Økologisk Landbrug, august 2023, nr. 688

25. AUGUST 2023 | NR. 688 | 44. ÅRGANG

Teknologi og kunstig intelligens er en forudsætning for, at danske økologer kan øge deres produktion af grønt i fremtiden.

Det mener man både i økologirådgivningen og hos en af Danmarks største producenter af økologiske konsumvarer.

Tema: Mere teknologi - mere grønt, s. 4-9

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

25. august 2023 nr. 688

Teknologien er afgørende for økologiens næste skridt

LEDER

ventionelle landbrug for »moderne«. »Der er ikke sløjfet én eneste drikkevandsboring i flere årtier som følge af det moderne landbrugs pesticider,« skrev formand Peter Kiær i et debatindlæg i Effektivt Landbrug sidste år.

Det lyder jo næsten, som om økologerne så skulle være gammeldags og fagligt tilbagestående.

Man skal ikke have læst mange linjer fra Bæredygtigt Landbrug for at se, at foreningen i sit forsvar for pesticider ynder at kalde det kon-

Faktum er bare, at økologerne om nogen holder sig ajour med den nyeste teknologi og faktisk er ret afhængige af den i jagten på højere udbytter, dyrkning af nye afgrøder

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Ifølge flere kilder i denne avis er teknologien faktisk en forudsætning for, at vi kan få mere grønt på marken og dermed en forudsætning for den grønne omstilling i samfundet.

og mindre manuelt arbejde. De kan ikke bare sprøjte syntetiske pesticider ud over marken for at fjerne ukrudtet - de er nødt til at finde de miljøvenlige løsninger for at beskytte biodiversiteten og drikkevandet.

Ifølge flere kilder i denne avis er teknologien faktisk en forudsætning for, at vi kan få mere grønt på marken - og dermed en forudsætning for den grønne omstilling i samfundet, der både skal forbruge og producere meget mere grønt end i dag.

Det er bestemt ikke utænkeligt, at

økologien inden længe kan hamle op med de konventionelles udbytter, når autonome maskiner med kunstig intelligens og præcisionsstyring både sår, luger og høster i marken. Og teknologiens indtog vil gælde såvel de økologiske som konventionelle marker, så folk om 50 år vil se robotter køre rundt på markerne og hjælpe med produktionen af linser, rodfrugter og bønner, alt imens de spørger sig selv: »Hvordan i alverden kunne man engang mene, at det var en god idé at sprøjte gift på vores mad?« Det er vi allerede en del, der tænker.

Godt landmandskab kan ikke forkortes

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

I disse dage er en helt særlig underlægningsmusik ude i landskabet.

Det er den konstante summen og brummen af høstarbejdet, der kører for fuld udblæsning. Mejetærskere høster, traktorer kører høsten i hus, høstfolk mødes med deres familier og spiser middagsmad i marken, fordi intet tørt minut må gå til spilde.

Det er høsttid, og det er på høje tid.

Dyrkningssæsonen 2023 har været som at sidde i Dæmonen i Tivoli. Op, ned, rundt og rundt og

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.300 ISSN 2596-8181

så tilbage igen. Først var det tidlige forår vådt og koldt, så kun de meget store maskiner kunne komme ud at så. Fremspiringen lod vente på sig.

Dernæst kom påsken og den sædvanlige påsketørke, som pludseligt trak længere og længere og længere ud, indtil det blev både juni og juli.

Dårligt nyt for den svage fremspiring.

Og så kom juli og august - høsttiden nærmede sig, og det gjorde regnen også.

Du, som har siddet midt i det hele og kender scenariet rigtig godt, tænker måske, at der ingen grund er til at ruske op i den situation igen.

Men sagen er, at mange ikke kender det scenarium. Og mange ved ikke, at det ikke kun er i år, men de seneste seks dyrkningsår, som har været ualmindeligt usædvanlige.

Når en tendens varer seks år, så er det ikke længere noget enkeltstående. Så kan vi ikke bare læne os op ad, at vind og vejr bestemmer eller gentage, at nogle år bare er svære.

Det vi ser nu, og det forskerne helt kontant melder ud er, at klimaets ustabilitet forårsager de ekstremer, vi ser i år, og som gradvist er blevet værre de sidste seks dyrkningsår.

Hvor stiller det så os landbrugere, som hverken er Herre over vejret eller de komplekse sammenhænge, der styrer klimaet? Faktisk stiller det os økologer et sted, hvor vi kan gøre det, vi er dygtige til – og det er godt landmandskab.

Godt landmandskab har de seneste år været et udtryk, vi ofte kun støder på i forkortet form efterfulgt af et tal. GLM6, GLM7 og senest GLM8, som er tekniske retningslinjer for, hvordan man bedriver godt landmandskab. Men de beskrivelser og retningslinjer har ikke klimakrisens og biodiversitetskrisens udfordringer med i ligningen.

Godt landmandskab kan kun til dels sættes på formel, for godt landmandskab handler om at kende

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317

TRYK OTM Avistryk, Ikast

sin jord, tage bestik af situationen, se på vegetationen, være nysgerrig på både det synlige og usynlige mikroliv, læse omgivelserne, vurdere tjeneligheden, vente, være tålmodig og være modig til at sadle om, når man har taget bestik og ikke med bind for øjnene gå efter de fem års produktionsplaner, der er lagt.

I midten af august var jeg til markvandring på Fyn. Vi var små 30 hoveder samlet på Østerlund, en biodynamisk bedrift med godt 90 jersey-malkekøer og selvfølgelig egen forsyning af foder.

Markerne, vi kiggede på, var polykulturmarker, hvor der var et forsøg i gang med at lave foder med et godt tannin- og proteinindhold til dyrene, samtidig med at man ”fodrede” mikrolivet i jorden med en divers rodstruktur til gavn for hyfer, svampe og mikroliv.

Tesen er, at man med sådan en polykultur med syv forskellige sorter

sat ind i sædskiftet kan undvære gødning. Superspændende, megainteressant, og marken var frodig og helt uberørt af tørken (lige på nær bygfluerne, som jeg faktisk ikke ved om kommer pga. tørken), og hvis der er nogen, der kan bære det igennem, så er det økologerne.

Men det, der var helt særligt, lige der midt i marken, med en blomstrende vital polykultur, hvor skyerne samlede sig over vores hoveder, hvor viben spandt over marken, og en hare var i fuldt firspring gennem køernes kommende foder, det var de 30 menneskers klare konklusion, at det er det reelle gode landmandskab, der skal pudses af. Vi skal som landbrugere trække hovederne lidt ud af Excel-ark og forkortelser, stikke fingrene i jorden og tage bestik. Af vores jord, vores land, vores dyr, vind, vejr og en fremtid der vil blive mere udfordrende.

Det er godt landmandskab, og det kan ikke forkortes.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

25. august 2023 nr. 688

TEMA

MARK & STALD

SIDE 4 - 9

SIDE 14 - 17

SIDE 18 - 22

SIDE 7

SIDE 10-11

SIDE 14

Førerløs maskine formerer sig i økologiske landskaber

Avanceret kartoffelhøst i Nibe

Pesticidproducenter har holdt studier om skader på hjernen skjult for myndighederne

Bornholmsk økolog stiller skarpt på linserne

Mark & Stald Side 10-11 - Skovgrise er i top på britisk rangliste for dyrevelfærd

Side 16-17 - Det økologiske areal holder stand - Nu er menneskeheden igen i minus på naturkontoen - Det er klimaskadeligt at oversvømme lavbundsområder med ferskvand - Unge fravælger landbrugsuddannelser

’hjemmemarked’ med 20 mio. borgere - Flere lyspunkter i Danmarks detailsalg af økologi

Mad & Marked Side 18-19 - MARKEDSKLUMME: Lyt til flertallet og sænk momsen på frugt og grønt - Fremgang for foodservice

BAGSIDEN - Gårdbutik markerer milepæl, når den gør comeback til årets høstmarked

Læs også: Tema: Mere teknologi - mere grønt Side 4-5 - Robotter og kunstig intelligens er afgørende for grøntproduktionen Side 6-7 - Teknologi er særligt vigtigt for økologer Side 8-9 - Selv lette markrobotter påvirker jorden - KRONIK: Det er bælgen, der sælger - KRONIK: Økologisk vækst kan ikke baseres på husdyrgødning KRONIK: Mere grønt på tallerkenen fordrer øget recirkulering

Side 12-13 - Bærproducenter kæmper mod overmagten: »Vi er en uddøende race« - FAGLIGT TALT: Robuste sædskifter er vigtigere end nogensinde - Nyt foderværktøj til økogrise skal reducere klimabelastningen og forbedre indtjeningen Politik & Udvikling Side 14-15 - Professor råder folk til at købe økologisk

0,2 pct. voksede værdien af det økologiske detailsalg med i 2. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år.

SIDE 19

Side 22 - Med nyt malteri og ny rorgænger gør Kølster Malt & Øl klar til at øge salget

Side 20-21 - Malmø-messe kan blive billet til et nordisk

SOMMERENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK 1. Pesticidproducenter har holdt studier om skader på hjernen skjult for myndighederne 2. Professor efter pesticidafsløringer: Køb økologisk 3. Satellit hos Landbrugsstyrelsen sender konsulenter og landmænd på overarbejde i sommerferien 4. Professor har knækket koden: Kan omdanne CO2 til protein

Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi for at lykkes med det.

STEFFEN ROHDE DØSSING, DRIFTSCHEF PÅ TJELE GODS, ER BEGEJSTRET FOR FARMDROID, DER ER EN KOMBINERET SÅMASKINE OG HAKKEROBOT

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 10 - 13

ØKOLOGISK LANDBRUG

5. Iværksætterne bag Vild Is satser på lokale bær fra Thy Læs flere nyheder på www.økonu.dk

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE TEKNOLOGI - MERE GRØNT

25. august 2023 nr. 688

Robotter og kunstig intelligens er afgørende for grøntproduktionen Produktionen af mere grønt i Danmark er i høj grad båret af kunstig intelligens, robotteknologi og præcise satellitter.

Hightech er forudsætningen for, at der fortsat står danske økologiske salater og kål på de grønne hylder i butikkerne. Det mener man hos en af Danmarks største producenter af økologiske konsumvarer.

TEKST OG FOTOS AF UFFE BREGENDAHL

glide forbi på en computerskærm.

Hans arbejde går først og fremmest ud på hele tiden at optimere computeren, så radrenseren eller ”hakkerobotten” hakker ukrudt tættest muligt omkring salaterne.

Traktoren trækker en avanceret hakkerobot, en engelskproduceret Garford Robocrop, hvis kameraer konstant sender salatvideo til en computer, der kan kende forskel på salat og ukrudt. Den snakker sammen med runde hakkejern monteret på en roterende stang, der konstant glider ud og ind mellem planterne og fjerner ukrudtet i 15 rækker ad gangen.

Hele processen foregår i relativt høj fart med op til to km i timen. Det er økologisk salatproduktion anno 2023.

Som en lille grøn prik i endeløse rækker af økologisk frisee-salat sidder Modestas Kalvaitis omsluttet af teknologi på en stor John Deere-traktor.

Faktisk så meget teknologi at han ikke behøver styre traktoren. Den kører på autopilot, mens Modestas kan følge de nyrensede salathoveder

»FULDSTÆNDIG AFGØRENDE« Modestas Kalvaitis, som arbejder hos Månsson A/S - en af landets største producenter af økologiske grøntsager - behøver ikke styre traktoren - det klarer computeren. Han skal til gengæld sørge for konstant at optimere rensningen, så hakkejernene kommer tættest muligt på planterne.

TEKNOLOGI

De runde knive får via boksene løbende information fra kameraerne om, hvor tæt de kan komme på planterne.

»Teknologien er jo fuldstændig afgørende. Vi vil ikke kunne levere til konkurrencedygtige priser, hvis ikke vi havde de her hjælpemidler, der har en relativt høj kapacitet. Så ville man få udenlandske råvarer i stedet for i butikkerne, fordi vores manuelle arbejdsomkostninger simpelthen vil være for høje,« siger Dorrit Andersen, konsulent hos Månsson A/S. Hakkerobotten kører i en lang række forskellige grøntsager, som for eksempel flere typer af salater, kål og bladselleri. Hos Månsson tror de på, at teknologien med tiden kan tilpasse sig de afgrøder, forbrugerne efterspørger, og på den måde skaber teknologien mere grønt til spisebordene. »Det vil i hvert fald medføre, at vi fortsat kan opretholde en innovativ og forhåbentlig også voksende produktion i Danmark. Hvis vi fortsat skal kunne vækste og levere danske varer, kommer vi ikke uden om at vi skal have hjælp fra de teknologiske løsninger,« siger Dorrit Andersen.

RIVENDE UDVIKLING En lang række maskinproducenter i for eksempel England, Frankrig, Italien og Danmark bruger masser af ressourcer på at udvikle den teknologi, der kan mekanisere rensemaskiner og spare mandetimer.

For mange producenter er målet, at maskinerne med tiden bliver selvkørende. »Der sker en udvikling hele tiden, og jeg tror, udviklingen kommer til at gå endnu stærkere i de førstkommende år. Vi har brugt Garford-robotter i nogle år, og før det havde vi andre typer, blandt andet et danskproduceret produkt - en ”hakkemaskine” kaldte man det dengang. Det var noget af det første, der kom på markedet. Og det, der er lige om hjørnet og også er på markedet allerede, er de robotter, der identificerer planterne på GPSkoordinater, og som er selvkørende - de skal bare op på lidt højere kapacitet og være lidt mere stabile, før

vi kan erstatte det, vi har i dag, med dem,« siger Dorrit Andersen.

Hos Månsson bruger de endnu ikke de selvkørende og soldrevne ’Farmdroids’, fordi der på de fleste af Månssons marker står afgrøder, der er plantet ud. De selvkørende og GPS-styrede robotter skal typisk selv

så afgrøderne, så deres computere kan registrere nøjagtigt, hvor hver plante vokser.

TEKNOLOGI PÅ PENSION Den avancerede hakkerobot er blot en af flere typer, der hakker mellem en lang række forskellige afgrøder

Modestas Kalvaitis behøver ikke styre traktoren - det klarer computeren. Han skal til gengæld sørge for konstant at optimere rensningen, så hakkejernene kommer tættest muligt på planterne.

TEMA: MERE TEKNOLOGI - MERE GRØNT

25. august 2023 nr. 688

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Avanceret robotteknologi bekæmper ukrudt og er en forudsætning for at producere danske varer til hylderne, mener man hos Månsson A/S, hvor robotterne er kommet for at blive.

hos Månsson. I maskinparken har de, ud over to engelske Garford, en italiensk rød Ferrari-hakkerobot, ’Remoweed’, der også hakker 15 rækker efter nogenlunde samme principper med en række kameraer monteret for hver række, der styrer hakkeknivene ind mellem planterne.

Den rivende udvikling betyder, at de tre ældste hakkerobotter i maskinparken, danskproducerede Robovator, der er under 10 år gamle, nu samler støv i et hjørne af den store maskinhal. »Med de nye og større maskiner kører vi på så høj kapacitet, at vi ikke længere kan bruge dem. De kører simpelthen for langsomt i dag og renser for få rækker ad gangen,« siger Dorrit Andersen.

ROBOTTER DRÆBER UKRUDT Robotterne i landskabet bruger en lang række forskellige metoder til at slå ukrudtet ihjel. Hos de konventionelle er der udviklet robotter, som med hjælp fra kamera og kunstig intelligens kan kende forskel på ukrudt og afgrøder, og derfor kan plet-sprøjte direkte på ukrudtet, og dermed

Hvis vi fortsat skal kunne vækste og levere danske varer, kommer vi ikke uden om at vi skal have hjælp fra de teknologiske løsninger DORRIT ANDERSEN, KONSULENT HOS MÅNSSON A/S

kan landmændene spare omkostninger til sprøjtemidler.

I England bruger nogle maskiner højspænding til at slå ukrudtet ihjel, mens andre bruger gas. Og nu er der nye maskiner på vej, som skyder ukrudtet ned med laserstråler. »Det handler om at identificere

ukrudtet og ramme det på en eller anden måde,« siger Dorrit Andersen.

Når der kommer ny teknologi på markedet, handler det ofte om at finde en producent, der har brugt det i praksis, før man selv investerer, forklarer hun: »Vi skal være oppe på beatet og følge de strømninger, der er i tiden.

Det er ikke nok at snakke med en maskinproducent, vi skal også ud og se dem køre, og høre om, hvordan de fungerer i praksis. Aktuelt har vi identificeret nogle nye, interessante lugerobotter i Californien, som vi er spændte på at følge: Duer det?«

Konsulent Dorrit Andersen mener, at det er vigtigt at Månsson er med på beatet med den nyeste teknologi.

Men det er ikke nok at snakke med en maskinproducent, de skal også ud og se hvordan de fungerer i praksis, før nyt teknologi bliver deres næste våben i kampen mod ukrudt hos Månsson i Brande.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE TEKNOLOGI - MERE GRØNT

25. august 2023 nr. 688

Teknologi er særligt vigtigt for økologer Det er ekstremt vigtigt, at økologer er med i den teknologiske udvikling i planteavlen, først og fremmest fordi de ikke, som konventionelle landmænd, kan bruge kemikalier som alternativ til at bekæmpe ukrudt, mener direktøren for ØkologiRådgivning Danmark.

TEKNOLOGI

AF UFFE BREGENDAHL

Ukrudt er som bekendt en af planteavlerens største fjender, og verden over – ikke mindst i Danmark – bruger maskinproducenter store summer på at finde nye metoder til at dræbe de uønskede planter, der suger næring og lys fra afgrøderne.

Hos de konventionelle er en af metoderne kemi, men fordi økologerne er afskåret fra den metode, når de skal udvikle og fremme udbyttet på deres marker, er de afhængige af, at der udvikles ny teknologi, der passer ind på de økologiske betingelser. »Økologerne har den langt største gevinst af den nye teknologi, fordi de ikke rigtig har alternativer. Og skal de have det ind i driften, står og falder det jo med, at producenterne vil udvikle det til dem,« siger direktøren for Økologirådgivning Danmark, Claus Østergaard. »I Danmark dækker økologien knap 12 pct. af de dyrkede arealer, og problemet er ofte, at de store producenter retter udviklingen af deres nye maskiner mod de konventionelle landbrug, og derfor passer de ikke altid ind i økologernes produktionsformer,« tilføjer Claus Østergaard.

