Afgangsprojekt i Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Forår 2019
Af: Rikke Avlund Larsen
i forhold til at have kompetencer (og lyst ) til at indgå i alsidige pædagogiske bevægelsesaktiviteter. At kunne anvende sin krop i den pædagogiske praksis i kropslige aktiviteter er yderst motiverende for børnene i daginstitutionerne. Jeg vil igennem opgaven frembringe forklaringer på elevernes manglende kropslighed, dels ved at kigge på elevernes deltagerforudsætninger og det sociale samspil i undervisningen, da det er min hypotese, at forklaringen i høj grad skal findes her.
3.4. Præcisering af læringsbegrebet Ud fra inddragelsen af de forskellige læringsteoretikere, nævnt i ovenstående, definerer jeg læring i denne opgave som en proces, som finder sted i individet. Både den kognitive (inde i individet) og den kropslige (tavse) læring, er så vigtig for den kompetente pædagogiske assistent. Det tager lang tid, før bevægelser bliver automatiserede, og derfor er det essentielt, at eleverne får mod på at udfordre sig selv og deltage i den kropslige del af undervisningen (Tesfaye, 2013: 23ff.). Det kræver motoriske færdigheder og fordybelse at opnå automatiserede bevægelser. Disse færdigheder har i følge Fredens stor betydning for den mentale udvikling og er tæt relateret til relationerne og omgivelserne. at kroppen er aktiv og opnår motoriske færdigheder (Fredens, 2018: 25ff.). Eleverne kan ikke lære at slå en kolbøtte ved at se mig gøre det, de er nødt til selv at få den kropslige erfaring. Jeg anerkender samtidig samspilsdimensionen som betydningsfuld for læring, da undervisningen finder sted i et samspil med andre, og at læring aldrig kan løsrives fra den omverden, som individet befinder sig i.
4. Empiri Opgavens empiriske materiale består af egen indsamlet empiri fra foråret 2018. Observationerne har fundet sted i samme undervisningsforløb med det samme hold. Holdet er på det tidspunkt ca. halvvejs igennem deres uddannelse. Den første case har jeg tidligere anvendt i en opgave på Modul 2 på nærværende Diplomuddannelse. Det er således denne opgave, jeg henviser til i kildehenvisningen.
Case 1 I faget Bevægelse og Idræt får eleverne erfaring med at sætte bevægelseslege og andre aktiviteter i gang. En af eleverne skulle sætte aktiviteten stikbold i gang. Det gjorde hun med sin håndtaske i 8