»Det her er meget sjovere at passe«
For tre år siden kastede Lene Fløe Møller sig over ko-kalv-konceptet, hvor kalvene får lov at gå med en ko og die i stedet for at stå i kalvebokse og få mælk fra en skål eller suttespand. En udlandstur i 2018 satte fart under konceptet, der breder sig i økologien.
TEMA OM GODE DYRELIV, side 4-9
LEDER
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det er et etisk dilemma og sårbart øjeblik, når kalven tages fra koen i mælkeproduktionen.
Og selvom det længe har været standardpraksis, at det sker inden for det første døgn, vokser både det faglige og etiske fokus på, hvordan
man bedst håndterer dette tidspunkt – ikke mindst i økologien.
I anledning af avisens tema ’Gode Dyreliv’ bringer vi derfor bl.a. et inspirerende eksempel fra Holmager Økologi, hvor man har valgt at gøre op med den gængse praksis: Her er ko og kalv sammen i op til ti dage, hvorefter en ammetante overtager, så kalven fortsat dier naturligt.
Det er ikke kun et løft i dyrevelfærd; det er også en investering i arbejdsglæde, fortæller Lene Fløe Møller, som driver gården med sin mand. For hende og de ansatte er det nemlig »meget sjovere« at passe kalve i flok sammen med ammekøer end
at stå med suttespande og håndtere kalvene på traditionel vis. Lene Fløe Møller fortæller ærligt, hvordan de på gården i en periode følte, at de ikke rigtig kunne komme længere i deres arbejde med at højne dyrevelfærden, lige indtil hun fandt inspiration hos en anden økolog. Det er en vigtig påmindelse om, at økologer er kolleger, som kan inspirere med både energi, idéer og fremskridt.
Historien viser, hvordan økologien kan – og bør – rykke sig. For hvis den ikke formår at tage førertrøjen på her, risikerer økologerne både at svigte egne værdier og tabe terræn i konkurrencen om kundernes tillid.
Thise Mejeri bidrager til temaet med en anden type historie, som også fortæller om vigtigheden af det gode dyreliv. Som det eneste mejeri i landet har det nemlig fået certificerede antibiotikafrie besætninger - og en forudsætning for at minimere behovet for antibiotika er at jo holde dyrene sunde og raske.
Søren Just er en af de økologer, der leverer antibiotikafri mælk til Thise, og for at forebygge skader og infektioner bedst muligt har han bl.a. givet sine køer mere plads i stalden og et leje af sand at ligge på. Desuden holder alle på gården nu et ekstra vågent øje med selv de mindste tegn på mistrivsel hos dyrene.
FN’s verdenssundhedsorganisation WHO har udpeget antibiotikaresistens som en af de største trusler mod verdensbefolkningens sundhed, og økologien er en rollemodel på området ved at bruge mindre antibiotika end den øvrige branche - nu går Thise Mejeri så skridtet videre.
Et bedre dyreliv er ikke kun et mål i sig selv. Det er selve fundamentet for økologien og en central del af landbrugets grønne omstilling. Det er altså også menneskevelfærd at arbejde med dyrevelfærd.
Lederen er ikke nødvendigvis et udtryk for Økologisk Landsforenings holdning.
SUDOKU
sværhedsgrad: medium
2 5 6 8 1 4 3 1
Se løsning på side 27
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 1.900
ISSN 2596-8181
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Århus
Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005
Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868
Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 3054 1015
ABONNEMENT
Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Forsidefoto: Uffe Bregendahl
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk Ikast
MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK
1. Tilmeldingen til Økodag 2025 er nu åben
2. Her er Økologisk Landsforenings bestyrelse og repræsentantskab anno 2025
3. Æbler, kartofler, mel og vin er blandt de mest pesticidbelastede fødevarer, viser ny DTU-rapport
4. Danmarks første store skovlandbrug bliver nu til ren skov
5. Dansk frugt og grønt er under voldsomt pres Læs flere nyheder på www.økonu.dk
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 10 - 13
Søren Just får en merpris for sine antibiotikafrie malkekøer
Ærtedyrkning på fremmarch:
Sådan undgår du destruktiv ærterodråd
POLITIK & UDVIKLING SIDE 14 - 21
ØL-ledelsen åbner døren på vid gab for ny økologisk ungdomsbevægelse
& MARKED SIDE 22 - 26
De gamle sorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Læs også:
Tema: Gode dyreliv
Side 4-5
- Ko-kalv-systemer vinder indpas: »Det her er meget sjovere at passe«
Side 6-7
- Ko-kalv-systemer vinder indpas: »Det her er meget sjovere at passe« (fortsat)
- KLUMME: Skab bedre dyrevelfærd og undgå greenwashing i professionelle køkkener
Side 8-9
- Thise Mejeri får nu mælk fra antibiotikafrie besætninger
Mark & Stald
Side 12-13
- Mikroplast kan hæmme fotosyntesen
- KRONIK: Små regnorme skal blive til økologisk fiskefoder
- FAGLIGT TALT: Regenerativt jordbrug: Tre bu på hvordan man forstyrrer jorden mindst muligt
- NYT FRA ICROFS: Recirkulering af restprodukter bidrager til næringsstofforsyning og jordforbedring
Politik & Udvikling
Side 14-15
- ØL forventer økologisk vækst
- Minister vil skabe sikkerhed om spisemærket
- Økologisk Landsforening kom ud af 2024 med et lille minus
Side 17
- Ved to graders opvarmning begynder verdens fødevareproduktion at vakle
Side 18-19
- Organisationer indkaldte til vandkonference: »Hvorfor skal det være så svært at forstå, at vi har behov for at beskytte vores grundvand?«
Side 20-21
- Partier er blevet enige: Sådan kommer forsøget med skolemad til at foregå
- Ny beregning af klimaaftryk møder kritik
- men den følger retningslinjerne, lyder forsvaret
- Arla afviser flere eksperters kritik af mejerikoncernens klimaregnskab
Mad & Marked
Side 22-23
- Østjysk startup udfordrer Knorr og Oscar i jagten på den gode smag
- Nocla-stifterne: Forskellighed er en af vores styrker
Side 25
- Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Side 26
- Økopris-vinder: Det er vigtigt, at økologien ikke bliver en religion
Bagsiden
- Her er Økologisk Landsforenings nye bestyrelse og repræsentantskab
Som aktive økologer og medlemmer af Økologisk Landsforening ved I allerede, at økologisk landbrug handler om meget mere end blot fraværet af pesticider og kunstgødning. Det er en helhedsorienteret tilgang, hvor naturen, dyrene og mennesker indgår i en harmonisk cyklus. Her vil jeg derfor dykke dybere ned i, hvordan vi kan fortsætte med at forbedre dyrevelfærden og biodiversiteten i vores økologiske praksis. Vi kender alle de strenge krav, der sikrer dyrenes trivsel i økologiske
landbrug: Adgang til det fri, større bevægelsesarealer, naturligt foder og en mere skånsom håndtering er grundlæggende elementer. Økologiske køer skal for eksempel på græs i sommerhalvåret, og grise skal have adgang til udearealer, hvor de kan udleve deres naturlige adfærd.
Men vi ved også, at økologisk dyrevelfærd ikke stopper ved minimumskravene. Mange af jer arbejder aktivt med at skabe de bedst mulige forhold for dyrene gennem innovative løsninger, såsom mobile hønsehuse eller regenerative landbrugsmetoder, der gavner både dyrene og biodiversiteten.
Det er en vej, vi står stærkt på, men som vi kan og skal udvikle yderligere. Vi har ansvaret for store arealer og dermed en direkte indflydelse på, hvordan vi forvalter og efterlader Jorden og naturen til kommende generationer.
Jeg har ofte sagt, at de virksomheder, organisationer og beslut-
ningstagere, der har mulighed for at stille krav eller belønne genopbyggelige produktionsmetoder, bør gøre det. Ellers rykker vi ikke nok samlet set. På samme måde må vi også se indad; vi skal stille krav til os selv og til økologien som helhed. Hvis vi kun lever op til minimumskravene, risikerer vi, at økologien bliver uinteressant og sakker bagud. Derfor skal vi bruge al vores kreativitet og virkelyst til at skabe mere natur, grønne korridorer og grøn infrastruktur mellem markerne.
Som økologiske landmænd og forbrugere er vi bevidste om, at vores valg har stor betydning for det omgivende dyreliv. Økologiske marker har dokumenteret højere biodiversitet, da vi undgår syntetiske pesticider og monokulturelle produktionsmetoder. Små biotoper, levende hegn og urørte områder skaber plads til et rigt insektliv, hvilket gavner fugle- og pattedyrearter.
Vi ved, at denne øgede biodi-
versitet ikke blot understøtter en sundere natur, men også vores egen produktion.
Et rigt insektliv sikrer bedre bestøvning og en mere naturlig balance i markerne. Færre kemiske input betyder også renere vandløb og grundvand, hvilket er en gevinst for både mennesker og dyr.
Vi er allerede overbeviste om økologiens fordele. Men hvordan kan vi kommunikere dette til forbrugerne og sikre, at de forstår vigtigheden af deres valg? Vi skal fortsat formidle, at når de vælger økologiske produkter, støtter de ikke blot en mere bæredygtig produktion, men også en mere etisk tilgang til dyrehold.
Prisen på økologiske produkter afspejler de bedre forhold for dyrene og den mindre belastning af miljøet – et budskab, vi kan hjælpe med at sprede.
Vi ved, at økologisk landbrug ikke er en perfekt løsning på alle
udfordringer, men det repræsenterer en væsentlig forbedring for både dyrevelfærd og biodiversitet.
Gennem vores fælles arbejde kan vi fortsat udvikle og innovere, så vi sikrer de bedste forhold for både produktionsdyr og det vilde dyreliv.
Ved at vælge og støtte økologi sender vi en stærk besked: At dyrene skal have det godt, naturen skal have plads, og fremtidens fødevarer skal produceres med omtanke for helheden. Lad os sammen fortsætte med at gå forrest i denne udvikling!
Dyreliv og dyrevelfærd er afgørende for et bæredygtigt fødevaresystem, og vi har som økologiske producenter en særlig rolle i at vise vejen frem.
Det handler om at tænke langsigtet og sikre en balance mellem vores produktion og naturens behov. Ved at stå sammen i økologien kan vi fortsætte med at gøre en forskel – for dyrene, for naturen og for fremtiden.
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
KO-KALV
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHL
Massive konstruktioner båret af rå runde, afbarkede træstolper får den store nye stald hos Holmager Økologi til at emme af bæredygtighed.
»Ja, vi har ikke gjort det nemt for os selv, da vi byggede i træ,« griner mælkeproducent Lene Fløe Møller, mens hun styrer målrettet gennem den lange fodergang mod en hel bestemt afdeling af det enorme staldbyggeri ved Velling i Vestjylland.
I den ene ende er der nemlig indtegnet og konstrueret et ekstra tiltag for dyrevelfærden: En specialafdeling der sikrer, at kalven bliver længst
muligt hos sin ko og derefter passes af en ammetante i resten af mælkefodringsperioden.
Hos Holmager Økologi skal kalvene derfor ikke længere passes i små hytter.
»Her står vi i vores kælvningsafsnit for de ældre køer. Når de har kælvet, kommer de over i en boks og går sammen med deres egen kalv i et døgns tid eller to. Når de så lige har lært hinanden at kende, kommer de over til et opstartshold ved siden af, hvor kalvene går sammen med deres mor – deres biologiske mor – og her får de lov til at blive sammen i en uges tid,« forklarer Lene Fløe Møller.
Senere bliver kalvene overført til en anden specialafdeling – det vender vi tilbage til.
Afdelingen er en af de ko-kalvtiltag, der er investeret i på bedriften, og som markant har ændret tilværelsen for de 750 årskøer og deres kalve på Holmager Økologi.
SYSTEMET VINDER FREM
Indretningen her er et eksempel på en ny udvikling, der tog fart fra 2018, da en gruppe landbrugere, på en tur arrangeret af Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet, besøgte lokale ko-kalv-systemer i Holland. »Siden har det udviklet sig til, at der er omkring 20-25 økologiske mælkeproducenter, jeg kender til, der praktiserer ko-kalv-systemer i bred forstand. I 2018 var der både større og mindre producenter, der kunne se, at det også var en mulighed for dem,« fortæller specialkonsulent Iben Alber Christiansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
I langt de fleste malkebesætninger bliver kalve typisk taget fra deres ko efter 12 timer (24 timer i økologien) og kommer i kalvebokse, hvorefter koen kommer tilbage i malkerutinen.
SYSTEMERNE KORTLAGT
Iben Alber Christiansen var med i Holland i 2018 og har siden været involveret i en række ko-kalv-forsøg - hun har også været med til at kortlægge danske systemer i kataloget ’Pladsbehov og erfaringer med staldindretning til ko med kalv’.
Et af systemerne er det, der er udviklet på Holmager Økologi, som Lene Fløe Møller driver sammen med sin mand.
»Vi havde gjort rigtig mange ting for dyrevelfærden og kunne ikke rigtig komme videre. Det var irriterende at se, hvad min svoger, der har økologiske grise (Bertel Hestbjerg, red), kunne gøre for dem, mens vi ligesom stod stille. Men da vi så en video om, hvordan kalve var ude om sommeren hos Gert Glob Lassen, var det tyde-
ligt, at det gav velfærd både for folk og fæ. Det er jo heller ikke sjovt at stå at lære en kalv at drikke med en suttespand og vaskeskåle i kalvebokse hele tiden. Det er ikke verdens bedste job,« fortæller Lene Fløe Møller. »For tre år siden gik vi derfor selv 100 pct. ind på ko-kalv-tanken, og fra dag ét var der ikke flere kalve, der fik mælk fra en skål eller en suttespand,« tilføjer hun.
MØDES TIL STALDSKOLER
Efter et par år løb de dog ind i udfordringer med pladsen, men fik det løst i forbindelse med nybyggeriet, hvor deres egne erfaringer nu gjorde, at de vidste, hvordan staldsystemerne skulle indrettes.
Der er er vidt forskellige måder at lave ko-kalv-løsninger på, selv om landmændene ofte mødes i en form for udviklings-staldskole via Innovationscenter for Økologisk Landbrug i et samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet.
»Noget af det, der har været ret fantastisk i alle årene, er, at vi har haft en blandet gruppe af landbrugere, som har lært af hinanden og udvik-
let systemer sammen. De har været meget forskellige både i størrelse og antal ansatte, men har alligevel kunnet bruge hinanden til at udvikle systemerne, og så har forskningen bidraget, hvor det kunne være relevant, og hvor der var brug for mere dybdegående viden. Målet var ikke, at systemerne skulle ensrettes, men at de har lavet det i de rammer, der var til rådighed i deres bedrift,« siger Iben Alber Christiansen.
SYSTEMET HOS HOLMAGER
Når en ko hos Holmager Økologi har gået sammen med sin kalv i 7 til 10 dage, bliver kalven flyttet til en ny afdeling, hvor den i en specialindrettet boks bliver sat sammen med en ammetante og to andre kalve.
»I starten træner vi koen til at tage sig af kalvene, og kalvene træner vi til at drikke mælk fra ammetanten i stedet for fra deres egen mor. Vi har designet fire bokse, som gør det nemt for kalvene at drikke, men også nemt for os at komme ind og hjælpe dem,« siger Lene Fløe Møller, mens hun viser, hvordan boksen er indrettet med bøjler, så kalvene får ro til at
patte. Koen kan også fikseres imens, hvis det bliver nødvendigt.
»Typisk er ammetanten en udsætterko, der giver omkring 30 liter mælk - det passer med 10 liter per kalv,« tilføjer hun.
Når kalvene har knyttet sig til ammetanten - typisk efter tre uger - flyttes de over i endnu en specialindrettet afdeling, hvor koen kan lægge sig i sengebåse med sand. Det betyder, at koen holder yveret rent, og desuden spares der meget halm.
Herfra kan kalven frit gå ud og ind i en afdeling med dybstrøelse af halm, hvor de fodres med müsli og hø.
»Når kalven ikke længere skal have mælk, bliver den flyttet bag et gitter i samme miljø, hvor de stadig kan se hinanden, og det giver mindre stress ved fravænningen,« siger Lene Fløe Møller.
TO SYSTEMER DOMINERER
Kortlægningen af de danske kokalv-systemer hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug viser, at der grundlæggende findes to måder at håndtere systemet: Enten bliver kalven hos sin ko i op til tre eller fire
Det var irriterende at se, hvad min svoger, der har økologiske grise (Bertel Hestbjerg, red), kunne gøre for dem, mens vi ligesom stod stille.
LENE FLØE MØLLER, MÆLKEPRODUCENT, HOLMAGER ØKOLOGI
måneder, eller også bliver de tidligt adopteret af en ammetante, der typisk passer tre kalve. Systemet med ammetanter er langt det mest udbredte.
»Ud af de 20-25 systemer, vi kender, er der tre steder, der praktiserer, at koen går med egen kalv, mens de resterende har ammeko med kalve. Nogle af dem er ’hybridagtige’, og det vil sige, at koen er sammen med egen kalv i op til tre uger, før kalven kommer over til en ammetante,« forklarer Iben Alber Christiansen.
DER ER MANGE MÅDER
For mange landmænd har det været besværligt at oprette ko-kalv-systemer i eksisterende staldbygninger, der som udgangspunkt ikke har været indrettet til formålet.
»Det giver nogle udfordringer, især for logistikken omkring hvor kalve og køer skal være i de forskellige overgange. Men nu begynder flere landmænd at bygge til formålet ud fra deres egne erfaringer i de gamle stalde – som for eksempel hos Holmager Økologi,« fortæller Iben Alber Christiansen, og tilføjer:
Lene Fløe Møller og Holmager Økologi kastede sig over at etablere deres eget ko-kalv-system, fordi manefter forbillede hos forholdene for øko-grise - gerne ville gøre mere for dyrevelfærden.
»Men der er lige så mange måder at gøre tingene på, som der er besætninger.«
KVIER ADSKILLES TIDLIGERE Hos Holmager Økologi er systemet lige nu anderledes på barselsgangen for de førstegangsfødende – altså kvier, der får deres første kalv. Når de skal kælve, kan de ikke gå sammen med de ældre køer, fordi køerne ’mobber’ og stresser kvierne. Og bl.a. på grund af nogle logistiske forhold kommer kalven derfor her til en ammetante allerede efter et par dage. Det springende punkt i ko-kalvsystemer er at lave adskillelsen fra koen – og senere ammetanten – så lidt stressende eller smertefuldt som muligt. Jo længere tid, dyrene går sammen, desto sværere kan det måske blive at skille dem fra hinanden. Det varierer fra ko til ko. Hos Holmager Økologi oplever man, at fravænningen efter 7 til 10 dage fungerer godt, selv om køerne som regel reagerer ved at brøle.
Fortsætter på næste side
»Vi oplever, at det ikke er et stort problem for kalvene, fordi de stort set ser deres mor som en mælketank.
Til gengæld lyder det voldsomt fra koen, der står og brøler, og så kan man jo få dårlig samvittighed, når vi jo faktisk gør det her for at lave mere dyrevelfærd. Men målesystemerne vi har fra køernes øresensorer, tyder på, at dyrene ikke er stressede. Vi kan overhovedet ikke se, at fravænningen påvirker graferne over drøvtygning, liggetid og ydelse. Der er ikke noget, der slår ud, selv om de kan larme, så man er ved at blive sindssyg,« siger Lene Fløe Møller.
Hun siger, at kvierne kan være mere beskyttende over for deres kalve, men at de ældre køer tydeligvis reagerer mindre på adskillelsen.
