Refleksionsrapporter tvm1418 2015

Opgave 2a) Refleksionsrapport: ”proces, dokumenterende og undersøgende visuel storytelling”.

Refleksionsrapporten skal indeholde.

De 3 vigtigste læringspunkter for Berlin-projekter og arbejdet med” proces, dokumenterende undersøgende visuel storytelling”.

Beskriv kort den research I fik lavet inden afrejse til Berlin Hvordan forløb proces i relation til det planlagte, som det fremgik af synopsis? Hvis store forandringer, forklar hvorfor.

Ud over dårlig internetforbindelse og dermed begrænset publicering, hvad var så de største udfordringer ved at arbejde med den proces dokumenterende undersøgende visuelle storytelling som arbejdsform og format?

I hvor høj er de(n) afsluttende samlede multimedieforælling identisk med den fortælling i har forsøgt fortalt over tid – hvis forskellig, hvordan og hvorfor? Gav det mulighed for at skabe nye historier/vinkler?

Hvilke ”Flow metoder – redskaber…” fra fra bogen Media Flow Kap 1.4 , synes I, giver mening ift jeres erfaringer?

Omfang 2 A4 sider. Afleveres senest den tirsdag den 19. maj kl 16 i Moodle mappe.

Opgaven løses gruppevis i de gamle Berlin grupper.

Peter Østergaard Sørensen, TVM maj 2015

Selifies and Holocaust, Ander F og David 3 vigtigste læringspunkter - At blive taget seriøst når man optager på smartphone og fjollet mikrofon.

Normalt når vi er på optagelse er det med et større kamera og større mikrofoner og microports til syncs. En del af vores opgave gik ud på at optage på smartphone. Det gjorde vi i kombination med en meget lille mikrofon. Under vores besøg på det jødiske monument interviewede vi en del mennesker. Vi havde en bekymring der gik på om folk ville tage os seriøst, når nu vores udstyr signalerede at vi bare var et par amatører. Derfor havde vi også svært ved at tage os selv seriøse.

Det viste sig dog at vores bekymring blev gjort til skamme da alle vi interviewede tog det meget seriøst og vi endte med at få et produkt vi var tilfredse med.

- At arbejde et sted man ikke kender.

Det har været en god erfaring at skulle lave produktioner i udlandet. Normalt når vi har produceret i Danmark har vi kunne trække på vores netværk bl.a. ved hjælp af Facebook. i Berlin var det anderledes. Her kendte vi ingen og det blev bl.a. en udfordring da det jødiske museum ikke havde tid til at medvirke i vores film. Det kulturelle og det sproglige aspekt skulle vi også tage højde for.

Det er en udfordring at skulle interviewe på et fremmedsprog, der gør at man skal være ekstra godt forberedt.

- Forskellige medier kan forskellige ting.

Under vores forløb har vi fået større kendskab til forskellige sociale medier. Bl.a. Snapchat og Instagram. Det er gået op for os at det er vigtigt at produktet passer til det format vi udsender det på.

Kort beskrivelse af research inden Berlin Inden Berlin brugte vi en del tid på først og fremmest at researche om der overhoved var hold i vores formodninger. VI havde selv oplevet at flere havde lagt billeder ud fra holocaust monumentet, men om der reelt var tale om en tendens eller en “thing” blandt turister generelt og unge især var vi ikke sikre. Endvidere satte vi os ind i hvilken funktion monumentet oprindeligt var tiltænkt, og de generelle forhold omkring, drift, ejerskab og praktik. Desuden resaerchede vi på mere generelle ting om anden verdenskrigs betydning for vores samtid. Det var bladt andet i den forbindelse vi fandt programmet fra 24syv.

Forløb af processen.

Processen forløb overordnet set relativt gnidningsfrit. Der var selvfølgelig ting undervejs, som vi ikke havde forudset, der var kilder som sprang fra og et museum der ikke havde tid til at medvirke.

Men ikke noget man ikke kunne forvente i løbet af et sådant projekt, og ikke noget som ikke kunne løses på anden vis.

De største udfordringer ved at arbejde med den proces dokumenterende undersøgende visuelle storytelling som arbejdsform og format.

Den største udfordring har klart været ikke at have en plan for hvad man skulle optage hvornår. Vi havde selvfølgelig en overordnet plan, men de enkelte delelementer skulle jo optages mens de fandt sted.

Normalt ville man ringe til en kilde, snakke med dem og aftale om det kunne lade sig gøre at lave et interview. Så ville man tænke interviewets forløb igennem og planlægge hvad man skulle bruge af billeder, og hvilke spørgsmål der var afgørende for resultatet. Først der ville man finde kameraet frem og således have en klar ide om hvad der ville komme i kassen.

I dette projekt var vi i højere grad overladt til tilfældighederne, og måtte således justere optagelserne løbende. Vi filmede allerede fra det øjeblik vi første gang ringede til en kilde. Hvis de så ikke ville medvirke, endte fortællingen og dermed optagelserne pludselig blindt. Det gav nogle udfordringer i forhold til at skabe en sammenhæng og fremdrift i fortællingen. For mange løse ender og afbrudte historier, ville skabe mere forvirring end overblik over processen.

Forskellighed fra proces til produkt.

Der er på en og samme tid både stor forskel og stor lighed mellem vores produkt og vores proces.

Vores oprindelige ide var at poste løbende fra processen således at der når vi kom hjem, lå en relativt helstøbt og forståelig proces tilgængelig på vores platforme. Tanken var at hvis vi opdaterede alt hele tiden, ville det fungere som en tidslinje. Det lykkedes af forskellige grunde ikke helt. Derfor var der heller ikke noget samlet produkt da vi kom hjem. Det var en masse brudstykker af en fortælling spredt ud over en række sociale medier. Vi valgte derfor at bruge mediefortællingen til at samle trådene og lave den tidslinje vi havde forstillet os fra start. Vi synes at det gav os muligheden for at få ryttet op i de forskellige løse ender og afstikkere vi havde generet. Endvidere kunne vi skrive en del tekst mellem opslagende, der fungerede som den samlende fortællestemme, vi følte havde manglet undervejs.

Mht. hvilke flow metoder/redskaber der giver mest mening i forhold til vores forløb, vil vi pege på 1) ”De grundlæggende journalistiske genrer, mikset af korthed og dybde, udført med præcision.” og 6) ”Fremdriften – motoren – er afgørende for brugerens bevægelse gennem historien.” Vi har både lidt længere interviews med andre og små korte film med os selv. Nogle af disse film virker som indledning til de efterfølgende og er på den måde med til at skabe fremdrift. Ift. 4) “Et interface

tænkes ofte som en matrix i tre dimensioner målrettet de håndholdte tablets og smartphones.” så er vores produktioner lavet til smartphones og tablets, men er ikke bygget op som en matrix.

WatchThisSpaceBerlin Reflektionsrapport: ‘proces, dokumenterende og undersøgende visuel storytelling’ Simon Munkshøj, Trine Balstrøm, Anne Klerke, Mads Siggaard og Maya Zachariassen De tre vigtigste læringspunkter 1. Det korte formats visuelle historie: Ved arbejdet med det korte format på instagram havde vi i forarbejdet planlagt at indlede med en værtsbåret introduktion til stederne. Vi blev dog klar over på det aktuelle optagelsestidspunkt, at denne introduktion blev unaturligt iscenesat, og vi gik i stedet efter at lade stedets unikke karakter fortælle historien og supplere med uddybende tekst. I redigeringen af filmene manglede vi, i nogle tilfælde, afgørende og beskrivende billeder, der gav et klart billede af, hvorfor netop dette sted var unikt og aktuelt at tage fat på. Til en anden gang vil vi i stedet observere området og derefter lave en klar plan for, hvilke billeder der kan beskrive stedet bedst muligt og hvad der i fortællingen skal skabe en nysgerrighed.

2. Fængende fortælling: Vi ville skabe et klart format: Steder/områder, der enten har gennemgået eller er i gang med at gennemgå en udvikling. Der findes ofte her en konflikt mellem folket og systemet. Med det format var vi klar over, at der skulle opbygges en suspense, der ville skabe en nysgerrig og få brugeren til at vende tilbage og følge med i stedernes udvikling. Både lyd og tekst skulle underbygge denne suspense. Filmene formår dog ikke som planlagt at opbygge en fortælling, der opfordrer brugere til at vende tilbage til stedet på instagram. Her skulle vi have været klarere i vores fortælling og lave en afslutning, der skabte nysgerrighed. I stedet blev filmene konkluderende for stedet.

3. Synlighed og tilgængelighed: Vores indledende tanker om at kombinere platformene facebook, snapchat og instagram blev udfordret af netforbindelse. Derfor arbejdede vi udelukkende med instagram. Med én platform er det afgørende at skabe et stærkt brand, brugerne kender til. Navnet watchthisspaceberlin er både langt og svært hurtigt at videregive mundtligt til andre. Vi har forsøgt med en intro-video at præsentere konceptet, men da den naturligt vil blive rangeret under nye posts, vil brugeren skulle være med fra første post for at kende konceptet. I et fremtidigt projekt vil vi på flere platforme indlede med video og billeder, der skal præsentere projektet og undervejs i de første posts på instagram fortælle nye brugere, og påminde nuværende brugere, om konceptet. Med en stærkere profil støttet op af andre platforme, vil det også være muligt at arbejde under forkortelsen WTS(Berlin/Cph/Paris).

Research inden afrejse Vi havde researchet en del inden afrejse, både i forhold til konceptuelle inspirationskilder og viden om det emne vi havde valgt. Vi tog afsted med en liste over mulige locations der var meget længere væk end hvad vi kunne nå at besøge, men det betød at vi kunne være rolige i forhold til at nogle af dem gik i vasken, eller vi kunne hænde at have kortere eller længere tid til rådighed til transport og optagelser, og justere derefter. Vi havde også udført nogle tekniske tests for at finde ud af hvordan snapchat fungerer offline - de viste sig desværre ikke at holde stik, men alt i alt var vi godt kørende inden afrejse både vidensmæssigt og konceptuelt, og havde allerede produceret og publiceret lidt om processen.

Procesforandringer Vores koncept ændrede sig jo en del, fordi det viste sig at snapchat ikke fungerede som vi ellers havde undersøgt. Det opdagede vi først, efter at have produceret en hel reportage fra atombunkeren, som forsvandt ud i det blå. Derudover viste det sig, at over halvdelen af vores planlagte locations var umulige at nå til indenfor tidsrammen uden s-bahn. Vi måtte derfor sætte os ned og begynde at konceptudvikle forfra - hvad ved vi noget om, hvad kan vi nå at researche, hvad har vi lyst til? Vi var omkring en del forskellige mulige retninger, men endte med at forme vores koncept i forlængelse af det vi allerede var i gang med, så vi stadig kunne bruge researchen hjemmefra til at tilføje produktionerne noget vidensmæssig ballast, da det ellers nemt kunne være blevet for “let”. Det betød selvfølgelig at vi brugte mere tid på idéudviklingen end vi havde lyst til, men vi mener det gjorde det endelige produkt bedre, selvom vi kunne have produceret mere indhold hvis vi havde skyndt os videre med den første nye idé vi fik - vi valgte altså kvalitet over kvantitet i dette tilfælde.

De største udfordringer Det var en klar udfordring for os, at vi ikke mødte op på location med alt det udstyr vi har vænnet os til, fordi det pludselig blev meget sværere at forklare hvad det var, vi var i gang med - og at få folk til at tage os seriøst. Når man ankommer med kamera, tripod og microports, er folk allerede klar over, at man har gang i et eller andet video-projekt, men nu skulle vi pludselig kommunikere en meget længere forklaring - og samtidig virke endnu mere seriøse, fordi vores udstyr talte imod os. Der opstod klart mere tvivl i folk, når vi forklarede at vi kom fra en journalisthøjskole, men samtidig bare stod der med en iphone.

Og den tvivl lod vi os nok smitte mere af end vi burde, fordi vi følte os meget “nøgne”.

Samtidig har det været en udfordring at skulle dele vores proces, særligt fordi det først var så sent vi var helt klar over hvad vi havde gang i, og hvor det ville ende henne. Det føltes igen lidt nøgent at lukke publikum ind i noget der var så søgende og diffust, fordi vi har brugt så meget energi det sidste år på at blive helt sikre på de koncepter vi arbejdede med, før vi gik i gang med noget. Det var svært ikke at komme til at iscenesætte processen, så vi så ud som om vi havde et klart mål, selvom det måske ikke var helt sandt.

Den samlede multimediefortælling vs. instagram Den afsluttende multimediefortælling er i store træk identisk med den fortælling vi har forsøgt at fortælle over tid - nok i højere grad end mange af de andre projekter, fordi vi kun opererede på én platform. Til gengæld gav den samlede fortælling os mulighed for at uddybe hvad historien var på de forskellige steder, lidt mere end de superkorte formater vi havde arbejdet med på instagram gjorde. Det var en rigtig god øvelse at skære en historie så kort ned som muligt, men også rart at kunne give lidt mere af den baggrundsviden vi havde samlet ind.

Anvendelse af flow-metoder og andre redskaber Som nævnt i 1,4 punkt 7 er fortællerrollen central. Udgangspunktet var egentlig at vi selv ville fortælle historierne gennem den mere klassiske værtsrolle, men fandt som tidligere skrevet hurtigt ud af, at kombinationen af at have en vært og det korte format ikke fungerede for os. I stedet har vi gjort mere ud af at lade billederne tale, mens vi med stor hvid tekst med en fastlagt font og størrelse har fortalt den passende historie i alle

videoerne. I alle film har vi placeret vores logo oppe i højre hjørne for at tydeliggøre os som afsender.

Vi har samtidig prøvet (ud fra 1,4 punkt 2) at vække seerens interesse ved at tydeliggøre budskaber, eksempelvis ved at skrive med stort (dette ses eksempelvis i vores film fra Holzmarkt, der ender med et stort “NO”). Generelt er vores sætninger korte og præcise.

Det er let for modtager at afkode de små historier som vi fortæller, og vi har samtidigt prøvet at skabe lidt ekstra stemning ved at tilknytte passende musik til de små videoer.

Det var aldrig meningen at vi skulle fortælle den fulde historie om det enkelte sted, men derimod at vække en interesse og nysgerrighed hos modtager. Dette føler vi egentlig at Instagrams 15 sekunders-format har muliggjort for os, og det har derfor været en ideel platform.

Evalueringsrapport Berlin -­‐ Infiltrate Berlin •

Emma Kjeldsen, Signe Flebo, Ebbe Loevehaar

3 vigtigste læringspunkter

1. Ift. arbejdet med at arbejde på flere platforme, og løbende skulle uploade produktioner har besværliggjort den samlede dramaturgiske fortælling. Dét, at vi har skullet planlægge og udvikle samtidig med optagelser og upload har presset os lidt.

Enkeltstående har produktionerne været udmærkede, men de har haft svært ved at stå helt selvstændigt.

2. Udfordringen med “oplevelses-­‐journalistikken” og et eksperimenterende rejseprogram og at starte projektet fra nul uden at vide hvad vi får i kassen har været anderledes og lærerig. Dét, at vi ikke researchede på forhånd har været et vigtigt læringspunkt for os.

Uvisheden om, at blev de rigtige optagelser, mennesker, historier fundet og optaget, stressede meget, men gjorde også at vi blev tvunget til at bevæge os ud af vores “comfort-­‐zone”. Men det at vi til sidst havde mødt nogle spændende og åbne mennesker, fik lavet nogle interessante interviews og følte os infiltrerede, var en givende og fed fornemmelse.

3. Vi kunne have haft lidt research med i bagagen, som ville have gjort os i stand til at sætte målet for “endedestinationen” for vores rejse. Dét at vi undersøgte, og lærte undervejs i projektet var både en fordel og en ulempe. Det var en fordel, fordi at vi kunne stille fordomsfri og ligetil spørgsmål, og komme den organiske vej ind i miljøet.

Det var en ulempe, da vi ikke havde nogen reel idé om hvor vi skulle hen, og hvad vi kunne opleve. Der kunne have været én af os, som var redaktør, og som ville kunne fastholde den røde tråd gennem hele projektet.

Research inden afrejse til Berlin

Vi lavede bevidst intet research. Formen på vores projekt var, at starte fra en “clean slate” hvor vi var objektive, uvidende og sultne efter viden på det emne vi ville udforske og infiltrere.

Hvordan forløb proces i relation til det planlagte, som det fremgik af synopsis?

Hvis store forandringer, forklar hvorfor

Som det fremgik af vores synopsis, ville vi infiltrere 3 subkulturer på 3 dage. Til gruppemøde om søndagen inden launch af projektet, re-­‐vurderede vi vores målsætning. Pga. af det planlagte program af aktiviteter vi havde med klassen i ugen, og fordi vi gerne ville fordybe os i et emne, over 3 dage, blev vi alle enige om vælge ét emne, som vi ville bruge 3 dage på, da tre emner på tre dage ville være for meget. Dette var en god beslutning, som gjorde at vi kunne fordybe os i Berlins homoseksuelle miljø, og set i bakspejlet, mødtes vi først med vores nye venner i homomiljøet på dag 2 og 3.

Vi fik også udfordret vores præmis; at homomiljøet i Berlin er en subkultur. I vores interview med aktivisten Alfonso, giver han interessante argumenter på, at han ikke synes at homo-­‐ miljøet er en subkultur, da han vil føle sig på linje med samfundet, og ikke som en “underliggende” del af samfundet (som sub kan betyde). Det Alfonso sagde og de 3 dage i

homomiljøet fik os til at tænke og tale i anderledes termer om homo-­‐mijøet og skifte ordvalg fra subkultur til miljø eller community, som vi følte var mere passende og politisk korrekt.

Største udfordringer ift. arbejdsforhold, format m.m.

I den overordnede fortælling er der et par historiemæssige huller, som sikkert ville kunne have været lukket, hvis vi havde haft mere erfaring med at dokumentere, filme og uploade “on the go”. Det var en udfordring, at skulle tænke på at filme hele tiden, dokumentere vores oplevelser. Vores Indledende interviews blev til bærende elementer i vores film (hvor de normalt kun er til forberedelse og planlægning), så selve planlægningen af optagelserne var minimal, og det udgjorde vanskeliggjorde at planlægge indholdet og derfor beholde den røde tråd projektet igennem.

Den afsluttende mediefortælling ift. den oprindelige fortælling, ink. nye historier/vinkler

Den oprindelige idé og det færdige produkt afviger ikke meget fra hinanden.Vores idé passede rigtig godt til formatet, så derfor har der ikke været behov for at ændre i formatet undervejs.

Vores samlede multimediefortælling er stort set identisk med vores fortælling over tid i Berlin. Vi har samlet posts, billeder og videoer i en tidslinje, som kan ses som vores samlede “oplevelse” af vores infiltrering. På bloggen hvor vi har samlet indholdet, har vi dog tilføjet og rettet i tekstelementer, og metakommunikeret og beskrevet projektet, som vi ser tilbage på det nu.

Flow-­‐metoder

Punkt 10 i kapitel 1.4 i Mediaflow giver god mening ift. vores projekt. Vi har i vores projekt udforsket, hvordan man kan bruge tilstedeværelse og autencitet i undersøgende journalistik.

Vi stræbte efter at uploade løbende, så man som “seer” ikke blot skulle se ét program sammenklippet efter tre dages optagelse, men at “programmet” i stedet var de løbende optagelser. Dette skabte som ovenfor nævnt forskellige udfordringer -­‐ ift. det samlede overblik, dramaturgi m.m., endeligt mål -­‐ men var også en spændende måde at arbejde på og tænke indhold på. At tænke et “program” som noget, man oplever og ser, mens det sker og ikke noget, man ser flere uger efter det er sket. Det er en spændende erfaring ift. arbejde med fremtidige opgaver og udvikling af fremtidige programmer.

POSTKORT BERLIN / TVM9 Pernille Ebbesen Schødt / Josefine Mølvig Exner / Josefine Pil Grangaard Olesen / Lau Lefholm Bruus / Eva Dam-Hein

REFLEKSIONSRAPPORT POSTKORT BERLIN De 3 vigtigste læringspunkter •

Grundig research er nødvendig - især når man er i udlandet, hvor det er dyrt at ringe og internetforbindelsen dårlig

•

Det er vigtigt inden afrejse at gøre sig overvejelser om, hvorvidt det kan lade sig gøre at få vinklen hjem i forhold til research og realiteter

•

Folk er vilde med ting, der handler om dem selv - det skaber virkelig god distribution på de sociale medier

Beskriv kort den research I fik lavet inden afrejse til Berlin Vi arbejdede meget med at formulere en interessant problemformulering. Vi fandt en række locations, som kunne være interessante at undersøge og lavede en begrænset research på ‘Berliner-arkitektur’ og bestemte historisk og arkitektonisk interessante bygninger. Samtidig har Josefine Exner en grundviden om arkitekturhistorie, da mange i hendes familie er restaureringsarkitekter.

Proces i relation til den fremlagte synopsis På baggrund af vores beskedne research om arkitekturhistorie i Berlin, konkluderede vi en af de første dage af rejsen, at vores problemformulering var svært at arbejde med og skabe et videnskabeligt, velfunderet resultat. F.eks. ønskede vi på baggrund af bestemte bygninger i Berlin at undersøge og formidle bygningens historie og arkitekturhistorie. Dette var svært uden forresearch, arkitekturguides og lignende.

Derfor ændrede vi vores koncept til den nye idé ‘POSTKORT BERLIN’, en poetisk scrapbog for TVM9’s rejse i Berlin. Vi ville ydermere arbejde med relationen mellem analoge og digitale medier ved i Berlin at bruge en analog notesbog som medie for TVM’s tanker og refleksioner og efterfølgende publicere fotos og citater fra bogen på blog, facebook og instagram.

De største udfordringer Vi havde locationmæssige udfordringer, idet Berlin er en stor by med lang transporttid. Det var derfor en udfording at finde frem til de interessante steder i byen uden at bruge lang tid på transport og uinteressante steder. Samtidig boede vores hold i tre forskellige bydele, hvilket gav os en intern kommunikationsudfordring.

Samtidig var tidsbegrænsningen en udfordring for vores produktion, da produktion af fx film er tidskrævende og til tider svært foreneligt med at være på rejse i en pulserende storby. Derfor foregik størstedelen af vores postproduktion efter hjemkomst til København. Ændring af programmet spillede også ind på vores tidsplan, da vi f.eks. havde planlagt at producere under udflugten til Tempelhof.

POSTKORT BERLIN / TVM9 Pernille Ebbesen Schødt / Josefine Mølvig Exner / Josefine Pil Grangaard Olesen / Lau Lefholm Bruus / Eva Dam-Hein

Formatet på de sociale medier var interessant, motiverende og udfordrende på samme tid. De korte formater og digitale platforme fungerede som benspænd, der skabte nye idéer hos os - f.eks. relationen mellem det analoge og det digitale. Under rejsen til Berlin oplevede vi udfordringer med at nå ud til et publikum. Det lykkedes os at vende denne situation, da vi efterfølgende publicerede en stor del materiale i København.

Ved aflevering af projektet var vores facebook således nået ud til et publikum på over 5.000 facebookbrugere.

Den samlede multimediefortælling Vores afsluttende multimediefortælling ligger meget langt fra vores oprindelige idé med arkitektur i Berlin.

Dette fordi, vi skiftede emne undervejs. Vi havde lavet for dårlig research hjemmefra, og vidste simpelthen ikke nok om emnet.

Skal vi i stedet sammenligne den idé, vi fik I Berlin, med det vi er endt ud med, er vi godt tilfredse. Da vi fra starten arbejdede med udgangspunkt i en blog, var der god sammenhæng mellem produktionerne i Berlin og den samlede multimediefortælling.

Flow metoder Der er flere tråde at trække mellem redskaberne fra mediaflow rapport og vores multimediefortælling. Det første der definerer vores platform er ” finger happiness”. Vi har valgt at tage brug af en blog, hvor vi har film, grafik, billeder og små tekster, som er sat op i et overskueligt format så brugeren har let ved at navigere samt finde det indhold de søger, uden at blive overvældet af materiale.

Da vores platform i høj grad henvender sig til TVM’ere og deres venner og bekendte kunne det have været en fordel at inkludere live-materiale for at skabe aktualitet og give et indblik af vores tur til andre, imens vi var i Berlin. Vi oplevede at der var mest trafik på vores site, facebook og instragram, da vi vendte tilbage til København.

Det har været essentielt for vores platforme at vi gjorde brug af brugerinddragelse, da vores koncept i store dele var opbygget af dette. Det skabte stor opmærksomhed blandt eleverne/brugerne, og deres facebookvenner, hvis der var indhold der involverede den enkelte, og derved blev flere opmærksomme på facebooksiden og det publicerede materiale.

Links Blog: http://postkort.tvmkanal.dk Facebook: https://www.facebook.com/pages/Youve-Got-Postkort/101997606800594 Instagram: #postkortberlin

Refleksionsrapport​ , ​ Jóhann, Victor, Oscar, Casper og Anna BN

3 læringspunkter: 1. Det tager længere tid end man tror, når man både vil tease med instagram­video, optage og have et færdigklippet interview på samme dag ­ Man skal altså passe på med at lave en tidsmæssigt for ambitiøs lanceringsplan 2. Det er grænseoverskridende at skulle henvende sig til folk på gaden og i butikker, men det er samtidig enormt lærerigt og derfor det hele værd.

3. Vi har lært, at man kan nå at formidle relativt meget information på 15 sekunder.

Research inden Berlin: Inden vi tog til Berlin researchede vi hovedsageligt online. Vi gennemlæste en lang række artikler om emnet for at sætte os ind i dets omfang og hvad vi skulle sætte fokus på. I gennem vores research fandt vi en dokumentaristen Nana Rebhan, som står bag en dokumentarfilm om emnet og rapperen PTK, der har lavet sangen “Anti Turista”. Dem fik vi lavet en aftale med inden vi tog afsted. Ligeledes fandt vi en række interessante personer vi ville tage kontakt til når vi var kommet til Berlin.

Proces i relation til det planlagte (gik det som vi først planlagde i synopsis eller hvad gik anderledes?): Vi endte med hovedsageligt at benytte os af YouTube og Instagram, med Facebook som et samlingspunkt for vores produktioner. Vores hensigt var at producere materiale som kunne stå alene på Instagram, men vi endte også med at bruge mediet til at lave decideret reklame for vores YouTube interviews. Instagram fungerede godt som reklamesøjle ­ ved at bruge hashtags kom vi ud til en masse mennesker, og fik endda også lidt diskussion i kommentarsektionen. Desuden havde vi tænkt os at bruge Instagram til at vise anti­turisme i bybilledet, men det viste sig at være sværere at finde end vi havde troet.

Twitter blev mere eller mindre ignoreret tidligt i processen. Det korte, tekstbaserede format passede dårligt til vores koncept, da vores indhold var baseret på andres beretninger og visual proof. Snapchat benyttede vi os en smule af, men det faldt uden for det udtryk vi ellers havde valgt, og gled derfor lidt i baggrunden.

Vi ville gerne have haft en ekspertkilde med for at få nogle kolde facts, men det lykkedes os aldrig at få noget i hus. Vi snakkede med Kreuzbergs borgmester, Monika Hermann, og overvejede at tage kontakt til et af universiteterne. Men det endelige indhold endte med at bestå udelukkende af erfaringsinterviews. Vi brugte derfor interviewet med dokumentaristen Nana Rebhan til at fortælle vigtig information om emnet gennem hendes erfaringer da hun lavede sin film om turisme i Berlin, “Welcome, Goodbye”.

Som navnet på vores distributionsplatforme antyder, Anti tourism in Berlin, så var vores mening at dække antiturismen i Berlin. I takt med at projektet skred frem, blev vores indslag og fortællinger i højere grad en afdækning af antiturismen i Kreuzberg. Selv om Kreuzberg som eksemplet sagtens kan sige noget generelt om antiturismen i hele Berlin, så var det dog ikke planlagt, at vi ville centrere os så meget omkring Kreuzberg.

Største udfordringer ved dokumenterende undersøgende visuel storytelling som arbejdsform og format: En af vores store udfordringer ved lave undersøgende visuel storytelling var at få etableret problemet tilstrækkelig konkret, så derfor kunne man som modtager muligvis blive en kende forvirret fordi man ikke blevet taget i hånden fra start af.

I hvor høj grad er den afsluttende samlede multimediefortælling identisk med forsøgte fortalte fortælling over tid. Forskel ­ hvordan og hvorfor? Skabte det nye historier/vinkler?: Inden vi tog afsted, virkede anti­turismen meget voldsom. Vi forstod nogle af argumenterne, men i det store hele virkede bevægelsen aggressiv og ikke særligt velovervejet. Vi forsøgte dog at gå til det med åbent sind, og da vi fik snakket med vores cases, fik vi også udvidet vores horisont. Vi begyndte at forstå de forskellige følelser ­ på den ene side havde folk de intellektuelle argumenter imod gentrificeringen, men samtidigt havde de også en mindre velbegrundet afsky. Det var dog lettere at forstå efter vi fik snakket med dem, og man fik sympati for at afmagt kunne vække de helt store følelser. På den måde fulgte vi vores oprindelige målsætning meget godt ­ vi opnåede selv den forståelse vi forsøgte at give seeren. Vi havde med andre ord forberedt os på, at vi nok skulle blive klogere. Mens vi fik mere og mere information, havde vi en konstant dialog med hinanden, hvor vi fik diskuteret både vores synspunkter og etiske dilemmaer i afdækningen. Vores indstilling var derfor i konstant forandring mens vi var dernede.

Hvilke “flow metode­redskaber” fra Media Flow kap 1.4 giver mening her: I vores opgave har vi brugt forskellige journalistiske genrer, i et miks af korte film og nogle længere film, hvor man kommer mere i dybden med historien.

Da socialmediebrugere har en tendens til hurtigt at scrolle videre, gjorde vi i opgaven brug af 15 sekunders teaserfilm som vi uploadede på instagram, nogle timer inden vi postede de længere film på youtube. Det gjorde vi for at vække seernes fascination og give dem lyst til at klikke sig videre ind til de længere film. Hvis seerens så ikke havde lyst til at klikke sig videre ind på youtube, vil han stadigvæk have fået et lille indblik i emnet.

Vi har meget stort engagement på sociale platforme. fx benyttede vi snapchat, facebook og youtube og instagram til at bekæmpe uvidenhed hos mennesker med manglende viden. Vi lavede rigtig meget gennemført video materiale som Peter skulle have tilsendt, men det kunne ikke lade sig være anderledes. Redskaber er nyttefulde til, at vi kunne producere flow­wing network content. Men desværre fik man aldrig indtrykket af, at PTK brød sig om os og turister.

