27. JUNI 2025 46. ÅRGANG Medlemsavis Økologisk Landsforening
Selvom samdyrkning har dokumenterbare fordele, findes det kun på to pct. af EU’s landbrugsjord. Økolog Leif Hougaard er en af dem, der eksperimenterer med det. Vi har besøgt ham og fået svar på, hvorfor andre landmænd tøver med at tage samdyrkning til sig. Tema om frugtbar jord, side 4-9
Mellem 60 og 70 pct. af EU’s jord er i usund tilstand. Spiralen er været nedadgående i årevis, og nu er EU omsider på nippet til at vedtage sin første jordlov: Soil Monitoring Law. Loven skal sikre, at medlemslandene fremover overvåger og
vurderer jordens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber – med målet om sund jord i hele EU senest i 2050.
Men netop fordi loven hverken rummer sanktioner eller bindende krav til forvaltere af jorden, mødes den af kritik fra miljøorganisationer - læs mere om det i vores tema om frugtbar jord, der begynder på side 4-5 Frivillighed har historisk set ikke skabt tilstrækkelig forandring i landbruget, og uden økonomiske incitamenter eller reguleringer risikerer EU at overlade ansvaret for jordens fremtid til den enkelte producent.
Økologien har længe arbejdet med metoder, der styrker jordens sund-
Hvis EU’s jordlov ikke følges op af støtteordninger og klare mål, f.eks. i landbrugspolitikken (CAP), vil vi formentlig se mønsteret fortsætte: De få foregangslandmænd tager ansvar, men flertallet fortsætter uforandret.
hed – som varierede sædskifter, brug af kompost og efterafgrøder. Men erfaringen viser også, at selv de bedste metoder har svært ved at udbrede sig uden strukturel understøttelse.
Et konkret eksempel på en økolog, der prøver at styrke jorden, ses på side 6-7 med økolog Leif Hougaard, der i disse år eksperimenterer med samdyrkning: flere afgrøder på samme mark, som i samspil styrker mikrolivet i jorden og reducerer behovet for tilført kvælstof. Den slags praksisser er dog hverken normen i Danmark eller resten af EU.
Samdyrkning findes på blot to pct. af EU’s agerjord, og det skyldes
bl.a. inkonsekvent politik og få økonomiske incitamenter, hvilket man kan læse mere om på side 8-9
Hvis EU’s jordlov ikke følges op af støtteordninger og klare mål, f.eks. i landbrugspolitikken (CAP), vil vi formentlig se mønsteret fortsætte: De få foregangslandmænd tager ansvar, men flertallet fortsætter uforandret.
Der er behov for politisk vilje til at sikre, at den viden og praksis, der allerede findes, får reel gennemslagskraft – både gennem incitamenter og ved at tydeliggøre jordens værdi som fælles samfundsgode.
Ellers får vi ikke den sunde jord tilbage, vi så hårdt har brug for.
SUDOKU sværhedsgrad: medium
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 1.900
ISSN 2596-8181
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005
Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868
Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Forsidefoto: Uffe Bregendahl
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk Ikast
1. Det danske økologiske jordbær er en uddøende race
2. Økologiske jordbær er svære at opstøve - her finder du de økologiske pluk-selv-steder
3. Nye data tyder på, at klimaaftrykket fra økologisk mælkeproduktion kan være lavere end hidtil troet
4. Thise Mejeri får nu mælk fra antibiotikafrie besætninger
5. Efter 45 års forsøg: Økologien forbedrer jorden, mens konventionel drift nedbryder den Læs flere nyheder på www.økonu.dk
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 10 - 13 POLITIK &
14 - 15
EU’s jord er så usund, at den nu er på vej til at få sin første lov
Det danske økologiske jordbær på friland er en uddøende race
Nu er der navne på de talere, som kommer til Organic Summit 2025
Læs også:
Tema: Frugtbar jord
Side 6-7
- Selvom der er udfordringer, tror Leif Hougaard fuldt og fast på samdyrkning
- FAGLIGT TALT: Mange veje til frugtbarhed
Side 8-9
- Forskere har nu fået svar på, hvorfor samdyrkning ikke er mere udbredt trods de mange fordele
Mark & Stald
Side 10-11
- Ny teknologi fra tysk producent skal redde rådyr
- Højere udbytter ved reduceret jordbearbejdning
- Klimatjek viser reduktionspotentiale på op mod 80 pct.
Side 13 - NYT FRA ICROFS: Hvepsen kan blive kålavlernes nye bedste ven
Politik & Udvikling
Side 15
- Landmænd og kirken i Tyskland advarer om fremtidigt monopol i EU
- Ny kvælstofaftale rejser flere spørgsmål
Mad & Marked
Side 16-17
- Maté Maté er ny officiel partner på årets Roskilde Festival
- De professionelle køkkener tager godt imod Hestbjergs økologiske naturgrise
Side 19
- Flour Power - nyt bud på en bomstærk brødhvede
Side 20-21
- Local Spirits mærker pres på økologien og sender derfor et vigtigt budskab til omverdenen
FORPERSONENS ORD
MICHAEL KJERKEGAARD
AF
Jorden under vores fødder er langt mere end bare et underlag – den er en levende, åndende organisme, der bærer alt liv.
For Økologisk Landsforening handler fremtiden ikke kun om at bevare jorden, men om at genopbygge, regenerere og gøre den rigere for kommende generationer.
Frugtbar jord er vores evige tema,
og det er en opfordring til os alle –landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og private medlemmer – om at tage ansvar for den jord, vi alle afhænger af.
For uden sund jord er der ingen sund mad, ingen robust natur og ingen vej ud af klimakrisen.
Hvorfor er frugtbar jord en fælles opgave?
Fra den økologiske landmand, der arbejder med dækafgrøder og kompost, til den private haveejer, der undgår kemiske sprøjtemidler –vi har alle en rolle at spille.
For landmændene handler det om at lade jorden blive rigere, ikke fattigere. Regenerativ økologi går et skridt videre end klassisk økologi; den tænker i kredsløb, hvor jordens sundhed altid kommer først. For virksomheder og professio-
Lad os ikke bare passe på jorden, lad os gøre den rigere, mere modstandsdygtig og fuld af liv. Det er dét, økologi i virkeligheden handler om.
nelle køkkener handler det om at vælge ingredienser fra jord, der er
16 - 22
Kornnørder valfartede til markvandring i fremtidens brødkorn
Side 22
- Naturnationalpark truer eksistensen for økologisk ø
- Pure Dansk vinder ’Den Skarpe Kniv’
Side 24
- POLITISK KLUMME: Mærkningsordninger kan ikke trække den grønne omstilling
plejet med omtanke og om at stille krav til bæredygtighed hele vejen fra mark til tallerken.
For private medlemmer handler det om at spise, handle og dyrke med respekt for jordens grænser –om det så er i køkkenhaven, ved valg af økologiske varer eller gennem politisk engagement.
Vores styrke ligger i, at vi er en bred bevægelse, der samler alle disse stemmer.
Vi arbejder for at:
• Sætte politisk fokus på jordens betydning – fx gennem kampagner for lovgivning og bedre vilkår for økologien.
• Inspirere til regenerativ praksis –fra store landbrug til små haver.
• Skabe sammenhæng mellem alle, der brænder for en bæredygtig fødekæde.
Hvad kan vi gøre sammen? Frugtbar jord kræver handling – ikke kun i teorien, men i praksis.
Derfor inviterer vi alle medlemmer til at:
• Deltage i vores arrangementer om jordforbedring og regenerativ landbrug.
• Støtte økologiske landmænd, der arbejder for at gøre jorden sundere.
• Sprede viden – fortæl om, hvorfor jordens sundhed er altafgørende for klima og biodiversitet.
Ingen af os kan klare det alene, men sammen kan vi gøre en forskel. Lad os ikke bare passe på jorden, lad os gøre den rigere, mere modstandsdygtig og fuld af liv. Det er dét, økologi i virkeligheden handler om.
Op mod 70 pct. af jorden i EU er i usund tilstand, og derfor har politikerne nu aftalt en jordlov, der skal vende udviklingen. Aftalen bliver kaldt et vigtigt første skridt, men sanktioner og krav til handling er blevet fjernet fra lovteksten. Det møder kritik fra flere NGO’er, som kalder aftalen utilstrækkelig og uambitiøs.
JORDSUNDHED
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Omkring kl. halv fem en torsdag morgen i april indgik EU-politikerne en aftale.
Aftalen - Soil Monitoring Law - var den første af sin slags, for aldrig før havde man aftalt en lov om jordens sundhed. Politikerne kunne ikke længere løbe fra realiteterne. Mellem 60 og 70 pct. af EU’s jord er i decideret usund tilstand, og det anslås, at mellem 61 pct. og 73 pct. af landbrugsjorden er påvirket af erosion, tab af organisk kulstof, overskridelse af kvælstofgrænserne, komprimering eller sekundær forsaltning.
»Med den aftale, der er indgået i dag, har vi etableret den første EU-ramme nogensinde for vurdering og overvågning af jordbunden i hele Europa. Det er på høje tid at handle, da over 60 pct. af den europæiske jordbund er usund og bliver stadigt værre. Sund og modstandsdygtig jord er afgørende for at kunne lave sikre og næringsrige fødevarer og sikre renere vand til de kommende generationer,« sagde Paulina Hennig-Kloska, den polske minister for klima og miljø, efterfølgende.
En sund jord er afgørende for, at vi kan producere sunde, rene fødevarer og sikre rent drikkevand, fastslår man fra EU’s side. Samtidig er jord levestedet for 25 pct. af klodens biodiversitet, og en sund jord er et værn mod klimaforandringerne, da den kan lagre større mængder kulstof, holde bedre på vandet og er i mindre risiko for erosion.
OTTE KONKRETE MÅL
Med Soil Monitoring Law bliver EU’s medlemslande fremover forpligtede til at overvåge og vurdere jordens sundhed, både de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber for hver jordtype. Målet er, at al jord skal være i sund tilstand senest i 2050, og EU’s plan har otte konkrete mål:
• Reducere jordforringelse i forbindelse med ørkendannelse
• Bevare og øge jordens organiske kulstoflagre
• Ingen nettojordforsegling og øget genbrug af byjord
• Reducere jordforurening og forbedre genopretning
• Forebygge erosion
• Forbedre jordstrukturen for at forbedre jordens habitatkvalitet for jordbiota og afgrøder
• Reducere EU’s globale fodaftryk på jordbunden
• Øge samfundets viden om jordbunden i alle medlemsstater.
Ifølge jordforsker Mogens Greve, professor
Det meste af landbrugsjorden i EU er i usund tilstand, og det truer med at svække fødevareforsyningen. EU har et mål om at vende udviklingen og genskabe en sund jord senest i 2050. Foto: Colourbox
ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, giver aftalen nogle fælles retningslinjer for, hvordan man overvåger og analyserer jorden.
»Det vil give os et bedre overblik over jordens sundhedstilstand i Europa end tidligere,« siger han i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
RAPPORT VISTE, HVOR SLEMT DET ER
Sidste år udkom en rapport fra den videnskabelige sammenslutning European Academies Science Advisory Council (EASAC), som viste i detaljer, hvor slemt det faktisk står til - især hvis vi ikke gør noget: Hvert år eroderer ca. én mia. ton jord i hele EU. I dag er ca. en fjerdedel (24 pct.) af EU’s jordarealer påvirkede af vanderosion, hovedsagelig på dyrkningsarealer, og prognoserne peger på en mulig stigning på 13-25 pct. frem til 2050.
Rapporten anslår også, at en ubalance af næringsstoffer påvirker 74 pct. af landbrugsjorden, og at overskuddet af kvælstof er stigende og potentielt skadeligt for menneskers sundhed, afgrøder, økosystemer og klimaet.
Samtidig falder mængden af organisk kul-
stof i jorden, som er afgørende for at holde jorden sund, i landbrugsområder. Det anslås, at 70 mio. ton af det organiske kulstof gik tabt fra mineraljord i landbrugsarealer i EU og Storbritannien mellem 2009 og 2018.
ROS OG SKUFFELSE
Aftalen, der blev indgået den tidlige april-morgen, var en såkaldt trilogaftale, hvor både EUParlamentet, Rådet og Kommissionen forhandler en fælles kompromistekst bag lukkede døre. Aftalen betyder, at parterne er politisk enige om en fælles version af loven.
Loven er altså ikke vedtaget endnu, men det er tæt på: Den skal nu gennemgå juridisk og sproglig revision, før den formelt godkendes af både Parlamentet og Rådet - formentlig til efteråret. Der kan i denne fase kun foretages tekniske eller sproglige ændringer – ikke substantielle ændringer i det politiske indhold.
Selvom flere miljøorganisationer har rost initiativet og kaldt den nye aftale en milepæl, er de frustrerede over det, de betegner som en uambitiøs og utilstrækkelig aftale. De mener, at den er baseret for meget på overvågning og afrapporte-
ring frem for konkret, bindende handling.
Da trilogaftalen blev præsenteret i april dannede flere af de grønne NGO’er derfor fælles front i en udtalelse til pressen. Caroline Heinzel, politisk medarbejder ved Det Europæiske Miljøagentur (EEB) sagde:
»Det er opmuntrende, at beslutningstagerne - trods desinformationskampagner - nåede frem til en historisk aftale, men resultatet er meget skuffende. Europas første jordlov vil blot tjene til at overvåge den fortsatte jordforringelse i stedet for at vende den, hvilket er en bekymrende konklusion for landmændenes levebrød, naturen og klimaet.«
Martina Forbicini, programansvarlig hos Environmental Coalition on Standards (ECOS) fandt det ligeledes opmuntrende, at der trods alt blev indgået en aftale, men:
»Vi er dog skuffede over, at der mangler handlingsmæssige redskaber og forpligtelser til at forbedre jordbundens sundhed. Der er stadig en lille chance for, at denne lov kan gøre en forskel, men desværre er der ingen garantier, når overvågning prioriteres højere end handling. Gennemførelse og håndhævelse vil være
afgørende – og begge dele skal ske hurtigt og grundigt for at beskytte jorden for fremtidige generationer.«
Fra Pesticide Action Network (PAN) lød der især bekymring over den manglende fokus på at nedbringe pesticidforbruget:
»Pesticider er skadelige for jordens biodiversitet. Vores jord er udpint og berøvet liv, mens sund jord er grundlaget for sunde økosystemer og fødevareproduktion. Landmændene har brug for et langsigtet perspektiv med levende jord som grundlag. Pesticider og andre jordforurenende stoffer bør ikke kun overvåges nøje, men også reduceres hurtigt og ambitiøst. I betragtning af vores jordbunds alvorlige tilstand er manglen på ambitioner i aftalen rystende,« sagde Kristine De Schamphelaere, politisk medarbejder for landbrug hos PAN Europe.
INGEN NYE KRAV
Siden deres udtalelser er der sket småændringer, som har gjort loven mere frivilligt baseret, så der er få bindende krav ud over rapportering og datalevering. De bæredygtige målværdier er ikke bindende, men fungerer som pejlemærker
Watererosion
Winderosion
Convergenceofevidencemap
HarvestTillageerosion erosion
Post-firerecovery
Copperpollution
Mercurypollution
Zincpollution
Cadmiumpollution
Arsenicpollution
PhosphorusNitrogensurplus deficiency
Phosphorusexcess
SoilSealing
Distanceto maximumSOClevel Potentialthreattobiologicalfunctions
PackingDensity
Secondarysalinizationrisk Peatlanddegradationrisk
Croatia Latvia
Grafen sammenligner andelen af forringet jord i EU’s medlemslande. Farvekoderne viser, hvordan landene klarer sig på hvert enkelt indikator for jordforringelse. De lande, der klarer sig bedst, er markeret med mørkeblå, mens de lande, der klarer sig dårligst, er markeret med mørkorange. Kilde: EUSO Soil Degradation Dashboard
for, hvad sund jord er, og sanktionerne - hvis målene ikke nås - er blevet fjernet fra lovteksten.
