__MAIN_TEXT__

Page 1

DYREVELHVA’FORNOGET?


Anna og Ludvig leger på Annas værelse, da deres mor kommer ind. Hun kigger sig forbavset omkring og udbryder mor-agtigt: ”Ej, Anna, det ligner jo en svinesti herinde!”. ”Øh, nej, det gør det faktisk ikke!” svarer Anna surt. ”Jamen, hvad mener du?” spørger mor og fortsætter: “Kig dig omkring. JEG synes her er lidt ulækkert – det ligner altså en svinesti!”


”Næ, for i en svinesti skal der altså ikke være ulækkert!” belærer Anna sin mor. “Det handler nemlig om DYREVELFÆRD. Det har jeg selv lært i skolen!” Ludvig stopper med at lege, kigger op og griner. ”Ej, Anna, den må du længere ud på landet med – der er da ikke noget, der hedder dyreGENFÆRD!”


”DyreVELFÆRD!” retter Anna. ”Det handler om, at man skal sørge for, at dyrene har et godt liv! De skal ha’ masser af plads, komme ud under åben himmel, og så skal bondemanden passe dem og give dem foder og vand.” Hun vender sig mod sin mor og fortsætter: “Og han skal altså også sørge for, at deres stalde ikke er klamme!”


”Aha!” siger Ludvig og ser snedig ud. “Mor, hvis du gerne vil sørge for go’ BØRNEvelfærd, så kunne du jo lige rydde op herinde og hente os nogle madder”. ”Ha ha,” griner mor, “den er go’ med dig! Se at få ryddet op, så laver jeg morgenmad til jer imens.”


Lidt efter kommer Anna og Ludvig ned i køkkenet. ”Mor, jeg håber altså, at de der æg kommer fra høns, der har haft et godt liv?” siger Anna. ”Ja,” svarer mor, “de er nemlig økologiske”. ”Godt!” svarer Anna, “for økologiske høns skal nemlig ha’ go’ plads til at baske med vingerne, både indenfor og udenfor”. Ludvig kigger bare sultent på den den sprøde bacon, mor netop har stegt.


Far kigger op fra avisen. ”Og ved I hvad? Når øko-hønsene render rundt og skraber i jorden udenfor, så benytter de også lejligheden til at tage sig et forfriskende støvbad – akkurat ligesom de ville gøre, hvis de levede frit i naturen,” siger far. Ludvig tænker sig lidt om og smiler. “Det næste bad, jeg skal have, må det være et støvbad?“


Ludvig rækker ud efter det største, sprødeste stykke bacon og spørger så: ”Gælder det også for grisene, at de skal ha’ masser af plads?” ”Ja,” svarer mor, ”hvis de er økologiske, så skal de ha’ plads. Grisenes mor, soen, føder de små grise i hytter ude på marken. Derude kan de rode i jorden og tage lækre mudderbade.”


“Det gælder faktisk også for de økologiske køer, geder og får,” fortsætter Anna. “Altså, ikke det med mudderbadene, men at de skal kunne komme udenfor om sommeren, hvor de kan gumle frisk græs og få masser af motion. Og om vinteren skal de ha’ go’ plads inde i stalden.”


”Øko-dyrene er nogle heldige kartofler – især grisene der får lov til at lege i mudder dagen lang!” griner Ludvig. “Må jeg ikke være en øko-dreng?“ Far klukker og siger: “Du kan starte med at spise noget af al det lækre foder, mor har stillet frem!“ Mor griner. “Og når I har spist, kommer I alle ud under åben himmel og får motion!“ siger hun. “Dét er nemlig go’ børnevelfærd!“


”Det er vist ved at være på tide, vi kommer en tur på landet,” siger far. “Jeg synes, vi skal tage ud og besøge en gård til Økologisk Høstmarked. Så kan Anna fortælle os lidt mere om go’ dyrevelfærd.” ”JAAAA!” jubler Anna, ”jeg går lige op på værelset og forbereder en quiz til jer”. ”Åh,” sukker mor, ”jeg håber, der er en go’ præmie på højkant!” ”Den klarer jeg!” siger Ludvig straks. ”Jeg ved lige, hvad det skal være – jeg laver den selv, og vinderen er svineheldig!”


ha’? 1) Hvor meget plads skal en økologisk gris c. 2,3 m2 b. 1,2 m2 a. 0,65 m2 r? 2) Skal økologiske dyr have grovfode b. Nej a. Ja

r, der 3) Er det tilladt at give øko-dyrene fode ser? er lavet med gensplejsede (GMO) ingredien a. nej b. ja - om vinteren andet c. ja - når landmanden ikke kan få skal 4) Er det et lovkrav, at alle øko-køer ud på græs om sommeren? a. nej b. Ja c. Det er op til landmanden

Svar Svar på på Annas Annas dyrevelfærdsquiz: dyrevelfærdsquiz: Spg. Spg. 1:c 1:c // spg.2:a spg.2:a // spg. spg. 3:a 3:a // spg. spg. 4:b 4:b

Annas dyrevelfærdsquiz:

VIDSTE DU AT...

... alle økologiske grise får lov til at beholde deres haler?

En økologisk landmand skal overholde nogle regler, der sikrer god velfærd for dyr – og jo mere dyrene kan få det, som om de levede vildt i naturen, jo bedre har de det.... Naturligvis!


Andre Anna og Ludvig bøger:

1: KAN ØKO-KØER VIRKELIG DANSE? 2: HAR ROSENKÅL VÆRET I TØRRETUMBLEREN? 3: KOEN ER BYGGET TIL AT SPISE GRÆS 4: KRIBLE KRABLE PÅ BONDEGÅRDEN 5: TAG MED PÅ MÆLKEVEJEN Følg os på Facebook I Love Øko

Illustration og layout: Flansmose.dk

Første weekend i september

Profile for Økologisk Landsforening

Dyrevel-hva-for-noget - pixibog nr. 6  

Dyrevel-hva-for-noget - pixibog nr. 6  

Profile for okologidk