Cross media koncepter

Page 55

Pernille -­‐ Frederik -­‐ Sara -­‐ Martin

Gruppe 5

Opgave 4

Programmet Vi skaber et cross media koncept omkring tv-­‐programmet ”Smagsdommerne” på DR2. Cross media universet går under titlen ”Smagsdommeriet”. I tv-­‐programmet ”Smagsdommerne” diskuteres 4 forskellige aktuelle kulturtilbud inden for hver sin genre. Fra program til program vælges et panel af tre smagsdommere med en fast ordstyrende vært. Alle dommere er passionerede, polemiske debattører, de debatterer og fælder dom over forskellige aktuelle kulturtilbud i Danmark.

Præmis

Vi ønsker at skabe et univers omkring tv-­‐programmet, der via brugerinvolvering giver flere nuancer og perspektiver til den kulturelle debat i Danmark. I dag består programmet udelukkende af envejskommunikation fra ”eksperterne” til seerne. Vi ønsker at konceptet er med til at bevæge ”Smagsdommerne” væk fra envejskommunikationen. I stedet vil vi skabe platforme, hvor der er dialog mellem seere, kunstnere og smagsdommerne. Cross media konceptets primære funktion er at lave en platform for en brugerskabt kulturguide til tv-­‐programmets målgruppe. Her kan man som seer læse andres anmeldelser og oprette egne anmeldelser. Vi giver også kunstnerne en mulighed for at tage til genmæle via video-­‐uploads. Vi ser et stort viralt potentiale i denne funktion.

Mål og succeskriterier

Det har ikke været muligt for os at komme igennem hos redaktøren for ”Smagsdommerne”, for at få oplyst, hvad de mener deres primære målgruppe er. Derfor tager vi udgangspunkt i vores egen formodning om, at den primære målgruppe er kulturelle/akademiske storbymennesker mellem 30 og 60 år. Vores formål med cross media konceptet ift. tv-­‐programmet er, at skabe et større interessefelt hos det yngste publikum af målgruppen, dvs. 30 – 40 år. Vi mener den yngste målgruppe gerne vil guides via sociale medier, da de har en travl, hverdag og deres fritid derfor er yderst dyrebar. Kulturguiden ”Smagsdommeriet” skal vejlede brugeren så de ikke køber katten i sækken, men i stedet føler, at de har gode chancer for effektivt og nemt at investere deres tid i en god oplevelse.

2


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.