Økologisk nr. 18, 2012

TEST

FORÅRSØL OG PEANUTS

HVAD ER DET BEDSTE PAR?

Jann er vild med sin altanhave. Få hans bedste tips til din egen altankasse:

MAL BYEN GRØN

OPSKRIFTER: ARA BISK FORÅR

Tema Økologiske byhaver

TÆNK PÅ DYRENES VELFÆRD, NÅR DU KØBER KØD

K IG EF T ER MÆRKE T “ ANBEF A LE T A F D YRENES B ESKY TT ELSE”

Mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er din garanti for, at dyrene har levet under gode forhold. Dyrene har tilbragt en del af deres levetid i det fri, har større staldarealer og har i det hele taget haft mulighed for at udvise deres naturlig adfærd.

Dyrenes Beskyttelses egne kontrollanter og kontrollanter fra Plantedirektoratet sikrer, at kravene, der skal opfyldes for at få mærket, bliver overholdt af producenterne. På www.dyrenesbeskyttelse.dk kan du læse mere om kravene.

ØKOLOGI I BYEN: JORD- OG LIVSFORBINDELSE

over det, som den svenske øko-landkvinde og forfatter

En madørken. Sådan blev området kaldt, hvor jeg levede og arbejdede i 1980’erne. En fattig, amerikansk bykerne med næsten to kilometer til nærmeste supermarked. Cigaretter. Billig øl og spiritus. Og langt værre ting. Dem var der masser af. Men mad? Det skulle man køre eller gå langt efter, også i 35 graders varme. Efter et borgermøde var vi nogle, der gik i krig med at bygge et marked op. Sådan mødte jeg de første økologiske landmænd i mit liv. De var nemlig de eneste, der viste interesse for at stille en bod op. På første torvedag blev øjnene store, da folk så de kæmpe bundter af ”greens”, bjerge af squash og andet godt. Og det var billigere end røveri-priserne i de få supermarkeder, folk var taget til gidsler i, hvis de ville købe grønt.

Fra marked til fælleshaver

Markedet voksede, og vi fik et cooperativt supermarked i gang, som snart havde over 1000 familier bag sig. Bykernen var ikke en madørken længere. Alligevel blev ønsket om at dyrke jorden selv ved med at poppe op, som mælkebøtter vokser gennem sprækker i asfalten.

Flere ”community gardens” skød op på glemt eller doneret jord midt i byen, som hurtigt blev ryddet for kanyler, andet narkogrej og ukrudt.

Der var en klar økonomisk motivation i arbejdet med de små firkanter, som mange beboere kastede sig over. Det var simpelthen billig mad. Og der var stor respekt om det grønne. I byområdet var der ellers næsten ingen grænser var for, hvad der blev stjålet, men der blev sjældent taget noget fra ”the gardens”.

Glæden over de usynlige mirakler

Haverne var også mere end blot billig mad. Det var ren jordforbindelse. En dyb, dyb glæde over at have fingrene i jorden og at se ting vokse. At mærke lidt af den undren

Inger Källander poetisk kalder: ”Osynliga Mirakel”, de usynlige mirakler, i sin nye, flotte bog af samme navn. At vi fik et lille marked og et supermarked i kvarteret gjorde det ikke til en oase i ørkenen. Det var først, da der voksede noget, og mennesker samledes om det, at stedet blev til en oase. ”The gardens” var nemlig også menneskeforbindelse. At lykkedes med noget og dele det med andre. Og at give hinanden tips om dyrkning, sladder om ting i kvarteret, at mødes for at spise sammen. Mange mennesker i Danmark er nu også ved at skabe oaser i byen, på små jordstykker, op ad kæmpe vægge, på tage og altaner. Og i fødevarefælleskaber, hvor de kommer tættere på øko-landmanden og får fingrene i råvarerne en gang om måneden.

Kontakten til jorden

Meget lader til, at vi ikke kan undvære kontakten til jorden, til maden, til de levende ting i livet, og ikke mindst vores medmennesker.

Det vil vi også se igen, når mere end 100.000 mennesker søger ud på de økologiske gårde på Øko-dag 22. april, når køerne kl. 12 styrter ud af stalden af ren glæde over at komme på frisk forårsgræs. Godt hjulpet af tips fra Praktisk Økologi, den genopståede Økologiens Have i Odder, byhavetemaet her i magasinet og mange andre, får danskere lidt mere jordforbindelse for tiden. Og lidt mere livsforbindelse. Økologien er kommet til byen!

REDAKTION: Ansv. redaktør: Steffen Borch, sb@okologi.dk. Direktør og lederskribent: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter N. Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Lotte Rystedt, lry@okologi.dk. Line Skoubye, lsk@okologi.dk. Louise Nyvang, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, Christina@vildskud.dk. FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN: Jacob Carlsen (forside), www.jakobcarlsen.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Mikkel Russel, www.enenkvart.com. Hans Christian Jacobsen, www.hcjacobsen.dk. Lotte Rystedt, lry@okologi.dk. Louise Nyvang, pna@okologi.dk. Nicky Bonne, www.nickybonne.com. Christina Damgaard-Sylvest, christina@vildskud. dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Louise Pommer Lykkegaard, lpl@okologi.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. OPLAG: 25.000 stk. ANNONCER: DG Media, telefon: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, telefon: 87 32 27 00. MEDLEMSKAB: 250 kr. for resten af 2012 (inkl. abonnement). ABONNEMENT: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE

AF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

10

Guide til tre krydderurter Få basisviden og gode råd om persille, purløg og timian. 6 26

Byhave-entusiast Jann Kuusisaari: Sådan dyrker du krydderurter.

17

Sofie Porst folder sin kærlighed til Østerbro-gårdhaven ud.

TEMA: ØKOLOGISKE BYHAVER

Planteavleren Per Grupe om sin passion for gamle kornsorter.

6 Trin for trin-guide: Janns opskrift på at dyrke krydderurter en altankasse

10 Urteguide: Bonusviden om persille, purløg og timian

12 Tendens: Byhaver boomer, så stenbroen spirer

17 To byhavefolk: Derfor dyrker vi det grønne

MAD OG NYHEDER

18 Nyt & noter

20 Test af forårsøl og peanuts

26 Per giver gamle kornsorter nyt liv som bolledej + hans yndlingsopskrift

46 Christinas hovedbrud: Arabisk forår på opskriftsform

BAGGRUND, DEBAT OG VIDEN

24 Hvorfor danser køerne?

30 Besøg hos børnefamilie på kollektivet Svanholm: Ungerne trives i øko-samfund

34 På fransk visit som tomatplukker

39 Mød et medlem: Hanne Saxgreen Svenningsen

41 Økologisk undersøger: Er øko-varer fra Brasilien og Kina bæredygtige?

Hvorfor danser køerne?

