Smalltalk er lige så vigtigt at beherske som fagsprog
PRAKSISFAGLIGHED
Kan fokus på praksisfaglighed i uddannelseslandskabet trække flere elever til velfærdsuddannelserne?
LEDERNES PERSPEKTIV
Læs, hvordan to ZBC-ledere vil sikre større elevtilslutning og gennemførelse
Kære underviser, direktør, vicedirektør, uddannelseschef, uddannelsesleder og
pædagogiske leder
Danmark har brug for flere uddannede social- og sundhedsmedarbejdere, og på landets social- og sundhedsskoler yder I dagligt en kæmpe indsats for at uddanne eleverne til at navigere i et komplekst fag. For at begå sig i fremtidens sundhedssektor skal eleverne ikke kun besidde viden; de skal også have robusthed, være kritisk tænkende, problemløsende og samarbejdende.
I en foranderlig uddannelsessektor, præget af digitale teknologier og et øget fokus på praksisfaglighed – balancen mellem teori og praktiske færdigheder – løfter I et afgørende samfundsansvar. I bidrager med kvalitet, fagidentitet og fremtidssikrer velfærdsstatens kerneydelser inden for hjælp, omsorg og pleje – noget, vi alle bør værne om.
Vi er stolte over, at vi – i tæt samarbejde med fagfolk og beslutningstagere fra hele social- og sundhedsuddannelsessektoren – er med til at udvikle den nyeste serie af undervisningsmaterialer til fremtidens social- og sundhedsuddannelser. De bygger på et fælles diktum: at udgive læremidler, der giver de bedste læringsforudsætninger for den enkelte elev ved at kombinere det bedste fra den digitale og den analoge verden.
Interaktion, personalisering og øjeblikkelig feedback er gode eksempler på, hvordan det digitale kan engagere og differentiere læring. Samtidig bidrager den taktile oplevelse af en fysisk bog med mulighed for fordybelse uden digitale distraktioner og en reduceret skærmtid med rum til rolig refleksion og koncentration.
Gennem cases og problemstillinger fra hverdagen i sundhedssektoren inspirerer vores læremidler eleverne til forståelse af fagidentitet og giver indsigt i efterspurgte kompetencer.
Det omfattende udviklingsarbejde med jer er betydningsfuldt og lærerigt for os, og jeres feedback er værdsat. Den gør det nemlig muligt at udgive aktuelle undervisningsmaterialer, der optimalt understøtter elevernes læring. Med gensidig anerkendelse og en stor fælles indsats om nye undervisningsmaterialer, der understøtter mestring, trivsel, relevant praksisfaglighed og innovative metoder, ser vi frem til at udbrede de gode materialer sammen med jer.
Tak for de gode, faglige og relevante indsigter, som I kan læse mere om i vores nye magasin, PERSPEKTIV
God læselyst!
Thomas Yung
Redaktionschef
PERSPEKTIV #1 – 2025
Praxis.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Amanda Bøjgaard Sand
REDAKTIONSCHEF
Thomas Yung
REDAKTION
Anja Roar
Louise Kongstad
Marianne Corydon Kragh
Sara Juul Clausen
ART DIRECTOR OG
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE
Ann Odgaard Hviid
SKRIBENTER
Amanda Bøjgaard Sand
Signe Bjerre
Henrik Stanek
Line Felholt
ILLUSTRATION OG FOTO
Rasmus Meisler
Gesamtwerk
Sofie Hvitved
Sophie Ankjær
TRYK
Dystan & Rosenberg Aps 1. udgave, 1. oplag 2025 Der tages forbehold for trykfejl
Dystan & RosenbergApS
PRAXIS FORMER FREMTIDENS
UNDERVISNING
Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening, være relevant og anvendeligt. Praxis udgiver undervisningsmaterialer og digitale løsninger til landets ungdomsuddannelser.
Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofit-organisationerne Praxis Fonden og Egmont Fonden. Vi holder til i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre forlagsforretninger, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea og GoTutor.
4 Praksisfaglig tilgang gør det sjovt at lære at give støttestrømper på Cases og simulationsøvelser er vigtige elementer i at forberede eleverne på social- og sundhedsuddannelserne til den virkelighed, de skal arbejde i.
12 Forfatternes stemmer: et læremiddel, der favner alle Fire læremiddelforfattere fortæller om deres erfaringer og overvejelser i forbindelse med udviklingen af fremtidens undervisningsmateriale til socialog sundhedshjælperuddannelsen.
24 Eleverne skal lære det nødvendige: ”Læremidler handler om gennemførelse” To undervisere giver deres bud på, hvordan bl.a. læremidler spiller en rolle i kampen for at flere elever gennemfører socialog sundhedsuddannelserne.
mener, aftalen om løft af socialog sundhedsuddannelserne kan hjælpe på problemerne med rekruttering og gennemførelse.
28 Her får eleverne hjælp til at blive gode til smalltalk Fokus på sproglig hjælp og mentorforløb støtter flersprogede elever og giver dem redskaber til at gennemføre deres uddannelse.
tilgangPraksisfaglig gør det sjovt at lære at
Udsigten til en ny praksisnær gymnasieuddannelse, epx, har givet øget fokus på praksisfaglighed i uddannelseslandskabet. Den opmærksomhed kan være med til at tiltrække social- og sundhedsuddannede medarbejdere, vurderer to forfattere til læremidler, som selv arbejder i branchen. For praksisfaglighed giver socialog sundhedselever og -lærlinge faglig stolthed og identitet.
TEKST: HENRIK STANEK
ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER
Du kan godt læse teorier om, hvordan du giver et sengebad, men det giver ikke din krop en naturlig tilgang til opgaven den dag, du står med en borger eller en patient.
”Udførelsen bliver tit meget teknisk, hvis man alene læser om et sengebad, eller hvordan man giver støttestrømper på. Vi skal omsætte teorien til praksis, så man kan bruge den i mødet med borgeren,” siger Frey Tøiberg.
Hun er sygeplejerske, forfatter til læremidler og underviser på Simulationsakademiet, som tilbyder praksisnær kompetenceudvikling til
”I et praksisorienteret fag lærer man bedst ved at blive sat i situationer, hvor man kan reflektere over sin praksis, så man ikke stirrer sig blind på en bestemt måde at gøre tingene på. Der er for eksempel mange elementer i at tage et blodtryk. Ud over viden og de tekniske færdigheder i udførelsen skal man have styr på hygiejne og kommunikation med borgeren. Det kan man lære ved at sætte blodtryksmanchet på hinanden i et simulationsrum, så man både prøver at give og få den på, og en skuespiller kan spille borger, så man også øver sig i at tale med en borger,” siger Frey Tøiberg.
elever på SOSU H i København.
”Vi har procedurer og færdigheder, som eleverne skal kunne. Det er håndværk som at lægge et kateter, give en injektion og dosere medicin. Eleverne skal også beherske relationskompetencer og kommunikation, for de kommer til at møde forskellige borgere og skal hurtigt kunne omstille sig fra et hjem til et andet,” siger Naia Wandel, som også er forfatter til læremidler.
PRAKSISFAGLIGHED KOMMER I FOKUS
En del elever begynder på uddannelsen til social- og
Det står måske på kørelisten, at en borger med demens skal i bad, men nogle gange lykkes det ikke, for eksempel hvis han sidder og græder.
Frey
Tøiberg, underviser på Simulationsakademiet i København
uden rigtig at kende til fagets arbejdsopgaver. Og her kan den praksisnære undervisning med cases og simulation forberede eleverne på det, der venter.
”Vi giver dem billeder af, hvad de kommer ud til, med virkelighedstro cases og simulation, hvor eleverne selv agerer borgere, eller hvor skuespillere eller frivillige spiller rollen. Det giver eleverne tryghed, at de kan øve sig på forskellige praksisfærdigheder. De bliver forberedt på ukendte situationer og træner deres kompetencer i at observere, reagere og kommunikere med borgerne,” siger Naia Wandel.
At arbejde med praksisfaglighed på social- og sundhedsuddannelserne er ikke nyt, betoner hun.
”På erhvervsuddannelserne er vi langt fremme med at arbejde praksisfagligt, så vi forbereder eleverne på den virkelighed, de kommer ud til.”
Når der alligevel er kommet øget fokus på praksisfaglighed i uddannelseslandskabet, skyldes det den politiske aftale om en ny praksisfaglig gymnasieuddannelse, epx, som skal være klar til at
tage imod elever i 2030. Med en kombination af viden og læring i både teori og praksis skal uddannelsen både sikre, at flere får en gymnasieuddannelse, og at flere bliver motiveret til at tage en erhvervs- eller en professionsuddannelse.
Det vil smitte af på social- og sundhedsuddannelserne, forudser Naia Wandel.
”Vi vil få elever, som er vant til at arbejde med metoder til praksisfaglighed. Det bliver rigtig godt, for det er sjovt og anderledes at lære på den måde, især for de mange, som ikke er så boglige. Jeg tror virkelig, at vi får bedre social- og sundhedselever ud af epx. De vil være vant til at omstille sig og vil kunne løse problemer på anderledes måder,” siger Naia Wandel.
VIGTIGT AT LÆSE MELLEM LINJERNE
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har lavet en liste med 12 indsigter om praksisfaglighed. De er udførligt beskrevet i tre overordnede kategorier: Praksisfaglige evner, praksisfaglig didaktik og praksisfaglig dannelse.
Indsigten om praksisfaglige evner fortæller for eksempel, at det ikke er evnen til at måle blodtryk, der gør social- og sundhedsassistenten til social- og sundhedsassistent. Det er hans evne til at kombinere denne teknik med viden, omsorg, kommunikation og erfaring for at imødekomme borgerens særlige behov, individuelle ønsker, helbredstilstand og begrænsninger. De ord rammer spot on, siger Frey Tøiberg fra Simulationsakademiet i København.
”Det står måske på kørelisten, at en borger med demens skal i bad, men nogle gange lykkes det ikke, for eksempel hvis han sidder og græder. Så er et bad ikke det vigtigste lige nu. Fordi assistenten taler beroligende med ham, får han en god formiddag, og dermed har hun gjort sit arbejde godt. Social- og sundhedsmedarbejdere kan meget mere, end de bliver målt på,” siger hun.
Social- og sundhedsmedarbejdere bruger sig selv, og en god social- og sundhedsassistent eller -hjælper læser alt det, der står mellem linjerne i mødet med en borger.
”Det kan godt være, at lægen på hospitalet har sagt, at en borger både skal have en anden ernæring og skal stoppe med at ryge. Det sagde borgeren ja til, men nu er han derhjemme, og så ser situationen anderledes ud. Det er vigtigt at høre, hvad borgeren siger, fordi jobbet handler om at være menneskelig og skabe relationer. Det gør vores kursister på Simulationsakademiet stolte, når de kan vise hele deres faglighed,” siger Frey Tøiberg.
UNDERVISNING FOREBYGGER PRAKSISCHOK
Praksisfaglig undervisning får skiftet mellem skole og oplæring til at føles naturligt for eleverne. Undervisningen forebygger med andre ord, at de får et praksischok.
”Vi bruger dukker til at lave nedre hygiejne, og vi øver, hvordan eleverne skal observere, kontakte lægen eller måske ringe 112, hvis de kommer ind til en borger, hvor der er tegn på en blodprop,” fortæller Naia Wandel. Frey Tøiberg er enig i, at praksisfaglig undervisning reducerer risikoen for,
at eleverne får et praksischok.
”Gennem simulationstræning kan de lære, hvordan de skal agere, hvis en borger for eksempel siger nej til den tilbudte hjælp. Man kan følge op på, hvorfor eleven talte på den og den måde til borgeren, så man skaber refleksion hos eleven,” siger Frey Tøiberg.
Naia Wandel peger på, at praksisfaglig undervisning opbygger faglig stolthed og identitet blandt eleverne.
”Det får dem til at føle sig hjemme i faget, når de reflekterer og sætter ord på, hvordan de løser opgaverne. De bliver bevidste om, at det kræver meget at være både social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. De ser kompleksiteten i deres fag og kan fortælle om det til familie og venner. Social- og sundhedsfagene er underkendte, fordi folk ikke ved, hvor komplekse opgaver medarbejderne løser. Derfor er det vigtigt, at de selv kan sætte ord på det, og det er med til at gøre dem stolte af deres fag.”
VIRKELIGHEDSTRO UNDERVISNING FOREBYGGER FRAFALD
Frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne ligger højt, især på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, hvor hver tredje elev på hovedforløbet falder fra. Frey Tøiberg vurderer, at fokus på praksisfaglighed kan være med til at bremse frafaldet.
”Eleverne oplever, at de lærer det, de skal, når teori kobles sammen med praksis. Så forstår de, hvorfor de skal lære det. Jeg havde selv svært ved at se relevansen i, at jeg skulle have psykologi, da jeg gik på sygeplejeskolen, men cases gør det klart, hvorfor det er nødvendigt,” siger hun.
Den viden kan man tage med sig videre, for man skal også styrke sin praksisfaglighed efter, at man er blevet uddannet, da især ældreplejen og sundhedsvæsenet er i en rivende teknologisk udvikling.
”Vi åbnede Simulationsakademiet i april sidste år, fordi det er vejen frem, når medarbejderne skal træne i de teknologier, der kommer til. Det kan hjælpe med til at fastholde personalet, hvor en af udfordringerne er, at de ikke føler sig ordentligt klædt på til opgaven. Det er ikke nok, at de bliver bedre til det kommunikative. Vi skal tilbyde dem kompleks undervisning i alle sider af faget,” siger Frey Tøiberg.
Praksisfaglig undervisning kan dog ikke alene klare, at eleverne gennemfører uddannelsen, pointerer Naia Wandel.
”Det handler også om, at de føler sig knyttet til et hold og til skolen, og at de kan få vejledning og støtte, hvis de har det svært. Vi har gjort meget for, at eleverne bliver på uddannelsen,
og vi kan se, at de nu i højere grad kommer tilbage efter oplæring.”
PRAKSISFAGLIGHED SKAL TALES OP
Det er ikke nogen enkel opgave at gøre social- og sundhedsuddannelserne mere attraktive og finde de rigtige løsninger på rekrutteringsudfordringerne. Men et øget fokus på praksisfaglighed kan hjælpe til.
”Den legende tilgang i undervisningen er en måde at brande uddannelsen på, så når vi har elever fra folkeskolen i brobygning, laver vi praksisfaglige forløb med både mennesker og simulation,” siger Naia Wandel.
”Det handler om at tale praksisfagligheden op,” tilføjer Frey Tøiberg.
”Den nye epx kan være med til at give praksisfaglighed status, fordi uddannelsen netop sætter fokus på, at nok har man brug for at lære teori, men teorierne skal også afprøves. Med oprettelsen af epx anerkender man, at der er forskellige måder at lære på,” siger hun. ■
PRAKSISFAGLIGHED ER AT HØRE TIL
Hvad vil det sige, at noget er praksisfagligt, og hvilke kompetencer tilegner man sig, når man mestrer et praktisk fag?
Det sætter Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ord på for at skabe et nyt, positivt sprog om praksisfaglighed. Resultatet er 12 indsigter med pointer, begreber og forståelsesrammer, som kan styrke bevidstheden om praksisfaglighedens værdi.
Et eksempel er indsigt nummer 12:
Praksisfaglighed er at høre til Praksisfaglighed tilbyder en tydelig faglighed, som man kan identificere sig med og være stolt af.
Når man tager del i et skabende fællesskab, bliver ens rolle og bidrag uomtvisteligt. Tømreren ved, at hendes arbejde med at opføre en bygning er en konkret og uundværlig del af en større helhed, som ikke kunne eksistere uden hendes specifikke indsats. Denne stolthed er ikke kun en personlig bedrift, men en del af en kollektiv faglig kultur, hvor alle forstår, hvad de hver især bidrager med.
At være en del af et fagligt fællesskab, hvor din rolle er klar, er en modgift til den rodløshed, som mange unge i dag oplever
Forskerens perspektiv:
SOCIAL- OG SUNDHEDSELEVERNES ERHVERVSIDENTITET
Mathias Kryger er erhvervs-ph.d. på Syddansk Universitet og Praxis, og han forsker til daglig i læremidlers indflydelse på erhvervsskoleelevers erhvervsidentitet. Herunder kan du læse om hans perspektiv på praksisfaglighed, identitet og faglig stolthed på social- og sundhedsuddannelserne.
Praksisfaglighed er helt essentielt, når det kommer til at danne elevers identitet som social- og sundhedshjælpere og –assistenter. Min forskning peger på, at social- og sundhedselever har brug for at kunne spejle sig i deres kommende praksis, hvis de skal udvikle sig som socialog sundhedsmedarbejdere nu og i fremtiden.
Ved at lade eleverne deltage i en praksis, får de indsigt i, hvad
det vil sige at være social- og sundhedshjælper eller -assistent. Når eleverne fx arbejder praksisfagligt gennem simulationer, får de mulighed for at identificere sig med praksis og få et oprigtigt tilhørsforhold til et kommende arbejdsfællesskab. Det tilhørsforhold kan ikke opnås, hvis de kun arbejder teoretisk. På den måde bliver praksisfaglige tilgange en chance for at skabe en social identitet hos eleverne, som stemmer overens med gængse forventninger til, hvad en social- og sundhedshjælper eller -assistent skal kunne.
Omvendt skal man passe på, at praksis ikke får lov at overskygge elevernes læring, og at man husker, at der er situationer, hvor svaret ikke er givet på forhånd. Derfor fordrer praksisfaglige tilgange, at eleverne også skal have lov til at eksperimentere med og i praksis.
De skal have lov til at lave fejl og reflektere over deres egen praksis ved fx at spørge: ”Hvad sker der, hvis jeg kommunikerer på den her måde?”, eller ”Hvis jeg nu vasker på en bestemt måde, kan jeg så gøre det mere effektivt? Og kan jeg så stadig yde omsorg?”.
Det er disse spørgsmål, der er vigtige, for at eleverne ikke bare finder ud af, hvad en social- og sundhedshjælper eller -assistent er, men også hvordan de som fagpersoner kan og vil udfylde den rolle. En praksisfaglig tilgang er altså mere end blot en social indlæring i rollen – eleverne er selv med til at definere den.
FÅ PRAKSISNÆRHED MED DE ANVENDELSESORIENTEREDE FORLØB
De 35 praksisnære forløb bygger videre på de fundamentale forståelser og færdigheder tilegnet gennem bøgerne.
Med udgangspunkt i realistiske scenarier knyttes teorien sammen med den faktiske dagligdag som social- og sundhedshjælper. Aktiviteterne er designet til at få elevernes viden i spil i praksis og dermed fremme forståelsen for det helhedsorienterede perspektiv.
Læs mere og se alle materialerne i fagpakken til social- og sundhedshjælperuddannelsen på prx.dk/fagpakke-til-ssh
CARSTEN FOG HANSEN
Underviser på Diakonissestiftelsens
SOSU-skole på Frederiksberg
Har været med til at skrive
Perspektiv: Social- og sundhedshjælperens rolle
Det er ‘need to know’, der er i fokus i materialet. Der er så meget ‘nice to know’, vi altid kan supplere med.
Tess Nissen, underviser på Vevo i Viborg
MØD DE FIRE FORFATTERE
TESS NISSEN JULIE FLOOR JOHANNESEN ANITA ARSLAN
Underviser på Vevo i Viborg
Ungerådgiver i Hvidovre Kommune
Projektleder på SOSU H
Har været med til at skrive Perspektiv:
Personlig hjælp, omsorg og pleje
Har været med til at skrive Perspektiv: Mødet med borgeren
Har været med til at skrive Perspektiv: Personlig hjælp, omsorg og pleje
ET LÆREMIDDEL, DER FAVNER ALLE
I denne artikel kan du dykke ned i fire læremiddelforfatteres erfaringer med udviklingen af et nyt undervisningsmateriale til social- og sundhedshjælperuddannelsen. De fortæller blandt andet om, hvordan dette læremiddel kan gøre en reel forskel for undervisere og elever på landets social- og sundhedsskoler.
Praxis er godt i gang med at udvikle nye læremidler til landets social- og sundhedsuddannelser. Vi har nu både materialer klar til grundforløb 2 og social- og sundhedshjælperuddannelsen. Frem mod efteråret 2026 udkommer ligeledes materiale til assistentuddannelsen. Alle bøger udkommer både i digitale og analoge versioner. I udviklingen af bøgerne til social- og sundhedshjælperuddannelsen har der været 20 forskellige forfattere involveret, og vi har talt med fire af dem om, hvilke overvejelser der ligger bag de nye læremidler.
Flere af forfatterne fremhæver, at de uddannelsesspecifikke mål ligger som en understrøm, når de udvikler materialerne. De er tænkt ind fra start og ligger til grund for de forskellige kapitler og emner, eleverne skal læse. Materialet tager også højde for at gøre målene tilgængelige på flere niveauer, så der både er grundlæggende begrebsafklaring og mere abstrakte forklaringer. På den måde favnes alle elever på alle niveauer.
Perspektiv er et innovativt læremiddel, der skiller sig ud på en række områder: læsemængden er relativt lille, der er stort fokus på multimodalitet, og kunstig intelligens spiller en vigtig rolle som elevernes hjælper.
FOKUS PÅ ‘NEED TO KNOW’
Alle fire forfattere, vi har talt med, fremhæver den tilpassede læsemængde som et særligt vigtigt nybrud i materialer til målgruppen. En væsentlig andel af eleverne på social- og
absolut nødvendige. Alt det overflødige indhold er ikke kommet med.
”Det er ‘need to know’, der er i fokus i materialet. Der er så meget ‘nice to know’, vi altid kan supplere med. Læsemængden er ikke så stor, så eleverne ved, at det, der står, er det, de faktisk skal kunne,” siger hun.
Det gør det mere overskueligt for alle elever at lære og forstå pensum.
Anita Arslan, projektleder og tidligere underviser på SOSU H, fortæller, at hun som underviser havde en oplevelse af, at eleverne primært brugte bøgerne som opslagsværker, og når de skulle besvare en opgave, fandt de ofte den rigtige sætning i bogen i stedet for selv at reflektere over svaret. Den erfaring har hun taget med i udviklingen af bøgerne.
”Jeg har sørget for at skrive i korte sætninger og gjort mig
overvejelser om, at lixtallet ikke er for højt. I stedet for lange teoretiske redegørelser lægger alt det, jeg har skrevet, op til refleksion,” siger hun.
For Anita Arslan er det vigtigste, at eleverne kan omsætte teorien til praksis, og det var hendes oplevelse som underviser, at eleverne havde svært ved det.
”De brugte deres energi på at læse teksterne og forstå indholdet, og når de så var færdige med det, var der ikke overskud til at omsætte det, de havde læst, til praksis,” siger hun.
Carsten Fog Hansen er underviser på Diakonissestiftelsens SOSU-skole på Frederiksberg, og for ham har det været vigtigt at bevare et højt fagligt niveau og samtidig gøre materialet let tilgængeligt for eleverne.
”De to ting synes jeg sagtens, man kan samtidig, og jeg synes,
vi er lykkedes med det uden at tale ned til eleverne. Vi skal samtidig heller ikke tale hen over hovederne på dem. Vi skal ramme eleverne der, hvor de er. Det gør man ved at tage fat i hverdagsting og fremhæve eksempler på situationer, de kan møde i oplæringen,” siger han.
Tess Nissen har også været særligt opmærksom på at formidle det faglige indhold i et let tilgængeligt sprog, men understreger samtidig, at ”eleverne skal kende deres fagbegreber, når der er fagbegreber at kende.”
Hun mener, at det er vigtigt at have elevernes mange forskellige baggrunde for øje i udviklingen af materialet, så niveauet rammer så mange som muligt.
”Vores elever er meget forskellige steder i livet. Nogle er flersprogede, nogle er meget unge, andre har ikke gået i skole længe, og så har vi nogle elever, som er virkelig veluddannede. Så det handler om at formidle i et sprog, som er tilpasset størstedelen af målgruppen,” forklarer Tess Nissen.
Også Julie Floor Johannesen, der er ungerådgiver i Hvidovre kommune og tidligere underviser, har fokuseret på at skrive i et let, tilgængeligt og praksisnært sprog.
”Jeg kan godt lide at benytte nogle klare, sproglige billeder, når jeg skriver. Det vækker genkendelse hos eleverne, så de kan koble de faglige begreber til noget, de allerede kender. Det spiller godt sammen med bøgernes visuelle elementer,” fortæller hun.
Julie Floor Johannesen understreger også, at ”materialet har en stor faglig dybde, men det bliver perspektiveret og vendt ud mod elevernes praksis, så det ikke bliver for abstrakt, men
i højere grad handlingsorienteret og meningsfuldt.”
MULTIMODALITET IMØDEKOMMER FORSKELLIGE
LÆRINGSSTILE
Ud over at teksterne er skåret ind til benet, så der kun står det allermest nødvendige, indeholder materialerne en lang række medietyper: podcasts, film, illustrationer, infografikker og animationer fylder meget. I samspil med den reducerede læsemængde sikrer den store grad af multimodalitet, at der tages hensyn til elevernes forskellige måder at lære på.
”Jeg oplever, at materialets variation og multimodalitet gør eleverne mere motiverede og nysgerrige. Eleverne lærer på forskellige måder, og der er mange, der har svært ved at lære noget ved kun at læse. Men hvis der er en kort tekst, som suppleres af en video eller en podcast, får de meget mere ud af det, der står,” siger Anita Arslan og fortsætter: ”Materialet tager hensyn til elevernes forskellige læringsstile, og variationen opretholder motivationen for at læse tingene til ende. Hvis eleverne er i tvivl om noget eller har brug for at få noget genopfrisket, behøver de ikke læse hele kapitlet igennem, de kan bare gå ind i materialet og se en film eller lytte til en podcast.”
Tess Nissen stemmer i. ”Eleverne lærer på mange forskellige måder. Nogle lærer bedst visuelt med en model eller en film, fordi det hjælper dem til at huske begreber og fagtermer,” siger hun og fortæller, at det også kan være en hjælp under eksamen, fordi modellerne støtter eleverne.
”Vi vil gerne have elever, der er gode til at argumentere og tale frit, som ikke er bundet af en tekst, de skal læse op. Her hjælper modeller og illustrationer til, at de kan træne og tale frit,” siger Tess Nissen.
At have en ekstra tryghed i en AI, der kan hjælpe eleven, er jo nærmest uvurderligt. Ikke kun for tosprogede, men for alle, der kan have svært ved at forstå noget i undervisningen.
Julie Floor Johannesen, ungerådgiver i Hvidovre Kommune
Julie Floor Johannesen understreger, at det multimodale er et vigtigt greb i materialet.
”Vi har store forventninger til, hvor meget eleverne skal vide, og jo mere de skal vide, jo sværere bliver det at overføre den viden, fordi teorierne og modellerne hurtigt bliver abstrakte,” siger hun og forklarer, at læremidlet tilbyder et mere visuelt, interaktivt og spændende læringsrum, som møder eleverne, hvor de er.
”Eleverne kan dermed forhåbentlig finde mere tryghed i det teoretiske, som nogle af dem måske ikke har haft før. Det kan give dem lyst til at dykke mere ned i det, fordi det er en anden og ny måde at gøre det på,” siger Julie Floor Johannesen.
Det er ikke kun eleverne, der kan have gavn af de mange forskellige medietyper. Underviserne kan også få glæde af dem i planlægningen af undervisningen, understreger Tess Nissen.
”Noget af det, der kendetegner læremidlerne fra Praxis, er, at der er så mange forskellige måder at arbejde med indholdet på. Som underviser har man mange muligheder for at udnytte materialet,” siger hun.
Tess Nissen fremhæver de podcasts, der er et af de mange indholdselementer i bøgerne. Hun er vant til selv at skulle finde podcasts i sin forberedelse, men i de nye læremidler er der produceret en række podcasts, som er lige til at bruge i undervisningen – direkte relateret til de emner, undervisningen handler om. Det letter undervisernes arbejde og giver eleverne optimale forudsætninger for læring.
”Jeg synes, podcasts fungerer godt, fordi de giver et billede af, hvordan praksis ser ud, så eleverne kan overføre den teoretiske viden, de arbejder med, til praksis,” siger Tess Nissen og understreger vigtigheden af, at eleverne oplever, at det, de arbejder med på skolen, kan bruges i den virkelige verden.
Hun fremhæver blandt andet en podcast fra det helt nye læremiddel til grundforløb 2, hvor to mænd fortæller om, hvordan det er at blive ældre. Det giver eleverne en dybere forståelse for, hvordan de kan bruge det, de lærer, i en praksis, de måske ikke kender endnu.
NÅR LÆRING ER MÅLET, ER VEJEN DERHEN MINDRE VIGTIG
En ekstra fordel ved den reducerede læsemængde og de forskellige indholdstyper er, at det imødekommer de elever, der har svært ved at læse, enten fordi de har ordblindhed eller dansk som andetsprog.
”Vi har mange flersprogede elever, som har svært ved at læse, men som ikke har noget problem med at lære, så hvis det præsenteres på andre måder end det teksttunge, kan de sagtens være med,” siger Carsten Fog Hansen.
En af måderne, disse læremiddel understøtter læsningen –og læringen i det hele taget – er gennem de digitale bøgers integrerede bogBot, der er baseret på kunstig intelligens. Den er tænkt som en hjælp til alle elever, men særligt de flersprogede kan få gavn af funktionen. bogBotten kan nemlig tage imod og give feedback på elevens modersmål eller foretrukne sprog, både mundtligt og skriftligt.
bogBotten fungerer som en digital assistent, der giver svar baseret på indholdet i den pågældende bog. Den søger i læremidlets indhold og genererer kvalificerede svar og specifikke henvisninger til eleven.
Julie Floor Johannesen kan se klare fordele ved at integrere kunstig intelligens direkte i bogen.
”Der er mange elever, der har svært ved at læse eller har haft dårlige oplevelser med andre uddannelser og derfor ikke tør spørge. Så at have en ekstra tryghed i en AI, der kan hjælpe eleven, er jo nærmest uvurderligt. Ikke kun for tosprogede, men for alle, der kan have svært ved at forstå noget i undervisningen,” siger hun.
Anita Arslan erklærer sig enig i, at når læring er målet, er vejen derhen mindre vigtig.
”Vi ved, at når eleverne kan få lov til at forstå tingene på deres eget modersmål, gør det en stor forskel ift. deres indlæring. At der er en åbenhed om, at det ikke er farligt at lære på sit eget sprog først, inden man omsætter det til dansk, er ret banebrydende,” mener hun.
ET LÆREMIDDEL FOR UNDERVISERE OG
ELEVER
Julie Floor Johannesen peger på, at materialet er skabt af mange forskellige forfattere med vidt forskellige baggrunde. Det er i sig selv en styrke, fordi eleverne i oplæringen og efter
endt uddannelse skal ud i et enormt omfattende felt.
”Det betyder, at materialet har mange forskellige perspektiver fra mange forskellige faggrupper. Derfor er der både noget meget praksisnært, noget mere teoretisk og pædagogiske og sundhedsfaglige vinkler. Det betyder, at bøgerne taler til elever med forskellige interesser,” siger Julie Floor Johannesen.
Tess Nissen fremhæver det kontinuerlige arbejde med cases og praksisnære forløb som en af læremidlets styrker, der dels letter undervisernes planlægningsarbejde og dels imødekommer elevernes behov for praksisnær undervisning.
”Cases hjælper eleverne med at overføre det, de lærer i undervisningen til det, de møder i praksis, og gode simulationsforløb kan højne kvaliteten af undervisningen,” siger Tess Nissen.
Det er netop en pointe, at materialerne er didaktiseret og tilrettelagt på en måde, så både undervisere og elever kan kaste sig ud i at bruge dem med det samme.
”Det, som gør dette materiale meget attraktivt at tage i brug, er, at det er meget plug and play og underviservenligt. Fordi underviserne kan tage det i brug uden at ændre på hele deres undervisning,” siger Carsten Fog Hansen. ■
LÆREMIDLER TIL
SOCIAL-
OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN
De fire bøger er skrevet af fagfolk fra uddannelserne, der formidler det faglige stof letforståeligt og i øjenhøjde med eleverne.
Bøgerne består af tekster, film, illustrationer, animationer og podcasts. På den måde præsenteres det faglige indhold på forskellige måder, mens læsningen lettes for eleverne.
Film og podcasts forankrer teori og undervisning i virkeligheden – det skaber sammenhæng mellem skole og oplæring, samtidig med at elevernes faglige identitet og stolthed udvikles.
Bøgerne findes både i digital og trykt udgave, og de dækker de uddannelsesspecifikke fag.
Bestil et gratis undervisereksemplar på prx.dk/perspektiv
UDGIVELSESOVERSIGT
OKTOBER 2024
Alt til social- og sundhedshjælperuddannelsen
Er udkommet – find det på prx.dk/fagpakke-til-ssh
SEPTEMBER 2025
Alt til grundforløb 2 Er udkommet – find det på prx.dk/sosu-gf2
JANUAR 2026
Første del til social- og sundhedsassistentuddannelsen:
• Kvalitet og udvikling
• Farmakologi og medicinhåndtering
• Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
SEPTEMBER 2026
Sidste del til social- og sundhedsassistentuddannelsen:
• Mødet med borgeren og patienten
• Somatisk sygdom og sygepleje
• Psykisk sygdom og sygepleje.
Eleverne skal lære det nødvendige: ”Læremidler handler om gennemførelse”
Praksis er ikke nok, for eleverne på social- og sundhedsuddannelserne skal også have styr på teori. Men hvordan sikrer man sig, at elevernes læringsmål opfyldes, uden at de drukner i læsestof? To undervisere, der også skriver læremidler, giver deres bud.
TEKST: LINE FELHOLT
Eleverne vil gerne ud at arbejde med mennesker. Men på skolebænken skal de igennem læsestof og teori, før de kan give sig i kast med den praktiske del af uddannelsen. Forholdet mellem teori og praksis er et skisma på social- og sundhedsuddannelserne, som både politikere, skoleledere og læremiddeludviklere har fokus på i disse år. For sammen med et for stort frafald på skolerne er befolkningens demografi en cocktail, der kræver rekruttering af langt flere elever, og at disse elever gennemfører uddannelsen.
Marlene Dedecam Sneftrup er markedskonsulent på SOSU Øst og har været igennem mange læremidler i de 10 år, hun har undervist.
”Læremidler handler absolut om gennemførelse,” slår hun fast.
HAR VÆRET FOR TEKSTTUNGT
Marlene Dedecam Sneftrup er selv forfatter til nye læremidler til socialog sundhedsuddannelserne, og hun er ikke i tvivl om, i hvilken retning de skal udvikle sig.
”Læremidlerne skal være skåret ind til benet, så eleverne lærer det nødvendige. Det tror jeg meget på. Det vil frigive tid og energi til både elever og undervisere, som de ikke skal bruge på at forholde sig til at forstå det, der står i bøgerne,” siger hun.
Hidtil har det modsatte alt for ofte været kendetegnende for læremidler til social- og sundhedsuddannelserne.
”Generelt har de været for teksttunge. Og det er på trods af, at mange af vores elever ikke har valgt uddannelserne for teoriens skyld, men for det praktiske,” siger Marlene Dedecam Sneftrup.
Gode læremidler, der skærer ind til benet, giver eleverne mere overskud til at arbejde med det, de skal ude i praksis, mener hun.
”Teorierne forsvinder nemt ude i praksis. Det er rutiner og vaner, der tager over. Men hvis vi gør teoridelen mere tilgængelig for alle elever, er det mit håb, at det bliver nemmere at se teorien ude i praksis”.
BANGE FOR AT BLIVE SPURGT
Det betyder ikke, at elever på socialog sundhedsuddannelserne kan klare sig uden teori og læsestof. Noget af det, som eleverne skal lære, er komplekst stof, og det skal det også være, konstaterer Marlene Dedecam Sneftrup.
Men på social- og sundhedsuddannelserne har undersøgelser vist, at omkring 44 procent af eleverne har sproglige udfordringer, og at omkring 35 procent ikke gennemfører uddannelsen. Årsagerne er også kendte. Typisk høje faglige krav og sproglige barrierer.
Marlene Dedecam Sneftrup genkender mekanismerne, som får elever til at falde fra. Herunder at læsestoffet kan være for svært.
Kunsten er at få stoffet formidlet så enkelt som muligt, uden at det bliver overfladisk. Det er altid svært i et klasselokale
Marlene Dedecam Sneftrup, markedskonsulent på SOSU Øst
”Der er elever, som kommer ind til timen med en følelse af ikke at have forstået det, de har læst, og som tænker ’puha, tænk hvis læreren spørger mig om noget’. Så kan det være nemmere for dem slet ikke at dukke op til timen,” oplever hun.
BRUG FOR ALLE
Ane Koefoed Toft er underviser på ZBC og har desuden mange års erfaring fra praksis, ligesom hun også er forfatter til læremidler til socialog sundhedsuddannelserne. Hun understreger ligeledes det vigtige i at koble teori med praksis, fordi det er vigtigt for elevernes læring.
Men det er afgørende, at læsestoffet ikke spænder ben for eleverne. For nogle elever på social- og sundhedsuddannelserne har været udfordret på at gennemføre folkeskolen. De skal favnes, for udsigten til en aldrende befolkning gør, at samfundet har brug for alle, der gerne vil tage en velfærdsuddannelse.
”Alle dem, der har interessen for det her fag og lysten til det, skal vi forsøge at give det bedste tilbud. Derfor skal vi prøve at finde ud af, hvordan vi kan nå alle med læremidlerne,” siger Ane Koefoed Toft.
FORENKLING ER VIGTIGT
Når elever oplever, at det, de har læst, giver mening, er de også motiverede for at dukke op til undervisningen og glæder sig til at få uddybet og
afprøvet det, de har læst, mener Marlene Dedecam Sneftrup. Men det stiller høje krav til undervisningen og læremidlerne.
”Kunsten er at få stoffet formidlet så enkelt som muligt, uden at det bliver overfladisk. Det er altid svært i et klasselokale,” siger Marlene Dedecam Sneftrup.
For at nå alle elever, der vælger erhvervsuddannelser, er det vigtigt, at læremidler forsimpler sproget og forklarer begreber.
”Der er mange elever med forskellige erfaringer og uddannelser og flere elever, der er flersprogede på socialog sundhedsuddannelserne,” siger Ane Koefoed Toft og tilføjer:
”Det er enormt vigtigt at have for øje, hvor bred elevgruppen er, når man laver nye læremidler.”
SKAL HJÆLPE UNDERVISERNE
Det kan være en udfordring at gøre komplekst stof letforståeligt. Derfor skal underviserne støttes bedre i at formidle teorien, mener de to garvede undervisere. Især fordi mange undervisere på erhvervsuddannelserne er praktikere, der ikke har en baggrund i undervisning, pædagogik og didaktik.
”Mange undervisere på erhvervsuddannelserne og også på social- og sundhedsuddannelserne er praktikere, der lærer at blive undervisere, mens de underviser,”
siger Marlene Dedecam Sneftrup.
Særligt en af opgaverne, der ligger på social- og sundhedsundervisernes bord, kan være svær at løse, når man har en baggrund som praktiker og ikke underviser.
”Det kan være rigtig svært som praktiker, der kommer ind som ny underviser, også at sørge for at differentiere undervisningen,” siger Marlene Dedecam Sneftrup.
Derfor understreger hun, at der bør være hjælp at hente.
”Det er netop dét, som gode læremidler også skal hjælpe til,” siger hun.
BRUGER PODCAST, VIDEO OG QUIZ
En af nøglerne til at lave læremidler, der ikke spænder ben for elevernes læring, men motiverer dem, er differentiering. I en klasse på socialog sundhedsskoler kan elever, der kun har folkeskolen bag sig, sidde side om side med elever med universitetsbaggrund. Elevernes forudsætninger og motiver for at tage uddannelsen kan altså ofte være meget forskellige.
”For nogle er det en drøm at blive social- og sundhedshjælper. Andre ville egentlig hellere have været sygeplejerske eller læge, men omstændigheder gør, at det kan de ikke. Andre igen har en familie derhjemme, de skal forsørge.
Undervisningen skal favne alle forudsætninger og motiver,” mener Marlene Dedecam Sneftrup.
De to undervisere er enige om, at læremidler skal spille på mange strenge på én gang ved både at benytte sig af podcasts, videoer, billeder, quizzer, QR-koder og lignende.
Gode læremidler skal dog ikke kun formidle komplekst stof på en enkel måde. De skal også skabe sammenhæng mellem skole og oplæring, mener de to læremiddelforfattere. Marlene Dedecam Sneftrup er stor fortaler for som underviser ikke bare at ”hælde viden” ind i eleverne, men at sørge for, at eleverne selv tilegner sig den.
Her har Ane Koefoed Toft med sine mange år som praktiker ude i kommuner oplevet, hvor forskelligt elever lærer bedst.
”På social- og sundhedsuddannelserne skal vi nå mange forskellige mennesker, som lærer på mange forskellige måder. Nogle lærer bedst, når de bruger deres krop og øver en færdighed, andre ved at læse en bog, lytte eller se, hvad andre gør,” er hendes erfaring fra både skole og praksis.
ERFARINGER I SPIL
En anden måde at styrke elevernes forståelse for teori er ved at binde deres egne erfaringer og forforståelser sammen med den teori, de skal tilegne sig. Både Marlene Dedecam Sneftrup og Ane Koefoed Toft peger på, at mange elever allerede har oplevelser og erfaringer med sig ind på skolen, som kan lette deres forståelse af teorier og komplekst stof.
Ved bare at være et menneske, der har prøvet at stå i en svær situation, have en plejekrævende bedsteforælder eller måske allerede at have arbejdet på området, har eleverne en forforståelse, som kan være en genvej til forståelse af teori.
”Når man får elevernes egne erfaringer i spil og bygger teori ovenpå, kan det være med til at besvare spørgsmålet: Hvad skal alt det her bruges til? Erfaring er med til at omsætte teori til praksis og handling,” mener Marlene Dedecam Sneftrup.
Når elevernes medbragte erfaringer kommer i spil i undervisningen, gør det, ”at eleverne har nemmere ved at koble teori og den nye faglighed med erfaringer og viden, de allerede har, og dermed ikke skal lære alt fra starten,” påpeger Ane Koefoed Toft. ”Den forforståelse skal vi udnytte og bringe i spil i læremidlerne,” siger hun. ■
NYHED TIL GRUNDFORLØB 2
Vi har udgivet endnu en bog i Perspektiv-serien til social- og sundhedsuddannelserne – denne gang til grundforløb 2. Til bogen hører også træningsmoduler og praksisnære forløb.
Eleverne lærer om fagets grundlæggende pleje og omsorg, etik i sundhedsvæsenet, kroppens opbygning, sundhedsfremme, sikkerhed og meget mere. Læremidlerne sikrer, at der bygges bro mellem skole og oplæring, og at teori og praksis går hånd i hånd.
Grundbogen findes både i digitalt og trykt format.
Bestil et gratis undervisereksemplar på prx.dk/perspektiv
Her får elevernehjælptilat blive gode til smalltalk
Sproglige og kulturelle
misforståelser skaber udfordringer for mange af de flersprogede elever på social- og sundhedsuddannelserne. Derfor har man i Kolding og Thisted valgt at ansætte sprogvejledere og mentorer for at støtte eleverne.
TEKST: SIGNE BJERRE
ILLUSTRATION: SOFIE HVITVED
For de fleste erfarne social- og sundhedsmedarbejdere er ord som ’funktionsevne’, ’væskebalance’ og ’rehabilitering’ helt almindelige hverdagsord. Men for mange af de flersprogede elever på social- og sundhedsuddannelserne er det ord, der volder problemer. Både fordi de kan være svære at udtale, og fordi de kan være svære at forstå.
”Eleverne oplever, at de hurtigt kommer til kort sprogligt. Både når de skal læse fagtekster og indgå i gruppearbejde, hvor de skal argumentere og forklare sig på dansk,” fortæller Kamilla Dwight Mikkelsen, der er flersprogsvejleder på Vevo – Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelsers afdeling i Thisted.
For tre år siden valgte institutionen derfor at ansætte sprogvejledere, der kan støtte eleverne gennem uddannelsen.
”Det nytter ikke noget at sige til eleverne, at de bare skal snakke noget mere dansk og øve sig derhjemme. Eleverne skal føle, at vi som skole tager et ansvar for at hjælpe dem der, hvor der er et behov,” siger Kamilla Dwight Mikkelsen.
FÆLLES INDSATS
Sprogstøtten bliver skræddersyet til den enkelte elev gennem screening og individuel samtale.
”Typisk bliver jeg også inviteret med til undervisningen tidligt i grundforløbet, så jeg kan danne mig et billede af eleverne og målrette den sproglige støtte til den enkelte elevs udfordringer,” fortæller Kamilla Dwight Mikkelsen.
Erfaringen fra Vevo er, at det er vigtigt at tage fat i de
sproglige udfordringer, når de opstår. Både på skolen og ude i oplæringen.
”Det, at alle aktører er interesserede i, at det her skal lykkes, gør, at det virkelig rykker,” siger Marie Skovsted Marquartsen, der er pædagogisk konsulent på Vevo, som er en fusionering af Social- og Sundhedsskolen Skive-ThistedViborg og Skive-Viborg HF&VUC.
Derfor handler det ikke bare om at støtte eleverne, men også om at give underviserne og vejlederne nogle didaktiske redskaber, så de kan differentiere undervisningen og sikre, at eleverne forstår betydningen bag ordene.
For eksempel kan det være en hjælp for nogle elever, hvis de får mulighed for at læse fagteksterne på deres modersmål. Ligesom det kan være en hjælp, hvis de i undervisningen får lov til at reflektere over svarene på deres modersmål først, og så sige det på dansk bagefter.
”Det er svært at forklare noget, man ikke har forstået. Men hvis eleverne har mulighed for at bruge deres modersmål i undervisningen, kan det være et aktivt og strategisk redskab i læreprocessen,” siger Kamilla Dwight Mikkelsen.
ER HELE TIDEN PÅ OVERARBEJDE
En undersøgelse fra Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU) viser, at 44 procent af de elever, som bliver optaget på social- og sundhedsuddannelserne, har sproglige vanskeligheder. Og at hver tredje elev på uddannelserne falder fra.
Sidste år afsatte regeringen og et bredt flertal i Folketinget
derfor 13,4 millioner kroner årligt til sprogscreening og sprogstøtte til social- og sundhedsskolerne i håb om, at flere elever i de kommende år vil gennemføre uddannelsen.
I Kolding Kommune har det betydet, at de har kunnet ansætte Latifah Adil El-Set som sprogmentor pr. 1. august i år.
Latifah Adil El-Set er selv uddannet social- og sundhedsassistent. Hun er født og opvokset i Danmark, men har arabisk baggrund og har derfor en forståelse for nogle af de udfordringer, de flersprogede elever oplever, når de starter på social- og sundhedsuddannelserne.
”Eleverne har et kæmpe drive og et stort ønske om at få den her uddannelse. Men det er hårdt arbejde for dem. De er hele tiden på overarbejde,” fortæller Latifah Adil El-Set.
På Social- og Sundhedsskolen Fredericia - VejleHorsens’ afdeling i Kolding er over halvdelen af eleverne flersprogede. Mange af eleverne er ressourcestærke og kommer med en sundhedsfaglig uddannelse fra deres hjemland. Alligevel er der et stort frafald blandt eleverne. Især når de kommer ud i deres første praktik.
”Den anden dag var jeg med en arabisk elev ude hos en borger. Da borgeren sagde, at han skulle tisse, trak eleven på skuldrene og sagde, ’det er lige meget’. Eleven sagde det i god mening. Han oversatte direkte fra sit eget modersmål til dansk og var ikke klar over, at det har en anden betydning på dansk end på arabisk. Det er kommunikationsstrategier, mange af vores flersprogede har, når de ikke kan finde de rigtige ord på dansk. Og det er typisk her, der kan opstå nogle sproglige misforståelser,” fortæller Latifah Adil El-Set.
SMALLTALK OG FÆLLESSKAB
For bedre at kunne støtte eleverne gennem uddannelsen, tilbyder Kolding Kommune blandt andet et 1:1-mentorforløb, hvor Latifah Adil El-Set er sammen med eleverne ude i oplæring. På den måde kan hun bedre hjælpe, når der opstår misforståelser eller sprogforvirring.
”Ofte sker clashene på grund af sproglige og kulturelle misforståelser. Det handler om sproget, og det handler om, at de kan have svært ved at aflæse de kulturelle koder. For eksempel når de skal holde kaffepause med kollegaerne. Mange af de flersprogede elever ved ikke, hvad de skal sige, hvis der er to kollegaer, der sidder og snakker sammen. De synes, det er uhøfligt og grænseoverskridende at bryde ind. Derfor trækker de sig og holder pauser for sig selv,” siger Latifah Adil El-Set.
Som sprogmentor gør hun meget ud af at fortælle de flersprogede elever, hvad det vil sige at være en del af et arbejdsfællesskab her i Danmark, og hvordan smalltalk kan være en god måde at skabe kontakt på.
”Smalltalk er svært for mange af eleverne. Så det er noget af det, jeg øver med dem. Men det handler også om, at de ikke altid bliver inviteret ind i fællesskabet. Derfor spiller vejlederne ude i oplæringen også en vigtig rolle ift. at være opmærksomme på at hjælpe de flersprogede elever ind i samtalerne.”
PINLIGT AT SPØRGE
På Vevo gør mange af de samme udfordringer sig gældende, hvilket også kommer til udtryk i klasseundervisningen.
”Nogle af de flersprogede elever kommer fra en kultur, hvor man som elev ikke stiller spørgsmål til det, læreren siger. De synes, det er pinligt at spørge læreren om hjælp og siger sjældent til deres lærer, at der er noget, de ikke forstår,” fortæller Kamilla Dwight Mikkelsen.
Det samme gør sig gældende, når eleverne kommer ud i oplæring.
EN KÆMPE RESSOURCE
Både i Thisted og Kolding er man enige om, at det er nødvendigt at hjælpe social- og sundhedseleverne med de sproglige udfordringer, hvis man vil undgå, at de dropper ud af uddannelserne. Men samtidig er det vigtigt, at de sproglige udfordringer ikke kommer til at stå i vejen for de ressourcer, eleverne har.
”Vi skal spille eleverne gode i stedet for at se deres manglende sprogkundskaber som en belastning. For borgeren betyder det nonverbale sprog som øjenkontakt, smil og omsorg mindst lige så meget som det verbale sprog. Og netop det er en af de store styrker, som mange af de flersprogede elever kommer med,” siger Latifah Adil El-Set.
Derfor handler det i høj grad om at give eleverne selvtillid. ”Hvis vi skal motivere og fastholde eleverne på uddannelserne, må vi ikke glemme at se på eleverne som de ressourcepersoner, de er. Vi skal aktivere den store faglighed, de har, og lade være med at se dem som nogen, der er dårlige til dansk,” fastslår Kamilla Dwight Mikkelsen. ■
5 GODE VÆRKTØJER: SÅDAN KAN DU STØTTE DE FLERSPROGEDE ELEVER
1. Træk på elevens modersmål
For at sikre en bedre forståelse vil de fleste flersprogede elever have stor gavn af at trække på deres modersmål. Lad eleverne oversætte fagtekster til deres modersmål, så du er sikker på, at de har forstået teksten. På samme måde kan du lade dem skrive deres refleksioner på modersmålet, som de efterfølgende kan forklare på dansk.
