1 minute read

Empiri .............................................................................................................................................8

tabt. Desuden har det først været muligt at nedskrive observationerne efter endt undervisning baseret på min erindring og ikke undervejs, mens de blev gennemført, hvilket ville have været ønskværdigt. Det har været mit mål at observere så objektivt som muligt og få "den nøgne sandhed" frem i situationen, selvom det aldrig vil være muligt 100%, da jeg er en del af det felt, der bliver observeret. Jeg har valgt observationer som metode, da de kan anvendes til beskrivelser af elevernes ageren og indbyrdes samspil. De har dog den begrænsning, at de ikke kan give et direkte indblik i elevernes verden og bevæggrunde, på samme måde som interviews, som metode, potentielt kan (Andreasen et. al., 2017: 130ff.). Det ville have været spændende også at gennemføre interviews med udvalgte elever for på den måde at bringe klarhed over de forskellige situationer, der udspillede sig, og derved få elevernes oplevelse italesat. Det kunne have bidraget til analysen med et mere nuanceret indblik i netop deres verden. I stedet supplerer jeg egne observationer med relevant forskning gennemført på forskellige Erhvervsuddannelser.

I det følgende afsnit vil jeg kort præsentere de teorier, som er udvalgt til at være forklaringsgrundlag for empirien.

3.2. Teori

Opgaven trækker på flere forskellige teoretikere, da jeg er interesseret i at belyse opgavens problematikker fra forskellige vinkler. Det er dog hverken muligt eller relevant for mig at skitsere samtlige begreber og pointer, som hver teoretiker har frembragt, således inddrager jeg kun den del, der er relevant for besvarelsen af opgavens problemformulering.

Jeg inddrager Peder Hjort-Madsens undersøgelser omhandlende elever i erhvervsuddannelserne. Hjort-Madsens undersøgelser omhandler unge på tre forskellige erhvervsfaglige grundforløb, og selvom den Pædagogiske Assistentuddannelse er et hovedforløb, mener jeg, at man stadig kan drage paralleller imellem disse to typer af uddannelser. Det skyldes bl.a., at Pædagogisk Assistentuddannelse optager elever direkte fra grundforløbene. Hjort-Madsen har gennemført deltagende observation og interviews med eleverne, og hans formål har været at undersøge elevernes oplevelse af erhvervsskolerne (Hjort-Madsen, 2012: 33ff. og 72ff.). Jeg anvender HjortMadsens undersøgelser til at underbygge min viden og mine pointer, når jeg, ud fra casene, tolker på mine elever og deres deltagerforudsætninger i analysen.

This article is from: