En case i Det Samfundsnyttige Landbrug - fælles naturpleje
St. Vildmosens Naturgræsningsfællesskab Da en række forpagtere af arealer i St. Vildmosen i 2015 erfarer, at Staten har sat St. Vildmose til salg, danner de et iværksætterselskab med henblik på at købe området. De vil sikre fortsat afgræsning og høslæt af arealerne i Vildmosen men samtidig udvikle området til en naturattraktion med reetablering af den flora og fauna, der knytter sig til landskabet, samt åbne det for offentligheden med stier og information.
Store dele af St. Vildmose er vedvarende græsarealer. En gruppe landmænd vil bevare afgræsningen, fortælle kulturhistorien og gøre området tilgængeligt for offentligheden. Foto: Peter Søndergaard.
DSL’S ENGAGEMENT I ST. VILDMOSENS NATURGRÆSNINGSFÆLLESSKAB Det bliver senere i 2015 kendt, at Miljøstyrelsen overtager området, og casen ændrer sig fra at handle om fælles køb til fælles forpagtning og til at udvikle visionen om naturpleje og vildmoseprodukter. Sammen med Økologisk Landsforening aftales en plan for, hvordan der kan tages fat på denne opgave. Den første periode går dog med at afklare med Naturstyrelsen, om det er muligt at forpagte samlet. Vi udarbejder forskelligt informationsmateriale
om planerne og aftaler for, hvordan fælles forpagtning skal håndteres mellem selskabets kapitalejere. Da det viser sig, at iværksætterselskabet får mulighed for at forpagte en større del af arealerne, finansierer DSL arbejdet med at udvikle en naturplan for området. Der udarbejdes desuden en kalkule for samlet økonomi i naturpleje. Den belyser de reelle omkostninger til naturpleje og kan anvendes til at sikre, at de, der har udgifterne, får dem dækket, inden et evt. overskud fordeles.
FAKTA • Miljøstyrelsen overtager Ørnefennerne, Ringfennerne og Damfennerne 2016 med det formål at reetablere højmosen. Naturstyrelsens lokale skovdistrikt varetager forvaltningen. • Ørnefennerne blev fredet i 2000. Fredningen skal sikre fennestrukturen som et kulturgeografisk eksempel på den første kultivering og landbrugsmæssige udnyttelse af mosen. • Arealerne afgræsses og høslættes. • Vildmosetilsynet står for tilsyn, fjerner uønsket opvækst og vedligeholder læhegn, grøfter og veje. • 18 landmænd har etableret St. Vildmosens Natur-græsningsselskab IVS. • Selskabets formål er at skabe synergi mellem naturpleje og dyrevelfærd, bevare og formidle kulturhistorien, udvikle specialproduktion af kød og skabe lokale arbejdspladser.
40 DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG