Brugerinvolveringsstrategi opg 3 tvm1115

Opgave 3: Strategi for brugerinvolvering

Lav en strategi for brugerinvolvering omkring et eksisterende dansk TV program, og kom med konkret bud på indhold og aktiviteter for involvering af seerne.

I besvarelsen skal følgende områder og spørgsmål behandles: • • • •

Valg af TV program og begrund hvorfor dette er valgt.

Mål med brugerinvolvering – rettet mod program og/eller kommunikation omkring program (jvf Involveringsstrategier, slides/Peter Svarre DPS) Beskriv hvilke(n) involveringssgrad/brugerskabelse som vil have perspektiv for program og være realistiske at sigte efter ift målgruppe (jvf, slides og Peter Svarres DPS). Angiv hvilke typer af brugerinvolvering der er på spil.

• •

Konkrete bud på aktiviteter, funktionaliteter og indhold for involvering.

•

Angiv tidsperspektiv og relation til program (før, under eller efter og /eller mellem program)

•

Hvilke platforme (sociale medier) vil være relevante at inddrage? Begrund og angiv fordele og ulemper ved valgte platforme?

• • • •

Hvem ”vil vi være interessante for”? Og hvorfor denne målgruppe?

Succeskriterier for involvering i forlængelse af mål.

TV program/format skal godkendes af poes inden strategi udvikles. Hvis det giver mening, må det godt være sammen program som var udgangspunkt for udvikling af mobil app.

Omfang 4-5 A4 siders tekst Besvarelse afleveres som en pdf-fil pr. gruppe i mappe på Moodle. Deadline torsdag den 30/10 kl 12:00

Peter Østergaard Sørensen, TVM, oktober 2014

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING I SMAGSDOMMERNE

Opgave 3 - Cross Media Gruppe 1: Ayan, Fredrik, Rasmus V. og Rikke Mia

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 1

Smagsdommerne

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Valg af TV program MĂĽlgruppe og community Nye elementer til brugerinvolvering Tidsperspektiv Brugerinvolvering Involveringsgrad og brugerskabelse Platforme Succeskriterier for involvering

Side: 3 Side: 3 Side: 3 Side: 4 Side: 4 Side: 6 Side: 6 Side: 7

Â

Side 2 af 9

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 1

Smagsdommerne

1. Valg af TV program

Vi har valgt programmet ‘’Smagsdommerne’’ på DR K. Det er et kulturprogram, der sendes ugentligt med værten Adrian Lloyd Hughes. De tre smagsdommere er kulturpersoner, der inviteres ind af redaktionen og skiftes ud ugentligt. De har hver deres kulturelle fagområde, som de er eksperter i. I ugens løb skal de se eller opleve 3-­‐4 kulturbegivenheder, fx musik, teater, film eller litteratur. Derefter skal de i studiet fortælle om deres oplevelser og holdninger, og efterfølgende debattere emnet. Til slut anbefaler, hver dommer én af begivenhederne/værkerne, som seerne skal opsøge.

Grunden til vi har valgt Smagsdommerne er, at programmets DNA baseres på holdninger, og dermed er oplagt til brugerinvolvering. Programmet er optaget på ugebasis, så mulighederne for decideret co-­‐creation er til stede.

Smagsdommerne benytter sig på nuværende tidspunkt minimalt af de muligheder for brugerinvolvering der er på de forskellige platforme. Fx har programmet hverken en hjemmeside eller Twitterkonto, hvor brugerne kunne involvere sig og fastholdes. Vi ser mange muligheder for brugerinvolvering, som kunne gøre programmet mere synligt og attraktivt for seerne og forhåbentligt øge seertallene.

Siden lanceringen i 2005 har programmet været beskyldt for at være for for smalt og elitært og denne holdning vil vi gerne forsøge at mane til jorden ved at involvere seerne i højere grad.

2. Målgruppe og community

DRKs kanalredaktør Flemming Hedegaard har defineret kanalens kerneseer, som ældre og interesseret i kunst, kultur, historie, samt tro og eksistens. De er samtidig en del af det moderne fællesskabsorienterede segment. DR-­‐medieforskning har fastlagt alderen på kerneseeren til at være mellem 50-­‐70 år.

Vi vil med vores brugerinvolverende tiltag engagere den nuværende DRK-­‐målgruppe i langt højere grad, end det er tilfældet nu. Den ældre målgruppe begynder i langt højere grad at benytte sig af Facebook, så der ligger store muligheder på netop den platform for brugerinddragelse. Derudover er et socialt medie, som Twitter relevant ift. vores målgruppe.

Det er primært mediefolk, meningsdannere og kulturpersonligheder, som benytter sig af det medie og derfor ville det være oplagt at få denne målgruppe inddraget og i tale.

Udover de sociale medier, så er de interessante communities at få inddraget; Politiken Plus, Louisiana Klubben, DIAMANTklubben o.lign.

DRK er pt. ikke en kanal for den yngre, målgruppe, men vi vil prøve at appellere til dem via Instagram og derigennem få dem inddraget i programmet.

3. Nye elementer til brugerinvolvering

Seernes anbefaling I slutningen af hvert program, bliver smagsdommerne enige om hvilken, af de anmeldte værker, der er deres anbefaling. Vi vil give denne mulighed til seerne også. I forrige program, har Adrian informeret om, hvilke værker der anmeldes i næstkommende. Listen over disse værker bliver så udgivet på facebook, som enkelte statusopdateringer. Nu er det muligt for brugerne at kommentere/anmelde hvert enkelt værk, samt kommentere på hvilken af de udvalgte værker der er deres personlige anbefaling. På baggrund af likes og kommentarer, Side 3 af 9

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 1

Smagsdommerne

udvælger redaktionen hver uge “Seernes anbefaling”. Den bedste anbefaling/kommentar bruges i programmet, og vinder evt. en billet til et af næste uges værker.

Second Screen Vi vil gøre hashtagget #smagsdommerne synligt i starten af programmet. Det er derfor muligt for brugeren selv at starte en second screen oplevelse ved hjælp af Twitter eller Instagram, for en mere direkte forbindelse til programmet og dets indhold. Vi vil desuden råde programmets smagsdommere, til selv at bruge dette hashtag, og komme med ekstra indhold, som brugeren så kan kommentere på.

Faste Facebook-­ og Twitter-­opslag Da Smagsdommerne endnu ikke har en twitterprofil, vil vi skabe en for dem. Her vil vi (sammen med facebook-­‐profilen) indlægge faste opdateringer, og således skabe en forventning hos brugerne, om hvad de kan kommentere på. Som Facebook-­‐gruppen ser ud nu, er der ingen decideret rød tråd. Den vil vi forsøge at skabe ved hjælp af opslag såsom: Diskussioner / er du enig med smagsdommerne? Hvad synes du om værket? Hvilken smagsdommer er du enig med? Det essentielle her, er at opdateringerne har en kontinuerlig form.

Hvem skal bedømme? Hvad skal vi bedømme?

Vi vil give brugerne mulighed for selv at komme med bud på, hvem panelet af smagsdommere skal sammensættes af, samt bud på hvad der skal bedømmes/værker.

Det vil vi gøre som statusopdatering, så selve resultatet ikke er så let aflæseligt, men stadig giver følelsen af co-­‐creation hos brugerne. Her er der ingen rammer for, hvad buddet kan være, og det vil forhåbentlig give kreative løsninger til redaktionel brug.

Quiz på Facebook Inspireret af Eurovisions “hvem ligner du mest af deltagerne” quiz, vil vi skabe delinger med quizzen: Hvilken smagsdommer er du? Quizzen er, ligesom hos Eurovision, bygget op af 10 forskellige spørgsmål, og skaber et resultat, som derefter er nem at dele med sit netværk.

Quizzen er tænkt som et trafikgenererende element, der giver noget åbenlyst for brugeren at dele.

#Smagsdommerne imellem programmer/sæson Brugerne kan aktivt gå ud og opleve f.eks. et teaterstykke, og bruge hashtagget #smagsdommerne, når de poster et billede af oplevelsen, som Rie Hededal har gjort på Instagram (Billede TH). Selvom hashtagget er det samme der bruges til kommentarer i en Second Screen oplevelse, mener vi, at det godt kan tilføre en merværdi for brugerne imellem programmerne. Det kunne f.eks. være en positiv oplevelse, hvis man som bruger søger på hashtagget inden et program, og bliver mødt af et potpourri af billeder fra de foregående anmeldelser.

Side 4 af 9

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 1

Smagsdommerne

4. Tidsperspektiv

Hvad angår den egentlige tidsplan for vores strategi, har vi valgt at rulle alle de nye muligheder for brugerinvolvering ud på samme tid. Vi er bevidste om, at de nye muligheder godt kan virke overvældende for seerne, og derfor vil vi synliggøre hashtagget i starten af programmet, og lade Adrian fortælle om de nye muligheder på facebook i forbindelse med kåringen af “Seernes anbefaling”.

De forskellige nye elementer har hver deres force før, under og efter programmet: Før programmet er det meningen, at brugerne skal kommentere på de forrige værker der er blevet anmeldt. Her kommer “Seernes anbefaling” til sin ret, da det taler til de brugere der har oplevet det pågældende værk. Det er også her “Hvem skal bedømme, og hvad skal vi bedømme” er aktuel, da det taler til, hvilket indhold der skal skabes fremadrettet.

Under programmet er det selvfølgelig “Second screen”-­‐elementet der er i højsædet ift. brugerinvolvering. Her håber vi, at vi kan skabe en verden, hvori den enkelte brugers stemme bliver hørt igennem Instagram, Facebook og Twitter. “Seernes anbefaling” er også repræsenteret her, da forløsningen gives i flow-­‐formatet, i form af en kommentar og en vinder fra Adrian Hughes.

Efter programmet er sendt, har brugerne gjort sig et indtryk af, hvem de enkelte smagsdommere er som personer. Det er her “Quiz”-­‐elementet kan skabe mere trafik for afsenderen, og forhåbentlig give flere likes på Facebook, og dermed udbygge fællesskabet (Se Succeskriterier for involvering). Det er også her de mere ensartede opslag på Facebook og Twitter har sin store gennemslagskraft, da brugeren kan regne med at spørgsmålene bliver stillet, og det derfor er nemmere for dem at give deres mening til kende.

5. Brugerinvolvering

Vi vil gerne have, at brugerne får en større dialog omkring programmet, og skaber en debat brugerne imellem. Her kan de også give til kende, om de er enige med smagsdommerne eller ej. Vi vil gerne vide hvad brugerne mener, så vi ikke kun hører smagsdommernes mening -­‐ desuden vil det skabe noget identificerbart for seerne. Vi tror mange sidder og vurderer, om det er et ‘værk’ de synes om, eller aldrig kunne finde på at opsøge.

Målet er at de deler deres holdninger på Twitter og Facebook, og deler deres oplevelser via billeder på Instagram. De kan, til en vis grad, påvirke indholdet -­‐ ved seernes anbefalinger om, hvem der skal være smagsdommere, og deres bud på hvad der skal bedømmes.

I relation til ‘’The Social Technographics Ladder’’ (se Bilag 1) er der mulighed for, at brugerne kan være ‘’critics’’. Her kan de kommentere på, hvad de synes om de forskellige ‘værker’, der diskuteres i programmet. Det kan de gøre på Twitter ved at bruge hashtagget #smagsdommerne og i en tråd på Smagsdommernes Facebook-­‐væg. Det kan både være en samtale, debat, mening om smagsdommerne, eller en anmeldelse af den oplevelse man selv har haft med ‘værket’. Her er målet med brugerinvolveringen at nå en form for kritikerniveau, da programmet indbyder til det.

Brugerne har mulighed for at være ‘’collector’’ når de bruger tagget #smagsdommerne på Instagram og Twitter. Her kan de poste deres billeder, og på den måde også se, hvad andre brugere har postet. Brugerne kan være ‘’joiner’’, når de følger Smagsdommerne på Facebook.

Der er rig mulighed for, at brugerne kan være ‘’spectators’’ ved at se programmet, følge med i Side 5 af 9

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 1

Smagsdommerne

debatten på Facebook og Twitter, og se videoer på Smagsdommernes Facebook-­‐væg. Samtidig kan man læse, hvad andre brugere anmelder, og hvilken holdning de har til det. Endeligt er der også mulighed for, at brugerne kan være ‘’inactives’’, men det er selvfølgelig ikke målet.

Vi kan ikke forvente, at brugerne er aktive på alle niveauer, men hvis debatten skal være interessant, så kræver det en vis grad af involvering, og opmærksomhed på at det er en mulighed. Når man skriver en kommentar henvendt til programmet på Facebook, kan man også som bruger forvente, at Smagsdommerne svarer tilbage -­‐ det er de ret gode til i forvejen, og på den måde skabes der en dialog mellem brugerne og programmet.

6. Involveringssgrad og brugerskabelse

Peter Svarre mener, at mennesket har et behov for at være med til at skabe et produkt, og at brugerskabelse er blevet en del af vores hverdag. Menneskets værdi opnås gennem skabelse af ens egen identitet, og er et led i vores ‘identitetsprojekter’. Vi er konstant omgivet af forskellige elementer, hvor vi enten kan tage stilling, involvere os og/eller benytte diverse platforme /forum, hvor vi kan udtrykke os på.

Dette behov er allestedsværende, og er også en del af vores identitetsfortælling, og de kanaler (de sociale medier) vi benytter er nogle som vi omgiver os med. Der er kommet et større behov for, at fortælle sin egen unikke historie, og de kanaler vi vælger, at dele vores historie på, siger også noget om vores identitet.

Den målgruppe, der ser "Smagsdommerne" bruger en blanding af Peter Svarres to niveauer af brugerskabelse (mellem & lavt). Gruppen deltager ikke rigtig på de sociale medier, udover at kommentere lidt på Twitter eller Facebook, og liker måske hinandens billeder på Instagram.

Men med denne strategi vil vi forsøge at få målgruppen til også at benytte sig af det høje niveau. Målgruppen skal være mere aktive på Facebook, hvor de skal dele deres statusopdatering om programmet, og distribuere hvad andre har skrevet om diverse værker på de sociale medier.

I forbindelse med involveringsgraden er skabelsen af nyt indhold ikke det primære fokus, men derimod vigtigheden af at kommentere eller tilføje noget nyt til andres anmeldelser, dele billeder, bedømme andres anmeldelser, og evt. blot beskue den information, der er tilgængelig om værkerne.

Vi stræber efter, at målgruppen der er dedikerede seere af programmet, får lyst til at dele deres “historier” eller oplevelser endnu mere med andre. De kan også anbefale værker og agere som “smagsdommere” på nettet, som de smagsdommere, der optræder i programmet.

Bestræbelserne er realistiske for målgruppen, der allerede eksisterer på Facebook og Twitter, men de skal alligevel have en opfordring fra værten, så de ved at der er mulighed for interaktion og co-­‐creation på de sociale medier.

7. Platforme

“Smagsdommerne” har en Facebook-­‐profil, hvor der lige nu er 3016 likes, og hvor brugerinvolveringen er til stede, men ikke er så høj. Det er overraskende, netop fordi programmet er så gode til at interagere med deres brugere, og svarer ret hurtigt på

Side 6 af 9

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 1

Smagsdommerne

spørgsmål/kommentarer. Det er også på Facebook, at programmet poster nogle teasers i form af billeder af dommerne, der medvirker i aftenens program eller værker, der skal anmeldes.

På Twitter er programmet ingen profil. På trods af dette, så sørger brugerne/seerne for, at programmet er synligt på denne platform i form af hashtagget #smagsdommerne, der også bliver benyttet af kulturinstitutioner. Det samme hashtag går også igen på Instagram, hvor seerne/brugerne deler deres oplevelser.

Kanalen DR K er på Instagram, og her kunne de uploade billeder fra Smagsdommerne.

Kanalen har 1137 kun følgere og dermed et udviklingspotentiale.

Det er Facebook vores målgruppe primært benytter (der, hvor udviklingen er størst nu er hos de +60-­‐årige -­‐ http://atcore.dk/blog/danmark-­‐pa-­‐facebook-­‐2013/ ) Det er også platformen, hvor indhold har den bedste mulighed for viralspredning. Det er her, at vores brugere har flest venner/følgere, og derfor er der flere der vil se ens opslag om programmet, end på de andre sociale medier.

På Twitter eksisterer hashtagget #smagsdommerne allerede, og derfor er det oplagt at benytte os af Twitter som forum. Her er der mulighed for backchannel, hvor brugerne kan dele deres holdninger/meninger med hinanden.

Instagram henvender sig primært til unge, men brugerne i vores målgruppe, benytter sig i højere grad af dette medie, end tidligere. Deres tilstedeværelse her, er også en måde at dele deres brugeroplevelse ved at benytte samme hashtag som Twitter og Facebook (#smagsdommerne).

Vores strategi er at styrke programmets deltagelse på de ovennævnte sociale medier, for at få en højere brugerinvolvering og interaktion.

8.

Succeskriterier for involvering

Succeskriterierne for involveringen er, at der kommer større dialog og debat omkring ‘værkerne’. Det kræver at der kommer flere følgere på deres Facebook-­‐side. I skrivende stund er der 3016 der ‘synes godt’ om siden. Så hvis der skal være en livlig aktivitet, hvor man kan forvente at 1 % er aktive, så vil et succeskriterium i første omgang være 10.000 brugere der ‘synes godt om’. Opmærksomheden til siden vil primært være i forbindelse med, at værten Adrian Hughes i slutningen af programmet nævner seernes anbefaling fra Facebook, og opfordrer til at man skal kan anbefale og skrive sin mening på siden. Desuden vil der være et link på skærmen.

Der er ikke så mange der bruger #smagsdommerne som hashtag. I skrivende stund er der kun 74 opslag med hashtagget på Instagram. Det kan sagtens blive højere, og et succeskriterie ville være fx 500 Instagram-­‐billeder i løbet af en sæson. Det gøres blandt andet ved at hashtagget bliver synligt i starten af programmet. Kulturpersonlighederne skal dele hashtagget via deres community -­‐ som fx Aveny-­‐T har gjort i forbindelse med Jon Stephensen (se billede på næste side).

Side 7 af 9

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 1

Smagsdommerne

I forhold til Twitter er succeskriteriet, at hashtagget bliver brugt i langt højere grad, så der kan komme en brugerdebat. Det kan udbredes mere ved, at smagsdommerne bruger deres community af følgere til at udbrede det. Til gengæld tror vi ikke det er realistisk, at der sker et kæmpe boom på Twitter, da det mere er Facebook der er målgruppens foretrukne sociale medie.

Side 8 af 9

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 1

Smagsdommerne

BILAG 1

Side 9 af 9

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora

Strategi for brugerinvolvering ­ Klar, Parat, Sy

1

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora

Valg af TV­program:

”Klar, Parat, Sy” er en ny programserie på otte afsnit, der netop er startet på TV2fri, og som har vist sig at være kanalens mest succesrige koncept til dato. Programmet er i samme genre, som succeskonceptet ”Den Store Bagedyst” og er et oprindeligt BBC format.

Præmissen for programmet er, at dygtige og engagerede amatørdeltagere dyrker deres hobby og dyster igennem en række opgaver om at blive “mestersyer”. Deltagerne bedømmes af to eksperter, som er professionelle og anerkendte i faget. ”Klar, Parat, Sy”, tror vi, er et program med en kerne af seere, der selv interesserer sig for syning og håndarbejde, men kan også sagtens ses af folk, der ikke gør, på grund af den stærke formatering og konkurrenceelementet.

I forhold til ”Den Store Bagedyst” henvender ”Klar, Parat, Sy” sig til en mere snæver og nicheorienteret målgruppe, hvilket sikkert også er grunden til det sendes på TV2fri. Man vil altså ikke med en brugerinvolveringsstrategi kunne fange en lige så stor målgruppe som ved bredere programmer. Til gengæld vil vi sandsynligvis kunne engagere en større andel af seerne i programmets univers ­ også når programmet ikke vises på TV ­ i og med, at det er en snæver målgruppe med et stærkt interessefællesskab. Sociale medier er oplagt til at skabe interessefællesskaber og dyrke alle slags hobbyer, samt hente inspiration, tips og råd fra andre.

Netop derfor er ”Klar, Parat, Sy” et oplagt program at skabe en brugerinvolveringsstrategi for, hvor man ud fra TV­programmet kan skabe et fælles grundlag for programmets seere og et community for at dyrke sin hobby. Desuden er der et uudnyttet potentiale for at skabe dette community, da der er tale om et nyere TV­program.

Mål med brugerinvolvering:

Vores mål med brugerinvolvering er at skabe grobund for et community, skabe en “back channel” konversation mellem brugere og facilitere disse brugere med råd, opfordringer, opmærksomhed og inddragelse. Vi tror som sagt, at der blandt seerne af “Klar, Parat, Sy” findes en engageret målgruppe som givetvis selv er amatør syersker og som vil være friske på selv at tage udfordringerne fra programmet op.

Den ønskede brugerinvolvering tilsigter, at brugerne skal sy kreationer inspireret af programmet, og/eller dele allerede hjemmelavede kreationer via sociale medier med hinanden og programmets seere. Her vil der forhåbentlig finde interaktion sted omkring de upladede billeder, opslag og lignende. Man kan sige, at vi prøver at skabe et fundament for co­creation, dog ikke af selve TV­programmet, men alligevel af en del af “Klar, Parat, Sy”s sociale medielle virkelighed (content).

Ud fra Svarres involveringsstrategier vil vi stræbe efter at få målgruppen til at skabe nye og relaterede produkter, som er på et mellemniveau af involveringsstrategier. I den 2

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora

igangværende sæson, som er forproduceret, vil det ikke være muligt at engagere brugeren på højere niveau end dette, men i en given sæson 2 vil vi gøre det muligt at rykke et niveau op og involvere målgruppen i skabelsen af produktet således, at de får medindflydelse, f.eks. i hvilken finalekategori, der skal dystes i eller hvilket materiale, der skal sys i osv.

Involveringssgrad/brugerskabelse samt typer af brugerinvolvering:

Vores strategi er målrettet involvering på alle 3 niveauer, da vi er klar over, at der måske er få, der vil involvere sig i produkter og skabelse heraf. Man kan uden at sige for meget måske forestille sig at, power law of participation bliver aktuel, idet det er tidskrævende at sætte sig ned og sy kreationer matchende programkonceptet, hvilket er tilsigtet. Det vi håber, er eksempelvis, at amatørsyersken måske vil dele fastelavnskostumet, der blev syet sidste år, og den vej igennem vil rigtig mange brugere have mulighed for at skabe unikt indhold. Unikt indhold tror vi også på, at den engagerede seer vil skabe ved evt. at lave opdateringer omkring udfordringerne eller resultaterne i programmet.

Eksempelvis fra Facebook; ”Jeg så lige det fineste fastelavnskostume af en cirkusklovn, hvem der bare kunne sy” #klarparatsy #TV2fri. Der skabes altså også unikt indhold ved at kommentere og tilføje.

På det mellemste niveau, håber vi, at brugerne af de forskellige platforme vil redistribuere eksisterende indhold, altså dele de billeder af kreationer de er vilde med (eller måske endda pinne dem til egen Pinterest). Hvis brugeren ikke går så vidt som at redistribuere kjoler, videoer mv. vil bedømmelser/likes være oplagt både på Facebook og Instagram.

Eksempelvis fra Facebook eller Instragram; “Jeg fatter ikke, at denne kjole ikke vandt programmet” eller “Det tip vil jeg helt klart bruge næste gang, jeg skal sætte en lynlås i”.

For dem der ikke er interesseret i at involvere sig, vil der være rigelig fascination i også bare at beskue og opleve sy­universet, der opstår på vores platforme. Det er jo muligt blot at suge råd og inspiration til sig uden at lade andre vide af det.

Samlet set er målet med vores strategi altså at opildne kerneseere til skabelse af et community og en back channel, hvor en af eksperterne såvel som brugerne skaber en ongoing debat omkring sy­universet, hvilket i sig selv forhåbentlig vil fremme den aktuelle involveringsgrad.

Konkrete bud på aktiviteter, funktionaliteter og indhold for involvering:

● For at styrke brugernes involvering i programmet vil vi opfordre folk til at dele deres egne kreationer med fællesskabet på Facebook og Instagram i form af billeder. Det 3

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora

kan de gøre med hashtagget #klarparatsy. Her vil vi samtidig lægge programdeltagernes bidrag ud som inspiration til seerne. Alle billederne vil forhåbentlig give anledning til spørgsmål, komplimenter og interaktion mellem brugerne ­ således, at der dannes en form for “ekspertsnak” mellem amatørsyerskerne. En stor del af samtalen vil også foregå på programmets deltageres indivuduelle sociale platforme. Her vil det også være muligt for brugerne at komme i direkte kontakt med de medvirkende.

● Der vil være små videoer på YouTube, hvor dommerne kommer med tips og tricks til, hvordan du kan forbedre dit eget håndarbejde, hvad du skal være opmærksom på osv. Her vil det også være muligt at stille spørgsmål til eksperterne, og komme med forslag til indhold af fremtidige videoer. Det vil også blive delt på Facebook, hvor vi forudsiger, at det meste af vores trafik vil være. Vi vil ikke dyrke YouTube som sådan, da vi ikke tror, at det er målgruppen, men vi vil lade det være muligt for dem som evt. vil bruge platformen.

● Pinterest vil vi bruge til at samle brugernes bidrag på udvalgte opslagstavler. Der vil være en med de flotteste kjoler, fastelavnskostumer osv. Samtidig vil der her også blive lagt syopskrifter op til fri afbenyttelse, og man kan se eksperterne egne værker. Selvom pinterest ikke har vundet det store indpas i den danske befolkning, er det en oplagt platform for netop dette program, da det i høj grad henvender sig til ”gør det selv” segmentet, som gerne selv vil skabe og dele det visuelle udtryk.

Tidsperspektiv og relation til program:

Da programmet ”Klar, Parat, Sy” er forproduceret, vil der ikke være de store muligheder for at have brugerinvolvering under selve TV­udsendelsen. Derfor håber vi, at selve programmet også vil være med til at inspirere andre sy­amatører til at sætte sig ved symaskinerne og dele deres kundskaber med hinanden på de sociale medier. Dette vil være noget, der i høj grad foregår mellem programmerne. Her kan de give sig i kast med rådene på YouTube, opslagne på Facebook og søge inspiration på Instagram og Pinterest. Efter hvert program vil vi gerne have, at folk skal føle sig inspireret og har fået lyst til at prøve kræfter med programmets kategorier. Her vil der også blive lagt friske syopskrifter op fra det netop afsluttede program, som folk kan udforske.

Relevante platforme (sociale medier):

Facebook 4

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora

Facebook er det største sociale medie i Danmark ­ 75 % af den danske befolkning har en Facebook­profil, derfor kan vi mere eller mindre være sikre på, at størstedelen af vores målgruppe/potentielle brugere er aktive på Facebook. Derfor skal Facebook være bindeleddet mellem de andre sociale platforme. Facebook­siden vil fungere som en slags flagskib for konceptet, hvor de vigtigste ting bliver samlet for at give brugerne overblik.

Herfra kan de så blive ledt videre til de andre platforme.

Den største fordel ved Facebook er som nævnt, at rigtig mange har en profil på siden. Det er nemmere at nå brugerne dér, hvor de allerede er, og man giver dem muligheden for at blive introduceret til konceptet på en nem måde, samt søger for at holde et klart overblik.

Desuden er det nemt for brugerne at interagere med hinanden, og man kan tiltrække nye brugere som måske ikke har set TV­programmet før.

Ulempen ved Facebook er, at noget kan gå tabt, når man skal opsummere og samle ting fra andre platforme. Desuden risikerer man, at nogle brugere aldrig kommer videre end Facebook og derfor ikke får udforsket de tilhørende platforme og deres funktioner i forhold til konceptet.

YouTube På YouTube vil “Klar, Parat, Sy” have sin egen kanal, hvor dommerne kan give tips og tricks til brugerne. Visualitet kombineret med tilhørende forklaring er vigtig for vejledningen ­ derfor er levende billeder velegnet til “tips og tricks”. Brugerne kan se, hvordan man skal gøre, og desuden skabes der en form for nærkontakt i og med, at det er et levende menneske (her en respektere ekspert), der taler til brugerne.

Desuden er YouTube en velkendt platform, som er nem at bruge, og videoerne kan uploades i fornuftig kvalitet.

Fordelen ved at bruge YouTube er, at det er nemt at samle alle videoer ét sted, så brugerne har overblik over, hvad der bliver givet tips og tricks omkring. Brugerne kan selv vælge, hvilken video de vil se, og hvornår de vil se den. Det er desuden let at dele videoer med andre.

Den største ulempe ved YouTube er de relaterede videoer, der dukker op alle steder.

Brugerne kan nemt blive ledt andre steder hen, hvis der er noget, der fanger deres interesse. Samtidig er vores målgruppe måske ikke de mest videoskabende, derfor vil chancen for, at der bliver produceret mere content hér være lille.

Instagram

5

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora

Instagram er en stært visuelt orienteret platform og er derfor ideel til den vigtigste del af strategien ­ at folk deler deres sybilleder. Det er nemt og hurtigt at tage et billede med telefonen og tilføje et hashtag.

Fordelen ved at benytte Instagram er, at brugerne kan følge hastagget og dermed holde sig opdateret på alle billeder, der bliver uploadet ­ de går ikke glip af noget. Instagram er en visuel platform beregnet til billeder, og det er mere overskueligt end at uploade billeder til Facebook­siden ­ særligt, hvis en bruger har mere end ét billede at uploade. Ligeledes er det let at anerkende billeder med et hjerte.

Vores seere/målgruppe er lidt ældre end Instagrams kernebrugere, og dette kan være en ulempe ved at bruge Instagram. Der er en risiko for, at en god bid af vores målgruppe måske ikke er på Instagram, ikke er fortrolige med platformen eller ikke er interesseret i den.

Pinterest Hovedformålet med at bruge Pinterest er at samle kollektioner og give brugerne inspiration. “Klar, Parat, Sy” har sin egen profil, hvor de bedste af brugernes billeder bliver pinnet og samlet i opslagstavler efter kategori, eksempelvis kjoler, bukser, hatte osv. Som tidligere nævnt vil der også være tips og tricks samt syopskrifter på opslagstavlerne. Hvis man som bruger søger inspiration til kjoler, kan man gå ind på opslagstavlen “kjoler” og få overblik over alt det bedste i den kategori. Ligeledes vil man her også kunne lære mere om eksperterne og deres arbejde uden for programmet.

Den helt store fordel ved at bruge Pinterest er opslagstavlefunktionen. Vi vil gerne samle det bedste fra brugerne med det formål at skabe inspiration og nysgerrighed, og det skal være nemt for dem at få overblik over de forskellige kollektioner.

Men en stor ulempe ved Pinterest er, at platformen ikke er særlig udbredt i Danmark. Vi forventer, at en stor del af vores målgruppe ikke bruger Pinterest. Vi tror dog på platformen, og dens relevans i forhold til konceptet. Hvis brugerne bliver præsenteret for Pinterest, eksempelvis gennem Facebook, skal det nok højne interessen og kendskabet til platformen ­ i hvert fald inden for målgruppen.

Hvem ”vil vi være interessante for”? Og hvorfor denne målgruppe?

TV2fri siger selv, at deres målgruppe starter dér, hvor Zulus målgruppe slutter og begynder dér, hvor Charlies målgrupper starter. Det vil sige, at TV2fri’s målgruppe er omkring 26­40 6

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora

år gamle. Derfor forventer vi, at størstedelen af “Klar, Parat, Sy”­seerne også vil ligge inden for dette aldersinterval. Derudover forventer vi, at seerne hovedsageligt er kvinder.

“Klar, Parat, Sy” handler om syning. Derfor vil vi gerne tiltrække folk, der har syning som hobby ­ både amatører og mere øvede ­ men også folk, der bare er interesserede i syning, og måske gerne vil lære det og derfor søger inspiration. Fællesnævneren er, at de skal synes, at syning er fedt og spændende.

Det vigtigste er, at vi tiltrækker folk, der har en interesse i at skabe ting og gerne vil dele dem med andre for glæden og inspirationens skyld. Det er nemlig disse mennesker, der skal være med til at skabe brugerinvolveringsstrategiens indhold på sigt. Og da det netop er vores idé, at brugerne er med til at skabe indholdet, er det vigtigt med mennesker, der har lyst til at lege med og lære af hinanden. Disse mennesker bruger alligevel tid på at sy til daglig ­ nu skal de bare dele deres kreationer med andre.

Succeskriterier for involvering i forlængelse af mål.

Det overordnede succeskriterie for brugerinvolveringen er, at så mange som muligt af seerne vil engagere sig i aktiviteterne på de sociale medier ­ herunder, at en stor andel af seerne med interesse for feltet vil være aktive i at skabe og dele indhold på de forskellige platforme. Vi vil så at sige “erobre” en stor del af den sociale aktivitet, der allerede foregår omkring syning og håndarbejde til at indgå i en “Klar, Parat, Sy”­ kontekst, men også skabe flere og nye aktiviteter.

Vi har ud fra 90, 9, 1 procent­modellen opstillet en række succeskriterier for vores brugerinvolveringsstrategi. Disse er baseret på seertallene fra 2. afsnit, nemlig 65.000 seere.

Vi vil sigte efter, at: ­ 40.000 ­ (et tal svarende til halvdelen af seerne, dog rundet op af en gruppe, der ikke har set programmet) vil på den ene eller anden måde komme i kontakt med indhold på de sociale medier relateret til “Klar, Parat, Sy”. ­ 400 unikke brugere skaber nyt indhold på tværs Facebook, Instagram og Pinterest. Dette vil typisk være billeder på Instagram og Pinterest, men kan også være unikke statusopdateringer. Vi sigter efter et gennemsnit på 3 billeder pr. person i perioden, hvilket giver 1.200 fotos. ­ 3.600 unikke brugere liker, deler eller kommentere relateret indhold på tværs af Facebook, Instagram, Pinterest og YouTube.

7

Donkey Drengene

Valg af program: Vi har valgt at lave en brugerinvolveringsstrategi for DR3s program “Donkey Drengene”, fordi det giver os mulighed for at lave strategien som et mindre undervisningsforløb til folkeskolen.

Programmet er et dokumentarprogram om pladeselskabet Donkey Sound, hvor man følger producere såvel som artister i deres dagligdag i musikbranchen og i deres private liv. Vi vil i vores brugerinvolveringsstrategi brede programmets temaer, reggae kultur, afhængighed, scenekunst, kreative fællesskaber osv. ud og derved skabe relevant undervisning for elever i folkeskolens ældste klassetrin. Vi vil bruge karakterernes persona, humor og kækhed som et udgangspunkt for relevant faktuel undervisning, ved at bruges deres personlige historier til at livliggøre teori og samfundsrelevans.

