Kommunikations og distributionsstrategier opg 3 tvm1418 by Peter Østergaard Sørensen

Opgave 3: Projektopgave: Udvikle en kommunikations- og distributionsstrategi. Dansk Flygtningehjælp og xx kommune skal etablere et nyt asylcenter i xx lokalområde/by. Det kan være Frederiksberg, Vejle, Toftlund eller Liseleje (storby, provins, landet eller sommerhusområde). Det er jeres at lave en kommunikations- og distributionsstrategi, hvor video/levende billeder er det bærende udtryk og de sociale medier og blogs de bærende platforme i distributionsstrategien i forbindelse med etableringen asylcentret. Afsender er Dansk flygtningehjælp og kommunen. Målgruppe: naboer, lokalområdet, foreningslivet, medier og politikere. Kommunikationsopgaven er at kommunikere til og være i dialog med lokale borgere /naboer, medier og lokal politikere om et kommende asycenter. som skal placeres i lokalområdet, følge etablering og ”det første år”. De bærende udtryk i ”kampagnen” er som sagt levende billeder, men også tekst, foto og grafik, er del af medieindhold, som distribueres gennem de sociale medier. Der etableres en blog på tvmkanal.dk, som hub for kampagnen og med link til eksempler på indhold. Opstil til en start en tidslinje over forløbet af processen fra start til slut (en periode på ca 1,5 år) med milepæle som fx: • beslutning i Dansk Flygtningehjælp og kommunen for placering af centret og første info for lokalområdet • info om proces, • dialog og behandling af protester/klager • fysisk planlægning og etablering • de første flytter ind, centeret fyldes op • det første år med fyldt center. Aflevering skal indeholde svar på nedenstående punkter: • Hvad er det for en historie, I vil fortælle til lokalsamfundet, borgere og politikere? Hvad er vinklen/vinklerne? • Hvordan kan I beskrive og karakterisere de forskellige målgrupper, I skal nå? • I hvor grad er der tale om dialog og også en kommunikation til flygtninge i centret? • Hvilke indholdselementer består kampagnen af? – hvilke formater og fortællinger arbejder I med? • Lav 3 eksempler på indhold (fiktiv/konstrueret) som vil være del af kampagnen • Hvilke plaforme er aktive – argumenter for valg af platforme. Lav i den forbindelse en swot for hver af de platforme, I vælger at inddrage i jeres distributionsstrategi. • Lav en udgivelsesplan med frekvens for publicering og placer milepæle i kommunikationen i sammenhæng med tidslinje. • Angiv hvordan afsender etableres i jeres fortælling/kampagne. • Relater og begrund jeres valg i forhold til kap 1.3 og 1.4 i Media Flow (Lars Kabel mfl.) Opgaven løses uden kontakt til Dansk Flygtningehjælp eller kommune. Ingen af disse parter er orienteret eller har efterspurgt opgaven.

Opgaven løses gruppevis i nye grupper. Omfang. Den skriftlige besvarelse fylder 6 A4 sider. Suppler gerne med illustrationer. Links angives til blog, hvor indhold produceret placeres. Besvarelse uploades som en pdf fil på Moodle i afleveringsmappe senest fredag den 22/5 kl 14.00 Forbered på baggrund af den skriftlige aflevering en mundtlig præsentation på max 10 min. Se DR dokumentarserie for inspiration og research. ”Da krigen kom til Toftlund” (mandage, første program sendt 11/5) Peter Østergaard Sørensen, TVM, maj 2015

Kommunikations og distributionsstrategi til etablering af asylcenter i byen Højer “Kære Nabo” “Kære Nabo” er en kampagne, der viser os, at man gennem kommunikation og åben dialog, kan blive gode naboer på trods af forskelligheder, fordomme, sprogbarriere og manglende kulturel forståelse. Kampagne forsøger at komme fordomme til livs, og dermed skabe relation mellem asylansøgere og borgere. Kampagnen skal fortælle, at vi slet ikke er så forskellige, som vi tror. Og at de forskelle der så alligevel kan være, når man kommer fra to forskellige kulturer faktisk kan være en gevinst og tilføje værdi til et lokalsamfund som Højer. Fakta om Højer Højer er en lille by med 1.175 indbyggere (2015), som er beliggende i Sønderjylland. På trods af sin lille størrelse er der et meget stort erhvervsliv i byen. På byens egen hjemmeside (http://hoejer.infoland.dk/) listes der 30 forskellige erhverv, 13 institutioner og 18 foreninger. Disse er alle enten placeret i Højer eller i det nærliggende område omkring byen. Hvis man ser på demografien over byen, fremgår det at størstedelen af byens indbyggere er over 50 år og at der næsten ikke er nogen unge under 30 år. Der er derfor brug for, hvis erhvervslivet skal fortsætte, at der komme nye yngre beboere til byen. Nogle af disse vil enten kræve en oplæring i firmaet eller en erhvervsuddannelse som man evt. ville kunne uddanne til i Tønder, som ligger tæt på. Målgruppe Vi har undersøgt borgerne i Højer kommune og ud fra dette lavet Personaer. (Personaerne kan findes på vores hub: www.kaerenabo1.tvmkanal.dk ) Vi har konkluderet, at vi har mere tre forskellige målgrupper at gøre i Højer. Målgrupperne der er: Stærkt imod asylcenteret Er splittet Er helt ok og åbne omkring asylcentret Disse tre målgrupper skal kampagnen “Kære Nabo” prøve at få fat i. Kampagnen vil gerne fange målgruppen, der er stærkt imod asylcenteret. Vi forestiller os dog, at det kan blive en udfordring at omvende de stærke modstandere af asylcenteret. Derimod er målgruppen, der splittet, i virkeligheden den mest interessante. Denne målgruppe lader sig måske i højere grad påvirke af kampagnen og dens mål. Desuden er målgruppen, der er helt ok med asylcentret, også vigtige. Denne målgruppe skal være med til at bære kampagnen og dens budskab, stå forrest og hjælpe asylansøgerne, evt ved at blive støttefamilier, arrangere aktiviteter mm.

Dialogen foregår imellem asylansøgerne og borgerne i Højer Vores kommunikations og markedsføringsstrategi indeholder i høj grad dialog mellem asylansøgerne og borgerne i Højer, men også kommunikation til både asylansøgerne og borgerne fra Tønder kommune. Kampagnen vil forsøge at nedbryde fordomme og frygt blandt borgerne i Højer, ved at afmystificere asylansøgerne. Dette vil vi gøre ved at skabe identifikation og sympati mellem de to grupper. Afsenderne på kampagnen er Dansk Flygtningehjælp og Tønder Kommune, men det er vigtigt for kampagnens mål, at afsender er så lidt synlige, som muligt i kampagnen. Kampagnen skal fremstå som en direkte kommunikation og dialog mellem de tilflyttende asylansøgere og borgerne i Højer. Dansk Flygtningehjælp og Tønder Kommune skal facilitere borgermøder og informationsmateriale på hjemmesiden, samt give svar på borgernes spørgsmål. Disse svar bliver udarbejdet i samarbejde med asylcentret og borgerne i Løgumkloster, der kan videregive deres erfaringer. Det er kampagnens mål, at asylansøgerne og borgerne i Højer får et kendskab til hinanden, således at de ikke længere er fremmede for hinanden, og dermed er et skridt tættere på at blive medborgere og naboer, når asylansøgerne kommer til byen. Det vil vi gøre ved at matche asylansøgerne med borgerne. Det er meningen at kontaktfamilieprincippet skal gå begge veje, så begge familier kan bruge hinanden og få svar på de spørgsmål de måtte have. Kommunikationen bliver hjulpet på vej af en tolk. Indholdselementer i kampagnen Selve kampagnen er delt op i to forløb. Forløbet før indkvarteringen af de nye beboere på asylcenteret, og forløbet efter indkvarteringen af de nye beboere. Kampagnen har derfor et forebyggende forløb og efterfølgende et vedligeholdende forløb. Hele kampagnen regnes med at løbe over et halvandet år, fra det første informationsbrev udsendes til året efter indflytningen, hvor asylansøgerne forhåbentlig er så godt som muligt blevet integreret i Højer. 1.Informationsbrev “Kære Nabo” Beboerne modtager som det første et informationsbrev med posten, som hedder “Kære Nabo” . “Kære Nabo” er som førnævnt kampagnetitlen, og det er en titel der skal være genkendelig og synlig for borgerne i Højer igennem hele forløbet. Budskabet ligger nemlig også i titlen. Kampagnens primære mål er, at sørge for bedst muligt integration af de nye beboere i Højer. Brevet indeholder kampagnens budskab, kort information om hvorfra asylansøgerne kommer, hvor mange de kommer til byen, en dato for indflytningen osv. På informationsbrevet linkes der også til to af vores andre indholdselementer, nemlig en hjemmeside og en facebookside, som beskrives længere nede. I informationsbrevet inviteres alle borgere til et informationsmøde. 2. Informationsmøde Med borgere fra Løgumkloster kommune Informationsmødet skal informere, forklare og fortælle borgerne om beslutningen om et asylcenter. Kampagnen har taget højde for, at man må forvente en del klager og 2

bekymringer fra borgerne til dette møde. “Kære Nabo” vil derfor sørge for at invitere borgere fra nabokommunen, Løgumkloster, der har 3 års erfaring med et asylcenter i byen. Løgumklosters borgere vil dermed komme og være en hjælp til mødet. De kan dele ud af deres erfaring med et asylcenter og deres oplevelser med asylansøgerne. På denne måde regner vi med allerede her, at kunne forebygge nogle evt frustrationer, fordomme og modstand, som nogle af byens borgere måtte have. Der bliver til informationsmødet også en introduktion til hjemmesiden “Kære Nabo” og facebooksiden “Kære Nabo”, samt en opfordring til at borgerne skal gøre brug af disse. Til mødet opfordres borgerne også til at tilmelde sig til at være kontaktfamilie/personer for de kommende beboere. Slutvis informeres alle borgere om, at de inden længe vil få et postkort ind af døren med en hilsen fra en af kommende naboer. 3. Postkort “Kære Nabo” digitale og analoge postkort Det unikke ved “Kære Nabo” kampagnen er vores postkort. De skal både produceres digitalt og analogt. Formålet med postkortet er at give borgerne i Højer en privat hilsen fra asylansøgerne. Et postkort, hvor der er billeder af de kommende nye naboer, beskrivelser af deres job og uddannelse, deres børn, deres hobbyer osv. På den måde håber kampagnen “Kære Nabo ” at kunne få brudt nogle fordomme og afmystificere asylansøgerne. Måske finder borgerne i Højer ud af at asylansøgerne rent faktisk er lige så højt uddannet som de selv er? Postkortet vil forhåbentlig kunne skabe en følelse af private relationer, få borgerne til at føle sig inddraget i projektet og “connected” til en familie, allerede inden de møder dem fysisk. Borgerne i Højer vil blive opfordret til at sende et postkort retur til den asylfamilie de modtager et postkort fra. Her kan borgerne i Højer på samme måde fortælle om hvem de er, hvad deres jobsituation er, deres hobby osv. Børnene får ydermere mulighed for at sende hinanden tegninger. Eksempelvis kan det være at Ahmad godt kan lide og spille fodbold, så kan han sende en tegning til Magnus, der måske også kan lide fodbold. Og på den måde kan børnene også “connecte”, helt uden sprog allerede inden det fysiske møde. Postkortene vil også figurere digitalt. Idet borgerne kun får tilsendt et postkort, fra en familie, skal borgerne også kunne gå ind på “Kære Nabo”s facebookside (som beskrives længere nede) og se postkort fra alle de tilflyttende asylansøgere. De digitale postkort udbredes samtidig også rundt i byen, via offentlige skærme, som også beskrives længere nede. 4. Informerende hjemmeside “Kære Nabo” en del af den allerede eksisterende side: www.hoejer.infoland.dk Til kampagnen hører der også en informerende hjemmeside. Siden “Kære Nabo” , finder borgerne på en hjemmeside de allerede kender i forvejen, nemlig hoejer.infoland.dk. Hjemmesiden har til formål, at være informerende og fakta givende for borgerne. Frygt og fordomme kommer i høj grad af uvidenhed, og derfor er denne hjemmeside vigtig. Her kan borgerne finde information om asylansøgernes land, kultur, uddannelse osv, men også fakta om krigen, de kommer fra og hvorfor de lige kommer til Danmark. Altså en side med fakta der kan bryde rygter og fordomme. 3

5. Debatterende facebookside “Kære Nabo” I forlængelse af hjemmesiden hører der også en facebookside. Kampagnen “Kære Nabo” skal i særdeleshed også være aktiv på de sociale medier, for det er her borgerne er mest. Facebooksiden skal, ift den informerende hjemmeside, give plads til borgerinddragelse. Borgerne kan bla. bruge facebooksiden til at få online svar på alle de spørgsmål de måtte have ang asylcenteret, asylansøgerne, forløbet, frygt, mm. Der sidder nemlig et udvalg på og passer facebooksiden, med bla. borgere fra Løgumkloster, der kan give borgerne et hurtigt og troværdigt svar, da de taler af egen erfaring. Samtidig bruges facebooksiden også til at dele de digitale postkort. Så har alle borgerne mulighed for at gå ind og få et indblik i alle asylansøgernes liv. 6. Offentlige skærme Rundt omkring i byen skal der bruges offentlige skærme. Ved offentlige skærme forstås en skærm i eksempelvis busser, butikker, stationer og ikke mindst skoler. Disse skærme skal bruges til at vise de digitale postkort fra alle asylansøgerne der flytter til Højer, information om hvor mange der kommer til byen. En miniparlør og andet relevant information til borgerne, så de får mest mulig information INDEN asylansøgerne flytter til byen. 7. Efter indflytning Alle disse indholdselementer fortsætter når asylansøgerne er flyttet til Højer. Men man må formode at brugen af platformene ændrer sig, når mødet er sket. Når asylansøgerne er flyttet til byen så starter vedligeholdelses forløbet af kampagnen. Denne foregår over samme platforme, men f.eks facebook siden og de offentlige skærme vil i højere grad bruges til distribution af invitationer til arrangementer, billeder og video fra arrangementer og et forum for det forhåbentligt opståede sammenhold i byen. Platforme og SWOT Hjemmeside Styrker Byen har allerede en god, opdateret hj. side med aktivitets kalender og aktuelle begivenheder.

Svagheder Kræver løbende opdatering. Skal være upartisk. Man skal selv ville opsøge information.

Muligheder Man kan nå ud til mange. Informationsplatform. Baggrund og kendskab til de nye naboer. Andre udefra kan se hvad, der sker og blive inspireret til at være med.

Trusler Manglende kendskab til platformen. Tilbud fra andre platforme kan gøre, at man slet ikke opsøge siden.

På hjemmeside skal man kunne læse konkret information om asylcentret. Idet det er en side som allerede er kendt for byens borgere, behøver vi ikke sprede kendskab til den.

Facebook Styrker

Svagheder

Nemt at anvende. De fleste er allerede på FB. Inddrager brugen → God som debatforum.

Kan hurtigt løbe løbsk. Siden nemt drukne i andre ting på FB.

Muligheder

Trusler

Bekymringer og holdninger kan deles. Der kan skabes debat og dialog.

Kræver en bruger på FB Nogle har ikke lyst til at dele holdninger offentligt.

Som debatforum mener vi at facebook vil være et oplagt valg. De fleste mennesker er ofte på facebook og det er en platform mange allerede kender.

Postkort analogt Styrker

Svagheder Begrænset af sit format til tekst og billede. Det er gammeldags.

Er personligt skaber relation. Inddrager modtageren. Alle modtager det. Det er gammeldags.

Muligheder

Trusler

Engagere modtageren til at søge mere information

Kan blive set som reklame og blive smidt ud inden det bliver læst. Kræver egen indsats

Postkort digitalt Styrker

Svagheder

Mere uddybende end det analoge postkort. Inddrager borgerne.

Muligheder Kan afmystificere Kan skabe en personlig relation.

Trusler Kræver egen indsats

Offentlige skærme Styrker Bliver set af mange. Kræver ikke nogen indsats.

Svagheder Der er ikke lyd til at fange seeren.

Muligheder Skaber sammenhæng mellem det digitale og analog postkort.

Trusler Kan efter en periode blive overset, hvis man har set det for ofte.

Tidslinje og udgivelsesplan: ● Januar 2016 Informationsbrev udsendes: Vi udsender brev til borgerne i Højer, som informerer om det nye asylcenter og invitere til et infomøde inden for en kort periode ● Februar 2016 Informationsmøde : Information og mulighed for samtale med borgerne fra Løgumkloster kommune ( deler ud af erfaringer, svarer på spørgsmål) ● Marts 2016 Et postkort sendes ud : Alle borgerne i Højer modtager et postkort fra en asylansøgerfamilie ● Marts 2016 “Kære Nabo” Hjemmesiden på www.hoejer.info.dk og “Kære Nabo” facebooksiden bliver for alvor sat i brug. ● Marts 2016 Offentlige skærme begynder at dukke op i gadebilledet, på skoler, i sportshaller og busser. ● Juni 2016 Asylansøgerne flytter ind i Højer : De frivillige og kommunen arrangerer en lille velkomstfest og får sagt goddag til asylansøgerne. ● Juni, Juli og August 2016 Aktiviteter, arrangementer og samtale imellem asylansøgerne og borgerne i Højer : Sportskampe, madkonkurrencer, børneaktiviteter, og fester. ● Det efterfølgende år til og med 2017 Facebookside, hjemmeside, aktiviteter og de offentlige skærme fortsætter i det følgende år. Disse regnes dog med at blive overtaget af borgerne og asylansøgerne selv efterhånden som sammenholdet forhåbentlig er opstået. Samtidig håber vi på, at de erhvervsdrivende i byen skaber aktiviteter for borger og asylansøgere, hvor de først kan få skabt et samarbejde, der muligvis kan føre til job for nogle af asylansøgerne. 6

Dansk Flygtningehjælp og Tønder kommune er afsendere på kampagnen, men vi vil forsøge at fremstille asylansøgerne og borgerne selv som direkte afsendere på vores produkter. Vi vil etablere vores “afsendere” ved at sætte deres ansigter og stemmer på vores produkter. Eksempelvis har postkortene personlige og autentiske afsendere. Nederst på postkortene vil der helt diskret være en henvisning til kampagnens facebookside og hjemmeside. Mediaflow i kampagnen De valg vi har truffet, og den måde vi har bygget kampagnen op på, har vi gjort, for at kampagnen skal have størst mulig gennemslagskraft. Vi har derfor inddelt vores publicering i faser, så hele kampagnen ikke kommer på en gang, men løbende over en periode. Samtidigt blander vi analoge, digitale og sociale platforme, for at ramme så bredt som muligt. Vi bruger papir, facebook og digitale skærme i det offentlige rum. De tre platforme skal supplere hinanden og give kampagnen et stærkere udtryk: Samspillet mellem offline og online skaber den største effekt (Media flow s. 44). Kampagnen har selvfølgelig en officiel afsender i Dansk Flygtningehjælp og Tønder Kommune, men i den fysiske kampagne har vi valgt at gøre vores målgruppe til afsender. Fortællerrollen er på den måde overlagt til de mennesker, der indgår i historien, og vi som afsendere bliver derfor implicitte.

FAMILIEN JUHL-HANSEN Britt! & Henrik, 57 & 63 år, hjemmegående og tømre !

BAGGRUND I en gammel murmestervilla i Højer bor Britt og Henrik. Parret har fire voksne børn, og har boet i byen i 25 år. Parret engagere sig i lokalsamfundet, hvor Britt er er formand for både Højers løbeklub samt strikkeklub. Henrik er byens alt mulig mand og hjælper gerne, hvis en cykel er punkteret.

KÆRE NABO

Parret har en fælles Facebook-profil. Britt benytter sig af Højer bys hjemmeside.

HOLDNING TIL ASYLCENTERET I HØJER -

Britt & Henrik er imod placeringen af et nyt asylcenter i Højer

Parret vil gerne hjælpe, men påpeger samtidigt, at man ikke kan redde hele verden

Parret mener, at Staten Danmark prioriterer sine penge forkert. Pengene burde i stedet bruges på danskere - ikke på udlændinge

Parret er kede af, de ikke længere kan føle sig trygge i deres hjemby

Parret frygter for øget kriminalitet i Højer

Britt frygter især de enlige, mandlige flygtninge

Parret tror ikke, at asylansøgerne vil engagere sig i lokalsamfundet

Parret håber, kommunen vil tvinge asylansøgerne til at lære dansk

Britt & Henrik mener, at asylansøgerene skal udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet

FAMILIEN ANDERSEN Mai! & Kresten, 36 & 40 år, pædagog og brugsuddeler

BAGGRUND I en villa i Højer bor Mai og Kresten sammen med deres to små piger, Milla og Kristina, på 6 og 8 år. Familien har boet i Højer i 10 år. Familien synes det er vigtigt, at deltage aktivt i lokalsamfundet. Parret er specielt aktive i den lokale fodboldklub, hvor deres to døtre spiller fodbold. Parret benytter sig af Facebook, sender mails og besøger ofte Højer bys hjemmeside.

KÆRE NABO

HOLDNING TIL ASYLCENTERET I HØJER -

Mai & Kresten er positiv stemt over for asylcenterets placering i Højer

Parret mener at dem, der har meget, må give til dem, der ikke har så meget

Mai ser en mulighed for, at lære døtrene om både solidaritet og kulturel forskellighed

Kresten fremhæver, at de nye borgere kan bidrage positivt til økonomien i de lokale butikker

Parret frygter ikke, at asylcenteret har negative konsekvenser for Højer, f.eks. i form af øget kriminalitet

Parret påpeger dog alligevel en bekymring, da asylansøgerene måske har været udsat for voldsomme oplevelser, og forstiller sig derfor, at nogle har brug for psykologhjælp

Parret forventer, at asylansøgerne vil engagere sig i lokalsamfundet samt lære dansk

Mai & Kresten mener, at asylansøgerene skal udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet

FAMILIEN VOGNSTRUP Jytte & Hans, 67 & 69 år, efterlønnere ! !

BAGGRUND I en villa i Højer bor Jytte og Hans. Parret har to voksne børn, som begge er flyttet hjemmefra. Jytte og Hans har boet i Højer i 12 år. Familien har en stor omgangskreds, og Jytte deltager b.la. i byens strikkeklub. Parret bruger ikke Facebook, men sender mails og læser avis. De finder information om lokale arrangementer i avisen og på Højer bys hjemmeside.

KÆRE NABO

HOLDNING TIL ASYLCENTERET I HØJER -

Jytte & Hans så helst, at Højer var foruden asylcenteret

Eftersom beslutningen er truffet, er parret hverken positiv eller negativt stemt overfor placeringen

Parret mener, at man er forpligtet til at hjælpe dem, der er i nød. De påpeger, at de selv kunne få brug for hjælp på et tidspunkt

Parret frygter, at asylcenteret vil skabe øget kriminalitet i Højer

Især de enlige, mandelige flygtninge bekymre Jytte

Parret påpeger, at de nye borgere måske kan bidrage positivt til økonomien i de lokale butikker

Parret håber, men tvivler på at asylansøgerne vil engagere sig i lokalsamfundet samt lære dansk

Jytte & Hans mener, at asylansøgerene skal udvises af Danmark, hvis de begår kriminalitet

Eva, Nikolaj, Theresa og Simon M

BROAGER OPHOLDSCENTER •

En kommunikations- og distributionsstrategi

Historie: Dansk Flygtningehjælp og Sønderborg Kommune har samarbejdet om etableringen af et asylcenter i Broager. Placeringen i Broager er valgt, da Broager er en by med relativt få borgere, hvilket gør muligheden for involvering af de lokale større. Desuden har Broager skøn natur med adgang til både grønne områder og strand - disse forhold er idéelle for asylcenterets beboere, og et sted med plads giver også bedre mulighed for rum til alle. Vores kommunikations- og distributionsstrategi er udarbejdet for Sønderborg Kommune, med henblik på at skabe en positiv diskurs omkring det nye center. Desuden er det et mål at skabe borgerinvolvering, så Broagers lokalbefolkning får en følelse af ejerskab over og identifikation med projektet. Den historie der bliver fortalt, er dermed en historie der omhandler Broager selv. Historien om en by som får nye beboere. Vi ønsker at fortælle en historie om, hvordan man ved at gøre opholdscentret til et fælles projekt ved at inddrage beboerne på opholdscentret i lokalsamfundet, og ved at etablere et buddy-system kan gøre oprettelsen af et asylcenter til en positiv ting for byen. Historien der skal fortælles til lokalsamfundet og borgerne er, at det ikke behøver at have negativ indflydelse, at et asylcenter opføres i ens by. Vi ønsker at inkorporere centeret i lokalsamfundet på en sådan måde, at de ville kunne leve i en form for symbiose. Med det såkaldte buddy-system, hvor en lokal og en asylansøger parres, får begge parter et indblik i hinandens liv, og får opbygget en relation, der er med til at forstærke centrets funktion i byen. Med buddy-systemet er det muligt for ansøgeren at komme med sin buddy på arbejde, få et indblik i dennes familieliv, traditioner og vice versa. Ideen med systemet er både at integrere ansøgeren i lokalsamfundet. Samtidig er det også med til at forstærke de lokales relationer til hinanden, samt nedbryde fordomme idet de bliver nødt til at interagere med hinanden, og med folk de ikke har snakket med før, for at få det til at fungere. Historien der skal formidles til politikerne er, at inddragelse af ansøgerne i et lokalsamfund kan fremskynde integrationsprocessen. Ved at aktivere de ansøgende med aktiviteter sammen med de lokale, vil den ansøgende hurtigere få en fornemmelse for, hvordan livet fungerer i et lokalt dansk samfund og blive bedre rustet til at stå på egne ben når denne skal videre. Derudover vil den

Eva, Nikolaj, Theresa og Simon M

ansøgende også have skabt sig et netværk, hvor der kan være mulighed for at trække på job- og boligmuligheder i tilfælde af at vedkommende får asyl.

Vinkel Vi fortæller historien om etableringen af et nyt asylcenter i Broager, hvor hovedmålet er at integrere centrets beboere i byen, ved at tage udgangspunkt i buddy-projektet.

Målgruppebeskrivelse Vores målgruppe er primært borgerne i Broager. Vi forventer, at borgerne i Broager vil være skeptiske over for opførelsen af centeret, men det er her, at idéen om sammenfletningen af ansøger og borger skal indbyde og opfordre til kollektiv deltagelse.

Personaer: Den optimistiske borger: •

Hanne Jensen er en kvinde på 45 år, hvis optimisme overstråler alt negativt i hendes liv. Hun er enlig mor til 2, Sigurd på 5 og Sara på 9, og bor i det samme hus hun er opvokset i. Hanne elsker nye ting, hun elsker at lære og hun elsker at snakke med mennesker. Ideen om projektet vakte straks Hannes nysgerrighed, og hun var straks interesseret i at melde sig til buddy-projektet, både for at lære, men også for at hjælpe lokalsamfundet og ansøgerne.

Den neutrale borger: •

Søren Nielsen, 70, bor sammen med sin kone Bente, 68, og har boet i Broager i 20 år. De dyrker ikke fællesskabet og holder sig mest for sig selv. De er begge pensionerede, og bruger det meste af deres dag på at læse avis, drikke kaffe og gå ture. Søren og Bente er hverken for eller imod centeret, idet de ikke føler, at det vil påvirke deres hverdag.

Den negative borger: •

Lone og John Hansen er begge 50 år, og har boet i Broager hele deres liv. De deltager aktivt i fællesarrangementer og er politisk aktive. Lone er blomsterbinder og John er politimand, så de er kendt af de fleste i byen. De synes, at centeret er en forfærdelig idé og er sikre på, at det vil ødelægge byens sammenhold såvel som kultur, idet de mener, at det er spild af ressourcer og ikke deres ansvar.

Eva, Nikolaj, Theresa og Simon M

Derudover er de ansatte på asylcenteret også en vigtig målgruppe. Det er en del af de ansattes ansvar at skabe kommunikation mellem ansøger og borger. De skal være med til at promovere hvad idéen med projektet er, og at det både gavner ansøger såvel som borger. Der vil blive valgt nogle kontaktpersoner som har ansvaret for at parre folk op, som har egenskaberne til formidle information, og som kan fungere som støttepersoner.

Dialog med og kommunikation til beboere på asylcentret Der ønskes dialog med beboerne på asylcenteret i den forstand, at de skal involveres i buddysystemet. Den primære kommunikation i denne kampagnesammenhæng er dog henvendt til de ansatte på asylcentret, som har ansvar for at inddrage beboerne og formidle information.

Kampagne, formater & fortællinger Kampagnen består af: •

Videoportrætter der skal give borgerne i Broager og det omkringliggende område et indblik i asylansøgernes situation. Dermed lærer de beboerne at kende på deres præmisser, og ikke udfra det mediebillede der allerede foreligger.

•

Buddy-portrætter, som efter etableringen af centret senere i processen giver et dybdegående indblik i forholdet mellem borgerne og beboerne på centret. Fortæller også hvordan borgerne har taget opgaven som frivillig til sig, og at de har fået nye venner.

•

Fotospots på facebooksiden der på samme måde som videoportrætterne fortæller en historie om beboerne udover det sædvanlige(fx deres baggrund i hjemlandet). Det kunne omhandle en interesse, en hverdagssituation. Produceres for at skabe identifikation imellem borger og asylansøger.

•

Nyhedsindslag som fortæller om centret og aktiviteterne til borgerne samt udenfor lokalområdet for at nå bredere ud. Der ønskes et tæt samarbejde med lokalavisen og den lokale tv-station.

3 eksempler på indhold - Vores produkter (se bilag): •

Buddyfilm, skal gøre buddy-begrebet let spiseligt og appetitligt. Det skal skabe en interesse for at hjælpe andre nye beboer i ens eget lokalområde, og inddrage dem i sit eget liv, dels som en velkomst til de nye beboer, men også som en introduktion til dansk kultur og levevis.

Eva, Nikolaj, Theresa og Simon M

•

Pjecer/brochurer med overskuelige information og præsentation af det nye opholdssted, hvorfor det er nødvendigt med sådan et, samt hvad der gør Broager til et godt sted for et nyt asylcenter. Den skal holdes i samme grafiske udtryk, som hjemmesiden og resten af kampagnen. Den skal forklare, hvorfor at det er vigtigt med solidaritet og forståelse, for asylsøgernes situation. At det ikke er farligt for Broagers borgere, og at hvis man ønsker at vide mere, så kan man søge mere information på hjemmesiden.

•

Stills/plakater med kort historie om den enkelte nye beboer. Umiddelbart skal det være smukt udført, og fængende korte fortællinger, som lurer nysgerrigheden og skaber sympati blandt Broagers borgere. Det er vigtigt, at de nye beboer helst smiler på deres billeder, så at de ikke fremstår farlige eller mystiske, men som interessante nye mennesker med spændende historier.

Uddybning af buddy-systemet: Idéen med buddy-systemet er at skabe interaktion mellem borger og ansøger. Dette skal være med til at styrke sammenholdet mellem borgerne og centeret, integrere beboerne i lokalsamfundet, og give dem redskaber til at klare sig på den anden side. Derudover vil det at have en buddy også give borgerne et indblik i en verden, som ellers ville være ukendt for dem. De vil lære om kulturelle forskelle og få sat deres eget liv i perspektiv. Samtidig er idéen også, at det skal styrke lokalsamfundet indbyrdes, idet de bliver nødt til samarbejde og kommunikere som det ikke har været nødvendigt før. Samtidig tilføjer det også byen ekstra arbejdskraft, idet en buddy kan være tilknyttet en arbejdsplads såsom murersvend, bagersvend eller noget helt tredje. Buddy-systemet vil være tilknyttet hjemmesiden og have sin egen facebookside, hvor der kan kommunikeres, oprettes events og ellers formidle information til hinanden. Det vil være en gruppe ansattes ansvar at være repræsentanter for buddy-systemet. De skal holde samtaler, parre folk op, og ellers håndtere problemer og videreformidle information. En anden fordel ved systemet er også, at det skal bekæmpe ensomhed. Vi hører tit historier om ældre der føler sig ensomme, de mangler folk at spise med, dyrke fælles interesser med, og ikke mindst kommunikere med. Dette skal buddy-systemet modvirke, idet begge parter kan drage nytte af hinandens selskab og gøre hinandens hverdag mere farverig.

Eva, Nikolaj, Theresa og Simon M

Flere idéer til indhold: Videoer: •

Portræt af beboere

•

Buddy-portræt, mødet - under - efter/ setup payoff, hvor vi følger deres møder

•

Dækning af arrangementer, fx mandags-madklub i opholdscentret, invitation af byens beboere til en “traditions-aften”

•

Nyhedsindslag med info.

Buddy portræt: Konstrueret, opstille fra to sider, familier/enlige buddy-parringer Nyhedsindslag: Publiceres på lokaltv, for at nå ud til det ældre publikum, fange mediernes og politikernes opmærksomhed. Der kan også laves en buddy-serie, hvor man følger et buddy-par hver uge, man ser deres udvikling og deltagen i arrangementer. Fotos •

Små identifikation portrætter på facebook-siden, der skal sørge for at holde borgerne informeret om, hvordan livet på et opholdscenter er.

Valg af platforme - hvorfor og SWOT Vores indhold bliver distribueret på to primære platforme. Den ene er en hjemmeside, den anden er en facebookside. Vores sekundære platforme er lokalavisen samt den lokale tv-station, som vi arbejder tæt sammen med. Formålet med hjemmeside og facebook som platforme er, at alle kan tilgå materialet. Vi har med forskellige aldersgrupper at gøre, og vil prøve at favne dem på de samme to platforme. Vi har derfor fravalgt Snapchat og Instagram, idet vi er bange for at miste det ældre segment. Vi har indslag på hjemmesiden som vises på lokal-tv før det publiceres på hjemmesiden (http://asylibroager.tvmkanal.dk) Hjemmesiden er den officielle platform, hvor kommunen er tydelig afsender. Det er her man kan finde al praktisk information om forløbet. Farvetemaet på hjemmesiden er magen til det på Sønderborg Kommunes hjemmeside, for at skabe overensstemmelse mellem de to. S (styrker, int) •

Vi har mulighed for at lave en overskuelig samling af de forskellige typer af indhold i kampagnen.

•

Troværdighed i en fast platform.

Eva, Nikolaj, Theresa og Simon M

W (svagheder, int) •

Kræver at brugerne aktivt opsøger siden.

O (muligheder, eks) •

Alt materiale kan samles ét sted.

T (trusler, eks) •

Folk der er negative overfor projektet kan undlade at opsøge hjemmesiden.

Facebook (opsættes ikke pga fiktivt indhold der kan misforstås) Facebook er den mindre officielle platform. Her er der fokus på buddy-systemet og på de mennesker, som er en del af og påvirkes af, at der kommer et nyt asylcenter. Det er et sted hvor borgerne kan mødes og diskutere og følge med i, hvordan etableringen af centeret går. Derudover vil der på siden være portrætter af forskellige beboere, så borgerne kan se, hvem der er bosat på centeret. S (styrker) •

Nem, hurtigt og billig løsning til at formidle information

W (svagheder) •

Kræver, at folk aktivt selv opsøger siden til at starte med

•

Det faktum, at det er et socialt medie, kan tage en del af troværdigheden fra projektet.

O (muligheder) •

Mange har Facebook, så det er derfor nemt og hurtigt at få information ud til folk.

•

Mulighed for åben diskussion.

T (trusler) •

Folk kan påvirke hinanden negativt ved at ytre sig.

Udgivelsesplan Introduktionsfase (information samt borgernes første reaktion): •

Der er truffet beslutning om, at der skal etableres et asylcenter i Broager. Der kommer information om denne beslutning ud til borgerne i form af en avisartikel i lokalavisen samt et nyhedsindslag på den lokale tv-kanal.

•

Hjemmeside og facebookside oprettes, og der kommer notits i avisen om, hvor man kan finde information og følge med.

•

Debatindlæg fra borgere i avisen (henvisning til hjemmeside og facebook).

•

Invitation til debat- og informationsmøde i forsamlingshuset lægges op på hjemmeside og facebook og der kommer notits i lokalavisen.

Eva, Nikolaj, Theresa og Simon M

•

Debat- og informationsmøde afholdes. Information og introduktion til Buddy-systemet. Introduktionsvideoen vises.

Informationsfase (borgere begynder at acceptere projektet, man kan melde sig som buddy): •

Introduktionsfilmen om buddy-systemet lægges på Web og Facebook.

•

Plakater sættes op og flyers deles ud på forskellige offentlige steder - supermarked, torvet, kirken, i folks postkasser osv.

•

Åben for tilmelding og registrering af buddys.

Implementeringsfase (beboere flytter ind): •

Asylansøgere flytter ind på opholdscentret.

•

Ansøger og borger parres op, og bliver inddraget i hinandens hverdag

Afslutningsfase: •

Buddy-systemet er estimeret til at vare 3-måneder, men kan sagtens forlænges, hvis begge parter er interesseret i det.

Der udgives et beboer-portræt, og et buddy-portræt hver uge. Buddy-portrættet kan også i en periode bestå af en serie af afsnit, hvor man følger et specifikt buddy-par. Nyhedsindslag produceres ved asylansøgernes ankomst til opholdscentret. En måned senere produceres nyhedsindslag og opdaterer beboerne i lokalområdet på deres indsats samt integrationen af beboerne på centret.

Afsender Afsenderen skal være delvist usynlig. Det skal være klart, at den almene info om projektet kommer fra kommunen, og det skal være tydeligt, hvem man skal kontakte, hvis man har spørgsmål, klager osv. Men i selve videodelen er kommunen usynlig, og der er fokus på menneskene.

Relater og begrund jeres valg i forhold til kap 1.3 og 1.4 i Media Flow (Lars Kabel) Brug af korte formater er nedprioriteret, da vi mener at dybden i indslagene begrænses ved at producere med henblik på at gøre formaterne korte og smarte. Modsætningerne mødes ved vores buddy-indslag. Vi modsætter os idéen at indslagene skal skille sig ud ved at spille på dramatikken. Vi ønsker at skabe dialog mellem de forskellige parter, og ikke skabe splid ved spille på dramatikken der måske eller måske ikke opstår ved at indføre et asylcenter i et lille lokalsamfund.

Eva, Nikolaj, Theresa og Simon M

BILAG http://asylibroager.tvmkanal.dk

Kommunikations- og distributionsrapport Ida B, Ebbe, Anna N, Rikke Rhein

Nyt asylcenter i byen Give Historien Vi vil gøre det nye asylcenter i Give mere attraktivt og mindre skræmmende for Gives borgere samt forsøge at fjerne den frygt og kløft, der ligger i det fremmede og den anderledes kultur. Kampagnen skal før, under og efter asylansøgernes ankomst forsøge at oplyse borgerne, skabe identifikation gennem den enkelte asylansøger og inddrage Gives borgere mest muligt i projektet, da borgerne derved føler sig inddraget, hvilket kan være med til at mindske kløften mellem borger og asylansøger. Vinkel Helt konkret vil vi gerne fortælle, at afstanden mellem os og asylansøgerne ikke er så stor, som vi går og tror. Mange af asylansøgerne kommer herop med en længere videregående uddannelse og ønsker slet ikke at flygte, men er tvunget til det pga. fare og krig i eget land. De går ligesom os på arbejde hver dag og har en familie, de ønsker at beskytte. Selvom religionskløften kan være stor, er vi lig på de helt basal-menneskelige ting. Vi vil gennem oplysning og integration, aflive frygten for det fremmede hos Gives borgere og omegn. Afsender (overordnet) Da byen Give hører Vejle kommune er afsenderen for kampagnen Vejle kommune (http://www.give.dk/) i samarbejde med Dansk Flytninge Hjælp. Beskrivelse og karakterisering af målgrupper Målgruppen er bred, da vi med kampagnen gerne vil ud til alle Gives borgere. Både unge, voksne og ældre. Kampagnens overordnede mål er at oplyse lokalsamfundet, engagere dem i asylansøgerne integration og mindske de fordomme, som vi ved eksisterer blandt alle aldersgrupper i et lille lokalsamfund. Herunder præcisere vi den enkelte målgruppe i følgende: Unge: Gives Ungdom mellem 18-24, der befinder sig på de sociale medier, og som går på gymnasiet i Vejle eller Gives omegn, der har en holdning til kommunens tiltag, og som føler sig berørte af asylcenteret. Herunder er det også unge, som gerne vil gøre en forskel, og være med til at have indflydelse på Gives lokalsamfund.