’Art Around the World’

Emma Svendsen & Anna Winding

REFLEKTIONSRAPPORT De tre vigtigste læringspunkter for Berlin-turen: 1. Det er muligt at lave indslag af højere kvalitet på spejlrefleks og ved brug af klipning i FinalCut Pro og samtidig følge med i kvantiteten, dvs. mængden af indslag, der bliver uploadet fra andre medier på Twitter og Instagram. Det kræver dog mere arbejde.

Men omvendt synes vi, at det motivere des mere til at lave projekter. Dels at have fastlagt et stramt koncept for format, studieværter og framing, reportage-stil i nogle af vores 9 indslag. Vores vurdering er, at engagementet fra os havde været en del lavere, hvis vi ikke havde givet os selv det forudsæt at få lov til at bruge tid på at researche til de forskellige artister og givet vores øje den æstetiske tilfredstillelse ved at arbejde med spejlrefleks i stedet for Iphone. Det er rart at få bekræftet, at selv om odds’ne mod det almene menneskes store tilgængelighed til levende billeder, så kan vi med vores undervisning om dramaturgi, klipning og udstyr levere et højere niveau.

2. Fokus. Det har været udfordrende at vores fokus og primære prioritet var at følge det fælles program. Det har indimellem bremset vores arbejde for ’Art Around the World’ og også udfordret mængden af tid til at researche inden optagelse. Omvendt har det været givende at få pauser og bruge tiden som gruppe sammen på en anden måde, udenfor projektet.

3. Samarbejdes positive sider. Vi befinder os begge bedst bag kameraet, og det har betydet, at den som på dagen var vært, var mest under pres. Skiftevis har vi opmuntret hinanden til at være vært. Vi har fået gejsten op i hinanden, når den anden har været træt. Og selvom det sagtens kunne have virket modsat i en tomandsgruppe, at den enes træthed fik den anden med ned, har vi kun oplevet det i den positive retning – at den enes energi har fået den anden med op. I forhold til logistik, har det også været utrolig rart og ’let’ at arbejde to sammen i stedet for at have været flere i gruppen. Vi boede samme sted, og kunne nemt aftale, hvad dagens plan var.

Ligesådan var vi omstillingsparate, og der skulle ikke nedsættes de store udvalg, før vi kunne tage en beslutning. Det har været tydeligt i vores samarbejde, at vores gruppe har lettet arbejdet og processen undervejs for projektet, trods sygdom, og at vi sent kom i gang.

!

Kort beskrivelse af den research, vi fik lavet inden afrejse til Berlin: Researchen var begrænset, da vores gruppe med to blev bekræftet sent. Emma nåede at finde frem til nogle kunstnere inden afrejse, som vi kunne beskæftige os med dernede.

Ellers var det primært dernede, vi satte os ind i de forskellige kunstnere. Det kunne have været rart at have brugt et par dage inden på at sætte sig lidt mere ind i kunsterne.

Omvendt var oplægget på Den Danske Ambassade utrolig godt for at forstå Berlins kultur og kunstnerliv. Et oplæg med informationer, man nok ikke på samme måde kunne have fået indblik i ved at søge på Google herhjemme fra. Det er altid mere lærerigt at skulle forstå en kultur ved at snakke og høre om den fra nogle, som selv er en del af den.

!

’Art Around the World’

Emma Svendsen & Anna Winding

Hvordan forløb proces i relation til det planlagte, som det fremgik af synopsis? Hvis store forandringer, forklar hvorfor Vi havde håbet på at få nogle interviews i hus + at komme med ud med nogle gadeartister. Vi kontaktede nogle hjemmefra, men de krævede desværre penge for at blive interviewet. På grund af den begrænsede mængde tid og fællesprogrammet valgte vi at tage ud på egen hånd og finde de forskellige værker i gaderne. Det er klart, at det havde højnet fascinationen for publikum, hvis vores mål var blevet indfriet.

Ud over dårlig internetforbindelse og dermed begrænset publicering, hvad var så de største udfordringer ved at arbejde med den proces dokumenterende undersøgende visuelle storytelling som arbejdsform og format?

Det at vi konstant følte vi skulle konkurrere med kvantiteten af de andre gruppers indslag. Vores udstyr og koncept, gjorde at det tog længere tid for os at producere et interview, end det ville have gjort, hvis vi havde valgt at arbejde med Instagram eller Snapchat mv.

I hvor høj er de(n) afsluttende samlede multimediefortælling identisk med den fortælling i har forsøgt fortalt over tid – hvis forskellig, hvordan og hvorfor? Gav det mulighed for at skabe nye historier/vinkler?

Den mest markante forskel ligger i, at vores studieramme er væk i multimediefortællingen. Det skyldes, at vores vinkel i fortællingen over tid handlede om, at se en sammenhæng mellem de ældre street art-artister og de nuværende i Berlin gennem et møde med dem.

Da mødet ikke lykkedes, var vi derfor nødsaget til at ændre vinklen. Derudover kom vi ikke så dybt ind i street art’en i Berlin, som vi havde håbet på.

Derfor gav vi multimedieartiklen form som en guide, der skal vække nysgerrighed.

Samtidig berører den historien om street art’s forgængelighed. Derfor blev fx analysevideoerne valgt fra i multimediefortællingen, da de ikke underbygger denne vinkel.

Hvilke flow metoder- redskaber fra bogen Media Flow giver mening ift. jeres erfaringer?

Især punkt 1 fra kapitel 1.4 i Media Flow giver god mening i forhold til vores erfaringer.

Til trods for, at vi ikke er helt tilfredse med vores research- og journalistarbejde, bygger indholdet i videoerne i høj grad på research. Viden fra vores journalistiske research er simpelthen grunden til, at man skal være interesseret i at se vores videoer.

Hvis vores research havde været grundigere, er vi sikre på, at vi havde fået et stærkere produkt.

Derudover har vi eksperimenteret med nr. 7 ved at have en klar fortællerstemme. Det har givet vores produkt en sammenhængskraft, og gjort det lettere for os at producere, i og med vi havde en opskrift på musikken, logoet, måden at formulere sig på etc.

Refleksionsrapport (Veins of Berlin, Nikolaj, Frederik, Simon, Julie og Mie) Proces, dokumenterende og undersøgende visuel storytelling.

3 vigtige læringspunkter •

Kunsten i at finde en mellemvej mellem production value og amatør hjemmevideo. Det er en udfordring, men en god læring, at lære at turde lægge noget op løbende, der ikke er perfekt klippet eller helt færdig.

•

Man kan sagtens fortælle et klart budskab på 15 sekunder. Less is more (Nogle gange!)

De valgte platforme/sociale medier faciliterer gode muligheder for storytelling på farten. Der er rig mulighed, for at publicere mere aktuelle historier, i og med at man kan reducere redigeringsfasen betydeligt.

•

At kunne navigere og forstå de sociale medier og deres platforme mere betydningsfuldt. Og forstå hvilke styrker de hver især besidder og hvordan de kan styrke hinanden.

Kort research inden Berlin Inden vi rejste til Berlin skulle vi have klargjort hvad det præcis var vi ville undersøge med Berlins U-bahn.

Historierne om spøgelsesstationerne og dermed opdeling af øst og vest optagede os, men samtidig havde vi også alle et ønske om at fortælle de menneskelige historier om den mangfoldige menneskemængde, der hver dag rejser i Berlins U-bahn. Inden Berlin kunne vi læse op på de forskellige spøgelsesstationer, skrive noget historisk om de stationer vi ville besøge - og til sidst gøre os nogle tanker om, hvad vi ville tale med de rejsende om og hvordan vi ville henvende os til dem.

Vores proces bar meget præg af, at vi var nødt til at se hvad der var muligt, når vi kom til Berlin og stod i Ubahn. Vi kunne ikke line interview op hjemmefra, og måtte stole på, at der var mennesker, der ville tale med os når kameraet blev tændt.

Proces ift det planlagte i synopsis Vores mål var at koble U-bahn’s historie om spøgelsesstationerne med de små menneskelige historier om de rejsende i Berlins U-bahn. Dette synes vi lykkedes i en vis grad. Det tungtvejende blev dog klart de historierne om de rejsende, for da vi først var i Berlin var det disse, der fyldte mest og blev det interessante.

Vi erfarede nemlig, at der ikke kom noget særlig interessant ud af at spørge de rejsende ind til historierne om spøgelsesstationerne, men det interessante lå i virkeligheden i, hvad de skulle og hvem de var. På den måde endte vores produkt med at blive mere alla “Hvem sidder du egentlig overfor i metroen” /”Hvor skal pigen med blomsterne hen?” Og dette synes vi egentlig var ret sjovt at gå med.

Samtidig fik vi portrætteret den store mangfoldighed man finder i Berlins U-bahn, hvor alle etniciteter og mennesker i alle aldre sidder side om side på vej imod hver deres destination - og dette er en stor kontrast til historierne om de tomme spøgelsesstationer må man sige!

Største udfordringer ved at arbejde i dette format og platform Det var udfordrende, at skulle kunne overskue den samlede fortælling allerede fra publicering af de første bitte små klip. Derudover producerede vi som bekendt on-the-go, hvorfor den samlede fortælling endnu ikke kunne være fastlagt, så det var som at arbejde mod et mål, og forsøge at være kontinuerlige uden at kende rettesnoren. Vi forsøgte dog at opsætte mindre dogmer, for at hjælpe os selv mod en struktur, hvilket viste sig at være meget gavnligt. Vi lærte desuden, at anvende små korte klip til at fortælle en større historie med, hvilket vi hidtil kun har gjort ved hjælp af længere klip. At skabe kohærens i de forskellige anvendte platforme var også udfordrende. Vi måtte hele tiden stille os selv spørgsmålene; “Er denne film passende på denne platform (facebook, el. instagram) for hele tiden at målrette vores kommunikative indsats. Vi ville også gerne have, at de to sider supplerede hinanden fremfor at være redundante overfor hinanden. Det prøvede vi at opnå ved blandt andet, at lave teasere på instagram, som så skulle lede til den længere film på facebook. Vi forestillede os, at brugerne kunne bruge instagram i løbet af deres dag, og derigennem have kendskab til den længere fortælling, når de havde mere tid og kunne se den på facebook eksempelvis hjemme. Det var en større udfordring hvilken tekst vi ville skrive til vores instagram teasere dog. Formatet lægger op til en kort og simpel tekst, men det var svært dels at tease på så kort tid, og endnu sværere ikke at afmontere historien inden den var fortalt. Eksempelvis valgte vi en løsning a la “This is ___ She is going to do__”, hvilket egentligt underminerede de sjove og spændende mellemregninger (som ER historien).

Som processen skred frem gik det også op for os at for at vi skulle kunne udfolde formatet til fulde og fange flere skæve typer og de gode historier, skulle vi bruge utroligt mange timer i metroen. Formatet kræver simpelthen stor tålmodighed mht. casting. Vi fangede gode historier i metroen, men med mere tid kunne vi har fanget nogle endnu stærkere og mere interessante fortællinger.

Den samlede multimediefortælling Opsætningen af vores Storehouse multimediefortælling var i kohærens med vores process over dagene i metroen. En kronologisk gennemgang af præmissen og derefter skilningen mellem to spøgelsesstationer. Vi startede vores fortælling med et indblik ind i Berlins undergrunds fortid. Dette var en naturlig indledning giver læseren en forståelse for formatet.

Derefter vil man som læser kunne indleve sig i de enkelte spøgelsesstationer og hvordan de bliver brugt af passagerne. Klippene er valgt ud fra dem, som umiddelbart kunne give seeren det bedste indtryk af U-bahns brugere.

Potsdamer Platz og Jannowitzbrücke er to vidt forskellige stationer som begge er påvirket på samme måde af den kolde krig. I fortællingen ville vi gerne fremhæve lige præcis dette, ved at vælge den større station først og derefter den mindre. På den måde kan seeren selv skelne mellem kulturen omkring stationerne, menneskene på stationerne og stationernes betydning for Berlins infrastruktur.

Begge stationer er dog i multimediefortællingen vist med de samme type klip og introduktionsvideoer.

Derudover er der linket til de længere youtube videoer som fungerer som en fordybning ind i “The Veins of Berlin”. Denne opsætning gør multimediefortællingen mere overskuelig for læseren og bringer dem videre til vores andre platforme.

Media Flow kap 1.4 - hvilke giver mening ift til os Vi har i vores arbejde med publicering af forskellige værker, løbende igennem produktions dagene, forsøgt at ligge uafsluttede værker op som teasere for hvad der ville blive publiceret resten af dagen. Vi lagde f.eks. løbende billeder med en tilhørende tekst op af de forskellige case-historier vi fulgte. Teksten blev skrevet åbent og spørgende, så brugeren først ville få “svaret” senere på dagen. Dette gjorde vi, for at skabe en nysgerrighed og opmærksomhed omkring værkerne og for at få folk til at vende tilbage på de forskellige platforme. Dette passer godt overens med hvad der står beskrevet i Media Flow kap 1.4 nr. 9. der omhandler hvordan åbne og uafsluttede enheder, produkter og indholdsflow fremmer brugerinddragelse og dynamisk historieudvikling. Dette hænger også godt sammen med nr. 6 der omhandler fremdriften - motoren betydning for brugerens bevægelse gennem historien, da vi her har arbejdet dramaturgisk, ved løbende igennem dagen at lægge flere lag på vores fortælling ved brug af forskellige platforme.

Om realtid En super vigtig metode til at gøre vores content interessant og relevant, var at vi også arbejdede meget med at poste historierne som vi mødte dem. Altså at vores sociale platforme helst skulle opdateres konstant med nye mennesker og historier i løbet dagen. Vi var enige om, at det ville være mest interessant at møde vores cases som dagen skred frem, og derfor give følelsen af tilstedeværelse og autencitet hos vores følgere.

Naturligvis også fordi, at vores følgere jo tjekker deres håndholdte devices og dermed facebook eller instagram løbende, og derfor også forventer at deres feed løbende vil bringe nye historier. Afslutningsvis, sørgede vi jo for at runde dagen af med en større opsamlende produktion, som naturligvis også havde en større production value.

Sabrina og Sarah

Refleksionsrapport: Proces, dokumenterende og undersøgende visuel storytelling.

Tre læringspunkter: 1. Mobile apps kan få dig virkelig langt, men kan også være begrænsende i forhold til et endeligt produkt, da formaterne og kravene til produktionerne kan variere fra platform til platform.

2. Da vi har arbejdet på mobilen, har lyden ikke været optimal under alle optagelser, derfor kan være en fordel at benytte dig af tekst på videoerne.

Under vores videoer på eksempelvis instagram har vi beskrevet, hvad der sker i dem, men vi kunne med fordel have brugt tekst på selve videoerne, så forståelsen var mere klar, og lyden slet ikke var nødvendig.

3. Da vi hele tiden havde mulighed for at klippe og med det samme uploade vores materiale via mobilen og apps, har vi lært meget om den undersøgende proces. Vores historie kom frem gennem vores proces, da vi brugte de personer, vi mødte til at komme et skridt videre.

Beskrivelse af research: Vores researchfase var ret kort, og vi gjorde mest ud af at finde nogle tal, der kunne fortælle os, hvor mange berlinere, der cirka er i København. Derudover ledte vi også efter forskellige grupper på sociale medier, hvor vi kunne komme i kontakt med medvirkende, samt kontaktede vores netværk.

