Økologisk Landbrug, maj 2025, nr. 706

LANDBRUG

Dronen redder rålam fra blodig høst

På bare én sæson risikerer op mod 20.000 rådyrlam at blive dræbt af høstmaskiner. Droner med varmesøgende kameraer kan dog redde de fleste af lammene - og det er tilmed en god forretning, mener en landmand, som nu bruger dronerne fast.

Side 8-9

Det kan aldrig være regenerativt at sprøjte marken

I takt med at begrebet ’regenerativt landbrug’ vinder indpas, skyller en bølge af forskellige definitioner ind over os. Nogle vil endda have os til at tro, at man kan sprøjte markerne med glyphosat og stadig kalde det

regenerativt. Det er ikke bare forkert – det er greenwashing.

Som man kan læse på side 16-17 har Carlsberg lanceret en række regenerative principper, hvor sprøjtemidler er tilladt »efter plantebehov«. Men hvornår har nogen sidst sprøjtet uden et »plantebehov«? Den formulering åbner for alt og forpligter intet. Når man så samtidig kan konstatere, at kommuner har stadigt sværere ved at finde rent drikkevand - en ressource, som Carlsberg (og vi andre i øvrigt også) er dybt afhængig af - understreger det, at brugen af pesticider aldrig kan være regenerativ.

At kalde sprøjtede marker »regenerative« undergraver både begrebet og det arbejde, tusindvis af landmænd udfører hver dag for at holde deres marker i balance uden kemi.

Økologien er ikke perfekt, men den tager konsekvent afstand fra syntetiske giftstoffer og har i årtier vist, hvordan man kan dyrke jorden uden

at forurene vores drikkevand. At kalde sprøjtede marker »regenerative« undergraver både begrebet og det arbejde, tusindvis af økologer udfører hver dag for at holde deres marker i balance uden syntetisk kemi.

Carlsberg er ikke alene om det. Langtfra. Mange af de helt store fødevaregiganter og sågar pesticidproducenterne selv er hoppet ombord på det regenerative tog.

En rapport fra miljøorganisationen Friends of the Earth, der omtales på side 10, viser tilmed, at tusindvis af amerikanske landbrug, der kalder sig regenerative, er dybt afhængige af pesticider.

Er det virkelig den fremtid, vi ønsker at se ind i? Et landbrug, der fortsat er nødt til at bruge flere af de giftstoffer, som vores miljø og biodiversitet mærker konsekvenserne af?

Vi har brug for, at regenerative ambitioner løfter barren – ikke sænker den. Ellers bliver det bare en ny etiket på konventionel praksis. Regenerativt landbrug handler om at give mere tilbage, end vi tager. Det gør man ikke med en giftsprøjte i hånden.

Lederen er ikke nødvendigvis udtryk for Økologisk Landsforenings holdning.

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK

1. Efter et telefonopkald flyttede konventionelle radiser til Jylland for at blive økologiske

2. »Jeg bruger selvfølgelig glyphosat« - pesticider er uundværlige for Carlsbergs regenerative landmænd

3. Professor efter pesticidafsløringer: Køb økologisk

4. NGO-rapport: Mange regenerative landbrug er dybt afhængige af pesticider

5. Historisk tørke skaber krisestemning i Storbritannien, og det ser ikke meget bedre ud i Danmark

Læs flere nyheder på www.økonu.dk

Se løsning på side 23

UDKOMMER

10 udgivelser årligt

Oplag 1.900

ISSN 2596-8181

UDGIVER

Økologisk Landsforening

Agro Food Park 26

8200 Århus

Tlf. 8732 2700

www.økologi.dk

REDAKTION

Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005

Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868

Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317

ABONNEMENT

Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK

OTM Avistryk Ikast

Forsidefoto: Uffe Bregendahl

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk

Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

LEDER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

MARK & STALD

SIDE 4 - 13

45 år lange forsøg viser, at økologien forbedrer jorden, mens konventionel drift nedbryder den

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 14 - 17

Pesticider er uundværlige for Carlsbergs regenerative landmænd

MAD & MARKED

SIDE 18 - 22

Det smager fuldstændig som kød, siger slagtere under plantebaseret workshop

Læs også:

Mark & stald

Side 4-5

- Banker og detailkæder omfavner redskab, der sætter tal på biodiversitet: »Vi er nødt til at kunne måle indsatsen«

Side 8-9

- Droner kan redde tusindvis af rådyr fra høstmaskinerne

- Fødevarestyrelsen fremhæver gode resultater med vaccine mod fugleinfluenza i Frankrig

Side 10-11

- NGO-rapport: Mange regenerative landbrug er afhængige af pesticider

- Forskere skyder konceptet ’bæredygtig intensivering’ ned

- Blade optager mikroplast fra luften

Side 12-13

- Jo flere blomsterarter i blomsterstriben, desto flere nyttedyr får man

- NYT FRA ICROFS: Græsmarken øger kulstoflagring uanset udbytteniveau

- En øko-veteran takker af

Politik & udvikling

Side 14-15

- ØL advarer mod lempelse af biogaskrav

- Nyt værktøj skal bane vej for en ny kvælstofregulering

- EU vil gøre livet lettere for økologer, men får kritik for grøn slingrekurs

Side 16-17

- Ny fyringsrunde i Økologisk Landsforening

Mad & Marked

Side 18-19

- Analyse: Prisstigninger på kaffe og chokolade er vores egen skyld

- Nemlig.com øger antallet af økologiske varer og giver de fysiske kæder baghjul

Side 20-21

- Dansk krydderibrand erobrer den øverste hylde i Hollands største supermarked

Bagsiden

KRONIK: Europas afhængighed af fabrikslandbrug har vidtrækkende konsekvenser

Et bredt samarbejde er nødvendigt

FORPERSONENS ORD

AF MICHAEL KJERKEGAARD

Hvordan får vi flere lokale økologiske producenter ind i de store køkkener?

Spørgsmålet optager mange –og med god grund. Potentialet er enormt: friskere råvarer, stærkere lo-

kal økonomi og mere bæredygtighed i hele værdikæden. Alligevel møder vi igen og igen de samme barrierer.

En af de største udfordringer er distributionen. Mange små producenter har ikke kapacitet til at levere til storkøkkener – hverken logistisk eller administrativt.

Samtidig har køkkenerne brug for sikre leverancer, ens priser og stabile mængder. Det kræver strukturer og samarbejder, som vi endnu ikke har fået på plads i tilstrækkelig grad.

En anden udfordring er ensartethed og forudsigelighed. Hvor storkøkkener er vant til præcise bestillinger og ens udskæringer uge efter uge,

Vi skal også turde tale om økonomi. Lokale varer kan koste mere – men hvad er den reelle pris for fødevarer, når vi regner miljø, transport og arbejdsvilkår med?

arbejder mange producenter efter sæson og naturens vilkår. Her mødes to kulturer, og det kræver vilje til gensidig tilpasning.

Producenter må i højere grad tænke i fællesskaber og koordinering, og køkkener må åbne sig for mere fleksible menuer og løbende dialog med leverandørerne.

Vi skal også turde tale om økonomi. Lokale varer kan koste mere – men hvad er den reelle pris for fødevarer, når vi regner miljø, transport og arbejdsvilkår med?

Den offentlige indkøbspolitik skal være med til at bære forskellen, og det kræver politisk opbakning og et opgør med kortsigtede budgetlogikker.

Og endelig er der kommunikationen og relationerne. Tillid og

forståelse opstår ikke af sig selv – de skal bygges.

Derfor har vi brug for flere mødesteder, platforme og brobyggere, der kan forbinde jord og bord.

Det handler ikke om at vælge mellem små og store aktører – men om at finde nye former for samarbejde. Vi har brug for mere åbenhed, fleksibilitet og vilje til at afprøve løsninger sammen.

Lokale fødevarer til store køkkener kræver, at vi tør tænke i netværk, andelstankegang og fælles logistik –ikke kun individuelle handler. Økologien er stærkest, når den går på tværs. Skal vi lykkes, må vi stå sammen – fra jord til bord.

Banker og detailkæder omfavner redskab, »Så kan vi efterspørge varer, der lever

Biodiversitet i landbrugslandet bliver det næste store indsatsområde fra både investeringsselskaber, fødevarekæder og NGO’er. Derfor hilser de et nyt redskab, der kan sætte konkrete tal på indsatsen meget velkomment.

BIODIVERSITET

TEKST OG FOTO AF

UFFE BREGENDAHL

En meget broget forsamling af forskere, erhvervsfolk og naturmedarbejdere i støvler og vandresko havde begivet sig ud i landskabet ved Haraldskær i Vejle Ådal. Hvad de havde til fælles, var begrebet ’biodiversitet’.

For mens de var omgivet af mudder, planter og summende insekter fra et vandhul - og i øvrigt nåede at finde hele 38 forskellige plantearter - holdt specialkonsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landsforening Bent Rasmussen oplæg for sit følge.

Blandt deltagerne var repræsentanter for Coop, Thise Mejeri, Spar Nord, Skive Kommune, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Biavlerforening.

Ekspeditionen ud i naturen var dog ikke trækplastret for det umage selskab - det var derimod en workshop om et nyt arbejdsredskab, som Bent Rasmussen har været hovedarkitekten bag. Hans såkaldte ’marknaturindeks’ har nemlig nået en fase,

Som detailhandel er vi jo interesserede i, at vi på en eller anden måde kan sætte tal på, hvor stor en biodiversitetsforbedring, den værdikæde, som vi er en del af, har.

THOMAS ROLAND, CHEF FOR VAREANSVARLIGHED, COOP

hvor redskabet kan sætte tal på den indsats, landmændene kan gøre for at forbedre agerlandets biodiversitet.

For det er nødvendigt med konkrete tal for indsatsen, hvis biodiversitetskrisen skal løses, mener mange af deltagerne.

»Når vi sælger fødevarer, er vi jo med til at bruge landskabet. Vi er med til at optage noget areal, hvor der kunne have været natur. Tænk nu hvis det er muligt at finde en model for rent faktisk at tilgodese naturen, samtidig med at man har et areal, hvor man kan dyrke fødevarer. Det er det, projektet her arbejder med og prøver at kvalificere og finde modeller for. Det, synes vi, er spændende at bidrage til,« siger Thomas Roland, chef for vareansvarlighed i Coop, der som de øvrige deltagere havde sat en dag af i kalenderen til workshoppen.

BELØNNING FOR INDSATSEN

At kunne måle indsatsen for biodiversitet skal ikke kun give de vilde arter bedre betingelser i og omkring

marken, men også gøre det muligt at belønne landmanden for indsatsen, forklarer Bent Rasmussen: »Landmanden skal honoreres for at skabe levesteder til dyr og planter. Og med redskabet får vi registreret en række fuldstændig slagfaste indikatorer i form af landskabselementer, der ikke er til diskussion: Markveje, diger, levende hegn, mergelgrave og alt det, der ligger spredt ud imellem markerne. Dem kan du gå ud og måle og efterfølgende se, om der er blevet flere eller færre over årene,« siger Bent Rasmussen og tilføjer: »Vi tæller ikke arterne, men vi sørger for, at levestederne er der, og så følger arterne med over tid.«

DYRKNING OG NATUR

Med værktøjet kan landbrugere oprette elementer, der skaber forudsætninger for mere biodiversitet, mens markerne i landskabet stadig dyrkes.

»De seneste måske 80 år har vi set en strukturudvikling, som slår landbrug sammen, og hvor markerne bliver større og større, mens landskabet på en eller anden måde bliver mere uattraktivt at bevæge sig rundt i - både som menneske eller som løbebille, om man vil. Kunne man ikke løse det, samtidig med at man opretholder en produktion? Det, synes jeg, ville være den smukke tanke i det her,« siger Thomas Roland.

I trepartsforhandlingerne har der været meget fokus på at udtage store landbrugsarealer og lave dem om til uberørt natur for på den måde at skabe gode vilkår for den naturlige biodiversitet. Men det må ikke føre til, at man glemmer naturen i det intensivt

dyrkede landbrugsland – det danske agerland, mener Thomas Roland: »Vi står over for en tid med trepartsforhandlinger og alt muligt andet, hvor det meget nemt bliver et spørgsmål om enten-eller: Enten har du vild natur eller også har du produktion. Og har du produktion, så har du ikke natur, og det, tror jeg faktisk, er et meget farligt sted at lande, fordi så bliver natur og produktion ved med at være hinandens modsætninger.«

Under workshoppen var der bred enighed om, at selvom der nu via treparten udtages store arealer til natur, har landmændene stadig et ansvar som naturforvaltere der, hvor de laver deres produkter.

VIL VÆRE PÅ FORKANT

For finanssektoren handler det også om at være på forkant med den politiske udvikling.

»Den fokus, der i øjeblikket er på vores vandmiljø, kommer til at sætte begrænsninger på, hvor hård rovdrift du kan drive på de eksisterende arealer. Jeg tror, at man fra politisk side ikke bare lader stå til, for oprøret i befolkningen i forhold til vandmiljøet er for stor. Så jeg mener helt sikkert, at der følger en forpligtelse med som landmand til også at passe på naturen, og at mange landmænd måske mere vil få status af en form for naturforvaltere. Men det skal selvfølgelig ikke være på landmandens bekostning alene. Der er nødt til at ligge nogle økonomiske modeller, som gør det attraktivt for landmændene også at fortsætte med at opføre sig ordentligt og opføre sig pænt,« Jesper Mollerup Larsen, der er ESG-strategiog erhvervsrådgiver hos Spar Nord.

I finanssektoren har man derfor brug for tal, og her ser Jesper Mollerup Larsen det nye marknaturindeks som noget, der kunne blive en gamechanger.

»Vi er jo enormt dygtige til at gennemskue tal, skabe noget transparens, og nu har vi jo kunnet se, hvad det har gjort med for eksempel CO2, der ligesom er sat på formel, og det har rykket nogle ting,« siger han.

Derfor tror han på, at biodiversitet også bliver noget, som finanssektoren i fremtiden kommer til at tage hensyn til, når den låner penge ud til landmænd. Det er en af grundene til, at Jesper Mollerup Larsen er mødt op til dagens konference:

»Vi kommer også til at kigge rigtig meget på prissætningen, i forhold til hvad er, vi låner penge ud til, og det er måske der, vi kan påvirke allermest. Det vil sige, at de, der gør det godt og

tager ansvar for naturen og omfavner den her omstilling, kommer måske til at få en billigere finansiering. Så har vi de andre, som måske modarbejder det en lille smule eller ikke gør noget, som vil opleve at få enten en dyrere finansiering eller måske slet ikke få mulighed for at låne penge. Så jeg synes, at vi har en stor rolle at spille i det her.«

SIMULERINGSVÆRKSTØJ

Redskabet, som Bent Rasmussen har udviklet, bliver hjulpet på vej af et samarbejde med Aarhus Universitet, som ved hjælp af et avanceret simuleringsprogram kan hjælpe med at forudsige resultaterne af, hvad indsatsen for biodiversitet på længere sigt kan betyde for en bedrift. Dermed kan det også forudsige, hvad det betyder for aftrykket fra de varer, der i sidste ende lander på hylderne i butikkerne og hjemme hos forbrugerne.

»Som detailhandel er vi jo interesserede i, at vi på en eller anden måde kan sætte tal på, hvor stor en biodi-

Blandt deltagerne var repræsentanter for Coop, Thise Mejeri, Spar Nord, Skive Kommune, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Biavlerforening. Her er det Anne Berg Olsen, landbrugsfaglig medarbejder hos Thise Mejeri, og Thomas Roland, chef for vareansvarlighed i Coop.

redskab, der sætter tal på biodiversitet: lever op til et vist niveau«

versitetsforbedring, den værdikæde, som vi er en del af, har. I et projekt som det her er det først og fremmest vigtigt - ikke i vores ende af værdikæden - men på gårdene i landbruget. For hvad skal du egentlig gøre på en dansk gennemsnitlig landbrugsbedrift, hvis du gerne vil øge biodiversiteten i det landskab, hvor du også producerer fødevaren? Når projektet her sætter tal på og kan kvalificere det, så muliggør det jo også i sidste ende, at vi kan efterspørge nogle varer, som lever op til et vist niveau,« siger Thomas Roland.

MÅL OM MERE BIODIVERSITET

Gennem fem år har Thise lavet forsøg med biodiversitet gennem bl.a. bioskoler for deres andelshavere, som også Bent Rasmussen har været involveret i.

Thise Mejeri har sat et mål om 10 pct. mere biodiversitet, men uden egentlig at have en præcis måde at gøre det op på. Derfor er det for mejeriet meget interessant i fremtiden at kunne sætte tal på indsatsen.

»Vi ved, at vi skal gøre mere og arbejde med det, og at vi skal kunne synliggøre den måde, vi arbejder på.

Men det er vigtigt, at landmændene er med til at definere, hvordan vi arbejder med det. Det handler jo om at få udbytte og få mælk i tanken, men det er jo også vigtigt at vide, hvordan vi så passer på det øvrige og om at få nogle stærkere redskaber til at kunne dokumentere det. For verden vil have papirer, verden vil have dokumentation, og det skal vi selvfølgelig kunne levere fra Thises side,« siger Thise Mejeris landbrugsfaglige medarbejder Anne Berg Olsen, der også deltog i workshoppen.

MÆRKER OPBAKNING

Under workshoppen var der bred enighed om, at det er nødvendigt at få skabt mere biodiversitet i agerlandet - men det kommer næppe uden omkostninger.

»Ligesom klimaudfordringen skal vi også have løst biodiversitetsudfordringen. Uanset om forbrugerne vil betale ekstra for en vare med et bed-

re biodiversitetsaftryk, er vi som en virksomhed, der arbejder med naturen, nødt til at arbejde med biodiversitet. Uanset om vi kan hive en merpris for det hjem eller ej. Vi løser ikke biodiversitetsudfordringen alene ved at bede betalingsvillige kunder om at give lidt ekstra, fordi nogle få landmænd gør noget anderledes. Vi løser det kun, hvis vi kan få hele den brede produktion til at flytte sig,« siger Thomas Roland.