Medlemslandene vil blive forpligtede til regelmæssigt at vurdere de økonomiske konsekvenser for landmænd og skovejere af de tiltag, der iværksættes for at forbedre jordens sundhed og modstandskraft. Men aftalen medfører altså ikke nye krav til jordejere eller jordforvaltere - i stedet placerer den ansvaret hos EU-landene, der skal støtte jordejerne i arbejdet med at forbedre jordens sundhed og modstandskraft. Blandt andet ved at vejlede dem i, hvad de kan gøre, hvis de eksempelvis oplever jordpakning eller tab af kulstof.
NOGET ANDET SKAL KOMME I STEDET
I et opfølgende interview med Økologisk Landbrug siger professor Mogens Greve, at eftersom man har fjernet sanktionerne i lovteksten, er EU er nødt til at bringe noget andet i spil. Historisk set har frivillighed i landbruget nemlig ikke skabt den nødvendige forandring hurtigt nok.
»Hvis man ikke sætter noget andet i stedet, bliver det svært at få gennemført noget,« siger han.
En mulighed er derfor, at man indarbejder incitamenter i den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP), så landmændene gennem lovgivningen og støtteordninger bliver tilskyndede til at ændre deres måde at forvalte jorden
på - især i områder med dårlig jordkvalitet.
Selvom den del af loven, der omhandler sanktioner, er aftalen dog stadig vigtig, mener han:
»Man kan bruge ambitionerne i aftalen til at søge forskellige forskningsmidler og motivere til at forskellige aktiviteter forbundet med jordforvaltningen. Der er også vedtaget, at man skal monitorere jorden, så man kan synliggøre problemerne - alene det at kunne vise problemets omfang gør, at der kan komme mere politisk opmærksomhed om det, så aftalen er et utroligt vigtigt skridt, for der er hidtil ingen lovgivning i Europa, som har haft ambition om at beskytte jordressourcen.«
Tove Mariegaard Pedersen, der er specialkonsulent inden for jordfrugtbarhed hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er enig i, at loven er et vigtigt skridt, men hun anerkender også NGO’ernes bekymring.
»Lovens effekt afhænger af, om medlemslandene omsætter den indsamlede viden til konkret handling. Der er samtidig med den nationale overvågning brug for nye praktiske værktøjer på bedrifterne, der kan bruges til at måle, vurdere og forbedre jordsundheden,« siger hun og tilføjer: »I mellemtiden kan landmænd gøre en forskel for jordsundheden med enkle tiltag som fx målrettet brug af efterafgrøder, varieret sædskifte og skånsom trafik i marken.«
• Stoppe jordforringelse og genskabe udpint jord, også i områder ramt af tørke og oversvømmelser.
• Genskabe store arealer med kulstofrige og forringede økosystemer, herunder jorde.
• Fjerne 310 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt via arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).
• Opnå god kemisk og økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027.
• Halvere næringsstoftab og brugen af kemiske og farlige pesticider inden 2030.
• Gøre fremskridt i oprensning af forurenede grunde og stoppe nettoforbrug af land.
• Begrænse jordforurening til uskadelige niveauer og skabe et giftfrit miljø.
• Opnå klimaneutral arealanvendelse senest i 2035 og et klimarobust EU i 2050.
Økolog Leif Hougaard eksperimenterer med samdyrkning af afgrøder til gavn for både udbytter, jordens sundhed og klimaet. Samtidig opstår der nye muligheder for salg af afgrøderne, fordi moderne, avanceret teknologi bedre kan separere de samdyrkede arter efter høst.
»What’s not to like?« spørger en konsulent.
SAMDYRKNING
TEKST OG FOTO AF UFFE BREGENDAHL
De to vandrende mænd ligner næsten to hobbitter på eventyr i det bakkede landskab på Mols, som de går der midt i den mandshøje rug, der bølger i vinden og fejer omkring dem.
De stopper op og kigger nysgerrigt i bunden af rugmarken, hvor der i år som forsøg også vokser hestebønner. Den høje rug står flot og ren og har lukreret lidt på det kvælstof, som hestebønnerne tilfører jorden.
»Hvad tænker du om det, er det et vanvittigt forsøg?« spørger økolog Leif Hougaard.
»Nej, jeg tænker bare, at hestebønnerne skal fylde mere end rugen - måske forholdet 80-20,« svarer specialkonsulent Jesper Fog-Petersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Leif Hougaard får gennemgået marken med Jesper Fog-Petersen, og sammen inspicerer de nogle af de marker, som Leif Hougaard har sået til med flere forskellige afgrøder.
Han er ikke selv helt tilfreds med forsøget.
»Det bliver ikke en succes det her – det kan jeg godt se. Men der er da bælge på dem,« siger Leif Hougaard, mens han bukker sig ned og plukker en bælg med hestebønner, som han spiser på stedet.
»De kan godt gå i salaten i aften, kan jeg smage.«
ALL-IN PÅ IDÉEN
Han er en af de landmænd, der er gået all-in på ideen om at samdyrke forskellige afgrøder.
»Jeg gør det, fordi jeg har en overordnet ide om, at vi skal til at holde op med at dyrke monokultur, fordi planterne kan have en nyttig effekt af at blive samplantet. Vi har bare nogle lidt sygdomsmæssige sædskifteproblemer med det. Omvendt får vi en meget større diversitet af mikroorganismer under jorden, og der er ikke rigtig nogen, der kan forklare os nu, om vi kan
undgå sædskifteproblemer, hvis vi har mange arter sammen altid. Men min helt store drøm er, at vi altid kan have tre til fire arter med i hver eneste afgrøder og så separere dem bagefter, fordi det nu er blevet muligt elektronisk,« siger Leif Hougaard og tilføjer:
»Der er ingen tvivl om, at det er godt for jordens sundhed. Altså, det er jeg slet, slet ikke i tvivl om.«
EFTERAFGRØDER STÅR KLAR
Selv om der er udfordringer med sædskiftet, når der altid er bælgplanter med i ligningen, tror han altså på ideen. Han viser nærmest med stolthed, hvordan der i bunden af marken også er andre planter i spil. For samtidig med at der er sået flere afgrøder sammen, er hans marker også undersået med efterafgrøder, som står klar, når kornet bliver høstet.
»Selv om vi høster her til august, bliver marken grøn, helt frem til vi sår igen næste forår. Så vi binder noget kulstof løbende. Vi forsøger at holde det, som man kalder en grøn bro, så der altid er grønt. Vi skårlægger også gerne i god tid, så vi får efterafgrøde gjort fri tidligt, så det lidt større vækst i efteråret,« forklarer Leif Hougaard.
»Jeg synes jo, det er helt genialt for økologer at dyrke to afgrøder eller flere på en gang. Her er der altid bælgplanter med, og den samler selv kvælstof fra atmosfæren, som den forærer som gødning til den anden plante. Enten tager den det fra bælgplanten eller en rest fra sidste års afgrøde i jorden. Så uden at tilføre kvælstof til marken kan man simpelthen få et helt normalt udbytte,« siger Jesper Fog-Petersen.
SVARER TIL EN A-BLANDING AF FODER Den bølgende rugmark blandet med hestebønner er blot et af flere forsøg hos Leif Hougaard. På en anden mark tæt på sin gård ved Kalø Vig har Leif Hougaard tilsået en mark med hele syv forskellige afgrøder. Ideen er her at producere en færdig kraftfoderblanding til en kødkvægsbesætning. Når afgrøderne under høsten køres gennem mejetærskeren, er kornet allerede blandet med de proteiner og fedtsyrer, som er optimale for køernes kraftfoder.
»Der er noget sæddodder og lupin med et højt fedtindhold, så er der kornet, der giver noget stivelse, og så har man ærte, vikke og lupin, der giver protein. Så alt det gør, at hvis man for eksempel giver det til køer, er det en færdig kraftfoderblanding,« forklarer Jesper Fog-Petersen.
Og det er da også netop derfor, at frø fra syv udvalgte plantearter er blevet sået ud i Leif Hougaards mark.
I en mark med rug kombineret med hestebønner ved Kalø Vig er landmand Leif Hougaard (t.h.) og specialkonsulent Jesper Fog-Petersen på markvandring.
»Det produkt, der kommer ud af det, svarer til en A-blanding med 116 foderenheder per 100 kg, og med en proteinprocent som jeg ikke kan huske,« griner han.
»Men i hvert fald svarer det til, at man lavede
en A-blanding af kraftfoder, når vi har høstet den. Det er første gang vi prøver det, og nu må vi se, hvor god den er, og om det er noget, vi skal prøve igen og igen og igen. Det håber jeg,« siger han.
GODE VÆKSTFORHOLD UANSET VEJR Samtidig betyder de meget forskellige afgrøder i samme mark, at der altid er gode vækstforhold for noget af det – uanset vejrliget. Så udbyttet er langt bedre sikret end på en mark med monokultur.
»Der er simpelthen en afgrøde til hvilket som helst slags vejr,« siger Jesper Fog-Petersen, mens han udpeger dem én for én på marken.
»Der er lupiner, havre og boghvede, som godt kan lide det tørt. Og her har vi ærter, som godt kan lide det køligt og vådt, og her byggen, som godt kan lide kulde og regn. Så i det her klima, hvor det skifter meget, har vi noget til det hele. Så what’s not to like?« siger Jesper Fog-Petersen om at samdyrke planterne.
Det danske agerlandskab er typisk domineret af rene marker med monokultur, der udpiner jorden. Men når der plantes flere arter sammen, er det også med til at opbygge livet under jordoverfladen.
»Hver enkelt plante her har sin egen ”familie” af bakterier og organisk liv nede i jorden, og når man har to arter, er der to slags familier. Det
er ikke nødvendigvis de samme familier, de har, men jo mere liv det giver til jorden, jo mere frodig bliver den. Når man har syv arter og forskellige sorter, kommer man virkelig langt med sin jordfrugtbarhed, så det er supergenialt,« siger Jesper Fog-Petersen.
IKKE ALLE PLANTER KAN SAMMEN
Det er dog ikke alle planter, der nødvendigvis er gode for hinanden, så man skal være meget bevidst om, hvad man kan så sammen i marken, mener Jesper Fog-Petersen, der via Innovationscenter for Økologisk Landbrug har været med til at gennemføre mange forsøg med netop samdyrkning.
»Det er kun et godt parforhold, hvis begge har glæde af at være sammen. Ellers mistrives den ene eller måske begge parter i et forhold. Det er lidt det samme, man har med planterne her. For eksempel ved man fra historisk tid, at ært og byg vokser sindssygt godt sammen, fordi ærten har sine slyngtråde og fanger byggen og klatrer med op. Så der er helt klart nogen, der er bedre sammen end andre. Vi har også prøvet med nogen, hvor den ene afgrøde bliver meget høj, men den anden står meget lavt, eller den ene vokser meget hurtigt op, mens den anden vokser langsomt. Det betyder, at den store og kraftige plante skygger den lille og spinkle plante væk. Det giver ikke en god samdyrkning,
og så kunne man lige så godt lade være. Så er det spild af tid og energi,« siger han.
For nogle afgrøder er det afgørende, at udbyttet kan separeres igen efter høsten og sælges separat. For eksempel ærter og byg eller hestebønner og rug.
Efterhånden som man lærer at dyrke flere forskellige arter sammen, bliver sorteringsprocessen derfor mere og mere afgørende, men heldigvis følger teknologien med.
TEKNOLOGIEN HJÆLPER
Til nogle sorter kan man stadig bruge gammelkendt udstyr, mens der i andre sammenhænge bruges ny avanceret teknik med hjælp fra kunstig intelligens.
»Nu er der for eksempel kommet farvefotosorter, hvor kunstig intelligens er ved at blive integreret og vil gøre sorteringen meget mere effektiv i fremtiden. Den tager nærmest et foto af, hvilke korn der er på vej, og så analyserer den farven og siger: Nu kommer der en havrekerne, den skal over til den side. Nu kommer der en ært, og den skal til den side,« forklarer Jesper Fog-Petersen.
Sorteringsteknologien bliver altså mere og mere effektiv, mens maskinerne bliver større og større og dermed gør sorteringen billigere.
»Teknikken til at gøre det bliver også meget mere tilgængelig og meget mere effektiv, så
derfor kan man sige, at udfordringen med at skille det ad lidt har løst sig selv,« siger han.
DRØMMER OM EGET ANLÆG
På øko-markerne hos Leif Hougaard på Mols –hvor samdyrkning formentlig er kommet for at blive til mere - drømmer han om med tiden at få sit eget sorteringsanlæg.
»De fotooptiske sorteringsmaskiner er jo oprindeligt udviklet til kaffebønner, men dem bruger man jo også til korn nu, og de kan endda skille dårligt proteinkorn fra godt proteinkorn. Der kan ske alverdens ting. Og det er ikke, fordi det er sindssygt dyrt; det koster måske en million eller halvanden at investere i sådan et anlæg, og det er jo ikke mere end otte ha jord. Så det kan godt være, at der er en bedre økonomi i at bruge halvanden million på det, fremfor at købe 8 ha ekstra jord. Jeg tror, vi skal den vej, og jeg skal bare lige have puffet lidt penge sammen, så vi kan få det udstyr herop,« siger han og griner:
»Det tror jeg på, at vi kommer til - især med alle bælgplanterne: at samdyrke med korn, og så skille ad bagefter og så sælge det hver for sig. Det er det, vi skal.«
Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.
FAGLIGT TALT
AF ERIK KRISTENSEN, PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Fladekompostering, direkte såning, skrælpløjning, companion cropping, holistisk afgræsning med videre er alle nye teknikker, der afprøves i det økologiske jordbrug med henblik på at reducere jordbearbejdningen og i højere grad gøde jorden frem for planterne. Jordfrugtbarhed er målet, og vejene hertil er mange, men fakta er, at biologi spiller en afgørende rolle og er katalysator for den udvikling, der sker inden for området. At stimulere mikroorganismerne til at yde mest muligt til gavn for plantevæksten er en teknik, der har åbenlyse fordele: Jordbiologi øger omsætningshastigheden, fremmer frigivelsen af næringsstoffer fra den bundne pulje, forbedre jordens struktur, beskytter planten mod sygdomme og binder kulstof.
Mikroorganismer i et stort og diverst antal er en overset ressource, der har potentialet til at ændre de økologiske dyrkningsmetoder, om end der er meget, vi endnu ikke ved om jordens biom. Der forskes på livet løs i interaktionen mellem de levende rødder og jordens fødekæde: bakterier, protozoer, svampe og mikroleddyr.
Levende rødder og deres rodexudater er en afgørende fødekilde for jordens biom. Det er derfor essentielt at holde jorden dækket med levende planter året rundt.
Efterafgrøder er ligeledes en kendt kilde til at styrke jordens biom, men sammensætningen af efterafgrøden skal være divers og bestå af flere arter for at maksimere udskillelsen af lettilgængeligt kulstof.
En anden måde at stimulere jordens biom på er ved at blande hovedafgrøderne, så vi opnår et plantedække bestående af flere arter gennem hele sæsonen.
Kendt er blandinger af vårsæd og bælgsæd, men også blandinger af kornarterne, suppleret med et udlæg, stimulerer jordens biom. Andre mere udfordrende muligheder er majs og hvid lupin, hestebønne og vårraps, samt polykulturer.
Kompost er et levende biom i sig selv og vil have en gavnlig effekt på planternes muligheder for at få de rette mikroorganismer i spil, når de er udfordret i deres vækst. Essensen er jordens struktur. Krummestruktur udgør den beboelige porrestørrelse for jordens liv. Er porrene for store eller for små, er de ubeboelige og jorden død. Jordbearbejdning med stål fordrer en plan for biologiens genoprettelse og genhusning af mikrolivet; skal det ske med efterafgrøder, blandingskulturer eller kompost?
