Side 4-5
28. FEBRUAR 2025
46. ÅRGANG Medlemsavis Økologisk Landsforening NR. 703
Ca. 1.100 besætninger med kvæg, får og geder er nu smittede med bluetongue. Til sammenligning blev 16 besætninger smittet ved det seneste udbrud i 2007-2008. Finn Tangs køer er selv blevet ramt, og han opfordrer nu alle økologer med malkekvæg til at vaccinere deres dyr inden Økodag.
LEDER
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Da EU i 2020 præsenterede sin grønne pagt, var det et længe ventet øjeblik for en mere ambitiøs miljøpolitik rundt omkring i Europa. Med mål om at øge den økologiske landbrugsproduktion, reducere pesticidforbruget og skærpe kravene til bæredygtighed i erhvervslivet virkede det som en reel kursændring, men nu - blot få år senere - ligner det snarere en kraftig afvikling frem for en efterlevelse af de grønne drømme.
Se løsning på side 23 SUDOKU
UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.100 ISSN 2596-8181
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
Ambitionen om, at 25 pct. af landbrugsarealet skal være økologisk inden 2030, styrer mod en fiasko, viser en ny rapport, som omtales her i avisen på side 14. Rapporten dokumenterer, hvor langt EU halter efter sine egne målsætninger på en lang række bæredygtighedsparametre.
Samtidig lægger EU-Kommissionen nu op til helt at sløjfe visse grønne krav til landbruget.
Den udvikling må skabe frustration hos de landmænd, der allerede har investeret i en mere bæredygtig fremtid, og den gør det sværere at tiltrække nye økologiske producenter. Hvis EU viger fra sine forpligtelser, risikerer vi at miste momentum i den grønne omstilling.
Også ESG-kravene (miljø, sociale forhold og god ledelse), som skulle sikre, at virksomheder rapporterer deres bæredygtighedsindsatser,
Når EU’s politik skifter retning så brat, risikerer vi ikke kun at sætte grønne investeringer i stå, men også at gøre det dyrere at rette op på klima-, biodiversitetsog forureningsproblemer senere.
går en usikker fremtid i møde, da loybbister argumenterer for, at de hæmmer konkurrenceevnen. Flere politikere lader til at lytte til kritikken, for det forlyder, at EU nu vil lempe også disse krav.
Det skaber stor usikkerhed for producenter og investorer, der har brug for stabile rammer og klare signaler for at kunne planlægge fremtiden.
Når EU’s politik skifter retning så brat, risikerer vi ikke kun at sætte grønne investeringer i stå, men også at gøre det dyrere at rette op på klima-, biodiversitets- og forureningsproblemer senere.
Samtidig kan denne slingrekurs gøre europæiske virksomheder mindre konkurrencedygtige på det globale marked, hvor bæredygtighed på lang sigt er en forudsætning for succes.
De økonomiske og geopolitiske udfordringer samt de omfattende landbrugsprotester sidste år angives som faktorer bag den opgivende politiske kurs.
Trumps nye toldmure og hans åbenlyse tilnærmelse til Rusland – senest set i FN-afstemningen om Ruslands invasion af Ukraine – skaber ganske vist alvorlig usikkerhed i Europa, men det er ikke en undskyldning for at opgive de grønne
ambitioner. Dertil er vi i forvejen for langt bagud.
Landmænd, virksomheder og borgere har brug for langsigtede løsninger, der sikrer både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. At skrotte de grønne målsætninger vil kun føre til større problemer på længere sigt og øge regningen for fremtidige generationer.
EU har stadig en chance for at genvinde troværdigheden og vise, at grøn omstilling ikke er en luksus, men en nødvendighed.
Det kræver, at beslutningstagere står fast og sikrer, at klima-, miljø- og naturmålene ikke blot bliver tomme løfter.
Tiden for halve løsninger er forbi.
Lederen er ikke nødvendigvis et udtryk for Økologisk Landsforenings holdning.
MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK
1. Thise Mejeri skifter direktør efter godt et år
2. Hestebønner i wienerbrød: Sådan har hospitalskøkken seksdoblet brugen af økologiske bælgfrugter
3. Mængden af mikroplast i vores hjerner ser ud til at stige, og forsker mener, at meget kommer fra maden
4. Sådan sænker du mængden af mikroplast i køkkenet
5. Tre stærke kandidater er nominerede til årets Øko-pris
Læs flere nyheder på www.økonu.dk
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005
Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868
Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk Ikast
Forsidefoto: Uffe Bregendahl
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 4 - 9
Økologiske mælkeproducenter i fremgang: Resultatet blev fordoblet i 2024
POLITIK & UDVIKLING
SIDE 10 - 15 MAD & MARKED SIDE 16 - 22
Økologernes nye direktør opgiver Folketinget
Messe gav gode løfter for fremtiden
Læs også:
Mark & stald
Side 4-5
- Mælkeproducent opfordrer til vaccination mod bluetongue før Økodag
- Tjele Gods har nu verdens største park af Farmdroids
Side 6-7
- Tal for pattegrisedødelighed i økologien er forældede, så nu vil innovationscenter indsamle nye data
Side 8-9
- Solceller på marken kan øge biodiversiteten og tiltrække truede fugle
- Thise Mejeri skifter direktør efter godt et år
- NYT FRA ICROFS: Slagtegrise og pil er en god kombination for dyr og miljø
Politik & udvikling
Side 10-11
- Frivillighed kunne ikke sikre vores vand
Side 12-13
- ’Fra niche til norm’ skaber behov for at diskutere nye teknologier
- Hvad er op og ned med NGT1? To professorer diskuterer for og imod
Side 14-15
- Vores nordiske nabo har »endelig« sat et økologimål
- EU er langt fra sit øko-mål
- Mængden af mikroplast i vores hjerner stiger, og meget kan komme fra marken
Mad & Marked
Side 16-17
- FiBL-rapport: Danmark forsvarer igen sin økologiske førerposition
- Økologien trodser geopolitisk uro og høj inflation og fortsætter global vækst
Side 18-19
- Hestebønner i kager: Sådan har hospitalskøkken seksdoblet brugen af bælgfrugter
- Tre stærke kandidater bejler til Økoprisen 2025
- Økologien bliver ledestjernen, når Alma åbner sin første butik
Side 20-21
- Biofach-stand fik guld fra Better Stands
- Tyske køkkener står i kø til nyt dansk eksportprojekt
Side 22
- Optimisme hos griseproducenter: Noteringen og efterspørgslen stiger
- Aarstiderne vil levere varer direkte til de danske firmaer
- Den første gård er udsolgt til Økodag
Foråret nærmer sig, og med det følger en af årets vigtigste begivenheder for os i ØL: vores generalforsamling.
Det er her, vi samles for at gøre status, lægge nye spor for fremtiden og ikke mindst mødes i fællesskab med et fælles engagement for en mere bæredygtig fødevareproduktion.
I år er der en særlig grund til at deltage. Vi skal nemlig byde velkommen
til vores nye direktør, Rasmus Prehn. Mange vil kende Rasmus fra hans tid som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og vi er stolte af, at ØL har tiltrukket en så stærk kandidat.
Han kommer med et indgående kendskab til det politiske landskab, erfaring med medlemshvervning og en stor passion for økologi som et centralt virkemiddel til at skabe de grønne forandringer, som vores klode kalder på.
Vi glæder os til samarbejdet med ham og ser frem til at høre hans perspektiver på, hvordan vi i fællesskab kan styrke og udvikle økologien i Danmark.
Samtidig vil jeg benytte lejligheden til atter at takke Kirsten Bach-Holck, vores regnskabschef, for at tage udfordringen op, da hun takkede ja til at være midlertidig direktør, indtil afløseren var fundet.
Det har gjort overgangen så me-
ØL skal vokse sig til en stor, slagkraftig forening med mange tusinde medlemmer. Det er afgørende, at vi styrker vores medlemsgrundlag – både fordi vi har brug for mange ambassadører for økologien, og fordi en stærk politisk stemme kræver et bredt og engageret bagland.
get lettere og har kunnet medvirke til, at bestyrelsen har haft ro og tro på, at vi havde tiden til at finde den rette direktør for ØL.
Men vores ambitioner rækker længere.
ØL skal vokse sig til en stor, slagkraftig forening med mange tusinde medlemmer. Det er afgørende, at vi styrker vores medlemsgrundlag – både fordi vi har brug for mange ambassadører for økologien, og fordi en stærk politisk stemme kræver et bredt og engageret bagland.
Her vil Rasmus Prehns erfaringer som tidligere chef for LO’s afdeling for medlemshvervning og pleje komme os til stor gavn.
Han ved, hvad der skal til for at engagere og fastholde medlemmer i en forening, og hvordan vi kan opbygge et stærkt fællesskab, der gør en reel forskel.
At være en stor forening giver
os ikke blot legitimitet i politiske forhandlinger, men også styrken til at påvirke dagsordenen på både nationalt og lokalt plan. Med flere medlemmer får vi større gennemslagskraft til at sikre bedre vilkår for økologisk landbrug, skubbe på for politiske reformer og styrke den grønne omstilling.
Derfor bliver det en central opgave for os at skabe et endnu mere attraktivt medlemskab, hvor engagement, indflydelse og fællesskab går hånd i hånd. Vi skal udvikle nye tilbud og skabe en kultur, hvor hvert medlem føler sig som en værdifuld del af en større bevægelse.
Generalforsamlingen er en vigtig anledning til at drøfte foreningens arbejde og ambitioner. Vi håber derfor at se mange af jer til en dag med dialog, beslutninger og fælles visioner for en stærkere økologisk fremtid.
Vi ses til generalforsamlingen!
Der var stort fremmøde til oplægget om ’Update på Bluetongue’ ved årets kvægkongres i Herning. Fra scenen gav to dyrlæger fra hhv. Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer en opdatering på den helt aktuelle status for bluetongue-smitten, som er mere udbredt end udbruddet i 2008.
Opdateringen på bluetongue-smitte blev et tilløbsstykke ved årets kvægkongres. Især de økologiske mælkeproducenters dyr er udsatte, fordi udegående dyr har størst risiko for at blive eksponeret for smitte. Forpersonen for mælkeudvalget opfordrer derfor til vaccination før Økodag.
KVÆGKONGRES 2025
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHL
Desværre blev sygdomsudbrud i år et stort trækplaster ved årets kvægkongres. Siden der 9. august 2024 blev konstateret to udbrud af virussygdommen ’bluetongue’ i henholdsvis Sønderjylland og Varde, har den bredt sig hastigt til hele landet.
Blandt andet til den løsdriftsstald ved Aars, der huser besætningen hos forpersonen for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, Finn Tang. Han var derfor selv blandt tilhørerne til bluetongue-oplægget i Herning Kongrescenter. Fra scenen gav to dyrlæger fra hhv. Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer en opdatering på den helt aktuelle status for bluetongue-smitten. Og den er alvorlig.
LANGT FLERE SMITTEDE
De seneste tal viser, at ca. 1.100 besætninger nu er smittede, hvilket omfatter både malke- og kødkvæg, kviehoteller samt får- og gedehold.
Til sammenligning var 16 besætninger smittede ved det seneste udbrud, der strakte sig fra 2007 til 2008.
»Så det er en helt anden situation, vi står med i dag end i 2008,« siger Finn Tang.
Langt de fleste smittede besætninger er i dag malkekvæg, og smitten er især udbredt blandt økologer, fordi deres dyr går ude og dermed er mere udsatte.
»Vi kunne se, at det var de økologiske besætninger, der blev smittet først, og der er også forholdsvis flere økologiske besætninger, der er smittet nu,« fortalte dyrlæge Ida Tingmann Møller fra Landbrug & Fødevarer efter sit oplæg.
»Men det er heller ikke nogen garanti at holde dyrene inde,« tilføjede hun.
SKAL VÆRE EKSTRA PÅ VAGT
Finn Tangs har længe har fulgt sygdommens udvikling.
»Det er specielt noget, økologerne er nødt til at forholde sig til, fordi vores dyr går ude, så vi er nødt til at være ekstra meget på vagt,« siger han.
Bluetongue spredes via en lille mitte, og virus har gennem flere år bevæget sig nordpå fra Sydeuropa, og er altså nu også udbredt i Danmark. Virus smitter ikke mellem dyrene, og det er ikke nødvendigvis alle dyr, der bliver ramt samtidig. Derfor er besætningen heller ikke immun, fordi nogle dyr har fået sygdommen
– de øvrige kan blive smittet, når den lille mitte bliver aktiv igen i foråret.
Man forventer smittestart fra midt maj, men det kan ske allerede i midt april, hvis det bliver et varmt forår. Det er frivilligt, om man vil vaccinere dyrene, men hvis man gør, foregår det ad to omgange med tre ugers mellemrum. Derfor haster det for økologerne med at komme i gang; senest omkring 20. marts så dyrene kan få anden runde med det lille prik, før de bliver sluppet ud på græs.
RÅDER TIL AT VACCINERE
På gården ved Aars har Finn Tang selv 250 dyr, der nu kan se frem til at komme på græs til Økodag midt i april. Derfor haster det med at få dyrene vaccineret, og selv om det er frivilligt, råder han alle økologer til at få det gjort.
»Det er en stor fordel at få dem vaccineret, før de kommer på græs, og før de eventuelt udsættes for smitte, så de er sikret på forhånd.
Desuden er det lettere at vaccinere dem, mens de er smittefri, fordi man
ellers skal skifte kanyle mellem vaccinationen af hvert enkelt dyr,« siger han.
De nuværende vacciner forhindrer ikke smitte, men kan dæmpe alvorlig sygdom og nedsætter dermed risikoen for dødsfald. Desuden reducerer de risikoen for at føre smitten videre til andre besætninger.
»Det er meget vigtigt at huske, at vi også hjælper vores naboer, når vi vaccinerer. Jo flere, der gør det, desto færre udbrud vil vi få. Det, synes jeg også, er et væsentligt argument for at få det gjort,« siger Finn Tang.
NY MUTATION PÅ VEJ
Vaccinerne mod bluetongue er endnu ikke godkendte, men der er givet dispensation til at bruge dem. Ingen ved dog med sikkerhed, hvor længe de virker, men dyrlæge Erik Rattenborg fra Seges Innovation kom dog med et forsigtigt bud:
»Jeg har svært ved at forestille mig, at vaccinen vil virke i mindre end et år,« sagde han i spørgetiden efter sit oplæg.
Forperson i Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, Finn Tang, var blandt deltagerne til oplægget om bluetongue. Han har selv haft smitten indenfor i sin egen besætning, og nu opfordrer han økologerne til at vaccinere dyrene før Økodag.
Vaccinerne, der nu er på markedet, for eksempel ’Bultavo-3’, dækker den type af virus, der florerer i Danmark lige nu: Serotype 3.
Sydfra er der en ny mutation af virus på vej – serotype 12 – der er meget udbredt i f.eks. Holland. Men Erik Rattenborg vurderer, at den ikke vil nå til Danmark i år, og at de nuværende tilgængelige vacciner derfor er dækkende i Danmark.
SMITTE HÆVEDE PRISERNE
Sygdommen har huseret længere i det øvrige Europa, og specielt den store udbredelse af bluetonguesmitten i Tyskland har været med til at hæve efterspørgslen og dermed priserne på dansk mælk i 2024.
Erfaringer fra den tyske mælkeproduktion viser en samlet nedgang på ni pct., efter at virus har spredt sig i besætningerne.
Kliniske symptomer hos kvæg kan omfatte:
• Væskeansamlinger i hovedet
• Læsioner i mund- og næsehulen
• Feber
• Savlen
• Næseflåd
• Tåreflåd
• Halthed
• Hævede røde patter Sygdommen kan være dødelig hos kvæg.
Kilde: Fødevarestyrelsen
»Bluetongue har helt klart givet et mindre mælkeudbud i Europa og dermed højere priser. Det har givet en fordel for nogle danske produ-
Efter flere års test af den selvkørende og soldrevne robot ’Farmdroid’ i foderroeproduktionen, har Tjele Gods indkøbt fire nye farmdroids, der hver kan så og rense ca. 20 hektar
MASKINER AF UFFE BREGENDAHL
Når foråret rammer landet triller hele fem soldrevne robotter langsomt og lydløst ud på Tjele Gods’ marker.
center sidste år – i hvert fald dem der ikke selv har været ramt af bluetongue. Hos dem kan sygdommen hurtigt æde den merpris, der har været,« siger Finn Tang, der selv har oplevet reduceret ydelse hos de køer i hans egen besætning, der har haft smitten.
»Vi har haft en hel del køer, hvor ydelsen er faldet til 10 kg. mælk, og det er der jo ikke mange penge i,« siger han.
Enkelte besætninger har haft flere dødsfald blandt dyrene, men samlet set har der ikke været signifikant udslag på antallet af døde kvæg leveret hos DAKA. Til gengæld har der hos DAKA været en stor stigning i antallet af døde får, der tidsmæssigt matcher med store udbrud af sygdommen.
Sidste opfordring skrevet med rødt på oplæggets Powerpoint-præsentation var: »Dem, der skal vaccinere, skal i gang nu!«
Dyrlægerne Erik Rattenborg og Ida Tingmann Møller fra hhv. Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer præsenterede en status på bluetongue-smitten i Danmark.
Her sår de først selv de frø, der skal blive til kvægbesætningens foderroer. Straks efter såningen sørger robotterne selv for at holde markerne fri for ukrudt, indtil roernes blade lukker sammen og selv kan klare sig i kampen mod ukrudtet.
Leverandøren fra Yding Smedie fortæller, at robotparken med fem Farmdroids på Tjele Gods er den hidtil største i verden.
for salg af grøntsagsmaskiner hos Yding Smedie & Maskiner.
Firmaet er eneforhandler af markrobotten, og Leif Jensen fortæller, at der nu kører ca. 45 Farmdroids på danske marker; dels til økologisk sukkerroeproduktion, men i de senere år oftere og oftere til produktion af foderroer til malkebesætningerne.
STOD VED EN SKILLEVEJ
Steffen Rohde Døssing, driftschef ved Tjele Gods, har haft ansvaret for at håndtere den første markrobot, og efter tre dyrkningssæsoner med en Farmdroid, følte de sig mere sikre i valget om at investere i flere.
»Vi stod ved en skillevej: Skulle der investeres i flere robotter, som kunne dyrke roer, eller skulle vi droppe roerne i markplanen? Vi valgte at investere i flere Farmdroids, så udbyttet fra roerne fremover passer bedre med antallet af køer,« siger han.
På Tjele Gods ser man foderroer som et rigtig godt supplement til køernes foder, og desuden oplever man, at roerne er rigtig gode til at udnytte næringsstofferne i jorden efter år med kløvergræs. Roerne giver betydeligt flere foderenheder per hektar end for eksempel majs.
Vi stod ved en skillevej: Skulle der investeres i flere robotter, som kunne dyrke roer, eller skulle vi droppe roerne i markplanen? Vi valgte at investere i flere Farmdroids, så udbyttet fra roerne fremover passer bedre med antallet af køer.
STEFFEN ROHDE DØSSING, DRIFTSCHEF, TJELE GODS
»Der er et større landbrug i Tyskland, der har en park på fire, og der er et andet landbrug på Sjælland, der har tre. Men kun Tjele er oppe på fem,« fortæller Leif Jensen, der står
»Køerne skubber altid det andet foder til side og spiser roerne først, så de er vilde med roerne. Og vi oplever også, at det er godt for deres maver,« siger Steffen Rohde Døssing. I første omgang bliver robotterne udelukkende brugt til roedyrkning, men på længere sigt vil man forsøge at bruge dem til dyrkning af økologisk raps. Her kan de så rapsfrø, når roerne er blevet store nok til at klare sig selv. Men den praksis er altså ikke indarbejdet i markplanen for i år.
Også konventionelle landmænd har købt Farmdroids til dyrkning af foderroer til malkebesætninger. Både i en rent mekanisk ’økologisk’ model og i en nyudviklet version, der ved hjælp af kunstig intelligens kan spotsprøjte med pesticider i markerne.
ANNONCE
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug inviterer i 2025 til en række udviklingsmøder om kvalitetskompost.
På udviklingsmøderne vil vi fællesskab bygge kompostmiler med det formål at skabe en kompost med meget høj biodiversitet og livskraft.
Møderne vil byde på: Produktion af kvalitetskompost Vurdering af kompostkvalitet bl.a. ved duft og farve samt ved mikroskopi Hvordan biodynamiske præparater kan understøtte komposteringen
Dialog om optimering af kompost og kompostkvalitet Produktion og brug af kompostekstrakt og kompost-te.
Vi forventer at danne 3 grupper Jylland, 1 på Fyn og 1 på Sjælland. Møderne ledes af Ole Engellyst, selvstændig rådgiver inden for jordfrugtbarhed og grøntsager.
Tilmelding og spørgsmål: oleengellyst@outlook.dk eller ring på tlf. 2133 2702.
Tilmeldingsfrist: 1. april.
Deltagelse er gratis. Man betaler selv for forplejning ved møderne. Møderne er forbeholdt gartnere, landmænd eller andre, der selv dyrker jord. Alle aktiviteter er finansieret af projektet Biodynamiske omlægningstjek og udviklings/erfamøder som er støttet af Fonden for Økologisk Jordbrug
Den positive økonomiske udvikling for de økologiske mælkeproducenter i 2024 skyldes en stigning i mælkeprisen på 19 øre/kg til 4,15 kr./kg EKM, mens ydelsen for første gang passerede 10 ton/ko. Foto: Uffe Bregendahl
Efter et udfordrende 2023 har de økologiske mælkeproducenter næsten fordoblet deres resultat i 2024. En højere mælkepris og øget ydelse har styrket økonomien og givet plads til gældsafdragelse.
ØKONOMI
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Økologiske mælkeproducenter har oplevet et markant økonomisk comeback i 2024 efter et udfordrende 2023. Ifølge en ny regnskabsanalyse fra de seks rådgivningsvirksomheder Agillix, Djursland Landboforening, Fjordland, Spiras, Vestjysk og VKST blev resultatet efter finansiering tæt på fordoblet fra 667.000 kr. i 2023 til 1,304 mio. kr. på 206 årskøer i 2024. Det skriver rådgivningsvirksomhederne i en pressemeddelelse. Den positive udvikling skyldes en stigning i mælkeprisen på 19 øre/ kg til 4,15 kr./kg EKM, mens ydelsen for første gang passerede 10 ton/ ko. Konsolideringen hos økologerne blev forbedret markant til 430.000 kr. sammenlignet med blot 134.000 kr. året før.
Ligeledes har både konventionelle og økologiske mælkeproducenter
øget deres skatte- og pensionsindbetalinger og afdraget bankgæld, hvilket styrker deres økonomiske robusthed.
FORTSÆTTER FREMGANGEN
Også de konventionelle mælkeproducenter har haft et stærkt 2024 med et gennemsnitligt resultat efter finansiering på 2,353 mio. kr. på 305 årskøer – en forbedring på 424.000 kr. i forhold til 2023. Konsolideringen steg tilsvarende til 1,115 mio. kr.
De positive resultater skyldes blandt andet en mælkeprisforhøjelse på 17 øre til 3,64 kr./kg EKM samt en stigning i ydelsen på 243 kg EKM/ko, forklarer Carsten H. Sørensen, afdelingsleder i driftsøkonomi i Djursland Landboforening:
»Og så er det værd at bemærke, at ydelsen for første gang overstiger 12 ton/ko,« tilføjer han.
Græsudbytterne har været pæne, til gengæld har majsudbyttet været svingende, og kapacitetsomkostningerne er steget.
STORE FORSKELLE
For svineproducenterne har 2024 budt på en delt virkelighed. Smågriseproducenterne har oplevet et solidt, men faldende resultat i forhold til 2023, mens slagtegriseproducenterne er ramt af økonomiske udfordringer.
Producenterne af 30 kilos små-
Der er fortsat lyst til investering i jord på trods af vigende indtjening i planteavlen de seneste to år, og der er også stigende tendens på jordpriserne. Dette skyldes bl.a. en øget kamp om jorden fra energiprojekter, byudvikling og ændrede miljøkrav for visse produktionsgrene. Den grønne trepart er nu vedtaget, og de lokale treparter er ved at komme i arbejdstøjet, hvilket i løbet af det kommende år meget gerne skulle være med til at give mere afklaring for den enkelte landmand
CLAUS BECH JENSEN, AFDELINGSLEDER I DRIFTSØKONOMI OG STRATEGI, SPIRAS
grise til eksport opnåede et resultat efter finansiering på 4,203 mio. kr. –næsten én mio. kr. mindre end året før. Værre ser det ud for slagtegriseproducenterne, som gik fra et beske-
dent plus i 2023 til et underskud på 561.000 kr. i 2024.
»Det negative resultat skyldes især danske slagteriers manglende konkurrenceevne i forhold til resten af Europa. Bedre slagtesvinenotering i resten af Europa har medført høje smågrisepriser, som har ramt hårdt. En højere rente har i Danmark også medført, at finansieringsudgiften er steget,« siger Jørgen Cæsar Jensen, virksomhedsrådgiver hos Agillix.
PLANTEAVLER I MODVIND
For planteavlerne har 2024 været endnu et økonomisk udfordrende år. Resultatet efter finansiering landede på beskedne 117.000 kr. - et markant fald fra 332.000 kr. året før.
»2024 har endnu engang været et udfordrende år for planteavlerne i lighed med 2023, men det er ikke gået så galt, som vi umiddelbart havde frygtet. Vurderingen er, at regnskabstallene dækker over meget store spredninger i udbytterne mellem landsdelene, og resultatet for den enkelte planteavler er også meget afhængigt af afgrødesammensætningen,« konstaterer Mie Nøhr Andersen, chef, økonomirådgivning hos VKST.
Ifølge Mie Nøhr Andersen har visse specialafgrøder som spinat og roer leveret fine økonomiske resultater i den østlige del af landet, mens stivelseskartofler har været fint for de
landmænd, der har fået bjærget hele høsten.
Med til billedet hos planteavlerne hører, at egenkapitalen fortsat er høj og soliditeten på 35 pct. er stærk.
STADIG INVESTERINGER
Trods de økonomiske udfordringer i visse dele af landbruget og uvisheder rundt om i verden, bl.a. som følge af krigen i Ukraine og en ny præsident i USA, er der fortsat stor investeringslyst blandt danske landmænd. Ifølge analysen har mange valgt at investere i jord, bygninger og anlæg, der både styrker driften og understøtter den grønne omstilling.
Den grønne trepart vil få stor betydning for erhvervet i de kommende år, og rådgivere forudser, at lokale treparter vil skabe mere klarhed for den enkelte landmand.
»Der er fortsat lyst til investering i jord på trods af vigende indtjening i planteavlen de seneste to år, og der er også stigende tendens på jordpriserne. Dette skyldes bl.a. en øget kamp om jorden fra energiprojekter, byudvikling og ændrede miljøkrav for visse produktionsgrene. Den grønne trepart er nu vedtaget, og de lokale treparter er ved at komme i arbejdstøjet, hvilket i løbet af det kommende år meget gerne skulle være med til at give mere afklaring for den enkelte landmand,« forudser Claus Bech Jensen, afdelingsleder i driftsøkonomi og strategi hos Spiras.
Den aktuelle dødelighed blandt økologiske pattegrise er formentlig betydeligt lavere end de seneste tal, som er 10 år gamle, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Derfor vil centeret nu kortlægge den aktuelle dødelighed med grundig dataindsamling.
DØDELIGHED AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
De seneste data for dødeligheden blandt økologiske pattegrise er 10 år gamle og dermed næppe retvisende længere. Derfor vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug nu indsamle nye data, der skal kortlægge, hvad status for overlevelse og dødelighed er for pattegrise i den økologiske griseproduktion.
»Der er brug for en ny kortlægning af pattegrisedødeligheden, så landmænd, medier og politikere ikke skal agere og træffe beslutninger på baggrund af forældede data,« forklarer
specialkonsulent Sarah-Lina Aagaard Schild fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.
Hun fortæller, at der blandt både landmænd og andre fagfolk i branchen er en forventning om, at den aktuelle pattegrisedødelighed er betydeligt lavere end det tal, der blev offentliggjort i 2018. Siden 2014-2015, da dataindsamlingen til offentliggørelsen blev gennemført, er der nemlig gjort flere tiltag på de økologiske bedrifter for at nedbringe pattegrisedødeligheden.
Dengang viste data, at den gennemsnitlige dødelighed blandt økologiske pattegrise var 29,5 pct. inkl. dødfødte grise. Som led i undersøgelsen blev en mindre stikprøve af de døde grise obduceret for at få et billede af de primære dødsårsager. Af de obducerede grise var 32 pct. dødfødte. De hyppigste årsager til, at levendefødte grise døde, var ihjellægning og sult.
NY GENETIK
I dag anvender de økologiske griseproducenter typisk grise med en anden genetik, end de gjorde tilbage i 2014-2015. Hovedparten af produ-
centerne indkøber i dag avlsdyr fra en økologisk avlsbedrift (p.t. kun TN70), hvorimod man tidligere anvendte 80 pct. egen avl suppleret med 20 pct. indkøbte konventionelle polte.
KLAR MED TAL I 2027
Der er også implementeret en række andre tiltag, som bidrager til at freme overlevelsen, bl.a. at søer i faremarken skal have adgang til skygge i sommermåneden.
»Der er derfor god grund til at forvente en betydeligt højere overlevelse blandt de økologiske pattegrise i dag, og den forventning vil vi have be- eller afkræftet gennem en ny undersøgelse,« siger Sarah-Lina Aagaard Schild.
I projektet vil innovationscentret lave en grundig dataindsamling fra økologiske grisebedrifter i 2025 og 2026 for at få valide og opdaterede tal.
»Målet er selvfølgelig også, at vi ud fra den indsamlede data kan give anbefalinger med de tiltag, der kan mindske dødeligheden blandt pattegrisene, så de økologiske producenter fortsat kan udvikle deres produktion med dyrevelfærden i højsædet,« fortæller Sarah-Lina Aagaard Schild.
Hun håber, at mange økologiske griseproducenter vil bidrage til projektet, så datagrundlaget kan blive så repræsentativt som muligt. Når dataindsamlingen er afsluttet i 2026, skal undersøgelsen gennem en international fagfællebedømmelse, og innovationscenteret forventer at kunne melde det nye tal ud i 2027.
TILSKUD TIL SKOV
BIODIVERSITET: D. 20. februar blev der åbnet op for ansøgning til ’Biodiversitetsskov’. I tilskuddet indgår bevaring af 12 hjemmehørende træer pr. ha til naturligt henfald, samt tilskud til ekstensiv skovdrift af tilsagnsarealet i 20 år. Tilskudssatsen varierer på baggrund af træernes stammediameter, deres antal, og om det er egetræer. I tilskudssatsen er der indregnet tilskud til ekstensiv skovdrift. Tilskuddets størrelse udregnes ud fra de 12 valgte træers stammetykkelse og art. Har du f.eks. egetræer med en stammetykkelse over 75 cm, er satsen 65.900 kr. pr. ha. Små løvtræer med en stammetykkelse fra 25 – 50 cm giver derimod 13.800 kr. pr. ha. /ub
Målet er selvfølgelig også, at vi ud fra den indsamlede data kan give anbefalinger med de tiltag, der kan mindske dødeligheden blandt pattegrisene, så de økologiske producenter fortsat kan udvikle deres produktion med dyrevelfærden i højsædet.
SARAH-LINA AAGAARD SCHILD, SPECIALKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil bruge de kommende
STUDIE: Øget fravænningsvægt giver mere robuste dyr, som kan give et større økonomisk afkast. Innovationscenter for Økologisk Landbrug sætter derfor i et nyt projekt fokus på fodring af pattegrise i faremarken og vil derfor gerne have input fra landmændene selv. Gennem interview med økologiske griseproducenter kortlægges de rutiner, som anvendes ved fodring af pattegrisene, og erfaringer med de forskellige tiltag, der gøres for at motivere grisene til at komme til foderet. Den viden, centret indsamler i projektet, munder ud i et inspirationskatalog, som producenter kan anvende, hvis de ønsker at forbedre rutinerne omkring fodring af pattegrise i faremarken. Hvis du som producent ønsker at bidrage med dine erfaringer, kan du kontakte Marie Buus eller Sarah-Lina Schild via www.icoel.dk. /hhk
Fødevarestyrelsen har slækket på kontrollen ved slagterier, så grove dyreværnssager ikke politianmeldes, og dyrlæger tvinges til at bryde deres anmeldepligt, mener Dyrenes Beskyttelse, som derfor klager til Folketingets Ombudsmand. Klagen går på styrelsens vejledning til kontrolpersonalet på slagterier og samlesteder. Ifølge den såkaldte sanktioneringsguide skal dyrlægerne undlade at politianmelde tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr ved transporter, selvom det kan straffes med bøde eller fængsel i op til ét år. I sager med grov uforsvarlig behandling af dyr skal dyrlægerne blot overveje politianmeldelse, lyder det i vejledningen. /hhk
SALG: I 2019 plantede økolog Bjarne Larsen rækker af frugttræer, der skulle give mere liv til de 20 ha store marker i hans landbrug, men det er nu slut. Legos naturfond Kirkbi har nemlig købt landbruget og vil plante træer på hele arealet for at beskytte grundvandet. Det betyder samtidig, at Innovationscenter for Økologisk Landbrug ikke kan fortsætte de landbrugsforsøg, som har været i gang på markerne. Innovationscentret vil dog i stedet lave målinger på den effekt, det giver på jorden, når den plantes til med træer. /hhk
Ved at identificere de mindst produktiver arealer på bedriften og placere solceller på dem i stedet for at dyrke dem, kan landmanden både sikre en stabil indkomst, samtidig med at biodiversiteten styrkes. Foto: Uffe Bregendahl
Solcellefarme kan være habitater for truede fugle, hvis de forvaltes rigtigt. Et nyt britisk studie viser, at landbrugsmarker med solceller og varieret natur har langt flere fugle og højere biodiversitet end intensivt dyrkede marker - samtidig kan de sikre landmanden en stabil indkomst.
BIODIVERSITET
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Solceller kan have en positiv indvirkning på landbrugsmarkers biodiversitet og skader ikke nødvendigvis fødevareproduktionen, hvis placeringen planlægges ordentligt. Det viser et nyt britisk studie udført af forskere fra RSPB, den britiske pendant til Dansk Ornitologisk Forening, og University of Cambridge.
Studiet blev udført i det østlige England, hvor tre forskellige landbrugstyper blev analyseret, heriblandt i alt seks solcellefarme:
1) Solcellefarme med en variation af habitater i form af levende hegn, buske, vilde blomster og ingen afgræsning,
2) Solcellefarme med ensartede
habitater, som blev intensivt dyrket og havde afklippet græs eller afgræsning med får.
3) Almindelig markdrift præget af intensiv drift. Området domineres af store, åbne landbrugsmarker primært brugt til korn og grøntsagsproduktion.
KLARE FORSKELLE
De specifikke jordtyper nævnes ikke, men jorden i området varierer mellem kalkrig siltjord og tørvejord, afhængigt af placeringen.
Resultaterne viste klare forskellige i biodiversiteten på alle tre typer bedrifter: Solcellefarme med varieret natur havde markant flere fugle end både traditionelle landbrugsmarker og ensartede solcellefarme.