Gør noget godt for økologien - bliv medlem. Se side 50.

Når køerne kommer på græs, så løber og springer de ofte af sted. Vi bad en forsker i koadfærd og en økolog om deres bud på, hvordan det kan være.

42 Udviklingsminister Christians Friis Bach om ny strategi: ”Økologien skal selv gro”

44 Mere ulandsudvikling: Uganda-yoghurtens kilde er tørret ud

51 5 hurtige til trendspotter Eva Stensig om øko-forbrugerne

Test af forårsøl - uden vilde glædesbrøl Vores to øl-kyndige smagsdommere blindtestede seks økologiske forårsøl, som var anonyme oplevelser. Dommerne smagte også på peanuts og kårede øldansegulvets bedste par.

Få jord på fingrene og krydderurter på tallerkenen - Jann viser dig hvordan.

Jann Kuusisaari har et navn, der antyder hans finske baggrund. Uddannet væksthusgartner, hvorefter han masseproducerede planter, der ikke måtte holde for længe ude hos forbrugerne. En tankegang, han hurtigt blev træt af at bidrage til, så i dag er han grøn gårdmand i flere københavnske gårdanlæg, der drives med miljøvenlige metoder. Også aktiv i Ørestadens Urbane Haver, hvor han selv har 2,5 x 2,5 meter jord med grøntsager. Se mere på www.jann.dk.

Sådan

Vi spurgte byhaveentusiasten Jann Kuusisaari: Hvordan kan jeg dyrke grønt i en altankasse? På sin altan i Ørestad serverede han svaret: Opskriften på et minibed med krydderurter.

TEMA: Byhaver

Trin 1

Skaf dine urter

I supermarkedet kan du få færdige krydderurter, fx finder du i Netto de mest almindelige varianter fra Økohaven. Når du har brugt bladene i din mad, kan du med fordel udplante resten af urten i en potte eller – som her – en altankasse. Kassen finder du i de fleste bygge-, have- eller større supermarkeder med en haveafdeling. Vand urterne, dagen før du planter dem ud, så rødderne bedre tåler at blive delt.

1

Trin 2

Lav dræn

For at undgå, at dine planter lider druknedøden, skal jorden drænes. Skær huller i altankassens bund. Brug en spids kniv, som du forsigtigt drejer rundt. En skruetrækker eller (sløv) boremaskine kan ødelægge det porøse plastik. Læg fx potteskår eller opretstående ølkapsler over hullerne, så de ikke stopper til.

2

3

Trin 3 Miks din jord

Altankassen på billedet måler omtrent 15 cm x 15 cm x 80 cm = 0,018 m 3 . Det vil sige, at du skal bruge cirka 18 liter jord. Køb fx en plantesæk med pottemuld, sphagnum tilsat kalk og gødning, i bygge-, have- eller supermarkedet. Pottemuld fås økologisk fra bl.a. Farmer Gødning, Pindstrup eller af og til også i Bilka. Du kan også genbruge en sæk, som du fx har haft agurker eller tomater i året før. Tilsæt 1 del sand og 1 del lerjord til 10 dele pottemuld. Pottemuld tørrer let ud eller klumper, og et ler-sandmiks giver urterne bedre vækstforhold. Du kan – fuldt lovligt – tage en pose strandsand, men saml det så langt fra saltvand som muligt. Lerjord kan du tage fra en skov eller en have, men er det privat grund, så spørg lige først. Du kan dog også bruge en rest/genbruge dekorationsler. Har du råvarerne i hus, så bland jorden i en spand eller pose, og mæt den med vand, helst dagen før udplantningen.

Trin 4 Udplant urterne

Når jorden er lagt i kassen, så grav/stik forsigtigt krydderurterne ned i deres nye hjem. Del hver rodknold i tre til fem cirka lige store dele, da krydderurterne fra supermarkedet er sået meget tætte.

4

Trin 5: Dæk jorden med kompost

Jann dyrker sin egen kompost i lukkede plastikbeholdere – en god måde at genbruge grønt affald på. Tjek www.facebook.com/hjemmekompostering og se, hvordan du gør ham kunsten efter. Jann blander grønt affald med små stykker æggebakke og papemballage fra fx økologiske æbler eller avokadoer. Mikset er stort set lugtfrit og nemt at arbejde med. Drys et lag på nogle centimeter oven på jorden. Komposten holder på jordens fugtighed, og når du vander, ryger der næringsstoffer ned til dine planter, som de kan vokse af. Tilfør derfor gerne ny kompost nogle gange i løbet af sommeren og/eller giv lidt af en flydende øko-gødning, som du også finder i en del bygge- og havecentre.

Trin

6:

Din kasse er klar til vækst!

Giv løbende det vand, planterne har brug for. Tag gerne en tom halvliters sodavandsflaske i brug. Eller endnu bedre: Brus planterne nogle gange frem og tilbage med en let stråle i brusenichen eller badekarret. Placér altankassen et sted med så meget sol som muligt. Du kan placere den i vindueskarmen med et lag plast under til at samle vand op. Eller: hæng den op uden for vinduet eller på altanen. Fastgør den til væggens/altanens yderside, FØR du lægger dræn, jord, planter og kompost i den, da hængslerne ofte skal monteres i bunden af kassen. Bor du i lejlighed: Tjek, om ejendommen har regler for, hvad der må hænge udendørs.

6

Hvorfor er urter gode på altanen?

Alle kan nemt få stort held med krydderurter. De smager godt, de er pæne, hyggelige og nemme at passe, men hvis du køber dem fra supermarkedet, vil de nok få et chok, når du planter dem ud i din altankasse eller potte. Det er som burhøns. De bliver forvirrede, når du lukker dem ud. Planterne vil dog som regel komme igen, selv om de ser slatne eller endda visne ud til at begynde med. Krydderurter fra en planteskole har generelt en bedre kvalitet og er nemmere at få til at gro, men de er ofte dyrere og lidt mere besværlige at skaffe.

Hvor er økologien i en altankasse?

I det, at man arbejder med jord og kompost. Det er vigtigt, at det er så økologisk som praktisk muligt. Jeg vil for eksempel meget hellere genbruge min pottemuld fra sidste sæson frem for at smide den ud og købe ny øko-pottemuld. Vi har haft præcis den diskussion i den haveforening, jeg er aktiv i. Nogle af de andre medlemmer mente, at vi skulle købe ny, økologisk jord. Jeg gik i stedet ind for at bruge de ressourcer, som vi havde lige ved hånden, i stedet for at fragte øko-jord rigtig mange kilometer med en lastbil ud til haverne.

Hvorfor drive spiselige planter frem i en storby, der er fuld af bilos?

