Økologisk Landbrug, april 2025, nr. 705 by Økologisk Landsforening

LANDBRUG

Rager diser dig?

Så læs mere på side 4-5 om radiser og en økologimålsætning så ambitiøs, at dagligvarekæderne måtte trække i bremsen.

2. MAJ 2025

46. ÅRGANG Medlemsavis Økologisk Landsforening NR. 705

Honningsag viser, at økologien nedprioriteres

tænker man nærmere over det, tegner der sig en kedelig tendens: I 2016 lød en politisk målsætning, at der skulle være 300 danske økologiske honningproducenter. I 2023 var der registreret 12. Forståeligt nok taler ingen politikere længere om den ambition.

Når man på side 8-9 kan læse om en økologisk honningproducent, der får flere ton honning nedklassificeret, fordi myndighederne først udgav kortet over bistadernes placering flere måneder efter deadline, er det svært ikke at sidde med en følelse af, at økologien nedprioriteres. Og

Nu lyder en nyere ambition, at regeringen vil fordoble det økologiske areal, forbrug og eksporten frem mod 2030, men igen kan branchen konstatere, at skåltaler er der nok af, men konkret handling er svær at få øje på.

I den forbindelse blev der lovet en økologistrategi. Den udkom dog først flere måneder senere end planlagt – og bestod mest af hensigtserklæ-

Nedprioriteringen blev cementeret, da finansieringen af Det Økologiske Spisemærke blev ’glemt’.

ringer, opsummeringer og allerede kendte tiltag, mens den manglede nye, konkrete mål og finansiering.

De seneste års finanslove afspejler heller ikke just en særlig prioritering af økologien, og nedprioriteringen blev cementeret, da finansieringen

af Det Økologiske Spisemærke blev ’glemt’.

Hvad enten det er styrelser, der ikke overholder en deadline, eller politikere, der vælger at prioritere anderledes, står det klart, at økologien i det store billede ikke rangerer højt i de fleste politikeres bevidsthed. Først når det begynder at brænde på, mærker man en reaktion: Som da Økologisk Landsforening sammen med restaurationsbranchen i en måned råbte op om den manglende finansiering af Det Økologiske Spisemærke, før der skete noget, eller da politikerne i april – efter tre års stagnation i øko-arealet – omsider blev enige om at give økologien et ekstra puf ved bl.a. at forbedre rammevilkårene.

Det er bare ikke holdbart i længden, at økologien skubbes bag i køen, eller at myndighederne overskrider egne tidsfrister. Især ikke hvis det samtidig er økologerne, der må betale for de andres fejl.

Har man som politiker en målsætning for økologien, bør man brænde igennem med den – ikke kun ved at tale om den, men ved at fremlægge en konkret plan med handling og finansiering bag. Samtidig skal man selvfølgelig sikre, at økologerne har ordentlige rammer at arbejde inden for og kan regne med myndighedernes tidsfrister.

Lederen er ikke nødvendigvis et udtryk for Økologisk Landsforenings holdning.

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK

1. Tilmeldingen til Økodag 2025 er nu åben

2. Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

3. Thise Mejeri får nu mælk fra antibiotikafrie besætninger

4. »Alarmerende«: PFAS-stof er fundet i vin på tværs af Europa, og mængderne stiger støt

5. Se øko-køerne danse ud på forårsgræs søndag kl. 12

Læs flere nyheder på www.økonu.dk

UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 1.900 ISSN 2596-8181

UDGIVER Økologisk Landsforening

Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk

REDAKTION

Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005

Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868

Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 3054 1015

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk

Forsidefoto: Uffe Bregendahl

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk Ikast

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG

Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

MARK & STALD

SIDE 4 - 13

Ingen genveje til flotte øko-jordbær: »De skal luges i bund i foråret«

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 14 - 17

PFAS-stof er fundet i vin på tværs af Europa, og mængderne stiger støt

MAD & MARKED

SIDE 18 - 22

Dragsbæk og Naturli’ er klar til at give økologien og eksporten et boost

Læs også:

Mark & stald

Side 4-5

- Konventionelle radiser skal blive økologiske i en ny landsdel

Side 8-9

- Øko-klistermærket skal pilles af tønder med flere ton honning, fordi myndighederne sløsede

Side 10-11

- Lupin er gået under radaren, selvom den har flere proteiner end kikærter og linser

- Ny teknologi skal give 50 pct. mere grøn gas fra biogasanlæg

- Nye tal viser større klimaaftryk end hidtil troet

Side 12

- Sådan hjælper du grisene gennem varme perioder

Debat

Side 13

- Vi mister følelsen af rigtigt og forkert i den virkelige verden

Politik & udvikling

Side 14-15

- Efterspørgslen på økologi stiger - men arealet har taget det største dyk i 20 år

- Økologien får et rygstød i ny politisk aftale

- Nu skal beskyttelsen af drikkevandet styrkes

- Godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Side 16-17

- POLITISK KLUMME: Økologisk Landsforening har øjnene rettet mod Den Grønne Trepart

Mad & Marked

Side 18-19

- I 2024 købte danskerne økologiske varer for knap 16 milliarder kroner

- Kunderne i Meny tager godt imod Aarstidernes økologiske gårdbutik

Side 20-21

- Tal tysk og tænk stort – sådan vil Thise Mejeri booste eksporten til Tyskland

- Blåskimmelost fik status som mejeriets første Rolls Royce

Side 22

- Økologien åbner nye døre for jysk konferencecenter

- Spisemærkerne er på vej tilbage på Danmarkskortet

Bagside

- Elever udskød påskeferien for at hjælpe til med Økodag hos debutant

Enkel økologi – uden at gå på kompromis

Som forperson for Økologisk Landsforening hører jeg ofte om de barrierer, der møder små virksomheder og producenter, når de vil arbejde økologisk. Reglerne er mange, processerne komplekse, og alt for ofte oplever vi, at ellers dedikerede øko-

loger vælger certificeringen fra, alene fordi det er for bøvlet.

Det er en udfordring, vi må tage alvorligt. For reglerne er ikke til for at spænde ben; de er til for at sikre troværdigheden i den økologiske mærkning, beskytte forbrugerne og understøtte den grønne omstilling.

Derfor skal vi ikke færre regler –men bedre regler. Regler, der både sikrer overholdelse og gør det muligt for flere at være med.

Hvordan skaber vi enkelhed og styrke på samme tid?

For det første kan vi arbejde for, at kravene fremover bliver formidlet klarere og enklere. Lovgivningen skal naturligvis overholdes – det skylder

Hvis vi vil have flere marker i omlægning, flere lokale fødevarer på hylderne, og flere engagerede virksomheder i bevægelsen, må vi sikre, at vejen ind i økologien er lige så ren, som den er reel.

vi både forbrugerne og økologien. Men vi kan insistere på, at reglerne fortolkes og implementeres på en måde, der er gennemskuelig, ensartet og til at håndtere for små virksomheder.

For det andet bør vi i højere grad bruge teknologi til at lette dokumentationen. Digitale løsninger kan hjælpe med løbende registreringer og egenkontrol, så den økologiske producent kan bruge sin tid på det væsentlige: at dyrke og fremstille gode, økologiske varer – ikke på papirarbejde.

Endelig skal vi sikre bedre støtte til producenter, der vil certificeres. I stedet for at lade bureaukrati være

en barriere skal vi tilbyde rådgivning, vejledning og måske endda differentierede forløb, hvor små producenter kan få en let og billigere adgang uden at lempe på kravene.

Økologien skal være for dem, der vil gøre en forskel – ikke kun for dem, der har råd til at hyre konsulenter eller afsætte store administrative ressourcer.

Vi skal gøre det lettere at være økologisk – uden at gøre det mindre økologisk.

SIDE

Medarbejderne samler først radiserne i bundter, dynger og senere i kasser, der bliver transporteret direkte til forarbejdning og videre ud i butikkerne

Konventionelle radiser skal blive

økologiske i en ny landsdel

I 2020 overtog Axel Månsson det meste af den danske radiseproduktion, og siden er udbuddet af økoradiser i butikskæderne vokset fra nul til over 20 pct. på fem år. Ambitionen er at nå de 100 pct. Men særligt høstningen af radiser er mere kompliceret end som så.

brogsfarvede radiser fri af mulden og samler dem i farvestrålende bundter.

Radiser er sæsonens første afgrøde hos Axel Månsson A/S. Fra nu af og langt ind i efteråret bliver der sået og høstet stort set hver dag, så der sikres et konstant flow af friske danske radiser til butikkerne.

Fordi det nu er allerførst på sæsonen, kan radiserne være uens i størrelse og form, og derfor høstes og sorteres de nu ved håndkraft.

Snart bliver det meste af det manuelle arbejde overtaget af høstmaskiner, der er en del af den store radise-specialiserede maskinpark, som Axel Månsson overtog med meget kort varsel i vinteren 2020.

I en mark øst for Brande kører en koncentreret ung medarbejder med såmaskinen og lægger radisefrø i jorden i lange, snorlige rækker.

I en anden mark få hundrede meter derfra trækker andre medarbejdere rutineret de første danne-

FRA SJÆLLAND TIL JYLLAND

Den lille sprøde rodfrugt kunne nemlig for ganske få år siden kun findes i større produktioner ved Skævinge i Nordsjælland – i den modsatte ende af landet. Herfra leverede familievirksomheden Knardrup Frilandsgrønt

stort set alle danske radiser til butikskæderne.

Det ændrede sig efter en afgørende telefonopringning en mandag morgen i slutningen af januar 2020. Efter et familieråd i weekenden blev det besluttet at sælge produktionen før sæsonstarten, når radiserne skulle sås. Derfor kontaktede de nogle udvalgte danske gartnere, som kunne løfte opgaven. En af dem, der blev ringet op, var altså Axel Månsson »De spurgte, om jeg kunne være interesseret i at tage derover. Men jeg svarede, at det jo ikke var sådan noget, vi lavede, så jeg skulle lige have tid til at tænke over det. Men de sagde, at det skulle være samme uge, og så endte det med at vi kørte over og så på det.«

EN VELHOLDT MASKINPARK

Axel Månsson fandt et hul i kalenderen, og allerede om fredagen den 27. januar kørte han til Slangerup, hørte om produktionen og så den store ma-

skinpark, der hører med til den helt specielle radiseproduktion.

»Jeg er jo altid nysgerrig – men så hurtigt? Nogle gange kan sådan noget godt tage et halvt år. Men vi snakkede om det og kiggede på det. Det var virkelig velholdte maskiner og traktorer – alt var meget i orden og en business-case, der var lige til at gå til, og om søndagen havde vi faktisk lavet aftalen. Det var sgu spændende og sjovt, fordi det gik så stærkt,« fortæller Axel Månsson.

Men inden aftalen blev landet, havde Axel Månsson sammen med de tidligere ejere sikret sig, at kunderne var indforstået med overdragelsen af virksomheden.

»Vi blev enige om prisen, og inden vi sagde endeligt ’ja’, måtte vi rundt og snakke med kunderne. De var positive,« siger Axel Månsson med tilfredshed.

Nogle af kæderne havde Axel Månsson i forvejen som kunder til andre produkter, og radiseproducen-

ten på Sjælland var den eneste store danske leverandør.

I løbet af de næste tre uger blev al grejet fragtet med flere lastbiltræk fra Nordsjælland til Brande – heriblandt såmaskiner, høstmaskiner, pakkemaskiner og 11 traktorer.

Nu skulle den første store jyske radisesæson skydes i gang ved Brande.

HJALP MED OPSTART

Med i aftalen var, at familien fra Sjælland skulle hjælpe med opstarten og alle detaljerne omkring dyrkningen. Derfor var den på besøg i Brande i en uge, da de første færdige radiser - få uger efter at aftalen var landethavde vokset sig så store, at det var tid til høst.

»Såning kunne vi godt finde ud af. Men vi fik hjælp til alle detaljerne omkring teknikken i at få dem trukket op, bundtet og til hele arbejdsprocessen. Der skal være en rationalitet, og et system som virker. Vi får ikke mange penge for radiser, så hver ene-

Radisehøsten anno 2025 er skudt i gang hos Axel Månsson i Brande, og fra nu af kan man altså tilføje friske, danske, økologiske radiser i sommersalaterne

ste operation skal virkelig nøje regnes ud og kigges igennem. Har vi ikke de rutiner 100 pct. på plads, er det en underskudsforretning,« forsikrer Axel Månsson.

»Det er det i princippet med alt, men med radiserne i særdeleshed.«

KAN HØSTES LÆNGE

Radiser er en speciel afgrøde, der kan høstes over hele foråret og sommeren helt frem til efterårsferien, men fordi den vokser hurtigt, skal der hele tiden sås nye radiser. De første radiser bliver normalt sået allerede i uge ni, og i år kunne de første høstes i uge 16.

»Nogle gange er vi oppe på at så radiser fire gange om ugen for hele tiden at have den rigtige størrelse til kunderne. De har et høstvindue på en til to dage alt efter sæsonen,« forklarer Axel Månsson.

Da Axel Månsson overtog produktionen i Nordsjælland, var alle radiserne konventionelle. Men allerede

Vi skulle først lære at dyrke radiser, og vi er blevet bedre og mere driftssikre i at lave de økologiske.

AXEL MÅNSSON, BESTYRELSESFORMAND, AXEL MÅNSSON A/S

det første år begyndte han at sluse dem ind på det økologiske marked.

»Målet var for vores vedkommende, at vi ville lave det 100 pct.

økologisk, og det var jeg selvfølgelig også ude ved kæderne med. Men det var de ikke parate til, fordi det kom til at koste lidt mere. Ikke meget mere, men de turde simpelthen ikke satse

Efter at være blevet høstet og indsamlet på marken bliver radiserne båret ind i en lagerhal, hvor de skylles

Næsten alle dage i ugen hele sæsonen bliver der sået nye radiser, så der bliver et stabilt flow fra markerne og ind på butikshylderne

på økologi i så store mængder. Men retningen går mod økologi,« forsikrer Axel Månsson, og tilføjer:

»Vi må gøre det i den rækkefølge, vi nu kan følge med til. Vi gør ikke noget overilet. Markedet skal være parat, og vi gør ikke noget, der er overfilantropisk,« siger han.

Og det samme gælder for kæderne:

»Så længe kæderne vurderer, at de kan tjene mest på en mængde af det ene og en anden mængde af økologisk, så bliver det sådan. Det er deres butikker.«

FEM ÅR MED RADISER

Hos Axel Månsson har man nu fem års erfaring med at dyrke radiserne –både konventionelle og økologiske. En af de store udfordringer ved økologiske kontra konventionelle radiser har været, at det er nemmere at lave en ensartet størrelse ved konventionel produktion - og ensartethed er vigtigt i butikkerne.

»Vi skulle først lære at dyrke radiser, og vi er blevet bedre og mere driftssikre i at lave de økologiske,” forsikrer Axel Månsson.

Lige nu er det også en udfordring, at økologiske radiser kommer i butikkerne i mindre mængder end konventionelle, der er en lille smule billigere. Prisen betyder, at de økologiske risikerer at ligge på hylderne længere, og fordi omsætningshastigheden i butikkerne er større for de konventionelle, er de nogle gange mere friske end økologiske.

SATSER PÅ HJEMMEMARKEDET

Opstarten af radiseproduktionen i Brande skete midt i den tilbagegang i økologien, der fulgte med corona-pandemien, og som senere blev forstærket af Ruslands invasion af Ukraine. Alligevel har andelen af økologiske radiser været konstant stigende, og de udgør i dag mere end 20 pct. af produktionen.

De lange rækker af radiser i Bran-

de forsyner stort set hele det danske marked i butikskæderne, så der er ikke udsigt til at erobre meget større markedsandele i Danmark. Heller ikke med udlandets hjælp ser der umiddelbart ud til at være en mulighed for at få de dannebrogsfarvede rodfrugter til at brede sig i det vestjyske landskab.

»Man skal aldrig sige aldrig, for der kan godt være flere økologiske markeder omkring os. Men hvis vi bevæger os mod Tyskland, findes der megastore marker med radiser, som bliver dyrket med højteknologiske redskaber, og desuden er arbejdskraften langt billigere. Så prismæssigt kan vi slet ikke være med der,« siger han.