MEST GAVN FOR DE STORE Ifølge en undersøgelse lavet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet er det indtil videre de helt store producenter, der har mest gavn af den nyeste teknologi. »Ligesom med traktorer og mejetærskere er der også betydelige stordriftsfordele ved at bruge robotter. Men sådan som reglerne er nu, vil det primært være på de helt store landbrug, at det vil kunne betale sig at indføre dem i de kommende år, da de ellers vil være for dyre at overvåge. For at de små og mellemstore landbrug skal få gavn af robotterne, skal landmanden kunne overvåge flere robotter f.eks. fra sit kontor, mens han laver andre administrative ting,« sagde lektor Søren Marcus Pedersen fra Institut for Fødevare-

og Ressourceøkonomi, der er en af medforfatterne, i en pressemeddelelse om undersøgelsen, der udkom i 2021.

BRUG FOR NYE REGLER Men for at få gang i udviklingen og udrulningen af robotterne, er der brug for nye ensartede regler og standarder på tværs af kontinenter, som tager højde for nye arbejdsgange med autonome systemer. De nuværende sikkerhedsregler for maskiner i landbruget kræver nemlig som udgangspunkt, at selvkørende robotter overvåges på stedet af en landbrugsmedarbejder.

Hos storproducenten Månsson renser man salater og kål med avancerede Robocrop-hakkerobotter fra England og en Remoweed fra Italien, der lang hen ad vejen er selvkørende, men som SKAL have en fører på traktoren hele tiden. »Da robotterne, i princippet, skal kunne køre dag og nat på minimal energi, er de ofte designet, så de er mindre og lettere og dermed kører langsommere end f.eks. traktorerne.

Derfor gør de også mindre skade, hvis der skulle ske en ulykke. Samtidig er de udstyret med sensorer og kameraer, som registrerer forhindringer på vejen og får dem til at stoppe, inden de kører ind noget og eventuelt sender en besked til driftslederen om, at noget er galt,« forklarede Søren Marcus Pedersen i pressemeddelelsen.

Det er ifølge ham en af årsagerne til, at man godt kunne mindske kravene til overvågning, når det handler om at udnytte robotterne i landbruget.

ER ET SUPPLEMENT Derudover er der også andre åbenlyse fordele ved robotterne, der gør det værd at opdatere lovgivningen, som den er i dag. »Det kan være et stort problem i mange lande at finde sæsonbetonet

Økologerne har den langt største gevinst af den nye teknologi, fordi de ikke rigtig har alternativer.

CLAUS ØSTERGAARD, DIREKTØR, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

arbejdskraft nok i landbruget, hvor folk ofte rejser langt for at finde arbejde, hvilket indirekte også har et klimamæssige fodaftryk forbundet med transporten. Fremadrettet vil robotter kunne udgøre et supplement til den arbejdskraft for landmanden,« forklarede han.

Robotter kan desuden frigøre tid for den enkelte landmand, som denne normalt ville bruge på at styre en traktor eller andre maskiner, men som i stedet kan bruges på administration og køb og salg af varer.

DANSKE PRODUKTER Også danske producenter udvikler intelligente løsninger, som allerede nu eksporteres til det meste af verden. »Satser producenterne specifikt på økologer, er de nødt til at have en målsætning om eksport, ellers er markedet for deres produkter for lille, i forhold til de store omkostninger der ofte er forbundet med udviklingen,« siger Claus Østergaard.

Den danske producent AgroIntelli har udviklet flere udgaver af deres selvkørende ”Robotti,” der allerede nu kører i 15 lande. Den kan så, radrense og ved hjælp af kunstig intelligens præcisionssprøjte ukrudtsplanterne og er altså ikke specifikt lavet til økologer.

Drevet af solenergi kan Farmdroid med 900 meter i timen så frø så præcist, at den efterfølgende med to centimeters nøjagtighed ved, hvor hvert enkelt frø befinder sig på marken. Når den er færdig med at så, skal den holde afgrøderne fri for ukrudt.

LAVET TIL ØKOLOGER Den soldrevne og selvkørende danskproducerede Farmdroid er derimod specifikt rettet mod økologer, selv om den også er blevet solgt til konventionelle landmænd.

Maskinen kan så frøene og efterfølgende selv køre rundt 24 timer i døgnet og holde for eksempel en roemark ren for ukrudt. Producenten har valgt ikke at udstyre den, så den kan præcisionssprøjte planterne.

Den førerløse Farmdroid kører nu på 30 marker i Danmark, og producenten skriver på sin hjemmeside, at den har solgt 400 robotter til 15 lande og kalder den ”verdens bedst sælgende så- og lugerobot”.

Robotterne er altså allerede en del af den økologiske produktion, især økologisk stordrift, og der udvikles løbende nye avancerede redskaber, der kan hjælpe med at holde ukrudt, mandetimer og dermed produktionsomkostninger nede på et minimum. »Der er ingen tvivl om, at den nye teknologi, der er på vej ind i den danske økologiske produktion, vil medvirke til, at landmændene kan udvikle deres foderproduktion - og måske især sikre, at der i fremtiden kommer et større udvalg af danske grøntsager på butikshylderne,« siger Claus Østergaard.

Ifølge Yding Smedie og Maskiner, der forhandler ’Farmdroid’ i Danmark, kører der nu omkring 30 droider rundt i det danske økolandskab. Og den sår og plejer flere og flere typer af afgrøder - den skal dog selv så frøene, så den altid ved, hvor planterne står, når den senere skal hakke mellem dem.

TEMA: MERE TEKNOLOGI - MERE GRØNT

25. august 2023 nr. 688

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Førerløs maskine formerer sig i økologiske landskaber En soldrevet og danskproduceret førerløs kombineret såmaskine og hakkerobot har bredt sig i de økologiske landskaber og kan med tiden være med til at sikre mere dansk økologi på grøntsagshylderne. På en klimarigtig måde.

TEKNOLOGI

TEKST OG FOTOS AF UFFE BREGENDAHL

I naturskønne omgivelser ved Klejtrup i Midtjylland er en såmaskine nu i gang med at tilså en rapsmark for Tjele Gods. Det er der egentlig ikke noget usædvanligt i.

Hvad der er usædvanligt er, at maskinen ikke har nogen fører, og at den er kører 100 pct. på solenergi via solceller monteret på taget.

Med 900 meter i timen trisser den lydløst rundt og lægger frø så præcist i jorden, at den efterfølgende med to centimeters nøjagtighed altid ved, hvor hvert eneste rapsfrø – og senere rapsplanten - befinder sig på marken.

Når maskinen er færdig med at tilså marken, bliver det dens opgave med stor præcision at radrense mellem planterne med robotstyrede knive. I roemarken hakker den desuden mellem de enkelte planterne .

KUNNE IKKE SE FORSKEL På Tjele Gods har driftschef Steffen Rohde Døssing ansvaret for driften af den selvkørende og klimavenlige ’Farmdroid’, som nu har kørt hos dem i to år. »For vores vedkommende gav det kanonafgrøder sidste år, og vi havde generelt rigtig godt foder til køerne,« siger Steffen Rohde Døssing.

Farmdroiden såede og rensede sukkerroer, der indgik som del af foderet til godsets mange malkekøer.

Og sidste år holdt den roemarken så ren, at man ikke kunne se forskel på den økologiske roemark på Tjele Gods og naboernes sprøjtede marker. »Markerne var lige rene, og en af de største udfordringer for roer, er jo at holde ukrudtet væk,« siger Steffen Rohde Døssing. »Det var en meget stor tilfredsstillelse. Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi for at lykkes med det.« På Tjele Gods har driftschef Steffen Rohde Døssing ansvaret for driften af den selvkørende og klimavenlige ’Farmdroid’, som nu har kørt hos dem i to år. Han har indtil videre bevidnet, at den hold markerne lige så fri for ukrudt som de konventionelle nabomarker, hvor der bruges pesticider.

DROIDER BREDER SIG Ifølge Yding Smedie og Maskiner, der forhandler ’Farmdroid’ i Danmark,

kører der nu omkring 30 droider rundt i det danske økolandskab. Og den sår og plejer flere og flere typer af afgrøder - med den begrænsning at den selv skal så frøene, så den altid ved, hvor planterne står, når den altså senere skal hakke mellem dem.

Det betyder, at den for eksempel ikke kan køre i afgrøder som salater, der skal plantes ud. »Den bliver først og fremmest brugt til roedyrkning, men også til raps, kål og løg,« siger Leif Jensen, der er specialist i højteknologiske markredskaber hos Yding Smedie og Maskiner. »Vi har endda også konventionelle landmænd, der har investeret i Farmdroid, blandt andet til produktion af kål,« siger han.

SÅR OG RENSER TO MARKER På Tjele Gods blev dronen først og fremmest købt til at så og rense sukkerroer som en del af foderet til deres økologiske mælkebesætning for på den måde at hjælpe produktionen med at blive mere selvforsynende med foder. Prisen varierer alt efter konfiguration. I dette tilfælde kostede maskinen 600.000 kr. - og

Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi for at lykkes med det.

STEFFEN ROHDE DØSSING, DRIFTSCHEF, TJELE GODS

der kan søges om tilskud til den. »Det er jo en god energikilde til køerne og en god mængde cellevægge, du får ind i foderet. Noget let fordøjeligt foder, som egentlig passer rigtig godt sammen med noget græs.

For os har det også været noget med at få flere foderenheder af per hektar,« forklarer Steffen Rohde.

Da rækkerne mellem roerne lukkede omkring Sankt Hans sidste år, var der ikke længere brug for Farmdroid i marken. Det passede med, at den i august kunne fortsætte med at

tilså en rapsmark, som den passede i efteråret.

I år er den her i august også i gang med at tilså en mark med raps, og Farmdroiden er altså blevet en del af godsets årshjul og kører altså i to marker med afgrøder hvert år.

IKKE UDEN UDFORDRINGER På Tjele Gods går man nu med overvejelser om at investere i flere Farmdroids, og har søgt og fået bevilget økologisk investeringsstøtte til yderligere fire. Men før man foretager investeringen, vil driftsleder Steffen Rohde Døssing se tiden an og vurdere, om de gode resultater også holder over tid.

De skal desuden lære maskinen ordentligt at kende, og den kører ikke 100 pct. selv. For eksempel stopper den med at køre i regnvejr, og der kan opstå andre ting, som betyder, at den skal tilses og startes op igen.

Mens avisen var på besøg, måtte Farmdroidens SIM-kort skiftes til et andet teleselskab, fordi der var for dårlig dækning på den nye rapsmark. »Vi vil godt lige have et par år på testbænken med dem og se, at det første år ikke bare var et fantast-år.

Det gav et godt resultat, men vi ved ikke helt, om det skyldtes året, eller måden vi dyrkede det på. Derfor vil vi godt lige have et par dyrkningssæsoner mere igennem for ligesom at se, hvad det var,« siger han.

Han vurderer, at roer og raps nok bliver de eneste afgrøder, Farmdroiden kommer til at arbejde med på Tjele Gods. »En anden oplagt mulighed var måske majs, men maskinen er jo stadigvæk forholdsvis dyr i forhold til dens kapacitet, og der tror jeg bare ikke, at majsen har høj nok udbyttepotentiale til, at det kan betale sig at bruge den til det.« RENE MARKER UDEN KEMI Steffen Rohde Døssing er uddannet som konventionel landmand og havde på forhånd tænkt, at han kom til at gå på kompromis med sin faglige stolthed, da han skiftede til et job med økologi på Tjele Gods. »Det er det første sted, jeg arbejder med økologi, og en af fordommene var jo nok lidt ukrudt og fagligheden i at skulle gå og se på marker, hvor ukrudtet stod højere end afgrøden. Det kan stadig være en udfordring, men det her værktøj virker rigtig godt imod det. Arbejdet med den har været en meget stor tilfredsstillelse. Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi, for at lykkes med det,« siger Steffen Rohde Døssing.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: MERE TEKNOLOGI - MERE GRØNT

25. august 2023 nr. 688

Selv lette markrobotter påvirker jorden Selvom de moderne markrobotter er lettere end almindelige traktorer, påvirker de stadig jordens egenskaber og øger risikoen for jordpakning i pløjelaget. Ved at bruge dem rigtigt kan man dog reducere komprimeringen i både de dybere og højere jordlag.

lere og har mindre kapacitet. Det vil sige, at det overkørte areal øges ved overgang til robotdyrkning, og arealet med gentagen kørsel i marken vil også øges,« siger professor Lars J. Munkholm i en pressemeddelelse fra universitetet.

En lille markrobot skal køre flere gange frem og tilbage på marken, for at dække samme område som en stor traktor, hvilket betyder flere kørespor, som også vil blive benyttet flere gange.

TEKNOLOGI

SIGNIFIKANT INDVIRKNING I et nyt studie, hvor resultaterne er udgivet i to videnskabelige publikationer, har forskere undersøgt, hvor meget jordens fysiske egenskaber belastes ved gentagen kørsel med en markrobot af modellen ROBOTTI 150D med 320/65 R16 dæk. I studiet har man set på påvirkningerne ved op til ti kørsler i samme hjulspor. »Vores målinger viser, at antallet af gange markrobotten kører i marken har en signifikant indvirkning på pakningen af jorden i pløjelaget. Her har vi målt på hjulsporets dybde, jordens gennemtrængningsmodstand, luftgennemtrængelighed og jordens porøsitet. Selvom vores målinger af jordpakningen ikke overskrider de kritiske grænser, ser vi alligevel tydeligt, at gentagen kørsel med en markrobot af denne type vil påvirke pløjelagets funktionalitet, særligt efter seks til ti kørsler i samme spor,« forklarer ph.d. studerende Alvaro Calleja Huerta fra Institut for Agro-

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I takt med at landbrugsmaskinerne bliver større og tungere, øger det risikoen for jordpakning. Det er en trussel mod jordens kvalitet, da det forårsager erosion, hæmmer rodvæksten og påvirker evnen til at dræne - i sidste ende kan det medføre udbyttetab, øget tab af næringsstoffer og drivhusgasser samt oversvømmelser.

De lettere selvkørende markrobotter kan umiddelbart ligne en løsning på ovenstående problem, men de kan alligevel ikke helt frikendes.

Det viser to nye publikationer fra Aarhus Universitet, hvor forskerne har set nærmere på, om de kan være med til at reducere jordpakningen i pløjelaget. Resultaterne viser, at robotternes belastning er større end forventet i det øverste jordlag. »Markrobotterne er væsentligt mindre end traktorerne, de er smal-

Alvaro Calleja Huerta, der her er i gang med forsøg med markrobotten Robotti, fortæller, at markrobotter kan reducere risikoen for komprimering af underjorden og kan hjælpe med at reducere komprimeringen af pløjelaget, hvis de kombineres med andre faktorer som store dæk med lavt lufttryk, overvågning af jordens styrke, brug af værktøjer som Terranimo og begrænsning af antallet af kørsler i marken. Foto: Lars Kruse/AU Foto økologi på Aarhus Universitet.

Derudover har forskerne undersøgt, hvordan belastningen fra markrobotten fordeler sig i hjulsporet. Det har de gjort ved at installere såkaldte belastningstransducere i jorden. På den måde er det nemlig muligt at måle belastningerne, hvilken retning den kommer fra, og hvor den bevæger sig hen.

Derefter har forskerne sammenlignet resultaterne med beregninger baseret på modellen Terranimo, der ved at bruge en kombination af kort, jordtype, vejrinformation, maskiner, belastningsvægt og dæk, kan beregne risikoen for jordpakning.

AFVIGER FRA MODELLEN Der ses ifølge forskerne en signifikant stigning i jordtrykket ved gentagne kørsler med markrobotten. De målte værdier viste sig at afvige fra de vær-

dier, modellen havde forudset. De maksimale vertikale belastninger var endda 32 pct. større end modellens forudsigelser. »Det fortæller os, at brugen af statiske belastninger som input i modeller kan resultere i unøjagtige forudsigelser af belastninger under dynamiske forhold. Det kan i sidste ende vanskeliggøre at finde den korrekte justering af dæktryk på marken, hvilket kan føre til yderligere jordpakning,« fortæller seniorforsker Mathieu Lamandé fra Institut for Agroøkologi.

KOMBINÉR FLERE FAKTORER Selvom de observerede ændringer i jordens fysiske egenskaber ikke overstiger de kritiske grænser i forhold til jordpakning, så konkluderer forskerne, at det øverste jordlags funktionalitet bliver negativt påvirket af

gentagen kørsel med en markrobot.

Det gælder især, hvis den kører mellem seks til ti gange det samme sted. »Markrobotter reducerer risikoen for komprimering af underjorden og kan hjælpe med at reducere komprimeringen af pløjelaget, hvis de kombineres med andre faktorer som store dæk med lavt lufttryk, overvågning af jordens styrke, brug af værktøjer som Terranimo og begrænsning af antallet af kørsler i marken.

Vi har brug for undersøgelser over flere sæsoner, der kombinerer robotter og traditionelle maskiner, hvor økonomiske, driftsmæssige og bæredygtige aspekter overvejes for at vurdere det reelle potentiale i de her letvægtsrobotter i forhold til at opretholde optimal jordkvalitet og produktivitet,« siger Alvaro Calleja Huerta.

Det er bælgen, der sælger ANE KIRSTINE AARE HENRIK HAUGGAARD-NIELSEN STINE ROSENLUND HANSEN NIELS HEINE KRISTENSEN FORSKNINGSGRUPPEN METRIK, INSTITUT FOR MENNESKER OG TEKNOLOGI, ROSKILDE UNIVERSITET

og Orelund, som han driver med sin bror uden for Assens på Fyn. Han producerer friske ærter i bælg til danske supermarkeder og oplever i forsøg med maskinel høst, at bælgen påføres skade. Derfor høster de ved håndkraft for at opnå et flot produkt, som forbrugeren vil købe. »Kunderne køber ærterne på bælgen,« forklarer han.

Vi skal spise flere bælgfrugter i fremtiden: 100 gram om dagen ifølge de nye kostråd. Derfor eksperimenterer flere landmænd i de her år med at dyrke såvel nye som gamle typer bælgfrugter til human konsum.

Nogle ser et potentiale i et friskmarked, hvor det primært er ærterne i bælg, der fylder i dag. En af dem er Jacob Jacobsen fra Torup Bakkegård

Jacob Jacobsen har længe produceret friske ærter, men har i de seneste år oplevet stigende udfordringer med at skaffe arbejdskraft til manuel høst af de store mængder ærter, de producerer. Derfor har han investeret i en høster fra Italien, men han er ikke tilfreds med resultatet.