Bent Rasmussen har arbejdet med at udvikle indekset gennem fire år, men med det stadie, værktøjet nu har nået, følte han fra workshoppens deltagere en særlig opbakning.

»Jeg synes, at det er megasejt, at de stiller op - det er helt fantastisk. Der må være mange, der efterspørger de navne, der møder op her og bruger en hel dag på det. Det er helt vildt og utrolig inspirerende at lave oplæg for dem, for nu begynder vi at snakke med nogen, der rent faktisk kan gøre noget ved det,« siger en begejstret Bent Rasmussen, da workshoppen er slut.

MÅLEVÆRKTØJ

I dag måles naturindhold i Danmark ofte ud fra forekomsten af sjældne arter – de såkaldt rødlistede arter. Men marknaturindekset (også kaldet EcoMetric) går en anden vej: I stedet for at måle på arter, måler projektet på levesteder og habitatkvalitet.

Det sker med udgangspunkt i OECD’s tilgang til biodiversitet, hvor man vurderer, hvilke naturtyper og strukturer der er til stede, og i hvilken grad de kan understøtte et varieret dyre- og planteliv.

Indekset udvikles, så det kan integreres med de kortlægningsværktøjer, som rådgivere og økologikonsulenter allerede bruger i dag.

Projektet er en del af Organic RDD-programmet, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP, der finansierer programmet.

Kilde: Aarhus Universitet

Folk fra det offentlige, detailhandlen, finanssektoren og mejeribranchen var blandt deltagerne, da Bent Rasmussen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug holdt workshop om biodiversitet og det nye marknaturindeks.

At kunne måle indsatsen for biodiversitet skal ikke kun give de vilde arter bedre betingelser i og omkring marken, men også gøre det muligt at belønne landmanden for indsatsen. Bent Rasmussen (der står op) er hovedarkitekten bag et marknaturindeks, der skal gøre indsatserne målbare.

45 år lange forsøg viser, at økologien forbedrer jorden, mens konventionel drift nedbryder den

Økologiske metoder styrker jordens sundhed, men halter endnu i udbytte.

Dr. Martin Hartmann, der præsenterede data fra de berømte schweiziske DOK-forsøg ved en udsolgt konference, forventer dog, at udbyttegabet vil blive mindre over tid.

JORDSUNDHED TEKST

Jordens sundhed trak fulde huse til en totalt udsolgt konference om emnet i Agro Food Park, som kunne byde 106 gæster velkomne til arrangementet ’Dyrkningssystemer

og jordsundhed’. Men selv om deltagerne var danske landmænd, planterådgivere, forskere og virksomheder, startede dagen på nogle marker ved Basel i Schweiz: De verdenskendte

DOK-markforsøg, der har stået på gennem 45 år.

Trækplastret ved dagens konference var nemlig schweizeren Dr. Martin Hartmann, lektor ved Institut for Miljøsystemvidenskab ved ETH Zürich, der præsenterede de seneste resultater fra dyrkningsforsøgene i Schweiz.

KRÆVER TÅLMODIGHED

Forsøgene har alle årene haft fokus rettet mod jordsundhed, klima, næringsstoffernes bevægelse og biodiversitet.

På DOK-markerne er de samme dyrkningsforsøg over alle årene lavet efter hhv. konventionelle, biodyna-

miske og økologiske principper.

Netop når det handler om at studere udviklingen i jordens sundhed kræver det tålmodighed, mener Dr. Martin Hartmann.

»Det tog faktisk over 10 år at se forskellene mellem de forskellige dyrkningssystemer. De fleste markforsøg, der typisk varer tre til fem år, vil slet ikke opfange forskellene. Derfor er langtidsdata meget vigtige for at opdage ændringer i jordens egenskaber, der ændrer sig meget langsomt – som for eksempel når vi ser på jordens organiske kulstof,« fortalte Dr. Martin Hartmann, da vi lavede et interview med ham efter dagens oplæg.

ÅREVIS FØR FORSKEL SES

På en række slides opsummerede han de seneste forskningsresultater, og her fremgik det bl.a., at det tog

otte år, før de biodynamiske dyrkningsmetoder viste en forskel i at opbygge organisk kulstof i forhold til konventionel dyrkning – og væsentligt flere år før økologien lagde afstand.

Martin Hartmann påpeger, at en af hovedkonklusionerne ved de langsigtede forsøg er, at det betyder noget, hvordan man forvalter jorden, for den ændrer sig efter det.

»Næsten alle de egenskaber, vi kan måle, har ændret sig, bare på grund af måden vi har behandlet jorden på. Det var ikke så klart i begyndelsen, om det, vi gør, faktisk har en effekt. Men det viser sig nu, at det meget konsekvent styrer systemet i en bestemt retning,« siger han.

»Vi har faktisk set, at selvom vi tilsætter mindre organisk stof i de økologiske systemer, er de stadig bedre til at opbygge kulstof. Det skyldes mi-

kroorganismerne, som omsætter kulstof og kvælstof på en anden måde; de får det til at blive i jorden, i stedet for at det forsvinder op i atmosfæren. Så på den måde ændrer vi biologien og dermed alle de egenskaber, der hænger sammen med frugtbarhed,« forklarer Dr. Martin Hartmann.

FORBEDRER JORDEN

Mod slutningen af sit oplæg foran forsamlingen kunne han konkludere, mikrobiologien i de forskellige dyrkningssystemer huser unikke mikrobielle samfund, som har bestemte funktioner af betydning for udbytte og jordsundhed. Han kunne også konkludere, at biodynamiske og økologiske dyrkningssystemer var mest effektive i forhold til at forbedre jordens biodiversitet, næringsstofkredsløbets kapacitet samt jordens kulstof- og

Dr. Martin Hartmann forklarer om de seneste forskningsresultater fra DOK-forsøgene i Schweiz.

kvælstoflagre. Men forsøgene viser også et gennemsnitligt udbyttegab på 15 pct. i forhold til konventionelle dyrkningsmetoder, der altså kan få hjælp fra plantebeskyttelsesmidler og mineralsk gødning.

UDBYTTEFORSKEL MINDSKES

På baggrund af resultaterne fra DOKforsøgene vurderer dr. Martin Hartmann dog, at det forhold vil ændre sig med tiden - netop fordi biodynamiske og økologiske dyrkningsmetoder er bedre end konventionelle til at opbygge jorden.

»Først og fremmest er det meget afhængigt af afgrøden. For eksempel er det vanskeligere at dyrke kartofler økologisk, end det er med nogle andre afgrøder, som klarer sig omtrent lige så godt. Vi har set, at både soja og hvede klarer sig næsten lige så godt som i de konventionelle systemer,« siger han, og fortsætter:

»Efter mere end 40 år ser vi nu tendenser til, at der under økologisk dyrkning bliver bedre jordstruktur, øget kulstof- og kvælstofindhold i jorden, forbedret biologisk aktivitet og biodiversitet. Hvis alt dette stiger, må det på et tidspunkt give gevinst. I det konventionelle system ser vi, at disse egenskaber falder. For eksempel falder kulstof og kvælstof i jorden

over tid. På et tidspunkt bliver jorden udtømt,« siger han.

Det har de dog endnu ikke set endnu i DOK-forsøget, fordi jorden er meget frugtbar.

»Den klarer sig næsten godt uanset hvad. Men jeg tror, at hvis forsøget havde været på en mere sårbar jord, så havde vi allerede set et skifte, hvor de økologiske systemer klarede sig bedre – både med hensyn til udbytte og til sundheden i afgrøderne,« vurderer han.

VIGTIGT MED STABILITET

I arbejdet med de økologiske dyrkningsmetoder er det dog ikke nødvendigvis det vigtigste at fokusere på udbytter, mener han.

»Vi bør også tale om udbyttestabilitet, altså hvad sker der med udbyttet over tid, under ekstreme vejrforhold, i gode og dårlige år? Forskningen viser, at økologisk drevne jorde ofte har en højere stabilitet. Så selvom de måske producerer lidt mindre, er de mere stabile over årene, og det kan i virkeligheden være vigtigere for landmanden: At man kan regne med et stabilt udbytte hvert år,« vurderer han.

Konferencens deltagere fik også mulighed for at få indblik i, hvordan der arbejdes med jordsundhed hos fem danske jordbrugere, men set

De fem landbrugere Karoline Nolsø Aaen, Karl Henning Mikkelsen, Niels Hansen, Anne Sophie Gamborg og Lene Fløe Møller fortæller om hver deres måde at drive regenerativt landbrug på.

MANGEL PÅ RENT VAND OM 15 ÅR

DRIKKEVAND: Der er udsigt til mangel på rent drikkevand i hovedstadsområdet allerede i 2040, medmindre der handles nu. Ifølge en ny analyse fra forsyningsselskabet Hofor kan der til den tid mangle op mod 12 mio. m3 vand, hvilket svarer til 33 liter per person dagligt - ca. en tredjedel af en gennemsnitsdanskers forbrug om dagen. Det skriver dr.dk. Blandt årsagerne er forurening med miljøfremmede stoffer som pesticider. »Vi skal være sikre på, at de steder, hvor grundvandet bliver dannet, der skal man ikke bruge forurenende sprøjtemidler, som man gør i dag,« siger Anne Scherfig, områdechef i Hofor, til dr.dk og kalder situationen »meget, meget alvorlig«. Ifølge Danva, der er brancheorganisation for vandselskaber i Danmark, risikerer også andre af landets større byer at stå med samme problem, bl.a. fordi der er »voldsomme problemer med kvaliteten«, fortæller seniorkonsulent Claus Vangsgård, der peger på landbruget som en af årsagerne til forureningen. /hhk

ENIGE OM RAMMER

REGENERATIVT: På et topmøde afholdt af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i maj blev ca. 50 deltagere fra hele værdikæden enige om fire læresætninger, der skal beskrive den regenerative økologiske praksis og tjene som en hensigtserklæring for det videre arbejde med den regenerative økologi:

106 landmænd, rådgivere og forskere var mødt op for at blive klogere på jordens sundhed i Agro Food Park

gennem helt forskellige briller og udøvet efter meget forskellig praksis.

Karoline Nolsø Aaen driver et mindre skovlandbrug med permakulturer i form af bl.a. flerårige grønsager, og Niels Hansen følger principperne i ’Conservation Agriculture’.

Økolog Lene Fløe Møller driver landbrug med 780 årskøer med tilhørende græsmarker, og den konventionelle planteavler Anne Sophie Gamborg spreder byslam på markerne for at recirkulere næringsstoffer fra byerne.

Den biodynamiske landmand Karl Henning Mikkelsen bruger biodynamiske præparater og ser dyrene som en vigtig brik i jordens sundhed

Det var vigtigt for arrangørerne, at alle synspunkter kom på scenen under konferencen for at skabe brobygning mellem de mange dyrkningsprincipper, der alle har til formål at genskabe jordsundheden i den danske muld, der er grundlaget for produktion af fremtidens fødevarer.

DANSKE RESULTATER PÅ VEJ

Konferencen var arrangeret af Teknologisk Institut i samarbejde med FRDK, Seges Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug og med indlæg fra Aarhus Universitet.

Alle deltager i projekter, der skal hjælpe danske landmænd med at

øge jordsundheden: Projekter med emner som samdyrkning, græsafgrødernes kulstofeffekt og markens mikrobielle samfund.

Teknologisk Institut har deltaget i EU-projektet ’Soilguard’ og har her leveret danske resultater fra 20 økologiske og 10 konventionelle marker med vårbyg.

Fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug kunne specialkonsulent Tove Mariegaard Pedersen præsentere foreløbige data fra projekterne ’Markens mikrobielle samfund’ og ’Markens Motor’.

Hun vil gennem seks år indsamle jordprøver og data fra mere end 200 danske marker med forskellige geografiske placeringer, jordtyper, dyrkningssystemer og dyrkningsmetoder.

Arbejdet skal afdække sammenhænge mellem dyrkningsforhold og de mikrobielle samfund og deres funktioner i jorden. Det skal skabe en bedre forståelse af, hvordan man kan tilpasse fremtidens dyrkningsmetoder, for at skabe bedre forhold for mikrobiologien og de vigtige funktioner i jorden.

Artiklen er skrevet i projektet ’Markens motor - mikrobiel sammensætning og betydning af svampe/bakterieforhold i jorden’ med støtte fra Promilleafgiftsfonden For Landbrug

1. Regenerativt landbrug er vokset ud af de økologiske principper, og et godt økologisk landmandskab baserer sig også på regenerative metoder.

2. Sund jord er grundlaget for landmandens produktion, og regenerative økologiske metoder er centrale i forhold til at sikre den jordsundhed.

3. Jordbearbejdning skal bruges med omtanke og begrænses mest muligt, så det underbygger regenerativ økologisk praksis

4. Vi skal kunne dokumentere den regenerative handling og effekt. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer opfordres til at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre. /hhk

RISIKO FOR SOCIAL DUMP ING

VILKÅR: Landbrugssektoren er en af de brancher, der er i øget risiko for at udføre social dumping, når der er tale om ansættelse af udlænginge. Det konkluderer en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), som finder, at risikoen for, at en virksomhed i landbruget udfører social dumping, er 28,1 pct. Social dumping kan eksempelvis betyde, at en udlænding får lavere løn end sine danske kolleger, eller at vedkommende generelt arbejder under dårligere vilkår. Det skriver AgriWatch. I rapporten har Vive undersøgt 59.355 virksomheder i Danmark, der havde udenlandske arbejdstagere ansat. For 23,4 procent af virksomhedernes vedkommende var der risiko for, at de udførte social dumping. Data er fra 2022. /hhk

Dette lille rådyrkid på Nordfyn blev spottet af en drone og reddet ud af marken, før græsset blev høstet. Foto: Christian Strøger Hansen/Drone 5500

Droner kan redde tusindvis af rådyr fra høstmaskinerne

På en sæson risikerer op mod 20.000 rådyrlam at blive dræbt - primært af de maskiner, der høster græs til køerne hos landets mælkeproducenter. Ny forskning viser dog, at landmænd med hjælp fra droner kan redde de fleste af dyrene. Og det er tilmed en god forretning, mener en landmand, som nu bruger dronen fast.

Det er netop med hans specialudstyrede drone, udstyret med et termisk – varmesøgende – kamera, han har spottet de mange dyr.

Han er hyret til at spotte lam og få dem væk, før traktorens snitter når frem.

Mens Christian Strøger Hansen har dronen i luften over marken, dukker en hare op på controllerens todelte skærm: På den ene kan man se haren bevæge sig som en gul plet på en orange og rød baggrund, mens dyret på den anden skærm ses som et videobillede.

EN STOR LETTELSE

En stor traktor med en ni meter bred græsslåmaskine fræser i høj fart gennem en stor græsmark ved Otterup på Fyn.

Marken ligger i et område tæt på kysten med masser af råvildt og dåvildt, som netop nu begynder at føde sine lam i græsset.

Og når de små lam putter sig i græsset, flytter de sig ikke for en traktor.

»I morges så jeg tre voksne rådyr, tre fasaner og op mod 10 harer i området,« fortæller Christian Hansen, der er indehaver af firmaet Drone 5500.

Før høstmaskinen blev sluppet løs på marken, havde dronens termiske kamera afsøgt området for rådyrlam, og i dag blev der ikke fundet nogen. Derfor kan traktorføreren med ro i sindet høste græsset.

»Jeg synes, at det er en stor lettelse for os. Nok især for ham, der sidder på traktoren, for hvis et dyr rammes og ikke er helt dødt, bliver han nødt til at aflive det,« siger landmand Kim Skou Rasmussen, der nu gennem to år har hyret droneføreren til at afsøge området.

Rådyrkid trykker sig i græsset og bliver liggende og er umulige at spotte fra førerhuset på en traktor. Men når en lille gul plet på dronens controller-skærm viser sig at være et

rådyrkid, flyttes den væk fra marken. »Vi går hen mod rålammet, og nogle gange flytter den sig selv. Andre gange er vi nødt til at flytte den ud af marken uden for traktorens rækkevidde. Det gør vi med handsker på, og ved at vi tager græs mellem hænderne, så vi ikke efterlader en fært, der gør, at moren ikke vil kendes ved den senere,« forklarer Christian Strøger Hansen.

PROJEKT MED SUCCES

En undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort af Teknologisk Institut i samarbejde med bl.a. Jægerforbundet og Seges Innovation, viser, at dro-

ners termiske kameraer er effektive, og at det ikke øger lammenes dødelighed at flytte dem fra arealerne.

»I projektet har vi i slutningen af maj 2024 fundet, flyttet og GPSmærket i alt 20 rådyrlam, og den efterfølgende analyse af data viser, at flytningen til et naboareal med passende mulighed for skjul, vil være en effektiv metode til at reducere risikoen for høstdrab ved græsslåning,« siger seniorkonsulent Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut.

Ifølge undersøgelsen risikerer mellem 10.000 og 20.000 rådyrlam årligt at blive dræbt under græsslæt i Danmark.

Risikoen for sygdom i afgrøderne grundet døde kid har overbevist Kim Skou Rasmussen om, at det er en god forretning at bruge drone til at redde de små rådyrkid fra høstmaskinerne. Foto: Uffe Bregendahl

De fynske arealer, som landmand Kim Skou Rasmussen nu laver årets første slet på, har han lejet fra Egebjerggaard Gods, der også driver jagt. Godset stillede krav om, at han altid afsøger områderne før høst, og derfor hyrede han altså dronefirmaet.

