en god anledning til at bygge et partnerskab op om et sommerhusområdes udvikling. Det er muligt at delegere dele af forvaltningen af dispensationer fra lokalplanplanens bestemmelser og klimaløsninger til grundejerforeninger, der eventuelt samtidig kan fungere som klimalaug. Det gælder f.eks. godkendelse af hegn eller håndtering og administration af fællesarealer og anlæg foruden drift af grundvandspumper, anlæggelse af diger m.v., hvis der er behov herfor.

13.6. Storsommerhuse

Mange af de danske sommerhusområder er udlagt i boomperioden i 1960-erne og 1970-erne og perioden umiddelbart efter 2005, hvor regering og folketing gennem ekstra udlæg søgte at stimulere en udvikling i udkantsregionerne. Som bygningstype har sommerhuse over årtier i det store hele været uforandret, og ændringer i sommerhusområderne er sket meget langsomt med en moderat byggeaktivitet. De senere års efterspørgselsudvikling, som er stimuleret af ændringer i Planloven, har dog ledt til en stærkere fokus på udlejningsmuligheder og udnyttelse af kapaciteten i længere perioder af året. Den gennemsnitlige størrelse for sommerhuse bygget i perioden 2010 til 2020 er 109,1 m2, mens den gennemsnitlige størrelse for alle sommerhuse på 79,9 m2 .

En udvikling, som har overrasket politikere og grundejere, er opførelsen af og efterspørgslen på lejemarkedet for de særligt store sommerhuse, i denne rapport forstået som sommerhuse over 250 m2 . Ved udgangen af 2020 fandtes der 1.128 af disse i sommerhusområderne. Selvom de udgør en antalsmæssigt relativt lille andel, har opførelsen af storsommerhuse i eksisterende sommerhusområder skabt konflikter med naboer, som klager over eksempelvis støj, trafikbelastninger, parkeringskaos og affaldsproblemer. De kommenterer også, at ejerne og byggefirmaerne fjerner eller ændrer områdetypisk vegetation eller byggestil. Opførelsen af de store huse er i reglen i overensstemmelse med gældende regler i kommuneplanrammerne, byggelovgivningen eller en gældende lokalplan. Konflikterne om de store sommerhuse sætter især fokus på betydningen af en forventningsafstemning med eksisterende grundejere i sommerhusområderne, og her er lokalplanlægning et afgørende vigtigt instrument.

Som følge af et pres for flere store sommerhuse fra bygherrer og turismeorganisationer har Hjørring Kommune eksempelvis udviklet en metode til at gennemgå samtlige sommerhusområder og med dette redskab udpeget områder, hvor det er muligt at opføre større huse. I mange områder vil store sommerhuse imidlertid ændre karakteren af området på uheldig vis, og her ønsker kommunen (og eksisterende grundejere) ikke at tillade byggeri af huse over en given maksimal størrelse. Men der er også i Hjørring identificeret ubebyggede og velafgrænsede områder med god infrastrukturadgang, nærhed til byfaciliteter m.v., hvor der med en ny og velgennemtænkt lokalplan kunne tillades et større antal store sommerhuse opført efter en samlet bebyggelsesplan.

Det er naturligvis ressourcekrævende over en kort tidsperiode at gennemføre en ny lokalplanlægning for alle sommerhusområder. Men kommunen kan i den aktuelle problematik med