Måske netop derfor. Der er brug for et grønt modspil til byens asfalt og beton. Der er også sket meget ved, at bly er fjernet fra benzinen, så kun de mest befærdede veje kan være problematiske at dyrke grønt tæt på. Og spiser du kun ret små mængder grønt fra altankassen, så mener jeg slet ikke, at der er grund til at være nervøs. Det kan i hvert fald ikke ødelægge min glæde ved at se tingene gro på min altan - og andre steder for den sags skyld.

Hvad er din vildeste øko-vision?

At Folketingets tomme tagterrasse på Christiansborg forvandles til en økologisk taghave. I dag er der et 250 m 2 stort areal med fliser, der kun bliver afbrudt af et overdækket bord til rygerne. Danmark vil gerne fremstå som en grøn nation, og der er meget snak om taghaver i København. På Christiansborg ledes landet så, men her er intet grønt. Min vision er at skabe et parkagtigt opholdsmiljø med grønsagsdyrkning i bedkasser. Haven kunne inspirere politikerne til at tænke mere miljøvenligt. Tjek on.fb.me/Christiansborg.

GOD GAMS OBLIT RDET

Altankassens

grønne venner

Persille, purløg og timian er tre af de nemmeste krydderurter, du kan dyrke.

Her får du tips til at få de tre vitaminrige smagsboostere til at skyde i vejret – og til at bruge dem i dit køkken.

Persille – krydderurternes krusede konge

Den 2-årige plante er rig på c-vitamin og jern og er med god grund nok den mest anvendte krydderurt i det danske køkken. Du kan bruge den i alt fra drys på nye kartofler (mums!), supper, saucer, sammenkogte retter til fyld i farsbrød eller ovnstegt kylling. Plantens største fans stiller gerne en skål på bordet, hvor salat er erstattet med persille. Den er også god som drys på sommerens grillmad: Nogle af plantens stoffer skulle kunne neutralisere de skadelige stoffer fra grillstegningen.

Persille foretrækker løs muldjord i fuld sol. Ved en god planteafstand sætter den flere blade. I dens andet leveår kommer der mange skærme på de op til 30 cm høje stængler med gulgrønne blomster. Derefter mister persillen sin kraft. Fjern derfor blomsterne for at undgå tab af den gode smag. Og husk også at så/udplante ny persille mindst hvert andet år.

Skyl persillen grundigt for at undgå jordbakterier, især den krusede persille holder godt fast på jorden. Professionelle køkkener foretrækker derfor den bredbladede variant, da den er nemmere at skylle ren. Fra kruspersille kan du bruge de krusede blade i madlavningen, mens både blade og de fine stængler kan bruges fra den bredbladede. Kruspersille er mest holdbar i frostvejr.

Ekstra tip: Finthakket persille overhældt med vand kan fryses i isterningebakker og bruges som krydderiterninger i din madlavning.

Timian - modets urt

God ledsager til løgsuppe, kartoffelretter, pølser, til gule ærter og ovnbagt grønt. Timian er også god til marinering af kød sammen med persille, hvidløg og laurbærblade. Den er en af de ældste krydderurter, og den blev omtalt af sumererne allerede ca. 5000 f.Kr. Timian er kendt som modets plante. De gamle grækere bar den på brystet og havde den med i badevandet, før de drog i krig. De olympiske mestre fik også en krans af timian.

Trives i let jord, som gerne må blandes med sand, grus og sphagnum. Holder af at stå på en solrig plads: De aromatiske stoffer bliver kraftigere i solskin. Plantens kraftige duft stammer fra dens indhold af olien thymol. Olien er bakteriedræbende og blev tidligere brugt blandt tandlæger og til at desinficere hospitalsredskaber med.

Timian tåler at blive kogt og varmet op, og du må gerne komme den i din ret fra starten - modsat fx persille. Når du krydrer med timian skal du dog huske, at smagen bliver kraftigere, når den varmes op.

Ekstra tip: Timian er god at tørre. Gem de hele, tørrede stilke i brune papirsposer. Nulr dem over en sigte, og fjern de små grene, der brækker af – så har du et fint krydderi til vinterens mørke køkkenaftener.

Bliv klogere på krydderurter

Anemette Olsen går i ”Krydderurter – i haven, på altanen og i vindueskarmen” i dybden med 107 krydderurter. Du bliver fodret med baggrund, viden om sorter, samt hvordan du passer, formerer og anvender dem. Bogen på 192 sider med fine fotos blev i 2010 udgivet i 5. oplag på Politikens Forlag. Set på bogpriser.dk til 167 kroner.

TEMA: Byhaver

Purløg - løgenes milde fætter

Duften og smagen er som løg, men purløg er mildere end almindelige løg og hvidløg. Den flerårige, tuedannende plante med hule, sylformede blade er rig på både A-, C- og B2-vitamin.

Brug den altid rå i maden – den mister noget af smagen, hvis den bliver varmet op. Klippes med en saks og bruges fx som grønt drys på æggekage, kartoffelsalat og røget fisk.

Foretrækker en fugtig jord og trives i både sol og halvskygge. Planten kan klare de fleste danske vintre, men klipper du af den om vinteren, skal du belønne den omhyggeligt med omsat kompost eller flydende gødning om foråret. De rosa blomster er fine at tørre og som pynt i kranse og evighedsbuketter. Du bør faktisk fjerne blomsterne, så snart de skyder frem, for så får du purløget til at yde optimalt.

Ekstra tip: Prøv frisk purløg som drys på flødekartoflerne eller oven på knækbrød med et tyndt lag rygeost.

STENBROEN

SPIRER

TEMA: Byhaver

Økologiske nyttehaver på hustage og nedlagte fabriksgrunde. En ny tendens er vokset ind over København. Her kan du møde nogle af de havesindede storbydanskere, som giver asfalten et grønt modspil ved at dyrke jorden og fællesskabet.

Fra toppen af Blågårds Skole folder udsigten over København sig ud. Et dybt kig ned til gaden suger i maven. Baggårde, cyklende storbymennesker, tårne og Assistens Kirkegaard. Asfalt, veje, mursten, busser og biler. Nørrebro.

Midt på Danmarks måske mest insisterende stenbro forventer man ikke, at der går en mand og vander farveglade blomsterbede og frodige grøntsager. Men det er lige præcis den heftige modsætning, Sivert Hervik er i gang med at nedbryde med en mørkegrøn vandslange.

Sivert Hervik er aktiv i Dyrk Nørrebro, som er ét af de urban farming-initiativer, der i løbet af sidste sommer groede ind i københavnernes bevidsthed. Haven blev etableret af tre ildsjæle, der har trukket flere grønne entusiaster som Sivert Hervik med sig ind i haveglæden.

På taget af Blågårds Skole er der anlagt en 250 kvadratmeter stor have med støtte fra skolen og 75.000 kroner fra Nørrebro Lokaludvalg.

Mindst 25 mobile bedkasser kaster alt fra agurker til tomater af sig. De frivillige driver også en lille café, så gæsterne på klos hold og ved selvsmag kan opleve, hvordan grøntsagernes vej fra jord til bord kan gøres kortere.

Kodakmoments og luftbårne bladlus

Sivert Hervik holder en pause og sætter sig i skygge for sommersolen. Han læser til landskabsarkitekt på KU og interesserer sig især for permakulturer, som han selv definerer som ”bæredygtig dyrkning med mange forskellige afgrøder”.

- De bedste oplevelser er, når folk kommer herop første gang og synes, at der er superfedt i haven. Jeg kan ikke lige huske et konkret Kodakøjeblik, men det er sket flere gange. Jeg får også praktisk erfaring i at arbejde med planter, lidt grønt med hjem, og så har vi det hyggeligt, siger

Sivert Hervik.

Han forklarer, at Dyrk Nørrebro vil vise, at man selv kan dyrke sine fødevarer, selv om pladsen er

begrænset – og naturligvis uden kunstgødning og sprøjtemidler.

- Det er lidt af et laboratorium, og da det er vores første sæson, er det vigtigste at få nogle erfaringer. Selv her højt oppe over gaden har vi haft luftbårne bladlus, som sikkert stammer fra Assistens Kirkegård. De er havnet i vores kål, og vi har prøvet at skylle dem væk med vand og insektsæbe. Vi har også haft kålfluer, der har lagt æg i jorden under kålene, beretter han. Efter at have læst en del om det, lagde de frivillige øko-havefolk små runde plader omkring stilkene, der skulle holde larverne på afstand.

- Det er svært at sige, om vi løste problemet eller om der bare ikke var flere æg i jorden, men vi prøver det samme næste år.

Skærpet syn på fødevarer

De små lommer af landbrug har fået vokseværk i hovedstaden. Med inspiration fra metropoler som Paris, London og New York skyder nyttehaver og

beplantning frem de mest uventede steder. Hustage, nedlagte byggetomter og private plantekasser.

Sidste sommer opstod en række nye byhaver i København, og i år er flere på vej. Eksempelvis vil Nørrebro-afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab (en indkøbsforening, som både drives af og tilbyder medlemmerne økologiske varer), dyrke bl.a. radiser, hindbær og krydderurter i Hans Tavsens Park. Et liv i storbyen udelukker ikke hjemmedyrkede grøntsager, fortæller Anne Tange, gartner i Byhavenetværket, som arbejder med planlægning, design og udførelse af grønne områder i København og omegn.

- Der er opstået en skærpet bevidsthed om fødevarer. Vi vil gerne undgå at spise fødevarer, der er transporteret fra den anden side af Jorden. Men det her handler i lige så høj grad om læring. Det er en oplagt måde at give vores børn fornemmelsen af, hvor de forskellige fødevarer stammer fra, siger Anne Tange.

Afstresning i Ørestaden Ørestadens Urbane haver er et andet eksempel på de økologiske plante-hotspots i bymiljøet. I nybyggerkvarteret Ørestaden, kun en Metrostation fra megaindkøbscentret Fields, har kommunen i to år gratis udlånt et område til 80 lokale beboere med grønne fingre. De har hver især en minihave på blot 2,5 x 2,5 meter.

En af dem er Liv Oustrup. Hun har masser af frisk jord på fingrene, da magasinet møder hende i felten. Hun er i gang med at høste gulerødder og løg.

PRAGS HAVE NOMINERET TIL PRIS

Politikens Ibyen-pris 2012 har nomineret Prags Have i kategorien ”Årets Kant”. I nomineringen hedder det: ”Et af de store internationale buzzwords er urban gardening – en slags planternes reclaim the streets. København kan fint være med her, blandt andet med Prags Have, som ligger på den gamle Sadolingrund.”

Selve udkåringen er 6. april – efter dette magasin er trykt.

Folkene bag Prags Have deler et måltid i aftensolen. Pernille Andersen - nummer to fra højre på bageste bænk - forklarer, at der netop er fokus på det sociale i haven.

- Folk kommer her, fordi de vil hygge sig med en overkommelig have. Det mest overraskende for mig har været, hvor meget man kan dyrke på så lille et areal. Vi har en meget dygtig ældre dame herude, som hele tiden deler ud af sine afgrøder, fordi hun er dybt ulykkelig over, at hun ikke kan nå at bruge alt selv – og så har hun endda også plads til blomster, siger Liv Oustrup.

Den høstende landskabsarkitekt er nødt til at hæve stemmen, da endnu et langstrakt brag fra en af Kastrups lettende flyvemaskiner dundrer ud over Amagers pandekagelandskab. Selv om byens fart og larm i den grad er nærværende omkring Liv Oustrups havelod, så giver nusseriet og havearbejdet hende store stakke langsomhed og ro.

- For mig er det ren afstressning. Når jeg roder med ukrudt, piller og nusser i jorden, så kommer jeg ind i en mental tilstand, hvor jeg ikke tænker. Det er en flow-oplevelse. Fra mit arbejde kender jeg til masser af undersøgelser som viser, at grønne arealer og havearbejde medvirker til at sænke folks blodtryk. Sådan er det også for mig, siger Liv Oustrup.

60 tons jord og gode mennesker

”Jeg er overrasket over, hvor let det er. Det er ingen stor videnskab at dyrke sit eget grønt.” - PERNILLE ANDERSEN

På en forladt fabriksgrund på Vesterbro er der også skudt et virvar af bedkasser, slanke solsikker og fælles haveglæde op. Her var der indtil for nyligt en trist parkeringsplads, et faktum, som en gruppe kultiverende frivillige har ommøbleret ganske voldsomt på.

På havens Facebook-gruppe hedder det: ”Kig forbi Prags Have og se, hvad lidt paller, 60 tons jord, planter og skovle, blandet med en masse gode mennesker kan gøre ved en tom fabriksgrund! Der er officielt åbent hver søndag og onsdag mellem 10-17, og når det grønne flag er oppe! Ellers er det muligt at kigge forbi i dagstimerne, når porten til Prags Boulevard 43 er åben.”

Haven som mødested

Pernille Andersen er en af Prags Haves frivillige. Hun er ved at læse til kandidat i Moderne Kultur på KU, og hun bruger en del fritidstimer på at praktisere den grønne, moderne byhavekultur.

Økologisk møder hende sammen med en gruppe af de andre frivillige fra styregruppen

bag haven, der lige har delt et måltid sammen. Selve måltidet er et godt billede på det, de gerne vil med haven, som også har fællesspisning for alle en gang om ugen i sommermånederne.

- Her er fokus på det sociale og det kunstneriske, da haven er vokset ud af kunstnergruppen Klondike. Haven er et mødested for os og alle mulige andre. De fleste af os aktive stammer fra landet og synes, at det er fantastisk at se tingene vokse op. Både de grønne ting og fællesskabet.