Formål med involvering: Det primære mål med involveringen er at få eleverne til at få et nærere forhold til programmet og til DR3. På den måde får de nemlig mulighed for at lære noget af programmet og ikke blot sluge det i sig som ligegyldig underholdning. Det er ligeledes vigtigt, at lærere får en succesoplevelse med at bruge DR3s programmer i undervisningen, hvilket forhåbentligt i fremtiden vil skabe endnu flere undervisningsforløb inspireret ud fra DR3s programmer.

1

Et formål vil også være at skabe en bro mellem undervisningsministeriet og DR3, så de kan bruge hinanden mere aktivt i fremtiden.

Involveringsgrad/brugerskabelse: Involveringsgraden for den brugerindragelse, vi vil lave til programmet, er meget høj, og det vil kræve stort engagement fra brugerens side at deltage. For at være med i konkurrencen på Facebook, skal man deltage aktivt ved rent faktisk at skabe indhold, som dog ikke bliver en direkte del af tv­programmet, som det er nu ­ men man ville eventuelt kunne bygge videre på programserien og lave flere afsnit, hvori man så kunne komme ind på det brugergenererede materiale. Der vil også være brugere, der deltager mindre aktivt og altså befinder sig på det laveste niveau af brugerskabelse ved blot at stemme på deres favorit på facebooksiden.

I det, at vi ønsker at lave brugerinddragelse som en del af et undervisningsforløb, kan man sige, at involveringen af brugerne også i nogen grad ligger hos underviserne, der beder eleverne deltage og motiverer dem hertil. På den måde får vi en vis grad af brugerinvolveringen serveret ved god gammeldags skolemæssig tvang, men vi forestiller os dog, at de fleste velvilligt ønsker at deltage, og at det, at det foregår via skolen, på den måde blot bliver en distributionskanal for brugerinvolveringen.

2

Konkrete bud på aktiviteter: Vi laver undervisningsmateriale bl.a. bestående af en facebook­konkurrence til undervisningen i folkeskolens 7­9 klasse. Donkey Drengene lægger en instumental version af nummeret “Græder for mit kvarter”1 med Shaka Loveless og Wafande op på programmets facebookside til download.

Herefter kan eleverne downloade til Garageband (evt. også andre musikprogrammer, endda til mobiltelefoner, hvis det er ladsiggørligt) og skal så lave deres egen tekst til nummeret under temaet “Mit kvarter”.

Eleverne skal på den måde forholde sig til, hvor de kommer fra, hvad der kendetegner stedet, hvad det betyder for dem osv. og kan således ikke blot forholde sig til sig selv og deres egen respektive oprindelse, men også til de andre elevers baggrunde. Det vil formegentlig skabe et mangfoldigt produkt, der udover at inddrage musik også giver et samfundsfagligt og kulturelt aspekt. Eleverne indspiller deres egne tekster og sang og uploader den på facebook­sitet, hvorefter Donkey Drengene i fællesskab finder en vinder blandt de fem videoer, der har fået flest likes på facebook.

Tidsperspektiv: Konkurrencen kører sideløbende med, at programrækken bliver sendt på DR3. På den måde vil konkurrencen være med til at skabe hype omkring programmet og skaffe flere seere, især i det helt unge segment. Konkurrencen vil slutte en uge efter sidste program er sendt på DR3, herefter findes der en vinder, og Donkey Drengene kommer ud til vinderens skole og holder en koncert, hvor vinderen får lov til at komme på scenen med drengene og synge vindersangen med dem.

Platform: Vi vil bruge facebook som platform, da den målgruppe vi gerne vil ramme med stor sandsynlighed er højest repræsenteret på facebook, frem for på andre sociale medier ­ vi møder altså vores målgruppe der, hvor den allerede er. Endvidere er facebook den mest oplagte platform til rent praktisk at sætte ramme om projektet i forhold til uploade film, like og rumme en skriftlig beskrivelse af konkurrencen på sitet. Da målgruppen i forvejen er på facebook, vil det også betyde større mulighed for deling af materialet og dermed større opmærksomhed på projektet. Vi har valgt ikke at bruge andre sociale medier som fx instagram og twitter fordi de ikke rummer de samme muligheder for projektet, og ikke vil være lige så gode til deling af projektet.

(https://www.youtube.com/watch?v=0iKULOdQuCc ­ på Youtube ligger pt. kun denne liveversion, studieindspilning findes på Spotify.)

1

3

Målgruppe: Vores målgruppe er meget konkret, da vi laver undervisningsmateriale til 7­9 klasse i folkeskolen. Dog er konkurrencen åben og kunne tænkes at henvende sig til alle unge kreative sjæle i alderen 10­18 år, der igennem fritidsklub eller online finder frem til konkurrencen.

Succeskriterier: Succeskriteriet for brugerinddragelsen vil være, at eleverne bliver så glade for undervisningen, at deres interesse for DR3/Donkey Drengene fortsætter efter undervisningens forløb. Samtidigt vil det også være et succeskriterie, at folkeskolen ser en kvalitet i samarbejdet med DR3 og får lyst at lave flere forløb i samarbejde med DR3.

4

Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde

Monte Carlo på DR3 ­ brugerinvolvering på Twitter, Snapchat og Relay

1) Program Programmet vi har valgt er “Monte Carlo på DR3”. Værterne Peter Falktoft og Esben Bjerre har allerede et stabilt community og både de og deres følgere er meget aktive på de sociale medier. Derfor kunne det være interessant at udtænke en strategi for, hvordan de kan inddrage deres brugere aktivt i TV programmet. Både mellem programmerne samt undervejs i udsendelserne.

2) Målet med brugerinvolveringen Monte Carlo på DR3 har 200.000 følgere på Facebook. Facebook­siden er den samme som den der tidligere hed Monte Carlo på P3 ­ størstedelen af følgerne stammer altså fra den tid. Monte Carlo på DR3’s første program havde 70.000 seere. Målet med strategien er at få en større del af communitiet til at se programmet.

Gennem brugerinvolveringen på de sociale medier vil vi give Monte Carlos community en mulighed for at komme mere ind i TV­programmets univers. Tretrinsraketten; Twitter, Snapchat og Relay lader, på hver deres måde, brugeren involvere sig i Monte Carlo på DR3. Twitter involverer brugeren i debatten, Snapchat fodrer brugeren med behind the scenes­materiale og Relay inkluderer brugeren i programmet.

3) Beskriv hvilke(n) involveringssgrad/brugerskabelse som vil have perspektiv for programmet og vær realistisk at sigte efter ift målgruppe (jvf, slides og Peter Svarres DPS). Angiv hvilke typer af brugerinvolvering der er på spil.

Hver platform henvender sig til hver sin type og giver derfor mulighed for hver sin involveringsgrad. Relay henvender sig til “creators”. Her kan brugeren være med til at skabe Monte Carlos programmer, hvis man er så heldig, at ens gif bliver udvalgt til at blive vist i programmet. Samtidig er der også plads til “collectors”, der blot kan følge og dele strømmen af Monte Carlo GIFs. På Twitter er der en lidt ældre og mere debatlysten målgruppe, så her er man i højere grad med til at re­distribuere programmet i form af at bedømme og debattere indholdsemner. Twitter henvender sig i høj grad til “critics”, der kan kommenterer og tilføje deres mening til debatten. Det er lidt en mellemting mellem høj og lav brugerinvolvering på Svarre’s strategi skala, idet pointer fra debatterne på Twitter muligvis godt kan blive inddraget i selve programmerne, men det bliver i en mere implicit form sammenlignet med Relays GIFs. På Snapchat er man i højere grad beskuer, fordi man blot får et indblik i Monte Carlo backstage, men der er ikke direkte feedback. Dermed er denne brugerinddragelse lavere og mediet henvender sig til “collectors” og “joiners”.

1

Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde

4) Konkrete bud på aktiviteter, funktionaliteter og indhold for involvering Hver af de sociale medier har hver deres funktion:

Twitters funktion er at skabe debat og opfordre brugeren til at involvere sig i de emner, programmet tager op. Indholdet på Twitter er baseret på nyhedsværdien i programmet.

Eksempel: når programmet har diskuteret flygtningepolitik, kan man efterfølgende opfordre brugerne til at fortsætte diskussion på Twitter ­ “hvad mener I om Pia Kjærsgaards idé om at sende flygtninge til Kenya?”

Samtidig kan Twitter også bruges til poste billeder og opdateringer, som brugeren kan dele (i modsætning til Snapchat).

Snapchats funktion er at skabe opmærksomhed på programmet, tease til aftenens indhold og give brugeren adgang til behind the scenes. Snapchat er envejskommunikation og har en lav involveringsgrad.

Eksempel:

Relay kan bruges som et visuelt indspark til et tv­program, der nogle gange kan fungere lige godt, om man har åbne eller lukkede øjne. Fra brugerens point of view er app’en tænkt til, at man ­ på opfordring fra værterne ­ kan bidrage med hjemmelavet, GIF­baseret content, der er relevant i forhold til programmets belyste emner (nyheder om politik og kultur). Det skaber både en høj involveringsgrad og en følelse af medskabelse, der kan fastholde programmets brugere, og lade dem føle sig som en del af Monte Carlo­universet.

2

Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde

Monte Carlo­drengenes rolle bliver at kommunikere tilbage til brugerne ­ modsat snapchat, der i dette tilfælde kun fungerer som envejskommunikation. “Monte Carlo på DR3” kommunikerer tilbage til brugerne i tv­programmet ­ udvalgte GIFs fra brugerne bliver vist, og de heldige brugere får deres medskabelses­ønske opfyldt. De bedste GIFs kan også være med til at skabe et viralt buzz, der ikke kun florerer på Relay, men også på de andre anvendte platforme.

Tilbagekommunikationen til brugerne kan også fungere via Relay ­ som en form for teaser for aftenens program kan Esben og Peter sende en GIF til alle deres ‘venner’, der bliver nysgerrige på aftenens program ­ og måske får de også selv lyst til at bidrage med en GIF.

Angiv tidsperspektiv og relation til program → før, under, efter og/eller mellem program Aktiviteten på de sociale medier foregår løbende med programmet. Idet programmet bliver vist dagligt, er der ikke en høj adskillelse mellem før/efter/mellem.

Twitter er særligt tænkt til efter eller under programmet, hvor debatten kan fortsætte og udvikle sig. Dette vil også fungere som en hook imellem programmerne, så man fastholder seeren.

Snapchat bruges inden programmet, som en teaser og reminder om at se Monte Carlo.

Relays funktion er at aktivere brugeren mellem programmerne. Her kan brugeren oprette GIF’s og sende dem til Monte Carlo eller re­distribuere de GIF’s, som Monte Carlo selv laver, eller “dagens GIF”.

5) Fordele og ulemper ved de valgte platforme Twitters ulempe er, at det er en platform, som der ikke er særlig mange, der bruger. Og dem der gør, ligger i det ældre segment. Det anslås, at der kun er omkring 10.000, der tweeter dagligt, og det er altså derfor ikke et medie, der rammer særlig bredt. En ulempe kan ligeledes være, at det primært er journalister, kommunikationsfolk og journalister, der tweeter om stort og småt, men primært mere seriøse, politiske og debatskabende emner. Derudover er der en begrænsning på 140 tegn, der gør, at man skal være ret specifik i forhold til, hvad man gerne vil fortælle. De få tegn gør ligeledes, at der er mange forkortelser og dermed et internt sprog, der kan være svært at forstå, hvis man er ny på Twitter. Til gengæld er fordelene, at det er super hurtigt at komme ind i en samtale ­ det er et meget åbent forum. Det kan ske enten ved at kommentere på debatter, der allerede er i gang eller finde et hashtag, der er populært ift. et givent emne. Som bruger på Twitter skaber man selv indholdet, og der er ingen moderation på. Det er altså brugerne selv, der skaber indholdet i en fart, og det gør det til en meget umiddelbar kommunikationsform, hvor der er rum til at udtrykke sine egne holdninger. Derudover kan man godt følge med i debatterne på Twitter uden selv at have oprettet en profil.