Fordelene ved samdyrkning er tydelige, men hvorfor er landmændene så ikke parate til at tage denne praksis med at dyrke forskellige plantearter sammen til sig, og hvad er vejen frem? En international undersøgelse har fundet svarene.
SAMDYRKNING
AF REBECCA POOL
Mens landmænd, der dyrker monokulturer, kæmper med tab af biodiversitet og forringelse af jordkvaliteten, kunne man tro, at samdyrkning – den gamle og bæredygtige praksis med
at dyrke to eller flere plantearter på samme mark på samme tid – ville få et comeback. Men nej.
På trods af at det giver bedre jordsundhed og biodiversitet, større modstandsdygtighed over for skadedyr og sygdomme og mindre afhængighed af kunstgødning takket være kvælstoffiksering, bruges kun to pct. af den europæiske agerjord til samdyrkning af bælgfrugter og korn.
Hvorfor?
Det er et spørgsmål, som dr. Tiffanie Faye Stone, forsker i bæredygtige fødevaresystemer og agroøkologi ved Aarhus Universitet, og hendes kolleger nu har fået indblik i ved at interviewe forskellige aktører i branchen, heriblandt landmændene selv.
Med forskerkolleger fra Tjekkiet, Danmark, Italien, Polen, Spanien, Storbritannien, Paki-
Med forskerkolleger fra Tjekkiet, Danmark, Italien, Polen, Spanien, Storbritannien, Pakistan og Egypten har Tiffanie Faye Stone, forsker i bæredygtige fødevaresystemer og agroøkologi ved Aarhus Universitet, undersøgt, hvorfor samdyrkning ikke er mere udbredt i landbruget. Foto: Tiffany Stone
stan og Egypten har de taget fat på følgende spørgsmål: Hvorfor er blandingsdyrkning ikke mere udbredt i Europa? Og hvad kan vi gøre?
»Når man går fra monokultur til noget, der er lidt mere integreret med et par forskellige arter, kan det have nogle ret store effekter og en langvarig indvirkning,« siger Tiffanie Faye Stone.
»Vi er nødt til at tænke over, hvordan vi vender tilbage til samdyrkning, opbygger kapacitet og støtter landmændene, så de igen kan integrere det i deres landbrugssystem.«
Der er overordnet set tale om nogle komplekse udfordringer såsom manglende støtte, problemer med at afsætte produkterne og helt lavpraktisk at finde de rette afgrødesorter.
FORSKELLIGE ERFARINGER
I undersøgelsen blev syv fokusgrupper med 220 interessenter, herunder landmænd, forskere, politiske beslutningstagere, landbrugrådgivere, frøproducenter og andre aktører i landbrugets forsyningskæde spurgt om barrierer og udfordringer i forbindelse med udbredelsen af anvendelse af samdyrkning af bælgfrugter og korn, og hvordan man kan løse dem.
»Nogle landmænd var erfarne og havde allerede integreret samdyrkningi deres landbrugssystemer på en meget konkret måde, mens mange blot havde hørt om det, og andre slet ikke kendte til det,« siger Tiffanie Faye Stone og fortsætter:
»Vores landmænd havde meget forskellig erfaring med blandingsdyrkning – det er noget, vi ofte ser.«
Uanset erfaring var resultaterne fra fokusgrupperne oplysende. Og måske ikke så overraskende viste det sig, at mange landmænd opfattede metoden som kompleks og risikabel.
De nævnte også uforudsigelige vejrforhold, inkonsekvent politik og få økonomiske incitamenter som barrierer for at udbrede metoden.
»Hvis vi tager bælgfrugter: Historisk set har de mange fordele både fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt, men hvis landmanden ikke kan få en pris for bælgfrugterne, der passer til deres landbrugssystem, så bliver det svært at støtte dem,« siger Tiffanie Faye Stone.
HVORDAN ADSKILLES KORNARTERNE?
Landmændene påpegede også de logistiske hindringer ved at adskille blandede kornarter – skal dette foregå på gården eller under forarbejdningen, og hvad koster det? Og naturligvis viste det sig, at udfordringerne varierede på tværs af Europa afhængigt af landskab og plantearter, hvilket fik landmændene til at nævne begrænset adgang til regionsspecifikke
frøkombinationer og manglen på regionsspecifikke løsninger som kritiske problemer. Ud over disse udfordringer har det ikke været let at komme ind på fødevaremarkedet. Bælgfrugter, der dyrkes som blandingsafgrøder, kan bruges som plantebaserede proteiner og hyldes for at spille en stor rolle i den grønne omstilling af fødevaresystemerne, men utallige markedsbarrierer forhindrer skiftet fra at levere dyrefoder – som i øjeblikket er mere almindeligt – til at producere fødevarer til mennesker. Derudover er der behov for at håndtere potentielle allergier, når man dyrker blandede afgrøder, og bevise, at ens planter er fri for skadedyr og sygdomme med den nødvendige fytosanitære certificering.
Som Tiffanie Faye Stone udtrykker det: »Der er så mange ting, der spiller ind, når man overvejer at skifte fra foder til fødevarer, og i sidste ende forsøger landmændene at finde en balance mellem miljøforvaltning og mange praktiske krav.«
En europæisk køreplan for blandingsafgrø-
Som en del af projektet om samdyrkning har Tiffanie Faye Stone og hendes kolleger eksperimenteret med ærter i samdyrkning med vårbyg på Foulumgaard Forsøgsstation i Midtjylland, mens forskere fra andre dele af Europa har gennemført forsøg med andre afgrødekombinationer såsom vinterhvede og sojabønner i Tyskland, vårhvede og sojabønner i Storbritannien, blød hvede og kløver i Italien, lucerne og byg i Spanien. Foto: ESCI
der er helt sikkert et »must«, hvis samdyrkning skal udbredes, og Tiffanie Faye Stone og hendes kolleger har allerede skitseret en lang række strategier, der kan bidrage til at øge udbredelsen.
For det første er det afgørende for landmanden at have de rigtige frøkombinationer, når man går i gang med samdyrkning.
I lyset heraf vil udvikling og afprøvning af regionsspecifikke frøkombinationer være grundlæggende for denne praksis i fremtiden – og Leguminose-projektet, som forskningen er udført i, arbejder allerede på dette.
BREDT SAMARBEJDE ER NØDVENDIGT
Tiffanie Faye Stone mener, at med de rigtige frøkombinationer på plads vil samarbejdet mellem landmænd, politikere, forskere og interessenter i branchen være nødvendigt for at fremme udvekslingen af ideer og bedste praksis. Hun er dog sikker på, at der også skal etableres netværk, der ledes af landmænd og støttes af forskere, for at uddanne og formidle
værdifuld viden og erfaring med samdyrkning og i sidste ende fremskynde udbredelsen og virkningen af dyrkningsmetoden.
»Gode, stærke støttesystemer er så vigtige her, og udbredelsen vil være meget stærkere, hvis viden også kommer fra en anden landmand, der har været i samme situation. Jeg ser ikke forandringer komme fra en forsker, der videregiver information til en anden,« siger hun. Ud over viden og netværk er Tiffanie Faye Stone og hendes kolleger klar over, at der skal udvikles robuste forsyningskæder, så landmændene lettere kan forarbejde, markedsføre og sælge deres produkter.
De påpeger også, hvordan finansielle mekanismer såsom tilskud, risikodelingsværktøjer og reguleringsmæssige tilpasninger vil gøre integrationen af samdyrkning i det almindelige landbrug mere attraktivt for flere landmænd.
Når det gælder overgangen fra foder til fødevarer, understreger Tiffanie Faye Stone, at landbrugssektoren har brug for forretningsmodeller, der »giver mening for landmændene«, også
under hensynstagen til den til tider relativt lave markedspris på bælgfrugter.
»Intercropping kan hjælpe med at afbøde (lavere priser på bælgfrugter, red.),« siger hun og fortsætter:
»Men hvis vi skal se en øget anvendelse af samdyrkning af hensyn til plantebaseret protein til fødevarer, har landmændene brug for mere støtte på tværs af værdikæden, før de tager det spring.«
SKAL UD I MARKEN
Når det handler om at gøre overgangen til samdyrkning lettere for landmændene, gør projekter som Leguminose – der omfatter levende laboratorier i marken med test i virkelige omgivelser – allerede en forskel. Relevante og virkelighedsnære data om metoden deles med landmænd og interessenter i hele forsyningskæden.
»Tidligere har der været en kløft mellem vores forskningsforsøg og det, der sker på gården, men levende laboratorier flytter os fra at arbejde indbyrdes til faktisk at arbejde sammen
med landmændene og på gårdene. Når landmændene tager disse nye metoder i brug, står de over for mange udfordringer, men vi tager nu fat på de praktiske spørgsmål og problemer,« siger Tiffanie Faye Stone.
Det EU-finansierede Leguminose-projekt består af et team af forskere fra 10 forskellige lande, der samarbejder om feltforsøg, samt et 180 mand stort netværk af ’levende laboratorier’ i marken med det formål at øge landmændenes anvendelse af blandingsdyrkning af bælgfrugter og korn.
Som en del af projektet har Tiffanie Faye Stone og hendes kolleger eksperimenteret med ærter i samdyrkning med vårbyg på Foulumgaard Forsøgsstation i Midtjylland, mens forskere fra andre dele af Europa har gennemført forsøg med andre afgrødekombinationer såsom vinterhvede og sojabønner i Tyskland, vårhvede og sojabønner i Storbritannien, blød hvede og kløver i Italien, lucerne og byg i Spanien og mange flere kombinationer og variationer på tværs af kontinentet.
MINKAVL
FORBUD: Et flertal af EU’s medlemslande har netop stemt for en ændring af EU-forordningen om invasive arter, som bl.a. indebærer, at mink fremover skal betragtes som en invasiv art i hele EU. Som en konsekvens af beslutningen vil avl og produktion af mink være forbudt i unionen, når ændringen træder i kraft. Danmark stemte imod, og regeringen vil nu ansøge om en særordning for de eksisterende danske minkavlere, så de kan fortsætte deres hold af mink på det niveau, som følger af minkfarmenes miljøgodkendelser. /hhk
BIODIVERSITET: I disse år kører et pilotprojekt om øget naturværdi på pleje af græs-arealer. Tre faktorer vurderes; plantearter, strukturer i landskabet og græssende dyr. Netop nu er det oplagt, at du selv som økolog tjekker, om du har nogle af de indikatorarter, der viser, at din naturpleje med især græssende dyr hjælper naturen. Du kan bl.a. kigge efter tormentil (lille plante med små gule blomster), trævlekrone (en lyserød/lilla plante med trævlede kronblade), skjaller (gule og aflange læbeformede blomster med et stort oppustet bæger omkring). Brug en app, f.eks. ”i-naturalist” eller besøg arter.dk til at finde navnene på planterne. /hhk
ÅBNER FOR ANSØ GNINGER
PROJEKTER: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) åbner nu årets anden ansøgningsrunde. Her efterspørger GUDP ambitiøse grønne projekter, der kan være med til at udvikle den danske fødevaresektor. Samlet er der ca. 115 mio. kr. til grønne projekter i ansøgningsrunden, der består af to puljer: Den ordinære pulje på ca. 90 mio. kr., hvor der kan søges til alle typer af projekter inden for GUDP’s syv indsatsområder; og en særpulje på 25 mio. kr. målrettet projekter, der forsker i alternative proteiner til dyrefoder. /hhk
PLANTESKOLE
KASSE RER TRÆER
GRØN TREPART: Højgård Planteskole kasserer over en million planteklare træer og buske, der kunne have været en del af den forestående skovrejsning i Danmark aftalt i den grønne trepart. I år kasserer planteskolen således 50 pct. mere end normalt. Det skriver Jyllands-Posten. Årsagen er, at lovgivningen og de økonomiske detaljer, der skal bane vejen for, at landmænd vælger at plante træer fremfor afgrøder, endnu ikke er på plads. Derfor er skovrejsningen gået i stå, forklarer planteskolens direktør. /hhk
Ny teknologi fra tyske Pöttinger kan scanne græsmarkerne i realtid for pelsdyr og fjerkræ, mens man skårlægger græs. Foto: Pöttinger
De mange dyr, der ender livet under græsslåmaskinernes skarpe knive, er blevet et udbredt problem i Europa. Nu har en af de helt store internationale maskinproducenter et avanceret bud på en løsning.
HØSTMASKINER
De fleste græsproducenter møder mange vilde dyr, når de slår græs på markerne. Desværre risikerer de at blive vidne til, at mange af dyrene ender som ofre for maskinernes skarpe roterende knive.
Især rådyrkid er i farezonen. De fleste dyr flygter fra maskinerne, men rådyrkid putter sig i stedet i græsset.
Faktisk vurderes det, at op mod 20.000 rådyrkid hvert år risikerer at miste livet – alene i Danmark. Nogle dør på stedet, andre gange må traktorførerne stoppe maskinerne og aflive små sårede kid.
Nu har den store tyske maskinproducent Pöttinger udviklet systemet ’Sensosafe’, der i realtid scanner
græsset, mens græsslåmaskinerne kører.
Sønderjyske Lerskov Maskinstation er en af to danske virksomheder, der nu bruger udstyret, når de slår græs for landmændene.
»Vi nåede at få udstyret hjem den sidste dag, vi tog første slæt, og det reddede to rådyr samme dag. I dag kører vi igen, og jeg håber, at vi nu ikke tager nogen med det nye udstyr monteret,« fortæller Bjarne Jensen, der er ejer af Lerskov Maskinstation.
VIRKER I AL SLAGS VEJR
Den anden ’Sensorsafe’ i Danmark kører hos en landmand i Nordsjælland, der hovedsageligt producerer wrap-hø til heste. Her er de dyre heste følsomme over for dyrerester i græsset.
»Fordelen ved udstyret er, at det virker i al slags vejr. Når vi har 25 grader, virker systemet lige så fint - og det virker i realtime. Der er monteret en infrarød sensor, som reagerer på fjer og pels. Man kan indstille følsomheden, men det er primært harer og rådyrkid, det handler om, fordi andre dyr typisk stikker af,« siger Martin Paulsen, der er salgschef hos Pöttinger i Hobro.
Udstyret monteres foran en frontskårlægger og foran en bagmonteret
skårlægger. Systemet scanner løbende arealet for vildt under skårlægning. Når Sensosafe får øje på noget, reagerer den på to mulige måder: Sidder den foran en frontskårlægger, løftes skårlæggeren automatisk.
Sidder den derimod foran en bagmonteret skårlægger, så udløser det en alarm, hvorpå maskinføreren selv skal bremse eller løfte skårlæggeren.
SKAL SKÅNE MEDARBEJDERNE
Hos Bjarne Jensen i Sønderjylland er investeringen først og fremmest foretaget for at skåne medarbejderne og for at redde rådyr. Der har ikke været en efterspørgsel på systemet fra landmandskunderne, og han får ikke en merpris for den ekstra service.
»Nogle køber et dyrt maleri, men jeg valgte i stedet at købe scannersystemet. Først og fremmest fordi det bare er en meget dårlig oplevelse for alle, hver gang det sker. Jeg håber, at vi måske kan redde 10 rådyr om året med systemet,« siger Bjarne Jensen. Han kender godt til systemet med dronernes varmesøgende kamera, men han vurderer, at det er for usikkert, fordi man bliver afhængig af at koordinere med andre aktører, og fordi vejret kan ændre planerne på dagen. Desuden sikrer en dronescanning om morgenen ikke mod,
at dyrene senere bevæger sig ind på marken, før græsset slås. Det er tyske Pöttingers afdeling i Hobro, der har solgt de to første ’Sensorsafe’-systemer i Danmark. Udstyret er af udviklet af Pöttinger, der også laver andre produkter til græsbranchen, som slåmaskiner, pressere og rotorriver. Det nye scannerudstyr er også udviklet for at undgå de problemer, der kan opstå, når der kommer dyrerester med i foderet.
Der har været tilfælde med botulisme i besætninger - også kendt som ’pølseforgiftning’ – som man har tilskrevet rester af døde dyr i foderet, f.eks. i ensilagen hos kvægproducenterne.
KAN STILLES TIL ANSVAR I Tyskland kan maskinstationerne blive stillet til ansvar, hvis foderet bliver forgiftet.
»Der kører rigtig mange med systemet i Sydeuropa og især i Tyskland, hvor man som maskinstation risikerer et erstatningskrav, hvis foderet bliver forurenet, og der udvikles pølseforgiftning,« siger Martin Paulsen.
Hos Pöttinger i Hobro har man systemet på vej til yderligere to landmænd i år, som man håber kan blive monteret, før græssæsonen slutter.
Mere skånsom jordbearbejdning og et stigende fokus på jorddække og organisk materiale efter høst gør landbrugsjord mere frugtbar og modstandsdygtig over for tørke, viser et nyt studie baseret på fire amerikanske stater.
Reduceret jordbearbejdning kan øge jordens indhold af kulstof og reducere jordens erosion markant. Samtidig stiger udbytterne kontinuerligt.
Det viser et nyt omfattende studie fra forskere ved South Dakota State University i USA, som har analyseret over 12 mio. jordprøver fra årene 2000 til 2021.
Studiet er baseret på prøver fra fire amerikanske stater i Midtvesten:
South Dakota, Iowa, Minnesota og Nebraska – områder med udpræget majs- og sojaproduktion. Her er udbytterne af majs og soja i den analyserede periode steget med hhv. 63 og 33 pct., og jordens kulstofindhold steg med 33 pct.
Forskerne bag studiet peger på, at den forbedrede jordkvalitet har haft betydning for både evnen til at holde på vandet, øgede udbytter og kulstofbinding samt reduceret erosion. I løbet af perioden fra 1987 til 2017 er erosionen i området faldet med op til 31,5 pct. Det tilskrives blandt andet en udvikling væk fra dyb pløjning mod mere skånsom jordbehandling
og et stigende fokus på jorddække og organisk materiale efter høst.
»Der er en sammenhæng mellem reduceret jordbearbejdning, stigende udbytter og erosion,« siger studiets hovedforfatter, David Clay, i en pressemeddelelse.
»Mindre intensiv jordbearbejdning reducerer nedbrydningen af organisk materiale i jorden, hvilket øger jordens evne til at holde på vand – og det fører til højere udbytter. Højere udbytter øger mængden af organisk materiale i jorden, hvilket yderligere forbedrer produktiviteten og samtidig mindsker både afstrømning og erosion.«
Når jorden ikke vendes og iltes så intensivt, nedbrydes det organiske materiale langsommere. Det øger
opbygningen af humus og forbedrer jordens struktur og vandtilbageholdelse, hvilket ifølge forskerne har skabt en positiv spiral med højere udbytter og mere kulstoflagring.
MINDRE KVÆLSTOFBEHOV
Studiet fremhæver også, at det stigende kulstofindhold i jorden kan gøre det muligt at reducere kvælstoftilførslen uden at sænke udbyttet. En analyse fra samme forskergruppe viser, at kvælstofanbefalingerne i majs i South Dakota kan reduceres med op til 25 pct., uden at det påvirker udbyttet negativt – formentlig som følge af forbedret kvælstofeffektivitet og mikrobielt liv i jorden.
Samtidig viser tidligere analyser, at jord med højt kulstofindhold bed-
re kan modstå tørke. Under tørken i 2012 – som var mere alvorlig end tørken i 1974 – var de økonomiske
tab i South Dakota lavere, hvilket forskerne bl.a. tilskriver den forbedrede jordkvalitet, da den hjælper med at holde bedre på vandet.
Studiet peger ikke nødvendigvis på, at pløjning skal droppes helt, men at mindre intensiv bearbejdning og et stærkt fokus på jorddække og efterafgrøder kan fremme både jordens frugtbarhed, klimaeffekten og afgrødeudbyttet. Det er en balancegang, som i stigende grad diskuteres i økologiske kredse.
TRE TIP TIL ØKOLOGER
Thomas Vang Jørgensen, der er planterådgiver i ØkologiRådgivning Dan-
Mindre intensiv jordbearbejdning og et stærkt fokus på jorddække og efterafgrøder kan fremme både jordens frugtbarhed, klimaeffekten og afgrødeudbyttet, viser et nyt amerikansk studie. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
mark, har i en nylig klumme bragt på Økologisk Nu givet tre bud på, hvordan økologer kan reducere deres jordbearbejdning og samtidig opnå kontrol med rodukrud:
• Med plov/skrælplov (efterfølgende etablering af vårsæd). Skårlægning af hovedafgrøde – høst – skrælpløjning med etablering af efterafgrøde med deep-till radiser i frøblandingen – vårsæd (havre).
• Med stubharve og kædeharve (efterfølgende etablering af vintersæd). Skårlægning af hovedafgrøde – høst - overfladisk stubharvning med fuld gennemskæring i max fem cm’s dybde – én til to gange kædeharve – vintersæd (rug).
• Med kædeharve (ukrudtsbekæmpelse i græsmarker). Når rodukrudt skyder nye blade/ bladroset – kædeharve med tilpasset hastighed så græs ikke skades, men blade rykkes af rodukrudt.
Det amerikanske studie er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.
Som en del af Aarhus Kommunes indsats for at blive klimaneutral i 2030 har kommunens landmænd fået tilbud om et klimatjek. De viser nu, at der i hvert fald er potentiale til at reducere udledningerne med 25 pct.
Knap 40 landmænd i Aarhus Kommune har takket ja til at få gennemført et gratis klimatjek for at kunne mindske klimaaftrykket, og det viser nu, at der er potentiale til at sænke deres drivhusgasudledninger betragteligt. Kommunen har et mål om at være klimaneutral i 2030 og har derfor til-
budt landbrug i kommunen at få udarbejdet klimahandlingsplaner sammen med en ekstern konsulent. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vandt opgaven i et udbud og har dermed stået for at lave klimahandlingsplaner for omtrent halvdelen af kommunens samlede landbrugsareal.
EN SUCCESFULD ORDNING
Klimatjekkene viser et relativt stort reduktionspotentiale - selv uden større investeringer kan der skæres ca. 10 pct. af udledningerne, fortæller Christian Westergaard, der er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse fra innovationscentret:
»Vi betegner ordningen som en stor succes, for vi kan se, at der er et reduktionspotentiale på ca. 10 pct., hvis vi bare tager de lavthængende
frugter – altså driftsmæssigt enkle tiltag, som kan gennemføres uden store investeringer eller meromkostninger. Samlet er der et potentiale på 25 pct., og på enkelte af bedrifterne taler vi op mod 80 pct.«
På det enkelte landbrug har innovationscenterets konsulenter vurderet, hvilke tiltag der giver mening i praksis.
»Når vi har været på et bedriftsbesøg, har vi udarbejdet en rapport med scenarieberegninger for de ting, som vi har målt og observeret. Her anviser vi, hvilke forbedringer der kan være at hente i et klimaperspektiv. Det giver landmanden noget helt konkret at handle på, og det giver data til ESG-regnskabet, som han eller hun kan bruge fremadrettet,« fortæller Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Ifølge Christian Westergaard har den grønne trepartsaftale og kommende klimaafgift rejst mange spørgsmål og bekymringer blandt landmændene, og det skulle klimahandlingsplanerne gerne hjælpe med at imødekomme.
»Samtidig har vi fået en værdifuld viden og data, der betyder, at vi kan lave genberegninger i fremtiden, når vi ved, hvad der er implementeret på den enkelte bedrift, og når klimaafgiften er endeligt fastlagt. Det er win-win,« vurderer Christian Westergaard.
GODE TILBAGEMELDINGER
Alle rapporter for bedrifterne er afleveret til kommunen anonymiseret, der dermed ikke har et specifikt billede af potentialet hos den enkelte, men et samlet billede af potentialerne i landbruget. Ved tilsyn har kommu-
nen mulighed for at spørge ind til, om landmændene har fået lavet klimahandlingsplan og ud fra det gå i dialog om, hvad de har brug for til at skabe de klimareduktioner, som kommunens klimaambitioner kalder på.
»Vi har en klimasnak på alle tilsyn, men det er hverken vores ønske eller opgave at presse nogen. Kommunen stiller sig til rådighed, samler op på tværs og giver viden videre, når landmændene efterspørger det. Det vigtigste er, at landmændene er åbne over for den her dagsorden, og der er vi blevet meget positivt overraskede,« siger Christian Westergaard og tilføjer:
»Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, og det er jo også, fordi vi har haft et godt samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og deres professionelle konsulenter.«
Weigelt Pedersen arbejder som konsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug og er en af de få tilbageværende jordbæravlere, som enten ér økologiske eller under omlægning til økologi.
Arealet med økologiske jordbær er faldende herhjemme, og det er der mange grunde til, forklarer en konsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der selv er blandt de få jordbæravlere, som dyrker sprøjtefrit på friland.
FRUGT OG BÆR
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det er blevet sværere at finde danske økologiske jordbær i supermarkedet, selvom det egentlig er højsæson for dem.
Frilandsarealet, som jordbær dyrkes på herhjemme - både de konventionelle og især de økologiske - er nemlig faldende, og derfor oplever vi nu et dalende udbud af økologiske jordbær, mens flere konventionelle avlere er gået over til tunneldyrkning. I 2023 udgjorde produktionen af økologiske jordbær blot 5,4 pct. af det samlede areal for jordbærproduktion – til sammenligning udgør den samlede andel for økologisk frugt, bær og
nødder 34,7 pct., mens det samlede nationale niveau for økologisk produktion ligger på 11,7 pct.
Man skal ikke forvente, at den udvikling vendes på kort sigt - snarere tværtimod, mener Dennis Weigelt Pedersen, der selv dyrker sprøjtefrie jordbær under omlægning til økologi sideløbende med sit konsulentarbejde hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Der er nemlig flere årsager til, at det danske økologiske jordbær er blevet en sjælden gæst på varehylderne.
»Jordbær er en af de sværeste afgrøder at dyrke. De skal håndluges, der skal spredes halm omkring dem på den helt rigtige måde - gør man det forkert, dækker man dem til - de skal have vand på de helt rigtige tidspunkter, man skal have forskellige sorter, som dækker hele sæsonen, og der er masser af sygdomme og skadedyr som kan ødelægge høsten. Det kan nemt mislykkes. Samtidig er der et generationsskifte i gang, hvor folk med 30 års erfaring er stoppet, og produktionen er overtaget af folk, som ofte ikke ved nok om det,« siger
Dennis Weigelt Pedersen og konstaterer, at det ikke rigtigt er rentabelt
Jordbær er en dyr luksusafgrøde. Jeg kan ikke få den merpris, som det koster mig at avle jordbærrene, og det er både svært og dyrt at komme i gang. Det er nok mest romantikerne, der er tilbage i produktionen.
DENNIS WEIGELT PEDERSEN, KONSULENT VED
INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG OG JORDBÆRAVLER
at dyrke økologiske jordbær længere, fordi omkostningerne er steget, og kunderne ikke er villige til at betale meget mere for varen.
STØRRE MASKINER
Et andet problem er, at det er blevet sværere at skaffe maskiner til produktionen, fordi producenterne i højere grad laver større maskiner, som er tilpassede storindustrielle land-
brug. Et landbrug med en lille produktion af jordbær har af den grund svært ved at finde de nødvendige specialiserede maskiner, og derfor er man som avler nødt til at holde fast i sin gamle maskinpark og reparere, hvad der går i stykker.
SVÆRT OG DYRT
Derudover er de økologiske planter, der skal indkøbes, markant dyrere end de konventionelle og skal laves i en tilpas stor volumen, før producenterne vil sælge til jordbæravlerne. Det kræver de facto et areal på mindst 2,5-3 ha, siger Dennis Weigelt Pedersen.
»Jordbær er en dyr luksusafgrøde. Jeg kan ikke få den merpris, som det koster mig at avle jordbærrene, og det er både svært og dyrt at komme i gang. Det er nok mest romantikerne, der er tilbage i produktionen,« siger han og ser det som realistisk, at den kommercielle økologiske produktion af jordbær på friland herhjemme helt ophører på et tidspunkt ikke alt for langt ude i fremtiden.
For hans eget vedkommende kører det akkurat lige rundt økonomisk, fordi de ligger i et turistområde og udelukkende sælger pluk-selv-jord-
bær, så de samtidig sparer udgifterne til plukkere.
Han kunne tjene væsentligt mere på at dyrke andre afgrøder, men der er noget nostalgisk ved jordbærrene, og gevinsten for ham og hans kone ligger i, at det giver dem råd til, at hun tager tre måneders orlov henover sommeren for at passe jordbærsalget, så hun samtidig kan være sammen med børnene i deres skoleferie. Han supplerer med en uges selvbetalt ferie ud over sin »normale« sommerferie.
»Vi synes jo, det er sjovt og spændende, og det giver mig som konsulent noget praktisk erfaring. Da vi i sin tid valgte at prøve det, fandt vi ud af, at vi faktisk er dygtige til det, og så kan det jo være, at vi måske en dag også kan tjene penge på det.« Et samarbejde mellem Københavns og Aarhus Universitet arbejder dog på at få vendt nedgangen ved at udvikle et nyt økologisk produktionssystem i tunneller, der skal have betydelige fordele sammenlignet med at dyrke på friland. Som økologireglerne er udformet, er der nemlig i dag visse udfordringer med at dyrke i tunneller, sammenlignet med hvis man dyrker jordbærrene konventionelt.
NYT FRA INTERNATIONALT
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG
FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
JOACHIM OFFENBERG
SENIORFORSKER, INSTITUT FOR ECOSCIENCE - TERRESTRISK
ØKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET
Naturens egne kræfter skal i spil, hvis vi skal undgå brugen af plastik og sprøjtemidler. Det nye projekt
WaspAlliance undersøger, om hvepsen kan fungere som bæredygtig økologisk plantebeskyttelse.
Ideen er ikke ny. Forskerne bag WaspAlliance er tidligere lykkedes med at bruge skovmyrer som et biologisk bekæmpelsesmiddel mod skadevoldere i æbleplantager. Men myren er ikke den eneste naturhelt, og nu har forskerne hvepsen i kikkerten. Der er brug for organismer med en længere rækkevidde, så de kan nå ind på midten af store marker.
Projektet sigter mod at gøre
WaspAlliance vil undersøge, hvor effektive hvepse er til at fjerne sommerfuglelarver fra grønkål. Her ses en gedehams med en larve som bytte. Foto: Icrofs
biologisk bekæmpelse succesfuld på store arealer med åbne marker, som den allerede er det i lukkede systemer (drivhuse), hvor biologiske løsninger har erstattet kemisk bekæmpelse.
Hvepsens livret er sommerfuglelarver, inklusiv larver af kålsommerfugle, som er notoriske plageånder på kålmarker. Kålavlerne oplever ofte, at kål bliver angrebet sidst på sommeren af kålsommerfuglens
larver, og derfor lægges op til ét ton plastiknet per hektar ud som et værn. Det efterlader plastikrester i naturen og udledning af klimagasser, når plastikken skal produceres.
WaspAlliance vil undersøge, hvor effektive hvepse er til at fjerne sommerfuglelarver fra grønkål. Hvis de kan fjerne larverne hurtigt nok til at beskytte kålene lige så godt som plastiknettet, så kan kålavlerne få deres vante udbytter uden brug af plastik.
Projektets tese er, at hvis man etablerer hvepseboer ved kålmarker, kan hvepsene rense kålen for størstedelen af de sommerfuglelarver, som ellers ville æde kålens blade.
WaspAlliance etablerer eksperimentelle kålmarker, hvor forskerne kan sammenligne effektiviteten af hvepse med effektiviteten af plastiknet. Det er væsentligt at finde ud af, om man kan øge antallet af hvepse, og om de er aktive, mens larverne volder problemer.
Derudover skal kålenes kvalitet og udbytte måles, så effektiviteten af de forskellige beskyttelsesmetoder kan sammenlignes. Sidst, men ikke mindst, skal forskerne teste, om hvepseboer tolererer flytning fra et sted til et andet. Gør de det, vil man kunne flytte dem rundt efter behov.
Hvepsene skal lokkes ud på kålmarker med sukkerautomater, som WaspAlliance fra tidligere forskningsprojekter ved, at de er glade for. Hvis sukkerautomaterne ikke lokker nok hvepse ud på markerne, vil projektet sideløbende udvikle metoder til at producere hvepseboer, der bosættes i kunstige hvepsekasser, som kan åbnes og lukkes efter behov. Disse kan flyttes ud til marker, der har behov for beskyttelse. En sidegevinst ved denne løsning er, at avlerne kan lukke ned for hvepsenes aktivitet på dage, hvor der er brug for arbejdsro på marken.
Hvepse er ikke kun velegnede til at beskytte kål; det forventes, at de kan beskytte mange andre afgrøder imod mange forskellige skadedyr. Forskerne håber på, at metoden også kan skubbe den konventionelle udendørsavl i retningen af økologiske metoder med alle de gavnlige virkninger, der følger med.
WaspAlliance er en del af Organic RDD-programmet, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Det internationale økologiske topmøde, Organic Summit, som Økologisk Landsforening bl.a. er med til at afholde, har nu stort set hele programmet på plads.
ORGANIC SUMMIT 2025
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Under titlen ’Food for All on a Healthy Planet’ inviterer Økologisk Landsforening og en række samarbejdspartnere politikere, forskere, landmænd, virksomheder og toneangivende stemmer fra hele verden til topmødet Organic Summit (OS25) i København d. 18.-19. august, og programmet er nu så klart, som det næsten kan være. Døren holdes dog stadig på klem, i tilfælde af at det skulle blive muligt at hive et par ekstra navne til.
Topmødet, der afholdes i begyndelsen af det danske EU-formandskab, er internationalt orienteret, er bygget op om tre hovedtemaer: landbrug, industri (forarbejdning) og markedet (lige fra dagligvarehandlen, til professionelle og offentlige køkkener). Formålet er at undersøge, hvordan økologisk landbrug kan udvides og vokse, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig global fødevareproduktion inden for planetens grænser.
SKRIVER ET CHARTER
Topmødet skal afsluttes med udarbejdelsen af et charter, som beskriver, hvad økologien kan for at løse nutidens udfordringer forbundet med fødevareproduktionen, og en udtalelse om, at de politiske rammer lige nu er utilstrækkelige til at styrke økologien og nå EU-målsætningen om et økologisk landbrugsareal på mindst 25 pct.
Det er Økologisk Landsforening, som har taget initiativ til OS25, mens selve topmødet sker i samarbejde med Landbrug & Fødevarer Økologi og en række andre organisationer. Det bliver afholdt på Den Sorte Diamant på Slotsholmen.
Af oplægsholdere kommer blandt andre:
CONNIE HEDEGAARD
Tidligere EU-klimakommissær og dansk miljø- og klimaminister. Er i dag foredragsholder, hvor hun taler for klimahandling og bæredygtig udvikling.
Dansk minister (V) for fødevarer, landbrug og fiskeri siden 2022. Han spiller en central rolle i udformningen af Danmarks tilgang til økologisk landbrug og bæredygtig fødevareproduktion. Ved afslutningen af Organic Summit 2025 vil han modtage Organic Summit Charter som et symbol på et fælles engagement i at fremme økologisk landbrug.
Grundlægger og bestyrelsesformand for EAT Foundation. Kendt for sin ledende rolle i omdannelsen af globale fødevaresystemer med henblik på bæredygtighed og folkesundhed. Hun er også medstifter af Stordalen Foundation og formand for GreeNudge, hvor hun bidrager til at fremme sunde og bæredygtige fødevarer.
Dansk minister (S) for den grønne trepart og dermed ansvarlig for gennemførelsen af aftalen om et grønt Danmark, der fokuserer på at styrke biodiversiteten, forbedre vandkvaliteten og udvide de beskyttede naturområder. Hans arbejde omfatter udformning af nationale rammer, der berører økologisk landbrug og bæredygtig arealanvendelse.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden, Fonden for Økologisk Landbrug, Ministeriet for Grøn Trepart, Københavns Kommune, Merkur Fonden, COOP, Lidl, Dagrofa, Thise Mejeri og Naturmælk med donationer fra 25.000 kr. helt op til to mio. kr. Læs mere om OS25, se programmet og oplægsholderne på www. os25.org eller ved at scanne QRkoden.
Adm. direktør for Compassion in World Farming International, præsident for EuroGroup for Animals, medlem af FN’s rådgivende udvalg for fødevaresystemer, tidligere FN-ambassadør for fødevaresystemer, dyrevelfærdsforkæmper og prisvindende forfatter.
Dr. Mwatima Juma er en førende stemme inden for økologisk landbrug i Afrika. Som formand for Tanzania Organic Agriculture Movement og medstifter af Permaculture Institute i Zanzibar arbejder hun for at styrke småbønder gennem økologiske metoder. Med en baggrund inden for agronomi og udvikling af landdistrikter bidrager hun med dyb ekspertise og solid erfaring til den globale debat om bæredygtigt landbrug.
Selvom EU egentlig forbyder patenter på planter, bliver der ifølge en række organisationerne alligevel givet patenter på grund af en lemfældig fortolkning af den europæiske patentlovgivning. Foto: Colourbox
Den stigende mængde patenter inden for planteforædling i EU bekymrer både konventionelle og økologiske landbrugsorganisationer og sågar den katolske kirke i Tyskland. De frygter monopoldannelse.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Den manglende regulering af patenter i EU risikerer at skabe monopol på markedet inden for planteforædling. Det advarer flere tyske organisationer nu om i et fælles åbent brev.
Bag opråbet står forbundsforeningen af tyske mælkeproducenter, forbundsforeningen af tyske planteforædlere, Bioland e.V., forbundet for den økologiske fødevareindustri, forbundet af tyske landmænd, den evangeliske kirke i Tyskland, den katolske landbefolkningsbevægelse i Tyskland og den katolske landboungdomsbevægelse.
De advarer om, at fri planteforædling bliver kvalt, og at landbruget dermed bliver sat i en uacceptabel afhængighed af få virksomheder, hvilket igen vil begrænse udbredelsen af genetisk mangfoldighed og innovation i fødevareproduktionen.
De opfordrer derfor til, at patenter på biologisk materiale til planteforædling begrænses, hvilket skal omfatte konventionel avl, herunder tilfældig mutagenese samt genetisk modificerede organismer fra ny genteknologi. Det oplyser tyske Bioland i en pressemeddelelse.
»Det usædvanligt tætte samarbejde mellem konventionelt og økologisk landbrug, avlere og kirker viser, at vi har at gøre med et af de mest presserende problemer i landbrugssektoren. En juridisk sikker løsning på patentproblematikken er
Regeringen og partierne bag den grønne trepartsaftale har sat et loft over kvælstofudledningen fra landbruget i 2027 i en ny aftale. Den rejser dog nogle spørgsmål, som først besvares til efteråret.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
ringen i sig selv sikre målopfyldelse i omtrent halvdelen af Danmarks 108 kystvandoplande, da regeringen arbejder ud fra et estimat om, at kvælstofudledningen skal nedbringes med i alt 13.780 ton.
Med hjælp fra Danmarks Grønne Arealfond og spildevandsindsats vurderes det, at op mod to tredjedele af områderne kan nå målene i EU’s vandrammedirektiv, der forpligter Danmark til at opnå god tilstand i vandmiljøet senest i 2027.
godt og langt mere naturligt liv,« skriver hun i en kommentar.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer (L&F) bakker overordnet op om kvælstofaftalen, men efterlyser begge en mere komplet model og klare signaler til de lokale treparter.
uundværlig for effektivt at beskytte det europæiske landbrug og avlen mod virksomhedernes stigende patentering af planter og planteegenskaber. Som en bred alliance på tværs af alle formodede forskelle fremsætter vi pragmatiske forslag til, hvordan dette kan lykkes, og opfordrer politikerne til at handle hurtigt,« siger Jan Plagge, præsident for både Bioland og økologisammenslutningen Ifoam Organics Europe.
LEMFÆLDIG FORTOLKNING
Selvom EU egentlig forbyder patenter på planter, bliver der ifølge brevet givet patenter alligevel på grund af en lemfældig fortolkning af europæisk patentlovgivning.
Den foreslåede lempelse af reglerne for ny genteknologi (NGT) vil ifølge organisationerne åbne døren for endnu flere patenter, fordi den vil gøre det muligt at patentere planteegenskaber uanset oprindelse. Denne strøm af patenter begrænser yderligere avlens frie adgang til genetisk mangfoldighed, hvilket en koalition af over 200 organisationer, initieret af Ifoam, længe har advaret om.
Det centrale krav fra organisationerne er »en omfattende begrænsning af patentering af biologisk materiale til planteforædling, der også forekommer i naturen, kunne forekomme eller er opstået ved en tilfældighed«. De foreslår tre hovedinstrumenter som løsninger:
• En tydelig og EU-dækkende undtagelse for patentering af produkter fra tilfældig mutagenese.
• En fuld »forædlingsfritagelse« i EU’s biopatentdirektiv (98/44), så alle forædlere frit kan bruge patenteret materiale til ny udvikling.
• At ændringerne implementeres i Den Europæiske Patentkonvention (EPC) og i Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC).
Regeringen og partierne bag den grønne trepart har indgået en delaftale, som fastsætter et loft over kvælstofudledningen fra landbruget i 2027. Det såkaldte braklægningspunkt skal sikre en reduktion på 7.100 ton – en stigning i forhold til det tidligere mål på 6.500 ton.
Delaftalen skal samtidig give større frihed til at vælge mellem forskellige virkemidler for at leve op til reguleringen. Det kan eksempelvis være at ændre afgrødevalg: Landbrugeren kan reducere sine udledninger ved at dyrke græs på en andel af sit areal, hvilket til gengæld kan muliggøre dyrkning af majs på andre dele.
ET SIKKERHEDSNET
Aftalen skal fungere som sikkerhedsnet, hvis ikke de lokale treparter får omlagt nok landbrugsjord til natur. Tallet er således et maksimum, ikke et krav: Hvis andre indsatser virker, kan reguleringen blive mindre eller helt undgås.
Ifølge aftaleteksten kan regule-
»Det er en milepæl, at vi nu har en model på plads, som i et scenarie uden arealomlægning vil kunne hente 7.100 tons. Det er en hård regulering,« siger trepartsminister Jeppe Bruus (S) til Altinget.
Hvordan kvoterne skal fordeles mellem landmænd, og hvordan de skal kompenseres, er udskudt til efteråret 2025.
NGO’ER SAVNER KLARHED
Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, undrer sig over, at der ikke er mere fokus på omlægning til økologi i aftalen:
»Det er tankevækkende, at en fordobling af vores økologiske areal, der i dag fylder ca 11 pct., er estimeret at give en reduktion på 1.000 ton. Lagde vi hele landbruget om til økologi, og giver vi de hektar til natur og skov som aftalt i den grønne trepart, så kunne vi altså få livet tilbage i vandmiljøet, samtidig med vi beskytter drikkevandet, får fuglefløjt og summende insekter tilbage i det dyrkede land og giver vores landbrugsdyr et
»Dagens aftale er lidt som at få besked på, at du skal betale en høj skat, men du får samtidig lovning på, at der indføres et fradrag på et senere tidspunkt. Det gør det ærlig talt svært at vurdere, hvilke konsekvenser det får for erhvervet. Men det står i hvert fald helt klart, at opgaven sammen med kommuner, stat og lokale treparter er at gennemføre arealomlægningen for at undgå reguleringen. Det er vigtigere end nogensinde,« siger Søren Søndergaard, formand for L&F. Maria Reumert Gjerding, præsident for DN, siger bl.a.:
»Aftalen bringer os kun halvt i mål. Der er truffet beslutning om, hvor hårdt den såkaldte kvælstofhammer kan slå – men ikke om, hvor den skal ramme. For DN er det helt afgørende, at en kommende kvælstofreguleringsmodel rammer så præcist som muligt, så de jorde, der forurener vandmiljøet mest, også er dem, der rammes af den hårdeste regulering. Den vigtige beslutning udestår til efteråret og er helt afgørende for, at vi kan komme i mål med den store omlægning af 400.000 ha landbrugsjord. Landmændene skal jo vide, hvad deres virkelighed og fremtidige indtjening bliver. Her mangler stadig store og vigtige beslutninger, når forligskredsen mødes efter sommerferien.«
En ny kvælstofaftale fastsætter et loft over kvælstofudledningen fra landbruget i 2027. Aftalen skal træde til som et sikkerhedsnet, hvis de lokale treparter ikke får omlagt nok landbrugsjord til natur. Foto: Colourbox
UDSKIFTNING I TOPPEN AF PERFECTSEASON
PLANTEBASERET: Efter syv år som direktør for PerfectSeason har Emil Andersen valgt at overlade direktørstolen til medstifter Henrik Have Christensen, som skruer ned for de seneste års vækstfokus og indleder jagten på selskabets første overskud. Nu handler det om konsolidering, og den nye direktør forventer allerede overskud i 4. kvartal af 2025. /jb
Læs mere på økonu.dk
FØRSTE UNDERSKUD
I 11 ÅR TIL GRAM SLOT
REGNSKAB: For meget regn og et kraftigt angreb af kvægsygdommen bluetongue var de væsentligste årsager til, at Gram Slot og Nybøl Godser A/S kom ud af 2024 med et sjældent minus på én mio. kr. i årsregnskabet. De første røde tal i 11 år skyldes dels et voldsomt angreb af kvægsygdommen bluetongue, dels en kartoffelhøst, som blev ødelagt af skimmel. /jb Læs mere på økonu.dk
EU SIGER NEJ TIL
HORMONBØFFER
STANDARDER: USA ønsker, at EU slækker på fødevarestandarder, som amerikanerne opfatter som barrierer for eksport af amerikanske varer. Men ifølge Forbrugerrådet Tænk sender EU et klart budskab til USA om, at fødevarestandarderne i EU ikke er til forhandling, da et knæfald for de amerikanske ønsker vil åbne døren for klorvasket kyllingekød og oksekød med væksthormoner. Begge dele er forbudt i EU. /jb
KOMMUNE SKRUER
OP FOR ØKOLOGIEN
OMLÆGNING: Maden i de kommunale køkkener i Høje-Taastrup Kommune skal være mere økologisk og klimavenlig. Kommunen har derfor indgået et nyt samarbejde med Meyers Madhus, som skal styrke den grønne omstilling og mindske madspildet. Kommunen forventer, at det årlige indkøb af økologiske varer vil stige fra 35 til 64 ton, skriver Sn.dk. /jb
DET HASTER
ET KLIMAMÆRKE
MÆRKNING: Det haster med at få etableret et dansk klimamærke, mener Forbrugerrådet Tænk, som ærgrer sig over, at det trækker i langdrag med en mærkningsordning. Forbrugerrådet oplever, at ventetiden bliver brugt til at skabe fornyet debat om mærkets udformning, som risikerer at forsinke processen yderligere, fremgår det af Fødevarewatch. /jb
FIRE ER NOMINERET
TIL KØKKENPRISEN
PRIS: De fire nominerede til Køkkenprisen 2025 er bl.a. udvalgt på baggrund af deres stærke bæredygtige og økologiske profiler:
• Ken Møller, Kantinerne i Rudersdal
• Mads Dreyer, Skolerne i Oure Lisbeth Hede, Mad og Måltider på NOUH
• Sabrina Bech, BorrisLejren /jb
Festival er et godt udstillingsvindue for økologiske
Det økologiske energidrikbrand Maté Maté fra Nørrebrew har indgået en millionaftale som officiel energidrikpartner på Roskilde Festival.