Kommunikations- og distributionsrapport Ida B, Ebbe, Anna N, Rikke Rhein Voksne: Forældrene og den enlige voksne i Give, der har en holdning til asylcenteret og som generelt engagerer sig i kommunens tiltag, som læser avis og som er bruger af internettet. Ældre: De ældre, der ligesom de voksne i Give er engageret i byens tiltag, og som læser lokalavisen og gerne vil følge med. Indholdselementer i kampagnen Oplysningsvideo Målgruppe: Alle Mål: At oplyse Gives borgere i den indledende fase, hvor de mangler oplysning og forståelse for hvem, hvad, hvor. Skal imødekomme den første “frygt” og tvivl. Idé: En video, der fortæller helt grundlæggende om, hvad en flygtning er. Derudover hvem der kommer og hvor asylcentret skal være. Platform: Hjemmeside og Facebook-side. Indholds- og Baggrundsartikler i Give Avisen Målgruppe: Alle Mål: Indholdsartiklen skal i starten oplyse Gives borgere om alle de indholdsfacts, der er værd at vide om asylcentret og asylansøgerne. Baggrundsartiklerne skal efterfølgende være med til at etablere relationer mellem asylansøgerne og Gives borgere. Idé: Den indledende indholdsartikel har til formål at oplyse Gives borgere om etableringen af asylcenteret samt give et indblik i, hvor asylansøgerne kommer fra. De efterfølgende baggrundsartikler, der udkommer en gang om ugen “Ugens portræt fra asylcentret” skal i samarbejde med en journalist gennem ord fortælle en asylansøgers personlige historie. Platform: Give Avis og hjemmeside. Arrangement 1 - Istandsættelse af asylcenter Målgruppe: Alle: Unge, voksne, ældre, der har lyst til at bidrage til fællesskabet i Give. Mål: Give folk en fællesskabsfølelse, “I Give gir man en hånd”, Få borgerne inddraget i projekt asylcenter. Idé: Renovér/istandsæt/byg asylcentret med Give-ånden.

Kommunikations- og distributionsrapport Ida B, Ebbe, Anna N, Rikke Rhein Uddybet idé: Projektlederen har allieret sig med de forskellige håndværksvirksomheder, som findes i Give. Det er alle mellemstore eller små virksomheder, hvor størstedelen af både ejere og ansatte er bosat i Give. De vil nu i fællesskab og med et kommunalt budget renovere det asylcenter, hvor de fremtidige asylansøgere skal bo i. Motivationen skal bl.a. ske til en forsamling, hvor “de styrende/ forbillederne” i byen skal stå i spidsen for projektet, og på den måde motivere Gives øvrige borgere til at bruge en lørdag på at få istandsat asylcenteret. Derudover vil det blive gjort til et hyggeligt projekt, hvor kommunen vil finansiere grillpølser og øl til de hårdtarbejdende. Det fælles projekt, vil også bringe et nyt emnet på dagsordenen i hele byen. Platform: Hjemmeside, Facebook-side, fællesarrangement Portræt Projekt Målgruppe: Alle Mål: At synliggøre og menneskeliggøre asylansøgerne ved at skabe nogle personlige portrætter af de enkelte asylansøgere. Dette skal give borgerne et større kendskab til asylansøgerne samt skabe forståelse og solidaritet. Idé: Billedportrætterne af asylansøgerne bliver lagt op på hjemmesiden, så alle kan gå ind og læse om nogle af asylcenterets beboere og deres historie. Platform: Hjemmeside. Argumenter for valg af platforme Hjemmeside (http://givenvelkomst.tvmkanal.dk) Først og fremmest skal kampagnen have en hjemmeside, som skal fungere som samlingspunkt for al relevant information omkring asylcenteret. Derudover skal hjemmesiden henlede til de forskellige dele af kampagnen bl.a. brugen af de sociale medier, som skal skabe overblik og forståelse for det samlede budskab for kampagnen. Det gode ved at have en hjemmeside er, at der er mulighed for at styre informationen og kommunikationen, hvilket fx. ikke er en mulighed på de sociale medier, da der her er mulighed for tovejskommunikation. Hjemmesiden er derudover i vores tilfælde en relevant platform at inddrage, da målgruppen spænder vidt, og en hjemmesider er noget de fleste kan navigere i og søge information.

Kommunikations- og distributionsrapport Ida B, Ebbe, Anna N, Rikke Rhein Facebook Kampagnen skal have en Facebook, der på samme måde som hjemmesiden skal være bindeled for de mange indholdselementer. Billeder, tekst og video skal linke videre til relevante artikler, hjemmesider inkl. vores egen, hvor vi kan styre kommunikationen. Facebook-siden skal derudover fungere som et debatforum. Debatindlæg og spørgsmål vil blive besvaret af forskellige ambassadører tilknyttet projektet fx “Gitte på 54 fra Tønder”, der har stor erfaring med asylansøgerne, da hun i sin egen by lever side om side med dem. Ambassadørernes funktion vil være med til, ved hjælp af egen erfaring og oplevelser med asylcentre og asylansøgere, at aflive frygten hos Gives borgere ved at svare på borgernes tvivlsspørgsmål omkring det nye asylcenter, menneskene osv. Facebook-siden skal ligesom hjemmesiden henvende sig til alle, der søger information omkring kampagnen, eller som vil diskutere et tvivlsspørgsmål eller en tanke omkring de nye asylansøgere. Give avis Da det er vigtigt for os at ramme det lidt ældre segment, der ikke befinder sig på de digitale platforme, vil kampagnen også fokusere analogt. Kommunen og Dansk Flygtningehjælp vil i kampagneperioden have et solidt samarbejde med et par af de vigtigste alfa-journalister på Give avis, der uden at være reklame, skal være oplysende og lidt mere dybdegående i forhold til asylansøgerne i Give. Journalisterne skal gennem artikler og billeder give et indblik i nogle personlige historier af de enkelte asylansøgerne, der på den måde skal skabe identifikation hos den enkelte borger i Give. Det kan fx være historien om Ahmed fra Syrien, der er uddannet jurist, og som sammen med sin familie er flygtet til Danmark pga. borgerkrig. Herunder skal der lægges vægt på mulige fælles værdier, fx. uddannelse. Udgivelsesplan/ Tidslinje (+ arrangementer under hjemmeside) Kampagnen er delt op i to. En periode, hvor oplysning af asylcenteret og asylansøgerne er i fokus. Dette forløb vil strække sig over en måned inden asylcenteret etableres og en “under-periode”, hvor asylansøgerne bor i asylcentret, og dagligdagen skal fungere med asylcentret i byen. Her vil vi have fokus på, at Gives borgere lærer asylansøgerne at kende og omvendt, så alle kan føle sig trygge ved hinanden. INDEN: En måned før asylcenteret etableres og asylansøgerne flytter ind.

Kommunikations- og distributionsrapport Ida B, Ebbe, Anna N, Rikke Rhein

1. Først indkalder borgmesteren til forsamling, som fortæller om asylcentret i samspil ambassadørerne, som består af en gruppe mennesker, der har erfaringer med asylcentre fx. borgere fra Tønder, som har et asylcenter i byen. 2. Hjemmeside + baggrundsoplysning artikel i Give avis lanceres. Hjemmesiden skal både promoveres i Give avis og på Gives Facebook-side. 3. Ny Facebook-side lanceres bl.a. link gennem hjemmesiden, men skal også deles på Gives ‘standard’ hjemmeside. Denne skal bl.a. bruges til oplysningsvideoen, der lanceres lige efter. 4. Oplysningsvideo, der oplyser om de flygtninge, der kommer til Give (Hvem er de, og hvad flygter de fra osv. Videoen er tiltænkt til at komme borgerne i møde, ved at informere dem 5. Spørgetime. Når tiden hvor asylansøgerne kommer nærmer sig, er der spørgetime, hvor der er plads til alle slags spørgsmål, som skal dæmpe frygten hos dem der er imod og give dem der gerne vil engagere sig i det, plads til at vide mere om hvem de er og hvilke behov de har - hvilket forhåbentligt kan sætte tanker og idéer i gang til aktiviteter de lokale kan lave med dem. 6. Første arrangement. Lanceres på hjemmesiden og Facebook. Hjælp til at få istandsat asylcenter med ildsjæle i førertrøjen som motivation. Røde pølser og øl som lokkemad. 7. Der skrives i avisen og sættes sedler op om, at man kan komme til møde i det kommende asylcenter, hvis man gerne vil engagere sig fra start og være med til at gøre centeret klar til beboerne, hvorefter det går i gang. Under-periode: Efter etablering af asylcenter og asylansøgernes tilflytning. 8. Velkomst for asylansøgerne fra de lokale, som gerne vil være med (arrangementet dækkes på bl.a. hjemmesiden og Facebook-siden, så alle dem, der ikke vil være med, kan se hvilket fællesskab de går glip af). 9. Portræt-projekt går i gang. 10. Løbende arrangementer, så borgerne kan blive en aktiv del i asylcenteret.

Kommunikations- og distributionsrapport Ida B, Ebbe, Anna N, Rikke Rhein Relater og begrund valg i forhold til kap. i Media Flow Af redskaber fra media flow værktøjskassen til digitale processer og produktioner har vi blandt andet benyttet os meget af de helt basale og universelle metoder. Her har vi blandt andet lavet både små og store journalistiske fortællinger og portrætter gennem billeder og artikel. Det er med til at skabe et flow i en helhedshistorie omkring mennesket, flugten og ankomsten samt tilværelsen i Danmark. Her er der fx tale om tankevækkende billedsprog. Tanken med de syriske portrætter er, at de skal være tankevækkende og underfundige. De skal tale direkte til læseren, den lokale, og skabe en følelse af identifikation. Eksempelvis portrætfoto med teksten “Jeg er sygeplejerske”. Der er i flow managementet inkluderet en tidlig planlægning, idet hjemmesiden lanceres tidligt i processen for at inddrage de lokale og skabe oplysning. Dog gøres der kun brug af få medieplatforme, da vi ønsker at være konkrete og nå ud til de lokale der, hvor de er. Det gøres ved at være til stede og ved at arrangere en masse arrangementer, som man gennem hjemmesiden kan følge med i. For at skabe en fremdrift og vække en stadig interesse, vil vi gøre brug af et billedgalleri, som både skal foregå på hjemmeside og på Facebook. Her kan både asylansøgere se sig selv og andre. De kan se, hvad de er gået glip af, hvis de ikke har været til et arrangement, og de kan mindes en god aften ved at se sig selv og de andre deltagere, hvis de har været deltagende. Derudover vil der løbende blive opdateret nyt i form af artikler, billeder og arrangementer, som man kan deltage i eller selv være med til at arrangere. Fortællerrollen skal løbende fordeles ud til de lokale, så de opfordrer hinanden og selv tager del i projektet.

NYKØBING FALSTER ASYLCENTER SAMMEN KAN VI MERE En kommunikationsstrategi udarbejdet af kommunikationsbureauet SIFROS Signe Flebo Jørgensen, Frederikke Stendal & Oscar Lange

HJEMMESIDE: http://asylnykobingfalster.tvmkanal.dk FACEBOOK: Asylcenter i Nykøbing Falster ( https://www.facebook.com/pages/AsylcenteriNykøbingFalster/833600233397341?fref=t s ) KOMMUNIKATIONSBUREAUETS OPGAVE Vores kommunikationsbureau SIFROS har fået til opgave at hjælpe Guldborgsund Kommune og Dansk Flygtningehjælp med kommunikationen omkring oprettelse af et asylcenter i Nykøbing Falster. Kommunikationen skal hovedsageligt henvendes til borgerne i Nykøbing Falster. Kommunikationen skal både ske op til centrets oprettelse og under åbningen, samt følge forløbet det første år af centrets levetid. SIFROS’ arbejde vil både bestå af en overordnet kommunikationsstrategi, flere kampagner samt hjælp til konkrete tiltag som åbent hus, workshops og forskellige andre arrangementer. CENTRETS PLACERING PLACERING Centret bliver placeret i den gamle Ejegod skole, der ligger i den nordlige del af Nykøbing Falster, tæt ved sygehuset. Skolen er for nylig lukket, men det er i et samarbejde mellem Udlændingestyrelsen og Guldborgsund Kommune blevet besluttet at skolen nu skal genåbne som asylcenter. Skolen består af en række store klasseværelser, der er blevet omdannet til værelser med lille tekøkken. Derudover er det gamle lærerværelse og et af klasselokalerne blevet omdannet til store fælleskøkkener alle beboerne kan benytte. Biblioteket samt idrætssalen er blevet bevaret, og der bliver også fri adgang for beboerne til disse. HVORFOR NETOP NYKØBING FALSTER? Udlændingestyrelsen har i samarbejde med Guldborgsund Kommune placeret asylcentret i Nykøbing Falster. Udlændingestyrelsen mente det var en god idé at placere et center på LollandFalster, da de på nuværende tidspunkt ikke har et eneste. Derudover er det tidligere set, at asylcentre kan gøre noget godt for lokalsamfundets økonomi, i knapt så rige områder, som LollandFalster generelt er. At det netop er blevet Nykøbing Falster, skyldes at denne by har gode muligheder i form af erhverv, industri og kultur, samt gode faciliteter i form af skoler, fritidsaktiviteter, etc. Desuden betegnes Nykøbing Falster, som et knudepunkt for området, med god forbindelse til bl.a. hovedstaden. LollandFalster har været meget omtalt i medierne, ofte i et dårligt lys, som f.eks. TV2 programmet “På Røven 1

i Nakskov” og problematikken om et muligt atomaffaldsdepot på LollandFalster. Vi mener derfor at LollandFalster trækker meget medieopmærksomhed til sig, der vil hjælpe med at brede historierne ud. Udover det bliver det også rart for LollandFalster kommune at have nogle positive historier i medierne, som kan danne et mere nuanceret billede af området. For mere info om Nykøbing Falster se bilag 1 BEFOLKNING Indbyggerne i Nykøbing Falster er som andre indbyggere i mindre byer blandede i deres følelser omkring asylcentret. SIFROS har interviewet byens borgere, og er i den forbindelse stødt på både positive og negative udmeldinger omkring det kommende asylcenter. DE POSITIVE nyt liv i byen øget omsætning (succeshistorier fra andre små byer/øsamfund) kulturudveksling mulighed for at hjælpe mennesker tilflytning DE NEGATIVE utilfredshed over manglende medbestemmelse det vil forandre, måske endda ødelægge, det lokale bybillede og den lokale stemning i byen økonomisk hvem skal betale for centret? øget kriminalitet, utryghed ingen lyst til at få en stor gruppe fremmede ind i lokalsamfundet måske bliver de hængende og vil blive en økonomisk byrde hvad skal de lave? PERSONAER NYKØBINGENSERNE HANS FAKTA: 46 år, gift med Lone. Har to døtre; Marie på 16 og Ellen på 13. Er vokset op på Falster. Er mekaniker og har eget værksted. Medlem af den lokale fodboldforening, spiller billard hver onsdag. Er glad for sin familie og det lokale liv i byen. TANKER OM ASYLCENTRET: Hans er frustreret over at de lokale ikke har haft nogen indflydelse på at asylcentret er blevet oprettet. Han føler sig løbet over ende af politikerne, og føler ikke han selv har noget at skulle have sagt. BEKYMRINGER: Hans er bekymret for, om asylansøgerne vil fylde for meget i det lokale bybillede. Om de vil gøre at Nykøbing Falster ændrer sig fra den by, han har kendt hele sit liv. Derudover er han bekymret over, om byen bliver et mere utrygt sted ift. tyverier, og om hans døtre kan gå alene hjem om aftenen. Til sidst er han bange for at det vil have økonomiske konsekvenser for kommunen og lokalsamfundet. 2

BENTE FAKTA: 61 år, gift med Erik. De har tre børn, hvoraf to er blevet boende i Nykøbing Falster, samt fire børnebørn. Bente er på efterløn, men bruger en del tid på at være frivillig til lokale arrangementer. Bente kan godt lide den lokale natur og de lokale kulturtilbud fra byens teater, biograf og den årlige festuge. TANKER OM ASYLCENTRET: Bente synes at det er lige så fint at centret ligger i Nykøbing Falster, som alle andre steder. Hun mener at det er et fælles ansvar at hjælpe asylansøgere, og at det er godt at Danmark tager imod nogen. Hun mener endda, at det kan være spændende at møde mennesker fra en så anderledes kultur, samt at det er en god mulighed for at kunne hjælpe mennesker i nød. BEKYMRINGER: Bente er overvejende positiv omkring det kommende asylcenter. Hun kan dog godt være bekymret for, om det vil skabe splid eller uro i byen, da nogle af de andre indbyggere ikke er glade for at centret kommer. OVERORDNET KOMM. STRATEGI MÅLGRUPPE SIFROS har valgt at lægge fokus på kommunikationen til borgerne. Det er her, der er den største utryghed, og det er her den succesfulde implementering af asylcentret kan finde sted. Derfor er vores hovedsagelige fokus på, at komme i dialog med borgerne og nå ud til dem, samt sørge for at sætte dem i forbindelse med asylansøgerne, så der kan komme en god kommunikation, der går begge veje. Selve kommunikationen er dog i første omgang henvendt til borgerne, men asylansøgerne kommer til at være meget ind over, da de selv kan bidrage til optagelse af video, samt stå for og deltage i workshops. Det er her vigtigt at bemærke, at centret er et såkaldt opholdscenter, og at beboerne derfor har været i Danmark et stykke tid, og nogle måske endda har lært noget dansk. Vi forsøger at nå ud til borgerne gennem en åben kommunikation på både hjemmeside og facebook, hvor vi opfordrer dem til selv at byde ind i debatten. Samtidig opfordrer vi dem til at komme og deltage i asylcentrets workshops, så de kan opleve hvad det er for nogle mennesker, der er flyttet til deres samfund. VINKEL Vi vil fortælle en historie om at det er rigtige mennesker der kommer på asylcentret, mennesker der kan bidrage til samfundet og tilføre nyt liv til byen, både økonomisk og kulturelt. Vi vil vende det negative om, så det bliver set som noget positivt, at der kommer et asylcenter i Nykøbing Falster. Vores kommunikationsstrategi har to hovedben: 1) Vi vil sætte fokus på hvilke muligheder asylcentret kan give lokalsamfundet ● Mere gang i de lokale forretninger (succeshistorier fra Nordjylland) ● Mere liv i byen, mere tilflytning 3