»Vi havde regnet med at kunne registrere en reaktion på stress, når vi tog kalven fra koen, men det har vi ikke set.«
FORDELE OG ULEMPER
Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug har man kigget på, hvad der taler for eller imod ko-kalv-systemer.
Ko-kalv-systemerne giver et løft til dyrevelfærden, når køerne får længe-
re tid sammen med deres kalv. Desuden slipper de ansatte for dagligt at skulle lære kalvene at sutte fra skåle og pattespande i boksene og passe dem i bokse eller hytter. Når kalvene går hos en ko eller en ammetante, sørger de for at passe dem.
»Der bliver en meget større fleksibilitet i arbejdsgangen, fordi man her kan passe kalvene, når det passer ind i arbejdsdagen. Bruger man et system som de elektroniske øremærker, kan man bedre holde overblikket selv i større besætninger, selv om man ikke længere arbejder med kalvene i bokse,« forklarer Iben Alber Christensen.
EN ANDERLEDES ARBEJDSDAG Hos Holmager Økologi er arbejdsdagen blev helt anderledes for de ansatte, der står for at passe kalvene. Her har alle kalve fået en lille blå ’Youngstock’-sensor monteret på øret, der betyder, at de konstant overvåges. Spiser kalven ikke nok, eller stiger dens temperatur, får kalvepasseren en notifikation på mobilen og kan overvåge kalven fra en computer.
»Vores kalvepasser Nataly kigger på sin telefon eller på computeren
Der bliver en meget større fleksibilitet i arbejdsgangen, fordi man her kan passe kalvene, når det passer ind i arbejdsdagen.
IBEN ALBER CHRISTIANSEN, SPECIALKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
og tjekker, om der er kalve, hun skal være specielt opmærksom på. Det er en stor hjælp, specielt når man har ammetanter, for du kan ikke lige se, om en kalv, der ligger ovre i hjørnet, bare ligger og sover og drømmer eller har et tab i væskebalancen. Så det er et rigtig godt redskab,« siger Lene Fløe Møller.
Nogle udfordringer er der altså fundet løsninger på.
Men hvad, der taler imod systemet, kan være, at det kræver ny staldindretning, og at der er en del logistik forbundet med at flytte dyrene og gradvist vænne dem fra koen og senere ammetanten. Desuden får landmændene ikke en kompensation for den ekstra indsats, der øger dyrevelfærden.
FLERE ER NYSGERRIGE
Alligevel vurderer Iben Alber Christiansen, at flere mælkeproducenter har overvejelser om at lade ko og ammetanter passe deres kalve.
»Ud over de 20-25, der allerede gør det, går flere og lurer på, hvordan de kan gøre det. Det handler rigtig meget om rammerne, strategien og den rette timing på bedriften, for det koster jo tid og mælk i tanken at lave
skiftet. Men på længere sigt skulle man jo gerne kunne se den mælk blive omsat til mere robuste dyr og en mere fleksibel hverdag,« siger hun. I den nyindrettede ko-kalv-stald hos Holmager Økologi er Lene Fløe Møller ikke i tvivl, selv om det endnu ikke nødvendigvis giver bedre tal på bundlinjen:
»Selv om vi har forsøgt at regne på det, kan jeg ikke sige, om det rent økonomisk er godt at have ammetanter. Men tre års erfaring viser, at vi bruger mindre tid på kalvene. Og den tid, vi bruger, er på rarere arbejdsopgaver. Når man passer ammetanter, er der flere smil, og der er flere grin, hvis alternativet er, at kalvene skal stå i enkeltbokse udenfor. Så det her er meget sjovere at passe.«
Se en video af staldsystemet ved at scanne QR-koden
KLUMME
BRITTA RIIS
DIREKTØR, DYRENES BESKYTTELSE
I professionelle køkkener over hele Danmark vinder den grønne omstilling frem. Stadigt flere restauranter, kantiner og offentlige institutioner omfavner de plantebaserede alternativer og integrerer økologiske råvarer i deres mad.
Mens mange har fokuseret på at reducere mængden af kød og styrke det plantebaserede, er det dog ofte de animalske råvarer, der stadig hentes fra konventionelle, intensive produktionsformer med meget ringe dyrevelfærd. Et eksempel på dette er buræg og turbokyllinger, som stadig ses anvendt i både private og offentlige køkkener.
Mange køkkenprofessionelle ser heldigvis i dag efter alternative løsninger, når de vil forbedre dyrevelfærden i deres indkøb.
Et godt eksempel er kylling, hvor udtrykket »langsommere voksende kylling med ét statsligt dyrevelfærds-
Turbokyllinger bliver stadig anvendt i både private og offentlige køkkener. Flere køkkener er dog begyndt at servere kyllinger med højere dyrevelfærd, men man skal passe på, at man ikke bliver snydt af smart markedsføring.
Foto: Anima
hjerte« er blevet et buzzword. Men sandheden er, at selv kyllinger med ét statsligt dyrevelfærdshjerte stadig lever under forhold, der ikke er markant bedre end de turbokyllinger, de skal erstatte. De lever fortsat i flokke på op til 60.000 i en stald, uden siddepinde, uden naturligt dagslys og uden adgang til det fri. Deres liv er sparet væk!
Hvis vi virkelig vil tage bæredygtighed og grøn omstilling alvorligt, skal vi ikke blot acceptere marginale forbedringer, men insistere på reelle og
markante dyrevelfærdsforbedringer. Alle kan gennem deres råvarevalg og menusammensætning bidrage til, at de plantebaserede alternativer, økologi og god dyrevelfærd bliver en samlet treenighed i arbejdet med bæredygtighed i de professionelle køkkener.
Når de indkøbsansvarlige i de offentlige storkøkkener i 77 kommuner, to regioner og tre øvrige offentlige organisationer bestiller varer via SKI (Statens og kommunernes indkøbsservice), kan de kigge langt efter
Som professionelt køkken har man et stort ansvar for at bidrage til at drive forandring, også når det drejer sig om dyrevelfærd.
buræg. Tilsvarende har det fra den 1. juli 2023 været forbudt at påbegynde nye burægsproduktioner i Danmark, og fra 2035 er det helt forbudt at producere buræg i Danmark.
I 2023 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at stoppe indkøb af turbokyllinger i alle statslige institutioner. Omkring 10 danske kommuner har i forlængelse heraf taget skridtet og udfaset turbokyllinger, og flere er på vej. Alle er det tiltag, som viser en voksende bevidsthed og indsats for at forbedre dyrevelfærden på både statsligt og kommunalt niveau, hvilket er særdeles positivt. Det er dog stadig ikke godt nok, hvis turbokyllingen erstattes af en langsommere voksende kylling, som lever sit liv i præcis det samme produktionssystem som turbokyllingen. Bare lidt længere.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor generelt når man som profes-
sionelt storkøkken vælger at udfase turbokyllinger, at disse erstattes med økologiske og/eller kyllinger som er Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det kan nemlig være tæt på greenwashing, når forbrugere/gæster i kantinen forledes til at tro, at »langsommere voksende kylling med ét statsligt dyrevelfærdsmærke« automatisk betyder god dyrevelfærd. Hvis der derfor både skal tages ansvar for dyrene og forbrugernes forventninger, skal det tilsikres, at kødvalget rent faktisk afspejler reelle dyrevelfærdsforbedringer.
Hvordan gør vi så? Som professionelt køkken har man et stort ansvar for at bidrage til at drive forandring, også når det drejer sig om dyrevelfærd. Økologi og plantebaserede alternativer er de absolut bedste valg, hvis du vil servere mere bæredygtig mad i dit køkken.
Undgå at skære økologi og dyrevelfærden væk, når du serverer retter med animalsk indhold som kød, æg og mejeriprodukter. Vælg altid økologi og/eller Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og servér mindre af det animalske. Så går regnestykket nemlig op.
Bæredygtighed, grøn omstilling og dyrevelfærd går hånd i hånd. Lad os derfor sammen arbejde for at de råvarevalg der foretages i køkkenerne fremadrettet, skaber et reelt løft af dyrevelfærden.
Luksusfrikadeller
GLÆD DIG TIL MAGASINET ØKOLOGISKS TEMA OM DET GODE GRISELIV
»Det ligger jo allerede i kostrådene, at kød er et luksusprodukt. Det er på ingen måde kontroversielt at sige, at vi skal spise mindre, men bedre kød – og det er økologisk i mine øjne.«
Sådan siger Simme Eriksen, der i mere end 15 år har arbejdet med at udvikle den økologiske produktion af grise i forskellige fagprojekter. Han er blandt de medvirkende i et tema i magasinet Økologisk om det gode griseliv, der bærer overskriften ’Luksus – fra mark til mave’.
Temaet er bygget op over en række nedslag i værdikæden: Hele vejen fra, at grisene kommer til verden ude i farehytten hos soen, til det økologiske grisekød kommer på bordet.
Vi besøger Munch’s Økologi, hvor den unge landmand Mathilde Munch er ude at se til pattegrisene i farehytterne sammen med sin far og mangeårige griseproducent Knud Anker Munch.
»Selv om jeg har arbejdet med grise i mere end 25 år, har hun lært mig mange ting – den der vigtighed af at have en god omgang med dyrene. Hun klapper og kæler med alle vores moderdyr. Tager sig tid. Det er ikke noget, hun har lært af mig – det har hun med sig i sine gener,« siger en stolt far og økolog.
I reportagen fra Munch’s Økologi er der fokus på, hvad det konkret er, Mathilde gør i sit arbejde, der batter i relationen mellem landmand og dyr. Det kommenterer Simme Eriksen desuden på, og i temaet får læserne også gode råd fra andre medlemmer af Økologisk Landsforening om at lave grønnere eller helt grønne frikadeller.
Magasinet Økologisk sendes direkte ud til alle medlemmer af Økologisk Landsforening. Du kan se frem til at læse det på udgivelsesdagen d. 7. april.
Læs flere artikler om gode dyreliv på vores nyhedsside Økologisk Nu ved at scanne QR-koden:
Som det eneste mejeri i landet har Thise Mejeri nu fået certificerede antibiotikafrie besætninger, som allerede leverer omkring en tredjedel af mejeriets mælk. Produktionen har åbnet for nyt eksportmarked i USA.
ANTIBIOTIKAFRI
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHL
Ved indvejningen på Thise Mejeri holder en tankbil med påskriften: ’Mælk er ikke bare mælk’.
Og netop indholdet i tanken på denne bil bekræfter udsagnet, for det økologiske mejeri og dets andelshavere er nu gået et mileskridt videre: Mælken i tankbilen kommer direkte fra malkebesætninger, der er fri for antibiotika.
Altså er ingen af de køer, der er blevet malket, blevet behandlet med antibiotika.
Det er første gang, at et dansk mejeri nu kan levere et produkt udelukkende baseret på mælk fra certificerede antibiotikafrie besætninger. I første omgang er det ostevallen, der har en merværdi, men på sigt er det også afsætning af økologiske oste i USA, der er interessant.
»Det er meget spændende det her. Men vi ved selvfølgelig ikke endnu, hvad det kan trække,« siger Per Godsk Nielsen, direktør for Thise Mejeri.
BESÆTNINGER FORBEREDT
Det store forarbejde med at forberede besætningerne har stået på i mere end 20 år, og derfor kunne landbrugsfaglig medarbejder Anne Berg Olsen sige et klart »ja«, da den tidligere direktør Poul Pedersen i 2023 ringede fra en kunde i Tyskland, der efterspurgte mælk fra antibiotikafrie besætninger.
Anne Berg Olsen vidste, at andelshaverne kunne løfte opgaven, fordi mejeriet siden 2003 har arbejdet målrettet med at reducere brugen af antibiotika - bl.a. ved hjælp af Thise Mejeris såkaldte staldskoler. Her mødes andelshaverne for at udveksle erfaringer, og reduktion af antibiotikaforbruget har altid stået øverst på dagsordenen. Skolerne blev udviklet i samarbejde med Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet.
»Vi satte arbejdet i gang i 2003, og det krævede, at vi sammen med vores andelshavere fandt ud af, hvordan vi kunne udfase brugen af antibiotika. I den anledning udviklede vi konceptet med staldskoler, hvor det først og fremmest er landmænd, der hjælper landmænd,« forklarer Anne Berg Olsen.
er optimistisk i forhold til at mælken fra deres antibiotikafri besætninger kan give adgang til det økologiske marked i USA
Den særlige linje i produktionen har kørt i knap et år, og i dag er en tredjedel af mælken til Thise Mejeri leveret af antibiotikafrie besætninger fra 21 andelshavere. Den unikke opbygning af mejeriets produktionslinjer gør det muligt at separere mælk og andre produkter gennem hele mejeriet.
»Thise Mejeri er bygget op omkring at kunne holde mælken adskilt, afhængig af hvad vi vil bruge den til, og vi har i forvejen adskilt mange forskellige mælketyper. Den praksis er en forudsætning for, at vi nu også kan udnytte mælken fra de antibiotikafrie besætninger,« forklarer Per Godsk Nielsen, direktør for Thise Mejeri, og hentyder til andre linjer med f.eks. ’Thise Græsmælk’, ’Thise Jerseymælk’ eller ’Mælk ad libitum’.
Hvert år dør ca. 35.000 europæere som følge af infektioner med antibiotikaresistente bakterier. En af de store syndere er overforbrug af antibiotika til både mennesker og dyr.
Dansk landbrug har dog et relativt lavt forbrug af antibiotika sammenlignet med mange andre EU-lande.
Økologisk animalsk produktion forbruger generelt væsentligt mindre antibiotika pr. dyr end den konventionelle produktion
FN’s verdenssundhedsorganisation WHO har udpeget antibiotikaresistens som en af de største trusler mod verdensbefolkningens sundhed.
Kilder: Fødevareministeriet, WHO, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Anne Berg Olsen har været involveret i arbejdet med at udvikle Thise Mejeris staldskoler siden 2003. Staldskolerne har altid haft reduktion af antibiotikaforbruget højt på dagsordenen. Mælkebilen bag hende er fyldt med mælk fra antibiotikafrie besætninger.
Efterspørgsel fra kunden i Tyskland i 2023 gik på vallekoncentrat fra antibiotikafrie besætninger, som det tyske mejeri nu videreforarbejder til bl.a. baby- og børneprodukter med mulighed for at afsætte dem på netop det amerikanske marked.
OSTE CERTIFICERET TIL USA
Thise Mejeri fik hjælp fra Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen til at udrede detaljerne for en certificering, der kunne godkendes i USA, og i dag har Landbrugsstyrelsens økologikontrol ansvaret for certificeringen af besætningerne.
I kølvandet på eksporten af vallebaserede produkter arbejder Thise Mejeri nu også på at øge eksporten af ost til det amerikanske marked.
Her har man i forvejen en lille eksport af ’Vesterhavsost’ som ’North Sea Cheese’, men fordi de amerikanske standarder for økologigodkendelse er anderledes, har Thise Mejeri hidtil måttet sælge den økologiske ost uden amerikansk økologimærke.
Med mælk fra de certificerede antibiotikafrie besætninger kan ’North Sea Cheese’ og andre oste nu blive stemplet med det amerikanske USDA-økologimærke.
»Det kommer med på ryggen af det andet, men det er en del af det, vi har haft i kikkerten parallelt med valleeksporten, Nu får vi muligheden for at sælge Vesterhavsosten som økolo-
gisk i USA, og det ser vi et potentiale i, fordi vi har mulighed for at brande os som økologiske, og det åbner nye døre, selv om vi har solgt derovre før,« siger Per Godsk Nielsen.
Thise Mejeri forsøgte sig med osten i USA i 2018, da Donald Trump blev præsident første gang, og dengang blev de ramt af told. Men på trods af den nuværende usikkerhed er Per Godsk Nielsen optimistisk.
»Kommer der ny told på, bliver det alt andet lige sværere. Men det er jo ikke et importforbud, vi er oppe imod. Det er selvfølgelig træls, at amerikanske produkter har en fordel, men vi kommer til at konkurrere med andre europæiske importprodukter i USA, og de bliver jo ramt af det samme. Så i forhold til det, er vi jo ligestillet,« siger han.
MÅ IKKE FORRINGE VELFÆRD
Produktionen er altså i fuld gang – men hvordan står det til med dyrevelfærden, hvis ikke man kan behandle syge dyr med den mest effektive medicin?
»Besætningerne har et tæt samarbejde med dyrlægerne, så man sikrer, at det ikke går ud over dyrevelfærden. Bl.a. via staldskolerne har andelshaverne udvekslet metoder til f.eks. at forebygge yverbetændelse eller behandle en ko for klovbrandbyld med smertestillende midler og sæbevand – under opsyn fra dyr-
Via staldskolerne har andelshaverne udvekslet metoder til f.eks. at forebygge yverbetændelse eller behandle en ko for klovbrandbyld med smertestillende midler og sæbevand.
ANNE BERG OLSEN, LANDBRUGSFAGLIG MEDARBEJDER, THISE MEJERI
læger. Men dyrene bliver behandlet med antibiotika, hvis der er behov for det, men så kommer de ikke tilbage i besætningen,« forklarer Anne Berg Olsen.
Behandlede dyr, der tages ud af en besætning, ender ofte som ammetanter for andre køers kalve, bliver solgt til andre økologiske besætninger eller går til slagtning.
På staldskolerne udveksles der også erfaringer med den nyeste overvågningsteknologi, som kan advare om dyrenes stressniveau, stigende temperatur eller problemer med drøvtygning, og på den måde kan mange infektioner fanges i opløbet. Et af de sidste nye temaer på staldskolerne er behandling med laser.
INGEN RESTER I DANSK MÆLK
I forvejen bliver al dansk mælk screenet for rester af antibiotika, før den lander på produktionslinjerne i mejerierne, som har en nultolerance. Findes der antibiotikarester i en mælkeleverance, bliver mælken trukket ud af produktionen, og landmanden får en bøde. Og det sker yderst sjældent. Antibiotika findes altså i forvejen ikke i mælken, så når amerikanerne – og nu mange af Thises leverandører – går et skridt videre, handler det om noget andet.
»Det er jo, fordi vi i bund og grund mener, at antibiotika skal reserveres mennesker. Det er ikke kun for at komme på markedet. Vi har en holdning om, at antibiotika er forbeholdt mennesker, og derfor må vi arbejde mod at have nogle dyr, der er så sunde, at de kan undvære det,« siger Anne Berg Olsen.
Er der en målsætning om, at 100 pct. af leverandørerne med tiden får antibiotikafrie besætninger?
»Det er ikke et fastsat mål, men alle vores andelshavere har stor fokus på dyrenes sundhed, og vi arbejder videre med målsætningen om at minimere brugen af antibiotika, og lige pludselig er vi der måske,« siger Anne Berg Olsen.
Per Godsk Nielsen siger:
»Det ville jo være fantastisk, hvis alle besætninger med tiden kunne komme med. Men det skal ske frivilligt, og alle besætninger er jo forskellige. Landmændene skal kunne følge med til det, og vi har også et ansvar for at dyrevelfærden og sundheden er i orden.«
Malkekøerne i staldene
hos Søren Just er en af de besætninger, der leverer antibiotikafri mælk til Thise Mejeri. Det kræver en indsats at sikre gode dyreliv uden antibiotikaomvendt er gode dyreliv også en forudsætning for at reducere medicinbehovet.
AF UFFE BREGENDAHL
Havde vi besøgt malkekøerne på gården Skoldalris for 10 år siden, ville en del af dem have være behandlet forebyggende med antibiotika, før de skulle goldes – altså trappes ned med malkningen før den årlige kælvning.
Det er en meget brugt procedure i mange mælkebesætninger.
»Når man var færdig med at malke koen sidste gang, gav man den et skud antibiotika for at slå de bakterier ned, der er, og dem, der eventuelt skulle komme i goldperioden. Det er meget brugt, og vi havde også en effekt af at gøre det. Men nu har vi egentlig opnået samme effekt bl.a. ved at få lavet bedre staldforhold til vores køer. Da vi ligesom fandt ud af, at det nok godt kunne lade sig gøre, holdt vi helt op med det,« forklarer Søren Just, mens han i stalden viser køernes senge med sand, som bakterier har svært ved at overleve i. En af de afgørende forskelle har
nemlig været en ny staldindretning, der betyder, at køerne har mere plads og ligger på et leje af sand.
STALDSKOLE SIDEN 2010
I 2008 købte Søren Just gården med 70 malkekøer ved Vildbjerg i Vestjylland sammen med sin kone, Louise Just. To år senere var den omlagt til økologi og optaget i selskabet hos Thise Mejeri. Her kom parret med på en af Thise Mejeris staldskoler, hvor leverandørerne udvekslede erfaringer og udfordringer i den økologiske mælkeproduktion.
»Vi kom med på en staldskole om reduktion af brugen af antibiotika, og vi fik hurtigt øjnene op for, at der var andre måder at gøre tingene på end bare starte med at behandle med antibiotika, hvis et dyr fejlede noget,« siger Søren Just.
Vidensdelingen blandt landmændene i staldskolerne har også betydet noget for måden, gårdens nye stalde er indrettet på - især leje af sand og bedre pladsforhold - og det er altså medvirkende til, at brugen af antibiotika nu helt er skåret væk.
»Vi har ikke problemer med yverbetændelse og yversundhed. En sjælden gang kan vi have en ko, der bliver syg og dårlig med yverbetændelse, og så er vi nødt til at behandle med antibiotika, men det er måske en til to køer om året,« forklarer han, og viser koens senge med sand, som bakterier har svært ved at overleve i. I dag er besætningen på Skoldalris vokset til 250 køer, og én af dem går i en separat boks i den ene ende af stalden. Den er en af de to køer, der sidste år måtte behandles med
antibiotika. Den er nu taget ud af mælkeproduktionen, og fungerer i dag som ammetante for to små kalve, der er kødkvægskrydsninger og vokser op som kødkvæg.
»De tilfælde, vi har haft, siden vi gik i gang med antibiotikafri produktion, har været gamle køer, som alligevel snart skulle slagtes. Dem har vi ladet passe kalve i et halvt år, før de bliver sendt til slagt,« siger Søren Just.
Bliver en malkeko behandlet med antibiotika, skal den helt ud af mælkeproduktionen og kan enten blive ammetante, sælges til en anden besætning eller blive slagtet.
De nye staldforhold er ikke det eneste middel mod at sænke antibiotikaforbruget. Gennem årene har Søren Just også lært andre tips og tricks hos de andre leverandører til Thise Mejeri, så han havde i forvejen trappet betydeligt ned på brugen af antibiotika.
»Noget af det, vi var bekymrede for, da vi gik ind i det, var f.eks. klovbrandbylder (en smertefuld betændelse i kloven, red). Hvordan skulle vi håndtere det? Der brugte vi før antibiotika, men har nu lært, at vi kan komme langt med smertestillende og sæbevand to gange om dagen, samtidig med at dyrlægen tilser den,« forklarer han.
DYRLÆGEREGNING ER STEGET
Mælkeproducenter, der leverer fra en antibiotikafri besætning, får en merpris for mælken, men nogle af de penge går til at aflønne dyrlæger.
»Vi vil jo ikke gå på kompromis med dyrevelfærden, så vi har ofte dyrlægen med på sidelinjen og har
Siden 2010 har Søren Just arbejdet på at sænke forbruget af antibiotika, og i dag er besætningen certificeret antibiotikafri. Foto: Uffe Bregendahl
dem ude og se til dyrene, og vi bruger lidt mere smertestillende og følger dyrene nøje. Det er ud fra dyrlægens anbefaling, om vi kan klare en behandling med smertestillende, eller om vi skal bruge antibiotika.«
Søren Just fortæller, at de har et godt samarbejde med dyrlægerne, og han oplever, at de også gerne vil reducere brugen af antibiotika. For et halvt år siden havde en ko fået løbedrejning, som krævede operation. I den forbindelse bruger man normalt antibiotika forebyggende.
»Vi snakkede med dyrlægerne om det, og de kom frem til, at man ikke behøvede at give koen antibiotika. De lavede den lille kikkertoperation og tjekkede den efterfølgende hver dag og holdt nøje øje med temperaturen. De sagde, at får den ikke feber, er der ingen infektion, og så behøver vi ikke at give den antibiotika. Det lykkedes; den fik ingen feber, koen er rask og giver mælk nu, så det synes jeg er lidt en succeshistorie,« siger han med et smil.
Men risikerer man ikke, at det går ud over dyrevelfærden, hvis man ikke giver dyrene den mest effektive medicin?
»Det kan man måske godt sige, men det er derfor, vi har dyrlægen meget med. De ved bedst, og vi følger deres anvisning. Men vi kan jo også konstatere, at vi desværre også tidligere har behandlet dyrene, uden at det har haft nogen effekt,« svarer han og fortsætter:
»Før behandlede vi ofte yverbetændelser og alt, der havde en høj celletal. Men vi fik også lært, at det var en god ide at tage en mælkeprøve først, så dyrlægen kan finde ud af, hvilken bakterie vi arbejder med. Nogle af dem kan jo ikke kan slås ned med antibiotika, og så er det jo meningsløst at pumpe antibiotika i koen. Vi skulle finde ud af, hvad vi har at gøre med, og nogle gange skal den have antibiotika, andre gange skal det ikke.«
Besætningen i Vildbjerg bliver passet af Søren Just, hans kone og tre andre medarbejdere. Alle er opdraget til at holde ekstra godt øje og reagere hurtigt, hvis et dyr viser den mindste tegn på mistrivsel. Det kan ofte også ses på de data, der bliver sendt fra køernes transpondere. Så der er også et teknologisk hjælpemiddel, der hjælper til at sætte hurtigt ind. »Det er helt sikkert en god hjælp med teknologien. Men vi kommer langt med dygtige medarbejdere med gode øjne. Og først og fremmest med at passe vores dyr godt, og give dem gode forhold med god plads og godt foder, så de ikke bliver syge. Vi skal jo først og fremmest prøve at forebygge.«
Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.
BEST PRACTICE
FOTO
En rød ATV tøffer gennem tågen over marken på en mission, der kan være helt afgørende for årets ærtehøst.
Marken tilhører Nordic Seed i Dyngby ved Odder, og her tester man altid markerne, før det besluttes at så ærter. Bitter erfaring har vist, at jordprøver kan være helt afgørende for høsten.
»På et tidspunkt havde vi en mark, der ikke blev testet, og der høstede vi under et ton per ha. Nu ved vi jo ikke, hvad potentialet havde været, men normalt høster vi omkring 55-65 tønder, så vi har nok haft et udbyttetab på 60–70 pct.,« siger Jens Knudsen, der er ærteforædler hos Nordic Seed.
På marken er ATV’ens fører, driftsleder Michael Hovmand-Hansen, og fra maskinen demonstrerer han en procedure, han har udviklet, som betyder, at han med en spids spade kan udtage jordprøver hurtigt og effektivt uden at skulle stå af maskinen.
»Jeg udtager 10 liter jord på markniveau - typisk ikke mere end 5-10 ha per prøve. Så bruger jeg spaden her og tager mellem 10 og 20 stik for at fylde spanden med jord fra de forskellige steder rundt på marken.
Hele prøven, der er blandet op her, får efter en test i laboratoriet en score mellem nul og 100. Er den over 60, er den ikke anvendelig som ærtemark,« siger han.
DEN MEST DESTRUKTIVE
Som leverandør af ærtesorter råder Jens Knudsen kunderne til altid at teste marken, før man sår.
»Det øjeblik, man snakker med sin konsulent og begynder at lave markplan med ærter, skal man jo nok få testet sin jord, hvis man har haft ærter før og har en mistanke om, at der kan være et eller andet. Og måske gøre det, inden man køber frøene,« siger han med et glimt i øjet.
Han tilføjer:
»Ærterodråd er klart den værste og mest destruktive sygdom for ærterne. Fordi sygdommen er så alvorlig, og fordi den holder sig så længe i jorden, kan man lige så godt være på forkant og få testet sin mark, hvis man regner med at have ærter i sædskiftet mange år fremover. Prøv at kigge mere end et år frem i tiden, for det resultat, du får, holder i hvert fald i tre–fire år,« forklarer han.
Statistikken viser et lille fald i det samlede ærteareal i Danmark, men til gengæld også at en større del af
ærterne bliver solgt til konsum, og de dyrkes ofte af økologer.
FORSØG MED SAMDYRKNING
Efterspørgslen på nye ærtesorter egnet til konsum har de senere år fået Innovationscenter for Økologisk Landbrug til at lave dyrkningstest af flere sorter og forsøg med forskellige måder at dyrke ærterne på – bl.a. ved samdyrkning af afgrøder som ærter og havre.
Chefkonsulent Inger Bertelsen fortæller, at ærter kan have en række rodsygdomme, men at den absolutte ’showstopper’ er ærterodråd.
»Problemet er ofte, at når landmanden vil forsøge sig med ærter, kender man ikke markernes historik mange år tilbage, og derfor er det meget vigtigt, at man får testet marken, før man så ærterne, så man ikke starter med at få en dårlig oplevelse med dyrkningen,« siger Inger Bertelsen og tilføjer, at patogenerne kan overleve i jorden i helt op til 20 år.
»Men selv hvis marken viser sig at være egnet, er det meget vigtigt, at man overholder mindst fem år i sædskiftet mellem ærtedyrkning - det gælder også i forhold til andre bælgfrugter som for eksempel hestebønner og linser,« siger hun.
Hestebønner angribes ikke af ærterodråd, men af rodbrandsvampen pyhtopthora, som også kan angribe ærter. Den tester man ofte jorden for ved samme lejlighed.
Begge test kan man bl.a. få la-
Ærterodråd er klart den værste og mest destruktive sygdom for ærterne.
JENS KNUDSEN, ÆRTEFORÆDLER, NORDIC SEED
vet hos Ekoplan i Hobro eller på et svensk laboratorium.
SÅDAN GØR DE Hos Nordic Seed tester man jorden i egne drivhuse og laboratorier, og proceduren er egentlig ret simpel, forklarer Lisanne Kjær Wieland, der er leder af Frølaboratoriet.
»Når jordprøverne er taget i marken, får vi dem herind, og så tager vi hver enkelt spand med en jordprøve i, ælter det lidt, findeler det og tager sten og sådan noget fra. Så fylder vi potterne halvt op med jord, og sår 10 ærter i hver potte og putter jord ovenpå. Så bliver de sat til at spire, og de her har groet i fem uger og spiret,« fortæller hun, mens hun i et stort drivhus samler urtepotter med ærter sammen til undersøgelse.
Nogle af potterne med ærter er referencer sået i ren spagnum, som er garanteret fri for de sporer, der fremkalder ærterodråd.
MARK ER DØMT UDE
I et vaskerum skyller hun i første omgang jorden fra, og det bliver hurtigt tydeligt, at ærterødderne fra planterne sået i spagnum er fine og hvide, mens nogle af planterne fra markerne er voldsomt angrebet af ærterodsråd.
»Den, der har vokset i spagnum, har en rigtig fin og hvid basis med fine lyse og kraftige rødder. Sammenlignet med den brune, der ligesom er blevet tynd og skrøbelig, og den har ikke nær så mange rødder som den anden. Der er meget forskel, så marken er stadig syg,« konkluderer hun.
Den mark er altså foreløbig dømt ude for ærtedyrkning hos Nordic Seed.
»Den tror jeg ikke, vi vil dyrke ærter på i min livstid. Men vi kan se, at den har klinget godt af, for vi har brugt den som reference hvert år,« siger Jens Knudsen.
»Problemet er, at ærterodråd danner hvilesporer, der kan holde sig både 10 og 15 år i jorden. Det sygner selvfølgelig hen, men man vil i en lang periode have et potentiale i jorden, som lynhurtigt kan opformeres, hvis der kommer ærter igen. Derfor er der ingen grund til at tage en prøve året efter. Man kan i hvert fald godt vente tre–fire år med at teste igen, hvis der et højt smittetryk i marken,« forklarer han.
STIGENDE INTERESSE
Hos Nordic Seed mærker Jens Knudsen en stigende interesse for ærter –især blandt virksomhedskunder.
»Vi kan se, at der de seneste par år også i landsforsøg har været en stigende interesse for at få afprøvet ærter fra forskellige virksomheder. Det ser jeg som et klart udtryk for, at de også fornemmer en stigende interesse i deres kundekreds,« vurderer han. Derfor opfordrer han også potentielle ærtedyrkere til at få lavet test af jorden, så de undgår sygdommen. »Vi må da håbe, at der ikke er for mange dårlige oplevelser, men jeg sy-
nes, at der er nogle muligheder, redskaber og jordtest til at undgå dem,« sige han.
Så måske ser fremtiden lys ud for det lille runde frø, der muligvis står over for en renæssance i økologien.
»Anvendelsen af ærter er jo bredt ud. Tidligere har vi dyrket ærter primært til foder, men der er en stigende interesse for at bruge dem industrielt til fødevarer, og vi har i Danmark et firma, der gerne vil lave sådan noget, og som kun vil have økologiske varer. Jeg tror på, at med den omtale, der er, og den velvilje, der er politisk og i pressen, så sidder vi og venter på ketchupeffekten.«
Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.
Scan QRkoden og se vores video med interviews om hvordan man tester for ærterodråd
GRISE: Forskere fra Aarhus Universitet har nu et bud på årsagen til stigende sodødelighed især i konventionelle besætninger. Organdrejninger (drejning af milt, lever, tarm eller livmoder) samt traumer i forbindelse med faring var de hyppigste dødsårsager, viser et studie baseret på 108 tilfældigt udvalgt selvdøde søer indleveret til Daka over fire årstider. I forskningsprojektet indgår et databaseret studie af dødeligheden i økologiske og konventionelle besætninger, og den viser bl.a., at økologiske søer havde en relativ stabil dødelighed på mellem 8,4 og 10,4 pct (2015-22), men i undersøgelsens sidste år var dødeligheden på 8,9 pct af årssøerne. I de konventionelle besætninger har sodødeligheden siden 2018 været stigende, og i 2022 lå dødeligheden her på 13,6 pct. af årssøerne. Hvorfor organdrejninger opstår, og hvordan man potentielt kan forhindre dem, arbejder forskerne nu på at blive klogere på. /UB
HOLDBARHED: I et nyt forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet vil man forsøge at udvikle den danske kålproduktion ved at bevare produkternes friskhed og spisekvalitet i forsyningskæden samtidig med at salgsperioden for lokalt dyrkede kål forlænges. Forskerne vil forsøge at forbedre lagerevnen hos udvalgte kålsorter og undersøge forskellige holdbarhedsforlængende teknologier som opbevaring ved lav temperatur, styring af fugtighed og ethylen samt opbevaring i kontrolleret atmosfære. »Vores mål er at forlænge salgsperioden for broccoli, blomkål og spidskål med 3 til 8 uger, reducere madspild og øge rentabiliteten i hele forsyningskæden,« forklarer Alexandru Luca fra Institut for Fødevarer, Fødevaretekologi, Aarhus Universitet. /UB
VALG AF MARK TIL ÆRTER
• Der må ikke have været dyrket ærter, linser eller hestebønner i marken de seneste fem år
• Har der været ærterodråd sidste gang du dyrkede ærter, skal du ikke så ærter eller linser
• Kender du ikke markens historik, skal du lave en analyse for jordbårne sygdomme
• Der skal være tre års afstand til raps og lupiner
Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug
FORSLAG: Folketinget har netop førstebehandlet et nyt lovforslag, som vil gøre det lettere at køre 40 km/t med påhængsredskaber spændt bag traktoren. Som reglerne er i dag, kræves det, at man har registreret og mærket sit påhængsredskab, hvis man skal have lov til at køre 40 km/t. Den omkostning kan løbe op i flere tusinde kroner pr. redskab, og nogle påhængsredskaber er det slet ikke muligt at få godkendt, selvom de opfylder de tekniske krav. »Nu gør vi sådan, at hvis ens såmaskine, påhængsvogn, eller hvad man ellers kan finde på at sætte bag på sin traktor, som typegodkendelse er godkendt til at kunne køre 40, skal man også bare kunne gøre det uden at skulle købe nummerplade til den,« siger transportminister Thomas Danielsen (V) og tilføjer: »Det betyder, at fremover, når man køber en vogn, har fabrikanten sat et klistermærke på, hvor der står 40. Og for de påhængsredskaber, man allerede har, vil man fra 1. juli kunne klippe nummerpladerne og nøjes med et klistermærke.« /UB
Mikroplast kan optages gennem planters rødder, og et nyt studie konkluderer, at det hæmmer planters fotosyntese.
Det medvirker til lavere udbytter og kan øge antallet af mennesker, der sulter, med flere hundrede millioner, advarer forskere.
PLASTFORURENING
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Forskere ser nu tegn på, at den globale forurening med mikroplast har en direkte konsekvens for verdens produktion af fødevarer.
I en ny metaanalyse publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences har forskere analyseret 157 studier, som viser, at de mikroskopiske plaststykker, der er så små, at de kan optages af planterødder, reducerer fotosyntesen, hvilket kan føre til betydelige faldt i udbytterne. Ifølge deres modelberegninger har mikroplast potentiale til at reducere fotosyntesen med mellem 7 og 12 pct. både i landbrugsplanter og alger. En af årsagerne er, at mikroplast påvirker planternes indhold af klorofyl og dermed deres evne til at omdanne sollys til energi.
Den beregnede reduktion i fotosyntesen kan betyde, at verdens afgrødeproduktion årligt kan være mellem 110 og 361 mio. ton lavere, end den ellers ville have været. Det svarer til en reduktion på op til 13,5 pct. af de vigtigste afgrøder som majs, ris og hvede. Også fiskeri- og skaldyrsindustrien rammes, da mikroplast påvirker algevæksten i havet, hvilket ifølge modellen kan føre til et tab på mellem 1,1 og 24,3 mio. ton fisk og skaldyr årligt.
»Disse resultater understreger, at det haster med at finde effektive strategier til begrænsning af plastik, og giver internationale forskere og beslutningstagere indsigt i, hvordan de kan sikre den globale fødevareforsyning i lyset af den voksende plastikkrise,« skriver forskerne i studiet.
Tal fra 2022 viser, at ca. 700 mio. mennesker sultede, og forskerne vurderer, at tallet i værste fald kan stige med yderligere 400 mio. mennesker i de næste to årtier som følge af de tabte udbytter og den stigende plastforurening samt befolkningstilvæksten.
DER KAN STADIG HANDLES
Studiet peger dog også på en løsning: Hvis mikroplastniveauerne i miljøet reduceres med 13 pct., den negative påvirkning på fotosyntesen reduceres med 30 pct.
For landmænd betyder fundet,
Det haster med at finde effektive strategier til begrænsning af plastik.
ZHU ET AL., 2025, A GLOBAL ESTIMATE OF MULTIECOSYSTEM PHOTOSYNTHESIS LOSSES UNDER MICROPLASTIC POLLUTION
at mikroplast ikke længere kun kan anses som et miljøproblem – det er også et landbrugsproblem, som direkte kan påvirke økonomien og fødevaresikkerheden.
Mikroplast findes bl.a. i vand og slam, der ofte anvendes som gødning, og kan ophobes i jorden over tid. Derfor kan det være en fordel at være opmærksom på kilder til mikroplast på bedriften og vælge alternativer, hvor det er muligt.
Studiet understreger, at løsningen ligger i en bred indsats for at begrænse plastforurening. Det kan være gennem strengere regulering, bedre affaldshåndtering og en mere bæredygtig brug af plast i landbruget. Samtidig viser resultaterne, at et renere miljø også kan give økonomiske fordele i form af højere udbytte og mere stabile afgrødepriser.
TAG DET MED ET GRAN SALT
Richard Thompson, professor i marinbiologi ved University of Plymouth, som ikke bidrog til studiet, mener, at studiet taler ind i et vigtigt problem, som bør adresseres i FN’s globale plastiktraktat.
»Selv om disse forudsigelser kan forfines, efterhånden som nye data bliver tilgængelige, står det klart, at ud fra den betydelige mængde dokumentation, der allerede er tilgængelig, er vi nødt til at begynde at finde løsninger,« siger Richard Thompson.
Professor Richard Lampitt, forsker ved the National Oceanography Centre, vurderer dog, at beregningerne overvurderer plastens effekt på fødevareproduktionen.
»Virkningerne ved at reducere plastforureningen er endnu mere spekulative,« siger han.
Florian Busch, der er plantefysiolog ved University of Birmingham, finder også konklusionerne spekulative og påpeger, at selvom fotosyntese er drivkraften bag biomasseproduktionen og dermed udbytterne, kan nedsat fotosyntese blot føre til, at udbyttet bliver forsinket.
Professor Denis Murphy fra University of South Wales finder studiet nyttigt, men påpeger også dets begrænsninger, da konklusionerne til dels hviler på ekstrapoleringer - altså at fremtidige data estimeres på baggrund af eksisterende information.
KRONIK
SØREN PRÆST,
MATHIAS ENGELL DAHL
HOLMSTRUP
FISHLAB
STINE SLOTSBO
INSTITUT FOR ECOSCIENCE,
AARHUS UNIVERSITET
Alle kender en regnorm, men hvad de færreste ved er, at de almindelige regnorme har en mindre slægtning, som går under navnet ”dværgregnorm”. Disse små hvide orme lever i jorden, kompostbunken eller i opskyllet rådden tang.
En særlig art, som denne artikel handler om, er Enchytraeus albidus, som kan findes i meget høje tætheder i rådden tang på stranden. For nemheds skyld kalder vi den ”dværgregnorm” i det følgende.
I dette ICROFS-projekt samarbejder forskere fra Aarhus Universitet med firmaet Fishlab om at udvikle metoder til økologisk masseproduktion af dværgregnorme.
Ormene skal bruges som levende fodertilskud til økologisk ørredyngel og andre fiskearter.
Som en del af projektet vil forskere fra DTU Aqua i samarbejde med Ådal Ørred (Danmarks eneste producent af økologisk ørred) undersøge, om fodring med levende orme, som er en del af ørredynglens naturlige kost, kan forbedre fiskens generelle sundhed og gøre dem mere robuste og sygdomsresistente.
Dværgregnorme tåler både salt- og ferskvand og vil overleve flere dage i fiskekar. Dermed nedsætter orme på bunden af fiskekarret ikke vandkvaliteten i samme grad som overskydende tørfoder, der hurtigt opløses og fremmer bakterievækst.
Denne evne kan udnyttes i produktionen, så høstede orme kan gemmes og transporteres på frost, uden at levedygtigheden nedsættes. Dværgregnorme tåler både saltog ferskvand og vil overleve flere dage i fiskekar. Dermed nedsætter orme på bunden af fiskekarret ikke vandkvaliteten i samme grad som overskydende tørfoder, der hurtigt opløses og fremmer bakterievækst.
Ifølge EU-regulativer er det for nyligt blevet tilladt at fodre fisk med levende invertebrater, hvilket selvfølgelig har været en nødvendig forudsætning for ideens økonomiske bæredygtighed.
Dværgregnorme dyrkes i en blanding af økologisk pottemuld og organiske restprodukter som f.eks. mask fra bryggerier, kaffegrums, vingær eller andre produkter med sporbarhed, således at økologisk certificering sikres.
Ormene kan trives ved et bredt spænd af temperaturer, men vokser hurtigst mellem 15 og 22 °C. Opvarmning af produktionshallen er derfor sjældent nødvendig. Forsøg har vist, at der kan produceres 90 g orme/liter substrat. Dværgregnorme er bløde og sandsynligvis letfordøjelige og har en god ernæringsværdi for fisk.
Vigtigst er nok, at indholdet af essentielle aminosyrer og flerumættede omega-3 fedtsyrer er lige så højt i ormene som i traditionelt tørfoder, der bruges til fiskeyngel.
Endelig skal det nævnes, at dværgregnorme er naturligt tilpasset et koldt klima og overlever nedfrysning i flere måneder.
Projektets egne resultater viser, at ørredyngel fodret med dværgregnorme kan have en 20 pct. højere vækstrate end yngel fodret med traditionelt tørfoder. Andre studier har vist, at yngel af skrubbe og pighvar også vokser lige så godt eller bedre på levende orme sammenlignet med traditionelt tørfoder.
Dette åbner op for, at levende dværgregnorme kan bruges som vektor for overførsel af probiotiske mikroorganismer til fisk og tidlig vaccinering af små fisk. Det sidste er især vigtigt for bekæmpelse af f.eks. yngeldødelighedssyndrom (YDS) i økologisk ørredproduktion, hvor behandling med antibiotika kun er tilladt i begrænset omfang.
Projektet LiveFishHealth er en del af Organic RDD9-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
FAGLIGT TALT
AF THOMAS VANG JØRGENSEN PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Regenerativt jordbrug bygger på fem principper:
1. Jorddække året rundt med kontinuerligt og artsrigt grønt,
2. forstyrre jorden mindst muligt,
3. understøtte det mikrobielle liv i jorden,
4. græssende dyr integreres i dyrkningssystemet, 5. recirkulering.
I denne artikel vil jeg zoome ind på princip nummer 2 om at forstyrre jorden mindst muligt, fordi dette princip udfordrer ploven og den måde, vi bearbejder jorden i økologisk jordbrug i dag.
Har du tænkt over, hvad vil det vil sige at forstyrre jorden mindst muligt - underforstået: og stadig få fødevareproduktion fra jorden?
Min påstand er, at det ved vi faktisk for lidt om. Vores viden rækker så langt, at hvis vi lader jorden urørt, så forstyrrer vi heller ikke noget. Men samtidig ved vi, at skruer vi ned for bearbejdning af jorden, vil rodukrudtet brede sig.
Det er læren fra de forsøg med reduceret jordbearbejdning, der blev
Timing, øverlig bearbejdning og efterafgrøder skal spille sammen for at lykkes.
gennemført for år tilbage.
Så hvis vi skal lykkes med at dreje økologisk jordbrug i en mere regenerativ retning, uden at markerne vokser til i rodukrudt, skal vi have fundet ny viden. Viden, som sætter os i stand til at bruge de redskaber, vi kender, mere skånsomt overfor organismer, som bidrager til at opbygge jordens frugtbarhed. Uden at gå på kompromis med bekæmpelse af ukrudt.
Timing, øverlig bearbejdning og efterafgrøder skal spille sammen
for at lykkes. Timing handler om, at indsatsen med jordbearbejdning helst skal ske på tidspunkter, hvor jordorganismerne er i dvale; enten på grund af tør jord eller kulde Øverlig bearbejdning forstyrrer jord og rødder minimalt, men destruerer al plantevækst over jorden. Efterafgrøder skal konkurrere med rodukrudt, både over jorden, hvor der konkurreres om lys, og under jorden, hvor rødderne konkurrerer om næringsstoffer og symbiose med svampe.
Her er tre bud på, hvordan økologer kan bearbejde jorden efter de regenerative principper med minimal forstyrrelse og samtidig opnå kontrol med rodukrudt.
1. MED PLOV/SKRÆLPLOV (EFTERFØLGENDE ETABLERING AF VÅRSÆD)
Skårlægning af hovedafgrøde – høst - skrælpløjning med etablering af efterafgrøde med deep-till radiser i frøblandingen – vårsæd (havre)
2. MED STUBHARVE OG KÆDEHARVE (EFTERFØLGENDE ETABLERING AF VINTERSÆD)
Skårlægning af hovedafgrøde – høst - overfladisk stubharvning med fuld gennemskæring i max 5 cm’s dybde – én til to gange kædeharve –vintersæd (rug)
3. MED KÆDEHARVE (UKRUDTSBEKÆMPELSE I GRÆSMARKER) Når rodukrudt skyder nye blade/ bladroset – kædeharve med tilpasset hastighed så græs ikke skades, men blade rykkes af rodukrudt.
Hvis du vil vide mere om kædeharver så besøg hjemmesiderne www.kellytillage.com eller www. dalboagro.com.
NYT FRA INTERNATIONALT
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG
FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
VERONIKA HANSEN
ADJUNKT, INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Øget recirkulering af restprodukter fra samfund, industri og landbrug samt udvikling af passende biobaserede gødninger er afgørende for at udvide det økologiske areal, forbedre udbytter og gradvist udfase konventionel husdyrgødning. Ved anvendelse af bio-baserede gødninger kan vi tilbageføre de næringsstoffer, der er blevet fjernet fra jorden via afgrøder og animalske
produkter og samtidig styrke jordens sundhed.
De fleste bio-baserede gødninger indeholder nemlig organisk materiale, som er essentielt for at sikre en sund og robust jord, der kan modstå mere ekstreme vejrforhold og sikre stabil planteproduktion. Effekten af bio-baserede gødninger på jordsundhed og næringsstofforsyning varierer dog betydeligt afhængig af produktets oprindelse og behandlingsmetode.
I forskningsprojektet Fertihood har vi undersøgt, hvordan 11 forskellige bio-baserede gødninger påvirker jordens kemiske, fysiske og biologiske parametre. Resultaterne fra et ét-årigt inkubationsstudie viste, at gødningernes effekt afhænger af deres kulstof- og næringsstofindhold.
Gødninger med høj koncentration af næringsstoffer som Øgro, Struvit og Fertigro var mest effektive til at frigive næringsstoffer, hvorimod gødninger med lavere næringsstofindhold og højt kulstofindhold, såsom kompost, var mere gavnlige for jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer.
Andre bio-baserede gødninger, som insekt-frass (ekskrementer) og Maltaflor, viste moderat næringsstoffrigivelse og moderat effekt på biologisk aktivitet.
Eksempler på bio-baserede produkter anvendt i Fertihood-forsøg: biogas digestat, kompost, Øgro, Fertigro og insekt-frass. Foto: Icrofs
I det langvarige CRUCIAL-markforsøg ved Københavns Universitet har vi undersøgt effekten af 20-årig tilførsel af kompost, spildevandsslam, human urin og kvæggylle på jordens sundhed.
Disse behandlinger blev sammenlignet med ugødede parceller og parceller gødet med NPK-gødning. Resultaterne viser, at kompost og i mindre grad også spildevandsslam øger kulstofindholdet i jorden, hvilket forbedrer både de kemiske,
fysiske og biologiske parametre. Dette resulterede i højere biologisk aktivitet og dermed også bedre aggregatstabilitet, vandholdende evne og porøsitet.
Tilførsel af human urin resulterede i stigende indhold af natrium i jorden, hvilket vi forventede ville forringe jordstruktur og biologisk aktivitet, men det har vi ikke observeret her.
Tilførsel af urin og NPK fører
derimod til de højeste udbytter i vårbyg.
Sammenlignet med en ikke-gødet parcel, hvor kulstofindholdet i jord faldt over tid, var NPK og human urinbehandlingerne i stand til at opretholde kulstof i jord på det niveau, der var i udgangspunktet, grundet større mængder af rødder og andre planterester, der blev tilført til jorden.
Den rette anvendelse af bio-baserede gødninger afhænger af deres kvalitet og næringsstofindhold. Det er vigtigt at vælge den rette type gødning afhængig af, hvad man ønsker at opnå – om det er næringsstofforsyning på kort sigt eller langsigtet jordforbedring.
En kombination af forskellige bio-baserede gødninger eller en blanding af organiske og mineralske gødninger kan være vejen frem mod en mere bæredygtig og robust planteproduktion.
Projektet Fertihood er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Selvom 2024 var et svært år for Økologisk Landsforening, var der flere indikatorer på, at økologien atter er i vækst, og foreningens bestyrelse forventer mere af dét i 2025.
Efter en række år med usikkerheder på markedet ser Økologisk Landsforening positivt på fremtiden. Det skriver foreningens bestyrelse i sin årsberetning, der udkom i forbindelse med generalforsamlingen d. 7. marts.
Optimismen bunder i et 2024, hvor man atter så en positiv udvikling for økologien, da salget steg med syv pct., og foreningen forventer, at væksten fortsætter i 2025.
Bestyrelsen peger bl.a. på aftalen om den grønne trepart, der understøtter regeringens økologistrategi og fordoblingsmål. Selvom man ikke er tilfreds med aftalen som helhed, vil Økologisk Landsforening arbejde for at præge de lokale forhandlinger om, hvordan aftalen konkret skal implementeres, med fokus på at sikre at økologien kan bidrage til løsningerne.
Derudover skal Danmark i år være vært for Organic Summit, et internationalt topmøde, der samler landmænd, forskere, virksomheder og politikere for at diskutere, hvordan EU’s mål om 25 pct. økologi i 2030 kan realiseres.
Og så skal der ideudvikles på fremtidens næste store økologi-arrangement. Økologisk Landsforening har nemlig solgt Økodag-brandet, hvilket har givet en sum penge til at udvikle et nyt arrangement, der kan samle forbrugere, producenter og virksomheder.
2024 GAV OGSÅ MODVIND
Selvom 2024 har givet grund til optimisme, bød det også på særdeles hårde udfordringer; i begyndelsen af året trak Louise Køster sig som forperson på baggrund af udgivelsen af Fra Foder til Føde II, som blev stærkt kritiseret fra visse medlemmer, hvoraf flere meldte sig ud af foreningen.
Det førte til et fald i kontingentindtægter på 1,6 mio. kr., og da der samtidig kom færre fondsbevillinger til projekter, måtte man sige farvel til fire medarbejdere.
»Svære beslutninger, men for at sikre fremtiden for Økologisk Landsforening, har det været nødvendige tiltag. Vi får et tab i 2024, men økonomien er rettet til, og for 2025 har vi et budget i balance,« skriver bestyrelsen.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) forsikrede de knap 200 tilhørere til Økologisk Landsforenings generalforsamling, at hans mål er at skabe stabile rammer for
Det Økologiske Spisemærke. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Finansieringen af Det Økologiske Spisemærke har været usikker de seneste par år, men på Økologisk Landsforenings generalforsamling sagde fødevareminister Jacob Jensen (V), at han vil skabe mere stabile rammer om spisemærket.
GF 2025
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
I 2023 manglede finansieringen af Det Økologiske Spisemærke på finansloven, og efter vedvarende kritik fra fødevareerhvervet fandt politikerne en redningskrans i 11. time.
Siden har mærket alligevel levet en usikker tilværelse, hvilket har fået køkkenprofessionelle til at råbe op - og det er blevet hørt, forsikrede fødevareminister Jacob Jensen (V), da han d. 7. marts holdt tale til Økologisk Landsforenings (ØL) generalforsamling på Gram Slot.
»Da der var uro omkring spisemærket, fik jeg det også at vide og tak for det, for man kan altid blive klogere,« sagde ministeren.
Han forsikrede samtidig de ca. knap 200 tilhørere, at hans mål er at skabe stabile rammer for de mange køkkener, som også bruger spisemærket:
»Det Økologiske Spisemærke har været med til at fremme det økologiske forbrug, og det er et vigtigt initiativ for at få en forbrugerdrevet efterspørgsel. Mit mål er at skabe en stabil og planlægningsmæssig sikkerhed for de mange køkkeners som også bruger spisemærket, så jeg er i gang med at afklare de rammer, der skal være med til at stabilisere spisemærket for den kommende tid.«
HANDLING ER VIGTIGERE
Det var en melding, der blev mødt med klapsalver, men Mona Carøe, forperson for Udvalget af Professionelle Køkkener i ØL og cheføkonoma for Regionshospitalet Randers, som har spisemærket i guld, mangler fortsat at se handling.
»Det er rigtig fint, men det er nu også vigtigt, at der kommer handling bag ordene, så vi ikke hvert år skal til at forhandle om spisemærkets fremtid. Vi skal have ro omkring det, og hvis flere køkkener skal tro på mærket, skal der være en permanent løsning,« sagde hun efter talen.
Jacob Jensens tale gik særligt på økologiens rolle i den grønne trepart og regeringetns fordoblingsmål for økologien, og det var centralt i flere af de spørgsmål, der blev stillet fra folk i salen.
LOVER CENTRAL ROLLE
Ministeren blev bl.a. spurgt, hvordan man vil gå fra skåltaler til reel handling, eftersom det økologiske areal mere eller mindre er stagneret de foregående år.
»Jeg er fuldstændig med på, at man ikke bare kan gentage sit regeringsgrundlag, men at der også skal handling til,« sagde han og gav herefter flere eksempler på »redskaber i værktøjskassen«, som kan drive økologien frem, for eksempel at økologien spiller en rolle i den grønne trepart, at der kan bruges finansiering fra EU, og så vil han se på rammerne for generationsskift.
»Det handler om at få lavet afbureaukratiseringer og så skabt noget mere fleksibilitet, så det ikke bare bliver ved skåltalen, men at vi kan se hinanden i øjnene i 2030 og sige, at vi har realiseret målsætningen,« sagde han og forsikrede, at økologien får en »central rolle« i den grønne trepart.
»Og så skal finansloven reflektere de ambitioner, vi har i regeringen,« fastslog han.
Også minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) deltog ved generalforsamlingen med en videohilsen. Her bekræftede han ambitionen om at give økologien en vigtig rolle i den grønne trepart:
»Vi havde et mål om en fordobling af økologien før den grønne trepart, og det mål har vi stadigvæk. Økologien er ekstremt vigtig, også i den grønne trepart, og den er en vigtig del af det arbejde, fordi vi skal finde ud af, hvordan vi passer godt på havmiljøet og fjordene og kan udtage lavbundsjord. Vi skal finde ud af, hvor der skal være skov, og hvordan vi laver den bedste plan for at fremme en bæredygtig produktion af fødevarer og landbrug - alt det rimer på økologi,« sagde Jeppe Bruus og fortsatte:
»Vi skal arbejde med økologi, og der er allerede afsat penge til at forske i den, og i fællesskab skal vi finde ud af, hvordan vi får taget 15 pct. landbrugsjord ud af drift, samtidig med at det økologiske produktionsareal fordobles. Vi skal også styrke værdikæden, så I får mulighed for at afsætte jeres varer.«
Via en slutspurt i slutningen af året fik foreningen vendt et truende millionunderskud til et mindre minus på 295.000 kr.
Efter flere år med sorte tal på bundlinjen kom Økologisk Landsforening ud af 2024 med et underskud på 295.000 kr. Det blev en realitet efter et noget turbulent år, som ifølge foreningens økonomi- og it-chef, Kirsten Bach-Holck, på flere fronter stod i forandringens tegn.