3

Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde

Snapchats ulempe kan være, at det er en­til­en kommunikation. Man får altså ikke noget feedback eller nogle likes, når man sender et billede afsted. Derudover er layoutet i app’en ret rodet og uoverskueligt. Der er ikke mulighed for at linke eller dele til de billeder eller videoer, man sender afsted på Snapchat. Hvad der sker på Snapchat, bliver på Snapchat. Derudover kræver det en konto at sende og modtage snaps. Fordelene ved Snapchat er, at man er meget tætte som afsender og modtager. Det er et lidt mere eksklusivt medie, fordi man kun kan se billederne i enten 10 sekunder ad gangen eller i 24 timer, hvis det er en Story. Fordi mediet er lidt mere flygtigt, er det også tilladt at sende grimme billeder, hvilket gør det mere involverende. Snapchat har ligeledes lagt op til en stor grad af kreativitet, idet det er muligt at skrive og tegne på sine billeder. Det er rigtig nemt at oprette en bruger på Snapchat, og dermed kan man også hurtigt tage del i legen.

Relays fordel er, at det er et nemt og hurtigt at komme i gang. Layoutet er intuitivt, og brugen af app’en kræver ingen større forklaring. Relay er et nyt, uskrevet blad i app­verdenen, og det kan derfor appellere til folk, der er kørt sur i alle deres apps. I tråd med app’ens nylige ankomst har det selvsagt en appel til alle de app­brugere, der gerne vil være med på moden. I forhold til “Monte Carlo på DR3” er appens visualitet en fordel i og med, at brugernes genererede indhold kan bidrage til at programmet ikke ender som et radioprogram i fjernsynet.

Blandt Relays ulemper skal det nævnes, at der ikke er kan tilsættes lyd til GIF’ferne. Det begrænser selvfølgelig mulighederne for at lave sjove GIFs, og det kan måske afskrække brugerne for at bidrage med indhold. Selvom der er mange fordele ved at inkorporere en ny app i sit program, er der også en klar ulempe: Kommer folk til at bruge app’en?

Succesen for brugen af Relay i programmet afhænger af brugernes vurdering af app’en ­ hvis folk ikke henter den eller ikke synes, at den er god, er der heller ikke grobund for, at app’en bliver en succes i “Monte Carlo på DR3”s øjemed.

Nogle af årsagerne til at brugerne ikke vil tage godt imod appen kan være, at GIF kartoteket kan virke uoverskueligt; der er simpelthen for meget indhold at vælge imellem, og søgefunktionen er ikke tilstrækkelig. Derudover er der mange barrierer, der skal overvindes, før man overhovedet kommer igang; der skal tillades et hav at forespørgsler, og det kan afskrække folk fra at bruge den. Sidst men ikke mindst lader det til, at app’en er temmelig tung ­ den fylder godt nok kun 11MB, men til gengæld skal der loades virkelig mange GIFs, når man scroller gennem arkivet. Det kan muligvis være et problem, hvis man bruger appen i et område med lav dækning.

6) Hvem vil vi være interessante for? Og hvorfor denne målgruppe?

“Monte Carlo på DR3” har et stort community, der primært består af 18­24 årige ­ det er de samme, der allerede er storforbrugere af de nævnte apps, og derfor skal der ikke bruges energi på at nå målgruppen. Monte Carlo­drengene vælter sig allerede i likes på facebook ­ og hver især er de er også aktive på Twitter og Instagram. Det åbner op for muligheden for at samle Peter og Esbens sociale aktivitet under én fane: “Monte Carlo på DR3”

4

Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde

Twitter er programmets mest seriøse platform: Den rammer de politisk interesserede (unge), og understreger programmets indholdsmæssige præmis i og med, at der bliver kommenteret på de aktuelle politiske emner, der senere bliver belyst og diskuteret i tv­programmet.

Snapchat er programmets ‘lol­faktor’. Det er de unge app­forbrugeres nye store must have, og derfor er “Monte Carlo på DR3” selvfølgelig med på bølgen. App’en kan bruges til at stimulere den humoristiske undertone, som programmets seere lever højt på, og derudover kan det fungere som en form for teaser for næste program.

Relay er den nye dreng i app­klassen. Den er ‘kun’ blevet downloadet mellem 100.000 og 500.000 gange, men brugeranmeldelserne er intet mindre end fremragende: 4.4 / 5 er appen blevet vurderet til ­ på baggrund af 8500 tilkendegivelser.

Med den GIF­baserede app kan målgruppen komme med egne indspark til Monte Carlo­universet ­ og på den måde direkte bidrage med content.

Inddragelsen af Relay sender et signal om, at “Monte Carlo på DR3” ikke bare rider med på bølgen, men selv er first mover i forhold til brugen af sociale medier.

7) Succeskriterier for involvering i forlængelse af mål Succeskriteriet for brugen af Twitter er, at hvert program starter en debat, samt at “statusopdateringer” og billeder bliver re­tweetet.

Succeskriteritet for brugen af Snapchat er, at brugeren får merviden, og at brugeren får lyst til at se programmet om aftenen. Det er svært at måle om disse kriterier bliver opfyldt, men det er muligt at se, om følgere åbner dine snaps. Efter noget tid kan man se, om indholdet er interessant nok til at brugeren stadig følger med. Hvis antallet af åbne snaps er faldet over en periode, er det et billede på, at snaps’ne er for lange, irrelevante eller lignende.

Succeskriteriet for Relay er først og fremmest at 1% (2000 mennesker) af Monte Carlos følgere på Facebook henter app’en og følger Monte Carlo på Relay.

Content fra Monte Carlo: de GIFs Monte Carlo sender skal florere internt på Relay med også skabe et viralt buzz og sprede sig til andre sociale medier.

Content fra brugerne: det kræver en høj involveringsgrad af brugerne for at gøre det muligt at fremhæve en GIF i programmet hver dag ­ derfor skal en tiendedel af Relay­følgerne sende en GIF om dagen. Dermed modtager Monte Carlo 200 GIFs om dagen.

Overordnet er strategien en succes, hvis “Monte Carlo på DR3” får flere seere og at TV­programmet (fremfor værterne eller det tidligere radioprogram) kommer i fokus i Monte Carlo­communitiet.

5

Opgave 3.

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 5.

TVM 1115

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Valg af TV program og begrundelse:

Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE).

Programmet er stadig kongen af realityprogrammer rent seermæssigt (der var 285.000 seere til dette års sæsonpremiere mod 157.000 seere til Paradise Hotel), og har derfor en stor skare af fans man potentielt kan involvere. Samtidig har RE allerede et betragteligt community på Facebook (9.208 likes pr. 29/10­2014), og derfor synes vi, at programmet har et godt fundament at lave strategi ud fra.

RE har stort set ikke formået at aktivere deres fans på de sociale medier. Det eneste der reelt findes af brugerinvolvering er på deres Facebookside, hvor redaktionen lægger et teaser billede op før aftenens afsnit og en sjælden gang imellem stiller et spørgsmål a la “hvem tror du ryger ud i aften?”. Her ser vi et stort potentiale her, med så mange likes af siden.

Vi mener, at det er stor grobund for involvering i det allerede betragtelige community. Der er rig mulighed for at involvere publikum undervejs i produktionen og op til premieren, så i sidste ende vil skabe buzz og dermed flere seere.

Samtidig kan der lægges op til involvering ved debat i løbet af ekspeditionen og derved fastholde seerne og skabe et stærkere community, som igen vil gøre formatet stærkere i de kommende sæsoner.

Mål med brugerinvolvering:

Målet med strategien er først og fremmest at få flere seere til programmet. Ved først og fremmest at skabe et stærkere community, udbygger programmet sin base af loyale fans, som er med til at skabe buzz og sprede “det nye”, der skal tiltrække flere seere på de sociale medier.

Samtidig er det et godt sted for redaktionen at afprøve tanker og ideer og ikke ikke mindst at indhente ris og ros og få nye ideer direkte fra seerne. De har en stærk fokusgruppe og en kæmpe tænketank, der kan hjælpe med at holde spændingen år efter år. Og jo mere folk får, jo mere vil de give.

F. eks. hvad er folk vilde med at se? Hvornår er de mest engageret? Hvad savner de? osv.

Creators, critics (redaktionen vælger x­antal ideer folk kan stemme på) dem der ikke er tilbøjelige til at gå steppet på til at blive creators, vi forventer at mange vil have lyst til at være critics, spectators.

1

Opgave 3.

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 5.

TVM 1115

Involveringsgrad/brugerskabelse:

1.

Højt Niveau: Brugerne skal byde ind med ideer til udfordringer og dyster på Øen.

2.

Mellem Niveau. Brugerne skal diskutere indlæg lagt op af RE. Samtidig skal de stemme på andres ideer og dele videoer og billeder.

3.

Lavt Niveau: Brugerne skal like opslag.

2

Opgave 3.

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 5.

TVM 1115

De 5 strategier for brugerinvolvering:

Tæt involvering med brugerne:

Medskabelse af produkter = Seerne/brugerne stiller forslag til dyster og udfordringer for deltagerne Involvering i produkter = Der lægges op til at forslag til dyster debatteres på facebook

Skabelse af nyt involverende produkt = Seerne har mulighed for at frede deres favorit deltager Involverende kampagne = Der er ikke behov for en kampagne, da Robinson universet allerede har en høj grad af anciennitet hos brugerne.

Digital envejskommunikation =

Lav involvering med brugerne

Ovenstående fem strategier kan bruges til at belyse graden af brugerinvolvering for vores strategi. Vi vurderer at strategien har en tæt involvering med brugerne, idet den indeholder medskabelse af produkter i form at at brugerne selv kan foreslå elementer til programmet og dernæst inviteres brugerne til at debattere hinandens forslag på facebook for at opnå et stærkere community. Ved at strategien forelægger temaet for debatten opnår vi en mere målrettet og fokuseret debat, der forhåbentlig vil appellere mere til bruger, ved ikke at være et uoverskueligt og ukonkret kommentarfelt. Yderligere er der tale om tæt involvering med brugerne når der skabes et nyt involverende produkt ­ nemlig brugernes mulighed for at deltage aktivt i Ø­rådet ved at kunne stemme på deres favorit delatager og frede denne. Dette giver brugeren mulighed for direkte at kunne interagere med spillets udvikling.

Aktiviteter:

De aktiviteter der er en del af strategien, bevæger sig igennem community, co­creation og content for at opnå social TV. Aktiviteterne er opstillet i punktform nedenfor:

3

Opgave 3.

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 5.

TVM 1115

● Seerne kan komme med forslag til dyster.

Hvert år skal RE­redaktionen finde på en masse nye dyster til programmet, og til sæson 2015 skal denne process crowdsources. Det er oplagt at benytte REs community til at brainstorme nye ideer, og “de er meget klogere end vi tror” (Søren Bygbjerg fra DRevent). Der vil være en fantastisk præmie til den der har den bedste idé til en dyst (dette uddybes senere).

● Seerne kan stemme på deres favorit dyst.

RE­redaktionen udvælger de 10 bedste ideer til nye, kreative dyster, som de får fra deres community. Disse 10 ideer kan folk stemme på. De 3 mest populære ideer kommer med i programmet.

● En fan får mulighed for at frede sin favorit deltager Den der har den bedste idé til en dyst kommer med i en episode i programmet. Formålet er, at denne person skal tilbringe et døgn på øen, og vælge en deltager denne vil frede til næste ø­råd.

For en ægte RE­fan vil dette være den ultimative præmie, og samtidig vil det give godt tv­indhold, at deltagerne skal fedte for en fredning fra en udefrakommende. Det vil skabe en masse spændende intriger til programmet. Dvs. der både skabes content og gives noget tilbage til REs community.

● Der skal lægges op til debat på FB De mange likes på Facebook tyder på at der findes mange RE­fans, det miljø skal dyrkes mere, for at styrke REs community.

● Instagram profil Her lægges der jævnligt billeder op fra optagelserne. Det kan både ske under selve produktionen og give nogle cliffhangers ­ se hvad der sker i den kommende sæson ­ og under afviklingen af programmet som en slags behind­the­scenes. Her kan man like, dele og kommentere.

Tidsperspektiv: 4

Opgave 3.

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 5.

TVM 1115

Strategien for involvering skal sættes i gang allerede 2014­sæsonen.

Platforme:

Facebook: Det er danskernes foretrukne medie, og hermed stedet hvor vi når ud til størstedelen af målgruppen. På facebook eksistere der allerede et RE univers. Her følger vi Søren Bygbjerg erfaring om omfavne og understøtte den aktivitet om produktet, som allerede findes. Ulemperne ved Facebook er at RE­siden konkurrere med 1000­vis af andre fansites, og at folks opmærksomhed utrolig let afbrydes. En anden ulempe kan være at folk har svært ved at finde og verificere den ægte RE­site

Instagram: 5

Opgave 3.

Strategi for brugerinvolvering

Gruppe 5.

TVM 1115

Instagram vil fungere godt som visuelt indspark både under og efter programsæsoner. Brugerne kan følge RE’s instagram profil, og vil få mulighed for at få indblik i “behind the scenes” og “under construction” materiale fra Robinson Øen. Det linker let tilbage til Facebook og med en primær målgruppe på 15­40 år, rammer Instagram lige ned i REs egen målgruppe.

Ulempen ved Instagram er at det formentlig vil fungere mest som envejskommunikation, og man kan ikke forvente meget høj grad af aktivitet.

Målgruppe:

RE skal blive interessant for de seere der ser andre reality serier, dvs. at programmet skal række ud efter alle potentielle reality seere. Det skal gøres ved at styrke REs community, og minde folk om, at RE findes.

Succeskriterier:

Det vil være et generelt succeskriterie og mål, at kan skabe mere dialog fremfor envejskommunikation.

I forhold til REs dyst­konkurrence vil alt over 100 seriøse forslag til dyster vil være en success. Vi regner med at langt flere vil involvere sig i afstemningen om hvilke dyster der skal i TV. Generelt vil vi gerne have mediedækning ­ Eks. Se og Hør ­ en artikel med Hanne fra Kolding, der tilbragte 24­timer på Robinson Øen.

Et andet sted vi vil kunne måle succesen er på Facebook. Vi vil gerne fordoble kommentarer på REs facebook, og tredoble likes.

6

CROSS MEDIA

BRUGERINVOLVERING

DMJX

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank

Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

1

CROSS MEDIA

BRUGERINVOLVERING

DMJX

Introduktion

Valg af program Vi har valgt at udvikle en strategi for brugerinvolvering til DR-­‐programmet ’Bonderøven’.

Begrundelsen for vores valg er, at det er et program med en fast fanskare, der har fulgt programmet fra dets premiere i 2008 på DR2 til flytningen over på hovedkanalen og gennem (indtil videre) 13 sæsoner. I efterårssæsonen 2013 var ’Bonderøven’ det syvende mest sete program på TV med i gennemsnit 700.000 seere pr. afsnit.

Man kan drage paralleller fra ’Bonderøven’ til 90’er/00’er programmet ’Det er Leth’, da begge dele handler om at ”gøre det selv”. I ’Det er Leth’ var seerne involverede i relation til seerspørgsmål, som Leth så tog op i programmet, svarede på og illustrerede. Det kunne vi godt tænke os at viderebringe i ’Bonderøven’.

Format Bonderøven er et cirka 30 minutters program, der sendes på DR1. Vi følger Bonderøven (eller Frank Erichsen, som han i virkeligheden hedder) i hans drøm om at blive selvforsynende på sin gård på Djursland, hvor han bor med sin kæreste og deres to børn. Alt gøres på gammeldags facon med redskaber, han selv kan reparere, når de går i stykker, hjælpemidler fra naturen og alt lavet og groet fra bunden.

Idé til brugerinvolvering Vi vil involvere seerne af ’Bonderøven’ og i højere grad gøre dem til brugere ved at integrere dem i universet og gøre dem brugbare og uundværlige for programmet. Bonderøven er i dag ikke særlig aktiv med hensyn til brugerinvolvering, udover hans Facebook side. Ved at lave en brugerinvolveringsstrategi, hvor forskellige sociale medier tages i brug, vil seeren blive mere involveret i programmet, både før og efter udsendelserne. Vi vil skabe brugerinddragelse og optimere community engagementet i programmet Bonderøven, også når programmet ikke bliver sendt.

Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

2

CROSS MEDIA

BRUGERINVOLVERING

DMJX

Aktiviteter Direkte hjælp: fra seer til bonderøv Det handler om at gøre seeren til bruger af programmet. Seeren kan involveres i programmet aktivt, når de poster et billede sammen med en beskrivelse af deres ”problem”, som de ønsker hjælp til på Instagram. Bonderøven hiver sin tablet (eller et udskriv fra Instagram) frem i programmet, der viser seerens problematik. Denne problematik vil bonderøven løse i programmet, så seeren får et stort take out, når de ser programmet.

Eksempel Anne Dorthe fra Virum poster et billede på Instagram med hastagget #bonderøvendr. På billedet står hun foran sit kæmpe æbletræ i haven. Teksten under hendes Instagrambillede siger ”Jeg har dette skønne æbletreæ i min baghave. Jeg laver i forvejen juice, sylte, kager og æbletærte. Nu ved jeg ikke, hvad jeg mere kan lave? Hjælp!”.

Bonderøven svare i programmet, at hun kan lave æblechips, hvorefter han viser, hvordan han selv laver de bedste æblechips til sin familie.

Instagram er et simpelt medie, der har bedre fat i danskernes visuelle side end Facebook i dag har, og derfor vælger vi dette medie til formatgrebet. Instagram har særligt godt fat i den unge målgruppe under 30 år, som vi gerne vil have involveret mere i programmet, fremfor den ældre gruppe, som ”Bonderøven” i forvejen har godt i fat i.

Videodagbog Et forslag til optimering af programmet, så der opstår større brugerinvolvering kunne være videoindslag (videodagbog), hvor seere uploader en video på Youtube med #bonderøven, som bliver redistribueret på Facebook. I denne video uddyber en seer et større problem, som de gerne vil have hjælp med fra bonderøven fx etablering af et shelter udenfor.

Disse videoer bliver postet på bonderøvens Facebook, hvor brugere kan like den video (og dermed det seerproblem) som de synes bonderøven skal hjæpe med. Bonderøven besøger den person, som har fået flest likes, og hjælper brugeren med sit problem.

Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

3

CROSS MEDIA

BRUGERINVOLVERING

DMJX

Ifølge Peter Svarre er der tale om brugerinvolvering på højt niveau, når tv-­‐programmet inddrager en video produceret af brugeren i hovedprogrammet. Dette defineres som user generated content. Bruger der deler andre brugers videoer involveres på mellemniveau, når de deler videoerne, som de anbefaler andre folk at like. Der er tale om brugerinvolvering på lavt niveau, når brugerne liker videoerne, de ønsker, der skal behandles i programmet. Vi forsøger på den måde, at skabe en så bred brugerindvolvering som muligt i det nye formatgreb ”Videodagbog”.

Brugerinvolvering før og efter programmet Bonderøven har et Facebookside, som seeren anvender. Der postes spørgsmål direkte til bonderøven, som ikke bliver besvaret, hvilket er synd for brugeren og formatet. Bonderøven vil være til rådighed på Facebook til chat en time efter programmet bliver sendt hver uge.

Dette giver brugeren mulighed for at få besvaret i sine spørgsmål – en større brugeroplevelse og univers skabes, uden det bliver for tidskrævende for bonderøven selv.

Brugerne kan blive involveret i formatet igennem Snapchat. Før og efter programmet sendes, vil brugerne modtage snapchats med helt korte videoer og billeder fra bonderøvens dagligdag fx bonderøvens familie der plukker bær og laver mad.

Dette skal holde brugeren nysgerrig på programmet, og give følelsen af, at man modtager et eksklusivt privat indblik i bonderøvens liv. Dette skal holde programmets ”community” i gang før og efter programmet sendes på dets primære platform DR1.

Snapchat har formået at skabe en identitet, der giver indblik i noget meget privat i forhold til fx Instagram og Facebook. Snapchat brugere får et ”snap” fra hinanden liv, der fortæller, hvad en person laver i netop dette sekund i en hvilken som helst situation. Dette passer fint til den identitet, som DR gerne vil have med programmet ”Bonderøven”: et autentisk, solidt program.

Ifølge Søren Bygbjerg og DR Medieforskning er 6% af danskerne på Snapchat. Det er klart, at man ikke fanger hele Danmark på dette stadig forholdsvis snævre medie, men dette er ikke en ulempe for programmet, da ”Bonderøven” også er markant tilstede på de brede medier som Facebook. Det samme gælder for brugen af Instagram – dem som vi ikke fanger på dette medi, samles op på de øvrige medier. Det vil blive nævnt i før, under og efter programmet igennem grafik og speak, at man kan får større indblik i bonderøvens hverdag, hvis man kobler sig på hans øvrige medier. Programmet sikre sig på den måde, at alle har mulighed for at få en merværdi ud af programmet.

Når seeren ser f.eks. konkurrencen på facebook, er strategien bag, at seeren skal motiveres til at lave en video på youtube, som derefter uploades på facebook siden. Vinderen af konkurrencen kommer med i et TV program og får råd af selveste Bonderøven, dette er reward’en.

På denne måde får seeren en multi-­‐platform oplevelse og de forskellige sociale medier understøtter hinanden.

Seerne skal skabe indhold på højt niveau, ved at skabe deres eget indhold i form af youtube videoer, vi vil også få seerne til at skabe indhold på mellemniveau, ved at få dem til at redistribuere videoerne og til sidst på lavt niveau når folk like’r videoerne som er sendt ind.

Bruger involveringen tager således både udgangspunkt i at seeren kan blive bruger/skaber af nyt indhold, men kan også nøjes med at distribuere indhold og “bare” like eller nøjes med blot at opleve hvad der foregår på de sociale medier uden selv at foretage sig noget.

Seerne kan desuden deltage i konkurrencer uden for programmet på facebook siden eller instagram kontoen eller bare like på de sociale medier og herved bliver communitiet ”fodret”

Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

4

CROSS MEDIA

BRUGERINVOLVERING

DMJX

og holdt til ilden, både under, men også efter serien ikke kører på TV skærmen. Ved at inddrage brugerne får man skabt øget opmærksomhed omkring programmet fordi folk deler det på de sociale medier

Illustration Overblik over hvordan de forskellige medieaspekter spiller sammen

Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

5

CROSS MEDIA

BRUGERINVOLVERING

DMJX

Mål og succeskriterier Mål for brugerinvolvering Bonderøven har i forvejen skabt et grundlag for egen involvering, i kraft af at det er et program med fokus på opbygning og vedligeholdelse af egen bolig. Målgruppen er gør-­‐det-­‐ selv-­‐folket, eller den mere passive gruppe, der har en drøm om at leve på samme måde som Frank.

Målgruppen for youtube delen er allerede eksisterende fans af programmet. Fans som tager programmet med videre ud i deres egen hverdag og står med selvsamme udfordringer, som Frank har i programmet. Konkurrencen giver dem en yderligere mulighed for involvering i programmets univers. Det vil have størst interesse for seere der i forvejen er bekendt med programmets præmis. Ud over de personer der sender videoerne ind, vil det også have interesse for andre i målgruppen, herunder følgere på facebook. Disse andre brugere kan opnå en meroplevelse af de indsendte videoer, da de indholdet i videoerne læner sig op af det i forvejen eksisterende univers.

De brugere som skaber indhold på højt niveau, er folk der går meget op i gør-­‐det-­‐selv og som identificerer sig med Bonderøven. Som Peter Svarre skriver i relation til Giddens i, Den perfekte storm, så handler det i det postindustrielle samfund om at skabe sin egen identitet.

Bonderøven er et eksempel på og fascinationen af, skabelsen af sin egen identitet ved hjælp af egne projekter, produkter og livsførelse. Ved at deltage i vores konkurrencer og like videoer og billeder på de sociale medier i relation til Bonderøven, bekræfter seeren sin egen identitet og dennes narrativ, om en Bonderøv-­‐type i forhold til sine omgivelser. Herved er brugerinddragelsen med til at forstærke brandet Bonderøven og samtidig også med til, at forstærke og fortælle den postmoderne seers historie, som en gør-­‐det-­‐selv/selvforsynende type.

Succeskriterier for involvering i forlængelse af mål

Det overordnede mål for strategien er at få de eksisterende brugere til at opnå, og få fornemmelsen af at være langt højere involveret i programmet. Seerne skal gå fra at være passive forbrugere, til at få en langt større fornemmelse af selv at have andel i programmets indhold. Dette tydeliggøres primært gennem bidragene med videoerne, og muligheden for at kunne stemme på hvilket eksempel der skal vinde, Franks hjælp. Samtidig bliver der i hvert program vist et Instagram eksempel i selve programmet.

Vores målsætning er at der efter den kommende sæsons afslutning, inden for de eksisterende brugere/seere vil være en forhøjelse på omkring 10% af brugerinvolvering. Dette kan måles likes, upload og delinger, af de tidligere nævnte tiltag.

I kraft af den forhåbentlige øgede brugerinvolvering, fastholdes det i forvejen stærke brand som programmet har, og tilføjer endnu en dimension til programmet der gør det mere spændende for seeren, og herved åbner muligheden for øgede seer tiltrækning.

På den nuværende Facebook side kan man se at mange brugere forsøger at henvende sig til Frank, for enten at få svar på deres spørgsmål, eller få gode råd. Ingen af disse spørgsmål er blevet besvaret. Der er derfor et tydeligt behov for at programmet lader brugeren involvere sig mere.

Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

6

Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen

Valg af TV-program og begrundelse “Vores genbrugshjem” på TV2, produceret af Nordisk Film TV. Begrundelse for valg af program: Vi har valgt at arbejde med “Vores genbrugshjem”, da der er en ret tydelig målgruppe, og vi synes det kunne være sjovt, at arbejde med et tydeligt afgrænset område.

Derudover ser vi en udfordring i, at programmet har en nærmest død Facebook gruppe med kun 700 likes og stort set ingen aktivitet. Programmet har ikke andre aktive sociale medie platforme end Facebook, så vi mener programmet har et stort udviklingspotentiale, når det kommer til deres strategi, udbredelse og aktivitet på de sociale medier - som I sidste ende forhåbentlig skaber et fundament for flere sæsoner, flere faste seere og potentielt nye seere.

Om programmet To familier skal renovere deres eget hjem for 100.000 kr, hver for sig. De har f.eks.

15.000 kr. til at indrette deres stuer.

• De renoverer et rum pr. program.

• Parrene får hjælp fra én designer hver.

• Parrenes forudsætning for at deltage er, at de interessere sig for genbrug, indretning og gør-det-selv-projekter.

• Til sidst bedømmes familiernes arbejde af et kompetent dommerpanel - en tingfinder og endnu en designer.

Familien og designeren beslutter sig hver især for tre hovedprojekter.

De må både bruge genbrug og nye materialer, men så meget som muligt skal være genbrug.

Begge par får hjælp af en tingfinder, som også fungerer som dommer i programmet. I løbet af programmet får seerne gode tips til, hvor og hvordan man f.eks kan finde gratis genbrugsmateriale, som står som affald på gader og stræder, eller billige alternativer til maling. Under nogle af tipsene bliver der talt direkte til kameraet – altså til seeren.

Materialer og interiør er fundet på loppemarkeder, i dødsbo, på ‘Den Blå Avis’, på affaldsstationer m.m.

På trods af at programmet er en konkurrence, bærer stemningen ikke særlig meget præg af det. Tonen er hyggelig og afslappet, og for parrene handler det i bund og grund om at få lavet nogle gode rum.

Til sidst i programmet bliver al det praktiske opsummeret. Herunder bl.a. hvor materialerne er fundet og hvad de har kostet - og om parrene har holdt sig inden for budgettet.

Dommerne bedømmer på genbrug, stil, funktion, kreativitet og opfindsom, og vinderparret vinder tingfinderens hjælp til at finde genbrugsguld i næste program!

Mål med brugerinvolvering Vores mål for brugerinvolvering er at have en tæt involvering med kunderne. Målet er, at brugerne skal kommunikere, diskutere og inspirere hinanden via opfordringer fra redaktionen på diverse sociale medier.

Som førnævnt, har programmet allerede en facebook-side, men da aktiviteten ikke er særlig stor på siden, vil vi gøre mere for at involvere brugerne der. Selve programmet skal være en inspirationskilde til, at brugerne selv får lyst til at give sig i kast med genbrugsprojekter, og karaktererne fra programmet er forbilleder sammen med designerne.

Selve TV programmet bliver altså inspirationen til hele den brugerinvolvering, der kommer uden om programmet.

I kommunikationen omkring programmet vil vi gerne have en tæt involvering af brugerne på facebook, instagram og pinterest. Brugerne skal være medskabere af produkter ved at komme med deres egne genbrugsidéer og løsninger. Målet er, at brugerne skal involvere sig i hinandens produkter, kommentere på opslag og inspirere hinanden.

Vi ønsker at skabe et community, som springer ud fra ´Vores genbrugshjem´, og som samler alle de dygtige danskere, der sidder rundt omkring, og som kan leve videre, selv når programmet ikke kører i TV.

Forventet involveringsgrad Der er et forholdsvis højt niveau af involvering af seerne. Seerne har ikke nogen indflydelse på indholdet i programmet som sådan og kan på den måde ikke skabe nyt indhold til programmet, men de kan kommentere på programmet via twitter, de kan være i dialog med dommerne og hinanden, og de kan dele links og billeder fra programmet på tværs af sociale medier.

Vi vil oprette både en facebook, en instagram profil og -hashtag, en twitterprofil og en pinterest-profil for programmet. På den måde kan seerne både bedømme, awarde og re-gramme billeder og links. De kan også re-distribuere videoer, som deltagerne f.eks. har lagt op på facebooksiden.

Vi ønsker, at brugerne skal involveres i meget højere grad end tidligere, men de kan naturligvis også nøjes med at beskue og opleve programmet. Det er ikke et program, der kræver, at man er aktiv på de sociale medier. Al aktiviteten på de sociale medier tilbyder en meroplevelse og en merværdi til programmet, og det giver mulighed for drillabilty, men det er som sagt ikke en forudsætning for at se programmet.

Det er bestemt ikke alle i målgruppen, der er aktive på alle de nævnte platforme, men vores målsætning er, at de vil bruge minimum to af de sociale platforme aktivt i forbindelse med programmet.

Typer af brugerinvolvering •

• •

Brugerne skal have mulighed for at kunne komme i dialog med hinanden og udveksle tips og tricks og inspiration. Dette er særligt vigtigt imellem sæsonerne, så der bliver holdt liv i konceptet.

Brugerne skal uploade og dele billeder af egne genbrugs-gør-det-selv-projekter Brugerne skal kunne deltage i en konkurrence

•

Brugerne skal kunne kommentere programmet og følge dommernes kommentarer

Aktiviteter, funktioner og indhold •

Pinterest: På Pinterest kan seere gå ind på ‘Vores genbrugshjem’´s profil og finde tips og inspiration fra programmet. De kan følge programmets pinterest og pinne deres opslag. På Pinterest kan brugerne også nemt og overskueligt blive linket til gode hjemmesider. Pinterest er et stort univers, så det er den mest oplagte platform til vores program.

•

Instagram: Her er det muligt for brugerne at uploade billeder af deres egne projekter og følge programmets hashtag #voresgenbrugshjem og se andre fans og brugeres billeder.

Derudover har programmet sin egen profil @voresgenbrugshjem

•

Twitter: Mens tv-programmet kører kan man kommentere på det på twitter. Derudover kan man følge designerne (hjælperne), som også vil skrive kommentarer under programmet fra Vores Genbrugshjems twitter profil. Brugerne kan stille spørgsmål til designerne, som sidder klar til at svare.

•

Facebook: På facebooksiden er det muligt at deltage i konkurrencer, finde tips og tricks og komme i dialog med redaktionen.

Tidsperspektiv og relation til program Imens programmerne kører, opfordrer redaktionen til, at brugerne kan kommentere via facebook og twitter. På twitter kan de 2 hjælpe-designere kommentere undervejs og brugerne kan stille spørgsmål. Det er med til at skabe en backchannel på twitter, som vil være aktiv, imens programmerne bliver sendt på flow TV. Brugerne får altså merværdi, hvis de ser programmet, når det sendes på TV. Redaktionen vil poste billeder på facebook, instagram og pinterest, og de vil lægge op til at brugerne/communitiet skal kommentere på programmets genbrugsløsninger. På Pinterest vil redaktionen lægge billeder og fremgangsmåder op.

Mellem sæsonerne vil de forskellige sider i højere grad være styret af communitiet, som kan fortsætte med at dele deres egne idéer frem til den nye sæson.

Relevante sociale platforme Facebook - Fordelen ved facebook er, at det er et medie, de fleste bruger og ikke er i tvivl om, hvordan de skal interagere med. Det vil sige, at det ikke kræver særlig meget forklaring, når der bliver lavet en konkurrence på facebook, eller hvis der bliver henvist til facebooksiden i TV-programmet. Facebook kan på den måde også fungere som en kanal, der guider brugeren videre til de andre sociale medier (instagram, pinterest, twitter). Derudover er det i højere grad mulighed for at komme i dialog med redaktionen via

facebook - man kan stille spørgsmål direkte til redaktionen eller kommentere på indlæg mm.

Instagram - Instagrams uskrevne krav til æstetik og kvalitet passer perfekt til programmets æstetiske visuelle stil. Seerne kan uploade billeder af deres boligprojekter og følge programmets hashtag og profil. Instagram-brugerne kan via hashtagget se alt hvad der bliver lagt op på instagram, som er relateret til programmet, på den måde er der også grobund for et seer-community på instagram.

Fordelen ved instagram-hashtagget er, at programmet kan leve på sin helt egen platform uden styring fra programmets redaktion, og brugerne kan være i kontakt med hinanden. Brugerne kan få inspiration, men også selv få stillet deres behov for eksponering. Derudover kan instagram profilen ( @voresgenbrughjem ) bruges imens programmerne kører.

Ulempen ved instagram-profilen er, at det slet ikke er sikkert at målgruppen for programmet har en instagram, ej er interesseret i at få en. En ulempe ved instagram er også, at man ikke kan styre hvad der bliver lagt op i forbindelse med hashtagget og det på den måde kan blive misbrugt, eller den visuelle stil for programmet kan bevæge sig i en ‘forkert retning’.

