Issuu on Google+

Opgave 4: Cross media koncept Lav et cross media koncept afsæt i et forbrugerprogram ala Kontant, Basta eller Luksusfælden. Med ”afsæt” menes, at I frit, i forhold til samlet cross media koncept, må udvikle og ændre på eksisterende kendt program format og i princippet gerne må opfinde et nyt forbrugerprogram i denne sammenhæng. Besvarelse og løsning skal indeholde overvejelse og svar på nedenstående punkter: • • • •

• • • • • • • •

Titel på "program" - cross media konceptet. Præmis, ramme for hele konceptet - meta historie. Mål og succeskriterier for cross media koncept /elementer i løsning. o Målgruppe og reach i relation til de forskellige elementer i løsning. Beskrivelse af tentpole og tie-ins (de forskellige delelementer som konceptet indeholder: o platforme i anvendelse o indholdsformater involveret o brugeroplevelser på spil Illustrer samspil mellem de forskellige platforme og indholdselementer og deres respektive rolle Før, under og efter: o hvordan relaterer de forskellige delelementer sig til tid/program Strategi for brugerinvolvering i relation til ”Den perfekte storm”. Social TV elementer - second screen mv. Markedsførings- og distributionsstrategi Løsningen skal indeholde minimum en tv, et web og et mobil element. Præciser mobil app, som second screen og/eller selvstændig app for brug: før, under, efter - angiv mobil merværdi. Cross media storytelling, elementer I prioriterer og understøtter i konceptet med relation til Henry Jenkins, 7. Principles...

Omfang – så det giver mening, og alle overstående felter og spørgsmål er indeholdt i løsning og besvarelse. Besvarelse afleveres som en pdf-fil pr gruppe i mappe på Moodle. Deadline torsdag den 1/11 kl 9:00.

Peter Østergaard Sørensen, TVM, oktober 2012


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

CROSS MEDIA KONCEPT: SO EIN ONLINE DING Præmis: Ved at bygge et univers på internettet og sociale platforme, kan tv-programmet So ein ding opbygge et personligt forhold til sine seere. Det vil aktivere seerne og øge seertallet. So ein ding har allerede en Facebook-side og værterne har hver en Twitter-profil, men de er ikke begrænset til So ein ding. Vi ser derfor bort fra det allerede eksisterende og skaber vores eget univers af forskellige tjenester og samarbejdet mellem disse, med udgangspunkt i So ein ding tv-programmet. Mål og succeskriterier -

Identifikation Personlig forbindelse til seerne Bruger til bruger kommunikation Brugerskabt indhold i tv-programmet Mulighed for involvering i forskellige grader

Det er et succeskriterium at tv-programmets seere bruger onlineuniverset, So ein online ding, og er aktive på hjemmesiden. Uden et vist antal brugere (minimum 20 aktive) vil siden ikke være troværdig og brugbar for de øvrige brugere (på Charlene Lis og Josh Bernoffs involveringsstige kaldet ’spectators’ og ’joiners’). Derfor er det også et succeskriterium, at der bliver tiltrukket mindst 20 aktive brugere (eller ’critics’ og ’creators’) Målgruppe og reach Ved at øge brugerinddragelsen appellerer vi til tekniknørderne, der involverer sig i produkterne og gerne vil kaste sig ind i en diskussion om, hvilke produkter der er bedst. Desuden vil vi i tvformatet udvide med en gimmick, hvor værterne blander sig i andre programmer (se projektbeskrivelsen). Det giver programmet et forbrugeraspekt, hvor elektronisk udstyr bliver brugt i praksis til dagligdagsformål. Det appellerer til en bredere målgruppe, der ikke nødvendigvis går op i den nyeste teknik, men gerne vil udføre de daglige gøremål på en nemmere og hurtigere måde. På den måde bliver der både plads til at ramme de teknikinteresserede og de forbrugerinteresserede. Projektbeskrivelse For at øge den personlige kontakt med seerne af So ein ding, vil vi skabe det virtuelle univers So ein online ding. Universet vil bestå af følgende: Tentpole: So ein ding Tv-program med anmeldelser af elektronik, reportageelementer fra værterne, demonstrationer af udstyr og en ’So ein ding-battle’, hvor to seere diskuterer hver sit produkts funktionalitet. Der vil indgå et element i programmet, hvor værten/værterne besøger andre programmer (F.eks. skal en elektronisk robot-græsslåmaskine konkurrere med Søren Ryges manuelle græsslåmaskine.) 1


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

Tie-ins: So ein online ding: Den overordnede hjemmeside der binder de efterfølgende elementer sammen. Siden er en underside af dr.dk. Her kan man se tidligere programmer og få et overblik over So ein dinguniverset; brugeranmeldelser med mulighed for upload af foto og video, Twitter og Facebook. I centrum af siden skal der være en interaktiv figur af værterne (se grafik). Lyddesign: Robotlyde, med lydeffekter, når man klikker på sidens elementer. ’Ding’ er det gennemgående tema for sidens lyddesign. So ein review ding Brugergenererede anmeldelser, hvor der med tekst, foto og video gives anmeldelser af brugernes elektroniske produkter. So ein real ding: - Oversigt over aktiviteter nationalt og internationalt. Elektronikmesser, releaseevents, åbning af butikker og lignende. - Den virkelige version af So ein ding. So ein real ding består af en årlig messe, hvor So ein ding værterne inviterer seere og elektronikproducenter til at mødes til konstruktiv kritik og ideudvikling. De to So ein ding-værter leder messen, der kulminerer i en form for traktat for, hvordan seerne af So ein ding vil have deres elektronik i fremtiden. Der bliver reklameret for messen på So ein online ding, hvor man også kan melde sig til og komme med ideer til indhold på messen. So ein battle ding: På fanen ’So ein battle ding’ er det muligt at deltage i en diskussion om, hvilke produkter, der er bedre end andre. Fanen indeholder et forum, hvor man kan skrive om sine egne oplevelser og komme med kommentarer til andres oplevelser. So ein battle ding vil også blive en del af tv-programmet, hvor to kombattanter mødes virtuelt på to tablets, og diskuterer hver sin gadgets fordel. De to medvirkende er placeret på bordet foran studieværterne, så det hele foregår i studiet. Figur 1, So ein battle ding.

So ein retro ding: Historisk info om den teknologiske udvikling. Slot i tv-programmet, og en side på So ein online ding, hvor folk kan uploade billeder og komme med anekdoter om elektronik i gamle dage. So ein retro ding indgår også som et indslag i tv-programmet, når der kommer input fra brugerne. (f.eks besøg hos retro-frisøren på Jægersborggade, hvor man kan spille på gamle spilkonsoller, mens man bliver klippet.) Mobil-app: En applikation til smartphones, hvor man kan få anmeldelser af de gadgets, man står og kigger på i butikken. Info om produkter: priser, bindingsperiode, ekstraudstyr mm. Social Tv-elementer So ein ding har på baggrund af sine brugere, der er interesseret i elektronik, et godt grundlag 2


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

for at skabe social tv. Brugerne har med stor sandsynlig en smartphone og er interesseret i at bruge den, mens fjernsynet er tændt og So ein ding kører. På grund af de motiverede seere, kan der sættes en betydelig indgangsbarriere for det sociale tv-indhold. En second screen applikation kan derfor indeholde kommentarfelter, hvor brugerne kan kommentere på anmeldelser og deltage i diskussionen om, hvilke produkter der er bedst. Yderligere vil vi gennem konceptet ’So ein battle ding’, der vises direkte på tv, give mulighed for at seeren kan deltage i programmet. I online-universet kan man stemme om ’månedens nørd’, som skal prøve at vinde produktdiskussionen med nørden fra den seneste måned. Alle har derfor mulighed for at deltage i afstemningen og heppe på den nørd, man har stemt på. Det skaber identifikation med programmet, da folk får medskabelse i programmet. I relation til Peter Svarres ’Den perfekte storm’ er det en programtilføjelse, der flytter programmet fra det sydvestlige hjørne til det nordøstlige hjørne, hvor programmet er skabt af entusiastiske amatører og kan skabes umiddelbart før programmets start. Indholdsformater og brugeroplevelser Vores univers kommer til at indeholde mange forskellige indholdsformater. Der skal være noget til enhver grad af brugerinvolvering og enhver platform. Vi har valgt at dele indholdsformaterne op efter Charlene lis og Josh Bernoffs ’The Social Technographics ladder. So ein online ding-universet kommer derfor til at indeholde følgende: Til ’creators’ og ’critics’- Et forum, hvor de mest involverede kan hjælpe hinanden med tips og tricks og råd til nye indkøb. Til ’collectors’ og ’joiners’ – For collectors og joiners er det muligt at læse, og bedømme indlæg. Man kan også stemme på, hvem der skal være månedens nørd. For at kunne stemme og bedømme indlæg skal man være medlem. På den måde bliver man inkluderet i fællesskabet. Til ’spectators’ og ’inactives’ – For dem der ikke vil involvere sig i sitet, er det muligt at se tidligere programmer og læse forummet, uden at skulle melde sig ind i fællesskabet.

Brugerinvolvering I ’Den Perfekte Storm’ omtaler Peter Svarre forskellige strategier for brugerinvolvering. Fra lav 3


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

involvering med kunderne som ’digital envejskommunikation’ til tæt involvering med kunderne som ’medskabelse af produkter’. I ’So Ein Ding’ crossmedia-konceptet er ambitionen at der skal være en høj grad af brugerinvolvering. Brugerne skal ’involveres i produkterne’ som er det næsthøjeste trin på involveringsstigen. Brugerne skal endda I ’So Ein Online Ding’ være med til at producere store dele af universet, som f.eks. anmeldelser og udvalgte brugere skal battle og fungere som ’ambassadører’ for bestemte brands og produkter. Ydermere nævner Peter Svarre 5 forskellige typer af brugerinvolvering som delvist dækker over de førnævnte strategier for involvering. I anmeldelsesdelen involveres brugerne omkring samtale om produkterne samt omkring brug af produkterne. Målgruppen er essentiel for at ’So Ein Ding’ kan fungere som et crossmedia-projekt med høj grad af brugerinvolvering. Målgruppen til So Ein Ding tilhører en nichegruppe, som er meget interesserede i teknik, gadgets og andre lignende ting. Derfor kan man kræve mere handling og interaktion fra brugernes side. ’So Ein Online Ding’ har et stort potentiale for høj grad af interaktion og brugerinddragelse pga. målgruppen. Ifølge Anders Brink Lund, professor i medieledelse på CBS, er det de nicheorienterede medier som i fremtiden vil overleve pga. brugernes engagement og villighed til at involvere sig. Nikolaj Sonne har 18.507 følgere på Twitter og den nye medvært Marie Høst har 2.210 følgere. Det anslås, at der er 100.000 twitterbrugere i Danmark, så det er mange følgere at have, set i forhold til programmets popularitet og seertal. Det siger noget om, hvilke seere programmet har. De er åbenlyst interesserede i mere viden og det er vigtigt at være med på moden. Vi har desværre ikke kunne finde nogen konkret information om målgruppen for So ein ding, men vi antager at de primært tilhører det ’Blå segment’. Minerva-modellen deler befolkningen op i segmenter, som ofte har de samme ting til fælles:

4


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

De materialistiske seere går, ifølge Minerva-modellen, også op i at være med på moden. I teknologi-verdenen handler det om at have det nyeste udstyr og vide hvad der rør sig i fremtidige teknologier. Her kan det entusiastiske amatørkorps i forummet på So ein online ding give alle de oplysninger, seeren har brug for. For at gøre det nemt at komme fra tv-programmet og til mobil-applikationen, vil vi kreere en såkaldt QR-kode, der bliver vist i tv-programmet og fører til mobil-appen. Applikationen indeholder: -

pins som lokaliserer det produkt du søger. diskussion for hvert produkt. produktet – er de udsolgt? / har butikken dem på lager? / betjening – smiley-system er brugergenereret. Prisforskelle / bindingsperioder / abonnementer. Tilbehør.

Applikationen guider forbrugeren til produktet.

5


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

App So ein App Ding, er en app i tre dele. Den første del af app'en er til brug før programmet, den anden undervejs i programmet, mens den sidste del af app'en er til brug efter. Fjernsynet (Før programmet) Fjernsynsknappen er den del af app'en, som sørger for, at seerne får lyst til at se programmet, føler en eksklusivitet, og at de rent faktisk husker det. Når man har klikket sig ind på Fjernsynsmenuen, vil der være to undermenupunkter. 1. Reminder ! Du kan tilmelde dig ved at checke en alarmboks af, så du får en reminder om, at "So ein ding" starter om 10 minutter. 2. Så snart "So ein ding-afsnittet" er optaget færdigt, laver Nikolaj Sonne og Marie Høst en lille video, hvor de fortæller om det kommende program, så du ved præcist hvad det omhandler. QR-kode (Under og lige efter programmet - Call to action) En QR-kode-scanner, som du kan bruge undervejs i programmet samt i slutningen. Når der fortælles om et produkt, vil der på skærmen i et hjørne vises en QR-kode. Den kan du scanne, og du sendes videre til en side med alle produktets specifikationer, så du nemt kan få et overblik over præcist hvad produktet kan, sådan at Nikolaj Sonne og Marie Høst kan fokusere 6


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

udelukkende på brugeroplevelsen, og de som ønsker deciderede produktspecifikationer kan frivilligt checke dem selv. Når programmet slutter vil Nikolaj Sonne og Marie Høst præsentere noget ekstramateriale om produkterne, som ligger på hjemmesiden. Det kan være battles, debatter, behind the scenes eller anden video, og i bunden af TV-skærmen sættes der QR-koder op, som man kan scanne for at komme direkte ind til disse. Shop (Efter programmet) Denne del af app'en giver informationen, som programmet formidler, merværdi. De produkter der omtales i programmet, får man her nemmere mulighed for at søge information om, og i sidste ende eventuelt købe. Først vil der være en rullemenu, hvor man vælger det produkt, man ønsker at undersøge. Når man har valgt det kommer man ind på: 1. Et kort med pins, som lokaliserer hvor i dit område, du kan finde en butik, som har produktet. 1.1 Når du klikker på en butik på kortet, kan du nemt se den, da den er markeret med rødt, gult eller grønt, om den er på lager, om den snart er på lager eller om den er udsolgt. Derudover bliver selve butikken rated af brugerne fra 1-5 i et smileysystem. 2. Her kan du se produktforslag til produktets tilbehør. 3. Prisforskel. En guide til hvor det er billigst - evt. billigst i længden hvis det er et abonnementprodukt. So Ein Online Ding Før / Under / Efter Crossmedia-konceptet indeholder funktioner, som gør det muligt for brugeren at involvere sig i både før, under og efter programudsendelsen. Men websitet gør sig muligvis bedst gældende for brugeren, efter udsendelsens forløb. Netop fordi vores hensigt er at skabe attention via den mobile app før udsendelsen. Herefter ser man programmet, hvor man, som nævnt, kan vælge at scanne QR-koden, som leder brugeren videre ind i mobilappens So Ein Ding-univers, når man har set programmet, er det i denne fase at kernesegmentet går på websitet for enten at kommentere på udsendelsens produkt, twitte og i det hele taget for at involvere sig og få merviden, undersøge informationer for hvornår der er Events ude i verdenen, der skaber fokus på noget af den teknik, der lige har været omtalt i programmet. Det kan også være, at nicheseeren vil se flere afsnit, og her kan man føre musen over værten; Marie Høst. Via hende kan man se samtlige programmer. Fører man musen hen over Nikolaj Sonne, opfordrer han brugeren til at anmelde noget teknik på sitet, og her er det naturligvis den teknik, som lige er blevet omtalt i programmet, der skal være det første produkt, seeren visuelt møder på sitet. Ønsker seeren at anmelde andre produkter, er dette også muligt. Nikolaj 7


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

Sonne fortæller også brugeren, at det er muligt at læse hans personlige anmeldelser af teknik, gadgets og andre lignende produkter. (se evt. website-bilag ) Brugeren har altså rig mulighed for at interagere med dette cross-media produkt all around the clock, idet der er brede udfoldelsesmuligheder og merviden man konstant kan kaste sig over. Særligt den selvstændige mobilapp skaber oplevelses- og informationsværdi både før, under, efter og lang tid efter det pågældende program. Vi har altså tiltænkt projektets delelementer således : App’en teaser med en push besked, som er auditiv, således at brugeren straks genkender lyden fra tv-programmet. Her er der altså en genkendelsesværdi fra afsender (tv-programmet ) til modtager (brugeren). På denne måde ”alarmerer” appen når programmet tager sin start (klokkeslæt) -> app’en kan lede til merværdi / information via QR-koden, endvidere kan appen også lede dig ud i den virkelige verden i forhold til videre produktsøgning, dette mener vi ikke brugeren vil gøre brug af sekunder inden programstart, men derimod at -> brugeren ser programmet på TV eller på www.DR.DK/nu/live - computer eller Ipad -> herefter involverer man sig yderligere via webuniverset, fordi man simpelthen ikke kan lade være; nicheseeren er en teknisk gadgetjunkie, som gerne vil dele viden med andre men samtidig udvide sin egen horisont. Under TV-udsendelsen mener vi ikke at brugeren vil involvere sig i websitet. Derfor er der ikke tale om second screen-oplevelse. Ydermere kan det nævnes, at den informationsværdi, man som seer får ved at se programmet, kan skabe brugeroplevelse via appen som beskrevet ovenfor/(Produktsøgning ) Websitet som delelement er en alsidig hverdagsbeskæftigelse. Ved første klik til So Ein Online Ding-universet spiller værterne bolden op til seeren / Brugeren. Som det første vil man bemærke at afsender (værterne) er tilstede og er interesserede i lige præcis din viden. Altså er der også en høj grad af transparens knyttet hertil. Afsenderen er til stede på platformen og bruger det sprog, som brugeren er vant til via tv-programmet. Vi antager, at det er kernemålgruppen, som vil involvere sig mest på sitet, derfor er det også uhyre vigtigt at værterne møder denne målgruppe i øjenhøjde, at værterne via bolden ligger overliggeren for sjov, solid, troværdig og udfordrende viden, i et enkelt let tilgængeligt sprog. Websitet skal også danne platform for ærlighed. Derfor er det værternes fornemmeste opgave at oplyse brugeren på sitet, når et omtalt produkt fra aftenens tv-udsendelse, bare ikke er så skide funktionsdygtigt som først antaget. Teknik er ofte en upålidelig ven, der nogle gange strejker uden nogen logisk forklaring og det må værterne også se i øjnene og formidle ud til seeren og det mener vi er med til at skabe transparens. Teknisk gadgetjunkie : Denne person som hører ind under den befolkningsgruppe bestående af det blå/violette segment (jvf. minervamodellen) altså et materialistisk, moderne og karrierebevidst menneske, der også vægter traditioner højt, og som besidder gør-det-selv snilde. Endvidere kunne man forestille sig at denne person også bliver inspireret til at følge So ein ding-universet fordi han / hendes nærmiljø har relation til emnet. Det kan være en DTU-studerende / en animationsstuderende / elektriker-studerende / It-studerende etc. 8


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

Distribution og marketingstrategi Som tidligere nævnt er det nødvendigt for So ein online ding at have en brugerbase, der er aktiv på siden. For at vise, hvordan vi vil tiltrække aktive brugere og fastholde dem på siden, har vi brugt Clay Shirkys model om ’promise, tools og bargain’: Promise Vores løfte til de aktive brugere er, at de bliver en del af et fællesskab af ligesindede interesserede i elektronik og gadgets. De får endda mulighed for at blive en del af tvprogrammet, hvis de bliver stemt ind (af de øvrige bruge) til at deltage i So ein battle ding. Det er kun de allermest aktive brugere, der kommer til at interessere sig for at blive en del af So en battle ding, så vi har også et løfte til de lidt mindre aktive brugere. Gennem en tips og tricks-tråd på forummet kan brugerne få medbestemmelse i tilrettelæggelsen af programmet. Her bliver de bedste forslag taget op i programmet og brugeren vil blive nævnt i tvprogrammet. Det er også muligt at få gode anmeldelser og tips og tricks med i programmet, hvor brugeren vil blive nævnt ved navn. Tools Først og fremmest kan brugerne deltage på et forum på So ein online ding, hvor de kan diskutere de nyeste gadgets. Her kan der uploades billeder og videoer, der kan hjælpe andre brugere. Herudover kan man bruge mobil-appen til at bedømme produkter, mens brugeren står med dem i butikken. Bargain Når de aktive brugere deltager på forummet og hjælper andre med deres problemer, eller kommer med oplysende indlæg om nye produkter, bliver deres indlæg belønnet med stjerner. Den bruger med flest stjerner ved slutningen af hver måned opnår status som månedens Techding, og får mulighed for at deltage i So ein battle ding mod den tidligere måneds Tech-ding.

9


Nanna Hillig, Amalie Bay, AndrÊ Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

So ein online ding:

10


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

11


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

Mobil-app: Link til animation: http://www.youtube.com/watch?v=iAWhNhPsWuM

12


Nanna Hillig, Amalie Bay, André Rothschild og Jeppe Schjødt

Opgave 4 So ein online ding

1. november 2012

13


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

Crossmedia  koncept  for  Hammerslag    

  Præmis  

 

 

Med  dette  crossmedia  koncept  ønsker  vi  at  involvere  seerne,  ved  at  de  selv  kan  gætte  med  på   huspriserne  i  Hammerslag.     Det,  der  gør  Hammerslag  til  et  populært  tv-­‐program,  er  dels,  at  seerne  får  et  kig  ind  i  andre  folks   hjem,  men  især  konkurrenceelementet,  hvor  de  to  hold  ejendomsmæglere  (Øst  og  Vest)  skal   forsøge  at  gætte  prisen  på  de  fremviste  ejendomme.  Mange  seere  sidder  derhjemme  og  forsøger   selv  at  gætte  med,  måske  endda  i  konkurrence  med  kæresten,  konen,  manden  eller  hvem  de  nu   ser  programmet  sammen  med.  Og  det  er  denne  gætte-­‐med-­‐lyst,  som  vi  i  vores  cross  media   koncept  vil  bruge  til  at  skabe  brugerinvolvering  for  seerne.   Gennem  social  tv  og  brugerinvolvering  vil  vi  skabe  et  fællesskab  omkring  Hammerslag.  Det  vil  give   mere  omtale  og  bevidsthed  om  programmet  og  potentielt  tiltrække  endnu  flere  seere.    

Succeskriterier  

 

Succeskriteriet  for  brugerinvolveringen  er,  at  give  seerne  en  endnu  bedre  oplevelse  med   programmet.  I  første  omgang  vil  crossmedia  konceptet  derfor  henvende  sig  til  den  gruppe  af   seere,  der  allerede  følger  med  i  Hammerslag,  for  derigennem  at  skabe  viral  omtale  af  app’en  og   programmet,  og  derved  tiltrække  nye  og  flere  seere.  Folk  der  benytter  sig  af  app’en  og  hele  det   fællesskab,  der  skabes  omkring  Hammerslag,  vil  snakke  om  det  med  deres  venner,  kolleger  og   generelle  netværk.  Hypen  omkring  Hammerslags-­‐fællesskabet  vil  få  flere  folk  til  at  tune  ind,  når   Hammerslag  er  i  sendefladen.    

Tentpole  og  tie-­‐ins    

Crossmedia  konceptets  tentpole  er  fjernsynsprogrammet  Hammerslag.  Det  bliver  i  2012  sendt   hver  tirsdag  fra  20:00  til  20:45.     Crossmedia  konceptet  indeholder  to  tie-­‐ins,  der  både  hænger  sammen  med  fjernsynsprogrammet   og  med  hinanden.       Tie-­‐in  1:  Mobilapplikation.     Indeholder  Hammerslag  Live  og  Hammerslagsspillet.     1


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

  Hammerslag  Live:  

Applikationen  giver  dig  mulighed  for  at  gætte  med,  samtidig  med  at  du  ser  ejendomsmæglerne   bliver  vist  rundt  i  de  forskellige  ejendomme  i  Hammerslag.  Tv-­‐programmets  konkurrenceelement,   om  at  gætte  prisen  på  det  hus  der  bliver  præsenteret,  bliver  nu  muligt  hjemme  i  stuen.  Den   gruppe  af  seere,  der  i  forvejen  sidder  hjemme  i  sofaen  og  gætter  løs,  kan  med  mobilapplikationen   konkurrere  med  hinanden  på  Hammerslags  sociale  netværk.  De  kan  altså  med  app’en  give  bud  på   salgsprisen  inden  den  bliver  oplyst  i  tv-­‐programmet.  Ved  at  oprette  en  simpel  profil  i   Hammerslags-­‐app’en,  kan  man  connecte  med  egne  venner,  kolleger,  familie  osv.  og  dermed   oprette  sit  eget  Hammerslags-­‐fællesskab.  Ved  at  bruge  app’ens  GPS-­‐søgefunktion,  kan  brugeren   se  andre  fra  fællesskabet,  der  også  gætter  med,  og  som  altså  er  “checked  in”  på  spillet.  Man  kan   så  følge  de  andre  brugeres  bud  undervejs  i  programmet.  Når  der  på  rundvisningen  i  en  ejendom   eksempelvis.  afsløres  nye  ting,  vil  det  måske  rykke  ved  ens  bud,  hvilket  de  andre  brugere  vil  kunne   2

 


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

se  på  app’en.  På  den  måde  retter  brugerne  hele  tiden  sine  bud  ind  efter  hinandens  bud.  “Se  her   Jytte,  Lars  har  hævet  sit  bud  med  70.000  kr.  efter  han  har  set,  at  huset  også  har  en  jacuzzi.  Han  er   sgu  da  for  dum.  Kan  du  huske  forrige  år,  da  vi  købte  jacuzzi  til  sommerhuset  i  Kulhuse,  den  kostede   ikke  mere  end  35.000.  Hans  bud  ligger  alt  for  højt  nu.”

Der  vil  under  programmet  blive  sendt  push-­‐meddelelser  til  brugerne  af  app’en  med  ekstra  info  på   de  aktuelle  ejendomme.  Når  resultatet  bliver  offentliggjort,  kan  brugerne  se,  hvilke  bud  de  andre   fra  deres  fællesskab  er  kommet  med.  “Se  her  Egon,  Betty  har  gættet  700.000  kr.  ved  siden  af.   Haha.”  Og  fællesskabets  bedste  mægler  vil  være  fundet  for  denne  aftens  omgang  Hammerslag.     Brugeren  kan  med  app’en  også  skabe  sig  et  nationalt  overblik  over,  hvordan  folk  har  budt  på   aftenens  Hammerslag.  De  kan  se  forskellige  statistikker  på  fordelingen  af  ‘bud’,  f.eks.,  hvilken   landsdel  ligger  højt  på  bud,  hvem  ligger  under  gennemsnittet,  mænd,  kvinder  osv.  Eks.  Østjyske   kvinder  har  i  gennemsnit  budt  500.000  kr.  for  lavt.   3

 


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

 

  På  Hammerslags  hjemmeside  vil  der  efter  hvert  program  blive  oplyst,  hvilken  dansker  der  kom   nærmest  husets  egentlige  salgspris.  Vinderen  vil  få  en  lille  præmie  i  stil  med  præmierne  fra  tv-­‐ programmet,  f.eks.  en  grill  eller  Hammerslags-­‐brætspillet.  Værten,  Peter  Ingemann,  vil  i  starten  af   programmet,  påminde  seerne  om,  at  nu  kan  alle  med  app’en  gætte  med  derhjemme.  Han  vil  vise   et  billede  af  sidste  uges  vinder  og  ønske  seeren  tillykke.     Hammerslagsspillet:   Mobilapplikationen  tilbyder  også  “Hammerslagsspillet,”  hvor  brugerne  kan  spille  imod  hinanden,   uafhængigt  og  uden  at  se  programmet.  Hver  spiller  bliver  præsenteret  for  en  række  billeder  og   oplysninger  om  boligen,  og  skal  derefter  komme  med  deres  bud.  Værten  vil  til  sidst  præsentere,   hvem  der  har  vundet.  Spillet  er  hurtigt  og  nemt,  præcis  som  det  populære  Wordfeud.  Det  er  både   muligt  at  invitere  sine  venner  til  at  spille  Hammerslag  eller  at  oprette  en  quickmatch,  hvor  spillet   sætter  et  spil  i  gang  mod  en  tilfældig  modstander.  Man  kan  oprette  sig  med  en  profil,  og  herved   optjene  point  efter  hvert  spil.  Man  kan  således  deltage  i  et  yderligere  konkurrence-­‐element,  der   handler  om  at  blive  den  bedste  Hammerslagsspiller.       Tie-­‐in  2:  dr.dk/DR1/Hammerslag   Hammerslags  hjemmeside  vil  vise  samlede  statistikker  over,  hvor  godt  danskerne  gennemsnitligt   gætter,  både  i  det  aktuelle  program,  men  også  samlet  over  alle  programmer.  Det  er  muligt  at  se,   hvordan  brugeren  selv  er  placeret  i  forhold  til  andre  brugere.     På  hjemmesiden  kan  man  få  gode  råd  til  køb  og  salg  af  bolig.  Der  er  vejledning  til,  hvordan  man   læser  en  tilstandsrapport  og  generelle  tips  til,  hvad  man  skal  holde  øje  med,  når  man  er  på   boligmarkedet  enten  som  køber  eller  sælger.     4

 


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

  Der  vil  samtidig  være  en  community-­‐del,  hvor  brugerne  selv  har  mulighed  for  at  stille  og  besvare   spørgsmål  angående  ejendomskøb  og  salg.     På  hjemmesiden  er  det  også  muligt  at  spille  “Hammerslagsspillet”  mod  andre  brugere.     Endeligt  er  det  muligt,  som  en  del  af  dr.dk’s  netværk,  at  se  tidligere  programmer,  give  ris  og  ros  og   komme  med  forslag  til  tema-­‐udgaver  af  programmet.  