Dermed sigter hun bl.a. til, at foreningen i løbet af året måtte sige farvel til både forperson Louise Køster og direktør Helle Borup Friberg, mens også flere af de største medlemsvirksomheder i begyndelsen af året forlod foreningen på grund af utilfredshed over foreningens rolle som medunderskriver på rapporten ’Fra Foder til Føde II’. Det gjorde det nødvendigt at fokusere på andre forhold end den daglige drift af foreningens mange projekter og nye forretningsinitiativer.
»På generalforsamlingen sidste år sagde jeg, at foreningens økonomi var godt rustet, hvis vi kom i stormvejr. Det kan godt være, at der ikke har været storm i 2024, men det har i alle tilfælde været blæsevejr, og stadig står vi med en solid soliditetsgrad på 38 pct.,« sagde Kirsten BachHolck, da hun præsenterede årsregnskabet for de knap 200 deltagere på Økologisk Landsforenings generalforsamling, som blev holdt på Gram Slot d. 7. marts.
ØKONOMISK TILPASNING
Siden Helle Borup Friberg i efteråret valgte at stoppe som direktør, har Kirsten Bach-Holck fungeret som konstitueret direktør, og inden en permanent afløser i skikkelse af Rasmus Prehn 1. marts landede i direktørstolen i Agro Food Park 26, var en af hendes sidste opgaver at underskrive årsregnskabet.
Med et minus på 295.000 kr. er 2024-resultatet en mio. kr. dårligere end året før, og underskuddet medfører, at foreningens egenkapital falder fra 7,7 mio. kr. til 7,4 mio. kr., men med en soliditetsgrad på 38 pct. og en mindre tilpasning af medarbejderstaben i efteråret vurderer Kirsten Bach-Holck, at foreningen stadig er godt rustet til fremtiden.
I den skriftlige årsberetning fra
Økologisk Landsforening peger bestyrelsen på, at driften i 2024 var præget af både forpersonskiftet og det forhold, at næsten hele bestyrelsen sidste år blev udskiftet på generalforsamlingen, men i forhold til regnskabet var det tilbagegangen i medlemstallet, som fik størst betydning.
»Den største udfordring var en nedgang i kontingentindbetalinger –som blev 1,6 mio. kr. mindre i forhold til det oprindeligt budgetterede beløb,« hedder det i beretningen.
MEDHOLD I KLAGESAG
Det betød, at kontingentindbetalingerne i 2024 faldt med ca. en mio. kr. i forhold til året før.
»Samtidig brugte vi en del ressourcer på at få den nyvalgte bestyrelse godt ombord, og efter tredje kvartal havde foreningen kurs mod et underskud på godt en mio. kr. Set i det lys er jeg tilfreds med, at vi endte med et minus på 295.000 kr.,« sagde Kirsten Bach-Holck efterfølgende.
»Når det lykkedes at minimere underskuddet, skyldes det ikke mindst,
at foreningen fik medhold i en gammel klagesag om et projekt fra 2017.
Samtidig er vi i slutningen af året lykkedes med at løfte en større del
af projektleverancerne internt i huset end forudsat,« forklarede Kirsten Bach-Holck.
Det ændrer dog ikke ved, at for-
Kirsten Bach-Holck, økonomi- og it-chef i Økologisk Landsforening, præsenterede et årsregnskab for 2024, som ikke helt levede op til budgettet, men en soliditetsgrad på 38 pct. vidner efter hendes vurdering om, at foreningen har en stabil økonomi. Foto: Økologisk Landsforening
eningen samtidig har været nødsaget til at sige farvel til fire medarbejdere, da det i efteråret stod klart, at projektporteføljen for 2025 ligger under det realiserede niveau for 2024.
»Derfor var det nødvendigt at skære i bemandingen, og i oktober blev fire medarbejdere opsagt, men effekten af opsigelserne kan først ses i 2025-budgettet.«
FLERE MEDLEMMER
For at nå et resultat i balance vil foreningen i indeværende år arbejde for at indgå flere strategiske partnerskaber og øge antallet af medlemmer. De tiltag skal generere flere frie midler, så foreningen bliver relativt mindre afhængig af projekterne, som i 2024 stod for 67 pct. af omsætningen, mens medlemskontingenter bidrog med 11 pct. mod 13 pct. året før. ØL’s medarbejderstab udgjorde 40 årsværk i 2024, og foreningen gennemførte 23 projekter i løbet af året. Datterselskabet ØkologiRådgivning Danmark bidrog til regnskabet med et overskud på 241.000 kr.
Initiativtagerne til økologiens nye ungdomsbevægelse sigter mod at holde stiftende generalforsamling på et sommermøde, som bliver åbent for alle unge, der vil arbejde for mere økologi. Her er initiativgruppen flankeret af Kalø-forstander Julie Rohde Birk (yderst t.v.) og ØL-direktør Rasmus Prehn (yderst t.h.)
Foto: Jakob Brandt
Direktør Rasmus Prehn er overbevist om, at der vil være masser af synergier mellem Økologisk Landsforenings eksisterende medlemmer og den nye ungdomsbevægelse, som vil bidrage med energi og ideer til, hvordan økologien bør udvikle sig.
UNGDOMSBEVÆGELSE
Der er behov for en ungdomsbevægelse, som kan organisere unge mennesker og medlemmer af forskellige grønne foreninger og netværk, der vil være med til at sætte kursen for fremtidens økologi.
Det forklarede Kalø-elev Rasmus Dose Sandorff, da han i forbindelse med Økologisk Landsforenings (ØL) generalforsamling på Gram Slot præsenterede tankerne om at danne en ungdomsorganisation med tilknytning til ØL.
»Ideen til at etablere en ungdomsbevægelse opstod spontant under frokosten til generalforsamlingen,« siger Rasmus Dose Sandorff, som blev grebet af den positive stemning, og han nåede både en kort snak med ØL’s direktør, Rasmus Prehn, og forperson, Michael Kjer-
Økologien er den stærkeste dagsorden lige nu, og det er måske den bevægelse, som har potentiale til at danne flest alliancer. Derfor er jeg sikker på, at I bliver en succes, og hvis vi står sammen, får vi en stærkere stemme.
RASMUS PREHN, DIREKTØR, ØKOLOGISK LANDSFORENING
kegaard, inden han vendte hjem til Kalø.
De er begge begejstrede for ideen om en bevægelse, der kan samle ungdommen og fungere som en progressiv inspirator og sparringspartner for foreningen, hvor gennemsnitsalderen er steget de seneste år.
»Vi bakker op om initiativet. Det er dejligt at opleve, at der er et stærkt engagement omkring økologien blandt ungdommen. Så må vi se, hvordan vi kan skabe et fremtidigt samarbejde, når de har stiftet deres forening,« siger Michael Kjerkegaard, som forventer, at de unge kan bidra-
ge med både nye ideer og energi til Økologisk Landsforening.
DET GØR MIG GLAD
Gennem de seneste uger har de unge holdt flere møder hjemme på Kalø for at forberede en stiftende generalforsamling. Rasmus Prehn deltog i et af møderne, hvor han åbnede døren på vid gab for de unge.
»Økologi er ungt, så det er helt fantastisk, når den unge generation kommer og siger, at vi gerne vil være med til at udvikle og drive økologien. Det er SÅ flot at se det initiativ, som de unge har taget. På den måde er de med til at sprede det gode budskab. Det gør mig virkelig glad. Det er lige det, som vi har brug for, og jeg håber, at det her er et tegn på, at den folkebevægelse, som vi gerne vil have til at arbejde for det økologiske, er på vej til at tage nogle skridt i retning af en grønnere fremtid,« sagde Rasmus Prehn efter mødet på Kalø.
Mens andre foreninger fokuserer på specifikke problemstillinger som klimaforandringer eller dyrevelfærd, glæder direktøren sig til samarbejdet med en gruppe unge, som tænker mere holistisk og er enige i, at økologien er svaret på en række af de udfordringer, som samfundet er nødt til at løse.
»Økologien er den stærkeste dagsorden lige nu, og det er måske den
• For at nå ud til flere unge og inddrage dem i den økologiske ungdomsbevægelse inviterer initiativgruppen fra Kalø andre unge til at deltage i et fællesmøde d. 8. april kl. 16 på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
• Mødet er åbent for alle unge, som vil være med til at udbrede den økologiske produktionsform.
• Deltagerne kan enten møde fysisk op på Kalø Økologisk Landbrugsskole eller deltage online ved at sende en mail til: rasmusdosesandorff@gmail.com
bevægelse, som har potentiale til at danne flest alliancer. Derfor er jeg sikker på, at I bliver en succes, og hvis vi står sammen, får vi en stærkere stemme,« sagde han til Kalø-eleverne, som allerede har kontakt til en stribe grønne netværk og foreninger, som bakker op om den nye bevægelse.
ØL-direktøren blev så begejstret for initiativet, at han på mødet luftede muligheden for, at den økologiske ungdomsbevægelse kan få en plads i både ØL’s bestyrelse og repræsentantskab.
»I første omgang kan det blive med observatørstatus, og så må vi se, hvordan samarbejdet kan udvikle sig,« sagde han på mødet, hvor Rasmus Dose Sandorff blev valgt som fungerende forperson for de kommende måneders forberedelse frem mod et landsmøde, som efter planen skal danne rammen om en stiftende generalforsamling.
DET ER VIRKELIG FEDT
Den nyvalgte forperson glæder sig over den åbne invitation til et tæt samarbejde med ØL.
»Økologisk Landsforening har taget rigtig godt imod os, og Rasmus Prehn formulerede det ret godt, da han sagde, at vi har sparket en åben dør ind,« siger Rasmus Dose Sandorff. Han oplyser, at bevægelsen vil tage udgangspunkt i beregningerne i rapporten ’Fra foder til føde II’, og han glæder sig over stor opbakning fra mange sider:
»Det er virkelig fedt, at så mange vil være med, men vi vil gerne have endnu flere unge fra forskellige grønne organisationer og netværk med, inden vi formulerer vores formål og vision for bevægelsen.«
Ifølge Rasmus Dose Sandorff behøver man ikke at have jord under neglene, for at deltage.
»Vi skal være ungdommens grønne stemme, og der er plads til alle, som ønsker at skabe en mere bæredygtig økologi,« siger han.
Stiger den globale gennemsnitstemperatur med to grader, vil flere af verdens mest udbredte afgrøder miste dyrkningsegnede arealer, viser ny forskning. Professor forudser væsentlige prisstigninger inden for 10-20 år.
Ifølge et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Food vil verdens fødevareproduktion opleve et generelt fald, hvis verden bliver to grader varmere end det førindustrielle niveau. Allerede nu er vi over halvvejs mod denne opvarmning, og temperaturstigningen er accelereret de seneste 15 år.
Forskerne har undersøgt, hvordan 30 af de mest udbredte afgrøder vil blive påvirket i fire klimascenarier med en global opvarmning på hhv. 1,5, 2, 3 og 4 grader i forhold til det førindustrielle niveau. Ved 1,5 grader, som vi allerede har krydset i et enkelt år, vil over halvdelen af afgrøderne få et reduceret landbrugsareal, hvilket gælder for bl.a. hvede, rug, sojabønner, linser og kartofler.
»Tabet af afgrødediversitet betyder, at udvalget af fødevareafgrøder, der er tilgængelige for dyrkning, kan falde betydeligt i visse områder. Det vil reducere fødevaresikkerheden og gøre det sværere at få tilstrækkeligt med kalorier og protein,« siger ph.d.studerende og leder af undersøgelsen Sara Heikonen ifølge ScienceDaily.
MERE NEGATIVT END POSITIVT Godt nok giver opvarmningen mulighed for produktion af afgrøderne i andre områder, som ikke før var egnede til dyrkningen, men det kan ikke opveje tabet af eksisterende egnede arealer, og dette gab stiger kun i takt med yderligere opvarmning: Ved to grader bliver nettotabet af arealer endnu mere udtalt; for nogle afgrøder vil det egnede dyrkningsareal falde med over 50 pct. Ved en opvarmning på tre grader vil samtlige 30 afgrøder have et mindre dyrkningsareal.
Produktionen vil blive mere koncentreret om afgrøder, der kan tilpasse sig de nye klimaforhold i tempererede regioner, mens tropiske og subtropiske afgrøder kan blive sjældnere og dyrere. Det betyder også, at fattige lande vil være nødt til at øge deres import af fødevarer, i takt med at deres landbrugsproduktion falder. For at afbøde de værste konsekvenser er det derfor nødvendigt, at
Allerede ved en varig temperaturstigning på 1,5 grader celsius vil over halvdelen af verdens 30 mest populære afgrøder få et reduceret landbrugsareal.
Foto: Colourbox
landbrug i tropiske egne finder nye dyrkningsmetoder og mere robuste afgrøder, anbefaler forskerne.
Selvom højere temperaturer på papiret kan gøre nordiske egne mere gunstige for tropiske afgrøder, kan andre faktorer alligevel hæmme landbruget i disse områder, påpeger professor Matti Kummu, der hovedforfatter på studiet:
»Vi har vist, at der er et klimatisk potentiale, men f.eks. kan opvarmningen medføre nye skadedyr og ekstreme vejrforhold, som vores model ikke tager højde for. Så situationen er ikke helt så sort-hvid,« siger han.
PROFESSOR: DÅRLIGT NYT
Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, siger, at resultaterne understøtter eksisterende forskning på området. Og selvom de viser, at opvarmningen giver mulighed for at dyrke nye afgrøder på højere breddegrader, hvor det ikke før var muligt, er resultaterne »dårligt nyt«, fastslår han:
»Selvom forholdene for afgrøderne bliver bedre visse steder, f.eks. her i Nordeuropa, batter det for lidt, i forhold til de tab man vil have andre steder,« siger han til Økologisk Landbrug. Der er desuden grænser for, hvor meget vi i Europa kan udvide det allerede eksisterende landbrugsareal.
»Vi har jo også et hensyn at tage til naturen og miljøet, så muligheden
for at øge landbrugsproduktionen herhjemme er meget begrænset. Vi ser jo nu stigende priser på mælk og oksekød, hvilket bl.a. sker, fordi mulighederne for at øge produktionen ikke er til stede,« pointerer han.
FORVENTER PRISSTIGNINGER
Kaffe er et eksempel på en fødevare, som i dag er blevet dyrere som en direkte konsekvens af klimaforandringerne, fortæller han.
»Tørken i kaffeproducerende områder er blevet meget mere alvorlig nu, end den var før. Og kigger vi på omfanget af tørke på arealer med hvede, er dette omfang fordoblet over de seneste årtier, så vi ser altså, at produktionen af helt almindelige fødevarer ikke kan følge med efterspørgslen,« forklarer han.
Forskning har da også vist, at højere temperaturer øger fødevarepriserne, og ifølge flere eksperter var det rekordvarme sommervejr i 2022 en medvirkende faktor til den inflation i fødevarepriserne, vi har set lige siden.
De stigende temperaturer betyder også, at atmosfæren kan holde på mere vanddamp, hvilket resulterer i længerevarende tørre perioder og kraftigere regn, når det så endelig regner: For hver grad temperaturen stiger, kan atmosfæren indeholde syv pct. mere vand. Det øger variabiliteten i vejret, hvilket ifølge Jørgen E. Olesen også afspejler sig i fødevarepriserne. »Jeg kan godt forestille mig en for-
dobling eller tredobling i det generelle prisniveau, og det kan ske snart - inden for 10-20 år. Den forskning, som jeg selv har været en del af, viser en klar sammenhæng mellem global opvarmning og fødevarepriser, og den begynder at stige eksponentielt ved en opvarmning på 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau,« siger han.
KAN STARTE KÆDEREAKTION
Dale Rankine, der er forsker i anvendt klimavidenskab ved University of the West Indies og ikke bidrog til det nye studie, siger til mediet CarbonBrief, at de mulige fordele, der kan være for landbrug i nordligere regioner, ikke bør være på bekostning af at tilpasse landbrug i de tropiske egne. Desuden vil en koncentration af fødevareproduktionen i de tempererede egne gøre fødevareforsyningen mere risikofyldt.
»Hvis tempererede egne bliver centrum for fødevareproduktionen, kan det føre til en global fødevaremangel,« siger han.
Forskerne bag studiet råder derfor til, at man begrænser den globale opvarmning til maksimalt to grader for »at undgå skadelige virkninger på fødevareproduktionen« - især i tropiske egne.
»Selv om de største ændringer sker omkring ækvator, vil vi alle mærke virkningerne gennem det globaliserede fødevaresystem. Vi er nødt til
at handle sammen for at løse disse problemer,« siger Sara Heikonen.
USA HAR IKKE LØSNINGEN
Som situationen er i USA lige nu, er det dog ikke dér, man skal lede efter løsningen på klimaforandringerne, mener Jørgen E. Olesen:
»Vi forskere har råbt op om det her længe, og der melder sig efterhånden en vis apati blandt nogle, fordi der sker for lidt. Vi er mange forskere, der er meget bekymrede, og vi ser også mod USA, som nu mere eller mindre har forbudt forskere at snakke om klimaændringer, og hvilke konsekvenser de måtte have. Jeg er sgu lidt i chok over, at der sker sådan en form for udrensning. For nylig var der opstartsmøde i IPCC om den næste klimarapport, og der var slet ingen delegation fra USA til stede.«
Han mener, at vi i stedet må sætte vores lid til Kina, uanset hvad man måtte mene om styret. For selvom Kina er en rekordstor udleder af drivhusgasser, investerer landet samtidig mere i vedvarende energi end USA, EU og Storbritannien til sammen.
»Kina anerkender problemet og er i gang med at løse det. Man er ved at sætte sig på de grønne teknologier. Solceller har landet allerede sat sig på, og elbiler har det snart sat sig på. Det har strategisk satsning på at sætte sig på grønne teknologier. Så organiseret er vi ikke i de vestlige lande,« siger Jørgen E. Olesen.
Sammen med en række andre organisationer stod Økologisk Landsforening bag en konference på Christiansborg for at diskutere, hvordan arealerne i de kommende grundvandsparker skal forvaltes. Der var kritik af den hidtidige vandbeskyttelse, og miljøministeren erkendte, at man har taget det rene vand for givet.
RENT VAND
TEKST OG FOTO AF
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Ét spørgsmål lod til at komme bag på de tre politikere i debatpanelet, Erling Bonnesen (V), Zenia Stampe (R) og Leila Stockmarr (EL).
Pernille Stampe Jakobsen fra Aalborg Forsyning ville nemlig vide, hvorfor vand ikke med politiske øjne bliver betragtet som en fødevare, og
»Vi kan ikke løse miljøproblemerne i Danmark kun med frivillighed. Det kan man ikke,« erkendte miljøminister Magnus Heunicke (S) på konferencen.
vandværkerne derfor ikke fik lov at være en del af den grønne trepart på linje med landbruget.
»Det er virkelig mærkeligt, at vi ikke er sidestillet som fødevareproducent, lige så vel som landbruget er,« bemærkede hun.
Spørgsmålet faldt under den politiske debat til en konference på Christiansborg om de kommende grundvandsparker, der skal beskytte drikkevandet, bl.a. fra landbrugets pesticider. Bag konferencen stod den
danske vand- og spildevandsforening Danva, Økologisk Landsforening, Danske Vandværker, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening.
Formålet var at diskutere, hvor de kommende grundvandsparker skal være, og hvordan arealerne kan bruges og beskyttes mest hensigtsmæssigt.
Der gik et øjebliks tænkepause, før Erling Bonnesen tog ordet og forsøgte at svare på Pernille Stampe Jakobsens spørgsmål.
»En af visionerne med treparten er at få landbrug og natur og miljø til at gå hånd i hånd,« sagde Erling Bonnesen og fortsatte:
»Det har desværre været sådan, at der i alt for mange år har været en meget polariseret debat. Men det har jo vist sig, at man ikke kan få det løst med hård retorik, så nu har man sat sig sammen og taget et ansvar ved at sige, at vi skal i mål med de her ting.«
Undervejs i sit svar måtte han lægge øre til en tilhører, som råbte bestemt ud i salen:
»Svar på spørgsmålet!«
Men nærmere et svar kom vi ikke.
Det måtte Zenia Stampe også medgive.
»Det er et godt spørgsmål. Hvem ejer det, der er 20 meter længere nede under landmandens jord? Det spørgsmål har vi ikke stillet os selv før,« sagde hun.
FLERE FORMÅL PÅ AREALET
Organisationerne bag konferencen mener, at arealerne i grundvandsparkerne bør opfylde flere formål samtidig: Et eksempel, som flere var inde på i deres oplæg, kan være at drive økologisk landbrug, der både giver fødevarer og beskytter drikkevandet og flere af de fugle i agerlandet, som er på tilbagegang, fordi pesticider ødelægger deres fødegrundlag. Erling Bonnesen, Zenia Stampe og Leila Stockmarr var enige om, at denne såkaldte multifunktionalitet er vigtig, når der er et politisk mål om både at fordoble det økologiske areal, få mere skov og vild natur og samtidig bevare en fødevareproduktion af en vis størrelse, mens grundvandet beskyttes.
FOREBYGGELSE ER BILLIGST Grundvandsparkerne skal beskytte et samlet areal på ca. 200.000 ha, hvor grundvandet dannes. Ifølge Carl-Emil Larsen, direktør for Danva, indeholder ca. halvdelen af vandværkernes boringer nu miljøfremmede kemikalier – alt fra uskadelige kemikalier til giftige pesticider og PFAS. Og op mod 80 pct. af det øverste lag af grundvandet indeholder miljøfremmede kemikalier.
»Hvorfor skal det være så svært at forstå?« spurgte han ud i salen i en
tone så opgivende, at det blev mødt af latter.
Han gentog sit spørgsmål og tilføjede så:
»Hvorfor skal det være så svært at forstå, at vi har behov for at beskytte vores grundvand? Vores råvare?«
På en storskærm viste han et eksempel på, at en målrettet indsats for at værne om drikkevandet virker: På Tunø var vandet engang forurenet af alt for høje mængder nitrat, og det blev tydeligt, at der måtte gøres noget. 10 år efter, at den erkendelse indtraf, og der blev handlet, kom nitratindholdet så under grænseværdien. »Beskyttelse af grundvandet er langt den billigste måde at gøre det på – det er billigere end at rense og billigere end at anlægge en ny ledning til Tunø. Kan det nytte? Ja, det kan det. Kan det betale sig? Ja, det kan det også. Hvorfor skal det så være så svært? De argumenter, vi plejer at høre, er, at vi mangler data, og der skal laves analyser. Nej! Vi har nok viden! Konventionelt landbrug med sprøjtegifte og andre forurenende aktiviteter er no-go i de sårbare drikkevandsområder. Der er gået 30 år, og der er ikke sket meget, må vi konstatere. Det drejer sig om vand til
Fællessalen på Christiansborg var fyldt, da Økologisk Landsforening, Danva, Danske Vandværker, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening havde indkaldt til en konference om de kommende grundvandsparker.
hele Danmark. Lad os slå flere fluer med ét smæk og give plads til både natur, friluftsliv og økologi. Man skal holde rent frem for at gøre rent – det er mere effektivt. Det gælder også for drikkevand,« sagde Carl-Emil Larsen.
HAR TAGET DET FOR GIVET
Inden den politiske debat med ordførerne havde miljøminister Magnus Heunicke (S) holdt tale og indrømmet, at man fra politisk hold har taget det rene grundvand for givet, og han er blevet klar over, at frivillige aftaler ikke altid rækker.
»Det er ikke muligt at fortsætte som hidtil. Vi kan ikke fortsætte som hidtil. Der skal fart på så mange forskellige tiltag på samme tid, hvis vores børn og børnebørn skal kunne leve og trives med sundt drikkevand i Danmark.«
Han udtrykte frustration over, at de frivillige aftaler om at sikre landets ca. 20.000 sårbare drikkevandsboringer (BNBO) over et landbrugsareal på ca. 9.500 ha mod sprøjtegifte ikke nåede i mål til tiden; 1. marts var der ifølge DR blot indgået aftaler på 30 pct. af arealerne.
Han er samtidig fortørnet over, at han har modtaget breve fra kommu-
ner, som åbent afviser at overholde loven, der foreskriver, at aftalerne skulle være indgået senest 1. marts:
»Vi kan ikke løse miljøproblemerne i Danmark kun med frivillighed. Det kan man ikke.«
Han var dog tilbageholdende med at komme med et tilsagn, da han blev direkte spurgt, om han vil arbejde for et forbud mod konventionelt
landbrug i grundvandsparkerne.
»Vi kan ikke fortsætte som hidtil, men jordbundsforholdene er vidt forskellige, så hvilken form for regulering og ordning, der skal til, kommer jeg ikke til at svare på.«
FØLER OPBAKNING
Økologisk Landsforening deltog med tre repræsentanter til konferencen i
form af forperson Michael Kjerkegaard, direktør Rasmus Prehn og landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed.
Rasmus Prehn var glad over at opleve en bred accept i rummet af, at mere økologi er vejen frem - den kom både fra de andre organisationer og politisk hold, især Zenia Stampe og Leila Stockmarr.
»Men det er også tydeligt, at der er noget at arbejde med for at nå i mål,« sagde Rasmus Prehn efterfølgende.
FORESLÅR OMLÆGNINGSTJEK
Foreningens vigtigste budskab på dagen var at fortælle politikerne, at økologien giver mulighed for en fortsat fødevareproduktion i grundvandsparkerne uden at skade grundvandet.
Derfor opfordrede foreningen de tre ordførere til at få miljøministeren til at sørge for, at alle konventionelle landbrugere i de berørte områder kan få rådgivning i at omlægge til økologi.
»Sprøjtegifte er ikke kun et problem for vores drikkevand. De er også medvirkende årsag til det drastiske tab af biodiversitet, vi har oplevet i det dyrkede land de seneste 50 år, og de kan findes i vores mad. Så vi mener slet ikke, der skal bruges
syntetiske sprøjtegifte nogen steder i landbruget, og det burde være en fælles sag for både miljøministeren, sundhedsministeren, trepartsministeren og fødevareministeren at udbrede økologi på alle landbrugsarealer,« uddybede Michael Kjerkegaard efter konferencen.
Næste politiske skridt for Økologisk Landsforening er at sikre, at alle landmænd med jord på drikkevandsdannende områder kan få rådgivning i omlægning til økologi. Det kan samtidig hjælpe regeringen mod sit mål om at fordoble økologien frem mod 2030, påpegede Sybille Kyed. Desuden har foreningen fremsat forslag til departementet i Fødevareministeriet om, at der skal kunne gives forhøjet tilskud til økologi på drikkevandsdannende områder, fortalte hun:
»Lige nu er situationen dog den modsatte, nemlig at økologer ikke kan få økologistøtte på de områder, så der skal ske en 360 graders kursændring, for at få det til at lykkes. Helt umuligt mener vi dog ikke, det er, for der ligger en rapport fra IFRO, som understøtter, at økologi bør opretholde adgangen til økologistøtte.«
Både folkeskoler og frie grundskoler får mulighed for at deltage i forsøgsordningen med skolemad, som der er afsat penge til i finansloven. Forsøget vil afprøve ordninger både uden forældrebetaling og med forældrebetaling på 15 og 25 kr. Dertil afprøves ordninger, hvor maden produceres lokalt på skolen, og hvor en ekstern leverandør producerer maden. Foto: Colourbox
Forsøgsordningen med skolemad vil bl.a. blive afprøvet med og uden forældrebetaling. Dertil afprøves ordninger, hvor maden produceres lokalt på skolen, og hvor en ekstern leverandør står for maden.
På Finansloven 2025 blev der afsat midler til et forsøg med skolemad, og partierne bag finansloven er nu blevet enige om de mere konkrete rammer for forsøget. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Både folkeskoler og frie grundskoler får mulighed for at deltage i forsøgsordningen, som vil afprøve ordninger både uden forældrebetaling og med forældrebetaling på 15 og 25 kr. Dertil afprøves ordninger, hvor maden produceres lokalt på skolen, og hvor en ekstern leverandør producerer maden.
Rasmus Prehn, interviewet af Økologisk Landbrug, fordi han dengang som folketingsmedlem talte varmt for at indføre skolemad. Derfor har det også vakt glæde hos ham, at rammerne nu er lagt fast, og de første skridt mod at implementere forsøget er taget.
»Børn, der spiser sammen, holder sammen. Der er så mange gode sociale, indlærings- og sundhedsmæssige gevinster ved at indføre skolemad,« skriver han på LinkedIn.
Han nævner samtidig, at han mener, at skolemaden bør være økologisk, men det nævner aftaleteksten intet om.
SÅ MANGE SOM MULIGT
Børn, der spiser sammen, holder sammen. Der er så mange gode sociale, indlærings- og sundhedsmæssige gevinster ved at indføre skolemad.
RASMUS PREHN, ADM. DIREKTØR, ØKOLOGISK LANDSFORENING
»Jeg er stor tilhænger af skolemad. Og jeg synes, der er mange gode argumenter for at prøve det af. Både af hensyn til elevernes læring og trivsel og mere lighed i sundhed. Men også fordi jeg tror, det styrker fællesskabet i en klasse, at man sidder sammen om et måltid. I stedet for at halvdelen af klassen render i en butik for at købe energidrik og bagels. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er blevet enige om at afprøve skolemad i stor skala, så vi kan få mere viden om, hvad det kan give i en dansk skolekontekst,« siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
VIL FREMME FÆLLESSKABET
ligt måltid, og det påvirker deres koncentration og velbefindende. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt med dette forsøg, som kan danne grundlag for en mere ambitiøs og langsigtet løsning, der sikrer alle børn adgang til sund og nærende mad i skolen,« siger børneog undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen (M).
SKAL ETABLERES I ÅR
Ministeriet vil i forlængelse af denne nye aftale melde ud om en pulje, som skolerne skal søge i, og de udvalgte skoler vil få besked om forsøgsdeltagelse inden skoleåret 2025/2026. Skolerne skal have etableret deres madordning inden udgangen af 2025. En ekstern evaluator får i forbindelse med forsøget til opgave at udarbejde en videns- og erfaringsopsamling samt en effektevaluering. Videns- og erfaringsopsamlingen har til formål at indsamle erfaringer med implementeringen og gennemførslen af madordningen i praksis, mens effektevalueringen skal undersøge skolemads betydning for elevernes sundhed, trivsel og læring. Der er med finanslovsaftalen afsat 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028 til initiativet. SKOLEMAD AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
For omtrent ét år siden blev Økologisk Landsforenings adm. direktør,
For at sikre at så mange skoler som muligt kan deltage i forsøget, vil de deltage med enten deres indskoling, mellemtrin eller udskoling. Interesserede skoler vil blive udvalgt til forsøget ved lodtrækning, men der vil blive taget hensyn til at sikre en balanceret geografisk og socioøkonomisk fordeling. Det skal hjælpe med at give en bredere viden om betydningen af skolemad for elevernes sundhed, læring og trivsel. Forsøgsordningen skal desuden tage hensyn til lokale forhold, så ord-
ninger med skolemad kan tilrettelægges efter lokale ønsker og behov, og det er et krav, at kommunerne skal sikre opbakning fra folkeskolernes lokale skoleledelse (skoleleder og skolebestyrelse), ligesom skolerne kun kan blive udvalgt til at deltage i forsøget med de klassetrin og den organisering (lokal produktion på skolen eller ekstern leverandør), som de selv har ønsket.
For netop at styrke fællesskabet omkring måltidet er der afsat midler til at fremme og rådgive om det fælles måltid, og aftalepartierne opfordrer til, at eleverne så vidt muligt inddrages i både planlægningen, tilberedningen og anretningen af maden.
»Moderaterne har længe kæmpet for at sikre bedre skolemad til danske børn, fordi vi ved, at god ernæring ikke bare handler om sundhed, men også om trivsel, læring og sociale fællesskaber. Alt for mange børn går igennem skoledagen uden et ordent-
Innovationscenter for Økologisk Landbrugs nylige beregning af økologiens lavere klimaaftryk møder kritik fra to professorer. Innovationscentret forsvarer sin metode og henviser til, at den følger de officielle retningslinjer og i øvrigt bygger videre på beregninger fra Aarhus Universitet.
imidlertid med kritik af to professorer, som Effektivt Landbrug efterfølgende har talt med.
Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet mener, at Innovationscenter for Økologisk Landbrug fremstiller sine resultater misvisende ved at fokusere på CO2-reduktionen uden at tage højde for de lavere udbytter i økologisk landbrug.
I en ny rapport har Innovationscenter for Økologisk Landbrug beregnet, at en omlægning fra konventionel til økologisk planteavl giver en reduktion på i gennemsnit 508,4 kg CO2e pr. ha.
Rapportens konklusioner mødes
»De burde have gjort det tydeligt, at der ganske rigtigt er en mindre udledning, men også et fald i udbyttet. Der er bare ikke et lavere klimaaftryk for økologiske fødevarer, end vi har for konventionelle, hvis man måler CO2-udledningen i forhold til udbyttet,« siger Jørgen E. Olesen til Effektivt Landbrug.
EFFEKTER I UDLANDET
Der er bare ikke et lavere klimaaftryk for økologiske fødevarer, end vi har for konventionelle, hvis man måler CO2-udledningen i forhold til udbyttet.
JØRGEN
– ofte på bekostning af skov. Ifølge hans beregninger kan dette resultere i en nettoforøgelse af de globale CO2udledninger på op til 0,7 mio. ton årligt, hvilket gør det misvisende kun at fokusere på de nationale reduktioner.
FØLGER RETNINGSLINJERNE
Men at se på de nationale reduktioner er netop præmissen for beregningsgrundlaget, påpeger specialkonsulent i innovationscentret Majken Husted, der står bag rapporten.
porten for ikke at indregne mulige globale effekter af ændret produktion i Danmark. Hvis man vil gøre det, skal man anvende en anden metode. Klimaberegninger vil altid afhænge af metodevalget, og vi har derfor gjort os umage for at beskrive datahåndtering, metodevalg og databegrænsninger grundigt i rapporten,« forklarer Majken Husted.
Professor og ekspert i livscyklusanalyser Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet mener, at innovationscentret overser de globale konsekvenser af en øget omlægning til økologi.
Han påpeger, at selvom CO2-udledningen i Danmark falder ved en omlægning, vil den lavere produktion betyde, at andre lande øger deres landbrugsarealer for at kompensere
Beregningerne følger IPCC’s retningslinjer og fokuserer bevidst på den territoriale klimaeffekt - altså klimaeffekten inden for Danmarks grænser. En tidligere vurdering fra Aarhus Universitet har nemlig anslået en mulig reduktion på 500.000 ton CO2e ved en fordobling af det økologiske areal, og rapportens formål har været at eftervise denne klimaeffekt ud fra faktiske driftsdata.
»Jannick Schmidt kritiserer rap-
Eksperter beskylder Arla for at prale af misvisende klimatal, som får mejerigigantens drivhusgasreduktion til at se større ud, end den reelt er.
I sin seneste årsrapport oplyser Arla, at mejeriet er med til at leve op til sit samfundsansvar ved at reducere klimabelastningen per liter mælk med 13 pct. siden 2015, men i stedet for at skabe gennemsigtighed beskylder flere eksperter Arla for at sløre klimagasudledningen ved at benytte forskellige beregningsgrundlag.
Det skriver AgriWatch.
Ifølge forskerne er Arlas udregninger i de såkaldte scope 3-udledninger ikke retvisende, da tallene fra basisåret 2015 er baseret på gennemsnitlige tal for landbrugsudledninger i Sverige, Danmark og Storbritannien, mens koncernen siden 2019 udelukkende har brugt data fra egne andelshavere. På den måde bliver tallene reelt usammenlignelige, lyder kritikken.
»De må simpelthen ikke regne,
som de gør,« siger Ole Høy Jakobsen, der er ekspert i virksomheders klimaplaner i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability, til AgriWatch. Anders Bjørn, adjunkt ved DTU og forsker i grøn omstilling af virk-
somheder, kalder Arlas beregning for »misledende«.
FORSVARER METODEN
Anna Flysjö, der har titel som Arlas videnskabelige chef for klima og miljø,
erkender, at datagrundlaget har ændret sig siden 2015, og at udregningerne dermed afspejler »forskellige dimensioner«. Men hun fastholder, at det holder vand, når Arla i sin seneste årsrapport fra 2024 skriver, at koncer-
Omlægning er ét virkemiddel ud af mange, som skal i spil, hvis vi skal nå klimamålene i landbruget, mener hun og giver samtidig Jørgen E. Olesen ret i, at økologien har udfordringer i form af lavere udbytter og mindre adgang til teknologiske virkemidler - det er netop problemstillinger, som innovationscentret sammen med forskere arbejder på at få løst. »Økologi er til gengæld et af de få virkemidler i landbruget, som kan beskytte drikkevand, biodiversitet og miljø, samtidig med at der er en effekt på klimaet,« siger Majken Husted.
De må simpelthen ikke regne, som de gør.
OLE HØY JAKOBSEN, EKSPERT I VIRKSOMHEDERS KLIMAPLANER I KONSULENTVIRKSOMHEDEN NORDIC SUSTAINABILITY
nen har reduceret klimabelastningen per liter mælk med 13 pct. i værdikæden, som bl.a. omfatter udledningerne fra andelshavernes mange køer.
»Det er helt retvisende, for 2015data er mere repræsentativt og dermed bedre egnet som baseline-år end 2016 og de efterfølgende år, indtil vi fik nok landmænd med i vores egen dataindsamling,« siger hun til AgriWatch.
Arla har et klimamål om at reducere den samlede CO2e-udledning med 30 pct. inden 2030, og koncernen vil være klimaneutral i 2050.
MEJERI: Efter et år, hvor mælkeprisen steg til et historisk højt niveau, endte Salling-mejeriets indtjening i 2024 på 440 øre pr. kg standardmælk, og direktør Per Godsk betegner resultatet på 30,6 mio. kr. som et minimumsresultat, da mejeriet inden udgangen af marts skal udbetale en konkurrencedygtig efterbetaling og samtidig sikre en rimelig konsolidering af mejeriet. /jb
Læs mere på økonu.dk
VIRKSOMHED: Aarstiderne A/S har i dag ( 20. marts, red) »stoppet« samarbejdet med adm. direktør Heidi Boye. Der var tilsyneladende ikke fuld opbakning til direktøren internt, skriver Retail News. Mediet oplyser, at vicedirektør i Aarstiderne Thomas Slott tiltræder som midlertidig adm. direktør, indtil der findes en ny topchef til virksomheden, hvis primære indtjening stammer fra salg af økologiske måltidskasser og frugt- og grøntkasser. /jb
Læs mere på økonu.dk
TV 2 FÅR KRITIK FOR KLIMAKAMPAGNE
GREENWASHING: »Arlas økologiske produkter er nu CO2-neutrale –kompenseret med klimakreditter.« Sådan lød det i en TV-kampagne fra mejerigiganten Arla i 2020, som blev vist på TV 2. Den udløste kritik for greenwashing mod både Arla og TV 2. I første omgang vurderede Fødevarestyrelsen, at kampagnen ikke var vildledende, men Forbrugerombudsmanden kom siden frem til den modsatte konklusion, skriver Journalisten og oplyser, at TV 2 nu får en påtale fra Radio- og tv-nævnet for at have bragt kampagnen. /jb
NY
SKOLEHAVER: Da Haver til Maver onsdag åbnede et nyt hovedkvarter på Frederiksberg, kunne organisationen samtidig præsentere en ny direktion. Den består af direktør Stine Lolk, som kommer fra en stilling som direktør for Madens Folkemøde, samt Camilla Roed Otte. Hun er forfremmet fra vicedirektør i Haver til Maver til programdirektør. De skal stå i spidsen for planerne om at udbrede skolehaverne til hele landet og udvikle regionale huse med fælleskøkkener. /jb
ØKO-BRANDS ER DE MEST BÆREDYGTIGE
BÆREDYGTIGHED: Ny analyse fra Sustainable Brand Index viser, at de danske forbrugere i høj grad sætter lighedstegn mellem økologi og bæredygtighed. Det fremgår med al tydelighed af den nye liste over de mest bæredygtige brands i Danmark. I år kårede forbrugere for tredje år i træk Coops økologiserie Änglamark som det mest bæredygtige brand foran Rema 1000 og Lego, mens de øvrige syv pladser på top-10-listen alle tilhører økologiske produktserier eller producenter. /jb
Læs mere på økonu.dk
er den tidligere Michelin-kok og fermenterings-nørd fra
køkkener med at tilsætte umami og smag til især
til at etablere
Nocla A/S kan producere økologiske smagsgivere til professionelle køkkener og fødevareindustrien til priser, der matcher de konventionelle alternativer fra de store globale markedsledere.
PRODUKTUDVIKLING
AF JAKOB BRANDT
Med en konkurrencedygtig pris for økologiske smagsgivere er den jyske startup Nocla klar til at udfordre markedets store aktører.
I takt med at menuen i mange af landets professionelle køkkener bliver mere plantebaseret, ser de jyske iværksættere et voksende behov for forskellige smagsgivere, da det stadig er de færreste kantiner og storkøkkener, som har tid og råd til at lave deres egne kilder til umami.
»Det er et kæmpe marked, som Oscar og Knorr sidder på i dag. Men prismæssigt ligger vi på samme niveau som dem. Forskellen er, at vores produkter er økologiske,« siger Andreas Foldager fra Nocla A/S. Det ét år gamle foodtech-firma
holder til i nyindrettede lokaler, som tidligere husede det østjyske måltidskassefirma Mad til Døren. Her har de tre stiftere gennem det seneste år indrettet produktionslokaler og testet produktionen af fermenterede smagsgivere, som i første omgang er målrettet professionelle køkkener og fødevareproducenter.
»Sideløbende har vi skaleret produktionen op og testet markedet, og fra årsskiftet 2025 er vi kommet ind i det produktionsflow, som vi kalder 1.0. Nu skal vi bare have salget op at flyve, og det er vi godt i gang med nu,« siger Andreas Foldager, som er chef for finans og forretningsudvikling hos Nocla, der har 11 ansatte, hvoraf seks er på fuld tid.
FORELSKET I FERMENTERING
»Da vi undersøgte det danske marked, kunne vi se, at der var en del konkurrenter, som driver mindre produktioner og solgte deres produkter for 300-500 kr. literen. Vi vil forsøge at demokratisere brugen af fermenterede smagsgivere til en fair pris,« siger Andreas Foldager, som ikke ønsker at sætte tal på Noclas literpris.
For ikke at havne i samme situation har Nocla fra starten valgt at
Vi er et sted, hvor det er vigtigt, hvilke døre vi vælger at åbne. Vi satser på at bygge det stille og roligt op, og vi er meget obs på at drive en forretning, hvor vi er realistiske omkring, hvad vi kan håndtere lige nu.
MORTEN PFEIFFER RASTAD, MEDSTIFTER AF NOCLA
producere i lidt større ’gryder’, hvilket giver flere stordriftsfordele og dermed lavere produktpriser.
Da avisen besøgte Nocla, der ligger lidt uden for landsbyen Grundfør nord for Aarhus, var en medarbejder i færd med at rengøre ståltankene i produktionshallen efter dagens produktion.
I et mindre lokale baksede en smed med at installere vand og lave afløb til en ovn. Det er her, idemanden bag Nocla, kokken Morten Pfeiffer Rastad, i de kommende år skal trylle med ja-
panske svampe og fermentering af økologisk korn og bælgfrugter fra danske økologer, som typisk bliver leveret via Aurion.
Han var i en årrække medejer af den aarhusianske Michelin-restaurant Domestic, hvor han i vinterhalvåret eksperimenterede med at skabe nye smage via forskellige fermenteringsteknikker.
»Domestic er meget grøntbaseret og benytter primært lokale varer, men fra november til slutningen af maj, vokser der stort set intet, der minder om råvarer i Danmark. Derfor var det enormt vigtigt at arbejde med fermentering og forædling af råvarer i vores syltekøkken. Og når du har arbejdet med de her fantastiske smage i otte-ni år, så bliver du megaforelsket i dem,« afslører den 38-årige kok.
OPDAGEDE STORT POTENTIALE Arbejdet med fermentering åbnede ifølge Morten Rastad døren til et nyt smagsunivers med næsten uanede muligheder for at skabe velsmag. For at systematisere arbejdet åbnede restauranten i vinteren 2020/2021 ’Domestic Lab’, som skulle udvikle en masse nye ingredienser til den østjyske gourmetrestaurant.
»Her dedikerede jeg det meste af
min tid til at finde ud af, hvordan vi kan skabe flest mulige smagsnuancer ved at styre temperatur, fugtighed og tid,« siger Morten Rastad.
Han har hele tiden haft en drøm om at demokratisere de nye smage, og i foråret 2023 solgte han sin andel i Domestic og etablerede Nocla som et enkeltmandsfirma, hvor han arbejdede som konsulent og opskriftsudvikler for flere jyske kommuner og fødevarevirksomheder.
»Her fik jeg øjnene op for, at det var muligt at lave nogle produkter, som var interessante for andre end de finere restauranter,« siger Morten Rastad, som har opbygget en stor viden om fermentering.
Til gengæld vidste han ikke ret meget om, hvordan man etablerer en produktionsvirksomhed.
NOCLA STÅR PÅ TO BEN Derfor tog han kontakt til vennen Morten Ammentorp, der gennem mange år havde arbejdet som direktør for ovnproducenten Hounö i Randers. Senere forlod den 29-årige Andreas Foldager finansverdenen for at blive en del af Nocla-holdet, som i februar 2024 omdannede Nocla til et aktieselskab, hvor de hver ejer en tredjedel.
»Forinden havde vi brygget på forskellige forretningsplaner, og vi fandt ud af, at hvis vi fik produktionen op i skala, var det muligt at få priserne ned på et niveau, hvor varerne også blev tilgængelige for de kommunale køkkener,« siger Andreas Foldager.
I dag står forretningen på to nogenlunde lige store ben: salg til professionelle køkkener og salg til fødevareproducenter. Men salget kommer ikke af sig selv. Noclas erfaringer viser tværtimod, at det er nødvendigt at holde køkkenerne i hånden.
Selskabet har derfor ansat to sælgere, som tonser rundt i hele landet og tilbyder workshops, opskrifthæfter og alt det, der skal til for at gøre det nemt for køkkenerne at bevæge sig ind i det nye smagsunivers.
MERE KARAKTER OG LIV
I øjeblikket går udviklingen i mange køkkener i retning af en mere plantebaseret kost med færre animalske proteiner og flere bælgfrugter samt et øget fokus på klima. Det er en trend, som giver grobund for optimisme hos iværksætterne i Grundfør.
»Vores produkter har et ufatteligt lavt klimaaftryk, og alle vores smage er baseret på umami. Det giver grøntsagerne mere karakter og liv. Det betyder, at de får en dybere smag, og det er nødvendigt, når man arbejder med det grønne køkken,« siger Morten Rastad, som har det bedst, når han nørder med fermentering og smag:
»Vi bruger supersimple ingredienser, og ved at justere på forskellige parametre kan vi på kort tid guide produkterne i en retning, som giver velsmag.«
Nocla undersøger i øjeblikket muligheden for at udnytte sidestrømme fra andre produktioner, så selskabet kan bidrage til at reducere madspild.
»Vi kigger også på nogle produk-
ter, hvor der virkelig er klimaudfordringer. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele verden,« siger Morten Rastad, som ikke på nuværende tidspunkt ønsker at løfte sløret for, hvad det drejer sig om.
KIGGER MOD UDLANDET
Det er derimod ingen hemmelighed, at Nocla har internationale ambitioner, og i februar holdt selskabet etårs fødselsdag som debuterende udstiller på Biofach-messen i Nürnberg.
»Vi kunne sagtens bygge en forretning i Danmark og leve af den, men det bliver kun lettere af at tage Tyskland med. Vi har en helt klar strategi for, hvad vi skal, og den kører vi efter. Vi har ansat vores egen tyske konsulent i Tyskland, som er det land, vi satser på i første omgang,« siger Andreas Foldager.
Oprindeligt var det planen først at deltage på den tyske messe i 2026, når Nocla har udviklet et større sortiment. Men muligheden for at deltage i det såkaldte DACH-projekt, hvor Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark forbinder danske producenter med aktører i foodservicebranchen i Tyskland, Østrig og Schweiz, var for fristende for Nocla.
JAGTER DEN RIGTIGE DØR
Selv om de fik mange interessante kontakter med hjem, lader de jyske rejsende i smagsforstærkere og grundsmage sig ikke friste af muligheden for en hurtig eksportordre.
»Vi er et sted, hvor det er vigtigt, hvilke døre vi vælger at åbne. Vi satser på at bygge det stille og roligt op, og vi er meget obs på at drive en forretning, hvor vi er realistiske omkring, hvad vi kan håndtere. For os handler det om, hvad der giver mening lige nu, så både vi og kvaliteten af det, vi laver, kan følge med. Så kan vi stille og roligt bygge oven på,« siger Morten Rastad.
I år er hans hovedfokus arbejdet med at færdigudvikle Noclas bud på de fem grundsmage – surt, sødt, umami, salt og bittert – og gøre klar til at sætte dem i produktion.
Det kræver kun to dage og 0,01 g af den japanske skimmelsvamp Aspergillus oryzae at forvandle et kg korn til det skimlede produkt kodji, som er fundamentet for Noclas arbejde med fermentering. Foto: Nocla
Nocla er stiftet af et dedikeret founderteam med meget forskellige kompetencer.
Det er tre iværksættere med meget forskellige baggrunde, som i 2023 blev enige om at investere deres knowhow og sparepenge i Nocla A/S, og de betragter forskelligheden som en af deres store styrker.
»Det fede ved vores founderteam er, at vi kommer fra så forskellige steder. Det betyder, at vi har ret forskellige øjne på det at drive virksomhed, og det, tror jeg, er supersundt,« siger Andreas Foldager, som med sine 29 år er ejerteamets Benjamin.
Han har både arbejdet for en af verdens største finansielle institutioner J.P. Morgan i London og investeringsbanken Carnegie i København, hvor han har rådgivet kunder om fusioner og opkøb af virksomheder.
Hidtil har de tre ejere klaret sig for egne midler, men får de brug for at rejse kapital, kan hans baggrund fra finansverdenen blive guld værd.
»Jeg har set mange små og store virksomheder vokse utrolig hurtigt, og det tror jeg også kan ske for os.«
KOK OG FERMENTERINGSNØRD
Det kræver både stærke kompetencer og en god portion mod at udfordre markedsledere som Knorr og Oscar, der har henholdsvis Unilever og Nestlé som ejere. Men efter ni års nørderi med fermentering og smag
hos Domestic føler kokken Morten Rastad sig godt klædt på til at udvikle de produkter, som skal bringe forretningen i flyvehøjde.
»Min helt store drøm er, at det skal blive lige så almindeligt at bruge vores varer som at bruge ketchup eller HPsovs. Det betyder, at Nocla først når i mål, når vi ikke længere behøver at forklare kunderne, hvordan vores varer skal bruges. Men med alle de ting, som vi har i pipelinen, når vi nok aldrig helt i mål,« siger Morten Rastad.
OVERTAGER KONKURRENT
Nocla købte i november den lille københavnske startup Nordic Koji og flyttede produktionen af kornfond til Grundfør. I kraft af en større og mere effektivt produktionslinje kan de nye ejere nu producere de samme varer
Nocla bruger 300-400 g korn til at lave en l kornfond, som er skabt via fermentering af økologisk perlebyg med svampekulturen koji. I løbet af 2025 får den selskab af flere nye smagsvarianter. Foto: Nocla
til en tredjedel af den pris, som Nordic Koji tog. »Vores strategi er ikke én hypervækst fra dag et, eller at der skal kastes flere hundrede mio. kr. efter os. Vi bygger et solidt fundament, der er fornuftigt at stå på, og så skal vi relativt hurtigt derhen, hvor vi driver en profitabel forretning og ikke en startup,« siger Andreas Foldager, som ikke vil afvise, at der kommer flere opkøb i fremtiden.
ET VÆRDIFULDT KLIPPEKORT
Da avisen besøgte Nocla, var selskabets 54-årige direktør og medstifter, Morten Ammentorp, på vej til udlandet for at købe ståltanke, som bliver nødvendige, i takt med at Nocla øger produktionen og udvikler flere varer
Efter mange år som adm. direktør for den amerikansk-ejede ovnproducent Hounö i Randers, bidrager han med solide erfaringer i relation til strategiudvikling og ledelse af en virksomhed, som sigter mod udlandet.
Det har givet ham en international forståelse, som er vigtig, når Nocla skal lægge strategien for de kommende års skalering af et clean label brand med internationale ambitioner.
»I det nuværende ejerteam har vi kompetencer til at udvikle det rigtige fundament. I takt med at virksomheden vokser, handler det om at ansætte folk med de rigtige kvalifikationer eller købe ydelserne udefra,« siger Morten Ammentorp.
En klippekortsordning med faglig bistand fra Teknologisk Institut er et eksempel på det sidste.
»Det er dyrt, men vi får virkelig værdi for pengene,« lyder vurderingen fra ejerteamet.
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
god til supper og simreretter. En kok står klar bag disken til at anrette flere forretter og svare på spørgsmål om den gamle glemte gulerod. Hovedretten består af stegte linzer delikatesse aspargeskartofler og saftige økologiske hele benskinker af Hestbjerg Naturgrise, som har levet ude hele livet. En kok står og skærer for, mens gæsterne selv doserer sovsen. Men det ændrer ikke ved, at det denne dag er de økologiske kål, kerner og rodknolde, som er hovedaktørerne ved dagens frokostbuffet.
SPARKER NYE DØRE IND
Klokken har rundet 11, og hos Bankdata i Silkeborg strømmer de første af ca. 250 medarbejdere mod personalekantinen for at tanke ny energi til dagens sidste fire timer bag computerskærmene, hvor de udvikler digitale løsninger for otte af Danmarks pengeinstitutter.
»Bevar en bid af Danmarks biodiversitet«, står der på et stort skilt over skålene med fire forskellige slags frisklavet salat. På små skilte kan gæsterne læse mere om de gamle og bevaringsværdige grøntsags- og kornsorter, som udgør hovedparten af ingredienserne i salatskålene.
Som altid er forventningerne til maden høje, og de fire kokke, som mødte ind hos Bankdata kl. 06.00, skuffer heller ikke gæsterne i dag.
Dagens forret er som altid portionsanrettet, og de små tallerkner danner en fristende orange mosaik på buffetdisken. Mange af gæsterne tager en af de små tallerkner med en grillet gullerod af sorten ’chantenay red cored med gulerodscreme, tørret gulerod og gulerodsgelé og et grønt drys på toppen.
Det er en langsomtvoksende kegleformet vintergulerod, som bl.a. er
Det skyldes, at køkkenet har valgt at bruge dagen til at sætte fokus på sin rolle som ambassadør for de bevaringsværdige hjemmehørende sorter af korn og grøntsager, som Foreningen for OriGENaler siden 2019 har kæmpet for at få tilbage på tallerkenen for at skabe større diversitet i det grønne køkken.
»I dag bruger vi alle de gamle sorter, som Cater Grønt kan levere, og
• Forret: Grillet chantenay gulerod med gulerodscreme, tørret gulerod og gelé.
• Hovedret: Økologisk naturgris fra Hestbjerg og stegte linzer delikatesse kartofler.
• Dagens brød: Bagt på boris rug og kerner.
• Det grønne: Flere udgaver af årstidssalater, som indeholder mange af Origenalens bevaringsværdige grøntsagssorter.
• Dessert: Kage på detroit dark red rødbede.
Menuen og ingredienserne bliver beskrevet via info-skærme og skilte flere steder i bistroen.
Erfaringerne fra kantinen hos Bankdata i Silkeborg viser, at det giver god mening at søge tilbage i den danske madkultur og give nyt liv til grøntsagssorter, som er presset ud af det danske køkken af mere højtydende sorter.
Jeg synes, at vi er nået relativt langt på kort tid, og vi har et sortiment, der bliver brugt, men i 2024 kunne vi godt have solgt mere, så vi har brug for nogle flere avlere, der kan være med til at løfte i skala, så konceptet også bliver økonomisk bæredygtigt.
RANDI FRIIS HANSEN, PROJEKTLEDER, FORENINGEN FOR ORIGENALER
det er altid med til at udfordre vores faglige nysgerrighed, når vi får mulighed for at arbejde med nogle anderledes råvarer, end vi er vant til. De har ofte en helt anden tekstur og en dybere smag end de almindelige sorter,« siger køkkenchef Mads Henriksen Birk, som glæder sig over samarbejdet med Origenalerne.
Han oplever, at de gamle sorter giver kokkene nogle helt nye kulinariske strenge at spille på. Det sætter gang i innovationen, som er en vigtig drivkraft for Mads Henriksen Birks kokketeam, der altid sætter høje standarder for den mad, de serverer.
»Origenalerne er et rigtig godt projekt, som vi gerne vil hjælpe ud over rampen. Arbejdet med de gamle sorter har på flere områder været en
stor inspirationskilde, der har været med til at sparke nogle døre ind,« siger han om projektet, der startede som et pilotprojekt i 2019.
NYE KULINARISKE OPLEVELSER
I 2021 blev der etableret et samarbejde med Dansk Cater og i 2024 og 2025 har et ambassadørkorps af professionelle køkkener været med til at øge kendskabet til de hjemmehørende sorter.
»Jeg synes, at vi er nået relativt langt på kort tid, og vi har et sortiment, der bliver brugt. Vi er i gang med en øvelse, hvor vi i et passende tempo udvider sortimentet i bredde og løfter i skala, så konceptet også bliver økonomisk bæredygtigt,« siger Randi Friis Hansen.
Hun er projektleder for Origenalseriens ambassadørkorps, og hun er imponeret over samarbejdet med ambassørkøkkenerne.
»Jeg er særligt imponeret over, at kokkene kaster sig så engageret over alle de gamle sorter, som de kan få fat på,« siger hun.