De bedst præsterende solcellefarme havde en større variation af levesteder og næsten tre gange så mange fugle som nærliggende landbrugsområder. De ensartede solcellefarme lå en anelse over niveauet for almindeligt dyrket landbrugsjord:
- Solcellefarme med varieret natur havde den højeste artsrigdom og flest fugle (i gennemsnit 31,5 fugle pr. 4 ha og 13,5 fuglearter).
- Solcellefarme med ensartet habitat havde færre fugle (17 fugle pr. 4 ha og 5,3 arter).
- De omkringliggende landbrugsarealer havde endnu færre fugle (11,9 fugle pr. 4 ha og 5,5 arter).
Denne forskning viser, at det er muligt at afbalancere konkurrerende behov.
BECCY SPEIGHT, DIREKTØR, RSPB
De vigtigste faktorer, der bidrog til den øgede biodiversitet på marker med solceller, var:
• Varieret vegetation: Solcellefarme med blandede levesteder havde flere blomstrende planter, som tiltrak insekter, hvilket gav føde til fugle.
• Hegn og buske langs kanterne: Disse skabte skjulesteder og yngleområder for fugle.
• Fravær af intensiv græsning og slåning: Dette gjorde, at planter kunne vokse vildt og understøtte et rigt insektliv, hvilket gav en vigtig fødekilde for fuglene.
Mindre forstyrrelse: I modsætning til traditionelt dyrket landbrug, hvor jorden ofte pløjes og sprøjtes, tilbød solcellefarme et mere stabilt og roligt miljø.
- Truede arter som kornværling, tornirisk og gulspurv blev især fundet i de varierede solcellefarme.
»Med den kombinerede klima- og biodiversitetskrise er det afgørende at bruge jorden effektivt. Vores undersøgelse viser, at hvis man styrer produktionen af solenergi på en bestemt måde, leverer man ikke kun ren energi, men gavner også biodiversiteten,« siger Dr. Catherine Waite, forsker ved University of Cambridge og medforfatter til undersøgelsen, til universitets hjemmeside.
UNØDIG BEKYMRING
Forskerne henviser desuden til en undersøgelse, som har vist, at borgernes største bekymring vedrørende solceller handler om deres negative påvirkning på naturen og biodiversiteten, og her viser studiet altså, at bekymringen ikke nødvendigvis er berettiget, når det kommer til solceller i landbrugsområder.
Studiet undersøgte ikke solcellernes påvirkning på udbytterne; i stedet var fokus at undersøge, hvordan landmænd kan udtage de mindst produktive arealer fra omdrift og i stedet placere solceller på dem, for på den måde at få en mere stabil indkomst og samtidig understøtte biodiversiteten. Derfor bør solceller heller ikke placeres på højproduktiv landbrugsjord, da det så vil kunne påvirke fødevareproduktionen.
Der er altså ikke tale om studie i såkaldt agrivoltaik, hvor solceller og afgrøder kombineres strategisk imellem hinanden på markerne.
KAN GIVE EKSTRA INDTÆGT For landmænd, der i forvejen prioriterer biodiversitet og har jord, som ikke er af den højeste kvalitet, kan solcellefarme fungere som et tiltag, der kombinerer bæredygtig energi og naturgenopretning. Solceller kan samtidig give en stabil ekstra indtægtskilde gennem salg af strøm eller leje af jord til energiselskaber.
Planlægning af solcellefarme bør dog tage hensyn til økologiske risici og undgå placering i beskyttede naturområder, ligesom de skal planlægges klogt for at have størst effekt: med varieret vegetation, skånsom drift og integration i landskabet. Solcellefarme dyrket intensivt med kortklippet græs og ingen læhegn havde næsten samme lave biodiversitet som almindelig landbrugsjord.
»En fremtid, der beskytter naturen, tackler klimaforandringerne, sikrer fødevaresikkerhed og modstandsdygtige landbrugsvirksomheder og muliggør bæredygtig udvikling, er den eneste fornuftige vej. Denne forskning viser, at det er muligt at afbalancere konkurrerende behov,« siger RSPB’s direktør, Beccy Speight, til foreningens hjemmeside.
Svend Schou Borch stopper som direktør i Thise Mejeri efter blot et år på posten og oplyser, at han er overrasket over opsigelsen. Mejeriet meddeler, at det ønsker en anden profil til at stå i spidsen for mejeriet efter »et roligt generationsskifte«.
JOBSKIFTE
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Svend Schou Borch stopper som adm. direktør for Thise Mejeri efter godt et år på posten. Ifølge en pressemeddelelse fra mejeriet sker det efter, at bestyrelsen og direktøren har »opnået enighed om, at mejeriet efter et roligt generationsskifte nu har behov for en anden
profil til at stå i spidsen for mejeriet, en person med andre kompetencer, som kan sikre mejeriets fortsatte udvikling«.
»LYN FRA EN KLAR HIMMEL«
Bestyrelsesformand Arne Bisgaard uddyber:
»Mejeriet kører i god gænge, afsætningen, mejeridriften og afregningsprisen er på sporet, og det er vi i bestyrelsen tilfredse med, men Thise er en andelsvirksomhed dybt forankret i landbrug, økologi og mejeri, samt en stærk lokal forankring - og nu er tiden inde til et sporskifte, hvor Thises kerneværdier og forankringspunkter kommer mere i fokus. Det kræver en profil med en anden ledelsesstil og et dybere Thise- og branchekendskab.«
Ifølge bestyrelsesformanden er der »ikke noget dramatisk« over fyringen af Svend Schou Borch. Det er imidlertid ikke en beslutning, som den fyrede direktør selv var med til at træffe:
siger Svend Schou Borch til FødevareWatch.
Til samme medie siger bestyrelsesformanden, at man ønsker en stærkere økologisk profil.
VICEDIREKTØR OVERTAGER
I november 2023 overtog Svend Schou Borch stillingen, da Poul Pedersen trådte tilbage efter 31 år som adm. direktør, men nu overtager mejeriets viceadministrerende direktør og CFO, Per Godsk Nielsen, så tøjlerne som ny direktør.
»Det er et lyn fra en klar himmel. Thise Mejeri har i 2024 haft et rekordår og det bedste nogensinde, så jeg havde ikke lige set det her komme. Jeg er chokeret, ked af det, meget skuffet og uforstående over for den beslutning, som Thises bestyrelsen har valgt at træffe, men jeg respekterer den selvfølgelig,«
»Per Godsk er særdeles kvalificeret til at påtage sig ansvaret som administrerende direktør på Thise Mejeri, dels i kraft af sin mangeårige og meget anerkendte indsats på mejeriet, og dels i kraft af sine erfaringer fra andre fødevarevirksomheder. I tilgift nyder Per Godsk en stor respekt blandt mejeriets medarbejdere og i andelshaverkredsen. Pers lokale forankring og internationale udsyn vejer også tungt på
vægtskålen,« siger Arne Bisgaard.
NÆSTEN 18 ÅR HOS THISE
Per Godsk Nielsen, der er uddannet civiløkonom og har en MBA, har arbejdet på mejeriet i flere omgange –sammenlagt næsten 18 år – afbrudt af perioder, hvor han har været ansat og hentet inspiration fra andre fødevarevirksomheder i ind- og udland, herunder Danish Crown, Rose Poultry og senest KMC.
Han har således været med næsten fra mejeriets spæde start og frem til nu, hvor mejeriets omsætning har kurs mod 1,5 mia. kr. og er arbejdsplads for ca. 300 medarbejdere.
»Mine mange år på Thise Mejeri har sat dybe spor i mig. Jeg er uddannet økonom, men på Thise lærte jeg at løfte blikket fra regneark, tal og andre hårde facts og anskue muligheder og problemstillinger ud fra et større sammenhængende perspektiv – et økologisk perspektiv om man vil,« siger Per Godsk Nielsen.
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
ANNE GRETE KONGSTED
SENIORFORSKER
INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU-VIBORG
De fleste økologiske slagtegrise lever i stalde med løbegård både i Danmark og resten af Europa.
Sammenlignet med grise på mark har de færre muligheder for at udleve deres naturlige adfærd, som er at udforske og søge føde. Dette stemmer ikke nødvendigvis overens med de økologiske principper og forbrugernes forventninger til økologisk grisekød.
Samtidig har løbegårdene ofte udfordringer med hygiejne, hvilket især i varme perioder øger risikoen for udledning af ammoniak.
På den anden side er alternati-
vet - grise på mark - forbundet med risiko for udvaskning af nitrat. Det skyldes blandt andet, at slagtegrise hurtigt endevender græsset og efterlader jorden bar.
I et toårigt forsøg fik slagtegrise adgang til både stald, løbegård og en mark med pil i sommerperioden.
Pilen blev skåret ned i februar, så den stod med friske skud og blade i foråret. Nye pileskud og blade er meget velsmagende for grise, især i foråret og den tidlige sommer, hvor de har et højt indhold af protein. Grisenes naturlige fouragerings-
adfærd medførte tydelige skader på pilens vækst, men pilen viste sig at være robust og viste markant genvækst.
Pilen, der var etableret fire år, før den blev taget i brug, overlevede grisenes fouragering og rodeadfærd, og kan derfor bruges som afgrødedække til opsamling af næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen.
Det står i kontrast til græsset mellem piletræerne, som hurtigt blev ødelagt af grisenes rodeadfærd.
To forskellige belægningsgrader blev sammenlignet, da grisene blev opdelt i grupper med adgang til
enten 50 eller 100 m² markareal per dyr.
Analyserne viste, at belægningsgraden havde stor betydning for niveauet af uorganisk kvælstof i jorden (N-min), der blev målt både før og efter grisebrug. Niveauet af N-min i 0-100 cm dybde steg gennemsnitligt med ca. 35 pct. ved lav belægning og 235 pct. ved høj belægning. Det tyder på, at en stor andel af gødningen blev afsat på marken, og at belægningsgrad er helt afgørende for produktionens bæredygtighed.
Forsøgene viste en særdeles god griseproduktivitet med en gennemsnitlig daglig tilvækst på 1.100 g og en foderudnyttelse på 2,7 kg foder pr. kg tilvækst for grisene i produktionsperioden fra cirka 35 kg til 110 kg levende vægt.
Konceptet rejser flere spørgsmål. At give grisene adgang til mark med pil komplicerer produktionen, selv hvis adgangen begrænses til sommermånederne.
Det bør enten kunne retfærdiggøre en merpris på kødet eller medføre fordele såsom forbedret dyresundhed eller ændrede arealkrav til staldene og løbegårdene, hvilket kan reducere etableringsomkostningerne. Samtidig stiller det store krav til egnede arealer nær staldanlæggene, og det er endnu uklart, hvordan det påvirker det samlede arealforbrug per produceret slagtegris.
Derfor vil det nye OrganicRDD10projekt, QUALIPORK, videreudvikle konceptet og undersøge netop denne problemstilling.
Forsøgene er støttet af hhv. Fonden for Økologisk Landbrug og EU (Horizon 2020, Horizon Europe). Projektet QUALIPORK, der arbejder videre med forsøgene, er er en del af Organic RDD10-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Tidligere fødevareminister Rasmus Prehn har flere gange været krydset veje med Økologisk Landsforening; han deltog ved økologikongressen i 2021, holdt tale på foreningens generalforsamling i 2022, besøgte Ny Lundgård i forbindelse med Økodag og var med til at åbne den danske stand til Nordic Organic Food Fair. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek
CV
Uddannelse
Kandidat i samfundsfag og sociologi, Aalborg Universitet Sociologi på masterniveau, University of Leeds
Beskæftigelse
Gymnasielærer (deltid), Aalborghus Gymnasium, 2008-2015. Højskolelærer, Højskolen for Politik, 2004-2005. Sekretariatsleder, Mindswcope, Esbjerg Højskole, 2002-2004. Projektleder, LO’s projektmedlemshvervning, 2001-2002.
Politisk karriere Folketingsmedlem siden 2005 Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, 2020– 2022. Minister for udviklingssamarbejde, 2019– 2020.
Det bliver den tidligere fødevareminister Rasmus Prehn, der tiltræder som ny adm. direktør i Økologisk Landsforening - og han vil have økologien tilbage øverst på den politiske dagsorden.
der tiltræder som adm. direktør d. 1. marts – fem måneder efter at Helle Borup Friberg stoppede i selvsamme stilling.
Han er mest kendt for sit politiske virke gennem flere årtier, og som tidligere fødevareminister er økologien ikke et ukendt begreb for ham. Det var dog ikke dér, han stiftede personligt bekendtskab med økologien; det skete allerede, da han gik på efterskole i 1988, hvor eleverne skulle dyrke grøntsager og passe grise efter de økologiske principper.
Der er ikke flere spørgsmål, og vi skal egentlig til at afslutte interviewet, da Rasmus Prehn pointerer, at han gerne vil tilføje noget, som han har tænkt en del over: Han vil rigtig gerne dyrke partnerskaberne mellem Økologisk Landsforening og dagligvarekæderne endnu mere, end man allerede gør i dag, fortæller han.
Som ny direktør i Økologisk Landsforening (ØL) får han bl.a. til opgave at tiltrække flere medlemmer, og idéerne er begyndt at spire.
»Der må være et potentiale i at få rakt ud til de supermarkeder, der også satser meget på økologi, og gøre det til naturlig del, at man får et medlemskab i ØL, hvis man er med i deres kundefordelsprogram. Vi skal gøre mere ud af partnerskaber, så vi løfter i flok,« siger Rasmus Prehn,
»Økologien har været et kendt element for mig i mange år. Jeg har ikke været aktiv i Økologisk Landsforening, da jeg har haft travlt med det politiske, men i de seneste mange år har økologien været en naturlig del af min families indkøb,« fortæller han.
VI SKAL IKKE PEGE FINGRE
Han erkender, at der også kan ryge konventionelle varer i indkøbskurven, men det fører ham videre til en pointe, som han mener skal afspejle sig i foreningens kommunikation:
»Det er enormt vigtigt, at man tilstræber at købe så økologisk som muligt, men vi skal ikke pege fingre ad nogen eller have en irettesættende tilgang. Det skal stadig kunne fungere for familierne i hverdagen,« siger han.
Hans nye job hos foreningen i Agro
Food Park, Aarhus, betyder samtidig et farvel til en 20 år lang karriere i Folketinget, hvor han udover en post som fødevareminister også har været minister for udviklingssamarbejde.
Hvad fik dig til at søge jobbet?
»Fordi det er en utrolig vigtig sag. Økologi løser mange af tidens store problemer på samme tid, og det er noget af det, vi har brug for, hvis vi skal styrke miljøet, sikre en højere biodiversitet, bedre dyrevelfærd og sundhed og ikke mindst gøre en indsats for klimaet, og det skal vi have flere til at engagere sig i. ØL ønsker at øge antallet af økologiske varer og at flere mennesker engagerer sig i sagen. Det kan jeg godt se mig selv i spidsen for, og det indfrier min egen drøm om at arbejde for en vigtig sag.«
Når nu økologien har været certificeret i 35 år, hvorfor ér der så ikke flere, som engagerer sig i sagen i dag?
»Det økologiske mærke er noget, danskerne har taget til sig. Og på visse produkter som for eksempel mælk er der jo stor opbakning til økologien. Men de seneste ca. 10 år, hvor klima har været meget i fokus, er nogen lykkedes med at forstyrre helhedsbilledet, så man har talt mere isoleret om klima frem for at se mere holistisk på det. De seneste år er biodiversitet,
miljø og dyrevelfærden dog kommet langt op på dagsordenen, og man sætter kikkerten for det blinde øje, når man ikke tager helheden i betragtning.«
SKAL MINDE OM HELHEDEN
Rasmus Prehn har indtrykket af, at langt de fleste politikere på Christiansborg har sympati for den økologiske sag, men når en problematik presser sig på, og man som politiker skal levere på en bestemt mærkesag, risikerer andre parametre – selvom de er nært beslægtede – at komme i baggrunden.
»Der har ØL som opgave at sige: ’Hør her: Med økologi kan vi gøre noget ikke kun på ét område, men på en hel masse andre områder samtidig. Der ligger en stor opgave i at få talt det op, og min opgave bliver bl.a. at styrke det,« siger han.
Hvad er de største udfordringer, foreningen står over for lige nu?
»At komme rigtig højt på den politiske dagsorden igen. Da man lavede økologimærket i 1990, var det virkelig en mærkesag, som mange havde, men i forbindelse med klimadebatten er synet på helheden kommet lidt i baggrunden, så det skal vi have talt op. Så skal vi også have skabt nye partnerskaber og tiltrukket nye medlemmer. Der gør foreningen jo allere-
de en kæmpe indsats, men der er en opgave i at få det ud til hele landet. Der er også en opgave i at få ØL til at blive bred folkelig bevægelse, så folk, der ikke har med landbrug at gøre, også melder sig ind. ØL rækker jo i virkeligheden bredere ud end Danmarks Naturfredningsforening (DN), og jeg kunne godt se for mig, at vi bliver en forening for helt almindelige mennesker og forbrugere. Det bliver selvfølgelig svært, for folk er allerede engagerede i rigtig meget andet, og DN er god til at engagere og hverve medlemmer, men der er kæmpe potentiale for ØL.«
Hvordan vil medarbejderne og medlemmerne kunne se Rasmus Prehns aftryk på foreningen?
»Jeg håber at kunne tilføre noget synlighed, noget engagement, begejstring og en smule sjov. Det skal være sjovt at være medlem og gå på arbejde. Jeg vil prøve at inddrage medlemmer og ansatte i den opgave, det er at få synliggjort landsforeningen mere. Alle bør tænke over, hvordan de i hverdagen kan synliggøre og kommunikere vores budskaber i den lokale debat, og fra sekretariatets side kan man hjælpe med at gøre det nemt for medlemmerne at synliggøre ØL i lokale medier og på sociale medier. Vi skal inspirere hinanden til at skabe synlighed.«
Efter seks års forsøg er det ikke lykkedes for landets vandværker at lave de frivillige aftaler med landmænd og lodsejere, der skulle sikre landets drikkevandsboringer mod pesticidrester. Nu er opgaven skubbet videre til kommunerne, hvilket har besværliggjort processen.
På en forblæst mark tæt på Taulov ved Fredericia - omkranset af en lille gruppe nåletræer - står en grøn boks med teksten: ’Boring 4’.
Men uden for kransen af træer sprøjtes den konventionelle landbrugsjord med pesticider, som udgør en trussel mod boringens vand.
Sidste år blev der fundet pesticidrester i 55,7 pct. af 2.000 undersøgte vandboringer landet over. Grænseværdien var overskredet i 14,1 pct. af boringerne.
Derudover blev der fundet pesticidrester i det øvre lag af grundvandet i 65 pct. af boringerne. I Fredericia Kommune er der fundet pesticidrester i 48 pct. af boringernedog ingen over grænseværdien.
Boring 4 er en af de drikkevandsboringer, der skal holdes ren, så grænseværdierne for pesticidrester ikke overstiges i drikkevandet til borgerne i Fredericia Kommune.
Men selv om et bredt flertal i Folketinget allerede i 2019 besluttede, at der landet over skulle laves frivillige aftaler med landmændene om ikke at bruge pesticider i nærheden af de ’Boringsnære Beskyttelsesområder’ (BNBO), er der seks år senere stadig ingen aftale landet med landmanden ved Boring 4.
Det samme er tilfældet mange andre steder i landet.
Fredericia er blot en af de danske kommuner, der har fået overdraget ansvaret med at lande de frivillige aftaler, som Folketinget har pålagt dem. I første omgang skulle aftalerne laves inden udgangen af 2022. Så senest i 2024. Og da det stod klart, at heller ikke den tidsfrist kunne overholdes, pålagde Folketinget kommunerne at varsle påbud hos de enkelte landmænd fra 1. marts 2025, hvis ikke der blev indgået frivillige aftaler.
ming Petersen (V), kort før jul til DR. Kommunen forventer at være færdig med at udstede de lovpligtige påbud mod at sprøjte efter sommerferien.
TAGER IKKE ANSVAR
Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitetet mener, at frivillige aftaler for BNBO’erne ikke har fungeret efter hensigten:
»Og det er jo ikke så underligt, fordi det handler jo om transaktioner: Hvad kan man få ud af en forhandlingsproces? Det er jo det, landmændene tænker: ’Jeg skal afgive noget - hvad får jeg til gengæld for det?’,« siger Jørgen E. Olesen.
»Landmændene sidder jo og overvejer, om det er et vedvarende pres, og om der i virkeligheden er politisk vilje til at gennemtrumfe tingene? Det kan man jo tvivle på, når det statslige system overlader det til kommunerne og sådan set delegerer ansvaret væk,« fortsætter han og tilføjer:
»Vi lever i en Trump-æra: Den hedder kaos. I virkeligheden overlader man det til nogle andre i stedet for at tage ansvar selv. Det, mener jeg, er et reelt problem. Vi mangler nogen, der tager ansvar.«
blive en opgave, der kræver virkelig mange flere ressourcer, end hvis Folketinget havde gjort, hvad det sagde det ville. Og arbejdet er stort set det samme, uanset om det drejer sig om en halv ha eller 50 ha,« forklarer han.
Niras hjælper typisk med at lave en erstatningsvurdering af BNBOarealerne, der svarer til den værdiforringelse, et forbud mod brug af pesticider vil medføre. Det er en af forudsætningerne for at lande en frivillig aftale, men opgaven har vokset sig enorm.
Christian Thirup har selv arbejdet med ejendomsvurderinger gennem 26 år, og hos Niras har medarbejderne nu »vildt travlt«, fortæller han.
»Kommunerne er jo endt med at få en opgave, de er på fagligt udebane på, og som rigtig mange er nødt til at indhente ekstern hjælp til, og desuden skal de afsætte egne ressourcer. Så jeg synes jo, det er meget forståeligt, at de ikke er helt i mål med det,« siger han.
Desuden oplever han, at tidspresset tvinger kommunerne til at bruge rådgivere, som aldrig har arbejdet med området før.
Fredericia Kommunes boringer. På Miljøstyrelsens ’Ortokort fra 2022’ viser satellitbilleder tydeligt, at der er sprøjtespor i markerne inden for styrelsens afsatte BNBO.
Det betyder, at der her sandsynligvis stadig bruges pesticider på marken inden for beskyttelseszonen.
Trefor har tilbudt landmanden og 15 andre i Fredericia Kommune en frivillig aftale – kun én har takket ja. »Vi har en samfundsopgave i at levere rent vand til vores kunder, og landbruget har en opgave i at drive et rentabelt landbrug, så det bliver jo et eller andet sted en kamp om arealerne,« siger Lars Skjerning, der er vandforsyningschef hos Trefor.
INGEN SKAL SNYDES
Trefor har derfor været nødsaget til at sende forhandlingerne med de resterende 15 landmænd videre til Fredericia Kommune, der skal udstede et påbud, hvis der ikke er indgået en aftale før sprøjtesæsonen starter 1. marts.
Det er ikke lykkedes for forsyningsselskabet Trefor at lande en aftale med lodsejeren om ikke at bruge pesticider på den mark, der grænser op til Boring 4 i Fredericia Kommune. Foto: Uffe Bregendahl
kommuner med opgaven - og flere kommuner banker på.
»Vi tager flere ind, men vi kan ikke længere nå at løse opgaven inden deadline,« siger Christian Thirup.
PÅBUD HAR SAT SKUB I DET
Hos Niras oplever man, at det er udsigten til påbud fra 1. marts, der har sat skub i forhandlingsviljen.
»Nogle lodsejere har måske håbet på, at det her gik væk af sig selv, så de behøvede ikke at have så travlt. Nu er det mere tydeligt, at der vil komme et påbud på mange af arealerne, og mange steder kan vi se, at der så faktisk bliver indgået mange frivillige aftaler lige op til deadline,« siger han. Hos Struer Kommune forsikrer man, at der bliver gjort en stor indsats for at få fjernet Miljøstyrelsens røde klatter på kommunekortet, men der er stadig nogle tilbage, og lige nu er der udsigt til at udsende syv påbud fra kommunen. Her venter man dog også længst muligt, i håb om at der stadig kan laves en frivillig aftale med nogle landmænd. Også her har man allieret sig med eksterne konsulenter til at udforme aftalerne.
I Struer Kommune er yderligere ni aftaler igangværende, hvilket f.eks. kan betyde, at der nu er lavet en købsaftale for arealerne til vandværkerne, som venter på en afgørelse fra Skat (som kan trække ud til efter 1. marts). I Holstebro Kommune er man næsten i mål – kun en aftale om en boring ved landsbyen Ejsing er endnu ikke landet.
Den skæringsdato nærmer vi os nu, og flere kommuner har åbent sagt, at de ikke når i mål til tiden. »Vi skal ud at skaffe konsulenter. Vi skal skaffe økonomi, og vi skal ud og beregne de her erstatninger. Vi kan simpelthen ikke nå det,« sagde formanden for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik i Stevns Kommune, Flem-
HAR »VILDT TRAVLT« Ekspertisechef Christian Thirup fra rådgivningsfirmaet Niras mener, at Christiansborg-politikerne har gjort processen mere kompliceret end nødvendigt ved at lægge ansvaret over til kommunerne:
PISKEN SKAL VÆRE TYDELIG Næste opgave bliver at udmønte den grønne trepart, hvor forligspartierne også har lagt vægt på frivillighed og lagt ansvaret over på kommunerne. Derfor håber Jørgen E. Olesen nu, at vilkårene bliver tydeligere, hvis de kommende lokale trepartsforhandlinger skal føre til noget, så landmændene kender konsekvenserne, hvis målsætningerne ikke nås. »I treparten ligger der en pisk, som vi ikke har set endnu, fordi den ikke er færdig med at blive udformet, og den handler om regulering af kvælstofudledningen på bestemte arealer. Så længe man kun kender dele af guleroden og ikke har set pisken endnu, bliver det jo også svært at lave udpegninger af arealer og forhandle om det. Det, der i virkeligheden bekymrer mig mest i det, er, at vi er forsinket med pisken,« siger han. Ministeriet for Grøn Trepart har ikke kunnet nå at kommentere sagen inden deadline. RENT
»Folketinget havde oprindeligt besluttet, at når deadline udløb i 2022, ville der komme et generelt forbud med nogle generelle takster, der blev tildelt, og så var opgaven jo sådan set ophørt. Nu er det endt med at
»Jeg tænker, at vi har en god vej igennem det her, men når jeg ser rundt omkring, er noget af det her af lidt tvivlsom karakter. Kommunerne ved jo ikke, hvad de skal gøre, fordi de ikke har prøvet det før. Man får ikke behandlet folk ens over hele landet, fordi der er så mange forskellige aktører, der kommer ind og skal prøve at hjælpe kommuner igennem det,« siger han.
KUN ÉN HAR TAKKET JA
På Miljøstyrelsens kort over ’Boringsnære Beskyttelsesområder’ (BNBO) er der stadig en stor rød klat over Boring 4 ved Taulov og over andre af
»Vi forsøger at finde en løsning inden for tidsfristen, og vi strækker den længst muligt, fordi det er i alles bedste interesse, at aftalerne ikke bliver indgået under tvang,« siger Inger Pabst, der er leder af Natur & Miljø i Fredericia Kommune.
Hun forklarer, at det vil være en fordel for både kommune og landmænd, at der bliver lavet holdbare aftaler om regulære arealer rundt om boringerne, så det ikke bare bliver en aftale baseret på afgrænsningen markeret på Miljøstyrelsens GIS-kort.
»Men ingen skal snydes, hverken landmændene eller de forbrugere, der jo i sidste ende får regningen for landmændenes erstatninger,« siger hun. Kommunen har allieret sig med Niras, der nu hjælper mere end 20
Nye teknologier presser sig på, så det bør afklares, hvordan Økologisk Landsforening forholder sig til dem, mener foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske direktør.
FRA NICHE TIL NORM AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Med den grønne trepart, EU’s grønne pagt og regeringens og EU’s mål om mere økologi skal der i disse år tages nogle beslutninger, som er afgørende
for, hvilke teknologier økologerne vil tillade fremover - og dermed hvilke betingelser økologerne har, når deres produktionsareal skal øges. »Økologien repræsenterer lige nu en niche. Den har nået en arealandel på 11-12 pct. herhjemme, og skal den blive meget større, så må vi nok forvente, at man flytter sig på nogle områder,« siger Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og tilføjer: »Der er et meget stort fokus på grøn omstilling i landbruget, og det presser økologien, da den ikke længere står som det eneste og tydeligste bud på et grønnere landbrug.
Det giver anledning til at se sig selv i øjnene og spørge, hvordan vi undgår at blive kørt over, og hvordan økologien kan styrke sin position og være det stærkeste bud på et bæredygtigt landbrug for hele landbruget, som er den egentlig vision for økologien.«
FEM EMNER TIL DEBAT
Hun nævner fem områder, som foreningens repræsentantskab allerede har nikket til, at det gerne vil drøfte i de kommende år med afsæt i foreningens strategi og mål om at flytte økologi fra niche til norm.
Det er også noget af det, som deltagerne på foreningens forestående
generalforsamling d. 7. marts får mulighed for at diskutere, når der bliver afholdt samtalesaloner:
1) Berigelse af økologiske fødevarer, f.eks. tilsætning af vitaminer til plantedrikke
2) Nye planteforædlingsmetoder
3) Gødning fremstillet af vedvarende energi
4) Nitrifikationshæmmere
5) Gylleforsuring
»Det er nye muligheder, der er behov for, at økologerne forholder sig til. Skal man gå fra niche til norm, kan der muligvis være behov at tage nye
løsninger i brug, og det er en refleksion, der er behov for at drøfte i foreningen, så alle bliver bevidste om, at vi med de nuværende regler risikerer at begrænse os til fortsat at være en niche. Det har været nemt at få de fleste til at sige, at vi skal have 100 pct. økologi, og i det ligger jo, at vi skal blive normen, men vi har ikke haft en aktiv diskussion af, om og at det måske kan indebære, at vi er nødt til at ændre på nogle restriktioner,« siger Sybille Kyed.
DYNAMISK FREM FOR STATISK Hun minder om, at de nuværende restriktioner i økologien afspejler
Økologer risikerer at blive efterladt på sidelinjen, hvis de siger nej til NGT1, lyder det fra en professor. En anden advarer mod den NGT1-regulering, der er lagt op til.
Der er behov for at diskutere de nye teknologier i landbruget, og om man i økologien vil tillade nogle af dem. Det mener Økologisk Landsforening, som allerede sidste år tog hul på en diskussion om brugen af planteforædlingsteknologien NGT1.
Nikolaj Dalsgaard, forperson for foreningens planteavlsudvalg, fortæller, at udvalget internt har diskuteret flere nye teknologier, heriblandt NGT1, uden at man dog er nået frem til en konsensus.
Han er heller ikke personligt afklaret med, hvad man skal tillade eller ej, men han er overbevist om, at økologien ikke kommer til at rykke sig, hvis man blankt afviser alle nye teknologier. Han understreger dog, at det er vigtigt, at man som økolog forholder sig kritisk til ny teknologi og holder fast i, at der skal være en tydelig forskel på konventionelt og økologisk landbrug.
»Man balancerer virkelig på en knivsæg her. Jeg har også dyrket gamle sorter, som aldrig er blevet forædlet, og jeg kan godt se, at hvis vi aldrig tilpasser planterne, kan vi ikke alle leve af det. Vi har også brug for at få udviklet sorterne i økologien for at komme længere. Så kan man diskutere, om det skal være på den gammeldags måde, hvor man bruger lang tid på det, eller en nyere metode, men jeg kan godt frygte, at vi bliver
ladt i stikken, hvis vi holder fast i den langsomme metode. Har vi en målsætning om at hæve det økologiske areal væsentligt, er vi nødt til at acceptere nye teknologier,« mener han. NGT1-teknologien har delt vandene blandt foreningens medlemmer, hvor nogle mener, at de nuværende forædlingsmetoder skal fastholdes og NGT afvises, mens andre argumenterer for, at NGT1 holder sig inden for de økologiske principper og er en mere effektiv forædlingsmetode. Avisen har derfor kontaktet to professorer med hver sin holdning til, hvordan teknologien og reguleringen skal anvendes.
De to er:
- Henrik Brinch Pedersen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi – Afgrødegenetik og Bioteknologi, på Aarhus Universitet
- Katja Tielbörger, professor i planteøkologi ved Institut for Evolution og Økologi ved Universität Tübingen, Tyskland.
Derudover har vi korresponderet med den internationale økologiske organisation Ifoam for at forstå, hvorfor den er imod NGT i økologi.
FORSKEL PÅ NGT1 OG NGT2
Først er det vigtigt at opsummere, hvad NGT1 egentlig er, og hvordan det adskiller sig fra NGT2: NGT1
• Planterne har en risikoprofil, der svarer til konventionelt forædlede planter.
• De undtages fra EU’s GMO-lovgivning og behøver ikke samme omfattende godkendelsesprocedurer.
• Frø og formeringsmateriale skal mærkes, men slutproduktet (fødevarer og foder) behøver ikke at blive mærket som GMO.
• Formålet er at fremme innovation i planteforædling og muliggøre hurtigere udvikling af planter med
bedre egenskaber (f.eks. sygdomsresistens eller tørketolerance).
NGT2
• Disse planter har en højere risikoprofil end NGT1 og vurderes mere som traditionelle GMO’er.
• Underlagt GMO-lovgivning, herunder risikovurdering, godkendelsesprocedurer og mærkning som GMO.
• Brugen af disse planter kræver autorisation og overvågning for at sikre sikkerheden for miljø og sundhed.
KRAVENE STRAMMES
Henrik Brinch-Pedersen kalder NGT1 for en »teknologisk opdatering« i forhold til den gængse forædlingsmetode. Vender man situationen om, så økologerne i dag benyttede NGT1 i dag og overvejede at gå over til den eksisterende form for mutagenese, ville det faktisk være en lempelse af de økologiske regler og forsigtighedsprincippet, mener han.
Eksisterende mutagenese resulterer i tusindvis af tilfældige mutationer, hvorefter man skal lede efter den specifikke mutation, man ønsker. Nogle gange finder man slet ikke den genetiske mutation, men man anvender alligevel planterne. Det er tidskrævende sammenlignet med NGT1, som har potentiale til at reducere den tid, det tager at forædle planter, fordi den gør det muligt at lave mere præcise genetiske ændringer.
»Hvis jeg var økologisk landmand, og jeg ikke kunne benytte mig af NGT1-metoden til at gøre min hvede resistent mod svampe, men min konventionelle nabo måtte og kunne få resistens uden at sprøjte, så kunne jeg stå i en situation, hvor min nabos mark faktisk var sundere end min egen. En af grundene til, at man skal købe økologi, er for at undgå pesticider, men hvis de konventionelle
også helt kan lade være med at bruge dem, ville jeg stå med en økologisk høst, som har svampetoksiner og lavere kvalitet end min nabo, som tilmed har fået et højere udbytte uden at sprøjte.«
Han advarer om, at økologien bliver kørt ud på et sidespor ved ikke at følge med udviklingen: »Hvis der er nogen, som har brug for resistente sorter, er det økologerne, fordi de ikke bruger pesticider. Man kommer aldrig til at få meldugresistent hvede, hvis man ikke har mulighed for at bruge en teknologi som NGT1. Skal man argumentere imod at have NGT1 i økologien, skal man have andre alternativer, og finder man det meget problematisk at have mutationer, får man alvorlige problemer med det, man allerede dyrker.«
AFVISER PATENTFRYGT
Frygten for, at bestemte sorter udviklet ved hjælp af NGT1 kan blive patenteret, så der opstår monopol, slår han også hen; i modsætning til USA har vi i Europa mange forædlingsfirmaer, og blandt EU-politikerne er der et klart flertal mod at kunne få eneret på planter skabt ved hjælp af NGT1.
Professor Katja Tielbörger tror derimod, at der er en reel risiko for, at det kan blive muligt at patentere NGT1-planter:
»Patenter er faktisk et af de mest omstridte emner i den nye lovgivning. Hvorfor skulle der være så meget pres fra biotekselskaberne på deregulering, hvis det ikke var for at kunne tjene penge?«
FRYGTER SPREDNING
Hun har ikke noget problem med selve NGT1-teknologien, men er stærkt kritisk over for de regler, der er lagt op til i EU, som hun mener er for lempelige og kan resultere i en sand biodiversitetskatastrofe.
NGT1 kan være vigtig for økologiens fremtid, mener en professor. En anden advarer imod, hvad reguleringen lægger op til, og frygter en katastrofe for vilde planter. Foto: Colourbox
Problemet ifølge hende er, at forslaget ikke kun omfatter afgrødeplanter, men alle plantearter, hvilket kan føre til ukontrolleret spredning af genetisk modificerede organismer i naturen.
»Den nye regulering vil gælde for alle plantearter på denne planet, og vitterligt ingen taler om det,« advarer forsker Katja Tielbörger.
Hun forklarer, at hun som professor i økologisk videnskab ser på teknologiens effekter på miljøet og biodiversiteten, i den skala som teknologien skal anvendes, mens hun oplever, at eksperter inden for molekylærbiologi og bioteknologi
Det er vigtigt, at man ikke tager nye teknologier i brug for at undlade at lave de nødvendige systemforandringer, som økologien repræsenterer.
SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG
FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
den tid, som de blev formuleret i, og derfor er man efter hendes mening nødt til at se på det økologiske regelsæt som dynamisk frem for statisk og tage stilling til de nye teknologier, når de kommer frem. Det betyder ikke, at man skal give køb på de grundlæggende principper såsom forbud mod syntetiske sprøjtegifte og traditionel GMO samt dyrs ret til at komme ud »Det er vigtigt, at man ikke tager nye teknologier i brug for at undlade at lave de nødvendige systemforandringer, som økologien repræsenterer. Teknologierne gør ikke i sig selv systemet bæredygtigt, men omvendt kan visse nye teknologier i et omstil-
let system måske gøre, at økologien leverer endnu bedre. Det er som sådan meget naturligt at se regelsættet som dynamisk. Det er jo svært at forudse, hvilke muligheder fremtiden byder os, og den generelle anerkendelse af, at vi skal have et grønnere landbrug, betyder, at man udvikler løsninger, som gerne skal hjælpe os i den retning. Med et statisk regelsæt afskærer økologireglerne os fra de muligheder, som de konventionelle landmænd får. Der bliver investeret rigtig meget i nye teknologier, og hvis det kun er de konventionelle landmænd, der kan bruge dem, så bliver økologien nedprioriteret både
i stedet ser på det fra teknologiens synspunkt, altså den molekylære skala – og det er primært deres anbefalinger, som ligger til grund for EU’s foreslåede lovgivning på området.
»Den nye regulering forsøger at finde en one-size-fits-all løsning for at være nem at administrere og maksimere kortsigtet profit. Det er dømt til at fejle. Man kan ikke påstå med sikkerhed, at NGT generelt er mere sikker eller usikker end traditionel forædling, bare fordi man kan kontrollere mutationerne. Større kontrol kan også betyde en større manipulationsdybde og adgang til regioner i genomet, hvor det ellers vil være
usandsynligt, at der kunne ske en naturlig mutation,« uddyber hun.
SKELNER MELLEM ANTALLET
Et andet kritikpunkt er, at EU bruger antallet af mutationer til at skelne mellem NGT1 og NGT2, men ifølge
Katja Tielbörger er det placeringen af mutationen og ikke antallet, der er afgørende for plantens fænotype; altså dens samlede egenskaber. Derfor finder hun det vigtigt, at EU i stedet laver en regulering, som kun indbefatter brug af NGT1 i landbruget, og hvor hver enkelt ny NGT-organisme risikovurderes fra sag til sag for at undgå utilsigtede konsekvenser.
politisk og hos dem, der har midler til investering,« mener hun.
Er der ikke en risiko for, at økologien rykker grænserne så meget, at balancen tipper, og det begynder at ligne et konventionelt landbrug? »Jo, det er helt klart en udfordring, hvis man ukritisk tillader nye teknologier og ikke fastholder indsatsen for at arbejde med systemomstilling og bedre økologi. Økologerne skal ikke bare kopiere det konventionelle landbrugs løsninger. Økologien har behov for at adskille sig fra det konventionelle landbrug for at kunne trække en omstilling. Omvendt har det aldrig
været et selvstændigt mål at have et økologisk landbrug ved siden af et konventionelt landbrug. Når økologien har et regelsæt med et tilhørende mærke og kontrol er det for at give forbrugerne en mulighed for at stemme med fødderne, deri ligger også, hvis økologien lykkes, at på et tidspunkt er reglernes funktion udspillet. Det er et dilemma, for hvis forskellen mellem økologi og det konventionelle bliver for lille, så kan økologien ikke trække en omstilling. Omvendt hvis økologien forbliver en niche, så mister økologien også effekt, og samfundet går glip af den samfundsnytte, som økologien kunne tilbyde.«
»At lave en komplet deregulering af 300.000-500.000 plantearter for at kunne dyrke en håndfuld nyttige planter i landbruget er helt ude af proportioner. Jeg har ikke noget problem med, at der bruges NGT’er i landbruget, så længe de har miljømæssige fordele uden store risici. Men at tillade alt for denne hypotetiske fordel ved en håndfuld nye sorter giver ikke mening. Risici og fordele skal påvises fra sag til sag, især når denne nye teknologi vil være i stand til at foretage meget større fænotypiske ændringer end klassisk forædling,« siger hun og peger på, at der allerede findes effektive løsninger til at
skabe et mere bæredygtigt landbrug:
»Mange af de metoder, der anvendes i økologisk landbrug, som f.eks. diversificering af afgrøder, yder et stort bidrag til bæredygtighed. Der bruges metoder, som er videnskabeligt testet, hurtige, effektive og uden risiko. Disse metoder skal prioriteres, men desværre er de ved at komme ud af syne, og i stedet hyldes teknologiske ideer som NGT som løsningen på vores miljøkriser.«
UDVIKLING ER GÅET I STÅ
For nogle afgrøder som hvede og kartofler kan man dog ikke rigtigt komme videre med traditionel forædling via den traditionelle metode, fortæller Henrik Brinch-Pedersen.
»Med NGT1 gør man det hurtigere og mere rent, fordi man undgår en masse tilfældigheder i mutationerne,« siger han.
At vurdere organismerne fra sag til sag er også ude af proportioner, mener han:
»Det gør man ikke engang i dag med organismer, som er meget mere og helt tilfældigt muterede. Det er ikke rimeligt, at man pålægger den udgift - som vil være stor - på noget, som er mindre muteret, end de mutanter man bruger i dag. Og vel at mærke hvor man ikke laver nogen risikovurdering i dag.«
UBERETTIGET FRYGT?
Frygten for krydsbestøvning med vilde planter er også uberettiget, mener han.
»Risikoen for krydsbestøvning er ikke større ved, at man har én mutation med NGT, end at man har 10.000 mutationer med traditionel mutagenese. Hvorfor skulle risikoen lige pludselig blive større? Man problematiserer noget, som man aldrig før har bekymret sig om. Der er ikke nogen øget risiko for det, end med de
afgrøder man allerede har på marken i dag,« siger han.
Katja Tielbörger er grundlæggende enig med Henrik Brinch-Pedersen i, at anvendelsen på de samme afgrøder, man har forædlet i årevis, ikke vil øge risikoen for krydsbestøvning.
»Men hvis der er nye egenskaber, som påvirker plantens fitness markant, f.eks. patogenresistens, er der meget større sandsynlighed for, at de krydser ud i naturen, end klassiske egenskaber gør,« siger hun og gentager, at den nye lov rækker langt ud over planter brugt i landbruget.
IFOAMS HOLDNING
IFOAM Organics Europe, der repræsenterer næsten 200 medlemsorganisationer i 34 lande, har meldt klart ud, at den ikke støtter brugen af NGT1 i økologien. Adspurgt om årsagen henviser IFOAM til tidligere udtalelser, hvor foreningen har kritiseret NGT for at være en ”kortfristet teknologisk løsning” uden dokumenterede bæredygtige fordele og hævder, at NGT ignorerer de komplekse interaktioner i økosystemer.
IFOAM frygter også, at den nye regulering kan være en trussel mod den økologiske branche, da det kan blive sværere at kommunikere over for forbrugerne, at økologiske produkter er GMO-frie og manglende krav til mærkning af varer produceret ved hjælp af NGT1 gør, at forbrugeren ikke aktivt kan fravælge varen.
Desuden kritiserer IFOAM, at byrden for at undgå kontaminering med NGT i produktionsleddet vil blive pålagt de NGT-fri producenter, frem for dem der udvikler og anvender teknologien.
Derudover advarer IFOAM om risikoen for monopolisering af genetisk materiale, hvilket kan koncentrere ejerskabet over planter og frø hos få virksomheder.
I Norge har et politisk flertal nu bestemt sig for et økologimål: 10 pct. af landbruget skal være økologisk inden 2032. Norge vil bl.a. se mod Danmark for at få inspiration til virkemidler, som kan øge efterspørgslen på økologi.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
»Endelig har vi i et økomål«, lyder titlen i nyhedsbrevet fra Økologisk Norge, den norske pendant til Økologisk Landsforening.
For første gang har det norske parlament fastsat en konkret målsætning for det økologiske areal i landbruget: I 2032 skal mindst 10 pct. af det være drevet økologisk, og i løbet af foråret vil regeringen udarbejde en række forslag til en strategi, der kan øge efterspørgslen på økologiske varer.
»Det skal blandt andet overvejes, om tiltag i Danmark og Sverige kan udnyttes i Norge. Der vil være et særligt fokus på at sikre, at den norske økologiske produktion kan imødekomme den øgede efterspørgsel,« lyder det i en fælles pressemeddelelse fra Arbeiderpartiet, Senterpartiet, Venstre, Kristelig Folkeparti og Patientfokus.
Alfred Bjørlo, erhvervspolitisk talsmand for Venstre, siger til Økologisk Norge:
»Jeg og Venstre er meget glade for, at vi får et kvantificeret økologisk målpå plads - kombineret med instrumenter, der sikrer øget salg og efterspørgsel på økologiske fødevarer. Venstre mener, at et ordentligt norsk økologiløft er vigtigt for miljøet, mangfoldigheden i landbruget og den fremtidige selvforsyning. Nu kan norske økologiske landmænd endelig få den forudsigelighed, de har brug for til at fokusere, investere og planlægge øget produktion.«
EVALUERING VISTE MANGEL
Den nationale strategi for økologisk landbrug blev vedtaget i 2018 og gennemgik en midtvejsevaluering i 2023, udført af Oxford Research. En af de største udfordringer, som evalueringen afslørede, var manglen på et kvantificeret mål for økologisk produktion, og i 2024 besluttede det norske parlament så, at den økologiske strategi skulle revideres.
»Dette er en glædelig dag! Vi har kæmpet for et bindende økologimål i årevis, og nu har vi fået et gen-
nembrud. Det vil give det økologiske landbrug den forudsigelighed og støtte, som det fortjener,« siger fungerende adm. direktør i Økologisk Norge Kari Marte Sjøvik. Stina Mehus, bestyrelsesformand for Organic Norway, deler begejstringen:
»Dette er en ny milepæl for norsk økologi! Nu har vi endelig den politiske vilje, der skal til for at løfte den økologiske produktion og det økologiske forbrug til nye højder. Vi ser frem til at følge op på dette sammen med myndighederne, landmændene og forbrugerne.«
Omstillingen til økologi går ikke hurtigt nok, til at EU kan nå sin målsætning i 2030, viser en ny gennemgang af målene i Den Europæiske Grønne Pagt. Arkivfoto: Jakob Brandt
Dette er en glædelig dag! Vi har kæmpet for et bindende økologimål i årevis, og nu har vi fået et gennembrud. Det vil give det økologiske landbrug den forudsigelighed og støtte, som det fortjener.
KARI MARTE SJØVIK, FUNGERENDE ADM. DIREKTØR, ØKOLOGISK NORGE
ANDRE HAR HØJERE MÅL
Ifølge Økologisk Norge sikrer beslutningen, at flere norske landmænd får støtte og motivation til at omlægge til økologisk landbrug.
Foreningen stiller sig dog ikke tilfreds med de 10 pct. på længere sigt, for selvom den kalder det »en vigtig milepæl«, hæfter den sig ved, at nabolandene og EU har endnu mere ambitiøse mål: EU sigter mod 25 pct. i 2030, Sverige mod 30 og Danmark mod ca. 22 pct. Og der skal arbejdes for at nå målsætningen.
»Vi er nødt til at sikre, at dette mål ikke bare er ord på et stykke papir, men at det følges op med konkrete tiltag, midler og handlingsplaner,« siger Kari Marte Sjøvik.
»Vi forventer nu, at dagligvarekæderne og de offentlige institutioner tager deres del af ansvaret og faciliterer øget produktion og salg af økologiske fødevarer.«
EU’s ’Green Deal’ danner rammen for den grønne omstilling i EU, men de færreste af dens mål er på vej til at blive opfyldt i tide, og over 40 af målsætningerne kender man ikke status på, fordi der mangler data. Det viser den hidtil største gennemgang af implementeringen af aftalen.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Den Europæiske Grønne Pagt - EU’s ’Green Deal’ - sætter rammerne for en grøn omstilling i hele EU, men meget skal ske, hvis målene skal nås, for lige nu er pagten på noget af en slingrekurs.
En ny rapport fra Det Fælles Forskningscenter (JRC) viser, at kun hver femte målsætning af i alt 154 bindende og ikke-bindende mål er på rette kurs mod at blive indfriet i tide. F.eks. vokser det økologiske areal ikke hurtigt nok til at nå EU’s mål om, at 25 pct. af landbrugsarealet skal være økologisk i 2030. Den årlige vækst har de seneste år været på 6,7 pct. i gennemsnit, men den skal op på 9,3 pct. for at være tilstrækkelig.
DEN MEST OMFATTENDE
Til gengæld vurderes det, at målet om at halvere pesticidforbruget med 50 pct. frem mod 2030 er inden for rækkevidde, selvom målet blev skrottet som konsekvens af de omfattende landbrugsprotester sidste år.
Rapporten er den hidtil mest omfattende undersøgelse af arbejdet med Den Europæiske Grønne Pagt, som dækker en bred vifte af sektorer, herunder energi, transport, cirkulær økonomi, landbrug og fødevarer, økosystemer og biodiversitet samt vand-, jord- og luftforurening.
Den har inddelt målene i syv tematiske områder for at give et mere overskueligt overblik: Klimamål; ren, billig og sikker energi; cirkulær økonomi; bæredygtig og smart mobilitet; at gøre den fælles landbrugspolitik og »Farm to Fork«-strategien grønnere; bevare og beskytte biodiversiteten samt fremme et giftfrit miljø.
DE FÆRRESTE PÅ RETTE VEJ
Af de 154 mål er kun 32 ’på rette kurs’, mens 64 er identificeret som ’hastighed skal øges’, hvilket betyder, at der skal mere fremskridt til for at opnå målene i tide. 15 af målene er ’ikke i fremskridt’ eller ligefrem ’tilbagegående’, og for 43 af målene er der i øjeblikket ingen data tilgængelige.
»Studiet viser, at vi er på rette vej mod fremskridt i Den Europæiske Grønne Pagt. De fleste politikker og understøttende værktøjer er på plads og begynder at levere resultater. For at nå de ambitiøse mål for 2030 og 2050 skal fremskridtet imidlertid accelereres i mange områder. For at nå målene i den grønne pagt er det afgørende med fuld implementering og anvendelse af disse politikker gennem tiltag på medlemsstatsniveau. Det er afgørende at lave en systemforandring i alle sektorer og skifte over til mere ansvarlige forbrugs- og produktionsmodeller,« skriver JRC.
Af fremskridt kan nævnes, at udledningen af drivhusgasser er
konsekvent faldende med betydelige reduktioner i nøglesektorer som energi og industri. Fremskridt ses også inden for genanvendelse og bæredygtige produktionsprocesser, hvilket driver overgangen til en ren og cirkulær økonomi og adresserer affaldsproblemer.
FÆRRE FUGLE VED MARKER
Selvom fremskridtene er lovende, er yderligere handling nødvendig for at opnå målene for 2030 og fremefter i nogle områder, vurderer JRC.
For eksempel skal vedvarende energi vokse hurtigere for at opnå 42,5 pct.-målet, og det skal understøttes af investeringer i infrastruktur og innovation. Udvidelse af beskyttede områder og genoprettelse af økosystemer vil være afgørende for at omvende tabet af biodiversitet.
Der er også områder, som er af høj bekymring ifølge rapporten: For eksempel falder fuglepopulationerne støt i landbrugsområder, mens de i andre egne har vist positive tegn på at komme sig.
Forbedrede data- og overvågningssystemer er også nødvendige for at spore fremskridtet, da 28 pct. af målene i dag mangler tilstrækkelige data.
Mange lovgivningsinitiativer under den grønne pagt er først nyligt blevet vedtaget, som f.eks. Naturgenoprettelsesloven, og endnu ikke er implementeret, skriver JRC. Andre er under diskussion eller har en lang indførelsestid, før der kan opnås betydelige resultater.
Blandt de konkrete mål i den grønne pagt er også, at EU skal være klimaneutral i 2050.
På blot otte år har forskere set en stigning i mængden af mikroplast i menneskehjerner. Der er samtidig konstateret en højere mængde mikroplast i hjerner på afdøde, som led af demens. Forsker bag nyt studie mistænker særligt kød for at være en kilde til plast.
PLASTFORURENING
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Mængden af mikroplast i vores hjerner ser ud til at stige. I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature har forskere fundet ca. 50 pct. mere mikroplast i menneskehjerner i 2024 sammenlignet med 2016.
Forskerne undersøgte også 12 hjerner fra afdøde, som var diagnosticeret med demens. Disse hjerner havde op mod 10 gange så meget mikroplast i sig sammenlignet med normalfungerende hjerner. Samtidig viser studiet, at de mindste plaststykker kan bryde igennem blod-hjerne-barrieren.
I gennemsnit indeholdt hjernerne ca. syv gram mikroplast, svarende til vægten af en engangsske i plast.
»Jeg havde aldrig forestillet mig, at den (mængden, red.) var så høj. Jeg har det bestemt ikke godt med så meget plastik i min hjerne, og jeg har ikke brug for at vente 30 år mere for at finde ud af, hvad der sker, hvis koncentrationerne firedobles,« siger studiets leder, Matthew Campen, ph.d. ved UNM College of Pharmacy, på universitetets hjemmeside.
Den hyppigst fundne plasttype var polyethylen, der primært stammer fra emballage og flasker.
De øgede mængder mikroplast i hjernen hos personer med demens er dog ikke nødvendigvis et bevis på, at mikroplasten har forårsaget demenssygdommen. Det kan også skyldes, at sygdommens virkninger - såsom hjernevævsatrofi, svækket blod-hjerne-barriere og nedsat evne til at rydde affaldsstoffer - gør hjernen mere modtagelig over for plast.
MAN VANDER MED MIKROPLAST
Mikroplast er i forvejen blevet identificeret i leveren, moderkagen, blodet, testiklerne og endda i visse arterier, der fører til hjertet.
Matthew Campen formoder, at det meste af mikroplasten i vores krop indtages gennem fødevarer - især kød, fordi kommerciel kødproduktion har en tendens til at koncentrere plast i fødekæden.
»Den måde, vi overrisler marker med plastikforurenet vand på, gør, at vi antager, at plastikken ophober sig der,« forklarer han.
»Vi fodrer vores husdyr med disse afgrøder. Vi tager gødningen og lægger den tilbage på marken, så der kan være en slags feed-forward biomagnifikation,« siger han og fortæller, at forskerholder har fundet høje koncentrationer af plast i kød købt i dagligvarebutikker.
STIGENDE MÆNGDER
I den nye undersøgelse analyserede forskerne 52 hjerneprøver: 28, der blev obduceret i 2016, og 24, der blev obduceret i 2024. De fandt mikroplast i alle prøver, men der var betydeligt højere koncentrationer af mikroplast i prøverne fra 2024.
Forskerne undersøgte derefter hjerneprøver helt tilbage til 1997 og så samme tendens: Jo nyere prøver, de tog, desto højere var mængden af mikroplast.
Matthew Campen minder dog også om, at man bør være forsigtig med at tolke på resultaterne fra et enkeltstående studie, men over for Washington Post siger han samtidig, at den stigende mængde plast i vores hjerner er i tråd med, at produktionen af plast fordobles hvert 10.-15. år, hvilket tyder på, at vores hjerners
Den måde, vi overrisler marker med plastikforurenet vand på, gør, at vi antager, at plastikken ophober sig der.
MATTHEW CAMPEN, PH.D. VED UNM COLLEGE OF PHARMACY
MIKRO- OG NANOPLAST
Mikroplast er bittesmå stykker plast under fem mm i størrelse og kan stamme fra alle former for plastmateriale, vi omgiver os med. F.eks. syntetisk tøj, skærebræt af plast, poser, legetøj, glimmer, dæk, vandflasker mv.
Nanoplast er endnu mindre og kan være en brøkdel af bredden på et menneskehår. Det meste af den mikroplast, der blev fundet i hjerner i undersøgelsen, var på nanoskala - noget var næsten så småt som en virus.
I denne artikel bruges termen ’mikroplast’ til at dække over begge typer plast.
eksponeringsniveau er mangedoblet.
I et andet nyt studie har forskere undersøgt forekomsten af mikroplast i fisk og skaldyr, og fandt plast i 99 pct. af prøverne: 180 ud af 182. De højeste koncentrationer blev fundet i rejer. Her var den hyppigst forekommende plasttype syntetiske fibre fra tøj, der udgjorde over 80 pct. af fundene.
»Så længe vi bruger plastik som en vigtig komponent i vores dagligdag, og vi bruger det i stor stil, så vil vi også se det i vores mad,« siger Elise Granek, forsker i mikroplast ved Portland State University, til The Guardian.
MANGLER VIDEN OM RISICI
Hvilke konsekvenser mikroplasten har for vores sundhed, er endnu ikke fuldstændig klarlagt, men studier har de senere år fundet sammenhænge mellem mikroplast og kræft, nedsat fertilitet, overvægt og hormonforstyrrelser.
»Vi begynder at spekulere på, om disse plastmaterialer kan blokere for blodgennemstrømningen i de mindste blodkar,« siger Matthew Campen og fortsætter:
»Der er risiko for, at disse bittesmå partikler forstyrrer forbindelserne mellem nerveceller i hjernen. De kan
også være med til at få bestemte proteiner, der forbindes med demens, til at klumpe sig sammen. Vi ved det bare ikke.«
42.000 TON MIKROPLAST I et pilotstudie fra det nederlandske Vrije Universiteit Amsterdam i 2022 tog forskere forskellige prøver fra både køer, grise og foder og fandt rester af mikroplast i langt de fleste prøver: 100 pct. af blod- og foderprøverne viste rester af mindst én type plast, 72 pct. af mælkeprøverne indeholdt plast, og for kød var tallet 75 pct.
Samme år udkom et studie, hvor forskere estimerede, at op mod 42.000 ton mikroplast hvert år ender på landbrugsjorden rundt om i Europa. Det sker, når landmænd spreder slam som gødning på marken, da slam indeholder mikroplast. I 2021 blev en whistleblower fyret fra sit job som maskinarbejder, da han optog og offentliggjorde en video, der viste, hvordan madvarer i USA bliver blendet til foder, mens maden stadig er indpakket i plast. Selskabet bag forklarede efterfølgende, at en sorteringsmaskine sorterer al plast fra, men til det svarede whistlebloweren, at han i forbindelse med sit arbejde kunne se, at langt fra al plast blev sorteret fra.
TOOLBOX FOR 35-ÅRS JUBILÆUMSKAMPAGNE
KAMPAGNE: I anledning af Ømærkets 35-års fødselsdag har Økologisk Landsforening lavet en toolbox med kampagnemateriale. Den kan gratis benyttes af virksomheder og dagligvarekæder m.fl., som dermed kan være med til at hylde Ø-mærket og dem, som gør Danmark mere økologisk. Toolboxen rummer bl.a. materiale med nudging-eksempler og økologiens budskaber, som alle har til formål at gøre den økologiske kernefortælling enkel og relaterbar. Se mere på okologi.dk/Ø35. /jb
ØKOLOGISK AGF-OST STORHITTER
MEJERI: I lidt over et år har aarhusianske fodboldfans og osteelskere kunnet få en skive af AGF-Osten +45 på morgenbollen. Osten er produceret af Thise Mejeri, og for hvert kg solgt ost donerer Jama Ost fem kr., som i år skal fordeles mellem Red Barnet og tifo-arbejdet, der skal skabe god stemning på lægterne hos den østjyske superligaklub. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Manfred Schedler, der ejer Jama Ost og sponsor for AGF. /jb
NYT ADVISORY BOARD FOR VIRKSOMHEDER
VIRKSOMHEDER: Økologisk Landsforening har nu sat navne på det nye advisory board, som skal være med til at sætte retningen for foreningens markedsrettede arbejde. Det nye board består af: Aviaja Riemann-Andersen, Circular Food Technology, Jan Rathcke, Natur-Drogeriet A/S, Kim Søgaard, Hansens Flødeis ApS, Kristian Johan Palmberg, Cater Grønt / Dansk Cater, Petter Aagesen, Thise Mejeri A.m.b.a., Stefan Skov-Jespersen, Grøn Fokus A/S. /jb
BOOK EN MARK SEKS STEDER I LANDET
EVENT: I samarbejde med Food Organisation of Denmark samler Landbrug & Fødevarer økologiske producenter og aktører fra virksomheder, foodservice og dagligvarehandlen. ’Book en mark’ danner rammerne for, at økologiske producenter og aftagere kan møde hinanden. På den ene side af bordet sidder økologiske producenter med råvarer/produkter. På den anden side er der reserveret plads til aftagere fra professionelle køkkener, grossister og dagligvarekæder m.fl. Eventet foregår på seks forskellige adresser rundt om i landet. /jb
FOR INDSTILLINGER
KANTINEPRIS: Der er nu åbnet for årets indstillinger til Kantineprisen, der hylder kantiner, som kan løfte madoplevelsen til nye højder. Kender du en kantine, som er dygtig til at forene bæredygtighed, økologi, velsmag og kreativitet i det daglige arbejde, er det ifølge Landbrug & Fødevarer muligt at indstille kandidater frem til den 9. april 2025. Blandt de indstillede kantiner vil tre blive nomineret til prisen. Årets vinder bliver kåret på Fødevaredagen den 16. september på Hindsgavl Slot. /jb
Der er stadig ingen lande i verden, som matcher andelen af økologi i danskernes indkøbskurv. Men der er tæt løb i toppen, og vi er nu kun få promiller fra at blive overhalet af et par økologiglade alpelande.
GLOBAL ØKOLOGI
Selv om økologiandelen i danskernes dagligvareindkøb i 2023 faldt fra 12 pct. året før til 11,8 pct., viser nye tal, at danskerne igen har forsvaret deres førerposition som verdens mest økologiglade folkefærd. På andenpladsen har borgerne i Schweiz overhalet østrigerne.
Det stod klart, da den økologiske paraplyorganisation IFOAM og det schweiziske forskningsinstitut for økologisk landbrug, FiBl, i forbindelse med Biofach-messen offentliggjorde den årlige statistik over udviklingen på det globale marked for økologi: ’The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends 2025’.
Den globale opgørelse er i år baseret på 2023-data, som FiBL har indsamlet fra 188 lande. Efter en tur gennem forskernes regnemaskine viser tallene,
at de danske producenter af økologiske fødevarer kan glæde sig over et lukrativt hjemmemarked, hvor borgerne i gennemsnit bruger mere end hver tiende krone af madbudgettet på økologiske produkter.
Ifølge Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening, er der god grund til at glæde sig over danskernes økologiske indkøbsvaner, som er med til at sikre Danmarks rolle som økologisk foregangsland.
»Selv om vi har oplevet, at økologien har været presset i Danmark de seneste par år, kan vi med glæde konstatere, at der nu igen er en vækst i forbruget. Samtidig kan vi kun være stolte over, at Danmark i mange år har været et foregangsland, som har inspireret andre til at købe mere økologi. Det betyder, at der er andre lande, som nærmer sig den samme økologiandel, som vi har. Det må være udtryk for, at økologien er den rigtige vej fremad,« siger Dennis Hvam.
SCHWEIZ RYKKER PÅ ØKOLOGI
Kigger man på, hvem der bruger flest penge på økologiske fødevarer, er det de samme tre lande, som ligger i toppen. Men med et gennemsnitligt årligt forbrug, der i 2023 voksede med 230 kr. til
Andelen af økologi i dagligvarehandlen
Kigger man på de syv lande med den højeste økologiandel,
lande, mens Tyskland i 2023 fastholdt en økolgiandel på
øgede andelen og gik fra 11,2 pct. til 11,6 pct.
næsten 3.500 kr., er det nu schweizerne, som indtager førstepladsen. På andenpladsen brugte de tilbudsglade danskere 2.700 kr., mens østrigerne brugte 2120 kr. årligt på økologiske føde- og drikkevarer.
Til sammenligning lå gennemsnitsforbruget for en EU-borger på 492 kr., mens den gennemsnitlige verdensborger i 2023 kun købte økologi for 127 kr.
Da den danske dagligvarehandel
med økologi igen oplever vækst, er der formentlig udsigt til et fortsat tæt kapløb mellem Danmark og de to alpelande om, hvem der i fremtiden kan kalde sig verdens førende økologination. »Vi ved, at salget af økologi ser helt anderledes ud, når 2024 bliver gjort op. Vi kan allerede nu se, at stigningen i salget i forhold til 2023 ligger på omkring syv pct.,« siger Dennis Hvam.
Den seneste opgørelse over udviklingen i den globale økologi viser, at både det økologiske marked og det økologiske areal voksede i 2023. Til gengæld faldt antallet af økologiske landmænd med næsten 182.000.
GLOBAL ØKOLOGI
Mens stigende geopolitisk og økonomisk usikkerhed gennem de seneste år satte tydelige spor i den globale fødevarehandel, demonstrerede det økologiske landbrug en bemærkelsesværdig modstandskraft mod udefrakommende påvirkninger.
Det er en af de konklusioner, som forskerne drager på baggrund af det omfattende talmateriale bag 2025-udgaven af ’The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends’, som viser, at både det globale marked og det økologiske areal voksede i 2023.
Udgivelsen af de globale tal var i år imødeset med særlig spænding, da den giver det første totalbillede af, hvordan økologien har klaret sig gennem en periode med stor geopolitisk uro, hastigt voksende fødevare- og energipriser samt høje renter.
Rapporten er udarbejdet af forskere fra det schweiziske forskningsinstitut for økologisk landbrug, FiBL, og den økologiske paraplyorganisation IFOAM. Selv om tallene dækker over meget forskellige scenarier i de enkelte lande, vurderer forskerne, at udviklingen dokumenterer, at det økologiske landbrug på globalt plan har demonstreret en høj grad af modstandsdygtighed i en tid præget af økonomisk og geopolitisk usikkerhed.
Det globale marked voksede med 3-3,5 pct, afhængig af hvordan man beregner væksten. Det betyder, at det globale økologimarked omsatte for godt en billion. kr.
Væksten i det økologiske areal udgjorde 2,6 pct. Dermed dyrkede økologerne 2,1 pct. af verdens samlede landbrugareal.
USA ER DET STØRSTE MARKED Rapportens analyser er baseret på indsamlede data fra 188 lande med økologisk produktion, og tallene viser, at mens økologiske fødevarer efterhånden bliver produceret i alle verdens større lande, er det økologiske marked stadig koncentreret omkring Nordamerika og Europa, som står for henholdsvis 49 pct. og 41 pct.
Bananer er en af de mest spiste frugter i verden, og de økologiske bananplantager voksede i 2023 til over 100.000 ha. Med udsigt til fortsat vækst forventer FiBL, at alene værdien af det globale salg af økologiske bananer i 2030 vil runde 20 mia. kr. Foto: Colourbox
Lande med højest gennemsnitsforbrug af økologi
Andelen af økologisk landbrugsjord i EU
Kilde: FiBL/The World of Organic Agriculture 2025
af det globale marked, mens resten af verden står for de sidste 10 pct.
De største markeder:
1. USA 440 mia. kr.
2. Tyskland: 120 mia. kr.
3. Kina 94 mia. kr.
Amarjit Sahota, som driver Ecovia Intelligence (tidligere Organic Monitor), har fulgt det økologiske marked siden 2001. I forbindelse med Biofachmessen i Nürnberg holdt han et oplæg om det globale marked, hvor han satte lidt ord på udviklingen i Europa.
»Det økologiske marked i EU voksede totalt med 3,6 pct., men det skyldes primært højere priser på de økologiske varer end et øget forbrug målt i
volumen,« sagde Amarjit Sahota. Internt i EU er Tyskland det markant største marked efterfulgt af Frankrig, Schweiz, Italien og UK. Tilsammen står de for to tredjedele af EU’s økologiske omsætning.
I lande som Frankrig og Sverige stod markedet stort set stille i 2023, mens den økologiske omsætning i Finland faldt med 6 pct. I den anden ende af skalaen oplevede Belgien en vækst på 21 pct.
182.000 FÆRRE ØKOLOGER
Klodens samlede økologiske areal voksede i 2023 med 2,5 mio. ha. Det svarer til en vækst, der er otte gange større end hele det økologiske areal i Danmark.
Kilde: FiBL/The World of Organic Agriculture 2025
Lande med størst vækst I det økologiske areal:
1. Uruguay: 831.287 ha +30 pct.
2. Kina: 522.267 ha +18 pct.
3. Spanien: 316.550 ha +11 pct.
Trods væksten i det dyrkede areal faldt antallet af økologer i 2023 til 4.332.500. Det er et fald på næsten 182.000 i forhold til 2022. Den udvikling er især drevet af tilbagegang i Indien (-122.600 økologer) og Thailand (-90.000 økologer).
Det tegner et billede af en strukturudvikling i retning af færre, men større landbrug, som vi kender fra Danmark, og den er ifølge FiBL bl.a. et resultat af ændrede tilskudsordninger i de asiatiske lande.
De ændrer dog ikke ved, at de fleste økologer fortsat har adresse i Asien, som er hjemsted for 59,5 pct. af verdens økologiske producenter, efterfulgt af Afrika med 22,4 pct., Europa med 11,4 pct. og Latinamerika med 5,7 pct.
Læs rapporten ved at scanne QRkoden herunder
Regionshospitalet
Randers har på fem år seksdoblet sit forbrug af bælgfrugter. Bl.a. bruger personalet hestebønnepure til bagværk - det giver en saftigere krumme og sundere brød og kager.
BÆLGFRUGTER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Cheføkonoma Mona Carøe Jensen giver her gode tip til, hvordan man kan få flere bælgfrugter på menuen.
Mens det stadig halter for danskerne at få bælgfrugterne ind i hverdagskosten, går det strygende for holdet af køkkenprofessionelle på Regionshospitalet Randers. Her har man på fem år seksdoblet forbruget af økologiske bælgfrugter: I 2019 var det årlige forbrug 900 kg, mens køkkenet i år forventer at anvende 6,5 ton.
Det er et resultat af, at personalet er begyndt at bruge bælgfrugter i al mad, de serverer, bl.a. supper, pålægssalater og bagværk.
»Vi er stolte af vores indsats og resultater. Vores medarbejdere har gjort en fantastisk indsats for at integrere bælgfrugterne i alt fra bagværk til varme retter. Det er et led i vores overordnede strategi om at gå forrest, når det gælder grønne måltider med den rigtige sammensætning, der sikrer høj proteinkvalitet,”«fortæller hospi-
talets cheføkonoma, Mona Carøe Jensen, der har udfordret sine medarbejdere til at eksperimentere og udforske mulighederne med råvarerne.
HESTEBØNNER I WIENERBRØD
Det har betydet nye opskrifter for både bagværk og pålægssalater. Eksempelvis bruger man især puré af hestebønner til både at gøre bagværket saftigt og samtidig give brød og kager mere næring.
»Vi har eksperimenteret med at tilsætte hestebønnepuré i alt fra rundstykker til wienerbrød. Resultatet er, at bagværket bliver mere saftigt og smagfuldt, samtidig med at det har en god proteinkvalitet. Det handler om at turde prøve noget nyt, selv når alt ikke lykkes,« siger Mona Carøe Jensen.
Udover det høje forbrug af bælgfrugter, fylder økologi også på menuen. Medarbejderkantinen og hospitalskøkkenet er 98 pct. økologiske, mens dets slagteri og bageri er 100 pct. økologiske. Køkkenet er således certificeret med både Det Økologiske Spisemærke i guld og Svanemærket.
Køkkenet har bl.a. erstattet industriprodukter med deres egne løsninger baseret på bælgfrugter og har nu nået sit mål om, at bælgfrugter og planter indgår i alle dele af menuen.
Nu arbejders der med medarbejderkantinen, hvor man følger kostrådene og arbejder aktivt for at gøre medarbejdernes mad grønnere. Læs mere på Økologisk Nu
Regionshospitalet Randers’ arbejde med at bruge flere bælgfrugter i maden har ført til nye opskrifter. Eksempelvis bruger man nu en puré af hestebønner til både at gøre bagværket saftigt og samtidig give brød og kager mere næring. Foto: Regionshospitalet Randers
Sidste år vandt Ole Roed fra Fårup Sommerland Økoprisen for sit målrettede arbejde med at indføre Det Økologiske Spisemærke i forlystelsesparkens mange spisesteder. Han er her flankeret af Torben Blok, markedschef for foodservice og daværende direktør Helle Borup Friberg, begge fra Økologisk Landsforening. Foto: ØL
Øko-prisen skal i 2025 uddeles for 11. gang. Det sker i år i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling på Gram Slot den 7. marts.
PRIS
AF JAKOB BRANDT
Økologisk Landsforening har nu sat navne på de tre kandidater, der er
Steffen Salerni, Head of F&B Service & Event hos CPH Conference, i DGI Byen i København
Steffen Salerni går grønt, og han er gået hele vejen med at finde de grønne løsninger på CPH Conference i København. Her er menuen vegetarisk og økologisk, og CPH Conference har Det Økologiske Spisemærke i bronze. Han arbejder hårdt for at gøre det grønne, ansvarlige og økologiske køkken til en selvfølge, og han vægter højt at dele denne vision og disse værdier med sine medarbejdere. Han finder nye grønne løsninger sammen med sit personale og sørger for et ægte værtskab om det grønne måltid.
med i opløbet om Økoprisen 2025, og ifølge Torben Blok, markedschef for foodservice, er der i år tale om tre stærke kandidater, som på hver deres måde kæmper for at udbrede de økologiske løsninger i landets professionelle køkkener.
Han glæder sig samtidig over, at der i år er tale om et yngre kandidatfelt.
»Det viser, at der er en ny generation af ildsjæle på vej, som er klar til at gøre en forskel og formidle budskabet om, at økologien er en del af løsningen i forhold til vigtige
Mads Frank Herskind, kulinarisk ansvarlig i Caféerne i Odense Kommune, iværksætter samt ejer af Rebælg
Mads er en ildsjæl, som bl. a. arbejder hårdt for at udvikle og formidle det grønne køkken med økologien i højsædet. Hans hjerte banker for at udbrede kendskabet til danske økologiske bælgfrugter og for at udvikle nye retter og serveringer i samarbejde med hele holdet i Odense. Mads deler gerne ud af sin viden og hans dør står altid åben. Udover hans job i Odense Kommune, som har Det Økologiske Spisemærke i sølv, driver han sit eget firma, der formidler tips og ideer på Instagram.
emner som bæredygtighed, klima, rent drikkevand, biodiversitet og det sunde måltid,« siger Torben Blok.
Det økologiske foodservicesalg voksede i 2023 voksede fra 3 mia. kr. i 2022 til 3,4 mia. kr. i 2023. Det betyder, at økologiens markedsandel i foodservicesektoren nåede rekordhøje 14 pct., og årets tre kandidater har alle bidraget til den udvikling. Det er Økologisk Landsforenings udvalg for professionelle køkkener, som har nomineret kandidaterne. Læs herunder hvem de er, og hvorfor de er nomineret:
Jens Ginnerup, bæredygtighedsog analyseleder på Herlev Gentofte Hospital
Jens nomineres blandt andet for gennem analyser og data og med stor faglighed og troværdighed at finde vejen for at fastholde og udvikle økologien på Herlev Gentofte Hospital, som har Det Økologiske Spisemærke i sølv. Jens er datadrevet i at udvikle og fastholde økologien og er med til at påvise resultatet af en økologisk bæredygtig køkkendrift, hvad enten det gælder økologiprocent, verdensmålene eller ESG-regnskaber, og så er han altid klar på at dele sine indsigter med andre.
I øjeblikket arbejder en gruppe entusiastiske medarbejdere på at få styr på de sidste aftaler og den fysiske indretning af butikken, så Alma Madmarked kan åbne sin første butik den 27. marts på Sylows Allé på Frederiksberg.
DAGLIGVARER
AF JAKOB BRANDT
»Det går stærkt. Dagene forsvinder fra datoblokken i et enormt højt tempo. Vi styrer direkte imod åbning af Almas første butik den 27. marts.«
Sådan indleder Alma en besked til de mange kommende kunder, som har skrevet sig op til at modtage nyheder frem mod åbningen af Københavns kommende madmarked, som anført af den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen vil sætte nye standarder for salget af fødevarer.
»I Alma bliver økologien den største ledestjerne. Sortimentet bliver så økologisk og plantebaseret som muligt, for vi ved, at det er den vej, vi skal gå,« siger Alfred Josefsen, da avisen fanger ham på mobilen på en travl hverdag i Almas hovedsæde, som er indrettet i en tidligere tøjbutik i Gentofte.
Herfra styrer han arbejdet med at etablere en kæde af madmarkeder, som kan fylde noget af hullet, som opstod, da Coop besluttede at lukke Irma-kæden, som han selv stod i spidsen for fra 1999-2012.
Med ansættelse af et par økonomifolk har den faste stab i Alma rundet 20 mand. De tæller både folk på deltid og frivillige, og mange gange under samtalen kan man høre lyden af dørklokken, der ringer i baggrunden, og Alfred Josefsen lægger ikke skjul på, at der er en livlig trafik i hovedkontoret og rigeligt med praktiske opgaver, som skal løses inden den 27. marts.
STOR OPBAKNING I BAGLANDET
Med en økologiandel, som lå tæt på 40 pct., var Irma-kæden gennem mange år det økologiske flagskib i dansk dagligvarehandel. Da Coop sidste forår trods massive protester fra kunderne besluttede at lukke de sidste Irma-butikker, aktiverede Al-
fred Josefsen sit netværk. Det stod hurtigt klart, at der var flere tidligere Irma-ledere, som så en mulighed for at opsamle nogle af de Irma-kunder, som havde udsigt til at blive ’hjemløse’.
Sammen havde de tidligere forgæves forsøgt at overtage Irma-kæden for at drive den videre i et nyt regi, og de øjnede nu en mulighed for at skabe et helt nyt koncept fra bunden.
»Kompetencerne var til stede, og da der pludselig meldte sig en interesseret investor på banen, var jeg nødt til at træffe et stort valg,« siger Alfred Josefsen, som har nået en alder, hvor de fleste vælger at gå på pension.
DAGROFA ER VIGTIG PARTNER
Investorerne bag Alma er rigmandsægteparret Claus og Bente Christiansen, som har tjent en formue i biotekbranchen. De har i første omgang investeret 20 mio. kr. i Alma Madmarked A/S, men ifølge Alfred Josefsen er de klar til at putte flere penge i projektet, hvis de første butikker kommer godt fra land.
Men med den store opbakning følte han sig moralsk forpligtet til at tage direktørkasketten på og gå forrest i arbejdet med at skabe et nyt lødigt og mere sanseligt madkoncept. Det har han siden brugt rigtig mange timer på, og han ejer selv 20 pct. af Alma Madmarked A/S.
»Logistikken bliver en af vores store udfordringer, men lige nu er vi ved at indrette et ’Alma-hub’, hvor lokale producenter hver dag kan levere deres produkter,« siger Alfred Josefsen, som drypvist gennem de seneste måneder har offentliggjort små og store nyheder om Alma.
En af de større nyheder var beskeden om, at Dagrofa bliver hovedleverandør til Alma, men ifølge Alfred Josefsen er dagligvarekoncernen meget mere end en vareleverandør.
»Vi har outsourced forskellige itopgaver, og Dagrofa hjælper også med butiksindretning og andre ting, hvor de har ekspertisen.«
BUTIK ÅBNER I IRMA-LAND I beskeden, der indleder denne artikel, opfordrer Alma sine kommende kunder til at gå ind på Almas Instagram-profil og fortælle, hvilke varer de regner med at købe, når de første gang besøger butikken på Sylows Allé 17, hvor der tidligere lå en Sparbutik.
Den opfordring illustrerer ganske godt karakteren af de mangeartede udfordringer, som man står over for, når man vil åbne et økologisk og bæredygtigt madmarked uden at ane, om der kommer 500 eller 1.000 kunder på åbningsdagen.
Alfred Josefsen håber på det sidste, og han tror, at Alma-konceptet vil appellere til mange yngre forbrugere med fokus på klima, grøn kost og sundhed. Derfor mener han, at det er realistisk, at Alma-konceptets to første butikker på 600-700 m2 hver især kan omsætte for ca. 50 mio. kr. om året.
»Men reelt ved vi det først, når vi åbner den første butik. Den ligger midt i et område, hvor der tidligere lå syv Irma-butikker, så jeg håber, at de gamle Irma-kunder kommer valfartende.«
MANGE VIL HJÆLPE
»Heldigvis er der mange mennesker, som er klar til at hjælp. Min LinkedInprofil er fyldt med beskeder fra folk, som vil hjælpe. Mange flere end vi har brug for,« siger Alma-direktøren, som oplever, at mange føler sig kaldet til at hjælpe.
»Der var en fantastisk stemning, da vi i går holdt et fire timer langt
strategimøde. ’Det er næsten som at komme hjem,’ sagde flere af dem efter mødet.«
Det går lige i hjertet hos Alfred Josefsen, som gerne vil forsøge genskabe noget af den gamle Irma-ånd i de nye butikker, hvor der slet ikke bliver plads til nonfoodvarer.
»Der er nok af butikker som sælger vaskemiddel og skurepulver.
Alma bliver et rent madmarked.«
SLÅR IRMA PÅ ØKOLOGI
Hos Alma ved man godt, at danskerne er prisbevidste – især i en tid med geopolitisk uro, hvor betalingsvilligheden falder. Men selvom der ligger flere discountbutikker i nabolaget, skal Almas kunder ikke forvente at finde en kvart liter piskefløde til en femmer.
»Vi vil hellere fortælle kunderne, at de kan spare penge ved at vælge et grønt og plantebaseret måltid frem for et animalsk måltid,« siger Alfred Josefsen, som ikke vil afvise, at Alma kan få en rolle som kravlegård for nye økologiske producenter.
»Vi har et par tidligere Irma-folk med stort branchekendskab, som er i fuld gang med at lave aftaler med lokale producenter, og jeg tror, at økologiprocenter bliver højere end i
Irma. Alma skal sælge bæredygtige kvalitetsråvarer, og der bliver ikke plads til ultraforarbejdede industriprodukter, som er fremstillet i et laboratorium, og som kroppen ikke kan fordøje.«
Ifølge Alfred Josefsen giver det ikke nogen mening, at folk betaler 140 kr. for et kg frostflakes, som er sovset ind i sukker, når de kan købe et kg sunde, økologiske havregryn for 15 kr.
Selvfølgelig skal der være plads til noget af det sjove, men han oplyser, at Alma vil skrue ned for salget af tomme kalorier i form af kioskvarer som slik, chips og sodavand, som danskerne er storforbrugere af. Til gengæld bliver andelen af danske og lokale råvarer meget højere end i andre dagligvarekæder, og hvis der findes en økologisk variant, er det den, der lander på hylden, lyder meldingen fra den gamle tøjbutik i Gentofte.
Hvad glæder du dig mest til lige nu? »Det er at høre, hvad de første kunder siger, når de kommer ind i butikken.«
Senere på foråret åbner Alma Madmarked efter planen sin anden butik i St. Kongensgade 100.
Salgschef Peter Edwards Jørgensen og indkøber Dorthe Friis Christensens årlige besøg på BioFach efterlod dem med ømme fødder, plantedrik i pulverform og en klar fornemmelse af, at det igen går den rigtige vej for økologien.
EKSPORT
TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT
NÜRNBERG - Det er ikke alle danske dagligvarekæder, som hvert år sender indkøbere til Biofach for at spotte nye økolgiske fødevarer. Det er heller ikke alle økologiske producenter fra Danmark, som hvert år vælger at have en stand på Europas største økologiske messe.
Men for øko-grossisten Solhjulet er Biofach årets suverænt vigtigste messe. Den jyske grossist kommer hvert år for at spotte nye trends. Men når salgschef Peter Edwards Jørgensen og den garvede indkøber, Dorthe Friis Christensen, ankommer til Nürnberg, er topprioriteten ikke at fylde kufferten med nye vareprøver - den vigtigste mission er at pleje kontakten til de mange eksisterende leverandører og se og smage på deres nyheder.
»Her kan vi møde alle leverandørerne på ét sted. Alternativ skulle vi rejse rundt i hele Europa,« siger Peter Edwards Jørgensen, som i år deltog på messen for sjette gang.
Med på turen er som altid Dorthe Friis Christensen, der har været en del af indkøbsafdelingen hos den økologiske pionérgrossist siden 2008, så hun kender de tyske messehaller bedre end de fleste.
TÆTPAKKET 2025-PROGRAM
Normalt bruger Solhjulet tre dage til at gennemtrævle de ni messehaller på verdens største økologiske messe, hvor 2.300 udstillere i år kæmper om deres opmærksomhed.
»I år har vi skåret vores besøg ned til to dage, men hjemmefra har vi booket møder hver time, så vi har nærmest kun tid til at kigge efter nye produkter og leverandører, når vi bevæger os fra det ene leverandørmøde til det næste,« siger Dorthe Friis Christensen.
Derfor var de klar over, at der ventede to hektiske dage, da de tirsdag kl. 08.30 rejste sig fra morgenmaden på A&O Hotel og satte kurs mod byens U-bahn, der hvert 10. minut sender et nyt hold gæster mod byens messecenter.
ROLLEFORDELINGEN ER KLAR
Turen tager et lille kvarter, og få minutter efter at messen åbner, deltager Solhjulet i det første møde hos
Tiden er dyrbar, og allerede få minutter efter åbningen af messen sad Peter Edwards Jørgensen t.v. og Dorthe Friis Christensen i møde med den tyske juiceproducent Voelkel, som er Solhjulets største udenlandske leverandør.
juiceproducenten Voelkel. Den tyske saft- og juiceproducent er Solhjulets største udenlandske leverandør, som hver måned sender en lastbil med varer til Silkeborg. Her fik de smagt på et par interessante produktnyheder, som kan have potentiale til at lande hjemme på lageret på Priorsvej i Silkeborg.
Og der er ingen tvivl om rollerne: Dorthe Friis Christensen er indkøberen, og det er Peter Edwards Jørgensen, som afgør, om kvaliteten, smagen og ikke mindst prisen har et niveau, som passer til deres danske kunder. Men de plejer at være ret enige om dommen, når de falder over et nyt produkt.
»Vi har været her så mange gange,
så vi ved, hvad vi går efter,« siger Dorthe Friis Christensen, som forud for messen har lavet en del forarbejde ved at tjekke udstillerne hos ecoinform.de og på BioFachs egen hjemmeside.
På åbningsdagen tirsdag fik de snakket med tæt på en tredjedel af selskabets ca. 30 udenlandske leverandører, som efter nogle lidt hårde år nu samstemmende melder om fremgang for økologien, ligesom Solhjulet selv har oplevet det gennem de seneste måneder i Silkeborg.
»Det er nogle positive meldinger, vi har fået fra vores leverandører. De fortæller, at det igen går den rigtige vej for økologien, så det har været en opløftende tur,« siger Peter Edwards
Biofach-messen i Nürnberg havde i år besøg af godt 35.000 gæster fra 140 lande, og det skabte en god trafik hos de 23 danske udstillere.
NÜRNBERG - En guldmedalje fra Better Stands for fokus på at bygge en stand af genbrugsmaterialer var ikke den eneste grund til, at arrangørerne af den danske fællesstand fra Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening (ØL) kunne smile hele vejen hjem i toget.
»Der var måske lidt færre udstillere, men det var de rigtige, der var her, og vi har fået en utrolig god feedback fra udstillerne, som rejste hjem med mange interessante kontakter,« siger Dennis Hvam, international markedschef i ØL.
Jørgensen, da han gør status efter at have surfet rundt på messen i ni timer.
TRENDS KOMMER OG GÅR
Solhjulet har gennem årene mødt mange trends på BioFach, men mange får en relativt kort levetid.
»På et tidspunkt skulle der lakrids eller ingefær i alle ting. Så kom en bølge med hamp og kombucha, men de seneste år har det meget handlet om bælgfrugter og plantebaserede alternativer til kød,« siger Dorthe Friis Christensen, som spottede en ny markant trend på årets messe.
»Men vi mødte noget, der virker ret spændende,« siger hun og haler to små vareprøver op af et net, som er proppet med en del af dagens høst af brochurer.
»Vi kunne sagtens fylde vores kufferter med vareprøver. Men de er ikke til at slæbe hjem, så vi beder altid om at få dem eftersendt, men det her er plantedrik i pulverform, som bare skal blandes med vand. Det kunne være spændende, da en plantedrik primært består af vand. Med hensyn til transport vil det være en kæmpe fordel, hvis vi kan nøjes med at sende et pulver, som kunden selv blander med vand. Så her er måske noget, som vi skal hjem og arbejde videre på.«
Men nu handler det om at komme hjem på hotellet med dagens righoldige høst af brochurer, så de kan være tilbage, når messen åbner næste morgen. Der er meget, som skal nås, inden de onsdag sætter kurs mod Billund.
»Lige nu kan jeg godt mærke mine fødder. De vil gerne hjem,« smiler Dorthe Friis Christensen.
Ifølge Dominik Dietz, direktør for Biofach, er danskerne ikke de eneste, som er tilfredse med udbyttet af messen, og han oplyser, at næsten 80 pct. af standarealet allerede er booket til 2026-messen.
FORMANDEN VAR TILFREDS I sin egenskab af formand for Fonden for Økologisk Landbrug var det i år Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop Danmark, som åbnede den danske fællesstand.
»Det er en god oplevelse at komme ned og se, hvordan pengene bliver brugt, og jeg synes, at fonden får meget for pengene,« sagde Thomas Roland.
Efter at han selv havde været rundt og tjekke standene i de øvrige messehaller, var der også ros fra formanden til de 23 danske udstillere.
»I de andre haller ligner mange af produkterne hinanden. Der var bare mere af det samme, og jeg synes helt ærligt, at der er mange flere innovative produkter her på den danske stand,« sagde Thomas Roland.
Som arrangør af den den danske stand kunne Malene Aaris og Dennis Hvam glæde sig over, at Better Stands havde belønnet standen med en guldmedalje for sit store fokus på bæredygtighed og genbrug. Foto: Jakob Brandt
Aaris gav køkkenerne en kort introduktion til DACH-projektet og guidede dem rundt til seks af de danske udstillere, der deltager i projektet, som fandt mange interessante samarbejdspartnere i Nürnberg.
Projektet ’Mere plantebaseret økologi til foodservice sektoren i DACHregionen’ kom godt fra land på Biofach.
NÜRNBERG - I år var den danske stand udbygget med en særlig DACHstand, der fungerede som en fremskudt bastion, der skulle kickstarte et toårigt eksportprojekt. Ligesom besøget på Biofach bliver projektet gennemført i et samarbejde mellem Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening.
Projektet har to hovedmål: Dels skal det inspirere professionelle køkkener fra DACH-landene til at omlægge driften til økologi, dels skal det bidrage til at øge den danske eksport af grøntsager og plantebaserede produkter til foodservicesektoren i Tyskland, Østrig og Schweiz.
DET ER RET VILDT
Målet er i første omgang at finde 25 VIP-køkkener i de tre lande, som har lyst til at møde og udveksle erfaringer med danske producenter og køkkener. På den måde kan de stimulere hinanden til at sætte yderligere skub i omlægningen til økologi, og rekrutteringen gik over al forventning.
»Nu har vi en liste med ca 100 interesserede fra køkkener, som serverer fra 300 til 10.000 daglige måltider.
Det er ret vildt,« siger Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening, som havde taget udviklingschef i ISS Morten Hassing med til at fortælle om koncernens succesrige omlægning til økologi.
Nu handler det om at få lavet et overblik over køkkenerne og indgå endelige aftaler med de køkkener, som efter planen skal på besøg i Danmark inden sommerferien.
»Traditionelt har vi haft stort fokus på detail i forhold til det tyske marked, men jeg oplever, at foodservice bliver et mere og mere interessant marked. Vi har virkelig ramt et hul i Tyskland, og det skal vi udnytte til at sætte yderligere skub i den danske eksport til hele DACH-regionen,« siger Malene Aaris.
DET GÅR BEGGE VEJE
De er begge overraskede over den store interesse, som både tyske grossister og køkkener viste for projektet.
»De har i mange år hørt os fortælle om, hvor gode vi er til økologi. Nu siger de: Kom og vis os, hvordan vi kan gøre det samme. Men inspirationen går begge veje, for vi kan også lære noget af dem. Især i Østrig og Schweiz, som på nogle områder er kommet længere end os,« siger Dennis Hvam, og tilføjer:
»Det er ikke et spørgsmål om, hvem der er bedst, men et spørgsmål om på hvilke områder og hvordan vi kan inspirere hinanden.«
Hvis DACH-projektet ender som en succes, når det slutter om to år,
Nikka Sig Kristensen fra Organic Plant Protein A/S kunne i år
sig over, at selskabets nye SunbeanPRO Cuts produkter, som er baseret på solsikke, hestebønner og ærter, vandt Biofachs produktpris i kategorien ’Råvarer, tilsætningsstoffer, proceshjælpemidler’.
De flydende urter fra Northern Greens har på få år fundet vej til ca. 20 udenlandske markeder, og salgsdirektør Søren Terndrup Hansen t.v. håber, at Biofach 2025 vil åbne døren til nye markeder.
ser både han og Malene Aaris muligheder for flere udenlandske samarbejder i fremtiden.
BIOFACH AGERER LØFTESTANG
Den nye udgave af ’The World of Organic Agriculture’, som blev udgivet under Biofach, beskriver Danmark som et foregangsland med hensyn til omlægningen af professionelle køkkener. Men rapporten nævner samtidig, at flere lande er begyndt at følge i Danmarks fodspor, og det indikerer, at der kan være behov for flere lignende eksportprojekter i fremtiden.
Dominik Dietz, direktør for BioFach, oplyser da også, at det langt fra er tilfældigt, at messen i år har valgt at udvide standen for ’outof-home-catering’, hvor aktører fra foodservicebranchen kan netværke og udveksle erfaringer. Han håber, at standen vil fungere som en løftestang for det økologiske foodservicesalg –både i og uden for Tyskland.
»Danmark er et foregangsland med store resultater på det her område, men på verdensplan er andelen af økologisk mad i storkøkkener stadig meget lav. Vi håber, at standen vil øge opmærksomheden på potentialet i foodservice ved at forbinde de relevante interessenter med hinanden. For kun sammen kan vi forme transformationen mod en bæredygtig fremtid, hvor foodservicebranchen kommer til at spille en stor rolle,« siger Dominik Dietz.
DACH-projektet er støttet af Plantefonden
Frank Lantz fra Uhhmami lavede showcooking på messens store foodservicestand og tog hjem fra BioFach med en god fornemmelse i maven og flere konkrete ordrer, og han beskriver messen som »en superpositiv oplevelse«.
Biofach er meget mere end et mødested for økologiske producenter og købmænd. Her har Thomas Roland fra Coop Danmark en snak med Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, som var i Nürnberg for at deltage i en debat om økologi og bæredygtighed.
Noteringen for økologiske slagtegrise er højere end på samme tid sidste år, rentepresset er aftagende, og forbrugerne er igen begyndt at efterspørge det økologiske kød.
GRISE
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
OG JAKOB BRANDT
De økologiske griseproducenter har de seneste år været hårdt ramt af inflation og lave afregningspriser, men efter en lang periode med økonomisk pres og lav efterspørgsel ser situationen nu lysere ud.
Noteringen har været svagt stigende siden årsskiftet, og forbrugernes betalingsvillighed ser ud til at være på vej tilbage. Det skriver AgriWatch.
»Mange producenter var pressede i starten af vinteren, men siden nytår er det jo lykkes Friland at holde noteringen oppe, når Danish Crown har sænket, og Friland har endda hævet den lidt på det sidste,« siger Simme Eriksen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, til AgriWatch.
Noteringen for økologiske slagtegrise ligger nu på 25,75 kr. per kg, hvilket er en forbedring i forhold til samme tidspunkt sidste år. Samtidig ser rentepresset ud til at aftage, og Friland, der dominerer markedet for øko-
logisk grisekød, har øget sine ambitioner ved at efterlyse 20 pct. flere grise.
Den positive udvikling kan betyde, at flere producenter igen kan få en sund økonomi i deres bedrifter.
UDSIGT TIL STABIL PERIODE
De optimistiske signaler bliver bekræftet af Friland-direktør Søren
Tinggaard, som i uge 7 under sit besøg på Biofach-messen i Nürnberg benyttede lejligheden til at besøge
standene med flere af Frilands vigtigste udenlandske kunder.
I den forbindelse spurgte han ind til, hvilke tanker de har om udviklingen af det fremtidige marked for økologisk kød.
»For os er det en god måde at tage temperaturen på markedet og efter at have snakket med seks-syv kunder, tegnede der sig et billede, som vi kan navigere i,« siger Søren Tinggaard, som kan berolige de øko-
Hvis man vil være sikker på at besøge sin favoritgård, når de økologiske køer lukkes ud på græs den 13. april, er det en god ide at booke en billet allerede nu, fortæller projektleder Malene Jensen.
Der er kun seks uger til de økologiske køers årlige festdag, og mange danskere har allerede tilmeldt sig det populære forbrugerevent.
Det betyder, at Vanggård, som er en del af uddannelsesinstitutionen Hansenberg ved Kolding, allerede melder udsolgt.
»På nuværende tidspunkt er der ca. 9.000, som har booket en af de 40.000 pladser til Økodag, og det er dejligt, at folk melder sig til i så god tid,« siger projektleder Malene Jensen fra Økologisk Landsforening, som i år har tilmeldt 16 gårde til Økodag. Det er langt færre end tidligere år og skyldes, at Arla sidste år valgte at trække sig fra samarbejdet om Økodag på grund af utilfredshed over, at Økologisk Landsforening var medforfatter til rapporten ’Fra Foder til Føde II’.
TO PARALLELLE EVENTS
Rapporten indeholdt beregninger af, hvor meget landbruget skal reducere antallet af husdyr for at leve op til landets klima- og miljømål, hvilket ikke faldt ikke i god jord hos verdens største økologiske mejeri. Da der ikke var udsigt til, at Arla
ville genoptage samarbejdet om Økodag, valgte Økologisk Landsforening i januar at sælge rettighederne til Økodag til Mejeriforeningen, som fra næste år bliver eneansvarlig for familieeventet, mens både ØL og Arla i år afvikler to parallelle events søndag den 13. april fra kl. 10-14. »Vi glæder os til at afholde Økodag og vise de økologiske malkekøers forårskådhed frem for alle de gæster, der besøger de økologiske gårde, når økokøerne kommer på græs den 13. april. Der er altid rift om billetterne, så det er bare med at få booket allerede nu og sat et stort kryds i kalenderen,« siger Michael Kjerkegaard, forperson hos Økologisk Landsforening.
Find en gård i lokalområdet på Økodag.dk eller Arla økodag
Fra denne uge kan firmaer få leveret flere end 800 økologiske dagligvarer lige til døren.
I 2020 åbnede Aarstiderne et online dagligvaremarked, som henvendte sig til private kunder. Nu lancerer selskabet en 100 pct. økologisk onlineshop, som gør det muligt for erhvervskunder i hele landet at få fingrene i mange af de samme økologiske kvalitetsprodukter, som de private kunder allerede har taget godt imod.
Aarstiderne leverer allerede firmafrugt til en lang række virksomheder i Danmark, og nu udvider selskabet sortimentet med en bred vifte af dagligvarer, som virksomhederne kan få leveret separat eller sammen med deres firmafrugtkasse.
logiske kødproducenter i Danmark med, at de formentlig har udsigt til, at den nuværende udenlandske efterspørgsel på økologisk kød fortsætter et stykke tid endnu.
»For selv om vi i øjeblikket befinder os i et marked med stor prisforskel på økologisk og konventionelt kød, ser vi ikke ind i forandringer på den mellemlange bane,« lyder direktørens analyse på baggrund af kundernes tilbagemeldinger.
Sortimentet tæller ud over frugt og grønt blandt andet drikkevarer, snacks, pålægsprodukter, brød, kager, mejerivarer og croissanter. »Vi oplever, at mange virksomheder efterspørger muligheden for at kunne få 100 pct. økologiske varer til hverdagen på kontoret med medarbejdere og gæster,« siger Heidi Boye, CEO i Aarstiderne, som siden selskabet blev overtaget af Dagrofa, har lanceret flere initiativer, som supplerer salget af økologiske måltidskasser.
Sidste år tiltrak Økodag næsten 40.000 gæster, plus dem der deltog i Arlas Økodags-event, og en fjerdedel af pladserne hos Økologisk Landsforenings økodagsværter er allerede booket. Foto:
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline
28. marts 19. marts 704
2. maj 23. april 705
30. maj 21. maj 706
27. juni 18. juni 707
29. august 20. august 708
26. september 17. september 709
31. oktober 22. oktober 710
Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening
29. december 10. december 711
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
GENERALFORSAMLING I
ØKOLOGISK LANDSFORENING
Tid: 7. marts
Sted: Gram Slot
ØKODAG
Tid: 13. april
Sted: Landet over Arrangør: Økologisk Landsforening
Løsning på Sudoku side 2 ,
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (ekskl. moms). Send til hhk@okologi.dk KORT & GODT
Link til tilmelding og mere information om arrangementerne findes på www.okologi.dk/arrangementer
Weekend-kursus om vitalitet 5-6. april
Vi behøver en ny forståelse af fødevarekvalitet. Vores mad er mere end mineraler, fedtsyrer og proteiner. Næringskvalitet handler også om vitalitet. Målet for kurset er at åbne øjnene for denne vitalitet, via oplæg , samtale og øvelser i vores laboratorium
Kursusleder: PhD Jens-Otto Andersen; Sted: Biodynamisk Forskningsforening, Landsbyvænget 7, 8464 Galten.
Tid: Lørdag 5. april 10-16; søndag 6. april 10-15. Pris: 860kr inkl. måltider og kaffe. Tilmelding: jens-otto.andersen@gmx.net
Her gælder ’først til Mølle’ Betaling forud på Merkur-konto 8401 1012865 Vel mødt!
å et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65
PROGRAM FOR GENERALFORSAMLINGEN
FREDAG DEN 7. MARTS 2025
09.30 Ankomst, registrering og let morgenmad
10.00 Velkommen til generalforsamlingen ved Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening, 10.05 Fællessang
10.10 Valg af dirigenter, referenter og stemmetællere
10.20 Præsentation af ny direktør for Økologisk Landsforening
10.30 Oplæg ved Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
10.50 Spørgsmål til ministeren
11.30 Pause
Økologisk Landsforenings generalforsamling er mere end punkter på en dagsorden. Også i år har vi sikret et program, der naturligvis behandler de vedtægtsbestemte punkter og krydrer dem med ministerbesøg, samtalesaloner og hyggelig aftenfest.
STADIG PLADS I REPRÆSENTANTSKABET
Vil du have en plads i Repræsentantskabet? Så kan du melde dit kandidatur senest den 28. februar 2025 eller stille op på generalforsamlingen fredag den 7. marts 2025 senest kl. 12, hvis både du og en stiller er til stede.
Læs mere: okologi.dk/gf
11.45 Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning ved Michael Kjerkegaard
12.15 Fremlæggelse og godkendelse af foreningens årsregnskab ved økonomichef og godkendelse af budget for indeværende regnskabsår ved Kirsten Bach-Holck, økonomichef i Økologisk Landsforening
12.55 Orientering om programmet efter frokost
13.00 Frokost
14.00 Behandling af indkomne forslag
14.50 Samtalesaloner
16.00 Overrækkelse af Årets Økopris
16.15 Valg af tre fritvalgspladser til repræsentantskabet
16.25 Valg af revisor efter indstilling fra bestyrelsen
16.30 Eventuelt
16.50 Tak for i dag ved Michael Kjerkegaard
17.00 Generalforsamling slutter
19.00 Festmiddag
HUSK AT DER ER ET FRIVILLIGT PROGRAM LØRDAG DEN 8. MARTS, HVOR DU KAN DELTAGE I RUNDVISNING PÅ GRAM SLOT.
I uge 6 var der valg i medlemsgrupperne til Repræsentantskabet. Der var kun valghandling i gruppen Personlige Medlemmer, da de tre øvrige grupper stillede det antal kandidater som der var ledige pladser eller ikke stillede kandidater.
BOOK OVERNATNING OG TILMELD DIG RUNDVISNINGEN: OKOLOGI.DK/GF
Valgte i medlemsgrupperne Landmandsmedlemmer Ole Andresen Erling Bonde Virksomhedsmedlemmer Kristian Johan Palmberg Personlige medlemmer Rasmus Vestergaard Madsen Helge Bülow