Pinterest - Det er oplagt at programmet har en pinterest-profil med forskellige opslagstavler, som indeholder billeder fra programmet, inspiration, tips og tricks og links til brugbare hjemmesider. Her kan de virkelig højne niveauet for en målsætning om, at seeren skal få inspiration og tips og tricks.

Fordelen er at programmet selv bestemmer præcis, hvad der bliver lagt ud på pinterestprofilen, og de kan sætte stemningen og bestemme indholdet. De kan nemt linke til deres facebookside og til konkurrencer og deltagerne og dommernes blogs eller pinterestprofiler.

Den største ulempe ved pinterest er, at der ikke er særlig mange danskerne, der kender det, og folk ved ikke rigtig, hvordan de skal gribe det an, når de kommer ind på sitet.

En anden ulempe er, at der skal være en redaktionsmedarbejder, som har ansvaret for pinterest-profilen, og det kan være tidskrævende hele tiden at opdatere den og holde den aktuel.

Men får brugerne først øjnene op for pinterest, har de en stor inspirations- og idé-bank, de kan surfe rundt i.

Twitter - Twitter er det hurtige sociale medie, der hovedsageligt bruges til de korte (max. 140 tegn) en-til-en beskeder. For tv-programmet “Vores genbrugshjem” bruges Twitter som en backchannel, der skal foregå via en “live”-chat funktion med programmets to hjælpe designere. Denne funktion skal give seerne mere lyst til at se programmet, når det rent faktisk sendes, for at kunne deltage i debatten og chatten med designerne.

Dog er det en stor udfordring/ulempe at programmets målgruppe ikke er så stærkt repræsenteret på twitter, derfor er det nødvendigt med henvisninger til twitter i TVudsendelsen.

Generelt vil vi i TV-programmet opfordre seerene til at deltage på de forskellige socialemedier.

Målgruppe TV-programmets målgruppe: Unge familier - særligt kvinder, med interesse for indretning og gør-det-selv-projekter.

Vi vil have fat i de unge familier, der fx skal til at flytte i hus for første gang. Vi vil især være interessante for dem, da de som oftest har brug for at tænke i alternative løsninger for at få det hele til at gå op med plads og økonomi.

Vi vil have fat i de mennesker der har lyst til at udfolde deres kreative side, men som måske ikke har kunnet overskue at gå i gang med gør-det-selv projekter. Vi hjælper dem på vej med programmet, og vi vækker deres lyst til at kreere.

Vi vil gerne udvide boligprogram segmentet og have have fat i de unge kreative mennesker. Instagram brugerne og den voksende pinterest generation.

Succeskriterier På nuværende tidspunkt er der allerede en eksisterende facebookside, som i udgangspunktet fungerer godt. Der er bare næsten ingen, der bruger siden. Det ville være en succes, hvis tiltagene, vi har beskrevet, resulterer i at seerne faktisk bruger de sociale medier til at interagere med programmet både mellem udsendelserne og mellem sæsonerne. På den måde vil programmet bedre kunne fastholde sine seere i et community, men det vil forhåbentlig også vække interessen for potentielle nye seere, som ser andre dele opslag, billeder mm.

Gruppe 8. Rasmus, Marie og Laura

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING FOR TV-SHOWET

VALG AF TV PROGRAM Vi har valgt at beskæftige os med ZULU Comedy Galla. Grunden herfor er at Zulu grundlæggende har tradition for en høj grad af brugerinvolvering og blandt andet er kendt for at etablere begivenheder udenfor skærmen f.eks Zulu Sommerbio og Zulu Comedy Festival med 150 arrangementer i København og Århus. Når Zulu´s målgruppe af yngre danskerer (mellem 15-30 år) beskriver kanalen er det med ord som: Anderledes, modig, sjov, original, ægte og med kant. Zulu har et dedikeret community og har på 5 facebook grupper samlet 149.002 likes.

På Zulu Comedy Galla´s egen facebook profil er der kun 7.298 likes så her er der et oplagt vækstpotentiale. Programmet Zulu Comedy Galla handler udover at underholde målgruppen også om at finde nye comedy talenter og derfor finder vi det relevant at inddrage nye og uprøvede amatørtalenter i programmet.

STRATEGIEN FOR BRUGERINVOLVERING I ZULU COMEDY GALLA Vi vil skabe en ny Award til Zulu Comedy Galla, som et led i at skabe mere hype og mere brugerinvolvering i showet.

Den nye award hedder ”Danmarks Bedste Joke” og de nominerede findes blandt det danske folk, som findes og udvælges gennem en storstilet kampagne.

Gevinsten for de 10 bedste videoer og dermed de nominerede til awarden, er billetter til nogen af de bedste pladser til showet, at deres joke bliver vist som "breakers" i showet på landsdækkende TV og muligheden for at vinde awarden for ”Danmarks Bedste Joke, år 2015”.

TIDSPERSPEKTIV FOR STRATEGIEN Brugerinvolveringsstrategien er inddelt i tre faser, som løber over 3 måneder: Første fase – 2 måneder før program: Zulu lancerer awarden ”Danmarks Bedste Joke” og skaber opmærksomhed om at indstillingen til nomineringer nu er åben. Folk optager en video med sig selv på max 30 sekunder, hvor de fortæller deres bedste (eller værste?) joke. Joken kan indsendes via en oprettet side på Zulu Comedy Gallas hjemmeside.

ZULU skaber opmærksomhed omkring kampagnen gennem tv-spots, facebook opslag, små trailers, info på deres hjemmeside og på banner-kampagner på busser og busstoppesteder.

1

Gruppe 8. Rasmus, Marie og Laura

Anden fase – 1 måned før program: De indsendte videoer lægges op på Zulu Comedy Gallas hjemmeside og brugerne stemmer på deres favoritjoke. De ti som har fået flest stemmer og på tidspunktet er nomineringskandidater, bliver markeret med rød – farven skifter til en anden video, hvis den overhaler en af de ti nominerede i stemmeantal. Brugerne kan altså løbende følge med i hvem de 10 nominerede er, men ikke se hvem der har fået flest likes.

Brugerne spreder selv ordet (share) på sociale medier for at få så mange stemmer som muligt, så de kan komme med til showet og forhåbentlig vinde awarden.

Tredje fase – programmet, ca. 2 timer: De 10 nominerede er fundet og ”Danmarks Bedste Joke”-awarden bliver præsenteret af værterne i starten af showet. De nominerede jokevideoer bliver vist til showet løbende som breakers mellem indslag.

Til slut, når alle videoerne er blevet vist kommer joke-juryen på scenen (ex. Rimmer, Gintberg og Øgendahl) med en sjov lille (forberedt) diskussion om hvem der skal have awarden og udnævner Danmarks bedste joke 2015 – alle klapper og jubler, vinderen er ekstatisk.

MÅL MED BRUGERINVOLVERING Målet med brugerinvolveringen er to-delt. I selve programmet ønsker vi at skabe merværdi for Zulu´s community. Vi ønsker at styrke fællesskabet som er bundet op af comedy som fælles interesse og give community'et muligheden for aktiv deltagelse i programmet. Vi stræber derfor efter en tæt involvering med brugerne hvor de bliver aktive medskabere af produktet.

Ved at brugerne får mulighed for at indsendte videoer og dermed bidrager som aktive medskabere af programmet, bliver brugerne ambassadører for projektet, hvilket giver en mérværdi til community'et. Vi vil anvende et depotaliseret medie som facebook hvor brugerne allerede er. Via upload af de sjove videoer er der således lagt op til at brugerne kan kommentere, tilføje, dele, like og på den måde skabe en brugerskabt buzz omkring programmet.

INVOLVERINGSGRADEN OG BRUGERSKABELSE Peter Svarre 5 strategier for brugerinvolvering: Ved at brugernes egne videoer (har mulighed for) kommer med i tv-showet, gør Zulu brugerne til "medskabere" af indholdet og dermed ligger de højt på Peter Svarres akse om involvering af brugerne. Hvilket betyder at Zulu i sidste ende

2

Gruppe 8. Rasmus, Marie og Laura

skaber en tæt involvering med seerne. Zulu har før haft succes med brugerinddragelse og medskabelse af produktet, som f.eks ved at åbne serien "Sjit Happens" op, og lade handlingen i serien være bestemt af seernes idéer.

En anden involveringsstrategi er share-funktionen fra Zulu's hjemmesiden, hvor brugerne kan dele deres videoer på facebook, så det skaber trafik tilbage til Zulu Comedy Galla's hjemmeside.

Share-funktionen hjælper brugerne med at skabe hype og opmærksomhed om deres egne videoer, venners videoer eller den video de synes er sjovest. (Folk linker til unikt indhold skabt af andre). Her er der (ifølge Peter Svarre) tale om et mellem niveau af brugerskabelse, da brugerne destribuere eksisterende indhold.

"Like"-funktionen på hjemmesiden er et lavt niveau af brugerskabelse, da det er en vurdering af eksisterende indhold, men samtidig er funktionen essentiel for at missionen skal lykkedes og showet dermed får de rette og kvalificerede videoer.

PLACERING AF BRUGERSTRATEGI UDFRA PETER SVARRE'S "DEN PERFEKTE STORM"

3

Gruppe 8. Rasmus, Marie og Laura

PLATFORME Vi har valgt at fokusere på Zulu Comedy Gallas egen hjemmeside, da vi her har mulighed for at lave unikt indhold og skabe den afstemning om brugernes videoer som vi ønsker i kampagnen.

Dertil er det naturligt at fokusere på facebook til spredningen af kampagnen fordi det er der brugerne allerede er. Ved hjælp af share-funktionen på Zulu Comedy Galla-siden, kan brugerne dele deres bidrag med vennerne og opfordre dem til at stemme på deres joke. Desuden bruger vi facebook til at skabe opmærksomhed omkring kampagnen på de 5 zulusider - hvor vi når ca. 149.000 mennesker.

Fordelen er at det er nemt for brugerne at blive redaktører af indholdet ved at kommenterer og tilføje. Derudover er det oplagt i forhold til at dele indhold og skabe opmærksomhed omkring programmet. Ulempen er at målgruppen traditionelt set er first movers og har bevæget sig væk fra facebook.

MÅLGRUPPE FOR STRATEGIEN Vi vil gerne ramme Zulu´s kerne målgruppe som primært er unge mænd mellem 15-30 år. Dette segment er kommercielt set den mest attraktiv gruppe og konkurrencen fra andre medier er stor. Vi tror på at humor er en væsentlig ingrediens til at gøre sig gældende over for målgruppen og et relevant incitament til at få målgruppen til at involvere sig. Segmentet er nærmest eksperter i sociale medier og bruger meget tid på Youtube for at finde sjove videoer. De er meget interesseret i comedy og har også selv en indre stand up komiker i maven.

SUCCESKRITERIER Som tidligere nævnt, har Zulu før haft succes med brugerinvolvering omkring programmet ”Sjit Happens”, og derfor har vi en klar forventning om at folk vil være interesserede i at involvere sig i vores kampagne.

Derfor er succeskriteriet for ”Danmarks Bedste Joke”-awarden at vi MINDST får 250 jokes tilmeldt fra brugerne – men vi har forhåbninger om flere.

Desuden har vi et succeskriterie der hedder, at vi gerne vil have tilmeldingerne til at stige år for år.

Endnu et mål er, at der kommer flere likes på Zulu Comedy Gallas facebookside, og et knap så overbevisende mål er, at der kommer flere seerne på grund af kampagnen – hvilket også er meget svært at måle.

Men det næsten vigtigste succeskriterier er, at der bliver skabt opmærksomhed omkring programmet, ved at folk deler og liker jokevideoerne. Dette er meget svært at måle og derfor har vi ikke sat nogle tal på dette mål, men det er noget der skal evalueres efter kampagnen er afsluttet.

4