AF JAKOB BRANDT
Når Roskilde Festival åbner 28. juni, venter en uge, hvor 130.000 musikglade unge indtager dyrskuepladsen i Roskilde.
I løbet af de næste otte døgn serverer festivalen over 1,5 mio. måltider, og det er vigtigt, at maden er plantebaseret, økologisk og produceret med omtanke, oplyser festivalen.
Arrangørerne har i år proklameret, at 100 pct. af maden i madboderne bliver økologisk. Det gør festivalen til det enkeltstående event i Danmark, hvor der bliver spist og drukket flest økologiske produkter. Derfor er festivalen en vigtig kunde for mange økologiske produ-
center, og som strategisk partner sikrer Maté Maté, at gæsterne på årets Roskilde Festival kan slukke tørsten i økologisk energidrik.
Samarbejdet med Roskilde Festivalen kom i kølvandet på festivalens skift til økologisk fokus i 2019. Det banede vejen for nye partnerskaber, og Maté Maté har siden strategisk positioneret sig som den oplagte energidrikpartner.
TUNNELRAVES OG GADEFESTER
I 2023 indgik Maté Maté partnerskabet, og det blev en væsentlig årsag til, at Nørrebrew fik sit første overskud i 2024.
Sidste år solgte brandet over 60.000 dåser til festivalens 130.000 gæster, og i år bliver salget formentlig endnu større, da energidrikken også bliver solgt på campingområdet.
»Det er selvsagt kæmpestort at være energidrikpartner på Nordeuropas største festival. Energimarkedet buldrer stadig frem, og det er vigtigere end nogensinde at tilbyde funktionelle drikkevarer, hvor brand, naturlige ingredienser og økologi er i centrum. Det her partnerskab be-
Det er fantastisk at tænke på, at vi gik fra at sælge maté fra en gryde til gadefester til i dag at kunne kalde os officiel energidrikpartner på Roskilde Festival.
SUNE BLOM, DIREKTØR NØRREBREW
kræfter, at vi også kommercielt kan være med, når vi er oppe mod de største brands,« siger Sune Blom, CEO i Nørrebrew, i en pressemeddelelse.
Han fortæller, at det hele begyndte i 2014, da 13 venner fra København stiftede Danmarks første maté-brand.
I årene inden havde de som festkollektiv solgt hjemmelavet maté i store gryder til tunnelraves og gadefester – serveret fra hjemmebyggede barer til 10 kr. koppen. Drikken
blev hurtigt en favorit, og dermed var ideen til Maté Maté født.
IKKE HELT TILFÆLDIGT
Hvad der startede som et hobbyprojekt, er i dag, over ti år senere, blevet til en virksomhed drevet af fire af de oprindelige stiftere og i alt 16 medarbejdere fra kontoret på Nørrebro. »Det er fantastisk at tænke på, at vi gik fra at sælge maté fra en gryde til gadefester til i dag at kunne kalde os officiel energidrikpartner på Roskilde Festival – med vores egen kæmpebar og titusindvis af solgte dåser,« siger Sune Blom.
At netop Roskilde Festival var et mål for Maté Maté er ikke helt tilfældigt. Stifterne var selv trofaste festivalgængere – og er det stadig: »Vi har med enkelte undtagelser været på Roskilde hvert år, siden vi gik i 9. klasse, og festivalen har været en fast del af vores ungdom – man kan godt sige, at vi er vokset op der. Festivalen er naturligt blevet en stor del af Maté Maté og vores identitet –også selvom vi nu er voksne med familier og virksomhed, og alt det, der følger med,« siger Sune Blom.
Ekstra høj spisekvalitet og bedre dyrevelfærd er målet med Hestbjergs økologisk naturgrise, som lever hele livet på marken og bliver to-tre måneder ældre end normale slagtegrise.
GRISE AF JAKOB BRANDT
Hver tredje uge modtager Hestbjerg Økologi fem portioner spansk ornesæd. Den spanske genetik skal være med til at øge spisekvaliteten i kødet fra det nye økologisk koncept ’Hestbjergs Naturgrise’.
De spanske gener er garant for en genetik, der ikke som i vanlig griseavl optimerer på traditionelle parametre som tilvækst og foderforbrug, men i stedet på spisekvalitet og intramuskulært fedt, som er eftertragtet af mange kokke.
Ifølge Bertel Hestbjerg er det nye koncept en naturlig udvikling i den retning, som Hestbjerg Økologi hele tiden bevæger sig i.
»Det handler om at søge grænsen for, hvor godt et liv de kan tilbyde grisene og stadig finde kunder til kødet. I den fortælling ligger også et uddannelseselement, hvor kunderne skal forstå, at reel kvalitet koster, og at den højere kvalitet måske skal vælges på bekostning af mængden,« siger den vestjyske økolog.
Køb hele naturgrise og få et opskæringskursus med i handlen, lyder hans tilbud til landets professionelle køkkener.
VI TESTER GRÆNSEN
Mens de fleste køkkener køber deres økologiske kød som delstykker via en grossist, går hans koncept ud på at levere halve naturgrise, der bliver solgt direkte fra slagtehuset i Vestjylland.
»Vi ved godt, at det er markedet, der bestemmer, hvor stort salget af naturgrisene bliver, og det kommer formentlig kun til at fylde nogle få promille af vores salg. Men vi vil gerne afsøge, hvor langt vi kan rykke dyrevelfærden og stadig være i stand til at finde køkkener, som er villige til at betale prisen, og som finder værdi i fortællingen,« siger Bertel Hestbjerg om konceptet, der allerede er blevet testet af en håndfuld køkkener, som er glade for det.
Et af dem er bistroen hos Bankdata i Silkeborg, hvor køkkenchef Mads Henriksen Birk driver et køkken med en økologiprocent på over 70. Han ser spændende perspektiver i at modtage de halve grise, som de selv skærer ud.
»Det er vigtigt, at man ikke fravælger det økologiske kød, bare fordi det er dyrt,« siger Mads Henriksen Birk, som hellere vil betale lidt mere for
kød fra dyr, som han ved har haft et godt liv.
Samtidig er han glad for, at Bankdata takkede ja til Hestbjergs fem timer lange udskæringskursus, som blev gennemført efter kokkenes normale arbejdstid.
Det er et tilbud til køkkener, som er usikre på deres kompetencer i forhold til at partere de halve naturgrise.
»Selv om to kokke skal bruge en hel dag på at partere grisene, viser vores beregninger, at kødet ikke bliver dyrere, end når vi køber parterede udskæringer hos vores grossist,« siger Mads Henriksen Birk, som køber alt sit kød fra Hestbjerg Økologi, der også leverer finparteret kød via Dansk Cater og konceptet Bertels Gris.
Køkkenchefen fortæller, at arbejdet med naturgrisene er med til at styrke den håndværksmæssige faglighed, og så giver det rig mulighed for at lave en masse spændende udskæringer og pålægsprodukter, når man selv udskærer grisen.
BESØG STYRKER SAMARBEJDET
En anden styrke ved samarbejdet bunder i gensidige besøg, hvor kokkene oplevede grisene på marken hos Hestbjerg Økologi, mens Bertel og Marianne Hestbjerg så kokkene svinge knivene i Bankdatas køkken.
»Den entusiasme, som medarbejderne i Bankdata udviser i forhold til alt lige fra smag, mindre madspild, sanseoplevelser ved serveringen til respekt for råvarerne, har været en positiv aha-oplevelse for os,« siger Marianne Fløe Hestbjerg.
Hun oplever, at Bankdatas besøg på gården og deres eget besøg i kantinen i Silkeborg har skabt en nærhed og en gensidig respekt, som giver grobund for et tættere samarbejde og en gensidig lyst til at gå et skridt længere for at bidrage til hinandens trivsel og arbejdsglæde.
KAMP OM KØLEDISKEN
Bertel Hestbjerg blev landskendt blandt de økologiske forbrugere, da han i 2016 forlod Friland A/S for i samarbejde med Tamaco og Coop at lancerede det økologiske velfærdskoncept Poppelgrisen.
I starten af 2025 blev det udfordret, da Coop Danmark indgik en aftale med Friland A/S om levering af økologisk grisekød til private labelserien Änglamark. Dermed blev der mindre plads til Poppelgrisen i Coopkædernes mange kølediske.
I forbindelse med lanceringen af Hestbjerg Naturgrise, har kunderne mulighed for at få et kursus i udskæring af de halve grise. Det er den pensionerede slagter og kok John Rasmussen t.v., som står for undervisningen. Han har bl.a. besøgt Bistroen i Bankdata i Silkeborg, hvor køkkenchef Mads Henriksen Birk ser flere fordele ved selv at udskære grisene. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg og Jakob Brandt
»I dag skal Coop-kæderne have Änglamark-produkterne i sortimentet, mens de kan tilvælge Poppelgrisen, og vores salg til Coop fylder ikke ret meget længere,« erkender Bertel Hestbjerg.
Til gengæld vækster brandet ’Bertels Gris’, der sælges gennem Dansk Cater. I princippet kan introduktionen af ’Hestbjergs Naturgrise’ godt betragtes som en konkurrent til Bertels Gris, men sådan ser Bertel Hestbjerg det ikke.
»Der er altid købere, som ønsker at udfordre det eksisterende, og med Hestbjergs Naturgrise er ønsket, at de måske ser i vores retning i stedet for at kigge mod Spanien eller Italien, der traditionelt er kendt for at kunne levere grisekød med ekstra høj kvalitet«, siger han.
FOR ET LÆNGERE OG
Skygge fra træerne, masser af motion, mudderbade, som de lyster, varieret kost og lune isolerede hytter med halm danner rammerne for Hestbjergs Naturgrise. Genetikken bag de økologiske naturgrise er på modersiden baseret på en TN70-so. Det er en hybrid, der kombinerer Yorkshire og Norsvin Landrace, der er specielt velegnet til et frit griseliv. Soen har stærke ben, gode moderegenskaber, og så føder hun ikke flere grise, end hun selv kan passe.
Naturgrisene bliver født i hytter og lever hele livet på marker med græs, urter og skov. Sådan beskriver Bertel Hestbjerg sit nye økologiske grisekoncept, som er målrettet de professionelle køkkener, der kan se en fordel i at modtage hele dyr, som de selv udskærer.
I det nye koncept dier smågrisene hos moderen i mindst 10 uger. Grisene går ude i små flokke på 8–12 dyr, indtil de har nået en vægt på 150-170 kg kg. Grisefoderet suppleres med frisk græs og urter, og afhængig af årstiden får grisene forskellige økologiske ’snacks’ som æbler, gulerødder og andre rodfrugter.
Der var dømt sommerstemning på Ulvedal Øko Landbrug ved Skørping, som 20. juni dannede rammen om Landsortens årlige markvandring, der havde tiltrukket 80 deltagere fra hele landet. Alle delte de en fælles passion for økologiske kornsorter.
• Landsorten er en forening, hvor medlemmerne hjælper hinanden med forædling, produktion og distribution af såsæd, som det normalt er vanskeligt eller umuligt at få adgang til.
• Foreningen efterlyser flere økologer og møllerier, som vil være med til at udvikle og udbrede såsæd uden at være underlagt de begrænsninger, der findes i det konventionelle såsædssystem.
• Landsorten arbejder både med gamle kornsorter fra verdens genbanker og helt nye sorter, hvoraf mange er forædlet af kornforsker Anders Borgen fra Agrologica.
»Det er en stor fornøjelse at stå her midt i verdens måske største samling af økologiske kornsorter – og sammen med jer, som alle er en del af det, vi oplever som en virkelig stærk og positiv bevægelse inden for korn og kornlandbrug i Danmark,« sagde forperson for Landsorten Emilie Berning til de fremmødte ved dagens markvandring.
Der var både møllere, konsulenter, kornproducenter og kornnørder til vandringen, der bl.a. omfattede en rundvisning i en to ha stor forsøgsmark med flere end 40 forskellige kornsorter, hvoraf godt halvdelen er kommercielle.
LANDSORTEN VOKSER
Forsøgsmarken blev i 2024 flyttet fra Mariager til Ulvedal Øko, hvor økologen Christian Hjorth råder over en jord med langt bedre bonitet, hvilket var tydeligt at se på de forskellige kornafgrøder.
»De seneste år er interessen for vores sorter vokset ret betydeligt. I år har vi rundet et niveau, som vi for få år siden kun kunne drømme om. Vi er gået fra 400 ha dyrket areal til 1.500 ha på ganske få år. Det bekræfter os i, at vi er på rette vej, og at behovet for diversitet og kvalitet i korn er større end nogensinde,« sagde Emilie Berning, som i 2021 grundlagde det fynske mikromølleriet Vild Hvede sammen med Ingeborg Pauls. Hendes egen favoritsort er Purpurhvede. Det er en vinterhvede, der har vist sig både robust i dyrkning og stærk på bagekvalitet og proteinindhold, og det er vigtigt for et mikromølleri, som afsætter mel til landets voksende antal af surdejsbagerier.
KORN ER MERE END BRØD
Emilie Berning er ikke i tvivl om, at Landsortens over 50 forskellige økologiske sorter kan levere på netop de parametre, som dedikerede bagere
• Den klart mest populære sort er Mariagertoba-vårhvede, som har en suveræn bagekvalitet. I år er den for første gang alvorligt udfordret af gulrust, men en nyudviklet variant af Mariagertoba har vist sig mere modstandsdygtig, oplyser Anders Borgen.
og bryggerier efterspørger, og som dermed gør en reel forskel – både i marken og i maden.
»Jeg synes efterhånden, at vi viser, at vi har noget for alle. Vi arbejder med både moderne populationer og gamle sorter. Nogle er stærke og stabile afgrøder og attraktive for større avlere og velegnede til økologiske sædskifter. Andre er spændende for dem, der vil undersøge mangfoldigheden og smagens muligheder.«
Fælles for størstedelen af sorterne er, at de er udviklet til human ernæring.
»Det er først og fremmest fødevarekvalitet, der driver vores arbejde. Og vi skal huske på, at korn ikke bare er brød. Det er også morgenmad, middagsmad og drikkevarer,« sagde den fynske møller.
SLÅR ET SLAG FOR RUG
Bjarne Hansen, kornansvarlig hos Aurion og såsædskoordinator for Landsorten, benyttede markvandringen til at slå et slag for Landsortens Borris Rug, som både er dyrkningssikker og er selekteret for sin evne til at lave brødkvalitet på mager jord.
»Vi vil prøve at give rugen en renæssance. Den er både nem at dyrke og meget sund,« sagde Bjarne Hansen, som aldrig har forstået, hvorfor der altid er det samme rugbrød under det danske smørrebrød, uanset hvilket pålæg der er på brødet. »Det ville man aldrig gøre andre steder i madlavningen. Der bør være en type rugbrød til fisk, en anden til
vegetarisk pålæg og en tredje til en tredje type. Det handler om, at det man spiser, komplementerer hinanden,« sagde Bjarne Hansen, som mener, at forbrugerne generelt er alt for bundet af en konvention om, at korn kun handler om brød.
SURDEJSKULTUREN BREDER SIG
Men bagerierne spiller en vigtig rolle, og Landsorten arbejder tæt sammen med flere små møllerier og bagerier. »Vi mærker det stigende behov.
