På Livø måtte økolog Karsten Kjærgaard droppe samdyrkning, fordi afgrøderne ikke kunne skilles ordentligt ad. Det kan en ny generation af farvesortering med kunstig intelligens nu løse, og det kan få flere økologer til at satse på polykultur.
Side 6-7
Det kom som verdens mindste overraskelse, da landbrugsøkonom Nic Lampkin fremlagde de seneste tal på det netop afholdte økologiske topmøde, Organic Summit: EU er langt fra at indfri målet om 25 pct.
økologisk landbrugsareal i 2030. Med den nuværende udvikling ender vi snarere på 16 pct.-18 pct.
Har man fulgt med i landbrugspolitikken, er det ikke overraskende.
Politikerne har forladt sig på, at økologien nok skulle vokse af sig selv, selvom det konventionelle fortsat nyder godt af at have været tilgodeset i årtier, f.eks. med flere midler til forskning, markedsføring, offentlige indkøb og lavere priser, hvor de reelle miljøomkostninger ikke afspejles.
EU’s egne revisorer understregede sidste år, at den største mangel i unionens økologistrategi er fraværet
af en samlet plan for at skabe øget efterspørgsel. Det er ikke nok at udvide arealet, hvis man ikke samtidig sikrer et marked, der kan aftage varerne.
Man har simpelthen undervurderet, hvor meget information og nudging det kræver at få borgerne til at træffe oplyste valg om de produkter, de skovler i indkøbskurven fem minutter i aftensmad, mens de er omringede af papskilte og tilbudsaviser, som fortæller, hvor billigt og nemt det er at lave mad til fem ved at smide et kilo frosne E-numre ind i mikroovnen.
Trods politikernes rosende vendinger om økologiens fordele har de alligevel prioriteret stordrift og status
quo frem for reel grøn omstilling.
Den grønne pagt skabte et øjebliks håb, men blev hurtigt udvandet efter traktorprotesterne. Fokus flyttede tilbage til bulkproduktion og forsyningssikkerhed på bekostning af vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd og klima.
Man tror jo næsten, at politikerne ikke er klar over, at økologerne også laver fødevarer - endda fri for pesticidrester.
Det politiske svigt består i, at man ikke har turdet satse på en ambitiøs efterspørgselsstrategi f.eks. med bindende mål for rent drikkevand og offentlige økologiske indkøb, skoleundervisning i fødevarer og bære-
dygtighed, lavere moms på økologi, højere dyrevelfærdsstandarder, flere forskningsmidler og bedre støtte til økologiske værdikæder.
Hvis EU havde suppleret produktionsmålet med en målrettet indsats for efterspørgslen, kunne økologien have stået markant stærkere i dag, og de 25 pct. havde formentlig været inden for rækkevidde. Samtidig ville flere dyr komme på græs, efterspørgslen på klimabelastende kunstgødning falde, og det samme ville pesticidforureningen.
Avisens leder er ikke nødvendigvis udtryk for Økologisk Landsforenings holdning.
MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK
1. Regenerativt landbrug splittede debatten på topmøde: »At kalde det ’bullshit’ er måske lige voldsomt nok«
2. Nyt danmarkskort skal gøre det nemt at finde vej til de økologiske spisesteder
3. Stor efterspørgsel på økologisk oksekød trods høje priser
4. Økologisk organisation sætter lige nu sin lid til kontroversiel ministers sundhedsagenda
5. Ny analyse: Sølvsegmentet er fødevarebranchens største vækstmulighed – og blinde vinkel
Læs flere nyheder på www.økonu.dk Se
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 1.900 ISSN 2596-8181
UDGIVER Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005
Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868
Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317
Maria Strøm Risbjerg Journalistpraktikant mri@okologi.dk
ABONNEMENT
Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Forsidefoto: Uffe Bregendahl
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk Ikast
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.
Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 4-11
Økologer tester ’bland-selv’korn: Lovende resultater fra årets høst
Læs også:
Mark & Stald
Side 6-7
- Ny teknologi baner vej for samdyrkning af afgrøder
- Foreløbige data viser, at rødkløver modstår tørke
Side 8-9
- Varmestress skærer op mod 10 pct. af malkekøers ydelse
- Høsten er en håndsrækning til økologerne
- Lægeplante kan mindske miljø- og klimabelastningen fra kvæg på græs
Side 10-11
- Forskere vil have hvepsen til at bekæmpe skadedyr og mindske behovet for plastik
ORGANIC SUMMIT ’25
SIDE 12-17
Nye tal viser, at EU’s økologimål i 2030 er urealistisk
- NYT FRA ICROFS: Planteforædlingsprojekt skal stabilisere kvaliteten i rug og lupin
Tema: Organic Summit ’25
Side 12
- Finansministeren: »Verden har brug for mere økologi«
Side 14-15
- Regenerativt landbrug splittede debatten på topmøde: »At kalde det ’bullshit’ er måske lige voldsomt nok«
Side 16-17
- Populær kartoffelret har fået en hovedrolle i økologifremstød
- Økologisk organisation sætter lige nu sin lid til kontroversiel ministers sundhedsagenda
POLITIK & UDVIKLING
SIDE 18-19
Fabrikslandbrug breder sig, og Danmark er blandt toppen
Politik & Udvikling
Side 19
- Økologisk Landsforening har trukket sig fra rapport om kyllingevelfærd
Mad & Marked
Side 20-21
- Væksten i det økologiske salg skyldes primært voksende priser
- De professionelle køkkener holder fast i økologien trods store prisstigninger
- Nyt danmarkskort viser vej til de økologiske spisesteder
Side 24-25
- Eksempler fra 18 lande viser, at klimaforandringerne har gjort - og fortsat vil gøre - vores mad og kaffe dyrere
FORPERSONENS ORD
AF MICHAEL KJERKEGAARD
Organic Summit – øko-topmødet i København med 450 deltagere fra 40 nationer - er netop veloverstået.
Det mundede ud i et charter, en anbefaling, der vejleder EU og de europæiske lande i, hvilke områder og veje der er nødvendige at betræde for at nå 25 pct. økologi i 2030. Det gav anledning til mange gode og skarpe diskussioner og debatter.
Det slog mig, at det, vi står overfor, er et eksistentielt opgør med, hvor mennesket skal placere sig – eller hører hjemme – i spændingsfeltet mellem natur og kultur eller mellem
menneskeliv og naturliv. Det er helt grundlæggende diskussioner.
Mange økologer lever og handler tæt på 100 pct. økologisk. Så hvorfor gør alle ikke det? Vi økologer må passe på, at vi ikke tilskriver os en hovedrolle i vores egen historie om, hvordan verden er. At andre mennesker og ting bliver til rekvisitter eller biroller i vores fortællinger – som helte eller ofre –mens andre figurer bliver støttende venner eller modbydelige fjender.
Faren ved dette er, at det langt fra er alt i livet, vi kan styre. Vi kan for eksempel ikke styre, hvordan forbrugere køber ind, eller hvilken bundlinje virksomheder ønsker at levere på.
Selvtildelte hovedroller kan brase sammen, og så står vi tilbage og er fornærmede eller peger fingre og udskammer. Måske er det, vi bliver stødt over, en illusion, vi selv har skabt.
Hvis vi ønsker, at hele Danmark er
Hvis vi ønsker, at hele Danmark er økologisk, siger logikken, at mange af samfundets problemer ville være løst. Logisk nok, da økologien netop er det redskab, der kan levere og producere i pagt med naturen og gode menneskeliv. Men i virkeligheden ser mange mennesker og virksomheder måske ikke den sammenhæng.
MAD & MARKED
Mikrogartner har slået rod ved Verdens Ende
Debat
Side 26
- Forskellige krav gør konkurrencen mellem konventionelt og økologisk unfair
- Efter 17 år i Tyskland undrer det mig, at økologi fylder så lidt i Danmark
Bagsiden
- Flere gårde inviterer til fællesspisning, når Økologisk Høstmarked afholdes
økologisk, siger logikken, at mange af samfundets problemer ville være løst.
Logisk nok, da økologien netop er det redskab, der kan levere og producere i pagt med naturen og gode menneskeliv. Men i virkeligheden ser mange mennesker og virksomheder måske ikke den sammenhæng. De har andre virkeligheder og bundlinjer.
Derfor bliver det altafgørende, at vi bliver ved med at fortælle, oplyse og samtale om økologien. At vi atter og atter kommer med de fakta og resultater, der findes, så samfundet langsomt begynder at dele samme virkelighed, forståelse og retning. Vi skal undgå at skyldiggøre os i udskamning, fjendtliggørelse eller dæmonisering. Der er rigeligt med problemer at tage fat på for samfundet, så det er gennem realistiske mål og forventninger, vi fremmer resultaterne.
Når vi taler om en fordobling af økologien i Danmark eller 25 pct. i
EU, er det efter min overbevisning høje, men realistiske mål.
Marked, forbrug og produktion skal gå hånd i hånd for, at udviklingen bliver robust og vedvarende.
Netop fordi det er realistiske mål, kan vi også tillade os at gå hårdt efter vilkårene for økologerne og økologien.
Her tager Økologisk Landsforening fat på politikerne og politikken.
Vi må have forbedrede vilkår; gjort det mere enkelt og skabt mere lige vilkår i forhold til den konventionelle produktion – og ikke mindst for samfundet som helhed.
Hvad koster rent drikkevand fri for pesticider?
Heldigvis er der flere og flere, der ser det samme som ØL, og jeg kan til slut glæde mig over fremgang i medlemstal til vores forening – både blandt virksomheder, landmænd og personlige medlemmer.
Det er glædeligt, og vi skal videre denne vej. Sammen skaber vi den nødvendige bevægelse.
Hjemmeblandede sortsblandinger i vinterhvede har potentiale til at give sundere afgrøder, højere udbytter og øget konkurrenceevne mod ukrudt.
Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemført demoforsøg, der efter årets høst har vist, at det fungerer fint med ’blandselv’ hjemme hos økologerne.
en stor, høstklar, økologisk vinterhvedemark.
Plastikstokkene indikerer her rammerne for et demoforsøg hos Bjørum Økologi, der skal bane vejen for, at flere økologer kan så blandinger med flere sorter af samme kornart.
Og kigger man nærmere på hveden i kornmarken i Nørhalne, har én af dem stak på aksene – de andre har ikke.
Sortsblanding af vinterhvedesorter er en praksis, som er meget udbredt hos konventionelle landmænd, men økologerne halter lidt bagefter, fordi frøleverandørerne tilbyder et begrænset udvalg af økologiske sortsblandinger i vinterhvede. Samtidig kan økologerne have særlige interesse i blandinger, hvor der indgår en lidt højere sort, som har en stærk ukrudtskonkurrenceevne.
På en mark i Nørhalne nord for Aalborg hæver fire hvide stokke sig over
Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug nu testet to me-
toder til at lave en ’bland selv’-løsning: Enten ved at blande tre sorter på et betongulv i maskinhuset eller direkte fra tre big-bags ned i såmaskinen - lag på lag.
GENNEMFØRT TO STEDER
Demoforsøgene blev gennemført to steder i landet; hos en landmand ved Hjortshøj nord for Aarhus og altså i Nørhalne hos økolog Michael Blach, der har lagt en knap 17 ha mark til demoforsøgene.
Efter erfaringerne med innovationscentrets forsøg foretrækker han fremover at blande sorter på maskinhusets betongulv, først og fremmest fordi han planlægger at blande endnu flere sorter og i større skala.
»Jeg læste om en englænder, en konventionel, der havde gode erfaringer med at blande otte sorter, og det kan man ikke få færdigblandet –de stopper ved tre. Så jeg vil helt klart
blande det op på ladegulvet, fordi der er langt fra kornet i den øverste sæk til den nederste sæk i en såmaskine. Og der kan jo heller ikke være otte sække i en såmaskine,« forklarer Michael Blach.
Landmanden fra Hjortshøj har derimod over for Sidsel Birkelund Schmidt givet udtryk for, at han foretrækker at blande kornet i marken direkte fra sækkene.
»Det er nemmere for ham at blande direkte fra bigbags og ned i såmaskinen end på gulvet, og det betyder, at han kan få såsæden leveret direkte ud i marken,« forklarer Sidsel Birkelund Schmidt, der er specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
STRIBER MED FRITOP
Hun var med, da de tre sorter blev blandet på markerne og på betongulvene, og hun har løbende fulgt plan-
ternes og markernes udvikling i løbet af foråret. Konklusionen er, at begge blandingsmetoder fungerer.
Dog med den forskel at der ved direkte lagblanding i såmaskinen på marken kan gå lidt tid, før sammenblandingen bliver jævnt fordelt, når såmaskinen starter på første træk. På et luftfoto fra marken ved Hjortshøj ses det tydeligt, at der er en stribe efter første træk i kornet, der er lysere end i resten af marken. Det skyldes, at det var her, der i efteråret 2024 blev sået første træk i forsøget, hvor der lå såsæd af sorten Fritop i nederste lag i såmaskinen. Kornet har altså ikke blandet sig så godt i opstarten.
Hvedesorten Fritop er bevidst brugt i demoforsøgene, fordi den skiller sig tydeligt ud fra de to andre sorter under væksten.
»Den økologiske sort Fritop har stak og er høj, men også lysere i bla-
I foråret begyndte konventionelle at snakke om rust og svamp i Pondus-sorten i det tidlige forår - det har vi slet ikke oplevet, og det kan jo godt skyldes, at vi har haft flere sorter sammen.
MICHAEL BLACH,
ØKOLOG OG MEDVIRKENDE I ET FORSØG MED SORTSBLANDINGER
har nydt godt af, at Fritop er en høj sort, og det har haft en ukrudtseffekt,« siger Sidsel Birkelund Schmidt. Landmand Michael Blach har også en fornemmelse af, at de tre sorter sammen har gjort noget godt for både udbytte og sundhed i hans forsøgsmark.
»Det kan måske ikke underbygges videnskabeligt, men jeg bilder mig ind, at jeg har haft en sundere hvedemark i år, end jeg ellers ville have haft. I foråret begyndte konventionelle at snakke om rust og svamp i Pondus-sorten i det tidlige forår - det har vi slet ikke oplevet, og det kan jo godt skyldes, at vi har haft flere sorter sammen,« siger Michael Blach.
FORSØG MED BLANDINGER
Sideløbende med de to blandingsdemoforsøg har Innovationscentret for Økologisk Landbrug andre steder i landet lavet landsforsøg med flere forskellige sortsblandinger og enkeltsorterne hver for sig.
I disse forsøg indgår der også økologisk heterogent materiale, som har en højere diversitet end sortsblandinger.
dene, og derfor kunne vi tydeligt se, at såmaskinen ligesom skulle i gang, før de tre sorter blev blandet. Det første træk – måske 200 meter – var lysere end resten af marken, fordi den sort blev lagt som første lag i bunden af såmaskinen,« forklarer Sidsel Birkelund Schmidt.
Da såmaskinen igen skulle fyldes op – stadig med en rest af blandet korn i bunden - var forskellen i forsøgsmarkerne efterfølgende ikke så udpræget, vurderer hun og konkluderer overordnet, at metoden bestemt er en brugbar løsning.
STAK SOM INDIKATOR
Ved en af de andre markeringsstokke på forsøgsmarken ved Nørhalne, hvor blandingen er lavet hjemmefra på ladegulvet, er farverne ensartede hele vejen.
Efterhånden som kornet er skredet igennem og modnet i løbet af sommeren, er sorten Fritop nem at kende pga. dens stak. Det betyder, at Sidsel Birkelund Schmidt også kunne nærstudere felter på marken og få en idé om blandingsforholdene.
»Det ser meget fornuftigt ud med blandingerne. Og selv i den lyse stribe med overvægt af Fritop vokser de to andre sorter jo også,« konkluderer hun.
SUNDERE MARKER
Teorien er altså, at flere sorter sammen giver sundere korn og mere stabilt udbytte. Men der kan ikke ud fra høsten fra de to marker i hhv. Østjylland og Nordjylland drages konklusioner om sortsblandingernes sundhed, da fokus har været på opblandingsmetode, og sorterne derfor ikke er testet enkeltvis til sammenligning.
Men markerne har stået superflot i år med en god højde, vurderer Sidsel Birkelund Schmidt, der gennem året også har holdt øje med sundhedstilstanden og ukrudtstrykket.
»Det tyder på, at de andre sorter
Når der er overblik over udbyttet i disse forsøgsparceller, kan man måske komme med nogle mere præcise konklusioner om effekten af, at økologer følger i de konventionelles fodspor og sår flere sorter sammen på markerne, eller om økologisk heterogent materiale har et potentiale i økologien.
Artiklen er skrevet i projektet ’ØKOKORN – Kvalitet i økologisk korndyrkning med målrettet sortsmateriale’ med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug
Billedgenkendelse og kunstig intelligens har ryddet en stor barriere af vejen for de økologer, der vil udnytte fordelene ved at samdyrke afgrøder.
Med Gl. Buurholts investering i det nyeste og mest avancerede farvesorteringsanlæg bliver det nu muligt at sortere konsumafgrøder som ærter og linser med stor præcision.
SAMDYRKNING
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHL
Økolog Karsten Kjærgaard er midt i høsten på Livø, da han skrider gennem en mandshøj rugmark.
»Her har vi vårrugen – en vårpetkus. Den er der snart,« vurderer han, mens han tygger på nogle af rugkernerne.
På den lille ø i Limfjorden dyrker han for Naturstyrelsen 30 ha marker, der er klar til høst med hver sin konsumafgrøde, bl.a. gamle sorter af spelt, rug og hvede. I dag er det
Årsagen til, at vi ikke dyrker polykultur i år, er jo, at mølleriet Aurion sådan set bad os om lige at holde en pause med det, fordi det fandt, at tingene ikke var skilt tilstrækkeligt ad.
KARSEN KJÆRGAARD, ØKOLOG PÅ LIVØ
planen at høste på en mark med hallandshvede, som blev skårlagt dagen før.
Alle øens marker er i år dyrket med monokultur, selv om Karsten Kjærgaard allerhelst vil have samdyrkede afgrøder, som han havde i 2024.
»Sidste år havde vi i markplanen faktisk den samme palet af forskellige afgrøder, men vi dyrkede også en polykultur på den – i alle afgrøder havde vi puttet både ærter og hestebønner i,« fortæller han.
»Det giver en masse fordele at dyrke afgrøderne sammen med f.eks. ærter eller hestebønner. De hjælper jo med at samle kvælstof, og så er det i øvrigt også godt for livet under
jordoverfladen at dyrke forskellige afgrøder ovenover. Så det, mener jeg simpelthen, er en af vejene frem for dansk landbrug, hvis jeg skal slå det lidt stort op,« siger Karsten Kjærgaard med et smil.
IKKE ADSKILT GODT NOK
Desværre måtte han i år selv droppe samdyrkningen.
Sidste års blandede høstudbytte blev sendt til renseriet Gl. Buurholt i Brønderslev, der skulle skille kernerne fra de forskellige afgrøder fra hinanden, før de skulle ende som mel til konsum. Men de mekaniske metoder var ikke effektive nok.
»Årsagen til, at vi ikke dyrker polykultur i år, er jo, at mølleriet Aurion sådan set bad os om lige at holde en pause med det, fordi det fandt, at tingene ikke var skilt tilstrækkeligt ad,« forklarer han.
ITALIENSK HØJTEKNOLOGI
Men nu har Gl. Buurholt investeret i ny avanceret teknologi – udstyret med infrarøde kameraer, billedgenkendelse og kunstig intelligens - der giver håb for, at markerne på Livø i fremtiden kan dyrkes med flere afgrøder på samme mark.
Paradoksalt nok var en lille del sidste års høst fra Livø med i Italien og spillede en afgørende rolle, da den
daglige leder fra Gl. Buurholt, Bjarke Bruun, skulle prøvekøre den nye teknologi.
Inden han besøgte den italienske producent, havde han sendt sække med Livø-afgrøder i forvejen.
»Vi havde lavet en masse rensning af Karsten Kærgårds polykultur og afgrøder her på Buurholt, som stod ovre i hallen i forskellige sække - ikke 100 pct. renset, men så tæt vi nu kom på rent mekanisk. Jeg tog en masse prøver af det, og sendte det på forhånd ned til deres fabrik,« fortæller han på værkstedet på Gl. Buurholt.
INGEN FLASKEHALS
Farvesortereren på fabrikken i Italien var samme model, som i dag står på ladet af en lastbiltrailer på værkstedet i Brønderslev koblet sammen med de traditionelle mekaniske rensere.
»Da jeg tog derned, havde de sat maskinen op til de forskellige afgrøder, så vi kunne ret hurtigt komme i gang og se, hvor vi var henne, og hvor der skulle justeres på det. Erfaringen vi fik dernede sagde, at det kan den virkelig gøre præcist. Så det var ligesom det sidste spark, vi skulle have, for at sige: Så gør vi det,« siger Bjarke Bruun.
I dag viser han stolt rundt på Gl. Buurholt, hvor en medarbejder er i gang med at montere den nye teknologi på traileren, som kan fragte den rundt til økologer i hele Danmark, Sverige og Nordtyskland.
I forvejen har virksomheden 10 lastbiler, der kører fra gård til gård og renser og sorterer afgrøder mekanisk. Men man har altså foreløbig kun én, der har monteret en avanceret farverenser.
»Vi har købt den i en størrelse, så den ikke bliver en flaskehals på anlægget. Det, vi normalt kan rense mekanisk, kan den også sortere,« forsikrer Bjarke Bruun.
Når Gl. Buurholt f.eks. renser meldrøj fra rug ligger kapaciteten på omkring 12–14 ton i timen. Skal der skilles bælgfrugter fra spelt, vil kapaciteten være fem til seks ton i timen, vurderer han.
VIL ÆNDRE MARKPLANER
Netop den nye maskine på ladet af lastbilen i Brønderslev kan få en afgørende betydning for mange økologers næste markplaner, fordi en af de største udfordringer ved at samdyrke afgrøder netop har været at skille afgrøderne, når mejetærskeren har høstet og blandet det hele i tanken.
»Efter hvad jeg hører på vandrørene, skriger økologerne efter muligheder for at rense. De vil rigtig gerne samdyrke, fordi der er noget udbyttegevinst at hente, men det kræver, at det kan adskilles. Her kommer vi ind og siger: Det kan vi nu,« fastslår Bjarke Bruun.
Der er nærmest ingen øvre grænse for, hvor mange afgrøder landmændene kan vælge at dyrke på samme mark. Maskinen hos Gl. Buurholt skal nok få skilt kernerne fra afgrøderne efter høsten.
»Selv om det egentlig har samme størrelse og form ude i marken, når du høster det, kan vi sortere og adskille højværdiprodukterne. Den sorterer godt nok kun i to fraktioner, men når vi har taget den ene fraktion ud og accepteret den, kan vi køre resten igennem igen og trække et højværdiprodukt mere ud. Så du kan sortere det flere gange og på den måde trække tre eller fire højværdiprodukter af det, du har dyrket i marken,« forklarer han.
SAMDYRKNING PÅ LIVØ
På Livø er Karsten Kjærgaard meget begejstret for nyheden om, at øens afgrøder i fremtiden kan sælges direkte til konsum, så han f.eks. kan
Efter hvad jeg hører på vandrørene, skriger økologerne efter muligheder for at rense. De vil rigtig gerne samdyrke, fordi der er noget udbyttegevinst at hente, men det kræver, at det kan adskilles. Her kommer vi ind og siger: Det kan vi nu.
BJARKE BRUUN, DAGLIG LEDER VED RENSERIET GL. BUURHOLT
Foreløbige resultater viser, at rødkløver klarer sig bedre gennem tørre perioder, hvor traditionelle kløvergræsmarker ofte må give op – især i områder uden mulighed for vanding.
AFGRÆSNING
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Rødkløver kan blive et vigtigt våben i kampen mod tørke for økologiske mælkeproducenter. Det viser foreløbige resultater fra et igangværende forsøg med tørkeresistente afgrøder til afgræsning, som blev præsenteret ved arrangementet Grill’n’Grass tirsdag aften på Ellinglund ved Silkeborg.
Det oplyser ØkologiRådgivning Danmark i en pressemeddelelse.
Bag forsøget står ØkologiRådgivning Danmark, VKST og frøfirmaet DLF, som sammen tester nye sorter af lucerne og rødkløver i kombination med forskellige græsarter. Målet er at finde blandinger, der bedre kan klare sig gennem tørre perioder, hvor traditionelle kløvergræsmarker ofte må give op – især i områder uden mulighed for vanding.
dyrke både spelt, ærter og hestebønner på den samme mark.
»Jeg er vildt imponeret over, at de kan få det til at virke, og at maskinerne kan lave den sortering. Så når det nu er på markedet, bliver vi nok også nødt til at benytte os af det,« siger han.
På værkstedet i Brønderslev bliver det måske ikke sidste gang medarbejderne skal montere en af de avancerede farvesorterere på en trailer – Bjarke Bruun tror på, at teknologien vil motivere flere og flere økologer til at udnytte mulighederne.
»I kraft af at det er den første maskine, er det jo en chance, vi tager. Vi er nødt til at være innovative for også at hjælpe på vej og give en mulighed for at adskille det. Viser der sig et behov, og det bare eksploderer derudad, og folk gerne vil samdyrke, kan det sagtens betyde, at vi skal have en farvesorterer mere indkøbt og bygget på en bil. Men nu ser vi først, hvordan det her løber an.«
Bjarke Bruun forventer, at maskinen vil være på vejene fra oktober.
Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.
MÅTTE SE PÅ ALTERNATIVER »Vi har simpelthen været nødt til at se på alternativer, hvis vi skal kunne opretholde sommerafgræsning visse steder – og det skal vi helst, hvis vi fortsat skal levere på miljø, dyrevelfærd og gårdenes økonomi,« siger
Thomas Vang Jørgensen fra ØkologiRådgivning Danmark og fortsætter: »Derfor har vi testet en ny sort af henholdsvis lucerne og rødkløver i kombination med forskellige græsarter for at finde en mere tørkeresistent blanding end dén, de fleste landmænd i dag hælder til.«
Han fortæller, at både rødkløver og lucerne er blevet græsset villigt af køerne, men at rødkløveren indtil videre klarer sig bedre.
»Det skal måske forklares med, at rødkløverens rødder – i hvert fald i pløjelaget – er mere udviklet end lucernens,« forklarer Thomas Vang Jørgensen, med det forbehold at forsøget endnu er i gang, og at resultaterne først skal evalueres over flere sæsoner.
12 BLANDINGER I TEST Forsøget blev etableret to steder i 2024: På Søtoftegaard ved Sorø blev der i foråret sået 12 forskellige blandinger af bælgplanter, græs og urter på foranledning af Carsten Hvelplund og VKST, og i efteråret blev rødkløver- og lucerneblandinger udlagt på Ellinglund med ØkologiRådgivning Danmark.
Sorterne er udvalgt af Gurli Klitgaard fra DLF og er endnu ikke tilgængelige i fri handel.
Formålet er at undersøge, hvordan planterne klarer sig under danske afgræsningsforhold – og om de på sigt kan være med til at sikre stabilt græsoptag i tørre somre.
Arrangementet Grill’n’Grass er en del af forløbet Eliteafgræsning, hvor økologiske mælkeproducenter arbejder målrettet med at øge græsoptaget i køerne.
En enkelt dag med høj varme kan ramme mælkeproduktionen i flere dage. Selv de mest moderne bedrifter med køleanlæg kan have svært ved at håndtere de særligt varme dage og vil formentlig stadig opleve ydelsestab som følge af klimaforandringerne, viser ny forskning.
KVÆG
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Ekstreme temperaturer rammer ikke kun planterne på markerne – også malkekøerne lider under klimaforandringerne. Et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Advances viser, at blot én dag med ekstrem varme kan sænke mælkeydelsen med op til 10 pct., og at produktionen først er tilbage på normalt niveau mere end 10 dage senere.
»Klimaforandringer vil få vidtrækkende konsekvenser for, hvad vi spiser og drikker – også det kolde glas mælk,« siger medforfatter Eyal Frank, lektor ved Harris School of Public Policy, i en pressemeddelelse.
Forskerne bag studiet har undersøgt over 130.000 malkekøer i Israel over en periode på 12 år og konklu-
derer, at selv de mest moderne og veludstyrede landbrug ikke kan modvirke varmens effekt fuldstændigt.
Israel er valgt som testland, fordi landets mælkeproduktion regnes blandt verdens mest teknologisk avancerede og er spredt geografisk, så køerne udsættes for forskellige temperaturer og luftfugtigheder, forklarer Ram Fishman fra Tel Aviv University.
De undersøgte derudover flere end 300 mælkebedrifter for at finde ud af, hvor meget kølingsteknologier kan afhjælpe.
Studiet viser, at mælkeydelsen
falder markant på dage, hvor den såkaldte vådtemperatur overstiger 26 °C – en temperaturmåling, der kombinerer varme og luftfugtighed og dermed bedre beskriver varmebelastningen. Når køerne udsættes for det, forskerne kalder en »dampbadslignende varme«, tager det typisk over 10 dage, før ydelsen er tilbage på normalt niveau.
VENTILATION HJÆLPER LIDT
Selvom næsten alle de undersøgte bedrifter havde installeret ventilations- og vandkølingssystemer, kunne teknologierne kun opveje omtrent
halvdelen af ydelsestabet ved 20 °C – og ved 24 °C kun omkring 40 pct. Ifølge forskerne kan investeringerne dog stadig betale sig, for køerne får det bedre, og udstyret tjener sig typisk hjem på halvandet år. »Landmændene er godt klar over, at varmestress går ud over deres dyr, og de forsøger at tilpasse sig,« siger medforfatter Ayal Kimhi fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
På baggrund af deres fund vurderer forskerne, hvordan klimaforandringerne vil påvirke verdens største mælkeproducerende lande frem mod midten af århundredet: Uden
I en tid, hvor de økologiske arealer svinder ind, har økologien længe haft brug for godt nyt – og det kommer måske med den gode høst.
UDBYTTER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Økologerne kan se tilbage på en sommer, som har bragt gode udbytter med sig. Det er den aktuelle vurdering fra planterådgiver og direktør i ØkologiRådgivning Danmark Claus Østergaard.
Den gode høst falder da også på et tørt sted for mange økologer.
»Det lader til, at vores kunder generelt får en rigtig flot høst i år, og det lader til, at høsten er kommet nemt i hus og uden de store behov for tørring,« siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
»Det er virkelig vigtigt, for mange økologer har været pressede af de seneste magre høste, og kniven har nærmet sig struben hos nogle af vores kunder. Hele feltet står også over for en række ændringer og investeringer i de kommende år, og det arbejde kræver overskud i mere end én forstand. Derfor er der virkelig grund til at glæde sig på økologiens vegne.« Foruden gode mængder tegner der sig også et billede af en høst i høj kvalitet.
GODE ERFARINGER
Det er svært at få konkrete tal på høsten, og meget af det, Claus Østergaard hører, er erfaringer og udsagn fra kunderne. Men det billede, der tegner sig, stemmer godt overens med planterådgiverens indtryk af dyrkningssæsonen.
»Det, vi kan høre og se, er, at vårsæden har givet udbytte over middel, og at vintersæden har leveret et middeludbytte. Vi hører, at rapsen har
givet godt, og vi hører tal som tyv ton i øko-vinterbyg og havrehøst på over seks tons nogle steder,« siger Claus Østergaard og fortsætter:
»Det er 20-30 pct. mere havre end de andre år. Vi har også rigtig meget byg, som kan bruges til malt. Rugen har til gengæld lidt en anelse under tørken i maj.«
Mens kornhøsten har været god, venter ærter, hestebønner og lupiner stadig på sig. Her tør Claus Østerga-
ard ikke spå om noget, men han forventer, at vi nok får en tidlig høst.
GODE FORUDSÆTNINGER
Afkastet fra årets høst er nu ude af hænderne på landmændene og overdraget til de store markedsmekanismer. Selv hvis udefrakommende faktorer skulle presse priserne ned under det forventede, er der stadig rigtig god grund til at glæde sig over høsten, understreger Claus Østergaard.
Et nyt studie viser, at mælkeydelsen falder markant på dage, hvor den såkaldte vådtemperatur overstiger 26 °C – en temperaturmåling, der kombinerer varme og luftfugtighed og dermed bedre beskriver varmebelastningen. Foto: Colourbox
køling risikerer de 10 største producentlande et gennemsnitligt dagligt fald i mælkeydelsen på 4 pct.
Værst ser det ud for Indien, Pakistan og Brasilien, hvor køerne dagligt kan tabe op mod 4 pct. af ydelsen –det er samtidig i disse lande, at køleteknologi giver størst gevinst. Men selv med den teknologiske hjælp vil verdens fem største mælkeproducenter (Indien, Pakistan, Brasilien, USA og Kina) ifølge studiet fortsat opleve tab på mellem 1,5 pct. og 2,7 pct. pr. ko pr. dag.
»Vores forskning viser både værdien og begrænsningerne ved den køleteknologi og andre tiltag, der findes i dag,« siger studiets hovedforfatter Claire Palandri fra Harris School of Public Policy og fortsætter:
»Politikere bør se bredere på løsninger, der ikke kun køler køerne ned, men også mindsker andre stressfaktorer som opstaldning og separation af kalve. Stress gør køerne mere følsomme over for varme og mindre modstandsdygtige.«
Rigtig mange økologer nærmer sig rekordhøje hektarudbytter i en lang række afgrøder – takket være en god vækstsæson og nærmest ideelle høstvilkår. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
»En god høst udnytter alle næringsstofferne, og vi minimerer udvaskningen. Når afgrøden klarer sig godt, klarer ukrudtet sig også dårligere, og du får på alle måder bedre forudsætninger for næste sæson,« siger han og uddyber:
»De fleste vil snart være helt i mål med høsten, og det giver gode muligheder for at etablere efterafgrøderne rettidigt. Du får simpelthen bedre forudsætninger for næste sæson – selvom vejret selvfølgelig stadig kan svigte. Men vi trængte altså til det her.«
Foruden en generelt god høst kan økologien også glæde sig over en lille stigning i forbrugernes efterspørgsel ovenpå et par tilsvarende magre år.
Pileblade er rige på tanniner og salicylater, der binder protein i vommen og ændrer kvælstofomsætningen i dyret. De kan dermed mindske miljø- og klimabelastningen fra græssende kvæg, viser foreløbige resultater fra Tyskland. Foto:
Pileblade som tilskudsfoder har i nye forsøg vist at kunne mindske lattergasudledningen fra drøvtyggerne og kvælstoftabet fra deres urin.
FODER
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Et nyt tysk studie peger på, at tilskud af pileblade til kvæg kan reducere udledningen af både ammoniak og lattergas markant – uden at gå på kompromis med dyrenes tilvækst.
Forsøget, der er udført ved forskningsinstituttet FBN i Dummerstorf i samarbejde med universiteterne i Rostock, München og Wien, viser, at urinen fra kvæg, der får pileblade, i gennemsnit frigiver 14 pct. mindre ammoniak og hele 81 pct. mindre lattergas end kontrolgruppen, der fik lucernehø.
Pileblade er rige på tanniner og salicylater, der binder protein i vommen og ændrer kvælstofomsætningen i dyret.
Det betyder, at en større del af kvælstoffet udskilles via gødning (fæces), hvor det i højere grad kan nå at blive optaget af planter, før det omdannes til gas. I urin er det mere
tilbøjeligt til at fordampe eller blive omdannet til lattergas.
STÅR FOR EN STOR ANDEL
Ammoniak (NH₃) og lattergas (N₂O) er blandt de vigtigste kvælstofforbindelser i gasform, som landbruget udleder i store mængder på verdensplan. Omkring 80 pct. af den globale ammoniakudledning og 81 pct. af lattergasudledningen stammer herfra.
Lattergas har omtrent 300 gange større klimavirkning end CO₂ og forbliver i atmosfæren i cirka 150 år, mens ammoniak bidrager til forsuring og overgødskning af naturområder. Ifølge forskerne er udledningen fra kvæg på græsmarker hidtil anset som svær at styre, fordi tekniske eller kemiske løsninger, som inhibitorer, ikke er praktisk anvendelige her.
»Hvis vi vil bevare græsbaseret husdyrhold som en dyrevenlig og bæredygtig driftsform, skal vi også have styr på miljøbelastningen,« siger projektleder Björn Kuhla, FBN, i en pressemeddelelse.
STORE PERSPEKTIVER
Forskerne ser derfor store perspektiver i at dyrke pil i silvopastorale systemer, hvor træerne fungerer både som foderkilde og som læ og skygge,
Hvis vi vil bevare græsbaseret husdyrhold som en dyrevenlig og bæredygtig driftsform, skal vi også have styr på miljøbelastningen.
BJÖRN KUHLA, PROJEKTLEDER, FBN
tigtvoksende træagtige planter, der traditionelt bruges som læge- og foderplanter – for eksempel i New Zealand eller Nordamerika. I Tyskland har de hidtil hovedsageligt været brugt som energiafgrøder eller i skovlandbrugssystemer.
Det faktum, at deres løv kan være så effektivt mod kvælstoftab, åbner nye perspektiver for bæredygtig dyreernæring.
»Pileblade er et lokalt tilgængeligt, vedvarende råmateriale, der er særligt velegnet som naturligt fodertilskud til græsningslandbrug – hvor andre løsninger slår fejl,« siger Björn Kuhla.
BRUG FOR FELTFORSØG
Målingerne er foretaget over 48 timer i et laboratorie. Resultaterne viser altså effekten under kontrollerede forhold og ikke i en rigtig mark under varierende vejr- og jordforhold.
SKÆNDERI SKAL
SKRÆMME ULVE
ULVEVÆRN: En lydoptagelse af et skænderi mellem filmstjernerne Scarlett Johansson og Adam Driver fra filmen Marriage Story skal skræmme ulve væk fra dyrebesætninger i USA: Når droner med infrarøde kameraer spotter en ulv nær en fold, flyver dronen mod den og afspiller skænderiet fra sin højttaler. Også lyde af fyrværkeri, skud og AC/DC’s sang Thunderstruck bliver afspillet. Indtil videre har der været gode erfaringer med det. /hhk
FJERPILNING SKADER OGSÅ FUGLES PSYKE
DYREVELFÆRD: Fjerpilning er ikke blot et velfærdsproblem - det har også økonomiske konsekvenser grundet øget dødelighed, lavere ægproduktion og behov for ekstra managementindsatser. Det skriver forskere fra Aarhus Universitet i et nyt notat, som belyser et alvorligt problem i ægproduktionen: fjerpilning blandt æglæggende høner, hvor hønerne retter hak mod hinandens fjer. Selvom økologiske og frilandsbaserede systemer giver hønerne mere bevægelsesfrihed og større muligheder for naturlig adfærd, viser notatet, at der i disse systemer også er risiko for fjerpilning, fordi grupperne er større, og der er en mere kompleks social interaktion og varierende miljøforhold. /hhk
ARBEJDSMILJØ:Personer, som arbejder med husdyr på stald, og på maskinstationer, hvor der håndteres pesticider, har øget risio for at udvikle visse typer af kræft i hjernen. Det viser et nyt dansk studie fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen er foretaget ved at inddrage data om tilfælde af hjernekræft i perioden 1968 til 2016 blandt danskfødte mænd. Det blev samtidig matchet med 100 mandlige kontrolpersoner uden en kræftdiagnose det pågældende år. Johnni Hansen, arbejdsmiljøforsker ved Kræftens Bekæmpelse og medforfatter til studiet, siger at studiet ikke beviser, hvad årsagerne til den øgede risiko er, men han har to bud: Overførsel af bakterier og vira fra dyr i staldene og brugen af pesticider. /hhk
der forbedrer mikroklimaet på marken.
Andre træarter, som poppel, undersøges også for lignende effekter. Piletræer (slægten Salix) er hur-
Forskerne har heller ikke målt på udledningen af ammoniak og lattergas fra gødningen, så vi ved ikke, hvor meget af kvælstoffet der til sidst tabes som gas herfra.
Forskerholdet understreger derfor, at der er brug for feltforsøg under virkelige driftsforhold for at bekræfte effekterne og undersøge mulige påvirkninger af nitratdannelse i jorden.
SVINEINFLUENZA: En ny årsrapport fra Dansk Veterinær Konsortium viser ifølge Berlingske, at 54 pct. af svinebesætningerne under overvågning var positive for influenzavirus i juni 2025, hvoraf ca. 39 pct. bar den type virus, der førte til svineinfluenzaudbrud hos mennesker i 2009. Det er derfor nødvendigt med en plan i tilfælde af ukontrollerbar smitte for at sikre, at det ikke ender i en »mink 2.0-situation«, mener Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet og en del af Dansk Veterinær Konsortium. Tilbage i 2021 advarede han ligeledes mod en pandemi hos mennesker udløst af fugleinfluenza hos grise. /hhk
Forskere vil undersøge, om hvepse kan være brugbare nyttedyr på åbne marker. I de lukkede systemer som væksthuse er nyttedyr allerede et udbredt værktøj, men under åben himmel er det sværere at få dem til at blive på marken. Foto: Creative Commons-licens
Hvepsen har potentiale til at bekæmpe skadedyr på åbne marker og dermed mindske landmandens behov for at dække afgrøderne til med plastik. Måske kan hvepsen endda bruges til at beskytte flere typer afgrøder imod mange forskellige skadedyr.
HINDBY KOSZYCZAREK
Nok kan hvepsen være en irriterende ledsager ved det udendørs middagsbord om sommeren, men det lille nærgående insekt kan vise sig at være en stor hjælper, når det handler om at dyrke økologiske grøntsager og undgå skadedyr.
Forskere ser så stort et potentiale i hvepsen som nyttedyr, at de derfor vil undersøge, om man aktivt kan bruge hvepsen - eller gedehamsen, som den også kaldes - til biologisk bekæmpelse af kålsommerfuglelarver på åbne marker, ligesom man kender det i de lukkede væksthuse.
Kålsommerfuglen lægger sine æg på undersiden af kål og andre korsblomstrede afgrøder, eksempelvis raps.
Når æggene klækker, går grovæ-
derne straks i gang med at æde af planterne. Økologiske kålavlere, der ikke sprøjter med kemiske midler, må derfor dække planterne over med plastiknet for at undgå, at sommerfuglene lægger deres æg. En landmand kan således bruge op mod ét ton plastiknet per ha.
Viser hvepsen sig som et succesfuldt nyttedyr, kan den ikke blot lette økologernes arbejde - den kan også være et værktøj for de konventionelle avlere, samtidig med at bidrager til at nedbringe behovet for plastiknet til gavn for både miljøet og klimaet.
»Det kan efterlade plastikrester i naturen, ligesom det udleder klimagasser, når plastikken produceres. Kan vi bekæmpe larverne biologisk, får vi en mere bæredygtig produktion,« forklarer seniorforsker Joachim Offenberg, fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
Han står i spidsen for projektet ’WaspAlliance’, der over to år skal undersøge, om man aktivt kan udsætte hvepse til at spise larverne fra kålsommerfugle på større produktionsmarker.
»Allerede nu flytter man jo rundt på stader med hummelbier og honningbier, når marker eller plantager skal bestøves. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme med hvepse?« spørger han.
WaspAlliance har allieret sig med
Det er mit håb, at danskerne får et mere positivt indtryk af de små stribede flyvere og forstår, at de faktisk kan være meget nyttige for os ved bl.a. at skaffe os sprøjtefrie grøntsager, hjælpe klimaet og reducere vores plastikaffald.
JOACHIM OFFENBERG, PROJEKTLEDER OG SENIORFORSKER, INSTITUT FOR ECOSCIENCE, AARHUS UNIVERSITET
Mortalin, som er et af de firmaer, der rykker ud og fjerner uønskede hvepsebo. Når Mortalin har fjernet et hvepsebo, afleveres det til WaspAlliance, hvorefter forskerne sætter hvepsene over i kunstige bo – præcist som man laver bistader til honningbier.
Forskere placerer så hvepseboerne i udkanten af en kålmark. Da hvepsene flyver langt omkring, lokker forskerne hvepsene ind i kålmarken ved at opsætte små sukkerautomater rundt omkring i marken. Forskerne
En hveps er på vej ud af sukkerautomaten, efter den har mæsket sig i sukker. Nu er den lokket ind i kålmarken, når sommerfuglens larver går i aktion. Foto: Emma Lempert
regner så med, at hvepsene kaster sig over sommerfuglelarverne, når de først er lokket ind på markerne: Hvepsenes livret er nemlig larver af sommerfugle, og hvert hvepsebo spiser op til 1,2 kg larver per sæson. Når hvepsene har gjort deres job på én mark, kan hvepseboerne flyttes til en anden mark.
Joachim Offenberg har store forhåbninger til projektet: »Biologisk bekæmpelse har allerede udkonkurreret kemisk bekæmpelse i indendørs lukkede systemer, som drivhusene er. Det er jo klart
sværere, når vi arbejder udendørs, men selv et lille skridt i retningen af en biologisk bekæmpelse vil have en stor betydning for målet om en mere bæredygtig fødevareproduktion.«
WaspAlliance har netop igangsat et toårigt forsøg på en mark med grønkål ved Gl. Estrup ved Auning. På marken, som drives af Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, tjekker forskere ledet af professor Hanne Lakkenborg, hvor effektiv en biologisk bekæmpelse med hvepse er for produktionen af kål i forhold til at lægge plastnet over planterne. Forskergruppen fra Ecoscience undersøger også, om man kan øge antallet af hvepse i boene, og om hvepsene er aktive i de samme perioder, som larverne volder problemer på kålplanterne.
»Det er mit håb, at danskerne får et mere positivt indtryk af de små stribede flyvere og forstår, at de faktisk kan være meget nyttige for os ved bl.a. at skaffe os sprøjtefrie grøntsager, hjælpe klimaet og reducere vores plastikaffald,« siger Joachim Offenberg.
WaspAlliance er tilknyttet Icrofs (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) og har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
NYT FRA INTERNATIONALT
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG
FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
IDA MARIE GARDER
PRODUKTUDVIKLER, NORDIC SEED
Når landmanden dyrker afgrøder til fødevarer, er det vigtigt, at afgrøderne er af høj kvalitet, som lever op til industriens krav. Kvaliteten er dog som bekendt afhængig af vejrforholdene, og en uheldig regnbyge inden høst kan betyde, at hele avlen bliver nedklassificeret til foder.
Kvalitetspotentialet skal altså suppleres med kvalitetsstabilitet, for at fremtidens forsyning af lokale økologiske råvarer er sikker.
I det nye forskningsprojekt RUPIN er kvalitetsstabilitet i fokus, når planteforædlingsvirksomheden Nordic Seed og forskere fra Aarhus
Universitet, Københavns Universitet og Teknologisk Institut vil udvikle nye højkvalitetssorter af rug og lupin målrettet økologisk dyrkning.
Rug og lupin lyder måske som et sært makkerpar, men de to afgrøder har flere ting til fælles.
Begge arter er velegnede til økologisk dyrkning og klarer sig godt på mere sandede og næringsfattige jorde, da de kræver mindre vand og næringsstoffer.
Lupin dyrkes allerede i altovervejende grad økologisk i Danmark.
Bælgplanten er en sund variation i de typisk meget kornrige sædskifter, og derfor komplementerer rug og lupin hinanden godt i et økologisk sædskifte.
Begge afgrøder kan bruges som fødevarer og er sunde valg til tallerkenen. Rug er velegnet til bagning og bidrager med et højt fiberindhold, men bagekvaliteten er følsom overfor skiftende vejr i perioden op mod høst. Det betyder, at meget rug desværre ikke opfylder kriterierne til bagning.
Lupiner har et stort potentiale med et højt proteinindhold, relativt lavt fedtindhold og ingen stivelse i bønnen. Til gengæld indeholder lupiner de giftige bitterstoffer alkaloider, og derfor er mange sorter uegnede til fødevarer uden en gennemgribende forarbejdning. Indholdet af alkaloider varierer mellem sorter, og i samme sort kan det variere fra sæson til sæson.
For at komme udfordringerne til livs tester RUPIN-projektet over de næste fire år omkring 200 nye rug-
RUPIN-konsortiet til møde i Dyngby, hvor eksperter ser de blomstrende lupiner i projektets forsøgsmarker. Foto: Nordic Seed
linjer og 200 nye linjer af smalbladet lupin, som Nordic Seed har udviklet. Med en ny metode analyserer Københavns Universitet alkaloidindholdet i lupinerne, mens Teknologisk Institut og Nordic Seed gennemfører en række kvalitetsanalyser i rug.
Aarhus Universitet og Nordic Seed udvikler derefter genetiske modeller, som skal hjælpe forædlerne med at udvælge de bedste sorter til fremtiden.
Med udviklingen af de nye sorter vil projektet styrke og fremme mulighederne for, at økologiske landmænd kan dyrke flere afgrøder af høj kvalitet direkte til human konsum og øge produktionen af sunde og lokale fødevarer fra lavkvalitetsjorde.
RUPIN er en del af Organic RDD10programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nicolai Wammen modtog et europæisk charter til Organic Summit. Charteret var underskrevet af adskillige af deltagerne, som dermed tilkendegiver, at de ønsker mere politisk og økonomisk støtte til at fremme økologien. Ved hans side ses fra venstre: Topmødets projetkleder, Rikke Lundsgaard, teamleder hos Dansk Industri, Nanna Marklund, food strategy lead hos Københavns Kommune, Anna Karolina Jönsson, landbrugs- og fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed, finansminister Nicolai Wammen, Landbrug & Fødevarers økologichef Kirsten Lund Jensen og Laura Sauques fra Ifoam Organics Europe. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Nicolai Wammen blev mindet om, at der skal mere handling til, hvis EU skal nå sit mål om 25 pct. økologi, da han holdt tale på det internationale topmøde Organic Summit.
Og baseret på hans tale lyder det til, at han bakker fuldt op om målet.
CHARTER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Et nyt europæisk charter tog form på Organic Summit i København.
Charteret samler beslutningstagere, virksomheder og organisationer fra hele Europa om en fælles retning for det videre arbejde med økologi.
Det skal bane vejen for, at 25 pct. af EU’s landbrugsareal og fødevareforbrug bliver økologisk i 2030.
Finansminister Nicolai Wammen (S) fik det med under armen, da han var en del af topmødets afslutningsprogram.
»Ved at øge økologien får vi bl.a. færre pesticider til gavn for vores drikkevand og naturlige økosystemer. Vi har allerede taget vigtige skridt, men vi må blive ved med at skubbe på en mere økologisk fremtid. Det skal vi ikke kun i Danmark, men også rundt om på kloden. Derfor er mit håb, at denne summit kan øge ambitionerne og idé- og vidensdelingen kan accelerere skiftet til et bæredygtigt landbrug. Verden har brug for mere økologisk landbrug. Verden har brug for jer,« sagde ministeren. Det nye økologiske charter peger på nødvendigheden af at styrke og
forbedre det økologiske system og metoder, at skabe stærkere værdikæder og at sikre øget efterspørgsel fra forbrugere og offentlige køkkener. Konkret betyder det bl.a., at man vil arbejde på at øge den politiske og økonomiske støtte til de landbrug, der lægger om til økologi, at man vil indføre et bæredygtighedsbenchmark, der anerkender den positive indvirkning, som den økologiske praksis har, og at Det Økologiske Spisemærke udbredes til hele EU.
»Vi har brug for et markant gearskifte, hvis vi skal nå målet om 25 pct. økologi i 2030. Charteret viser vejen og samler aktørerne om konkrete løsninger. Vi har nu et fælles sprog for, hvad det er, vi vil. Det kan vi finde frem, genbesøge og vise frem for beslutningstagerne igen og igen, når der bliver behov for det. Det er en enormt positiv nyhed for økologien, der står
meget stærkere i dag, end den gjorde i går,« sagde Rasmus Prehn, adm. direktør i Økologisk Landsforening.
450 AKTØRER FRA 40 LANDE Topmødet, der fandt sted i Den Sorte Diamant, samlede over 450 økologiske aktører fra 40 lande, heriblandt Philip Lymbery, som er adm. direktør i Compassion for World Farming; Jan Plagge, præsident for Ifoam Organics EU; tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard; Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding; Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, og Mwatima Juma, forperson for Tanzania Organic Agricultural Movement. Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, nød at være sammen med aktører fra mange forskellige lande, som alle var enige om at fremme økologien.
»Hele vejen rundt har vi fokus på, hvordan vi styrker markedet for økologiske produkter og samtidig styrker økologiens rolle i den grønne omstilling, og dermed bidrager til at nå samfundets mål i forhold til biodiversitet, dyrevelfærd, klima, miljø mv.,« sagde hun.
Projektleder for Organic Summit Rikke Lundsgaard mener, at arrangementet har været en »fantastisk platform« for drøftelser på tværs af både sektorer og nationaliteter.
»Det er tydeligt, at der er en fælles vilje til at styrke økologien i Europa, og charteret er kulminationen på et topmøde, der har emmet af engagement, faglighed og politisk vilje,« sagde hun.
Charteret kan læses i sin helhed på os25.org/charter. Det lægger op til, at EU-Kommissionen følger op med en årlig status.
ORGANIC SUMMIT ’25
Organic Summit foregik på Den Sorte Diamant i København den 18. og 19. august.
Topmødet havde deltagelse af flere end 450 beslutningstagere, virksomheder og interesseorganisationer fra over 40 lande.
Arrangører: Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Det Kgl. Bibliotek, Dansk Industri, City of Copenhagen og Ifoam Organics EU.
Hovedsponsor: Meny
Sølvsponsor: Thise Mejeri og Arla Bronzesponsor: Friland A/S
EU er langt fra at nå sit mål om 25 pct. økologi i 2030, og det sker næppe med den nuværende landbrugspolitik, sagde dr. Nic Lambkin, som præsenterede de seneste tal til Organic Summit i København.
MÅLSÆTNING
Der var ikke vane for spontane klapsalver under paneldebatten, men de kom alligevel, da Rasmus Prehn, adm. direktør i Økologisk Landsforening (ØL), sagde, at foreningen arbejder for at reducere momsen på økologiske fødevarer.
Baggrunden var en debat om, hvordan EU kan nå sit mål om 25 pct. økologi i 2030. Ifølge de seneste tal, som dr. Nic Lampkin fra Thünen Institute og projektleder for OrganicTarget4EU, præsenterede, er EU langt fra at nå målet. Lige nu udgør økologien ca. 12 pct. af de samlede landbrugsareal, og med den nuværende udvikling vil den nå 16 - måske 18pct. i 2030, vurderede Nic Lampkin. Økologien er siden 2000 vokset eksponentielt med en fordobling hvert 10. år, men det er ikke nok. »Vil vi nå 25 pct., skal vi gøre me-
get mere end i dag,« sagde han fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København, hvor bl.a. økologiske, dyrerettigheds- og politiske repræsentanter fra Danmark og udland lyttede med, da det internationale økologiske topmøde, Organic Summit, blev afholdt.
»Et af problemerne er måden, som markedet udvikler sig. De senere år har det økologiske marked haft det svært. Det gik godt under covidnedlukningen, hvor folk spiste mere derhjemme og købte mere økologi.
Derefter begyndte de igen at spise andre steder, som ikke solgte økologi, og så blev markedet ramt, og inflationen har bidraget yderligere til dette,« forklarede Nic Lampkin, som snarere tror, at 25 pct.-målet kan nås i 2040 - måske 2035.
FORSLAG OM MOMSEN
De seneste tal for 2024 viser, at markedet igen er begyndt at vokse, men flere af de store økologiske markeder som Tyskland, Frankrig, Danmark og Østrig er enten stagneret eller har endda oplevet en lille tilbagegang.
Og et af Økologisk Landsforenings forslag til løse problemet var det, der mødte klapsalver:
»Vi har i ØL beregnet, at når man køber økologi, er der en tendens til, at man betaler mere i moms, fordi varen i forvejen er dyrere. Hvorfor skal man straffes for at gøre det rigtige? Vi
vil gerne ændre den flade moms, så momsen på økologi bliver laver end på konventionelle varer,« sagde Rasmus Prehn.
Nic Lampkin er dog ikke sikker på, at en momsreduktion er den rette vej at gå;
»Hvis der er efterspøgsel på økologi, vil supermarkederne langsomt hæve priserne på økologi igen, og dermed selv tjene merprisen. Jeg er ikke overbevist om, at det vil fungere i alle lande.«
FOR MEGEN UVISHED
Panelets deltagere, som ud over Nic Lampkin og Rasmus Prehn også talte Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard; Ifoams præsident, Jan Plagge; formanden for Copa Cogecas økologiske arbejdsgruppe, Emilio Fidora, og Menys kædedirektør, Richo Boss, bakkede alle op om EU’s målsætning, men ser forskellige barrierer på vejen.
Søren Søndergaard og Jan Plagge lagde især vægt på, at der er for megen politisk uvished; landmændene har behov for politisk stabilitet og vished om retningen for landbrugspolitikken, lød det fra L&F-formanden. Jan Plagge mener, at reglerne - der efter hans erfaring sommetider modsiger hinanden - bliver forenklet. Noget, som EU-toppen for nylig har igangsat.
»Der er ingen tvivl om, at vi skal se på CAP’en, så man får flere fordele
ved at lægge om. Vi er også nødt til at tale om efterspørgsel. Men man er nødt til at understøtte økologerne,« sagde Rasmus Prehn. Emilio Fidora fra paraplyorganisationen Copa Cogeca mener, at fokus først og fremmest skal være på skabe en større efterspørgsel og øge kendskabet til økologi, for er der ingen efterspørgsel, er der intet fundament:
»Vi har mange forbrugere, som ikke aner, hvad økologi er, eller tror, at det er noget svindel. Vi bør uddanne folk helt fra skolealderen, så vi lærer børn, hvordan man spiser og lever sundt, så de også får en fremtid, hvor man kan blive ved med at høste fra landet. Eksport er et andet problem, for eksempel bliver vi ramt af tariffer fra USA, som er en stor økologisk aftager for europæiske varer, så de nu bliver dyrere,« sagde han og tilføjede, at man også bør tale mere om økologi i relation til sundhed.
»Sundhedsudgifter er en af de store udgifter for EU - hvordan påvirker det de sundhedsrelaterede omkostninger, hvis folk begynder at spise sundere og ikke bor op og ned ad steder, hvor der spredes pesticider?«
HAR GLEMT AT TALE ØKOLOGI
Menys Richo Boss er enig i, at økologiens fordele skal kommunikeres mere tydeligt ud til forbrugerne, og her har også supermarkederne en rolle at spille.
»Det kommer til at kræve meget af os at nå 25 pct. Vi har nået et punkt, hvor vi tror, at forbrugerne kender til alt det gode man kan sige om økologi, men jeg tror, vi er nødt til igen at tale langt mere om økologien. Det gælder både for retailing, industrien og i den offentlige kommunikation. Det har vi nok glemt de seneste år, hvor fokus har været på prisen,« sagde Richo Boss.
Man må dog heller ikke glemme kommunikationen til politikerne, og her bør man i højere grad tale om gevinsterne ved økologi på de store linjer, frem for kun at snakke om hvordan økologien præsterer på hektarniveau i forhold til konventionel drift. Man skal altså op på den store klinge, argumenterede Nic Lampkin:
»Lige nu er der tendens til, at man taler meget lidt om, hvad 10 eller 25 pct. økologi betyder i det store billede, f.eks. målt på drivhusgasudledninger. Vi skal tale mere om big level benefits - ikke bare på hektarniveau. F.eks.: Hvad betyder 25 pct. økologi i EU? Det betyder en 25 pct. reduktion i brugen af kunstgødning, og den produktion kræver store mængder energi, så det vil samtidig sænke CO2niveauet. Vi kan se, at økologien reducerer udledningen af CO2 med 1-2 ton per ha, så det har en stor effekt. Vi skal tale mere om data på makroniveau.«
Nestlé og Arla i kom i skudlinjen under en ophedet paneldebat på Organic Summit om fremtidens dyrkningsformer. Nogle kaldte brugen af det regenerative begreb for ’greenwashing’ og en stor trussel mod økologien, mens store fødevareproducenter ser det som en gradvis tilnærmelse mod økologien.
REGENERATIVT AF UFFE BREGENDAHL
Med repræsentanter for Nestlé og Arla på scenen var de helt store spillere med i en paneldebat om emnet regenerative dyrkningsmetoder, der er blevet en meget varm kartoffel de seneste år.
Spørgsmålet er, om kartoflen skal dyrkes med sprøjtegifte eller ploven?
I spørgetiden beskyldte en tilhører fødevareproducenterne for greenwashing og sagde, at nogle af dem fører begrebet frem som et alternativ til økologien.
»Det er en krig på markedet,« mente Paul Holmbeck, tidligere direktør i Økologisk Landsforening og i dag bestyrelsesmedlem i Ifoam Organics International samt indehaver af Holmbeck Eco Consult.
Men før bølgerne nåede op i de højder, gjorde de respektive paneldeltagere rede for deres bevæggrunde for at arbejde mod det regenerative.
Moderator Julie Cherone Schmidt fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug indledte med at forklare, at økologiske landbrug længe har haft en klar, grundlæggende ramme for at arbejde med naturen – og ikke modarbejde den. Det bygger på en stærk regulering, forbrugertillid og årtiers erfaring. Det begrænser syntetiske input, støtter biodiversiteten
og har fokus på jordens og dyrenes sundhed, forklarede hun.
»Samtidig har regenerativt landbrug vundet hastig fremgang, især blandt større fødevarevirksomheder.
De lover ikke blot at undgå at skade jorden, men aktivt at genoprette økosystemer, genopbygge jordens kulstofindhold og forbedre trivsel i landbrugssamfundene. Men selvom målene er ambitiøse, forbliver definitionen ofte vag, og risikoen for greenwashing er reel,« påpegede Julie Cherone Schmidt i sit oplæg, før paneldeltagere kom på banen.
TILLADER SPRØJTEMIDLER
En af de organisationer, der for alvor har taget begrebet til sig, er den globale fødevareproducent Nestlé, som var repræsenteret af Torben Emborg, koncernens nordiske direktør.
I Nestlés version af regenerativt landbrug er det tilladt at bruge pesticider, og Torben Emborg lagde ud med at forklare, at deres producenter var nødt til at sætte regenerative metoder i brug hurtigst muligt.
»Vi er meget pragmatiske, så det handler om at bevæge sig i den rigtige retning, og jeg tror, det er dét, man skal have fokus på her: Hvis man er perfektionistisk fra starten, er der en risiko for, at man slet ikke kommer i gang. Og givet den verden, vi lever i, og hvor forskellige udgangspunkterne er rundt omkring i verden, er vi nødt til at være pragmatiske og fejre hvert skridt fremad mod noget, der er mere regenerativt,« sagde Torben Emborg.
ØKOLOGI ER IKKE OPGIVET
Han mener, at den tunge industrialisering af landbruget gennem de sidste mange årtier har gavnet produktiviteten, men også at det har givet utilsigtede konsekvenser, som de er nødt til at handle på.
»Hvis vi går for meget i stå i spørgsmål om certificering eller ’er det nu klart nok?’ osv., så risikerer vi, at der ikke sker nok. Og vi er ved at løbe tør for tid,« fastslog han.
Til et spørgsmål om, hvornår Nestlé lancerer økologi, svarede han:
»Vi ser ikke økologien som et mål, vi har opgivet, fordi vi har valgt at arbejde med regenerative praksisser.«
Hos Arla arbejder man i det stille med det regenerative i et pilotprojekt, der involverer 24 landmænd fra flere europæiske lande i en blanding med både økologer og konventionelle.
Arla producerer primært konventionelt mælk, men er samtidig verdens største producent af økologisk mælk. Så mejerigiganten skal altså rumme begge retninger i den landmandsejede organisation.
Her er filosofien, at en regenerativ
ORGANIC SUMMIT ’25
Organic Summit foregik på Den Sorte Diamant i København den 18. og 19. august.
Topmødet havde deltagelse af flere end 450 beslutningstagere, virksomheder og interesseorganisationer fra over 40 lande.
Arrangører: Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Det Kgl. Bibliotek, Dansk Industri, City of Copenhagen og Ifoam Organics EU.
Hovedsponsor: Meny
Sølvsponsor: Thise Mejeri og Arla Bronzesponsor: Friland A/S
udvikling skal komme indefra; landmændene skal lære af landmænd, mens de via et pointsystem bliver belønnet i afregningen for regenerative tiltag.
»Vi samler en masse forskellige data fra vores landmænd, og siden 2022 har vi haft en pointbaseret incitamentsmodel for en række forskellige handlinger og tiltag, som landmændene kan udføre på deres bedrifter. Det afspejles i udbetalingen af mælkeprisen. Det er sådan, vi skubber på bag kulisserne for at fremme regenerative tiltag,« forklarede Julia Williams, senior sustainability specialist i Arla.
ØNSKER ENIGHED OM BEGREB
Arla advarer mod, at fødevareproducenterne opstiller deres egne definitioner for det regenerative og undlader derfor selv at opstille dem - selv om Arla laver kriterier for, hvordan landmændene forbedrer klimaet, biodiversiteten og jordsundheden.
»Ordet ’regenerativt’ var blevet taget i brug på alle mulige forskellige måder, og det sidste, vi ønskede, var at lave vores egen definition. Forestil dig at være en blandet landmand, hvor din mælk går til ét firma, som har én definition, kødet går til et andet firma med en anden definition, og nogle af kornene går til et tredje. Forestil dig at være dén landmand,« sagde Julia Williams.
Andre store fødevareproducenter har opstillet deres egne kriterier for det regenerative. F.eks. har Carlsberg bestemte krav til landmændenes produktion af maltbyg, hvor insekticider er forbudt, mens der er stort set frit slag i brugen af andre typer pesticider.
STOR SPLITTELSE I USA
Netop den uigennemsigtighed, der ligger i begrebet – at fødevareproducenterne laver egne ’brands’, som forbrugerne ikke nødvendigvis kenderer med til at udvande certificeringen såsom det røde Ø-mærke, mener nogle. F.eks. om der er brugt færre og
mindre mængder af pesticider end normalt i afgrøderne fra de regenerative konventionelle landbrug. Det oplever Kate Mendenhall, der er direktør for Organic Farmers Association i USA, som mener, at økologien har været regenerativ, længe før ordet blev moderne.
»I USA ser vi en stor splittelse mellem de to begreber, og mange i den regenerative bevægelse forsøger at skubbe det regenerative frem som noget, der er bedre end økologi. For det første forvirrer det forbrugerne, og for det andet er vi nok ikke gode nok til at kommunikere værdien af de regenerative praksisser, som vores økologiske bevægelse er bygget på og allerede udfører. Forbrugerne kan ikke se, at de værdier, de søger i et regenerativt mærke, faktisk allerede findes i de økologiske produkter på hylderne, på gårdmarkedet eller i gårdbutikken,« sagde hun. Hendes kollega fra det amerikan-
ske National Organic Coalition mener dog, at økologerne også skal være åbne over for det, man lærer af den regenerative bevægelse.
»Jeg synes, at samtaler som denne er en vigtig del af overvejelserne om, hvorvidt vi har behov for at udvikle os inden for økologien – hvordan det i givet fald kunne se ud, og hvad vi kan lære af det regenerative. Så jeg mener, det er en central del af den samtale, vi har i dag,« sagde Abby Youngblood, direktør i National Organic Coalition.
NEMT AT MISBRUGE
Netop de løse definitioner på, hvad det regenerative egentlig står for, betyder efter flere tilhøreres opfattelse, at begrebet er for nemt at misbruge, hvilket kan føre til greenwashing og samtidig skade det økologiske brand.
En hollandsk deltager mente, at begrebet er decideret farligt, fordi
Torben Emborg kom i skudlinjen som repræsentant for Nestlé, der bruger begrebet ’regenerativt landbrug’ om sine producenters dyrkningsmetoder.
Foto:
Uffe Bregendahl
man for at fylde begrebet ’regenerativt’ med indhold har brug for de økologiske landmænd.
»Det, jeg hentyder til, er ’corporate regenerative farming’ lavet i USA som et markedsføringskoncept skabt af virksomheder for at redde sig selv i fremtiden. Ikke som en reel ændring i praksis, men som en ændring i, hvordan de kommunikerer med samfundet. Derfor må vi ikke være naive. Det her er en fare for økologien. Vi har faktisk ikke brug for et nyt ord,« slog han fast.
»DET ER GREENWASHING«
Også Paul Holmbeck var stærkt kritisk over, at de store fødevareproducenter begynder at bruge begrebet og lave deres egne definitioner.
»Jeg vil gerne omfavne det regenerative - det er lykkedes dem at gøre jord sexet, og de har vakt landmandens interesse for jord og regenerering, og det er jo smukt,« sagde han, men tilføjede:
»Problemet opstår, når små skridt bliver beskrevet som en slags revo-
lution, som noget transformerende, men i virkeligheden bare er småjusteringer af det nuværende system. Det er greenwashing – det er definitionen på greenwashing.«
Han mener, at Nestlé og andre virksomheder opfordrer til at fortælle den gode historie om de regenerative landmænd, men glemmer at fortælle om det dårlige: For eksempel at certificerede regenerative landmænd i USA bruger sprøjtemidler, der er forbudt i EU.
»Det handler om markedsføring, og det er bullshit,« sagde han og fik for det en stor applaus fra publikum i den store konferencesal Dronningesalen i Den Sorte Diamant.
ØNSKER AT BYGGE BRO
Han påpegede, at mindre seriøse operatører anbefaler detailhandelen i Europa at indføre regenerative mærkninger og bruge dem som et alternativ til økologien.
Spørgsmålet, om det er bullshit, blev givet videre til Nestlé og Torben Emborg:
»At kalde det ’bullshit’ er måske lige voldsomt nok. Jeg synes, at det at bruge så følelsesladet sprog ikke rigtig hjælper sagen, vel? Så jeg vil sige: Kom og besøg os. Kom og se, hvad vi gør – det er nok det bedste.« Torben Emborg tilføjede:
»Jeg ville virkelig ønske, at vi kunne bygge bro og arbejde sammen om at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at skubbe det her fremad, og hvordan vi måske kan skabe bedre incitamenter for landmænd og bedre støttestrukturer, der gør det lettere at tage det første skridt. Det kan jo føre til, at man når til et punkt, hvor det regenerative landbrug er så godt, at man slet ikke behøver noget – og alligevel kan opnå en økologisk certificering. Er det ikke fantastisk?« spurgte han.
Fra venstre ses Kristine Pilgaard, kommcerciel direktør i Meny, Leif Jørgensen, adm. direktør i Naturmælk, Imre ter Hedde, bæredygtighedsindkøber, Lidl Nederland, og Jerome Cinel, direktør for Interbio Nouvell Aquitaine. De deltog i en paneldebat om, hvordan dagligvarekæderne kan øge salget af økologi. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
En aftale opkaldt efter den hollandske ret ’hutspot’ danner basis for at øge salget af økologi i den hollandske del af Lidl. Et partnerskab mellem danske Meny og Øllingegaard og en prisberegner i Frankrig er andre tiltag, som har vist sig at gavne økologien.
KAMPAGNER
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Den populære hollandsk grøntsagsret hutspot spiller hovedrollen i det økologifremstød, som den hollandske del af Lidl-kæden igangsatte sidste år.
Det fortalte kædens bæredygtighedsindkøber, Imre ter Hedde, da
hun på det internationale topmøde
Organic Summit tog del i en paneldebat om, hvordan kæderne kan øge salget af økologisk - også i svære økonomiske tider.
Eksemplet er et af flere, som blev fremlagt under debatten, hvor repræsentanter fra landbruget og detailkæderne fortalte om, hvordan kæderne i samarbejde med producenterne kan øge salget af økologi.
AFTALE MED ØKOLOGER
Hutspot, som hovedsageligt består af kartofler, gulerødder og løg, lægger nu navn til den såkaldte ’hutspot-aftale’, hvor Lidl har skrevet under på at gøre økologiske produkter mere tilgængelige og støtte hollandske landmænd i en bæredygtig vækst ved at tilbyde dem fair priser. Samtidig vil kæden have flere hollandske økologiske produkter på lager, herunder de tre essentielle ingredienser til den
populære hutspot-ret. Til gengæld lover de økologiske landmænd at tilpasse produktionen til den stigende efterspørgsel og prioritere hjemmemarkedet frem for eksport.
»Aftalen fik en del medieopmærksomhed, og det affødte opmærksomhed hos andre kæder,« fortalte Imre ter Hedde og pointerede, at det skaber ringe i vandet og hjælper økologisalget, fordi konkurrenterne ikke vil tabe markedsandele.
Hutspot-aftalen kom oprindeligt i stand, efter at Lidl for et par år siden indså, at man havde for lidt økologi i sortimentet og dermed blev fravalgt at det kundesegment, som ikke kun går efter økologi, men generelt også bruger flere penge, når det køber ind. Altså en ret vigtig kundegruppe for ethvert supermarked.
Kædens ledelse var dog af den opfattelse, at der var mange barrierer, som skulle ryddes for at øge økologi-
andelen, så den inviterede en gruppe økologiske landmænd til hovedkontoret for at diskutere problemer og løsninger.
»Nogle af barriererne, som vi så, viste sig ikke rigtigt at eksistere, og i samtalen fandt vi også løsninger på nogle af problemerne. Det skabte en tillid mellem os og landmændene,« forklarede Imre ter Hedde.
MÅNEDLIG RABAT
Idéen til Hutspot-aftalen kom fra en lille gruppe økologer, som hun kalder ’den økologiske booster-klub’, fordi de er så idé- og initiativrige.
»Nu taler jeg med dem måske hver uge, fordi de har en ny idé, og jeg synes, det er meget vigtigt at holde kontakten til landmændene, især de økologiske, for det er kun dem, der kan fortælle dig historien bag og fordelene ved deres økologiske produkter,« sagde hun.
Lidl Nederland har desuden indført 10 pct. rabat på økologi hver måned for Lidl Plus-kunder, hvilket har fået kunder, som ikke tidligere købte økologi, til at begynde på det. »Alle virksomheder bør have en langsigtet bæredygtighedsstrategi, og økologi bør være en del af det. Hvis du mangler økologi, kommer du også til at mangle en stor forbrugergruppe, som går op i både miljøet og deres egen sundhed,« mener Imre ter Hedde.
Tiden vil vise, om aftalen får kæden i mål med sit sigte efter at fordoble salget af økologi inden 2026 i forhold til 2022-niveauet.
Kun fem pct. af den hollandske landbrugsjord er økologisk. Regeringens mål er 15 pct. i 2030.
KOMBINEREDE TO LABELS
Herhjemme har Meny formået at øge salget af den økologiske Øllingegaard
ved at relancere den sammen med kædens private label-mærke Grøn Balance.
»Vi har lavet et strategisk partnerskab, hvor vi har aftalt, hvilke leverandører, der er vores nære venner,« sagde Menys kommercielle direktør, Kristine Pilgaard, og henviste til manden ved sin side, Leif Jørgensen, adm. direktør for Naturmælk, der ejer Øllingegaard.
»Et eksempel er vores samarbejde med Leif og hans team. Vi ser et stort potentiale for økologiske mejerivarer, og Øllingegaard er kendt i Østdanmark, men ikke så meget i Vestdanmark. Omvendt er vores private label Grøn Balance kendt i hele landet, så vi lavede et samarbejde mellem de to brands for at øge Øllingegaards andel.«
HAR ET MEDANSVAR
Kristine Pilgaard løftede også en pose mariagertoba-mel, som hun havde stående foran sig, op og gav et andet eksempel på markedsføringen af økologi: Melet solgte nemlig så dårligt, at det blev taget af hylderne, men efter et par år forsøgte man sig igen med en ny emballage og en bedre fortælling på den. Samtidig lavede Meny en ny kampagne for det, og nu kører salget så godt, at melet bliver på hylden.
Hun mener, at detailkæderne har et medansvar i at øge den økologiske andel, så man i EU kan nå målet om 25 pct. i 2030.
»Det tager vi alvorligt. Derfor arbejder vi med koncepter som Aarstiderne og Danske Madskatte. En af grundene til, at Danmark er på så højt et niveau med økolgi, skyldes, at vi har haft et succesfuldt samarbejde mellem NGO’erne som Økologisk Landsforening, regeringen og detailkæderne. Det har øget viden om økologi og det røde Ø-mærke. Men måske er det på tide at tage skeen op igen og forny samarbejdet, for nye generationer er kommet til, og de har måske ikke samme viden om økologiens fordele som de ældre generationer,« sagde Kristine Pilgaard.
KOMMER IKKE UDENOM PRIS
Naturmælks Leif Jørgensen er enig i, at økologerne skal blive bedre til at fortælle, hvad fordelene er ved at vælge økologisk.
»Dyrenes Beskyttelse er f.eks. til
at kommunikere om dyrevelfærd end økologer. Det skal være mere klart, hvad vi tilbyder,« sagde han. Trods markedsføring og de gode historier kommer man dog ikke udenom prisen som en vigtig faktor. »Fra vores synspunkt er det vores opgave at blive ved med at promovere de økologiske produkter og øge sortimentet. Vi har økologiske produkter med i vores prisprogram, så alle kan få dem til en rimelig pris, men prisen ér essentiel. Vi kan se, at i de varekategorier, hvor prisgabet er højt, er den økologiske andel også lavere, end i de varekategorier hvor prisforskellen er lavere,« sagde Kristine Pilgaard og nævnte agurker, hvor prisforskellen er én krone, og økologiandelen derfor er relativt høj med 35 pct.
FRANSK PRISBEREGNER
I Frankrig hjælper en prisberegner udviklet den regionale økologiorganisation Interbio Nouvelle-Aquitaine, der repræsenterer hele værdikæden fra jord til bord, landmænd og kæderne med at fastsætte fair priser, så landmanden får en rimelig indkomst, og kæderne ikke gør varen så dyr, at den ikke er konkurrencedygtig.
»På den måde fandt vi f.eks. ud af, at prisen for hvede klart var for lav. Hvis vi øgede prisen med to eurocent på en fransk baguette, blev det en fair pris for landmændene. Og ved at give fire eurocent mere for seks æg, blev det fair for farmerne,« fortalte Jerome Cinel, direktør i Interbio Nouvelle-Aquitaine.
Han nævnte også et andet eksempel på at fremme økologien, når den kom i modvind: I 2021 lød det fra de store virksomheder, at forbrugerne ikke længere ville have økologi, men lokalt.
»Så sagde vi, at vi kan tilbyde begge dele: både økologisk og lokalt,« fortalte Jerome Cinel.
Interbio Nouvelle-Aquitaine satte sig derfor for at lave en certificering af økologiske varer produceret i regionen Nouvelle-Aquitaine. Efter en årrække med faldende salg på det franske marked, blev nedgangen stabiliseret i 2024, og der er samtidig tegn på begyndende vækst igen. Samtidig har de økologiske varer været mindre ramt af inflationen end de konventionelle, som procentuelt er steget mere i pris.
Hutspot
USA’s præsident Trumps tariffer lægger en milliardregning over på forbrugerne, vurderer Organic Trade Association. Omvendt har landets sundhedsminister skudt en sundhedsbølge i gang, der kan få flere til at vælge økologisk.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det var, som om hele rummet lyttede lidt mere intenst, da Sarah Gorman, international trade manager i amerikanske Organic Trade Association (OTA) tog ordet.
Hun vidste det formentlig også godt. At der var en ekstra nysgerrighed om økologiens status i USA med det markante politiske skifte under præsident Donald Trump med en restriktiv immigrationspolitik, handelskrig og tariffer, som kommer og går. Der er trods alt tale om verdens største økologimarked.
ORGANIC SUMMIT ’25
Organic Summit foregik på Den Sorte Diamant i København den 18. og 19. august.
Topmødet havde deltagelse af flere end 450 beslutningstagere, virksomheder og interesseorganisationer fra over 40 lande.
Arrangører: Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Det Kgl. Bibliotek, Dansk Industri, City of Copenhagen og Ifoam Organics EU.
Hovedsponsor: Meny Sølvsponsor: Thise Mejeri og Arla Bronzesponsor: Friland A/S
»Der sker meget i USA, også med handlen,« konstaterede Sarah Gorman, som fik lov at indlede sessionen.
TO HOVEDBEKYMRINGER
Påvirkningen af markedet begyndte som de fleste andre steder i verden, da inflationen ramte efter covid-pandemien. Men det kom sig faktisk ganske hurtigt i USA, og allerede i 2024 voksede det økologiske marked igen både i pris og volumen.
Enter: Donald Trump. Med sig har han bragt tariffer, nedprioriteret de grønne politikker og sat immigrationsmyndighederne til at jagte og deportere immigranter, som udgør en stor del af landbrugsmedarbejderne.
»Tariffer og immigrationspolitikken er de største bekymringer for os lige nu. Vi vurderer, at det kommer til at føre til mangel på arbejdskraft i landbruget. Vi kender ikke den fulde virkning endnu, men det er bekymrende. Vi ser samtidig, at USA bruger tariffer meget anderledes end tidligere; de bruges til at skabe en balance mellem import og eksport, men også til at true andre lande, hvad enten de er allierede eller ej,« sagde Sarah Gorman.
MILLIARDREGNING VENTER
På baggrund af officielle estimater fra myndighederne, som viser, at der importeres økologi for 6,7 mia. dollars, har OTA beregnet, at det betyder tariffer på op mod 700 mio. dollars, svarende til knap 4,5 mia. kr.
Importdata er dog mangelfulde, og OTA vurderer ud fra egne estimater, at der importeres for op mod 9 mia. dollars, hvilket øger de samlede tariffer med tilsvarende mere. Det
er en omkostning, der i sidste ende havner hos forbrugeren, og derfor frygter OTA, at det vil få flere til at fravælge økologien.
SUNDHEDSBØLGE KAN HJÆLPE
Der er dog potentielt ét lyspunkt at finde i Trumps administration, vurderer Sarah Gorman: Den kontroversielle sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr.
Ikke på grund af hans antividenskabelige udsagn, men grundet hans fokus på sundhed, færre tilsætningsstoffer og pesticider og mindre forarbejdede fødevarer. Han har således igangsat den såkaldte MAHA-kampagne; Make America Healthy Again.
»Det har fået nye forbrugere til at vælge økologi. En anden trend, vi ser, er brugen af vægttabsmedicin. Den betyder, at folk køber mindre mad, fordi de er mindre sultne, og det øger deres budget, så de kan bruge flere penge på premium-produkter og dermed økologisk. Vi ser også, at i Nordamerika er det den yngre generation, der driver det økologiske forbrug og skaber vækst,« forklarede hun.
»Men vi kender ikke de langsigtede virkninger af politikken - den ser vi først om nogle år.«
OTA vil nu sætte ind med kampagner, der skal informere borgerne om, hvad økologi er, fortæller Sarah Gorman i et efterfølgende interview med Økologisk Landbrug:
»De skal lære, hvad fordelene ved økologi er, og så kan vi forhåbentlig få Trump-administrationen til at lave politikker, som understøtter dette. Men du kan ikke forvente eller forudse noget fra den administration - man må bare reagere på, hvad den finder på.«
En opgørelse viser, at der er over 24.000 såkaldte fabrikslandbrug med husdyrproduktion rundt om i Europa. Inden for griseindustrien har Danmark næstflest kun overgået af Spanien. Den højintensive produktion får kritik for dårlig dyrevelfærd og forurening. Samtidig forsvinder de små landbrug.
INTENSIVERING
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Over en 10-årig periode - fra 2014 til 2023 - åbnede knap 3.000 nye såkaldte fabrikslandbrug rundt om i Europa. Dermed er der nu 24.087 fabrikslandbrug med husdyrproduktion på kontinentet.
Mindst.
Tallene er indsamlet af Agtivistet samarbejde mellem journalister fra seks lande - som har brugt offentlige og brancheinterne registre, aktindsigter og satellitkortlægning til at identificere de enkelte farme med driftstilladelser.
Journalisterne anser opgørelsen for at være konservativt sat, da nogle lande af forskellige årsager underrapporterer antallet.
De intensive fabrikslandbrug er her defineret som bedrifter, der på ethvert givent tidspunkt holder mindst 40.000 fjerkræ, mindst 2.000 slagtesvin eller mindst 750 avlssøer. Enkelte fjerkræbedrifter havde over 1,4 mio. kyllinger samtidig, og de største svinebedrifter havde over 30.000 grise.
Stigningen i disse megafarme i hele Europa er sket, i takt med at antallet af små bedrifter er faldet dramatisk, og indkomstforskellen mellem store og små bedrifter er steget.
DANMARK LIGGER NR. 2
Fundene vækker »stor bekymring« hos foreningen for smålandbrug La Via Campesina.
»Der er en voksende ulighed i landbrugssektoren. Mens nogle enkelte meget rige landmænd øger deres indtjening, oplever de små og mellemstore landmænd højere produktionsomkostninger, lavere priser og en ulige landbrugsstøtte, som hænger sammen med størrelsen på deres bedrift, da små landbrug modtager en beskeden eller slet ingen offentlig støtte,« siger foreningens hovedkoordinator Morgan Ody, til Agtivist-gruppens eget medie.Spanien har med 3.963 industrilandbrug det højeste antal i Europa. Herefter
følger Frankrig, Tyskland, Holland og Italien. Ser man udelukkende på industriel svineproduktion ligger Danmark nr. 2 med 1.532 bedrifter - kun overgået af Spanien, der har 3.401. Et studie fra 2015, udført af flere forskere – herunder fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) – vurderede dengang, at husdyrbrug stod for 78 pct. af landbrugets negative påvirkning af biodiversiteten.
Husdyrproduktion er en væsentlig kilde til overskud af kvælstof- og fosforforurening, som kan forårsage iltsvind i vandmiljøet til skade for biodiversiteten.
Ekstensivt landbrug – som bruger mindre gødning og færre pesticider og maskiner pr. arealenhed – er generelt mindre skadeligt for biodiversiteten og kan i visse områder endda understøtte den.
FORURENET DRIKKEVAND
Som led i undersøgelsen afdækkede journalisterne nogle af de konsekvenser, der følger med fabrikslandbrug, i nogle af de hårdest ramte lande, bl.a. forurening af den britiske flod Wye, nitratforurenet drikkevand i Spanien som følge af intensiv svineproduktion, og stigende metanforurening og dødelige algeopblomstringer i Frankrig forårsaget af nitratudvaskning,
især i Bretagne, hvor data viser, at op mod halvdelen af landets fabrikslandbrug er placeret.
Agtivists journalister skriver desuden, at de under deres researcharbejde fik vist videooptagelser fra fabrikslandbrug i »adskillige« europæiske lande. Ifølge dyreaktivister er der tale om »systematisk mishandling og lidelse og ikke bare enkeltstående tilfælde af dårlig praksis«.
DYR PRESSET SAMMEN
Agtivist havde desuden journalister undercover på nogle af storlandbrugene. Et eksempel fra en italiensk ægproduktion beskrives således: »Inde i anlægget er hønsene presset sammen i syvetagers bure, i smalle gange der synes at strække sig uendeligt. Dyrene har stort set ingen
AG TIVIST
Følgende medier har samarbejdet om de nye afsløringer:
• The Guardian
• Wyborcza.pl
• RPI Media
• Euractiv
• El Confidencial Corriere Della Sera
plads, de tramper på hinanden og hakker på hinanden. Æggene, som hønsene lægger bag stykker af rød plast – der fungerer som rede – ender i en smal metalskinne under burene. Hønsene rækker hals for at spise fra transportbåndet og gnider sig op ad metalgitrene.«
En høne ligger død og er ved at gå i forrådnelse, mens andre høner hopper på kadaveret.
LØFTEBRUD
Reineke Hameleers, adm. direktør i dyreværnsgruppen Eurogroup for Animals, mener, at udviklingen strider imod løftet om at hæve dyrevelfærden og gøre landbruget mere bæredygtigt.
»Dette bør være en øjenåbner for beslutningstagerne i Bruxelles. Det er vigtigt, at Europa-Kommissionen træffer kloge, velinformerede beslutninger om landbrugets fremtid. Støttemidler bør gå til landbrugssystemer, der reelt er bæredygtige, konkurrencedygtige og modstandsdygtige,« siger hun i en pressemeddelelse fra gruppen.
Ifølge kritikere understøtter EU’s landbrugsstøtte og bevillinger ligefrem udvidelsen af fabrikslandbrug, da støttesystemet tilgodeser større produktioner og intensivering. Men udviklingen er også drevet af for-
brugerne, som efterspørger billigt kød, der er neutralt i smagen og let at tilberede, siger Anna Carbone, professor i økonomi og international fødevarehandel ved det italienske Universitas Mercatorum.
AFVISER AT KOMMENTERE
Som reaktion på afsløringerne udtaler Europa-Kommissionen:
»Dyrs velfærd er en nøgleprioritet for denne Kommission, og vi er dedikerede til en helhedsorienteret tilgang, der sikrer, at EU fastholder høje standarder på dette område.«
En talsperson fremhæver også de økonomiske fordele ved den europæiske husdyrproduktion og siger, at:
»Eksportkapaciteten viser EU’s landbrugs- og fødevaresektors konkurrenceevne. Eksportørerne opererer i et frit marked, og deres resultater er ikke et resultat af en EUplanlagt strategi.«
Økologisk Landbrug har spurgt brancheorganisationen Danske Svineproducenter, om den anser det som problematisk, at de små og mellemstore landbrug forsvinder, og hvad den mener om kritikken af dyrevelfærden på de store landbrug, men organisationens direktør, Per Bardrum, ønsker ikke at kommentere på sagen.
Hverken Dyrenes Beskyttelse eller Økologisk Landsforening har ønsket at lægge navn til en ny rapport om velfærdsudfordringer blandt slagtekyllinger. Foto: Colourbox
ARBEJ DSGRUPPEN
Medlemmer af arbejdsgruppen:
• Fødevarestyrelsen (nedsatte arbejdsgruppen)
• Aarhus Universitet
• Københavns Universitet
• Landbrug & Fødevarer
• Udvalget for Slagtefjerkræ
• Dansk Industri
• Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, DOSO
Dyrenes Beskyttelse (forlod arbejdsgruppen efter sidste møde)
• Økologisk Landsforening (forlod arbejdsgruppen efter første møde)
Både Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse har trukket sig fra en arbejdsgruppe, der har udgivet en rapport om, hvordan dyrevelfærd kan forbedres for danske slagtekyllinger.
KYLLINGEVELFÆRD
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
For at skabe et bedre grundlag for, hvordan forholdene for slagtekyllinger kan forbedres, har otte organisationer sammen med Fødevarestyrelsen drøftet de dyrevelfærdsmæssige udfordringer i produktionen herhjemme.
Det hele blev denne sommer præsenteret i en rapport, men to organisationer valgte at række sig fra arbejdsgruppen, inden rapporten så dagens lys: Økologisk Landsforening (ØL) og Dyrenes Beskyttelse.
Rapporten blev aftalt i forbindelse med Danmarks første dyrevelfærdsaftale ’Sammen om dyrene’.
ØL var den 9. organisation i gruppen, men meldte sig ud allerede efter første møde, bl.a. med følgende begrundelse:
»Det, der drøftes, fokuserer primært på konventionelle kyllinger, og har derfor ikke relevans for os som
repræsentanter for den økologiske produktion Vi har ikke behov for at stå på mål for de konventionelle kyllingers forhold.«
På LinkedIn uddyber ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, at arbejdet kun potentielt skaber »my forbedring« i den konventionelle produktion, og at industrien hverken anerkender den ekstreme daglige tilvækst, restriktive fodring, manglen på plads og udeareal som et problem.
STYRELSEN ÆRGRER SIG
Dyrenes Beskyttelse deltog i alle seks møder, men meddelte efter sidste møde, at den heller ikke ønsker at være afsender af den endelige rapport »med baggrund i en række dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder«.
»Vi havde en ide om, at der ville være noget værdifuldt at drøfte, og at det ville give mening. Derfor blev vi så længe som muligt. Men til sidst måtte vi erkende, at vi ikke kunne lægge navn til det,« siger Mia Bonnichsen, der er dyrlæge og fødevareog landbrugspolitisk konsulent i Dyrenens Beskyttelse, til dr.dk. Fødevarestyrelsens enhedschef, Christina Rughede, ærgrer sig over organisationernes beslutning: »Jeg synes, det er ærgerligt, at de to organisationer valgte at forlade arbejdsgruppen, da rapporten har til formål at skabe et bedre udgangs-
Det, der drøftes, fokuserer primært på konventionelle kyllinger, og har derfor ikke relevans for os som repræsentanter for den økologiske produktion Vi har ikke behov for at stå på mål for de konventionelle kyllingers forhold.
ØKOLOGISK LANDSFORENING
punkt for viden for beslutningstagerne. Men det er naturligvis helt op til dem selv, og deres argumentation for at udtræde af arbejdet kan også læses i rapporten,« siger hun.
FLERE UENIGHEDER
Arbejdsgruppen drøftede bl.a., hvor hurtigt kyllingerne vokser samt velfærdsudfordringer som restriktiv fodring af forældredyr, pladskrav, strøelse, siddepinde, gangproblemer og adgang til udearealer, og rapporten viser, at der er flere uenigheder mellem parterne. F.eks.:
OM GANGBESVÆR
• Dyrenes Beskyttelse: Mener er »rystet« over, at der ikke kan opnås
enighed om EFSA’s konklusion om, at lavere vækstrate entydigt forbedrer dyrevelfærden. Kalder det en »stor og alarmerende udfordring«, at de fleste kyllinger ikke går normalt, og kræver avlsændringer.
• Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Udvalget for Slagtefjerkræ: Stiller spørgsmålstegn ved, om lavere vækstrate altid er en dyrevelfærdsmæssig gevinst, og betoner, at det afhænger af managementforhold. Fremhæver, at de alvorligste gangproblemer (GS4 og GS5) er sjældne.
VÆKSTRATER
• Et flertal af arbejdsgruppen mener, at der er en dyrevelfærdsmæssig gevinst i at anvende slagtekyllinger med en lavere væksthastighed under tilsvarende managementmæssige standarder.
• Landbrug & Fødevarer, Udvalget for Slagtefjerkræ og Dansk Industri stiller spørgsmålstegn ved, om der definitivt er tale om en dyrevelfærdsmæssig gevinst. De mener, at der under visse omstændigheder kan være en dyrevelfærdsmæssig gevinst, men at det ikke altid er tilfældet.
FODERRESTRIKTIONER
• Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation understreger, at foderrestriktion af forældredyr uan-
set nye tiltag fortsat er problematisk.
• Arbejdsgruppen: Påpeger, at der er iværksat tiltag for at mindske konsekvenserne, men uden at gå imod selve praksissen.
BELÆGNINGSGRAD
• Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation og Aarhus Universitet: Ønsker lavere belægningsgrad. AU mener, at lavere belægningsgrad dokumenterbart forbedrer gang, adfærd og velfærd.
• Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Udvalget for Slagtefjerkræ: Mener, at de nuværende niveauer allerede giver mulighed for god velfærd.
MILJØBERIGELSE
• Aarhus Universitet: Understreger, at høns har naturligt behov for berigelse.
• Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Udvalget for Slagtefjerkræ: Frygter ventilationsproblemer og ønsker, at eventuelle krav skal være EU-harmoniserede.
OVERDÆKKEDE VERANDAER
• Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation: Ser potentiale og foreslår incitamenter.
• Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Udvalget for Slagtefjerkræ: Peger på praktiske udfordringer og økonomiske omkostninger.
DANSKERNE VIL KØBE
MERE ØKOLOGI
DAGLIGVAREHANDEL: I fremtiden kommer der flere økologiske varer i danskernes indkøbskurv. Det fremgår af en analyse, som Norstat har lavet for Landbrug & Fødevarer. Ikke færre end 48 pct. svarer, at de i løbet af 1-3 år forventer at øge forbruget af økologiske varer. Kun 5 pct. af de adspurgte forventer at købe færre øko-varer, oplyser Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse. /jb
Læs mere på økonu.dk
MADLAND BAG GRATIS SKOLE FOR UNGE
UDDANNELSE: Rasmus Dose Sandorff, medstifter af Den Økologiske Ungdomsbevægelse, er blandt oplægsholderne på Madssystemskolen, som det madpolitiske samlingspunkt Madland lancerer i denne uge. Målet er at klæde unge madsystembrydere på til at deltage i debatten om fremtidens mad. Skolen foregår over syv eftermiddage i både Aarhus og København. Det er gratis at deltage, og første skoledag er den 27. august. /jb
Læs mere på økonu.dk
NETVÆRKSMØDE OM
ØKOLOGIENS FREMTID
EVENT: Den 3. september inviterer Økologisk Landsforening hele den økologiske værdikæde til en inspirerende dag med mulighed for faglig fordybelse, netværk, stærke oplæg, paneldebat med dagligvarekæderne og markbesøg hos Månssons i Brande. Arrangementet har til formål at styrke sammenhængskraften i værdikæden og skabe fælles forståelse for de økologiske produktionsmetoder. /jb
Læs mere på økonu.dk
TILBUD FØRER TIL USUNDE INDKØB
MARKEDSFØRING: Hver gang vi åbner en tilbudsavis møder vi et væld af usunde fristelser. En ny optælling fra Kræftens bekæmpelse viser at i gennemsnit 46 pct. af alle tilbud er på varer som sodavand, slik, kager, salte snacks, alkohol og færdigretter. I England har politikerne valgt at indføre forbud mod mængderabat på usunde fødevarer. Kræftens Bekæmpelse efterlyser lignende tiltag i Danmark, hvor regeringen har valgt en anden kurs ved at fjerne afgiften på kaffe, chokolade og slik. /jb
DANMARK SKAL HAVE EN NATIONALFISK
MAD. Der er øget pres på vores havmiljø og danske fiskebestande, og for at sætte fokus på den kedelige udvikling udskriver minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) nu valg om Danmarks nationalfisk. »Havet og fiskene er en del af den danske dna, og jeg håber, at valget kan være med til at sætte fokus på, hvad havet og fiskene betyder i Danmark, skriver ministeren i en pressemeddelelse. Kandidaterne er: ål, sild, torsk, makrel, havørred og rødspætte. /jb
Læs mere på økonu.dk
Ifølge Økologisk Landsforening er det vigtigt, at prisgabet mellem de økologiske og konventionelle varer ikke fortsætter med at vokse. Foto: Moment Studio
I løbet af 1. halvår af 2025 er salget af økologiske fødevarer i Danmark steget 4,4 pct. Stigningen er dog primært drevet af prisstigninger, og målt i volumen er der tale om et marginalt fald på 2,2 pct.
DAGLIGVAREHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Salget af økologiske fødevarer i Danmark er i første halvår af 2025 vendt tilbage til vækstsporet.
Men stigningen på 4,4 pct. i forhold til samme periode sidste år er primært drevet af prisstigninger, og den økologiske andel af det samlede marked udgør derfor stadig ca. 12 pct., oplyste Økologisk Landsforening på et nyligt webinar.
Salgsudviklingen er beregnet på baggrund af såkaldte shopperdata, som foreningen får fra analysevirksomheden Kauza.
»Tallene viser, at der er sket en generel stigning i fødevaresalget på 5,3 pct., men priserne på økologi er
steget mere end fødevarepriserne generelt, og målt i volumen er det økologiske salg faldet med 2,2 pct.,« fortalte Peter Rasmussen, forretningsudvikler i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.
HOLD PRISGABET I SNOR
Han erkender, at prisstigningerne på økologi er stukket af den seneste tid, men det er en udvikling, som ikke mindst dagligvarekæderne kan være med til at vende.
»Det er et problem, hvis prisgabet mellem økologiske og konventionelle varer bliver for stort, da det kan få flere til at vælge økologien fra,« sagde han under gennemgangen af salgsudviklingen.
Den tendens ser ud til at have ramt kolonialvarerne i kategorien ’pasta, ris, gryn og bønner’, hvor salget i 2. kvartal af 2025 er faldet en del.
Den udvikling kalder på handling, og i løbet af efteråret sætter Økologisk Landsforening igen turbo på økologikampagnen i forbindelse med 35-års jubilæet for Ø-mærket. I den forbindelse er flere af dagligvarekæderne på vej med forskellige initiativer.
»Vi håber, at kampagnen kan bi-
Det går alt, alt for langsomt med at skabe økologisk vækst, hvis vi skal nå de målsætninger, vi har.
RASMUS PREHN, DIREKTØR FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING
drage til at løfte salget,« sagde Peter Rasmussen, som opfordrede alle i værdikæden til selv at komme på banen med kampagneaktiviteter.
FALD I ANTALLET AF VARER
Ifølge Kauza-tallene er antallet af økologiske kolonialvarer på det danske dagligvaremarked faldet fra 1.449 i 2. kvartal af 2022 til 1.150 i 2. kvartal 2025. Det svarer til et fald på knap 300 varer – en udvikling, som
foreningen løbende arbejder på at vende.
Grundlæggende vurderer Økologisk Landsforenings adm. direktør, Rasmus Prehn, dog, at det er positivt, at salget af økologi er i vækst, og at det er lykkedes at fastholde markedsandelen på 12 pct. i et marked, hvor priserne er steget meget.
»Når det er sagt, så går det alt, alt for langsomt med at skabe økologisk vækst, hvis vi skal nå de målsætninger, vi har. Der er brug for politisk prioritering, at supermarkederne øger sortimentet, og at forbrugerne vælger flere økologiske varer, når de handler,« sagde Rasmus Prehn forud for Organic Summit med afsæt i de nye tal.
Forude venter både kommuneog et snarligt folketingsvalg, og politikerne står i kø for at give gaver til vælgerne.
Men i stedet for at fjerne luksusafgifter på chokolade, slik og kaffe, som regeringen har besluttet at gøre i 2026, ser direktøren langt hellere, at politikerne skruer ned for momsen på økologiske fødevarer, da det vil give en række positive sideeffekter for både samfundet og naturen.
Salget af økologiske
fødevarer til foodservice steg med 6 pct. fra 2023 til 2024, og det er rekordhøjt. Stigningen er dog primært drevet af prisstigninger og i mindre grad volumen. Markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening Torben Blok kalder på politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
FOODSERVICE
AF MARIA STRØM RISBJERG
Danmarks Statistik har netop offentliggjort tallene for salget af økologi til de professionelle køkkener. De viser, at salget er steget med 6 pct. fra 3,4 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Værdien af økologiske varer udgjorde 14,2 pct. af det samlede salg til foodservice i 2024, hvilket er en stigning fra 13,7 pct. i 2023. Det er højere end økologiske varers andel af detailomsætningen, som i 2024 lå på 11,6 pct.
Stigningen i salget af økologiske fødevarer til foodservice er i høj grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i volumen kun steg med 3 pct., mens stigningen i værdi var det dobbelte.
Markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening Torben Blok glæder sig over tallene, men kalder også på, at alle i hele værdikæden skal være klar på at finde nye løsninger til det økologiske måltid. Han mener, at det er nye tider, og at vi derfor er nødt til også at stille nye krav til, at vi skal sikre mere bæredyg-
tige måltider i kantinerne, de offentlige køkkener og på restauranterne rundt om i landet:
»Vi står et sted, hvor det er helt afgørende, at man tænker økologien ind politisk og afsætter midler til at løfte økologiprocenten i de professionelle køkkener. Det håber vi selvsagt på vil afspejle sig i det finanslovsforslag, der
Fødevarestyrelsen har lanceret et nyt digitalt danmarkskort, som gør det nemmere at finde vej til restauranter, hoteller, kantine og daginstitutioner og andre, som har Det Økologiske Spisemærke.
SPISEMÆRKER
JAKOB BRANDT
AF
I mange professionelle køkkener er Det Økologiske Spisemærke et af de vigtigste redskaber i omlægningen til økologi, og det skaber stor glæde ude i de økologiske køkkener, at de nu er kommet tilbage på det digitale danmarkskort efter godt et års pause.
Det betyder, at du via din mobil med nogle få klik kan finde vej til
det nærmeste økologiske spisested, og med med relanceringen af kortet imødekommer Fødevarestyrelsen dermed et stort ønske fra landets professionelle køkkener.
ET VIGTIGT REDSKAB
Både Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsen håber, at det nye danmarkskort vil stimulere lysten til at få Det Økologiske Spisemærke, som siden lanceringen i 2009 har udviklet sig til et vigtigt redskab i den grønne omstilling af landets professionelle køkkener.
»Vi er stolte af, at vores kort nu er live, så de danskere, der ønsker højere dyrevelfærd samt bedre biodiversitet og vandmiljø, lettere kan finde de spisesteder, der har prioriteret økologiske madvarer. Både til dem, der tager på restauranter og caféer, og til f.eks. forældre, der søger en
vuggestue,« siger enhedschef i Fødevarestyrelsen Kirstine Hartvig Mahler i en pressemeddelelse.
Rasmus Prehn, direktør i Økologisk Landsforenig, er enig.
»Det er vigtigt for økologien, at danskerne igen kan orientere sig på kortet og se, hvor de kan spise med god økologisk samvittighed - og ikke mindst på hvilke steder, det giver mening med en venlig opfordring til at erhverve sig et spisemærke,« siger Rasmus Prehn.
Som tidligere fødevareminister kender han om nogen det politiske spil, og han håber, at hans tidligere kolleger i Folketinget vil være med til at sikre en flerårig finansiering af spisemærkerne og det nye danmarkskort, så køkkenerne ved, at mærkerne vil fungere som vejviser til det økologiske måltid mange år frem i tiden.
bliver lanceret senere på ugen og i den kommende kommunalvalgkamp.«
NYE FÆLLES EU-MÅL
I sidste uge afholdt Økologisk Landsforening i samarbejde med andre organisationer Organic Summit, hvor 450 beslutningstagere, køkkener, landmænd, virksomheder og orga-
nisationer fra 40 forskellige lande var samlet om et fælles mål om at udstikke retningen for at nå 25 pct. økologi i EU i 2030.
For at nå dette mål mener Torben Blok, at det er afgørende, at alle i hele værdikæden i fællesskab løfter økologien, så de professionelle køkkener kan bidrage endnu mere til at nå de fastsatte mål:
»Vi skal have økologien endnu mere ind i måltidet, så vi får opereret alle de nye dagsordener ind i køkkenerne. Der skal flere bevidste handlinger ind i indkøbene i både de offentlige og de private køkkener, så vi på den måde er med til at fremme et mere bæredygtigt måltid med mindre madspild og en tallerken med en anden balance end den, vi kender i dag. Derfor er det afgørende, at branchen rykker sammen, deler viden og er med til at sikre viden- og efteruddannelse,« siger han.
STOR VARIATION I ØKOANDELE Ser man på de enkelte varegruppers økologiandel, er der imidlertid stor forskel på markedsudviklingen. Mejeriprodukter og æg fylder meget med 34 pct. af det samlede salg, og økologiske æg alene har en andel på 38 pct. Også økologisk frugt og grønt ligger højere end gennemsnittet med 23 pct. Økologisk kød og fisk udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, mens økologiske frostvarer udgør 7 pct. af det samlede salg af frostvarer.
Fødevarestyrelsen afholder løbende gratis intro-webinarer, der fortæller om ansøgningsprocessen for køkkener, som overvejer at få et økologisk spisemærke.
Et overfald på arbejdet skubbede Hejdi Rasmussens karriere i en helt ny retning, og efter 20 år som pædagog driver hun i dag Verdens Endes Mikrogrønt ApS. I næste måned flytter hele produktionen af økologiske spirer ind i nyindrettede produktionslokaler på en nabogård, som gør det muligt at tidoble produktionen.
MIKROGRØNT
TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT
»Jeg er en arbejdshest og har et højt gear, og egentlig ville jeg gerne have, at der var 48 timer i døgnet… eller ville jeg?«
Hejdi Rasmussen stopper kortvarigt med at fordele kokosjord i spirebakkerne foran sig, inden hun selv giver svaret:
»Jeg har SÅ mange ideer, men det handler i sidste ende om tiden, så neeej,« siger den jyske mikrogartner tøvende ved tanken om endnu længere arbejdsdage.
Hun arbejder allerede alle ugens syv dage og har i år kun holdt fire dages sommerferie. Trods det hårde arbejdsliv har hun ikke fortrudt, at hun blev fuldtidsmikrogartner.
Det var dog svært at finde tid til et interview, og det passede hende godt, at hun kunne stå og arbejde lidt, mens avisen besøgte hende ved Verdens Ende.
»Det har altid været en drøm at kunne arbejde hjemmefra og være tæt på familien,« siger Hejdi Rasmussen, som er en af økologiens mange innovative iværksættere.
Hun bobler nærmest over med ideer til, hvordan hun kan effektivisere og udvikle sin virksomhed, der startede som en hobby, men som i dag giver hende samme løn som i hendes seneste job.
Hun er uddannet ernæringsassistent og pædagog, men efter 20 års arbejde på forskellige institutioner i Aarhus blev hun for otte år siden overfaldet af en ung bruger.
»Det viste mig, at jeg ikke er udødelig, og det fik mig til at søge tilbage til køkkenfaget, hvor jeg fik et deltidsjob på Helgenæs Naturefterskole,« fortæller den 50-årige økolog.
DET KAN JEG DA OGSÅ GØRE
Senere faldt hun over en video på nettet, hvor iværksætteren Jes Hjort fra Økotopen viste, hvordan man nemt kan komme i gang med at dyrke økologiske spirer. Han havde selv en fortid som succesrig forsikringssælger, inden han valgte at skifte spor.
»Det så megaspændende ud, så jeg tænkte, at det kan jeg da også gøre. Kort forinden havde jeg til min fødselsdag fået et gavekort til et kursus i finere fransk madlavning. Det gad jeg ikke rigtigt, så jeg fik lov til at konvertere det til kurset ’How to
Grow’ hos Økotopen,« siger Hejdi Rasmussen.
Hun fik spirebakker, frø og en spirende iværksætterdrøm med hjem fra kurset. Det blev starten på en helt ny tilværelse. Snart begyndte der at dufte af friske, sprøde spirer på husmandsstedet i det fjerneste hjørne af halvøen Helgenæs, der hænger som en smuk naturperle på undersiden af Djursland.
»Jeg kom hurtigt til at producere mere, end vi selv kunne spise. På det tidspunkt var jeg også biavler, så jeg havde kontakt med mange lokale restauranter. Så jeg tog bare nogle spirer med under armen, sparkede nogle døre ind og spurgte, om ikke de kunne bruge nogle urter. Det kunne de godt – og så kørte det,« fortæller hun.
Hun beskriver sig selv som en lokalproducent med begge ben solidt plantet i gummistøvlerne.
Selv er hun ikke i tvivl om, at spirerne er et sundt tilskud til kosten, men hun efterlyser mere forskning på området.
FRA BIER TIL SPIRER
Salget voksede, og snart måtte bierne vige for at give plads til flere spirebakker på familiens husmandssted. Det ligger for enden af en lang, snoet grusvej med udsigt til Kattegat – et sted, hvor navnet Verdens Endes Mikrogrønt giver god mening.
Her har ægteskabet med Jan Hjelm Henriksen, der gennem 18 år har drevet en VVS-virksomhed med 20 medarbejdere, været en stor hjælp – både i etableringsfasen og når det handlede om momsregler og prissætning af spirerne m.m.
Snart måtte hendes mand indrette et nyt produktionslokale i en lejet bygning tæt på hjemmet, hvor hun siden begyndelsen af 2023 har rådet over 25 reoler med spirebakker.
»I starten tænkte jeg, at dem får jeg aldrig fyldt ud,« siger hun.
Men det skete lige så stille i løbet af et par lidt for travle år med dobbeltarbejde.
»Når jeg havde fri på efterskolen, skulle jeg hjem og passe mine urter, børn, aftensmad og vasketøj. På et tidspunkt blev det simpelthen alt for meget. Jeg begyndte at blive stresset, så jeg sagde op på efterskolen og gik
100 pct. ind i arbejdet som mikrogartner. Og nu har vi igen behov for mere plads i produktionen. Så er det godt at være gift med en håndværker.«
• I den kommende tid vil vi fortælle historier om nogle af de økologiske iværksættere, som har opdyrket deres egen nicheproduktion.
• Her gælder det den østjyske producent af mikrogrønt Hejdi Rasmussen fra Helgenæs.
Hejdi Rasmussen kalder ham ’pedellen’, og sammen med nogle venner er han næsten færdig med at indrette de nye produktionslokaler. De fylder 300 m2, som hun regner med at tage i brug i næste måned.
Lokalerne ligger i en større lade et par hundrede meter længere oppe ad grusvejen, og det vil spare en del tid, når hele produktionen bliver samlet under ét tag.
»Nu får jeg plads til at tidoble produktionen. Men væksthuset skal ikke fyldes ud lige med det samme. Det kommer til at ske i etaper.«
KORT VEJ FRA FRØ TIL SPIRE
I starten købte hun sine frø og bakker hos forskellige danske leverandører, men nu hvor hun får leveret flere paller frø ad gangen, bestiller hun dem direkte hos importøren. Hun dyrker godt 20 forskellige slags spirer, og afhængig af sorten vokser de fra en til tre uger, før de er klar til høst.
»Mine egne favoritter er broccoli, solsikke og rucola, men jeg er ikke vild med radiser,« smiler Hejdi Rasmussen, som nøje holder styr på temperatur og luftfugtighed i produktionslokalet.
Hun producerer primært efter ordrer for at undgå spild. Spirer vokser hurtigt, og på få dage kan de blive usælgelige, hvis de ikke bliver høstet i tide.
MAYLAND ER SENDT PÅ PENSION
Som nystartet iværksætter uden et stort etableringsbudget har hun udnyttet hele sit netværk.
»Min eksmand er grafiker og webdesigner, og han har lavet mit website og mine etiketter til at starte med.«
Rullerne med etiketter ligger på en reol foran en række plastbeholdere
med frø i den ene ende af væksthuset, der er fyldt med spirer i grønne, gule og lilla nuancer.
I de første år holdt hun styr på produktionen ved at notere ordrer samt så- og høsttidspunkter i en Mayland-kalender. Den er dog sendt på pension og afløst af en tablet med et såprogram, som sparer hende en del tid.
»Nu skriver jeg bare ordrerne ind i computeren, og så laver den en dagsplan, hvor jeg kan se, hvor meget jeg skal høste og så den enkelte dag.«
FIK LAVET EGEN PERSONPROFIL
Kunderne består af en blanding af grossister, restauranter, kantiner, lokale dagligvarebutikker og private. Verdens Endes Mikrogrønt har også været i dialog med flere østjyske institutioner, som har Det Økologiske Spisemærke i sølv eller guld.
»Min vigtigste agenda er at fortælle om, hvor sundt mikrogrønt er. Det er meget mere end pynt på maden – det er noget, vi alle sammen bør spise meget mere af,« siger Hejdi Rasmussen, som ofte selv starter dagen med en smoothie med urter, frosset spinat, ananas, avocado, broccoli, mikrogrønt, banan og måske lidt passionsfrugt.
For at blive klogere på egne spidskompetencer – og hvor det giver me-
ning at købe hjælp udefra – har hun fået lavet en personlighedsprofil i forhold til sin nye rolle som iværksætter. »Nu har jeg sort på hvidt, hvad jeg er god til, og hvad der gør mig træt.« Til den sidste kategori hører økonomi, regnskab og strategi, og derfor har hun allieret sig med en bogholder, som holder styr på fakturaerne.
»Jeg vil meget hellere have fingrene nede i ’mulden’, dyrke spirerne og tage ud og sælge dem til kunderne. Det er dét, jeg synes er sjovt. Jeg er pædagog, og i starten tænkte jeg bare: Er der penge på kontoen, er alt godt.«
I starten af 2025 betalte hun for at få oprettet sit eget advisory board igennem Aros Board. Det består af fire personer, som bidrager med både økonomiske og strategiske kompetencer inden for salg, markedsføring og logistik.
Det har givet hende et mere nuanceret syn på iværksætterrollen, og hun har fået lavet en forretningsplan, som virksomheden navigerer efter, og som er nødvendig, hvis hun en dag skal i banken for at optage et lån. Samtidig har den jyske spireproducent implementeret sin egen ESG-strategi, der omfatter både klimaregnskab og konkrete udviklings-
Hejdi Rasmussen glæder sig til at få samlet hele produktionen under samme tag, hvor der både bliver plads til selve væksthuset, lager, spire- og frørum og et lille kontor, hvorfra hun kan styre forretningen. Udnytter hun hele kapaciteten, kan produktionen vokse fra 400 til 4.000 spirebakker om ugen.
I forbindelse med indretningen af det nye væksthus tester den jyske mikrogartner en ny type lys i form af LED-strips. De er billig i både indkøb og strømforbrug, og Hejdi Rasmussen er spændt på, hvordan de påvirker spirernes vækst.
UGEN RU MMER EN DEL FASTE RUTINER
Jeg tog bare nogle spirer med under armen, sparkede nogle døre ind og spurgte, om ikke de kunne bruge nogle urter. Det kunne de godt – og så kørte det.
HEJDI RASMUSSEN, STIFTER AF VERDENS
ENDES MIKROGRØNT APS
tiltag for at reducere ressourceforbruget i produktionen.
Hun går meget op i cirkulær produktion, og derfor ærgerer det hende, at det ikke er lovligt at recirkulere kokosjorden og spireresterne fra de høstede bakker, da myndighederne stiller strenge krav til renheden af vækstmedier til spireproduktion. Til gengæld arbejder hun med bæredygtighed på flere andre fronter.
»Jeg har gjort nogle rigtig gode investeringer i det her regnskabsår. Jeg har bl.a. fået lavet en CO2-rapport hos Creative Consult, der viser, hvor me-
get CO2 virksomheden udleder. Det er ikke noget, som jeg skal gøre, men jeg fik en kunde, som sagde, at hvis du skal handle hos os, så skal du have en CO2-rapport. Jeg fik stor hjælp og støtte fra Erhvervshus Midtjylland, så det var megafedt.«
JAGTER SMÅ FORBEDRINGER
Som iværksætter er Hejdi Rasmussen hele tiden på jagt efter at effektivisere produktionen.
Det nye produktionslokale er forsynet med et automatisk vandingsanlæg, et moderne klimaanlæg og en ny type belysning, som skal mindske strømregningen. Samtidig arbejder hun på at udvikle en vaskemaskine til plantebakkerne, så hun slipper for den manuelle rengøring med højtryksrenseren.
Sideløbende med den daglige produktion arbejder Hejdi Rasmussen også på at udvikle produkter af friske spirer, men indtil videre holder hun sine ideer for sig selv.
Én ting ligger dog fast:
»Nu gider min mand ikke at bygge flere væksthuse til mig,« griner mikrogartneren fra Verdens Endes Mikrogrønt, som ser frem til at få så meget gang i produktionen i det nye væksthus, at hun kan få råd til at ansætte den første medarbejder – og måske få plads til en enkelt fridag i ny og næ.
Det er svært at bremse Hejdi Rasmussen talestrøm, når hun dedikeret fortæller om de friske spirer, som både er megasunde og smager så godt, at de kan bruges til meget mere end pynt på maden.
Arbejdet med sppirerne følger et nogenlunde fast skema med en del gentagelser, og noget er sjovere end andet, fortæller Hejdi Rasmussen.
• Hver dag skal hun både så, vande og rykke bakker med forspirede planter ud i lyset.
• Søndag og onsdag er det høstdag.
• Mandag og torsdag står den på varetur, hvor hun nyder at få en snak med kunderne.
Hejdi Rasmussener er godkendt til at sælge økologiske frø, og hun tester i øjeblikket nogle genbrugsspirebakker, som kunderne kan købe, så de kan dyrke deres egne favoritspirer hjemme i køkkenet, men hun drømmer også om at producere egne fødevarer på basis af spirerne, når hun i løbet af efteråret tager et nyt stort væksthus i brug.
En ny analyse, som er dykket ned i konkrete eksempler fra flere lande verden over, viser, hvordan ekstremt vejr, som ligger uden for klimanormalen, har gjort råvarerne dyrere. Foto: Colourbox
Høstudbytter er de senere år blevet ramt af hidtil uset ekstremvejr. Det har skubbet priserne på bl.a. grøntsager, olivenolie og kakao op. Og sådan vil det fortsætte, indtil vi får styr på vores udledninger, siger forsker bag et nyt studie. Fænomenet betegnes »klimaflation«.
himmelflugt de senere år, og der er ikke udsigt til, at det stopper lige foreløbig.
En del af årsagen bag den stigende inflation på fødevarepriserne skyldes klimaforandringerne, som har ramt høstudbytter af bl.a. kakao, olivenolie, ris og grøntsager.
Det viser et nyt internationalt studie, som redegør for, hvordan hedebølger, tørke og ekstremt nedbør uden historisk fortilfælde siden 2020 har sendt priserne på centrale fødevarer i vejret på tværs af kloden.
Et fænomen, der kaldes ’klimaflation’ (climateflation), altså hvor inflationen stiger på grund af klimaforandringerne.
Priserne på bl.a. kaffe, kakao, madolie og grøntsager har været på
Konklusionerne er i tråd med tidligere studier, som har vist, hvordan
høje temperaturer har påvirket prisen på fødevarer over en længere periode ved at hæmme udbytterne og ramme forsyningskæderne.
OP MOD 280 PCT. DYRERE
Den nye undersøgelse er så gået mere konkret til værks ved at dykke ned i 16 eksempler i 18 lande rundt om i verden, hvor priserne er steget kraftigt på kort sigt som følge af enten ekstrem varme, tørke eller kraftig nedbør mellem 2022 og 2024.
»Folk lægger mærke til det; de stigende fødevarepriser er nummer to på listen over de klimapåvirkninger, som de bliver konfronteret med - kun overgået af den ekstreme varme i sig selv,« siger Maximillian Kotz, MarieCurie-postdoc ved Barcelona Super-
computing Center og hovedforfatter til studiet.
Det viser eksempelvis, at:
• Prisen på grøntsager produceret i Californien steg med 80 pct. i november 2022 sammenlignet med året forinden, efter at staten var blevet ramt af en ekstrem hedebølge og efterfølgende vandmangel.
• I januar 2024 steg prisen på olivenolie med 50 pct. i Europa, efter at både Italien og Spanien havde været ramt af en længerevarende hedebølge og tørke i både 2022 og 2023.
• I september 2024 steg priserne på ris med 48 pct. i Japan, efter at landet havde haft sin varmeste hedebølge, siden målingerne blev påbegyndt i 1946.
• I Brasilien og Vietnam, som er
verdens største eksportør af hhv. arabica-kaffe og robusta-kaffe, blev produktionen hæmmet af historiske tørker, som betød prisstigninger på 55 pct. for arabica-kaffe og 100 pct. på Robusta-kaffe.
• I vinteren 2024 steg priserne på kartofler med 22 pct. i Storbritannien efter kraftig regn.
• Og da Ghana og Elfenbenskysten, som producerer 60 pct. af verdens kakao, gennemgik en hedebølge, steg priserne på kakao med hele 280 pct. i april samme år.
MERE EKSTREMT END NORMALT Hedebølger og oversvømmelser er ikke nye fænomener, men i alle de nævnte tilfælde har forskere beregnet, at hændelserne er blevet for-
stærket af eller var mere sandsynlige på grund af klimaforandringerne.
Eksempelvis var hedebølgen i Ghana og Elfenbenskysten ifølge beregninger 4 °C varmere, end den havde været uden global opvarmning. Den menneskeskabte opvarmning bidrog også med mindst 30 pct. af den europæiske tørke, som plagede Sydeuropa i 2022 og 2023, bl.a. på grund af den øgede fordampning af vand.
Sommervarmen i Japan, som ramte risproduktionen, var næsten 1,8 °C højere end det normale gennemsnit.
Hedebølgen, som ramte den brasilianske kaffeproduktion, var mellem 10 og 30 gange mere sandsynlig på grund af klimaforandringerne. Og den kraftige britiske regn var 20 pct. kraftigere og 10 gange mere sandsynlig på grund af klimaforandringerne.
I Storbritannien har klimaforandringerne alene i 2022 og 2023 øget den gennemsnitlige årlige husholdningsudgift til fødevarer med 360 pund, svarende til ca. 3.100 kr.
OPVARMNING GÅR STÆRKERE
Og det tyder ikke på, at ’klimaflationen’ har toppet: Hastigheden af den globale opvarmning er mere eller mindre fordoblet i perioden 20122024 sammenlignet med niveauet i 1980’erne.
Menneskelige aktiviteter har re-
Undersøgelsen understreger også, at chok i landbrugssektoren kan have konsekvenser for flere sektorer.
JASPER VERSCHUUR, ADJUNKT I INGENIØRSIKKERHED OG KLIMASIKKERHED, DELFT UNIVERSITY OF TECHNOLOGY
sulteret i, at der i gennemsnit er blevet udledt omkring 53 mia. ton CO2 til atmosfæren hvert år i det forgangne årti, primært fra fossile brændstoffer og skovrydning.
I 2024 var den observerede globale overfladetemperaturstigning i forhold til det præindustrielle niveau 1,52 °C, hvoraf 1,36 °C kan tilskrives menneskelig aktivitet.
»Indtil vi når netto-nul-udledninger (at vi ikke udleder mere, end vi kan opfange og lagre, red.), vil det ekstreme vejr kun blive værre, og det er allerede i gang med at skade afgrøderne og presse priserne på mad op
over hele verden,« siger Maximillian Kotz.
Sidste år var han også medforfatter på et studie fra Den Europæiske Centralbank, som viste, at en periode med ekstremt høje temperaturer driver fødevarepriserne vedvarende opad i de efterfølgende 12 måneder.
OGSÅ ET SUNDHEDSPROBLEM
De stigende fødevarepriser er ikke kun et økonomisk problem; det er også et sundhedsproblem, påpeger forskerne: Sunde fødevarer er i gennemsnit dobbelt så dyre per kalorie som mindre sund mad, så lavindkomstfamilier er mere tilbøjelige til at skære ned på sunde varer som frugt og grønt, når priserne stiger.
Forskerne advarer derfor om, at de stigende priser kan føre til flere sundhedsproblemer som hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes og kræft. Der er desuden forskning, som viser, at mere fødevareusikkerhed og en mere usund kost har en negativ effekt på den mentale sundhed.
Resultaterne er en klar påmindelse om, hvilket pres klimaforandringerne allerede nu lægger på verdens landbrug, siger dr. Jasper Verschuur, adjunkt i ingeniørsikkerhed og klimasikkerhed ved det hollandske Delft University of Technology. Han bidrog ikke selv til studiet.
»Undersøgelsen understreger også, at chok i landbrugssektoren kan have konsekvenser for flere sek-
Indtil vi når netto-nul-udledninger, vil det ekstreme vejr kun blive værre, og det er allerede i gang med at skade afgrøderne og presse priserne på mad op over hele verden.
MAXIMILLIAN KOTZ, MARIE-CURIE-POSTDOC VED BARCELONA SUPERCOMPUTING CENTER OG HOVEDFORFATTER TIL STUDIET
viste desuden, at den globale fødevareproduktion af de vigtigste afgrøder vil falde markant som følge af klimaforandringerne – selv når man tager højde for landmændenes tilpasningsevne, den økonomiske udvikling og CO2’ens gavnlige effekt på plantevæksten.
Studiet konkluderede, at for hver grad celsius atmosfæren opvarmes, vil produktionen af de seks vigtigste basisafgrøder - hvede, majs, ris, sojabønner, sorghum og kassava - falde med 120 kalorier per person per dag, eller 4,4 pct. af det nuværende daglige kalorieforbrug.
torer – for eksempel for sundhed, politisk stabilitet og pengepolitik – som sjældent indgår i modelundersøgelser,« siger han til mediet Carbon Brief.
TILPASNING LØSER DET IKKE
Også den europæiske centralbank, ECB, har i en analyse vurderet, at klimaforandringerne har direkte effekt på prisstigningerne; ifølge ECB steg priserne på fødevarer 0,7 procentpoint som direkte konsekvens af den ekstreme sommervarme i 2022. En otte år lang analyse, der blev udgivet tidligere denne sommer,
UDBYTTER ER ÉN PCT. LAVERE Et tidligere omfattende studie fra 2019 baseret på data fra 54 lande viste dengang, at landbrugets samlede udbytter var ca. én pct. lavere på grund af klimaforandringernes øgede ekstremvejr, end det havde været, hvis vejrforholdene havde holdt sig inden for normen.
Det nye studie er udarbejdet af et tværfagligt team fra Barcelona Supercomputing Center, Postdam Institute for Climate Impact Research, Catalan Institution for Research and Advanced Studies (ICREA), Energy & Climate Intelligence Unit (ECIU), Den Europæiske Centralbank (ECB), University of Aberdeen og Food Foundation.
Det er publiceret i tidsskriftet Environmental Research Letters.
Af: Carl Johan Paulsen, adm. direktør, noon & BaneGaarden
Alle vil gerne spise mere grønt, sundt og lækkert. Efterspørgslen på mere og andet end pryglet kødfars var også en af de primære grunde til, at jeg begyndte som iværksætter i restaurations- og cateringbranchen. Fordi alle fortjener et bedre alternativ til buffetens tirsdagskylling og den selvlysende salami. Men det er ikke let for eksempelvis økologerne at konkurrere med den konventionelle fødevareindustri.
Der er af gode grunde regler, der skal følges, hvis man vil vise sine gæster, at man stræber efter at servere mere grønne, økologiske måltider.
Hvis man f.eks. skal skrive, at ens salater er økologiske og gerne vil skilte med Det Økologiske Spisemærke, jamen, så skal man stå tidligt op; du skal dokumentere alle opskrifter med mængder, dokumentere specifikt hvilket indkøb, der er gået til den specifikke opskrift, holde adskilte lagre for de forskellige produkter.
Dertil skal man dokumentere, hvor meget svind der er i opskriften, hvor mange varer, der er købt ind, og hvor mange, der så skal gå til den givne opskrift (af hver enkelt vare), og hvor mange, der så reelt er brugt. Og selvfølgelig dokumentere og forklare en eventuel difference.
DE FLESTE SIGER NEJ TAK
Det bliver et stort varmt nej tak fra de fleste at skilte med de økologiske varer, der er brugt. Og så virker det dermed også lidt omsonst at bruge dem.
Det er klart, at man bliver nødt til at have sådanne regler – ellers vil der
Hvorfor er det kun dem, som gerne vil arbejde for bedre dyrevelfærd, færre pesticider og renere vandløb, der skal bære dokumentationsbyrden oven i de højere priser? spørger skribenten. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek
være nogen, som snyder på vægten.
Folk skal kunne stole på, at noget er økologisk, hvis vi, som laver maden, påstår det. Det, jeg imidlertid gerne vil påpege i denne sammenhæng er, at køkkener, som laver mad af konventionelle råvarer ikke skal dokumentere nogen af disse ting. »Er der buræg i mayoen?« »Naturligvis. Men vi siger noget floromvundent om, at vi fokuserer på økologi og dyrevelfærd og går
op i lokale råvarer, og så er der sgu ikke nogen, der undrer sig mere over det.«
Det er ikke så underligt, at mange køkkener vælger økologien fra og bestiller deres varer fra store fabrikker og i enorme mængder. Det er her pengene er, fordi man undgår alt bøvlet. Men hvorfor skal det være SÅ meget lettere at bruge dårlige råvarer? Hvorfor er det kun dem, som gerne vil arbejde for bedre dyrevelfærd, færre
pesticider og renere vandløb, der skal bære dokumentationsbyrden oven i de højere priser? Hvorfor er det så let at lave dårlig mad?
TÆNK, HVIS DER VAR ET SKILT Tænk hvis de, der lever af at sælge retter med konventionelle varer - som vi ved, ofte ikke er gode for miljøet, skader vores grundvand og vores helbred – skulle dokumentere det samme? Tænk, hvis der var et
lille skilt ved siden af kyllingesalaten nede i supermarkedets køleskabe, hvor der stod: »Denne kylling har haft det ret elendigt«. Tænk, hvis du i frokostkøen i kantinen kunne læse om, hvor mange pinsler den stakkels kylling var gået igennem. Ville det ikke være mere rimeligt? Ville det ikke være mere fair konkurrence? Og ville det i virkeligheden ikke få os alle sammen til at spise bedre?
Af:
Andreas Møhl, erhvervspilot, Berlin
Efter at have læst Økologisk Landsforenings årsrapport og bemærket, hvordan forbrugeren - trods sin gode intention - alligevel ender med at købe konventionelle varer frem for økologiske varer, vil jeg som bosiddende i Tyskland i 17 år bidrage med den erfaring, jeg har gjort mig.
I Tyskland findes der flere store supermarkedskæder som Bio Company, Alnatura, Denns Biomarkt, LPG m.fl., der kun forhandler økolo-
giske varer. Udvalget af varer er stort og dækker alt fra mad og drikkevarer til husartikler, som vi kender fra almindelige forretninger.
NEMT I TYSKLAND
Ønsker man at leve 100 pct. økologisk, er det meget nemt, da alt kan købes i samme butik, og prisen er ikke særlig meget højere end konventionelle varer.
Der er desuden mange butikker, så man kan altid finde et sted at handle inden for en nær afstand. I et dansk supermarked tager det
mig lang tid at finde de økologiske produkter. Nu handler jeg godt nok også kun i Danmark, når jeg er på ferie og skal både lære, hvor de økologiske varer gemmer sig, og hvordan de ser ud, men generelt er jeg overrasket over, hvor lille udbuddet er i Danmark, nu hvor der er så meget fokus på økologi, landbrug og diversitet.
Det undrer mig derfor, hvorfor der i Danmark ikke er flere, eller om nogen overhovedet, supermarkedskæder, som er rent økologiske. Mit indtryk er, at danskere har
råd til at kunne købe udelukkende økologisk, men skal man handle ind i mange forskellige forretninger for at skaffe de økologiske varer, man har brug for, så bliver den valgt fra.
HVORFOR IKKE I DANMARK?
Hvis det i Tyskland - hvor pengene sidder meget tæt på kroppen, og hvor man er meget forsigtig med at investere og løbe risici - er lykkedes at opbygge et netværk at supermarkeder, som udelukkende udbyder økologiske varer, hvorfor er det så
ikke lykkedes i Danmark?
Selvom der går sport i at finde de billigste spotvarer og bruge så få penge som muligt på mad, tror jeg omvendt, at der i Danmark er stor interesse for at have lidt flere udgifter til dagligvarer, hvis indkøbet kan klares gennem et supermarked og samtidig udelukkende bestå af økologisk produkter.
Som afslutning har jeg bemærket, at udbuddet af kødvarer er fire gange større i Danmark end i Tyskland, og desværre er kun meget lidt økologisk.
ØKOLOGISK
ØKOLOGISK
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline Nr.
26. september 17. september 709
31. oktober 22. oktober 710
Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening
29. december 10. december 711
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
FREMTIDENS LANDBRUG I EU
Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, er en del af debatpanelet
Tid: 1. september, kl. 16.30-19.30
Sted: Spiras, Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding Arrangør: Venstre, Spiras og Landbrug & Fødevarer
NETVÆRKSARRANGEMENT: ØKOLOGIENS ROLLE I FREMTIDENS MÅLTID
Tid: 3. september, kl. 10.00-15.00
Sted: Månsson, Grarupvej 15, 7330 Brande Arrangør: Økologisk Landsforening
GRØNNERE FREMTID: HVORDAN KAN VI DYRKE
LEVEDYGTIGE FØDEVARER?
Tid: 3. september, kl. 19.00-21.00
Sted: Domen, Inge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus C Arrangør: Bylivshuset Domen - arrangeret af Dansk Økojord i samarbejde med Jonatan Marcussen
ØKOLOGISK HØSTMARKED
Tid: 6.-7. september
Sted: Landet over Arrangør: Økologisk Landsforening
ØKO-MADDAG
Tid: 6. september
Sted: Øm Klostergaard, Klostergårdsvej 29, 4000 Roskilde
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
• Faglig studietur til Richard Gantlett i England 24.-25. september med fokus på kulstofopbygning, pløjefri, biodiversitet, kvæg, skovlandbrug.
• Gratis erfa-/udviklingsmøder om kompost og jordkvalitet.
• Gratis omlægningstjek om biodynamiske principper, dyrkningsmetoder og resultater.
Se mere på www.biodynamisk.dk
Løsning på Sudoku side 2
ØKO-MADDAG
Tid: 6. september
Sted: Toftehøj 3, 4160 Herlufmagle
ØKO-MADDAG
Tid: 9. september
Sted: Struervej 70, 9220 Aalborg Ø Arrangør: Techcollege – Mad & Oplevelser/Agri & grønne anlæg
Velbjærget økologisk wrap-hø sælges på Sydmors
Kontakt: 40 63 21 06
Richard Gantlett er forsker, Pd.D. og landmand. Han dyrker 673 ha med regenerative biodynamiske metoder: 300 stk. kvæg, pløjefrit, skovlandbrug, 250 ha korn og 250 ha græs med 23 arter urter. Hans jord og kulstofopbygning er imponerende. Økologisk fra 1998 og biodynamisk siden 2004. 24.-25. september. Kun 12 pladser. Pris 2875 kr. + moms og fly. Info: Mark Berg 5151 3663 / mark@jordensklub.dk
Se www.biodynamisk.dk
å et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.
Igen i år inviterer økologerne indenfor på gården, når de i samarbejde med Økologisk Landsforening afholder Økologisk Høstmarked d. 6. og 7. september over hele landet. Kom med ud på landet og oplev et landbrug, som er fri for sprøjtegifte.
HØSTMARKED
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Høst tomater, tag på traktortur, smag på bælgfrugter, gør et loppefund, køb friske blomster og mal korn. Listen er lang over aktiviteter til traditionen Økologisk Høstmarked, der afholdes rundt omkring i Danmark.
Flere af de 26 værter arrangerer også langbordsmiddage. Det er helt inde i kernen af Økologisk Landsforenings ønske om at samle danskerne til sunde måltider, forklarer adm. direktør Rasmus Prehn:
»Du møder økologer, der gentænker alt fra første spire til det færdige måltid. Det er producenter, som brænder for at levere pesticidfrie afgrøder, og hvor dyrene – i modsætning til i det konventionelle landbrug – får lov til at komme ud under åben himmel. Økologisk Høstmarked er en weekend, hvor vi fejrer, at de lokale, økologiske råvarer er gode for hele samfundet. Økologerne skåner nemlig natur, vandløb og grundvand for mødet med sprøjtegifte,« siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse fra foreningen.
Det er en gammel dansk tradition at fejre, at høsten er i hus. Økologisk Høstmarked fejrer netop de mange lækre økologiske råvarer, som sensommerens høst byder på.
ÆNDREDE STUDIERETNING
En af værterne, der i den grad bakker op om traditionen, er Julie Rohde Birk. Hun er forstander på Kalø
Økologisk Landbrugsskole, og hun arbejder på at bygge bro mellem økolandbrug og by.
»Mange af vores elever får ikke råd til at købe et stort landbrug, og derfor lærer vi dem at blive gode til at forædle deres afgrøder på et lille areal og at sælge dem direkte til forbrugerne. De skal kunne forklare ærligt, hvad de laver – og hvorfor
deres varer har en højere værdi.«
I podcastserien Ildsjælene, der kan findes på kanalen Økopod på Buzzsprout, fortæller hun desuden, hvordan hun for 12 år siden selv blev blæst bagover af et marked på Kalø. Markedsdagen førte til, at hun omlagde sit liv fra arkitektverdenen til at blive økologisk landmand. I 2024 vendte hun tilbage – nu som
forstander for landbrugsskolen. Økologerne åbner dørene hen over weekenden 6.-7. september i hele Danmark. Find en gård på www. iloveoeko.dk.
Økologisk Høstmarked gennemføres med midler fra Fonden for Økologisk Landbrug – Finansieret af Den Europæiske Union, NextGenerationEU.
Spørgsmål til fondens formål mv., kan rettes til bestyrelsesmedlem Niels Jensen mobil: 2681 7506, mailadresse: Nielsj040@gmail.com eller bestyrelsesmedlem Helga Hjort, mobil 2270 7655, mail: hjort.helga@gmail.com ANNONCE
FONDSMIDLER FRA LASSE TROELS WIEDS FOND FOR FREMME AF BIODYNAMISK LANDBRUG
Der indkaldes igen i år ansøgninger til Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug. Fonden kan uddele legater til projekter til gavn for udviklingen af biodynamisk landbrug, rådgivning og kursusvirksomhed. Fonden kan i år uddele ca. 150.000 kr., og så vidt muligt tilgodeses flere projekter hvert år.
Bestyrelsen vil lægge vægt på ansøgninger, der fremmer faglig udvikling og formidling, og der vil også blive lagt vægt på projekter, hvor yngre mennesker får viden om og interesse for fremme af biodynamisk landbrug efter Rudolf Steiners idéer. På grund af de begrænsede midler til uddeling støtter fonden ikke ansøgninger til drift, produktionsanlæg, bygninger og lign.
Ansøgning om midler skal stiles til formanden for fondens bestyrelse, advokat Helena Reumert Gjerding, på mailadressen: hrg@kontraadvokater.dk.
Ansøgningen skal mærkes: »Fondsansøgning Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug«. Ansøgningerne skal være modtaget senest tirsdag den 1. november 2025.