Nu er høsten anno 2025 skudt i gang i Brande, og fra nu af kan man altså tilføje friske, danske, økologiske radiser i sommersalaterne. Og køber man dem i butikkerne, kan man være næsten sikker på, at de kommer fra markerne ved Brande.

Ingen genveje til flotte øko-jordbær:

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

TIP TIL AT DYRKE ØKOLOGISKE

JORDBÆR

• Så flere sorter, som modner på forskellige tidspunkter - på den måde kan du forlænge sæsonen.

• Lug helt i bund tidligt i foråret

• Sørg for at planterne får nok vand.

Strø tør sandjord i nogle meters bredde rundt om jordbærmarken for at afskrække snegle.

• Når planterne blomstrer, kan man sprede hvedehalm om dem, som jordbærrene kan hvile sig på, hvilket forebygger råd.

Med de bare næver trækker Dennis Weigelt Pedersen ukrudt op mellem planterne på sin jordbærmark.

»Ups, her var der brændenælder, men det vænner man sig til,« forsikrer han.

»Men min kone bruger dog handsker i marken,« siger han med et stort smil.

Sammen med hende driver han ’Nordkystens Pluk Selv’ i Norddjurs, og på en bakkeskråning tæt på vandet har de knap én hektar med jordbærplanter, der skal luges i bund i foråret.

Så Dennis Weigelt Perdesen har helt bogstaveligt hands-on erfaring med den ukrudt, der udfordrer de økologiske jordbæravlere. Desuden er han specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug med speciale i efterafgrøder og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Ukrudtet, han bekæmper på egen mark, sidder i dag løst i sandjorden, der tørres og varmes af vind og en høj

sol. Han er selv på knæ i rækkerne, men til det store forårsryk i lugningen hyrer han arbejdskraft i skikkelse af tre sæsonarbejdere, der i jordbærsæsonen bijobber fra et arbejde i juletræsbranchen.

»Vi luger stadigvæk lidt selv, selvom en erfaren jordbæravler engang sagde til mig, at hvis man vil fortsætte med jordbær længe, skal man ikke luge selv,« siger Dennis Weigelt Pedersen med et smil, mens han smider ukrudt mellem rækkerne, hvor det tørrer i solen og senere bliver kørt i jorden af radrenseren.

På deres ene hektar med jordbær er der plantet seks til syv sorter, som kan strække sæsonen længere for pluk-selv-gæsterne, fordi sorternes bær modnes på forskellige tidspunkter. En af de helt afgørende forudsætninger for at få en god sæson med mange jordbær, er at få dem luget helt i bund.

»Rodukrudt er en kæmpe fjende, og det er svært at håndluge. Derfor skal marken helst være helt ren for rodukrudt før plantning. Man kommer ikke uden om, at jordbær skal håndluges, så derudover er det super, super vigtigt, at ukrudtstrykket er så lavt som muligt. Vi plejer at gå efter at få marken luget helt ned før den 10. april. Derudover er det vigtigt med vanding og at have styr på sneglene,” siger han.

FORSVAR MOD SNEGLE

Rundt om marken er der blotlagt en to til tre meter stribe med tør sandjord, som sneglene skal passere for at komme ind til de lokkende planter.

»Når de står på kanten af sneglebarrieren, virker det som en ørken, de har svært med at komme over uden først at tørre ud eller blive spist,« siger han.

Skulle de klare den farlige færd over striben har økologer mulighed for at bruge ’gift’ mod sneglene, hvis de udgør for stort et problem.

»Det er nogle små blå korn, men jeg synes, det ser lidt forkert ud i en økologisk mark, så jeg har holdt mig fra det. Men kommer der et helt galt år, skal jeg ikke afvise, at vi giver dem noget. Det er jo bare noget jernfosfat, kan man sige, så det er ikke giftigt eller farligt. Men det ser ikke så godt ud,« erkender han.

LEJE AF HALM

Arbejdsåret starter i marts med at rækkefræse og få fjernet det ukrudt, der har sat sig i efteråret og foråret. Rækkefræseren hjælper også med at få ’defineret’ rækkerne.

Herefter går sæsonarbejderne og familien i gang med at luge i ni til ti dage. Når der er luget i bund, bliver planterne ugentligt holdt rene med radrenseren frem til omkring den

25. maj, når jordbærrene har sat de første små bær. Dernæst spredes der halm mellem planterne, som jordbærrene kan ’hvile sig’ på. Erfaringen viser, at det bedst egnede er hvedehalm – hvorimod byghalm ofte ’klapper sammen’ på jorden.

Halmen er med til at holde bærrene på afstand af jorden – også efter et regnskyl – og man undgår på den måde, at de rådner.

Da parret plantede sin nuværende jordbærmark, var det om foråret efter råd fra en konventionel planteavlskonsulent. Det viste sig ikke at være optimalt for dem.

»Jeg vil ikke anbefale økologer at forårsplante. Det var dyre lærepenge, fordi vi måtte luge to gange med lugehold. Marken, vi forårsplantede, er stadigvæk mere beskidt på tredje år end vores fire-årsmark, der blev efterårsplantet,« siger han.

Det har vist sig, at det fungerer meget bedre at plante om efteråret på en mark, der med en harve er holdt bar hele sommeren, så ukrudtet har fået lov til at tørre ud.

»Jeg harver det meste af som-

meren for at få fritlagt kvikrødder og slået tidsler ned – men også for at få sænket frøbanken i jorden. Alt skal lige have lov at spire for så at blive slået ihjel,« forklarer han, og fremviser en tydelig forskel mellem to områder i marken:

»Her står vi på et lille stykke, vi plantede til omkring 1. august. Det er et forsøg på at lave ’best practice’ baseret på vores tre års erfaring: Vi har plantet med den rigtige planteafstand, vi har plantet på det rigtige tidspunkt, og vi har renset, som vi gerne vil i efteråret. Så her i foråret ser det ud, som jeg rigtig gerne vil have, at det ser ud,« siger han begejstret og tilføjer: »Det kommer ikke til at tage lugefolkene mange timer at komme over det.«

DYRE ØKO-PLANTER

En af de store udgifter er netop lønnen til lugefolkene, der løber op i omkring 50.000 kr. om året for én hektar. Desuden skal der investeres i halm, maskinel, diesel, bakker og vand til vanding. Men selve de økologiske BEST PRACTICE

Hos jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen bliver rækkerne luget helt i bund før 10. april. Derefter rækkefræses de en gang i ugen med traktoren i baggrunden indtil bærrene vokser frem i slutningen af maj.

»De skal luges i bund i foråret«

ikke mindst fra tre sæsonarbejdere.

jordbærplanter er også en heftig investering.

»Planterne er dyre, og jeg vil tro, at vi bruger omkring 100.000 kr. på planter til en hektar. Det gør man som udgangspunkt hvert tredje år,« siger han.

Det er en af grundene til, at familien i år forsøger sig med at give nogle af planterne et ekstra år på marken, så de kan skyde investeringen i nye planter.

»Der er mange udgifter, og vi omsætter sådan cirka for det, vi bruger, så vi har da ikke længere underskud,« siger han.

Produktionsomkostningerne betyder, at der ikke ville være økonomi i at få bærrene plukket og solgt til butikkerne. Det ville blive for dyrt i arbejdsløn, og desuden skal butikkerne også tjene på dem.

Derfor har familien satset på at lave et system med pluk-selv.

FESTIVAL PÅ MARKEN

’Nordkystens Pluk Selv’ ligger i et stort turistområde og har i højsæsonen typisk 200–300 gæster dagligt,

som køber ca. 200 til 300 kg jordbær.

»Det passer egentlig fint med det kundegrundlag, vi har, men hvis der var lidt større efterspørgsel, kunne vi måske holde åbningstiden lidt nede. Det ville passe os fint, hvis vi kunne nøjes med at holde åbent tre til fire timer i stedet for otte, for vi bruger jo hele vores sommer på at stå i jordbærboden,« siger han.

På den anden side af læhegnet er Dennis Weigelt Pedersen i gang med at gøre en ny mark klar til endnu flere jordbær – her skal der efterårsplantes 30.000 jordbærplanter.

Men bortset fra det, har familien ingen planer om at ekspandere med landbruget - måske med undtagelse af at starte en mindre kartoffelproduktion.

»Vi har udvidet med ca. 700 m2 kartofler i år, fordi mange af gæsterne typisk spørger, hvor vores kartofler er henne. Så jeg tænkte: ’’Kartofler? Det må være noget, vi kan sælge noget af.’’ Så det har vi prøvet, men vi er ikke i gang med at udvide helt vildt,« fastslår han.

Familie trives godt med at holde

Hos ’Nordkystens Pluk Selv’ planter de typisk seks til syv forskellige sorter, så der sikres friske jordbær over en lang sæson

en lang sommer hjemme på gården med jordbærboden sammen med børnene – selv om de er bundet til gården i de seks uger, sæsonen varer.

JORDBÆR ER IKKE BÆR

Jordbær er hverken et rigtigt bær eller en frugt i klassisk, botanisk forstand – i hvert fald ikke hele det røde bær, du spiser

• Jordbær er en såkaldt »samfrugt« eller »falsk frugt«

• Det saftige røde, du spiser, er ikke den egentlige frugt - det er i stedet en opsvulmet blomsterbund

• De små gule prikker (nødderne) på overfladen er faktisk de ægte frugter, og hver af dem kaldes en nød eller kerne

• Hver af disse nødder indeholder et frø, og dét gør dem teknisk set til frugter

»Der kommer masser af folk herude, så det er lidt ligesom at leve et langt festivalliv hele sommeren. Det er lidt en livsstil,« siger han.

Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.

økologiske jordbærplanter.

Nordkystens Pluk Selv ligger ved et stort turistområde tæt på Kattegat. Yderst til højre ses den bare mark, der til august bliver plantet til med yderligere 30.000

Dennis Weigelt Pedersen er selv med til at luge jordbærrækkerne med de bare næver, men får også hjælp fra sin kone og

Øko-klistermærket skal pilles af tønder med flere ton honning, fordi myndighederne sløsede

Tonsvis af dansk økohonning er nu blevet nedklassificeret til konventionelt med store økonomiske tab til følge, fordi myndighederne ikke overholdt deres egne regler. Først sidst på sæsonen fik avler at vide, hvor bistaderne måtte stå, selv om styrelsens egen frist var maj.

Mathias Hvam havde i første omgang placeret bistaderne efter styrelsens midlertidige kort, der blev sendt ud i maj. Den 20. august afgjorde styrelsen, at nogle bistader stod forkert placeret, og han flyttede dem derpå inden for en fem dages frist. Alligevel er honningen fra dem ikke længere økologisk.

»Det er jo helt vildt, at styrelsen ikke følger den forretningsgang og den vejledning, den selv har lagt ud til avlerne,« siger sekretariatsleder

Rune Havgaard Sørensen, fra Danmarks Biavlerforening, og fortsætter:

ning fra det bi-kort, der hvert år laves af styrelsen.

I Vestjylland findes mange af de største sammenhængende områder med tilstrækkelig stor afstand til sprøjtede marker, men på grund af det store forbrug af sprøjtegifte i det meste af landet er det svært at finde godkendte arealer.

I lagerhallen hos Danmarks største producent af økologisk honning står tøndevis af de dyre dråber klar til salg.

Men nu skal honningavleren pille øko-mærket af tønderne.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udstedt et påbud om at nedklassificere indholdet til konventionel honning: Op mod tre ton – eller 10.000 glas - med den eftertragtede danske øko-honning. For producenten betyder det et stort økonomisk tab og en masse spildt arbejde.

»Jeg får et direkte tab på op mod 100.000 kr., og desuden har jeg haft ekstra udgifter til økologisk vinterfoder og en masse ekstra arbejde med at transportere kasserne til egnede placeringer. Det arbejde er også spildt,« siger honningavler Mathias Hvam, ejer af virksomheden Dansk Økohonning i Aulum, der producerer mere end halvdelen af den danske økologiske honning.

FOR TÆT PÅ SPRØJTEGIFTE

Bier fra økologiske bigårde hos Dansk Økohonning har fløjet for tæt på sprøjtede marker, fordi Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udsendte et kort med godkendte arealer alt for sent – da sæsonen næsten var forbi.

»Avleren har jo i god tro etableret bigårde i et område, som var godkendt til økologisk biavl efter styrelsens eget kort, og så finder den efterfølgende efter sæsonen ud af, at det ikke kunne godkendes alligevel. Det er meget problematisk, at man som økologisk biavler ikke kan regne med den vejledning, man får fra myndighederne.«

GENOVERVEJER ØKOLOGIEN

Mathias Hvam indgav i samarbejde med Danmarks Biavlerforening en klage til styrelsen, fordi de mener, at fejlen ligger hos myndighederne.

Klagen er i første omgang blevet afvist.

Nu overvejer han helt at droppe økologien, selv om firmaet gennem flere år har øget den økologiske produktionen og havde ambitioner om at fortsætte i den retning.

»Jeg ved jo ikke rigtig, om man kan stole på den (styrelsen, red), og det er et problem. Jeg kan jo lave en masse arbejde for at få bierne godkendt i år til økologisk biavl, men kommer den så igen i august og afviser min honning som økologisk, bukker jeg under. Det er jo ikke økonomisk holdbart at have en økologisk produktion, hvor man ikke kan sælge sine varer økologisk,« siger han.

ØKO-BISTADER SPREDT

Når øko-bierne hos Mathias Hvam flyver rundt i store naturområder i Vestjylland, er det altså efter anvis-

For at holde bierne inden for rammerne af styrelsens kort kører Mathias Hvam med bistaderne over store afstande. I 2024 opstillede han 45 steder bigårde, der alle havde mange bistader med økologisk certificerede bier.

Men nu hedder det i et påbud fra styrelsen, at »…den honning, som er høstet fra bigårdene 2024 eller befandt sig i bistaderne fra disse bigårde pr. 25. august 2024, nedklassificerer vi til ikke-økologisk«.

Det drejer sig om 25 pct. af hans samlede produktion.

Mathias Hvam havde ellers stillet bigårdene i områder, der var ”midlertidig godkendt”. Viser det sig, at det endelige kort afviger fra det midlertidige, har man en frist på fem dage til at flytte bistaderne.

Det endelige kort skal ifølge styrelsens egen vejledning foreligge ”primo maj”, men kom i 2024 meget forsinket først den 20. august. Mathias Hvam måtte flytte 86 bistader fra syv bigårde inden for fristen på fem dage. Selv om han nåede det, bliver honningen nu alligevel nedklassificeret, fordi der »inden for de 3 km ligger flere arealer, der er kortlagt som V1 og V2 forurenede«.

Det vil sige arealer, der med styrelsens ord er forurenede med sprøjtegifte inden for en tre kilometers radius.

STYRELSEN ERKENDER FEJL

Klagen, som Mathias Hvam sendte styrelsen i samarbejde med Danmarks Biavlerforening, indeholder tre klagepunkter: 1) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forhindret indberetning af økologiske bigårde

forud for sæsonen, sådan som det er hensigten med reglerne, og sådan som det er beskrevet i “Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion” afsnit 33.1.

Styrelsen svarer: »Det er korrekt, at der ikke har kunne ske indberetning forud for sæsonen sådan som det er hensigten med reglerne, og dette beklager vi.«

2) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fremsat urigtige oplysninger i form af ufuldstændigt kortmateriale, der vildleder økologiske biavlere.

Styrelsen svarer: »Der har været tale om ufuldstændigt kortmateriale i forhold til de godkendte arealer. Det er løbende blevet meldt ud til biavlerne, at bikortet var forsinket.«

3) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ikke overholdt egen vejledning “Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion” afsnit 33.2 hvoraf det fremgår: »Efter tidsfristen får du et brev primo maj i Tast selv, om din placering er godkendt eller afvist«.

Styrelsen svarer:

»Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er bekendt med, at vejledningen ikke er korrekt i forhold til tidspunktet for offentliggørelse af bikortet. Vi arbejder på at få kortet tidligere end tilfældet har været i år. Biavlerne er løbende blevet orienteret om forsinkelsen af bikortet.«

TAB PÅ BUNDLINJEN

Selv om styrelsen altså erkender, at mange af fejlene ligger hos den, har den nedklassificeret den økologiske honning hos Mathias Hvam med begrundelsen, at honningen »ikke er produceret i overensstemmelse med de økologiregler, der fremgår af Europaparlamentets og rådets forordning«.

