Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Studienr. 121749
Anne-Marie Lyster Riis
I november 2018 udsendte regeringen en ny aftaletekst Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden. Med denne brede politiske aftale fremskrives flere initiativer der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Særligt relevant for indeværende opgave er det med EUD-aftalen besluttet at: ”styrke og tydeliggøre dannelsesaspektet i erhvervsuddannelserne gennem ændring af formålsbestemmelsen i erhvervsuddannelsesloven, så det fremgår, at karakterdannelse og faglig stolthed er et af flere formål med uddannelserne.” Denne dannelse er ny i erhvervsskolesammenhænge, eller det er den jo ikke, men nu er det eksplicit skrevet ind i aftaleteksten. Og dét er nyt. Når jeg skriver at dannelse ikke er nyt i erhvervsskolesammenhænge, så mener jeg at dannelse er en del af enhver uddannelse. Spørgsmålet kan så være; hvilken dannelse? Og til hvad? På TEC har vi for nyligt genvisiteret vores grundforståelse. Den er udviklet af samtlige medarbejdere, på tværs af afdelinger, for at alle skal få følelsen af ejerskab. I den dukker dannelse også op. Faktisk i allerførste sætning. Her beskrives TEC´s formål: ”Teknologisk og erhvervsrettet dannelse – vi uddanner fagligt stolte og dygtige mennesker” Dette er ikke en ny sætning, vores grundforståelse blev udviklet i 2014. Det er interessant at dannelse ikke bare er noget vi arbejder henimod, det er ligefrem vores formål. Denne holdning deles også af skiltebranchen. Her opleves elevernes evne til at deltage i den daglige problemløsning og at samarbejde med kolleger som meget væsentlig. I mit interview med mester i en virksomhed, giver hun udtryk for at karakterer og svendebreve er stort set uden værdi for virksomhederne når de skal ansætte en ny svend. For som hun siger: ”Vi kigger aldrig på svendebrevet… …og det er jo fordi det kan sagtens være at du fik en dårlig svendeprøve, men du er en skide dygtig svend” Det taler ind i en forståelse af den gode skiltetekniker som mere og andet end den fagfagligt dygtige håndværker. Samtidig fortæller hun også at elever der søger læreplads hos hende, først kommer i praktik for at teste om der er kemi. Denne kemi er ikke en fagfaglig eller teknisk kemi. Det handler om mennesket. Og om det menneske hun skal ansætte, passer til den virksomhed de er. Mester beskriver det blandt andet som at eleverne skal vise et godt eksempel. ”Vi vil jo gerne have lærlinge der vil noget” 2