Pernille Andersen forklarer, at hun i haven møder mange folk og typer, som hun ellers ikke ville have lært at kende, men at det plantemæssige også har været ”en øjenåbner” for hende.

- Jeg er overrasket over, hvor let det er. Det er ingen stor videnskab at dyrke sit eget grønt. På vores plantedag såede folk løs i bedene, og det er gået op for mig, at de fleste ting bare kan plantes om, hvis det viser sig at stå for tæt. Det har bare været så enkelt, og det er en god ting at fortælle andre – et virkeligt godt budskab.

VERTIKALT GENBRUG PÅ DIN VÆG

De hængende potter med basilikum er spottet på en rå betonvæg i Dyrk Nørrebros taghave. Et eksempel på en genre, der frejdigt kombinerer genbrug, planteglæde og lysten til at høste og spise grønt - selv om man kun har en væg til rådighed. Genbrugspotterne med en umiskendelig økologisk fortid er hængt op med strips på et jerngitter. På bit.ly/genbrugspotter kan du se flere løsninger med kreativ genbrugs-brug af bl.a. gamle paller, glaskrukker og vinkasser. De er blevet til vertikale vækstmedier, der er sat op på steder i den tætbefolkede by, hvor kvardratmeterpriserne er i top, pladsen trang, og haveglæden intakt. Via linket bit.ly/vertikalhave kan du se et storskala-eksempel på en lodret have, der bogstaveligt talt er skudt op i København.

K AN JEG SE BYHAVERNE

PÅ ET KORT?

På urbanagriculture.dk kan du læse mere om den mad, der bliver dyrket i København og omegn. Under menupunktet ”Hvor?” finder du et google-kort over de forskellige økologiske byhaver, nogle drevet af frivillige som Dyrk Nørrebro og Prags Have, andre af (børne-) institutioner, andre igen er kommercielle.

vande afgrøderne i de mobile bedkasser, da Økologisk var på besøg. På den 250 m2 store tagterrasse driver de frivillige også en café, hvor gæsterne kan få små friske smagsprøver på det, der bliver dyrket i haven.

Hos Dyrk Nørrebro havde Sivert Hervik travlt med at

Vores have har social vækst

Kasper Friis Kjeldgaard, 28 år, medstifter af Prags Have

60 tons jord, et læs pallerammer og en rigtig stor regning fra plantecenteret. Det var ingredienserne, da Prags Have blev grundlagt på basis af fondsmidler og frivilligt arbejde. Kasper Friis Kjeldgaard er med i havens midlertidige styregruppe, på længere sigt skal den blive en forening.

- I Prags Have har vi især taget fat i det sociale element. En gang om ugen har vi fællesspisning, hvor 60-80 personer samles om et måltid. Vi høster lidt fra haven, resten købes. Vi er ikke dogmatiske nyttehavedyrkere. Vi får enormt mange gaver, og folk kommer hele tiden med planter, som vi har sat i haven. Jeg er pisse stolt! Det kører fantastisk.

Det er fedt, det med planter. De er totalt seje og flotte. Personligt har jeg fået et langt tættere forhold til kartofler og squash – de mætter og kommer i et ordentligt kvantum. I processen med at opbygge bedene overraskede det mig, hvor svært det er at finde 60 tons ren, brugbar jord her i København. Jeg brugte en uges intensivt fritidsarbejde, før jeg fandt frem til det. Morgenen efter den første plantedag stod her en flok børn på 10-12 år, da vi lukkede op. De ventede på, at planterne kom op af jorden, så de kunne få nogle ærter med hjem. Det sagde mig, at vi har en relevans. Da jeg var i den alder, vidste jeg, at en plante vokser langsomt.

Gårdhaven giver mig kærlighed

Sofie Porst, 33 år, designer, istandsætter genbrugsting, bamser og tøj i sit firma Pimp

Sofie bor i stuen ud til en privat, økologisk gårdhave på Østerbro. Den blev anlagt i 2002 med genbrugssten og hjælp fra Byhavenetværket.

Sofie mødes med fire andre kvinder i gårdens havegruppe nogle gange om året, hvor de blandt andet beskærer træer og buske og fjerner den ukrudt, der forunderligt nok altid skyder op af sig selv. Bortset fra lidt frugttræer og bær, så dyrker de ikke noget i haven – kun stilheden. - Vores gård er for fin til at blive kaldt en gård. Det er vores egen lille oase med eget vandhul og egne kaniner. Vi tøsesludrer rigtigt i vores havegruppe. Det, at have noget praktisk sammen, er en hyggelig måde

at være naboer på. Haven giver mig en ansvarsfølelse: At være med til at pleje den og give den kærlighed – det giver mig stor kærlighed tilbage. Det er mest børnene og os i stuen, der bruger haven, men de fleste i opgangene er stolte af den. Alt for mange baggårde i København er bare så skraldede med masser af fliser og asfalt. Men bare nogle weekenders arbejde i flok kan give havemirakler. Vi havde et vanvittigt skybrud i juli, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi slap billigt i forhold til andre gårde lige i nærheden, der stod kun to centimeter vand i vores kælder. Jeg tror, at træerne og rødderne har suget godt til sig af alt det vand.

STRYHNS I ØKO-UDGAVE

Danmarks uofficielle nationalpålæg siges at være leverpostejen fra Stryhns. Desværre har den ikke været til at få økologisk. Men det kan du nu. Varianterne ”Klassisk grovhakket” og ”Fransk postej” på hver 200 gram sælges i de fleste supermarkeder til 19,95 kr.

DRIKKEYOGHURTER FRA ARLA

Du kan nu få to økologiske drikkeyoghurter fra Arlas Harmonie-serie. Varianterne er ananas/hyldeblomst og hindbær/solbær. Indholdet i begge flasker er dansk økologisk og nøglehulsmærket. Sælges i flasker a 350 ml i Rema1000, SuperBest, 7Eleven, Statoil og Shell. Set i Rema 1000 til 10 kr.

Sund

Lene Hansons ”Sund hele livet” er skrevet til kvinder og kommer hele vejen rundt om madopskrifter, træningsprogram, skønhedstips, mentaltræning/ motivation og idéer til, hvordan du får mere energi. Lindhardt og Ringhof. 192 sider. Vejl. pris: 249,95 kr. Karsten Kyster holder tingene mere nede på jorden. Med ”Helt enkelt – Mad med 5 ingredienser” i hånden behøver du kun at supplere et godt sortiment af basisvarer med enkle indkøb, så kan du nemt fremtrylle dejlige retter. 208 sider. Vejl. pris: 250 kr. I en tredje nyudgivelse, ”Masser af tilbehør”, får du mordatter-opskrifter fra familien Grønlykke. I alt 190 styk på tilbehør til alt fra lam til kylling. 224 sider. Vejl. pris: 275 kr. Katrine Klinken leverer ikke færre end 500 opskrifter i hendes dejligt tykke basiskogebog, ”Måltider”. Hun slår i bogen et slag for, at vi skal blive bedre til at spise sammen. Udkommer 26. april på Politikens Forlag. Er på hele 512 sider! Vejl. pris: 350 kr. Husk at tjekke www.bogpriser.dk for de laveste priser.

App til øko-spisesteder

Med Økologisk Landsforenings nye app til til smartphones kan du finde frem til spisesteder, som har et økologisk spisemærke i guld, sølv eller bronze. Her er øko-procenten hhv. 90-100, 60-90 og 30-60 procent. Download app’en ved at scanne koderne ovenfor - tag et foto af dem, så er du flyvende.

1,5 %

af ølsalget i Danmark var økologisk i 2010. Samme år lå den øko-andelen af salget i detailhandlen på 7,9 procent. Se vores øltest på side 20-22.

Crispy Food har lanceret en serie økologiske myslier, bl.a. Basic, Fruit, Fibre og Cocoa samt to glutenfri varianter. Poserne a 300-375 gram sælges via helsekostbutikker til 39,95 kr.

grovhak

Lene Hansson

FyldigdanskøkologiskSuper

Premium flø deis...

Lavet på fløde og æggeblommer, rørt med stykker af håndskåret bagværk, naturmodne bær og krydret mørk chokolade

medekstra bid

Kåret til bedste vanilleis. Find forhandlere på www.petersis.dk. Følg Peters is på facebook

Nyhed

Nyhed

forårsbebudere Anonyme

Ølentusiasten og bartenderen delte seks øko-øl i en blindtest for at spotte den bedste forårsøl. Dom: Øllene var anonyme. De smagte også på fire pakker peanuts for at finde bedste par af øl og peanuts. Hvert produkt kunne max få seks Ø-mærker.

Fynsk Forår

Ørbæk Bryggeri, Overgæret øl, 5 %

Købt i Netto til 13,50 kr. for 33 cl. Literpris: 40,91 kr.

FRISK TØRSTSLUKKER

Dan: Den dufter godt af citrus. Smagen er meget frisk, men den mang-ler lidt pondus: lidt humle og lidt aroma. Men den har lidt mere smag end en almindelig pilsner.

Søren: Det er sådan en øl, man kan drikke, når det er dejligt varmt, fordi den har en friskhed og en mildhed over sig.

Dan: Jeg vil kalde den en decideret bælleøl, fordi den slukker tørsten. Det er en frisk forårsøl. Har den mon lidt hvede i sig? Jeg gætter på, at det er Fynsk Forår (testen var en blindtest, så rigtigt gættet!, red.).

Fælles dom:

Morgendug

Grauballe Bryghus, Dansk ale, 5,6 %

Kan købes i specialbutikker og østjyske supermarkeder, tjek salgssteder på www.grauballe-bryghus.dk. Ca. 37 kr. for 50 cl. Literpris: Ca. 74 kr.

FOR MILD SMAG, MEN GOD FRUGTDUFT

Dan: Sikke en hyggelig frugtduft! Den dufter af tørret frugt. Men når jeg smager på øllet, kommer den gode duft ikke til sin ret. Smagen er for mild, øllen kunne godt have brugt noget mere malt, vil jeg sige.

Søren: Den har dog en syrlig eftersmag, som trækker lidt op.

Dom: / (Dan/Søren)

BB Økologisk Bock

Bryghuset Braunstein, Bock, 7,8 %

Købt i Rema 1000 til 19,95 kr. for 50 cl. Literpris: 39,90 kr.

UDEN SPARK

Dan: Duften skal man lede lidt efter. Der er ikke meget aroma at hente.

Søren: Smagen minder om en gammeldags pilsner, en bayersk øl. Det er ikke én, man husker, når man først har smagt den.

Dan: Nej, øllen er meget anonym. Det virker ikke som om, der er meget alkohol i. (Selv om det er testens mest alkoholrige, red.). Det er enormt påfaldende, at der er så lidt kulsyre i. Det gør ikke så meget i forhold til smagen, men når det er en anonym øl som her, skal der være noget kulsyre, for at give den spark.

Dom: / (Dan/Søren)

Premium India Pale Ale

Rise Bryggeri, India Pale Ale, 5,5 %

Købt i Netto til 21,00 kr. for 50 cl. Literpris: 42,00 kr.

EN SNERT AF PISANG AMBON

Dan: Den dufter af banan!

Søren: Mon ikke, at det er en pilsner? (Nej, det er ikke rigtigt. Det er en India Pale Ale, red.)

Dan: Jo, bestemt. Den er klassisk og helt fint filtreret. Smagen har også lidt bananlikør over sig, lidt som pisang ambon. Meget frisk og med en bitterhed, som jeg godt kan lide. Men der er ikke tale om en smagseksplosion.

Søren: Det er en frisk pilsnerøl.

Dom: / (Dan/Søren)

Thy Økologisk Humle

Thisted Bryghus, Guldøl, 5,8 %

Købt i Kvickly til 9,10 kr. for 33 cl. Literpris: 27,58 kr.

KLASSISK HÅNDVÆRK

Dan: Det er pilsner det her! (Nej, det er ej! Det er en guldøl, red.)

Søren: Ja, og eftersmagen er også meget pilsneragtig og en lille smule harsk på en positiv måde. Det er en fyldig øl med en dejlig aromahumle.

Dan: Det er en udmærket øl. Den smager som godt, klassisk håndværk.

Dom: / (Dan/Søren)

TEST vinder

Pinda’s

Kan købes i helsekostbutikker til 29,95 kr. for 200 g.

Kilopris: 149,75 kr.

Dan: Testvinderen skiller sig virkelig ud, mens de tre andre peanutsvarianter er lidt harske og bitre. Pinda’s er rigtig god.

Søren: Nødderne, der er brugt, har en god smag. Jeg tror, de er ristede i længere tid ved lavere temperatur. Det gør dem mere blide og runde i smagen end andre peanuts.

Dom: / (Dan/Søren)

Økologisk India Pale Ale

Næsgaarden/Bryghuset Braunstein

Single Hop India Pale Ale, 6 %

Købt i Kvickly til 19,95 kr. for 50 cl. Literpris: 39,90 kr.

MARKANT DUFT, ANONYM SMAG

Søren: Nu begynder der at ske lidt. Den har en meget mere markant duft end de andre, vi har smagt.

Dan: Men igen: Smagen vil ikke rigtig noget.

Søren: Nej, desværre. Jeg var meget positiv, da jeg duftede til den, men når jeg smager på den, så er den meget anonym.