Vores korn er et symbol på en bæredygtig og smagfuld fremtid. Både i landbruget og ved danske spiseborde.
HENRIETTE WINTHER, DIREKTØR FOR LANDSORTEN
Surdejskulturen breder sig: Små bagerier popper op i hele landet, det mærker jeg ikke mindst igennem mit arbejde med salg hos Vild Hvede,« sagde Emilie Berning. Hun ser en gastronomisk udvikling, hvor korn i højere grad bliver forbundet med terroir og betragtes som et kvalitetsprodukt i liga med vin, kaffe og øl. »Denne udvikling spreder sig rundt omkring i landet, og der er nu surdejsbagerier i små byer som Bovense på Fyn og Mårslet i Jylland. For
Landsorten sælger kun såsæd. Disse møllerier forhandler korn og mel, som er produceret af sorter fra Landsorten:
• Aurion
• Quartz Mølle
• Kornby Mølle
• Bornholms Valsemølle
• Vild Hvede
• Nordsjællands Fællesmølleri
• Mejnerts Mølle
En ivrig gruppe af kornentusiaster fulgte interesseret med fra kanten af marken med den nye Flour Powersort, mens Johan Siboni Lund, produktionsansvarlig hos Landsorten, forklarede dem, hvorfor han betragter den nye vinterhvedesort som et interessant alternativ til den populære Mariagertoba-vårhvede. Sidstnævnte fylder ca. halvdelen af arealet, der i år er tilsået med Landsortens sorter.
De økologiske kornproducenter og mølleriejere var meget interesserede i Landsortens nye robuste vinterhvede, som kombinerer høj dyrkningssikkerhed med god bageevne og høj modstandskraft mod angreb af vårfluelarver.
For økologiske kornproducenter er det ofte en udfordring at få nok gødning til at opnå et tilstrækkeligt højt proteinindhold i vinterhvede til brød. Alternativt vælger nogle at dyrke vårhvede, hvor det er lettere at opnå et tilstrækkeligt proteinindhold.
»Men vårhveden har voldsomme problemer med bygfluens larver, som giver massive udbyttetab. De kan være på over 50 pct., og det er med de udfordringer i baghovedet, at Landsorten har udviklet Flour Power,« siger Johan Siboni Lund, produktionsansvarlig hos Landsorten, med begge ben plantet i forsøgsmarken med Flour Power hos Ulvedal Øko ved Skørping.
»Det er en vinterhvede, som har vinterhvedens robusthed og dyrkningssikkerhed. Til gengæld er den selekteret i forhold til at opnå et højt proteinindhold. Det gør den til en mere konsistent og pålidelig brødhvede, som ikke har udfordringer med bygfluer,« forklarede han.
Landsorten har endnu kun få dyrkningserfaringer med den nye
Kornforsker Anders Borgen fra Agrologica har stået i spidsen for udviklingen af mange af Landsortens kornsorter, og han oplyser, at Flour Power er udviklet af 15 linjer, som er udvalgt efter fælles bageevne og høj dyrkningsstabilitet. Han har også store forventninger til en ny mere sygdomsresistent udgave af Landsortens populære Mariagertoba-vårhvede.
sort, som i år har haft en fantastisk start på vækstsæsonen.
»Sidste år blev den her på gården dyrket i et udbytteforsøg, hvor den gav 5,5 ton pr. ha med 14 pct. protein, så er vi oppe på prima brødkvalitet,« siger Johan Siboni Lund
VILD MED FLOUR POWER
Parret bag det nordfynske mikromølleri Vild Hvede har dyrket Flour Power i tre år, og det har de ikke fortrudt.
»Den har været en stor succes, som vi kommer til at arbejde videre med. Den passer godt til vores lav-input-landbrug, hvor vi kun gøder via sædskiftet,« siger Ingeborg Pauls, som for fire år siden åbnede Vild med Hvede sammen med Emilie Berning, som er forperson for Landsorten.
»Flour Power skiller sig hverken ud
på smag eller farve, men vi er glade for den. Den fungerer rigtig godt som vores basemel, der skal have god bageevne og styrke, og den indgår i det produkt, som vi sælger allermest af,« siger Ingeborg Pauls, mens tilhørerne kvitterer med anerkendende nik i kanten af marken, hvor de får smagsprøver af surdejsbrød med udsigt over de bølgende kornstrå, som solen om få dage maler i gule nuancer. Blandt tilhørerne er Aurions direktør, Brian Nybo, som endnu ikke har testet den nye sort. »Vi har allerede ca. 25 kommercielle sorter og en 5-7 stykker, som vi tøffer lidt rundt med. Så vi skal passe på med at tage for mange nye sorter ind, bare fordi det kunne være sjovt. Vi skal jo også kunne leve af det,« siger direktøren efter en spændende dag i forsøgsmarken.
denne type af bagere handler det om oprindelse, historie og smag. Og det er præcis den fortælling, Landsorten kan levere,« sagde den fynske mølleriejer.
NOGET AT TÆNKE PÅ
Henriette Winther, direktør for Landsorten, glæder sig over den store interesse for forædlingsarbejdet.
»Men det handler ikke kun om marken og landmanden. Vores sorter er også udviklet til at opfylde det, vi som private forbrugere og bagerne efterspørger. Vi vil gerne have sunde fødevarer, og der er vi så heldige, at Landsortens kornsorter har en rigere sammensætning af både mineraler, vitaminer og kostfibre. Sorterne er ikke udelukkende avlet for at opnå et højt udbytte; der er også fokus på et
højt næringsindhold,« sagde direktøren og kom med en opfordring: »Næste gang I står og kigger ud over en kornmark eller står med et stykke brød i hånden, så tænk lige på Landsortens kornsorter. Burde de egentlig være til stede her? Det kan I tænke lidt over, for korn er ikke bare korn. Vores korn er et symbol på en bæredygtig og smagfuld fremtid. Både i landbruget og ved danske spiseborde,« sagde Henriette Winther, som sendte gæsterne hjem med masser af ny viden om kornforædling. Klogere på plantesygdomme og med nye tip til at sikre et højt proteinindhold og en stram glutenstruktur i brødkorn tog deltagerne hjem med ny inspiration og et nytrykt eksemplar af Landsortens første trykte såsædskatalog.
Jeppe Rasch Christensen ser flere former for modreaktioner til grøn omstilling og økologien; ud over den amerikanske anti-grønne politik stilles begreber som ’regenerativt landbrug’ og klima sommetider op som modsætninger til økologien. Et falsk modsætningsforhold, mener han.
Som medstifter af spiritusselskabet Local Spirits, der har fokus på økologi, prøver Jeppe Rasch Christensen at skubbe branchen i en grønnere retning. Det har netop gjort Local Spirits til hovedleverandør på den aarhusianske festival Northside, men Jeppe Rasch Christensen mærker også, at økologien er under pres, og derfor sender han nu et klart budskab til omverdenen.
TEKST OG FOTO AF
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det hele startede for ni år siden, da en række små uafhængige spiritusproducenter grundlagde distributionsselskabet Nordic Spirits.
Vi spoler frem til i dag, og selskabet har nu skiftet navn til Local Spirits, de uafhængige producenter er hoppet ud af ejerkredsen (da de nu kan leve af at producere), Local Spirits udvalg af produkter er vokset, heriblandt med egne spiritusbrands,
og virksomheden kan som noget nyt kalde sig hovedleverandør af økologisk spiritus, mixere og sirupper til den aarhusianske festival Northside de næste to år.
»Det er meget vigtigt for et firma af vores størrelse,« siger medstifter og chief commercial officer Jeppe Rasch Christensen, der har arbejdet fuld tid med Local Spirits siden 2018.
SAMLER ALLE DE SMÅ
Da Peter Skoven, ansvarlig for mad og drikkevarer på Northside, bliver spurgt, hvorfor man har valgt Local Spirits som hovedleverandør, svarer
han i første omgang med ét enkelt ord: »Kvalitet.«
Og efter et øjeblik uddyber han så: »Før dem fandtes er ikke nogen, som samlede de eksklusive økologiske spiritusbrands fra Danmark. Der har været andre, som har lavet noget af høj kvalitet, og som var økologisk, men der var ikke nogen som Local Spirits, der gik på jagt i alle mulige afkroge af Danmark for at finde ordentlige produkter. Dem har vi tidligere selv måttet finde og så handlet med producenterne direkte, men det arbejder supplerer Local Spirits nu, og
de gør det med mere viden og større forhandlingskraft, end vi kunne. Det vil vi gerne bakke op om.«
Local Spirits har i forvejen etableret sig som hovedleverandør til bl.a. Roskilde Festival, spillestederne Vega og Scandic Hotel-kæden – noget som ikke havde været muligt uden dens klare fokus på økologi og klimatiltag, fordi det har været et krav fra de store kunder.
»Det er glædeligt at se nogle af de store spillere omfavne en lille aktør, der går værdibaseret til værks – og det i et marked, som ellers domineres af de store globale brands. Det er
bare fedt at kunne få foden indenfor, og økologien har været helt afgørende for os,« siger Jeppe Rasch Christensen.
BÆREDYGTIG BRANDING
Principperne om bæredygtighed og lokal produktion har været med til at styrke virksomhedens brand og sparke nogle døre ind, og Jeppe Rasch Christensen oplever, at kunderne bruger deres samarbejde med Local Spirits som en del af deres egen markedsføring.
»Jeg tror, at folk er glade for at blive associeret med vores brand. Vores
kunder vil gerne bruge det til at fortælle, hvem de selv er,« mener han. Virkeligheden er dog også, at han og kollegerne sommetider ér nødt til at gå på kompromis og i nogle tilfælde må søge mod udlandet for at få fat på et produkt.
»Vi kan endnu ikke levere en økologisk dansk gin eller vodka til en pris, som de store festivaler kan betale, så det får vi fra Tyskland hos en uafhængig producent, som vi kender godt og har arbejdet med i mange år. Vi stræber efter vores idealer, men sommetider må vi være kompromissøgende. Vi siger dog også nej til vores kunder, selvom vi kan risikere at miste et salg eller sågar kunden. Hvis en hotelkæde for eksempel spørger, om vi kan levere Red Bull, svarer vi, at det kan vi ikke. Vi holder os til det, vi har fokus på, og vil man have noget andet, må man købe det fra nogle andre,« siger han.
SER IDEALISTISK PÅ DET
Undervejs i samtalen nævner Jeppe Rasch Christensen flere gange økologi, klima og lokal produktion som vigtige elementer for ham og virksomheden. Bæredygtighed er noget, som har ligget ham på sinde, så længe han kan huske og er samtidig årsagen til, at han accepterer at få en lønseddel, der er noget mindre, end da han arbejdede som politisk chefkonsulent for snart et årti siden.
»Jeg har bare generelt altid set idealistisk på tingene. For at det skal give mening for mig, skal det ikke kun handle om at gøre en god forretning, men også trække samfundet i den rigtige retning. Det skal ikke ses som en løftet pegefinger eller lyde mora-
liserende - den slags finder jeg selv trættende - men for mig handler det om at anvise nogle gangbare løsninger. Jeg er ikke gået ind i det her, fordi jeg skulle blive rig af det. Det er mine idealer, der er motivationen for mig. Hvis jeg en dag skulle stå med en stor gevinst, er det da fedt, men det er ikke det, der driver mig,« fastslår han.
BRANCHEN VAR BAGUD
Da Local Spirits i sin tid startede, befandt virksomheden sig lidt som den grimme ælling i en branche, der i modsætning til mange andre sektorer på det tidspunkt ikke rigtigt var hoppet med på den grønne bølge med fokus på lokal produktion, klima og økologi. Spiritusbranchen var på mange måder, hvad ølbranchen havde været, før eksplosionen af lokale bryggerier fandt sted i starten af 00´erne.
Siden er der sket nogle markante ryk i markedet, og konkurrencen er tiltagende. Man skulle tro, at det kunne bekymre Jeppe Rasch Christensen, men det er ikke tilfældet. Og hvis det er, skjuler han det godt.
»Grundlæggende er det fedt at se, at vi har været med til at skubbe på et skifte i branchen, i retning af at man tænker mere over, hvor meget ens virksomhed forurener. Jeg er glad for, at mange er begyndt at gå den vej. Der er helt klart en opmærksomhed på greenwashing, men det er vist ikke et problem, der isolerer sig til spiritusbranchen, og grundlæggende er det godt, at flere virksomheder bevæger sig i den rigtige retning.«
Han ser dog stadig et »kæmpestort behov« for, at de progressive virksomheder gør endnu mere i deres
Jeg håber, at man på producent- og leverandørsiden holder fast i økologien, og at kunder som Roskilde og Northside, der jo er økologiske fyrtårne, står vagt om økologien og de klimavenlige løsninger, selvom der skulle være nogle modreaktioner i gang i samfundet.
JEPPE RASCH CHRISTENSEN, MEDSTIFTER OG CHIEF COMMERCIAL OFFICER, LOCAL SPIRITS
forsøg på at ændre verden.
»Når nogen slækker på ambitionerne på grund af en mand som Trump, føler jeg bare i endnu højere grad, at vi, der er privilegerede og kan rykke noget i en grøn retning, er nødt til at tage det ansvar på os. Det får mig til at give mig fem pct. ekstra, og jeg håber, at de store kunder holder fast i deres grønne ambitioner.«
BEGREBER KONKURRERER
Han mærker også andre former for modreaktioner end blot den amerikanske præsidents antigrønne politik. Et begreb som ’regenerativt landbrug’ har hurtigt vundet indpas, og det ses i nogle sammenhænge som en modsætning til økologien, ligesom klimadagsordenen også som-
metider ses som en modsætning. Et falsk modsætningsforhold, mener Jeppe Rasch Christensen: »Jeg tror, det er vigtigt for økologien, at vi som producenter og leverandører i videst muligt omfang samtænker den med andre positive dagsordener som klima og lokal produktion, så det ikke bliver en konkurrence mellem koncepterne, men en samlet grøn løsning.«
GIVER ØKONOMISK MENING
Han har selv erfaret, at det ligefrem gavner virksomhedens økonomi at have fokus på bæredygtighed, og det kan netop være en faktor, som kan få virksomheder til også at omfavne miljø- og klimavenlige løsninger, selv hvis de ikke er idealistiske.
»En af fordelene ved at tænke klima ind er, at det ofte er langt billigere ikke at forurene. Når det er muligt for Local Spirits er levere lokale og økologiske kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser til store kunder som Northside, hænger det netop sammen med, at vi leverer vores produkter i mere klimavenlige bulk-formater, så vi i videst muligt omfang undgår dyrt og forurenede engangsglas,« forklarer han og henviser til Local Spirits 10 liters plastikdunke, som erstatter 14 glasflasker.
Snart er dunkene fortid til fordel for en endnu mere klimavenlig løsning, som man er ved at udrulle: De såkaldte ’ecoSPIRITS’, der er glasdunke med hård plast omkring. De kan genbruges op mod 150 gange og kan reducere klimabelastningen med op mod 90 pct. sammenlignet med almindelige engangsglasflasker.
Han forstår, at forbrugere og virk-
somheder kan blive forvirrede over de mange begreber, som kæmper om opmærksomheden i den grønne dagsorden, men selv mener han, at økologien netop er løsningen på mange af de problemer, man står med i en miljø- og klimabelastende føde- og drikkevareproduktion, fordi den har fokus på helheden; at sænke miljø- og klimabelastningen og undlade brugen af syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning.
»Helt konkret oplever vi nu, at vores kunder får at vide, at de skal gå efter det regenerative, og jeg håber, at man på producent- og leverandørsiden holder fast i økologien, og at kunder som Roskilde og Northside, der jo er økologiske fyrtårne, står vagt om økologien og de klimavenlige løsninger, selvom der skulle være nogle modreaktioner i gang i samfundet. Det gør det jo bare endnu vigtigere, at folk tager ansvar og arbejder for at skubbe tingene i den rigtige retning, og her er økologien vital.«
Med hensyn til Northsides holdning på området skal Jeppe Rasch Christensen ikke frygte en retræte.
