1 minute read

Problemformulering ......................................................................................................................2

1. Indledning

Jeg er ansat som underviser og praktikkoordinator på Pædagogisk Assistentuddannelse på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg. Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, der tager to år og halvanden måned for de ordinære elevers vedkommende. Ifølge Uddannelsesordningen er det overordnede formål, at eleverne skal blive kompetente praktikere i den pædagogiske praksis (Uddannelsesordningen, 2018). Dette praktiske element understøttes af, at man tidligere kaldte de pædagogiske assistenter for "gøre-pædagoger" og dermed insinuerede man, at denne faggruppe skal kunne "gøre" noget med børnene ude i daginstitutionerne, hvor eleverne typisk får arbejde efter endt uddannelse. At "gøre noget" hænger uløseligt sammen med at bruge sin krop og være bevidst om egne kropslige virkemidler i pædagogiske sammenhænge. Jeg underviser bl.a. i faget "Bevægelse og Idræt", hvor det kropslige element har en iøjefaldende stor betydning, og jeg ønsker at skabe et læringsrum, hvor eleverne har mulighed for at opnå erfaringer med at udvikle sig til kompetente praktikere. I undervisningen oplever jeg dog ofte elever, som har det synligt svært ved at deltage engageret i undervisningen. Det er helt centralt for bedømmelsen i faget, at eleverne kan bruge egen krop på en troværdig måde som motivationsfaktor i bevægelsesaktiviteter med den praksis for øje, som de efterfølgende kommer til at møde i arbejdsmæssige sammenhænge. Jeg er i denne opgave optaget af at undersøge og forstå, hvad der ligger til grund for elevernes tilbageholdenhed for at deltage i de kropslige aktiviteter, og i forlængelse heraf er jeg optaget af, hvordan jeg som underviser kan understøtte elevernes brug af egen krop i arbejdet med den pædagogiske målgruppe. Disse refleksioner har ført til følgende problemformulering:

2. Problemformulering

 Hvordan kan jeg som underviser forstå mine elevers udfordringer med kropslig deltagelse i faget Bevægelse og Idræt?

 Hvordan kan jeg som underviser bruge denne forståelse til at skabe et læringsrum, hvor eleverne bliver bedre i stand til at bruge deres krop i pædagogiske bevægelsesaktiviteter?

This article is from: