13.9. Klimarisici

ændringer i vegetationen i sommerhusområderne og deres naturværdier. Samspillet med stigende grundvand giver ofte yderligere problemer for både nedsivning og kloakering.

I forbindelse med markedsgørelsen af spildevandshåndteringen er vandselskaberne ikke længere forpligtet til at lægge konkrete tidsplaner for kloakeringen af sommerhusområderne, men det er derimod kommunerne i deres spildevandsplanlægning. I mange områder har de periodiske investeringsprioriteringer, som kommune og spildevandsselskaber foretager, ledt til gentagne udskydelser af kloakeringen af sommerhusområderne. Det begrundes bl.a. med, at en kalkuleret økonomisk rentabilitet ikke kan opnås i sommerhusområder, som ikke bruges hele året. Investeringer i kloakering i sommerhusområder sinkes yderligere af, at ejernes lovbestemte maksimale egenbetaling i de fleste tilfælde slet ikke er tilstrækkelig til at dække kloakinvesteringen.

Ejerne og køberne af sommerhusene kan således ikke have en klar forventning til om, hvordan og hvornår der kloakeres, og lovgivningen giver i øjeblikket ingen tilskyndelser til kommuner og vandselskaber til at skabe en gennemsigtighed for grundejerne og en større hastighed på dette område. Ud over lokale problemer med punkt- og diffustforurening af jord og vandmiljø er der potentiel risiko for, at den langsommelige kloakering kan modarbejde Danmarks forpligtelser i henhold til EU’s vandrammedirektiv, som stipulerer en kloakering senest i 2027.

13.9. Klimarisici

Sommerhusene klimaudfordres af enten havvandsstigninger, stormflod, oversvømmelser fra vandløb, kysterosion eller stigende grundvand eller flere af disse forhold samtidig. Baseret på officielle klimamodeller er klimarisikoen for sommerhusene undersøgt. Omkring 20 % af sommerhusene vurderes at være udsat for en eller flere af de nævnte klimarisici. Specielt udgør de kritiske 100-årshændelser, som kommer oveni de generelle vandstandsstigninger, en betydelig risiko for sommerhusene. I sagens natur er der meget store forskelle på sommerhusenes udsathed for klimahændelser, hvor de meget lavtliggende områder uden digebeskyttelse er i størst risiko. Dog viser analyserne også, at selv de relativt høje diger på Lolland og Falster ikke nødvendigvis vil kunne leve op til fremtidens klimaudfordringer. Kysterosion udgør et specielt risikoelement på den jyske vestkyst, og der kan peges på et behov for finde koordinerede nationale løsninger, som tilgodeser interesser for bevaring af de store kystlandskaber. Fragmenterede løsninger kan skabe konflikter for de bagvedliggende sommerhusområder.

Grundvandet kan stå højt i mange sommerhusområder, og der er stigninger frem mod 2070, som vil kunne komme til at berøre ganske mange sommerhusejere, dvs. samlet set over en tredjedel af sommerhusene. Dog er ændringen fra nu-situationen ikke særlig stor, selvom tendensen til stigende grundvandsstand er klar. Skader ved højere grundvandsstand kan, evt. sammen med andre risici, forebygges med højere sokkelhøjde, og det flugter med den kommunale praksis med at tillade højere sokler, når der bygges nyt. Dette kan føres ind i lokalplanerne. Grundvandsstigninger vanskeliggør og fordyrer løsningen af spildevandsproblemerne i sommerhusområderne, og der findes her en dobbelt udfordring for kommunerne og grundejerne. Der mangler gennemsigtighed i spildevandsløsninger, herunder eventuelle alternative former, som tager højde for de stigende grundvandsstand.

Digning og andre klimaløsninger indgår ikke i planlægningen for sommerhusområderne. Den første generation af kommunale klimahandlingsplaner har i meget beskedent omfang adresseret sommerhusområderne specifikt. Et samarbejde kan indledes med sommerhusejere i de mest udsatte områder med henblik på at inddrage sommerhusområderne mere aktivt i klimaplanlægningen. Nogle grundejerforeninger, digelaug eller klimalaug står parat til at styrke samarbejdet med kommunerne om