2) Vi vil bygge bro og mindske afstanden mellem borgerne og asylansøgerne ● Gøre asylansøgerne til medborgere ● Forklare borgerne alt hvad der sker, møde dem, tage hånd om deres frygt ● Positiv eksponering af flygtningene KONCEPT De flygtninge, der kommer til Danmark har hver deres baggrund og faglige kompetencer. Det vil vi gerne drage nytte af, så de kan bidrage til lokalsamfundet. Vi tænker der kunne være workshops på asylcentret, hvor de lokale bliver inviteret til at deltage. Her bliver forskellige asylansøgere tilbudt at stå for en workshop med hjælp fra frivillige. Det kan fx være en filmworkshop, eller et madlavningshold med mad fra deres hjemland. De lokale kan komme og deltage i disse workshops, og derigennem få kendskab til personerne bag centret, og samtidig lære noget nyt. Det skal dog gå begge veje, så de lokale fx også kan tilbyde at lave en workshop på asylcentret, hvor de kan lære noget fra sig den anden vej. På den måde kan ansøgerne føle sig til nytte i samfundet, og få mere mening i deres hverdag. Samtidig kan de lokale få at se, at det er helt normale mennesker, der bor på centret, og se, at de kan lære noget af hinanden. Udover workshops’ne skal der være en hjemmeside samt en facebookside til kommunikation til borgerne. Her er fokus primært indbyggerne i Nykøbing Falster, mere end det er politikerne. På hjemmesiden skal man kunne “møde” nogle af asylansøgerne, som fortæller deres historier gennem små videoklip og artikler. Nogle af disse klip skal deles på facebook, og der skal generelt være et stærkt link mellem de to, så der fx oprettes et event til workshops’ne på facebook, men der samtidig står info om eventet i en kalender på hjemmesiden. KAMPAGNEN “Sammen kan vi mere” Kampagnen har forskellige elementer i sig: ● Generel information til borgerne. (Informationsvideoer, løbende opdateringer både på hjemmeside og facebook, fakta om asylcentret på hjemmesiden, et rum for debat og udveksling af meninger, tanker, bekymringer for borgere (videoer, kommentarspor)) ● Arrangementer. Åbent hus, workshops, fælles arbejdsdage m.m. ● At gøre asylansøgerne til mennesker og medborgere (videoer med deres historie, arrangementer hvor borgere og asylansøgere kan mødes eller arbejde sammen om forskellige projekter) PLATFORME HJEMMESIDE FORMÅL/FUNKTION: Base for borgerne ift. at søge information/viden, være nysgerrige eller gerne ville have svar på spørgsmål eller bekymringer INDHOLD: Indholdet på hjemmesiden består af tekst og fakta om asylcentret, billeder af nogle af flygtningene og videoer både med præsentationer af dem, der flytter ind, af de frivillige der gør klar og præsenterer arrangementer, samt introvideo og videoer efter de forskellige arrangementer. Derudover er der en kalenderfunktion, hvor borgerne kan se

hvornår de næste gang kan deltage i et arrangement på asylcentret, samt dato for hvornår beboerne flytter ind. SWOT: S: strengths Et samlet sted for al information, indhold. Selvstyring af indhold VI bestemmer hvad der kommer op, hvilke kommentarer der bliver godkendt. W: weaknesses Det er kun os der genererer indholdet. Ikke brugerinddragelse. Sprogbarriere. O: opportunities Mulighed for at borgerne producerer indhold, vi så formidler videre. T: threats Der skal gøres noget for at folk kommer derind, for at de ved at den er der. Begrænset brug af internet blandt asylansøgere. FACEBOOK FORMÅL/FUNKTION: Mere brugerinddragelse. Links, der kan lede brugeren ind på hjemmesiden. Invitationer til arrangementer. INDHOLD: Indholdet på facebook bliver løbende opdateringer omkring centret og dets beboere. Her vil der bliver lagt billeder op efter arrangementerne, samt billeder af alle beboerne. Her vil også blive lagt links op, når der sker noget på hjemmesiden, og der fx kommer en ny video op. Desuden vil der være mulighed for debat borgerne imellem, og asylansøgerne og de frivillige har også mulighed for at give deres besyv med. SWOT: S: strengths Vi kan linke direkte til vores producerede indhold på hjemmesiden, det er nemt at få indhold hurtigt op, og ud til brugerne. W: weaknesses Vi kan ikke fuldt styre hvilket indhold der kommer op O: opportunities Folk er allerede på facebook, det er let at nå ud til folk. T: threats Det indhold vi sender ud på facebook kan let drukne i alt det andet, der foregår på facebook og tager brugernes opmærksomhed. VIDEOER Vores tanker er at så vidt som muligt skal alle videoer blive produceret indefra, af medarbejdere, asylansøgere eller af lokale. Det vil give lavere produktionsværdi, men stor identifikation og følelse af medansvar. SIFROS vil dog være kurator på indholdet, så vi undgår uforståelige videoer eller hate speech og lignende. Videoerne bliver bl.a.: Introvideo info om centret Borgernes forventninger, meninger og tanker Asylansøgernes historier Arrangementsvideoer. Hver gang der er et arrangement bliver der lavet både en teaser, hvor en medarbejder/frivillig fortæller hvad der skal ske og en lille video til arrangementet. Fortælleren (Asylcentret) etableres ved at hver film starter og slutter med et skilt med Nykøbing Falster Asylcenter. Til sidst skriver der desuden kampagnens slogan “Sammen kan vi mere” og link til hjemmeside samt et telefonnummer. Derudover bliver filmene produceret af de frivillige, borgere og asylansøgere disse kommer til at være meget fremtrædende i filmene, så deres personlige stemmer får lov til at træde frem. 5

ARRANGEMENTER SIFROS vil i samarbejde med Guldborgsund Kommune og Dansk Flygtningehjælp arrangere og afholde forskellige arrangementer det første år: Åbent hus Workshops (Film, mad, etc.) Fælles frivillige projekter fx hvis der skal bygges et hegn eller en legeplads trænger til en gang maling. FREMDRIFT OG FLOW Vi har forsøgt at skabe flow af information omkring vores arrangementer. Vi sender fx en nyhed ud om at der er åbent hus på Nykøbing Falster Asylcenter. Herefter sender vi en video af en frivillig fra asylcentret, som kommer med mere uddybende info, og derfra begynder både borgerne og asylansøgerne at skabe indhold omkring arrangementet, ved at de selv producerer deres indhold. På den måde tilføjes der hele tiden nyt indhold og opmærksomhed omkring et arrangement. Det bliver holdt i live via vores platforme helt op til arrangementets dato, og der produceres ligeledes videomateriale fra arrangementet, som deles efterfølgende indtil det erstattes af noget nyt. Borgerne har mulighed for at producere indhold som skal fremme en åben debat omkring Nykøbing Falster Asylcenter. De spørgsmål de har bestræber SIFROS sig på at besvare enten ved at lave interviews med politikere eller komme med den viden SIFROS selv har omkring emnet. Der kan f.eks være et spørgsmål om hvem de nye medborgere er. Hvorpå at vi enten vil uploade videoindslag med syrerne eller henvise til arrangementer osv. Vi vil dermed hele tiden bestræbe os på at besvare spørgsmål, sådan så der er en retorisk fremdrift for brugerne, hvorpå de hele tiden føler at de bliver fodret med ny viden jo længere de dykker ind i vores historier og indslag. TIDSLINJE FOR FORLØB OG PUBLICERING ● September 2014: Beslutning for placering af centret i Nykøbing Falster ● 5. oktober 2014: Første info til lokalområdet i kort faktaform ● 10. oktober 2014: Beslutningstagerne i samarbejde med lokalavisen skriver artikel om, hvad der kommer til at ske. Hjemmeside og facebook lanceres, så borgerne kan stille spørgsmål og indgå i dialog. ● 10. november 2014: håndværkere går i gang med at renovere og ombygge den gamle skole, så den kan benyttes til boliger ● 2. december 2014: Der tages beslutning om hvem, hvornår og hvor mange, der flytter ind, dette meldes ud via hjemmeside og facebook ● 10. maj 2015: Håndværkerne er færdige ● 21. maj 2015: Beboerne flytter ind ● Disse dage er der stor bemanding på de forskellige platforme, klar til at tage imod de spørgsmål, der kan dukke op. Der deles desuden en inforvideo omkring åbningen, der deles videoer af både de lokales forventninger, asylansøgernes baggrund og frivillige på centret, der fortæller om kommende arrangementer især åbent hus, hvor de lokale opfordres til at komme forbi og møde beboerne. ● 30. maj 2015: Åbent hus efterfølgende deles video om arrangementet med reaktioner fra både nye og gamle borgere.

● Efterfølgende deles løbende opdateringer omkring, hvad der foregår på centret. Der opslås events på facebook, hvor de lokale altid opfordres til at deltage, de frivillige laver som regel en video både før om hvad der skal ske og efter om hvordan det er forløbet.

BILAG BILAG 1 FAKTA OM NYKØBING FALSTER (se bilag 1) FAKTA Nykøbing Falster er en gammel købstad. Det er den største by på Falster. Byen oplevede nedgang i det 20. århundrede med nedgang for industrien og fabrikslukning. Har de sidste 1015 år oplevet fremgang og satser især på turisme. INDBYGGERTAL: ca. 16.000 AREAL: 900 km2 MOTTO: “Byen ved Guldborgsund” VARTEGN: Klosterkirken (fra ca. 1500) TRAFIKFORBINDELSER: København, Tyskland m.m. (er trafikalt knudepunkt for LollandFalster) FACILITETER: Svømmehal, biograf, teater, Guldborgsund Zoo, Botanisk Have, bibliotek, diverse sportsklubber (bl.a. tennis, roning, boksning), Middelaldercentret ved Sundby, Torvet, bymuseum, lystbådehavn INDUSTRI/ERHVERV: Nykøbing Falster er det erhvervsmæssige centrum for LollandFalster med både mindre og mellemstor industri; Hotel Lolland Falster, Sukkerfabrik OFFENTLIGE INSTITUTIONER: Sygehus (eneste i kommunen), UDDANNELSE: ErhvervsAkademi Sjælland/University College Sjælland (også internationale uddannelser); Center for Erhvervsrettede Uddannelser, MEDIER: Dagbladet LollandFalsters Folketidende og Radio SydhavsØerne har begge hovedkontor i byen POLITISK: Nykøbing Falster er det politiske centrum for Guldborgsund Kommune ØKONOMI: LollandFalster er i den laveste indkomstkategori ifølge Danmarks Statistik, med en gennemsnitsindkomst under 195.000 årligt efter skat. jf: http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=18971 BILAG 2 RESEARCH Om Nykøbing Falster: http://da.wikipedia.org/wiki/Nykøbing_Falster Om asylcentre: http://www.faktalink.dk/titelliste/asyl/asylidag#section1 http://www.asylcenterholmegaard.dk https://www.nyidanmark.dk/dadk/Ophold/asyl/asylansoegernes_vilkaar/mulighed_for_at_a rbejde.htm Link om asylcentre fra 2008: http://www.faktalink.dk/titelliste/asyl/asylidag http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/11/26084309.h tm http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/23746695 http://www.rodekors.dk/det-goer-vi/asyl/asylarbejdet-i-danmark/dagligdagensom-asylansoeger 8

Fakta om folk i asylcentre: De må gerne gå ud De kan ikke arbejde, undtagen på enkelte særlige jobordninger De voksne kan komme i ulønnet praktik Børnene kan gå i folkeskole, når de har et vist danskniveau Andre fakta: Kommunerne har ingen indflydelse på hvor centret skal oprettes, og AT det skal oprettes Staten betaler, ikke den lokale kommune Centre oprettes “En asylansøger får 2000 kroner i lommepenge. Har man et center med 300 asylansøgere, så giver det 600.000 kroner i måneden, som bliver brugt i butikkerne i lokalområdet”, siger Michael Dahlgaard. “Da Krigen kom til Toftlund” DR 2015

Sabrina Valentine, Pernille Schøtt og Victor Ørskov Petersen 22/05-2015

Rapport Location: Københavns kommune på indre Østerbro. Vi har valgt denne location, da vi har en formodning om, at det er oplyste, ressourcestærke og veluddannede borgere, som bor her. De kan derfor muligvis have mere overskud til at give plads til flygtninge. Desuden ville det kunne skabe en større etnisk diversitet i området og modvirke den stigende ghettodannelse i hovedstaden. Derudover har vi valgt en bydel i hovedstaden, da chancen for at kvarterets beboere er på de sociale medier er langt større end i et lokalsamfund i udkantsdanmark. Hvad er det for en historie, I vil fortælle til lokalsamfundet, borgere og politikere? Vores kampagne bygger på tanken om, at lokalsamfundet skal få en forståelse for, hvilke personer asylansøgerne fra Syrien egentlig er, og ikke bare have en formodning om, hvem de er. Vi vil fortælle og vise borgerne, hvor disse mennesker kommer fra, hvem de er som personer, og dermed hvorfor vi skal hjælpe dem. Asylansøgerne skal menneskeliggøres i håb om, at borgerne får en forståelse for deres situation, og at det er rigtige mennesker, vi har med at gøre og ikke bare “fremmede”. Hvad er vinklen/vinklerne? Overordnet vinkel: Vi vil gerne fortælle, at de syriske asylansøgere også er mennesker. Vinkler på konstrueret indhold: 1. “Må Hassan være din nabo?” - Vi vil gerne fortælle, at et asylcenter åbner på Indre Østerbro. 2. “Forstå Syrien konflikten på 1 minut” - Vi vil gerne fortælle, hvorfor der er så mange syrere på flugt. 3. “Invitation til event” - Vi vil gerne fortælle, at frivillige fra Østerbro kæmper for at integrere de syriske flygtninge. Hvordan kan I beskrive og karakterisere de forskellige målgrupper, I skal nå? Vores målgruppe er personer i alderen fra 30-70 år. De er veluddannet (eller et OK betalt job), ressourcestærke og engageret i, hvad der sker rundt omkring i verden. De holder måske avis i form af Politiken, Berlingske Tidende eller Kristeligt Dagblad. Vi synes, at det er mest logisk at få fat i de lidt ældre på Østerbro, da yngre mennesker (læs: teenagere) formentlig er ret ligeglade med, om der kommer et asylcenter i deres kvarter eller ej. Forældrenes holdning til det kommende asylcenter kan dog sagtens påvirke deres børns opfattelse af de syriske flygtninge samt situationen. I hvilken grad er der tale om dialog og også en kommunikation til flygtninge i centret? Vores kampagneplakater “Må Hassan blive din nye nabo” skal hænge ved forskellige busstoppesteder på Indre Østerbro samt være klistret på busserne, der bevæger sig i området. Vores ønske er at skabe dialog til de nuværende borgere samt vække deres interesse for projektet ved at gøre dem opmærksom på, at de syriske flygtninge “er på

Sabrina Valentine, Pernille Schøtt og Victor Ørskov Petersen 22/05-2015 vej” til Danmark. Dette er første træk i kommunikationsstrategien. Dette skal være med til at gøre borgerne nysgerrige på, hvem fiktive “Hassan” fra Syrien er, og hvorfor han spørg om tilladelse til at være din nabo. Vi ønsker altså at inddrage borgerne i spørgsmålet om, asylcentrets start samt bruge ordet ‘nabo’, så borgerne føler, at vi taler til dem og har medbestemmelse. De nuværende borgere skal selvfølgelig stadig føle, at de kan blive boende, og hvis de har lyst være en del af processen. De syriske flygtninge og borgerne skal i dialog ved, at vi afholder arrangementer, såsom fodbold- og håndbold turneringer, fællesspisning samt bankoaftener. Det skal gerne være hyggeligt og nærværende - rigtig dansk! På samme måde kommer de i dialog under kaffe og kage arrangementet, som asylansøgerne inviterer deres naboer til. Hvilke indholdselementer består kampagnen af? – hvilke formater og fortællinger arbejder I med? Vores kampagne består af et ærligt billede af et lille barn fra Syrien med et uskyldigt blik, hvor teksten “må Hassan blive din nye nabo?” er skrevet. Dette vil vi bruge som gennemgående tema i vores kampagne, da det understreger den historie, vi vil fortælle, og folk vil genkende det flere steder i byen og forhåbentlig blive nysgerrige. Der skal ikke være meget tekst på disse plakater, da borgernes interesse og nysgerrighed skal skærpes. Derfor skal overskriften, vores facebookside og “Asylcenter på Østerbro”, være den eneste tekst. Billedet kan variere fra det lille barn Hassan til sammensatte familier med teksten “må familien XX blive din nye nabo”? Det kunne eventuelt være et billede af en moster med sin niece, hvor de har mistet resten af deres familie til krigen i Syrien. (lidt svært at se at det ikke er mor og datter og at resten af familien er død - vi snakker lige om det, når vi mødes) Lav 3 eksempler på indhold (fiktiv/konstrueret) som vil være del af kampagnen • Vores kampagnebillede og slogan. • Introvideoen “forstå konflikten i Syrien på 1 min”. • “Invitation til banko” video. Hvilke platforme er aktive – argumenter for valg af platforme. Lav i den forbindelse en swot for hver af de platforme, I vælger at inddrage i jeres distributionsstrategi. Vi vil bruge Facebook, som de eneste sociale medie til at formidle vores kampagne, fordi vi mener, at det er her vores målgruppe er, og det er det de benytter sig af. Da Instagram og snapchat hovedsageligt huser et yngre publikum, og Twitter bliver mest benyttet af politikere og journalister, har vi valgt, at facebook skal være vores eneste sociale medie. Derudover har vi oprettet en blog, som vil fungere som en hub for hele projekt, altså her vil film og informationer postes i omvendt kronologisk rækkefølge. FACEBOOK SWOT: Strength: • Vi kan ramme en bred skarer

Sabrina Valentine, Pernille Schøtt og Victor Ørskov Petersen 22/05-2015 • •

Mange er på facebook Folk kan dele, like og kommentere, og føler at de er en del af det

Weaknesses: • Folk er nogle gange ligeglade med forskellige grupper • Folk vil hellere være del af en “imod gruppe” end en “for gruppe” • Folk ser måske enkelte posts, men gider de følge det? Opportunities: • Mange er på facebook • Vi kan samle alt vores information et sted • Folk kan se enkelte post uden at have liket siden, hvis en af deres venner har liket posten. Threats: • Voksne tager måske ikke facebook seriøst nok • Folk siger, hvad de mener på facebook, og det kan fx føre til racistiske kommentarer på siden • På grund af at kampagnen foregår online på facebook, mister vi måske de ældste i vores målgruppe. Lav en udgivelsesplan med frekvens for publicering og placer milepæle i kommunikationen i sammenhæng med tidslinje. Det er besluttet, at der skal 100 asylansøgere til København og byggeprojektet er allerede igang. 1.maj 2015 Det bliver besluttet, at der skal oprettes et nyt asylcenter i Københavns kommune på indre Østerbro. 1. juni 2015 Vores kampagne starter. “Må Hassan blive din nye nabo?” plakater bliver opført på Østerbro på eksempelvis busser, busstoppesteder, hos vores samarbejdspartnere/foreninger for at gøre folk opmærksomme på asylcenteret og gøre dem nysgerrige omkring det. På plakaterne skal der nederst stå vores facebookside, i håb om at folk går ind og følger den. 10. juni 2015 Der sendes et brev ud, hvor borgerne inviteres til infomøde. På forsiden af brevet vil kampagnebilledet og sloganet ”Må Hassan blive din nye nabo?” igen være til stede, så . I bunden af brevet er der links til facebook og vores blog, så borgerne igen bliver gjort opmærksomme på det. Samme morgen som brevene bliver leveret launcher vi vores facebookside og vores blog, så der allerede er content på siderne, inden folk får at vide, at siden findes.

Sabrina Valentine, Pernille Schøtt og Victor Ørskov Petersen 22/05-2015 Vi laver derfor vores “forstå konflikten i Syrien på 1 min”, samt korte film med de asylansøgere der kommer til Østerbro, hvor de fortæller deres personlige historie og så vi på den måde skaber identifikation med dem. Det er vigtigt at folk allerede her får en personlig/menneskelig følelse af asylansøgerne. I introvideoen “forstå konflikten i Syrien på 1 min”, får man hurtigt vil få information omkring krigen. Vi føler dette er nødvendigt, da der måske ikke er mange, der helt ved, hvad borgerkrigen går ud på, og hvordan den startede. Denne forståelse er vigtig, for at borgerne har noget at forholde sig til, og har en medfølelse for asylansøgerne. 20. juni 2015 Informationsmødet med borgerne på indre Østerbro finder sted, hvor de kan få svar på deres spørgsmål og få information om asylcentret. Til mødet vil der blive vist små præsentationsvideoer om asylansøgerne, som går ud på at give dem personlighed, ved at fortælle hvad de godt kan lide. En film kunne fx starte med, “Jeg hedder Osram og jeg elsker at løbe fordi...” På denne måde kan det skabe identifikation, hvis en af borgerne har samme interesse. Disse film vil også komme ud på facebook og vores blog, og der vil være information om facebooksiden og bloggen, i håb om at folk vil følge med. Den syriske journalist Zaina Erhaim (eller lignende talerør) vil give et indblik i, hvad befolkningen er op imod, og hvorfor det er, at vi er nødt til at hjælpe flygtningene. Et referat af mødet vil uploades på vores blog og vores facebookside. Juni/Juli 2015 Eventuelle klager/spørgsmål der må komme fra starten af projektet, vil borgerne kunne sende på mail til Københavns Kommune, som naturligvis vil blive besvaret på mail. Denne information vil stå på facebook og vores blog, i det første brev og vil blive nævnt under mødet. Efter informationsmødet vil borgerne stadig kunne sende en mail til Københavns Kommune med klager, men i disse måneder vil de mest relevante klager blive besvaret på en video, som vil offentliggøres på vores facebook. På denne måde når vi bredere ud, så flere mennesker får svaret på den enkelte persons klage. juli - september 2015: Asylcentret bygges. I perioden vil følgende punkter vises på vores facebookside: AMA(ask me anything) med asylansøger: I månederne vil det være muligt at spørge en asylansøger om alt. Dagen inden vil der blive lagt et billede op af en af de flygtninge der kommer til Østerbro, og man kan derefter skrive de spørgsmål, man ønsker at få svar på. Dagen efter vil der komme en video op, hvor asylansøgeren besvare spørgsmålene. En administrator vil vælge upassende spørgsmål fra. Ugens asylansøger:

Sabrina Valentine, Pernille Schøtt og Victor Ørskov Petersen 22/05-2015 Der vil være en løbende update på, hvem der kommer til at bo i asylcentret. Det vil være i form af et billede med en kort tekst. Løbende konstant info: På vores facebookside og vores blog vil der skrives information med eventuelle ændringer eller nyt info, så borgerne hele tiden ved, hvad der skal ske. Det er vigtigt, så de ikke får nogen overraskelser, og føler de er en del af det. Udover at være tilstede på facebook og på bloggen, vil vi have en reklame i Østerbro lokalavis, der skal vise “AMA” og “ugens asylansøger”, samt gøre opmærksom på facebooksiden, bloggen og asylcenteret. 1. oktober 2015: Asylcentret åbner, og de første asylansøgere flytter ind. Dette ville blive videreformidlet ud på facebook og bloggen med en kort tekst. Der vil ikke være en stor velkomst eller video herfra, da vi mener, at asylansøgerne skal have ro til at komme på plads. 15. oktober 2015: Der vil blive skrevet i et brev at der inviteres til kaffe og kage på asylcenteret. Derudover uploades en kort video på facebook og på bloggen, hvor asylansøgerne på dansk siger, “du er velkommen til kaffe og kage”. November 2015 - November 2016: Vi vil tage fat i forskellige foreninger på Østerbro og bruge dem som samarbejdspartnere, da de kan være med til at skabe et større fællesskab for asylansøgerne og borgerne. De samme events vil ske flere gange i løbet af året, så borgerne og asylansøgerne lære hinanden bedre at kende med tiden. I disse måneder vil der derfor arrangeres begivenheder med følgende foreninger: Fodboldklubben b93, håndboldklubben Team København, bankoforeningen Østerbro, Chassis, et madlavningskursus m.f. Dette vil videreformidles på facebook, på bloggen, i klubberne og i et brev. På facebook og på bloggen vil der inden arrangementet vises en “invitations video”. Videoerne vil være forskellige fra gang til gang, men der vil tages udgangspunkt i en frivillig borger fra området. Denne person kan enten gå rundt og tale med asylansøgerne om eventet og på den måde opfordre borgerne til at deltage i arrangementet, eller stå med en invitation til eventet og bede andre om også at møde op. Dette gør vi for at vise de personer, der er imod asylcenteret, at der rent faktisk er personer, der synes det er en god idé, og at de måske også skulle give dem en chance. I klubberne vil der være plakater om eventet, der finder sted, hvor information om eventet, tid og sted vil være beskrevet. Angiv hvordan afsender etableres i jeres fortælling/kampagne.

Sabrina Valentine, Pernille Schøtt og Victor Ørskov Petersen 22/05-2015 Selvom vores kampagne starter med plakater rundt på Østerbro, vil vi ikke have afsenderen, Dansk Flygtningehjælp, derpå, da vi ønsker at gøre folk så nysgerrige som muligt. Vores afsender etableres først på vores facebookside, som vi håber folk går ind på, for få mere baggrund til vores plakater. Relater og begrund jeres valg i forhold til kap 1.3 og 1.4 i Media Flow. Media Flowet består af kommunikative elementer blandt andet tekst, foto, video og grafik, som vi har gjort brug af. Man benytter sig ofte af korte formater, og det har vi også gjort. Vores film er meget korte og præcise, så man hurtigt får en forståelse for, hvad vores budskab er, og man ikke er nødsaget til at bruge lang tid på det. Vi interagere brugerne på facebook, da de kan like, dele og kommentere. Vi har bevidst ikke lavet “klage/spørgsmål” på siden, da for meget interaktion med brugerne, kunne skabe en negativ debat, hvis der kom negative ytringer. Derfor henviser vi klagerne til vores e-mail. En metode i Media Flow kan være at benytte sig af stærke og spørgende formuleringer for at fange læseren og skabe opmærksomhed. Dette har vi gjort i brug af i vores kampagneplakat “Må Hassan blive din nabo?” Her stiller vi et spørgsmål der lægger op til undren, og sammen med billedet har en stærk effekt. Vi synes, det var nødvendigt for at fange og gøre læseren nysgerrig, så interessen for plakaten var stor nok, til at man vil kigge på vores facebookside. I vores kampagne har vi forsøgt at skabe fremdrift ved, at der hele tiden bliver lagt nyt information op på vores facebookside og på vores blog om asylansøgerne og byggeriet. Vi håber, at den konstante opdatering af asyl projektet, vil skabe en større interesse for det, og lade folk blive på vores facebook og blog og ikke bare klikke videre. Samtidig er det et emne, hvor der er noget på spil - i dette tilfælde er det menneskeskæbner. Her gør vi meget ud af, at vise asylansøgerne der kommer til Østerbro igennem små personlige fortællinger om deres opfattelse og liv i syrien. Disse videoer uploades allerede som noget af det første, så vi helt i starten fanger brugeren og driver dem videre. Vores fortællerrolle har vi bevidst gjort ‘usynlig’ i starten af vores kampagne, da vi ønsker at skabe en større nysgerrighed omkring projektet. Derefter, når brugeren går ind på facebooksiden, får et brev eller andet, vil det være meget tydeligt, hvem afsenderen er. Både i vores film og på facebook, er man ikke i tvivl om, hvem afsenderen er, da vi gør brug af Dansk Flygtningehjælps logo. På denne måde skærper vi troværdigheden i projektet. Links: Facebook: https://www.facebook.com/pages/Asylcenter-Østerbro/916062288445428 Blog: http://asylcenterosterbro.tvmkanal.dk

strategi

Strategi Baggrund

Vi vil placere et asylcenter i Faxe kommune. Vi er interesserede i at opnå de nuværende beboeres tilslutning og tolerance, men mest af alt vil vi gerne have at borgerne føler tryghed.

Vi er interesserede i at opnå en høj grad af identifikation mellem de almene borgere og de kommende asylbeboere, således at centrets placering og oprettelse foregår på så fordragelig vis som muligt.

! !

Vi vil lancere en storstilet kampagne under titlen VELKOMMEN TIL, som skal køre i månederne op til asylbeboernes komme. Vi har tre fokusområder i kampagnen:

Oplysning

Vi vil oplyse borgerne om centeret, placeringen, tidsplanen og økonomi. Desuden vil vi oplyse om asylcentre generelt – Hvad vil det sige at bo i et center, hvor kommer disse mennesker fra (krig, trussler etc.).

! !!

Vi håber at dette vil kunne bidrage til trygheden, i og med at det bliver klart hvad et asylcenter kræver og indebærer. For vigtigst er det næste fokusområde:

Tryghed

Tryghed er essentielt i konceptet. Ud over viden, vil vi skabe tryghed ved at kommunikere budskabet: “Det ændrer ikke noget for dig, men alverden for dem.”

Asylcenteret vil ikke ændre det mindste ved borgernes dagligdag. Centeret har til formål at give beboerne ro og fred til at kunne overskue en ny tilværelse. Kun centerets børn vil desuden være at møde i bybilledet, hvor de skal gå i skole. Den almene borger vil ikke mærke det mindste til deres ankomst, og kommunen vil ikke ændres på nogen måde.

Det er vigtigt, at forklare at centrets oprettelse og de nye beboere ikke har nogen særlig indflydelse på borgernes dagligdag. De kommer ikke til at miste arbejde, de vil ikke miste penge, og de skal ikke være det mindste utrygge.

Rummelighed

Det er dog vigtigt for os, at der skabes good will omkring centeret.

Derfor vil vi gennem forskellige individuelle tilgange, kommunikere til Faxe kommunes borgere, at de er rummelige. Vi vil igennem en udbygget visuel storytelling og videoer bevidst fremstille borgerne som værende en slags lokale helte, som modsat andre kommuner viser det store overskud det er, at velkomme et asylcenter og dets beboere.

Dette vil vi gøre igennem slogans etc. der kunne så noget i retning af: ”Haslev siger velkommen til” eller ”Her tror vi på, at mennesker er lige meget værd”. Igennem denne kommunikationsform håber vi helt lavpraktisk, at kunne tiltale borgernes ego og gradvist opnå deres tilslutning. fortsættes…

strategi / målgruppe

(Rummelighed) fortsat…

! !

Den anden ting vi vil gøre, er at skabe personificering og anvende det, vi har valgt at kalde; en stilfuld pathosappel. Vi vil forsøge at minimere den typiske distance mellem en kommunes borgere og asylansøgere. Ofte vil byen ikke mærke meget til centerets beboere, hvorfor det kan være nemt ikke at anskue dem som en samlet byrde, idet man ikke har oplevet det menneskelige møde og dermed opnået en personlig relation.

Dette vil vi forsøge at omgå, ved at lave video personfortællinger af de kommende beboere i bybilledet. Det skal være med taknemlighed og en lokal vinkel a lá; ”Mit navn er Muhammed, jeg kommer fra Syrien, hvor jeg hver dag frygtede for mine børns liv. Jeg er så taknemmelig for at få en ny chance i Faxe kommune. Jeg glæder mig over, at mine børn kan lege frit på legepladsen på gl. Næstvedvej. Jeg glæder mig til at møde jer.”

Målgruppe Fakta om kommunens borgere

En gennemgang af nøgletal fra kommunens hjemmeside viser følgende:

Borgerne i Faxe kommune er/har sammenlignet med landsgennemsnittet. · En højere gennemsnitsalder · Lavere uddannelsesniveau · Lavere gennemsnitsløn · Flere selvstændige · Lavere karaktergennemsnit i folkeskolen

Desuden er har der de seneste år været en markant fraflytning fra kommunen, blandt unge under 30 år. Til gengæld har der været en stigning blandt borgere over 65 år.

I det lokalpolitiske landskab er Venstre og Socialdemokratiet de to store partier. Det er dog værd at nævne at Dansk Folkeparti har en markant højere vælgertilslutning en på landsplan. På baggrund af den relativt høje tilslutning til DF, vurderer vi at det er sandsynligt at der blandt kommunens voksne og ældre borgere, vil være en væsentlig modstand mod opførelsen af et asylcenter i kommunen. På baggrund af ovenstående har vi valgt at målrette vores kampagne mod voksne og ældre i kommunen. Dette beror til dels også på en antagelse om at kommunens yngre borgere har en højere grad af åbenhed og tolerance. Vi har blandt andet noteret os at en af eleverne fra det lokale gymnasium har skrevet et læserbrev, hvor hun direkte opfordre til at åbne et asylcenter i kommunen.

Vi tænker at frygt og utryghed er en væsentlig grund til den eventuelle modstand blandt de ældre borgere. Frygt for det fremmede og det de ikke kender.

For kommunens arbejdsduelige er denne frygt formodentlig kombineret med en frygt for jobsikkerhed.

udgivelsesplan

Udgivelsesplan Først halve år - indledende fase

Faxe Kommune byder velkommen. Kampagnen igangsættes på tre dominerende platforme:

! !

www.velkommentil.dk Brochurer/pjece Lokalavisen Haslev Posten

Fokus er at fremme gæstfrihed og mangfoldighed i Faxe Kommune. Med kampagnen skal beboerne i kommunen få følelsen af, at Faxe Kommune er en både åben, gæstfri og mangfoldig kommune. Kampagnen sætter derfor fokus på at oplyse beboere i kommunen om:

! !

Hvornår asylcentre opføres og åbner Hvad det kræves af borgerne Hvordan kommunen integrerer asylansøgere.

Hjemmesiden

velkommentil.dk er vores kerneplatform. Her er informationer, videohilsner, initiativer og spørgeside samlet.

Videoerne er portrætter og fortællinger om fx håndværkere, der er igang med at istandsætte asylcentret, den bekymrede borger og den taknemmelige asylansøger.

På hjemmesiden skal al information om asylcenteret også samles; tidsplan over byggeriet, dagligdagen på et asylcenter, informationer om hvilke retningslinjer, et asylcenter er underlagt etc.

! ! ! !

Alle initiativer, der fx indsamler tøj eller donerer møbler, bliver præsenteret på hjemmesiden med information om initiativ og motivationen hertil. Et spørgerum skal samle og afhjælpe den eventuelle kritik og modstand, der kan blive rettet mod asylcentret og kommunens integrationsplan. Især videoerne skal være let delelige. Det skal være nemt for ambassadører og andre at dele disse på sociale medier.

Brochure

Sideløbende med hjemmesiden bliver der til alle husstande omdelt brochurer. Brochurerne skal kommunikere til borgerne ude i deres hjem, og nå de borgerne, der enten ikke kender til planen for asylcentret, ikke har adgang eller færdigheder til internettet og de, der ønsker generel information om ‘Velkommen til’.

Brochurens indhold skal være en forlængelse af hjemmesiden. Udover den konkrete informative del, skal brochuren derfor også indeholde fortællinger af en mere menneskelig karakter. Det kunne være en personlig hilsen fra en af de kommende asylansøgere, der fortæller om sin situation og hvorfor han/hun har brug for asyl. På den måde får man tidligt i forløbet sat et menneskeligt ansigt på “de fremmede”. Desuden skal den personlige historie have et element af taknemmelighed, der skal appellere til læserens følelser og medmenneskelighed. fortsættes…

udgivelsesplan

fortsat…

Lokalavisen

I lokalavisen publiceres ‘Velkommen til’-artikler med igen opdateringer på Vi har valgt lokalavisen, da vi antager at en stor del af dens læsere er folk i vores målgruppe. Endvidere har vi ved en gennemgang af avisen fået det indtryk at den er meget “blød” og hovedsageligt beskæftiger sig med gode nyheder og rare historier fra lokalmiljøet. Den følelse vil vi gerne associere med åbningen af asylcentret.

Genbrugsbutikker

Faxe Kommune vil i samarbejde med genbrugsbutikker samle tøj og møbler ind til asylansøgerne. I stedet for at gøre et kæmpe nummer ud af at der kommer asylansøgere til byen, og eksempelvis lave en større indsamling eller holde en kæmpe indsamlingsfest, vil vi trække på de lokale initiativer som allerede eksisterer.

Det falder godt i tråd med vores budskab om at asylcentret ikke får en nævneværdig betydning for byens borgere. Det betyder ikke rigtig noget for dig, men det betyder alt for dem. Der samles i forvejen tøj ind i faxe kommune. Derfor vil det være oplagt i en periode at donere det indsamlede tøj til asylansøgerne. Dette er også med til at få dem til at føle sig velkomne og taget godt imod. Det understøtter vores slogan - velkommen til.

Ambassadører

‘Velkommen til’-kampagnen har udvalgte ambassadører for kampagnen, der ved kampagnens start og undervejs vil informere om kampagnen på private facebooksider. Det skal være folk fra lokalmiljøet som på daglig basis møder borgerne og kan afveje og påvirke folkestemningen. Det kunne være alt fra den lokale slagter, skolelærere, mekanikeren eller købmanden.

Vores tanke er at folk som allerede har en stemme i lokalmiljøet, og som selv er borgere i byen, har en høj grad af troværdighed og mulighed for at påvirke debatten positivt. Det er en ting hvad kommunen siger. Men når en god ven, kollega eller en man kender fra kroen siger sin mening, tror vi at folk vil være mere lydhøre.

Ugen op til asylcenter åbner og åbningen (den første måned efter åbningen) Ugen op til åbningen af asylcentret og indflytningen vil folkeskolerne afholde emneuge om krigen i Syrien, andre trosretninger, processen som asylansøger mv.. Børn og unge vil blive opfordret til at tage en personlig genstand med i skole, som de vil donere til asylcentret. Samtidig vil emneugen inddrage instagram, hvor børnene gennem billeder og videoer skal lave hilsner til de kommende asylansøgere med hashtagget: #velkommentil

Efter åbningen og 1 år frem

Hjemmesiden vil blive ved med at blive opdateret med de nyeste informationer om asylcenteret. Fx grafik over, hvor mange der er kommet, hvor mange der har fået statsborgerskab.

! !

Der vil løbende også komme nye videoer om fx dagligdagen, om mødet med en forening i Haslev, om Haslev Handelsstandsforenings støtte til Velkommen til. Velkommen til bliver ved med at være relevant i og med, at det hele tiden kommer nye mennesker til asylcenteret. Og hjemmesiden er blevet det sted, hvor borgerne søger hen for information, tryghed og frustrationer.

swot-analyse

SWOT-analyse velkommentil.dk Styrke"

En hjemmeside giver mulighed for at designe et univers som afspejler præcis det budskab vi vil ud med. Den visuelle identitet kan både samle og understøtte det samlede koncept. Desuden har en hjemmeside den fordel at indholdet på siden ikke drukner i relateret indhold og reklamer. Desuden giver en hjemmeside mulighed for i nogen grad at kontrollere den debat og de kommentarer som brugerne poster på siden. Man kan være med til at sikre en god tone i debatten og skabe overblik over stemningen blandt beboerne.

Svaghed"

Det kan være et problem at skabe trafik på siden. En nystartet side kan let blive overset i mængden af andet indhold. Derudover skal den vedligeholdes centralt, og opdateres løbende for at virke dynamisk. Det er dyrt at gøre når indholdet ikke er brugergenereret.

Mulighed"

Hjemmesiden kan blive den samlende platform for hele kampagnen. Hvis ”velkommen til” fanger an vil side blive synonym for kampagnen. Dette vil skabe trafik som i sidste ende vil styrke budskabet.

Trusler"

Andre websteder er en konstant trussel. Internettet og i særdeleshed sociale medier er åbent for alle. Der vil derfor være en risiko for at andre opretter modkampagner på eksisterende platforme som står stærkere hos befolkningen.

Brochure Styrke"

Den husstandsomdelte brochure vil nå ud til alle borgere i kommunen. Endvidere er den meget håndgribelig. Det er en styrke at folk ikke selv skal gøre noget aktivt for at opsøge information, men får det leveret til døren. Endvidere vil formatet stå stærk hos den ældre del af borgerne, som er den vigtigste målgruppe.

Svaghed"

Får folk den læst? Der er en risiko for at brochuren havner i bunken med reklamer der bare ender i skraldespanden. Desuden er formatet gammeldags og det kan måske virke afskrækkende på de yngre borgere. Information er vigtigt for alle og det er ikke sikkert at en brochure appellerer bredt nok. Desuden er brochuren en envejskommunikation. Hvis ikke læseren forstår indholdet, er der ikke mulighed for at spørge brochuren om hvad den mener.

Mulighed"

Brochuren bliver en del af en større sammenhæng. Der er mulighed for at den kan tjene som en slags teaser for det indhold som ligger på hjemmesiden, og dermed være med til at skabe trafik. Desuden er den nem at trykke flere af og distribuere. Så hvis den første bliver en succes, kan der følges op med flere lignende.

Trusler"

Internettet er den største trussel. En brochure er ikke dynamisk og kan ikke justeres når først den er sendt ud. Den kan så at sige ikke svare for sig hvis der opstår debat på nettet.

swot / afsender

Facebook Styrke"

FB har en enorm reach. Man vil hurtigere end noget andet sted kunne nå ud til en masse af byens borgere. Desuden vil en FB kampagne kunne skabe opmærksomhed om alt det gode der sker i faxe, andre steder i befolkningen. Dette vil styrke fællesskabsfølelsen bland byens borgere, og styrke dem i tanken om at de er noget særligt sammenlignet med andre. FB har i øvrigt den fordel at langt de fleste allerede ved hvordan man bruger siden, og er bekendt med den.

Svaghed"

Indhold på FB er notorisk svært at kontrollere. Der er stor risiko for at en eventuel modtand mod asylcentret, kan løbe fuldstændig løbsk i hadske kommentarer. Mange (langt større) virksomheder er ubegrundet blevet lagt for had på sociale medier, uden at være i stand til at dæmme op for kritikken. Desuden er FB’s udbredelse blandt den målgruppe vi har identificeret som den væsentligste, ikke nær så stor som blandt andre grupper. FB har ikke samme lokale appel som andre medier. Det er en global side, hvilket ikke harmonerer med vores tanker omkring det nære, trygge og lokale. Endelig er FB hjemsted for mange andre ting end denne kampagne. Man kan derfor frygte at kampagnens indhold drukner i relateret indhold og reklamer

Mulighed"

Folk bruger FB til andet og tjekker det ofte, derfor bliver de også jævnligt eksponeret for kampagnen selvom det ikke er derfor de går ind på siden.

Trusler"

Det er svært at se hvad der skulle være en udefrakommende trussel til FB generelt. Hvis man ser på en kampagneside, vil det være en trussel hvis der kommer en modreaktion. Altså en side der bekæmper kampagnen eller er imod asylcentret. Det er i det hele taget en trussel mod kampagnen at det ikke kan kontrolleres hvad folk generer af nye tiltag på FB.

På baggrund af ovenstående har vi valgt at se bort fra FB som hub i vores kampagne. I stedet satser vi på at vores FB-ambassadører kan skabe god stemning, og spræde budskabet gennem deres egne netværk.

Faxe Kommune som afsender Som udgangspunkt vil vi gerne have, at kommunen i sig selv holdes lidt tilbage som afsender. Det kan virke påtrængende, at have en meget formel afsender, når det handler om borgernes måde at være modtagere på. Ganske vist vil Faxe Kommune etableres som afsender, ved at gøre brug af kommunens allerede eksisterende visuelle identitet, men det skal bevidst ikke uddybes yderligere.

I og med at kampagnen har tydelige elementer af nudging, er det visionen at der skal opstå en form for community-følelse, hvorfor en løftet pegefinger fra en autoritet “kommunen” ikke vil virke opmuntrende.

Til gengæld vil Faxe Kommune stille hjemmesiden til rådighed for projekter, stickers til butiksruder, plakater etc., så alle initiativer med relation til asylcenteret for samme udtryk, og vi derved kan etablere velkommen til som det budskab, asylcenteret skal forbindes med.

produkter

Produkter Stickers

Som et led kampagnen trykkes nogle stickers, som hæftes på pjecerne. De er ment som et frivilligt statement, man kan hvis man har lyst til at sætte det på døren, egen butiksrude etc., og dermed vise sin støtte til projektet.

Plakater

Ambassadører får udleveret plakater, hvor de kan skrive hvordan de bidra-ger eller støtter op om kampagnen. Plakterne er udført i samme design som resten af kampagnen for at være tro mod den visuelle identitet.

!! !! !! !! !! !! !! !! !! !!

Hjemmesiden

Indholdselementerne vil nogenlunde være sådan her, men med et stærkere visuelt udtryk.

velkommentil.tvmkanal.dk

Mie Frejo Corpsø David Friis Anne Klerke Emma Agergaard Svendsen

Lau Lefholm, Maya Zachariassen, Anders Juhl, Rikke Ruby http://helsingorasyl.tvmkanal.dk/

HVEM, HVAD, HVOR? 150 asylansøger ankommer til det nedlagte sygehus i Helsingør. Det er blevet lavet om til et asylcenter for enlige mænd og kvinder samt familier som er flygtet fra Syrien. Afdelingsleder Helle Hansen står for mødet mellem lokalsamfundet og de nytilflyttede syrer. De skal nu til at være en del af samfundet i Helsingør kommune og langsomt tilpasse sig under nye rammer. Det vil være muligt for de lokale at bidrage til centeret som frivilligt. Der vil være små aktiviteter, for alle aldre. Fx fodboldkamp mellem Oldboys SIF og nogle af mændene fra asylcenteret. Ydermere vil det være muligt for kommunens indbygger og andre interressede, at komme på besøg og se det nyindrettede asylcenter. Det vil være muligt at møde beboerne, som vil være til stede under rundvisningen. ● Vores historie Den historie vi vil fortælle til lokalsamfundet og borgere er at vi vil vise, at de nytilflyttede asylansøgere gavner deres samfundet. De skal have at vide, at asylansøgerne kommer og kan være med til at styrke samfundet, økonomien og fællesskabet. I stedet for at fortælle, hvor dårligt asylansøgerne har haft det, og hvor meget de har brug for at være på centret, for at få lokalbefolkningen til at acceptere dem gennem dårlig samvittighed, fokuserer vi på den værdi de kan have, ved at fortælle historierne om hvordan de møder lokalområdet. Det kan være historier om hvordan den lukningstruede lokalbrugs pludselig blomstrer på grund af et nyt kundegrundlag, hvordan 6.B udvikler deres matematikkompentencer ved at agere lektiehjælpere for børnene på asylcentret, og sportsklubberne får nye modstandere. ● Målgrupper Helt overordnet kan målgrupperne opdeles i to:

Den halvdel af indbyggerne der synes et asylcenter i Helsingør er en dårlig idé, og dem der synes det er ok.

Den målgruppe der er imod forslaget er sandsynligvis de mest højlydte i deres protester, så det er udover almen oplysning, et mål med kampagnen at komme deres spørgsmål i forkøbet og skubbe lidt til deres fordomme. Den

tavse masse der ikke har det store problem med forslaget vil vi til gengæld gerne have engageret. Både så den anden målgruppe forstår, at det modsatte synspunkt findes, men også fordi vi med tiden gerne vil have dem til at tage aktivt del i arbejdet omkring asylcentret, for eksempel gennem foreningsarbejde, lektiecaféer, sportsklubber. Det vil gøre integrationen af asylcentret i lokalmiljøet lettere, og samtidig vil det i sig selv skabe gode historier som vi kan fortælle længere henne i processen. ● Dialog og kommunikation til flygtninge i centret Vores kampagne sigter mod at skabe dialog mellem borgerne og flygtningene, når de er flyttet ind. Inden de flytter ind, vil kampagnen sigte mod information og identifikation. Information om de flygtninge, der kommer til. Hvem kommer, hvor mange kommer og hvor lang tid skal de være her. Identifikation i form af hvordan de kan indgå som en del af lokalsamfundet. Vi vil imødekomme fordomme og bygge bro mellem mennesker samt forsøge at komme borgernes spørgsmål i forkøbet. Derudover vil vi lave en tidslinje der viser forløbet. ● Indholdselementer i kampagnen formater og fortællinger Vi arbejder med to forskellige slags indhold: det rent informative, og det narrative. Vi holder dem ret skarpt adskilt, for netop at sikre at borgerne ikke føler sig talt ned til eksempelvis vil vi ikke blande information om hvor mange og hvilke flygtninge der ankommer, med følelsesladede portrætter. Informationen kommer hovedsageligt til at blive kommunikeret via tekst og grafik, mens de narrative indslag er levende billeder, med format som små reportager. Det er her vi eksempelvis viser rundt på centret, møder nogle af dem der bygger på det, skal arbejde der, de flygtninge der flytter ind, samt hvordan de tager del i lokalmiljøet efter ankomst. Begge dele distribueres både på en facebookside oprettet til kampagnen, samt på Helsingør Dagblads hjemmeside, hvor kampagnen har et fast hjemsted. Derudover vil vi gerne nå den ældre målgruppe der primært får deres information på print, så alle filmene kommer også til at blive trykt i avisen i et omskrevet tekstformat, der fortæller den samme historie naturligvis med henvisning til at filmen kan ses på hjemmesiden. De analoge elementer er naturligvis ikke at finde på sociale medier, fordi deres

formål er at nå den store del af målgruppen der ikke er flittige brugere af social medier, men formaterne er stadig udtænkt ud fra teori om versionering de skal tilpasses det medie de nu findes i. Eksempelvis er den flyer der er tiltænkt husstandsomdeling både lidt mere informativ og lidt mere personlig end den der kommer på facebook, fordi mediet ikke tillader dialog. ● 3 eksempler på indhold som vil være del af kampagnen? Stopmotion: eksempel på reportagefilm til udgivelse efter asylcentret er taget i brug skal fortælle hvordan asylcentret skaber værdi for lokalsamfundet. Det er en kort lille film der fortæller den gode historie om Snekkersten IFs oldboyshold der mangler modstandere at spille imod. Asylansøgerne har lavet et hold der gerne vil udfordre oldboysholdet. Grafik: informativ og overskuelig tidslinie, der publiceres som noget af det første på alle platforme, og samtidig husstandsomdeles, så den fx kan hænges på opslagstavlen eller køleskabet og give borgerne en følelse af kontinuerligt overblik over hvor langt vi er i processen. I udarbejdelsen af facebookversionen har vi fokuseret på at gøre den overskuelig på en skærm, mens den husstandsomdelte papirversion er mere personlig og informativ, da eventuelle uklarheder ikke kan opklares i kommentarfeltet. Reportageartikel: Følgeartikel til Helsingør Dagblad, der beskriver præcis det samme forløb som filmen, men kan nå ud til en større del af målgruppen på grund af den analoge distribution.

Platforme og SWOTanalyse Helsingør Dagblad 18.000 borgere i kommunen læser dagbladet, mens 5.600 abonnere på det. Aldersgruppen ligger primært fra 45 år og op. Det er altså et medie der kan fange en del borgere. I samarbejde med Helsingør Dagblad vil vi bringe borgerne tættere på asylansøgerne ved hjælp af gode historier om centret og dets

beboere. Dagbladet skal vise den menneskelige side af syrerne. Tegne portrætter af kommunens nye indbyggere.

S: Når ud til folk i lokalområdet. Er en troværdig avis.

W: Det er hovedsageligt den ældre generation, der læser avisen.

O: Aviser bliver stadig anset som en troværdig kilde.

T: Andre aviser. Aviser er ved at uddø.

Facebook Mange borgere i kommunen er på Facebook. Fra Facebooksiden vil der være mulighed for hurtig kommunikation og information. Her er der mulighed for at udveksle meninger, dele opslag og på den måde gøre andre opmærksom på projektet.

S: Mulighed for hurtig kommunikation og interaktion med borgerne.

W: Har svært ved at fange de ældre borgere.

O: Det kan nå ud til potentielt rigtig mange mennesker.

T: Det forsvinder i mængden af nyheder.

Husstandsomdelte flyers Der er mange ældre der ikke er på Facebook og de der er på Facebook følger ikke nødvendigvis Helsingørs Kommunes Facebookside. Der er også folk der ikke læser Helsingør Dagblad. Derfor er det vigtigt at viderebringe information på anden vis. For at sikre os at så mange som muligt kan følge med i hvad der sker, vil vi husstandsomdele en flyer til hver enkelt bolig i kommunen. Den indeholder en tidsplan og en lille beskrivelse af projektet.

S: Når ud til alle husstande.

W: Er begrænset til kun én flyer og er derfor kun en begrænset del af den samlede kommunikation.

O: Når ud til alle husstande.

T: At de forsvinder i mængden af andet post.

Publiceringsplan

● Afsender etableres i kampagnen Vores afsender er Dansk Flygtningehjælp og Helsingør Kommune. De bliver etableret i vores kampagne ved hjælp af logoer, som skaber autoritet. Men i selve kommunikationen fokuserer vi mere på enkelte mennesker der arbejder på projektet for at skabe identifikation det er ildsjæle og ikke bare store organisationer. Det kan være medarbejderne på centret, arkitekterne bag ombygningen, og folk fra

foreningslivet som går ind i arbejdet. De er stadig repræsentanter for de store organisationer, men får et menneskeligt ansigt som målgruppen for kampagnen kan forholde sig til, og måske endda støde på nede i Brugsen. Det gør processen mere transparent, og får dem til at føle der er et sted de kan henvende sig med deres spørgsmål. ● Media flow Kapitel 3.3 i medie flow handler om videokonventionerne for de sociale og mobile platforme. Konventionerne siger bl.a., at nyhederne skal kunne ses uden lyd. Derfor har vi valgt at bringe vores video med speak på kommunens hjemmeside, og til facebook tekster vi den, så man kan se den uden lyd. Speaken vil stadig være der, hvis brugeren alligevel ser den på en computer. Derudover gør vi heller ikke brug af for meget grafik, da indslaget er beregnet til web. Til sidst ødelægger vi slutningen, da vi fra starten fortæller hele historien, og den bliver fortalt med personlighed i fortællingen, da vi tydeligt tager stilling i sagen og derfor ingen distance har til historiens nerve.

Gruppe 8 - Emma Kjeldsen, Signe Gelmer, Simon Skovgaard og Anders Zuschlag

Esbjerg Asylcenter Baggrund I Irak raser død og ødelæggelse. I weekenden d. 16 og 17. maj 2015, har terrororganisationen Islamisk Stat drevet flere end 8000 mennesker på flugt, og omkring 500 har mistet livet under terrorgruppens indtagelse af den irakiske by Ramadi i Irak. Ramadi kaldes også for Al-‐Rumădī, og det er en stor by, som er hovedstaden i provinsen Al Anbar i det vestlige Irak. Ramadi er en af hovedbyerne i det man kalder sunni-‐trianglen. Her finder man den største koncentration af sunnimuslimer blandt den arabiske befolkning i Irak, og det er der, hvor Islamisk Stat får sin støtte til sine operationer i Irak. (kilde) http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-‐05-‐18-‐is-‐indtager-‐noegleby-‐i-‐irak-‐kun-‐ 120-‐km-‐fra-‐danske-‐soldater

Case og historie Vores opgave tager udgangspunkt i ideen om et nyt asylcenter på den forladte højskole i Esbjerg. Her flytter en gruppe af 125 irakere ind d. 24 oktober 2015, 5 måneder efter at deres hjemby Ramada blev indtaget af IS. Gruppen består af 28 familier á 4 personer og 13 enlige. Den daglige leder hedder Bettina Damgaard. Faciliteterne som asylcenteret kan tilbyde er f.eks. familieværelser og fællesværelser til de enlige, samt fælles badeværelser. Derudover er det fællesrum, fast køkkenchef i kantinen og et stort grønt areal. Aktiviteterne består af Spil-‐ og filmaftener, mulighed for udflugter, fitness abonnement.

I vores opgave lader vi som om, at flygtninge-‐gruppen allerede er flyttet ind, og på hjemmesiden kan man følge asylcentret et år frem, således at det sidste punkt på tidslinjen, er fejringen af asylcentrets 1 års fødselsdag.

Gruppe 8 - Emma Kjeldsen, Signe Gelmer, Simon Skovgaard og Anders Zuschlag

Kampagne -‐ “Asyl redder liv” Det er vigtigt at lokalområdet føler sig forberedt på flygtningenes ankomst. Dette vil vi gøre muligt ved hjælp af to platforme; en facebookgruppe og en hjemmeside. Dertil har vi lavet en visuel kampagne hvor vi fokuserer vi på at skabe identifikation mellem lokalbefolkningen og de nye borgere. Kampagnen er et eksempel på, hvordan man kan forsøge at bruge levende billeder til at skabe forståelse, indsigt og identifikation. Kampagnen har tag-‐linet; “Asyl redder liv”. Dette skal kommunikeres ud i vores videoer og illustrationer. Kampagnen er et forsøg på at behjælpe et godt og velfungerende møde mellem Esbjergs borgere og de flygtninge som skal finde sig til rette i en ny tilværelse i lokalsamfundet. Vores primære afsender er Esbjerg Asylcenter, som desuden samarbejder med Esbjerg Kommune, Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen. Vi etablerer vores afsender gennem vores hjemmeside og facebookgruppe. På begge platforme kan blive klart for den informationssøgende borger, hvilke personer der står for asylcenteret og hvordan man kan kontakte dem, hvis man fx har spørgsmål eller vil melde sig som frivillig. Hjemmeside På hjemmesiden kan borgeren læse om projektet, det at være flygtning og holde øje med vigtige datoer, og her møder borgere video, illustrationer og billeder fra vores kampagne. Derudover vil det give et dybdegående indblik ind i hvorfor de er flygtet og hvordan deres hjemland ser ud. Facebookgruppe Facebook er betydningsfuldt som det mest populære sociale medie i Danmark. Her findes utallige grupper og de bliver benyttet flittigt af borgere i alle aldre. Gruppen

Gruppe 8 - Emma Kjeldsen, Signe Gelmer, Simon Skovgaard og Anders Zuschlag

hedder “Asylcentret i Esbjerg” og skal give borgerne mulighed for at debattere, diskutere, og konsultere hinanden frit på et socialt forum. Gruppen kan også give mulighed for hurtige statusopdateringer angående, irakernes ankomst og f.eks. åbent hus i asylcentret. Borgeren kan ligeledes skrive en besked og kontakte side-‐ administratoren fra asylcenteret. Derved gør vi det nemt og tilgængeligt for borgerne at få information og holde sig opdateret på det nye asylcenter.

Visuelt indhold

I videoerne fra vores kampagne lader vi den flygtninges historie blive fortalt. På den måde fungerer Esbjerg Asylcenter som formidler af historierne om flygtningene og stiller sig så at sige i baggrunden, da det er vigtigt at opnå en identifikation hos borgerne i Esbjerg overfor flygtningene fra Irak. Film -‐ Hør en flygtnings historie Kampagnen indeholder små intime filmklip hvor en flygtning fortæller sin historie. Der er 3 film med ca. 30 sekunders varighed hver. De skal være at finde på hjemmesiden, under fanebladet: “Hør en flygtnings historie”. Her er der mulighed for “kigge en flygtning i øjnene” og høre hvordan én flygtnings historie kan lyde og give indblik og forståelse, som borgerne kan bruge i mødet med flygtningegruppen. Forhåbentlig vil det gøre indtryk eller bevæge den der ser det, give indsigt og muliggøre en forståelse for flygtningenes turbulente fremtid. Film -‐ Baggrund for flugt Kampagnen indeholder også en video om konflikten i Irak. Den opridser kort hvad der er sket og hvorfor folk flygter fra Iran. Denne er at finde under siden “Baggrund for flugt” på hjemmesiden. Plakat -‐ Asyl redder liv

Gruppe 8 - Emma Kjeldsen, Signe Gelmer, Simon Skovgaard og Anders Zuschlag

Vi har også forsøgt at lave et eksempel på en plakat eller illustration. 3 billeder af den samme mandlige flytning illustrerer skiftet i den flygtninges liv. Den består af 3 billeder; ét fra hans normale hverdag på jobbet i Irak, ét hvor han står i en farlig krigssituation, og et hvor han igen er i trygge omgivelser i Asylcentret. Denne plakat skal fortælle borgeren at den hverdag som mange flygtninge har, på mange måder ligner deres egen. At vi ser den samme mand i en farlig situation, skal igen skabe identifikation og kontrast til hverdagsbillede ved siden af. Måske kan det få én til at tænke, “Hvad hvis det var mig?”, fordi det er nemmere for en dansk borger at spejle sig i en situation fra jobbet, end en krigssituation. I det sidste billede ser ham på et asylcenter, hvor han igen er tryg og i forsøg på at leve en hverdag igen. de tre billeder skal illustrere det voldsomme skift i flygtningens tilværelse, som heldigvis fandt en vej ud af krigen og endte med en plads på et asylcenter, som potentielt reddede hans/hendes liv. Plakaten kan ses på forsiden af asylcentrets hjemmeside http://asylcenteresbjerg.tvmkanal.dk

Målgruppe

Vores målgruppe er primært borgerne i Esbjerg. Vi mener at de to valgte platforme passer godt til den målgruppe vi forsøger at etablere, da det er to meget brugervenlige platforme, som også er meget populære. Det er vigtigt for instutioner som Dansk Flygtningehjælpe og Esbjerg kommune at kunne viderebringe de essentielle oplysninger til Esbjergs borgere. Hjemmesiden vil være en gennemgang af hvad det vil betyde at være flygtning i den moderne verden. Det er en platform som giver mulighed for afsenderen at supplere gennemgående informationerne til målgruppen. Facebook gruppen vil blive brugt som en gensidig kommunikationsmodel. Det skal være her at alle som bliver påvirket, har en holdning, noget på hjertet eller nogen spørgsmål kan komme og engagere sig i denne sag. Facebook grupper er et vigtig værktøj for at få folks sande meninger ud i et åbent forum. Ofte bliver Facebook grupper taget meget seriøst og det er smart at Esbjergs lokale føler at de kan bidrage til sagen.

Gruppe 8 - Emma Kjeldsen, Signe Gelmer, Simon Skovgaard og Anders Zuschlag

Esbjerg er Danmarks femtestørste by. Det er en by som har en stor havneindustri men, også mangler at få tilflyttere som kan bidrage til byen. Den har dog ikke noget asylcenter og derfor mener vi at den er en oplagt kandidat til det. Esbjerg højskole har derudover faciliteterne til at kunne bære flygtningenes behov.

SWOT-‐ Analyse (Facebook)

Styrker Facebook er et meget integreret social medie-‐værktøj. Det har været på internettet i over 10 år. Facebooks opsætning er meget brugervenlig og velkendt hos mange og dens gruppe funktion passer godt til vores målgruppe. Facebook er det mest populære sociale medie i Danmark og refererer til folk i alle aldre. Det er også en af de platforme som danskerne bruger mest af deres tid på. Det er meget engageret brugere Facebook har. Der er en høj volumen af “Likes”, samtaler, kommentarer og “shares". Dette passer rigtigt godt til vores målgruppe da de gerne vil bruge et værktøj som kan bekræfte deres engagement. Facebook kan bruges på mobiltelefoner, tablets, android, iWatch og PC. Svagheder Facebook har i nyere tid opbygget et renomme for at hente utrolig mange private oplysninger. Dette kan svække brugernes villighed til at dele på platformen. Det kan være svært at være moderator på grupperne. Folk kan ofte komme ud i længere debatter som kan blive ubehagelige. Nogen bruger også populære grupper/tråde til egen personlig fortjeneste, som f. eks reklame platform. Et vigtigt emne kan nogen gange falde langt tilbage i gruppen fordi, at den bliver overset. Mange nye kommentarer samtidig kan også blokere for saglige emner. Muligheder På grund af facebooks popularitet er der rig mulighed for at ens sag får stor opmærksomhed.

Gruppe 8 - Emma Kjeldsen, Signe Gelmer, Simon Skovgaard og Anders Zuschlag

Mange kendte mennesker og beslutningstagere har en Facebook profil. De kan være indflydelsesrige på at ens media-‐flow får et nyt indspark. Facebook kan hurtigt skabe virale tråde, kommentarer, opslag osv. Trusler Sociale medier er meget konkurrencepræget og målgruppens opmærksomhed kan skifte. Negative kommentarer eller grove kommentarer kan ødelægge en tråds troværdighed. “Likes” kan være godt men, hvis man ikke har “nok” kan det påvirke ens site negativt. Nogen bruger populære grupper/tråde til egen personlig fortjeneste, som f. eks reklame.

Udgivelsesplan •

Hjemmeside i samarbejde med Dansk flygtningehjælp og Esbjerg kommune.

•

Facebook gruppe om “Asylcenter Esbjerg”

•

Informere borgerne om det nye asylcenter , hjemmesiden og gruppen i både lokalavisen og lokal radio.

•

I Facebook gruppen vil der blive linket til en kort intro video som kan ses på hjemmesiden.

•

Dernæst vil der blive lagt op til dialog/debat på gruppen.

•

Der vil være mulighed for frivillige at tilmelde sig på hjemmesiden.

•

Hjemmesiden bliver opdateret med arrangementer som folk kan melde sig til.

•

Irakerne ankommer til Esbjerg Højskole -‐ dette vil blive vist med billeder på begge platforme.

Gruppe 8 - Emma Kjeldsen, Signe Gelmer, Simon Skovgaard og Anders Zuschlag

Platforme Hjemmeside Fiktiv hjemmeside for borgerne i lokalområdet ved asylcentret. www.asylcenteresbjerg.tvmkanal.dk Facebook gruppe Facebook gruppe også for borgerne, hvor de kan udtrykke deres holdninger om asylcentret. https://www.facebook.com/groups/834422133313522/834425753313160/?notif_t =group_activity Videoer Baggrundsvideo ligger på hjemmesiden under fanen “Baggrund for flugt” http://asylcenteresbjerg.tvmkanal.dk/baggrund-‐for-‐flugt/ Kampagnevideoer ligger på hjemmesiden under fanen “Baggrund for flugt” -‐> dropdown menuen “En flygtnings historie” http://asylcenteresbjerg.tvmkanal.dk/hor-‐en-‐flygtnings-‐historie/ Plakat “Asyl redder liv”. Ligger på forsiden af www.asylcenteresbjerg.tvmkanal.dk, men kan også ses nedenfor.

Gruppe 8 - Emma Kjeldsen, Signe Gelmer, Simon Skovgaard og Anders Zuschlag

Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

ASYL I FAABORG Med udgangspunkt i et allerede eksisterende asylcenter i Faaborg, vil vi i det følgende projekt udvikle en ny kommunikations og distributionsstrategi, der forhåbentlig vil styrke interessen for oprettelsen af et asylcenter i en mindre dansk provinsby. Kampagnen I DR dokumentarserien “Da krigen kom til Toftlund”, ser vi tydeligt hvilke positive og negative reaktioner der følger med annonceringen af et asylcenter i et lille lokalsamfund. Selvom en stor del af befolkningen ser frem til at tage imod byens nye beboere, viser størstedelen usikkerhed og tvivl, og tager afstand til byens nye “projekt”. Gennem dokumentarserien og anden research, er det tydeligt at en stor del af de negative reaktioner bunder i uvidenhed og fordomme mod “det ukendte”. Hvem er de mennesker der kommer til byen? Hvad skal de få tiden til at gå med? Og har de tænkt sig at blive her for evigt? Byens beboere er ikke bare nervøse for hvordan 100 fremmede mennesker vil påvirke byens infrastruktur, men frygter også kriminalitet og at deres sikkerhed pludselig kan komme i fare. Mål I stedet for at være stolte over at bo i en by der netop har muligheden og ressourcerne til at kunne tage imod 100 asylansøgere, føler indbyggerne sig påduttet denne opgave som noget de skal, frem for noget der er i byens bedste interesse. Det er især denne indstilling vi mener bør være første prioritet at ændre i en ny distribution og kommunikationsstrategi. Vi ser det som en anerkendelse, at netop denne by er udvalgt til at huse et asylcenter. De er udvalgt fordi de er et velfungerende lokalsamfund, som man mener kan kapere et asylcenter. Dette skal borgerne også mindes om. Hvis vi kan ændre indbyggernes holdning til rent faktisk at være stolte af at kunne hjælpe og blive bevidste om deres ressourcer og medfølgende ansvar, vil asylansøgerne blive mødt med en langt mere positiv indstilling, og forhåbentlig vil denne indstilling smitte af på resten af asylansøgernes forløb/ophold. Det vil derfor være vigtigt at rose byens indbyggere, og give dem et indtryk af at det er et meget bevidst valg at centeret placeres i netop deres by. Dog skal kampagnen sørge for at engagementet i det nye center ikke er alt for krævende. Det er stadig en stor omvæltning for mange af byens indbyggere, og der skal selvfølgelig tages hensyn til at mange af deres rutiner formentlig vil ændres lidt. Et andet vigtigt fokusområde, er at arbejde med den uvidenhed der hersker hos de lokale omkring “de nye asylansøgere”. Her ønsker vi, gennem sociale medier, at give de lokale et bedre indblik i livet som asylansøger i Faaborg. Hvis asylansøgerne kan dokumentere og videreformidle deres hverdagsliv, vil de lokale nemt kunne se at de sikkert ikke er så

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

anderledes end dem selv, og måske få rykket lidt på deres fordomme om hvad der mon sker inde på centret. Forhåbentlig vil folk kunne identificere sig bedre med asylansøgernes hverdage, få fjernet lidt af deres frygt for “det ukendte” og blive mere trygge omkring deres nye naboer. Med distribuering på flere forskellige platforme, vil Faaborg ud fra kampagnens success, desuden få en masse “gratis” eksponering. Jo mere borgerne selv omfavner og engagerer sig i projektet, jo mere success kan det få. Det kan ganske enkelt handle om at dele de forskellige indslag på nettet. Samarbejdet mellem asylansøgere og Faaborgs indbyggere Vi vil så vidt muligt prøve at lave en kommunikation der foregår mellem flygtninge i centret og de lokale borgere. Vi vil på den måde være så neutral en afsender som det nu kan lade sig gøre, så selve kampagnen virker så lidt politisk som overhovedet muligt. Det er vigtigt for kampagnen at den også kan fortsætte efter vi har trukket os ud. Der bliver etableret forskellige platforme og koncepter som centerets beboere og medarbejdere selv skal være med til at opretholde efter kampagnens afslutning. Derfor vil beboerne blive inddraget meget i udviklingen og selv producere en stor del af materialet. Der vil dermed være en del kontakt og kommunikation til flygtninge i centeret, i form af “undervisning” og for at skabe et engagement. Hvem er kampagnen for? Kampagnen omfatter både asylansøgerne, medarbejdere i centret, samt de lokale borgere, da alle parter skal inddrages og deltage aktivt for at kampagnen vil lykkedes. Medarbejderne skal sætte sig ind i nogle rent praktiske elementer for at kunne hjælpe asylansøgerne med at producere indhold til de forskellige platforme, samt hjælpe de lokale indbyggere med at få adgang til netop disse platforme hvor indholdet bliver publiceret. Asylansøgerne bliver den primære afsender til alt det materiale der skal distribueres. Det skal de gøre for i højere grad at give lokalsamfundet et indblik i livet som asylansøger og oplyse hvordan samfundet aktivt kan deltage for at forbedre det. På den måde ender de lokale indbyggere med at være modtagerne for kampagnen, der selvfølgelig også skal deltage aktivt på de forskellige platforme, for at holde liv i projektet. Alle de forskellige historier vil derfor blive fortalt af en “jeg” fortæller eksempelvis tekst på plakater mm. og det vil være med stor fokus på den personlige historie. Hele kampagnens udgangspunkt og slogan vil ligeledes komme direkte fra asylansøgerne eks. “I er udvalgt til, at hjælpe os” eller “ Tak for jeres hjælp Faaborg”. Hvad indeholder vores kampagne? Vi har delt de forskellige indholdselementer i kampagnen op i to faser; “før” og “efter” asylansøgernes indflytning i centeret. 1

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

Før indflytning Store plakater i bybilledet For at være synlige i bybilledet, vil vi hænge store plakater op med billeder af asylansøgere iklædt det tøj og den setting der passer til deres oprindelige profession/deres normale liv. Plakaten vil også indeholde en kort tekst der beskriver den givne persons/families historie, samt information om deres sag og at de er tilflyttere på asylcenteret i Faaborg. Dette gør vi for at skabe identifikation hos Faaborgs borgere, samt en forståelse og respekt for de nye tilflyttere. Karaktererne på plakaterne vil også fungere som cases i portrætfilm der publiceres online. Plakaterne vil desuden blive brugt i et mindre format og lavet til flyers der sendes ud med posten. Forsiden vil bestå af de forskellige plakat billeder og bagsiden er al den vigtigste information omkring asylcenteret. Samt med links til forskellige platforme, hvor man kan følge udvikling digitalt samt en QR kode der leder en direkte videre. Portrætfilm, der kædes sammen med plakater. Der vil blive udvalgt nogle enkelte asylansøgere, både enkeltpersoner og hele familier. Der vil blive produceret korte 3 mins portrætter, der sætter lys på deres personlige historie. Portrætfilmene skal give borgerne i Faaborg et indblik i hvilke mennesker de får som nye “naboer”. Dette gøres igen for at skabe en form for identifikation mellem de to grupper og for at afmystificere asylansøgerne. Da vores research viser at mystikken, uvidenhed og fordomme ofte er grund til den store skepsis hos nogle mennesker. Særlige begivenheder Reportagefilm. Der vil i tiden før indflytningen blive lavet en eller to små reportagefilm der følger arbejdet med klargørelsen af centeret. Samt en lille guidet tur i de forskellige rum og værelser, så borgerne i Faaborg kan se hvordan asylansøgerne kommer til at bo. Meget af kampagnen handler om at centeret viser så stor åbenhed som muligt for at afmystificere sig. Denne åbenhed starter her. Efter indflytning Efter indflytningen har fundet sted er det vigtigt for kampagnen at kommunikationen med stigende grad bliver med asylansøgerne som afsendere. Vi vil derfor oprette en instagram der styres af beboerne samt personalet på centret. Instagram profilen kommer til at være selvkørende, da beboerne på asylcenteret hver uge skiftes til at styre profilen. Det skal fungere med minimal topstyring, en smule regulering kan dog blive nødvendig for at holde den gode og sympatiske tone. Formålet er først og fremmest at skabe identifikation, men også at vise alsidigheden og det daglige liv på asylcenteret gennem de forskellige beboeres øjne. Jf. BILAG 1 (Instagram) 2

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

Asylansøgers POV Film. Ideen er at skabe et længerevarende filmprojekt, hvor vi inddrager ansøgerne direkte så Faaborgs beboere bliver taget med bag “facaden” og kan se hvordan livet er som asylansøgere. Projektet vil være styret af et professionelt hold bestående af en erfaren instruktør, samt klipper og der vil til slut i processen være tilknyttet en komponist. 3 karakterer vil blive udvalgt og undervist i at bruge et kamera. De får over en periode på 4 måneder muligheden for at filme deres hverdag på asylcenteret. Til slut i forløbet vil der med udgangspunkt i det givne materiale blive lavet et master interview med, hver af karaktererne der hjælper med at underbygge materialet og skabe en rød tråd i fortællingen. Filmen bliver sammensat af den tilknyttede instruktør samt klipper. Ved færdiggørelse vil filmen blive vist lokalt på storskærm til et større arrangement. Byens borgere har mulighed for at få et indblik i livet på asylcenteret, samt hvordan asylansøgerne oplever tilværelsen i Faaborg og forholdet til byens borgere. Man kunne her også åbne op for en dialog mellem borgerne og asylansøgerne. Der vil være mulighed for at tale med aktørerne i filmen. Filmen vil senere blive lagt online på vores forskellige platforme. Denne produktion skal være med at til eventuelt at motivere folk yderligere, samt påvirke folk der stadig i dette sted i forløbet er skeptiske i forhold til asylcenteret. Det vil samtidig være finalen på vores kampagne. Løbende reportagefilm/eventfilm . Efter indflytningen vil der løbende selvfølgelig blive arrangeret forskellige arrangementer på centerets og kommunens initiativ, hvor både asylansøgere og borgere kan tiltage. Lige fra fodbold turneringer til kulturdage. Ved større begivenheder vil der blive sørget for at en VJ er til stede, der kan dokumentere dagene og lægge små 2 minutters film online. Dette skal hjælpe til at skabe motivation om at lave flere arrangementer, få flere til at deltage i fremtidige arrangementer, samt skabe en form for fællesskabsfølelse i byen. Overblik over vores platforme og deres funktioner Facebook Den genkendelige, trygge og brugervenlige. Facebook er samlingspunkt for alle platforme og her postes alt ny information, teasere til film, artikler mm, der kan findes mere information om på hjemmesiden. Instagram Den sociale og selvkørende. Den skaber identifikation og giver et uformelt indblik i asylansøgernes hverdagsliv i Faaborg. Hjemmeside Den formelle og troværdige. Her samles alt nødvendig information omkring centrets daglige drift, og længere og mere uddybende artikler. Bybilledet Beboerne skal ikke kun selv opsøge information om det nye Asylcenter. Vi bruger bybilledet til at minde beboerne om at tage godt imod deres nye naboer. Jf. BILAG 2 ( SWOTanalyse) 3

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

Tidslinje Vi lader som om, at vi var med før Faaborg fik sit asylcenter, og derfor starter vores tidslinje for kampagnen allerede d. 1. marts 2015, når det besluttes, at der skal etableres et asylcenter. 1. marts 2015 Det besluttes, at der skal etableres et asylcenter i Faaborg FaaborgMidtfyn Kommune informerer Faaborgs lokale om etableringen af det nye asylcenter første gang. Sammen med offentliggørelsen af det nye asylcenter oprettes også en Facebook side ( Jf. BILAG 3 ), hvor de lokale kan stille spørgsmål om hele processen både i en offentlig debat eller privat. Disse spørgsmål besvares af de ansvarlige projektledere. De lokale skal føle sig hørt, informeret, inkluderet og trygge. Denne Facebook side vil også blive opdateret løbende med vigtige datoer, relevant information og fungere som platform for kampagneplakater, portrætfilm og de “Asylcenter Indefra”reportagerne. 14. marts 2015 Den fysiske etablering og klargøring skal være startet nu, med under 4 måneder til asylansøgerne ankommer. Det skal stå klart d. 1. juli 2015. Vores reportage hold laver løbende optagelser af klargørelserne. 1. maj 2015 Film udgives af hvordan arbejdet går på det nye asylcenter. Publiceres på Facebook siden. 1.juni 2015 (En måned før asylansøgerne kommer) Kampagneplakater sættes op i det lokale bybillede. Sammen med plakaterne publiceres små portrætfilm af asylansøgere eller tidligere asylansøgere. Flyers sendes samtidig ud. I denne periode har Dansk Flygtningehjælp og FaaborgMidtfyn Kommune ekstra fokus på behandling af eventuelle klager. Dette sker bl.a. via chatten på Facebook siden. 14. juni 2015 2 uger inden asylansøgerne kommer skal kommunikationen mellem de lokale og Dansk Flygtningehjælp være på sit højeste. 1. juli 2015 Asylansøgerne flytter ind. I denne forbindelse vil der blive lagt en kort “reportage” film online (Facebook og hjemmesiden), hvor vi følger asylansøgernes ankomst. 1. august 2015 3 udvalgte asylansøgere bliver udstyret med videokamera og får et lynkursus i at bruge det. De skal filme et par timer om ugen de næste 4 måneder, til en personlig reportage fra asylcentret set fra deres POV. 1. september 2015 Instagramprofil for asylansøgerne etableres. Asylansøgerne har boet i Faaborg i 2 måneder nu, og er ved at falde til. Med personlige stemningsbilleder fra asylcentret, kan de give lokale et indblik i deres hverdag på godt og ondt og dele minder. (Jf. BILAG 1) 1. december 2015 Film materialet indsamles og behandles. 10. december 2015 Nye portræt plakater hænges op “teasere” til kommende POVfilm lægges online. 4

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

14. december 2015 Officiel trailer publiceres på Facebook siden og ‘Asylcentret i Faaborg’s egen blog/hjemmeside. I forbindelse med traileren, sendes der en invitation til et julearrangement og film premiere arrangeret af kommunen. Alle dem som lyster, kan komme til æbleskiver i den lokale sportshal og julehygge. I dette arrangement kan man også donere brugt legetøj, cykler mm til asylcentrets børn. En lokal julehilsen. 20. december 2015 Film får premiere til det store julearrangement. Media Flow 1.3 og 1.4 For at skabe et bedst muligt flow i vores kampagne og for at få vores distributionsstrategi til at blive så effektiv som muligt, har vi brugt forskellige flowmetoder. 6) Fremdriften – motoren – er afgørende for brugerens bevægelse gennem historien. Ved løbende at opdatere Facebook og Instagram med nye spændende film, berigende historier og relevant information, sørger vi for hele tiden at holde de lokale nysgerrige og interesserede i det nye Asylcenter. Vores små teasere skal sammen med opdateringer på Facebook og Instagram fungere som motor i kampagnen og skabe fremdrift. Da vores kampagne strækker sig over en lang periode, er det også klart at de forskellige opdateringer og historier vil dække over mange forskellige temaer, spørgsmål og en personlig udvikling for beboerne i asylcentret. De skaber nemlig selv de små opdateringer med hverdagsfilm og skæbnehistorier på centret, som forhåbentlig vil fastholde og bevare interessen fra det lokale publikum. Disse historier kan ofte kræve et fortsættende opslag, der gør at de lokale vender tilbage for at følge op på de enkelte fortællinger/personer. 10) Realtid og live skaber aktualitet, tilstedeværelse og autenticitet. Vi skaber aktualitet, tilstedeværelse og autencitet ved at benytte sociale medier som Instagram. Det er personlige autentiske billeder fra hverdagen, der postes direkte fra asylcentret uden at komme igennem Dansk Flygtningehjælp først. Vi ønsker at Dansk Flygtningehjælp og Kommunen skal forholde sig neutralt i denne kampagne, så kommunikationen mellem beboerne og asylansøgerne bliver så direkte som muligt. Det brugerskabte, direkte indhold, vil bevare et naturligt flow på de forskellige platforme. De konstante opdateringer vil signalere en interesse og et engagement fra asylcentrets beboere, der viser deres ønske om at tilpasse sig og blive hørt i deres nye lokalsamfund. Efter kampagnen har kørt i lidt over et år, er det vores ambition, at de forskellige platforme skal være selvkørende. Forhåbentlig har en så stor brug af diverse sociale medier vakt interesse hos de lokale borgere, der derfor kan motivere centrets beboere til fortsat at komme med opdateringer og historier fra deres nye liv i Faaborg. Link til præsentationsfilm http://webtv.tvmkanal.dk/video/11608213/asylpov

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

BILAG 1 (Instagram) 6

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

BILAG 2 (SWOTanalyse)

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

BILAG 2 (del 2)

Opgave 3: Kommunikations og distributionsstrategi Gruppe 9 22.05.15 Frederik, Trine, Jóhann & Lisbeth

BILAG 3 (Facebook)

VODSKOV ASYLCENTER GIV DRĂ&#x2DC;MME TILBAGE

Rapport af: Casper Mariager, Josefine Exner, Line Westi & Mads Siggaard Andersen: http://asylvodskov.tvmkanal.dk

RESEARCH Placering af Asylcenter Dansk flygtningehjælp er gået ind i et samarbejde med den jyske satellitby Vodskov, som befinder sig i region Nordjylland og er underliggende Aalborg Kommune. Da byen er en satelitby, har den sit eget forretnings- og næringsliv. Selvom byen er en del af Aalborg, har den stadig et stærkt og trofast lokalt samfund. Vodskov har gennem en årrække huset handicapforvaltningen. Handicapforvaltningen har valgt at flytte til andre lokaler i den anden ende af landet og derfor er Dansk Flygtningehjælp og Aalborg Kommune blevet enige om at placere et nyt asylcenter i de tomme lokaler i Vodskov for at spare penge. Aalborg Kommune og Dansk Flygtningehjælp, er godt klar over at de står overfor en stor udfordring i at skulle sælge ideen til byens indbyggere og derfor har de bedt os om hjælp. Befolkningen i Vodskov Der er 4456 indbyggere i Vodskov (wikipedia) og byen rummer både akademikere, arbejdere, kunstnere, arbejdsløse med mere. Casper fra gruppen er selv fra Vodskov og har givet os et indtryk af byen. Han omtaler den som værende en by med et godt lokalt miljø, men at byen også er så stor at ikke alle kender hinanden. Om indbyggerne: -

Mange familier og ældre

Bekymrede overfor det nye.

Nogle kan virke fremmedfjendtlige

Sportsaktive og bruger mange timer i den lokale sportshal.

Aktive på sociale medier, især Facebook, hvor de bla. har en Vodskov fanside.

Lars fra butikken Trip Ind er byens lokale helt, han har over 400 følgere på hans fanside på FB og er kendt for udtrykket “Vi seeeeeeeeees” https://www.facebook.com/tripindvodskov

Overvejelser vedrørende kommunikation Eftersom at byens indbyggere frygter nye tiltag og som skreven ovenfor godt kan virke fremmedfjendske, er det vigtigt at lave en kommunikation til indbyggerne, der kan imødekomme og bearbejde disse fordomme. Vi vil især fokusere på kommunikationen inden den reelle etablering af asylcentret, da vi finder belæg for at, hvis vi kan imødekomme og bearbejde fordomme og den eventuelle frygt, der ligger hos byens indbyggere, vil den endelige etablering og efterfølgende indflytningsproces på Vodskov Asylcenter blive lettere for byens indbyggere at håndtere. Det er vigtigt at kommunikationen foregår på Facebook da denne platform er den mest udbredte blandt byens indbyggere. Lars der ejer butikken Trip-in, har sin egen fanside som tidligere beskrevet med over 400 følgere. Vi har valgt at bruge ham som ambassadør for projektet, da vi mener at især lokale helte som ham, vil passe godt til vores kommunikationskampagne, da han kan give kampagnen varme og humor. Kongelundens Asylcenter - Dragør. Vi har været i kontakt med Røde Kors i vores researchfase for at blive klogere på asylcentre og Røde Kors’ arbejde. I denne forbindelse blev vi mere nysgerrige og valgte at kontakte presseafdelingen for at få en kontakt til et asylcenter på sjælland om et evt. besøg. Vi var ude og besøge Asyl- og Omsorgscenter Kongelunden, som et et center for asylansøgere med særlige behov for omsorg. Vi lavede to interviews med to beboere: Alex fra Ukraine og Ali fra Afghanistan. Vi nåede ikke at bruge særlig meget tid på selve tilrettelæggelsen, da vi meget hurtigt fik kontakt og tilladelse til at filme. Men på trods af kommunikative vanskeligheder og ikke særligt etablerede forløb, synes vi dog at det er blevet rigtig fint. Hvad er det for en historie, I vil fortælle til lokalsamfundet, borgere og politikere? Hvad er vinklen/vinklerne? Vi vil gerne fortælle at Vodskovs borgere i fællesskab kan give asylansøgerne deres drømme tilbage.

Angiv hvordan afsender etableres i jeres fortælling/kampagne. Aalborg Kommune er den primære afsender, men vi har valgt ikke at gøre dem særligt tydelige i kampagnen. I stedet har vi ladet vores videoer blive udgivet gennem Vodskov Asylcenters hjemmeside og facebook side, og Vodskov Asylcenter vil derfor være navnet udadtil, da det vil give et mere lokalt islæt i vores kommunikation. Derved vil det have en mere personlig relation til Vodskovs borgere, end hvis det var det mere upersonlige Aalborg Kommune, der ville stå som afsender. Hvordan kan I beskrive og karakterisere de forskellige målgrupper, I skal nå? Vodskov består primært af familier i middelklassen. Derfor er vores primære målgruppe disse familier. Vodskov er som de fleste andre mindre provinsbyer præget af fællesskab centreret omkring byens foreninger, hvor både forældre, børn og ældre er aktive. Samtidig krydses mange af borgernes veje i de lokale butikker, hvor de får sig en kort sludder. Mange af de forretningsdrivende er derfor også kendte af de fleste i byen. For at få vores budskab bredt ud til Vodskovs borgere er det vigtigt at vi får de centrale og kendte personer med på vognen, som derved kan hjælpe med at sprede budskabet ud til vores målgruppe. Det kunne være centrale personer i forretningslivet eller foreningslivet. Når byens vigtige og vellidte personligheder kan stå inde for vores budskab, kan det gøre det lettere for resten af byens befolkning at adoptere dette budskab, selvom dele af byens befolkning som tidligere beskrevet er fremmedfjendske og generelt ikke begejstrede over nye tiltag. I hvor grad er der tale om dialog og også en kommunikation til flygtninge i centret? Vi har ikke henvendt vores kommunikation direkte til asylansøgerne, da vi mener at disse er for ressourcesvage til at reagere på kampagnen. Derfor henvender kommunikationen sig primært til Vodskovs beboere med et ønske om at de skal tage godt imod de nye indbyggere og byde dem velkommen. Vi mener at især videoerne med de to interviews både er en kommunikation til Vodskovs indbyggere samtidig med at de 2 historier også vil ramme de andre indbyggere i asylcentret, da de kan identificere sig med de historier de hører fra både Alex og Ali.

Hvilke indholdselementer består kampagnen af? – hvilke formater og fortællinger arbejder I med? I vores kommunikation arbejder vi med 2 platforme. Som tidligere beskrevet er Vodskovs indbyggere meget på sociale medier, hvor især Facebook er den primære kommunikationsform. Derudover har vi lavet en blog, som er tænkt som en hjemmeside, hvor lokalbefolkningen i Vodskov kan holde sig opdateret løbende om informationer såsom: Centret åbner 1. juli, Nu er der store maledag - kom og giv et nap med på Vodskov Asylcenter, sommerfest, udbygning og om det at blive frivillig på asylcentret. http://asylvodskov.tvmkanal.dk Vi har fastsat 3 mål for vores 5 videofortællinger: •

Give asylansøgere deres identitet tilbage

•

Identifikation og fascination

•

Skabe respekt

KAMPAGNEN: GIV DRØMMENE TILBAGE Vi mener at for at vodskovs indbyggere skal tage så godt imod asylansøgerne som muligt er det vigtigt at de får serveret et stærkt budskab om at ved at de hjælper asylansøgerne, vil de være med til at give asylansøgerne drømmene tilbage om en bedre fremtid. Vi forestiller os at ordet drømme vil skabe associationer og identifikation hos modtageren, da de fleste mennesker alle mennesker har drømme. derfor slutter alle film af med “Giv drømmene tilbage og afsenderen Vodskov Asylcenter”. LARS FRA TRIP-IN Vi har allieret os med en lokal helt Lars fra Trip Ind, der er vellidt og som er velkendt af hele byen. Vi har lavet en video med ham, hvor han byder de nye asylansøgere velkomne, med gode tilbud. Videoen er et eksempel på hvordan en kampagne med en lokal ambassadør kunne se ud, hvor han selv skulle lægge en ny video ud på sin egen FB fanside med over 400 følgere og så ville vi dele videoen til vores egen side, for at få linket mellem de lokale forretningsdrivende og asylcentret. Denne video lægger især op til journalistiske krav om fascination, da han er en “kendis” i byen med sin egen afskedssætning: “Vi seeeeees”.

OPTAKT TIL FODBOLDARRANGEMENT Videoen skal skabe identifikation omkring sport og fodbold. I videoen ser man unge drenge, der alle har en yndlings fodboldspiller - men de fleste siger den samme fodboldspiller, dette skal symbolisere at lige meget hvor man er fra i verden, så kan man mødes i et kulturmøde omkring sport - en fælles reference. Derudover bliver man i videoens slutskilt opmærksom på at der er et fælles fodboldarrangement, som Vodskovs venner, Vodskov Asylcenter og Røde Kors har arrangeret mellem centret og de vodskovs lokale for at skabe et sammenhold i byen. INTRODUKTIONSVIDEO - VODSKOV ASYLCENTER Videoen viser, hvordan Vodskovs asylcenter skal se ud i de tomme bygninger. Vi ønsker med videoen at invitere de lokale for Vodskov indenfor for at vise dem at det ikke er farligt. Videoen er en collage med billeder fra stedet og med flere af stedets beboere. Vi synes at det var vigtigt at videoen blev speaket med en lokal stemme “med den samme dialekt” og derfor har Casper speaket. ASYLDRØMME ALI OG ALEX Vi har været på Asyl- og omsorgscenter Kongelunden, hvor vi lavede et interview med Ukraineren Alex og Afghaneren Ali. De 2 videoer skal give Vodskovs indbyggere et lille indblik, i hvad det vil sige at være blevet jaget på flugt fra krig og undertrykkelse. De 2 videoer skal sætte et ansigt på de mennesker, der ikke har andre muligheder end at flygte fra deres hjemland. De fortæller begge en barsk historie om et hårdt liv, men hvor det lysnes og håbet kommer tilbage efter de 2 er kommet til Danmark. Vi ønsker med dise historie at fortælle Vodskovs indbyggere at asylcentre nytter noget og at de kan være med til at gøre denne forskel for de mange flygtninge der kommer til at bo på centret i fremtiden. Alle mennesker har håb og drømme og i videoen vil Vodskovs indbyggere identificere sig med Alex og Ali. Vi forestiller os, at hver eneste asylansøger skal præsenteres, så byens indbyggere kan sætte navn og ansigt på alle.

KAMPAGNEN ISAT SWOT-MODELLEN Styrker: Det er en styrke, at Vodskovs indbyggere får ansigt på, hvem asylansøgerne er. En styrke at

kampagnen spiller på drømme og identifikation og kampagnens generelle visuelle

identitet. kommunikationen er 2-vejs og dialogbaseret mellem centret og Vodskovs indbyggere. Kommunikationen åbner en dør op ind til centret og afmystificere, hvad et asylcenter er. Det er en styrke at der både er en blog og en facebookside. Bloggens styrke er at al information bliver samlet et sted, det gør det nemt og tilgængeligt for indbyggerne at finde aktuelle møder, arrangementer, nyheder, videodagbøger med mere. Svagheder: Ikke alle bruger sociale medier. Utilfredse borgere kan udtrykke sig negativt på sociale medier med eksempelvis racistiske kommentarer. Kommunikationen kan muligvis drukne i lignende kampagner fra SOS børnebyerne eller andre nødhjælpsorganisationer. Sociale medier og blogs er diskuterbart om det er løsningen på at overkomme de fordomme man ser i Danmark og i Vodskov, eller om det ikke er igennem analoge medier og TV-kampagner, at man når bedre ud samt i det personlige møde med asylansøgerne. da vi var ude og optage kunne vi mærke at det var i mødet med asylansøgerne at det især rykkede noget ved ens bevidsthed og derfor fokuserer vi meget på at Vodskovs indbyggere og beboerne på asylcentret mødes gennem forskellige aktiviteter. Bloggens svaghed er at den drukner i andre blogs. Muligheder: Bloggen og Facebooksiden giver mulighed for at indbyggerne og asylansøgerne får et godt forhold til hinanden. Der er lagt op til flere fællesarrangementer. Bedre integration og kulturel udveksling. Den giver desuden en mulighed for at nå ud til mange mennesker med forholdsvis få materielle ressourcer. Trusler: Andre lignende kampagner. Kampagnen kræver mange ressourcer i tid og penge. At indbyggerne ikke er glade overfor nye tiltag, så det er svært at vide, hvordan de tager imod de nye indbyggere og det nye asylcenter. Når platformen for kommunikationen primært er på sociale medier, kunne man forestille sig at de mere negative i byen, ville oprette “antiasylcenter sider” eller skrive grimme ting på centrets officielle side. Bloggens trussel er at den bliver glemt og ikke bliver brugt. En del af vores kampagne beror sig på at byens forretningsdrivende og foreninger støtter op om projektet. Truslen vil her være, at de ikke vil

støtte op, men at byens nøglepersoner er modstandere af asylcentret og skaber en modreaktion på de sociale medier. TIDSLINJE OG MILEPÆLE •

1. februar: Offentliggørelse af centrets åbning i Vodskov Hallen

•

1. marts: Infomøde for folk der er interesserede i at være frivillige i centret

•

1. april: Foredrag i Vodskovhallen - Folk fra andre byer med asylcentre fortæller om deres oplevelser og erfaringer

•

2. maj: Foredrag af tidligere asylansøger i Vodskov Hallen

•

1. juni: Infomøde om frivilliggruppen og deres planer med centret

•

7. juni: Store male-dag - Asylcentret skal males, kom og giv et nap med!

•

14. juni: Centret er bygget færdig og der holdes fremvisning for interesserede borgere

•

1. juli: Asylcentret åbner

•

7. juli: Besøgsdag/Åbent hus

•

20. august: Grill- og fodboldfest ved asylcentret

•

1. september: Statusmøde i Vodskov Hallen - Hvordan synes borgerne det er gået

•

16. november - Eïd fest - asylcentret inviterer indenfor.

•

10. december: Julefest og Luciaoptog

•

1. februar: Halvårsmøde: Hvordan er det gået og er der noget der kan gøres bedre?

•

1. marts: Store arbejdsdag i asylcentrets have

•

1. maj: Mangfoldig-mad-dag - Vi laver mad fra forskellige lande

•

1. juli - Årsfest

UDGIVELSESPLAN •

1. februar: Hjemmesiden og Facebook-siden åbner i forbindelse med offentliggørelsen

•

Herefter vil der jævnligt komme information ud på både hjemmeside og facebook.

•

Op til alle arrangementer på tidslinjen, vil der i ugerne inden reklameres på facebook, ligesom det vil blive offentliggjort på hjemmesiden. Et eksempel er vores fodbold-video, hvor børn fra Vodskov og asylcentret bliver spurgt om hvem deres yndlingsspiller er.

•

Der vil jævnligt op til centrets åbning publiceres interview-videoer med de væsentlige aktører omkring centret for at forklare hvorfor centret er nødvendigt - og vigtigt: De ansvarlige for centret, Aalborg Kommunes borgmester, lederen af de frivillige, Vodskov Borgerforening, osv.

•

I takt med at bygningerne bygges om og klargøres til asylansøgerne vil der jævnligt blive lagt billeder op fra centret.

•

14. juni bliver der lavet en film, hvor centrets leder viser rundt i de færdiggjorte lokaler.

•

I de to uger op til asylansøgernes ankomst, vil der hver dag bliver lagt videoer op af byen vigtige aktører fra byens erhvervs- og foreningsliv der byder asylansøgerne velkomne.

•

Efter asylcentrets åbning vil der hver uge publiceres et videointerview med en asylansøger på centrets hjemmeside og facebook-side

•

Den 20. august er den store asylfest, hvor byens borgere og asylansøgere i afslappede rammer har mulighed for at møde hinanden. Der vil blive reklameret på facebook og hjemmesiden. Her vil byens spidser også reklamere på deres egne platforme

•

Centret vil publicere videoer der sætter fokus på ligheden mellem Vodskovs borgere og asylansøgerne og på at vi alle er mennesker.

•

I forbindelse med statusmødet den 1. september vil der på facebooksiden lægges op til at folk kan skrive deres mening derinde. Det samme gør sige gældende den 1. februar til halvårsmødet

•

Mellem den 1. og 24. december vil der hver dag blive lagt en julevideo op.

•

Der vil samtidig blive reklameret for den store julehygge-dag den 10. december.

SPEAK TIL INTRO-VIDEO Den 1. Juli slår vi dørene op til Vodskovs Asylcenter. Vodskov Asylcenter kommer til at huse familier på flugt fra krig, sult og ødelæggelse. Vores by kan tilbyde asylansøgerne et trygt og rart sted at være. Et sted med rent vand og varm mad og med overskud til at byde disse mennesker velkomne. Vodskov asylcenter ligger i det idylliske Hammer bakker, et sted hvor der er plads til at drømme igen.

BILAG (seddel til Kongelundens asyl- og omsorgscenter) Hej! Vi er er 4 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som er i gang med at lave et kort tv-indslag om livet på et asylcenter I den forbindelse søger vi én eller flere, som kunne have lyst til at fortælle lidt om deres historie, om livet på et asylcenter og hvordan man oplever at komme til og være i Danmark. Det vil blive optaget på video og skal bruges på vores interne internet-blog. Det kræver at du har lyst til at sætte maximalt én time af til dette, og vi kommer selvfølgelig ud til dig. Optagelserne vil blive lavet onsdag d. 20. Maj eller torsdag den. 21. Maj. Har du interesse I at medvirke, bedes du venligst kontakte os på Line Telefon:26845878 Line.westi@gmail.com De bedste hilsner, Line, Mads, Josefine og Casper Hi! We are 4 students from the Danish School of Media and Journalism. We are about to do make a short tv-program about life in an asylum center. We are looking for one or more, who would like to tell us a little about their own story, about the life in an asylum center and how it has been to come to and now be in Denmark. We will make it into a short video, which will be used on our internal internet-blog. It will take approximately one hour to film, and we will of course come to you. The filmings will be made on wednesday (20/5-15) or on thursday (21/5-15) If this could be in your interest – Please contact Line on either: Phone: 26845878 Or Mail: Line.Westi@gmail.com Best regards, Line, Mads, Josefine and Casper

MOODBOARD