SLÅET PÅ MÅLSTREGEN
»Det skal altid være en oplevelse at besøge vores bistro,« lyder mantraet fra den 38-årige køkkenchef, som gennem næsten fem år har været med til at udvikle det madkoncept, der var en medvirkende årsag til, at Bankdata i 2022 var med blandt de sidste tre kandidater i finalefeltet til Kantineprisen. De jyske kokke måtte dog se sig slået på målstregen af Jes-
Køkkenchef Mads Henriksen Birk er ambassadør for hvidkålen københavns torve, som med sine løse blade og smag af ærter og asparges er anvendelig i mange retter og salater. Han er enig med projektleder Randi Friis Hansen i, at der gemmer sig et stort kulinarisk potentiale i de gamle hjemmehørende sorter.
pers Torvekøkken, men det ændrer ikke ved, at bistroen i Silkeborg har udviklet sig til en inspirationskilde for mange professionelle køkkener, og det forstår Randi Friis Hansen godt.
»Vi har brug for nogle køkkener, der går foran og viser, hvordan man kan bruge ambassadørsorterne. Her i dag bruger Bankdata hele vores tilgængelige sortiment, og de er supergode til at fortælle om det – både i selve bistroen og på de sociale medier,« siger projektlederen.
STOLT OVER SØLVMÆRKET
I februar nåede Mads Henriksen Birk og hans tre kokke en ny stor målsætning, da køkkenet fik Det Økologiske Spisemærke i sølv.
»Vi bruger økologi, alle de steder,
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Salget af næsten glemte hjemmehørende korn- og grøntsagssorter vokser hos Dansk Cater, som er med i et projekt, der skal skabe større biodiversitet på tallerkenen i landets professionelle køkkener.
Det er der brug for, mener både ambassadørkøkkener og Foreningen for Origenaler, som står bag projektet. Gennem de seneste mange årtier har danske landbrugere i alt for høj grad satset på de korn- og grøntsagssorter, der giver de højeste udbytter. Det er sket på bekostning af diversiteten, mens mange hjemmehørende sorter er endt i glemmebogen.
Det er en helt forkert udvikling, i en tid hvor de grønne råvarer skal fylde mere på tallerkenen på bekostning af de klimatunge animalske proteiner. Det mener de ca. 40 medlemmer af Foreningen for Origenaler. Via et samarbejde, som omfatter hele værdikæden – fra genbanker, frøfirmaer og økologiske avlere til de professionelle køkkener – arbejder foreningen på at vende udviklingen.
»Vi laver et markedsdrevet bevaringsarbejde, som skal få flere af de gamle hjemmehørende sorter tilbage på tallerkenen,« siger Randi Friis Hansen, projektleder for Origenalkonceptet, som arbejder ud fra mottoet: ’Origenal – æd den og red den!’
Varemærket Origenal er ejet af den private organisation Biosfæren, som arbejder for at indrette et dansk bevaringscenter for biodiversitet i det gamle jernstøberi i Randers.
Pia Hjort fra Naturbruget Tranum er en af de pionerer, som dyrker flest af de gamle glemte sorter. Her har hun høstet det delikate sommerhvidkål københavns torve, som bistroen hos Bankdata er ambassadør for. Kålen blev indført til Danmark af nederlandske bønder i begyndelsen af 1500-tallet, og med sine sprøde robuste og saftige blade egner den sig bl.a. godt til salater. Foto: Origenalen
turbruget Tranum og Taarninggaard, som i dag dyrker gamle sorter via tilgængeligt frømateriale.
VIGTIGT AMBASSADØRKORPS
For at udbrede kendskabet til de bevaringsværdige sorter har Foreningen for Origenaler etableret et ambassadørkorps af køkkener, som bruger de gamle sorter og formidler deres erfaringer videre til resten af foodservicebranchen:
• Bankdatas Bistro
• Sovina Brands
• Kokkenes Køkken
• Sinatur Hotel Storebælt
• Gastro Kantiner
• Den Gamle By i Aarhus
• Regionhospitalet Randers
hvor det giver mening, og det var en stor milepæl, da vi fik sølvmærket,« siger køkkenchefen, som aldrig har lagt skjul på, at han stræber efter at drive en kantine, som ligger i superligaen.
»Det betyder noget for os, at de, der spiser hos os, får en smagsoplevelse, men også at der er taget stilling til det på tallerkenen. At dyret har haft det godt, grøntsagerne er dyrket ordentligt, og at maden er lavet fra bunden uden en masse kunstig tilsætning,« skrev Mads Henriksen Birk på LinkedIn, da mærket var i hus.
For ham er det vigtigt altid at være i øjenhøjde med gæsterne. Derfor står der altid kokke ved buffeten og kan svare på spørgsmål om maden og de gamle sorter.
»Der er tale om et stykke bevaringsarbejde med kniv og gaffel, som er vokset ud af Randers Regnskov,« siger Randi Friis Hansen, der håber, at bevaringen af de gamle sorter kan bidrage til at bremse den globale biodiversitetskrise.
KORNFORSKER VISER VEJ
På kornområdet har kornforsker Anders Borgen via Agrologica og Landsorten været frontløber for opformeringen af gamle bevaringsværdige kornsorter fra genbanken Nordgen. Det sker i tæt samarbejde med Aurion, der både leverer mel og kerner til Origenal-konceptet.
»Det næste skridt bliver at få bygget noget lignende op omkring grøntsagerne, så vi kan begynde at hente frø fra genbankerne og opformere dem,« siger Randi Friis Hansen, der i øjeblikket har tilknyttet en håndfuld grøntsagsavlere.
Det er Skovsgaard Gods, Søris, Na-
For at sætte ekstra skub i salget lavede Foreningen for Origenaler i 2024 aftaler med syv ambassadørkøkkener, som har forpligtet sig til at arbejde med de gamle sorter og formidle deres erfaringer videre til resten af foodservicebranchen. Det har været med til at løfte salget.
Dansk Cater har ca. 20-25 Origenal-produkter i sortimentet, oplyser
Københavns Torve er en dejlig let sommerhvidkål, som minder en del om spidskål, og med sin smag af ærter og asparges er den meget velegnet i salater.
MADS HENRIKSEN BIRK, KØKKENCHEF, BANKDATA
Projektet bag ambassadørkorpset er finansieret af Plantefonden
Benjamin Larsen, markedschef i Cater Grønt, i marts-nummeret af Dansk Caters halvårlige magasin Brus. Origenal-varerne fylder endnu ikke meget i Dansk Caters sortiment, men når først kunderne smager dem, kommer de tilbage, og salget vokser, forklarer han.
»Det er fedt for os at kunne tilbyde den diversitet og have nogle produkter, der både smager godt og har en rigtig god historie. Men det kræver også ekstra kommunikation at forklare, hvorfor de her produkter potentielt kan være lidt dyrere,« siger Benjamin Larsen.
Den 8. april mødes ambassadørkøkkenerne i Den Gamle By i Aarhus, hvor de får tildelt nye ambassadørsorter.
Kok og kulinarisk iværksætter Mads Herskind brænder for at lære danskerne at lave grøn mad, men råvarerne skal ikke være økologiske for enhver pris.
ØKOPRISEN 2025
AF JAKOB BRANDT
»Det flyder med grønne opskrifter på nettet og i kogebøgerne, men vi kan ikke finde ud af at bruge dem. Det er her, jeg føler, at jeg kan være med til at rykke på tingene, og jeg brænder for at lære danskerne at lave grøn mad,« siger Mads Herskind.
Han modtog 7. marts Økoprisen 2025 for sin dobbeltrolle som kulinarisk ansvarlig for maden i Odense Kommunes fem økologiske kantiner og rollen som iværksætter bag virksomheden Rebælg, hvor han arrangerer små events og producerer videoer med tips om grøn mad.
Firmaet giver ham mulighed for at udtrykke sig mere direkte, end når han har den kommunale kokkehue på.
»Jeg vil gerne lære familien Danmark at bruge flere økologiske bælgfrugter og grøntsager,« siger Mads Herskind, som måske bedst kan beskrives som en dedikeret madsnedker og foodie, der er taget på en økologisk mission.
Han vil gerne klæde både kollegerne i de professionelle køkkener og private borgere på til en fremtid, hvor de plantebaserede og økologiske bælgfrugter og grøntsager kommer til at fylde mere på tallerkenen.
»Økologien må godt være lidt rebelsk, men den må aldrig blive en religion,« pointerer den 40-årige kok, som er opvokset på Sjælland, hvor han arbejdede som kok på en række københavnske spisesteder, indtil kærligheden i 2014 førte ham til Odense, hvor han og hustruen i dag bor sammen med deres tre børn.
DET STARTEDE MED BØFFER
Da Mads Herskind i 2005 blev udlært som kok på Palads Hotel i København, var retterne bygget op omkring det franske køkken og store bøffer, mens økologi mest var noget, man læste om i livsstilsbladene.
Mads Herskinds interesse for grøn mad og lokale varer blev kickstartet
af tankerne bag det nye nordiske køkken, som en gruppe danske kokke lancerede i 2004. Han har altid været drevet af en stor nysgerrighed, og i løbet af ti år som kok i København arbejdede han med alt fra dansk smørrebrød over italiensk pasta og pizza til mad, der skulle anrettes med pincet hos d’Angleterre.
»Lige så stille begyndte vi at bruge flere økologiske råvarer, og da jeg første gang blev køkkenchef, fik jeg større indflydelse på indkøbene af økologi,« siger Mads Herskind, som håber, at hans erfaringer kan inspirere andre til at tage flere trin op ad den økologiske trappe.
UNDGÅ LØFTEDE PEGEFINGRE
»Min fortid betyder, at jeg stadig har en stor forståelse for folk, som ikke er vant til at arbejde med økologi. Det er vigtigt, for der er sindssygt mange fordomme om økologi rundt om i køkkenerne. Det gør det svært for dem at vælge den økologiske vej. Derfor handler det om at møde folk der, hvor de er, og når jeg laver et oplæg eller en video, er det vigtigt for mig aldrig at bruge løftede pegefingre,« siger Mads Herskind og fortsætter:
»I kommunen har jeg et kæmpe bagland bag mig, men når jeg udtaler mig som privatperson i Rebælg, har jeg præcist de samme udfordringer som alle andre borgere. Vi har en privatøkonomi, der skal hænge sammen. Det giver mig en større troværdighed. Det gør det nemmere at ramme den almindelige dansker med mine budskaber,« siger den 40-årige kok.
ØKOLOGI STÅR VED SKILLEVEJ
Han oplever, at økologien i øjeblikket står ved lidt af en skillevej, hvor flere har fået et ensidigt klimafokus frem for at prioritere den mere holistiske tilgang, som økologien tilbyder i form af bæredygtige svar på flere af den konventionelle fødevareproduktionens ømme tæer.
På Fyn arbejdede Mads Herskind i en periode på Skolerne i Oure, som selv modtog Økoprisen i 2019, hvor økologiandelen lå på 97 pct.
Det forløb byggede nye lag på hans viden om bæredygtig køkkendrift, men efter 20 år i kokkefaget søgte Mads Herskind et alternativ til de lange arbejdsdage i restaurantverdenen. Han ville have mere tid sammen med familien, og da Odense Kommune i 2022 søgte en kulinarisk
10-15 g kød kan være nok til at tilfredsstille
som arbejder for en fremtid, hvor økologiske og plantebaserede råvarer kommer til at fylde mere på tallerkenen.
ansvarlig, var han klar til nye udfordringer.
I dag glæder han sig over at arbejde i en organisation, hvor han er med til at sikre, at økologien er forankret hele vejen fra opvaskerne til herrerne i de lyseblå skjorter på rådhuset. Kantinerne har alle Det Økologiske Spisemærke i sølv (60-90 pct. økologi), og han betegner sig selv som en gatekeeper mellem køkkenerne og grossisten Hørkram Foodservice. Han skal være med til at sikre, at varerne er tilgængelige til priser som kommunen har råd til.
SPILLERUM TIL KØKKENERNE
»Når en økologisk kylling via SKIindkøbsaftalen koster tre gange så meget som en konventionel kylling, er jeg nødt til at forholde mig til, at der også er noget, der hedder bæredygtig økonomi i kommunen. Til gengæld går jeg ikke op i, om køkkenerne ændrer lidt på ingredienserne og bruger gulerødder i stedet for ingridærter i en ret.«
Mange år i diverse køkkener har lært Mads Herskind, at det er vigtigt at give kokkene noget spillerum, så de kan sætte deres eget præg på maden. Samtidig tilskynder han kantinerne til at udnytte indkøbsaftalens mulighed for at købe råvarer hos små fynske producenter som Vild Hvede
Økologien må godt være lidt rebelsk, men den må aldrig blive en religion.
MADS HERSKIND, VINDER AF ØKOPRISEN 2025
og Fyns Mikrogrønt, da det er med til at styrke den faglige stolthed i køkkenerne og respekten for maden, når de serverer økologiske råvarer fra lokale økologer.
»Når jeg laver lasagne, beregner jeg kun 20-50 g kød pr. person, og når vi kører tærter, supper eller chili sin carne, er en spicy topping med 10-15 g stegt oksekød og lidt linser tit nok til at gøre kødfolket glade. Så selv om vi har skruet meget ned for forbruget af kød, er langt hovedparten af kantinegæsterne tilfredse med maden,« siger den kulinariske tovholder.
MADEN KAN BLIVE FOR GRØN
Når han begynder at få mails fra gæster, som synes, at maden er blevet lidt for grøn, ved han, at det er tid til at justere lidt på madkompasset.
»’Jeg elsker bacon-typerne’ kan vi
ikke tilfredsstille, og det er ikke dem, som vi laver mad til, men det nytter heller ikke noget, at vi ændrer på retterne, bare fordi der er en enkelt veganer, der ikke kan spise æg,« siger den garvede kok.
PRIS GIVER BLOD PÅ TANDEN Mads Herskind tillægger det stor betydning, at det er hans kolleger i Økologisk Landsforenings udvalg for professionelle køkkener, der har været med til at tildele ham Økoprisen. »Det betyder vildt meget, at det er mine kolleger, der giver mig prisen. Vi er mange, som formidler viden om økologi, men vi er ikke så mange, der gør det i kantineverdenen. Så det er dejligt, at nogen lægger mærke til det, vi laver i Odense Kommune og i Rebælg. Prisen giver blod på tanden til at fortsætte arbejdet begge steder,« siger Mads Herskind, som allerede har nye initiativer på vej.
I år har Rebælg lejet lokaler på havnen i Odense, hvor han i løbet af foråret og sommeren skal lave fællesspisninger og workshops for byens borgere og andre, som ønsker inspiration til en grønnere kost.
»Jeg er klar på at hjælpe alle, der gerne vil i gang med at arbejde med et grønnere køkken, skære ned på kødet og op for bælg og grønt, uden at gå på kompromis med smagen.«
ØKOLOGISK LANDBRUG
ØKODAG
Tid: 13. april
Sted: Landet over Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE: DAGLIGVAREMARKEDET Q1 2025
Tid: 29. april, kl. 9.00-9.45
SOFARI
Tid: 18. maj, kl. 10-14
Sted: Landet over Arrangør: Landbrug & Fødevarer i samarbejde med foreningen FØKS samt Friland, Organic Pork, Tican og Økologisk Landsforening
WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE: DAGLIGVAREMARKEDET Q2 2025
Tid: 26. august, kl. 9.00-9.45
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (ex. moms). Send til hhk@okologi.dk KORT & GODT
2. maj 23. april 705
30. maj 21. maj 706
27. juni 18. juni 707
29. august 20. august 708
26. september 17. september 709
31. oktober 22. oktober 710
Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening
29. december 10. december 711
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug inviterer i 2025 til en række udviklingsmøder om kvalitetskompost.
På udviklingsmøderne vil vi i fællesskab bygge kompostmiler med det formål at skabe en kompost med meget høj biodiversitet og livskraft. Møderne vil byde på: Produktion af kvalitetskompost Vurdering af kompostkvalitet bl.a. ved duft og farve samt ved mikroskopi Hvordan biodynamiske præparater kan understøtte komposteringen
Dialog om optimering af kompost og kompostkvalitet Produktion og brug af kompostekstrakt og kompost-te.
Vi forventer at danne 3 grupper i Jylland, 1 på Fyn og 1 på Sjælland. Møderne ledes af Ole Engellyst, selvstændig rådgiver inden for jordfrugtbarhed og grøntsager.
Tilmelding og spørgsmål: oleengellyst@outlook.dk eller ring på tlf. 2133 2702.
Tilmeldingsfrist: 1. april.
Deltagelse er gratis. Man betaler selv for forplejning ved møderne.
Møderne er forbeholdt gartnere, landmænd eller andre, der selv dyrker jord. Alle aktiviteter er finansieret af projektet Biodynamiske omlægningstjek og udviklings/erfamøder som er støttet af Fonden for Økologisk Jordbrug
GOD BELIGGENHED VED OMME Å
• 36,8 ha, heraf 15,83 ha ager, 2 ha skov og 5,32 ha vedv. græsareal
• Ca. 9 ha af ejendommens arealer ligger i vådområde med tilskud
• Godt stuehus med boligareal ca. 275 kvm
regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65
• Stor have med store terrasser skrånende mod engen
• Cykelafstand til Langelund-Grønbjerg, hvor der er multihal og et godt foreningsliv.
Der var kampvalg om pladserne i repræsentantskabet, da Økologisk Landsforening afholdt generalforsamling på Gram Slot.
Efter generalforsamlingen d. 7. marts på Gram Slot kan Økologisk Landsforening nu præsentere sit nye repræsentantskab og sin nye bestyrelse.
Der blev foretaget valghandling for at vælge tre kandidater til repræsentantskabets fritvalgspladser, idet der var syv kandidater til posterne. De tre valgte blev: Birte Brorson, Jonas Engberg og Jens Ginnerup.
Repræsentantskabet udgøres herefter af (fra venstre):
Michael Kjerkegaard, landmandsmedlem
Birte Brorson, tilknyttet erhverv
Bjarke Jensen, personligt medlem
Randi Vinfeldt, personligt medlem
Markus Schaumburg-Müller, personligt medlem
Jonas Engberg, personligt medlem
Kristian Johan Palmberg, virksomhedsmedlem
Jens Ginnerup, køkkenmedlem
Lars Bredahl, landmandsmedlem
Henrik Jessen, landmandsmedlem
Carsten Sørensen, landmandsmedlem
Mona Carøe, køkkenmedlem
Fie Graugaard, virksomhedsmedlem
Kristina Due, personligt medlem
Ole Andresen, landmandsmedlem
Solvejg Horst Petersen, landmandsmedlem
Finn Tang, landmandsmedlem
Ikke på billedet:
Johanne Schimming, landmandsmedlem
Erling Bonde, landmandsmedlem
Nanna Thomsen, landmandsmedlem
Søren Ejlersen, virksomhedsmedlem
Karsten Felvang Nielsen, køkkenmedlem
Tina Unger, personligt medlem
Rasmus Vestergaard Madsen, personligt medlem
Helge Bülow, personligt medlem
Efter generalforsamlingen konstituerede repræsentantskabet sig, og der skulle udpeges tre bestyrelsesmedlemmer.
Valgt blev: Jonas Engberg, Henrik Jessen og Solvejg Horst Petersen.
Birte Brorson og Markus Schaumburg-Müller blev 1. og 2. suppleanter.
Bestyrelsen består herefter af:
Michael Kjerkegaard
Johanne Schimming
Jonas Engberg
Henrik Jessen
Solvejg Horst-Petersen
Bestyrelsen konstituerede sig på et møde den 26. marts.