NÅR DU KØBER ØKOLOGI, STØTTER DU
DET RENE DRIKKEVAND
DU KAN HAVE TILLID TIL
DRIKKEVANDET
- MEN GRUNDVANDET ER IKKE RENT
Når du tapper et glas vand fra hanen, kan du være sikker på, at vandet er rent nok til at drikke. For i Danmark har myndighederne opsat en række kvalitetskrav til drikkevandet. Men gennem de seneste år er det blevet et større arbejde for vandværkerne at rense eller opblande vandet, så det lever op til kravene. Det skyldes bl.a. de rester af sprøjtegifte
og andre kemiske stoffer, som man finder i grundvandet. De kemiske rester stammer bl.a. fra det ikke-økologiske landbrug, der sprøjter deres afgrøder med gift for at holde dem fri fra fx svampe- og insektangreb. Vil du være med til at sikre renere grundvand for fremtiden og spare dig selv og din familie for sprøjtegifte?
VÆLG ØKOLOGI – FØDEVARER UDEN SYNTETISKE SPRØJTEGIFTE. 2
VÆRD AT VIDE... HALVDELEN AF DRIKKEVANDSBORINGERNE ER FORURENEDE I årene 2020-22 blev der fundet rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af de danske drikkevandsboringer. I 2023 fortsætter den udvikling. Den seneste opgørelse fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser) viser at der blev fundet rester af sprøjtegifte i 54,6 pct. af boringerne. I 13,2 pct. er grænseværdierne overskredet.
SAFTEVANDSMETODEN Det lyder måske hyggeligt, men saftevandsmetoden bliver brugt, fordi det grundvand, som vandværkerne skal gøre klar til at blive drikkevand, er forurenet af forskellige kemiske stoffer. Flere steder i Danmark er der behov for at blande grundvandet op med renere vand fra andre steder, så det kan overholde myndighedernes krav. På den måde kommer resterne af fx sprøjtegifte i dit drikkevand under grænseværdien.
COCKTAILEFFEKTEN
DANMARK SPRØJTES MED GIFT
Når vi bliver udsat for forskellige kemiske stoffer på samme tid, kan det medføre en kombination af effekter, som vi ikke kender konsekvensen af. Eksperter peger på, at man ikke har undersøgt, hvad det betyder for vores sundhed, når vi indtager et miks af kemiske stoffer selv under grænseværdien. Derudover er de sprøjtegifte, som blev brugt tidligere og som findes i grundvandet i dag, ikke undersøgt for hormonforstyrrende stoffer.
Mere end halvdelen af Danmarks samlede areal sprøjtes med gift, og landbruget står for 98-99 pct. af det samlede forbrug af sprøjtegifte. I 2020-21 fordelte det ikke-økologiske landbrug 1,12 kg. aktivstof pr. hektar på ca. 2 mio. hektar landbrugsjord.
48 FORSKELLIGE SPRØJTEGIFTE I DRIKKEVANDET Fra juli 2022 og et år frem fandt myndighederne 48 forskellige slags sprøjtegifte i boringskontrollerne. I top 5 ligger: 1.DMS: Svampemiddel, som blev brugt i jordbær, tomat og frugtproduktion. (Blev forbudt i 2007) 2.DPC: Ukrudtsmiddel, som blev brugt i produktionen af roer, rødbeder og løg. (Blev forbudt i 1996) 3.4-Bis Amido – 3,5,6 – Trichlorobenzene sulfonat: Svampemiddel anvendt i produktionen af hvede, kartofler, ærter, løg, porrer, solbær, ribs og jordbær. (Blev forbudt i 2011) 4.BAM: Ukrudtsmiddel anvendt i byområder på p-pladser, fortove m.m. Desuden anvendt på gårdspladser, i gartnerier og i plantager. (Blev forbudt i 1996) 5.Methyl-Desphenyl-Chloridazon: Ukrudtsmiddel anvendt til roer, rødbeder og løg. (Blev forbudt i 1996)
3
FORURENET GRUNDVAND SIVER NED I VORES DRIKKEVAND 75 pct. af det øvre grundvand, der bliver til fremtidens drikkevand, er forurenet af pesticider og andre syntetiske stoffer. Skal de næste generationer have rent drikkevand, skal landbruget stoppe med at bruge pesticider på arealer, hvor der dannes grundvand og omlægge landbruget til økologi, mener eksperter. Når du tapper vand fra din vandhane i dag, kan du stole på, at vandet er rent nok til, at du kan drikke det, men det er langt fra sikkert, at det bliver ved med at være sådan. Det kræver en helt særlig indsats fra forbrugere, landmænd og lovgivere. ”Drikkevandet, der kommer ud af vandhanen, er sikkert og godt. Det er noget andet med grundvandet. Det er ikke rent mere,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor i vandteknologier ved DTU Sustains Institut for Miljø- og Ressourceteknologi. I dag er omtrent 75 procent af det øvre grundvand i dybden 0-20 meter forurenet af landbrugets sprøjtegifte – såkaldte pesticidrester - eller anden syntetisk kemi. Det er det øvre grundvand, der om nogle år er sevet ned i vores drikkevand og blevet til det grundvand, som vandselskaberne henter drikkevand fra. Claus Vangsgaard er konsulent hos Danva, som er interesseorganisation for vandbranchen. Han betegner pesticidrester som ”et af de største problemer, vandbranchen står overfor”. Et eksempel: I 2018 begyndte man at kontrollere for nedbrydningsproduktet DMS i drikkevandet. Siden har man gjort talrige fund af DMS, der kan spores tilbage til sprøjtegifte fra det konventionelle landbrug og biocider i f.eks. maling. Det førte i 2019 til en så kras kritik fra Rigsrevisionen af myndighedernes pesticidovervågning, at de begyndte at tage flere prøver, og derfor fandt de også flere pesticidrester i flere prøver og opdagede en større grad af forurening. ”Situationen er alarmerende,” siger Claus Vangsgaard. Den alarm er Hans-Jørgen Albrechtsen også opmærksom på. Han har nemlig en pointe. For han mener slet ikke, at man bør drive konventionelt landbrug på de arealer, hvor
grundvandet bliver dannet. ”Det er en meget stor udfordring at tro på, at man kan dyrke konventionelt landbrug oven på, hvor grundvandet dannes, og samtidig sprede spildevandsslam, og så forvente, at grundvandet ikke påvirkes. Der er så mange stoffer i spil, at jeg har svært ved at forestille mig de processer, der sker i jorden, er nok til at skærme grundvandet,” siger han. Claus Vangsgaard og Hans-Jørgen Albrechtsen peger derfor begge på, at et økologisk landbrug uden brug af syntetiske sprøjtemidler kan beskytte grundvandet i fremtiden. ”Det er en fin løsning! Bruger du ikke de kemiske pesticider, er risikoen for udvaskning af pesticidrester selvfølgelig forsvindende lille,” siger Hans-Jørgen Albrectsen. KAN GÅ 50-80 ÅR FØR GRUNDVANDET ER RENT Men selv i det tilfælde ser vi ind i en meget lang tidshorisont, understreger professoren fra DTU, når han leger med tanken om, at man her og nu forbød brugen af al syntetisk kemi fra landbrugets pesticider, spildevandsslam, træbeskyttelse i sommerhusområderne, kilder til PFAS osv. Først ville der nok gå cirka ti år, før juraen var på plads, og retssagerne rejst af landbruget mod staten var forbi. Og så tager det typisk 30-50 år, fra det øjeblik en regndråbe rammer jorden, til vandet er nede ved grundvandet. Læg også til, at de enkelte stoffer kan tage 10-20 år om at blive udvasket. Facit ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen: Der går mindst 50 år, måske endda 80 år, før vores grundvand er blevet rent igen. ”Så det er ikke sikkert, at mit barnebarn når at opleve, at drikkevandet bliver helt fri for kemi. Der findes ikke et fiks, der hjælper os her og nu”.
FORBRUGERNE KOMMER TIL AT BETALE Én ting er den forurening, som pesticidresterne efterlader i grund- og drikkevand. Claus Vangsgaard fra interesseorganisationen Danva fortæller, at forureningen også har en anden pris: En pris der handler om kroner og øre. For findes der pesticidkoncentrationer over grænseværdien i en vandboring, kan det kræve, at en lokal vandforsyning må lukke sin kildeplads og finde en ny. Det koster millioner af kroner, og den regning bliver sendt videre til forbrugeren i form af højere vandpriser.
4
KØB ØKOLOGI OG STØT DET RENE DRIKKEVAND Vil du spare grundvandet for rester af syntetiske sprøjtegifte, kan du starte med at spise mere grønt og mindre kød. Produktionen af grønt udleder nemlig færre sprøjtegifte end kødproduktion. Køber du den økologiske variant fremfor den ikke-økologiske af de 10 grønne fødevarer her på siden, støtter du det rene drikkevand og reducerer dit og din families indtag af sprøjtegifte med 64 %. Det viser den seneste pesticidrapport fra DTU Fødevareinstituttet.
ÆBLER Danskerne spiser knap 100 mio. kilo æbler om året. Derfor står æbler alene for 15% af de sprøjtegifte, vi danskere indtager. Der blev fundet sprøjtegifte i 0 % af de økologiske æbler.
SALAT Særligt i sommerhalvåret er der sæson for de lækre grønne blade. Der blev fundet sprøjtegifte i 47 % af den udenlandske ikke-økologiske salat og 0 % i den økologiske salat.
TOMATER I tomater blev der fundet sprøjtegifte i 63 % af de udenlandske ikke-økologiske. Husk, at du også kan få både ketchup og dåsetomater i en økologisk variant.
HVEDEMEL Hvedemel indgår i et hav af forskellige fødevarer og ligger nummer 4 på listen over de fødevarer, som vi danskere får flest sprøjtegifte fra.
KARTOFLER Vi danskere elsker kartofler, men ikke-økologiske kartofler er blandt de mest sprøjtede afgrøder i Danmark.
AGURKER Agurker er en af de grøntsager, vi stort set alle kan lide, men der er fundet sprøjtegifte i 58 % af de danske ikke-økologiske agurker.
PÆRER Nyd de saftige, økologiske pærer, når de er i sæson. Der er fundet sprøjtegifte i 28 % af de danske ikkeøkologiske pærer.
JORDBÆR Jordbær er indbegrebet af sommer og sol, men der er fundet sprøjtegifte i 75 % af prøverne på ikkeøkologiske danske jordbær.
VINDRUER De er små, saftige og smager skønt, men vidste du, at der er fundet sprøjtegifte i 91 % af de ikke-økologiske druer?
NEKTARINER Nektariner smager af luksus både i madpakke og salater, men der er fundet sprøjtegifte i 85 % af de ikke-økologiske nektariner.
LÆS HELE RAPPORTEN HER: WWW.ILOVEØKO.DK
5
SPØRGSMÅL OG SVAR OM DIT DRIKKEVAND SKAL JEG SKIFTE POSTEVAND UD MED FLASKEVAND? Nej. Flaskevand er ikke et godt alternativ til postevand fra hanen, fordi det er forbundet med et unødvendigt ressourceforbrug til fremstilling af flasker, distribution og indsamling mv. Ifølge amerikansk forskning er der fundet dobbelt så mange plastikfibre i flaskevand som i postevand, og ifølge Miljøstyrelsen sender en liter drikkevand fra hanen 1000-2000 gange mindre CO2 ud end en liter flaskevand. SKAL JEG INSTALLERE ET KULFILTER FOR AT RENSE MIT DRIKKEVAND? Nej, interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber Danva vurderer, at det er overflødigt at installere kultfiltre i eget hjem for at rense vandet. Det kan i stedet give problemer med bakterier, hvis du ikke rengør filteret godt nok. SKAL JEG KØBE ØKOLOGISK? Ja! Økologiske fødevarer produceres uden brug af syntetiske sprøjtegifte. Et af økologiens principper er forsigtighed, og derfor vælger økologer for eksempel kun at bruge naturlige pesticider til at nære jorden. De fjerner også ukrudt mekanisk og vælger robuste sorter og sædskifter, så afgrøderne skifter på markerne fra år til år.
GRUNDVANDET ER EN DEL AF ET VIGTIGT KREDSLØB Vores drikkevand er en del af en kæde, hvor grundvandet dannes af det vand, som kommer fra regn eller sne. Vandet lægger sig på jorden og siver langsomt ned gennem lag af fx grus, sand, ler og kalk. Uønskede stoffer som fx sprøjtegifte fra det ikke-økologiske landbrug og fra ukrudtsbekæmpelse på fx fortove, haver og indkørsler kan ende i grundvandet, når pesticidstofferne siver ned sammen med regnvandet. Før grundvandet bliver til drikkevand i din hane, gennemgår det en kontrol og en behandling hos vandværket. I dag må flere og flere vandværker blande grundvandet op med rent vand fra andre steder for at sikre, at drikkevandet overholder lovgivningens grænseværdier. Andre steder er man nødsaget til at rense vandet. Det vand du bruger til fx vask, bad og toilet kaldes brugsvand. Når du har taget bad eller vasket dit tøj, ledes det
brugte vand gennem kloakken til et spildevandsanlæg, som renser vandet, før det føres ud i havet. Når vandet fordamper fra havet, stiger dampen op, og jo højere vanddampene kommer, desto koldere bliver det i luften. Når luften bliver tilstrækkelig kold, fortætter vanddampene og danner skyer. I skyerne bliver de små vandpartikler til dråber og iskrystaller, som, når de samles i større grupper, bliver så tunge, at luften ikke længere kan bære dem, og der opstår nedbør fx regn og sne. Og så er kredsløbet sluttet. Mere end halvdelen af Danmarks samlede areal sprøjtes med sprøjtegifte. Hvis du vil være med til at sikre rent drikkevand til fremtiden, er økologi en del af løsningen. Når dine økologiske fødevarer produceres, sker det uden brug af syntetiske sprøjtegifte, så når du vælger økologi, sparer du altså grundvandet, dig selv og din familie for rester af uønsket kemi. 6
FRA GRUNDVAND TIL DRIKKEVAND
POLITISK NESTOR TIL MIL JØMINISTER:
BESKYTTELSEN AF DRIKKEVANDET GÅR ALT FOR LANGSOMT Danmarks første Miljøminister Jens Kampmann kæmper stadig for mærkesagerne i sit gamle ministerium. Nu kommer han med en klar besked til den nuværende minister på posten Magnus Heunicke: Kom i gang med at beskytte drikkevandet! I 1971 blev Jens Kampmann udpeget som Danmarks og verdens første Miljøminister. 52 år og 22 miljøministre senere kæmper Kampmann stadig for sine gamle mærkesager. I avisen Økologisk Landbrug opfordrer han sin socialdemokratiske partikollega og efterfølger Magnus Heunicke til at sørge for at prioritere det rene drikkevand.
frivillige aftaler med lodsejere og vandværker om at stoppe brugen af pesticider i de områder, der kræver beskyttelse. Det er dog langt fra gået, som man havde håbet.
”Beskyttelsen er for dårlig. Og jeg tænker, at det bliver et af de næste meget store miljøproblemer, fordi vi i rent drikkevand har en fuldstændig uvurderlig ressource, og den dag det rene drikkevand er tilstrækkeligt forurenet, og vi skal til at rense det, SÅ koster det knapper. Det er på tide at gribe ind og først og fremmest sikre nogle giftfri zoner omkring drikkevandsboringer. Beskyttelsen af drikkevandet går ALT for langsomt,” siger Jens Kampmann med eftertryk.
Til kritikken fra Jens Kampmann oplyser Magnus Heunicke: ”Man kan være sikker på, at jeg altid læser, hvad ansvarlige politikere af den kaliber fra tidligere tider har af analyser, ligesom jeg ser det som et privilegium at kunne trække på deres erfaring, når vi drøfter nutidens politik sammen. Ofte ser vi ens på tingene, men det er alligevel gavnligt at få det historiske rids af problemstillingerne. Men jeg afholder mig altid fra at deltage i den offentlige debat med mine forgængere, i øvrigt ligesom de selv gjorde, da de havde ansvaret.”
Det Kampmann henviser til, er de boringsnære beskyttelsesområder. Et flertal i Folketinget lavede i 2019 en aftale, hvor kommunerne inden udgangen af 2022 skulle indgå
Se, hvordan det går med drikkevandsbeskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder i din kommune.
Læs hele interviewet med Danmarks og verdens første Miljøminister Jens Kampmann på økonu.dk 8
ET LILLE EKSTRA TIP Skån dit barn for rester af sprøjtegifte ved at lave mad med økologiske råvarer. Hent vores hæfte ”Det rene barnemad – opskrifter og gode råd til barnets første mad.” Her får du tips, tricks og masser af opskrifter på sund, nærende mad med rene, økologiske fødevarer – både for dit barns, miljøets og drikkevandets skyld. L ÆS MERE HER
9