 

 

  Flowcharts  

  5


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

The  thing    

   

 

Hammerslag  som  social-­‐tv   Med  vores  crossmedia  koncept  rykker  Hammerslag  ind  på  arenaen  for  social-­‐tv.  Det  kan  for   eksempel  være  direkte  brugerinvolvering,  som  vi  kender  det  i  X-­‐faktor.     Hammerslag  bliver  med  vores  applikation  også  til  social-­‐tv.  Seerne  kan  konkurrere  med  hinanden   samtidigt  med  at  tv-­‐programmet  bliver  sendt  i  fjernsynet.   Hammerslag  applikationen  giver  programmet  eksistensberettigelse  i  en  tid,  hvor  flow-­‐tv  er  truet  af   On  Demand  tjenester.  Applikationen  tilfører  en  social  oplevelse,  seerne  imellem,  som  netop  kun   er  mulig,  fordi  de  ser  fjernsyn  samtidig.  Tv-­‐programmet  får  med  Hammerslag  Live  applikation  et   strejf  af  tv-­‐event,  der  er  bundet  til  tid  og  sted.          

Strategi  for  brugerinvolvering  

  Med  vores  crossmedia  koncept  arbejder  vi  med  en  brugerinvolverings-­‐strategi,  der  hovedsageligt   er  tiltænkt  den  mobile  platform.     Med  Hammerslags-­‐app’en  kan  brugerne  blive  involveret  både  før,  under  og  efter,  at  tv-­‐ programmet  løber  over  skærmen.   Brugerne  kan  deltage  i  programmets  fællesskab  og  konkurrence-­‐element,  samtidig  med  at  de  ser   6


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

programmet  i  tv.  Her  vil  brugeren  involvere  sig  i  programmet  ved  at  gætte  med  på  huspriserne,  og   samtidig  involvere  sig  med  sine  venner.  Tv-­‐programmet  tilbyder  med  Hammerslag  Live  brugerne   en  live-­‐konkurrence.     Før  og  efter  tv-­‐programmet  kan  brugerne  benytte  sig  af  Hammerslagsspillet,  hvor  og  hvornår  de   har  lyst,  og  dermed  tage  spillet  ud  af  tid  og  kontekst.  Hermed  har  crossmedia  konceptet  med   app’en  en  stor  mobil  merværdi.   Hjemmesiden  til  Hammerslag  er  også  uafhængig  af  programmets  sendetid.  Her  kan  brugeren  altid   se  de  seneste  statistikker,  se  tidligere  udsendelser  af  Hammerslag,  spille  Hammerslagsspillet  og   interagere  med  Hammerslags-­‐fællesskabet.  

  Markedsførings-­‐  og  distributionsstrategi  

Da  vores  tentpole  er  DR-­‐programmet  Hammerslag,  vil  det  være  naturligt,  at  bruge  netop  denne   flade  til  at  udbrede  budskabet  om  app’en.  Seerne,  der  følger  med  i  Hammerslag,  er  netop  dem,  vi   gerne  vil  have  til  at  benytte  sig  af  applikationen.  Seerne  bliver  vores  ambassadører  for  app’ens   muligheder  og  udbredelse  af  “den  gode  leg”.     I  tv-­‐programmet  vil  værten,  Peter  Ingemann,  i  løbet  af  udsendelsen  opfordre  til  at  hive  app’en  op   ad  lommen  og  gætte  med.  Der  vil  desuden  være  crawls,  der  fortæller  om  den  unikke   meroplevelse,  du  kan  få  via  app’en.  Et  eksempel  på  et  Crawl  kan  være:  Nu  har  400.000  jyder   allerede  skrevet  deres  bud  på  dagens  første  ejendom.  De  jydske  kvinder  byder  i  gennemsnit  højere   end  deres  mænd.  Tv-­‐programmets  crawls  afslører  aldrig  konkrete  bud  fra  seerne,  for  ikke  at   påvirke,  de  seere  der  endnu  ikke  har  stemt.  Man  får  kun  oplysninger  om  bud  fra  brugerne  i  ens   netværk.  Dette  vil  appellere  til  at  man  udvider  sit  netværk,  og  får  flere  med  på  Hammerslags-­‐ app’en.  På  denne  måde  bliver  brugerne  altså  til  aktive  ambassadørere  for  Hammerslags   udbredelse.     Som  tie-­‐in  kunne  man  forestille  sig,  at  et  program  som  Aftenshowet,  som  emne  ville  kunne  tale   om  nye  app’s.  Her  kunne  der  være  omtale  af  Hammerslags-­‐app’en  som  det  nye  legetøj,  hvor  du   kan  udfordre  dine  venner,  familie  og  kollegaer  til  en  dyst  om  “mægler-­‐know-­‐how”.      

Henry  Jenkins,  7.  Principles    

1.  Spreadability  vs.  Drillability   Hammerslag  Live  applikationen  er  skabt  til  at  sprede  sig  til  alle  seere  af  Hammerslag.  Værten,   Peter  Ingemann,  vil  opfordre  seerne  til  at  deltage  i  fællesskabet  omkring  Hammerslag.   Applikationen  skal  være  tilgængelig  og  nem  at  anvende  for  seerne.     Hammerslagsspillet  kan  sprede  sig  langt  ud  over  tv  programmets  seerskare.  Spillet  har  den  fordel,   at  hvert  spil  kun  tager  et  par  minutter.  Succesen  bag  Wordfeud  er  netop  at,  det  kan  spilles,  hvor   som  helst,  når  som  helst  og  på  meget  kort  tid.  Hammerslagsspillet  skal  på  samme  måde  kunne   spilles  af  alle,  både  faste  seere  og  dem  der  bare  tænder  på  at  konkurrere  imod  sine  venner.   Hammerslag  crossmedia  konceptet  giver  ikke  seerne  mulighed  af  grave  sig  dybt  ind  i  livet  som   ejendomsmægler.  Konkurrence  og  fællesskab  er  de  vigtigste  elementer  i  applikationen,  og  det  er   derfor  ikke  muligt  at  bore  sig  dybt  ind  i  universet.     7


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

2.  Continuity  vs.  Multiplicity   Hammerslag  præsenterer  i  hvert  afsnit  nye  huse.  Programmet  har  derfor  ikke  en  kontinuerlig   handling,  men  bevæger  sig  i  en  cyklus,  der  starter  forfra  ved  hvert  afsnit.   Hammerslag  fortæller  den  samme  historie  i  hvert  afsnit.  Der  er  altså  ikke  tale  om  Multiplicity,  hvor   Hammerslag  spreder  sig  ud  til  andre  sideløbende  fortællinger.  Der  er  snarere  tale  om,  at  seerne   bliver  inkluderet  i  den  ene  fortælling  om  husstandens  pris,  der  er  i  Hammerslag.     3.  Immersion  vs.  Extractability   Man  kan  godt  tale  om,  at  der  er  immersion  ved  Hammerslags-­‐konceptet.  Via  app’en  kan  brugerne   involvere  sig  ved  at  deltage  i  fællesskabet  før,  under  og  efter  tv-­‐programmet.  Brugerne  involvere   sig  ved  at  give  deres  egne  vurderingerne  af  de  forskellige  ejendomme,  og  på  den  måde  få  en   følelse  af  at  være  del  af  programmet.     Ekstrability  opstår  ved,  at  programmet  har  forskellige  merchandise  a  la  Hammerslags-­‐brætspillet.   Brugerne  kan  tage  det  med  sig  hjem,  og  på  den  måde  føle  at  de  er  del  af  “universet”.     4.  Worldbuilding.     I  casen  med  Hammerslag,  er  der  ikke  rigtig  tale  om  worldbuilding.  Vi  opererer  nemlig  på   platformerne  tv,  mobil  (app)  og  programmets  hjemmeside.  Samtidigt  er  der  tale  om  et  program   med  afsæt  i  virkeligheden  -­‐  rigtige  mæglere,  virkelige  locations  og  rigtige  salgstal.  Worldbuilding  er   gerne  mere  fiktivt  funderet.   Hvis  der  skulle  være  tale  om  worldbuilding,  kunne  man  med  fordel  udvide  app’en  med  et  kort  med   GPS  funktion.  Her  kunne  man  så  se,  hvor  programmet  Hammerslag  er  henne  i  verden.  Brugeren   kunne  måske  klikke  sig  ind  og  se  location  i  360  graders  udgave  og  man  ville  kunne  gå  på  opdagelse   i  det  aktuelle  hus  på  egen  hånd.   En  anden  udvidelse  af  konceptet  kunne  være  udgivelse  af  Hammerslags-­‐bøger  om  husvurderinger.   Og  man  kunne  sætte  Hammerslags  workshops  op,  hvor  brugerne  kunne  mødes.     5.  Seriality   Hammerslag  er  et    serielt  format,  men  programmet  har  ikke  seriality  af  den  grund.  Programmets   dramaturgi  strækker  sig  ikke  over  flere  afsnit,  som  vi  kender  det  fra  en  føljeton,  men  hver   udsendelse  kan  stå  for  sig  selv.  Det  er  ikke  nødvendigt  at  se  alle  afsnit  for  at  følge  med.     Hvert  afsnit  har  den  samme  spændingskurve,  der  kulminerer  ved  at  se,  hvor  meget  det  aktuelle   hus  koster.       6.  Subjectivity   Fokus  med  Hammerslag  crossmedia  konceptet  er  gamefication  og  brugerinvolvering.  Skulle  der   være  tale  om  subjectivity,  kunne  man  forestille  sig  at  man  kunne  sætte  fokus  på  deltagerne  og   deres  baggrund,  man  kunne  lærer  familierne  bag  de  forskellige  locations  bedre  at  kende  eller  lave   en  “ABC  mægler-­‐skole”.  Det  kunne  give  seeren  en  bredere  forståelse  af  de  værktøjer  som   mæglerne  bruger,  når  de  vurderer  et  hus.     7.  Performance   Brugerne  kan  få  en  følelse  af  at  kunne  interagere  med  Hammerslag  på  de  forskellige  platforme,   der  omgiver  programmet.  Men  de  har  ikke  mulighed  for  at  påvirke  selve  programmet.  Brugerne   kan  påvirke  sit  eget  fællesskab.  De  ser  hinandens  bud  og  retter  løbende  deres  egne  bud  ind  efter   8


Innovation  og  nye  medier  -­‐  Crossmedia  koncept  for  Hammerslag     TVM0913  /  Gruppe  4  -­‐  November  2012   Pernille  Fals  Bahrt,  Rolf  Glumsøe,  Emil  Østergaard  og  Mette  Mandal    

de  andres.   På  Hammerslags-­‐hjemmeside  kan  brugerne  opfordre  til  forbedringer  eller  ønske  om  nye  temaer.      

Afrunding   Hammerslag  er  et  tv-­‐program,  som  seerne  har  taget  til  sig.  Det  har  høje  seertal  og  har  allerede   kørt  i  mange  sæsoner,  og  kommer  sikkert  til  at  gøre  det  i  mange  endnu.  Derfor  er  vores  intention   med  vores  udvidelse  af  platformen  med  app  og  det  mobile  site,  ikke  at  ændre  på  formen  af   tentpolen,  tv-­‐programmet  Hammerslag.  Vores  fokus  er,  at  tilføre  noget  allerede  velfungerende  og   succesfuldt,  mere  brugerinvolvering.  Indtil  nu  har  man  kun  kunnet  gætte  med  i  stilhed  inden  for   hjemmets  fire  vægge.  Nu  giver  de  nye  tie-­‐in’s  mulighed  for  gamefication,  brugerinvolvering  og   socialisering  omkring  showet.  App’en  og  det  mobile  site  tiltrækker  evt.  flere  seere  og  åbner   programmet  op  for  flere  målgrupper.   Den  udvidede  flade  ændre  altså  ikke  på  Hammerslags-­‐ånden,  men  tilfører  et  ekstra  element,  der   vil  give  seerne  en  merværdi  og  sjov  oplevelse.        

 

9


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE    

GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

    Indholdsfortegnelse   RENE  ORD  FOR  PENGENE  

2  

OM  PROGRAMMET  

2  

OM  CROSSMEDIA  KONCEPTET_______________________________________________________________________4   MÅL  OG  SUCCESKRITERIER__________________________________________________________________________  4   OM  APP’EN_____________________________________________________________________________________________  5   TENTPOLES  &  TIE-­‐INS________________________________________________________________________________  6   SAMSPILLET  MELLEM  PLATFORME  OG  INDHOLDSELEMENTER_________________________________7   DELELEMENTERNE  IFT.  TID__________________________________________________________________________7   BRUGERINVOLVERING  I  RELATION  TIL  ”DEN  PERFEKTE  STORM”_______________________________8   SOCIALE  TV  ELEMENETER  –  SECOND  SCREEN  MV.________________________________________________  9   MARKEDSFØRING  &  DISTRIBUTIONSSTRATEGI____________________________________________________9   KONCEPTET  I  RELATION  TIL  HENRY  JENKINS_____________________________________________________10  

                      1


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE   GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

RENE  ORD  FOR  PENGENE__________________________________________________________   Rene  ord  for  pengene  (herefter  ROFP)  er  et  dansk  forbrugerprogram,  som  første  gang  blev  sendt   på  DR1  i  år  1994,  og  sluttede  i  2004.  I  programmet  undersøgte  man  blandt  andet  produkter,  i   forhold  til  pris  og  kvalitet,  og  gav  seeren  gode  råd  om  dennes  rettigheder  i  forhold  til  forskellige   hverdagssituationer.     Eksempelvis  lavede  man  blindsmagninger  af  forskellige  fødevarer,  som  i  sidste  ende  blev  vejet  op   mod  prisen.  Gennemgående  kan  man  sige  at  et  af  programmets  hovedtemaer  var:  ”Sådan  sparer   du  penge!”.     Et  vigtigt  element  i  programmet  var  quizzen,  hvor  publikum  og  seere  skulle  forsøge  at  svare  rigtigt   på  nogle  spørgsmål.  Det  omhandlede  typisk  hvordan  man  som  forbruger  skal  handle  i  konkrete   situationer,  og  her  fik  man  så  tre  svarmuligheder.  Allerede  dengang  arbejdede  programmet  med   brugerinvolverende  værktøjer,  da  seeren  kunne  gætte  med  hjemmefra.  Det  gjorde  man  ved  at   ringe  ind,  og  taste  nummeret  på  den  svarmulighed  som  man  mente  var  korrekt.  Svarede  man   rigtigt  på  alle  spørgsmålene,  havde  man  mulighed  for  at  vinde  en  større  pengesum.     Programmet  var  en  stor  succes  hos  seerne,  og  med  studieværten  og  spasmageren  Henrik  Dahl  i   spidsen,  var  programmet  gennemgående  ganske  kækt,  underholdende  og  let  fordøjeligt.      

OM  PROGRAMMET:______________________________________________________________  

  Vi  har  valgt  at  ”genoplive”  ROFP,  da  vi   mener  det  er  et  program  som  henvender   sig  bredt  og  direkte  til   seerne/forbrugerne.  Tonen  er  generelt   let  og  humoristisk  –  seerne  må  gerne   blive  underholdt  mens  de  lærer.   Programmet  tager  afsæt  i  et  studie,  men   store  dele  er  optaget  på  forhånd  ude   blandt  forbrugerne.     Programmet  tager  ganske  almindelige   hverdagssituationer  op  –  lige  fra  hvilken   ketchup  er  bedst  til  prisen,  til  hvilke   rettigheder  man  har,  når  man  vil   returnere  en  vare  man  er  utilfreds  med.     Det  er  indhold  som  rigtig  mange  danskere   kan  identificere  sig  med,  og  som  de  finder  interessant  -­‐  Derfor  har  vi  valgt  at  være  meget  tro   overfor  indholdet  i  det  oprindelige  program.  Den  nye  opdaterede  udgave  af  ROFP,  tager  afsæt  i   følgende  punkter:     TEST  AF  PRODUKTER:     I  programmet  tester  vi  produkter  -­‐  det  kan  eksempelvis  både  være  konkrete  ting  og  fødevarer.   Fælles  for  disse,  er  at  det  er  noget  som  alle  kender,  og  som  stort  set  alle  bruger.          

2


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE   GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN     I  disse  indslag  tager  værten  ud   blandt  brugerne,  dvs.  vil  man  finde   den  bedste  ketchup  til  prisen,  tager   vi  med  værten  i  Føtex,  hvor  vi  får  de   handlende  til  at  vurdere  de   forskellige  muligheder.     MINI-­‐EKSPERTER:   Der  indgår  såkaldte  ”Mini-­‐ eksperter”,  som  ligeledes  kan  teste   produkterne.  Dvs.  en  person  som  ikke  er  decideret  ekspert,  men  en  ganske  almindelig  bruger,  som   dog  har  et  lidt  udvidet  kendskab  til  produktet,  og  som  bruger  det  i  sin  dagligdag.  Skal  vi   eksempelvis  finde  den  bedste  dunjakke  til  vinteren,  besøger  værten  naturligvis  den  ultimative   friluftsmand,  som  skal  vurdere  jakkerne.     QUIZ   Quizzen  er  stadig  en  vigtig  del  af  programmet.  Spørgsmålene  omhandler  typisk  dilemmaer  i   hverdagen,  hvor  forbrugeren  kan  være  i  tvivl  om  sine  rettigheder.  Det  kan  eksempelvis  handle  om   returnering  eller  ændring  af  en  flybillet.  Værten  har  på  forhånd  gennemlevet  situationen,  og  der     er  optaget  tre  løsningsmuligheder.  Her  er  det  så  op  til  publikum  og  seerne,  at  gætte  på  det  rigtige   svar.  

EKSPERT:   I  forhold  til  quizzen  er  der  tilknyttet  en  professionel  ekspert,  som  i  studiet  vil  være  værtens   hjælper.  Vi  kalder  denne  person  en  rettighedsekspert.  Eksperten  skal  her  uddybe  og  forklare   baggrunden  for  de  rigtige  svar,  i  henhold  til  de  regler  og  love  der  er  om  det  konkrete  emne.    

3


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE   GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

    TIDSORIENTERET:     Programmet  er  konsekvent  tidsbevidst,  og  temaet  i  programmet  er  valgt  efter  hvad  der  er  oppe  i   tiden.  Er  det  f.eks.  tid  til  at  få  vinterdæk  på  bilen,  undersøger  vi  naturligvis  de  nemmeste  og   billigste  løsninger  på  dette.    

OM  CROSSMEDIAKONCEPTET______________________________________________________   Programmet  i  sig  selv  er  meget  lige  til,  og  er  også  tiltænkt  at  være  let  fordøjeligt   hverdagsunderholdning.  Med  henblik  på  dette,  og  på  kerneseeren  som  vi  ikke  nødvendigvis  ser   som  trendsættere  og  hippe  gadgetbrugere,  har  vi  valgt  at  brugerinvolveringen  skal  fokusere  på   brugervenlighed  og  dét  at  være  let  tilgængeligt.  Vi  mener  altså  ikke,  at  det  her  er  aktuelt  at   involvere  brugerne  i  selve  handlingen.     Programmet  er  allerede  meget  ”bruger-­‐mindet”,  og  størstedelen  foregår  faktisk  ude  blandt   brugerne.  Ved  at  gøre  ganske  almindelige  mennesker  og  forbrugere  til  medvirkende,  øges   identifikationen  hos  seerne.  Derudover  er  det  gennem  programmets  quiz,  at  vi  har  den  primære   brugerinvolvering.  Dog  har  vi  tilføjet  nogle  platforme,  for  at  optimere  brugerinvolveringen.   Herunder  en  kort  gennemgang:     SMS:   Under  quizzen  kan  seerne  sende  en  sms,  med  deres  bud  på  de  rigtige  svar.  Svarer  man  rigtigt  på   alle  spørgsmålene,  deltager  man  i  lodtrækningen  om  en  præmie  på  25.000  kr.  Det  koster  1  krone   at  deltage.   RENE  ORD  FOR  PENGENE  APP:   Programmet  har  sin  egen  app,  og  det  er  ligeledes  gennem  denne,  at  seerne  kan  stemme  i  quizzen.   Her  er  det  gratis  at  deltage,  og  man  har  stadig  mulighed  for  at  vinde  den  store  pengepræmie.   App’en  har  derudover  to  større  funktioner,  hvor  brugeren  kan  læse  om  sine  rettigheder  i  en   konkret  situation,  og  hvor  de  kan  få  hjælp  til  at  handle  bedst  til  prisen.   QR-­‐KODER:       Løbende  i  programmet  dukker  der  QR-­‐koder  op  på  skærmen,  som  fører  seeren  ind  på   hjemmesiden,  hvor  der  ekstra  materiale  på  det  konkrete  emne,  der  lige  har  været  vist.   FACEBOOK:   Programmet  har  sin  egen  Facebookside,  hvor  der  jævnligt  kommer  updates  om  programmet,  og   hvor  seerne  kan  skrive  ind  med  oplevelser,  og  ønsker  om  nye  tests.     HJEMMESIDE:   Programmet  har  sin  egen  hjemmeside,  hvor  der  findes  masser  af  ekstra  materiale,  og  forklaringer   på  de  ting  som  har  været  sendt  i  programmet.   BLOG:   Tidligere  nævnte  ekspert  har  egen  blog,  hvor  alle  undersøgelser  bliver  uddybet,  og  hvor  folk   ligeledes  kan  skrive  ind  med  hverdagsdilemmaer  i  forhold  til  rettigheder.      

MÅL  OG  SUCCESKRITERIER_________________________________________________________   Følgende  punkter  skal  imødekommes  for  at  programmet  kan  betragtes  som  en  succes:    

4


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE   GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

    SEERTAL:   Programmet  skal  have  400-­‐500.000  ugentlige  seere.  Sendetiden  er  torsdag  aften  kl.  20  –  altså   bedste  sendetid.  De  emner  der  tages  op  i  programmet,  er  så  relevante,  at  dette  burde  være   muligt.  Da  der  er  tale  om  et  forbrugerprogram,  kan  det  ikke  forventes  at  programmet  får  seertal  i   samme  kategori  som  rene  underholdningsprogrammer  som  f.eks.  Vild  Med  Dans  eller  X-­‐faktor.   REACH:     Som  udgangspunkt  er  programmet  relevant  for  alle  købedygtige  forbrugere,  og  har  en  reach  i  alle   husstande  med  personer  i  alderen  14-­‐65  år.   MÅLGRUPPE:   Programmet  kan  formentlig  virke  en  anelse  tørt  for  de  yngste  seere  (14-­‐19  år),  så  derfor  er  den   reelle  målgruppe  20-­‐65  år.  Dog  er  det  givet  at  enkeltpersoner  der  er  yngre  eller  ældre  end  dette,   også  vil  finde  programmet  interessant.  Da  et  af  hovedemnerne  er  besparelser,  vil  programmet   især  være  nyttigt  for  studerende.   BRUGERINVOLVERING:     Det  er  et  klart  mål  at  seerne  taler  om  programmet  ved  vandkøleren  på  deres  arbejdsplads,  men   derudover  er  det  også  intentionen  at  folk  skal  engagere  sig  så  meget  at  de  har  lyst  til  at  bruge   facebooksiden,  siden  på  dr.dk  samt  app’en.   OMTALE  I  ANDRE  MEDIER:     Da  programmet  beskæftiger  sig  med  emner  såsom  priser,  sundhed,  kvalitet  og  rettigheder,  er  det   målsætningen  at  der  løbende  skal  være  så  interessante  historier  at  andre  medier  vil  tage  dem  op.   Det  kunne  f.eks.  være  et  livsstilsmagasin.  Dette  behøver  naturligvis  ikke  være  på  ugentlig  basis,   men  engang  imellem  skal  indholdet  være  så  relevant,  at  andre  medier  ikke  kan  ignorere  det.    

APP____________________________________________________________________________   Det  der  gør  ROFP  alment  gyldigt,  er  at  til  trods  for  at  vi  lever  i  en   digital  tidsalder  er  det  daglige,  fysiske  indkøb  stadig  et  stort  element  i   vores  hverdag.  Vores  store  udfordring  har  været  at  det  ikke  er  det   mest  appellerende  emne.  Det  er  de  færreste  der  gider  snakke  ret  lang   tid  ad  gangen,  om  hverdagens  forbrugsvare.  Det  meste  man  dedikerer   sig  til  er  at  kigge  reklamerne  igennem,  for  at  finde  ugens  gode  tilbud.   Vi  har  udviklet  en  app  der  kan  være  et  værktøj  for  den  bevidste   forbruger,  mens  de  står  i  en  købssituation:     Du  skal  ud  og  handle.  Du  har  din  indkøbsseddel  klar  og  en  håndfuld   butikker  at  vælge  imellem  i  dit  nabolag.  Med  vores  app  kan  du  hurtigt   danne  dig  et  overblik  over  hvor  du  kan  finde  de  varer  der     passer  bedst  til  dit  behov  -­���  og  det  er  hvad  enten  du  prioriterer  pris,   kalorier  eller  brugervurdering  af  varen.   Du  kan  også  få  et  hurtigt  overblik  over  dine  rettigheder  i  forhold  til   byttevarer,  flybilletter  og  andre  forbrugssituationer,  hvor  man  skal   bruge  hurtig,  troværdig  rådgivning.  Dette  er  et  vigtigt   forbrugerredskab  at  have  i  baghånden,  hvis  en  ubehagelig  situation  skulle  opstå.  Vores  app’s  mest   centrale  funktion  er  således  selvstændig,  men  ligesom  programmet,  sætter  det  fokus  på  hvordan  

5


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE  

GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN   du  som  forbruger  kan  få  rene  ord  for  pengene.                                                                                                                                                                                                                                       Desuden  har  den  også  funktioner  der  giver  den  kvaliteter  af  tie-­‐in  til  programmets  tentpole:  Den   kan  både  bruges  til  at  deltage  i  afstemningen  under  selve  programmet,  og  du  kan  scanne  QR-­‐ koder  som  bliver  vist  på  din  tv-­‐skærm  i  løbet  af  programmet,  for  at  læse  mere  om  de  pågældende   varer.  