Også sidste år blev området på forkant scannet med dronens termiske kamera, hver gang Kim Skou Rasmusen skulle slå græsset, han ensilerer til foder for sine 330 malkekøer. Kommer der rester af døde rådyrkid med i ensileringen, risikerer malkekøerne at få den dødelige sygdom ’akut botulisme’. I 2019 mistede en mælkeproducent ved Nibe 21 dyr pga. dyrerester i ensilagen: 16 malkekøer og fem ungdyr.

DRONE EN GOD FORRETNING

Risikoen for sygdom har overbevist Kim Skou Rasmussen om, at det er en god forretning at bruge drone til at redde de små rådyrkid fra høstmaskinerne.

»Vi har ikke som sådan lavet beregninger for det. Men vi er i et område, hvor der er ekstremt mange dådyr og rådyr, og det vil kunne ødelægge foderet, fordi vi risikerer at få dyr med ind gennem snitteren og med i ensileringen. Det giver så mange problemer inde i stalden. Når vi flyver rundt over en mark herude

De gule prikker til venstre viser lam i marken, og på højre side ses videobilledet af samme område. Det viser, hvor svært det er for traktorføreren at spotte dyrene. Foto: Foto: Christian Strøger Hansen/Drone 5500

mussen hunde til af afsøge området, men det var meget tidskrævende og ikke nær så effektivt.

Fødevarestyrelsen fremhæver gode resultater med vaccine mod fugleinfluenza i Frankrig

Styrelsen kan tillade brugen af en vaccine til de økologiske høns, hvis Danmark har en vaccinationsstrategi jf. EU-reglerne på området. ”Kom nu i gang med at lave strategien,” mener ægproducent.

Jeg synes, det her er uhyre effektivt. De seneste tre dage har vi været over ca. 200 ha på fem til otte timer.

Gjorde vi det på den gammeldags måde, skulle vi have brugt tre til fire dage på det.

KIM SKOU RASMUSSEN, LANDMAND

på 30 ha, kan vi måske hitte 10 dyr, og hvis bare halvdelen kommer i foderet, er det ødelagt,« forklarer han og tilføjer:

»Afsøgningen af de 200 ha koster mig omtrent, hvad der svarer til en ko. Alene i det område har vi måske reddet 20 køer. I mit tilfælde er det, det eneste rigtige at gøre,« mener Kim Skou Rasmussen.

Tidligere brugte Kim Skou Ras-

»Jeg mener, at det her det løser problemet 99 pct. Der er selvfølgelig ikke noget, der er 100 pct., men jeg synes, det her er uhyre effektivt. De seneste tre dage har vi været over ca. 200 ha på fem til otte timer. Gjorde vi det på den gammeldags måde, skulle vi have brugt tre til fire dage på det,« siger han.

ALTERNATIVET ER VÆRRE

For dronefører Christian Strøger Hansen ligger der en stor tilfredsstillelse i at spotte de små kid, før snitteren når frem, selv om det også kan være voldsomt at forstyrre dem.

»Når man finder sådan et rålam, der ligger og putter sig, er det noget af det sødeste, man kan forestille sig,« siger han og tilføjer:

»Det er lidt voldsomt, fordi de bevæger sig og spjætter, mens de udstøder en klagende lyd, så det bliver jeg lidt mærket af det, når jeg flytter dem. Men det er i en god sags tjeneste, for alternativet er værre.«

FJERKRÆ

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

De danske økologiske høns er først for nylig sluppet ud af stalden, men deres møde med følelsen af frihed har en stakket frist.

De seneste fem år har risikoen for smitte fra fugleinfluenza igen og igen tvunget dem indendørs sidst på efteråret. Og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver anderledes i år.

»Det forventes, at trusselsniveauet vil forblive middel hen over sommeren, men truslen er ikke forsvundet. Smitte med HPAI florerer hele året blandt vilde fugle. Der bør derfor fortsat være et stort fokus på at fastholde et højt niveau af smittebeskyttelse, og alle fugleejere og fjerkrævirksomheder skal være opmærksomme på risiko for introduktion af HPAI udefra,« oplyser Fødevarestyrelsen i en mail til Økologisk Landbrug.

I maj 2023 godkendte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) den første vaccine mod højpatogen aviær influenza (Innovax ND H5). Effekten af vacciner kan variere mellem de forskellige fjerkræarter, men indtil videre har vaccinen været et effektivt redskab for de franske producenter. »Frankrigs vaccinationsprogram i andebesætninger har vist sig at være et meget effektivt redskab til at bremse HPAI smitte i Frankrig,« skriver styrelsen, som samtidig gør opmærksom på, at den følger udviklingen for brugen af vaccine andre steder i Europa, hvor forsøgene er i gang:

»Da det er relativt nyt, at lande udarbejder vaccinationsstrategier mod smitte med HPAI, er det på nuværende tidspunkt sparsomt med information om vacciners effektivitet specifikt til brug hos økologiske høns. Italien, Frankrig og Nederlandene har som de første EU-lande fokuseret på vaccination af én sektor i fjerkræerhvervet (enten ænder, æglæggere eller kalkuner) i det pågældende land.«

OPFORDRER TIL EN STRATEGI

På baggrund af de gode vaccineresultater fra andre EU-lande opfordrer forpersonen for Økologisk Landsforenings æg- og fjerkræudvalg styrelsen til hurtigst muligt skal få lavet en godkendt dansk vaccinationsstrategi.

»Så længe vi er afventende, er der fortsat et syvcifret antal økologiske dyr, der år efter år bliver spærret inde med store konsekvenser til følge - først og fremmest for dyrene, men også økologien og de økologiske hønseavlere. Så kom nu i gang med at lave strategien,« siger Lars Bredahl og tilføjer:

»De kunne eventuelt først vaccinere kalkunerne, der er meget følsomme over for smitten.«

I en række tilfælde har det netop været udbrud i konventionelle kalkunbesætninger, der har været med til at sende de økologiske høns indendørs. Kunne man trække denne lille gruppe af fjerkræ ud af ligningen, ville det måske forhindre at hønsene blev lukket inde – eller forkorte perioden.

FINDER PÅ NYE METODER

Lars Bredahl erkender, at selv om der hurtigt laves en vaccinationsstrategi, vil der formentlig gå flere år, før de økologiske høns kan se frem til at leve deres liv i udendørs hønsegårde. Men indtil truslen fra fugleinfluenzaen blandt de økologiske høns bliver stærk reduceret eller helt forsvinder –

måske med hjælp fra vaccinen - kæmper avlerne videre med at udvikle nye metoder, der kan holde de vilde fugle på afstand af hønsegården.

Blandt foreslåede metoder til at skræmme vilde fugle på afstand af hønsene, er der bl.a. mågenet, laserstråler og droner.

»Fødevarestyrelsen forstår godt, at vi som økologer står med et helt særligt problem, som har store konsekvenser, og vi har også en god dialog med om at finde løsninger og afprøve nye metoder til at holde de vilde fugle på afstand. Det er også ad den vej, vi har fået godkendt mågenet som et middel,« siger Lars Bredahl.

GOD SMITTEBESKYTTELSE

Men indtil videre er det kun indelukning eller overdækning af hønsegården, der er blevet godkendt i kampen mod smitten.

»Der er på nuværende tidspunkt ikke andre værktøjer eller tiltag, som på en tilstrækkelig videnskabelig baggrund har vist sig at være særligt effektivt i forbindelse med at beskytte fugle og fjerkræ mod kontakt med vilde fugle, og som dermed kan erstatte kravet om overdækning,« skriver Fødevarestyrelsen.

Men det højeste ønske fra Lars Bredahl til Styrelsen er helt klart en snarlig dansk vaccinestrategi, der kan bane vejen for at få hønsene permanent ud i hønsegårdene:

»Kom nu i gang med det.« I mailen påpeger Fødevarestyrelsen, at det vigtigste værn mod smitte med fugleinfluenza fortsat er god smittebeskyttelse, hvor man bedst muligt hindrer, at smitten fra de vilde fugle bringes i kontakt med fjerkræ og andre tamfugle.

»Vaccination mod HPAI kan derfor ikke erstatte god smittebeskyttelse, men skal anvendes som et eventuel yderligere tiltag for at hindre smitte med HPAI til fjerkræ,« skriver styrelsen.

Christian Strøger Hansen har specialiseret sig i at afsøge store marker for dyr, før landbrugsmaskinerne slår græsset. Foto: Uffe Bregendahl

Grafik: Mai Tschjerning Simonsen

NGO-rapport: Mange regenerative landbrug er afhængige af pesticider

En amerikansk miljøorganisation har set på forbruget af pesticider i USA og konstaterer, at ikkeøkologiske landbrug, der betegnes som regenerative, generelt er dybt afhængige af pesticider.

REGENERATIV PRAKSIS

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Et ægte regenerativt landbrug er agro-økologisk. Det mener miljøorganisationen Friends of the Earth, som i en ny rapport har undersøgt forbruget af pesticider blandt pløjefri, regenerative landbrug, der ikke er økologiske, i USA.

Rapporten viser, at disse landbrug som regel er dybt afhængige af pesticider, og at deres forbrug af pesticider stiger, når de vælger at skrotte ploven. Den omfattende pesticidbrug har konsekvenser for livet i jorden - både for bakterier, svampe og smådyr - og menneskers sundhed, og derfor bør disse landbrug ikke betegnes som »regenerative«, selvom de undlader at pløje, argumenterer Friends of the Earth.

Kemikalierne, som spredes over næsten 100 mio. ha i USA, er blevet sat i forbindelse med bl.a. kræft, fosterskader, infertilitet, neurotoksicitet, forstyrrelse af tarmmikrobiomet og hormonforstyrrelser. 61 pct. af de brugte ukrudtsmidler er klassificerede som »meget farlige for menneskers sundhed og/eller miljøet«.

»Et ægte regenerativt landbrug kan ikke koges ned til en enkelt praksis, såsom pløjefri dyrkning - det kræver holistiske, systembaserede tilgange. Og ægte regenerativt landbrug skal være en drivkraft for at reducere brugen af skadelige pesticider og syntetisk gødning,« skriver Friends of the Earth i rapporten, som argumenterer for, at det derfor er de økologiske og biodynamiske landbrug, der er mest i tråd med de regenerative principper.

Arealet med pløjefri dyrkning i Danmark er steget med 83.000 ha til 668.000 ha i 2023 sammenlignet med året før og udgør nu en fjerdedel af hele landbrugsarealet. I 2016, som er det tidligste år, hvor Danmarks Statistik har data, var den tilsvarende andel 11 pct.

BRUG PLOVEN RIGTIGT

Ploven er et afgørende, men samtidig udskældt redskab i økologien. Ifølge rapporten er det dog ikke ploven i sig selv, der nedbryder jorden, men hvordan den bruges:

»Forskning viser, at effekten af

jordbearbejdning i høj grad afhænger af dybde, rumlig dækning og hyppighed af jordbearbejdning og det anvendte redskab samt anden praksis i landbrugssystemet. Et snævert fokus på jordbearbejdning er utilstrækkeligt og misvisende, når man skal afgøre, om en gård eller et system er regenerativt,« lyder det i rapporten.

Den afliver tilsyneladende også antagelsen om, at konventionel pløjefri dyrkning er en klimaløsning, ved at opsummere forskning, som viser, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem pløjefri dyrkning og kulstofbinding i jorden. Derimod har Friends of the Earth regnet sig frem til, at udledningen af drivhusgasser i forbindelse med de fossilt baserede syntetiske pesticider og gødninger, der bruges i majs og soja med og uden pløjefri dyrkning, svarer til udledningen fra 11,4 mio. biler i løbet af et helt år.

»Konventionel pløjefri dyrkning, der er gennemsyret af giftige pesticider, som truer vores børns sundhed, ødelægger jorden og forværrer klimaforandringerne, fører os i den forkerte retning,« siger dr. Kendra Klein, vicedirektør for videnskab hos Friends of the Earth i en pressemeddelelse.

Friends of the Earth mener, at kemiproducenterne har spillet en væsentlig rolle i fremgangen for pløjefri

dyrkning, da virksomheder som Chemical Industries og Chevron allerede i 1970’erne lavede forsøg med pløjefri dyrkning baseret på brugen af herbicider.

FORSVARER GLYPHOSAT

I øjeblikket tilbyder pesticidgiganten Bayer at betale landmænd for at praktisere pløjefri dyrkning som en del af dens regenerative landbrugsprogram.

»Store fødevarevirksomheder, der investerer i regenerativt landbrug, skal undgå greenwashed konventionel no-till og i stedet støtte overgangen til legitimt regenerativt landbrug, der vil beskytte jordens sundhed, menneskers sundhed - og deres fremtidige bundlinje,« siger Sarah Starman, seniorkampagneleder for fødevarer og landbrug hos Friends of the Earth.

Bayer fastholder dog, at glyphosat er et nødvendigt middel, som kan hjælpe landmændene mod en mere bæredygtig praksis.

»Glyphosatbaserede produkter som Roundup hjælper landmænd med at anvende nogle af de mest betydningsfulde tiltag, når det drejer sig om at implementere bæredygtigt landbrug og regenerativ landbrugspraksis,« lyder det fra virksomheden i en udtalelse til branchemediet No-Till Farmer, der også omtaler rapporten.

»Værktøjer som Roundup er afgørende, da flere og flere landmænd benytter sig af metoder som f.eks. at plante dækafgrøder for at reducere erosion, opsamle fugt og binde kulstof i jorden. Produkter som Roundup gør det også muligt for landmænd at indføre pløjefri dyrkning, som hjælper med drastisk at reducere mængden af kulstof, der frigives fra jorden ved jordbearbejdning,« fortsætter Bayer.

AFVISER KONKLUSIONERNE

Randall Reeder, medlem af No-Till Farmer’s advisory board og tilknyttet Lessiter Media’s Conservation Ag Foundation, afviser ifølge No-Till Farmer flere af de centrale tal og konklusioner i rapporten.

Ifølge Randall Reeder er andelen af arealet med kontinuerlig no-till (dvs. uden pløjning flere år i træk) langt lavere end de 28 pct., rapporten opererer med – tallet er snarere omkring 10 pct. Efter hans mening bør marker, hvor der kun praktiseres no-till hvert andet år, ikke regnes med i opgørelsen. Derudover er herbicidanvendelsen i pløjede og pløjefrie systemer næsten identisk med undtagelse af den såkaldte burndown-sprøjtning før såning i pløjefri systemer.

Derfor afviser han rapportens påstand om, at no-till-majs og -soja

skulle stå for en tredjedel af pesticidforbruget i amerikansk landbrug.

Den danske Foreningen For Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) skriver til Økologisk Landbrug, at metoden, der i USA ofte bruges til dyrkning af GMO-majs og soja, slet ikke kan sammenlignes med den reducerede jordbearbejdning herhjemme.

»Vi har her et helt andet sædskifte, et bredere brug af herbicider – dvs. med forskellige virkemekanismer – og så har vi ganske andre doseringer. For år tilbage lavede vi en spørgeundersøgelse omkring forbruget af planteværnsmidler blandt vores CA-medlemmer (conservation agriculture, red.), til sammenligning med konventionelle landmænd (landsgennemsnittet). Den viste en stor variation mellem landmænd, som vanskeliggjorde klare konklusioner. Men gennemsnitligt ses et tilsvarende eller let forhøjet forbrug af herbicider i CA, men til gengæld et lavere forbrug af fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler, som alle har større negativ effekt på jordens liv end herbiciderne. De lavere forbrug skyldes netop, at systemet er baseret på sædskifte, jorddække og minimal mekanisk forstyrrelse,« skriver Annette Vibeke Vestergaard, der er faglig ekspert i FRDK.

Pløjefri, regenerativ dyrkning vinder frem, men miljøorganisationen Friends of the Earth mener ikke, at der kan være tale om et regenerativt landbrug, hvis der bruges syntetiske pesticider på marken, da de har for store konsekvenser for miljøet. Foto: Colourbox

Forskere skyder konceptet ’bæredygtig intensivering’ ned

Det skader mere, end det gavner, at intensivere landbrugsdriften, konkluderer forskere efter at have undersøgt dyrkningsmetoder i både økologisk og konventionel jord. Mindre jordbearbejdning og flere efterafgrøder med kløver er vejen frem.

BEST PRACTICE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den rette vej til at dyrke fødevarer bæredygtigt er ikke at intensivere driften yderligere - det er derimod at skåne jorden for at gøre den mere sund.

Det konkluderer et hold af forskere, som derfor opfordrer til et opgør med ideen om en bæredygtig intensivering af landbruget.

»Det populære begreb ’bæredygtig intensivering’ er i modstrid med vores resultater,« siger forsker Kyle Mason-Jones ved Universität Tübingen i en pressemeddelelse.

»Mere intensiv jordforvaltning fører til en reduktion af jordfunktionerne og er dermed mindre bæredygtig,« tilføjer han.

I stedet bør man sigte efter en “produktiv de-intensivering” som

På alle marker, inklusiv de økologiske, er det vigtigt, at man ikke bearbejder jorden for intensivt. Det vil sige, at man skal pløje mindre. At vende jorden i forbindelse med pløjningen er en meget stor forstyrrelse for livet i jorden.

WIM VAN DER PUTTEN, PROFESSOR, NETHERLANDS INSTITUTE OF ECOLOGY, NIOO-KNAW

vejen mod et mere robust og klimavenligt landbrug.

»Hvis det lykkes, vil du få flere funktioner fra en mindre intensivt dyrket jord, samtidig med at du bevarer afgrødeudbyttet så meget som muligt,« siger Kyle Mason-Jones.

SÅDAN GJORDE DE Forskerne undersøgte driften af 53 økologiske og konventionelle marker i Holland. Her har de detaljeret registreret, hvordan markerne blev

dyrket – herunder brug af pløjning, efterafgrøder, gødning og pesticider – og brugt disse data til at beregne, hvor intensivt hver mark blev drevet. Samtidig tog de jordprøver og målte en række biologiske, kemiske og fysiske egenskaber i jorden såsom indholdet af organisk kulstof, bakteriel biomasse, diversiteten af mikroorganismer og jordens evne til at lagre kulstof, omsætte næringsstoffer og håndtere vand. Der var marker på både ler- og sandjord, og sammenligningerne mellem bedriftstyperne blev gjort parvis, så en gård med konventionelt landbrug blev holdt op imod en økologisk nabogård. På den måde sikrede forskerne, at forholdene på de to marker var mere eller mindre ens og dermed sammenlignelige.

IKKE FOR INTENSIVT

Ud fra disse målinger beregnede forskerne et samlet mål for jordens “multifunktionalitet” – altså hvor mange økosystemfunktioner jorden kan levere samtidig - for på den måde at identificere, hvilke dyrkningspraksisser der styrker eller svækker jordens sundhed, uafhængigt af om marken er økologisk eller konventionel. Og det er altså særligt intensiteten af jordbearbejdning, der påvirker jordsundheden, vurderer de.

Det organiske kulstof i jorden viste sig at være den bedste indikator for jordens multifunktionalitet, og

Blade optager mikroplast fra luften

Planters blade kan optage mikroplast fra luften, og mængderne er især store, hvis planten dyrkes under åben himmel nær industri og lossepladser.

Luftbårne mikroplastpartikler kan optages direkte gennem planters blade og ophobes i deres indre væv samt i de spiselige plantedele. Det viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science & Technology, skriver medierne phys.org og Scientific American.

Forskerne har undersøgt en række plantearter i forskellige miljøer, både kontrollerede eksperimenter og i naturlige omgivelser, og påvist, at små plaststykker på omkring 1,7 mikrometer i diameter - særligt PET (polyethylenterephthalat) og PS (polystyren) – kan trænge ind i bladene via de små åbninger kaldet stomata. Herfra spreder partiklerne sig til ledningsvævet og trikomerne, som er de små hår på plantens overflade.

for biologiske indikatorer var det den bakterielle biomasse.

»På alle marker, inklusiv de økologiske, er det vigtigt, at man ikke bearbejder jorden for intensivt. Det vil sige, at man skal pløje mindre. At vende jorden i forbindelse med pløjningen er en meget stor forstyrrelse for livet i jorden,« siger professor Wim van der Putten fra Netherlands Institute of Ecology, NIOO-KNAW.

VEKSL MELLEM AFGRØDER

Det er dog ikke nok bare at pløje mindre - man skal også sørge for at så græs og bælgplanter som kløver for at sikre en multifunktionel, sund jord. Man kan veksle mellem disse og dyrkning af korn som hvede, byg, spelt og rug.

Tidligere i forskningsprojektet har forskerne ved hjælp af satellitbilleder målt afgrødernes ’grønhed’ i marken for at få et skøn over produktionsniveauet. Det viste, at graden af grønhed (afgrødeudbyttet) ikke led under et fald i dyrkningsintensiteten. Faktisk viste det sig, at økologiske landbrug blev lige så produktive som konventionelle landbrug ca. 17 år efter omlægningen.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Science.

Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.

I laboratorieforsøg blev majsplanter udsat for støv med PETplastpartikler, og allerede efter én dag kunne forskerne måle, at bladene havde optaget plasten. De kunne samtidig fastslå, at eksponerede rødder ikke havde nået at optage partiklerne, og eftersom ældre blade indeholdt højere niveauer af mikroplast, mener forskerne, at det viser, at der sker en akkumulering over tid.

FRILAND VS. DRIVHUS

I deres feltmålinger fandt de også store forskelle i mængden af mikroplast, afhængigt af hvor planterne voksede: Der var højere koncentrationer af mikroplast i planter nær en fabrik og en losseplads – op til 100 gange mere - end ved et universitetsområde. Det indikerer, at planter i nærheden af plastikproducerende industri og affaldsanlæg kan være særligt udsatte for luftbåren forurening. Plastmængden var også større i afgrøder dyrket på friland end i planter fra væksthuse. Da blade er fødegrundlag for mange organismer, kan plast potentielt påvirke hele økosystemet. Forskerne understreger, at der stadig mangler viden om de sundheds- og miljømæssige konsekvenser, men tidligere studier peger på, at mikroplast er hormon- og adfærdsforstyrrende i dyr, og forskere mistænker plasten for at medføre inflammation, bl.a. i hjernen.

Forskerne undersøgte driften af 53 økologiske og konventionelle marker i Holland, og deres resultater viser, at de ikke er godt for udbytterne i længden at intensivere driften, da det kan forringe jordens sundhed. Foto: NIOO/KNAW

Kommer man op på to arter i blomsterstriben, er der allerede 70 pct. flere naturlige fjender, som hvis ikke der var blomster. Og så øges forekomsten af naturlige fjender ellers med 4,1 pct. for hver ny blomsterart, man tilføjer. Arkivfoto

Jo flere blomsterarter i blomsterstriben, desto flere nyttedyr får man

Sår man blomsterstriber på sin mark med mindst to arter, kan det øge antallet af naturlige fjender af skadedyr med over 70 pct. Jo flere blomsterarter, jo bedre effekt, viser et nyt metastudie fra Københavns Universitet.

Plante- og Miljøvidenskab, i en pressemeddelelse.

Samlet set viser resultaterne, at blomsterstriber med blot to forskellige arter i gennemsnit øger antallet af naturlige fjender for skadedyr med 70 pct.

Blomsterstriber langs marker og grøfter har de senere år vundet indpas både i Danmark og udlandet. Et af formålene med striberne er at lokke flere rovinsekter til, som kan gøre kål på skadedyr i markerne på den naturlige måde i stedet for ved hjælp af pesticider, og et metastudie fra Københavns Universitet bekræfter nu, at blomsterstriberne virker. I hvert fald hvis der er mindst to blomsterarter i dem.

I metastudiet har forskerne gennemgået 24 studier, der har målt forekomsten af nytteinsekter ved blomsterstriber, og det samlede billede er tydeligt:

»Det er altså entydigt godt at have høj artsdiversitet. Har du kun én blomsterart, er forskellen ikke signifikant. Men kommer du op på to arter, er der allerede 70 pct. flere naturlige fjender, som hvis ikke der var blomster. Og så øges forekomsten af naturlige fjender ellers med 4,1 pct. for hver ny blomsterart, du tilføjer,” siger Nika Jachowicz, studiets førsteforfatter og erhvervs-Ph.d. på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Studiet er del af Nika Jachowiczs netop afsluttede Ph.d.-studie.

LÆNGERE BLOMSTRING

Forklaringen skal formentlig findes i, at blomsterstriber med flere arter kan brødføde naturlige fjender hen over hele dyrkningssæsonen, fordi de blomstrer på forskellige tidspunkter. Derudover er det forskelligt, hvilke blomster hvilke nyttedyr har mest glæde af.

Hjemmehørende arter er dem, som evolutionært har den bedste effekt på de insekter, der lever i Danmark.

LENE SIGSGAARD, INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET

giver større sikkerhed for succes og understøtter flere forskellige nyttedyr,« forklarer Lene Sigsgaard.

FLERE MARIEHØNS

siteten i det åbne land,« pointerer Lene Sigsgaard.

Det er dog ikke kun antallet af arter i striben, det kommer an på; det er også vigtigt at vælge blomsterarter, som har de rigtige egenskaber:

»Blomster som røllike, okseøje, bellis og forskellige skærmblomster er nogle af dem, som er egnede i blomsterstriber, fordi de har åbne blomster med let adgang til pollen og nektar, som er en fordel for rovinsekter, snyltehvepse og enlige bier,« forklarer Nika Jachowicz.

Pollen og nektar fungerer som et kosttilskud, som de naturlige fjender kan overleve på, hvis der mangler byttedyr.

berne siden 1990’erne. Men striberne kan blive endnu mere udbredt, hvis det bliver nemmere for landmænd at søge om tilskud til at plante dem, vurderer forskerne:

»Vi hører fra landmænd, at det er besværligt at få tilskud til blomsterstriber, blandt andet fordi reglerne er firkantede, i forhold til hvornår man skal så striberne, og hvornår man skal slå dem. Der er en masse bokse, man skal checke af, som måske ikke helt passer til formålet med at få flere naturlige fjender. Så vi opfordrer myndighederne til at gøre det nemmere at få støtte til blomsterstriber,« siger Nika Jachowicz.

DET FØRSTE AF SIN SLAGS

»Vores studie slår fast, at diversitet betaler sig. Jo flere arter, der er i blomsterstriben, jo flere naturlige fjender kommer der til at være i marken,« siger seniorforfatter på studiet lektor Lene Sigsgaard fra Institut for

»Man kan være heldig, at den ene blomsterart præsterer fint, men hvis man kun har én art, afhænger det hele af, hvordan den kommer op, og at den passer til netop til de nyttedyr, der er i den pågældende mark. Det er mere sårbart. Så flere blomsterarter

Metastudiet viser, at blomsterstriber mest tiltrækker de naturlige fjender, der jager på planterne såsom mariehøns, næbtæger, blødvinger, svirrefluer og guldøjer. Denne gruppe af naturlige fjender spiser blandt andet bladlus, trips, spindemider og æg og små larver af forskellige skadedyr. »Blomsterstriber er én af metoderne til mere økologi og færre pesticider. De kan nok ikke stå alene, men det smarte ved dem er, at de sagtens kan kombineres med andre forebyggende tiltag som f.eks. sædskifte og brug af biologisk kontrol. Og så skader det jo heller ikke, at især flerårige blomsterstriber bidrage til biodiver-

Lene Sigsgaard anbefaler derudover, at landmænd vælger frøblandinger med flerårige hjemmehørende arter som røllike og okseøje:

»Hjemmehørende arter er dem, som evolutionært har den bedste effekt på de insekter, der lever i Danmark. Og er det flerårige arter, kan man have blomsterstriber, som står i mange år, hvis ellers man passer dem rigtigt. Her kan nyttedyrene overvintre og opbygge sine populationer til gavn for biodiversitet og for planteproduktion. På den måde styrker man også det økonomiske argument for at have blomsterstriber.«

GØR DET NEMMERE

I Europa har der været nationale tilskudsordninger for blomsterstri-

Metastudiet er det første, som udelukkende kigger på blomsterstribernes effekt i marker med enårige afgrøder.

»Andre studier har vist mange succeshistorier med flerårige afgrøder, men der er stor forskel på, hvordan blomsterstriber fungerer i sådan et system og i et system, som er forstyrret hvert år med pløjning og masser af maskintrafik. Marker med enårige afgrøder giver mere vanskelige og komplicerede forhold for blomsterstriber. Men også her er der altså en klar effekt af blomsterstriber,« siger Nika Jachowicz.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Agriculture, Ecosystems and Environment. NYTTEDYR AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Græsmarken øger kulstoflagring uanset udbytteniveau

NYT FRA INTERNATIONALT

CENTER FOR FORSKNING I

ØKOLOGISK JORDBRUG OG

FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

JOHANNES L. JENSEN

TENURE TRACK ADJUNKT

INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU VIBORG

Ændringer i kulstof i jorden udgør

en vigtig brik i udregningen af jordbrugerens klimaaftryk, men nuværende klimamodeller tager ikke det økologiske kvægsædskiftes gavnlige effekter i betragtning.

I klimamodeller antages det, at jo højere udbyttet er i marken, desto flere planterester efterlades der, og jo mere kulstof lagres der i jorden. Denne antagelse favoriserer konventionel frem for økologisk produktion på grund af det generelt højere udbytteniveau.

Men nye resultater viser, at antagelsen ikke holder vand. Resultaterne viser, at der stort set efterlades samme mængde afgrøderester i en økologisk kløvergræsmark på trods af store forskelle i udbytteniveau - varierende fra 6 til 13 ton tørstof per hektar (sum af fire slæt).

De store forskelle i udbytteniveau var et resultat af forskellig gødskning - enten ugødet eller gødet med 300 kg total-N i kvæggylle, og

Samlet set vurderer vi, at man ved at inddrage de nye, mere retvisende resultater for økologisk græsmarksdrift, vil beregne et lavere klimaaftryk for økologisk mælkeproduktion.

græsmarksalder, varierende fra en 1. års- til en 4. årsgræsmark.

Et nyt projekt har til formål at fremskaffe retvisende data til brug for udregning af klimaaftrykket på økologiske malkekvægsbedrifter.

I OrganicRDD 10-projektet SoilHeal vil nye forsøgsresultater blive anvendt som input i eksisterende klimamodeller til mere retvisende beregninger af klimaaftrykket for

økologisk mælkeproduktion.

Desuden vil der være fokus på at indregne effekten af afgræsning på jordens kulstofbalance. Afgræsning er en af hjørnestenene i økologisk græsmarksdrift, og det forventes, at der efterlades mere kulstof i marken, når der afgræsses, end ved en konventionel slæt-strategi.

Samlet set vurderer vi, at man ved at inddrage de nye, mere retvisende resultater for økologisk græsmarksdrift, vil beregne et lavere klimaaftryk for økologisk mælkeproduktion.

Jordsundhed og kvælstofudvaskning vil også være i fokus.

Udover kulstoflagring vil der i projektet også blive bestemt kvælstofudvaskning i økologiske kvægsædskifter og særdeles vigtige indikatorer for jordsundhed.

Det langvarige økologiske kvægsædskifteforsøg, der er anlagt i 1987 ved AU-Viborg, vil i den sammenhæng have en central rolle - effek-

terne af driftstiltag på kulstoflagring og jordens sundhed kan nemlig ikke opgøres pålideligt i korttidsforsøg, da de ændrer sig langsomt, dvs. over en lang årrække.

Økologiske kvægsædskifter er karakteriseret ved at have en høj andel kløvergræs, og markerne får typisk lov til at være under græs i flere år – elementer som gavner jordens sundhed.

Vi vil måle jordens robusthed over for færdsel og erosion samt foretage en avanceret røntgenundersøgelse (CT-scanning) af jorden.

Målingerne vil give et detaljeret indblik i og forbedre vores forståelse af, hvad der karakteriserer en jord i et økologisk kvægsædskifte.

SoilHeal er en del af Organic RDD 10-programmet, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Peder Bligaard har arbejdet professionelt med økologi i over 20 år og går nu på pension. Foto: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

En øko-veteran takker af

Peder Bligaard har arbejdet professionelt med økologisk landbrug og fulgt økologiens udvikling siden 2002. Nu er øko-veteranen gået på pension.

Der var forskellige chokolader og bobler i glassene eller kaffe i krusene da både nuværende og tidligere kolleger samt familien ved udgangen af april var mødt op i kantinen i Agro Food Park for at takke Peder Bligaard for sin mangeårige tro tjeneste for økologien. Nu kalder pensionisttilværelsen dog.

»Det største, vi har udrettet gennem årene, er, at vi har samlet kræfterne og løftet økologien fra niche til nødvendighed,« siger Peder Bligaard. Han blev ansat i Økologisk Landsforening I 2002, og her arbejdede han

i 20 med foreningens folkevalgte og fagudvalg - de sidste år var han leder af landbrugsafdelingen.

»Økologien var ikke særligt stor i 2002, men jeg kom til at arbejde sammen med en masse økologer og så den tilgang, de havde til udvikling. De havde et positivt sind og var interesserede i at deltage i noget nyt og innovativt. Det var meningsfyldt, og det drev mig. De tog fat på ting, som kunne virke umulige, men gjorde det alligevel,« fortæller han.

SKAL TURDE AT VISE VEJEN

Da Innovationscenter for Økologisk Landbrug blev dannet i 2021, blev Peder Bligaard ansat som vicedirektør. Han anser stiftelsen af centret som en styrkelse af økologien:

»Med innovationscenteret fik vi en stærk, uafhængig stemme, der bygger bro mellem forskning, praksis og politik. Det har styrket økologien – og givet os mod på at sætte barren endnu højere og være en del af løsningen på tidens største udfordringer.«

Gennem sit arbejdsliv har han været meget inspireret af den positive og innovative tilgang i økologien, som han har mødt hos både landmænd, rådgivere, kolleger og samarbejdspartnere.

»Det er fagligt dygtige mennesker, som arbejder for økologien. De er meget dedikerede, ser nye ideer og er udviklingsorienterede. Fremover skal økologien være både frontløber og brobygger. Vi skal turde være dem, der eksperimenterer og viser vejen, og vi skal også være dem, der samler, samarbejder og gør økologi relevant for hele samfundet. Jeg ser innovationscenteret som motoren bag den bevægelse,« siger han.

Peder Bligaard er uddannet landmand og jordbrugsteknolog med fokus på rådgivning. Senere har han taget efteruddannelse i ledelse og it. Før økologien arbejdede han bl.a. med efteruddannelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening og hos foreningen Danske Landbrugsskoler.

ØL advarer mod lempelse af biogaskrav

Hvis det bliver tilladt at bruge konventionelt dyrket græs og kløvergræs i biogasanlæg, risikerer det at underminere både klimaindsatsen og udviklingen af økologien, advarer Økologisk Landsforening.

BIOGAS

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologisk Landsforening (ØL) advarer kraftigt mod at lempe reglerne for brug af græs i biogasanlæg.

Dele af det konventionelle landbrug har udtrykt ønske om, at reglerne ændres, så også konventionelt græs og kløvergræs fra omdriftsmarker får adgang til biogasanlæg, men det risikerer at føre til, at økologiske arealer lægges tilbage til konventionel drift og kan stå i vejen for nye økologiske arealer. Dermed truer det et centralt mål i regeringens grønne trepartsaftale, argumenterer foreningen.

Den har derfor henvendt sig i et brev til minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), hvori den bl.a. skriver:

»Det kan efter vores opfattelse spænde ben for at opfylde målet om fordobling af det økologiske areal. Dertil kan det reducere både klimaog miljøeffekten ganske væsentligt.«

GØDSKES INTENSIVT

Ifølge ØL er problemet med konventionelt græs, at det ofte gødskes intensivt med kunstgødning eller husdyrgødning, i modsætning til det økologiske landbrug hvor gødskning

er begrænset af reglerne, og husdyrtætheden er langt lavere.

