13.12. Partnerskabsudvikling

sommerhuset selv i de påbudte antal uger. Turismeorganisationerne presser på for at få flere ejere til at sætte deres huse på udlejningsmarkedet. Men nogle områder har som nævnt ovenfor ikke spildevands- og energiløsninger, som matcher en mere intensiv anvendelse. På disse punkter er kommunernes og forsyningssystemernes planlægning på den ene side, og ejernes økonomisk rationelle adfærd på den anden side stimuleret af Planloven og skattereglerne ikke synkroniseret.

13.12. Partnerskabsudvikling

Grundejerforeninger o.l. udgør det lokale nærdemokrati i en situation, hvor ejerne typisk ikke bor på adressen eller i nærområdet. Mange lokalplaner forudsætter, at alle ejere er medlemmer, og i forbindelse med vedtagelse af flere lokalplaner kan denne organisering styrkes yderligere. Der findes også selvgroede bevaringsforeninger i sommerhusområder med kulturhistoriske kvaliteter, f.eks. Vedersø Klit eller Ulvshale på Møn. Klimalaug findes tilsyneladende kun enkelte steder i landet, bl.a. Elsegårde Strand på Djursland. Regulerings- og forvaltningsmæssigt ligger klimalaug tilsyneladende endnu i en gråzone, hvor fordelingen af arbejdsopgaver og udgifter mellem kommune og medlemmer ikke er afklaret. Andre konstellationer ses også, herunder som mobilisering mod udviklingsplaner, som sommerhusejerne ikke ønsker. Uanset organiseringsformen, så er sådanne foreningsdannelser forudsætninger for en involvering og et samarbejde mellem kommune og sommerhusejere.

Foreningernes medlemmer har i sagens natur en indgående viden om deres eget område, som de gerne stiller til rådighed. Der er også eksempler på, at foreninger er en drivende kraft i udarbejdelse af forslag til lokalplaner eller bevaringsplaner, og at de på den måde kan bistå kommunens planafdelinger. Men ejerorganisationerne er ofte ikke særligt godt klædt på til at bidrage til at løse de mere komplekse, men påtrængende opgaver med infrastruktur, klimahåndtering og lokalplanlægning. Der kunne være behov for, at de gives adgang til standardiserede materialer, skabeloner, vejledninger m.v., som de kan tage i anvendelse. I forlængelse af og i samarbejde med dette projekt har Odsherred Kommune eksempelvis taget initiativ til at udarbejde et ”frasekatalog” til lokalplanbestemmelser, som vil blive stillet til rådighed for grundejerforeninger og andre interesserede.

Partnerskaber omfatter også sommerhusudlejningsbureauer, aktører inden for byggesektoren, destinationsselskaber og andre økonomiske partnere, som især har fokus på at videreudvikle sommerhusene som et turismeprodukt. Lokale fastboende indbyggere og deres organisationer kan også være relevante. De står også over for at indarbejde verdensmålene i deres politikker, og det er en proces, som kun lige er begyndt. I samspil med disse aktører er det vigtigt at sikre, at sommerhusområderne ikke blot er en afgrænset ressource, men ses som et vigtigt led i den sammenhængende og bæredygtige udvikling i turismedestinationerne. Turismeaktører kan bidrage til at motivere sommerhusejerne til at foretage forbedringer af deres huse og ejendomme i overensstemmelse med verdensmålene.

Partnerskaber med andre aktører ligger både inden for emner, som reguleres af planloven, men også i høj grad udenfor. Partnerne kan bidrage med at afprøve forskellige innovative løsninger på fysiske problemer, herunder noget som ofte nævnes nemlig affaldshåndtering og elforsyning (bl.a. til opladning af el-biler). Partnere kan også bidrage til at kommunikere om bygningsmæssige fornyelser og metoderne hertil. Taget i betragtning, at sommerhusområderne kan være en konfliktzone om emner som trafik, byggeri, infrastruktur, landskab og bevaring, er det væsentlig, at kommunens strategier klarere udstikker rammer og begrunder valgene om, hvor, hvordan og hvorfor sommerhusudviklingen skal finde sted.