»Fejlen ligger hos dem, og fordi reglerne i Danmark er blevet så komplicerede, som de er, har man som biavler ikke en jordisk chance for at selv kunne vurdere tingene. Man er afhængig af de kort, styrelsen laver,« siger Rune Havgaard Sørensen. Ud fra klagesvarene mener Mathias Hvam, at styrelsen forsøger at fralægge sig ansvaret, fordi den skriver, at landbruger selv har haft mulighed for at undersøge, om forholdene var i orden ud fra Styrelsen for Grøn Are-

Honningavler Mathias Hvam skal pille øko-mærket af tønder med op mod tre ton økologisk honning, efter at honningen er blevet nedklassificeret til konventionel. Det betyder et økonomisk tab, som han vurderer til op mod 100.000 kr. samt en masse spildt arbejde. Foto: Mathias Hvam

Jeg skal være ærlig og sige, at vi anbefaler medlemmer at tænke sig om en ekstra gang, hvis de overvejer økologien.

RUNE HAVGAARD

SØRENSEN, SEKRETARIATSLEDER, DANMARKS BIAVLERFORENING

alomlægning og Vandmiljøs IMK kort.

»De giver stadigvæk mig i skylden for det, selvom det er dem, der har været sløve og ikke haft kortet i orden. Jeg har ingen ide om, hvordan jeg skal kunne vurdere det. Jeg sætter jo tillid til det materiale, de laver og sender ud til os offentligt. Det står på deres hjemmeside, at vi skal følge det kort,« siger Mathias Hvam. Selv om styrelsen erkender fejl, bliver store dele af den økologiske honning altså nu nedklassificeret. Det betyder tab, fordi økologisk honning er omkring 60 pct. dyrere end den konventionelle. Mathias Hvam

vurderer, at det vil give ham et tab på op mod 100.000 kr.

SVAR FRA STYRELSEN

Vi har forelagt kritikken fra Mathias Hvam og Danmarks Biavlerforening for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. I et skrifteligt svar skriver kontorchef Ann Kelsen: »I den konkrete sag har flere af bistaderne været placeret på arealer med jordforurening, og honningen lever derfor ikke op til kravene for økologisk honning. Vi har derfor truffet afgørelse om, at honningen fra produktionen ved den forurenede jord ikke kan sælges som økologisk, men at honningavlerens bier beholder økologisk status, da han efterfølgende har flyttet dem. Kortmaterialet er vejledende, den enkelte økolog skal sikre, at de områder, hvor der placeres bier, er i overensstemmelse med økologireglerne. Vi vil fremover gøre det mere tydeligt, at kortet er vejledende. Der er ikke mulighed for at dispensere og give honning ved forurenet jord et økologistempel,« siger Ann Kelsen, Kontorchef hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Skulle styrelsen følge alle de

økologiske regler, burde den også nedklassificere bierne i bistaderne til konventionelle, fordi de normalt ville miste deres status, når de har fløjet på ”forurenede” områder, men her skriver styrelsen, at »bistaderne og bierne beholder deres økologiske status, idet du har flyttet bierne fra de ikke godkendte arealer indenfor tidsfristen på 5 dage efter afgørelse om godkendte placeringer«.

ARBEJDER PÅ FORBEDRINGER I styrelsens svar til Økologisk Landbrug fremgår det, at man vil forsøge at levere kortene til tiden. Men fastholder samtidig at Mathias Hvam selv er ansvarlig for at tjekke, om landmændene sår afgrøder, der forurenes af sprøjtegifte omkring de 45 økologiske bistader, han har opstillet i Vestjylland.

»Vi beklager, at det vejledende kortmateriale ikke har været klar forud for indberetningsfristen. Vi arbejder målrettet med at opdatere det vejledende kort og på at gøre indberetningen nemmere. Vores kortmateriale er baseret på landbrugeres indberetninger og er vejledende, og den enkelte biavler vil derfor stadig skulle orientere sig i eventuel lokal forure-

ning,« siger Ann Kelsen, Kontorchef hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Nu har Danmarks Biavlerforening og Mathias Hvam besluttet sig for at sende en ny klage til styrelsen. Får de igen stadfæstet honningens nedklasssificering, overvejer Mathias Hvam at trække styrelsen i retten.

»Hvis jeg vurderer, at det kan betale sig, vil jeg have forsøge at få erstatning – også selv om det skulle kræve en retssag,« siger han.

Fordi Dansk Økohonning er den suverænt største producent af økologisk bihonning i Danmark, betyder nedklassificeringen at 10 pct. af den samlede danske økologiske honning fra 2024 nu får revet økomærket af tønderne og ryger ud af markedet.

HÅBEDE PÅ 300 ØKOLOGER

Gennem mange år har det været en målsætning for regeringen at øge antallet af økologiske biavlere i Danmark.

Daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stod i 2016 bag en lempelse af de danske regler ved at genfortolke EU-reglerne. Hensigten var at gøre det lettere for biavlerne at producere økologisk

honning til danskernes indkøbskurve - frem for honning der typisk er produceret i Syd- og Mellemamerika. Dengang vurderede Miljø- og Fødevareministeriet, at ændringen ville betyde, at antallet af økologiske biavlere ville stige fra fem avlere i 2016 til ca. 300 i 2020.

Også Danmarks biavlerforening så gerne, at mange flere af deres medlemmer ville producere økologisk honning. Men ud af flere end 6.000 medlemmer var kun 12 registreret som økologer i 2023.

Denne sag og mange andre administrative problemer får nu foreningen til at være tilbageholdende med at anbefale økologien over for sine medlemmer.

»Jeg skal være ærlig og sige, at vi anbefaler medlemmer at tænke sig om en ekstra gang, hvis de overvejer økologien. Vi oplever en situation, hvor administrationen af økologisk biavl i styrelsen er prioriteret meget, meget lavt, og det resulterer i, at vores biavlere kommer til at stå i nogle meget uheldige situationer. Det kommer jo ikke til at medvirke til udviklingen af den økologiske biavl - tværtimod,« siger Rune Havgaard Sørensen.

Lupin er gået under radaren, selvom den har flere proteiner end kikærter og linser

I et nyt projekt vil en bred gruppe af aktører se på potentialet for lupin for at få den mere frem i lyset som en af de sunde, danske, økologiske bælgfrugter, der både egner sig til at blive spist og dyrket i Danmark.

BÆLGFRUGTER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Lupin er ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug nok den mindst kendte af bælgfrugterne, men den har et stort potentiale som en sund fødevare. Den har nemlig et højere indhold af protein, fedt og fibre og et lavere indhold af kulhydrater end de andre bælgfrugter som f.eks. kikærter, linser, ærter og hestebønner.

I et nyt projekt vil en bred gruppe af aktører derfor se på lupin for at få den mere frem i lyset som en af de sunde, danske, økologiske bælgfrugter, der både egner sig til at blive spist og dyrket i Danmark. Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.

I Tyskland er man længere fremme med at anvende lupin som fødevare, hvor bælgfrugten blandt andet anvendes til pasta og kaffe.

LOVENDE TILBAGEMELDINGER

En udfordring med lupin er indholdet af alkaloider, som er et bittert giftstof i frøene, der kan påvirke centralnervesystemet og give akut forgiftning. For at anvende lupiner sikkert som fødevare skal der derfor styr på alkaloidindholdet enten i form af et lavt indhold i den høstede afgrøde eller ved en efterbehandling.

»Derfor vil vi have fokus på hele værdikæden i arbejdet med lupiner, så vi finder de rette sorter, der både kan dyrkes og kan anvendes direkte eller forarbejdes, så de bliver egnet til fødevare,« fortæller chefkonsulent Inger Bertelsen fra innovationscentret, der leder projektet.

Hun ønsker samtidig, at folk får et bedre kendskab til lupiner:

»Vi har også brug for en mere nuanceret forståelse af lupin som fødevare, fordi mange tror, at alle lupiner er giftige. Det er de ikke, men vi skal have respekt for alkaloiderne, og vi kan ikke bare gå ud og høste vores havelupiner,« forklarer Inger Bertelsen.

OPSKRIFTER PÅ VEJ

I projektet deltager både Københavns Universitet, Nordic Seed A/S, Grønning & Kjærgaard og Innovationscenter for Økologisk Landbrug for at sikre en sammenhængende indsats fra sortsvalg til det færdige

kun økologisk i

positivt til den nødvendige diversitet i de økologiske sædskifter med høj andel af bælgsæd, hvor den er et godt supplement til de øvrige bælgfrugter. Foto: Inger Bertelsen/Innovationscenter for Økologisk Landbrug

de har et spændende potentiale.

Vi har også brug for en mere nuanceret forståelse af lupin som fødevare, fordi mange tror, at alle lupiner er giftige. Det er de ikke, men vi skal have respekt for alkaloiderne, og vi kan ikke bare gå ud og høste vores havelupiner

INGER BERTELSEN, CHEFKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

måltid. Målet er at øge kendskabet til lupiner, så de trygt kan anvendes i køkkenet.

Tilbagemeldinger fra køkkener, der tidligere har testet lupiner, er, at

På grund af sit høje fedtindhold og lave indhold af stivelse har lupin en mere cremet og mindre melet konsistens end for eksempel ærter, og det er med til at gøre den interessant i de professionelle køkkener.

Der er to kokke med i det nystartede projekt netop for at afprøve, hvordan lupiner skal behandles og tilberedes. Det kommer der også en række opskrifter ud af, som andre kan få glæde af.

»Jeg glæder mig rigtigt meget til at være en del af arbejdet med lupiner. Dem jeg har smagt indtil nu, er helt fantastiske,« siger kok Inger Kjærgaard Jespersen, der deltager i projektet sammen med sin kollega Rikke Grønning.

AFPRØVER 20 SORTER

Lupiner dyrkes næsten kun økologisk i Danmark (94 pct. i 2023) og bidrager positivt til den nødvendige diversitet i de økologiske sædskifter med høj andel af bælgsæd, hvor den er et godt supplement til de øvrige bælgfrugter.

Nordic Seed arbejder bl.a. med

Jeg glæder mig rigtigt meget til at være en del af arbejdet med lupiner. Dem jeg har smagt indtil nu, er helt fantastiske.

INGER KJÆRGAARD JESPERSEN, KOK OG MEDVIRKENDE I PROJEKTET

Nordic Seed vil afprøve 20 sorter, der har højt udbytte og et passende modningstidspunkt, så de egner sig til dyrkning til konsum under danske og økologiske forhold, og man vil identificere de sorter, som har lavt alkaloidindhold og samtidig har god spisekvalitet.

Københavns Universitet vil se på lupinernes ernæringsmæssige indhold og bl.a. vurdere deres proteinkvalitet og fordøjelighed – og ikke mindst indholdet af alkaloider og allergener. Her bliver det afgørende at identificere lupiner med lavt og stabilt alkaloidindhold og formidle viden om forarbejdning og tilberedelse, så der kan sikres en tryghed ved at anvende dem som fødevare og håndtere udfordringerne.

Ifølge Fødevarestyrelsens kostråd skal vi spise mere plantebaseret ved blandt andet at indtage 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen.

at udvikle og forædle sorter til fødevarer for at sikre, at der er udsæd tilgængelig for danske landmænd. Dets rolle i projektet er at vurdere de bedst egnede sorter af smalbladet lupin.

Projektet ’Lupiner – de nye bælgfrugter i klassen’ kører de næste tre år og er støttet af Fonden for plantebaserede fødevarer.

Lupiner dyrkes næsten

Danmark (94 pct. i 2023)

bidrager

Ny teknologi skal give 50 pct. mere grøn gas fra biogasanlæg

Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg.

BIOGAS AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er mange års forskning, som ligger til grund for en ny teknologi, som forskere fra Aarhus Universitet nu skal have ud i virkeligheden og hjælpe den grønne omstilling.

Universitetet har netop modtaget en millionbevilling til at bygge en prototype på en ny biogasteknologi, som kan give 50 pct. mere grøn gas fra biogasanlæggene.

Det sker i projektet med det mundrette navn E-CH4 Booster, der netop har modtaget 24,6 mio. kr. i EU-støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling.

»Danmark står i en særlig position, fordi vi har så meget biogas. Med den her teknologi kan vi potentielt gå en fremtid i møde, hvor vi både

kan dække vores nuværende gasforbrug, men også producere grøn gas til bæredygtig omstilling af tung transport og shipping,« siger lektor Michael Vedel Kofod ved Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

»Vi har forsket i det her og modnet teknologien i over 10 år helt fra de første laboratorieforsøg til fuld skala. Nu er teknologien ved at være klar til at komme ud og leve på kommercielle vilkår, hvor den kan skaleres yderligere op. Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden, og det er meget motiverende og tilfredsstillende på den måde at se vores ideer og langvarige forskningsindsats modne og nærme sig et stadie, hvor det kan gøre en virkelig forskel.«

DIREKTE IMPLEMENTERING

Teknologien er et slags add-on til nye og eksisterende biogasanlæg og består hovedsageligt af en elektrolyseenhed og en biometaniserings-reaktor, som omdanner CO2, der ellers bliver udledt fra biogasproduktion, til såkaldt e-metan ved hjælp af mikroorganismer og brint produceret fra vedvarende energi. Resultatet er op til 50 pct. højere gasproduktion.

Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden.

MICHAEL VEDEL KOFOD, LEKTOR, INSTITUT FOR BIO- OG KEMITEKNOLOGI, AARHUS UNIVERSITETS

»Kort fortalt handler det om at bruge grøn energi, når den er billig, til at få endnu mere grøn gas ud af vores biogasproduktion og på den måde slippe for at udlede al den CO2, vi i dag udleder fra biogassen,« siger Thomas Lundgaard, viceinstitutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi.

Teknologien kan implementeres direkte i eksisterende biogas-infrastruktur, og e-metan kan efter raffinering bruges som brændstof eller sendes ind i gasnettet.

POWER-TO-X ER UDFORDRET

At der nu bygges en prototype betyder imidlertid ikke, at forsknings- og udviklingindsatsen er slut, understreger Thomas Lundgaard:

Nye tal viser større klimaaftryk end hidtil troet

Afgasset gylle er ikke helt så klimavenligt, som man hidtil har troet, viser nye beregninger fra Aarhus Universitet. Der er dog tiltag, som kan mindske metanudslippet.

BIOGAS AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Afgasset gylle fra biogas anses generelt som en grøn og mere klimavenlig form for gødning, men en ny rapport fra Aarhus Universitet viser nu, at den afgassede gylle formentlig udleder op mod fem gange mere metan, end man hidtil har beregnet. Forskerne har udviklet en ny model, som kan forudsige metanemissioner ud fra forhold som temperatur, tankens udformning, vejrdata og gyllens sammensætning.

Modellen er blevet testet i praksis på fire gylletanke og viser, at der stadig er betydelige mængder metan, som kan dannes og slippe ud under lagring af biogasgylle, selv om gassen er trukket ud i biogasanlægget.

»De store power-to-X-projekter har haft en hård tid pga. høje omkostninger, afhængighed af store infrastrukturinvesteringer med videre. Her står vi imidlertid med en løsning, der har potentiale til - uafhængigt af alt dette - at levere grønne brændstoffer på en meget kortere bane. Den teknologi, der skal ud og leve på det kommercielle marked, kommer til at udfylde en vigtig funktion i fremtidens energisystem, og det kræver, at vi hele tiden arbejder videre med den. Men vi er som universitet super glade for at kunne samarbejde med dygtige danske virksomheder om at få dette til ske – med de muligheder det giver for grøn omstilling, bedre forsyningssikkerhed og jobskabelse.«

Prototypen bliver designet og udviklet i samarbejde med virksomhederne EMS ApS og Pura Futura, og projektet omfatter desuden samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole og Rybners Erhvervsskole.

I forbindelse med projektet er fire forskere fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi indgået i et partnerskab med virksomheden Pura Futura og er indtrådt i ejerkredsen. De fire forskere er lektor Michael Vedel Kofod, professor Lars Ottosen, viceinstitutleder Thomas Lundgaard og postdoc Mads Ujarak Sieborg.

Det sker, fordi metanproducerende mikroorganismer overlever processen og fortsætter deres aktivitet, især når temperaturen i gyllen er høj. Tanke med dårlig isolering eller stor overflade kan derfor være særligt problematiske.

Ifølge forskerne er det derfor afgørende, at der kommer bedre styr på både lagringen. Praktiske løsninger som overdækning og bedre isolering af tanke kan være med til at reducere udledningen.

FLERE MULIGE TILTAG

Til Landbrugsavisen fortæller Lars Villadsgaard Toft, afdelingschef for Klima & Miljøteknologi hos Seges Innovation, at en separering af den afgassede gødning kan være en del af løsningen. Ved den proces fjerner man organisk tørstof, som ellers kunne fortsætte med at danne metan. Samtidig kan separering i fast og flydende biomasse give en bedre gødningsværdi.

En anden mulighed er at sænke temperaturen på gyllen, når den forlader biogasanlægget. Det kan eksempelvis ske via en varmeveksler, hvor energien fra den udgående gylle overføres til den gylle, der er på vej ind i anlægget eller ved at afkøle den afgassede biomasse, da lavere temperaturer mindsker metanemissionen. Derudover er det vigtigt, at biogasanlægget sørger for, at gyllen er omsat så grundigt som muligt, inden den leveres tilbage til landmanden.

En ny teknologi skal sikre, at der kommer væsentligt mere grøn gas fra biogasanlæggene end hidtil. Foto: Aarhus Universitet

TÆL BIER FØR DU SLÅR GRÆS

NATUR: Før du slår græsmarker, der kan indeholde spændende fødekilder til bierne som kløver og urter, så se marken efter for bier. Det skriver LandbrugsAvisen. Det kan gøre alvorligt indhug i bestanden, når slåmaskinen kører gennem marken, og er der mere end én bi pr. kvadratmeter, bør slåningen udsættes. Bier er mest aktive, når solen skinner, og temperaturen er høj, så vælg gerne tidlige morgener, sene aftener eller overskyede dage. /ub

NY BESTYRELSE I ØL

KONSTITUERING: Den nye bestyrelse i Økologisk Landsforening har konstitueret sig, og det betyder samtidig, at foreningen har fået et nyt forpersonskab. Forperson er fortsat Michael Kjerkegaard, men ny næstforperson er nu Jonas Engberg, der har erstattet Solvejg Horst Petersen, som i stedet fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem. Claus Bindslev er desuden valgt som eksternt medlem, hvilket betyder, at den seks personer store bestyrelse består af:

• Michael Kjerkegaard, forperson Jonas Engberg, næstforperson

• Johanne Schimming

• Henrik Jessen

• Solvejg Horst Petersen

• Claus Bindslev /hhk

MALKEKOENS

HOLDBA RHED

FORSKNING: Hvad den optimale holdbarhed for økologiske køer egentlig er, ved man ganske lidt om, og derfor vil forskere og andre fagfolk undersøge den nærmere. Resultatet skal munde ud i en ny model, som kan beregne den optimale holdbarhed, der ikke alene baseres på den økonomiske produktivitet, men også inddrager effekten på klimaet, dyrenes sundhed og velfærd. Modellen skal desuden tilpasses forholdene på den enkelte bedrift. /hhk

ARLA OVERTAGER

THE M

MEJERI: Fremover får leverandørerne til Them Mejeri afhentet deres mælk af Arlas lastbiler. De to mejerier fusionerer nemlig, og dermed sættes der punktum for Them Mejeris 137-årige historie. Mejeriet har i dag 13 andelshavere, hvoraf de fem er økologiske. /ub

NYE SKILTE

PROJEKTTILSKUD: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fået nyt logo, hvilket påvirker kravet om at skilte om projekttilskud. Styrelsen skelner dog mellem allerede eksisterende skilte og nye skilte, som endnu ikke er opsat. Hvis du allerede skilter, skal du ikke udskifte skiltningen. Det gælder for fysiske skilte, skiltning på hjemmesider og sociale medier og i informationsmateriale. Det gælder også, selvom skiltningen indeholder logo fra den tidligere Landbrugsstyrelse. Har du endnu ikke skiltet, og er der krav om at bruge styrelsens logo i ordningens bekendtgørelse, skal du anvende styrelsens nye logo på alle typer skiltning. /hhk

Sådan hjælper du grisene gennem varme perioder

Allerede nu har dagstemperaturen været over 15 grader dette forår, og det betyder, at søerne kan få det for varmt, hvis ikke de har optimale forhold til at ’termoregulere’ kroppen. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har samlet en række tip, der kan afhjælpe varmestress.

DYREVELFÆRD AF UFFE BREGENDAHL

Når temperaturen stiger, øges risikoen for en række alvorlige problemer i grisebesætningen. Ifølge fagfolk kan søer gå i stå under faring, og der kan opstå behov for hjælp. Samtidig ses nedsat foderoptagelse, lavere mælkeydelse og øget dødelighed blandt pattegrise. Søer og smågrise kan mistrives, og søerne risikerer at udvikle yverbetændelse (MMA) efter faring.

Innovationscenter for Økologisk landbrug har derfor opridset en række konkrete tiltag, der kan forebygge varmestress.

Grise kan ikke svede, og derfor er afkøling gennem omgivelserne essentiel. Allerede ved dagtemperaturer over 15 grader bør søer have adgang til sølehuller. Mudder og vand hjælper dem med at regulere krop-

stemperaturen, især når de bagefter lægger sig i skyggen og lader fugten fordampe fra kroppen – en effektiv form for naturlig aircondition Et sølehul fungerer samtidig som solcreme, fordi mudderet beskytter huden mod solen. Derfor er det vigtigt at etablere hullerne i god tid, før varmen for alvor sætter ind. Hullerne skal være mindst 20 cm dybe og store nok til, at både søer og grise kan bruge dem. Ved at tætne bunden og sikre en stabil vandforsyning – f.eks. via drypslanger – er det lettere at

vedligeholde sølehullerne. Og gerne i skyggen, hvor fordampningen er mindre og effekten større.

STIGENDE VANDBEHOV

Permanent adgang til rent drikkevand er afgørende, og vandbehovet stiger markant i varme perioder. Det kræver både tilsyn og hyppig rengøring af trugene. Samtidig bør alle dyr have mulighed for at søge skygge –ikke kun i sommermånederne, men også i et varmt forår. Etablering af skyggeområder, f.eks. ved hjælp af

Det kan være en god ide at have to åbninger i farehytterne, så der kan sikres ventilation. Foto: Uffe Bregendahl

beplantning eller overdækninger, kan være et effektivt redskab.

Diegivende søer er særligt sårbare, da de producerer meget varme. I farehytten opholder soen sig ofte nær pattegrisene, og her kan ventilation være en vigtig faktor. Et godt tip er at etablere en ekstra ventilationsåbning, svarende til størrelsen på indgangen. Det er dog vigtigt, at den kan lukkes tæt, så pattegrisene stadig har et varmt og trygt mikroklima – også om natten.

Et godt lag halm i hytten, også i foråret og sommeren, kan gøre en stor forskel for grisene og hjælpe med at holde dem sunde og trygge.

FOREBYG VARMESTRESS

• Sølehuller til rådighed for alle grise

• Skyggeområder på faremarken og ventilation i hytterne

• Tildel fodret tidlig morgen eller sen aften (hvor det er lidt køligere)

• Sørg for at både søer og grise har permanent adgang til frisk drikkevand (vandbehovet kan være højere end normalt)

• Rengør drikketrugene hyppigt (bakterier har bedre vækstbetingelser i varmen)

Kilde: Innovationscenter for Økologisk landbrug

Allerede ved 15 grader kan grise få det svært i varmen, og derfor er det en god ide at give dem mulighed for at søge ind i skygge - for eksempel ved at plante træer på arealerne. Foto: Uffe Bregendahl

Ude i den virkelige verden desensitiveres eleverne overfor deres egen følelse af, hvad der er rigtigt og forkert. De lærer med andre ord at gøre som alle de andre og mister således noget af den indre ild, som driver dem. Derfor er det vigtigt, at vi bakker dem op i det klarsyn og de ambitioner, de har, når de lige har sat sig på skolebænken, mener forstander Julie Rohde Birk. Arkivfoto: Marendine Ladegaard

Vi mister følelsen af rigtigt og forkert i den virkelige verden

DEBAT

AF JULIE ROHDE BIRK

FORSTANDER, KALØ ØKOLOGISK

LANDBRUGSSKOLE

Der var engang nogle forskere, som undersøgte, hvad der sker med menneskers syn på dyrevelfærd, når de går på landbrugsskole. Det er omkring ti år siden, men for tiden tænker jeg meget på det studie. Almindelige mennesker, altså de der, som er uden for landbrugsgesjæften, tænker på dyrevelfærd som en kombination af nogle parametre. Seks forskellige parametre, for at være helt præcis, selvom de fleste naturligvis først formulerer dem således, når de får hjælp til at tænke det igennem.

De seks parametre er: fravær af smerte, sygdom og død, muligheden for at udleve naturlig adfærd, autonomi – altså et vist niveau af selvbestemmelse – og endelig at dyrevelfærd er forbundet med menneskelig integritet.

FORSTÅELSEN ÆNDRER SIG

De fleste mennesker tænker sådan på dyrevelfærd. Også de, som vælger at starte på landbrugsskole.

Men så sker der noget i løbet af uddannelsen: Forståelsen af dyrevelfærd ændres – reduceres faktisk – og parametrene falder fra, så der til sidst kun er de første tre tilbage: Dyrevelfærd er fravær af smerte,

sygdom og død. Punktum. Ude i den virkelige verden desensitiveres eleverne overfor deres egen følelse af, hvad der er rigtigt og forkert. De lærer at gøre som alle de andre.

DEN USTOPPELIGE ILD

For tiden tænker jeg på, at denne bevægelse mod desensitivering ikke er begrænset til dyrevelfærd. Jo mere, jeg ser og lytter, des mere går det op for mig, at vi gør det over en bred kam: lærer hinanden at leve i ”den virkelige verden”.

Ungdommens ustoppelige ild for klimaet lunknes. Forståelsen for biodiversitetskrisens alvor modereres. Drømmen om livet på landet omformes og tilpasses.

En af mine grundforløbselever sagde i efteråret til mig, at han var på Kalø, fordi han ville redde verden. Jeg har en stor frygt for, at vi piller ham ned til et mere realistisk ambitionsniveau.

VI REDDER IKKE VERDEN

Når vi lærer hinanden at leve i den virkelige verden, så siger vi samtidig, at den måde, vi gør tingene på, er en rigtig måde. At vi behandler jorden, dyrene, menneskene og kloden som én udelelig enhed, og at vores aftryk på verden og hinanden er positivt.

Prøv lige at tænke på de økologiske principper, og hvor hamrende ambitiøse de er! Lever vi op til dem?

Ikke just ovenstående. Elementer af et par af de andre, jovist. Og vi

er da bedre end alternativet, hvis alternativet er størstedelen af landbrugsproduktionen, for vi har

Ude i den virkelige verden desensitiveres eleverne overfor deres egen følelse af, hvad der er rigtigt og forkert. De lærer at gøre som alle de andre.

brug ved siden af seriøse emner som udbytteoptimering.

Pludselig er det regenerative alle steder. Store virksomheder som Carlsberg proklamerer, at de fremover kun vil have regenerativt korn, og skønt deres og min definition af det regenerative nok ikke flugter helt, så er det ikke desto mindre en vild tid at arbejde med landbrug i. Måske er det i virkeligheden et fremragende tidspunkt til forandring. De fleste er efterhånden enige om, at det ikke er godt nok. Så vi skal finde ud af, hvad fremtidens landbrug er, og hvad fremtidens landbruger skal kunne.

Meget giver sig selv, hvis vi støver de økologiske principper af. Hvis vi rent faktisk bestemmer os for at forbedre det hele. Regenerering over bæredygtighed.

Vi ved godt, at vi ikke har brug for mere af det samme - verden har brug for, at vi tænker nyt. Hvad nu, hvis vi prøvede at dyrke ungdommens klare syn som potentielle pejlemærker?

TALTE OM DYRS FØLELSER

et mindre negativt aftryk på miljø, natur og måske klima. Men vi er ikke i nærheden af at redde verden.

TIDSPUNKT TIL FORANDRING

Jeg har nu og da følt mig som hende den lidt flippede type med mine projekter i regenerativt skovland-

Dengang jeg var en (okay, ikke helt ung) landbrugselev, gik jeg i lære som gedemalker hos et par hollandske landbrugere. Der blev jeg ofte spurgt, hvad jeg synes om dette og hint. Hvad jeg følte, sågar.

Vi kunne have lange samtaler om dyrenes følelser og deres forhold til os. Var det for eksempel uværdigt at flytte et dyr ved at tage fat i hornene?

En dag var jeg uopmærksom mens jeg fodrede, og et af ungdyrene blev kvalt ihjel af de andre. Jeg græd som pisket. Mine læremestre græd også.

Med en besætning på mere end hundrede moderdyr var det hverken første eller sidste gang, de oplevede tab af et dyr. Så jeg tror, at det var en kombination af mine blottede følelser og en anerkendelse af dem. Jeg tænker med stor kærlighed på dem og det rum, de skabte til mig.

VI SKAL TALE ÅBENT

Jeg er ikke sikker på, at nervebanerne absolut skal forblive blottede, for det kan også være for hårdt, men vi er nødt til at prøve at skabe et rum, der er højt nok til at rumme både følelserne og de store ambitioner. Vi har brug for at finde det klare syn på fremtidens landbrug. Vi skal snakke med hinanden om, hvorvidt vi bevæger os i den rigtige retning, og vi skal genskabe en forbindelse til hinanden ved at tale helt åbent om, hvad vi gør og hvorfor, og hvordan vi bliver bedre.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at fremtidens landbrugere er nøglen til at få os tilbage på sporet med rent drikkevand, rig natur og et levende hav.

Jeg kan ikke holde op med at tænke på, at vores vigtigste opgave er at bakke dem op og beskytte deres klarsyn. For de vil redde verden.

Efterspørgslen på økologi stiger - men arealet har taget det største dyk i 20 år

Sidste år bød på den største årlige tilbagegang i det økologiske areal siden 2004-2005. Det sker, samtidig med at efterspørgslen på økologi er stigende.

STATISTIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det ser sort ud for regeringens målsætning om at fordoble økologien frem mod 2030, for siden 2021 er arealet kun gået tilbage. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at tilbagegangen fra 2023 til 2024 endda var den største siden tilbagegangen fra 2004 til 2005. Dengang skrumpede arealet med næsten 10.000 ha: Fra 160.209 ha til 150.815 ha. Denne gang er fal-

det dog ikke helt så stort: Fra 303.563 ha til 295.145 ha, et fald på godt 8.000 ha, hvilket nogenlunde svarer til et areal på størrelse med Rømø. Det økologiske areal toppede i 2021 med 313.111 ha og er dermed reduceret med 2,8 pct. på tre år. Samtidig er antallet af økologiske landbrug ifølge Dagbladet Information også faldet: I 2021 var der 4.141 bedrifter, men sidste år var det faldet til 3.930.

»Det går den forkerte vej for den grønne omstilling. Hvis vi ønsker os et landbrug, der leverer fødevarer, der skåner vores drikkevand for mødet med pesticider, sikrer mere biodiversitet og leverer klimaløsninger og gode dyreliv, viser de nyeste tal med al tydelighed, at de politiske visioner om meget mere økologi skal følges op af handling. Og det haster, hvis vi ikke skal tabe flere økologer de kommen-

de år,« siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening.

ARLA VILLE REDUCERE

Tilbagelægningen er sket efter en faldende efterspørgsel på økologi i 2022, og sidste år nåede Arla sit mål om at reducere produktionen af økologisk mælk med 100 mio. kg mælk. Nogle leverandører forblev økologer og skiftede til andre mejerier, men en stor del lagde tilbage til konventionel drift.

Siden er skuden dog vendt, og salget af økologi steg 7,5 pct. sidste år.

»Derfor er det ærgerligt, at det økologiske areal bliver mindre. Vi opfordrer alle i hele værdikæden til at bakke op om forbrugernes ønske om mere økologi. Vi skal turde stå fast og bakke de økologiske landbrugere op, men vi må ikke forvente, at det kommer af sig selv. Derfor er det af-

gørende, at der afsættes midler til at fremme efterspørgsel yderligere og investeres i afsætning. Landbrugerne har brug for et klart signal fra politikerne om, at de anser økologi som en vigtig del af den grønne omstilling,« siger Michael Kjerkegaard og inviterer regeringen til en dialog om, hvad man kan gøre for at understøtte efterspørgslen på økologi.

Bl.a. ser han nedsat moms på økologiske varer som et oplagt politisk greb, der vil have en øjeblikkelig effekt på efterspørgslen:

»Det er et stort problem, at det er de mest bæredygtige produkter, der er dyrest. Det burde være omvendt,« mener han:

»Vi vil holde regeringen op på sit eget mål. Ord skal ikke bare være ord. Der skal aktiv handling til nu.«

Regeringens fordoblingsmål er, at

Økologien får et rygstød i ny politisk aftale

En bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud.

POLITISK AFTALE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En bred politisk aftale i den grønne trepart har nu fundet økonomiske midler, som skal give danskerne mere økologi, mere skov og natur samt hjælpe livet tilbage i de danske fjorde og vandløb.

Partierne bag den grønne trepart og landbrugsforliget er blevet enige om at kanalisere 5,3 mia. kr. fra EU’s landbrugsstøtte over i aftalen om den store omlægning af dansk natur og landbrug, som blev indgået sidste år med ’Aftale om Implementering af et Grønt Danmark’.

Pengene sikrer bl.a. finansiering af lavbunds- og kvælstofindsatsen, der fastlægges konkrete rammer for udtagning af marker, og incitamenterne for økologisk landbrug øges.

»Med aftalen får vi redskaberne til at bringe livet tilbage i vores fjorde og åer. Vi fører 5,3 mia. fra EU’s landbrugsstøtte ind i treparten til at tage landbrugsjord ud og skabe mere skov og natur, så der udledes markant mindre kvælstof i naturen. Samtidig giver vi mere støtte til økologi, så vi kan få flere til at gå den vej. Jeg vil gerne takke partierne bag både trepartsaftalen og landbrugsforliget

Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening, roser den nye politiske aftale, som han mener kan øge interessen for at fortsætte som økolog og samtidig få flere til at omlægge til økologi. Foto: Simon Møbjerg Sørensen

for en ambitiøs tilgang, der bringer den grønne trepart et stort skridt fremad og giver afklaring for lodsejere og andre, der gerne vil i gang med at omlægge arealer,« siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart (S) i en pressemeddelelse.

Arbejdet med at udpege landbrugsarealer, som kan omlægges til skov og natur for at sikre bedre vilkår for vandmiljøet, er i gang i landets 23 lokale treparter, oplyser ministeriet.

AFTALEN MØDER ROS Økologisk Landsforenings (ØL) forperson, Michael Kjerkegaard, roser aftalen. Han mener, den kan øge interessen for at fortsætte som økolog og få flere til at omlægge til økologi.

»Det øger sandsynligheden for at nå i mål med regeringens økologiske fordoblingsmålsætning. For vi skal have mere økologi. Økologien er vigtig for den grønne omstilling af landbruget, fordi den gavner vores drikkevand, biodiversitet, havmiljø, dyrevelfærd, klima og natur,« siger han.

Michael Kjerkegaard håber samtidig, at aftalen kommer til at betyde, at økologer, lige som konventionelle landmænd, kan få erstatning for tab på jordværdi som følge af forbud mod sprøjtegifte, og at de kan få deres økologiske arealtilskud på arealer med forbud mod sprøjtegifte.

Ifølge Landbrugsstyrelsen kan man på grund af EU-regler ikke få økologisk arealtilskud til et areal,

hvor det i forvejen er forbudt at bruge pesticider på. Det gælder både ved servitutter og lovkrav, ligesom det i øvrigt er tilfældet med §3-naturbeskyttede arealer.

Det betyder samtidig, at økologer går glip af en kompensation, som de konventionelle til gengæld får, når de stopper med at sprøjte, hvis der indføres sprøjteforbud på deres areal.

Det skal den nye aftale ændre på, hvis det godkendes af EU-Kommissionen.

BEVARER BRAKKRAV

Aftalepartierne fastholder også fire pct.’s brakkravet, hvilket ØL har kæmpet for. Foreningen ønsker dog ændringer i kravet:

»Det er vigtigt, der er ikke nogen, som skal pløje permanente græsmarker op for at udlægge udyrkede arealer. De udyrkede arealer skal kunne græsses ekstensivt for at fremme biodiversiteten, og kravet skal ikke kunne opfyldes med fjernbrak. Målet med kravet er at sikre et minimum af levesteder og fødegrundlag til fugle og insekter, som er en vigtig del af økosystemet i det dyrkede land og er en forudsætning for at kunne drive landbruget uden sprøjtegifte. Den værdi misser vi, hvis kravet opfyldes via fjernbrak. Det har heller aldrig været intentionen fra EU-Kommissionen,« siger Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i ØL. Fjernbrak gør det muligt for landmænd at opfylde naturkravet ved at leje jord andre steder i landet og udlægge det til natur, men ifølge ØL har det ført til mere end en fordobling af forpagtningsprisen i egne med lette

økologien bl.a. skal udgøre 21 pct. af landbrugsarealet i 2030 i forhold til 2018, da det økologiske areal fyldte 10,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Med de nye tal udgør økologien nu 11,3 pct. af landbrugsarealet på 2.617.349 ha.

Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, skriver i en kommentar til Information, at tilbagegangen er en ærgerlig udvikling, som skal vendes. »Økologisk landbrug kan være en rigtig god måde at beskytte vores drikkevand på. Økologi fremmer en produktion med færre sprøjtemidler og kunstgødning, og det vil betyde, at vores grundvand bliver renere,« skriver han og fortæller, at man er i gang med at undersøge muligheden for at få mere økologi på arealer, hvor der er behov for at beskytte drikkevandet.

POLITISK AFTALE

Hovedelementer i den nye aftale og aftalen om et grønt Danmark:

Skovrejsning: Åbning af ordning for privat skovrejsning. Rejsning af skov i områder med stort kvælstofindsatsbehov får forrang. Aftaleparterne har en ambition om at ændre skovloven, så der gives bedre mulighed for natur- og biodiversitetstiltag i skovene.

Arealomlægning: Der afsættes 1 mia. kr. til omlægning af landbrugsjord til vådområder. Der afsættes 700 mio. kr. i perioden 2026-2027 til etablering af en ny ordning for midlertidig ekstensivering (udtagning af jorder), og der afsættes i alt 823 mio. kr. i 2026-2027 til en ny ordning for permanent udtaget jord.

Økologi: Der gives mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud. Omlægningstillægget i økologisk arealstøtte hæves fra 1.600 til 1.800 kr. pr. ha og basissatsen fra 1.200 til 1.350 kr. pr. ha.

Understøtte ny kvælstofmodel: Der tilføjes yderligere 250 mio. kr. til kompensation af en ny kvælstofreguleringsmodel, som udrulles fra 2027, under CAP’en.

jorde, og det vil koncentrere småbiotoperne visse steder i landet, mens andre egne ikke oplever en fremgang i naturen.

En ny politisk aftale afsætter 92 mio. kr. i 2026 og 98 mio. kr. i 2027 til initiativer målrettet beskyttelse af grundvandet. Foto: Colourbox

Nu skal beskyttelsen af drikkevandet styrkes

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.

GRUNDVAND

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Aftalepartierne bag Grøn Fond har indgået en aftale om at udmønte 206 mio. kr. til en fortsættelse af Drikkevandsfonden i 2026 og 2027. Fonden skal styrke beskyttelsen af det danske grundvand og sikre rent drikkevand til fremtidige generationer.

»Det er en reel trussel mod vores drikkevand, at vi finder rester af sprøjtemidler i næsten halvdelen af vores drikkevandsboringer. Med de 206 mio. kr. får Drikkevandsfonden et substantielt løft til den målrettede indsats for at beskytte vores grundvand i de mest sårbare og kritiske områder, så fremtidige generationer også kan tappe rent drikkevand fra hanen. Vi skal gøre mere landbrugsjord sprøjtefrit, omlægge flere hektar marker til skov og sløjfe ubenyttede brønde,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Det er regeringen, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, som står bag den nye aftale, der udmønter en tidlige-

Godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.

PESTICIDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Myndighederne overvåger løbende risikoen for, at godkendte pesticider udvaskes til grundvandet, og de nyeste resultater får nu alarmklokkerne til at ringe for et af midlerne.

I perioden juli 2022 til juni 2024 er der gjort adskillige fund i høje koncentrationer af ukrudtsmidlet propyzamid og dets nedbrydningsprodukt RH-24644 over kravværdien for pesticider i grundvand.

re vedtaget ramme fra den Grønne Fond. Aftalen afsætter 92 mio. kr. i 2026 og 98 mio. kr. i 2027 til initiativer målrettet beskyttelse af grundvandet.

TILSKUD TIL ØKO-DRIFT

Drikkevandsfonden blev oprettet i 2022 og administrerer tilskud til projekter med fokus på grundvandsbeskyttelse.

Aftalen lægger op til, at tilskuddene fortsat skal gå til f.eks. skovrejsning, omlægning til økologisk drift, naturprojekter og opkøb af jord i strategisk vigtige områder for drikkevandsindvinding. Tilskudspuljen dækker op til 40 pct. af projektomkostningerne.

Samtidig videreføres en mindre tilskudspulje, hvor private kan søge om støtte til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Her afsættes fire mio. kr. årligt.

Aftalen justerer også kriterierne for, hvordan midlerne skal prioriteres. Ifølge aftaleteksten skal der lægges vægt på at målrette støtten mod sårbare grundvandsdannende områder og sikre en geografisk spredning i hele landet, herunder i landdistrikter og på småøer.

Der afsættes desuden midler til vidensarbejde på drikkevandsområdet; 11 mio. kr. i 2026 og 5 mio. kr. i 2027. Målet er ifølge aftalen at styrke grundlaget for fremtidig forvaltning og vurdere effekten af de hidtidige indsatser.

Endelig fremgår det, at aftalepartierne vil følge udviklingen og eventuelt drøfte nye tiltag, hvis beskyttelsen af drikkevandet ikke sker i det ønskede tempo.

Den årlige gennemsnitskoncentration af sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter i grundvand under markerne må ikke overskride kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, men det er overskredet i dette tilfælde, vurderer Miljøstyrelsen.

»Den årlige VAP-rapport er et centralt redskab i vores målrettede og aktive indsats for at beskytte Danmarks grund- og drikkevand. Vi har nu konstateret, at der er et ukrudts-

middel, som har slået ud i kontrolsystemet og overvågningen af kravværdier. Derfor går Miljøstyrelsen nu straks i gang med at undersøge, om brugen af ukrudtsmidlet skal begrænses yderligere, om der skal sættes nye restriktioner for brugen, eller om det helt skal forbydes,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

HURTIG OMDANNELSE

Propyzamid er et aktivstof i ukrudtsmidler, der bl.a. anvendes til dyrkning af vinterraps.

Stoffet blev testet på to VAP-marker, Silstrup og Estrup, hvor det blev sprøjtet i november 2023. I den forbindelse blev monitoreringen igangsat for aktivstoffet samt fire af dets nedbrydningsprodukter: RH-24580, RH-24644, RH-24655 og RH-25377.

I 2022 viste VAP-rapporten også restfund af propyzamid samt nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra azol-svampemidler i grundvandet, men det fik ikke Miljøstyrelsen til at annullere godkendelsen af midlerne. Argumentet dengang var, at fundene ikke kunne kobles til en specifik anvendelse af midlerne, men derimod kunne være forårsaget af andre faktorer såsom nedbørsmængder.

Resultaterne fra den aktuelle test på VAP-marken Silstrup viser, at propyzamid og to af dets nedbrydningsprodukter, RH-24580 og RH-24644, udvaskes til grundvandet i koncentrationer over kravværdien på 0,1

µg/L efter sprøjtning af vinterrapsen i 2023. Propyzamid nåede generelt det øvre grundvand inden for en uge og blev derefter konsekvent påvist i koncentrationer over kravværdien på 0,1 µg/L i tre måneder.

Disse to nedbrydningsprodukter blev ligeledes fundet i koncentrationer over kravværdien inden for to uger efter sprøjtning og blev efterfølgende målt i grundvandet i koncentrationer over kravværdien indtil hhv. slutningen af januar 2024 og midten af april 2024.

Det indikerer en relativt hurtig omdannelse og transport af propyzamid og dets nedbrydningsprodukter til grundvandet. De højeste koncentrationer af propyzamid, RH24580 og RH-24644 i grundvandet var hhv. 9,6 µg/L, 0,26 µg/L og 48 µg/L.

FLERE UNDERSØGELSER

På Estrup, en anden VAP-mark, blev propyzamid og dets fire nedbrydningsprodukter ikke påvist i grundvandet, men propyzamid blev fundet i drænvand i koncentrationer op til 32 µg/L i ca. en meters dybde en uge efter sprøjtning.

Yderligere undersøgelser af markens forhold er igangsat for at afklare, hvorfor udvaskningen til drænvandet ikke afspejlede sig i tilsvarende fund i grundvandet. Monitoreringen af propyzamid og de fire nedbrydningsprodukter fortsætter på både Silstrup og Estrup.

Indholdet af TFA i rødvin er steget markant de senere år, viser en ny stikprøvekontrol af vin fra 10 forskellige lande. Foto: Colourbox

HOVEDFUND

• Undersøgelsen fandt en eksponentiel stigning i TFAniveauer i vin siden 2010. TFA blev ikke påvist i vine fra før 1988, mens vine fra 2021-2024 viser gennemsnitlige niveauer på 122 µg/L med nogle på over 300 µg/L.

• Forekomst i hele Europa: Vine fra 10 EU-lande blev analyseret. Mens de gennemsnitlige TFA-niveauer varierede, viste vine fra alle lande niveauer af TFA, der var flere størrelsesordener højere end de allerede høje baggrundsniveauer i vand; østrigske vine var særligt påvirkede.

• Vine med højere niveauer af TFA indeholdt også et større antal og en større mængde syntetiske pesticidrester.

PFAS-stof er fundet i vin på tværs af Europa, og mængderne stiger støt

TFA, der bl.a. stammer fra pesticider, er fundet i vin fra flere europæiske lande - især i vin produceret efter 2010. »Vi indtager sandsynligvis betydeligt mere TFA gennem vores kost end tidligere antaget,« siger miljøkemikeren bag studiet.

FORURENING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Siden 2010 er der sket en signifikant stigning i forekomsten af evighedskemikaliet TFA i vin fra Europa. Det viser en ny stikprøvekontrol fra NGO’en Pesticide Action Network (PAN), som har testet 49 forskellige flasker vin fra 10 europæiske lande.

Vinene er produceret mellem 1974 og 2024, og prøverne viser, at der indtil 1988 slet ikke kunne måles rester af TFA, mens der i vin produceret mellem 1989 og 2010 kunne ses en beskeden forekomst på mellem 13 µg/L og 21 µg/L.

For dem produceret efter 2010 steg indholdet markant til et gennemsnit på 122 µg/L per flaske. Det højeste niveau var på 320 µg/l, hvilket er ca. 100 gange højere end den gennemsnitlige mængde af TFA, som PAN i en tidligere undersøgelse har målt i overflade- og drikkevand. TFA blev fundet i såvel konventio-

nel som økologisk vin, men indholdet var generelt højest i de konventionelle.

BEKYMRET OVER STIGNING

Helmut Burtscher-Schaden, der er miljøkemiker hos GLOBAL 2000 og initiativtager til undersøgelsen, beskriver resultaterne som »alarmerende på to måder«: Det første er de høje koncentrationsniveauer, som peger på en massiv bioakkumulering af TFA i planter:

»Vi indtager sandsynligvis betydeligt mere TFA gennem vores kost end tidligere antaget,« siger han i en pressemeddelelse fra PAN.

Endnu mere bekymrende er den kraftige stigning i forureningen siden 2010, mener han:

»Der er brug for hurtig handling for at stoppe yderligere udledning af TFA i miljøet.«

»ET RØDT FLAG«

Michael Müller, professor i farmaceutisk og medicinsk kemi ved det tyske Universität Freiburg, beskriver den kraftige ophobning af TFA i plantebaserede fødevarer som »et rødt flag, der kræver afgørende handling«.

Han har - uafhængigt af PANs undersøgelse - observeret lignende tendenser i sine egne analyser af TFA i både ældre og nyere vine.

»Vores resultater viser tydeligt, at der er et presserende behov for øjeblikkelige foranstaltninger for at

stoppe yderligere TFA-emissioner,« siger han og fortsætter:

»I nyere vine, der er høstet efter 2020, har vi observeret en bred vifte af TFA-forurening, fra 20 til over 300 µg/l. De laveste niveauer blev fundet i økologisk producerede vine fra druer, der er dyrket på jord, som har været fri for kemiske input i årtier. Dette peger på PFAS-pesticider som en direkte eller indirekte medvirkende faktor, der kan være med til at forklare de høje TFA-niveauer, der er fundet i afgrøder.«

TFA er en kortkædet PFAS, som bl.a. stammer fra trifluor-pesticider og kølemidler. Ifølge en tidligere rapport fra PAN indeholder over 10 pct. af de godkendte aktivstoffer i EU en PFAS-forbindelse, og herhjemme er PFAS-pesticiderne mere og mere populære i det konventionelle landbrug.

En undersøgelse fra 2017 udført på vegne af Europa-Kommissionen understøtter de nye resultater; den viste dengang en mediankoncentration på 50 µg/l med en topværdi på 120 µg/l i 27 europæiske vine.

TFA OPHOBER SIG

Hans Peter Arp, forsker ved Norwegian University of Science and Technology, som har forsket i forekomsten af TFA, og ikke var involveret i PAN-rapporten, siger, at selv om den nye forskning kun var en foreløbig screening, var resultaterne »forventede og chokerende«:

»Overordnet set er de i overensstemmelse med, hvad det videnskabelige samfund ved om den alarmerende stigning af TFA i stort set alt, hvad vi kan måle,« siger han til den britiske avis The Guardian og tilføjer: »De giver også yderligere bevis for, at PFAS-pesticider kan være en vigtig kilde til TFA i landbrugsområder sammen med andre kilder som kølemidler og lægemidler.«

OPRÅB TIL POLITIKERE

Salome Roynel, politisk direktør hos PAN Europe, mener, at fundene er et klart wake-up call for EU-politikerne: »Stoffer, der frigiver TFA til miljøet, skal fjernes fra markedet uden forsinkelse. Dette skal starte med et øjeblikkeligt forbud mod alle PFASpesticider - en direkte og let forebyggelig kilde til TFA-forurening - sammen med et forbud mod F-gasser.« Hun tilføjer: »I midten af maj skal EU’s medlemsstater stemme om Kommissionens forslag om at forbyde PFAS-pesticidet flutolanil - en TFAkilde. Vi håber, at de forstår, at dette er et afgørende øjeblik for fremtiden for vores vand, vores mad og i sidste ende vores sundhed, og at de stemmer for at støtte et forbud.«

Rapportens forfattere foreslår:

- Et øjeblikkeligt forbud mod PFAS-pesticider og F-gasser;

- Et omfattende overvågningsprogram for TFA i fødevarer;

- En forsigtig lovgivningsmæssig tilgang, der anerkender de betyde-

lige toksikologiske datamangler og potentielle risici for folkesundheden, herunder børn.

FLERE PESTICIDRESTER

Sideløbende med TFA-prøverne blev der også analyseret for pesticidrester i vinene. Her fandt man rester fra op mod otte pesticider og nedbrydningsprodukter i 94 pct. af de konventionelt dyrkede vine, og i alt blev der fundet 18 forskellige pesticider, heraf to PFAS-svampemidler. Fire af de fem testede økologiske vine indeholdt ingen pesticider, men alle indeholdt TFA. Generelt fulgtes indholdet af TFA ad med pesticiderne, så jo højere indhold af pesticidrester, desto større mængder TFA.

Et REACH-kompatibelt dyreforsøg har vist, at TFA kan forårsage alvorlige fosterskader hos kaniner, herunder misdannelser i både skelet og øjne. Øjenmisdannelser blev allerede i 1980’erne observeret hos rotter og mennesker i forbindelse med industriel produktion af langkædede PFAS-stoffer – men disse resultater blev dengang tilbageholdt af producenterne.

Som følge af de nye fund har EU’s kemikalieagentur foreslået, at TFA klassificeres som et stof, der formodes at være reproduktionstoksisk (kategori 1B). TFA-producenter har allerede selv foretaget en foreløbig klassificering i kategori 2, med advarslen: »Mistænkt for at skade det ufødte barn.«

Økologisk Landsforening har øjnene rettet mod Den Grønne Trepart

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED

LANDBRUGS- OG

FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Påsken blev skudt i gang med en politisk aftale under Den grønne Trepart, der - hvis EU godkender det - hæver satsen på det økologiske arealtilskud, og som betyder, at landbrug med arealer med sprøjteforbud også skal kunne få øko-tilskud, og at kravet om 4 pct. udyrkede arealer fortsætter i 2026.

Aftalen er en god start for os i Økologisk Landsforening, hvor implementeringen af Den Grønne Trepart vil blive styrende for meget af foreningens politiske arbejde de kommende år.

Det handler om at sikre gode rammer for, at hele økologien kan vækste, både husdyrbrugene og de brug, der dyrker mad direkte til menneskemaver, og det handler om såvel de store som de små brug. Økologien skal vækste, fordi økologi er et stærkt bud på et grønt og bæredygtigt landbrug, der respekterer, at vores planet ikke har uendeligt med ressourcer. Foreningen har selv et mål om 25 pct. økologi til 2030. Regeringens mål er en fordobling svarende til 21 pct. økologi, og det mål er også skrevet ind i trepartsaftalen.

De tørre tal viser desværre, at begge mål er ambitiøse. Ifølge Danmarks Statistik er arealet faktisk ikke gået frem siden 2022, det er derimod gået lidt tilbage. Så der skal ske noget, der får flere til at lægge om til økologi og færre til at stoppe.

De emner, der har politisk afdelings særlige bevågenhed, når det drejer sig om vækst målt på areal, er udformningen af EU’s landbrugsstøtte, hvor vi står fast på, at landbrugsstøtten skal drejes i retning af betaling for fælles goder frem for overvejende at være en flad betaling pr. ha.

Vi er også opmærksomme på indretningen af den nye kvælstofregulering, hvor det er besluttet, at der fra 2027 reguleres ud fra en fordeling af udvaskningskvoter.

Økologer har i dag frivilligt lagt et øvre loft på, hvor meget gødning,

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed, her med forperson Michael Kjerkegaard og direktør Rasmus Prehn (hhv. nr. to og tre fra højre), har bl.a. fokus på Den Grønne Trepart den kommende tid. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

der må spredes pr. ha, og det har altid ladet sig aflæse på et lavere kvælstoftab fra det samlede økologiske areal. Men det er ikke kun udvaskningen, der falder, når der bruges mindre gødning; klimabelastningen fra arealerne falder også, fordi lattergasemissionen daler, og økologerne tvinger sig selv til at tænke i biologisk tilførsel af gødning fra kvælstoffikserende planter frem for at brænde fossile brændstoffer af til produktion af kunstgødning.

Påvirkningen af den omkringliggende natur bliver tillige mindre, når der bruges mindre gødning. De samfundsgoder skal komme økologerne til gode. Det er for snævert alene at forholde sig til vandmiljøet, når der laves regler for kvælstof.

Foreningen er også afsender af beskyttelsen af vores rene drikkevand med omstilling til økologi.

Nogle vil gerne bagatellisere fundet af sprøjtegifte i vores drikkevandsboringer til et udtryk for fortidens synder, men der findes rester af sprøjtegifte i 80 pct. af det unge grundvand. Der er ikke nogen, der kan afskrive truslen for fremtidens drikkevand, hvis landbruget fortsætter som nu med sine sprøjtegifte.

Det ligger i trepartsaftalen, at landbruget kommer til at afgive små 400.000 ha til skov og natur, og

Ifølge Danmarks Statistik er arealet faktisk ikke gået frem siden 2022, det er derimod gået lidt tilbage. Så der skal ske noget, der får flere til at lægge om til økologi og færre til at stoppe.

intensivt landbrug og ”fri” natur.

Der er med rette en vis irritation blandt landmænd mod kravet om 4 pct. udyrkede arealer, der har fået benævnelsen ”4 pct. brak”.

Danmark har lavet flere fodfejl, da kravet blev indført, men EU’s intention om at sikre biodiversitet i det dyrkede land var god. Den handlede både om at bevare et karakteristisk kulturlandskab og sikre levesteder og fødegrundlag til de vilde insektog dyrearter, som er helt nødvendige for et landbrug uden sprøjtegifte. Derfor skal vi også fejre, at kravet overlevede forhandlingerne op til påske. Nu skal udformningen af kravet bare justeres.

Så er der samspillet og den nære forbindelse mellem økologien og de regenerative dyrkningsmetoder, hvor vi fra Økologisk Landsforening naturligvis må protestere, hvis nogen vil kalde landbrug eller produkter for regenerative, hvis der er brugt sprøjtegifte og kunstgødning.

biologer er i gang med at lære danskerne, at natur handler om store sammenhængende vilde arealer med store græssere. Men vi må ikke glemme værdien og nødvendigheden af biodiversitet i det dyrkede land, det vi i Økologisk Landsforening har kaldt marknaturen. Marknaturen kommer ikke på fode ved at lave en zoneopdeling mellem

Jo flere, der vil tage de regenerative dyrkningsmetoder til sig, jo bedre.Det kan EU’s landbrugsstøtte honorere, men det vil være greenwashing at italesætte landbrug som regenerative, hvis der bruges sprøjtegifte og kunstgødning.

Dyrevelfærd er ikke en del af trepartsaftalen, men Økologisk Landsforening vil også holde blikket

fast på det aspekt, når aftalen implementeres. Indsatsen for klimaet må ikke være på bekostning af dyrevelfærden. Vi skal kunne spise vores mad med en god smag i munden. Og med en intensiv husdyrproduktion følger også risikoen for et højt forbrug af antibiotika, som er med til at øge risikoen for forekomst af antibiotikaresistens, der giver store udfordringer i sundhedsvæsenet.

Komaven af beton, som nogen kalder biogasanlægget, kan styrke økonomien i sædskiftet hos planteavlere uden dyr ved at aftage det græs, der dyrkes, for at sikre kvælstofforsyningen og forebygge rodukrudt til gavn for den levende jord med et stabilt kulstofindhold.

Forudsætningen for, at biogasanlægget er en god ide, er dog, at græsset ikke får en masse gødning eller tildeles fossilt fremstillet handelsgødning. Økologisk Landsforening vil derfor lade politikerne vide, at græs fra sædskiftearealer til biogasanlæg fortsat overvejende bør komme fra økologiske landbrug.

Som altid skorter det ikke på mod og opgaver, når vi fastlægger arbejdet for politisk afdeling. Et medlemskab af Økologisk Landsforening er et engagement i en flok med mange mål og store ambitioner, også når det handler om Den Grønne Trepart.

COOP LANCERER

IRMA PRISEN

PRODUKTUDVIKLING: I forbindelse med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem lægger den tidligere Coop-kæde Irma navn til en helt ny produktpris. ’Irma Prisen’ giver vinderen mulighed for at få sit produkt optaget i Irma-serien og dermed komme ud i Coops butikker. Serien omfatter p.t. ca. 150 produkter, og ifølge Coop er salget af dem i dag 20 pct. højere, end dengang disse varer blev solgt i Irmas butikker. /jb

DELTAG GRATIS I

MADENS FOLKEMØDE

EVENT: Madens Folkemøde er i år flyttet til nye rammer i Nykøbing Falster, men som altid handler det folkelige madmøde om det, der ligger på vores tallerkener, og måden, vi producerer det på. Madfestivalen strækker sig over tre dage fra 15.17. maj med 150 debatter, events, middage og masterclasses, som skal engagere os alle i samtalen om, hvor vi skal hen som madland. Læs mere på økonu.dk /jb

SPISESTED FÅR EGEN GÅRDBUTIK

I ODENSE

SPISESTED: Økologen Mathias Olsen og kokken Bjørn Rosendal Kirkemoe omdanner lokaler, der tidligere dannede rammen om bageriet Det Gode Brød, til et frokostspisested med egen gårdbutik midt i Odense. Sammen ønsker de at skabe et vindue til landet, hvor det bliver dagens høst, der bestemmer menuen, skriver Fyens.dk /jb

HELE DANMARK SKAL

FEJRE Ø-MÆRKET

KAMPAGNE: Ø-mærket fylder 35 år. Det fejrer Økologisk Landsforening i de kommende tre uger via en landsdækkende kampagne, der bliver synlig på Instagram, Facebook, TikTok, go cards, outdoor-plakater og annoncering i forskellige retail-medier. En lignende kampagne bliver afviklet til efteråret, men i den mellemliggende periode håber foreningen, at detailhandlen og de økologiske producenter vil bakke op om kampagnen med egne initiativer og aktiviteter. I den forbindelse kan de trække på kampagnemateriale i en ny toolbox. Find den på økologi.dk/ø35. /jb

En del af væksten i det økologiske detailsalg i 2024 skyldes prisstigninger på frugt og grønt, men i de fleste varekategorier var der både vækst i volumen og værdi, viser de nye detailtal fra Danmarks Statistik. Foto: Moment Studio

I 2024 købte danskerne økologiske varer for knap 16 milliarder kroner

Nye tal fra Danmarks

Statistik viser, at detailsalget af økologiske fødevarer i 2024 voksede med tre pct., men trods fremgangen faldt økologiprocenten en anelse.

DAGLIGVARER

AF JAKOB BRANDT

Salget af økologiske fødevarer i dagligvarehandlen steg i 2024 med tre pct. i forhold til 2023. Med en vækst på syv pct. steg grøntsagssalget til 4,2 mia. kr., og det var en væsentlig årsag til fremgangen.

Frugt og grønt er dermed også fortsat den største økologiske varegruppe med en omsætning på 6,1 mia. kr. og udgør 38 pct. af den samlede omsætning af økologiske fødevarer.

»Stigningen i salget af økologisk frugt og grønt viser, at det fortsat er fraværet af pesticidrester, som er det vigtigste købsargument for forbrugerne,« siger Carsten Ahrenfeldt,

markedschef i Økologisk Landsforening.

Fremgangen bringer økologisalget tæt på rekordniveauet fra corona-årene 2020 og 2021, og der er nu kun knap 40 mio. kr. til at detailomsætningen af økologiske føde- og drikkevarer runder 16 mia. kr.

På trods af fremgangen faldt økologiprocenten sidste år dog en anelse fra 11,8 pct. til 11,6 pct., da det konventionelle fødevaresalg voksede endnu hurtigere end økologien.

BEKRÆFTER TENDENS

Carsten Ahrenfeldt hæfter sig dog ved, at 2024-tallene bekræfter den tendens, som foreningen allerede beskrev på et webinar i januar på basis af data fra Kauzas husstandspanel. Selv om væksttallene fra Danmarks Statistik er lidt lavere, glæder han sig over, at 2024 blev året, hvor økologien løftede sig i kølvandet på et par år med faldende salg grundet inflation og leveomkostningskrise generelt. Han hæfter sig ved, at der er således også sket en volumenfremgang på ca. to pct.

»Det bekræfter, at forbrugerne

Vi mangler stadig at få det brede økologiske sortiment tilbage på hylderne, så her er der et stort potentiale, fordi forbrugerne er tilbage.

CARSTEN AHRENFELDT, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

vil økologien, og vi vil gerne opfordre dagligvarehandlen og virksomhederne til at gribe den interesse, så økologien fortsætter den flotte vækst,« siger Carsten Ahrenfeldt. Stigningen i salget af gulerødder var på hele 17 pct., mens kartoffelsalget voksede med 15 pct. Målt i volumen steg de dog kun henholdsvis

tre og en procent. Til sammenligning steg salget af frugt seks pct. i værdi og fire pct. i mængde.

Tallene viser, at en stor del af væksten er baseret på prisstigninger, men hvis volumen skal med, kender Økologisk Landsforening medicinen, som ganske enkelt handler om at få flere økologiske varer tilbage på butikshylderne i landets dagligvarekæder.

»Vi mangler stadig at få det brede økologiske sortiment tilbage på hylderne, så her er der et stort potentiale, fordi forbrugerne er tilbage,« siger Carsten Ahrenfeldt, som tanker ny optimisme i den seneste kvartalsvise markdsupdate fra Kauza.

VÆKSTEN FORTSÆTTER I 2025

Med en vækst i årets tre første måneder bekræfter Kauzas seneste shopperdate for 1. kvartal af 2025, at tendensen i tallene fra Danmarks Statistik fortsætter.

Det fremgik af et webinar, som Økologisk Landsforening holdt 29. april. Ifølge Kauza var væksten dog primært båret af prisstigninger, mens salget målt i volumen i årets tre første måneder gik lidt tilbage.

Dragsbæk og Naturli’ er klar til at give økologien

Milliardkoncernen vender tilbage i folden hos Økologisk Landsforening for at styrke den plantebaserede gren af økologien, hvor koncerndirektør Christian Munk øjner et stort eksportpotentiale.

PLANTEBASERET MAD

AF JAKOB BRANDT

Dragsbæk-koncernen omsætter for over to mia. kr. om året, og ca. en fjerdedel af omsætningen stammer fra Ø-mærkede føde- og drikkevarer, som bl.a. sælges via datterselskaberne Naturli’ og Grønvang Food.

De seneste år har Thisted-koncernen oplevet vækst i økologisalget, og koncerndirektør Christian Munk ser et stort potentiale for at sælge flere plantebaserede fødevarer til udlandet.

»Der er et behov for at styrke økologien i Danmark og bidrage aktivt til udviklingen af både markedet og rammevilkårene. Vores medlemskab i Økologisk Landsforening er et naturligt skridt for at understøtte denne dagsorden og sikre, at økologi bliver ved med at være en vækstdriver for erhvervslivet og samfundet generelt,« siger Christian Munk, adm. direktør for den Orkla-ejede fødevarekoncern, i en pressemeddelelse.

Efter nogle lidt vanskelige år for økologien er vinden igen begyndt at blæse økologiens vej, og Ramus Prehn, direktør i Økologisk Landsforening, glæder sig over, at Dragsbæk vil være med til at drive væksten.

»Det er utroligt vigtigt, at danske fødevarevirksomheder står sammen om udviklingen af økologien, som er én af Danmarks styrkepositioner.

og

eksporten et boost

Derfor er det også et stærkt signal om økologiens potentiale, når en stor fødevarevirksomhed som Dragsbæk melder sig ind i vores organisation. Det er et kæmpe boost,« siger Rasmus Prehn.

KOMMERCIELT POTENTIALE

Ifølge Christian Munk er der et oplagt kommercielt potentiale at forfølge på det økologiske felt for koncernen, der eksporterer over halvdelen af den

økologiske omsætning, som har kurs mod en halv mia. kr.

»Der er klart et behov for, at vi står sammen som fødevarebranche for at sikre en fortsat vækst på økologiområdet – ikke mindst på en række eksportmarkeder, hvor der er et stort potentiale for at udbrede økologiske produkter, som Danmark er kendt og anerkendt for,« siger Christian Munk.

Henrik Lund, tidligere direktør for Naturli’, nuværende direktør for den

Kunderne i Meny tager godt imod Aarstidernes økologiske gårdbutik

Fire Meny-butikker tester salget af Aarstidernes økologiske varer, og kunderne reaktion overraskede kædes ledelse, som gør klar til at udrulle konceptet til hele kæden.

indrettede områder med salg af Aarstidernes egne økologiske varer i fire testbutikker, som ligger i Frederikshavn, Horsens, Nærum og på Frederiksberg i København.

nen i slutningen af 2024 overtog Aarstiderne.

grønne satsning i Dragsbæk, samt formand for Plantebranchen, kommer derfor til at spille en central rolle i samarbejdet med Økologisk Landsforening.

»Et større fokus på økologi er centralt for klimaet. Vi skal passe på vores natur og vores drikkevand, og her er økologien bare løsningen,« siger Henrik Lund.

Han efterlyser nogle rammer, der gør det mere attraktivt og tilgænge-

ligt for forbrugerne at spise økologisk, og han ser frem til samarbejdet med Rasmus Prehn, som Naturli’ havde et godt samarbejde med, da denne var fødevareminister.

»Vi vil ikke kun producere økologiske varer, men også tage ansvar for at sikre gode rammebetingelser for økologi i Danmark. Vi ser frem til et tæt samarbejde med Økologisk Landsforening og andre aktører i branchen,« siger Christian Munk.

Dragsbæks direktør for grøn satsning, Henrik Lund (t.v.), der også er formand for Plantebranchen, Rasmus Prehn, direktør for Økologisk Landsforening, samt koncernchef i Dragsbæk Christian Munk (t.h.) har en fælles ambition om at styrke rammevilkårene for økologien. Foto: Dragsbæk KONCEPT

Forventningerne fra Meny-ledelsen var høje, da kæden lige før påske

»Vi havde virkelig glædet os til at give vores kunder den helt særlige stemning af gårdbutik med nøje udvalgte produkter, og man må sige, at de tog godt imod det i alle fire butikker,« siger Kristine Pilgaard, som er kommerciel direktør i Dagrofa-kæden Meny, som nu kan profitere af, at dagligvarekoncer-

»Særligt frugt og grønt, måltidsposerne og økologisk kimchi, røg i indkøbsvognene i stor stil,« siger Kristine Pilgaard, som med det nye koncept vi give kunderne mulighed for i endnu højere grad, at prioritere økologi, kvalitet og smag.

Når testperioden er ovre og kundernes feedback er analyseret, er det planen, at koncepetet bliver rettet endelig til, inden det udrulles til alle kædens 116 butikker.

Aarstiderne bliver især synlige i Meny-butikkernes frugt og grønt-afdeling i form af et særligt område, der kommer til at signalere gårdbutik. Foto: Meny

Tal tysk og

tænk stort –sådan vil Thise Mejeri booste eksporten til Tyskland

Næsten halvdelen af den danske økologieksport går til det tyske marked, hvor Lidl og Aldi har gjort økologien til en ny kampplads. Det har ændret de økologiske forbrugeres indkøbsmønster og skabt en øget efterspørgsel på økologiske fødevarer. Det får Thise til at etablere sin egen salgsorganisation syd for grænsen.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Selv om Thise Mejeri har været leverandør til den tyske specialhandel gennem snart 30 år, er ’Nordsee Käse’, som blev lanceret i 2008, i dag mere kendt end Thise-navnet.

Derfor er det ifølge mejeriets salgs- og marketingdirektør, Petter Aagesen, naturligt, at Thise gør den tyske udgave af den populære Vesterhavsost til spydspids i mejeriets nye eksportsatsning, som især sigter mod at øge ostesalget syd for grænsen. Målet er kølediskene i tysk detailhandel, hvor Salling-mejeriet oplever, at der trods de seneste års økonomiske afmatning i Tyskland lige nu er ekstra gode muligheder for at øge afsætningen af mejeriprodukter til verdens næststørste økologimarked.

Det skyldes ikke mindst, at det europæiske marked i øjeblikket er underforsynet med økologisk mælk. Samtidig er Thise både i færd med at opbygge en tysk salgsorganisation og indrette en ny produktionslinje hjemme i osteriet på Salling.

ALDI OG LIDL GÅR FORAN

Begge initiativer skal være med til at sikre afsætningen for en del af mejeriets forventede rekordindvejning på ca. 123 mio. kg mælk i 2025, og Petter

Aagesen har store forventninger til den nye eksportoffensiv, og han oplyser, at mejeriet er i dialog med flere interessante kundeemner.

»Det, der sker nu, er, at den normale dagligvarehandel har kastet sig over økologien, hvor især Aldi og Lidl har gjort økologi til deres kampplads. Når de sætter dagsordenen, og når de gør det så markant, så spreder bølgerne sig til hele markedet. Det betyder, at landets øvrige supermarkedskæder følger med. Det har skabt en kæmpe efterspørgsel efter økologi. Vi kan se, at forbrugerne er begyndt at købe deres varer i de landsdækkende detailkæder, og vi bliver nødt til at følge efter forbrugerne,« siger Petter Aagesen.

Med økologiens indtog i de tyske discountkæder er varerne blevet tilgængelige til lavere priser, og det vil formentlig øge salget.

FRA NICE TIL NICHE-NICHE

Da Petter Aagesen kom til Thise for fire år siden og fik ansvaret for eksporten, afsatte mejeriet primært varer til industrien og tysk specialhandel, og kanalskiftet til detailkæderne kræver en ekstra salgsindsats. »Når man sælger mærkevarer som Thises specialoste, så er du allerede niche. Når det også skal være økologisk, så er du niche-niche, og så er det økologiprocenten, som er afgørende for, hvor attraktivt en kunde eller et marked er for os,« siger Petter Aagesen, som råder over en effektiv døråbner til de tyske detailkæder.

Det er efterhånden 16-17 år siden, at Thise lancerede den langtidsmod-

nede og kontinentalt inspirerede ’Nordsee Käse’. Siden har den tilkæmpet sig en solid position i specialhandlens og øko-kædernes ostesortiment.

ANSÆTTER TYSK SALGSTEAM

Thise har stadig mange loyale kunder i specialhandlen, men ifølge Petter Aagesen er det nødvendigt at opbygge tættere relationer til den tyske fødevarebranche og de tyske dagligvarekæder, som Thise gerne vil handle med i fremtiden.

»Det er vanskeligt at forstå tyskernes kultur og reaktionen fra forbrugerne, når markedet f.eks. bliver ramt af inflation, når du sidder hjemme

DET TYSKE ØKOLOGIMARKED

• Med en omsætning på ca. 120 mia. kr. i 2023 er Tyskland verdens næststørste økologiske marked efter USA.

• Tyskland består af 16 delstater, som tilsammen har 83 mio. indbyggere. Økologiprocenten lå i 2023 på 6,3 pct.

• I gennemsnit brugte tyskerne 1.425 kr. årligt på økologiske varer.

• I 2023 eksporterede danske virksomheder økologiske fødevarer til Tyskland for 1,7 mia. kr. Det svarer til 48 pct. af Danmarks samlede økologieksport, og det gør Tyskland til det suverænt vigtigste eksportmarked. Kilde: FiBL og Danmarks Statistik

Det er vores force, at vi har et produkt, der allerede er kendt blandt de økologiske forbrugere.

PETTER AAGESEN, SALGS- OG MARKETINGDIREKTØR, THISE MEJERI

i Danmark, og vi er nu nået til et niveau, hvor det er nødvendigt, at vi er fysisk til stede i Tyskland,« siger Petter Aagesen.

EKSPORTEN STÅR PÅ TO BEN

Thise har derfor ansat en tysk landechef med erfaring fra den tyske ostebranche. Hun tager sig af salget på key account-niveau. Men hvis salget skal op i gear, er det nødvendigt, at Thise følger produkterne helt ud i butikkerne, og for en måned siden ansatte mejeriet sin første kørende sælger. Han tager rundt til de tyske butikker for at

sikre, at Thises oste får den bedst mulige placering i køledisken.

I dag balancerer Thises eksport på to ben. Det ene er salg af råvarer til den tyske fødevareindustri.

»Vi sælger vores valle og en del af vores overskydende råmælk til forskellige kunder, som producerer babyernæring,« siger Petter Aagesen.

Det er en forholdsvis enkel volumenforretning. Når tankbilen har afleveret lasten hos den tyske kunde, skal Thise ikke tænke på det videre salg, mens det forholder sig meget anderledes med mejeriets voksende eksport af forædlede produkter, som udgør det andet ben under eksporten.

Mejeriet eksporterer stort set hele sit ostesortiment til Tyskland i eget mærke, mens en del af smøreksporten går til private label.

»Det har taget ca. 30 år at opbygge vores salg til den tyske specialhandel. Det har været et langt sejt træk, og det er faktisk ret unikt, at vi gennem årene har holdt fast i de samme kunder. Der er løbende kommet nye til, men meget få er faldet fra,« siger Petter Aagesen, som beskriver konkurrencen i den brede detailhandel

som noget hårdere, end Thise har været vant til.

»I den økologiske specialhandel, konkurrerer du kun mod økologiske oste. Når du rykker ind i den konventionelle detailhandel, skal du også kæmpe mod alle de konventionelle oste, og her er du nødt til at trænge gennem den støj, det giver, så kunderne får øje på dine produkter,« siger Petter Aagesen og tilføjer: »Vi er ikke en stor markedsførende virksomhed, men i samarbejde med grossisterne arbejder vi løbende på at få den gode historie om, hvordan vi producerer Vesterhavsosten, ud til de ansatte i delikatesseafdelingerne, så de kan fortælle den videre til kunderne.«

Allerede på nuværende tidspunkt oplever han, at det giver en helt anden dynamik at være fysisk til stede med lokale ansatte, som kender kulturen og sproget.

»Det gør det nemmere for os at tage hurtige beslutninger og navigere i markedet, hvor det er vores force, at vi har et produkt, der allerede er kendt blandt de økologiske forbrugere. Men det er nok de færreste

En helt ny produktionslinje i osteriet hos Thise skal være med til at sikre, at mejeriet kan følge med efterspørgslen på ost til det tyske marked.

Foto: Thise

De vil have vores produkter, fordi de er gode. Ikke nød vendigvis fordi de er danske.

PETTER AAGESEN, SALGS- OG MARKETINGDIREKTØR, THISE MEJERI

eksportvirksomheder, der kan starte med lokal repræsentation. Det kræver dybe lommer.«

Er man ny i Tyskland, kan man godt opbygge forretningen hurtigere ved at sælge til kædernes egne mærker.

»På den måde overtager du en eksisterende volumen. Men du kan også hurtigt miste den igen. Hvis du laver en fejl i en leverance, eller kæden finder en billigere leverandør, så risikerer du at miste din forretning.«

Thise sælger selv en del smør til private label, men når det gælder ost, er der fokus på mærkevaresalg, og da en kørende sælger helst skal være i stand til at finansiere sig selv, forventer Thise, at det bliver muligt at udvide det tyske salgsteam.

I DIALOG MED TYSKE KÆDER

I øjeblikket er Thise Mejeri i dialog med flere interessante kundeemner i Tyskland, som arbejder med regionalt tilpassede sortimenter.

»Det er store kunder at kaste sig

over, så vi starter i den nordlige region, der strækker sig fra syd for Hamborg og nordpå,« siger Petter Aagesen, som ikke er i tvivl om Thises største udfordring i Tyskland:

»Det er at få vores produkter ind i de konventionelle detailkæder og få opbygget en distribution. Dér er vi ikke endnu.«

MESSERNE ÅBNER DØREN

Han gør en del ud af at fortælle, at Thise efter tysk målestol er en lille virksomhed, men har mange års eksporterfaring og kender gamet. Han beskriver de tyske kæder som både velorganiserede og meget professionelle:

»De har styr på kravene til deres leverandører, og de vil have vores produkter, fordi de er gode. Ikke nødvendigvis fordi de er danske. Vi taler faktisk ikke om fødevaresikkerhed som selvstændigt område. Kæderne er derimod interesserede i at høre om vores kvalitetsstyringsværktøjer, og hvilke certificeringer vi har.«

For mange danske virksomheder, har Biofach-messen og forskellige regionale messer fungeret som døråbnere til Tyskland. Thise er derfor fast inventar på den danske stand på Biofach, men i takt med at antallet af kunder er vokset hos det jyske mejeri, har messerne fået en ny betydning.

»I dag bruger vi dem mest til at pleje netværket og vedligeholde kontakten til de kunder, vi allerede har i Tyskland.«

Og dem forventer Peter Aagesen, at der snart kommer flere af.

DET VISER THISES ERFARINGER

• Det tyske marked er stort, og det giver god mening at starte med eksport til udvalgte regioner.

Mærkevaresalg kræver løbende produktudvikling, så du som producent hele tiden er relevant for kunden.

• Hvis du sælger mærkevarer, skal du være forberedt på, at det kan tage lang tid at skabe en position på det tyske marked.

• Lokale sælgere er en vigtig nøgle til hylderne i tysk detailhandel.

• Tal tysk! De fleste tyskere taler engelsk, men de forventer, at forretningsmøder og korrespondance forgår på tysk.

• Messerne er et godt sted at finde kunder i opstartfasen og at pleje eksisterende kunder.

• Få styr på certificeringerne.

I de første år fungerede Blå Kornblomst som en effektiv døråbner til det tyske marked, men i dag har Vesterhavsosten overtaget den position. Arkivfoto

Blåskimmelost

fik status som mejeriets

første Rolls Royce

Thise blev nærmest katapulteret ind på det tyske marked efter fusionen med Grindsted Mejeri.

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

I forbindelse med Thises fusion med Gindsted Mejeri i 1998 overtog Salling-mejeriet både et bredt sortiment af økologiske oste samt Grindsteds salgschef Mogens Poulsen, der allerede havde flere års erfaring med eksport til Tyskland. Han fortsatte som salgschef hos Thise, og med fusionen fulgte også en samarbejdsaftale med Gedsted Mejeri, som allerede dengang producerede blåskimmelosten Blå Kornblomst.

MODTAGET MED ÅBNE ARME

Den blå ost havde fået tildelt ’Det Gastronomiske Selskabs’ hædersbevisning, og da Mogens Poulsen tog de nye oste med på de tyske messer, blev både de nordvestjyske økologer og ’Die Blaue Kornblume’ modtaget med åbne arme af kunder og kolleger.

»Holdningerne, værdierne – hele det ideologiske grundlag – var stort set identiske; det føltes lidt som et gensyn med familien at komme på messer i Tyskland,« husker Mogens Poulsen om de første års eksportfremstød i Tyskland, hvor langt hår og skæg de første år var en del af uniformen hos mange af producenterne, de økologiske grossister og

købmænd, som holdt den ideologiske fane højt.

»I løbet af få år blev Blaue Kornblume et ’must’ at have i sortimentet i de tyske bio-butikker, og hjemme på Thise Mejeri fik blåskimmelosten status som sortimentets Rolls Royce, der fungerede som døråbner til eksportmarkederne,« siger Mogens Poulsen og fortsætter:

»Der blev åbnet døre for os, døre, der ellers var lukkede for datidens store tyske mejerier, og for de store danske mejerier MD Foods og Kløver Mælk,« siger Mogens Poulsen. I dag – flere årtier senere – har den Blå Kornblomst fortsat en meget stærk position på flere af Thises eksportmarkeder, mens Vesterhavsosten, eller ’Nordsee Käse’, som den hedder syd for grænsen, er blevet den vigtigste billet til de udenlandske markeder.

VI SKAL HUSKE RØDDERNE

For otte år siden overlod Mogens Poulsen eksporttøjlerne til først Peder G. Jessen, som blandt andet havde en fortid som salgsdirektør for Urtekram A/S.

Fire år senere overtog Petter Aagesen stillingen som salgs- og marketingdirektør, mens Mogens Poulsen de seneste otte år frem til årsskiftet arbejdede på deltid med produktudvikling af ost og markedsføring m.m., indtil han forlod mejeriet i en alder af 77 år.

Som mangeårig kulturbærer hos Thise betonede han i den forbindelse vigtigheden af, at Thise altid husker sine rødder - også i udlandet.

Artiklerne er skrevet i projektet ’Danmark som foregangsland’

Køkkenet i Vingsted Hotel & Konferencecenter har netop fået Det Økologiske Spisemærke i bronze og er samtidig blevet godkendt til et nyt SKI-udbud, som kan give flere kunder i butikken. Foto: Vingsted Hotel & Konferencecenter

Økologien åbner nye døre for jysk konferencecenter

Selv om Vingsted Hotel & Konferencecenter har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, er der stadig plads til, at køkkenet kan holde fast i en håndfuld små lokale fødevareproducenter.

SPISEMÆRKER

AF JAKOB BRANDT

De ca. 110.000 gæster, som årligt besøger Vingsted Hotel & Konferencecenter mellem Vejle og Billund, kan se frem til at få serveret mere økologisk mad, da køkkenet netop har fået det Økologiske Spisemærke i bronze.

»Det er vi glade for! Ikke fordi vi har behov for endnu et mærkat at vise frem, men fordi det viser, at det arbejde, vi i forvejen lægger i at vælge råvarer med omtanke, nu også kan dokumenteres i forhold til økologiprocenten,« siger adm. direktør Marianne Kjerkegaard. Før dokumentationen af bronzemærkets økologikrav på 30-60 pct. var i hus, var hun usikker på, om det var muligt at beholde en håndfuld små, lokale fødevareproducenter. De laver råvarer i meget høj kvalitet og med omtanke for både natur og dyr, men er ikke omlagt til økologi.

»For os har det været en balancegang, da vi gerne både vil understøt-

te de lokale producenter, som vi har handlet med i mange år, og samtidig gerne vil stemple mere ind i den økologiske dagsorden,« siger direktøren, som glæder sig over, at der blev plads til alle Vingsteds lokale leverandører.

SØLVET FRISTER IKKE

Selv om Marianne Kjerkegaard mener, at der er mange grunde til at vælge økologisk, drømmer hun ikke om at få sølvmærket.

»Nej. Sølv er ikke vores ambition. Vi bruger økologi, hvor det giver mest mening. Det kan godt være, at der er nogle kunder, som gerne vil have lidt mere økologi, men de vil helst ikke betale så meget for det. Så for os handler det om at konsolidere os på det nuværende niveau,« siger direktøren.

For Vingsted er økologi ikke et mål i sig selv, men en del af en større helhed. Derfor vil du stadig finde lokale, ikke-økologiske produkter på menuen, forklarer hun.

HÅNDSKREVNE REGNINGER

Nu er den største udfordring, at ikke alle de lokale leverandører har et digitalt afregningssystem.

»Nogle af dem skriver en regning i hånden. Det betyder, at vi fysisk skal have fat i hver kvittering, når vi skal dokumentere vores økologistatus,« siger Marianne Kjerkegaard, som ser frem til, at Vingsted får et nyt økonomiprogram, der, i lighed med hoved-

Spisemærkerne er på vej tilbage på

Til sommer forventer

Fødevarestyrelsen at lancere et nyt kort over alle landets spisemærkede restauranter.

SPISEMÆRKER

AF JAKOB BRANDT

Gennem de seneste år har antallet af økologiske spisemærker ligget nogenlunde stabilt og svinget omkring 3.500 styk, men med udsigt til en permanent finansiering af spisemærkeordningen forventer Økologisk

Landsforening, at antallet igen vil begynde at stige.

»Alene i årets to første måneder kom der 99 nye spisemærker. Det er samme vækst som sidste år, så det tegner godt,« siger Rita Ramona Høgh, projektleder i foreningens foodserviceteam.

Foreningens optimisme er ikke mindst baseret på positive udmeldinger fra fødevareminister Jacob Jensen (V), som i marts understregede sin ambition om at skabe stabile rammer for spisemærket, da han deltog på foreningens generalforsamling.

grossisten BC-Catering, løbende er i stand til at holde øje med, at økologiprocenten ikke ryger under 30 pct.

Det er der dog næppe den store fare for, da en stor andel af Vingsteds grøntsager, mel og mejerivarer bærer Ø-mærket. Det samme gælder husets vin, flere kolonialvarer og en af fadølshanerne, mens køkkenchefen bestiller svinekød hos en lokal økolog.

GENVEJ TIL NYE KUNDER

Beslutningen om at få spisemærket har været med til at sikre, at Vingsted lever op til kravene i en ny aftale med Staten og Kommunernes Indkøbsaftale (SKI). Den rummer en liste med 124 udvalgte konferencesteder, hoteller og spisesteder, som statens virksomheder kan købe konferenceservices af.

»Det betyder, at statens institutioner her i området skal bruge os, og jeg forventer, at det giver lidt flere gæster i perioder, hvor vi normalt ikke har så travlt,« siger Marianne Kjerkegaard om den nye SKI-aftale, som får ros fra Horesta:

»Med de skærpede krav i den nye SKI-aftale er det tydeligt at se, at man fra statens side gerne vil gøre endnu mere for, at statslige virksomheder træffer miljøvenlige valg – også når det kommer til valget af konferencecenter eller overnatningssted,« forklarer Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef hos Horesta i en kommentar til aftalen, som træder i kraft 10. maj.

De seneste års usikkerhed om spisemærkernes fremtid er formentlig

en medvirkende årsag til, at nogle køkkener har valgt at droppe spisemærket igen. Frafaldet har været størst blandt de små køkkenenheder, men Fødevarestyrelsen er opmærksom på problematikken, oplyser Rita Ramona Høgh.

STØRRE SYNLIGHED

Fuldmægtig Laura Brandt Sørensen, Bæredygtig Mad og Sundhed i Fødevarestyrelsen, er projektansvarlig på et projekt, der arbejder for at øge synligheden omkring spisemærkerne. Fødevarestyrelsen har nemlig fået en pulje på 1,5 mio. kr. til at markedsføre mærkerne samt fastholde dem i de professionelle køkkener.

Hun oplyser i den forbindelse, at Fødevarestyrelsen i år forventer at kunne lancere et nyt Danmarkskort, så interesserede nemt kan finde et sted med Det Økologiske Spisemærke, når de går ud og spiser. Samme sted kan virksomheder finde de hoteller, restauranter og caféer, der har spisemærket, når de holder firmaarrangementer, møder og diverse events.

Laura Brandt Sørensen oplyser, at styrelsen desuden arbejder på flere forskellige initiativer, der primært har fokus på synlighed og fastholdelse i køkkenerne.

Ikke færre end 2.587 af de økologiske spisemærker er givet til offentlige køkkener, mens 930 tilhører køkkener i den private sektor.

ØKOLOGISK

LANDBRUG - 2021 OKOLOGI.DK

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2025

KALENDER

WORKSHOP - ER ØKOLOGIEN FORÆLDET?

Tid: 8. maj, kl. 11-15

Sted: ISS Service Facility Center - Gyngemose Parkvej 50, 2860 Søborg

Arrangør: Økologisk Landsforening

SOFARI

Tid: 18. maj, kl. 10-14

Sted: Rundt om i landet

Arrangør: Landbrug & Fødevarer i samarbejde med foreningen FØKS samt Friland, Organic Pork, Tican og Økologisk Landsforening.

WORKSHOP - ER ØKOLOGIEN FORÆLDET?

Tid: 16. juni, kl. 11-15

Sted: AB Catering Aalborg

Arrangør: Økologisk Landsforening

& GODT

En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk

30. maj 21. maj 706

27. juni 18. juni 707

29. august 20. august 708

26. september 17. september 709

31. oktober 22. oktober 710

Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening

29. december 10. december 711

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

Løsning på Sudoku side 2

WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATEDAGLIGVAREMARKEDET Q2 2025

Tid: 26. august, kl. 9:00-9:45

Arrangør: Økologisk Landsforening

ØKOLOGISK HØSTMARKED 2025

Tid: 6.-7. september

Sted: Rundt om i landet

Arrangør: Økologisk Landsforening

WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATEDAGLIGVAREMARKEDET Q3 2025

Tid: 29. oktober, kl. 9:00-9:45

Arrangør: Økologisk Landsforening

Se flere arrangementer og find kontaktoplysninger på www.okologi.dk

å et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65

ØKODAG

• Den første Økodag blev afholdt i 2005 med 10.000 gæster. Siden da har Økodag haft mere end to millioner besøgende.

• Økodag har hidtil været arrangeret af Økologisk Landsforening, og hidtil såvel som fremover sker det i samarbejde med økologiske landmænd og økologiske mejerier.

• Økodag gennemføres med støtte fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

• 10 danske mejeriselskaber har økologisk produktion eller salg på basis af mælk fra 320 økologiske landbrug. Det er Arla, Jernved Mejeri, Naturmælk, Løgismose, Mammen Mejerierne, Nordex Food, Them Andelsmejeri, Thise Mejeri, Vestmælk, Øllingegaard.

Kalø Økologisk Landbrugsskole afholdt i år Økodag for første gang, og skolens 1.000 billetter blev udsolgt flere dage i forvejen.

Fotos: Kalø Økologisk Landbrugsskole

Elever udskød påskeferien for at hjælpe til med Økodag hos debutant

Kalø Økologisk Landbrugsskole afholdt for første gang Økodag, og flere end 30 medarbejdere og elever hjalp til med at styre løjerne. De ville bl.a. vise gæsterne, at økologi er mere end fokus på dyrevelfærd.

KOSZYCZAREK

Omtrent 110.000 gæster lagde vejen forbi 41 økologiske gårde søndag, da køerne kom på græs i forbindelse med den landsdækkende Økodag.

På Kalø Økologisk Landbrugsskole var det første gang, man afholdt eventet, og her var samtlige 1.000 billetter booket flere dage på forhånd.

»Det gik over al forventning. Rigtig

mange af vores elever havde valgt at blive og hjælpe til på dagen, selvom de egentlig har påskeferie. Sammen med alle medarbejdere fra køkken og landbrug var vi mere end 30 til at styre løjerne, og det var en absolut fornøjelse. Gæsterne var søde og glade, og selvom køerne var lidt vægelsindede og løb ud og ind ad stalden nogle gange, før de bestemte sig for græs og solskin, så virkede det, som om at de var tilfredse med showet. Vi har jo køer og kalve gående sammen, og man kunne høre gæsterne samstemme ’nååårh’, når kalvene kom fisende forbi,« siger forstander Julie Rohde Birk.

PLANCHER OG PRINCIPPER

I optakten til Økodag havde Julie Rohde Birk fortalt til Økologisk Nu, at hun prioriterede, at skolens elever fik fortalt gæsterne om de økologiske principper, og det fik de gjort ved at inddrage både voksne og børn: Eleverne

havde lavet plancher på både dansk og engelsk om de økologiske principper, og derudover var der tegneaktiviteter om principperne for børn.

»Det var et stort hit,« siger hun og konkluderer, at budskabet kom godt nok igennem til gæsterne.

»Eleverne havde virkelig gjort sig umagen for at formidle de økologiske principper på en letforståelig, men også mere nuanceret måde, end man ellers plejer til Økodag. Jeg er vildt imponeret over deres engagement i projektet.«

EN GLAD FORPERSON

Hun havde også et ønske om at give gæsterne en mere nuanceret fortælling om økologi og vise, at den er mere end bedre dyrevelfærd:

»Jeg kunne godt tænke mig, at man kommer videre fra kun at vise de besøgende, at vi arbejder med dyrevelfærd – hvilket jo er en meget lille, men selvfølgelig enormt synlig del af

økologien,« sagde hun i optaktsinterviewet på Økologisk Nu. Michael Kjerkegaard, der er forperson i Økologisk Landsforening, deltog selv i festlighederne ved at besøge Malmkjær Økologi i Vestjylland:

»Det slår mig hvert år, at Økodag kan samle by og land omkring glæden ved god dyrevelfærd, natur og biodiversitet, som økologien står for. Danskerne valfarter til Økodag fra nær og fjern for at få en god dag på landet og se køerne springe ud på græsset. Det fylder mig med glæde, og jeg kunne se i går, at den glæde også fylder gæsterne. Det styrker min tro på, at vi kan lykkes med vores mission om at gøre økologi til norm i stedet for niche,« siger Michael Kjerkegaard.

TAKKER LANDMÆNDENE

Direktør for Mejeriforeningen Henrik Damholt Jørgensen takker landmændene for at invitere ud på går-

dene, og deres økologiske mejerier Arla, Thise Mejeri, Them Andelsmejeri, Vestmælk, Naturmælk og Øllingegaard for at bakke op om Økodag. »En dejlig søndag. Glade køer, glade børn og voksne og landmænd, der gør en festdag ud af at køerne kommer på græs efter vinteren. Der er vist ingen tvivl om, at begivenheden har skrevet sig godt ind i danskernes forårstraditioner, siden det blev holdt første gang i 2005,« siger Henrik Damholt Jørgensen. 2025-udgaven af Økodag blev afholdt i samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen. Fra 2026 er Mejeriforeningen enearrangør, da den har købt rettighederne til Økodag-eventet.

Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med Mejeriforeningen. Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.