2. Træn det, der driller
Det er vigtigt, at eleven øver og træner det, de har svært ved. Uanset om det er fagsprog eller smalltalk med borgeren. Har eleven svært ved at smalltalke, kan øvelsen fx være: ”Spørg borgeren om følgende i dag: Hvordan var din weekend? Hvad synes du om…?”. Følg op med eleven på, hvordan samtalen har været.
3.Giv sætningsstartere
Hvis eleven synes, det er svært at udtrykke sig på dansk, kan man støtte eleven med sætningsstartere som fx: ”Når… Så…. Fordi”. Det giver eleven en ramme at putte deres forståelse ind i og gør det nemmere for eleven at forklare faglige sammenhænge.
4. Vær nysgerrig og konkret
Arbejdskultur og graden af selvstændighed i opgaveløsningen er meget forskellig fra land til land. Derfor skal du som underviser eller vejleder være meget konkret i forhold til, hvad eleven skal løse og præcis hvordan. Det kræver også nysgerrighed i stedet for fordømmelse, når eleven gør noget andet end det, der forventes. Spørg nysgerrigt ind til årsager og bevæggrunde, så I kommer til at forstå hinanden bedre.
5.Brug hverdagssprog
Når du vil støtte elever inden for fagligt stof, så er det en fordel at bevæge sig fra hverdagssprog til fagsprog og ikke omvendt. Forklar gerne det faglige med konkrete eksempler eller visuelle gengivelser. Sørg for at have de ting, I taler om, tæt på. Det giver et godt grundlag for eleven for at forstå, hvad du taler om, og koble fagsproget på sit hverdagssprog.
Kilde: Kamilla Dwight Mikkelsen, flersprogsvejleder på Vevo i Thisted.
ELEVENS TÅLMODIGE KLASSEKAMMERAT
Med Praxis’ bogBot findes der ingen dumme spørgsmål. Den svarer på alt, så længe svaret findes i bogens indhold.
bogBotten giver uddybende forklaringer og henviser til steder i bogen, hvor eleverne kan finde mere information om et emne. Undervejs i samtalen stiller den eleverne refleksionsspørgsmål, så de kan opnå en dybere forståelse.
Hvis eleverne foretrækker at stille deres spørgsmål mundtligt, kan de indtale det til bogBotten, og hvis de vil, kan de få svaret læst højt. Det imødekommer forskellige måder at lære på.
Eleverne kan skrive eller tale til bogBotten og få læst svarene op på det sprog, de foretrækker.
bogBotten er implementeret i alle webBøger i Perspektiv-serien.
Lær bogBotten bedre at kende på prx.dk/bogBot
“VI SKAL VÆRE MERE PRAKSISNÆRE – DET ER DET, ELEVERNE KOMMER HER FOR”
En bred politisk aftale skal bremse frafaldet på social- og sundhedsskolerne og sikre, at flere vælger uddannelserne i fremtiden. Ledelsen på en af landets største erhvervsskoler fortæller, hvordan de konkret griber det an. Sammenhold, støtte og det praksisnære er i fokus.
TEKST: LINE FELHOLT
På den ene side går det godt for social- og sundhedsuddannelserne. Antallet af nyuddannede hjælpere og assistenter er over en årrække vokset, og stadig flere elever får læreplads inden afslutningen af grundforløbet.
Problemet er bare, at der vil mangle hele 15.000 social- og sundhedsmedarbejdere, når Danmark rammer 2035 og en demografi med langt flere ældre borgere. Problemet forværres yderligere af, at frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne er alt for højt.
Derfor kan man i disse år ikke tale om social- og sundhedsuddannelserne
uden også at tale om rekruttering og gennemførelse.
”Der er ingen tvivl om, at rekruttering er en udfordring på social- og sundhedsuddannelserne. Men vi får heller ikke mødt samfundets behov, hvis ikke de rekrutterede elever gennemfører uddannelserne,” lyder det fra Jesper Borresen Hansen, der er uddannelseschef på ZBC, en af landets største erhvervsskoler.
Han har en tydelig idé om, hvilke indsatsområder der er særligt vigtige for social- og sundhedsuddannelserne. Et centralt indsatsområde er styrkelsen af det praksisnære aspekt.
”Social- og sundhedsuddannelserne har altid kæmpet med evnen til at være lige så praksisnær som de øvrige erhvervsuddannelser. Automekanikerne har en bil, der står ude på skolens værksted, og tømrerne kan bygge et hundehus. Men social- og sundhedselever kan af gode grunde ikke tage mennesker frem og øve sig på,” siger han.
LANG RÆKKE INITIATIVER
Social- og sundhedsuddannelsernes udfordringer er mangeartede. Det fremgår af en bred politisk aftale, som regeringen lavede sidste år, og som lister 13 initiativer, der skal bidrage til
at styrke kvaliteten på uddannelserne, øge rekrutteringen og reducere frafaldet.
Initiativerne sætter fokus på, at der er behov for at skabe endnu flere veje ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, ved at folkeskolens afgangseksamen ikke længere skal være en barriere for elever med relevant erhvervserfaring. Til den målgruppe har man lavet særlige AMU-forløb. Man har også indført elevløn til de +25-årige.
Aftalen adresserer samtidig, at social- og sundhedsuddannelserne lider under fordomme og imageproblemer. For at komme dem til livs indeholder de 13 initiativer en opfordring til, at skolerne styrker elevernes stolthed over faget ved for eksempel at markere afslutningen på uddannelserne bedre.
Desuden er der i aftalen afsat penge til mere simulations- og velfærdsteknologisk udstyr, men også til kompetenceløft af undervisere i forhold til sprogstøtte. Samt ikke mindst social, personlig og psykologisk rådgivning til elever, der har behov for det.
FOKUS PÅ FAGLIG STOLTHED
På ZBC arbejder man med flere af initiativerne, herunder det praksisnære og støtten til sårbare elever. Det er uddannelseschef Jesper Borresen Hansens erfaring, at en del elever i starten af uddannelsen har det svært med manglen på det praksisnære, hvilket fører til frafald.
”Det er hele tiden dét, vi kæmper med. At udvikle uddannelserne til at være mere praksisnære. Det er dét, vi skal levere som skole, og det er dét, som eleverne kommer her for,” siger han.
Et andet ben, som ZBC har stor fokus på, er støtten til sårbare elever.
”Vi er meget optaget af at være tidligt opsøgende på problematikker hos eleverne, som kan løses, så eleven gennemfører,” fortæller teamleder på ZBC Steffen Nielsen.
Ligeledes har man på ZBC også før regeringens 13 initiativer haft fokus på elevernes faglige stolthed over at blive social- og sundhedshjælpere og -assistenter.
”Vi gør meget ud af, at vores elever får en højtidelig oplevelse med en rigtig dimission med taler og kransekage, når de har gennemført. Selvom vi ikke kan lave den helt store samlede markering med hestevogn i juni, fordi holdene bliver færdige på forskellige tidspunkter af året, så synes vi, at alle mennesker har fortjent en fejring,” siger Jesper Borresen Hansen.
LØN
BETYDER NOGET
En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har vist, at fordomme og imageproblemer er én af årsagerne til, at for få søger ind på social- og sundhedsuddannelserne. I rapporten foreslås blandt andet et navneskifte til uddannelserne og nye titler til fagene.
Jesper Borresen Hansen er enig i, at social- og sundhedsuddannelsernes ”kunstigt opfundne navne” kunne trænge til nytænkning. Men han peger på, at der også er behov for at finde generelle løsninger på rekrutteringsproblemet, som alle velfærdsuddannelser oplever i disse år.
”Branding er bare én del af det, og det er også en stor opgave. Men det er ikke gjort med et nyt navn,” siger han og peger et andet væsentligt sted hen, nemlig økonomien.
Der har i mange år været bred kritik af lønnen i velfærdsfag som lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Undersøgelser viser, at bekymringer om lav løn er en væsentlig årsag til, at unge fravælger netop velfærdsuddannelserne. Gennemsnitsalderen på social- og sundhedsuddannelsernes hovedforløb har været stigende og ligger på over 30 år, hvilket understreger behovet for initiativer, der går ud på, at de ældre elever gennemfører – også gennem økonomien.
Selvom vi ikke kan lave den helt store samlede markering med hestevogn i juni, fordi holdene bliver færdige på forskellige tidspunkter af året, så synes vi, at alle mennesker har fortjent en fejring.
Jesper Borresen Hansen, uddannelseschef på ZBC
Jesper Borresen Hansen, uddannelseschef på ZBC og Steffen Nielsen, teamleder på ZBC
Derfor er det set med Jesper Borresen Hansens øjne et stort fremskridt, at den politiske aftale fra sidste år nu betyder, at de +25-årige socialog sundhedselever får løn under uddannelsen.
”For det er også en af udfordringerne ved rekruttering og gennemførelse. De voksne elever har familieforpligtelser med børn derhjemme, som gør det vanskeligt at klare sig på SU,” siger ZBC’s uddannelseschef.
MERE PRAKTISKE LÆREMIDLER
I den politiske aftale om løft af socialog sundhedsuddannelserne er der også sat penge af til investering i simulationsudstyr som dukker,
måleudstyr eller virtual reality, så eleverne i højere grad kan øve sig på realistiske plejesituationer. Altså en styrkelse af det praksisnære.
Netop en praksisnær undervisning er afgørende, mener uddannelseschefen. Og den kan styrkes på flere måder. En af dem er gennem læremidlerne, pointerer Jesper Borresen Hansen.
”Det er væsentligt, hvilke læremidler vi stiller til rådighed. De elever, der har valgt et praksisorienteret fag, skal også synes, at de læremidler, de møder på uddannelsen, er spændende. Her er det helt afgørende, at undervisningsmaterialerne er erhvervsnære. At de er relateret til den
praksis, eleverne skal ud i,” siger Jesper Borresen Hansen.
Teamleder Steffen Nielsen fremhæver vigtigheden af, at læremidlerne for eksempel er case-baserede.
”Al undervisning kører i temaer hos os, og alle tematikker tager udgangspunkt i cases, som vi så bygger teorien op på, så det så vidt muligt altid er en ’borger’, vi arbejder med,” fortæller han.
Netop fordi cases og det praksisnære er så vigtigt i undervisningen, er ZBC gået ind i arbejdet med at udvikle nye læremidler til social- og sundhedsuddannelserne sammen med Praxis, ved at skolen afprøver nye læremidler.
”På den måde kan vi være med til at forme de læremidler, vi bruger. Og selvom vi gennem tiden har haft masser af rigtig gode læremidler, så er der sket det, at man er blevet lidt for god til at akademisere social- og sundhedsuddannelserne. Det har gjort, at læremidlerne teoretisk har vokset sig større, end det egentlige krav til eleverne. Derfor vil vi gerne være med til at flytte fokus i læremidlerne fra teori til anvendelse af teori i praksis,” fortæller Jesper Borresen Hansen.
DIFFERENTIERING ER AFGØRENDE
Når læremidlerne skal være mere praksisorienterede, handler det også om at få eleverne til at gennemføre. Med en bred elevprofil på socialog sundhedsuddannelserne og en del elever, der finder det udfordrende at læse en tekst på grund af ordblindhed, utilstrækkelige dansksproglige kompetencer eller andre udfordringer, stiller det høje krav til læremidlerne. For som Jesper Borresen Hansen understreger:
”Eleverne kan sagtens være dygtige
praktikere uden at være gode til at læse”.
Men elevgruppen tæller også elever, der trives med at læse bøger og sætte sig ind i teori, og derfor er det vigtigt, at læremidlerne netop understøtter differentiering – og understøtter underviserne i differentieret undervisning.
”Det er meget vigtigt, at læremidlerne støtter underviserne i den opgave. For differentiering er en stor opgave på social- og sundhedsuddannelserne,” siger Jesper Borresen Hansen.
Dertil kommer elevernes store spredning i alder, som også bidrager til behovet for læremidler, der understøtter differentieret undervisning, tilføjer teamleder Steffen Nielsen.
DIGITALE LÆREMIDLER BYGGER BRO
De to ZBC-ledere har i det hele taget en lang række ønsker til læremidlerne på social- og sundhedsuddannelserne. For eksempel at de altid er opdateret.
”Det er meget vigtigt, fordi socialog sundhedsfagene er et område med konstant ny viden og mange bekendtgørelser. Det bidrager til fagenes stolthed, at man bliver undervist i den nyeste viden og lovgivning,” mener Steffen Nielsen.
Jesper Borresen Hansen peger desuden på, at digitale læremidler til social- og sundhedsuddannelserne gør det muligt at bygge bro mellem skolerne og praksis.
”Sammenhængen, mellem hvad der sker på skolen og ude i praksis, er helt afgørende, og digitale læremidler er særligt gode til at understøtte det sammenhængende
uddannelsesforløb, fordi digitale læremidler er nemme at have med ud i oplæringen,” siger Jesper Borresen Hansen.
Sidst men ikke mindst efterspørger han læremidler, der lægger op til og understøtter feedback til eleverne. Han fortæller, at noget af det, som eleverne altid efterspørger, netop er feedback. Gode læremidler lægger op til den proces, mener han. Enten ved at støtte underviseren i at give feedback, eller i at eleverne giver hinanden det. Men det kan også være via indlagte test i læremidlerne.
”Feedback er en af de rigtig mange opgaver, der ligger hos underviseren. Som underviser har man nemmere ved at give det til eleverne, hvis det er en del af læremidlerne,” siger Jesper Borresen Hansen.
EPX KAN BLIVE EN FORDEL Aktuelle forandringer i uddannelseslandskabet kan dog vise sig at hjælpe på socialog sundhedsuddannelsernes rekruttering og fastholdelse. I hvert fald peger Jesper Borresen Hansen og Steffen Nielsen begge på det nye 2-årige erhvervs- og professionsrettede gymnasium epx. Med det flytter grundforløb og eux væk fra social- og sundhedsuddannelserne og over i epx.
”Det er en af de helt store udfordringer for alle erhvervsuddannelser, at det er svært at opbygge en klasse med et godt sammenhold, fordi eleverne starter på et grundforløb og derefter skifter flere gange. De har lige lært hinanden at kende og fået det fællesskab, som de har brug for, og så bliver de spredt for alle vinde,” påpeger Jesper Borresen Hansen.
Epx giver nye muligheder for at skabe et klassefællesskab fra starten af
elevens uddannelsesforløb, hvilket er svært i den nuværende model for social- og sundhedsuddannelserne.
”Det er rigtig vigtigt, at der startes godt op, og eleverne oplever, at de har et stærkt klassesammenhold fra start. Det er vigtigt for undervisningen og utroligt vigtigt for gennemførelse,” mener ZBC-teamleder Steffen Nielsen.
Derfor har Jesper Borresen Hansen også personligt et håb:
”At epx giver eleverne et ungefællesskab i løbet af de første to år, hvor de oplever fredagscafé sammen og den slags,” siger han.
FOR ELEVERNES SKYLD
Der er mange gode grunde til, at de to ZBC-ledere tager deres opgave alvorligt. Ikke mindst den opgave, der ligger i, at så mange som muligt af de social- og sundhedselever, som samfundet så hårdt har brug for, gennemfører uddannelsen.
”Erhvervsskolerne er sat i verden for at dække et samfundsmæssigt behov, som vokser, mens optaget på mange velfærdsuddannelser rasler ned. På ZBC skal vi levere den faglærte arbejdskraft, som hele regionen har behov for. Det føler vi et stort ansvar for,” siger uddannelseschef Jesper Borresen Hansen.
Men fokus på gennemførelse er også for den enkelte elevs skyld, understreger han.
”For den enkelte elev er det vigtigt, fordi gennemførelse handler om at give mennesker mulighed for at realisere deres potentiale, gøre dem til herre i deres eget liv og åbne døren for et godt arbejdsliv resten af livet,” siger Jesper Borresen Hansen. ■
FÅ DIFFERENTIERING MED TRÆNINGSMODULERNE
I fagpakken til social- og sundhedshjælperuddannelsen får du og eleverne adgang til 18 træningsmoduler.
Træningsmodulerne er adaptive og tilpasser sig elevernes individuelle læringsniveau. På den måde kan eleverne træne og finpudse deres teoretiske viden inden for de uddannelsesspecifikke fag.
Læs mere og se alle materialerne i fagpakken til social- og sundhedshjælperuddannelsen på prx.dk/fagpakke-til-ssh
Bestil et gratis undervisereksemplar
Nu kan du bestille et gratis undervisereksemplar af en eller flere bøger i Perspektiv -serien til social- og sundhedsuddannelserne. Du kan vælge mellem de fire bøger til fagene på social- og sundhedshjælperuddannelsen eller bogen til grundforløb 2.
I løbet af 2026 udgiver vi læremidlerne til social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Læs mere og bestil et undervisereksemplar på prx.dk/perspektiv