»Han kan godt regne med os,« siger Peter Skoven, som er enig i, at økologien lige nu er presset af forskellige andre dagsordener.
»Økologien har mistet en smule momentum, og det er virkelig ærgerligt. Jeg har indtryk af, at mange forbrugere er hurtige til at blive bekræftet i, hvorfor de skal træffe et andet valg end det økologiske. Men jeg kan ikke se en bæredygtig fremtid uden økologi. Økologien må være udgangspunktet,« mener Peter Skoven.
Blev grundlagt i 2016 og er i dag ejet og ledet af de to gamle venner Jeppe Rasch Christensen og cand.polit. Martin Damgaard.
Jeppe Rasch Christensen arbejdede frem til 2018 i forskellige politisk-administrative stillinger i fagbevægelsen, Københavns Rådhus og Folketinget.
Virksomheden har kontor i Aarhus og København, mens lageret ligger i Haslev på Midtsjælland.
Siden 2023 har Local Spirits været dansk franchisetager på ecoSPIRITS – verdens første cirkulære teknologi til levering af spiritus, så kunder som Scandic i dag får de lokale øko-produkter leveret i en langt mere klimavenlig genbrugsemballage, der reducerer CO2-udledningerne med 60-90 pct.
Local Spirits har været medlem af Økologisk Landsforening siden 2022.
Det økologiske landbrug på Livø lever i tæt harmoni med naturen, men for fem år siden var staten tæt på at omdanne hele øen til et naturområde. Nu figurerer Limfjordsøen på en liste over 11 mulige placeringer af seks kommende naturnationalparker, som igen truer med at lukke øens økologiske landbrug. Foto: Jakob Brandt
Det økologiske landbrug på limfjordsøen Livø er igen i risiko for at lukke, hvis den nu bliver udpeget som ny Naturnationalpark. Naturstyrelsen har sat 11 områder i spil –heraf skal seks etableres senest ved udgangen af 2030. Både ØL og Aurion håber på en pragmatisk løsning, der kan bibeholde øens økolandbrug.
For kan man dyrke landbrug i en Naturnationalpark?
FØRSTE ØKOLOGISKE Ø Livø blev Danmarks første 100 pct. økologiske ø i 1991, og landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening mener, at det er meget vigtigt at bevare øens økologiske landbrug.
»Landbruget på Livø har siden 1991 været indrettet med det formål at vise, hvordan landbrug og natur kan understøtte hinanden. Hvordan man kan indrette landbruget mere på naturens præmisser og i det samspil, der kan være mellem natur og landbrug. Der er et meget stort behov for fortsat at have et demolandbrug, der viser netop det,« siger Sybille Kyed.
På Livø afgræsser 55 økologiske anguskøer dele af de dyrkede områder på øen og laver desuden naturpleje på overdrev, strandeng og hede.
Helt som det har foregået gennem århundreder.
På de dyrkede arealer under demonstrationslandbrug Livø Avlsgård høstes der korn af oprindelige brødkornsorter som spelt, svedjerug og nøgen byg, som forarbejdes af Aurion.
Der produceres også økologisk bihonning på øen på grund af den isolerede placering midt i Limfjorden - i lang afstand fra sprøjtede marker.
Men nu er der igen skabt usikkerhed om landbrugets fremtid.
Det skete, da øen pludselig dukkede op på Naturstyrelsens kort over 11 nye mulige placeringer af seks nye Naturnationalparker, som senest skal etableres ved udgangen af 2030.
Holdningen hos Økologisk Landsforening er, at man skal undgå at opstille natur og landbrug som modsætninger.
»Treparten peger desværre meget i retning af, at man laver reservater. Naturreservater og landbrugsreservater. Det er en forkert tilgang at have, for under alle omstændigheder vil landbruget blive ved med at optage et stort areal, så hvis vi skal tage vare på vores naturressourcer, bliver vi også nødt til at drive et landbrug, der ser på, hvordan det omgivende miljø og biodiversiteten påvirkes,« siger Sybille Kyed.
TROR PÅ PRAGMATISK LØSNING
Tilbage i 2019 var øens økologiske landbrug også i fare for at blive lukket pga. natur- og rewildingplaner, men den blev reddet efter lokalt pres
Dansk Fødevare Forums mad-innovationspris
’Den Skarpe Kniv’ går i år til søstrene bag Pure Dansk, som vinder prisen foran et skarpt felt af fødevarevirksomheder, personer og grupper af ildsjæle.
AF JAKOB BRANDT
Søstrene Astrid og Malene Søgaard, der står bag Pure Dansk, har sammen med visionære landmænd gjort det muligt for forbrugeren at købe lokalt dyrkede økologiske linser, bønner og ærter, hedder det i begrundelsen for, at Pure Dansk modtager innovationsprisen.
De bliver belønnet for at gøre danskernes madvaner grønnere ved at forfølge Pure Dansks vision om at gøre det lettere at fylde tallerkenen med danske, økologiske bælgfrugter.
Formålet med prisen ’Den Skarpe Kniv’ er at:
• hylde initiativ og en visionær tilgang til fødevarer.
• skabe opmærksomhed om nye lovende og innovative ildsjæle i den danske fødevaresektor med potentiale til at gøre en forskel.
• påskønne virksomheder, organisationer eller personer, der har ambitioner, og som forfølger en idé innovativt og modigt.
• inspirere til høj innovationsgrad og bæredygtighed i den danske fødevaresektor.
Det er femte gang, at Den Skarpe Kniv bliver uddelt. De tidligere vindere er:
• 2024: Agrologica
• 2023: Nordic Harvest
• 2022: Clutch Cognition
og en politisk aftale i 2020. Bliver Livø et af de seks udvalgte områder, håber Sybille Kyed, at der kan findes en pragmatisk løsning, som tilgodeser både natur og landbrug.
»Hvis man udpeger øen til Naturnationalpark og lader landbruget fortsætte, vil det jo også vise, at man godt kan have en sameksistens mellem landbrug og natur, og så vil det være tydeligere at formidle, at landbrug og natur ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger,« siger Sybille Kyed.
FOR TIDLIGT AT SIGE NOGET
Bjarne Hansen, kornansvarlig hos Aurion, ærgrer sig voldsomt over risikoen for at skulle vinke farvel til det mangeårige samarbejde med økologen Karsten Kjærgaard, som driver landbruget på Livø:
»Livø har i mange år fungeret som et korneksperimentarium, hvor Aurion har testet de kornsorter, som vi skal arbejde med i fremtiden. Han er vanskelig at erstatte, så det vil være brandærgerligt, hvis det samarbejde skal stoppe,« siger han.
Anette Strøm Jacobsen, der er skovrider for Naturstyrelsens lokale enhed i Himmerland, mener, at det er for tidligt at sige noget om økologiens fremtid på øen.
»Hvis Livø bliver udtaget, vil den være omfattet af de rammer, der ligger i Naturnationalparkloven. Men der vil også blive nedsat et rådgivende udvalg og en bestyrelse sammensat af interesseorganisationer og kommunen, som lokalt skal være med til at afgøre, hvad der præcist skal ske på Livø,« siger hun.
»Vi er stolte af at vinde prisen ‘Den Skarpe Kniv’ 2025. Vi startede Pure Dansk på grund af klimaforandringerne og har gjort det til vores mission at få flere danske økologiske bælgfrugter fra markerne og ind på spisebordene,« siger Astrid og Malene Søgaard i en pressemeddelelse.
»Vi er utrolig stolte over at bidrage til den grønne fødevareomstilling sammen med passionerede økologiske danske landmænd og med alle jer, der følger med, støtter og engagerer jer i vores fælles mission for grønnere madvaner.«
INSPIRERENDE ILDSJÆLE
Mette Jasper Gammicchia, der er formand for bestyrelsen for Dansk Fødevare Forum og afdelingschef hos Landbrug & Fødevarer, er ikke i
• 2021: Agrain
• Prisen udgør 25.000 kr.
tvivl om, at Den Skarpe Kniv lander det rigtige sted:
»Det er med stor fornøjelse, at Dansk Fødevare Forum kan uddele ’Den Skarpe Kniv’ til Pure Dansk. Det er kun med inspiration fra ildsjæle som Astrid og Malene Søgaard i Pure Dansk, at transformationen i de danske hjem og storkøkkener bliver speedet up, så danske klimavenlige bælgfrugter og andre råvarer får en større plads i den enkelte danskers hverdagsmad,« siger Mette Jasper Gammicchia.
29. august 20. august 708
26. september 17. september 709
31. oktober 22. oktober 710
Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening
29. december 10. december 711
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE: DAGLIGVAREMARKEDET Q2 2025
Tid: 26. august, kl. 9.00-9.45
Arrangør: Økologisk Landsforening
NETVÆRKSARRANGEMENT - ØKOLOGIENS ROLLE I FREMTIDENS MÅLTID
Tid: 3. september, kl. 10-15
Sted: Månsson, Grarupvej 15, 7330 Brande
Arrangør: Økologisk Landsforening
ØKOLOGISK HØSTMARKED
Tid: 6.-7. september
Sted: Landet over
Arrangør: Økologisk Landsforening
ØKOLOGISK INSPIRATIONSTUR FOR FØDEVAREUDDANNELSERNE
Tid: 12. september, kl. 9-16
Sted: Haraldskær Sinatur Hotel & Konference, Skibetvej 140, 7100 Vejle
Arrangør: Økologisk Landsforening
INSPIRATIONSTRÆF PÅ SKOLERNE I OURE
Tid: 17. september, kl. 11-15
Sted: Skolerne i Oure, Idrætsvej, 5883 Oure
Arrangør: Økologisk Landsforening
INSPIRATIONSTRÆF PÅ KALØ ØKOLOGISK
LANDBRUGSSKOLE
Tid: 18. september, kl. 11-15
Sted: Kalø Økologisk Landsbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde
Arrangør: Økologisk Landsforening
INSPIRATIONSTRÆF PÅ UBBERUP HØJSKOLE
Tid: 25. september, kl. 11-15
Sted: Ubberup Højskole, Højskolevej 6, 4400 Kalundborg
Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE: DAGLIGVAREMARKEDET Q3 2025
Tid: 29. oktober, kl. 9.00-9.45
Arrangør: Økologisk Landsforening
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på www.okologi.dk/arrangementer
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (ex-. moms). Send til hhk@okologi.dk KORT & GODT
Maj måned sluttede jeg af med en cykeltur i Schwarzwald. Ud over en masse dejlige cykelkilometer i benene fik jeg også en forsmag på, hvor vi er på vej hen, når vi til næste år står med et klimamærke til fødevarer.
I morgenbuffeten på et af overnatningsstederne var der et bæger yoghurt – økologisk heldigvis.
Et hurtigt blik på dette produkt og det bør stå klart for enhver, at den grønne transformation i landbruget, hvor der skabes grundlag for mere biodiversitet, en sund og levende jord, rent drikkevand, god dyrevelfærd og et stop for menneskeskabte klimaforandringer, IKKE kan drives gennem mærkningsordninger.
Yoghurtbægeret var forsynet med ikke færre end seks mærker. Tre mærker, der oplyser, at det er et øko-produkt. En skalabjælke (Nutriscore), der illustrerer den ernæringsmæssige værdi. En anden skalabjælke der illustrerer dyrevelfærd, og dertil et mærke, der siger noget om værdi til prisen.
Hvis dette bæger skal på det danske marked næste år, så kan det få endnu en skalabjælke; denne gang med info om dets klimaaftryk. Og mon ikke, der også kunne være nogen, som gerne vil sige noget om produktet og dets aftryk på biodiversitet, det rene drikkevand, det levende vandmiljø, eller det, der lige nu har stor opmærksomhed: Om det er fra et regenerativt landbrug? Fire yderligere skalabjælker kunne komme til.
Det er naturligvis positivt med produktinfo på varerne, og alle mærker er lavet i en god hensigt, men det er ikke en løsning at lave uafhængige mærkningsordninger til hvert enkelt parameter.
markedsdrevet grøn omstilling. De frivillige mærkningsordninger skal vise en merværdi. Producenten har haft ekstraomkostninger sammenholdt med den kollega, der ikke tog samme hensyn, og der er i øvrigt ekstraomkostninger forbundet med logistik, der skal sikre adskillelse, den administrative drift af mærker og ikke mindst til promovering af mærket, så der opnås en kendskabsgrad og en efterspørgsel.
rere kan det være. Det er et kæmpe problem for en markedsdrevet grøn omstilling.
Flertallet af forbrugeren vælger alt andet lige det billigste alternativ - det er grundfilosofien i markedskræfterne - men en grøn transformation kræver, at det er flertallet og ikke et mindre segment, der vælger “bæredygtigt”.
entere sig i. Typisk bruges der kun få sekunder til at beslutte, hvilken vare der skal i kurven. Det er ikke nok til, at forbrugeren kan aflæse alle mærker og tage en afvejet beslutning om den personlige vægtning af de forskellige forhold. Rent praktisk er der også grænser for, hvor meget plads, der er til rådighed på produktet.
Dette yoghurtbæger var forsynet med ikke færre end seks mærker: Tre mærker, der oplyser, at det er et økoprodukt, en skalabjælke (Nutri-score), der illustrerer den ernæringsmæssige værdi, en anden skalabjælke der illustrerer dyrevelfærd, og dertil et mærke, der siger noget om værdi til prisen. Foto: Sybille Kyed
Helt grundlæggende strider løsningen med frivillige mærkningsordninger mod ønsket om en
De frivilligt mærkede produkter er derfor dyrere end de ikke mærkede, og jo bedre produktet scorer, jo dy-
produktet. Mærket Planet-score, der er udviklet i Frankrig, har faktisk allerede grebet den løsning, så der kan man få et indtryk af, hvordan det fungerer. Det var også et indspil, Økologisk Landsforening tog med i arbejdet med det danske klimamærke.
Skriver jeg det her blot for at beskytte økologien mod konkurrence ude fra? I Danmark mærker vi jo økologien med det røde Ø, vi elsker det røde Ø, og Økologisk Landsforening har netop lavet en kampagne for at fejre, at mærket har 35-års fødselsdag. Økologi er fra sin oprindelse formet ud fra et ønske om at skabe en grøn omstilling i landbruget. Målt på kendskabsgrad i befolkningen og tillid til mærket, der ligger tæt på 100 pct., har det røde Ø været en stor succes.
Danmark er også verdensmester i økologiomsætning, men målt på målet om at skabe en grøn omstilling er Ø-mærket nærmere en fiasko: På 35 år har økologien kun opnået en markedsandel på 12 pct., og arealandelen er på samme niveau.
Det er helt i tråd med, hvad man må forvente. Flertallet af forbrugerne vil aldrig vælge det dyrere alternativ.
En markedsdrevet grøn omstilling forudsætter korrekte prissignaler, altså at det er dyrere at producere og købe produkter med et stort aftryk og ikke omvendt, som det er tilfældet i dag.
Derfor arbejder vi i Økologisk Landsforening for nedsat moms på økologi, så forbrugerne, der vælger økologiske produkter, ikke skal lægge et større beløb i statskassen, end hvis de havde valgt konventionelle produkter, og for at EU’s landbrugsstøtte udbetales for grønne ydelser frem for primært af være en flad indkomststøtte. Med den ændring bliver det dyrere at ignorere omkostninger for vores fælles planet, og det er det, der skal til. POLITISK
Ud over at det står i modsætning til kræfterne i et markedsøkonomisk samfund, er der grænser for, hvor mange mærker, forbrugeren kan ori-
Skal vi indføre skalamærkning på flere parametre, bør de placeres, så de vises som parallelle skalabjælker. Det kan gøre det hurtigere at afkode