Han ved fra håndhøstning, at der skal meget lidt til at beskadige bælgen. Hvis plukkerne tager fast

KRONIK

om bælgen, når de plukker, viser det sig hurtigt som mærker. Han mener, at de ærtesorter der er på markedet i dag, er for skrøbelige, og at det er nødvendigt at fremavle nogle sorter med mere robust bælg og dermed mindre risiko for stødmærker. Men det tager lang tid at udvikle nye sorter.

Indtil da overvejer han også en anden mulighed for eventuelt at bælge ærterne, som en måde at håndtere problemet med de beskadigede bælge. Derudover ønsker han at afprøve andre typer bælgfrugter bl.a. edamame, som ikke på samme måde er sårbar overfor slagmærker fra maskinel høst.

For Jacob Jacobsen er det vigtigt ikke at gå på kompromis med bælgens udseende. Det skyldes som

sagt, at det er bælgen, der sælger, når vi køber ærterne i supermarkedet, hvor vi ikke kan smage dem.

Med interessen for at spise flere bælgfrugter kommer der også nye krav til produktionen, og her spiller bælgen en vigtig rolle. I nyere tid har vi også set nye ærtesorter, hvor hele bælgen spises, såsom sukkerærter.

Måske vi ser ind i en fremtid, hvor bælgen bliver en lige så vigtig del af produktet som selve frugten. I dag ser vi en trend, hvor kokke i højere grad arbejder med at bruge hele råvaren som en måde at optimere ressourcerne. En trend bælgfrugterne må forventes også at skulle bidrage til.

Vi har historisk haft stor fokus på, hvordan dyrkningen af bælgfrugter

optimeres, hvilket fortsat er helt grundlæggende - men andet kan også drive udviklingen. Blandt andet har vi set øget fokus på lokale råvarer gennem den populære nye nordiske bevægelse, der vil genopfinde og udvikle mad fra de nordiske lande.

Den gastronomiske (gen)opdagelse af de friske bælgfrugter er vigtig, hvis vi skal spise efter kostrådene.

Kronikken er skrevet på baggrund af arbejde i projektet GrainLegsGo, der har til formål at undersøge muligheder for øget produktion og forbrug af friske bælgfrugter i Danmark. Projektet er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP.

TEMA: MERE TEKNOLOGI - MERE GRØNT

25. august 2023 nr. 688

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Økologisk vækst kan ikke baseres på husdyrgødning

KRONIK

SVEN HERMANSEN FORSKNINGSFORMIDLER, ICROFS KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, ICROFS

Det økologiske landbrug har, siden de første bedrifter blev omlagt, i høj grad været baseret på næringsstoffer fra husdyrgødning – både økologisk og konventionel. Med et politisk mål om fordobling af det økologiske areal og med en sideløbende omstilling til en mere planterig kost kan det næppe være modellen i fremtiden.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder derfor aktuelt på at finde og beskrive holdbare modeller for økologisk planteavl uden input af husdyrgødning. Næringsstofferne til afgrøder i et sådant system kan komme fra kilder som f.eks. ensileret grøngødning, komposteret have-/parkaffald og kildesorteret organisk dagrenovation (KOD).

I det illustrerede modelsædskifte balancerer input/output af næringsstoffer gennem tilførsel af mobil grøngødning og komposteret have-/ parkaffald. Sædskiftet er syvårigt med kløvergræs i to år, hvorfra der ikke er nogen salgsindtægt.

Græsmarkerne leverer alene mobil

grøngødning og forfrugtsværdi til salgsafgrøder, i dette eksempel korn og kartofler.

Forudsætningen om udelukkende plantebaseret gødning er helt bevidst. I praksis vil der være alle mulige mellemscenarier, hvor man kan sælge græs til foder eller importere mindre mængder husdyrgødning, men i dette tilfælde er målet at generere viden om en ’ny normal’ og undersøge, hvad systemet kan præstere og holde til, når man går til kanten.

De valgte plantegødninger – komposteret have-/parkaffald og ensileret kløvergræs - sætter begrænsninger for, hvilke afgrøder det er hensigtsmæssigt at dyrke. Der er ingen flydende gødning til rådighed, og da gødningsreglerne stort set umuliggør udbringning af organisk gødning om efteråret til andre salgsafgrøder end vinterraps, er det vanskeligt at indpasse vintersæd i sædskiftet.

Begge gødninger er kvælstofholdige, men kun grøngødningen har en førsteårsvirkning af betydning.

Komposteret have-/parkaffald har

i praksis ikke målbar førsteårsvirkning, og det er grunden til, at det anvendes strategisk til de kvælstofsamlende afgrøder kløvergræs og markært. Den ensilerede grøngød-

ning udbringes til kartofler, vårrug og vårhvede i år 2, 3 og 5 efter kløvergræs. Havren lever alene af forfrugtsværdien af kløvergræs.

I forsøg er der opnået gode førsteårseffekter af mobil grøngødning, når biomassen har et lavt C:N-forhold, og den bliver findelt og

omhyggeligt indarbejdet i jorden inden såning.

Hvis scenariet omfatter salg af biomasse fra kløvergræs, halm og efterafgrøder til biogasanlæg, og man samtidig kan få den afgassede gødning retur, er der bedre muligheder for at variere sædskifterne og inkludere vinterkorn.

Det kræver dog, at den afgassede gødning er separeret i en våd fraktion og en fiberfraktion, da det er svært at udnytte afgasset gødning med høj tørstofprocent i vintersæd om foråret.

Sædskiftet er i nogen grad et eksempel på den økologiske ’skole’, der hylder princippet om at gøde jorden fremfor afgrøden. I den skitserede model tilføres 30 ton komposteret have-/parkaffald i tre ud af syv år svarende til et input på 93 kg total-N pr. ha pr. år i gennemsnit.

Da kvælstoffet frigives over en lang årrække, stiller det store krav til management og håndværk at fastholde det i dyrkningsjorden og undgå

udvaskning. Kravet til management håndteres ved kun at åbne et enkelt vindue med sort jord om efteråret, hvis og når der er særligt behov for at bekæmpe rodukrudt. I eksemplet her er det efter høst af kartofler.

Resten af tiden er jorden plantedækket med enten afgrøde, efterafgrøde eller grøngødning, som i høj grad også bidrager til ukrudtsregulering gennem konkurrence.

Ideelt set er bekæmpelse at rodukrudt, især kvik, mest effektiv i det tidlige forår, hvor der stadig er nattefrost og lav luftfugtighed. Muligheden for at holde ukrudtstrykket på et acceptabelt niveau skal udnyttes, før man tyer til sort jord om efteråret.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har gennemført en undersøgelse blandt økologiske forbrugere, der viser, at landmanden ikke umiddelbart kan forvente merpris for afgrøder dyrket uden nogen form for animalsk input. Dækningsbidraget i et rent plantegødet sædskifte bliver derfor udfordret af, at to ud af syv år i rotationen er kløvergræs, som ikke har nogen indtægt fra salg af afgrøde. Næste skridt i beskrivelsen af økologisk planteavl uden input fra husdyrproduktion bliver at beregne økonomien i dette og flere forskellige mellemscenarier.

Det er desuden nødvendigt at have fokus på effekterne af en større andel af organisk bundet kvælstof i gødningsplanen. Det kan påvirke lattergasemissionen fra marken.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har flere forsøg i gang med måling af emissioner fra forskellige økologiske dyrkningssystemer.

Mere grønt på tallerkenen fordrer øget recirkulering NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

HELENE ULLER-KRISTENSEN FORSKNINGSFORMIDLER, ICROFS

Danmark står over for et mål om fordobling af det økologiske areal frem mod 2030. Samtidig er ambi-

tionen at skrue op for produktionen af plantebaserede fødevarer. Hvis produktionen i økologisk landbrug skal opretholdes og potentielt forøges, er det nødvendigt at finde gødningsprodukter fra det omgivende samfund.

Udfordringen er, at disse produkter kan indeholde potentielt problematiske stoffer, herunder mikroplast og tungmetaller.Skal vi lykkes med at skaffe tilstrækkelige gødningsprodukter, skal vi finde en balance mellem økologiens kredsløbsprincip og forsigtighedsprincip. Med det følger, at vi skal være klogere på de faktuelle risici ved at anvende alternative gødningsprodukter. Derfor har Organic RDD-projektet RECONCILE siden 2020 kortlagt omfanget af skadelige effekter på jordens økosystem ved recirkulering af f.eks. spildevandsslam, komposteret husholdningsaffald og human urin.

I jorde fra København Universitets

langvarige forsøg med recirkulering har forskerne undersøgt de funktionelle og taksonomiske grupper af mikrofauna efter såning, ved skridning af vårhvede og efter høst.

Forsøgene er foregået i jorde, hvor der er tildelt store mængder af kompost af husholdningsaffald, spildevandsslam og kvægmøg svarende til mere end 100 års lovlig udbringning. Derudover er der undersøgt behandlinger, som løbende har fået tildelt moderate mængder af human urin og NPK-gødning samt ugødede behandlinger.

Forsøgene med komposteret husholdningsaffald, spildevandsslam og human urin viser ikke negative effekter på sammensætningen af jordbundens mikrofauna. Derimod står det klart, at anvendelsen af spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald, i doser svarende til mere end 100 års lovlig tilførsel, har fremmet jordens sundhed - sam-

menlignet med ugødet og NPKgødet jord. Det kommer til udtryk ved, at det organiske stofindhold og tætheden af mikroorganismer og mikrofauna og planternes vækst i jord tilført spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald er sammenlignelige med niveauerne i jord tilført en traditionel organisk gødningstype (kvægmøg).

Undersøgelser af den taksonomiske sammensætning af nematodsamfund viser heller ingen tegn på, at særligt forurenings-følsomme grupper af nematoder reagerer negativt på den langvarige tilførsel af komposteret husholdningsaffald eller spildevandsslam.

Der ses heller ikke negative effekter på regnormes overlevelse, vækst og evne til at reproducere sig, selvom der er mikroplast i jorden. Det viser forsøg med hhv. kvæggylle, komposteret husholdningsaffald (tilført i normale og meget forhøjede doser)

og spildevandsslam (normale og meget forhøjede doser) samt forsøg med tilsat mikroplast i høje koncentrationer til NPK-gødet jord.

RECONCILEs forsøg og litteraturstudier tyder altså på en forbedret jordsundhed (mere organisk stof og højere tætheder af nedbryder­ organismer) ved tilførsel af organiske ressourcer, inklusive komposteret husholdningsaffald og spildevandsslam. Og der er ikke indikationer på, at tilførslen af husholdningsaffald og slam påvirker forurenings-følsomme indikatororganismer negativt, når man sammenligner med jorde gødet med NPK, human urin, kvægmøg eller ugødede jorde.

Læs mere om såvel vurdering af risici for jordmiljøet som vurdering af risici for human sundhed forbundet med transmission af uønskede stoffer gennem fødekæden i ICROFS’ seneste vidensyntese om næringsstoffer og recirkulering på www.icrofs.dk

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. august 2023 nr. 688

Skovgrise er i top på britisk rangliste for dyrevelfærd Britiske forskere fra universitetet i Cambridge har udviklet et karaktersystem, der på pålidelig vis gør det muligt at sammenligne dyrevelfærd på tværs af forskellige former for griseavl. I deres system scorer skovgrisene topkarakter.

DYREVELFÆRD

AF UFFE BREGENDAHL

Et nyt karaktersystem skal kan hjælpe griseproducenter med at forbedre deres dyrevelfærd, i en tid hvor der globalt set er en stigende efterspørgsel på kød, og hvor driftsmetoderne skifter – med bekymring for dyrevelfærden i intensive indendørs produktioner. Desuden kan vurderingerne af dyrenes velfærd give forbrugerne mere information, så de er bedre rustede, når de skal vælge, hvad de spiser.

Det skriver netmediet The Pig Site.

Det nye system vurderer kvaliteten af grisenes liv gennem målinger af en lang række faktorer, blandt andet ud fra hvor meget de hoster, nyser og halter, men også ud fra hvordan grisene interagerer med hinanden: Om de bider i hinandens ører og haler, og hvordan de engagerer sig i deres omgivelser.

Topscoreren på listen over britiske grise, der vokser op under den bedste dyrevelfærd, er skovgrise, efterfulgt af økologiske grise og frilandsgrise.

VELFÆRD BASERET PÅ FAKTA »Vi har vist, at det er muligt at lave en pålidelig vurdering af dyrevelfærden på gårdene. Det betyder, at når landmanden nu skal tage stilling til, hvilken driftsform der er bedst eller dårligst for dyrevelfærden, kan det baseres på pålidelige beregninger og ikke bare formodninger, som det er tilfældet i dag,« siger researcher Harriet Bartlett fra Cambridge University’s afdeling for veterinærmedicin.

Målesystemet er udviklet gennem undersøgelser af 74 forskellige britiske svinebesætninger. »Nu kan dyrevelfærd for grise inkluderes i de overordnede bedømmelser af grisebesætningernes bæredygtighed sammen med andre måleenheder som f.eks. CO2-udledning og biodiversitet, så vi bedre kan tage stilling til, hvordan vi vælger at drive en grisebesætning, og hvad vi vælger at spise,« siger Harriet Bartlett.

Eskil Romme har arbejdet med økologiske kartofler siden slutningen af 1980’erne og medvirker nu i en stor undersøgelse af dyrkningen af kartofler: I år får nogle af kartoffelrækkerne have-/parkaffald, mens resten i stedet får tilsat kalium. Efter høsten bliver det så undersøgt, hvordan have-/parkaffaldet har påvirket udbytterne.

Avanceret kartoffelhøst i Nibe Et nyt avanceret forsøg med kartofler skal sætte skub i udviklingen af nye dyrkningsmetoder, der kan være afgørende for de økologiske kartoflers fremtid, mener Eskil Romme, der har dyrket øko-kartofler i snart 40 år.

TEKST OG FOTOS AF: UFFE BREGENDAHL

en ny sæson. Når magasinet er fyldt med friske økologiske kartofler, læsses de direkte i kasserne på en vogn.

Herfra bliver de kørt hjem til gården til tørring og senere på køl. Klar til løbende via grossisten Danespo at blive kørt ud i butikkerne. »Gennemsnitligt har vi høstet 25 til 30 ton i år per ha, og det ser rigtigt fint ud,« siger økologisk kartoffelavler Eskil Romme.

Han vurderer, at den gode høst i år blandt andet skyldes, at tørken har holdt skimmel tilbage, så den er sat sent ind.

Den store kartoffeloptager fræser gennem rækkerne på en kartoffelmark i Nibe og viser i reneste form processen af økologiske fødevarer på vej fra jord til bord.

Kartoflerne glider i en lind strøm forbi fire mand på optageren, der sorter sten og enkelte dårlige fra, mens den jord, de er vokset op i, blæser ud af maskinens side - klar til

AVANCERET EKSPERIMENT Eskil Romme har arbejdet med økologiske kartofler siden slutningen af 1980’erne, men netop i år er det ikke kun selve høstudbyttet, der interesserer ham: Det er udbyttet kvadratmeter for kvadratmeter på de 20 ha, der i år er beplantet med økologiske kartofler. I år har kartoffeloptageren nemlig monteret en flow-måler, der

UDBYTTER

registrerer udbyttet løbende, så det via en meget præcis GPS bliver plottet ind på et kort.

Bagefter kan udbyttet blandt andet sammenlignes med grundige jordbundsundersøgelser af arealet, hvorfra der måske senere kan drages videnskabelige konklusioner på dyrkningsmetoderne og gødskningen af arealerne. »Det er fantastisk at få lov at opleve som 67-årig landmand - måske fem år inden jeg stopper - den enorme faglighed, hvor man ligesom prøver at undersøge tingene i stedet for at gå ud med halve gætterier, som man også ser inden for det økologiske og biodynamiske. Den der høje faglighed, synes jeg, er vigtig at værne om, fordi det i mine 40 år som økologisk landmand absolut ikke har været nogen selvfølge med høj faglighed,« siger Eskil Romme.

Den store kartoffelundersøgelse bliver lavet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde

med kartoffelkonsulent Malte Nybo Andersen fra Seges Innovation.

GØDNINGSFORSØG Samtidig med at jordbundsforholdene og udbyttet måles, bliver der også lavet forsøg med den måde, markerne bliver gødet.

Kartofler har et specifikt behov for tilførsel af kalium, og for hver ha bruger Eskil Romme 50 ton have-/ parkaffald, som netop er rigt på kalium. I år får nogle af kartoffelrækkerne have-/parkaffald, mens resten i stedet får tilsat kalium.

Efter høsten bliver det så grundigt undersøgt, hvordan have-/parkaffaldet påvirker kartoflernes udbytte, skindkvalitet, og om der er udvikles sygdomme. »Det bliver rigtig spændende at se, for jeg bliver kun ved med at bruge have- og parkaffald, hvis det ikke giver problemer. Ellers må vi holde op med det, men det ville være ærgerligt, fordi det er en vigtig kalium-

MARK & STALD

25. august 2023 nr. 688

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

USIKKERHED FORSINKER PROCES LAVBUNDSJORD: Regeringens ekspertgruppe for udtagning af lavbundsjord har i sin første delrapport bl.a. identificeret udfordringer, der spænder ben for udtagningsindsatsen: Usikkerheden om, hvordan den kommende CO2-afgift på landbruget kommer til at blive implementeret anses som en af de større udfordringer.

Det skriver AgriWatch. »Mange lodsejere er afventende ift. at indgå i lavbundsprojekter, og derved fastholdes lavbundsarealer i omdrift.

Dertil kommer, at der kan være usikkerhed i forhold til, hvordan klimakreditter vil samspille med den fremtidige regulering. Dermed kan en afklaring af en kommende klimareguleringsmodel potentielt blive en motor for udtagningsindsatsen,« skriver ekspertgruppen bl.a. i rapporten. /hhk

NGO: STORLANDBRUG TRUER SUNDHEDEN Gennemsnitligt har Eskil Romme kunnet høste 25 til 30 ton i år per ha, hvilket han betragter som fint. Han vurderer, at det bl.a. skyldes, at tørken har holdt skimmel tilbage.

Det er fantastisk at få lov at opleve som 67-årig landmand - måske fem år inden jeg stopper - den enorme faglighed, hvor man ligesom prøver at undersøge tingene i stedet for at gå ud med halve gætterier, som man også ser inden for det økologiske og biodynamiske.

ESKIL ROMME, ØKOLOGISK KARTOFFELPRODUCENT

gødskningskilde, som er vigtig for kartoflerne,« siger Eskil Romme.

VIGTIG ØKOLOGISK AFGRØDE I forsøget hos Eskil Romme er der samtidig forsøg med flere sorter af kartofler, og han håber, at hans kartoffelforsøg og et andet sideløbende forsøg på Gram Slot kan være med til at udvikle nye dyrkningsmetoder, når først alle data er blevet analyseret: »Kartofler er jo noget af det, folk spiser mest af økologisk. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi optimerer på kartoffelavl. Hvis ikke vi optimerer på at blive bedre til at dyrke dem, er der ikke nogen, der gider gøre det. Hvis man er nede og røre ved 15 ton per ha, og når det er bedst måske oppe på 20 ton, så tror jeg, det er for hårdt, fordi der er så mange udgifter forbundet med at etablere en kartoffelmark, håndtere dem og sende dem videre til lagring. Så vi skal prøve at blive noget bedre til kartofler.«

Når magasinet er fyldt med friske økologiske kartofler, læsses de direkte i kasserne på en vogn. Herfra bliver de kørt hjem til gården til tørring og senere på køl. Klar til løbende via grossisten Danespo at blive kørt ud i butikkerne.

FUGLEINFLUENZA: Storindustrielle landbrug med tusindvis af dyr på relativt lidt plads er en tikkende bombe for spredning af vira. Det mener NGO’en Compassion in World Farming (CIWF), som i en ny rapport anbefaler en reformering af de store landbrug, så besætningerne bliver mindre, og dyrene får mere plads. Derudover råder den til, at man vaccinerer sine dyr. »At klemme dyr sammen på fabrikslandbrug er ikke kun inhumant - det giver også perfekte betingelser for, at fugleinfluenza og andre vira kan sprede sig og mutere til farligere varianter,« siger Peter Stevenson, politisk rådgiver i CIWF. I en ny rapport fra den internationale arbejdsgruppe ’Scientific Task Force on Avian Influenza’ gentages det, at synderne ikke er vilde fugle, men at virusvarianten stammer fra husdyrhold og siden har hoppet frem og tilbage mellem landbrug og vilde besætninger. /hhk

VEGANSK KOST ER MEST KLIMAVENLIG RESSOURCER: Ønsker man at spise så bæredygtigt som muligt, skal man vælge en vegansk kost, da dens økologiske aftryk blot er en tredjedel af aftrykket fra en kost med et højt indtag af kød, svarende til over 100 gram dagligt. Det konkluderer forskere efter at have gennemgået data fra 55.000 personers forbrug af mad og drikkevarer og sammenholdt dette med produktionsdata fra 38.000 landbrug fordelt over 119 lande, hvor de har undersøgt påvirkningen på bl.a. klimaet, biodiversiteten, vand- og arealforbruget samt vandforurening.

En person med et højt kødindtag udleder 10,24 kg drivhusgasser dagligt gennem sin kost, en person med et moderat indtag (50-100 g) udleder 5,37 kg, mens en person på vegansk kost udleder 2,47 kg.

Derudover lægger den veganske kost beslag på omtrent en fjerdedel af det areal, som en kost med et højt kødindtag bruger, og vandforbruget er under det halve. Forskerne understreger, at man ikke behøver overgå til en fuldt vegansk kost for at gøre en forskel - selv en reduktion af ens kødforbrug har en signifikant effekt. /hhk

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. august 2023 nr. 688

I år høster Finn Bilberg sine bær for kundernes skyld - udbyttet er for ringe til overskud. Han oplever, at den hårde konkurrence på bærmarkedet har fået flere økologiske bærproducenter til at stoppe eller gå tilbage til konventionel produktion.

Foto: Uffe Bregendahl

Bærproducenter kæmper mod overmagten: »Vi er en uddøende race« Den danske bærproduktion er raslet ned fra 1.700 til 300 hektar gennem de seneste 10 år – og især økologerne kæmper med at holde økonomien hjemme med svingende bærpriser. Finn Bilberg i Skjern er en de fem sidste økologiske solbæravlere i Jylland – og høsten i 2023 har været et katastrofeår for ham.

HØST

AF UFFE BREGENDAHL

Lange lige rækker af solbærbuske står spredt ud over et areal på 16 ha i Skjern, linet op til at få ”plukket” de sidste bær fra årets høst.

Solbær er en af de bærafgrøder, der kan dyrkes industrielt og høstes maskinelt - som i Skjern hvor Finn Bilberg fra traktoren forsigtigt styrer høstmaskinen hen over buskene. Når buskene glider ind i maskinen, får de sig en rystetur, bærrene falder af og føres automatisk med transportbånd til pakkekasser bagerst i bærhøsteren. Under et halvtag på maskinen skifter hans søn, Søren Bilberg , kasserne og holder øje med bærrenes kvalitet og renhed.

Men i år arbejder de begge gratis.

»I år har været rigtig slem for os, og vi har et udbytte, der kun ligger på 5 til 10 pct. af, hvad vi fik sidste år,” siger Finn Bilberg, der sammen med sin kone driver Astruphede Økobær.

Han vurderer, at årets ringe udbytte kan skyldes, at de har haft frost i foråret, der blev efterfulgt af en lang periode med tørke på den lette vestjyske jord.

På trods af det dårlige udbytte vælger familien alligevel af høste solbærrene, selv om det umiddelbart havde været billigere at lade dem hænge på grenene. I år handler det om at give kunderne flest mulige bær, så Astruphede Økobær ikke bliver glemt, når der forhåbentlig igen kommer en bedre høst. »Man frygter jo altid, at miste kunder, hvis ikke man kan levere varen.

De går selvfølgelig andre steder hen, hvis ikke de kan få dem her eller hos mine danske kollegaer. I værste fald henter de måske bær i Polen eller et andet sted, og vi vil jo gerne levere gode danske råvarer,« siger han.

HÅRD KONKURRENCE De industrielle bær som solbær og ribs er i hård konkurrence, fordi de fra andre lande kan høstes i store mængder, fryses, pakkes ned og sendes til det meste af verden.

Især Polen har store arealer med både konventionelle og økologiske bær og er en stor spiller på det økologiske bærmarked. Her produceres

der omkring 10 gange så mange bær som i Danmark. Typisk 130.000 ton årligt mod 10.000–12.000 ton i Danmark. »Bærprisen hos de danske avlere er meget afhængig af, hvordan høsten har været i Polen. Hvis avlerne skal have en god pris for årets høst, skal produktionen i Polen være slået fejl,« siger Hanne Lindhard Pedersen, der er konsulent med ekspertise i økologi, bær og æbler hos rådgivningsfirmaet HortiAdvice. »Det er næsten sådan, at danske bæravlere skal håbe på en frosthård vinter i Polen, hvis de skal have noget

Søren Bilberg hjælper sin far med solbærhøsten. Foto: Uffe Bregendahl

ud af deres produktion,« fortsætter hun.

Hun mærker også selv den store tilbagegang blandt producenterne, der betyder, at hun får færre og færre rådgivningsopgaver omkring bærproduktionen. Hos danske økologer er der i 2023 kun 92 hektar med solbær mod 253 hektar i 2020.

SVINGENDE PRISER Kiloprisen for solbær har de seneste 10 år svinget fra 50 øre til ni kr. per kilo, og derfor kan avlerne aldrig være sikre på, at det kan betale sig at høste bærrene, forklarer Hanne Lindhard Pedersen.

Nogle år vælger avlerne simpelthen at lade bærrene blive hængende på buskene, fordi det ikke kan forrente sig at bruge timer og maskinel på at få dem i hus.

Finn Bilberg i Skjern har i år valgt at droppe høsten af bær fra de ribsbuske, han også har ved siden af solbærrene, men de få kasser med solbær bliver i år sendt direkte til vinproduktion på Copenhagen Winery. Sidste år gik en stor del af bærrene også til saft og marmelade hos Søbogaard i Herning, og resten til vin- og ciderproduktion hos andre kunder.

STORE LOKALE UDSVING Bærproduktionen kan være sårbar over for lokale udsving i vejrforholdene, og andre steder i Danmark har

produktionen i år faktisk været god.

Som hos Thy Økobær, hvor jorden i sammenligning med Skjern er mere frugtbar og ikke så sårbar over for tørke, og hvor de ikke har haft frost, mens buskene blomstrede. »Hos os har det givet overraskende mange bær, selv om vi frygtede, at den lange periode med tørke ville påvirke høsten,« siger Niels Christian Bach Nielsen, indehaver af Thy Økobær.

Han oplever, at den hårde konkurrence på bærmarkedet har fået flere økologiske bærproducenter til at stoppe eller gå tilbage til konventionel produktion. »Vi er en uddøende race. Konventionelle landmænd, der kan sprøjte planterne, har et langt større udbytte end os. De høster typisk 5 til 10 ton per hektar, mens økoavlerne i gennemsnit avler 1 til 2 ton per hektar.

Og når der stort set ikke er forskel på priserne på økologiske og konventionelle bær, presser det os selvfølgelig på økonomien,« siger han.

STØTTE ER IKKE NOK De økologiske frugt- og bærproducenter får et EU-tilskud på 4.000 kr. per hektar, men det er ikke nok til at udligne forskellene i udbyttet. Derfor er man nødt til at forhøje støtten, hvis den økologiske bærproduktion skal fortsætte i Danmark, mener han »Vi så selvfølgelig helst, at det slet ikke var nødvendigt med støtte, og at priserne for de økologiske bær afspejler de ekstra omkostninger, vi har i forhold til de konventionelle.

Men sådan ser det bare ikke ud,« siger han.

I Skjern er de sidste af årets bær nu rystet af træerne og dirigeret i kasserne på bærhøsteren, og Finn Bilberg kan gøre status over den sløve bærsæson hos Astruphede Økobær: »Jeg er glad for, jeg ikke skal leve af det, for så havde jeg været rigtig ked af det, men jeg jobber ved siden af, så for os er det ikke en katastrofe.

Nu kigger vi fremad og håber, det bliver bedre igen. Vi skal have mange af solbærbuskene klippet ned for at få nogle friske unge skud op, så næste år bliver det måske heller ikke bedre, fordi der så ikke kommer bær på dem, vi klipper ned. Men så må vi kigge to år frem, og så er vi optimister.«

MARK & STALD

25. august 2023 nr. 688

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Robuste sædskifter er vigtigere end nogensinde og ustadigt høstvejr. Og det er den slags vejr, der er det nye normale.

Længere perioder med den samme slags vejr.

Det betyder, at der både er større risiko for meget vådt vejr og længere perioder med tørke.

FAGLIGT TALT

AF CLAUS ØSTERGAARD, PLANTECHEF OG DIREKTØR, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

I 2023 har vi vejrmæssigt været udsat for lidt af hvert. Først et vådt forår med besværlig og langstrakt såning, så en lang periode med tørke efterfulgt af en periode med vådt

I 2022 var der gode betingelser for vårsæd med tidlig såning i foråret med en lang tørkeperiode efterfulgt af nedbør på de rigtige tidspunkter i løbet af sommeren og derefter en lang periode med tørt vejr i august perfekt til en billig og nem høst.

I 2023 var det omvendt besværlige forhold til såning af vårsæd og derefter en lang periode med tørke, der betyder lavt udbytte, grønskud og nu en besværlig høst med mange regnvejrsdage.

Erfaringer fra 2022 og 2023 og andre år tilsiger et varieret sædskifte med fokus på mange forskellige afgrøder.

Til gengæld har vi i 2023, i modsætning til 2022, haft et nogenlunde år til vintersæd. Samtidig har kløvergræs indhentet en del af det tabte med meget nedbør i juli, og 2023 har været noget nær perfekt for majs med mange solskinstimer i maj/juni og nedbør i juli/august.

Erfaringer fra 2022 og 2023 og andre år tilsiger et varieret sædskifte med fokus på mange forskellige afgrøder.

Det kræver robuste sædskifter med stor variation i afgrødevalget.

Derfor gælder det om at sprede risikoen med både vintersæd, vårsæd, bælgsæd og kløvergræs i markplanen. Blandinger af kornarter og bælgsæd bidrager også til robustheden i sædskiftet og øger samtidig udbyttet. Arter med dybe rødder kan også med fordel tænkes ind i markplanen: Det kan være lucerne, cikorie og vinterraps.

Samtidig får plantedække året rundt større betydning både i lange perioder med tørke og vådt vejr. Det kan sikres med mere udbredt brug

af efterafgrøder, mellemafgrøder og udlæg i kornmarkerne.

Argumenterne for flere efterafgrøder bliver stadigt flere og tydeligere.

Den nyeste forskning viser, at det er jordens mikroorganismer, herunder svampe og bakterier, der opbygger den humus i jorden, som giver en varig forbedring af jordens frugtbarhed.

Gode efterafgrøder med kraftig rodvækst bidrager til opformering af mikroorganismerne, fordi bakterier og især svampe lever af sukkerstoffer, som udskilles fra planternes rødder.

Som tak for hjælpen øger mikroorganismerne plantetilgængeligheden af forskellige næringsstoffer i jorden.

Nyt foderværktøj til økogrise skal reducere klimabelastningen og forbedre indtjeningen Forskere fra Aarhus Universitet skal nu udvikle et digitalt værktøj, der skal hjælpe med at lave præcis den fodersammensætning, en økogris har brug for.

Det nye forskningsprojekt ’ORIGIN’, der er støttet af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), har til formål at løse foderudfordringerne for økologiske griseproducenter ved at udvikle lysin-normer specifikt til økologiske grise.

Arkivfoto: Uffe Bregendahl

GRISEPRODUKTION

AF UFFE BREGENDAHL

Økogrise har en hverdag, der ligger langt fra, hvordan de konventionelle griser lever. Men der findes i dag ingen ernæringsmæssige standardanbefalinger målrettet de økologiske grises specielle behov, og de fodres derfor efter de anbefalinger, der er til rådighed for konventionelle grise men uden mulighed for at balancere fodringen med syntetiske aminosyrer.

De økologiske grise skal desuden fodres udelukkende med lokale råvarer og skal have grovfoder til rådighed ad libitum. Der tages på nuværende tidspunkt ikke højde for det protein, grisene får gennem grovfoderet eller forskelle i energibehov pga. opstaldningsform.

OVERFORSYNING OG DYRERE For at overholde de konventionelle anbefalinger til den først begrænsende aminosyre, lysin, er landmanden nødt til at øge tildelingen af den generelle råprotein.

»Men dette gør fodringen af grisene dyrere, og størstedelen af de økologiske foderblandinger vil føre til en overforsyning af råprotein, hvilket resulterer i øget kvælstofudskillelse til miljøet,« fortæller adjunkt Lene Stødkilde fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, som forsker i fodring af øko-grise.

Lene Stødkilde står i spidsen for et nyt forskningsprojekt ’ORIGIN’, der

er støttet af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), som har til formål at løse udfordringerne ved at udvikle lysin-normer specifikt til økologiske grise. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

KAN MINDSKE UDVASKNING I projektet vil man bestemme grisenes fysiologiske behov for fordøjeligt lysin. Desuden vil man indregne bi-

draget af protein fra grovfoder og det øgede energibehov fra termoregulering og fysisk aktivitet hos økologiske i forhold til konventionelle grise. »I projektet vil vi mere specifikt bestemme de økologiske grises fysiologiske behov for lysin i tre vægtintervaller ud fra det bedst mulige kompromis mellem produktivitet og hensyn til miljøet. Derudover skal der udvikles et digitalt styringsværktøj til brug på bedriften baseret på de nye

normer og aktuelle dagspriser på proteinfodermidler,« uddyber Lene Stødkilde og tilføjer: »Med de nye lysin-normer i kombination med det digitale værktøj forventer vi at reducere kvælstofudvaskningen med 377 g/produceret gris og forbedre bedriftsøkonomien med 20-30 kr./gris.« Forsøgene i ORIGIN-projektet løber i perioden fra august 2023 til december 2025.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

25. august 2023 nr. 688

Pesticidproducenter har holdt studier om skader på hjernen skjult for myndighederne Når pesticider skal godkendes, skal producenterne indsende relevante studier af skadesvirkningerne til myndighederne.

En ny undersøgelse viser imidlertid, at pesticidindustrien gennem flere år har tilbageholdt studier, som påviser en skadelig virkning.

MØRKLÆGNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Studier, der viser, at pesticider kan have en negativ påvirkning på hjernens udvikling, er blevet tilbageholdt for EU’s myndigheder, der står for godkendelsen af pesticiderne. Det viser en ny undersøgelse fra Stockholms Universitet.

Studierne er udført på vegne af pesticidproducenterne selv, og ifølge EU-lovgivningen skal alle studier, som kan have relevans for godkendelsen, indsendes til de relevante myndigheder, men i mindst ni tilfælde er studier, som er sendt til de amerikanske myndigheder, blevet tilbageholdt for EU. Industrien selv hævder, at de ikke var relevante for EU, og at reglerne blev fulgt.

Forskerne fra Stockholms Universitet undersøgte, om studier af en specifik type giftighed i hjernen betegnet som udviklingsneurotoksicitet (DNT), der var blevet indsendt til de amerikanske myndigheder, også blev indsendt til europæiske, men ud af de 35 identificerede DNT-studier manglede ni (26 pct.) af dem i det materiale, som EU havde modtaget.

GIK DYBERE IND I SAGEN Det var opdagelsen af, at et DNTstudie fra 2001, der viste skadelige effekter af glyphosat-trimesium, aldrig blev sendt til EU, som fik forskerne til at gå dybere ind i sagen. »Først fandt vi én undersøgelse, der blev hemmeligholdt, og da vi fulgte op på dette, fandt vi flere,« siger medforfatter og forsker ved Institut for Miljøvidenskab Axel Mie til universitetets hjemmeside.

I EU er producenter af pesticider ansvarlige for at få udført tests, der muliggør en sikkerhedsvurdering af deres produkter. Inden en skærpelse trådte i kraft i 2021, krævede loven, at information om alle testresultater skulle gives til EU’s myndigheder, når man ansøgte om markedsføringstilladelse, og kun hvis producenten vurderede, at studiet ikke havde nogen relevans for produktets anvendelse, kunne det tilbageholdes, hvis der blev redegjort for tilbageholdelsen.

I ingen af tilfældene kunne forskerne finde en sådan redegørelse.

BRUGT PÅ FRUGT OG GRØNT De tilbageholdte studier viste blandt andet ændringer i hjernens størrelse, forsinket kønsmodning og reduceret

Vi ved ikke, hvad producenterne har tænkt i disse tilfælde, men vi ved, at hvis et pesticid er kendt for at skade hjernens udvikling, bør det måske ikke tillades på EU-markedet AXEL MIE, FORSKER VED INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB, STOCKHOLMS UNIVERSITET

vægt hos de unger, som drægtige rotter fik efter at være blevet eksponeret for pesticiderne. De pågældende pesticider er abamectin, ethoprophos, pyridaben og fluzinam, der enten bliver eller har været brugt på en lang række afgrøder som tomater, jordbær, kartofler og auberginer.

Ifølge forskerne tyder det på, at studier udført af producenterne skjules systematisk, på trods af klare lovkrav om at alle relevante oplysninger skal indsendes. Mørklægningen kan betyde, at lovbestemte risikovurderinger ikke er baseret på fuldstændig information, hvilket i værste fald kan føre til, at usikre produkter frigives på markedet og dermed udsætter men-

neskers sundhed for en uacceptabel risiko. »Vi ved ikke, hvad producenterne har tænkt i disse tilfælde, men vi ved, at hvis et pesticid er kendt for at skade hjernens udvikling, bør det måske ikke tillades på EU-markedet,« siger Axel Mie. HAR HAFT KONSEKVENSER I syv ud af de ni tilfælde har DNT-studierne, efter de blev gjort tilgængelige for tilsynsmyndigheden, haft eller kan få konsekvenser for reguleringen i form af sænkede toksikologiske grænseværdier, ændringer i klassificeringen af farligheden eller beslutninger om helt at fjerne produkter fra markedet, vurderer forskerne. De hævder, at tre af studierne allerede har ført til ændringer i reguleringen, men der er uenighed blandt forskerne, EU selv og producenterne om, hvorvidt de pågældende studier isoleret set har været afgørende for nye retningslinjer eller forbud.

Forskerne nævner, at de kun har kunnet finde de tilbageholdte studier ved at undersøge, hvilke der var fremsendt til de amerikanske myndigheder. Hvis studier også tilbageholdes i USA, har de derfor ikke haft mulighed for at opdage dem. »Når vi som forbrugere og EUborgere beslutter at tillade produkter på det europæiske marked, er denne beslutning baseret på betingelsen om, at producenterne overholder loven og ikke bevidst sætter vores sikkerhed på spil,« siger medforfatter Christina Rudén, som ikke ser nogen grund til at tro, at hemmeligholdelsen kun gælder DNT-studier, da lignende sager også er set med hensyn til tobak og PFAS, hvor vigtig viden blev tilbageholdt.

EU ER BEKENDT MED SAGEN I juli fortalte Axel Mie om deres opdagelser ved en høring i EU og nævnte, at i et eksempel blev risikohåndteringen forsinket med 18 år. »Hvis en producent selv kan beslutte, hvilke studier der skal fremlægges, og hvilke der skal tilbageholdes, er det klart, at myndighedernes beslutninger er upålidelige,« sagde han desuden ifølge den britiske avis The Guardian.

Fra EU’s kemikalieagentur, Echa, lyder det ifølge The Guardian, at det er vigtigt for myndigheder at få alle studier, uanset hvad de viser, da det hjælper med at lave en robust vurdering af midlerne.

Dr. Bernhard Url, direktør for EU’s fødevareagentur Efsa, kalder producenternes adfærd for »uetisk«, og siger, at de tolker deres studier på en måde, som Efsa højst sandsynligt er uenig i.

I en mail til Økologisk Landbrug skriver en talsperson for EU-Kommissionen, at den er bekendt med historien om, at der manglede studier i forbindelse med godkendelsen af en række midler, men at disse nu indgår i Efsas vurdering, når midlerne skal fornyes. »At undlade at oplyse om skadelige virkninger i en ansøgning kan anses som svigagtig adfærd. Det er op til medlemslandene at følge op med mulige straffe og sanktioner. Kommissionen har ikke den juridiske beføjelse og kan derfor ikke sanktionere virksomhederne. Men manglende data kan være grund nok til ikke at godkende eller forny et middel,« skriver talspersonen.

Ifølge The Guardian er ingen pesticidproducenter nogensinde blevet

straffet i sådanne sager. Producenterne selv mener da heller ikke, at de har overtrådt loven.

PRODUCENTER FORSVARER SIG Talspersoner fra hhv. Bayer og Syngenta forsvarede sig til høringen i EU og sagde, at de har overholdt reglerne. Fra Bayer lød det, at man indsendte al »relevant data«, og at undersøgelserne ikke ville have ændret på noget. Syngenta fastholder også, at man fulgte de daværende regler, da man ikke vurderede, at de tilbageholdte studier gav ny information, og derfor var de ikke obligatoriske at indberette. Nogle af studierne blev kun udført specifikt for at opfylde de amerikanske krav og var derfor ikke relevante i EU-sammenhæng.

Nissan Chemical Corporation forklarer ifølge The Guardian, at det i februar i år fremsendte et DNT-studie af pesticidet pyridaben udarbejdet i 2007. ISK oplyser, at det har fremsendt et DNT-studie af pesticidet fluazinam udført i 2005 til EU i 2020, og at det ikke tidligere var påkrævet at indsende det.

FORESLÅR NYE PROCESSER Økologisk Landbrug har spurgt Axel Mie om, hvad myndighederne kan

POLITIK & UDVIKLING

25. august 2023 nr. 688

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Professor råder folk til at købe økologisk Professor Philippe Grandjean har selv tidligere dykket ned i data fra pesticidproducenter og fundet, at de modsagde producenternes påstande.

MØRKLÆGNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved DTU har tidligere lavet en lignende undersøgelse med de svenske forskere, der står bag de nye afsløringer. Han råder folk til at købe økologiske fødevarer, hvis de vil minimere risikoen for pesticideksponering. Arkivfoto: Jacob Rosenvinge gøre for at sikre, at producenterne ikke også i fremtiden kan mørklægge studier, og han henviser til deres anbefalinger i studiet.

Her foreslår han og Christina Rudén, at EU krydstjekker studierne og de data, som de modtager, i samarbejde med myndigheder fra andre lande. Derudover bør myndighederne i fremtiden - på producentens regning - sørge for at få udført toksicitetsstudier frem for producenterne selv. ’Det sikrer, at myndighederne er bekendte med eksisterende studier og forhindrer, at økonomiske interesser fra industrien påvirker udformningen, udførelsen, rapporteringen og formidlingen af studierne. Reglerne og praksis bør også revideres for at sikre, at tilbageholdelsen af toksicitetsstudier indebærer en stor juridisk risiko for pesticidvirksomhederne’, skriver de i studiet.

EU HAR STRAMMET LOVEN I 2019 vedtog EU en skærpelse af reglerne på området, så alle studier efter 2021 skal fremsendes, og der vil blive oprettet en database over dem, så det bliver muligt at krydstjekke, om man har modtaget alle de udførte studier.

Forskerne nævner dog, at den skærpede lov ikke virker med tilbagevirkende kraft, så pesticider, der i sin tid kan være blevet tilladt på et mangelfuldt grundlag, vil potentielt først blive ramt af loven, når de skal fornys engang i fremtiden: Blandt de 318 aktivstoffer, der i øjeblikket er godkendt i EU (uden at tælle mikroorganismer, grundstoffer og lavrisiko-stoffer), er kun fire blevet godkendt for første gang i løbet af de seneste fem år.

Ved fornyelse af allerede godkendte stoffer gentages eksisterende undersøgelser normalt ikke.

Nye undersøgelser vil typisk kun blive udført, hvis der introduceres nye datakrav, f.eks. i forbindelse med en udvidet vurdering af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber, eller i tilfælde af at der identificeres et bestemt datamæssigt hul.

Kommissionens talsperson skriver til Økologisk Landbrug, at hvis Kommissionen bliver opmærksom på, at studier, der påviser en skadelig effekt af et godkendt middel, ikke blev fremlagt ved godkendelsen, kan det fremskynde en fornyelsesproces og i sidste ende føre til, at midlet forbydes.

Vil man undgå rester af pesticider på maden, bør man vælge de økologiske varer. Det siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, efter at svenske forskere har afsløret, hvordan pesticidproducenter i flere år har tilbageholdt relevante studier for myndighederne, når pesticider skulle godkendes. »Man kan spise økologisk og så bare håbe, at der ikke er sprøjtet på nabomarken. Det kan godt være, at myndighederne siger, at en godkendelse er sket efter reglerne, men hvis ikke alle relevante papirer er indsendt eller nærlæst, og der evt. er krævet indsigt i supplerende undersøgelser, er det meget svært at gennemskue, om alt er i orden. Derfor synes jeg, at mine svenske kolleger har gjort det rigtig godt her, for der er en svaghed i systemet,« siger Philippe Grandjean til Økologisk Landbrug.

Han har selv tidligere lavet en lignende undersøgelse med de to forfattere fra Stockholms Universitet, som står bag de nye afsløringer. Den omhandlede godkendelsen af chlorpyri-

fos, som var blevet den mest udbredte insektgift i EU og USA. De analyserede urinprøver fra gravide danske kvinder og fandt chlorpyrifos-metabolitter - nedbrydningsprodukter fra midlet - selvom det var forbudt at bruge herhjemme. Det var dog tilladt i Sydeuropa og blev derfor brugt på frugt og grønt importeret til Danmark.

Han og de andre forskere var bekendte med amerikanske undersøgelser, som viste, at netop chlorpyrifos påvirkede hjernens udvikling hos børn, så de klarede sig dårligere i IQtests i skolealderen.

De skrev en artikel om det, men fra producenten lød det, at der ikke var noget at komme efter, fordi man havde lavet de relevante forsøg, som ikke viste nogen risiko. Grandjean og kollegerne valgte så at bruge offentlighedsloven til at få fat i de originale data og kunne da se, at data var fejltolket; de viste netop, at der var en sundhedsrisiko ved midlet.

Herefter skrev de en artikel til et videnskabeligt tidsskrift, og kort efter udgivelsen blev grænseværdien for midlet ændret til 0 - et de facto forbud. »Jeg forestillede mig, at der måtte være nogle virkelig stærke dyreforsøg til at hævde, at det ikke var deres stof, som gav skader på børnene, men så viste det sig at være helt modsat: At det faktisk kunne give skader, og at man havde overset det. Så i en snes år har vi skullet trækkes med det stof.

Det var chokerende. Jeg håber, at disse afsløringer vil medføre en skarpere kontrol,« siger Philippe Grandjean.

DE UNDERSØGTE PESTICIDER Abamectin: Et DNT-studie blev gennemført i 2005 og et nyt igen i 2007, fordi det første blev anset som upålideligt. De blev ikke udleveret, da midlet blev godkendt i 2008.

Buprofezin: Et DNT-studie fra ca. 2002 har været tilbageholdt og vil først indgå i vurderingen, når midlet skal fornyes i 2024.

Ethoprophos: Et DNT-studie blev færdiggjort i 2004. Ifølge en evaluering fra amerikanske EPA viste det, at midlet påvirkede adfærden hos forsøgsdyr ved samtlige testede doser. I 2017 gjorde forskerne Efsa opmærksom på den amerikanske konklusion, og denne bidrog til, at midlet ikke blev fornyet i 2019.

Fenamidone: Et DNT-studie fra 2005 blev ikke udleveret til EU’s myndigheder. Midlet fik ikke fornyet sin godkendelse af andre grunde.

Fenamiphos: Et DNT-studie blev færdiggjort i 2004 og var ikke at finde i dokumentationsmaterialet fra 2016; Efsa blev senere gjort bekendt med 2004-studiet, men fandt ingen DNT-effekter i forsøgsdyrene med undtagelse af et tilfælde med høj dosis. Midlet blev ikke fornyet i 2020 pga. andre bekymringer.

Fluazinam: Et DNT-studie blev færdiggjort i 2005, men først inkluderet i dokumentationsmappen i 2021 og vil først nu indgå i evalueringen af, om pesticidet skal fornys i 2024.

Glyphosat (trimesium salt): DNT-studie fra 2001 indgik ikke dokumentationsmappen for glyphosat i 2021.

Pymetrozin: Et DNT-studie blev færdiggjort i 2003. I 2005 fandt amerikanske EPA påvirkninger på hjernen hos unger ved alle testede doser og øget dødelighed inden for fem dage efter fødslen ved øgede doser. Det indgik ikke i materialet til Efsa i 2012. Efsa blev siden gjort bekendt med studiet, og det bidrog til, at midlet blev klassificeret som moderat skadeligt for reproduktionen (Repr. 2). Det blev ikke fornyet i 2018 af flere grunde.

Pyridaben: Et DNT-studie blev færdiggjort i 2007. DNT-studiet indgik ikke i materialet til EU i 2020. Forskerne har gjort Efsa bekendt med det, og Efsa går videre med det, så studiet kan indgå i en evaluering af midlet.

Kilde: Mie og Rudén, 2023, Non-disclosure of developmental neurotoxicity studies obstructs the safety assessment of pesticides in the European Union

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

25. august 2023 nr. 688

Det økologiske areal holder stand Efter sidste års fald i antallet af økologiske hektar i det danske landskab, er arealet nu stabiliseret: I år blev der søgt om støtte til samme antal hektar som i 2022.

I år er der søgt grundbetaling til omtrent samme areal som sidste år. Det samlede øko-areal har dog oplevet en lille tilbagegang fra 310.685 ha til 304.395 ha. Foto: Uffe Bregendahl gen i Ukraine generelt har ligget højt hos de konventionelle landmænd. »Selv om priserne på pesticider og kunstgødning også har været høje, har kornpriserne nok fået mange konventionelle landmænd til at holde igen med at lægge om, fordi der var god økonomi, der hvor de var.

Derfor har de ikke haft et stort et incitament til det,« vurderer hun.

STATISTIK

AF UFFE BREGENDAHL

Det økologiske areal holder stand efter en ellers svær tid med inflation og en nedgang året forinden.

Fastholdelsen af de økologiske arealer fremgår af landmændenes årlige indberetninger til fællesskemaet hos Landbrugsstyrelsen: I år er der samlet set søgt grundbetaling til 289.016 ha, og det er i runde tal stort set det samme som sidste år (289.550 ha). Det samlede økologiske areal har i samme periode oplevet en ganske lille tilbagegang fra 310.685 ha til 304.395 ha Forud for nedgangen i 2022 var der siden 2007 sket en fordobling af det samlede økologiske areal med vækst i 11 ud af 14 år. Fra 2021 frem mod 2022 kunne der noteres et synligt fald 11,8 pct til 11,67 pct., der højest sandsynligt hang sammen med konsekvenserne af Ruslands invasion i Ukraine. Men på trods af at krigen stadig skaber uro på fødevaremarkederne, holder landmændene altså fast i økologien.

FLOT AT UNDGÅ ET FALD Man kunne måske have frygtet en mærkbar nedgang, i et år hvor økologiske svineproducenter har været pressede, og hvor Arla har haft en målsætning om at sige farvel til 50

økologer og 100 millioner kilo økologisk mælk i Danmark og Sverige. Der var også rygter i branchen om et fald, før årets opgørelse fra Landbrugsstyrelsen blev offentliggjort. »Det er ærgerligt, at der er mælkeproducenter og griseproducenter, som er pressede, men produkter fra høje priskategorier som økologi er naturligvis mere udsatte, når der kommer inflation. Producenter, der er afhængige af foderindkøb, bliver selvfølgelig også hårdere ramt i tider med krig og uro på markedet for foder. Det er dog vores klare forventning, at markedet retter sig igen,« siger Sybille Kyed, Landbrugs- og Fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. »Når fødevaremarkedet har været presset af stigende fødevarepri-

ser og energipriser, så er det egentlig ret flot at undgå et fald,« tilføjer hun.

GIVER FASTHOLDELSESTJEK Hos Innovationscentret for Økologisk Landbrug oplever man, at selv om landmændene skærer ned på griseavlen eller mælkeproduktion, kan de ikke nødvendigvis se en ide i at lægge jorden tilbage fra økologi til konventionel drift.

Mange økologer får nu lavet et udviklings- og fastholdelsestjek, som de har fået tilbudt netop gennem Innovationscentret og Fonden for Økologisk Landbrug. »Det er noget, vi har tilbudt i samarbejde med de lokale økonomirådgivere, når økologiske landmænd, som for eksempel griseproducenter, har

været usikre på deres afsætning. Når det ikke går som ventet, hvad skal der så til? Og der går vi ind og giver dem rådgivning,« forklarer Kirsten Holst Sørensen, adm. direktør i Innovationscentret for Økologisk Landbrug.

For eksempel tilbyder LandboNord økologerne et gratis tjek, som omfatter både besøg af en specialist på planteavl og husdyrproduktion og omlægningstjek på gris, planter, kvæg, fjerkræ og grøntsager. Deres omlægnings- og fastholdelsestjek er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Kirsten Holst Sørensen er godt tilfreds med de stabile tal og havde heller ikke forventet, at der i år kom flere økologiske arealer. Der har været store udsving i mælkepriserne, mens kornpriserne på grund af kri-

30 PCT. ØKOLOGI I 2030 I 2023 ligger det samlede økologiske areal i Danmark på 11,45 pct, men selv om der altså har været en opbremsning, tror Sybille Kyed stadig på, at man kan nå en målsætning om, at sprøjtemidler bliver forment adgang på 30 pct. af de danske landbrugsarealer i 2030. »Det mål har vi ikke opgivet. Vi har før set, at det kommer i ryk, og vi nåede fordoblingsmålet før tid. Men det står også helt tydeligt, at der skal træffes nogle valg i landbrugspolitikken, som lægger skinner ud for en mere grundlæggende ændring af landbruget og fødevaresystemet.

Vi kan ikke leve med, at de mindre bæredygtige produkter er billigere end økologi. Landbrugsstøtten skal indrettes på en anden måde, så den betaler for fælles goder som klima, natur, rent drikkevand og god dyrevelfærd - fremfor at være en støtte til produktion. Og momsen skal justeres, så økologien ikke betaler et højere provenue til staten end de konventionelle produkter,« siger Sybille Kyed.

Nu er menneskeheden igen i minus på naturkontoen På godt syv måneder har vi opbrugt den mængde naturressourcer, som kloden kan nå at genskabe på et år. Målt per indbygger er Danmark blandt de 15 lande, der trækker mest på ressourcerne.

RESSOURCER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den 2. august havde vi brugt de naturressourcer, som Jordens økosystemer kan nå at generere på et år.

Dermed kører vi nu på overtræk året ud. Det viser en beregning fra tænketanken Global Footprint Network, der hvert år beregner verdens landes

forbrug af ressourcer og udledning af drivhusgasser.

Datoen for den såkaldte Earth Overshoot Day, der markerer, hvornår vi har opbrugt et års ressourcer, har de seneste fem år ligget nogenlunde stabilt. Dermed ligner det ifølge WWF - Verdensnaturfonden, at vi har formået at stoppe væksten i fodaftrykket fra vores forbrug, men underskuddet betyder alligevel, at det vil kræve hele 1,7 jordkloder at være i balance med naturen.

For Danmarks vedkommende faldt Earth Overshoot Day allerede d. 28. marts, hvorefter det i teorien burde være slut for i år med at bygge nyt, fælde træer, fange fisk og udlede flere drivhusgasser. Målt per indbygger har Danmark det 15. højeste forbrug i verden.

Hvis vi skal nå FN’s mål om at reducere den globale CO2-udledning med 43 pct. i 2030 sammenlignet med 2010, vil det kræve, at vi udskyder Earth Overshoot Day med 19 dage om året de næste syv år.

HALVÉR MADSPILD Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, peger på flere tiltag, der kan reducere vores heftige overforbrug: »Simple ændringer kan flytte Earth Overshoot Day markant. Hvis vi skruer op for andelen af vedvarende energi som vind og sol fra de nuværende 39 pct. til 75 pct., kan vi flytte datoen 26 dage. Hvis vi halverer vores madspild, kan vi flytte datoen med 13 dage. Og hvis verdens banker, pensionskasser og andre store

investorer investerer mere bæredygtigt, kan vi flytte datoen med hele 22 dage,« siger han.

På globalt plan er der allerede en række tiltag, som skal trække vores forbrug i den rigtige retning og genoprette naturen. I december 2022 vedtog verdens lande den såkaldte Kunming-Montreal-aftale, der skal standse og vende tabet af biodiversitet og beskytte 30 pct. af verdens land, ferskvand og havareal inden 2030. Og i starten af juli i år blev EUlandene enige om en naturgenopretningslov, der skal sikre genopretning af 20 pct. af EU’s natur på land og i havet i 2030. »Vi er nu forpligtet via både FN og EU til at gøre en indsats for naturen, men det kræver, at vi får sat mål og sætter handling bag vores ambitio-

ner. Her kunne vi blandt andet lade os inspirere af Slovenien, der som det første land har sat et bindende mål for at reducere sit økologiske fodaftryk. Lad os også i Danmark sætte nogle ambitiøse mål og handle på dem, så vi kan være med til at trække i den rigtige retning. Der er ingen tid at spilde, og det er nu, vi skal begynde at give mere tilbage til naturen, end vi tager,« siger Bo Øksnebjerg.

Beregningerne hviler på data fra bl.a. FN, Det Internationale Energiagentur og the Global Carbon Project, og hvert land analyseres ud fra ca. 15.000 datapunkter. Disse dækker over forbruget og udledningen af eksempelvis CO2, og hvor meget et naturareal kan nå at producere af råstoffer og opsuge af CO2.

POLITIK & UDVIKLING

25. august 2023 nr. 688

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Unge fravælger landbrugsuddannelser Færre studerende har valgt en videregående uddannelse inden for jordbrugs- og fødevaresektoren. Det vækker bekymring hos Landbrug & Fødevarer.

UDDANNELSE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Nye beregninger viser, at 100.000 ha udlagt som ferske vådområder med fritstående vand vil frigive metan svarende til knap seks mio. ton CO2-ækvivalenter om året. En udledning, der er langt højere end den besparelse, der er, i at området ikke længere dyrkes. Skal vådlægning være en klimagevinst, skal man bruge saltvand. Foto: Colourbox

Det er klimaskadeligt at oversvømme lavbundsområder med ferskvand Der er stor forskel på, om lavbundsarealer oversvømmes med fersk- eller saltvand, viser ny forskning. Ferskvand øger udledningen af metan så meget, at det faktisk er mere klimavenligt at dyrke jorden i stedet.

FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En del af Danmarks klimaindsats er at tage 100.000 ha lavbundsjord ud af drift inden 2030 og omdanne det til vådområder. Det kan imidlertid vise sig at skade klimaet mere, end det vil gavne, hvis arealerne bliver vådlagt med ferskvand og ikke saltvand, advarer biologer fra SDU. »Vi kan risikere, at nye vådområder slipper flere drivhusgasser ud, end de sparer os for,« siger professor i økologi Erik Kristensen fra Syddansk Universitet i en pressemeddelelse fra universitetet.

Han har med sine kolleger fra Biologisk Institut i en årrække fulgt oversvømmelsen af det store landområde på Nordfyn, Gyldensteen Strand.

I 2014 blev områdets dyrkede lavbundsjorder oversvømmet som led i en naturgenopretning udført af Aage V. Jensen Naturfond. Fonden finansierede samtidig en række forsk-

ningsprojekter, som skal undersøge, hvad der sker, når tidligere landbrugsjord omdannes til vådområder.

Gyldensteen er i dag oversvømmet i to portioner; en del blev efter fjernelse af diger oversvømmet med havvand, og en anden del - Engsø blev oversvømmet med ferskvand.

Det er målinger af de to forskellige vådområders udslip af drivhusgasser, der nu får forskerne til at fraråde etablering af lavvandede ferskvandssøer, da klimaregnskabet er langt bedre for saltvandsområdet. »Vi kan se, at når der er stående ferskvand i et vådområde – om der så står bare 10 cm vand – så foregår der en kraftig metan-frigivelse. Det samme sker slet ikke i et område, der er oversvømmet med saltvand,« siger Erik Kristensen.

BAKTERIER SPISER METAN Årsagen skal findes i det iltfrie mudder under det salte og det ferske vand, hvor forskellige bakterier er på spil. Metan-producerende bakterier trives i det ferske vand, men hæmmes i det salte vand. Deres aktivitet er også stor, når jorden kun er fugtig, men her vil atmosfærens ilt hjælpe iltkrævende bakterier, så de kan spise metanen nær overfladen, og derfor slipper der kun små mængder metan ud fra fugtige jorder.

Således bør en eventuel oversvømmelse med ferskvand foregå, så der ikke opstår en åben vandflade, men at området blot fremstår som

en fugtig eng. Så vil ilten fra atmosfæren nemlig trænge ned i den fugtige overflade og hjælpe bakterierne med at spise al den metan, som siver op fra de dybere iltfrie lag.

Det er viden, der kan hjælpe lovgivere og myndigheder til i fremtiden at tage de bedst mulige og smarteste beslutninger, når landbrugsjord udtages til vådområder. »Vi har kørt dette storskalaforsøg i en årrække nu, og det har vist sig, at der slipper store mængder metan ud til atmosfæren, når man oversvømmer med ferskvand og laver lavvandede søer. Derfor siger vi, at hvis man vil omdanne de lavbundede jorde nær kysterne til vådområder, så gør det med saltvand, hvis det er muligt,« siger Erik Kristensen.

VISSE FORUDSÆTNINGER Studiet, som også biologerne Susan Guldberg Petersen og Cintia Quintana fra Biologisk Institut/SDU Climate Cluster har bidraget til, er publiceret i tidsskriftet Estuaries and Coasts.

De understreger, at deres beregninger bygger på målingerne fra Gyldensteens ferskvandsområde Engsø på 144 ha med en middeldybde på en meter, og at forudsætningen for regnestykket er, at andre steder i landet opfører sig nogenlunde ligesom Engsøen. Deres målinger viser, at Engsø hvert år udleder 303 ton metan, svarende til 8.400 ton CO2ækvivalenter. »Nogle områder vil udlede mindre

metan. Andre vil udlede mere, men i det store og hele mener vi, at vi kan ekstrapolere,« siger Erik Kristensen.

SVARER TIL 750.000 KØER Beregningerne viser, at 100.000 ha udlagt som ferske vådområder med fritstående vand vil frigive metan svarende til knap seks mio. ton CO2ækvivalenter om året. En udledning, der er langt højere end den besparelse, der er, i at området ikke længere dyrkes. Dyrkningen udleder ca. tre mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket betyder, at der netto bliver udledt tre mio. ton CO2æ mere, hvis et lavbundsområde bliver taget ud af drift og vådlagt med ferskvand. Det svarer til ca. 750.000 køers udledning om året. »Når vi er på felttur til Engsøen og vader gennem vandet, kan vi se, hvordan der dannes bobler, hvor vi går. Det er metan, der frigives fra mudderet, hvor vi træder,« forklarer Erik Kristensen.

Ifølge ham skal disse metan-bobler tages med, når man måler på ferske vådområders metan-udslip: »Hvis man kun måler på udsivningen, får man nogle meget lavere tal. Men boblerne skal med for at få et retvisende billede. Jeg mener, at den viden, vi har opnået ved Gyldensteen, skal med i fremtidige vandmiljøplaner, så vi kan designe nye vådområder på en intelligent måde.

Ellers er der risiko for, at vi laver vådområder, der ikke er klimavenlige.«

60.000 ansøgere til videregående uddannelser har netop fået besked på, om de er optaget på deres ønskede studie eller ej, og kun et fåtal af dem har ønsket at uddanne sig inden for jordbrugs- og fødevaresektoren. Det skriver landbrugsavisen.dk.

Ifølge en opgørelse fra Landbrug & Fødevarer (L&F) har sådanne uddannelser optaget 1.492 elever, hvilket er syv pct. færre end i 2022.

Og fjerner man 2020 og 2021, hvor der under corona var ekstraordinært mange ansøgere, og ser på 2019 er faldet på 12 pct. »Det er bekymrende, at de for erhvervet meget centrale uddannelser har meget svært ved at tiltrække unge mennesker. Det på trods af et omfattende rekrutteringsarbejde i kampagnen Future Food og et stærkt fokus på klima og bæredygtighed,« skriver Malika Buhr Pedersen, afdelingsleder for Forskning & Uddannelse i L&F i et notat ifølge landbrugsavisen.dk.

Kampagnen Future Food blev lanceret i december 2019, hvor en række aktører forsøgte at tiltrække unge til fødevareuddannelserne.

L&F finder dog en positiv tendens i uddannelsen ’naturressourcer’ og ’agrobiologi’, der begge har oplevet en stigning i optaget i forhold til 2022. Begge uddannelser ligger dog langt fra antallet af optagne i størstedelen af de foregående 10 år. Siden 2012 var det kun i 2021 og 2022, at der blev optaget færre studerende på ’naturressourcer’. For ’agrobiologi’ var det kun 2022, hvor antallet var lavere.

Det er bekymrende, at de for erhvervet meget centrale uddannelser har meget svært ved at tiltrække unge mennesker.

MALIKA BUHR PEDERSEN, AFDELINGSLEDER FOR FORSKNING & UDDANNELSE I L&F

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. august 2023 nr. 688

Lyt til flertallet og sænk momsen på frugt og grønt MARKEDSKLUMME

AF RUNE-CHRISTOFFER DRAGSDAHL, GENERALSEKRETÆR, DANSK VEGETARISK FORENINIG

Det er godt for både folkesundhed, klima og miljø, hvis vi øger vores indtag af grønt. Desværre spiser danskerne stadig alt for få af de gode, sunde og grønne fødevarer, og kostændringerne sker ikke hurtigt nok af sig selv. Desværre nøler politikerne med at sætte handling bag de grønne ambitioner og sænke eller fjerne momsen på frugt og grønt.

Det danske samfund kan spare milliarder af kroner om året til behandling af kostrelaterede sygdomme, hvis der spises mere frugt og grønt. Analyser fra Københavns Universitet har vist en kæmpemæssig gevinst for samfundet, hvis vi spiste mere i overensstemmelse med kostrådene, der anbefaler et langt lavere indtag af kød og mange flere grønne fødevarer som grøntsager og bælgfrugter.

Selv om undersøgelser peger på, at flertallet af danskerne gerne vil spise mindre kød og generelt leve sundere, er vi mennesker nu engang skruet sådan sammen, at vi er vanedyr.

Når vi står i supermarkedet, vælger vi de varer og retter, vi Eftersom knap fire af fem kender og kan finde ud af at danskere bakker op om en tilberede. Vi har med andre sænkning af momsen på ord både brug for inspiration og motivation til at købe frugt g grønt, er det svært mere grønt.

at se, hvorfor politikerne ikke sætter handling bag de grønne ambitioner.

Et af de stærkeste værktøjer, vi kan benytte for at motivere borgerne, er prisjusteringer. Inflationen RUNE-CHRISTOFFER DRAGSDAHL, har gjort et stort indhug i GENERALSEKRETÆR, DANSK madbudgetterne, og vi kigger VEGETARISK FORENING i højere grad på prisen, når vi skal købe dagligvarer. Desværre er udviklingen gået ud over de økologiske fødevarer, og derfor er der som aldrig før behov for, at de sunde, økologiske frugter og grøntsager bliver billigere for helt almindelige mennesker at købe. Lavere moms – eller helt at fjerne momsen – på frugt og grønt, vil medføre et langt større indkøb af disse varer. Sidste år forsøgte dagligvarekæden Coop 365 sig med et forsøg, hvor man satte prisen på grønt ned til et niveau svarende til, at momsen blev fjernet. Forsøget viste, at salget af grønt blev øget med 44 pct, mens salget af frugt steg med 23 pct. Økonomiske incitamenter virker naturligvis, især i en tid, hvor stigende priser har udhulet mange familiers madbudgetter. Og eftersom knap fire af fem danskere bakker op om en sænkning af momsen på frugt og grønt, er det svært at se, hvorfor politikerne ikke sætter handling bag de grønne ambitioner. Det er svært at få øje på Danmarks påståede rolle som grønt foregangsland, når mange andre europæiske lande allerede har indført lavere moms på netop frugt og grønt. Groft sagt går vi altså enegang i den forkerte retning.

Lavere priser kan naturligvis ikke stå alene. Der skal også efteruddannelse af køkkenprofessionelle, kurser for indkøbere og medarbejdere i detailhandlen, hjælp til startups der udvikler nye spændende økologiske produkter, nudging-indsatser, kampagner og meget mere til. Jeg håber, at alle aktører i værdikæden er parate til at samarbejde om at få omstillingen til at lykkes.

Med en økolgiandel på 21 pct. må frugt og grønt-kategorien affinde sig med en andenplads efter ’mejerivarer og æg’, hvor økologiandelen i de professionelle køkkener i 2022 lå på 32 pct. Foto: Søren Gammelmark

Fremgang for foodservice Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med 41 pct. i 2022 i forhold til 2021. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

FOODSERVICE

AF JAKOB BRANDT

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske føde- og drikkevarer til landets professionelle køkkener allerede i 2022 stort set var tilbage på niveauet fra før corona.

Sidste år steg det økologiske foodservicesalg med 41 pct. fra 2,1 mia. kr. i 2021 til 3,0 mia. kr. Den store vækst skal dog ses i lyset af de corona-nedlukninger, som stadig udfordrede dele af foodservicebranchen i 2021 og de store prisstigninger på fødevarer, som prægede fødevaremarkedet i 2022.

Så målt i volumen er væksten en del mindre, mens den økologiske markedsandel fortsat ligger stabilt på 13 pct., som det også var tilfældet i 2021, og den overstiger dermed økologiens andel af detailhandlen, som ligger på 12 pct.

Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, er

godt tilfreds med udviklingen. »Selvom vi har været gennem corona-nedlukninger og inflation, har økologien vist sin værdi og er kommet stærkt tilbage i de professionelle køkkener,« siger Torben Blok, som er fortrøstningsfuld med hensyn til den fremtidige vækst. »Når økologien kommer så stærkt ud efter en rigtig svær tid, betyder det, at den er det fremtidssikre valg.

Vi ved, at både kommuner, de store kantinekæder og hotelkæder er godt i gang med den økologiske omlægning, så det giver en tro på, at fremtiden er økologisk,« siger han.

MEJERI OG ÆG STÅR STÆRKEST Der er stor variation i de enkelte varegruppers økologiandel, og mens frugt og grønt står stærkest i detailhandlen, er mejeriprodukter og æg stadig i førertrøjen i de professionelle køkkener med en andel på 32 pct.

Også økologisk frugt og grønt ligger højere end gennemsnittet med en andel på 21 pct., mens økologisk kød og fisk kun udgør 3 pct. af varegruppens samlede salg.

Hos Dansk Cater A/S, som leverer fødevarer til hele foodservicebranchen via 11 afdelinger i Danmark, kan forretningsudvikler Jan Kristensen godt genkende tendenserne i tallene

for det økologiske foodservicesalg, som efter hans vurdering på de fleste områder nu er tilbage på niveauet fra før corona. »I kraft af den grønne omstilling, har vi oplevet en pæn vækst i salget af økologiske grøntsager, mens vi ser tilbagegang i salget af økologisk kød,« siger han.

Den positive udvikling i salget af grøntsager skyldes ikke mindst, at Dansk Cater har mange offentlige køkkener. De inkluderer bl.a. Danske Regioner. »De offentlige køkkener holder fast i økologien, men vi leverer også til flere store kantinekæder, som oplever, at deres kunder gerne vil profilere sig på økologi,« siger Jan Kristensen.

Han vurderer, at den største udfordring for yderligere vækst på den korte bane bliver at sikre mere stabile priser på de økologiske produkter, da mange køkkener stadig er presset på økonomien efter nogle år med corona og stor inflation. »Lige nu oplever vi, at mange private restauranter downtrader til billigere råvarer. Samtidig har mange af køkkenerne vanskeligt ved at finde personale med de faglige kvalifikationer, som er nødvendige for at lave økologisk mad fra bunden,« siger han.

Læs mere på økonu.dk

MAD & MARKED

25. august 2023 nr. 688

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Bornholmsk økolog stiller skarpt på linserne FoodsBornholm har investeret i et fælles renseri, som skal være med til at gøre salget af Kristen Harilds økologiske linser til en bæredygtig forretning.

BÆLGFRUGTER

TEKST OG FOTOS AF: JAKOB BRANDT

Kristen Harild er en af to økologer, som under mottoet: ’Fremtidens fødevarer skabes af bornholmske planteproteiner’ er gået sammen med 13 af øens konventionelle landmænd og dannet FoodsBornholm.

De vil udnytte Bornholms mange soltimer og efter nordiske forhold milde klima til at dyrke bælgfrugter til human ernæring. I år tester producentsammenslutningen på tredje år potentialet i de proteinrige bælgfrugter, hvor linserne stod pænt, da avisen var på besøg i juli.

Siden forsinkede flere regnfulde uger høsten og gav lidt for gode vækstvilkår for ukrudtet, og få dage inden avisen gik i trykken, skårlagde den bornholmske økolog linserne.

Men selv om det, der i begyndelsen af juli lignede en lovende høst, formentlig ender med et udbytte under middel, har Kristen Harild ikke opgivet håbet om, at de små, linseformede sorte og grønne frø om nogle år kan udvikle sig til en af de faste afgrøder i fremtidens markplaner på Skovsholm. »Men jeg skal ikke have for mange år som dette,« siger han uden endnu at kende det konkrete udbytte af årets høst.

TOPCUT OG ÆRTESTØTTE Fagligt ser han spændende perspektiver i samarbejdet mellem øens konventionelle og økologiske producenter, som i fællesskab ønsker at finde nye veje for bornholmsk landbrug, som kan være med til at ruste øen til en mere klimavenlig fødevareproduktion.

Mens hovedparten af de konventionelle avlere i FoodsBornholm får deres primærindtægt fra produktion af slagtegrise til Danish Crowns slagteri i Rønne, er Kristen Harild ren planteavler, og det passer ham fint. »Det er tredje år, at jeg dyrker linser, og udbyttet vokser år for år,« sagde Kristen Harild i juli, mens han trak hånden gennem de lave, åbne linseplanter, som siden blev overhalet af hurtigt voksende ukrudtsplanter som tidsler og hvidmelet gåsefod.

Netop det høje ukrudtstryk og et mislykket forsøg på at få en blanding af ærter og linser til i fællesskab at udkonkurrere ukrudtet var en af årsager til, at han senere endte med at skårlægge linserne. »I år havde jeg sået ærter, som

I år er det tredje vækstsæson, at Kristen Harild dyrker linser på Skovsholms marker lidt uden for Svaneke, hvor der i juli var udsigt til en god høst, men så kom regnen, og det ender formentlig med en høst under middel. Det slår et lille skår i ambitionen om, at bælgfrugter til human ernæring kan udvikle sig til en af gårdens faste afgrøder.

I juli smagte de unge grønne anicialinser nærmest som ærter, mens de sorte belugalinser havde en mere nøddeagtig smag. linserne kunne støtte sig op ad, men for at bekæmpe ukrudtet valgte vi at topcutte marken, og det tog også toppen af ærterne, så det fungerede ikke så godt, men vi bliver klogere hvert år,« siger den bornholmske økolog.

SAVNEDE BORNHOLMS GRANIT Han er opvokset på Frennegård i Ibsker, hvor hans far gennem mange år eksperimenterede med dyrkning af flere utraditionelle afgrøder og nicheproduktioner.

I 2006 færdiggjorde Kristen Harild landbrugsuddannelsen, inden han ville ud at se verden. Rejsen endte i Aarhus, hvor han både tog produktionsleder- og pædagoguddannelsen. »Efter 10 år i Aarhus med alt andet end landbrug, blev længslen efter den bornholmske granit for stærk, og i 2017 vendte jeg tilbage til Bornholm og til landbruget,« fortæller Kristen Harild på FoodsBornholms hjemmeside.

FÆLLES PIONERÅND Siden han forlod Bornholm, havde hans far købt nabogården Skovsholm, som han havde omlagt til økologi. Her arbejdede Kristen et par år, inden han som led i et glidende generationsskifte i 2020 forpagtede går-

den med 150 ha, og det skulle snart vise sig, at han havde arvet noget af sin fars pionérånd og lyst til at søge nye veje. »En vigtig del af en økologisk bedrift er i mine øjne samspillet med den omkringliggende natur, der grænser op til markerne. Jeg har stor interesse i, hvordan jeg kan optimere dette samarbejde mellem marker og natur i forhold til naturlig skadedyrsbekæmpelse og bestøvning,« siger den bornholmske linseproducent, som med stor interesse følger med i de vinde, der blæser over landbruget i dagens Danmark.

DET ER STADIG ET FORSØG Han er især optaget af emner som biodiversitet, klimaaftryk og bæredygtighed og vil gerne finde ud af, hvordan man kan raffinere fødevareproduktionen, så de negative effekter minimeres, samtidig med at driften hænger sammen økonomisk, og han trives godt med pionerånden i det bornholmske netværk af bælgfrugtpionerer, som hvert år høster nye erfaringer om sorter, ukrudtsbekæmpelse og høstmetoder. »Jeg bliver gladere og gladere for den økologiske drift, som giver

mig mere faglig stolthed,« siger den bornholmske økolog, som dog må erkende, at de konventionelle kolleger har lidt nemmere ved at bekæmpe ukrudtet.

Markerne med økologiske linser synede ikke umiddelbart af så meget, da avisen besøgte Skovsholm midt i juli, men den unge bornholmske økolog var nogenlunde tilfreds. »Vi skal huske, at der stadig er tale om et forsøg på at finde ud af, om linser er fremtiden.« Det tror Christian Møller Holm, at de bliver. Han er formand for FoodsBornholm og arbejder til dagligt som forsøgsleder og konsulent hos Bornholms Landbrug & Fødevarer. »Vi ved, at der er et marked for linser, især hvis de er økologiske, og vi har fundet ud af, at de er forholdsvis dyrkningssikre, så det kan snart ende med, at afsætningen bliver den største udfordring,« siger formanden.

55 HA MED BÆLGFRUGTER Totalt dyrker de 15 landmænd ca. 55 ha bælgfrugter, og efter at de i foråret investerede et par mio. kr. i at indrettet et renseri i et nedlagt kyllingeslagteri i Hasle, ser han meget fortrøstningsfuldt på fremtiden.

»Hidtil har vi fået renset bælgfrugterne på den anden side af vandet, men det var ikke holdbart at være så langt fra processen. Nu har vi på skift gennem fire uger stået to medlemmer i renseriet hver dag for at rense sidste års høst, som nu ligger i bigbags, så nu skal vi bare have den del solgt,« siger Christian Møller Holm, som oplyser, at han oplever at blive presset på prisen af kunderne fra sidste år. »Og det er lidt vanskeligt at prissætte en afgrøde, når udbytterne pr ha svinger fra 700 kg til 3,5 ton.« GOD MULIGHED FOR SUCCES Til at rådgive om salgsarbejdet og forhandlinger med kunderne har stifteren af Lehnsgaard Raps, Hans Hansen, stillet sig til rådighed for FoodsBornholm, som dermed både kan trække på hans netværk og mange erfaringer med at etablere et brand fra bunden.

Ved årsskiftet solgte han den sidste del af Lehnsgård Raps, som producerer og sælger madolie, sennep og andre specialiteter. Nu stiller han sin viden om salg og markedsføring til rådighed for øens bælgfrugtpionerer, som han håber at kunne hjælpe med at finde de rigtige salgskanaler og kunder.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. august 2023 nr. 688

Forbrugeroptimismen er på vej tilbage og arrangørerne af Skandinaviens største økologimesse forventer, at det smitter af på både antallet af udstillere og gæster på Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor danske Bælg har udstillet flere gange.

Arkivfoto: Jakob Brandt

Malmø-messe kan blive billet til et nordisk ’hjemmemarked’ med 20 mio. borgere Økologisk Landsforenings nye internationale markedschef, Dennis Hvam, er ved at sætte holdet til Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor arrangørerne i år gør en ekstra indsats for at invitere indkøbere fra de største nordiske detail- og foodservicekæder.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Til november skal Økologisk Landsforenings nye internationale markedschef, Dennis Hvam, for første gang stå i spidsen for den dansk fællesstand på Nordens største messe for økologiske fødevarer.

Forberedelserne er i fuld gang, og han har allerede sat de første virksomhedsnavne på holdkortet til Nordic Organic Food Fair (NOFF) i Malmø.

Der er afsat plads til 20 danske udstillere på skitsen over den økologiske stand, som han beskriver som en ideel indgang til et nordiske marked med 20 mio. borgere. »NOFF er et godt sted at møde indkøbere fra hele Skandinavien, og messen er samtidig et godt sted at starte for nye opstartsvirksomheder, som for første gang skal ud på eksportmarkedet,« siger Dennis Hvam,

der skal bruge de kommende uger til at kontakte landets økologiske fødevareproducenter, så han kan få fyldt de sidste huller: »Vi holder kickoff-møde 26. september på Axelborg, så jeg håber at have holdet klar inden da.« INDBLIK OG NETVÆRK Ifølge Dennis Hvam er Malmø-messen et oplagt sted at etablere netværk og møder internationale beslutningstagere fra både detailbranchen og foodservice og få indblik i deres krav og vilkår. ’På messen skal vi vise de internationale indkøbere, hvorfor Danmark er verdensmester i økologi. Ligesom vi vil fortælle om de styrkepositioner, som kendetegner dansk økologi og ikke mindst slå fast, at økologi er en del af løsningen for et bæredygtigt forbrug,’ skriver Økologisk Landsforening i invitationen til NOFF, hvor Dennis Hvam forventer, at det kan mærkes, at inflationen er i bakgear, mens forbrugeroptimismen er på vej op.

MANGE SVENSKERE SPISER UDE Der kan være en tendens til, at eksportvirksomheder har mest fokus på detailhandlen, og ifølge Dennis Hvam vil det også være et interessant marked for mange producenter, men han minder samtidig om, at relativt mange svenskere ofte spiser ude. »Jeg tror, at det ofte vil være nemmere at komme ind på det svenske foodservicemarked, som ikke stiller

Messen er et godt udstillingsvindue og en nem og billig måde at vise flaget på i vores nærområde.

JENS MADSEN, EKSPORT- OG FOODSERVICE DIREKTØR DAVA FOODS

de samme krav til emballage og markedsføringstilskud som dagligvarekæderne. En anden fordel ved foodservicemarkedet er, at kommer man først ind, så viser erfaringerne, at der ofte bliver tale om længerevarende aftaler,« siger Dennis Hvam.

I den forbindelse er det værd at nævne, at Sverige har en ambition om, at 60 pct. af maden i de offentlige køkkener skal være økologisk i 2030.

I 2022 lå økologiandelen på 37 pct., så hvis målet skal indfries, får de offentlige køkkener i de kommende år behov for en del flere økologiske råvarer.

NOFF BETALER FOR INDKØBERE I 2022 var der næsten 4.000 besøgende på NOFF, hvilket var en fremgang på fem pct. i forhold til året før, og messens eventdirektør, Melina Vi-

king, forventer, at antallet af gæster vokser igen i år.

Sidste år var det ikke alle de danske udstillere på den svenske messe, som var helt tilfredse med det kommercielle udbytte af de to dage i Malmø, og efter at Dennis Hvam har være i dialog med messearrangørerne har de lovet hinanden at arbejde målrettet på at få alle de største nordiske kæder til at troppe op i Malmø.

Specifikt i forhold til de svenske indkøbere i dagligvare- og grossistsektoren, har det været en udfordring, at hovedparten af dem har hovedsæde i Stockholm - 600 km fra Malmø. »Derfor har vi i år lagt en ny strategi, hvor vi betaler for de svenske indkøberes rejseudgifter i forbindelse med messen,« siger Melina Viking.

VI ER MERE PÅ BØLGELÆNGDE For virksomheder som er nye på eksportmarkedet, beskriver Dennis Hvam det som en stor fordel at starte jagten efter de første udenlandske kunder på de nære markeder, hvor vi er mere på bølgelængde med hinanden – både kulturelt og sprogligt, end det ofte er tilfældet, når man bevæger sig ind på fjernere markeder, hvor der ofte kan være lidt flere barrierer af forskellig karakter.

Den vurdering er eksport & foodservice-direktør Jens Madsen fra Dava Foods enig i. Han har deltaget på den svenske messe de to seneste år og beskriver det skandinavi-

NORDIC ORGANIC FOOD FAIR 2023 • 2023-udgaven af den økologiske fagmesse afvikles i Malmø Messecenter fra 15.-16. november.

• Det er 11. gang siden debuten i 2012, at den engelske messearrangør Diversified Communications samler producenter og indkøbere i Malmø • Messen afvikles sideløbende med søstermessen Eco Living Scandina, som er en helse- og sundhedsmesse for naturlige produkter.

• Samlet forventes ca. 450 internationale udstillere og flere end 4.000 gæster.

ske marked som Danmark udvidede hjemmemarked. »Messen er et godt udstillingsvindue og en nem og billig måde at vise flaget på i vores nærområde,« siger Jens Madsen, som ud over selskabets æg-produkter skal til Malmø for at promovere Dava Foods nye serie af frø, kerner og bælgfrugter, som bl.a. inkluderer convenience-serien ’No beef’, der gør det nemmere for forbrugerne at bruge bælgfrugter.

MAD & MARKED

25. august 2023 nr. 688

Flere lyspunkter i Danmarks detailsalg af økologi Værdien af det økologiske detailsalg voksede i 2. kvartal med 0,2 pct. i forhold til samme periode i 2022, og markedsafdelingen i Økologisk Landsforening ser flere indikationer på, at markedet er ved at rette sig.

TALLENE ER RØDE, MEN MADEN ER GRØN FOODSERVICE: Madservice Aalborg, der tilbereder og leverer mad til kommunens ældre på plejehjem, hjemmeboende pensionister samt botilbud og institutioner for mennesker med handicap i Aalborg Kommune, kom ud af 2022 med et underskud på knap 1,3 mio. kr., men trods den stramme økonomi formåede køkkenet ifølge Nordjyske.dk at øge økologiprocenten fra 68 til 70 procent. /jb Læs mere på økonu.dk

KORN: Deltidslandmanden Karsten Lund Rasmussen fra Guldborg på Falster har ifølge Landbrugsavisen fået succes med at producere økologisk sorthavre og sælge den som sorthavregryn. Karsten Lund Rasmussen har i dag outsorcet dyrkningen af sorthavre, som har egenskaber, der betyder, at den kan betegnes som ’superfood’. Havregrynene sælges bl.a. i Helsam-butikker og udvalgte Meny-butikker. /jb

DETAILSALG

PRISSTIGNING DRIVER VÆKST Den marginale vækst er dog ikke ensbetydende med, at de økologiske fødevareproducenter solgte flere varer i det seneste kvartal. Målt i volumen faldt salget i 2. kvartal med 2,6 pct. i forhold til samme kvartal året før.

Når Kauza alligevel registrerer en vækst i salget, skyldes det primært Danmarks stigende fødevarepriser, som ifølge Danmarks Statistik i 2022 i gennemsnit steg med 6,6 pct. »Det er rigtigt, at volumen er faldet, og det er en udfordring, at vi kan se, at der ikke bliver købt så meget.

21

SUCCES MED AT LAVE GRYN AF SORTHAVRE

AF JAKOB BRANDT

Mens en opgørelse fra Danmarks Statistik i april viste, at det danske detailsalg af økologiske fødevarer i 2022 faldt med knap tre pct. til 15,5 mia. kr., indikerer nye tal for det økologiske forbrug hos Kauzas husstandspanel, at faldet i det økologiske detailsalg er stoppet.

Målt i værdi har Kauza registreret en marginal fremgang på 0,2 pct. i 2. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år, og den udvikling glæder Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening. »Det er positivt, at de nye tal på flere områder verificerer vores forudsigelser om, at kurven ville knække.

Der er ikke tale om et u-turn som sådan, men det er en af de første indikationer på, at markedet nok skal rette sig,« siger Carsten Ahrenfeldt, som forventer, at væksten i salget vil fortsætte.

Den vurdering understøttes af en ny undersøgelse, som Norstat har foretaget for Landbrug & Fødevarer.

Undersøgelsen viser, at danskerne forventer at købe langt mere økologi i de kommende år sammenlignet med i dag.

Ser danskerne ét til tre år frem, forventer 45 pct. at købe enten ’lidt mere’ eller ’meget mere’ økologi sammenlignet med deres forbrug i dag. Yderligere 45 pct. forventer at købe ’samme mængde’ økologi, som de gør i dag, mens kun 4 pct. forventer at købe ’mindre’ eller ’meget mindre’, fremgår det af undersøgelsen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

HÅRD START FOR NYE EJERE AF YDIN GRØNT

Flere markedsforhold peger på, at det økologiske detailsalg er ved at genvinde sin position i Danmark. Foto: Moment Studio Det er helt klart en bekymring, og det arbejder imod foreningens målsætning,« siger Carsten Ahrenfeldt.

ALLE AKTØRER SKAL MED Men med afsæt i de seneste måneders voksende forbrugertillid forventer han, at økologien i øjeblikket er drejet ind på en mere permanent kurs mod en stærkere markedsposition, og han håber, at alle aktører er klar til at hjælpe den positive udvikling på vej. »Det kommer ikke af sig selv, for de, der er faldet fra, kommer ikke automatisk tilbage. Det kræver en fælles indsats, som alle aktører i hele værdikæden inklusive foreningen skal arbejde for,« siger markedschefen.

Han oplyser i den forbindelse, at foreningen i samarbejde med den økologiske branche løbende arbejder med en bred vifte af indsatser via forskellige ’push and pull-strategier’, som skal bidrage til at løfte det årlige detailsalg, som foreningen aktuelt opgør til 15,2 mia. kr. »Vi presser på på alle fronter og gør en dyd ud af at arbejde sammen med samtlige aktører i hele værdikæden. Det betyder, at vi er i dialog med både primærproducenter, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlen for at få flere økologiske varer ind på hylden og få flere økologiske forbrugere ind i butikkerne.«

Forbrugeroptimismen er på vej op, inflationen er på vej ned, og alle siger, at dansk økonomi står rigtig godt, så jeg synes, at der i øjeblikket er mange flere positive indikationer end det modsatte.

CARSTEN AHRENFELDT, MARKEDSCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Ifølge markedschefen får nudging-kampagner og udvikling af nye øko-produkter stor betydning, da Kauza-tallene indikerer, at antallet af økologiske varenumre er faldet markant i løbet af de seneste to år, hvor høj inflation og stigende energipriser har presset de private husholdninger. Det har fået flere til at søge mod discountkædernes billigere sortiment, hvilket formentlig er årsagen til, at dagligvarekæderne har fjernet flere af de økologiske mærkevarer fra hylderne og erstattet dem med billigere produkter.

Carsten Ahrenfeldt noterer i den forbindelse, at det ser ud til, at de seneste års vækst i private label-salget

ser ud til at være stagneret, og han håber, at det kan give plads til flere premium-produkter på butikshylderne. »Vi skal have kæderne til at forstå, at der er behov for flere værdipositioner inden for økologien. Det er ikke nok kun at have en økologiske variant.

Nogle vil gerne købe den dyre variant, nogle foretrækker den helt billige og andre vil den midt imellem,« siger han og pointerer, at kæderne dermed kan positionere sig på forskellige værdipositioner inden for økologi.

FÆRRE ØKOLOGISKE VARER »Forbrugeroptimismen er på vej op, inflationen er på vej ned, alle siger, at dansk økonomi står rigtig godt, så jeg synes, at der i øjeblikket er mange flere positive indikationer end det modsatte,« siger markedschefen, som oplever en god dialog med dagligvarekæderne.

Mette Gammicchia, afdelingschef for Marked & Ernæring, i Landbrug & Fødevarer, deler optimismen: »Den udvikling vi kigger ind, betyder at både producenter og dagligvarebutikker skal være klar til at få flere varer på hylderne efter en periode med nedgang. Det økologiske sortiment i dagligvarebutikkerne bør udvides, så de er klar med et større økologisortiment, som kan matche den øgede efterspørgsel vi kigger ind i,« siger hun i en omtale af undersøgelsen fra Norstat.

GARTNERI: Østjyske Yding Grønt, der leverer blandt andet conveniencepakker med skyllet salat til foodservicesektoren, har med nye ejere ved roret måttet indkassere et stærkt utilfredsstillende resultat for de sidste ni måneder af 2022. Siden DanGrow, DanRoots og Axel Månsson 25. marts overtog virksomheden, har den oparbejdet et underskud på godt 29 mio. kr. /jb

KØDKONTROL I ALLE LED AF VÆRDIKÆDEN KONTOL: Fødevarestyrelsen gennemfører i perioden 15. august – 30. november en kontrolkampagne, der har fokus på, om mængderne af solgte økologiske grisekødsprodukter stemmer overens med mængderne af slagtede økologiske grise og søer. Både store og små slagterier, detailslagtere og økologiske bedrifter får besøg i forbindelse med kontrollen. /jb Læs mere på økonu.dk

GRIS LAM & CO ER GÅET KONKURS KØD: Den sjællandske grossistvirksomhed Gris Lam & Co er ifølge FødevareWatch gået konkurs kun et par måneder efter at nye ejere købte sig ind i selskabet, der blev stiftet af ægteparret Maria og Lars Dietrichsen i 2013. Trods en kapitalindsprøjtning på 4,5 mio. kr. var de nye ejere i sidste uge nødt til at sende de omkring 30 medarbejdere hjem efter en omsætningsnedgang, som bl.a. skyldes lukningen af Irma. /jb

JYSK FOODFESTIVAL LAVER ØKORUTE EVENT: Danmarks største madfestival, Foodfestival i Aarhus, lancerer i år Øko-ruten, som henvender sig til børnefamilier, som ønsker at blive klogere på tankerne bag den økologiske fødevareparoduktion, mens aktørerne i den økologiske branche bliver inviteret til faglig fredag i dagene i fra 1. til 3. september. /jb

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. august 2023 nr. 688

Med nyt malteri og ny rorgænger gør Kølster Malt & Øl klar til at øge salget Kølster Malt & Øl har overladt tøjlerne for gårdbryggeriet på Krogerup til 28-årige Harald Hvalkof Kristensen, og hovedopgaven for den unge direktør bliver at øge omsætningen mest muligt.

de barer, caféer og restauranter i København, hvor kunderne er villige til at betale en pris, som de store industribryggerier kun kan drømme om. »I dag har vi mulighed for at øge produktionen meget,« siger Per Køster, som ikke ønsker at sætte tal på produktionen, men han er helt enig i den nye strategi, som bl.a. handler om at bruge flere ressourcer på markedsføring for at få en bedre udnyttelse af det nye produktionssetup, hvor to fuldtidsansatte brygger øllene mens en tredje passer malteriet, og de kigger formentlig alle ind i en travlere fremtid.

MIKROBRYGGERI

AF JAKOB BRANDT

Der er vokset en mindre skov af mikrobryggerier frem i Danmark gennem de seneste år. Det har skærpet konkurrencen, og man skal fem år tilbage for at finde det seneste overskud hos gårdbryggeriet Kølster Malt & Øl ApS, som nu indleder jagten på flere ølglade kunder.

Som navnet antyder, adskiller det sig fra landets øvrige mikrobryggerier ved at have sit eget malteri, og det skal være med til at gøre mikrobryggeriet kendt udenfor København.

Gennem de seneste år har ejerne bag den nordsjællandske gårdbryggeri desuden investeret en del penge i nyt produktionsudstyr, og i foråret blev stifteren Per Kølster færdig med at indrettet et nyt og større malteri.

Det ligger på gården Skovlund ved Esrum Sø, hvor der kan maltes partier på op til to ton. Dermed er skinner lagt ud til fremtidig vækst. »Vi har altid været under opbygning, men i foråret blev vi færdige med det nye malteri, så nu skal der produceres. Ikke investeres,« siger Per Kølster til Økologisk Landbrug.

Den tidligere formand for Økologisk Landsforening fylder 70 år næste gang, og han lægger ikke skjul på, at forretningen bag gårdbryggeriets produktionen af øl aldrig har været den del af arbejdet, der optog ham mest. Han går mere op i at udvikle nye vildtgærede øltyper og lave specialmalt, som gør det muligt at opsøge nye smage fra de yderste kroge af et grænseløst ølunivers.

LÆS HISTORIEN I GLASSET Han glæder sig derfor over, at den unge agrarøkonom Harald Hvalkof Kristensen, der siden 2021 har været adm. direktør for Aarstidernes landbrug på Krogerup Avlsgård, sagde ja til tilbuddet om sideløbende at varetage posten som direktør på deltid for Kølster Malt & Øl, hvor hovedopgaven bliver at løfte både omsætning og indtjening.

Selskabet kom ud af 2022 med et underskud på 258.000 kr. efter skat, men ifølge Per Kølster er det i løbet af et par år realistisk at male tallene på bundlinjen sorte. »Det handler om at få et nyt syn

Gennem årene har Per Kølster arbejdet med hele værdikæden i øl-produktionen. Her passer han humleplanterne på Krogerup, men med ansættelsen af en ny direktør for Kølster Malt & Øl, får han nu mere tid til at passe den vinmark, som han i år har plantet hjemme i Gershøj. Arkivfoto: Økologisk Landsforening på bryggeriet. Jeg startede med at brygge øl i 1999 med en ambition om at lave øl på en ny måde via en mere kreativ og kunstnerisk tilgang, hvor jeg ikke havde så meget fokus på selve forretningen,« siger Per Kølster, som har stor tiltro til, at den nye direktør er den rigtige mand til at løfte opgaven. »Han har både forstand på landbrug og har forretningsmæssig tæft.« Det betragter Per Kølster som en god cocktail i jagten på kunder, der forstår bæredygtigheden og den kompromisløse tilgang, som Kølster Malt og Øl er baseret på.

HISTORIEN ER GULD VÆRD »Vi henvender os til folk, som kan se i glasset, hvilken historie, der ligger bag øllet,« siger Per Kølster, som i dag kun ejer ca. 10 pct. af Kølster Malt & Øl.

Resten er overtaget af Thomas Harttung, medstifter af Aarstiderne, der de seneste år har fungeret som den eneste alternative salgskanal til gårdbryggeriets egen distribution til de københavnske restauranter, barer og caféer, som aftager hovedparten af produktionen. »Nu vil vi gerne bredere ud geografisk, og måske kommer vi en dag over

PER KØLSTER, STIFTER AF KØLSTER MALT & ØL

fordi vi har eget malteri, hvor vi forarbejder maltbyg fra gårdens omkringliggende marker. Malten ryger fra malteriet videre ind i bryggeriet, mens restaffaldet, mask, bliver fodret til kvægbesætningen, som er med til at gøde markerne. På den måde er store dele af værdikæden til stede på gården og indgår i et slags lukket system. Den fortælling er guld værd, og den har ikke været fortalt før,« siger Harald Hvalkof Kristensen til mediet.

til jer i Aarhus,« siger Per Kølster, som tidligere over for sn.dk har luftet planer om at oprette en stribe satellitbryggerier rundt omkring i Danmark.

I første omgang handler det dog ifølge den nyansatte direktør om at høste de lavthængende frugter. Det drejer sig om markedsføring, som gårdbryggeriet hidtil ikke har brugt meget tid på.

Hans første opgave bliver derfor at sælge den gode historie bag det lille gårdbryggeri, så det bliver kendt af flere som et spændende økologisk øl-brand, forklarer han til FødevareWatch. »Vi er et atypisk mikrobryggeri,

KUNDERNE KOM AF SIG SELV Der er nok at fortælle om. For Per Kølster har brygget et hav af forskellige øl, siden han debuterede som hobbybrygger i 1999. Allerede i 2011 fik han adgang til det gamle gårdmejeri på Krogerup, hvor han på daværende tidspunkt var tilknyttet Aarstidernes landbrug. Samme år stiftede han Kølster Malt & Øl, og i løbet af nogle år voksede der et professionelt mikrobryggeri op i det gamle mejeri.

I de første år var produktionskapaciteten meget begrænset, og i perioder var den største udfordring ifølge Per Kølster at følge med efterspørgslen. Kunderne kom af sig selv, mens en mindre sværm af økologiske specialøl tog turen den anden vej ind til

Vi henvender os til folk, som kan se i glasset, hvilken historie, der ligger bag øllet.

DET HANDLER OM TID Selv drømmer Per Kølster om mere fritid efter mange år i økologiens tjeneste. Det er kun godt et år siden, at han valgte at afsluttede sit ni år lange formandskab i Økologisk Landsforening. Ved den lejlighed bekendtgjorde han, at han havde behov for et mere roligt liv, hvor der blev mere tid til familie og venner, og det var også en af årsagerne til, at den 69-årige øl-entusiast valgte at ansætte Harald Hvalkof Kristensen som direktør. »Det handler om tid. Tid til at lave nogle af de ting, jeg er i gang med her i Gershøj,« siger den tidligere ØLformand over mobilen, mens han er i færd med at grave kartofler op i haven, så han kan servere nye kartofler og sild for nogle gæster, som snart banker på døren.

Det er seks år siden, at han flyttede ind på et nedlagt landbrug i Gershøj, som er en lille landsby med knap 700 sjæle på vestsiden af Roskilde Fjord. Der hører fire ha jord til ejendommen, og Per Kølster har brugt en del af foråret på at plante en lille vinmark.

For som han siger: »På den måde kan jeg udnytte klimaforandringerne til noget positivt, inden Golfstrømmen vender. Det er vigtigt at tænke positivt frem for hele tiden at kigge ned i graven,« pointerer den økologiske ildsjæl, som kan have vanskeligt ved at takke nej til nye udfordringer.

Kun en måned efter at han i foråret 2022 overlod formandsstolen i ØL til Louise Kølster, udpegede miljøminister Lea Wermelin (S) ham som ny formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland for en periode på fire år.

Det svarer til en lille halvtidsstilling.

Samtidig er han engageret i arbejdet med at etablere en kulturcafé med tilhørende landhandel hjemme i Gershøj, så Per Kølster komme næppe til at kede sig, og skulle han få tid til overs kan han bruge den på den ciderproduktion, som tidligere hørte under Kølster Malt & Øl, men som den nye direktør har valgt at skære væk for at koncentrere kræfterne om øllet.

ANNONCER

25. august 2023 nr. 688

KALENDER

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

NETVÆRKSFROKOST: SAMMEN OM ØKOLOGIEN PÅ FYN Tid: 29. august, kl. 10-13.30 Sted: Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup Arrangør: Økologisk Landsforening Kontakt: Rita Ramona Høgh, rrh@okologi.dk, 4190 2022

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2023

HØSTMARKED Tid: 2.-3. september Arrangør: Økologisk Landsforening JORDENS FRUGTBARHED – I PRAKSIS: JYLLAND Tid: 4. september og 20. september, kl. 9.30-15.30 Steder: 1. dag: Åstrupgård v/Anders Lund, Hovvejen 16, 8740 Brædstrup og Pejsegården Søndergade 112, 8740 Brædstrup. 2. dag: Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Pris: 2.950 kr. + moms for begge kursusdage Tilmelding: Linda S. Kristensen, lkr@oerd.dk, 7660 2461, eller din planterådgiver

Næste nummer: Udkommer 29. september

Annoncedeadline 20. september

Nr. 689 690

3. november

25. oktober

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

22. december

13. december

691

JORDENS FRUGTBARHED – I PRAKSIS: SJÆLLAND Tid: 6. september og 19. september, kl. 9.30-15.30 Sted: Svanholm Gods, Jørgen Kloster. Svanholm Allé 2, 4050 Skibby Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Pris: 2.950 kr. + moms for begge kursusdage Tilmelding: Linda S. Kristensen, lkr@oerd.dk, 7660 2461, eller din planterådgiver

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

GODT NYT OM BIODYNAMISK

• Erfa-møder på Fyn, Jylland og Sjælland om biodynamiske/regenerative metoder.

• Gratis omlægningstjek.

• Film om jordfrugtbarhed.

• Podcasts om biodynamiske fødevarer.

• Biodynamik på ØkologiKongressen 21.-22. november.

• Ny bog: ’Guide til biodynamisk fødevarekvalitet’. Få nyhedsmails om biodynamiske aktiviteter.

• Se mere på www.biodynamisk.dk

AFGRÆSNINGENS POSITIVE EFFEKTER Tid: 6. september, kl. 11-16 Sted: Ryttervej 61, 7100 Vejle Arrangør: Kød- og Naturgræsserudvalget i Økologisk Landsforening JORDENS FRUGTBARHED – I PRAKSIS: FYN Tid: 7. og 18. september, kl. 9.30-15.30 Sted: Risbjerg Landbrug, Møllegyden 3, 5683 Haarby Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Pris: 2.950 kr. + moms for begge kursusdage Tilmelding: Linda S. Kristensen, lkr@oerd.dk, 7660 2461, eller din planterådgiver

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

VEJL. HANDELSPRIS FOR ØKOLOGISKE KALVE TIL KØDPRODUKTION, JULI 2023

Stor malkerace x kødkvæg (3 mdr. 110 kg.)

Fradrag

Pris

Kg-reg. kr/kg

3.297

15

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Kr. pr. dyr

Jersey x kødkvæg

-400

Malkerace, stor

-500

Jersey, ren (3 mdr., 80 kg.)

-1.000

Kvier til kødproduktion

-350

Prisen er inkl. studning og afhorning Kilde: Kød- og Naturgræsserudvalget og Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

25. AUGUST 2023 | NR. 688 | 44. ÅRGANG

Gårdbutik markerer milepæl, når den gør comeback til årets høstmarked Økoladen er en af pionérerne til Økologisk Høstmarked, da man var med første gang for 30 år siden. Det er imidlertid 10 år siden, at ægteparret bag sidst var med, men i år gør de comeback og er klar til en helt særlig fejring.

HØSTMARKED 2023

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Når Britta Pedersen og hendes mand Søren Pedersen i år deltager som værter ved Økologisk Høstmarked for første gang i 10 år, bliver det både et comeback til begivenheden, men også en helt særlig milepæl skal markeres: Deres gårdbutik ved Økoladen i Ringkøbing kan nemlig samtidig fejre 25 års jubilæum.

Britta Pedersen ser frem til igen at kunne byde deres faste kunder og øvrige interesserede inden for til en festlig weekend, hvor der både vil være en rundvisning, små anretninger med råvarer, der kan købes i gårdbutikken, og måske - det er ikke helt på plads endnu - mulighed for rideture på islandske heste.

Hun anser Økologisk Høstmarked, der er en landsdækkende begivenhed, som en god mulighed for dels at gøre reklame for butikken, dels at fortælle om økologi. »Det gør jeg i hvert fald meget ud af at snakke om, når jeg står nede i butikken,« siger Britta Pedersen.

FAVNER BREDT GEOGRAFISK Malene Jensen, projektleder for Økologisk Høstmarked hos Økologisk Landsforening, glæder sig over, at arrangementet formår at fastholde værterne så længe. »Det er skønt, at nogle har været med i så mange år, men det er også godt at få nye med. Det er dejligt med et arrangement, der formår at favne både nye og gamle økologer og samtidig er så bredt geografisk funderet,« siger Malene Jensen, med henvisning til at 40 gårde fordelt over Jylland,

Økologiske gårde landet over holder høstmarked den første weekend i september, og for Økoladen bliver det samtidig en markering af gårdbutikkens 25 års jubilæum. Her ses sidste års høstmarked på Kalø Landbrugsskole. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek Fyn, Sjælland, Læse, Samsø og Bornholm deltager i år. ØKOLOGER I 30 ÅR Britta og Søren Pedersen lagde i 1991 om til økologi og var med til høstmarkedet for første gang i 1993, da deres dengang 16 ha store bedrift var fuldt omlagt. »Der var flere grunde til, at vi lagde om. Dengang havde vi kun kødkvæg, og der var ikke den store forskel på måden, som min mand holdt dem på, og økologi, så vi blev foreslået at lægge om til økologi.

Samtidig var han led ved at skulle sprøjte, så det passede ham godt at stoppe med det. I begyndelsen havde jeg ikke så meget at gøre med driften, og jeg tænkte ikke så meget over det med sprøjtning dengang. Da vi så

kom i gang med økologien lærte jeg jo mere om det, og nu er jeg blevet ret hysterisk med, at man ikke skal sprøjte og samtidig mere passioneret for økologi og biodiversitet,« siger Britta Pedersen.

MERE ALSIDIG PRODUKTION I begyndelsen besøgte mellem 50 og 100 gæster deres høstmarked. »Vi var vældig tilfredse. Et år havde vi virkelig succes med det; da vi fik Lynghedens folkedansere til at komme forbi. Der var nok 400-500 gæster.

Vi har også holdt Økodag et par gange, men det gik vi væk fra igen, for der kom alt for mange - det havde vi slet ikke plads til,« fprtæller hun.

Kort efter deres omlægning fik de via EU’s tilskud til mælkekvoter en økonomisk mulighed for at gøre de-

res landbrug til en fuldtidsbeskæftigelse, så i 1994 øgede de arealet, og byttede kødkvæget ud med 30 jerseykøer, som senere blev til 50, og de begyndte at levere til Thise Mejeri.

I dag er produktionen på deres nu 85 ha store landbrug dog mere alsidig: De driver et kviehotel i samarbejde med en anden økolog, de har store græsarealer med en del engjord og majs, der sælges til foder, samt korn, grøntsager og kartofler. I gårdtbutikken sælger de både egne råvarer og varer fra andre økologer – det skal helst være så lokalt som muligt og altid økologisk. Bortset fra honningen, som de har fået fra samme leverandør i nu 25 år, og det skifter man ikke lige væk fra. Økologisk Høstmarked, som er støttet af Fonden for Økologisk Land-

brug, er en årlig begivenhed, der finder sted den første weekend i september. I år afholdes det således d. 2. og 3. september, men vær opmærksom på at nogle steder kun holder åbent én af dagene.

Find en gård nær dig ved at scanne denne QR-kode med din mobil.