En høj kvælstoftildeling er i forvejen et problem for biodiversiteten og vandmiljøet og fører samtidig til øget udledning af lattergas og CO₂ – både fra selve marken og fra produktionen af kunstgødningen.

Dermed undergraves klimaeffekten, hvis man begynder at bruge konventionelt græs til biogas, fremgår det af et baggrundsnotat, som foreningen har sendt med til ministeren.

Samtidig påpeger ØL, at græs, som gødskes med høj N-norm, ikke længere binder kulstof i jorden i et omfang, der reelt kan kompensere for de øvrige emissioner. Og fordi gødskning hæmmer de kvælstoffikserende bakterier i kløvergræssets rødder, går

man glip af kløvergræssets egen naturlige gødningsfunktion.

Foreningen forklarer i brevet, at økologisk kløvergræs er en nødvendig kvælstofkilde for økologerne, og dermed er det økologiske græs, der ender i biogasanlægget at betragte som et restprodukt. I et konventionelt landbrug vil det derimod blive en primærafgrøde, som udelukkende dyrkes til biogas, forklarer foreningen.

STØT LAV N-NORM I STEDET

På den baggrund afviser ØL, at det skulle være urimeligt, hvis der fortsat gælder forskellige regler for konventionelle og økologiske landmænd, når det gælder adgang til at bruge græs og kløvergræs i biogasanlæg.

»Der er grundlæggende forskel

på formål og grundlag for at lade biogasanlæg være en del af henholdsvis et konventionelt og et økologisk dyrkningssystem,« lyder det i notatet.

I stedet for at lempe reglerne opfordrer ØL til at indføre en støtteordning for økologisk kløvergræs med lav N-norm. Ifølge foreningen vil det både understøtte en omlægning til økologi og muliggøre mere produktion af økologisk biogas uden brug af konventionel husdyrgødning.

»Der er en samfundsmæssig interesse i, at kløvergræsmarker med lav N norm ikke bare bliver konventionelle, men bliver dyrket økologisk,« lyder det i notatet.

Skal reglerne ændres, bør det være afgørende, at gasproduktionen fra bioforgasset konventionelt græs

Klima- og miljøeffekten bliver undergravet, hvis politikerne tillader brug af konventionelt dyrket græs i biogasanlæg, mener Økologisk Landsforening. Foto: Colourbox

har en nettopositiv klimaeffekt, mener ØL.

MIDLERTIDIG TILLADELSE?

Landbrug & Fødevarer (L&F) ønsker derimod midlertidig tilladelse til at bruge konventionelt græs til biogas. L&F’s klimachef Hans Roust Thysen understreger dog i et skriftligt svar til Økologisk Nu, at det ikke skal være græs fra enhver type areal, men græs på landbrugsarealer udpeget til at skulle reducere kvælstofudledningen til vandløb og fjorde.

»I forlængelse heraf vil vi stå med store mængder græs, som på sigt oplagt kan anvendes til græsprotein og herefter i biogasanlæggene. Aktuelt mangler der dog skalering på teknologien til udvinding af græsprotein, og derfor foreslår Landbrug & Fødevarer en overgangsperiode, hvor konventionelt græs på lige fod med økologisk græs kan anvendes til biogasproduktion. Overgangsperioden skal altså dels ses som fremme af et kvælstofvirkemiddel og dernæst som et led i fremme af kaskadeudnyttelsen, hvor græs på sigt køres gennem raffinaderi, inden det havner i biogastanken.«

Sidste år opfodrede landboforeningen Fjordland til at gøre det lettere at benytte græs i biogasanlæggene, og her svarede Christian Frandsen, direktør for GreenLab Skive Biogas, at man var klar til at tage mere græs ind, når energimajsen forsvinder: »Også gerne fra konventionelle landbrug,« sagde han ifølge Effektivt Landbrug.

Nyt værktøj skal bane vej for en ny kvælstofregulering

Mens forskere og myndigheder arbejder på at få det nye beregningssystem klar til 2027, har Økologisk Landsforening sendt en række anbefalinger til ministeren for at sikre, at økologien ikke bliver udvandet.

REGULERING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Et nyt værktøj skal bane vej for en helt ny måde at regulere kvælstof i landbruget. Fremover skal det ikke længere være generelle regler, men den faktiske udvaskning fra den enkelte mark, der afgør kravene til landmanden. Det giver både bedre

faglighed og mere fleksibilitet, lyder det fra forskerne bag.

Det er et reguleringsskifte, som længe har været ønsket både blandt politikere og fagfolk, og nu begynder det at tage form: Aarhus Universitet og partnere har udviklet et nyt værktøj - den såkaldte NUAR-beregner, som på baggrund af data fra både forsøg og praksis gør det muligt at måle kvælstofudvaskning fra den enkelte mark med udgangspunkt i lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte.

»Hvor landmanden tidligere blev reguleret på input, går vi nu over til at regulere på output: Hvad landmanden rent faktisk udleder. Det er et decideret paradigmeskift,« siger professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, som leder arbejdet.

Et af de mest markante nybrud i det nye system er, at sædskifte fremover bliver et godkendt virkemiddel. I den nuværende regulering tæller det ikke med, men i NUAR-beregneren får det en central plads. Det betyder, at fx en vekslen mellem bælgplanter og korn kan indgå som en del af indsatsen mod kvælstofudvaskning.

»Det er noget, som længe har været ønsket, fordi det virker, og fordi det giver mulighed for at tilpasse sig de specifikke mål for kvælstofudledning,« siger Jørgen Eriksen.

MÅLRETTET INDSATS

Den store fordel ved den nye tilgang er, at indsatsen bliver målrettet der, hvor behovet er størst. I stedet for ens regler for alle, bliver kravene tilpasset de enkelte markers egenskaber. Det betyder også, at nogle

landmænd kan se frem til færre krav – mens andre vil opleve skærpelser, alt efter hvordan deres marker bidrager til udvaskning. Samtidig får landmanden større frihed til selv at vælge, hvilke virkemidler han vil bruge – så længe målet for udledning nås.

ADVARER MOD UDVANDING

Mens forskere og myndigheder arbejder på at få det nye system klar til 2027, har Økologisk Landsforening sendt en række anbefalinger til Miljø- og Fødevareudvalget for at sikre, at økologien ikke bliver udvandet i det nye system. Foreningen bakker grundlæggende op om en regulering baseret på udledning, men understreger, at økologien bør bevare et særskilt loft over kvælstoftilførsel – uafhængigt af de nye beregninger. Økologerne har i forvejen en lavere

kvælstoftilførsel, og den linje ønsker foreningen at fastholde af hensyn til de omgivende økosystemer, drikkevandet og klimaet, skriver foreningen i notatet til udvalget.

Det særlige N-loft har hidtil været en del af de regler, der knytter sig til det økologiske arealtilskud. Hvis det ikke videreføres i den nye model, foreslår Økologisk Landsforening, at det i stedet indarbejdes i bioordningen for økologi eller fastholdes via brancheanbefalinger.

Samtidig advarer foreningen imod, at uudnyttede kvælstofkvoter fra økologiske bedrifter frit kan sælges til konventionelle. Økologerne bør kun kunne handle med andre økologer, mener foreningen; ellers risikerer man at underminere den miljøgevinst, som økologien bidrager med.

EU’s landbrugskommissær, Christophe Hansen, afviser, at Kommissionens udspil om regelforsimpling i landbruget svækker den grønne omstilling i sektoren. Flere miljøorganisationer frygter dog, at det netop er det, der vil ske, hvis udspillet vedtages. Foto: CC-BY-4.0 - European Union 2024 – Source: EP

EU vil gøre livet lettere for økologer, men får kritik for grøn slingrekurs

De økologiske landmænd kan se frem til færre dokumentationskrav med et nyt udspil fra EUKommissionen. Men hvad Kommissionen ser som forbedringer, ser kritikere som forringelser på miljøets og naturens vegne.

REGLER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Et nyt forslag fra EU-Kommissionen skal lette den administrative byrde for landmænd – særligt for små bedrifter og økologer. Udspillet møder dog kritik fra flere miljøorganisationer, som mener, at EU er på vej til at udvande de grønne ambitioner for landbruget.

Udspillet er EU-Kommissionens omfattende pakke med forslag, der skal forenkle den fælles landbrugspolitik (CAP). Ifølge Kommissionens egne beregninger kan ændringerne spare europæiske landmænd for op mod 12 mia. kr. årligt i administration.

Blandt de konkrete forslag er, at økologiske landmænd automatisk opfylder en række grønne krav – de såkaldte GAEC-standarder. Det betyder, at de ikke længere skal dokumentere, at de opfylder krav, som de allerede opfylder via økologireglerne. Det gælder eksempelvis krav

om beskyttelse af jord og vandmiljø samt opretholdelse af permanent græs. Økologer vil altså med andre ord være at betragte som ’green by definition’, så man undgår dobbeltregulering.

»Det er vi i Økologisk Landsforening naturligvis glade for,« skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen, på LinkedIn.

»Med det sagt, så er det helt afgørende at fastholde målet om at afvikle den passive arealstøtte til fødevareproduktion og erstatte den med betaling for fælles goder, altså lavere klimaaftryk, mere plads til natur og biodiversitet i det dyrkede land, sundt vandmiljø, rent drikkevand og gode dyreliv,« skriver hun desuden.

PÅVIRKER ØKOLOGER

For økologer skal det også blive lettere at få støtte til visse miljø- og klimavenlige tiltag – f.eks. naturafgræsning eller pleje af kulstofrige jorde – fordi støtten fremover skal kunne udbetales som et fast årligt beløb pr. husdyr eller bistade. Det skal gøre både administration og udbetaling mere enkel og retvisende, især for dem der arbejder med dyr frem for store arealer.

Dertil kommer, at støtten til små landbrug kan fordobles fra 1.250 euro til 2.500 euro, og at de samtidig fritages for en række af de grønne krav.

Kommissionen foreslår også, at

NYT EU-UDSPIL

Færre krav til smålandbrug

Mange landmænd fravælger at søge grundbetalingen, da de oplever processen som for bureaukratisk i forhold til gevinsten. Derfor bør betalingen hæves, mener Kommissionen. Og ved at forenkle reglerne og fritage disse landbrug for visse grønne krav, skal det gøres attraktivt for små landbrug at forblive i ordningen.

Afkobling fra nye miljølove

Ifølge Kommissionen skaber det usikkerheder og vil føre til rullende justeringer af støtteregler og betingelser, Hvis CAP-planerne automatisk skal tilpasses, hver gang der vedtages ny EU-miljølovgivning.

Permanent græsareal

Andelen af permanent græs må ikke falde med over 5 pct. i et medlemslands landbrugsareal. Ved at hæve det til 10 pct. får medlemsstaterne et bredere manøvrerum, som gør det muligt at tilpasse landbrugsdriften mere smidigt, mener Kommissionen.

landmænd skal kontrolleres i mindre omfang, og at kontrollen i højere grad skal være risikobaseret og suppleres af satellitovervågning og digital rapportering.

Sybille Kyed nævner i sin kommentar på LinkedIn, at Økologisk Landsforening ikke efterspørger særbehandling, men ønsker en reform af EU’s landbrugsstøtte, og at EUKommissionen holder fast i sin Farm to Fork-strategi og lytter til anbefalingerne fra den strategiske dialoggruppe om fremtiden for EU’s landbrug.

KRITIK FRA FLERE

Det nye udspil puster da også til frygten for, at EU er ved at sænke sine grønne ambitioner.

Både European Environmental Bureau og Verdensnaturfonden WWF kritiserer Kommissionens udspil for at være et tilbageskridt for natur- og klimapolitikken. De peger blandt andet på, at CAP-planerne ikke længere automatisk skal følge nye EU-love, at de mindste landbrug fritages for visse miljøkrav, og at grænsen øges for, hvor meget arealet med permanent græs må reduceres på landsplan: Fra 5 til 10 pct. i forhold til referenceåret 2018.

WWF kalder det »et slag i ansigtet på sårbare landmænd og endnu et tilbageslag for naturen«.

Faktisk underskrev hele 60 NGO’er i marts et dokument, som advarer om, at regelforenkling på miljøområdet ikke hjælper landbruget - tværtimod frygter de, at svækkelserne vil undergrave landbrugets langsigtede modstandsdygtighed over for klimaforandringerne og tabet af biodiversitet.

Kommissionen afviser dog, at den ændrer kurs på det grønne: »Vi har den grønneste landbrugspolitik nogensinde. Den retning ændrer vi ikke på. Men det er svært at indføre et unikt og standardiseret sæt regler til en meget forskelligartet sektor, som står over for meget forskellige miljøbetingelser,« siger landbrugskommissær Christophe Hansen ifølge Altinget.

HANDLER OM FLEKSIBILITET

For Kommissionen handler det om at gøre reglerne mere fleksible og tilpasset virkeligheden på bedrifterne – ikke om at opgive de grønne mål, forklarer han.

Den økologiske paraplyorganisation Ifoam glæder sig over, at økologien betragtes som grøn per definition, men løfter også pegefingeren som advarsel mod at udvande de grønne elementer i landbrugspolitikken. Ifoam kalder det »afgørende«, at EU fastholder en klar retning for omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer, og at medlemslandene fastholder fokus på en grøn indsats i den fælles landbrugspolitik.

Hos Landbrug & Fødevarer roser man Kommissionens fokus på regelforenkling, men kalder ændringerne begrænsede i dansk kontekst. Udspillet skal til afstemning i Europa-Parlamentet og Ministerrådet inden for de kommende måneder, hvor begge institutioner kan foreslå ændringer.

Pesticider er uundværlige for Carlsbergs regenerative landmænd

Som en af Danmarks største fødevareproducenter er Carlsberg gået ind i debatten om, hvordan man skal definere regenerativt landbrug. I sin opskrift og vision frem mod 2040 er sprøjtegifte en del af ingredienserne.

REGENERATIV PRAKSIS

AF UFFE BREGENDAHL

I den økologiske verden er der ingen tvivl: Sprøjtegifte kan ikke være en del af løsningen, når vi skal sikre jordens frugtbarhed for de kommende generationer.

Hos økologerne kan ploven derfor være nødvendig i kampen mod ukrudtet.

Konventionelle landmænd ser til gengæld kemi som en løsning – især sprøjtemidlet glyphosat – og mener, at ploven gør mere skade end sprøjtegifte.

Carlsberg er nu gået aktivt ind i debatten og har udstedt sine bud på ”en fælles definition af det regenerative landbrug”.

I et blogindlæg på koncernens hjemmeside skriver Simon Boas Hoffmeyer, der er vice president for bæredygtighedsområdet i Carlsberg Group, bl.a., at landmanden kun må pløje en gang hver femte år og kun hvis der er et dokumenteret behov. Til gengæld må man bruge »gødning og kemi kun efter plantebehov«.

Det er målsætningen, at 30 pct. af koncernens råvarer skal komme fra de regenerative landbrugsmetoder i 2030 og 100 pct. i 2040.

»Der er nogle gode ting i deres principper, men også nogle steder, hvor det kører af sporet. Jeg kan acceptere, at vi i en overgangsfase er nødt til at sprøjte. Men de kan ikke

CARLSBERGS SEKS PRINCIPPER FOR REGENERATIVT LANDBRUG

• Afgrøderotation: Der skal plantes fire forskellige afgrøder på fire efterfølgende år, eller tre forskellige afgrøder på fem efterfølgende år

• Plantedække I: Marken skal være dækket 95 pct. af året med afgrøder, efterafgrøder eller planterester (halm) (Gældende for DK)

• Plantedække II: Efterafgrøder skal være på marken i minimum tre måneder (Ikke gældende for DK, da plantedække I gælder her)

• Minimal jordbearbejdning: Minimal jordbearbejdning – Harvning maksimalt 5-10 cm, med en accept af at pløjning kan foretages én gang hver femte år, hvis der er et dokumenteret behov

Minimalt input: Gødning og kemi kun efter plantebehov

• Nul insekticider: Ingen brug af insekticider på jorden ved dyrkning af maltbyg

sige, at de nu er i mål som regenerative, og det er jo det, de gør, når de stiller kriterierne op. Det er jo noget vås at skrive, at du kun må sprøjte efter behov. Der er da ingen, der sprøjter mere end efter behov,« siger Michael Kjerkegaard, der er forperson i Økologisk Landsforening.

HVOR ER DRIKKEVANDET?

Direktøren for forsyningsselskabet Ewii, der leverer vand til Carlsbergs bryggeri og tapperi i Fredericia, undrer sig over, at rent drikkevand ikke er nævnt i Carlsbergs indlæg.

»Det er ærgerligt, at de ikke bruger anledningen til at slå et slag for rent drikkevand og grundvandsbeskyttelse,« siger direktør Lars Bonderup Bjørn.

»De har udvist interesse i at bidrage til grundvandsbeskyttelse omkring de boringer, der konkret bidrager til leverancen af vand til bryggeriet. Så til spørgsmålet om, hvorvidt de går langt nok i det regenerative – som også skal omfatte

maltbygproduktion - kunne man forvente, at de havde sagt regenerativt landbrug uden brug af pesticider, såfremt der er grundvandsinteresser på arealerne,« fortsætter han.

I Fredericia Kommune er der såkaldte miljøfremmede stoffer i mere end halvdelen af det vand, der pumpes ud til forbrugerne, og på et vandværk må man blande vandet fra flere boringer for at fortynde stofferne og dermed holde niveauet under grænseværdierne.

»Men alt det vand vi leverer, lever op til kravene til drikkevandskvalitet,« forsikrer Lars Bonderup Bjørn. Ewii har heller ikke fundet glyphosat eller dets nedbrydningsprodukt AMPA i sine boringer endnu.

»Så på nuværende tidspunkt er det ikke en udfordring for vores drikkevand,« siger Lars Bonderup Bjørn. Til gengæld er der fundet en lang række andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet som evighedskemikaliet TFA, DMS, DPC og BAM, der bl.a. stammer fra svampemidler og mid-

ler til ukrudtsbekæmpelse i landbrug og gartnerier. Derfor er det blevet en stadigt større og dyrere opgave at finde rent drikkevand i kommunen: »Det er en udfordring at finde tilstrækkelige ressourcer tæt på vores forbrug. Vi har netop taget et nyt kildefelt i Brenderup i brug med 15 km råvandsledning fra felt til vandværk.

Og vi har identificeret et felt 30 km vest for Vejle, hvilket også kræver tilsvarende transport, når det skal tages i brug. Udfordringen er, at der jo ikke er ret mange steder i vores nærområde, hvor der ikke har været aktivitet på overfladen,« siger Lars Bonderup Bjørn.

SVARER PÅ KRITIKKEN

Vi har forholdt Carlsberg kritikken, og i et skriftligt svar skriver Simon Boas Hoffmeyer bl.a:

»Vi ser regenerativt landbrug som en vej mod en balanceret og langsigtet jordforbedring. Derfor tillader vi under princip 5 en begrænset anvendelse af herbicider og fungicider, når det er nødvendigt, for at sikre planternes sundhed, men aldrig på bekostning af jordens langsigtede frugtbarhed og økosystem. Derimod tillader vi ikke brug af insekticider i Danmark under vores regenerative principper.«

De seks principper, Carlsberg har udviklet og defineret for regenerativt landbrug, er ”udgangspunktet for samarbejdet med leverandører på tværs af vores markeder”. Formålet er at sænke klimabelastningen, øge jordens vandkapacitet og biodiversiteten, forklarer Simon Boas Hoffmeyer.

KEMI SKAL HJÆLPE FUGLENE Principperne læner sig tæt op ad den praksis, der udøves af konventionelle landmænd i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, hvor sprøjtemidler er tilladt. Og hvor især glyphosat - aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup - spiller en hovedrolle i korndyrkningen.

Carlsberg skriver også i sit indlæg, at man allerede har købt 500 ton maltbyg af landmændene Søren Ilsøe og Kaare Larsen. Søren Ilsøe har været en af pionererne i netop Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark. For ham er ploven et onde og kemien redningen, når jordens frugtbarhed skal fremtidssikres: »Jeg bruger selvfølgelig glyphosat til at lave totalbekæmpelse af ukrudt. Alternativet er jo en masse mekanisk arbejde og i worst case plov, og det kan man jo diskutere for og imod. Men effekten i det regenerative - eller

jeg vil hellere sige ’conservation agriculture’ - er jo, at der behøver du ikke den mekaniske ukrudtsbekæmpelse i foråret,« forklarer han, da Økologisk Landbrug spørger ind til hans dyrkningsmetoder.

»Der er et etisk dilemma. Men når du gør det før såning, så er der ikke nogen kontakt med den afgrøde, der vokser op,« tilføjer han.

Han bruger desuden også svampemidler i produktionen.

Vi har bedt Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark oplyse, hvilke sprøjtemidler landmænd kan bruge i deres konventionelle form regenerativt landbrug, men har ikke fået noget svar.

DE ER IKKE REGENERATIVE

De 500 ton maltbyg, Carlsberg har købt af bl.a. Søren Ilsøe, er altså dyrket ved brug af bl.a. glyphosat efter bryggeriets egne regenerative principper.

Carlsberg skriver videre, at »…det indkøb vil blive til 3,3 millioner liter øl i løbet af 2025«.

»Det hænger simpelthen ikke sammen, når de skriver, at de laver en regenerativ bryg, samtidig med at de sprøjter. Og det er jo det, de gør, når de stiller kriterierne op. Al ære respekt for at de gør en indsats, og

Det er simpelthen ikke gået op for Carlsberg, at 95 pct. af deres råvarer er rent drikkevand.

MICHAEL KJERKEGAARD, FORPERSON, ØKOLOGISK LANDSFORENING

der er rigtig mange gode ting i deres kriterier, men de er stadigvæk kun på vej til at blive regenerative. Vi er ikke i mål, og vi skal fjerne sprøjtemidlerne også,« siger Michael Kjerkegaard.

Men hvad er det så, Carlsberg skal gøre – skal de kun købe økologisk?

»Man skal i det mindste signalere, at de stadigvæk er på vej. De er ikke regenerative, men de er på vej derhen imod.«

Simon Boas Hoffmeyer minder om, at Carlsberg også laver økologiske produkter, men ser ikke ind i en ren økologisk produktion for bryggeriet.

I Fredericia Kommune, hvor Carlsberg brygger øl og tapper læskedrikke, kæmper vandforsyningen med at holde pesticidniveauet under grænseværdien. Alligevel nævner Carlsberg ikke rent drikkevand i sine definitioner for regenerativt landbrug, men tillader brugen af pesticider i maltbrygningen. Foto: Uffe Bregendahl

Ny fyringsrunde i Økologisk Landsforening

Med to fyringsrunder på under et år har Økologisk Landsforening sagt farvel til 11 medarbejdere. Samtidig stopper foreningen med at udgive den trykte avis og sit forbrugermagasin.

AFSKEDIGELSER

Syv medarbejdere er blevet opsagt i Økologisk Landsforening. Det sker, efter at ledelsen har konstateret, at budgettet for i år ikke ser ud til at holde.

Direktør Rasmus Prehn beklager situationen:

samtidig tillader, at landmændene sprøjter. På den måde forurener de jo deres største råvare: drikkevandet. Det kan simpelthen ikke passe,« siger Michael Kjerkegaard.

Landmand Søren Ilsøe er med udspillet blevet et mønster-eksempel på den regenerative landmand, der skal vise vejen for Carlsbergs dyrkningsprincipper frem mod foreløbig 2040.

SIKKER PÅ KEMIENS EFFEKT

Han er helt sikker på, at kemien er vejen frem, og at mekaniske økologiske dyrkningsprincipper skader mere end sprøjtegifte.

»Vores tilgang handler ikke om at opstille modsætninger mellem økologi og regenerativt landbrug. Vi anerkender fuldt ud værdien af økologiske produkter og har dem også i vores produktportefølje, f.eks. Tuborg Grøn Økologisk og Tuborg Classic Økologisk. Men vi ser også et vigtigt potentiale i det regenerative system, særligt i forhold til at fremme mere bæredygtige dyrkningsmetoder i større skala, herunder ved dyrkning af maltbyg,« skriver han. Ud over maltbyg fra sprøjtede marker består Carlsbergs regenerative øl af 95 pct. drikkevand – som det gælder for de fleste af deres drikkevarer. Og her hopper kæden altså af, mener forpersonen for Økologisk Landsforening.

VAND ER STØRSTE RÅVARE

Han påpeger, at Fredericia Kommune har svært ved at holde niveauet af pesticidrester under grænseværdien i det vand, Carlsberg her bruger i ølbryggeriet og i tapningen til sine sodavand.

»Det er simpelthen ikke gået op for Carlsberg, at 95 pct. af deres råvarer er rent drikkevand. Derfor byder det mig meget imod at acceptere, at deres regenerative principper er med til at genopbygge jorden, når de

»Økologerne har jo angrebet det regenerative: Det er plov eller glyphosat eller pesticider, men der er bare en ting, de aldrig vil snakke om, og det er, hvor mange vibereder, der bliver ødelagt om foråret med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det er jo en del af debatten som jeg synes, økologerne ikke er gode nok til at gå ind i,« påpeger Søren Ilsøe og tilføjer:

»Alle studier viser jo, at der er langt, langt flere lærker, der overlever, og de har faktisk et kuld mere i løbet af forsommeren. Så det er ikke så enkelt, som at det er et spørgsmål om plov eller pesticid. Der er fordele og ulemper ved begge dele,« siger Søren Ilsøe.

Studierne, Søren Ilsøe henviser til, er et afgangsprojekt lavet af en kandidatstuderende fra Aarhus Universitet og er altså ikke fagfællebedømt videnskab.

Michael Kjerkegaard mener, at der slet ikke er hold i argumenterne og siger, at det reelle billeder er det modsatte:

»Selv om økologerne oftere bruger ploven, ved vi, at der er dokumenteret 30 pct. flere fugle og insekter over øko-marker i forhold til konventionelle, og det er stort set udelukkende på baggrund af pesticider. Så det, han siger, holder ikke. Sprøjtemidler er bare overall killer for det hele.«

»Der er nogle centrale initiativer, vi har igangsat, bl.a. en stor satsning på strategiske partnerskaber, som vi ikke er kommet i mål med. Derfor ser vi os nødsaget til at bringe overensstemmelse imellem udgifter og indtægter. Vi foretager en ansvarlig og helt nødvendig budgettilpasning. Desværre betyder det opsigelse af syv ellers værdsatte og dygtige kollegaer. Vi er taknemmelige for de år og store bidrag, hver og én af dem har givet til Økologisk Landsforening og økologien. Med en mere robust og ansvarlig økonomi knokler vi videre for den økologiske sag og for at sikre, at Økologisk Landsforening fortsætter som en stærk og slagkraftig organisation,« siger Rasmus Prehn, der tiltrådte i marts og dermed ikke nåede at være med til at udarbejdet årets budget.

TRYKTE MEDIER LUKKER Ud over afskedigelserne har ledelsen også besluttet at lukke både det trykte forbrugermagasin ’Økologisk’ og denne avis, ’Økologisk Landbrug’, til nytår, så al journalistisk indhold fremover kun vil være at finde på Økologisk Nu, www.økonu.dk. Det sker til dels som en konsekvens af, at annonceindtægterne har været faldende gennem flere år. Dermed bliver denne avis udgivet for sidste gang i slutningen af december, og magasinet udkommer for sidste gang i november. Nedskæringerne kommer godt et halvt år efter, at fire medarbejdere stoppede i foreningen i forbindelse med en lignende sparerunde. Dermed er i alt 11 medarbejdere stoppet i foreningen på mindre end et år.

Direktør Rasmus Prehn beklager afskedigelsen af syv medarbejdere.

MAD INDEHOLDER RESTER AF BILDÆK

FORURENING: I et nyt studie har forskere fra Schweiz fundet rester af tilsætningsstoffer, som normalt bruges i bildæk, i gængse grøntsager som bl.a. spinat, salat, kartofler, gulerødder, tomater og peberfrugter. De målte efter 11 stoffer, der typisk tilsættes bildæk, og fandt rester i 31 pct. af prøverne, der omfattede både økologiske og konventionelle grøntsager. /hhk

TÆNK FLERE PLANTER IND I PRODUKTERNE

KLIMA: For at mindske klimaforandringerne skal vi tænke flere planter ind i fremtidens fødevareproduktion. Gennem projektet PlanteVÆKST, som er finansieret af Plantefonden, får udvalgte virksomheder nu adgang til omfattende udviklingsforløb og ekspertrådgivning inden for fx procesudvikling og opskalering, mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed, smagsoptimering, holdbarhed og emballering. /jb

EKSPORT SKABER REKORDRESULTAT

REGNSKAB: Mens udenlandske konkurrenter har tabt milliarder af kroner på deres plantesatsninger, beviser jyske Naturli’ Foods med et nyt rekordresultat på 17,9 mio. kr., at det er muligt at gøre plantebaserede fødevarer til en god forretning. Siden selskabet blev grundlagt i 2000, har Naturli’ Foods altid tjent penge til ejeren, som er margarine- og planteproduktselskabet Dragsbæk A/S. /jb Læs mere på økonu.dk

FRILAND SKAL IGEN

HAVE NY DIREKTØR

NAVNE: Efter knap halvandet år på posten er Søren Tinggaard klar til at forlade sin post som direktør i Friland for at tiltræde som direktør i Danish Crown Ejerservice. Han fortsætter dog i spidsen for koncernens økologiske division, indtil der er fundet en afløser. Hos Ejerservice afløser han Nicolaj Nørgaard, som fratræder efter syv år, oplyser Danish Crown. /jb

STRAFTOLD UDSÆTTER

EKSPORTFREMSTØD

EKSPORT: Et planlagt dansk eksportfremstød af økologiske fødevarer i Californien er blevet udskudt, skriver Landbrugsavisen. Arrangørerne har taget bestik af den aktuelle toldkrig, der er indledt af præsident Donald Trump, og skubbet indsatsen til starten af 2026, så støvet fra toldkrigen får lov til at lægge sig. /jb

BØRN OG UNGE KAN

IKKE KOGE ET ÆG

MADFÆRDIGHEDER: Danskernes færdigheder i et køkken får Arla og flere andre til at slå alarm. 42 pct. af danske børn og unge siger, at de ikke kan koge et æg. Én ud af tre danskere bruger mindre end et kvarter på at lave aftensmad på en typisk aften. Og antallet af hjemmelavede måltider er faldet med 11 pct. over de sidste fem år. /jb Læs mere på økonu.dk

Kaffe og chokolade er blandt de fødevarer, som har haft massive prisstigninger de senere år, og det skyldes i høj grad forsyningsproblemer, efter at ekstremvejr og manglende resiliens på landbrug i tredjelande har ødelagt afgrøderne. Foto: Colourbox

Analyse: Prisstigninger på kaffe og chokolade er vores egen skyld

De menneskeskabte klimaforandringer og vores pres på naturen rammer forsyningen af populære afgrøder, viser en ny rapport. Det bliver kun værre i fremtiden, hvis vi ikke gør noget ved det voksende problem.

INFLATION AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

De menneskeskabte klimaforandringer og nedgangen af biodiversitet er hovedårsagen til prisstigningerne på råvarer som kaffe og chokolade. Det konkluderer en ny rapport fra Foresight Transitions lavet på vegne af European Climate Foundation. Rapporten har undersøgt, i hvilken grad dyrkningsområderne for seks hovedafgrøder - majs, ris, hvede, kakao, kaffe og soja - er påvirkede af klimaforandringerne og arternes tilbagegang og fandt, at over halvdelen af importen af hver afgrøde sker fra lande, som ikke er gearede til mere ekstreme vejrforhold.

Derudover kommer tre af afgrøderne - hvede, majs og kakao - fra områder, som oplever tab af biodiversitet, der både kan ramme produktionen nu og sætte en stopper for en fremtidig produktionsudvidelse.

»Det her er ikke bare abstrakte trusler - de udspiller sig allerede på måder, der har en negativ effekt på såvel virksomheder og job som tilgængeligheden og prisen på mad for forbrugerne. Og det bliver kun værre,« siger rapportens ledende forsker Camilla Hyslop.

Hun peger bl.a. på kraftig regn i Vestafrika, der sidste år fik kakaoafgrøder til at rådne. Et andet eksempel er den massive monsunregn med 400 pct. mere regn end normalt, der i 2022 ramte Pakistan og medførte oversvømmelser flere steder. Det kostede landet 80 pct. af sin risproduktion til en værdi af 543 mio. dollars, ca. 3,6 mia. kr.

ANBEFALER AGROØKOLOGI

Analysen anbefaler bl.a., at landbrug i tredjelande implementerer agroøkologiske metoder såsom skovlandbrug og dyrkning af flere forskellige afgrøder, herunder hjemmehørende arter.

»Konsekvenserne fra klimaforandringerne bliver forværrede af den faldende biodiversitet, som medfører, at landbrug og de omkringliggende økosystemer er langt mindre robuste over for klimaet og andre chok. Landbrug er ikke kun mere sårbare over for plantesygdomme, når biodiversiteten er lav - sygdommene forekommer netop ofte på grund af lav biodiversitet,« siger Camilla Hyslop.

CHOKOLADE ER HÅRDT RAMT Rapporten peger på menneskeskabte klimaforandringer som en central årsag til de stigende fødevarepriser og henviser til konkrete eksempler på vejrekstremer, der har ramt produktionen. Den gennemfører dog ikke selv videnskabelige analyser, der direkte dokumenterer sammenhængen mellem de enkelte hændelser og klimaforandringerne, men bygger på etableret klimavidenskab og risikovurderinger fra anerkendte indeks.

For eksempel har en såkaldt attributionsanalyse konkluderet, at den heftige monsunregn i Pakistan i 2022 sandsynligvis blev gjort mere intens

på grund af de højere temperaturer. Det er den europæiske chokoladeindustri, som står over for den største trussel; 97 pct. af den importerede kakao kommer fra lande, der scorer lavt, hvad angår klima-parathed, og 77 pct. af dem scorer lavt på biodiversiteten, hvilket forringer bestøvningen og udbredelsen af nyttedyr.

De høje priser har allerede betydet fyringer i branchen: Verdens største producent, Barry Callebaut, har fyret næsten 20 pct. af sin medarbejderstab, hvoraf en tredjedel er baseret i EU. I USA har storproducenten Hershey også annonceret nedskæringer med direkte henvisning til de stigende priser. Både Hershey og producenten Mondelez varsler en ny normal med priser, der er 40-50 pct. højere, end vi tidligere har været vant til.

Dette er en forkortet version af artiklen. Læs den i fuld længde på www.økonu.dk

Nemlig.com øger antallet af økologiske varer og giver de fysiske kæder baghjul

Mere end hver fjerde vare er nu økologisk hos Nemlig.com. Det er mere end dobbelt så høj en økologisk andel som gennemsnittet i dansk detailhandel, og det giver appetit på mere økologi i Brøndby.

DAGLIGVARER

AF JAKOB BRANDT

Mens antallet af økologiske varer i de danske dagligvarebutikker ifølge Kauzas forbrugerpanel i gennemsnit faldt med 13 pct. i 1. kvartal af 2025 i forhold til samme periode sidste år, arbejder onlinesupermarkedet Nemlig.com i øjeblikket på at øge det økologiske sortiment.

Det sker i kølvandet på en milepæl, hvor Nemlig.coms hovedkontor i Brøndby for første gang oplever, at økologien udgør mere end 25 pct. af online-supermarkedets samlede omsætning.