Proces i relation til vores synopsis: Vi fulgte vores synopsis så godt, som vi kunne. Vi tog fat i de steder, vi i vores synopsis havde i tankerne, der kunne hjælpe os, herunder Goethe Instituttet og Studenterhuset for at finde udvekslingsstuderende. Vi tog udgangspunkt i de samme spørgsmål, som vi have skrevet i vores synopsis, dog havde vi nok håbet på flere konkrete svar, der kunne give en bedre konklusion, end hvad det endelige resultat blev. Grunden til dette, og at vi heller ikke helt kunne følge vores timeline for publiceringer som beskrevet i synopsen var, at vi kun kunne finde én berliner i københavn. Da vi forberedte os, havde vi en forestilling om, at vi kunne finde mere end den ene og dermed få nogle flere svar.

Udfordringer: Vi har haft en udfordring i at fastholde en vinkel, der handlede om Berlin, når vi befandt os i København, uden at det blev alt for søgt og kedeligt. En af de store udfordringer har været, at holde indholdet relevant og friskt, så det ikke blev en kedelig gennemgang af bygninger og personer. Vi har gjort meget for, at der skulle være liv i vores fortælling, og at fortællingen skulle handle om mennesker.

Sabrina og Sarah

Vi har haft lidt tekniske udfordringer i form af lyden og formater, hvor vi eksempelvis ikke kunne få en tekst på en video lavet i iMovie til at passe ind i instagram.

Den endelige multimediefortælling: Den endelige multimediefortælling afveg ikke særlig meget fra den oprindelige. Vi har holdt os til den kronologiske opbygning i begge fortællinger, hvor den undersøgende proces spillede en stor rolle. I den endelige fortælling har vi brugt en del mere tekst, for at få de små videoer til at spille sammen og skabe kontekst og en større helhed. Nogle af vores oprindelige videoer har vi gjort kortere og dermed også mere klare, så de passer ind i det format, vi lavede vores multimediefortælling i.

Flowmetoder: Vi har bygget vores multimediefortælling kronologisk op, hvilket har gjort, at der kom en naturlig fremdrift i fortællingen. Vi har også bevæget os fysisk fra sted til sted, og brugt de personer vi mødte på vores vej som en guide til, hvad vores næste stop skulle være.

En klar fortællerrolle: Vi har brugt os selv som værter og afsendere gennem hele fortællingen. Dem, der har set med har både fået fortalt en historie, men de har også været med os på opdagelse, og har kunnet være med­oplevere i vores undersøgelse. Vi har stillet flere spørgsmål, end vi har givet svar. Vi har selv været på opdagelse, og vi har ikke på forhånd vist noget af det, som vi gik ud og fandt ud af. Vores research bar ikke meget frugt, og derfor kunne vi gøre det på denne måde, uden at det blev utroværdigt.

Berlin projekt Frederikke, Ida, Signe G, Line & Lisbeth

Refleksionsrapport D. 19. maj 2015

Refleksionsrapport

“Hello sir, how are you?”, manden i gadekøkkenet møder os med et smil. Hans tykke accent og sparsomme ordforråd afslører, at engelsk sjældent kommer på læberne. Alligevel prøver han ihærdigt at besvare vores spørgsmål om bydelen Kreuzberg. Han er et fantastisk eksempel på den farverige multikulturelle bydel, men så snart vi nævner kameraet ­ eller nærmere ­ vores iPhones ser han lidt halvnervøst på sin kompagnon og stemningen bliver lidt anspændt og samtalen slutter med “Thank you for a nice talk and have a beautiful day”. Endnu engang kun information til vores løbende research, og ingen dokumentation på hukommelseskortet.

Voices of Kreuzberg skulle give potentielle besøgende et kort indblik i hvordan bydelens lokale så dem selv og hvad de ville anbefale andre at se/høre/gøre for at mærke bydelen og opleve den bedst muligt.

Lykkedes det?

Læringspunkter

1.

2.

3.

Det kan både have en positiv og en negativ effekt, at benytte sin iPhone som primære kamera.

For mange kan det være grænseoverskridende at blive filmet med et halvstort videokamera, og endnu voldsommere på gaden, hvor man tiltrækker opmærksomhed, og derfor være mere betryggende med en mere diskret iPhone og bekendt apparat/device.

På den anden side kan det også skabe skepsis, da det virker uprofessionelt og den interviewede kan føle sig utryg og usikker på seriøsiteten i projektet.

Du kan komme rigtig langt med et iPhone­kamera, men det var unødigt benspænd for os selv, at redigere på den.

Vi havde regnet med at flere ville medvirke på vores korte formater om Kreuzberg, men det var svære end forventet og derfor havde det ­ set i bakspejlet ­ været en fordel, hvis vi allerede i vores researchfase havde fundet frem til lokale fra kreuzberg, inden vi tog derned. Det havde resulteret i mere dybdegående historier om bydelen, i stedet for udelukkende små korte overfladiske interviews.

Research Da udgangspunktet for vores projekt var et ønske om at opleve Kreuzberg gennem de lokales øjne – og via dem, finde frem til steder som dé mente var værd at besøge, begrænsede vores research sig mest til grundlæggende viden om Kreuzbergs historie.

En historie der fortæller om forvandlingen fra den lidt kedelige og farveløse bydel i den vesttyske del af Berlin – til det multikulturelle sprudlende mekka, som langsomt er kommet til live siden murens fald og frem til i dag.

Overensstemmelse mellem planlagte og reelle proces Hjemmefra havde vi sat nogle dogmer for vores indslag:

Berlin projekt Frederikke, Ida, Signe G, Line & Lisbeth

Refleksionsrapport D. 19. maj 2015

1.​ ​ Lokal stemme i hvert indslag, 2.​ ​ Intro billede skal gå igen (dog er der undtagelser, hvis et format skal gå i loop), 3.​ ​ Der skal være engelske undertekster når der snakkes tysk mm., 4.

Personlig vinkel, 5.​ ​ Historisk vinkel, 6.​ ​ Turist vinkel, 7.​ ​ "In the making" ­ indblik i processen

Med den undtagelse, at vi ikke lavede indslag med en historisk vinkel, og i 3 indslag valgte at bruge Signe som en ”vært/medoplever” i stedet for den lokale stemme, så overholdt vi vores dogmer.

Til gengæld måtte vi revurdere vores ambition om at følge en lokal person ​ på vej ​ hen til deres yndlingssted. Revurderingen skyldtes at kontakten til de lokale var en større udfordring end vi havde forudset, da både sproget og kameraet ofte var en barriere for dem vi ønskede at tale med ­ så vi blev hurtigt taknemmelige for selv korte interviews, hvis vi endelig havde fået lov til at filme dem.

Udfordringer Som tidligere nævnt var der mange sproglige udfordringer, der desværre forhindrede os i at få gode interviews med de lokale ­ især dem med anden etnisk baggrund. Det var rigtig ærgerligt, da vores løbende research tydeligt havde vist, at Kreuzberg var kendt for at favne mange forskellige kulturer.

En anden udfordring var at finde balancen mellem det sociale aspekt ved en studietur og de ambitioner om produktioner, som vi hver især individuelt har haft forventninger om inden turen.

Afsluttende multimediefortælling For at fuldende vores multimediefortælling, kunne en ambition til videre arbejde være, at skabe en klar sammenhængende fortælling om Kreuzberg med beskrivende tekster mellem vores produktioner, der skaber en sammenhængende fortælling og elegant forbinder vores brug af forskellige platforme.

Flow­metoder De flow­metoder og redskaber, der bl.a. giver mening for vores produktion er nr. 7 og 9.

7. ​ “Hvem taler? Fortællerrollen er helt central og bør etableres fra starten” ​ ­ under dette redskab beskrives det som en styrke at etablere en fortæller fra starten, f.eks. enten ved brug af en vært eller en grafik. Vi gjorde brug af begge dele. Hvert indslag startede med samme grafik, der etablerede “Voices of Kreuzberg” som afsender, og hvert indslag havde også en klar fortæller ­ enten i Signe som vært, eller en lokal stemme, der tydeligt blev præsenteret.

9. ​ “Åbne og uafsluttede enheder, produkter og indholdsflow fremmer brugerinddragelse og dynamisk historieudvikling” ​ ­ “Voices of Kreuzberg” var fra starten en on­going fortælling, dog indrammet af et klart start­ og afslutningsindslag. Historierne i indslagene refererede til hinanden, og understregede dermed den løbende historie ­ f.eks. en lokal kvinde, der den ene dag anbefalede os “Det tyrkiske marked” hvor vi så dagen efter lavede et indslag om netop det. ​ Vi havde et ønske om at skabe en fælles fortælling om kreuzberg set gennem de lokales egne øjne. Det skulle være frisk og ungt og i korte formater, så målgruppen også kunne følge med på farten. Vi synes at vi lykkedes med projektet, men som beskrevet tidligere, ville et større interview med en enkelt eller flere lokale have givet noget mere dybde i vores fortællinger om bydelen og dens historie.

Refleksionsrapport, Urban Space Berlin “Proces, dokumenterende og undersøgende visual storytelling” De tre vigtigste læringspunkter • Hvis man med succes skal skabe en Instagram-profil, som folk har lyst til at følge, er det nødvendigt, at ens følgere får indblik i baggrunden for det man undersøger og viser frem.

Der skal desuden være en vis ensretning i det man poster. Hvis man som os går ud fra en særlig teori, er det vigtig at brugerne også bliver inddraget i, hvad denne går ud på. Det kan være en udfordring at forklare på Instagram.

• Det er en udfordring at have Instagram som sin primære distributionsplatform. Til en platform som Instagram giver det mening at holde sig til videoer og billeder af arkitektur og byrum. Instagram kan med fordel bruges som en platform, hvor det visuelle og æstetiske har plads. Dog begrænser det muligheden for en sammenhængende fortælling. Det er svært at vise og formidle et længere forløb, når hele idéen med platformen er, at det skal være instant. Havde vi valgt at fokusere på en historie om mennesker, ville det fx. have været en fordel at have Instagram som en sekundær platform, frem for den primære. På den måde ville platformen kunne bruges som et middel til at henvise til og skabe interesse for den primære platform.

• At dokumentere sin egen process i et arbejdsforløb er en glimrende måde at skabe sammenhæng på. Især er det en fordel, når man skal ende med en samlet historie. Det har vist sig meget behjælpeligt, at vi har dokumenteret nogle af vores idéer og tanker undervejs.

Det lettede den endelige sammensætning af historien.

Research inden afrejse Vores research kan vi dele op i to punkter. Den ene del er den research, der omhandler ting og steder i Berlin. Den anden del omhandler det tekniske og publicering.

For at finde steder i Berlin forsøgte vi gennem Instagram og Facebook at kontakte andre brugere på Instagram, som tager billeder i Berlin. Vi ønskede at få deres hjælp og meninger om, hvor vi skulle tage hen. En anden idé med dette var desuden, at vi ville forsøge at skabe noget brugerinvolvering.

Ved at lade andre Instagram-brugere guide os eller komme med ønsker til steder vi skulle besøge, kunne vi skabe identifikation. Desværre lykkedes det os ikke at få fat i nogen, derfor søgte vi også informationer om nogle af de områder, som vi i forvejen havde planlagt, at vi skulle besøge i løbet af ugen. Disse steder var nogle af de mere kendte områder, såsom Alexanderplatz og Kreuzberg.

Den mere tekniske del af vores research gik ud på at undersøge hvilke muligheder der var for at redigere og producere på telefonen. Vi havde givet os selv den udfordring, at vi kun måtte arbejde på vores telefoner. Vi undersøgte hvilke apps vi kunne bruge, og om det var muligt at optage med instagram-appen og gemme det optagede uden at have internetadgang med det samme. Dette havde afgørende betydning for vores plan om publicering, og hvor meget materiale vi kunne producere inden vi kunne uploade det.

Proces i forhold til det planlagte Vores proces gik overordnet set som den skulle. Vi havde planlagt, at vi hver dag skulle have fokus på et bestemt område, og i det område skulle vi gå på opdagelse i byrummet mellem husene. Hver dag var vi et nyt sted, og vi analyserede områderne på baggrund af vores viden om “livet mellem husene”. Vi fik som planlagt skudt korte Instagram-videoer, der præsenterede det valgte byrum ud fra Gehls teori. Vores plan om at få lagt tilhørende billeder op, holdt også. Der skete dog et par enkelte ændringer i forhold til, hvor vi skulle være de enkelte dage.

1

Vi har bl.a. fravalgt Prenzlauer Berg til fordel for East Side Gallery, både fordi det af hensyn til det fælles planlagte program var det, der kunne lade sig gøre, og fordi vi efter at have besøgt East Side Gallery fandt potentiale i dette nye byrum, som vi ikke var klar over inden afrejse.

Desuden blev vores plan om, hvornår vores billeder og videoer skulle publiceres, også rykket lidt.

Blandt andet var vi i to forskellige områder en dag, derfor gemte vi noget materiale til dagen efter, og fik på den måde rykket planen lidt. Vi endte altså med at poste nogle billeder og videoer, efter vi var kommet hjem til Danmark.

Største udfordringer Da vi generelt havde mulighed for internetforbindelse de fleste steder i løbet af dagen, havde vi ikke de største udfordringer i forhold til publicering og løbende dokumentation af vores indhold.

Derudover var det en hjælp, at vi primært havde fokus på vores Instagram, som vi løbende kunne opdatere, da vi kun var afhængige af en telefon. Den største udfordring vi havde, var i forhold til vores hjemmeside og opdatering af den, da vi i løbet af dagen ikke var sikre på, hvad vi ville komme hjem med. Dette gjorde, at vi først kunne opdatere tidslinjen sidst på dagen, hvilket skulle have været omvendt, da tidslinjen var tiltænkt som en slags teaser til, hvad der skulle ske i løbet af dagen.

Derudover var det en udfordring at arbejde med det ultra-korte format, som Instagram tillader for sine videoer. Det var en udfordring at tilrettelægge de enkelte videoer sådan, at der både blev vist et område frem, samt kom en meningsgivende forklaring på baggrund af Gehls teori.

I hvor høj grad stemmer den samlede multimediefortælling overens med den fortælling, vi har forsøgt at skabe over tid?

Vores multimediefortælling stemmer i høj grad overens med den fortælling, vi har forsøgt at skabe over tid. Dog kunne der godt være mere forklaring af vores idé og vores præmis i den første del af vores fortælling, da det kan skabe forvirring omkring, hvad det egentlig er, vi vil. Derfor kunne vi med fordel have lavet en introduktionsfilm, hvor vi kort forklarede vores præmis bl.a. ved at vise, hvor vi har hentet vores inspiration til projektet fra.

Flow metoder Med udgangspunkt i bogen Media Flow af Lars Kabel kan vi ud fra egne erfaringer se, at selv i ultrakorte formater er det vigtigt med fremdrift for at fastholde seerne og skabe nysgerrighed.

Gennem værten bliver humoren skabt i de små indslag. Den lidt tørre teori bliver peppet op ved hjælp af den ikoniske livstrætte stewardessegestus. Gennem humoren har man mulighed for at fange ellers ikke-interesserede seere og øge muligheden for, at filmen bliver delt. En anden metode vi har brugt er modstilling. Et eksempel er da vi viser den ene side af Muren og efterfølgende den anden side. For at styrke produktionerne og samtidig at videreformidle så meget information som muligt har flere af videoklippene en vært. Værten er med til at tydeliggøre afsenderen, hvilket skaber et personligt forhold mellem afsender og modtager og dermed identifikation.

2