TENTPOLES  OG  TIE-­‐INS____________________________________________________________                                    

TENTPOLE:   Tv-­‐programmet  på  DR1  er  det  primære  produkt  og  de  øvrige  produkter  er  skabt  med  henblik  på  at   bringe  flere  seere  til  programmet.   TIE-­‐INS:   Internet-­‐platforme:  Der  vil  blive  oprettet  en  facebook-­‐side,  hvor  folk  kan  læse  opdateringer  om   programmet.  Derudover  vil  der  være  en  side  på  dr.dk,  hvor  man  kan  se  videoer,  få  seneste   nyheder  og  læse  blogs.  Derudover  kan  man  dykke  dybere  ned  i  de  tests  programmet  foretager,  og   selv  komme  med  kommentarer  og  bedømmelser.  Her  kan  man  også  komme  med  forslag  til  hvilke   ting  der  skal  undersøges  i  programmet.  Siden  vil  løbende  blive  opdateret  og  disse  opdateringer  vil   der  blive  linket  til  facebook-­‐siden.   App:  Som  tidligere  nævnt  er  der  udviklet  en  app,  der  kan  anvendes  både  under  og  efter   programmet.  App’en  kan  også  anvendes  til  at  finde  de  bedste  priser  når  man  skal  handle,  hvilket   indirekte  minder  forbrugeren  om  programmets  eksistens.   Bøger:  Da  det  gamle  Rene  Ord  For  Pengene  var  på  sit  højeste,  blev  der  udgivet  bøger  med  gode   råd  til  forbrugerne  og  det  kunne  man  godt  forestille  sig  ville  blive  tilfældet  igen.  Dog  er  der  ingen   foreløbige  planer  om  dette.      

6


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE   GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

 

 

SAMSPIL  MELLEM  DE  FORSKELLIGE  PLATFORME  OG  INDHOLDSELEMENTER:_________________   Som  nævnt  i  afsnittet  om  app’en  kan  denne  både  være  en  selvstændig  brugeroplevelse,  og  i   direkte  sammenspil  med  programmet.     Hvis  man  bruger  scanneren  i  app’en  til  programmets  QR-­‐koder,  bliver  man  sendt  videre  til  mere     nyttig  info  om  de  produkter  man  lige  har  set.  Der  er  altså  et  sammenspil  mellem  underholdning  i   programmet  og  information  man  involvere  sig  i  på  appen.   Facebook  giver  en  tovejskommunikation  mellem  programmet  og  seerne  som  kan  bruges  til  at   sætte  fokus  på  seernes  ønsker  for  ROFP.     Hjemmesiden  viser  klip  fra  programmet  og  tilbyder  yderligere  info  på  diverse  emner  og   forbrugsvare  der  har  været  oppe  at  vende.    Man  kan  også  skrive  og  søge  hjælp  fra   rettighedseksperten  på  dennes  blog.  

DELELEMENTERNE  I  FORHOLD  TIL  TID________________________________________________   For  at  uddybe  vores  forskellige  delelementer  i  forhold  tid  og  selve  programmet,  har  vi  valgt  at  lave   en  brugercase.  Brugercasen  skal  tegne  et  billede  af  hvordan  den  optimale  bruger  vil  benytte  sig  af   de  forskellige  platforme,  som  vi  stiller  til  rådighed.   BRUGERCASE:   Poul  Erik  Larsen  er  47  år  gammel,  og  bor  i  et  lille  rækkehus  i  Horsens  med  sin  kone  Hanne,  og   deres  15-­‐årige  søn  Niels.  Deres  19-­‐årige  datter  Sonja  er  fløjet  fra  reden  og  læser  til  lærer  inde  i   Århus.  Til  daglig  arbejder  Poul  Erik  nede  på  højskolen,  hvor  han  underviser  i  historie  og   matematik.   Poul  Erik  kan  rigtig  godt  lide  at  se  ROFP,  og  ham  og  Hanne  ser  det  hver  Torsdag.  De  synes  det   vældig  underholdende,  og  så  får  man  jo  også  lidt  tips  og  tricks  til  hvordan  man  kan  spare  penge   her  og  der  –  og  det  skader  jo  ikke!     7


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE    

GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

Efter  aftensmaden  bliver  fjernsynet  som  regel  tændt,  og  det  er  her  de  via  små  teasers  bliver   mindet  om  at  det  er  tid  til  ROFP  igen.  Poul  Erik  er  ret  god  til  det  med  teknikken,  og  har  for  nyligt   købt  en  splinterny  Samsung  Android  mobil.  Derfor  har  han  selvfølgelig  hentet  programmets   app,  hvor  han  troligt  deltager  i  quizzen  hver  torsdag.  Hanne  har  kun  en  gammel  Nokia,  så  hun   sender  sms’er  ind  i  stedet  for.     Det  var  sønnen  Niels  der  første  gang  viste  ham  hvordan  det  med  QR-­‐koderne  fungerer  –  han   kan  nemlig  også  godt  lide  at  se  ROFP  når  han  endelig  er  hjemme  –  så  det  bruger  Poul  Erik  også.   Sidste  gang  handlede  programmet  bl.a.  om  vinterdæk,  og  via  QR-­‐koden  blev  han  sendt  ind  på   hjemmesiden,  hvor  han  fik  en  hel  liste  over  forhandlere  og  anmeldelser.     Efter  programmet  surfede  han  lidt  videre  derinde,  hvor  han  brugte  lidt  tid  på  at  sammenligne   de  forskellige  tilbud.  Han  var  også  inde  på  Facebooksiden,  hvor  han  med  nogle  af  de  andre   brugere  diskuterede  hvorhenne,  i  nærheden  af  Horsens,  det  mon  var  billigst.     Han  var  også  inde  på  ekspertens  blog.  Et  af  programmets  dilemmaer  var  nemlig  hvad  man  skal   være  særlig  varsom  med  i  forbindelse  med  boligkøb  her  i  krisetiderne  –  og  det  synes  Poul  Erik   var  særligt  spændende.  Ham  og  Hanne  overvejer  nemlig  lidt  at  købe  en  forældrekøbs-­‐lejlighed   til  Sonja,  som  gerne  vil  blive  boende  i  Århus.     Inde  på  ekspertens  blog  fandt  han  nogle  gode  do’s  and  dont’s  i  forbindelse  med  boligkøb,  og   fandt  også  en  konkret  liste  over  hvad  banken  vil  efterspørge,  inden  man  kan  låne  penge.  Det  må   han  lige  se  at  få  ordnet,  tænkte  han.     Et  par  dage  efter  er  Poul  Erik  ude  at  købe  ind.  Det  er  som  regel  Hannes  område,  men  hun  har   travlt  hjemme  i  køkkenet  fordi  Gert  og  Ingeborg  nede  fra  nummer  10,  kommer  på  besøg  til   middag.  Poul  Erik  synes  det  er  lidt  af  en  jungle  nede  i  Netto,  hvor  man  bl.a.  kan  købe  hele  4   forskellige  slags  flåede  tomater!     Men  pludselig  kommer  han  i  tanke  om  ROFP-­‐app’en  hvor  man  hurtigt  kan  få  sig  et  overblik  over   hvilke  varer  der  er  bedst  til  prisen,  og  han  får  hurtigt  lavet  sig  en  overskuelig  liste.  Den  app  må   jeg  lige  have  vist  til  Hanne,  tænkte  han,  inden  han  går  ud  til  bilen,  som  lige  har  fået  splinternye   vinterdæk.          

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING I RELATION TIL ”DEN PERFEKTE STORM”:_________ Programmet  er  allerede  kendt  af  den  brede  befolkning,  hvilket  giver  os  en  fordel  i  og  med  at  vi   ikke  skal  sætte  seerne  ind  i  hvordan  deres  deltagende  rolle  fungerer.  Vores  version  af  ROFP  er,   som  det  var  i  sin  originale  form  fra  94-­‐04,  yderst  højinvolverende  både  i  form  og  indhold:   Formen  af  programmet  er  et  quizshow  som  hele  Danmark  kan  deltage  i.  Igennem  programmets   spilletid  bliver  der  stillet  ti  spørgsmål,  og  efter  hvert  spørgsmål  sorteres  de  forkerte  svar  fra.  Til   sidst  bliver  der  trukket  lod  mellem  ”the  last  people  standing”  kåret  til  vinder. Indholdet  i  quizzen  er  alment  relevante  forbrugerspørgsmål,  som  kan  nå  en  bred  målgruppe.  Flere   af  emnerne  er  valgt  ud  fra  hvilke  spørgsmål  seerne  hyppigst  henvender  sig  med  på  programmets   facebookside,  og  man  sikrer  sig  dermed  en  høj  grad  af  interesse  fra  sin  målgruppe.   App’en  er  også  involverende  i  og  med  at  den  kan  bruges  til  direkte  at  deltage  i  programmets  quiz,   ved  at  gætte  med  på  spørgsmålene.     På  Facebook  vil  der  være  et  forum  hvor  man  kan  henvende  sig  med  de  problemer  man  måtte  løbe   ind  i  som  forbruger.  Kommunikationen  foregår  begge  veje.  Programmets  medarbejdere  har  fordel    

8


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE   GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

  af  at  skabe  en  debat  fordi  de  kan  få  indblik  i  hvad  der  rører  sig  i  forbrugersamfundet.  Almindelige   borgere  kan  bruge  hinandens  erfaringer,  og  måske  endda  sætte  fokus  på  et  emne  som  bliver  valgt   til  programmet.   Vi  prøver  altså  med  de  forskellige  platforme  at  påvirke  vores  målgruppe,  til  at  blive  deltagende.  Jo   mere  vi  kan  få  dem  til  at  fortælle  jo  bedre  idé  har  vi  om  hvordan  programmet  skal  formes.  Vi  har  i   forvejen  god  grobund  for  det,  da  programmet  altid  har  spillet  på  folks  deltagelse.  Det  vi  søger  er  at   gøre  seerne  involverede  i  programmet  igennem  kommunikationen  fra  vores  digitale   medieplatforme.  De  kan  præge  programmet  igennem  deres  facebook-­‐diskussioner  og   henvendelser  på  hjemmesiden,  men  ikke  nok  til  at  man  kan  sige  de  er  medskabere  af   programmet.        

SOCIALE  TV  ELEMENETER  –  SECOND  SCREEN  MV:_______________________________________   Der  er  rig  mulighed  for  second  screen  aktivering  af  brugerne  under  udsendelsen.  De  brugere,  der   har  en  smartphone,  kan  som  nævnt  downloade  vores  app  (hvilket  de  også  løbende  bliver   opfordret  til  i  udsendelsen).     I  app’en  kan  de  som  nævnt  være  aktive  i  forbindelse  med  at  deltage  i  ugens  quiz.  Derudover  vil   der  også  løbende  blive  vist  QR-­‐koder  under  programmet,  som  den  nysgerrige  seer/bruger  kan     scanne  for  at  få  uddybende  information  om  de  produkter  eller  de  tests,  der  vises  i  programmet.   Scanning  af  disse  QR  koder  får  seerne  ind  på  ROFPs  mobil-­‐hjemmeside,  hvor  al  denne  information   ligger.     Ex.  Kan  man  ved  at  scanne  QR-­‐koden  ved  siden  af  den  brødrister,  der  lige  har  klaret  sig  bedst  i   testen,  se  hvor  denne  kan  købes  (både  på  nettet  og  i  almindelige  butikker)  og  også  priserne  hos  de   forskellige  forhandlere.  Vi  har  tænkt  os,  der  skal  være  en  QR-­‐scanner  inkorporeret  i  selve  app’en,   så  man  ikke  skal  ud  af  sin  ROFP  app  for  at  kunne  scanne.    

MARKEDSFØRING  OG  DISTRIBUTIONSSTRATEGI_______________________________________   Vi  vil  varsle  programmets  tilbagevenden  til  skærmen,  ved  at  tage  ud  i  landets  storcentre  og  stable   en  happening  på  benene.  Således  møder  forbrugerprogrammet  seerne  hvor  og  når  de  er  i  rollen,   som  forbruger.     Dette  har  en  signalværdi   af,  at  vi  ønsker  at  komme   i  øjenhøjde  med   forbrugeren.   Denne  happening  vil  være   en  stor  uddeling  af  gratis   mad  og  drikke,  og  en   blindtest  for  tilfældige   mennesker.  De  fleste   danskere  kender  ROFP  fra   de  første  10  år  det  var  på   skærmen,  og  vil  nikke    

9


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE    

GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

genkendende  når  vi  præsenterer  dem  for  4  forskellige  produkter  som  de  skal  prøvesmage  -­‐  hvad   end  det  er  4  slags  ketchup,  4  colaer  eller  lignende.  Således  bliver  folk  mindet  om  at  programmet   står  for  kvalitet,  personlig  kontakt  og  sjov.   Disse  happenings  bliver  filmet  og  vist  som  små  teasere  for  programmet,  både  på  hjemmesiden  og  i   TV.  

KONCEPTET  I  RELATION  TIL  HENRY  JENKINS  SYV  PRINCIPPER:_____________________________   Eftersom  det  ikke  er  alle  af  Henry  Jenkins  7  Principper  vi  understøtter  i  konceptet,  nævner  vi  kun   de  af  principperne,  der  kunne  være  interessante  at  fremhæve  i  forhold  i  ROFP,  hvad  enten  dette   er  nogle,  vi  benytter  os  af  eller  ej.     EXTRACTABILLITY:   I  Rene  Ord  For  Pengene  gør  vi  til  en  vis  grad  brug  af  Extractability.  Ikke  nødvendigvis  i  den   traditionelle  forstand,  hvor  man  køber  en  t-­‐shirt  eller  et  tøjdyr,  men  derimod  i  form  af  vores  app,   som  man  kan  tage  med  sig,  når  man  handler  ind.  Når  man  så  bruger  den  til  at  finde  tilbud  eller  til   at  blive  opmærksom  på  sine  rettigheder  som  forbruger,  har  man  altså  taget  en  smule  af  ROFP   universet  med  sig,  selvom  man  måske  ikke  er  direkte  opmærksom  på  det.   SPREADABILLITY  VS.  DRILLABILITY:   Vi  mener  ikke,  spreadability  er  noget,  vi  ville  understøtte  særlig  meget  ifbm.  ROFP.  Selvom  man   sagtens  ville  kunne  gøre  det  muligt  at  dele  sine  quiz-­‐resultater  eller  de  testresultater,  man  synes   er  interessante  på  Facebook  eller  andre  sociale  medier,  tror  vi  ikke  umiddelbart,  det  er  noget     forbrugerne  ville  benytte  sig  af,  da  information  om  ens  forbrugsinteresser  ikke  nødvendigvis   passer  ind  i  det  univers,  man  skaber  omkring  sig  selv  på  facebook.  Altså  er  det  måske  ikke  alle,  der   gider  belemre  sine  facebook  venner  med,  at  de  køber  den  billige  ketchup,  fordi  den  var  bedst  i  test   i  ROFP.     Hvad  angår  drillability  derimod,  er  der  på  programmets  hjemmeside  på  dr.dk  mulighed  for,  at   fordybe  sig  yderligere  i  de  test,  der  bliver  foretaget  i  programmet  –  meget  lig  de  test,  man  kender   fra  Tænk  &  Test.    SUBJECTIVITY:   I  quiz-­‐delen  af  programmet  er  der  en  forbrugerrettighedsekspert,  der  fungerer  som  en  sidekick  til   værten.  Efter  værten  har  præsenteret  det  korrekte  svar  for  seerne/publikum,  spørger  værten   eksperten,  hvorfor  det  forholder  sig  sådan,  hvorefter  eksperten  uddyber.   Denne  ekspert  har  også  sin  egen  blog  som  undersite  til  selve  ROFP  sitet,  hvor  det  er  muligt  for   brugerne  at  finde  links,  artikler  eller  at  stille  spørgsmål  der  har  med  forbrugerrettigheder  at  gøre.     Denne  eksperts  bidrag  til  TV  programmet,  får  altså  sit  eget  liv  online,  hvor  eksperten  fungerer  som   en  alvidende  hovedkarakter.   PERFORMANCE   Man  kunne  argumentere  for,  det  ville  være  oplagt  for  folk  at  indsende  deres  egne  små  videoer   med  anmeldelser  af  fødevarer  eller  forbrugsprodukter,  men  vi  mener  ikke,  dette  ville  være  en  god   idé,  da  man  som  seer  eller  bruger  i  og  for  sig  kan  være  ligeglad  med,  hvad  Jørgen  fra  Horsens     synes  om  en  dynejakke.  Man  er  mere  interesseret  i  ekspertbrugerens  og  testpanelets  vurdering,   da  der  her  også  kan  tages  højde  for  informationer,  som  den  gennemsnitlige  bruger  måske  ikke  er   klar  over.  Ex.  Kan  Jane  fra  Vojens  sagtens  tage  stilling  til,  om  en  hårfarve  fra  L’Oreal  dækker  grå    

10


OPG.  4:  CROSMEDIA  KONCEPT  

RENE  ORD  FOR  PENGENE   GRUPPE  8:  SALLY/ERIK/LARS/LINE  BRUUN  

    hår,  men  hun  har  derimod  svært  ved  at  sige  noget  om,  hvilke  allergifremkaldende  stoffer   hårfarven  indeholder.  Det  kan  testpanelet  til  gengæld  tage  højde  for.   Ligeledes  mener  vi,  det  ville  være  at  kræve  for  meget  af  brugerne,  at  de  skulle  gide  købe  et   produkt,  teste  det  samt  optage  en  video  af  det.                                          

11


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

Titel: Dumt & Farligt Programpræmis: I "Dumt & farligt" undersøger Jan Elhøj og Lasse Spang-Olsen, hvad der sker, når man trodser advarsler gør det, man altid får at vide, man ikke må. Værterne leger nytårsaften med fyrværkeri i alle størrelser - indendørs. Sætter vaskemaskinen over med sten og sætter ild til mel. Vi har taget det oprindelige program og ført det over i et studiebåret univers. Elementerne fra det oprindelige program er stadig en del af programmet, men det deles op i bidder og vises som forproducerede indslag i programmet. Studiedelen sendes live med Jan og Lasse som værter, en gæst og publikum som skaber stemning i studiet. Vi har hentet inspiration fra TopGear og stræber efter samme stemning i studiet.

Præmis: To værter opstiller farlige forsøg med ting du kender fra hverdagen.

Program rundown ! ! ! ! !

Studie - de to værter + en gæst - præsentation af tema og gæst Huset - værterne laver et forsøg i huset Studie - snak om forsøg + igangsætning af spil på app. Huset - værterne laver et forsøg i huset Studie - værter laver forsøg i studiet

1


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

!

! ! ! !

Studie - værter kårer vinderen af app-spil-konkurrence. Vinderen er med på telefon og får lov at styre en robot i studiet, der skal springe noget i luften. Lykkes det, vinder personen en præmie. Reportage med ugens gæst - Gæsten er ude og prøve noget dumt og farligt af. Studie - snak om reportage, værter + gæst Huset - værterne laver forsøg i huset. Rulletekster + seernes youtubeklip - De 5 bedste der er blevet linket til på facebook i løbet af ugen.

Ind i mellem det hele bliver der breaket med super slow optagelser af forskellige ting, der smadre eller bliver sprængt i luften, samt teaset for indhold du kan se senere i programmet.

Mål og succeskriterier: At få second screen til at fungere. Vi vil udvikle en app, som er målrettet til second screen brug, og som virker. ! At aktivere seerne. De skal komme med bud på, hvad de gerne vil se blive smadret i super slow, og komme med bud på forsøg, som kan eksekveres live i studiet. ! At aktivere seerne på Facebook. De skal linke til youtubeklip med dumme og farlige ting på facebooksiden. De bedste klip vil blive vist sammen med rulleteksterne, når programmet slutter. !

Målgruppe og reach i relation til de forskellige elementer i løsning: Tv-programmets hovedmålgruppe er mænd/drenge mellem 10-50 år. Programmets sekundære målgruppe er kvinder i samme aldersgruppe. Programmets drivkraft er fascinationen af de forskellige forsøg, en fascination som ikke er kønsbestemt, men som umiddelbart henvender sig mest til mænd.

Facebook: Bloggere og youtube entusiaster M/K 15-35 år App: Seere med smartphone/tablet. M/K 10-40 år. Det kan bestemt ikke udelukkes, at der vil være grundlag for en støre målgruppe uden for det aldersskel, vi har sat. Alle som har en smartphone eller en tablet er i princippet en del af målgruppen. Tidligere

2


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

TV-programmer med en sammenlignelig seer-interaktion (eksempelvis Skærmtrolden Hugo eller Den gyldne pil) havde en langt bredere appel end den vi efterstræber, men telefonen, som var “controler” i de programmer, var en langt mere integreret del af danskernes hjem, end de “controlere” (Smartphone og Tablet) vi benytter, derfor dette lidt forsigtige skøn.

Beskrivelse af tentpole og tie-ins (de forskellige delelementer som konceptet indeholder): Live-tvprogram: Tentpol’en er liveprogrammet, det er omdrejnings- og samlingspunktet for den aktivitet, der er på de forskellige platforme.

Hjemmeside: Den officielle hjemmeside bruges til at skabe overblik over de forskellige delelementer. Man kan downloade spilapp’en som interagerer med selve liveprogrammet, komme med forslag til, hvad man gerne vil have Jan Elhøj og Lasse Spang-Olsen til at lave i studiet, og hvad man gerne vil se i super slow. Man vil også kunne se videoer bagom programmet. Det kan blandt andet være fraklip, “behind the scenes” på optagelserne uden for studiet - hvor serene får et indblik i hvor mange brandmænd og sikkerhedspersonale, der er med på optagelserne, samt andet eksklusivt indhold du ikke kan se på TV.

Facebook: Her kan man i ugen frem til det næste program linke til youtubevideoer på Dumt & Farligts facebookside, ønske hvad man vil se i super slow og komme med forslag til forsøg, man godt kunne tænke sig at se udført i studiet.

App: Hovedformålet med den Dumme & Farlige app, er at den skal bruges som second screen under liveshowet. Det er et computerspil hvor seerne kan konkurrere mod hinanden under liveshowet. Vinderen får så mulighed for at vinde præmier hvis han/hun formår at udføre ugens udfordring. Denne udfordring skal styres med app´en. Man kan også vælge at spille spillet udenfor showets sendetid, blive ugens topscorer og vinde præmier. App´en kan dowloades på både tablets og mobiler.

3


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

Platforme i anvendelse TV, Web, Smartphone/Tablet

Indholdsformater involveret Live program, hjemmeside, app, facebook

Brugeroplevelser på spil Programmet skal kunne ses, uden det kræver nogen form for interaktion fra seeren, men der er mulighed for, at involvere sig som seer. Under programmet er det muligt at spille med på app’en . Den der vinder spillet på app’en kommer igennem til programmet live og får mulighed for at vinde en præmie (se billede).

4


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

I ugen frem til det næste program kan seerne linke til youtubevideoer på Dumt & Farligts facebookside, ønske hvad de vil se i super slow, og hvilke forsøg de vil se udført i studiet. De forskellige muligheder for involvering skal henvende sig til forskellige seere. Flere forskellige seere/målgrupper aktiveres med de forskellige muligheder for interaktion. Det er ikke nødvendigvis de samme seere, der synes, det er sjovt at spille med under programmet, der også synes, det er sjovt at linke til youtubevideoer på Facebook. Den største faldgruppe for de forskellige involveringselementer er, at seerne ikke bruger dem. Der ligger en fare i at bede om links til youtubefilm, da det kan virke som en opfordring til, at seerne selv skal gøre noget dumt og farligt, filme det og linke til det på facebooksiden.

5


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

Illustrer samspillet mellem de forskellige platforme og indholdselementer og deres respektive rolle. Vi vil interagerer tv og smartphone. App’en skal i spil sideløbende med programmet, derved får vi second screen til at fungere. App’en har en central rolle i et element af programmet, nemlig konkurrencen. For at den del af programmet virker, er det vigtigt at nogle af seerne spiller med. Seerne skal aktiveres i forhold til, hvad de vil se i programmet på Facebook og eller hjemmesiden. Seernes input er gode at have for redaktionen, men de er ikke afgørende for, om programmet fungerer. Vi vil yderligere integrere Facebook, ved at opfordre brugerne til at linke til de youtubeklip, de synes er dumme og farlige. For at der skal være sjove videoer at vise til sidst i programmet, er det vigtigt, at seerne linker til videoer på facebooksiden. Der skal helst komme mange links i løbet af en uge, derved er der mange videoer at vælge imellem, så kvaliteten af dem der bliver valgt ud til programmet er høj.

Før, under og efter: Hvordan relaterer de forskellige delelementer sig til tid/program? Der vil løbende igennem hele sæsonen, blive lagt optagelser bagom programmet ud på facebooksiden og programsitet. Det giver merværdig og holder liv i programmet i løbet af ugen. App’ens hovedfunktion er under programmet, men spillet kan spilles hele ugen op til programmet, og virker derfor også som en teaser for programmet. Derudover kan man også oprette en profil ved at logge ind via Facebook og spille offline. Ugens topscorer vinder præmier. På denne måde kan man holde brugernes opmærksomhed og interesse imellem programmerne. Facebooksiden er aktiv i ugen mellem programmerne. Redaktionen ligger klip fra programmet op, og starter tråde, hvor folk kan skrive hvad de vil se. Seerne skriver ønsker til forsøg og super slow optagelser og linker til dumme og farlige youtube videoer. Man kunne forestille sig at brugerne af facebooksiden vil blive ved med at bruge facebooksiden til at dele videoer på, efter programmet er holdt op med at køre.

6


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

Strategi for brugerinvolvering i relation til ”Den perfekte storm”. Seerne opfordres til at komme med ønsker til de forsøg, de gerne vil se, ønsker til super slow optagelser og mulighed for at linke til youtube videoer med dumme og farlige ting. Det vil give redaktionen en stor idébank, så de hele tiden kan samle idéer til nye programmer. Konceptet vil på den måde, kunne leve i lang tid med hjælp fra seerne. Det vil samtidig være en måde at sikre sig, at programmet handler om de ting, som seerne gerne vil se. Ved at lægge kortere klip fra programmet på youtube og linke til videoerne på facebook, er der mulighed for, at dele klip fra programmet. De seere som bruger facebooksiden til at linke dumme og farlige videoer på, kunne man foresille sig ville dele Dumt & Farligts egne videoer videre på andre platforme. På den måde bliver der skabt opmærksomhed om programmet. Facebook siden bliver på den måde også en “give and take” side som programmet/redaktionen selv bidrager til.

Social TV elementer - second screen mv. App der bruges under liveprogrammet - hvor man spiller et spil, vinderen får derved mulighed for at detonere en anordning der f.eks. springer en vandmelon i luften via sin smartphone.

Markedsførings- og distributionsstrategi Der bliver teaset på Zulu og via Facebook. Gjort et arbejde for at komme med i et indslag i Go’ Morgen Danmark hvor værterne er inde og reklamere for programmet og hvor app’en afprøves i Go’ Morgen Danmarks studie. Reklamer i bybilledet - busstoppesteder, bannere og reklamesøjler. Annoncer i diverse trykte medier. Så vel de trykte som de fysiske reklamer i bybilledet skal have en QRcode som linker til programmets App.

Præciser mobil app, som second screen og/eller selvstændig app for brug: før,under, efter - angiv mobil merværdi. Brugeren kan bruge app’en både før under og efter programmet.

7


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

Inden programmet: Den første uge hvor programmet går i luften, bliver der lagt en spil-app op, og hver uge kommer der et nyt spil til. I det første program bliver der teaset for spillet, så man kan nå at downloade spilapp’en inden den interaktive del går i gang. Der bliver i ugen op til premiereprogrammet gjort opmærksom på spil-app’en på Zulu. Derved kan brugerne nå, at øve sig, så de har større mulighed for at vinde, og derved komme live igennem til pgm..

Under programmet: App’en bruges under selve liveprogrammet - værter giver tegn til, at nu må der spilles, og teaser for hvad ugens præmie er, den der vinder vha. app’en får mulighed for at detonere en anordning der f.eks. springer en vandmelon i luften. Hvis det lykkedes, vinder seeren f.eks en drengerøvstur på en paintballbane.

Efter programmet: Der bliver efter hvert program lagt et nyt spil op, så brugeren har mulighed for at øve sig på spillet, og derved have større chance for at vinde over de andre brugere, komme igennem til programmet, og få chancen for at vinde ugens præmie. Ugens præmie bliver også lagt op på Dumt og Farligts facebookside, så man kan øve sig lidt ekstra, hvis det er en præmie, man bare må have.

Cross media storytelling, elementer I prioriterer og understøtter i konceptet med relation til Henry Jenkins, 7. Principles... 1. Spreadability vs. Drillability Vi opfordre mere til spreadability end drillability. Vi opfordre til at dele youtubeklip som ikke har forbindelse til programmet. Selvfølgelig håber vi på, at brugerne linker til vores youtube klip på deres egen Facebook.

2. Continuity vs. Multiplicity Vi bygger vores delelementer over vores kernefortælling vores tentpole - tvprogrammet. Det er continuityen i programmerne der binder alle elementerne sammen og de er derfor alle koblet til den samme fortløbende “historie”. Vi har valgt at ændre på programindholdet fra det oprindelige Dumt & Farligt, og bruge mobil og facebook til at supplere indholdet. Det bidrager til programmerne, men skaber ikke sideløbende historier. 8


Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow, Henrik Aagaard, Line Sander Egede

3. Immersion vs. Extractability Ved at linke til youtubevideoer og downloade app’en bliver brugeren en aktiv del af programmet. Man føler sig som en del af universet, da det også er muligt for brugeren at komme med forslag til, hvad de synes kunne være interessant at Jan Elhøj og Lasse Spang-Olsen afprøver af dumme og farlige ting. Der er også mulighed for at være publikum til programmerne, hvilket vil give oplevelsen af at være en del af programmet og universet.

4. Worldbuilding Hvis man skulle tænke i Worldbuilding, kunne man skabe et spilunivers omkring programmet, men fordi vi stadig ser tvprogrammet som vores tentpole, vil vi gerne gøre vores app så simpel så mulig, og integrere den med selve programmet. Liveprogrammerne kan også skabe en følelse hos seeren af, at træde ind i et andet univers når liveshowet går igang.

5. Seriality App’en og det spil som hænger sammen med hvert program skaber seriality i konceptet. Du skal huske at have din telefon eller tablet ved din side når du ser programmet, hvis du vil deltage i konkurrencen. Samtidig lever spillet inden ugens program, da du kan øve dig i ugens spil hele ugen op til programmet.

6. Subjectivity Seerene får merværdi, ved at de kan se optagelser bag om programmet og fraklip på Facebook og programsitet. Her kan de få indsigt i hvordan det har været, at være på optagelserne. Det er med til at fastholde dem, give dem ekstra oplevelser og guide dem hen på andre platforme - få dem til at downloade app’en og give dem lyst til at vinde præmier.

7. Performance Man kan af gode grunde ikke opfordre programmets seere til at lave egne forsøg, eller til på anden måde at lave merindhold i programmets ånd, da det ville være uansvarligt og farligt. Det er dog meget sandsynligt at små autonome fællesskaber kan opstå, hvor brugerne selv producerer og deler hjemmelavede videoer, med egne forsøg og eksperimenter lidt på samme måde som man har set med eksempelvis Jackass, men det er ikke noget der på nogen som helst måde vil blive tilskyndet fra programmets side.

9


CROSS MEDIA KONCEPT

 

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

 

INTRODUKTION:   Vi  har  valgt  at  puste  nyt  liv  i  TV  konceptet  ”Den  vrede  tømrer”,  som  først  blev   lanceret  på  kanal  5,  og  derefter  med  nogle  programjusteringer,  blev  bragt  over  på   kanal  4.  Da  programmet  blev  lanceret  i  2008  på  kanal  5,  startede  det  meget  positivt   med  over  100  000  seere,  men  dette  tal  faldt  meget  hurtigt  til  blot  47  000  seere.   Vores  ide  er  at  relancere  programmet  med  samme  koncept,  men  forsøge  at  skabe  en   større  interesse  omkring  programmet  ved  at  have  mere  fokus  på   brugerinvolveringen.  Måden  vi  vil  gøre  dette  på,  er  ved  at  implementere  forskellige   tie-­‐ins  til  TV  programmet,  som  skal  leve  ved  siden  af  programmet  på  andre   platforme.  På  denne  måde  kan  man  engagere  folk  på  flere  forskellige  platforme,  og   sørge  for  at  fastholde  deres  interesse  for  programmet.    Målet  er  at  skabe  en   brugervenlig  hjemmeside,  facebooksite  og  mobilapp,  ved  siden  af  TV  programmet,   og  på  denne  måde  skabe  en  følelse  af  merværdi  og  involvering  hos  seerne.   Succeskriteriet  for  at  konceptet  kunne  fungere  er  at  man  kan  engagere  seerne  i  de   tie-­‐ins,  som  vil  være  tilgængelige  på  de  forskellige  platforme.  Engagement  vil  øge   interessen  for  hele  konceptet,  og  dermed  føre  til  et  forhøjet  seertal  af  selve   tentpolen,  nemlig  TV  programmet.  Dette  opnås  ved  at  udvikle  brugervenlige  tie-­‐ins,   som  skal  involvere  seerne.    Først  ved  at  være  en  del  af  et  socialt  netværk  både  på   facebook,  og  på  en  hjemmeside,  hvor  de  kan  vidensdele  indenfor  programmets   tema.  Derudover  får  seerne  et  personligt  værktøj  i  form  af  en  mobil  applikation,  som   er  tilpasset  deres  behov.      

TENT  POLE:  

TV  PROGRAMMET  ”DEN  VREDE  TØMRER”   I  “Den  vrede  tømrer”  tager  værten  Jens  Andersen  hjem  til  familier,  som  har  begravet   sig  selv  i  husrenovering,  som  de  ikke  helt  kan  finde  ud  af  at  færdiggøre  -­‐  eller  gøre   rigtigt  til  at  begynde  med.  Her  kommer  ulovlige  el-­‐installationer,  VVS-­‐sjusk  og   manglende  isolation  under  Andersens  lup.   Efter  en  hård  og  kontant  bedømmelse,  rykker  Andersen  og  en  flok  håndværkere  ind,   og  viser,  hvordan  arbejdet  i  virkeligheden  skal  gøres.  Familierne  kan  dog  ikke  bare   læne  sig  tilbage,  og  se  på.  De  skal  nemlig  tage  del  i  det  hårde  arbejde,  og  de  skal  tage   ved  lære  af  deres  mange  fejl.    

1  


CROSS MEDIA KONCEPT

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

  Netop  dette  element  med  at  familierne  skal  tage  del  I  det  hårde  arbejde,  vil  vi  føre   videre  til  de  andre  platforme.  Men  det  bliver  med  seerne  som  De  involverede,  og   med  deres  igangværende  projekter  I  fokus.    

TIE  INS:      

 

• • • • • •

APP  (personlig  app  for  bruger)   HJEMMESIDE  (informerende  og  involverende)   INSTAGRAM  (involverende)   EVENT  (involverende,  opmærksomhedsskabende)   YOUTUBE  (viral  reklame)     FACEBOOK  (involverende,  viral  reklame,  annoncering)  

 

MÅLGRUPPEN:   Med  relanceringen  af  ”Den  vrede  tømrer”,  og  tilføjelsen  af  forskellige  tie-­‐ins  til  tv   programmet,  vil  vi  godt  nå  ud  til  et  bredere  publikum,  i  aldersgruppen  25-­‐55  år.  I   forbindelse  med  dette  vil  derfor  godt  flytte  programmet  tilbage  på  kanal  5  fra  kanal   4.  Kanal  5  formår  nemlig  at  markere  sig  som  en  bred  underholdningskanal,  med   underholdning  til  hele  familien.   Målgruppen  som  vi  forsøger  at  nå  ud  til  kan  deles  op  I  forhold  til  de  forskellige   platforme.  Mobil  applikationen  vil  f.eks.  primært  være  henvendt  til  mænd  I   aldersgruppen  25-­‐40  år,  med  en  interesse  for  “Gør-­‐det-­‐selv-­‐projekter”.   Hjemmesiden  derimod,  henvender  sig  til  hele  vores  målgruppe,  da  den  indeholder   forskellige  elementer  som  både  kvinder  og  mænd,  unge  og  ældre  kan  have  en   interesse  for.  Her  vil  man  bla.  kunne  finde  information  om  TV  programmet,  deltage  I   chat  forum  med  andre  seere,  stille  spørgsmål  til  brevkassen  etc.     Implementeringen  af  de  sociale  medier  er  også  udset  til  at  nå  ud  til  forskellige   aldersgrupper.  Med  instagram  forsøger  vi  f.eks  at  fange  interessen  hos  kvinder  I   aldersgruppen  25-­‐35  år.  Facebook  spænder  bredere,  og  henvender  sig  til  hele   målgruppen.      

BRUGERINVOLVERING:    

Vi  vil  satse  stort  på  involveringsstrategien  i  konceptet.  Succeskriteriet  for  konceptet,   er  at  skabe  et  univers  omkring  kerneproduktionen  som  kan  leve  på  forskellige   platforme  og  være  med  til  at  generere  opmærksomhed  og  skabe  interesse.  Der  vil   ikke  være  nogen  involvering  i  selve  TV-­‐programmet  (tentpolen),  men  vi  vil  derimod   skabe  nye  involverende  produkter.     Disse  nye  involverende  produkter  er  som  tidligere  nævnt  en  ny  smartphone  app,  og   en  ny  hjemmeside.  Vi  vil  også  benytte  os  af  eksisterende  involverende  platforme   som  youtube  og  Instagram.  Samtidig  oprettes  en  facebook  side  for  programmet.      

2  


CROSS MEDIA KONCEPT

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

  Før  udsendelsen  vil  der  være  et  event  som  skal  være  med  til  at  kickstarte  hele   konceptet.  Eventen  vil  blive  filmet  og  uploadet  på  både  hjemmeside,  youtube  og   facebook.  Derfor  vil  både  hjemmesiden  og  Facebook  være  tilgængeligt  før   udsendelserne.       På  hjemmesiden  vil  seerne  blandt  andet  have  mulighed  for  at  holde  sig  opdateret   vedrørende  programmet,  se  teaser  fra  eventen  og  deltage  i  debat  med  andre   brugere.       Instagram  vil  også  være  en  stor  spiller  i  forhold  til  brugerinvolveringen,  da  den  vil   spille  en  væsentlig  rolle  i  mange  af  de  konkurrencer  vi  vil  igangsætte  sideløbende   med  programmet.  Så  Instagram  vil  være  tilgængelig  under  udsendelserne.     Den  mobile  app  vil  blive  præsenteret  når  udsendelsen  går  i  gang  og  vil  være   tilgængelig  både  under  og  efter  udsendelsen.  Da  appen  ikke  har  en  decideret   interaktivitet  med  hverken  hjemmesiden  eller  TV-­‐programmet,  vil  den  også  kunne   leve  længe  efter  udsendelsen  er  sluttet.  Den  er  selvfølgelig  en  del  af  konceptet,  men   den  lever  i  sit  eget  univers,  således  at  man  kan  bruge  det  selvstændigt.  Den  falder   derfor  under  mobil  strategi  kategorien  som  ”Det  unikke”,  da  den  er  enkeltstående  og   er  rettet  mod  et  klart  afgrænset  behov  og  mål  hos  brugerne.  På  denne  måde  formår   man  at  skabe  et  mobilt  merværdi    via  appen,  da  den  tilbyder  noget  udover  selve   Tentpolen,  som  er  TV-­‐programmet.    

FØR    UNDER    EFTER  

   

  3  


CROSS MEDIA KONCEPT

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

MOBIL  APP  

 

 

• FORSIDE   • 1-­‐2-­‐3  

o Gør  det  selv  beskrivelser   • KORTFUNKTION   o Find  værktøj/materialer  i  nærheden   o Tilbud  i  nærheden   o Håndværkere  i  nærheden   • §  -­‐  LOVE  REGLER  OG  FAGUDDTRYK   o Hvad  må  jeg  selv?   o Hvad  hedder  værktøj,  materialer,  teknikker  osv.   • MIT  HUS   o Tilføj  nyt  projekt   o Mine  projekter   o Kalender    Aftaler,  konkrete  planer    Påmindelser:  Den  vrede  tømrer  minder  dig  om  dine  planer,   møder  i  kalenderen  osv.   o Indkøbsliste   o To  do   o Mine  billeder    Man  kan  tage  billeder  og  uploade  dem  via  instagrams  egen   app    

4  


CROSS MEDIA KONCEPT

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

    MOVEMENT/GEOGRAFI    5   Man  har  appen  lige  ved  hånden,  og  kortfunktionen  –  inspireret  af  etilbudavisen  –   viser  bade  tilbud  på  varer,  forhandlere  og  håndværkere  i  nærheden  af  der  du   befinder  dig.       MOMENT/TID    5   Man  kan  i  kortfunktionen  forholde  sig  til  hvor  man  er  her  og  nu,  mens  i  kalenderen   kan  man  både  planlægge  i  fremtiden  i  sin  to  do  og  aftalekalender,  og    man  får   påmindelser  om  det.  Her  ser  man  også  hvor  langt  man  er  kommet  i  sit  projekt.   Derudover  kan  man  tage  billeder  før  og  efter,    som  kan  uploades  via  Instagram.   Appen  forholder  sig  derfor  både  til  fortid,  nutid  og  fremtid.       ME/PERSONLIGT    5   Appens  hovedformål  er  at  være  personlig.  Både  i  ”Mit  Hus”  og  i  kortfunktionen,   tager  appen  udgangspunkt  i  hvor  du  er,  hvad  du  har  brug  for  og  hvilke  planer  du   laver.  Det  er  også  nemt  og  overskueligt  at  finde  1-­‐2-­‐3  opskrifter  for  lige  præcis  dine   opgaver,  samt  love  og  regler  tilpasset  dine  søgninger.       MULTIUSER/SOCIAL    1     Appen  er  kun  social  ved  at  kunne  tage  et  billede  og  uploade  via  instagram.  De  to   programmer  hænger  ikke  rigtigt  sammen,  og  appen  scorer  derfor  lavt  i  denne   kategori.  Men  fordi  hovedmålet  er  at  være  personlig,  er  det  sociale  aspekt  blevet   nedprioriteret  i  denne  app.       MONEY/FORRETING    3     I  kortfunktionen  kan  man  nemt  finde  tilbud  i  nærheden,  og  man  kommer  derfor   hurtigt  i  direkte  kontakt  med  både  forhandlere  og  håndværkere.       MACHINE/MEDIATOR    2   Kortfunktionen  tilpasses  automatisk,  men  derudover  fungerer  ”Mit  hus”  ved  at   brugeren  opdaterer  manuelt.  ”Love  og  regler”  og  ”How  to”  er  et  statisk  tilbud,  som   ikke  er  automatiseret  i  større  grad  end  at  man  nemt  kan  søge  i  kartoteket.          

5  


CROSS MEDIA KONCEPT

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

HJEMMESIDE   Forside  med  følgende  undersider     • Programbeskrivelse   • Episoder   o SBS/Kanal  5  lader  brugerne  af  betalingssitet  nutv.dk  se  gamle   episoder  af  deres  programmer.   • Tips  og  tricks  fra  bruger  til  bruger  (fora)   o Her  kan  brugerne  dele  erfaringer  og  give  råd.   • Brevkasse  med  ekspert  –  Den  vrede  tømrer   • Konkurrence  med  instagrambilleder   o Her  kan  man  vinde  præmier  fra  vores  hovedsponsorer,  samt  få   billederne  vist  i  programmets  rulletekster.    

INSTAGRAM  

• Konkurrence:  Brugere  tager  og  deler  før/efter-­‐billeder  af  egne  projekter  via    

 

o Instagram   o Hjemmeside   o App   o Facebook   • Hashtagger  #denvredetømrer.     • De  bedste  billeder  bliver  brugt  i  rulleteksten  og  lægges  på  hjemmesiden.  

EVENT   • Som  event  besøger  ”Den  Vrede  Tømrer”  tilfældige  villaveje  og  opgange  rundt  

 

om  i  Danmark,  med  et  team  af  håndværkere,  og  hjælper  med  småting  i   lejligheder  og  huse  (skifter  pærer,  maler  vægge,  smører  låse/hængsler  osv.)     • Eventen  bliver  varslet  på  hjemmesiden,  via  plakater  i  nabolaget,  og  på   facebook,  og  meningen  er  at  beboere  i  lige  den  udvalgte  gade,  kan  kigge  forbi   Den  vrede  tømrer,  som  kommer  hjem  og  hjælper  med  små  ting.  Beboerne   sættes  i  gang,  og  der  filmes  at  de  selv  arbejder  –  som  om  tømreren  starter  en   ”bevægelse”.     • Det  hele  filmes,  og  klippes  sammen  til  en  film  som  i  første  omgang  anvendes   som  viral  kampagne  på  youtube,  derefter  på  hjemmesiden.        

YOUTUBE    

• Viral  film   • How  to  videoer  –  klip  fra  serien  

FACEBOOK   o o o o

 

Annoncering  af  programmer:  tema,  klokkeslæt  osv.   Brugere  kan  chatte,  kommentere,  like,  tagge  osv.   Billeder  lægges  op     Åbne  konkurrencer  der  genererer  trafik  

6  


CROSS MEDIA KONCEPT

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

SOCIAL  TV  ELEMENTER  OG  SECOND  SCREEN     I  cross  media  konceptet  lægges  der  fokus  på  social  tv  elementer.  Disse  elementer   består  af  vores  føromtalte  tie-­‐ins  såsom  app’en,  hjemmesiden  og  facebook.  Målet  er   ikke  mindst  at  få  folk  over  og  se  programmet,  men  også  at  de  via  deres  second   screen  oplyses  og  underholdes  med  ekstra  indhold  fra  ’Den  vrede  tømrer’.  Seerne   skal  forsøges  fastholdt  i  universet  og  ikke  forsvinde  ud  på  andre  platforme.     Under  programmet  er  det  vigtigt,  at  være  tilstede  på  facebook.  ’Den  vrede  tømrer’   skal  udsende  reminders  og  korte  oprids  om  aftens  program,  men  også  seernes  egne   opdateringer  kan  hjælpe  andre  med,  at  finde  over  på  kanalen.  

 

MARKEDSFØRINGS-­‐  OG  DISTRIBUTIONSSTRATEGI       I  vores  markedsføring  af  ’Den  vrede  tømrer’,  lægger  vi  fokus  på  hjælp  til  selvhjælp.   Den  primære  markedsføring  vil  derfor  omhandle  vores  app,  hvor  brugerne  kan  finde   instruktioner,  tilbud  og  meget  mere.  I  markedsføringen  af  app’en  får  vi  mulighed  for,   at  involvere  vores  facebookside  og  hjemmeside.  Derudover  vil  vi  også  være  tilstede   på  Instagram,  hvor  brugerne  bla.  vil  få  mulighed  for  at  deltage  i  konkurrencer.     • Event   Markedsføring:  Eventen  vil  fungere  som  startskuddet  i  promoveringen  af   programmet.  Vi  vil  selvsagt  bruge  vores  andre  platforme  i  markedsføringen  af   eventen.   Distribution:  Budskabet  om  at  dette  event  afholdes,  bliver  distribueret  via   facebooksiden  og  vores  hjemmeside.  Her  vil  der  blive  gjort  opmærksom  på   tid  og  sted,  samt  hvad  man  kan  forvente  at  opleve.   Det  er  ønsket  at  brugerne  derefter  selv  skal  dele  og  linke  til  vores  post  om   eventen.  Ydermere  vil  Youtube  fungere  som  platformen  der  hoster  den   videoen,  der  vil  blive  produceret  under  eventen.     • App’en   Markedsføring:  App’en  skal  markedsføres  på  facebook  og  på  vores   hjemmeside.  Den  skal  sælges  som  en  hjælp  til  gør-­‐det-­‐selv  manden,  som  et   opslag  over  hvilke  reparationer  man  selv  må  udføre,  ’find  den  nærmeste’  og   meget  mere.   Distribution:  Et  link  der  fører  brugerne  videre  til  Appstore  og  dermed  app’en   vil  være,  at  finde  på  vores  sponsoreres  hjemmesider.  Ligeledes  vil  du  på   hjemmesiden  og  facebooksiden  blive  oplyst  om  app’en  og  dens  funktioner.     • Facebook   Markedsføring:  Facebooksiden  skal  markedsføres  via  vores  hjemmeside  og   programmet.  Her  vi  blive  henvist  til  det  ekstra  indhold  siden  tilbyder  og  som   kan  bruges  løbende  som  en  second  screen.   Distribution:  Link  til  facebooksiden  findes  på  hjemmesiden,  samt  ’like’s  og   deling  fra  brugerne  skal  skabe  øget  besøgsrate  og  fans.    

 

7  


CROSS MEDIA KONCEPT •

  •

 

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

Hjemmeside   Markedsføring:  Hjemmesiden  vil  blive  markedsført  i  forbindelse  med  hvert   program.  Der  vil  blive  henvist  til  siden  sidst  i  programmet,  som  et  sted  hvor   du  kan  finde  ekstra  indhold.   Distribution:  Der  skal  være  links  til  siden  via  vores  sponsorer  og  i  slutningen   af  programmet.     Instagram   Markedsføring:  Den  funktion  Instagram  har  i  vores  koncept,  bliver   markedsført  i  forbindelse  med  vores  konkurrencer.  Instagram  fungerer  derfor   som  en  platform  for  konkurrencen.   Distribution:  Instragram  er  nødvendig  for  at  seerne  kan  deltage  i   konkurrencen.     Konkurrencer:   Markedsføring:  Konkurrencerne  bliver  markedsført  via  vores  hjemmeside,   facebookside  og  programmet.  Nogle  af  konkurrencerne  kommer  til  at  have   tilknytning  til  Instagram,  men  Instagram  bliver  ikke  brugt  som   markedsføringsplatform.   Distribution:  Konkurrencerne  vil  blive  offentliggjort  via  facebooksiden  og   hjemmesiden.  Tv  programmet  vil  henvise  til  konkurrencen   Youtube:   Markedsføring:  Youtube-­‐kanalen  er  ikke  en  direkte  brugerinvolverende   platform,  men  fungerer  som  en  hosting  platform.  Dog  vil  det  være  muligt  at   søge  videoerne  frem  og  dele.  Fordi  Youtube  er  ejet  af  Google,  vil  det  give  os   mulighed  for  at  ligge  i  toppen  af  søgninger  også  med  vores  videoer.     Distribution:  Videoerne  der  ligger  på  Youtube  vil  ligge  med  links  på  facebook   og  hjemmesiden.  Derudover  vil  det  være  muligt  at  involvere  sponsorer  i   distribueringen  af  videoerne  via  deres  hjemmesider,  da  nogle  af  dem  eller   deres  produkter  muligvis  selv  vil  optræde  i  videoerne.    

SAMARBEJDSPARTNERE   I  forbindelse  med  produktionen  af  tv  programmet  og  delelementerne,  er  et  godt   forhold  til  sponsorere  af  stor  betydning.  Af  mulige  samarbejdspartnere  ser  vi  Silvan   og  diverse  andre  gør-­‐de-­‐selv  forretninger.  Programmet  har  allerede  et  samarbejde   med  Lauritz  Knudsen  og  lignende  byggevareproducenter  har  interesse  for   programmet.  Også  platforme  som  Boligsiden.dk  og  Boliga.dk  er  værd  at  overveje,  da   en  stor  del  af  vores  ønskede  brugere,  er  tilstede  på  disse  sider.  Her  tænker  vi  på   førstegangskøbere  og  folk  der  ønsker  at  give  sig  i  kast  med  ’håndværkertilbud’  etc.     Sponsorerne  vil  bidrage  med  økonomi  og  materialer  til  produktionen,  samt   ekspertviden.  ’Den  vrede  tømrer’  vil  i  bytte  kunne  reklamere  for  produkter,  samt   linke  til  websites.      

 

 

8  


CROSS MEDIA KONCEPT

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

 

 

HENRY  JENKINS´  7  PRINCIPLES   Spreadability  vs.  Drillability   De  Youtube  videoer  som  vi  vil  oploade,  og  de  billeder  som  folk  oplader  via   instagram,  vil  kunne  deles  på  tværs  af  forskellige  web  platforme  og  dette  giver  vores   koncept  god  mulighed  for  spreadability.    I  forhold  til  Drillabilty,  så  vil  brugerne  have   mulighed  for  at  kunne  fordybe  sig  på  hjemmesiden,  f.eks.  i  de  event  videoer  vi   oploader  

 

Continuity  vs.  Multiplicity   Konceptets  tie-­‐ins,  er  alle  med  til  at  supplere  hovedhistorien  i  TV  programmet,  uden   at  der  direkte  skabes  multiplicity,  med  sideløbende  historier.  Man  kan  argumentere   for,  at  der  ligger  multiplicity  i  at  kreere  sin  egen  verden  i  ”Mit  hus”  i  appen,  hvor  Den   vrede  tømrer  er  en  del  af  brugerens  verden  når  hans  stemme  høres  i  til  eksempel   ”Påmindelser.”          

Immersion  vs.  Extractability  

Ved  at  deltage  i  det  community  som  vil  være  tilstede  på  hjemmesiden,  eller  uploade   billeder  via  Instagram,  downloade  den  mobile  app,  så  formår  man  at  inddrage   universet  i  sin  egen  virkeligheden.  Der  vil  ikke  være  særligt  fremstillet  merchandise   som  seerne  af  ”Den  vrede  tømrer”  vil  kunne  tage  med  sig  ud  i  den  virkelige  verden.   Men  i  form  af,  at  der  i  udsendelsen  bliver  præsenteret  forskellig  værktøjer,  som  er   sponsoreret  af  vores  sammenarbejdspartnere,  vil  seerne  have  mulighed  for  at  købe   disse  produkter.  Den  mobile  app  vil  desuden  gøre  det  let  og  hurtigt  at  kunne  bestille   disse  værktøjer  gennem  telefonen.    

 

Worldbuilding   Der  er  ikke  nogen  fiktiv  verden  som  bliver  skabt  i  forbindelse  med  konceptet.   Programmet  foregår  i  den  virkelige  verden,  så  derfor  er  der  ikke  nogen  form  for   worldbuilding  i  vores  koncept.  

   

9  


CROSS MEDIA KONCEPT

GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

Seriality   Tv  programmet  er  30  minutter  langt  og  skal  ikke  gøres  kortere.  Dog  kan  vi  udnytte   vores  materiale  til,  at  fokusere  på  enkelte  pointer  eller  gode  råd,  der  kommer  i  løbet   af  programmet.  Disse  bidder  kan  vi  derefter  bruge  på  både  hjemmesiden,   facebooksiden  og  youtube.  

 

Subjectivity   Vi  varierer  ikke  den  historie  som  er  knyttet  til  vores  kerneproduktion.  Den  bliver   fortalt  og  markedsført  på  de  forskellige  platforme,  men  historien  er  den  samme.  

 

Performance   Vi  inviterer  vores  brugere  og  seere  til  handling  ved,  at  deltage  i  konkurrencer  hvor  de   skal  benytte  Instagram  og  vise  hvor  handy  de  selv  er.  Også  app’en  giver  dem   mulighed  for  at  udvikle  deres  potentiale  i  forhold  til  håndværk  og  gør-­‐det-­‐selv.      

 

 

10  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

 

 

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

 

SMAGSDOMMERIET     -­‐  et  cross  media  koncept

                           

                     

  GRUPPE  5   Pernille  –  Frederik  –  Sara  –  Martin        

 

1  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

Programmet   Vi  skaber  et  cross  media  koncept  omkring  tv-­‐programmet  ”Smagsdommerne”  på  DR2.  Cross  media   universet  går  under  titlen  ”Smagsdommeriet”.     I  tv-­‐programmet  ”Smagsdommerne”  diskuteres  4  forskellige  aktuelle  kulturtilbud  inden  for  hver   sin  genre.  Fra  program  til  program  vælges  et  panel  af  tre  smagsdommere  med  en  fast  ordstyrende   vært.  Alle  dommere  er   passionerede,  polemiske   debattører,  de  debatterer   og  fælder  dom  over   forskellige  aktuelle   kulturtilbud  i  Danmark.        

  Præmis  

Vi  ønsker  at  skabe  et  univers  omkring  tv-­‐programmet,  der  via  brugerinvolvering  giver  flere   nuancer  og  perspektiver  til  den  kulturelle  debat  i  Danmark.  I  dag  består  programmet  udelukkende   af  envejskommunikation  fra  ”eksperterne”  til  seerne.  Vi  ønsker  at  konceptet  er  med  til  at  bevæge   ”Smagsdommerne”  væk  fra  envejskommunikationen.  I  stedet  vil  vi  skabe  platforme,  hvor  der  er   dialog  mellem  seere,  kunstnere  og  smagsdommerne.       Cross  media  konceptets  primære  funktion  er  at  lave  en  platform  for  en  brugerskabt  kulturguide  til   tv-­‐programmets  målgruppe.  Her  kan  man  som  seer  læse  andres  anmeldelser  og  oprette  egne   anmeldelser.  Vi  giver  også  kunstnerne  en  mulighed  for  at  tage  til  genmæle  via  video-­‐uploads.  Vi   ser  et  stort  viralt  potentiale  i  denne  funktion.          

  Mål  og  succeskriterier  

Det  har  ikke  været  muligt  for  os  at  komme  igennem  hos  redaktøren  for  ”Smagsdommerne”,  for  at   få  oplyst,  hvad  de  mener  deres  primære  målgruppe  er.  Derfor  tager  vi  udgangspunkt  i  vores  egen   formodning  om,  at  den  primære  målgruppe  er  kulturelle/akademiske  storbymennesker  mellem  30   og  60  år.       Vores  formål  med  cross  media  konceptet  ift.  tv-­‐programmet  er,  at  skabe  et  større  interessefelt   hos  det  yngste  publikum  af  målgruppen,  dvs.  30  –  40  år.  Vi  mener  den  yngste  målgruppe  gerne  vil   guides  via  sociale  medier,  da  de  har  en  travl,  hverdag  og  deres  fritid  derfor  er  yderst  dyrebar.   Kulturguiden  ”Smagsdommeriet”  skal  vejlede  brugeren  så  de  ikke  køber  katten  i  sækken,  men  i   stedet  føler,  at  de  har  gode  chancer  for  effektivt  og  nemt  at  investere  deres  tid  i  en  god  oplevelse.  

       

2  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

Tentpoles  og  tie-­‐ins    

Tentpole   TV-­‐udsendelsen:  ”Smagsdommerne”,     sendes  på  DR2  torsdag  kl.  23.00.  

           

  Tie-­‐ins    

Hjemmeside     Websitet  og  app’ens  opbygning  ligner  hinanden.  Primært  er  det  en  guide  til  at  vælge  mellem   Danmarks  forskellige  kulturtilbud.  Sekundært  er  det  en  brandingplatform,  som  er  med  til  at  tegne   brugerens  digitale  personlighed.  Det  content  du  møder  på  forsiden,  er  de  anmeldelser,  som   brugerne  taler  mest  om  for  tiden.       I  sin  opbygning  kommer  sitet  formmæssigt  til  at  ligne  AOK.dk  (se  nedenstående  figur).  Den  store   forskel  er,  at  vores  site  kun  handler  om  kulturelle  tilbud,  og  at  det  udelukkende  består  af   brugergenereret  indhold.      

    Man  kan  bruge  sitet  på  2  niveauer  –  som  aktiv  bruger  og  som  passiv  bruger.  For  at  blive  aktiv   bruger,  skal  man  trykke  på  knappen:  ”login  via  facebook”.  På  den  måde  er  indgangsbarrieren   minimeret  og  man  får  på  samme  tid  indlemmet  alle  aktive  brugere  af  kulturguiden  i  vores   facebookunivers.          

 

3  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

  Aktive  brugere:   Når  man  opretter  en  profil  får  man  mulighed  for  at  customisere  sin  profil.  Man  kan  linke  profilen   til;  et  pinterest-­‐album,  et  twitter  hashtag  og  en  youtube-­‐bruger.  På  den  måde  kan  man  ”brande”   sin  egen  profil  ved  at  dele  og  skabe  forskellige  former  for  smagsdommeri  på  de  deportaliserede   medier  –  mere  om  dem  senere.     Aktive  brugere  har  en  indflydelse  på  hvilke  kulturtilbud  der  skal  anmeldes  i  tv-­‐programmet.  Vi   forestiller  os  at  den  mest  omdiskuterede  anmeldelse  i  hele  ”smagsdommeriet”  bliver  taget  op  i  tv-­‐ programmet.  Dette  element  har  et  rigtig  stort  potentiale,  da  mange  seere  allerede  har  efterspurgt   forskellige  kulturtilbud  i  programmet  via  den  nuværende  facebookgruppe:      

  Passive  brugere:   Den  passive  bruger  har  adgang  til  alt  indholdet  i  ”smagsdommeriet”,  og  kan  bruge  både  sitet  og   app’en  som  en  guide  til  at  finde  interessante  kulturtilbud.  Den  passive  bruger  kan  dog  ikke   kommentere  og  dele  elementer  på  sitet.       Oprettelse  af  anmeldelse:   Sitet  er  båret  af  de  anmeldelser,  som  brugerne  skriver.  De  aktive  brugere  kan  ”smagsdømme”  ved   at  skrive  en  artikel  (oftest  via  website)  eller  ved  at  uploade  en  video  (oftest  via  app).     1.  Opret/submit  anmeldelse  til  et  event.   2.  Giv  stjerner   3.  Skriv  anmeldelse  /  upload  video   4.  Angiv  din  rolle  ift.  projektet  (bruger,  arrangør,  forfatter,  producent  etc.)  

 

4  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

Af  2  grunde  er  punkt  4  særlig  vigtigt.  For  det  første  er  det  meget  vigtigt  for  vores  målgruppe  at   kende  afsenderen,  så  de  ved  at  anmeldelsen  ikke  er  simpel  propaganda  skrevet  af  kunstneren.  For   det  andet  er  det  interessant,  hvis  kunstneren  pludselig  dukker  op  i  kommentarfeltet  og  forsvarer   sit  kunstværk  –  det  vil  skabe  endnu  mere  snak  om  kunstværket.     Anmeldelserne  skrives  som  en  facebook-­‐kommentar  under  eventet.  Man  vælger  selv  om  ens   kommentarer  skal  dukke  op  på  facebook  eller  om  de  udelukkende  kan  ses  i  ”smagsdommeriet”.   De  2500  fans  på  facebook  er  allerede  flittige  debattører,  men  vi  ser  et  meget  stort  potentiale  for   at  rekruttere  mange  flere  til  facebook-­‐gruppen  via  vores  cross  media  koncept.  

    APP  (se  app  -­‐  bilag  1)  

App’en  og  websitet  ligner  som  sagt  hinanden  i  sin  opbygning.  Men  modsat  websitet,  som   fokuserer  meget  på  at  gøre  det  let  at  oprette  (omfattende)  profiler  og  vise  det  mest  spændende   brugergenerede  indhold,  så  fokuserer  app’en  på  at  give  brugeren  det  bedst  mulige  kulturtilbud  og   muligheden  for  at  anmelde  det  kulturtilbud,  som  man  har  oplevet.       I  udgangspunktet  er  app’en  mere  en  service-­‐app  end  en  app  der  fortæller  om  programmet.  Den   kan  sammenlignes  med  apps  som  TV-­‐TID  og  VEJRET,  som  ikke  er  reklamesøjler  for  TV2  eller   vejrudsigten,  men  har  mere  karakter  af  at  give  den  bedst  mulige  service  om  emnet.     Vi  har  valgt  at  give  app’en  3  nøglefunktioner  for  at  gøre  den  så  brugervenlig  som  muligt.  Den  er   overskuelig  i  sit  layout  og  knapperne  understøtter  ideen  om  at  gøre  app’en  til  en  service.       Kalender   Kalenderen  har  2  funktioner:     Kulturtilbud   Her  kan  man  se  en  kalender  over  denne  måneds  kulturtilbud     og  læse  mere  om  dem  ved  at  trykke  på  dem.  Når  man  er  inde     på  et  event,  kan  man  læse  andre  brugeres  anmeldelser,  se     deres  videoanmeldelser  og  evt.  se  kunstnerens  egne     kommentarer.  Muligheden  for  selv  at  anmelde  kan  også  tilgås   TEATER        KUNST      MUSIK   gennem  kalenderen.     Min  kalender   Dette  er  en  kalender  med  de  events,  som  man  har  ”liket”  på  ”smagsdommeriet”,  denne  kalender   kan  synkroniseres  med  brugerens  egen  google-­‐calender  eller  i-­‐cal.            

 

5  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

Kort   Med  kortet  finder  du  lettest   muligt  de  kulturtilbud,  der  er   placeret  tæt  på  hvor  du   befinder  dig.  Når  det  er   zoomet  ud,  klynger  det  sig   sammen,  som  vist  på  figuren.               Når  kortet  er  zoomet  ind,   TEATER        KUNST      MUSIK   TEATER        KUNST      MUSIK   kommer  det  enkelte  event   frem,  og  man  kan  læse  en   beskrivelse  og  se  populariteten  anvist  med  stjerner.  Hvis  du  trykker  på  eventet  kan  du  læse   brugeranmeldelser,  og  du  kan  selv  anmelde  –  akkurat  som  hvis  du  fandt  eventet  gennem   kalenderen.       Anmeldelser   Hvis  man  ikke  er  ude  efter  at  finde  et  kulturtilbud,  men  gerne  vil  anmelde  et  tilbud  i  stedet,  kan   man  trykke  på  denne  knap.  Så  får  man  følgende  valgmuligheder:     1.  Vælg  event   2.  Anmeld  m.  video  (via  youtube)   3.  Anmeld  m.  skrift  (via  facebook,  twitter,  anmeldelsesformular)   4.  Præsenter  m.  foto  (via  pinterest)        

Facebook      

Facebook  er  klart  det  mest  brugte  deportaliserede  medie  i  Danmark,  og  det  er  let  at  kommentere   på  alting,  derfor  har  vi  valgt  at  bruge  det  i  stort  omfang.  Hvis  du  bruger  ”smagsdommeriets”  app   eller  logger  ind  som  ”aktiv  bruger”  vil  dine  kommentarer  ske  gennem  din  personlige  facebook-­‐ bruger.  Man  kan  selv  vælge  om  kommentarer  kun  skal  vises  på  ”smagsdommeriet”  eller  om  man   også  vil  have  dem  vist  på  sin  egen  facebook-­‐væg.  Det  vil  sige  at  al  aktivitet  i  princippet  er  koblet  op   med  facebook,  på  den  måde  er  det  lettere  at  dele  anmeldelser  og  videoer  i  sit  eget  netværk.       Facebook-­‐gruppe   Smagsdommerne  har  allerede  en  facebook-­‐gruppe,  den  gruppe  har  i  dag  ca.  2500  ”followers”   hvoraf  58  er  aktive  brugere,  som  har  kommenteret  i  gruppen.  Vi  ser  et  meget  større  potentiale  i   facebook-­‐gruppen.  For  det  første  bliver  alle  aktive  medlemmer  i  ”smagsdommeriet”  automatisk   medlemmer  af  denne  gruppe,  når  de  logger  ind  via  facebook.  Derudover  er  det  en  super  platform   til  at  diskutere  kunst,  men  også  til  at  lave  afstemninger  og  konkurrencer.  Vi  ser  dette  som  den   platform,  hvor  vi  kan  publicere  ting,  som  vi  gerne  vil  have  ud  til  vores  seere.        

 

6  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

VIP-­‐brugere  og  Second  screen   Programmets  vært  Adrian  Hughes  er  allerede  meget  aktiv  i  facebook-­‐gruppen,  vi  så  gerne  at   endnu  flere  kendte  eksperter  og  kunstnere  deltager  i  debatten  med  seerne.  Vi  vil  derfor  invitere   de  kunstnere,  som  bliver  bedømt  i  tv-­‐programmet  til  at   være  online  i  gruppen,  mens  programmet  kører,  så  man   kan  give  sin  mening  til  kende  overfor  kunstneren  og   også  få  et  svar.     Genmæle   Vi  har  en  idé  om  at  mange  af  de  kunstnere  som  bliver   bedømt,  bliver  oprørte  og  hidsige  over  det,  der  bliver   sagt  om  deres  kunstværker.  Vi  vil  gerne  give  dem  et   talerør,  hvor  de  kan  give  igen.  Vi  forestiller  os  at  de  kan   sende  en  ”genmæle”  video  ind  til  os.  Det  skal  foregå   ved,  at  de  sender  en  kommentar  til  kultur-­‐eventet,  som  en  video.  Vi  tror  at  netop  de  videoer  har   potentiale  til  at  give  en  stor  viral  effekt  –  simpelthen  fordi  kunstnernes  kommer  til  at  vise  deres   følelser.        

Twitter  

Vi  ser  Twitter  som  et  niche-­‐medie  i  Danmark.  Det  har  ikke  en  særlig  stor  udbredelse  og  store  dele   af  vores  målgruppe  vil  ikke  have  den  fjerneste  idé  om,  hvad  det  kan.  Det  er  imidlertid  et  glimrende   medie  til  at  komme  med  små  bemærkninger  og  sjove  tanker.  Så  til  den  gruppe  mennesker  fra  den   danske  kulturelite  og  de  unge  kreative  mennesker,  som  sandsynligvis  bruger  twitter,  har  vi   selvfølgelig  lavet  et  hashtag  til  programmet  #smagsdommeriet,  så  man  kan  tweete  med.     Second  screen   Ved  at  give  ”Smagsdommerne”  et  hashtag  er  der  skabt  en  mulighed  for  at  bruge  twitter  som   second  screen  og  samle  tweetsene  på  vores  site.  Vi  håber  at  der  sidder  en  lille  gruppe  nørder   derude,  som  vil  bruge  det  –  men  vores  fokus  og  værtens  fokus  bliver  at  opdatere  via  facebook.      

Youtube  

Vi  bruger  ikke  youtubes  egen  platform  aktivt,  men  benytter  os  i  vores  app  og  på  vores  site  af,  at   man  kan  uploade  videoer  til  youtube.  Vi  forestiller  os,  at  videoupload  er  100%  integreret  med   vores  services,  så  brugerne  faktisk  ikke  på  noget  tidspunkt  er  på  selve  youtube-­‐sitet.      

Pinterest    

Ligesom  med  youtube,  så  er  Pinterest  udelukkende  en  facilitator  for  en  service,  som  vi  vil  give   vores  brugere.  Man  uploader  og  samler  sine  billeder  i  albums  på  Pinterest,  men  i  virkeligheden   forestiller  vi  os,  at  billederne  er  100%  integreret  med  vores  services.  Vi  forestiller  os  ikke,  at   brugerne  på  noget  tidspunkt  bliver  sendt  til  Pinterest-­‐websitet  –  med  mindre  de  aktivt  vælger  at   trykke  sig  ind  på  en  profils  pinterest-­‐bruger.  

 

7  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

TV-­‐teasers   Vi  vil  beholde  de  traditionelle  teasers  for  programmet,  det  giver  kerne  seerne  en  mulighed  for  at   se  hvilke  emner,  der  kommer  i  næste  uges  program  og  det  ligesom  alle  andre  programmer  er  det   fint  med  reklame  på  TV-­‐fladen.      

Podcast    

Podcast  vil  stadig  være  en  mulighed  i  ”smagsdommeri”-­‐universet.  Vi  ændrer  ikke  konceptet,  da  vi   formoder  det  fungerer  ligeså  fint,  som  DR’s  andre  podcast.  Podcast  har  et  ganske  stort  publikum   og  det  er  en  god  mulighed  for  en  personlig  genudsendelse,  hvis  man  ikke  fik  set  programmet.      

Flowchart  for  web                          

Forside     Her  kan  man  finde  et  event  eller  anmelde  et   event.  Midt  på  siden  er  der  samlet  en  liste  over   de  mest  populærere  anmeldelser.   Øverst  til  højre  logger  man  ind  på  sin  profil   gennem  facebook.  Først  når  man  er  logget  ind   kan  man  deltage  aktivt  på  sitet.  

 

Find  et  event   Her  kan  man  benytte  en  enkelt  søgemaskine  eller   en  avanceret  søgemaskine.  Den  enkelte   søgemaskine  finder  aktuelle  events  ud  fra  dato  og   emne.  Med  den  avancerede  søgemaskine  er  det   muligt  at  specificere  søgningen  yderligere  inden   for  tid,  sted,  genre  osv.     Her  kan  man  yderligere  læse  anmeldelser  for  hver   enkelt  event,  like  anmeldelser  samt  melde  sin   deltagelse  i  events.          

  Event  og   anmeldelse  

   

 

Event  og   anmeldelse  

Event  og   anmeldelse  

Event  og   anmeldelse  

Anmeld  event   Her  kan  man  finde  den  pågældende  event  man  ønsker   at  anmelde  gennem  en  søgemaskine.        

  Her  kan  man  oprette  en  anmeldelse.  Anmeldelsen  kan   være  skriftlige  eller  gennem  video.  Ligeledes  kan  man   kommentere  på  andres  anmeldelser.  

 

         

8  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

Illustration  af  web-­‐site      

 

SMAGSDOMMERIET FIND EVENT MUSIK

SCENE

ANMELD EVENT FILM

UDSTILLING

MUSIK

SCENE

FILM

SØG  

SØG  

 

MEST POPULÆRERE ANMELDELSER

FILM  -­‐  Skyfall:               Det kan godt være at Daniel Craig er en god skespiller, men han er IKKE James Bond!    

           

Jeg har set de 3 Bond film men hver af dem har ikke været en Bond film. De 2 første har da været ok action film, men Skyfall kunne ikke engang være det. Den fejler på så mange niveauer. "Bond babe" dør inden man hauske hendes navn, computer nørden plugger fjendes computer på hovednettet EFTER han har genopbygget nettet som samme skurk har ødelagt, no gizmos, der lægges "high tech" spor ud der leder til hans HJEM(!) GAB

 

TEATER  -­‐  Manifestet:  

                   

 

Bør vi fortie massemorderen fra Norge eller gennem kulturen forsøge at forstå hans forbrydelser? Personligt har jeg svært ved at forstå dem, der mener, at det er bedre at tie end at tale. For at komme nærmere en forståelse er på ingen måder det samme som at acceptere. Som tilskuer i salen sidder man dybt optaget af et indhold, der gør sådan cirka 100 gange mere ondt end at overvære endnu en opsætning af en kendt tragedie som f.eks. Macbeth. Modet til at se Breivik i øjnene, tager jeg hatten af for.

 

 

MUSIK  –  Chimes  &  Bells:  

 

For  endelig  lyder  Chimes  &  Bells  som  det  afsindigt  velspillende  band,  de  nu   engang  er.  Cæcilie  Triers  veleksponerede  cello  må  ofte  vige  pladsen  for   tangenterne,  men  det  gør  den  blot  mere  virkningsfuld,  når  den  endelig  træder   frem.  Det  er  forfriskende  og  vækker  minder  om  et  band  som  Cocteau  Twins   med  den  drømmende,  men  stadig  konsekvente  

 

UDSTILLING

 

                                         

9  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

Strategi  for  brugerinvolvering  ift.  ”Den  perfekte  storm”   Programmet  ”smagsdommerne”  er  et  tv-­‐program,  der  hovedsageligt  består  af  diskussion  og   samtale  mellem  3  smagsdommere  og  en  vært.  De  sidder  alle  i  hver  deres  stol  i  et  studie  og   diskuterer.  Inden  et  nyt  emne  diskuteres  /  anmeldes  vises  der  en  lille  smagsprøve  via  en  kort   trailer  eller  reportage,  som  overgang  til  det  nye  emne.  På  trods  af  disse  korte  præsentationer   består  ca.  80  %  af  programmet  af  samtale.   Programmet  i  sin  helhed  bliver  også  udgivet   som  podcast  –  en  slags  radioelement.   Programmet  i  sig  selv  gør  altså  brug  af  en   meget  traditionel  form,  som  er  fuldt  ud   afhængig  af  fysisk  økonomi  og  udelukkende   skabt  af  professionelle.       I  henhold  til  ”Den  perfekte  storms  kompas”  af   Peter  Svarre  hører  programmet   ”smagsdommerne”  til  i  det  syd-­‐vestlige  hjørne   af  kompasset  –  som  illustreret  på  grafen.       Ved  at  skabe  et  cross  media  koncept  omkring   et  program,  der  afhænger  af  professionelle   skabere  og  fysisk  økonomi,  hiver  mand  det   mod  nord-­‐øst.  Det  gøres  ved  at  give  programmet  tidssvarende  fordele,  som  interaktion  på  flere   platforme  mellem  både  professionelle  og  ikke  professionelle  samt  muligheden  for  en  digital   markedsførings  og  distributionsstrategi.  Vi  vil  altså  forsøge  at  hive  ”smagsdommerne”  mod  nord-­‐ øst  med  vores  cross  media  koncept.  

    Social  TV  

  Markedsførings-­‐  og  distributionsstrategi:   Ved  at  bygge  universet  op  sammen  med  sine   seere,  kan  det  udvikle  sig  og  vokse  sig  større  og   større  på  seernes  opfordring,  uden  at  involvere   store  økonomiske  midler.  Brugerinvolvering  og   den  potentielle  deling,  er  en  effektiv  og  billig   reklame,  som  er  selvgenererende.       Det  engagement  som  seeren  ligger  i  udviklingen   og  tilblivelsen  af  universet,  tilfører  brugerne  selv   en  værdi  i  deres  egen  historie  og  identitet,  fordi   de  bliver  deres  egne  smagsdommere.       Samlet  set  er  målet  med  brugerinvolveringen  at  skabe  et  tv-­‐program,  som  inkluderer  seerne  i  en   sådan  grad,  at  selve  programmet  tager  form  efter,  hvad  størstedelen  af  seerskaren  ønsker  at  se.  

 

10  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

Vores  distributionsstrategi  for  ”smagsdommeriet”    foregår  også  ved  at  opfordre  kunstnerne  til  at   indsende  ”genmæle-­‐videoer”,  som  muligvis  har  potentialet  til  at  fungere  som  virale  reklamefilm.   Vi  vil  få  Adrian  Hughes  til  at  opfordre  kunstnerne  til  at  sende  et  ”genmæle”  på  i  tv-­‐programmet.   Med  den  nye  store  brugerinvolvering  skaber  vi  forhåbentlig  en  ny  hype  og  opmærksomhed   omkring  tentpolen  –  tv-­‐programmet,  så  det  kan  generere  yderligere  spreadability.      

SWOT-­‐Analyse  

  Styrker   Det  nye  cross  media  koncept  ”Smagsdommeriet”,  vil  være  et  friskt  pust  mod  den  perfekte  storm  i   det  nord-­‐østlige  hjørne  af  Peter  Svarres  kompas.  Den  nye  brugerinvolvering  i  formatet,  vil  genere   mere  aktivitet,  og  i  sidste  ende  flere  seere.  Vi  vil  med  den  nye  app  give  vores  brugere  en  nem  og   overskuelig  kulturguide.       Svagheder   Det  kan  måske  blive  et  problem,  at  vi  bevæger  os  væk  fra  eksperternes  endegyldige  domme,  da   brugerne  i  det  nye  cross  media  koncept  i  højere  grad  vil  fungere  som  dommere.     Muligheder     At  give  vores  seere  og  andre  kulturinteresserede  en  kulturguide,  som  er  målrettet  til  dem  og  ikke   blot  en  del  af  en  støre  by-­‐guide,  som  fx  AOK.dk.     Trusler   Hjemmesiden  Alt  om  København  (AOK.dk)  har  allerede  et  site  og  en  app  med  en  meget   omfattende  kulturguide.  Vi  mener  den  kan  være  en  konkurrent  til  vores  ”smagsdommeri”-­‐ koncept,  da  den  tilbyder  meget  af  det  samme  indhold.        

Analyse  af  ”Smagsdommeriet”  ift.  Henry  Jenkins’  7  principper:  

  Spreadability  vs.  Drillability   I  dette  koncept  er  begge  principper  højt  prioriteret.  Som  bruger  læser  man  en  bog,  ser  en  film  eller   tager  på  udstilling.  Imens  man  gør  dette  tænker  man  som  en  smagsdommer  og  efterfølgende   skriver  man  en  anmeldelse  og  deler  den  på  sitet.  I  Henry  Jenkins’  7  principper  bliver  disse  to   begreber  stillet  overfor  hinanden  som  om  de  kun  kan  eksistere  på  bekostning  af  hinanden.  Dette   er  ikke  tilfældet,  hvilket  klart  kommer  til  udtryk  i  vores  koncept,  hvor  de  to  princippers   sammenspil  er  helt  centralt  for  oplevelsen.     Seriality   Dette  princip  er  til  stede  i  den  forstand,  at  man  kan  læse  separate  anmeldelser,  besøge  de  af   programmet  omtalte  udstillinger,  eller  læse  bøger  som  smagsdommerne  har  bedømt  og   efterfølgende  anmelde  disse.  Anmeldelserne  kan  stå  for  sig  selv  som  eksterne  dele  af  et  større   hele,  og  så  snart  en  udstilling  er  blevet  besøgt  og  en  bog  er  blevet  læst  og  bedømt  af   smagsdommerne  kan  disse  betragtes  som  emner,  der  er  relevante  i  forhold  til  programmet.  

 

11  


Pernille  -­‐  Frederik  -­‐  Sara  -­‐  Martin    

Gruppe  5    

 

                               Opgave  4

  Subjectivity     Når  brugerne  skriver  anmeldelser  om  kulturtilbud,  som  programmet  berører,  kommer  subjectivity   til  udtryk.  Men  også  når  de  kunstnere,  der  er  genstand  for  anmeldelserne  tager  til  genmæle.     Performance     Performance  er  i  høj  grad  tilstede,  da  man  som  bruger  har  stor  indflydelse  på,  hvilke  emner,  der   skal  anmeldes  i  programmet.  Det  kommer  til  udtryk  gennem  brugeranmeldelsernes  mest  omtalte   event,  som  anmeldes  i  programmet.          

 

 

12  


Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

Præmis Dumt & Farligt Mål og succeskriterier Tentpole og tie-ins Websitet Facebook Mobil-app Hvornår bruges de forskellige delelementer? TV udsendelsen Mobil-app Hjemmesiden Facebook Strategi for brugerinvolvering Markedsførings- og distributionsstrategi Mobilens merværdi Henry Jenkins, 7 principper #1 Spreadability Drillability #3 Extractability #7: Performance

2 2 2 2 3 3 3 4 4 4 4 5 5 5 6 6 6 7 7 8

1


Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

Titel: Broadcaster:

Dumt & Farligt TV 2 Zulu

Præmis Præmissen for ZULU programmet ”Dumt og Farligt” er, at værterne afprøver dumme og farlige forsøg på bedste Mythbusters facon, så seerne ikke behøver at gøre det hjemme.

Dumt & Farligt Jan Elhøj, der bl.a. er kendt som ballademageren fra Banjos Likørstue og Lasse Spang Olsen, der har haft en interesse i at springe ting i luften de sidste to årtier, er et tilpas dumt og farligt makkerpar til at udføre alt det, du ikke må gøre derhjemme – hvilket er programmets metahistorie.

Mål og succeskriterier I første sæson forsøger Jan og Lasse sig med små og store forsøg, uden interaktion fra seerne. Men produktionsselskabet kan i anden sæson sagtens benytte sig af cross media, for at få seerne til involvere sig og føle et personligt ejerskab. Programmet lever meget på fascinationen af eksplosioner og skøre eksperimenter, hvilket man godt på sin vis kan overføre til folks stuer. Det overordnede mål med dette cross media projekt er derfor, at få brugerne til at involvere sig i så høj grad, at de producerer videoer af deres egne sjove hjemmeforsøg og deler det med hinanden på Dumt og Farligt´s facebookside, og at de har lyst til at deltage i de ugentlige konkurrencer.

Tentpole og tie-ins Konceptets tentpole er TV programmet ”Dumt og Farligt” og de forskellige tieins er websitet, facebook og mobilapp, som illustreret nedenfor. Tentpole TV

Tie-ins App Tie-ins Facebook

Tie-ins Hjemmeside

2


Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

Websitet Websitet er delt op i to kolonner: Dumt og Farligt. Kolonnen ”Dum” er harmløse hjemmeforsøg som seerne selv kan prøve kræfter med. Her ligger der b.la. opskrifter på små nørdede kemiker forsøg, som man kan lave hjemme. Det kunne for eksempel være: ”Kom en smule bagepulver i en lille plastikæske og fyld den derefter op med vand, ryst den og vent på eksplosionen” Under ”Farlig” vises tidligere afsnit, skøre fraklip fra optagelserne, en personlig præsentation af værterne og en rundvisning i huset af værterne. Seerne – som jo bliver opfordret til ikke at gøre dumme og farlige ting hjemme, kan desuden sende deres forslag ind via programmets hjemmeside, hvorpå værterne vælger det forsøg ud, som de synes der er dummest og farligst, for så at afmystificere det. Selve TV programmet henvender sig hovedsageligt til drenge og unge mænd i alderen 10-25 år. Men de forskellige tie-ins – bl.a. Dumt og Farligt kolonnerne på websitet henvender sig mest til den yngre del af segmentet. Første sæson er et bevis på, at programmet sagtens kan bære uden cross media – så på den måde, kan det kun være et plus, at man får den yngre del af segmentet i spil (10-15 årige), uden at det påvirker den ældre del af seersegment (15-25 årige)

Facebook På facebook kører der ugentlige konkurrencer, hvor seerne på opfordring af værterne laver et nemt og uskadeligt forsøg f.eks. ”hvem kan få en gul sodavand til at bruse mest over”. Det forsøg filmes og oploades på facebooksiden af brugerne, og bliver bedømt på ”likes.” Filmen med flest ”likes”, ryger videre i konkurrencen om, at være med i det afsluttende program af ”Dumt og Farligt” og får som præmie lov til at være den der trykker på udløserknappen til eksplosionen.

Mobil-app Da programmet ikke sendes live, kan seerne via deres mobil gætte på, hvad der f.eks. sker, hvis man f.eks. lægger en hårspray på en grill. A) Den brænder B) Den smelter C) Den eksploderer. Det pågældende indslag vil være det sidste i programmet, og seerne vil derfor være nødt til at blive hængende for at se om de har gættet rigtigt. Der trækkes lod blandt de rigtige svar, og vinderen annonceres dernæst på facebook og vinder en ”Jeg er dum og farlig” t-shirt. En anden vigtig del af programmets app er en ”Eksplosions-generatoren”. Den går i alt sin enkelthed ud på, at man kan filme sin kæreste, hund eller lære og derefter få et computer-missil eller en bombe til at springe det/den i luften. En film man selvfølgelig kan dele med sine venner på facebook.

3


Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

Hvornår bruges de forskellige delelementer? TV udsendelsen Er tentpolen der bliver sendt en gang om ugen.

Mobil-app Undervejs i udsendelsen kan man via app´en deltage i afstemningen om hvad der sker i dagens eksperiment. Denne funktion fungerer derfor som second screen og bliver brugt mens programmet kører.

App´en indeholder også en ”Eksplosions-generator”. Videoen som brugeren producerer, kan man dele med vennerne på Facebook. Dette foregår hele tiden og er ikke bundet op på udsendelsen, men fungerer mere som en sjov gimmick. Eksplosions-videoen har desuden tydelig grafik der signalerer at den kommer fra ”Dumt og Farligt” universet.

Hjemmesiden På hjemmesiden kan man hele ugen se tidligere programmer, sjove fraklip, komme bag om kameraet og fx få et indblik i hvor meget sikkerhed der er i forbindelse med værternes skøre forsøg. Desuden er der også gode sikkerhedsråd at hente i små videoer hvor værterne Jan Elhøj og Lasse Spang Olsen giver tips og tricks om fx de bedste sikkerhedsbriller og om brug af åben ild. Hjemmesiden bruges primært efter programmet, hvor brugerne kan ʼdyrkeʼ deres nørderier.

4


Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

Facebook På ”Dumt og Farligt” facebooksiden uploader brugerne deres ”konkurrence videoer” og der stemmes via ”likes”. Brugerne deler også deres ”Eksplosions” videoer her + på deres egne og venners profiler. Dette foregår løbende, og siden skal derfor gerne være en smule aktiv hele tiden, da seerne løbende sender videoer ind.

Strategi for brugerinvolvering Peter Svarre definerer 3 niveauer i forhold til brugerskabelse. Højt, mellem og lavt niveau. I vores koncept skaber vi: Højt niveau af brugerskabelse når vi opfordrer brugerne til at producere deres egne konkurrencefilm og det samme når man med app´en producerer sine egne eksplosions film. Mellemniveau når brugerne deler det på facebook og videre-distribuerer andres videoer – her forestiller vi os andre også vil dele indholdet hvis det er sjovt eller vildt nok. Lavt niveau af bruger deltagelse skabes når der deles ”likes” ud til den video brugerne synes bedst om. Vi ønsker altså at involvere vores brugere i vores produkt. Især omkring brug af produktet og brug af samtale om produktet. (Peter Svarres model 3 og 5.)

Social TV elementer Brug af second screen finder sted via app´en når man stemmer om hvordan dagens eksperiment ender ud. Man kan desuden diskutere, om det er Social TV når brugerne deler deres videoer på facebook og der derigennem skabes en dialog omkring programmet.

Markedsførings- og distributionsstrategi Markedsføringen af Dumt & Farligtʼs cross media koncept skal primært foregå viralt igennem brugernes egne hjemmevideoer, som allerede er et højt niveau af brugerskabelse. Der bliver primært ʼreklameretʼ for dette element (at producere sine egne videoer) i programmet igennem værterne, men der vil selvfølgelig også være konkurrencebeskrivelser på programmets hjemmeside, facebook og på mobil-appʼen. Som beskrevet senere i rapporten1 vil brugernes videoer forhåbentlig fungere som motivation for nye brugere til at tænke ʼdet kan jeg da gøre bedre/det ser sjovt udʼ, og dermed selv producere eller redistribuere en video – og forhåbentlig skabe en kædereaktion der bunder i fascinationen ʼdet kan jeg/eller kan jeg gøre det bedre?ʼ. På mange måder kan man sammenligne dette med Wikipideas måde at engagere brugerne i deres produkt (jævnfør Clay Shirkys Kapitel 5, Here comes everybody). For at få brugerne til at producere egne videoer og indgå i en medskabelse af produktet, skal man skabe et engagement, og en lyst til at være en del af dette produkt.

1

Læs mere under punktet #7 performance 5


Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

Distributionsstrategien er vigtig i dette koncept, da det er betydeligt at folk forstår at de skal oploade deres videoer via facebook og stemme derinde via likes, men ligeså vigtigt er det at få brugerne til at redistribuere videoerne. Når tilstrækkeligt med brugere har oploadet videoer inde på siden, er det dernæst nemmere at lokke nye brugere ind på siden, ved f.eks. at sige i programmet ”Skynd jer ind på vores facebookside, hvor I kan se mange flere sjove hjemmevideoer fra vores fans”

Mobilens merværdi Vores mobil app fungerer både som second screen og som selvstændig app. Den fungerer som second screen, da man undervejs i programmet kan stemme på hvad man tror resultatet af det sidste forsøg bliver. Der opfordres igennem programmet til at gå ind og stemme på hvad man tror resultatet bliver, hvilket også er en teaser for at seerne skal blive hængende og se hvad der sker. Appʼen fungerer desuden selvstændigt med sin ʼeksplosions-generatorʼ, som brugerne kan lege med før og efter programmet. Denne generator er også mobilens merværdi jævnfør de tre Pʼer personale, portable og pedestrian.

Henry Jenkins, 7 principper I forhold til cross media storytelling, har vi gjort brug af følgende punkter fra Henry Jenkins 7. Principper.

#1 Spreadability Brugeren kan via deres eksplosions-app optage hjemmevideoer, hvor de med en effekt kan sprænge vilkårlige ting i luften. Dette kræver selvfølgelig en vis portion engagement fra brugeren at gøre, og derfor vil man som bruger automatisk gerne ʼbelønnesʼ med at kunne dele sit værk med andre. Derfor vil der selvfølgelig være mulighed for alle slags delingselementer når man har lavet en video via sin app. Fordi videoerne netop er sjove og skøre, gør dette at folk automatisk gerne vil dele det og vise deres ʼværkʼ til deres venner. Som Jesper Balslev skriver i sin artikel2 ”så øger dette spredningen og øger det kulturelle værd af kommunikation.” Vi har som inspiration til denne opgave kigget en del på tv-programmet Mythbusters måde at sprede sig ud på flere platforme. De har et element på deres facebookside som opfordrer deres fans til at sprede statusopdateringer og andet med deres venner, og belønner dem der får flest ʼre-postsʼ og ʼlikesʼ. Dette element kunne man nemt adoptere til Dumt & farligts facebookside.

2

Fra social media til cross media, søndag d.6 oktober 2011 6


Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

Mythbusters måde at opnå ekstra spreadability, screendump fra facebookside

Drillability Dumt og farligt læner sig meget op af Mythbusters koncept, som netop er at afprøve myter og skøre eksperimenter. Myhbusters har på deres hjemmeside sørget for at forbrugeren kan fordybe sig i konceptet (drillability) med ideer som ”Myth facts”, ”web eksklusives”, ”fan favorites” og ”outtakes”. Dette er igen elementer som nemt vil kunne overføres til Dumt & farligt. Især fraklip, tror vi kunne være en storklikker på siden, da der jo umiddelbart må findes en masse materiale i denne genre. Vi mener sagtens at Dumt & farligt kunne dyrke nørderierne på deres hjemmeside og dermed åbne op for features som ʼsjove eksplosions-factsʼ osv.

#3 Extractability I bedste Mads og Monopolet stil bliver den bruger der har fået flest likes på sin Dumt & Farligt konkurrence-video belønnet med en eksklusiv t-shirt med teksten Dum & Farlig. Der er desuden rig mulighed for at lave andet merchandice til denne type program. Mythbusters har f.eks. dyrket de sjove udtryk fra programmerne og brugt dem som t-shirt prints, hvilket Dumt & Farligt igen sagtens kunne kopiere med sjove udtryk fra værterne Lasse og Jan. Dog skulle disse udtryk dyrkes mere aktivt i programmet, så det blev til noget som brugerne forbinder med programmet.

7


Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

#7: Performance Programmet Dumt & Farligt, vil enormt gerne have deres seere til a lege med og “mashe up”. Ideen med at brugerne selv skal lave deres eget eksperiment og selv skal filme en hjemmevideo, kræver rigtig meget engagement for brugerne. Vi mener dog, at der i konkurrence-videoerne kan være en motivation fra brugerne til at tænke ʼdet kan jeg gøre bedreʼ, og så selv producere en video – og dermed skabe en kædereaktion der bunder i ʼdet kan jeg/eller kan jeg gøre det bedre?ʼ.

8


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

Cross Media koncept for Detektor - Strategi for brugerinvolvering

Valg af tv-program for cross media koncept Detektor er et forbrugerprogram på DR, som tjekker fakta og tal i den aktuelle debat. Programmet går magthavere, meningsdannere og medier i sømmene, og tjekker om det de siger rent faktisk passer og kan dokumenteres. I hvert program afprøver programmets vært Thomas Buch Andersen en række påstande, som er fremsagt i ugens løb. F.eks.: Er Eremitageløbet i København verdens ældste, som de påstår? Detektor undersøger påstanden og fremlægger resultatet for Peter Schnohr, som er arrangør og initiativtager til Eremitageløbet. Detektor modbeviser påstanden, og Peter Schnohr bliver bedt om, på ny at forholde sig til, om hans påstand er sand eller falsk. Det skal han gøre ved at placere en magnet under ”sand” eller ”falsk” i Detektors sandhedsbarometer. Peter Schnohr erkender sin fejl. Detektors faktatjek af al slags information, har boret sig ind i folks bevidsthed og gjort flere afsendere opmærksomme på vigtigheden i at have styr på sin fakta - heriblandt os selv som tilrettelæggere. Man skulle jo nødig have i Detektor. Detektor sendes både på tv og i radioen, men startede som et radioprogram. Efter at programmet havde eksisteret på P1 i knap et år, blev der udviklet en tv-version af konceptet på grund af programmets popularitet. Programmets målgruppe er ved nærmere undersøgelse ikke formuleret af DR selv. Ser man på målgruppen for både DR2 og P1, så taler vi om en gruppe, som akademisk set ligger over gennemsnittet. Vi har valgt, at lave et cross media koncept for Detektor, fordi vi mener, at der er gode muligheder for brugerinvolvering, som ikke udnyttes til fulde. Navnet ”Detektor” beholder vi, fordi at det er et etableret program, som har et stærkt brand, som brugerne i forvejen kender. På Facebook har Detektor 6,146 likes. Radioprogrammet har i gennemsnit 69.000 lyttere for hvert program, mens det gennemsnitligt er blevet podcastet ca. 21.000 gange om måneden i 2012. I foråret havde tv-programmet i gennemsnit 85.000 seere over fem afsnit, mens antallet af seere ligger noget lavere for den sæson der kører netop nu. Her har 65.000 i gennemsnit set tre programmer. Detektor har flere gange opnået international anerkendelse. Konceptet bag har modtaget i alt fire internationale priser, bl.a. prisen for ”Bedste public affairs-program” og ”Bedste magasin format”. Indholdsmæssigt vil vi ikke ændre på Detektor, som vi synes er et skarpt journalistisk format. Vi vil derimod forsøge at optimere brugerinvolveringen.

1


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

Detektor sendes hver tirsdag kl. 15.03 på P1 og senere samme aften kl. 20.00 som tvprogram på DR2.

Præmis og ramme for konceptet – metahistorie Programmets vært Thomas Buch Andersen har i en artikel udtalt til Berlingske, at han håber, at programmet kan være med til at inspirere danskerne til at være mere kritiske overfor medierne og de folk, der udtaler sig i medierne. Programmets tentpole er, at brugerne i højere grad skal være Danmarks vagthunde og forholde sig mere kritisk til hvad de ser og oplever. De skal via. flere forskellige platforme have mulighed for at bidrage med deres kritiske sans og indsende information, som de stiller spørgsmålstegn ved. Deres motivation for at bidrage skal komme af, at det er identitetsskabende. Ved at tippe Detektor via. de sociale medier kan den enkelte bruger vise omverdenen, at han er en skarp og opmærksom borger, som forholder sig til det samfund der omgiver ham. Som Peter Svarre skriver i ”Den Perfekte Storm”, så vil produktet blive mere værdifuldt for den enkelte bruger, når de selv har været med til at skabe det, eller når de har en direkte relation til dem, der har skabt produktet. På den måde vil brugerinvolveringen formentlig lønne sig for programmet i form af højere seertal. Andre motivationsfaktorer kan være de to almene menneskelige behov, som Clay Shirky beskriver i kapitel 5 ”Here Comes Everybody”. Nemlig behovet for at sætte sit aftryk på noget og det at gøre en god gerning som i tilfældet med Wikipedia. For at belønne brugerne og vise dem, at det nytter at involvere sig, vil vi skabe mere synlighed omkring brugerinddragelsen i programmet. Hvordan vi vil det– kommer vi ind på senere i opgaven.

Mål og succeskriterier for cross media koncept Et af vores mål med vores cross media konceptet for Detektor er at få flere brugere til at bidrage til programmet. Det vil vi gøre ved at skabe mere hyppe omkring det at forholde sig kritisk til det man oplever og faktatjekke. Vi vil samtidig gerne nå ud til en bredere målgruppe. Af og til synes vi, at Detektor bliver lidt elitært på grund af programmets valg af historier. Nogle historier bliver for komplicerede, hvilket betyder at man som seer bliver hægtet af. Derfor vil vi lave en mere alsidig sammensætning af historier og fortælle flere historier, som folk kan relatere sig til. Derudover har vi fået det indtryk, at det primært er de ældre brugere, der henvender sig til programmet med påstande de gerne vil have undersøgt. For at inddrage flere yngre seere vil vi lave en app, som gør det nemt at tippe Detektor, uanset hvor du er.

2


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

Ved at lave en Detektor-app håber vi på at øge brugerinvolveringen. Da det nok primært vil være de yngre brugere, der vil benytte sig af en app, vil flowet af historier formentlig også ændre sig lidt mere i retningen af, hvad de unge brugere interesserer sig for. Når det er sagt, så er der selvfølgelig en meget fin balance når vi taler valg af historier, da programmet er et DR2-program og skal holde et vis niveau. Succeskriterier Et succeskriterium for vores strategi for brugerinvolvering er, at flere brugere vil bidrage med at skabe indhold til programmet. Dels fordi at det foregår over flere platforme, mens også fordi, at det kan foregå når som helst via app’en og fordi at brugerinddragelsen bliver synliggjort i programmet. Detektor er et program som produceres hver uge, både til tv og radio. Det er derfor en stor fordel og et succeskriterium, hvis programmet hurtigt kan skabe indhold af de historier, som bliver indsendt af brugerne via. app’en og Facebook. Ved at have en app og en Facebook side med meget brugeraktivitet, så kan Detektor redaktionen hurtigt danne sig et overblik over, hvilke historier, der har fået flest likes og kommentarer og dermed også, hvilke der har seernes og lytternes opmærksomhed.

Strategi for brugerinvolvering Den overordnede strategi for Detektor er, at gøre deres seere mere aktive. Det gør vi ved at gøre det nemmere for programmets seere og lyttere at bidrage aktivt via. Facebook og smartphones. Strategien er at den indflydelse brugerne kan få ved at bidrag, kan være med til at give dem en følelse af ejerskab for programmet og identitetsskabelse (jf. Peter Svarre). De kan her være med til at forme programmet og vise omverdenen at de er med til at skabe indhold. Brugerne skal få en følelse af at være Detektors vagthunde ude i virkeligheden, der indberetter forkert fakta og gør opmærksom på det via deres online communities. Her læner vi os op af Shirkys betragtning af at ”Everyone is a media outlet”, som siger at brugerne naturligt vil have en lyst til at sprede deres gode gerning videre til deres venner på Facebook mv. De har en trang til at blive set og det kan de nemt og hurtigt gøre vha. Detektors nye medieplatforme.

Platforme i anvendelse Detektor app Den platform vi vil gøre mest ud af at promovere er Detektors nye app. Da faktatjekkerne (brugerne) bevæger sig rundt ude i virkeligheden og bliver bombarderet med usande statements fra virksomheder og politikere, er det vigtigt at de hurtigt og nemt kan indrapportere deres observationer. Den primære funktion i Detektors app er at den kan sætte et vandmærke på dine billeder. Hvis du støder på noget fakta du undrer dig over, tager du et billede med appen, og i nederste højre hjørne vil nu være et Detektor-logo. Logoet kunne være ”Detektor?”, som en opfordring til at være opmærksom på, at fakta her kan være falsk eller overdrevet, eller et logo med Detektors karakteristiske O.

3


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

Eller bare: Du kan nu videredistribuere billedet og på en sofistikeret måde, uden at skrive andet i dit post, sige til dine online venner, at der er noget helt galt med fakta i denne artikel mv. Appen er en selvstændig app, ikke en second screen, som ud over billedfunktionen også har et community af passionerede faktatjekkere. Når du har taget et billede, uploades billedet automatisk på appens community (som i Instagram), hvor der er mulighed for at se og kommentere andres observationer. Når et billede er taget, kan brugeren hashtagge informationer til billedet, således at andre der har gjort samme observation kan se hvad der tidligere er skrevet af kommentarer til billedet. Når brugerne hashtagger deres billeder, kommer appen med forslag til hvad for søgeord der kunne være relevante at bruge. Således sikrer vi at billeder bliver kategoriseret nemt og hurtigt, så de er nemme at søge i. Du behøver altså ikke skrive hele overskriften på en artikel du vil hashtagge, hvis en bruger allerede har oprettet et post med samme. På den måde sikrer appen også, at brugerne ikke hele tiden ligger samme posts op af identiske billeder og observationer. Ved at søge i hashtags eller følge nyhedsstrømmen i appen, kan brugerne også underholde sig ved at læse andres observationer, uden selv nødvendigvis at bidrage med indhold. Brugerne logger ind med deres Facebook-oplysninger og kan derfor hurtigt og nemt videredistribuere billeder og kommentarer på deres personlige Facebook-wall. Appen’s primære force i forhold til Detektors koncept er altså, at den er pedestrian: du kan bruge den mens du er på farten: når noget undrer dig mens du står i køen i Netto og smugkigger i aviserne eller når du går tur med hunden og ser Danske Bank reklamere med deres kundetilfredshed. Detektors vagthunde har nu super nemt ved at videreformidle deres undren, vha. deres små portable smartphones. Appen er også personal: Når du har taget et billede af noget du undrer dig over, bliver billedet med det samme lagt ind i appens Detektor community. Her kan du vise over for andre hvad du har opserveret og kommentere andres fund. I appen er der også indbygget en optagefunktion, således at brugeren kan optage sin stemme, som en slagt ”telefonsvarebesked” og sende sin observation til programmet. Det er ligeledes muligt at optage video via appen. Indholdet kan lægges på appens community, og efterfølgende postes til Facebook, og bliver samtidig sendt til Detektors redaktion, som kan bruge det som indhold i deres programmer.

4


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

På den måde kan brugeren via appen skabe deres identitet som passioneret Detektor fan, bidrage med indhold til community og Detektors programmer. Appen giver således brugeren mobilt merværdi. Facebook Et oplagt sted at samle brugeraktivitet omkring programmet er Facebook. Programmet har allerede en Facebookgruppe (https://www.facebook.com/detektorDR?fref=ts), hvor der er massere af aktivitet fra brugerne, som kommenterer og kommer med forslag til emner som Detektor skal undersøge. Men der er ingen brugere som selv aktivt har postet et nyt opslag, selvom de faktisk har mulighed for det. Alle opslag indtil nu, er postet af Detektors administrator. For at sikre en større aktivitet og give brugerne en følelse af at kunne bidrage til programmerne, vil administrator fremover udvælge de bedste posts fra appen og poste dem på Facebooksidens wall. Således kan brugere der ikke har en smartphone også være en del af nyhedsstrømmen. Ved at åbne for brugergenereret indhold fra appen er forhåbningen, at medlemsaktiviteten på wallen vil stige. Facebooksiden vil, ligesom appens community, give Detektors redaktion en ide om hvad der optager deres brugere og en mulighed for at bruge historierne i deres programmer. TV og Radio Selvom programmet startede som et radioprogram på P1, mener vi, at Detektors tentpole nu er Tv-programmet. Det er det mest udbredte og har opmærksomhed fra en større del af befolkningen end radioprogrammet. De ”blødere” historier, der appellerer bredere, fungerer godt til TV, mens de tørre og mere faktatætte historier fungerer bedst på radio. Tv-programmet har mulighed for at lege med indholdet på en anden end radioprogrammet har, som til gengæld er et bedre medie at formidle fakta i. De blødere historier i TV har været med til at give Detektor en bredere målgruppe og appellerer også til en yngre målgruppe. TV har desuden den fordel, at man kan se reaktionerne når folk i studiet bliver konfronteret med deres usandheder. Det er simpelthen fedt at se folk indrømme at de tager fejl. Men programmet mangler brugeraktivitet. De siger ofte at redaktionen er blevet gjort opmærksom på historierne vha. deres seere og lyttere, men hvorfor ikke inddrage dem noget mere? Vi tænker at de med fordel kan inddrages i programmet og være med til at sætte historierne i gang. De kan fortælle hvordan de faldt over avisartiklen om at hver 5. patient på landes hospitaler bliver indlagt pga. en alkoholrelateret sygdom, og hvad der fik dem til at reagere. Efter programmet har gennemgået fakta i historien og konfronteret afsenderen af historien, kan brugeren igen inddrages for at give svar på om forklaringen er fyldestgørende. Dette vil fungere som et fint element i programmet og samtidig motivere flere til at bidrage på app og Facebook. Programmets radio- og Tv-programmer kan gøre brug af brugernes indtalte historier eller videoklip. Det kunne integreres i programmets ”tegneserie-streg” eller fungere som et nyt og anderledes element – som dukketeater, genopført af skuespillere mv.

5


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

Hjemmesiden: dr.dk/detektor DR's egne hjemmeside for programmet henviser til Detektors P1 radioprogram. De mangler helt klart at tease mere for TV-programmet, som lige nu kun er en TV-player, placeret i bunden af siden. Da DR er forpligtet til at være public service, kan programmets aktivitet ikke kun eksistere på Facebook og i appen. For at sikre større brugeraktivitet på dr.dk/detektor skal hjemmesiden indeholde samme elementer og aktiviteter som på Facebook. Administrator, der ligger de bedste posts fra appen op på Facebook, skal her sørge for at samme post også kommer op på dr.dk/detektor. Man kan argumentere for at man så bare kunne fokusere al aktivitet mod DR's hjemmeside, men vi vil være der hvor brugerne er og hvor de er villige til at bruge rigtig meget af deres tid – det er de på Facebook. I den analog virkelighed – klistermærker og plakater For at skabe mere opmærksomhed omkring programmet, er det oplagt at tage ud i virkelighed: Plakater med falske statements og fakta skrevet med tydelige bogstaver vil fange folks opmærksomhed. Det skal kun fremgå nederst i hjørnet, med et logo som i appen, at det er Detektor der står bag plakaterne. På den måde vil de opmærksomme undre sig over fakta og nærstudere plakaten og således se at det er et kritisk program der står bag. De uopmærksomme vil tage fakta for gode vare og måske viderefortælle det til deres venner, som så vil gøre vedkommende opmærksom på at det er Detektors kampagne han er hoppet på. Kampagnen viser altså, at vi ikke skal tro på alt vi ser, men derimod stille os kritisk over for fakta. Vi vil også lave klistermærker, som folk kan sætte op på fakta de mener at folk skal være opmærksomme på. Klistermærkerne er samme logo, ”Detektor?”, som i appen og som på plakaten. På både klistermærker og plakater er der en QR-kode med link til at downloade appen, så man kan komme i gang med at dele opmærksomheden om virksomheders falske statements til andre og til Detektor.

Fordele og ulemper ved brugerinvolvering Fordele Fordelene ved at øge brugerinvolveringen til Detektor er, at brugerne vil gøre rigtig meget af research-arbejdet. Det er brugerne der finder de gode historier, som redaktionen kan plukke og bruge på TV eller i radio. Brugerne kan skabe sig en identitet som Detektor-vagthund, hvor de over for andre kan virke klogere og mere intelligente. De kan fremstå som den kritiske borger i samfundet. Og de kan oven i købet bidrage direkte til programmerne og måske endda selv komme med i programmet. Det vil motivere dem til at bidrage endnu mere. Ligesom tilfældet med brugerskabt indhold på Wikipedia, vil brugerne her kunne få følelsen af at de bidrager med indhold, der er med til at gøre en forskel for andre: ”Du skal ikke tro på alt hvad de siger, jeg har nemlig undersøgt sagen…” Og så har man som bruger mulighed for at følge nyhedsstrømmen, nu med egne og andres kritiske øjne.

6


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

Det ny programkoncept for Detektor vil gøre Detektor værdifuldt for den enkelte bruger uden for programmernes sendetid, og mellem sæsoner, og lette redaktionens researcharbejde. Ulemper Det kræver meget af brugerne at bidrage med indhold på appen og på Facebook. De skal virkelig gerne ville fortælle andre om de observationer, de har gjort sig. Og der er en risiko for, at det kan virke rodet at detektor nu optræder er på flere platforme, hvor brugeren skal poste opdateringer flere steder. Det er måske i den forstand også svært at skabe et aktivt community-miljø i appen, når brugerne har så mange andre apps og communities de involverer sig i. Men man skal ikke undervurdere værdien i at lave et communities til en smal målgruppe, som disse fakta-tjekkere udgør. Det er jo det de fleste communities på nettet gør! Brugerne af appen vil være meget dedikerede, så der burde hurtigt være en del aktivitet på appen. En ulempe er også at du som bruger har ret meget på spil, når du poster fakta offentligt i appen eller på din facebookprofil. Du kan tage fejl – måske er fakta i virkeligheden rigtig. Der er derfor en risiko for at andre brugere vil give dig massiv kritik, men vi formoder at det bliver i en ordentlig saglig tone - samme tone som programmet har. I sidste ende kan man som superbruger af Detektor komme til at fremstå som en vigtigper og det kan virke ekskluderende. Men så længe du har fakta på din side, så er det jo de andre, som lader sig føre rundt i manegen. Detektor giver dig en kritisk, men realistisk, tilgang til den informationsstrøm vi alle sammen vader rundt i.

Illustration af samspillet mellem de forskellige platforme 1. Bruger ser noget på gaden, i avisen etc., som han undrer sig over. Den kunne fx være en avisartikel, som hævder, at 20% af alle hospitalsindlæggelser skyldes alkohol. 2. Han tager sin smartphone frem, åbner app’en og logger ind med sit facebookbrugernavn. 3. Via app’en tager han et billede af siden i avisen, og på billedet placeres automatisk et Detektor-vandmærke. Han kan vælge at skrive en supplerende tekst eller blot lade billedet tale sit eget sprog. Dernæst hashtagger han sin skepsis. Når brugeren hashtagger, kommer appen med forslag til søgeord, så det vil blive klart for ham, hvis andre brugere allerede har undret sig over denne artikel. Således vil forskellige brugeres skepsis over for samme artikel/udsagn/produkt blive samlet ét sted. 4. Billedet uploades automatisk til appens community, hvor andre brugere kan kommentere og skabe en debat. 5. Ved upload vil brugeren finde ud af, om han har fundet noget nyt, eller om andre i det community allerede har undret sig over netop dette – begge dele er positivt:

7


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

Enten bidrager han med noget nyt, eller også bliver han klogere ved at se, hvad andre allerede har skrevet. 6. Han kan vælge at poste sit Detektor-opslag på sin egen væg på Facebook og dermed vise sine venner hvor klog og observerende han er. De likes og kommentarer, der optræder ved hans post i app’en, vil overføres til Facebook, og på samme måde vil nye likes og nye kommentarer skrevet på Facebook også optræde i app’en. Dette kan lade sig gøre, fordi han er logget ind på app’en med sin Facebook-bruger. 7. Hvis han får skabt nok opmærksomhed, og hvis Detektor synes det er en god historie, kan hans historie blive udvalgt af Detektors Facebook-administrator og blive postet på den officielle Detektor-væg. 8. Hvis redaktionen synes at historien kan bære mere, kan den blive taget op og undersøgt nærmere i en kommende Tv- og/eller radioudsendelse. 9. Hvis Detektor tager historien op i et program, er der mulighed for at han kan komme med i programmet og fortælle om, hvordan han fandt frem til sin historie. Og kommentere på, om han synes at udmeldinger/undskyldinger fra kilden bag den falske historie er fyldestgørende.

Før, under og efter Før En fysisk kampagne vil blive søsat i form af plakater med absurde påstande. Klistermærker med Detektor-logoet vil også spredes ud, så folk selv kan begynde at klistre dem på ting, de er skeptiske omkring. App’en lanceres, så der kan komme gang i et community. Sammensmeltningen med Facebook søsættes samtidig. Spots og reklamekampagne køres på DR TV, radio og Facebook. Et spot kunne være, at man ser en bruger, som undrer sig over noget og bruger app’en, eller en person, som sætter Detektor-klistermærker ude i det offentlige rum. Dermed vises det, hvad det er, man vil have folk til at gøre, og det bliver tydeliggjort, at det er seerne selv, som skaber indholdet i den kommende sæson. Under sæsonen På dette tidspunkt er app-universet og Facebook-siden blevet aktiv og lever sideløbende med programmerne. Så i løbet af en sæson vil aktiviteten der løbende skabe stof og historier til radio og tv.

8


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

Under det enkelte program Programmet benytter sig ikke af direkte kommunikation, fx løbende afstemninger osv. Men i programmerne vil man tease på app-universet og opfordre brugerne til at deltage. Efter programmet Der er skabt hype. Brugerne får lyst til at bidrage med historier, fordi der skabes en aktiv debat i app’en, som man kan blive klogere på, og der er en reel mulighed for, at ens skepsis bliver taget op i et kommende program. Efter sæsonen Når en sæson er overstået, vil app-universet leve videre. Og aktiviteten der vil også kunne være med til at sikre, at programmet får en ny sæson.

Jenkins: 7 principper i forhold til platformene For at kunne koordinere imellem vores forskellige medietiltag er det vigtigt at huske på sætningen ”Keep it simple”. Casper Balslev forklarer i sin tekst om crossmedia, at forudsætningen for et succesfuldt transmedielt projekt er, at man arbejder ud fra én grundlæggende og enkel historie. Den må gerne variere i forhold til de forskellige platforme, der er involveret, men grundfortællingen skal være den samme. Detektor har det simple budskab, at vi skal være skeptiske overfor den sandhed vi får præsenteret ude i virkeligheden. Detektor er samfundets vagthund og lægger op til at den enkelte/seeren/brugeren skal være det samme. Dét er altså vores grundfortælling og dermed vores udgangspunkt for de platforme, der er involveret i vores koncept. Henry Jenkins har udviklet en metode til strategisk kommunikation, der lægger mere vægt på story-telling-teknikker end det medietekniske. Med vores grundfortælling/story i baghovedet, vil vi nu stille det overfor Jenkins 7 principper. #1 Spreadability vs Drillability Det er vigtigt for os, at det er nemt for brugerne at dele deres ”skepsis” – hvad enten det er et billede de tager via appen, en kommentar de vil skrive på vores facebookside, eller et link til noget de har studset over på internettet. Samlingspunktet kommer primært til at foregå på facebook. De billeder man tager med sin app kan via en delingsknap ryge direkte op på Detektors facebookside. Men det skal også være muligt at dele det billede, man tager via sin app, på sin egen facebookvæg. Man kan altså gøre begge dele. Pointen er bare at Detektor vil være synlig lige meget hvad da Detektor-logoet jo er med i billedet. På den måde bliver vores tiltag nemt at dele og sprede ud for brugeren. #2 Continuity vs. Mulitiplicity Her snakker Jenkins om den enkle grundfortælling. Det skal være nemt for brugeren at genkende Detektor på de forskellige platforme og forstå sammenhængen imellem det ene og det andet medie. Til det vil vi bruge logoet Detektor? som kendetegn og bindeled på de forskellige platforme. Det er dét logo der kommer på det billede man tager via appen, samme logo er på vores klistermærker og logoet skal også være synligt

9


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

på facebook og DR hjemmesiden. #3 Immersion vs. Extractability Udover klistermærkerne med logoet, så har vi ikke tænkt yderligere i merchandise. Men klistermærkerne er i den grad noget som brugerne kan tage med ud i virkeligheden. #4 Worldbuilding Vi har valgt ikke at tænke i worldbuiling i forhold til vores koncept. Men man kunne måske overveje at bruge et Danmarkskort. Fx i appen eller på hjemmesiden. Hver gang en person tager et billede og uploader det, kunne man se hvor i landet det er blevet taget. Det kunne derefter blive pinned på et Danmarkskort. På denne måde vil man indirekte sige at befolkningen i Danmark står sammen. At vi danskere bekymrer os om det samfund og den virkelighed vi sammen er en del af. Men det er bare en kort tanke og ikke noget vi har tænkt os at gå dybere ind i, i den her opgave. #5 Seriality Da internettet som oftest er bedst egnet til snack-sized bidder kunne man overveje om Detektor skulle overveje at vise de enkelte historier, som indgår i det 30 minutter lange program på tv, op og vise dem enkeltvis på nettet. På den måde kan man lægge små historier op på facebook og gøre opmærksom på hele programmet den vej igennem. #6 Subjectivity Det vil give god mening at lade værten Thomas Buch-Andersen have en twitter-profil som ikke er privat men er Detektor vært Thomas Buch-Andersen. Den skal fastholde det personlige men samtidig udelukkende fokusere på Detektor. Derudover kan han selvfølgelig også godt have en twitter-profil der udelukkende er personlig. #7 Performance Hele vores samlede koncept gør sig særligt gældende i dette punkt. Detektor skal i den grad opfordre til handling. Hele pointen med tiltaget er at aktivere brugerne som samfundets vagthunde og dermed få dem til at føle sig som en vigtig ”del” af programmet.

Markedsføringsstrategi For at få seerne til at bruge appen og få vished om, at man fra nu af aktivt kan ”deltage” i programmet, kunne vi godt tænke os at lave en markedsføring, der skaber noget opmærksomhed og råber højt. I den forbindelse har vi tænkt os at køre en kampagne op til en ny sæson af Detektor, hvorefter selve konceptet også vil træde i kraft. Kampagnens budskab skal ligge i forlængelse af konceptet grundfortælling – at man skal være skeptisk. Kampagnen skal både være i form af tv-spots på DR og som plakater ude i det offentlige rum. Grundideen ligger ikke langt fra den trailer som Detektor kørte med her i efteråret 2012. Vi har tænkt os at lave nogle falske reklamer, der har nogle lettere absurde påstande. De skal som udgangspunkt ligne rigtige reklamer men samtidig forarge så meget, at seerne automatisk selv tænker – kan det virkelig passe. Derefter skal selve konceptet med, at man kan påklistre logoet Detektor? hurtigt forklares. Mere

10


Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

præcist om hvordan og hvorledes vil vi lade et reklamebureau eller DR's trailerafdeling om 

Konceptets egen skepsis Der er en del udfordringer som umiddelbart vil kunne ses som svagheder i forhold til konceptet/tiltaget. Må DR føre kampagner i form af plakater i det offentlige rum og vil der overhovedet være økonomi til det? Derudover kan det i princippet være problematisk at alle og enhver kan se hvilke historier Detektor måske vælger at lave. Hvis en virksomhed kan se, at der bliver snakket om dem inde på Detektors Facebook-side kan de forberede sig så godt, eller ændrer på nogle ting, således at Detektor får svært ved at klandrer dem i sidste ende. Vi kan godt se problematikken. Men vi mener ikke, at det vil påvirke programmet i en sådan grad, at man ikke kan lave det. Hvis en virksomhed når at ændre på noget, er det jo et tegn på at de godt ved, at den er gal. Detektor får dermed bevist, at de og seerne havde fat i noget. Måske vil nogle historier endda gå hen og blive stærkere af den grund.

11


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

1


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

Titel: Price prøven – Spin off - Tv-kampagne til Spise med Price Præmis: Price Prøven er en cross media Tv-konkurrence-kampagne, der har det mål, at finde Price brødrenes arvtager til et nyt DR2 madprogram. Kampagnen skydes i gang i Aftenshowet ved, at Price brødrene inviteres ind og fortæller om konkurrencen. Price brødrene vil i løbet af næste sæson af ”Spise med Price” invitere 10 passionerede amatør-kokke med i programmet. Krav for at deltage: Du skal brænde for det og være en dygtig og passioneret AMATØR kok. Du skal enten have din egen madblog eller oprette en inden deltagelse. Du skal være klar på, at stille dit hjem til rådighed i forbindelse med optagelser af dit eget madprogram til DR2. Forløb: Dagen efter at den udvalgte gæst har været med i ”Spise med Price” er vedkommende med live i Aftenshowet, hvor vedkommende skal bestå Price Prøven ved, at være Tvkok i udsendelsen. På baggrund af engagement og præstation vil seerne via sms og app-afstemning, kunne ranke deltageren undervejs i Aftenshowet. Ved slutningen af programmet, hvor deltageren fremviser slutresultatet af sin kogekunst, vil der blive løftet sløret for seernes dom over deltageren. Finale: Efter de ti uger, hvor alle deltagere har været gæst i ”Spise med Price” og efterfølgende har været igennem Price Prøven i aftenshowet, vil der i forlængelse af Aftenshowet, en torsdag aften fra kl 20.00 blive afholdt en stor live transmitteret finale. Her vil tre finalister, som er blevet udvalgt på baggrund af seer-afstemninger, dyste i den afgørende Price Prøve, om den ultimative præmie; sit helt eget mad-program på DR2. Målgruppe: Spise med Price ekskluderer stort set ingen og rammer alle, fra Generation Charlie til Generation Reality. På Gallups Tv-meter målinger, viser seertallene, at Spise med Price

2


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

vinder i alle målgrupperne. Hvad enten målgruppen hedder 3 – 15, 16 – 25, 26 – 40 m.m. Så er Spise med Price det langt mest sete program i tidsrummet 20.00 – 21.00. Programmets succes skyldes først og fremmest den indbydende folkelighed. Folkeligheden er dog også det, der skræmmer en specifik niche-målgruppe væk. Feinsmeckere, Gastro læsere og andre mad-snobber synes ikke om revy-humoren og præmissen om, at uuddannede madelskere, skal lære andre hvordan man laver mad. Mål og Succeskriterier: På baggrund af den brede målgruppe, vil Tv-kampagnen med stor fordel, udnytte alle platforme til, at skabe merværdi for en række af DR’s produkter. ”Spise med Price” får efter 4 sæsoner nyt liv med en ekstra dimension, i form af ”gæstekokke”. Aftenshowet får masser af omtale og vil klart drage fordel af ”Spise med Price’s” store fanskare (i gennemsnit lige under 1 million seere pr. afsnit), samtidig vil konkurrence-elementet og brugerinvolveringen i ”Price Prøven” udnytte de sociale medier og second screen potentialet til, at skabe større participatory under Aftenshowet (Mere om dette senere). DR radio i form af P4 vil samtidig være en aktiv del af kampagnen, hvor deltagere fra de forskellige landsdele vil blive interviewet i takt med, at de gæster ”Spise med Price” og ”Price Prøven” i Aftenshowet. ”Price Prøven” skal derfor være den ultimative public service - Mixed media kampagne. Kampagnen udnytter DR’s allerede eksisterende platforme og ved hjælp af de sociale medier, give seere og brugere magten til, at vælge den kommende Tv-kok. Reach via de sociale medier: ”Spise med Price’s” facebook fanside har på nuværende tidspunkt 228.795 fans. Siden er ikke drevet af DR, men af en dedikeret fan. Dog ville det være tåbeligt ikke, at udnytte de mange fans af siden. ”Price Prøven” vil derfor lave et samarbejde med den uofficielle side, så annoncering, konkurrencer m.m. vil blive delt med fans af den uofficielle side. Det samme vil være tilfældet med ”Aftenshowet’s” Facebook side, hvor der også vil blive delt indhold fra ”Price Prøven’s” fanside. En ekstra dimension i cross media-kampagnen er deltagernes madblogs. Disse blogs, skal være med til, at forsvare DR’s ”sociale medie politik”, om ikke, at ekskludere nogen seere, som ikke er brugere på Facebook. Vi rammer en ekstra målgruppe, i form af blog-kulturens-følgere og samtidig åbner vi op for, at seere uanset tilgang til Facebook, kan blive en aktiv del af debatten og følge deres favorit deltager via madbloggen. På den baggrund har vi gjort det obligatorisk, at alle deltagere skal have en aktiv blog gennem kampagnen. Det er samtidig en fordel for de medvirkende, da de via deres blog har muligheden for, at skabe en fanbase og pleje den løbende, så de

3


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

dermed får flere positive stemmer under ”Price Prøven” og frem mod til finalen.

Beskrivelse af tentpole og tie-ins Tentpolen er en fusion mellem deltagernes medvirken i Spise med Price og deres præstation på Aftenshowet. Det er gennem deres medvirken i Price-brødrenes program, at seerne får et indtryk af hvem de er, hvad de kan, og får en ide om hvad Pricebrødrene synes om dem, mens det i Aftenshowet er her de får afprøvet deres talent som vært/reel Tv-kok, og seerne bedømmer dem derefter. Det er vigtigt, at påpege, at TV kampagnen er et selvstændigt crossmedia produkt, der udnytter Spise med Price, til give seerne et indtryk af deltagerne. Kampagnen udnytter derefter Aftenshowet som live-program, til at få seere til, at stemme på deltagerne. Rating og bedømmelsen af deltagerne vil foregå i Aftenshowet, da Aftenshowet kan bidrage med et live-element der giver flere muligheder for Second screen interaktion, og fordi Aftenshowet både kan hente seere fra Spise med Price, og omvendt. Aftenshowet egner sig også godt fordi det er et program uden fast indhold, med mange forskellige historier, og ofte historier der er aktuelle. Derfor vil det ikke være et brud på Aftenshowets koncept, at have en prøve og afstemning af deltagere fra Spise med Price. Så både introduktionen til de medvirkende (Spise med Price) og især rating og afstemnings delen (Aftenshowet) er essentielle til TV-kampagnen. Man ville normalt have begge dele i ét program, men da hverken Spise med Price eller Aftenshowet egner sig til begge dele må vi beskrive tentpolen som et overlap mellem de to:

4


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

Det at vi udnytter to platforme til tentpolen kan både potentielt skabe en bro mellem de to programmer, der kan nyde godt af hinandens seerne, men man kunne få den tanke, at det også kunne skabe frustration i og med, at man ikke får hele TV-kampagnen i én udsendelse. Først skal man se en deltager i det ene program, og så skal man vente til næste dag, hvor man så først der får lov til at stemme på deltageren, alt efter vedkommendes præstation i Aftenshowet. Derfor kan hver del ses separat, uden at man har set den anden. Spise med Price vil stadig kunne ses uafhængig af Aftenshowet, da ”gæsten” er en madentusiast blogger, så selve ”Spise med Price” udsendelsen vil primært fokusere på karakterbeskrivelse, erfaring og kemien mellem Price brøderne, mens udfordringerne og testen udelukkende vil være elementet i Aftenshowet. Det at produktet har to tent-poles, er også med til at skabe en push og pull effekt fra det ene program til det andet. Seerne bliver på baggrund af deltagernes gæsteoptræden i Spise med Price, interesseret i at følge dem videre i forløbet, som altså er placeret i Aftenshowet. På den baggrund bliver seerne ført/skubbet videre over i Facebook universet og på de medvirkendes blog. Det er vigtigt, at lægge de her clues ind om, at hele produktet er spredt på forskellige platforme. Derved opnår man en logisk sammenkobling mellem platformene og et balanceret og gennemført mixed-media produkt. Hvis man præsenterer et Crossmedia produkt der er spredt på den måde, så skal man også gøre folk bevidste omkring fordelene ved at gøre sådan.

5


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

Det kan ses i kontrast til, at have et TV-program som tentpole, hvor webunivers og apps osv er alt det omkring liggende. Her har du på den ene side et Crossmedia produkt, men det kan også ses som et TV-program med en masse tilbehør. I vores koncept prøver vi, at gøre alle tie-ins og tentpolen afhængige af, og i samspil med hinanden. Vi skal sørge for, ikke at ødelægge et allerede eksisterende format som Spise med Price, så seerne sidder tilbage med en uforløst følelse af et ufuldendt program, men vi skal stadig vække seernes nysgerrig hed og sørge for, at de ikke føler sig mætte når de har oplevet bare én del af TV-kampagnen. Seerne skal videre ud i aftenshowet og videre ud i web-universet. Det stiller højere krav til seerne, men produktet lover dem også et større udbytte, ved stor bruger involvering på flere platforme. Dermed ikke sagt, at hverken Spise med Price eller Aftenshowet ikke kan nydes eller forstås uden at havde set begge programmer, men samspillet skaber alligevel en cliffhanger, og dermed potentiel interesse fra seernes side. Det, at TV-kampagnen spænder over flere TV-produktioner giver også et indtryk af, at det er noget stort og spænder vidt. Der er langt mere eksponering.

Tie Ins Live-Events Price prøven bliver landsopdelt på den måde, at vi fokuserer på at have deltagere fra forskellige regioner af landet. Der bliver lagt vægt på hvor de kommer fra i landet, det dukker op i programmerne, seerne vil stemme med deltagernes hjemegn i baghovedet. Desuden skal seerne svare på hvor de kommer fra når de stemmer, så der kan offentliggøres statistikker omkring hvor mange procent fra hvilke landsdele stemmer på hvem. I den forbindelse holder vi nogle live-cookings hvor deltagerne stiller sig op på gaden og laver mad til forbipasserende i den største by i deres egn/region. Da alle deltagerne har blogs i forvejen giver vi dem et lille kamera så de kan filme dem selv, og ligge det op på deres blogs. TV-Konceptet er indrettet sådan at promovering af deltagerne, står de i høj grad selv for. Netop fordi deltagerne er blevet valgt på baggrund af, at de har oprettet en blog og har et ønske om at blive Tv-kok, skal det være i deltagernes egen interesse, at promovere sig selv løbende gennem kampagnen.

6


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

Disse live cookings vil både skabe interesse fra forbipasserende, og deltagerens faste blog publikum. TV-kampagnens Web-univers og app vil også gøre brug af og linke til deltagernes blogs, så der vil også blive skabt en strøm derfra. Facebook Facebook er en rigtig god platform til debat og involvering. Sonja W Thomsen fortalte i sit oplæg, at DR i øjeblikket ikke er tilstede på Facebook i særlig høj grad, og at der i hvert fald ikke er indhold på DRs Facebooksider, som ikke er tilstede på programsiderne. Hun fortalte dog også DR er ved at få øjnene op for mulighederne på Facebook. Vi vil have en Facebook fan-side drevet af DR. Spise med Price har i forvejen en uofficiel fan-drevet Facebookside, med over 220.000 medlemmer. Det vil give mening for DR at drive Price Prøvens fan-side, fordi de kan bidrage til debatter, lægge eksklusivt indhold op, styre indholdet, kvaliteten, og linke til deltagernes blogs mm. Tentpolen for de sociale medier bliver derfor facebooksiden. Problemet er, at man skal have en facebook profil for, at kunne involvere sig i meget af indholdet. Men så må man opveje om det er vigtigst, at alle kan være med i debatterne, eller om debatterne foregår det sted hvor der vil være allermest aktivitet og involvering. Man kan også have et simpelt og sparsomt program site for de få uden facebookprofiler der vil vide mere om Price prøven. Der kan blandt andet linkes til deltagernes blogs, som fylder meget i kampagnen, og som man kan se uden at have en facebook profil. Dog vil siden mere være et signal om at DR ikke favoriser folk med facebook profiler, end et forsøg på at skabe involvering. At være tilstede på facebook kan dog betyde mange ting, men for at skabe den største involvering bliver man nød til at have et aktivt site, der deler eksklusivt indhold, lægger op til debatter, konkurrencer, afstemninger, og linker til deltagernes blogs. Man kan have alt det man har på et programsite, men der er langt større muligheder for debat, involvering og spreadability. Derudover har man på facebook også mulighed for at opstarte et samarbejde med både Spise med Prices fan-side, og Aftenshowets fan-side (som i forvejen er drevet af DR). Twitter Som sagt står deltagerne selv for meget af deres promovering. Gennem deres medvirken i Spise med Price og Aftenshowet får de en umiddelbar eksponering, men de skal selv sørge for at gøre sig bemærket og skabe involvering gennem deres blogs og andre platforme. Her er Twitter også vigtigt fordi mange af de selvpromoverende medvirkende har allerede followers på deres blogs og på facebook. Når man allerede

7


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

er på facebook og læser blogs, så er der også en god sandynlighed for, at man er på twitter. Derfor er twitter platformen relevant for de medvirkendes selv-promovering. Selvom Twitter ikke er så udbredt i Danmark, så fungerer platformen rigtig godt som second screen applikation. Det er andres landes foretrukne kommunikationsplatform mens de ser TV. At sigte efter og skabe involvering hos de seere der allerede bruger twitter kan være med til at sprede Twitter i Danmark. Blogs Et krav for at blive medvirkende i programmet er at man har en madblog i forvejen. De medvirkendes blogs er vigtige fordi indholdet på dem kan også ses uden at skulle have en facebook profil. Det er vigtigt når hovedelementet af web-universet ligger på facebook. At de medvirkende har deres egne blogs uafhængige af DR skaber også noget transparens hos de medvirkende, og giver seerne et mere ærligt indtryk af de medvirkende. Gennem blogsene har man mulighed for rigtigt at skabe sig et indtryk af de medvirkende. Deres vaner, interesser, sprog , værdier osv. Det koster ikke DR noget, og de medvirkende vil sandsynligvis være meget interesseret i at gøre blogsene så gode og indholdsrige som muligt, da det fremmer deres chancer for vinde Price Prøven og få deres eget mad program. Blogsene er en stor del af webuniverset, og vil blive inkorporeret i facebook siden, og i mobil app’en. På deres blogs kan man også reklamere for facebook siden og app’en, og omvendt. Det vil gøre det nemmere for folk der i forvejen fulgte med i de medvirkendes blogs, at blive involveret i Price Prøven.

Mobil-app På mobil app’en vil vi hovedsageligt samle deltagernes blogs, og gøre dem hurtigt tilgængelige. Blogsene er hovedsageligt det punkt hvorpå de medvirkende bliver bedømt af brugerne. Men for mad interesserede har blogsene også en værdi i sig selv. Vi skaber en app der samler nogle af de bedste madblogs fra nogle af de mest karakteristiske og passionerede amatørkokke i Danmark. Alle opskrifterne af det der bliver lavet, både på TV og på blogsene vil blive tilgængeligt på app’en. Opskrifter er gode at have på mobilen, fordi man kan tage dem med overalt, og det er nemmere at stå i køkkenet og læse opskrifter med en telefon end med en laptop. Man kan søge på opskrifterne, så kan man tage dem med når man kan bruge dem. Altså vil appen før og efter udsendelserne hovedsageligt være et samlingspunkt for deltagernes madblogs og opskrifter, så man kan følge med i hvad de laver når de ikke er på skærmen.

8


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

Social-TV app. Mens Aftenshowet kører og en af de medvirkende skal vise hvad han/hun kan, ændrer mobilappen sig til et live afstemnings redskab (Den normale app vil ikke være tilgængelig under live udsendelserne i Aftenshowet). Under aftenshowet skal en af de 10 medvirkende kokkerere og bevise over for værterne og især seerne hvad de kan, og hvilken personlighed de har. Der er derfor flere parametre at bedømme dem på. Seerne skal bruge app’en til at rate den medvirkende på især tre hovedparametre; Personlighed/passion/udstråling, Kokkekundskaber, og hvor gode de er til at forklare og formidle hvad de laver og hvorfor. Det er egenskaber der essentielle for enhver TV-køkken vært. På app’en vil man kunne få en oversigt over hvordan de tidligere medvirkende er blevet ratet, da det var deres tur i Aftenshowet, og man vil kunne se hvem der ligger i føringen til, at blive udvalgt som de top 3 medvirkende der går videre til finalen. Det giver publikum en ejerskabsfølelse at kunne bedømme og bestemme både hvem de vil se gå videre, og hvem der vil være vært i et kommende mad-tv program. Brugeren er altså ikke bare med til at bestemme hvilken medvirkende de bedst kan lide, men de er også med til at skabe et fremtidigt DR madprogram. Som sagt har vi også lagt vægt på landsdele, så man vil på appen kunne se hvor i landet de medvirkendes stemmer kommer fra. Det kan altid skabe involvering gennem venlig rivalisering mellem landsdele. Mobiltelefonen giver altså seerne merværdi i form af mulighed for at bestemme meget mere end med en SMS. Der er langt flere parametre at stemme på, og det tæller altsammen i den samlede bedømmelse af de medvirkende. Det giver desuden seerne et overblik over hvem der stemmer på hvad, hvilken medvirkende er mest populær, på hvilke parametre osv. Vi tildeler seerne et stort ansvar ved at lade dem have indflydelse på fremtidens programflade, derfor skylder vi dem også en applikation der giver dem mere end en anonym sms. Applikationen minder om et kontrolcenter for afstemning, og giver brugerne langt mere information en hvad der er mulighed med sms. Derudover vil der løbende gennem kampagnen være mulighed for at modtage Pushsbeskeder via appen. Både med påmindelse om at der sendes Spise med Price og Aftenshowet med en specifik deltager, men også med mulighed for at abonnere på Push-beskeder fra sin favorit deltager. Når vedkommende har lagt nye opskrifter på bloggen osv. De fleste tie-ins er dog uafhængige af programmet tidsmæssigt. Live events, Web, blogsene, Mobil-appen afholdes, bruges og opdateres hovedsageligt imellem udsendelser. Social TV appen er designet til kun, at skulle bruges mens programmet

9


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

kører, og er så sin vis den vigtigeste applikation i kampagnen. Alle blogsene og Facebook debatterne og live eventsne leder op til hvad seeren trykker på i Social TV/ Second screen appen, når de medvirkende en efter en optræder i Aftenshowet. Brugeroplevelser Brugern oplever en ejerskabsfølelse i forhold til at være en bestemmende faktor i hvordan fremtidens TV-mad program skal se ud. Der er et element af medskabelse deri, selvom brugeren kun er en af mange der stemmer på de medvirkende. I og med at web-universet for Price Prøven ikke har rod i en DR side, men er ude omkring brugerne i facebook, på blogs og på twitter, vil brugerne også føle en transparens for kampagnen. Kommunikationen i kampagnen foregår på brugerens platforme og på brugerens præmisser. Desuden er blogsene de medvirkendes egne blogs, og giver et indtryk af de medvirkende som “rigtige mennesker”. Gennem blogsene får seerne også hele kampagnen at se fra en side karakters synspunkt, nemlig den enkelte deltagers.

10


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

Umiddelbart kan illustrationen se lidt forvirrende ud. Der er rigtig meget der linker videre og er forbundet med rigtig meget andet. Det handler om at skabe lav indgangsbarriere mellem platformene, for at give bruger fuldt udbytte af alle kampagnens tie-ins. En vigtig ting at bemærke er at det eneste der har en reel forbindelse til tentpolen er liveafstemnings appen. Det er den eneste tie-in der direkte lader seerene interagere med TV programmerne (Aftenshow afstemningen). Dog er alle elementerne forbundet på den måde, at TV programmerne skaber interesse for kampagnens tie-ins og tie-insene fokuserer på at skabe involvering der vil ende med at brugerne ser TV programmerne. Så alle elementer rekalmerer og skaber interesse for hinanden, men det er den reelle interaktion mellem elementer der er illustreret ovenover. Involverings strategi i forhold til “Den perfekte storm” Vi har skabt en form for medskabelse for seerne. Seerne er selv med til at vælge hvilken TV-vært de ønsker i et kommende madprogram. Da Peter Svarre lavede medskabelse af sin bog inddragede han kun folk han kendte og folk han vidste der kunne bidrage. Det var fordi ikke alle ville være interesseret i hans bog, og fordi det ville kun give mening at inddrage folk der kunne bidrage med noget han ikke selv kunne bidrage med. I Price Prøven er slutproduktet et TV program som vinderen bliver vært i. Et TV program er noget der har bred interesse, og derfor kan det i vores tilfælde betale sig at inddrage så mange seere som muligt. Det er folk selv der er med til at bestemme hvad de vil have i deres TV programmer. Dog er det selfølgelig kun seere med en interesse i mad-programmer der vil stemme. Men med det utroligt høje seertal som Spise med Price har, og den utroligt brede målgruppe de rammer, er det ikke så få seere endda der interesserer sig for gode madprogrammer. Man kan sige, at selve TV-kampagnen er en skabelse af et nyt involverende produkt, men det formål at finde en TV vært til et kommende program. Hvis udgangspunktet er at man skal finde en ny TV vært, så har vi skabt et helt TV-koncept kun til det formål. Skabelsen af TV programmet er et TV program i sig selv. Det bider sig lidt i halen, og grænsen mellem medskabelse og skabelse af nyt involverende produkt bliver en gråzone. I vores tilfælde er det igen en gråzone mellem “nyt involverende produkt” og “involverende kampagne”. Vores produkt ER en TV-kampagne, men i dette tilfælde kan det også regnes for et “produkt”. Når Peter svarre snakker om “nyt involverende produkt” så snakker han i høj grad om virksomheder og fysiske produkter. Men da vi overfører hans model til TV-brancen hvor nærmest ingen produkter er fysiske, må vi adaptere den og fortolke den så den giver mening.

11


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

Fordi kampagnen netop ikke holder sig inde på et DR site, men kommer ud på platformene skaber det også transparens. Der er direkte kommunikation mellem DR og de medvirkende og brugerne. Det sender et signal om at DR involverer sig i indhold og debatter der foregår på seernes præmisser. Det går hånd i hånd om kampagnens præmis om, at fremtidens TV-program også skal skabes på seernes præmisser. Det formindsker desuden indgangs barrieren fordi indholdet ligger tæt på hvor seerne allerede befinder sig, og allerede debatter programmet. Markedsføring: Vi vil prøve at få markedsført programmet igennem Aftenshowet. Aftenshowet skal være starten til kampagnen. I Aftenshowet vil de annoncere at der ledes efter deltagere til Price Prøven. Deltagerne vil blive fundet igennem DR. Der vil blive fundet 10 deltagere. Når alle deltagerne er fundet, vil det være et krav at deltagerne skal oprette en madblog. På madbloggen vil der blive lagt opskrifter ud, som kan være en inspiration til andre. http://madblogs.dk/bloglisten/ Madblogs er et kæmpe hit bl.a. pga. Den store bagedyst, og at folk har fået en større interesse for mad, og at tage billeder at deres mad. Der skal være fokus på mad, og ikke på hvor flot maden ser ud. Vi håber at der vil være folk fra hele landet, som vil melde sig til Price Prøven, og for at få alle folk med, skal det også annonceres over radio, og på web via brøderne Prices facebook side, hvor der står at de leder efter deltager til Price Prøven. Distributionsstrategien er at Aftenshowet er omdrejningspunktet. Det er der, det hele starter og slutter. Deltagerne kommer og laver mad i aftenshowet, hvorefter folk kan stemme på hvem der gjorde det bedst, og hvem der gjorde det dårligst. Dem som får de laveste rankings bliver stemt ud. Vi vil gøre vores produkt tilgængeligt, ved at sende vores deltager i Aftenshowet, og det vil samtidig ramme en bred målgruppe. Strategien er at Aftenshowet skal starte det hele. Aftenshowet er et program, som det meste af Danmark ser, så det har mulighed for at ramme bredt. Det skal være en kickstart til hele kampagnen. Efter deltagerne er fundet skal de starte deres egen twitter profil. På deres profil, vil der hele tiden komme updates. Det kan være updates om deres madlavning, eller om de

12


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

er nervøse for konkurrencen. På den måde rammer man også det unge segment, og samtidig bruger twitter konceptet, i stedet for kun at have fokus på facebook. Den store finale bliver afholdt i Spise med Price. Aftenshowet skal fungere som en optakt, og skal holde på seerne. Vi tror at det er en god ide at starte på tv, og derefter går online. Hvis man gerne vil have fat i hele danmarks befolkning, bliver man nødt til at starte et sted, hvor alle kan være med. Vi tror at denne strategi vil fungere, og vil ramme en stor del af befolkningen. TV-Kampagnen i relation til Henry Jenkins syv principper Spreadability vs. Drillability Kampagnen er hovedsageligt fokuseret mod spreadability. Vi har fokuseret på at have lave indgangsbarrierer, hurtig og nem interaktion, og gøre indhold ærligt og tilgængeligt for brugerne. Drillability udnytter vi fra Spise med Price. Folk er allerede meget involveret i den verden, og gennem de medvirkendes optræden i programmet kan vi “kapre” noget af den drillability, og overføre den i vores egen kampagne. Det samme gælder for aftenshowet. Live appen og den mængde kontrol og mulighed for medskabelse den giver seeren, er også med til at skabe drillability.

Continuity vs. Multiplicity Der er en hel del continuity forbundet med kampagnen. Alle elementerne er til stede for at få seerene til se programmet og stemme på deres yndligsdeltager. Men selvom alle elementer er forbundet, og tjener det samme formål, er de stadig forskellige. Den største forskel ligger i blogsene. De har meget indhold der ikke direkte tjener det formål at få folk til at se TV programmet, men mere at give folk et indtryk af den medvirkende. Set fra den medvirkendes side, har bloggen både det formål at promovere forfatteren, men hovedsageligt bare at give folk tips og indsigt i madlavning og opskrifter. Det var sandsynligvis forfatterens hovedformål da bloggen blev oprettet, og det formål står stadig stærkt. Som TV-kampagne går vi bare ind og bruger bloggen til et andet formål. Så der er ikke nogen elementer der på sin vis stikker ud fra det samlede narrativ, men der er nogle elementer der har flere formål. Og det kan kun gavne seeren. Der er heller ikke nogen direkte belønning for seerne for at udforske alle elementerne, men der er dog et vist krav til både at se Spise med Price, og bruge appen, og se Aftenshowet for at kunne stemme på deltagerne.

13


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

Immersion vs. Extractability Kampagnen forkuserer hovedsageligt på immersion. Extractability ses i form a live events, og de opskrifter der ligger tilgængelige på blogsene og på web-delen. Disse er dog mindre elementer i kampagnen. Man kan sige at gennem seerenes valg af vært, vil der blive skabt et nyt TV program, så hvis man ser kampagnen som “narrativets verden”, og den fremtidige TV-program som noget der sker i “den virkelige verden”, så er der absolut en form for extractability deri. Igen kan det være svært at skelne fordi extractability ofte henvender sig udelukkende til fysiske produkter. Worldbuilding Der er ikke fokuseret meget på world building i kampagnen. Alle elementerne har til formål at give seerne et indtryk at de medvirkende, og dermed få dem til at stemme på dem. Så der er ikke nogen elementer der bidrager til “verdenen” men som ikke nødvendigvis er relevante for narrativet. Seriality Med denne TV-kampagne har vi ikke bare delt narrativet op mellem flere forskellige platforme, men vi har også delt narrativet op mellem flere forskellige TV programmer inden for den samme platform (flow-TV). Kampagnen er et narrativ spredt ud på mange tæt forbundne platforme, og intet sted giver kampagnen mere udtryk for det end i flowTV delen. Narrativet bruger ikke kun et men to programmer til at fortælle historien, netop fordi hvert program fortæller sin del af narrativet bedst. Spise med Price er en oplagt mulighed for folk at lære de medvirkende at kende, og se dem i aktion, og Aftenshowet egner sig meget bedre til live-rating delen. Subjectivity I form af de medvirkenes blogs der spiller en stor rolle i kampagnen, giver vi brugerne mulighed for at se hele TV kampagnen fra den enkelte medvirkendes synspunkt. Indholdet på de medvirkende blogs er heller ikke styret af DR så det øger troværdigheden hos seerne. Performance I forhold til at skabe aktivitet fra brugernes side, er det live-app’en der står i centrum. Hele formålet med Kampagnen er at skabe aktivitet fra brugerens side der vil forme fremtidens TV program. Derved har brugeren indflydelse ikke bare på TV kampagnens narrativ, men på hele DRs narrativ, i form af deres fremtidige programflade.

14


Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas Dall Opgave 4: Cross-Media koncept DMJX - TVM 0913 31/10-2012

15


Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

Opgave 4

SEXMINISTERIET Cross media koncept Udarbejdet af Gruppe 6 Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora TVM 0913

1


Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

Konceptets præmis Sexministeriet er på nuværende tidspunkt et populært ungdomsprogram, der trods DR MAMAs seertalsmæssige fiasko har formået at få høje seertal og opmærksomhed i eksterne medier. Vi vurderer, at Sexministeriets potentiale som cross media koncept er stort, og vi vil i følgende opgave beskrive, hvordan et sådant univers kan udfoldes på forskellige medieplatforme. Mål og succeskriteriet for cross media konceptet Succeskriteriet for cross media konceptet for Sexministeriet er at unge skal tænke ’Sexministeriet’, når det drejer sig om sex. Både når det gælder underholdning, praktisk ’eksekvering’ og troværdig teoretisk viden. Konceptets tentpole Tentpolen for cross media konceptet er TV-programmet Sexministeriet. Sexministeriet er et underholdende, grænseoverskridende og informativt program til unge om sex. Det består af tre delelementer: En paneldebat, en reportagedel og et informativt indslag. Paneldebatten er programmets bærende element, og er meget klassisk brevkasse-tv, hvor værten Emil Thorup læser tre spørgsmål op fra programmets seere, og panelet diskuterer spørgsmålene subjektivt. Reportagedelen er et mere underholdende indslag, hvor Emil tager ud i verden og afdækker et ekstremt, grænseoverskridende, tabubelagt eller relativt ukendt fænomen inden for sex. Han sætter sig selv i spil, hvilket gør indslaget sjovt og til tider nervepirrende, da det meget ofte er fascinerende at se ham overskride sine grænser. Reportagen leger med grænserne for hvad man kan og ikke kan vise på tv. Det informative indslag hedder Jakobs Boleskole, hvor værten Jakob laver små informative eksperimenter, som f.eks. at demonstrere hvordan man skal tænde en pige eller hvordan man kan få sin sæd til at smage bedre. Involveringsstrategier Målet med brugerinvolveringen er at give merværdi til oplevelsen af tv-programmet og få etableret programmet som et univers, så det står stærkt i de unges bevidsthed. Det vil give tv-programmet mulighed for at leve uden for selve sendetiden. Emnet er universelt – unge der gerne vil lære om sex – så der er stor mulighed for at udvide universet. For at involvere brugerne yderligere, skal vi se på, hvad der er relevant for brugerne, hvor de befinder sig på nettet, og hvor samtaler om emnet i forvejen eksisterer. Vi skal vurdere, hvad behovet er for brugerne for at være involveret, mens programmet bliver sendt, og hvad behovet er uden for sendetiden. Disse forskellige behov vil give os en idé om, hvilke produkter vi skal udvikle og hvor vi skal placere os, og ud fra denne viden kan vi lave en involveringsstrategi. Områderne, hvor der er et behov hos målgruppen, kan deles op i følgende emner: Information - Bekræftet/afkræftet fordomme, spørgsmål og usikkerhed i forhold til sex - At få ny overraskende viden om sex. - At få bekræftet, at andre har samme problemer. - At se nogen overskride deres grænser.

2


Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

Underholding - Spil med reference til programmet/referencer til andre kendte spil. - Lege der minder om ”jeg har aldrig” eller ���S, P eller K”. Inspiration - Inspiration til sexlivet/ direkte til soveværelset. - Statistik over sexlivet. Hvor bliver disse behov opfyldt på nuværende tidspunkt: - Wikipidia - Google - Youtube – how to videoer - Sexforums - Netdoktor - Sexblogs - Pornofilm - Rådgivningshjemmesider - Sexundervisning i skolen - På teenageværelset/ fester med hjemmelavede lege og spil Før, under og efter – tidsperspektiv Behov for involvering under programmet - Spørgsmål til brugerne under programmet i relation til dagens emner. Behov for involvering uden for programmets sendetid - Viden om sex. - Underholdning relateret til sex - Inspiration til sexlivet Opsummering og endelige involveringsstrategier Mens programmet kører vil det være relevant for brugerne at kunne meddeltage. Programmet bæres i høj grad af diskussion og subjektiv vurdering og erfaring af et emne, og derfor vil det være interessant, hvis man kunne være meddeltagende og give sig selv til kende. Uden for programmet kan der laves applikationer og forums, der samler de unge og både kan være underholdende og udfordrende, men samtidigt sobre og ikke pornoagtige. Underholdning: Det underholdene elementer skal bredes ud på flere platforme og gøres mere rendyrket underholdende i form af f.eks. spil. Der skal udvikles et fysisk brætspil, og tænkes i andre fysiske gadgets og merchandise der kan fremme en hypeeffekt. Information: Den teoretisk informative del skal ligeledes specificeres og gøres mere informativt – dog uden at være tungt og lægevidenskabeligt. Sexministeriet skal inddrages i de unges sexundervisning. Inspiration: Det tredje ben i konceptet er en praktisk indgangsvinkel til det at dyrke sex – inspiration til stillinger, forspil osv.

3


Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

Konceptets tie-ins Tie-insene for vores koncept befinder sig både på de digitale platforme som iPad, computer, Smartphone i form af apps og en videreudvikling af dr.dk/sexministeriet, samt på de fysiske platforme gennem Sexministeriets brætspil, undervisningsbog (print) og diverse merchandise. Sexministeriets hjemmeside er pt. baseret på TV-programmet. Det er muligt at se hele programmer og ekstra klip samt læse mere om værterne. På den nuværende hjemmeside er der også artikler om de forskellige emner, som har været oppe på programmerne. Vi vil udvide hjemmesiden ved at gøre den mere brugervenlig. Der skal være mulighed for at kunne stille spørgsmål om sex og kærlighed. Det kan eventuelt være igennem et samarbejde med Sex og Samfund og DR Undervisning. Sexministeriets hjemmeside skal fungere som samlingspunkt for konceptets andre tie-ins. Der skal blandt andet linkes til en webshop, hvor brugerne kan købe brætspillet og downloade sexministeriets to apps, TV-programmerne skal kunne streames, og man vil finde link til facebooksiden, undervisningsmaterialet samt alt andet der relaterer sig til Sexministeriet. Der kommer forskellige applikationer til sexministeriets brugere. Det ene er et digitalt underholdningsspil inspireret af det eksisterende fysiske spil ”Kiks”, hvor man skal sigte med en klat sperm efter en kiks1. Det er lidt ligesom Angry Birds, hvor fuglen skal ramme grisene. Man kører pegefingeren hurtigt frem og tilbage over skærmen for at ’lade kanon’. Når man slipper skærmen sender man klatten af sted i et forsøg på at ramme kiksen. Kiks har også konkurrenceelementer, som gør at applikationen lever mellem venner som samtaleemne. Du kan spille multiplayer, og du kan gemme dine scores og komme på top ti. Det andet spil er Sexterning-spillet. Applikationen skal fungere som inspiration under sex . Man tager mobil med i seng, og hver gang man ryster telefonen kommer der billeder op af nye stillinger, som parret kan prøve - hvis de tør. Spillet kan være med til at hjælpe par til at tale om, hvad de egentlig gerne vil prøve under lagnerne, hvis de normalt ikke tør tale om deres fantasier og lyster. Det kan være en måde at bløde stemningen op, hvis man er uerfaret og synes det er akavet. Terningspillet udnytter også mobilens fysiske form, både det at den er nem at have med under dynen, og at man fysisk ryster mobilen for at få nye sexstillinger frem til inspiration. Sexministeriets undervisningsbog skal bruges i de danske folkeskoler til at fortælle om sex på en underholdende måde. Vi tror, at det vil være lettere for underviserne at have en åben debat om sex ud fra nogle kendte figurer fra tv som Jacob og Emil. Eleverne kan se programmerne og læse bogen, som tager udgangspunkt i sjove anekdoter fra det virkelig sexliv. Dermed undgår klasserne historien om blomsten og bien samt diverse tegnefilm om sex. I bogen kommer der til at være svar på nogle af de spørgsmål, som ikke er blevet besvaret i programmerne, men som er relevante for at opnå en større forståelse og viden om sex. Bogen lægger mere vægt på det informative end det underholdende, men er udført med en provokerende tilgang til emnet. Sexministeriets brætspil er til teenageværelset, hvor veninder og venner kan samles om et fysisk spil. Vi mener, der er et solidt grundlag for at lave et ” godt gammeldags” brætspil, da der allerede findes en masse selvopfundende sex-spil som, ”jeg har aldrig”-spillet, ”S, P eller K” og ”terningespillet”. Dermed mener vi, at der er et marked for et ikke digitalt sexspil. Der kommer til at være forskellige kategorier som blandt andet ”viden” og ”erfaringer”. I 1

http://da.wikipedia.org/wiki/Spille_kiks

4


Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

kategorien ”viden” bliver deltagerne udfordret på deres viden om sex med spørgsmål som: ”Kan man få klamydia af blowjobs?”. Spørgsmålene skal skrives i de unges tone, så det ikke kommer til at lyder som tekst fra net-doktor. I ”erfaringer” er det deltagernes tur til at fortælle egne anekdoter. Der kan være spørgsmål som: ”Hvordan var din første gang?” Sexministeriets brætspil vil også indeholde ekstra materiale i form af QR-koder. Med en QRscanner kan spillerne gå ind og se videoklip fra programmerne, som henviser til det spørgsmål deltagerne debatterer. Eksempel: Deltagerne får et spørgsmål om sprøjteorgasmer. Der vil på spørgsmålet være en QR-kode, som henviser til sexministeriets hjemmeside. Her kan man se klippet fra programmet, hvor Emil ser en ekspert give en pige en sprøjteorgasme. Spillet skal være med til at få de unge til at kunne tale frit om sex og de tabuer, som er forbundet med det, men på en let og underholdende måde, så det ikke virker som en løftet pegefinger. Events for Sexministeriet er oplagt, da de to værter er personer der eksisterer i virkeligheden og som har stor kendisfaktor i målgruppen. I undervisningssammenhæng vil der være mulighed for at folkeskoleklasser kan deltage i en konkurrence om at få besøg af Jacobs Boleskole og Emil Thorup til skolens sexundervisning. Jf. Peter Svarre kan vi derved oversætte vores univers og universets karakterer til en unik fysisk oplevelse, som bør udnyttes, til at skabe merværdi omkring brandet. Besøget af klassen bør dokumenteres, så andre klasser kan have glæde af det unikke fysiske besøg af værterne. På festivaler og andre steder hvor de unge befinder sig vil Sexministeriet have stande, hvorfra der kan deles kondomer ud samt laves sjove konkurrencer og fysiske events. For at skabe hypeeffekt vil vi producere 200 t-shirts (nummeret skrives inden i t-shirten som vedsærlige kollektioner). De første 20 t-shirts bliver foræret til forskellige kendisser i Danmark, og resten skal så fordeles på forskellige måder, så t-shirten bliver kult. Den skal være ”hemmelig”, altså ikke have et direkte link til Sexministeriet, men det skal alligevel være til at gennemskue. Her er et bud på en hype t-shirt.2

2

Denne idé er inspireret af Daniel Johnstons ”Hi, how are you” t-shirt, som Kurt Cobain bar under sin tourné og derved blev Johnston kendt overnight.

5


Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

Samspil mellem konceptets platforme For at gøre konceptets digitale tie-ins overskuelige for brugerne har vi valgt at videreudvikle hjemmesiden og udvikle en app, hvor man nemt og hurtigt kan få et overblik over, hvad sexministeriet tilbyder. Både hjemmeside og applikationerne bliver delt op i de tre førnævnte temaer for at gøre den mere overskuelig for brugerne: - Underholdning - Inspiration - Information Under kategorien underholdning kan man klikke ind, når man leder efter hurtig sjov. For eksempel finder man spil som ovennævnte ”kiksspillet”, der kan spilles direkte i browseren eller downloades som apps til en smart-phone. Applikationerne fungerer ikke direkte som noget bindende til sexministeriet, men giver universet en sjov tilføjelse, som brugerne kan dvæle ved og lade leve videre uden for universet (multiplicity2). Under kategorien inspiration kan man f.eks. finde Sexterning-spillet, som man kan lade sig inspirere af (extractability2). Under kategorien information findes der en mere seriøs viden. Her finder man bl.a. sexbrevkassen, som udarbejdes i samarbejde med Sex og Samfund (immersion2). Både på app’en og hjemmeside bliver der reklameret for i TV-udsendelsen. Sexministeriet-brætspillet og undervisningsbogen hører også under informationskategorien på hjemmesiden. Her er det muligt at bestille spillet og bogen - som ligeledes er tilgængeligt hos normale brætspilsforhandlere. Brætspillet og bogen er en videreførelse af temaerne i TVprogrammet og brugerne kan løbende referere til viden, de har tilegnet sig ved at have set programmet eller ved aktivt have brugt Sexministeriets hjemmeside. Altså et fysisk brætspil og en bog der inddrage de forskellige digitale platforme i cross media konceptet og giver dybere dimension af selve tv-programmet (immersion/ extractability3). Bogen henviser desuden direkte til yderligere information, videoer og spil på hjemmesiden via QR-koder, som nemt scannes og direkte vises på elevernes smartphones og dermed inddrages i undervisningen. For at få de forskellige platforme til at spille sammen, bruges samme grafik og farver på de forskellige medier. Ligeledes bruges programmets jingle på de digitale medier, ligesom værten Emil Thorup bruges som animeret figur i de forskellige digitale spil. Der kan bruges ”bag-om” optagelser og ekstra klip med værterne, som fortæller personlige anekdoter m.m. for at styrke universet (subjectivity2) Der kan afvikles events med kondom uddeling samt andet merchandise. (extractability2) Samlet giver alle disse platforme en form for et ”sexministeriet univers” (worldbuiding2), som er underholdende, informativt og inspirerende.

3

The Revenge of the Origami Unicorn: Seven Principles of Transmedia Storytelling, Henry Jenkins.

6


Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

For at anskueliggøre og visualisere samspillet mellem de forskellige har vi udarbejdet nedenstående diagram, som viser hvordan de forskellige platforme linkes sammen. Der kunne sagtens placeres flere pile mellem de forskellige kasser sammen, men vi har valgt at begrænse os til de væsentligste. Om udenforstående kan bruge diagrammet til at skabe sig et reelt overblik er tvivlsomt. Men diagrammet giver et godt billede af, hvor tæt de forskellige platforme og tie-ins er linket sammen, hvilket i sig selv er et succeskriteriet for skabelsen af universet og det samlede cross media koncept.

Sexministeriet TV-program (Tentpole)

sexministeriet.dk

Brætspil

Kikspillet + terningespil (apps)

Bog

Merchandise/PR

Event (foredrag m.m.)

URL-link QR-kode Fysisk PR

7


Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

Social TV elementer – second screen Man er nødt til at tage højde for at sexministeriet ikke er et live program, når man gerne vil give programmets brugere en second screen oplevelse i forbindelse med programmets afvikling. Man kunne lade værten Emil stille spørgsmål med svarmuligheder eller enten-eller, som man kan svare på via sexministeriets hjemmeside via sin smartphone eller computer. Her kan man se procentfordelingen på, hvad folk svarer. Det ville give en merværdi til programmet, da man selv ville føle sig deltagende i stedet for passiviseret. I slutningen af programmet kunne dagens statistikker fra programmets seere køre over rulleteksterne for, at der kommer en opfølgning, og at man som seer er del af noget større – et seerfællesskab. På samme måde kan Jakob stille informative vidensspørgsmål, som for eksempel ”hvor lang er en gennemsnitstissemand i stiv tilstand” Markedsføring – og distributionsstrategi De føromtalte fysiske og digitale platforme betyder at konceptet bliver distribueret og markedsført bredt i målgruppen og på den måde akkumulerer meromtale. Emnet ’sex’ betyder også, at konceptet vil give en del lyd fra sig i det etableret medielandskab uden for DR. Det ses allerede med TV-programmet, hvor Ekstra Bladet har bragt flere grænseoverskridende klip samt givet omtale. Den største succes på de sociale medier er videoen til sexministeriets tema-sang, som på YouTube er blevet set/hørt over 800.000 gange. De sociale medier bør dog inddrages mere aktivt i markedsføringen af konceptets tentpole og overordnede univers. På Instagram og evt. Twitter bør man kunne følge behind the scenes på programmet samt opfordre alle medarbejdere på programmet til at dække optagelserne intenst på deres private profiler. Aktiviteterne på Instagram og Twitter linkes selvfølgelig til Facebook for at give konceptets Facebook-profil et aktivt liv. Desuden kan man opfordre de klasser der bliver undervist i Sexministeriets materiale til at oploade billeder af undervisningen med tagget #Sexministeriet. Konklusion Sexministeriet har været en god case at tage udgangspunkt i til cross media konceptet. Rammerne er brede og mulighederne mange inden for brandets univers. Der foreligger et kæmpe uudnyttet potentiale i Sexministeriet. Der kan være mange årsager til at DR ikke har spredt programmet ud på flere platforme. Økonomi, prioriteringer, omstrukturering af programfladen m.m. Uanset årsagen til DRs manglende udnyttelse af potentialet, er det en skam at de ikke griber muligheden, da et Sexministeriet cross media koncept kan være med til at brande og styrke hele DRs ungdomsprofil på både digitale og fysiske platforme.

8


Cross media koncepter