Dermed placerer Nemlig sig klart foran resten af markedet, hvor de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at økologiske varer udgjorde 11,6 pct. af det samlede detailsalg i 2024.

Gennem de seneste år har onlinesupermarkedet udvidet sit sortiment, som i dag omfatter Danmarks største udvalg af økologiske produkter med over 1.600 varer, og de seneste års salgsudvikling giver lyst til at satse endnu mere på økologi.

»I øjeblikket har vi 1.600 økologiske varenumre, men det er vores ambition at nå op på 2.000 varenumre i 2030 og runde en økologiandel på 30 pct.,« siger Cathrina Dybdahl, ESG- og kommunikationsdirektør i Nemlig.com.

BÅDE LAVPRIS OG PREMIUM

Særligt inden for frugt og grønt er Nemlig.com langt foran markedet med over 200 økologiske valgmuligheder. Den økologiske vækst findes både blandt lavprisvarer og premium-produkter – en tendens, der er med til at løfte det samlede økologiske salg.

Cathrina Dybdahl oplyser, at virksomheden forventer at kunne øge økologiandelen yderligere ved at skrue op for det økologiske sortiment, så kunderne får flere varer at vælge imellem:

»Vi er utrolig stolte og glade for, at vores kunder nu i så høj grad vælger økologisk. At passere 25 pct. økologisalg er et stærkt signal om, at vores kunder sætter pris på et stort og varieret økologisk udvalg. Vi vil fortsat gøre alt for at sikre vores kunder markedets bedste udvalg af økologiske varer,« siger hun.

Det er typisk familier med store

Ved at øge det økologiske sortiment til 2.000 varenumre, håber Nemlig. com at kunne øge økologiandelen fra de nuværende 25 pct. til 30 pct. i 2030. Foto: Nemlig.com

Med en ambition om at nå 30 pct. økologi i 2030 er Nemlig.com med ’helt fremme i bussen’, og dermed viser de vejen for den øvrige dagligvarehandel.

CARSTEN AHRENFELDT, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

husholdninger, som handler hos Nemlig.com.

»Det er typisk børnefamilier, men det kan også være ældre par, som ønsker at få varerne leveret til døren hver uge eller hver anden uge,« siger Cathrina Dybdahl, mens hun giver en rundvisning på lageret, hvor flere medarbejdere går langs reolerne og plukker varer til de enkelte.

AMBITIØST, MEN REALISTISK

Ifølge Økologisk Landsforenings markedsrapport fra 2024 ligger andelen af danskere, der køber minimum én økologisk vare om ugen på 65 pct. Hos Nemlig.com gælder det for 93 pct. af kunderne, og deres store appetit på økologi styrker ledelsens tro på, at flere økologiske varer på hylderne vil være med til at løfte virksomhedens samlede omsætning, som er tæt på at runde tre mia. kr.

»Det er et ambitiøst, men realistisk mål. Når ni ud af ti kunder allerede vælger økologisk, tror vi på, at vi med et fortsat stærkt sortiment og konkurrencedygtige priser kan gøre det økologiske valg endnu mere attraktivt for endnu flere danskere,« siger Cathrina Dybdahl og tilføjer:

»Det, vi tror virker, er at sørge for, at det økologiske sortiment ikke kun består af dyre produkter, så vi arbejder på at tilbyde økologi til forskellige prispunkter.«

NEMLIG VISER VEJEN

Ifølge Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening, viser salgsudviklingen hos Nemlig.com, at økologien støt og roligt bevæger sig i den rigtige retning, når butikkerne

ØKOLOGISK TOP 5

Det er fem basisvarer, som fylder mest i det økogiske salg hos

Nemlig.com:

1. Æg

2. Minimælk

3. Agurk

4. Letmælk

5. Bananer

Størst vækst siden nytår: Kød og fisk: index 125

Æg og gær: index 121

Mejeri: index 113

sørger for, at varerne er tilgængelige. »Det viser, at kunderne gerne vil økologien, og det viser, at et stort

Lave temperaturer og et stort flow på frugt- og grøntlageret er ifølge Cathrina Dybdahl en medvirkende årsag til, at Nemlig.com kan håndtere et økologisk frugt og grønt-sortiment på over 200 varenumre og have en samlet madspildsprocent på kun 0,29 pct. Foto: Jakob Brandt

økologisk sortiment giver et overproportionalt økologisk salg,« siger markedschefen, der beskriver onlinehandel som et stærkt alternativ til den fysiske indkøbstur.

»Med en ambition om at nå 30 pct økologi i 2030 er Nemlig.com med ’helt fremme i bussen’, og dermed viser de vejen for den øvrige dagligvarehandel,« siger Carsten Ahrenfeldt.

COOP: FLERE VARER ER PÅ VEJ Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop Danmark, tror ikke, at Kauza-tallene lyver. »Alle steder i detailhandlen kan vi se, at der er sket en tilpasning af det økologiske sortiment. Vi har selv oplevet, at antallet af økologiske varer er faldet, i takt med at vi har saneret i vores sortiment for at undgå for stort spild,« siger Thomas Roland.

I nogle kategorier som f.eks. havregryn har Coop skåret i antallet af forskellige varianter, fordi varespejlet var for bredt, men ifølge Thomas Roland betyder det ikke nødvendigvis, at kæderne sælger mindre økologisk havregryn.

»Jeg kender ikke de konkrete tal, men jeg tror, at det er fair at sige, at vores økologisalg nu fordeler sig på 10 pct. færre varenumre, og jeg vil ikke udelukke, at vi nogle steder har skåret for hårdt i sortimentet. Lige nu oplever vi, at det økologiske salg vokser – også når vi måler i styksalg, så jeg er ikke så pessimistisk anlagt. Salget er vokset med ca. et halvt procentpoint, og jeg kan se, at der er flere, både gamle og helt nye økologiske varer på vej tilbage på hylderne,« siger Thomas Roland, og kommer med en klar opfordring til kunderne: »Køb de økologiske varer, der er i butikken, og fortæl personalet, hvilke varer du savner, for det er svært at analysere på et ikke-salg. Det handler lidt om den gamle historie om hønen og ægget, når vi skal finde ud af, hvordan vi kan starte en opadgående spiral for økologien. Lige nu tænker vi meget på, hvordan vi undgår at tabe penge,« siger Thomas Roland.

Dansk krydderibrand erobrer den øverste hylde i Hollands største supermarked

Eksporten har udviklet sig til den vigtigste motor for væksten hos Mill & Mortar, som i år har leveret sin hidtil største eksportordre: 240.000 dåser økologiske krydderier til hollandske Albert Heijns 800 butikker.

Efter en hektisk slutspurt i pakkeriet hos Mill & Mortar (M&M) forlod tre tætpakkede lastbiler den 3. marts i år krydderifabrikkens fjernlager med tilsammen 94 paller med økologiske krydderier og satte kurs mod Albert Heijns hovedlager i Holland.

Albert Heijn er Hollands suverænt største supermarkedskæde, og eksportordren er den hidtidige kulmination på flere års forgæves forsøg på at komme ind på et meget prisfokuseret hollandsk detailmarked.

Der er tale om den hidtil største ordre, siden Mill & Mortars stifter og eneejer Iben Büchert i 2008 lancerede de første varianter af økologisk estate peber med fuld sporbarhed.

Foto: Jakob Brandt EKSPORT

I dag er krydderiserien baseret på over 60 basiskrydderier fra faste samarbejdspartnere i Sri Lanka, Italien, Spanien og Grækenland, og Iben Büchert håber, at salget kan sprede sig til flere hollandske kunder, når Albert Heijns midlertidige eneret på at forhandle M&M-produkter udløber.

Der er sket meget, siden Iben Büchert startede produktionen i et ombygget omklædningsrum på 3040 m2 i Birkerød. Lokalet havde kakler på væggene og afløb i gulvet, så det var nemt at få fødevaregodkendt, men det blev til gengæld hurtigt for trangt.

To flytninger senere holder Mill & Mortar i dag til på 900 m2 i et industrikvarter i Trørød nord for København, hvor der p.t. er 16 unge ansatte i produktionen og en håndfuld ansatte på kontoret til at styre forretningen.

Ordren til Albert Heijn blev pakket i løbet af tre hektiske måneder, hvor det var nødvendigt at hyre ekstra folk i pakkeriet, hvor de ansatte havde ekstremt travlt. Men hvis man tror, at arbejdet er slut, når varerne er sendt til Holland, tager man helt fejl.

TÆNKTE EKSPORT FRA START

For Mill & Mortar har det været en hård nød at knække koden til det hollandske marked, som med en økologiprocent på kun fire pct. halter noget efter Danmark. Men det økologiske salg vokser i Holland, og mange år på eksportmarkederne har lært Iben

Efter et halv års tid som sælger på de danske landeveje, skabte deltagelse på Formland messen i Herning kontakt til Iben Bücherts første udenlandske kunder, og i dag er både det belgiske og det hollandske marked større end Mill & Mortars danske hjemmemarked. Her har hun bygget en pyramide af de 12 krydderivarianter, som Mill & Mortar har lanceret hos Albert

Büchert, at tålmodighed er en dyd, og den holdning bliver nu belønnet.

»Hos Albert Heijn er vi det eneste økologiske krydderimærke, og vores brand er topproduktet med en god margin til det næstdyreste, og kæden er det helt rigtige sted at ligge for os,« siger Iben Büchert, som altid har vidst, at Mill & Mortar skulle til udlandet.

»Det har hele tiden ligget i dna’et for Mill & Mortar, at vi skulle være et brand, der skulle fungere internationalt,« siger direktøren fra pladsen for bordenden i krydderifabrikkens mødelokale, hvor en reol med hovedparten af Mill & Mortars store arsenal af sorte krydderidåser med farvestrålende etiketter fylder det meste af endevæggen.

Hvor meget fylder eksporten hos Mill & Mortar?

Iben Büchert læner sig frem over sin bærbare computer og efter at have tastet sig gennem flere regneark, som de seneste år viser tocifrede vækstrater for driften af krydderforretningen, oplyser hun, at eksporten udgør en voksende andel, som pt. bidrager med ca. 60 pct. af omsætningen.

»Som en lille virksomhed er vi nødt til at sprede vores risiko, men som producent af et premium brand

er det vigtigt, at vi ikke bevæger os ind i discountkæderne, hvor man konkurrerer på pris. Det kommer vi aldrig til at gøre,« pointerer Iben Büchert, mens hun fortæller om virksomhedens eksportstrategi.

JOMFRUELIGT LAND

Efter 17 år i branchen har Mill & Mortar for længst lært, hvordan man bedst undgår de forskellige faldgruber, som lurer, når man bevæger sig

ind på et nyt eksportmarked som det hollandske. Det ligner på mange måder det danske marked, men Iben Büchert tror, at Holland er et bedre krydderiland, da befolkningen i den tidligere kolonimagt har en mere multietnisk sammensætning.

»Holland var et fuldstændigt jomfrueligt land for os, og krydderibrandet, der står på hylden lige under vores produkter, er et såkaldt lokalt brand. Det er ejet af McCormick, som

PRIK HUL PÅ DET HOLLANDSKE MARKED

• Bare fordi du kommer fra lille Danmark, skal du ikke være bange for at tænke stort, når du bevæger dig til udlandet. Det hollandske marked er meget prisfokuseret så vær helt klar på, hvor du vil ligge på hylden.

• Det sværeste er ofte at finde frem til de rigtige indkøbere i kæderne.

Det kan kræve et større researcharbejde, og der er mange indgange; messer, netværk, kold kanvas m.m.

• Gør dig klart, hvad det koster at levere til en stor kæde. Der kan være mange skjulte omkostninger i en aftale og forventning om yderligere investering i promotion og online markedsføring m.m.

• Hertil kommer investering i lokale agenter, der passer hylderne og skaber netværk i butikkerne.

Kilde: Iben Büchert, Mill & Mortar

er verdens største krydderifirma, der har en uendelig markedsføringsstyrke. Det er dén liga, vi træder ind i, og hvis de bestemmer sig for at presse os ud af markedet, kan de sikkert også gøre det,« siger hun om den amerikanske konkurrent, som leverer krydderier til over 150 lande og omsatte for 47 mia. kr. i 2024. I øjeblikket er hovedparten af salgsarbejdet derfor koncentreret om at sikre, at samarbejdet med Albert

Sort Hvidløg er en fermenteret version af almindeligt hvidløg, som får en blød, karamelliseret tekstur og mister sin skarpe hvidløgssmag. Det bliver mere og mere populært, da de helt særlige smagsegenskaber passer godt ind i den plantebaserede madlavning.

Heijn i år.

Heijn bliver en succes, og det kræver benhårdt arbejde på flere fronter.

»For mig er det arbejdet med brandet, som er interessant, og når vi skal ind på det hollandske marked, er det vigtigt at kommunikere vores værdier, så kunderne forstår, hvad der gør vores varer bedre end andre,« siger Iben Büchert.

Hvorfor tænkte du udland fra starten?

»Hvorfor ikke?« spørger hun tilbage med forundring i stemmen, og fortsætter:

»Fordi vores danske hjemmemarked er så lille, tror jeg, at vi nogle gange har en tendens til at tænke for småt i Danmark. På den måde gør vi alt for ofte os selv en kæmpe bjørnetjeneste. Tænk hvis jeg havde været tysker, så kunne jeg have tænkt stort på en helt anderledes måde. Så havde jeg tænkt, at mit marked var hele Tyskland i stedet for lillebitte Danmark med kun 5,6 mio. indbyggere,« siger den sjællandske krydderiproducent, som i dag er glad for, at hun aldrig fik en investor med på rejsen, da hun nyder selv at udstikke kursen.

Denne dag er otte ansatte i færd med at fylde små poser med herbes de province. De bliver siden pakket i Mill & Mortars karakteristiske sorte dåser.

»Dåserne får vi produceret i Kina, og der kan nemt gå fem måneder, fra vi bestiller dem, til de kommer til landet, så vi er nødt til hele tiden at have 200.000-300.000 dåser på vores fjernlager,« siger hun, mens hun viser rundt i bygningen.

I Danmark er M&M-dåserne kendt af mange, og i udlandet får de i disse år en voksende fanskare blandt folk, som går op i at lave mad og gerne vil skilte med, at de bruger kvalitetsråvarer.

BELGIEN VISTE VEJ TIL HEIJN

Krydderiblandingerne fra Mill & Mortar har i dag kunder i mere end 20 lande, og sidste år blev den danske krydderiproducent leverandør til den belgiske Delhaize-kædes 600 butikker.

»Belgien har kørt godt i mange år, og aftalen med Delhaize betød, at Belgien sidste år blev det første marked, som overhalede vores salg i Danmark,« siger Iben Büchert, som oplyser, at Holland bliver det næste.

Aftalen med Delhaize kom i hus via en lille belgisk distributør, som Mill & Mortar har arbejdet tæt sammen med i ti år, og kontrakten med den belgiske kæde blev en trædesten til en tilsvarende kontrakt med Albert Heijn i Holland, som begge siden 2016 har haft Ahold Delhaize som ejer.

De to kæder har et samarbejde om fælles indkøb af visse varer, og det lignede en åbning, som sidste år fik Mill & Morters eksportchef Hanne Goertz til at sadle eksporthesten og sætte kurs mod Amsterdam.

»For os handler det om at tage de lavesthængende frugter først, og det er ikke Holland, og selv om vi har fået varerne ind på hylderne hos Albert Heijn, kan vi ikke regne med, at de sælger sig selv. Vi er nødt til at lave noget larm, og vi har allerede hyret to

Kilde: Danmarks Statistik

agenter til at tage rundt til butikkerne, hvor de skal sørge for, at varerne bliver præsenteret ordentligt på hylderne,« siger Hanne Goertz, som tidligere har boet i Holland, så hun har et godt kendskab til kulturen.

BETAL VED KASSE ET Som led i aftalen med Albert Heijn skal M&M betale for promotion i form af rabatter på varerne i flere kampagneuger i løbet af året.

»Det er en direkte investering. Pengene op af lommen og betal ved kasse et. Vi taler 10.000vis af euro,« siger Iben Büchert.

Der går også en del penge til produktion og opsætning af markedsføringsmateriale i butikkerne i form af klistermærker til gulvet, skilte og kort med QR-koder, som giver kunderne adgang til mere viden om produkterne.

»Samtidig har vi tre personer herhjemme, som leverer indhold og budskaber til de sociale medier i udlandet, hvor vi arbejder sammen med

Det har hele tiden ligget i dna’et for Mill & Mortar, at vi skulle være et brand, der skulle fungere internationalt.

IBEN BÜCHERT, STIFTER OG EJER, MILL & MORTAR

en dygtig hollandsk tekstforfatter og et mediebureau. Da vi er det første økologiske krydderibrand i Holland, har vi valgt at lægge mere vægt på dét, end vi ville gøre i Danmark, hvor det er en selvfølge, at vores type produkter er økologiske.«

M&M lægger også vægt på at fortælle, at krydderiserien er clean label

Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening, har netop været på besøg i Holland for at forklare dagligvarekæderne, at det ikke er nok at have et stærkt sortiment i frugt og grønt, og at Danmark har mange garvede producenter inden for de fleste varekategorier. Her besøger han en butik i Albert Heijn-kæden, hvor han fandt krydderiserien fra Mill & Mortar på øverste hylde. For at fange kundernes opmærksomhed er der både lavet gulvklistermærker og andet markedsføringsmateriale, som den danske eksportvirksomhed selv har betalt for. Til gengæld havde den hollandske supermarkedskæde glemt at sætte hyldeforkanter på, som viste, at produkterne var økologiske. Det er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at have lokale agenter, der tager rundt og tjekker, hvordan varerne bliver præsenteret på hylderne.

Foto: Peter Rasmussen

Belgien

Øvrige lande

KORT OM HOLLANDSK ØKOLOGI

Danmarks eksport af økologi til Holland voksede i 2023 med 49 mio. kr. til 221 mio. kr. Det er en vækst på 28 pct. i forhold til året før. Det gør Holland til Danmarks tredjevigtigste eksportmarked efter Tyskland og Sverige.

• Økologiandelen i Hollands dagligvarehandel voksede ifølge GfK fra 3,8 pct. i 2023 til 4 pct. i 2024, mens den i Danmark ligger på .

• I 2024 nåede det samlede salg af økologiske fødevarer i Holland op på 12,7 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på 7 pct. sammenlignet med året før.

• Væksten skyldes bl.a., at supermarkeder som Albert Heijn og Plus har udvidet deres økologiske udvalg betydeligt.

med kendt oprindelse, og at smagen hverken bliver styrket ved at blande krydderierne med salt eller diverse tilsætningsstoffer.

VI HAR KYSSET MANGE FRØER

Til gengæld for den massive markedsføring har Iben Büchert forlangt, at krydderierne skulle anbringes på den øverste hylde i butikkerne.

»Det er jo krydderier fra øverste hylde,« siger Iben Büchert og afslører dermed et potentielt slogan for krydderiserien.

»For at få succes med et produkt som vores er det nødvendigt at få det forankret i folks bevidsthed. Det kan du enten gøre ved at få fat i de små

specialbutikker, hvor personalet fortæller historien om dine produkter. Alternativt skal du have en distributør eller en agent, der gør det for dig.«

Hvordan finder I de rigtige samarbejdspartnere?

»Det har vi ingen gylden formel på, men gennem årene har vi også kysset mange frøer. Det, vi primært kigger på, er, om vores samarbejdspartnere kan få de mennesker i tale, som vi ønsker. Så kigger vi på kemi. Tror vi på et godt samarbejde med de mennesker? Vi skal også være sikre på, at vi kan afslutte samarbejdet på en fornuftig måde, hvis det ikke kommer til at fungere.«

Mill & Mortar henter bl.a. økologisk kanel fra økologiske producenter i Sri Lanka, som Iben Büchert senest besøgte i januar. Foto: Mill & Mortar

Det smager fuldstændig som kød, siger slagtere til plantebaseret workshop

Slagterne i storkøkkenet på Aarhus Universitetshospital blev overraskede over, hvordan det var muligt at forvandle noget som mest lignede kedelig kattemad til en saftig råvare, som til forveksling lignede og smagte som kød.

»Det smager som kød. Jeg var sikker på, at det var kød... men hvad er det så?« spørger en indkøber fra Centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital med undren i stemmen

Hun er blevet tiltrukket af den ekstra aktivitet, som denne formiddag fylder skærestuen på supersygehuset i Skejby.

Ved det ene af lokalets to store stålborde er to slagtere i færd med at finpudse 80 kg roastbeef og krydre dem, inden det dybrøde kød bliver pakket i vakuumposer og gjort klar til sous vide-tilberedning.

Ved det andet bord styrer kok og produktudvikler Morten Fenger fra Organic Plant Protein en workshop, som skal lære de syv ansatte i hospitalets slagterafdeling, hvordan

de kan erstatte en del af kødet med teksturerede planteproteiner. Det sker som led i Aarhus Universitetshospitals ambition om at nedsætte klimabelastningen.

I den forbindelse har hospitalets centralkøkken gennem længere tid, med varierende succes, arbejdet på at erstatte noget af kødet i hospitalsmaden med plantebaserede proteinkilder.

Det viste sig dog hurtigt, at det især er vanskeligt for slagterne at lave en plantebaseret pølse med den rigtige smag og konsistens.

OMVEJ VIA TYSKLAND

I jagten på en løsning fik slagterne Henri Lysen Jensen og Morten Christensen i februar den ide at rejse til Biofach i Nürnberg for at se, om ikke verdens største økologiske fødevaremesse kunne hjælpe dem på sporet af den perfekte plantepølse.

Efter at have trasket igennem alle messehallerne og tygget sig gennem et større antal pølser af varierende kvalitet endte de tomhændede på den danske fællesstand. Her smagte de på plantebaseret køderstatning i form af PlantMate, som Morten Fenger, kok og produktudvikler hos Organic Plant Protein, havde tilberedt.

Det faldt i så god smag, at det blev besluttet, at han i juni skulle afholde en workshop for alle slagterne på det

aarhusianske supersygehus, som dagligt laver mad til ca. 1.100 patienter.

Avisen kiggede forbi, da workshoppen startede bag kaffekopperne ved et mødebord, hvor Morten Fenger gav en fælles introduktion til arbejdet med såkaldte teksturerede planteproteiener, som primært består af forarbejdede hestebønner og ærter.

»Det handler om, at vi skal omstille os fra et kødkøkken til et proteinkøkken. Det betyder ikke, at det er slut med kød, men vi skal lære at bruge planteproteiner, der normalt bliver brugt til dyrefoder,« siger Morten Fenger, som har gode erfaringer med at lave hybridprodukter, hvor kød bidrager med halvdelen af proteinerne i en fars, mens resten består af plantebaserede proteiner og grøntsager.

»Der er nogle ting, som vores produkter er gode til. Der er andre ting, de ikke kan endnu,« erkender Morten Fenger, da indflyvningen til den praktiske del af workshoppen begynder at antage mere konkrete former.

SMAGEN SAD LIGE I ØJET

Slagterne rundt om bordet byder ind med, hvilke produkter de helst vil arbejde med, inden workshoppen flytter op i skærestuen.

»Vores produkter er gode til skært kød og løst hakket og trevlet, men hvis det handler om ting, der skal hænge sammen, er der udfordrin-

ger. Plantebaserede pølser er noget af det vanskeligst at lave uden at arbejde med enzymer, så lad os starte med de lavthængende frugter,« siger Morten Fenger, som har taget et større arsenal af råvarer med til Skejby.

Han starter med at lave en marinade af vand, olie, krydderier og æbleeddike. Da de næsten smagsneutrale

PlantMate-bites er sovset godt ind kebab-marinade, ryger de i en vakuumpose, og få minutter efter at de kommer ud af vakuumpakkeren, bliver plantestykkerne lynstegt på en pande.

»Krydderierne sad lige i øjet, og man kan sagtens overbevise folk om, at det er kød,« siger Henri Lysen Jensen, som gav thumbs up til både kødboller og bøffer, der var lavet af halvt hakket oksekød, halvt PlantMate og tilsat hakkede løg, som gør det ekstra saftigt.

DER SKAL VOLUMEN PÅ

»Kød fylder rigtig meget i vores kultur, så vi skal finde løsninger, der favner bredt. Vi kommer ikke langt ved at udvikle en vegansk spegepølse til de ti procent, der spiser vegansk, men hvis vi kan erstatte halvdelen af kødet i en almindelig spegepølse med planteproteiner, så kommer der noget volumen på,« siger Morten Fenger, som vejer alle ingredienser nøje af, så han kan genskabe opskrif-

ten, hvis han rammer en smag, som sidder lige i skabet.

»Som slagtere har vi måttet sluge nogle kameler, da vi fik besked om, at vi skulle erstatte noget af kødet med planteproteiner, men jeg synes, at vi fik meget ud af workshoppen, og det ser ud til, at vi lander et godt sted,« lyder evalueringen fra Henri Lysen Jensen.

PØLSERNE ER NEXT STEP

Netop arbejdet med produktudvikling er noget af det, der motiverer den garvede slagter.

Før han kom til Skejby arbejdede han først som slagtermester i Aarhusbutikken i den økologiske supermarkedskæde Gårdbutikken A/S, som blev drevet af økologen Jacob Dan. Da den gik konkurs i 2006, arbejdede Henri Lysen Jensen i en periode for gårdbutikken Kartoffel og Co nord for Aarhus.

»Begge steder var drevet af ildsjæle, som jeg lærte meget af at arbejde sammen med,« siger slagteren, som glæder sig over udsigten til en ny workshop med ildsjælen Morten Fenger.

I den næste workshop skal de arbejde videre med de erfaringer, som sygehusslagterne har fået siden den første workshop, og overskrifterne hedder pølsemageri, pålæg, hybridprodukter og plantebøffer.

Morten Fenger holder de vakuumpakkede Plant Mate-stykker op ved siden af oksekødet, og da de er stegt, har de en struktur, som fuldstændig minder om kød (foto nederst t.h.), og slagterne Henri Lysen Jensen og Morten Christensen var så glade for workshoppen, at de allerede har aftalt en dato for workshop nummer to, hvor de gerne vil lære at lave plantebaserede pølser.

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021 OKOLOGI.DK

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2025

Næste nummer:

Udkommer Annoncedeadline Nr.

27. juni 18. juni 707

29. august 20. august 708

26. september 17. september 709

31. oktober 22. oktober 710

Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening

29. december 10. december 711

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

KALENDER

WORKSHOP - ER ØKOLOGIEN FORÆLDET?

Tid: 16. juni, kl. 11-15

Sted: AB Catering Aalborg

Arrangør: Økologisk Landsforening

DEN GRØNNE TREPART SET GENNEM ØKOLOGIENS OG NATURPLEJENS BRILLER

Tid: 19. juni, kl. 09:45-15:00

Sted: Nordic Seed, Grindsnabevej 25, 8300 Odder

Arrangør: Økologisk Landsforening

WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATEDAGLIGVAREMARKEDET Q2 2025

Tid: 26. august, kl. 9:00-9:45

Arrangør: Økologisk Landsforening

NETVÆRKSARRANGEMENT - ØKOLOGIENS ROLLE I FREMTIDENS MÅLTID

Tid: 3. september, kl. 10-15

Sted: Månsson, Grarupvej 15, 7330 Brande

Arrangør: Økologisk Landsforening

ØKOLOGISK HØSTMARKED 2025

Tid: 6.-7. september

Sted: Rundt om i landet

Arrangør: Økologisk Landsforening

Se flere arrangementer og find kontaktoplysninger på www.okologi.dk

En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk

Løsning på Sudoku side 2

Økologiske Sommermøder 2025

Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til sommermøder. I år har vi særligt fokus på økologisk husdyrproduktion, og hvordan vi kan videreudvikle økologiens bidrag til miljø og natur.

Kom og vær med, når vi besøger to spændende økologiske bedrifter og giv dit besyv med, når vi debatterer landbrugets og økologiens rolle i forhold til at opnå et renere havmiljø og en rigere natur.

Alle er velkomne!

Program for møderne:

17:00 – 17:15 Velkomst

17:15 – 18:45 Rundvisning på bedriften

18:45 – 19:30 Spisning

19:30 – 20:20 Rigere natur og renere miljø – hvad er landbrugets og økologiens rolle?

Debat med økologiformand Hans Erik Jørgensen m.fl.

20:20 – 21:30 Faglig rundtur i økologien med fokus på motivation og muligheder samt bidrag til natur og miljø

Faglige emner

Motivation for økologi, Økolog og Grøn trepart, Økologiske husdyrfolde, Natur hos økologer.

De økologiske sommermøder holdes: Tirsdag den 3. juni 2025: Hestbjerg Økologi, Holstebro Tirsdag den 10. juni 2025: Salsbjerggård, Lundby

Pris: 225 kr. (ekskl. moms) pr. person. Betales ved tilmelding.

Læs mere og tilmeld dig på lf.dk/sommermoeder

Møderne arrangeres i samarbejde med de lokale foreninger/DLBR Økologi

Sponsorer: DLG og Vestjyllands Andel

Europas afhængighed af fabrikslandbrug har vidtrækkende konsekvenser

KRONIK

LOURENZO FERNÁNDEZ-PRIETO, VIDENSKABELIG LEDER, CISPAC (CENTRO INTERUNIVERSITARIO DE PAISAXES ATLÁNTICAS CULTURAIS), DANIEL LANERO TÁBOAS, LEKTOR I MODERNE HISTORIE, BEGGE VED INSTITUT FOR HISTORIE, UNIVERSIDADE DE SANTIAGO DE COMPOSTELA, SPANIEN

Denne kronik er oprindeligt bragt på The Conversation d. 7. maj. Den er oversat af redaktionen.

Krisen udløst af Trump-administrationens toldpolitik har tvunget verden til at tænke over, hvilke industrier der vil blive hårdest ramt af fremtidige toldafgifter på import og eksport.

Soja og majs er to af USA’s vigtigste eksportvarer til Europa og er blandt de produkter, som EU planlægger at pålægge told som modsvar på de amerikanske afgifter. Det minder os om den enorme betydning, som den industrielle husdyrproduktion har for handelsbalancen, da disse to basisafgrøder importeres i store mængder til fremstilling af fodersammensætninger til dyr.

Selvom den intensive model for animalsk produktion har visse fordele, har Europas udbredte anvendelse af denne model haft alvorlige sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser.

Kostvanernes diversificering siden begyndelsen af 1950’erne førte til en stigende efterspørgsel på kød, æg, mælk og mejeriprodukter. For at imødekomme denne efterspørgsel blev landbruget industrialiseret, hvilket igen førte til stigende import af sammensat foder og dermed et underskud på landbrugets handelsbalance.

Dette er et af de mest karakteristiske træk ved den industrielle husdyrproduktion, der slog igennem i Vesteuropa i anden halvdel af det 20. århundrede. Modellen var inspireret af USA’s idé om ”landbrugsmæssig modernisering” og blev en del af genopbygningen af Europa efter krigen – som et af de mange resultater af Marshallplanen.

I en årrække har forskere fra en række discipliner – herunder historie, veterinærvidenskab, sociologi og økonomi – og fra EU’s universiteter mødtes jævnligt under paraplyen European Rural History Organisation (EURHO) og Agriculture, Food and Environment Network under det

franske nationale forskningscenter

CNRS. Formålet har været at diskutere og debattere, hvordan europæisk husdyrproduktion har udviklet sig gennem det 20. århundrede.

Ud over en bog, der blev udgivet i 2023, er vi nået frem til den konklusion, at udviklingen i europæisk landbrug kan opdeles i to hovedperioder:

- En økologisk model fra 1870 til 1930’erne

- En videnskabeligt funderet modernisering fra 1945 og frem til slutningen af det 20. århundrede – en periode, der falder sammen med fremkomsten af de nuværende miljø- og fødevaresikkerhedskriser.

I årtierne efter Anden Verdenskrig blev husdyrproduktionen intensiveret som følge af videnskabelige og teknologiske fremskridt og industriel produktion.

Under denne nye model blev statsstøttet agroindustri den dominerende aktør og skubbede små og mellemstore husdyrbrug ud som rygraden i landbruget.

Den teknologiske udvikling kom ikke længere producenterne direkte

til gode, men favoriserede industrien – med målet om at levere billig mad til et sultent efterkrigs-Europa.

Et eksempel på denne tendens er brugen af kunstig insemination med sæd fra udvalgte, højtydende racer. Andre forbedringer sås i fodringen –højtydende foder, ensilage mv. – og med teknologi som automatiske malkemaskiner og køletanke i mejerisektoren.

Den industrielle husdyrproduktion blev indført med forskellig hast i de enkelte regioner i Vesteuropa. Den medførte store sociale, økonomiske og kulturelle omkostninger, da kun de bedst kapitaliserede og største landbrug overlevede.

Mod slutningen af det 20. århundrede begyndte befolkningen at stille spørgsmål ved den industrielle model, der stadig dominerer.

Det skyldtes ikke kun miljøhensyn – såsom højt vandforbrug, affaldshåndtering, skovrydning og omfattende dieselbrug – men også folkesundhed og den økonomiske byrde for landmændene.

Krisen med kogalskab i midten af 1990’erne og fugleinfluenza i

begyndelsen af det 21. århundrede gjorde både civilsamfundet og myndighederne opmærksomme på de sundhedsrisici, som industrialiseringen af husdyrproduktionen kan medføre for forbrugerne.

Omkring årtusindeskiftet begyndte enkelte lande som Sverige og Storbritannien at begrænse brugen af såkaldte ”antibiotiske vækstfremmere” på grund af deres sammenhæng med stigende antibiotikaresistens hos kvæg – et problem, der har fået voksende opmærksomhed i flere områder. Disse vækstfremmere blev forbudt i EU i 2006.

Siden slutningen af 1800-tallet skete der lignende udviklinger i husdyrspecialisering over hele Europa –fra Friesland til Galicien, Danmark og Norditalien. Dengang intensiveredes produktionen også, og der skete forbedringer inden for genetik, fodring, dyresundhed og hygiejne – drevet af samspillet mellem ny videnskab og landmændenes interesser.

Forskellen på denne periode og tiden efter 1945 handler ikke så meget om hvad, men om hvordan. Husdyr-

produktionen var forankret i et lokalt forankret, selvforsynende landbrug og tæt knyttet til jorden. Landmændene var selv aktører – ikke blot repræsentanter for agroindustrien eller staten.

Lokale og regionale husdyrandelsforeninger spillede en central rolle i forbedringen af husdyrproduktionen i første tredjedel af det 20. århundrede, og i visse områder formåede de at etablere stærke forarbejdningsindustrier.

Deres forhold til teknologi og politiske institutioner var mere samarbejdsbaseret – ikke mindst på grund af landområdernes store vælgerindflydelse. Det skabte en tovejskommunikation og et samarbejde om udviklingen af husdyrproduktionen, hvor både civilsamfund, videnskab og institutioner spillede med.

Udfordringen for dagens husdyrproduktion handler derfor om, hvilken vej vi vælger: Vil vi fortsætte med massiv import af sammensat foder og højt energiforbrug, eller vil vi modernisere historisk veldokumenterede og bæredygtige produktionsformer?

I årtierne efter Anden Verdenskrig blev husdyrproduktionen intensiveret. Under denne nye model blev statsstøttet agroindustri den dominerende aktør og skubbede små og mellemstore husdyrbrug ud som rygraden i landbruget. Foto: Colourbox