Dom: / (Dan/Søren)

Dan Dan Friang-Tannebæk er bartender på aarhusianske Ris Ras, som er kendt for sit store udvalg af specialøl. Under sin uddannelse som kok fokuserede han på at sætte øl og mad sammen og at bruge øl i maden. En god forårsøl er i hans øjne lys, aromatisk, frisk og humlet, og den er enten en pilsner eller en ale.

Søren Bruun Rolanders øl-interesse begyndte, da han smagte den nylancerede Carlsberg Ice. Den fik ham til at købe andre specialøl og byde den danske ølrevolution velkommen i 00’erne. Formand for afdeling Aarhus C af Danske Ølentusiaster (www.ale.dk). Er med til ølsmagninger et par gange om måneden.

SALTEDE, RISTEDE PEANUTS

Änglamark

Købt i Kvickly til 22,00 kr. for 165 g.

Kilopris: 133,33 kr.

Fælles dom:

Svansø

Købt i Kvickly til 24,95 kr. for 175 g.

Kilopris: 142,57 kr.

Fælles dom:

Biogan

Købt i helsekostbutik til 12,50 kr. for 100 g.

Kilopris: 125,00 kr.

Fælles dom:

Søren: Jeg er positivt overrasket over, at de økologiske peanuts ikke er så salte som de klassiske fra Kims. Jeg synes, at de er mere naturlige, og at de giver en god mundfølelse. Jeg kan især godt lide, at de er mere bløde at tygge i.

3

til Dan Friang-Tannebæk og

Søren Bruun Rolander

Hvad overraskede jer mest ved testen?

Dan: At to af øllene var India Pale Ale, havde jeg ikke set komme. En India Pale Ale skal være som at dufte til en blomstereng, have meget aroma og hyldeblomstduft. Den er meget karakterfuld, og det var de to i testen slet ikke. Jeg var også sikker på, at Thy Økologisk Humle var en pilsner, men det viste sig at være en guldøl, altså en mere kraftig pilsner.

Søren: At Bryghuset Braunstein kalder deres øl for en Bock, overrasker mig. Når jeg smager en Bock, er jeg typisk ikke i tvivl. Jeg kunne ikke smage, at denne Bock har en alkoholprocent, der er oppe på 7,8. Dan (smiler): Men jeg kan nu godt mærke det.

Hvordan nyder I helst øl?

Dan: Rent æstetisk kan jeg godt lide at drikke af et rigtigt ølglas. Det er også nemmere at dufte øllen. Duften breder sig nemlig bedre, fordi glasset er bredere i toppen.

Søren: Ja, en af glæderne ved god øl er det rigtige glas. Nogle bryggerier laver ligefrem et specielt glas til deres øl.

Hvad er jeres yndlingsøl?

Dan: Det skifter, men jo mere humle og bitterhed, jo bedre. Det får jeg eksempelvis i en India Pale Ale. Men jeg kan også rigtig lide friske stouts.

Søren: Jeg er i samme spor. Mine favoritter er India Pale Ales, som har en lidt bitter eftersmag samt stouts med et hint af chokolade eller lakrids. Det er to meget forskellige øltyper, og hvis man drikker begge, skal man som regel drikke India Pale Ale først. Hvis man drikker den kraftige øl først, vil den overdøve smagen af den mildere.

Dan: Thisted Bryghus laver nogle rigtigt gode økologiske øl som deres Pilsner, Classic og Humle. De er milde og har ikke en meget stor smag, men de bærer præg af godt håndværk.

Søren: Den sidste virkeligt gode øl, jeg smagte, var en Bomben & Granaten fra det hollandske bryggeri Brouwerij De Molen. Den er dog ikke økologisk. Alkoholstyrken var på 15,2 procent, konsistensen som portvin og smagen fantastisk. Perfekt til stærke oste. Glem alt om rødvin.

Dan: Pilsnerne er gode at drikke til mad, mens mørkt øl er bedst at tilberede mad i, for eksempel er en mørk øl god i bøf stroganoff. Øllet mørner kødet, og alkoholen bliver kogt væk, men retten står tilbage med en skøn smag af øl. Jeg vil dog helst drikke en rigtigt god øl solo, så maden ikke påvirker smagen af øllen.

958.400

liter økologisk øl. Det købte danskerne i 2010 ifølge GFK Consumerscan. Det var 12,2 gange mere end i 2003. Hos landets eneste større 100 procent økologiske bryggeri, Ørbæk, er man glade for at være med til at gøre øko-øllen mere folkelig. Bodil Johansen fra den fynske virksomhed oplyser, at deres ”sællert” er Fynsk forår.

- Jeg tror, at den sælger godt, fordi der er mange damer, der kan lide at drikke den. Den har ingen kraftig ølsmag, men et strejf af hyldeblomst. Og det er der mange piger, der godt kan lide.

Hent App’en her!

Du sparer altid ½ moms på alle økologiske varer i KIWI – og det er endda på vores i forvejen lave discountpriser. Det kalder vi ½ MØMS. Få et økologi KØRT ved kassen eller hent det med vores nye App. Vis det ved kassen, så får du rabatten med det samme.

Hvorfor danser køerne?

Køerne løber og springer ofte ud af stalden for at komme på græs efter vinteren. Hvorfor mon? Vi viste en video fra Øko-dag og stillede spørgsmålet til en forsker i koadfærd samt en økologisk mælkeproducent.

Hvad er Øko-dag?

Siden 2005 har syv øko-mejerier og ØLF arrangeret Øko-dag, hvor køerne kommer på græs. Modsat de konventionelle skal økologiske køer være på græs mindst seks timer om dagen, mindst 150 dage om året. Mindre end tre ud af ti konventionelle køer kommer på græs, så flertallet af dem lever altså hele livet indendørs. På okodag.dk/video.asp finder du også den video, vi viste Lene og Frode. Fra forsiden finder du også de 65 gårde, som du kan besøge, når de økologiske køer lukkes ud af stalden på græs søndag den 22. april. Det sker præcis klokken tolv.

Frode Hjort Gregersen

Økologisk mælkeproducent med 84 køer, der leverer råvarer til Naturmælk fra sin gård mellem Varde og Esbjerg.

Køerne på videoen opfører sig præcist som mine egne. Jeg har været med til at holde Øko-dag seks gange. Når de første gæster dukker op omkring klokken 10, så stiller køerne sig op og venter ved lågen. Køernes øjne er forventningsfulde, og de brøler. De ved, at noget skal ske. Nogle af dem kan måske huske det fra året før?

Efter en hel vinter i stalden er det bare om at komme ud. Køer er som mennesker: De vil gerne røre sig. Klokken 12 lukker vi lågen op, og når de endelig får chancen, så drøner de derudad. Det er en stor oplevelse, især for byfolk. Når én af køerne springer ekstra højt med bagenden, så lyder det: NØØJJ! Det er næsten som til landskamp, når Danmark har scoret et mål. Jeg tror, at køernes løb og spring er en dyrisk reaktion på at være fri, som om vi havde lavet et mål i fodbold.

Efter bare 5-10 minutter, så opdager køerne - hov! - der er også grønt græs. Showet er forbi, og de begynder at græsse. Et par dage efter, at de er kommet på græs, giver de mindre mælk, men så skal jeg ellers love for, at det går den anden vej. En uges tid efter Øko-dag er ydelsen 10-15 procent højere, end når de er på stald. Faktisk skal vi passe på, at de ikke foræder sig. Derfor er de kun få timer på græs de første dage. Ellers risikerer vi, at de får diarré eller endda græsforgiftning.

Lene

Munksgaard

Leder af adfærdssektionen ved Institut for Husdyrvidenskab under Aarhus Universitet.

Køernes adfærd et halvt minut inde i videoen, hvor de løber ud på marken, kan være en kombination af flere ting. Tager jeg de sorte briller på, så er det en flugtadfærd, og når de lidt senere stanger hinanden, er det et udtryk for aggression. Køerne står i en ny, måske ukendt situation, når de kommer ud.

Mere positivt set, så er køerne opstemte og superglade, selv om det er lidt langhåret at tale om glæde hos køer. Jeg kan se, at nogle af køerne laver bukkespring, mens de løber. Bukkespring er ret entydigt en del af deres legeadfærd. Når de stanger hinanden, kan det også være en del af deres legeadfærd i stedet for den aggression, som er et led i at lave et hierarki. På græs har de svage køer nemmere ved at komme væk og undgå mere aggressive køer, end i de fleste stalde.

Køer på græs har et blødt og eftergiveligt underlag, som er et gode for dem. De kan også nemmere udfolde en naturlig adfærd, og de får flere stimuli som solskin, vind og regn. For en del år siden lavede vi et forsøg hen over en vinter med en mindre flok, der selv kunne vælge at gå ud eller blive inde i stalden. I kortere perioder kunne køerne kun gå ud i en løbegård, og her var ikke så meget som et græsstrå at komme efter. Alligevel gik de ud flere timer om dagen.

For Per Grupe er ølandshveden en uovertruffen kornsort. Den giver brød med god struktur og store huller, ligesom han kan lide det. De sidste par år har det dog regnet mere, end hvad godt er for de gamle sorter.

NYT LIV SOM BOLLEDEJ Per giver gamle kornsorter

Økologen Per Grupe har i årevis eksperimentet med gamle kornsorter.

Jagten på den gode kvalitet er hans altoverskyggende drivkraft.

Også når regnen stjæler hans udbytte.

Duften af hjemmebag indhyller køkkenet i landmandshjemmet på Mørdrupgård. Store, nybagte boller er netop blevet serveret på et bræt. Per Grupe griber fat i et af de mørkebrune brød. Han brækker det midt over, så det hullede, hvide indhold blottes.

- Det er fascinerende at være med i hele forvandlingsprocessen, lige fra kornet begynder at spire på marken, indtil det bliver taget ud af den varme ovn som et brød, siger Per Grupe. Han er en ivrig hjemmebager, og han eksperimenterer ofte med at bage brød af mel fra gamle kornsorter, som han sår i afsnit på to hektar rundt omkring på sine økologiske marker.

Rugbrødsarbejde med ølandshvede En af Per Grupes favoritsorter er ølandshveden, som han for tolv år siden blev introduceret for af den svenske forsker, Hans Larsson.

- Ølandshveden er en uovertruffen kornsort med en fantastisk bage-egenskab. Den giver et brød med en god struktur og nogle ordentlige huller – lige som jeg kan lide det. Og så smager det eddergodt, siger Per Grupe.

Gennem de sidste 100 år har entusiaster og forskere samlet kornprøver på gamle sorter, der i dag ligger i en fælles nordisk genbank. Det var her, Hans Larsson i sin tid hentede ølandshveden.

- Det er ham, der har lavet det banebrydende arbejde, og så har jeg lavet rugbrødsarbejdet med at opformere kornet, siden jeg fik frøene med hjem i en lille pose for tolv år siden.

Regnen truer de gamle sorter

I de sidste to år har der dog hængt faretruende skyer over arbejdet med de gamle sorter. Skyer, som har givet Per Grupe dybe panderynker.

- Det har regnet for meget, for voldsomt og på de forkerte tidspunkter, siger han og forklarer, at de gamle kornarter risikerer at vælte under kraftig regn, fordi de er ret bløde i strået. Mange af de moderne sorter er derimod blevet gjort kortere og mere stråstive, så de bedre kan klare sig.

”Sådan set vil jeg bare lave godt korn, der kan blive til godt mel.”

- PER GRUPE

- Vi får jo at vide, at klimaet vil ændre sig, og at vejret vil blive mere ekstremt. Så den største faglige udfordring – jeg overhovedet kan forestille mig – er at finde nogle gamle sorter, der kan klare sig i det klima, siger Per Grupe og erkender, at projektet måske også har været lidt for ambitiøst:

- Jeg har nok fået slået et for stort brød op, klukker den drevne økolog.

Eksperimenter gik tabt

Konsekvenserne af regnen er til at føle på. Den har ødelagt flere sorter, som Per Grupe havde sået for at finde ud af, om de egner sig til at bage af. Andre dele af hans høst var så dårlige, at kornet ikke egnede sig til brødproduktion.

- Det er selvfølgelig et økonomisk tab, men det mest ærgerlige er alle de informationer, der er gået tabt sammen med kornet.

For Per Grupe er det nemlig ikke de store udbytter, men jagten på den gode kvalitet, der er drivkraften. Derfor har han efterhånden testet omtrent 500 forskellige sorter på sine marker for at finde frem til de bedste.

- Jeg synes simpelthen, at kvaliteten ved meget brød i handlen er for tarvelig. Det smager ofte af ingenting og er kedeligt at bide i. Derfor forsøger jeg at tage min del af ansvaret som landmand for at lave en kvalitet, der er bedre og anderledes end det, man kan præstere i de store masseproduktioner, siger Per Grupe og tager en bid af sit nybagte brød.

- Sådan set vil jeg bare lave godt korn, der kan blive til godt mel, som folk bliver glade for, når de står hjemme i deres køkken og bager af det.

FAKTA OM

Gården ligger på Nordsjælland, 35 km fra København, hvor Per Grupe har ca. 300 hektar jord. Landbruget har været drevet økologisk siden 1982, og i dag dyrker han jorden sammen med kompagnonen Poul Smith. Per Grupe samarbejder også med Claus Meyer om melet Grupe&Meyer, som du kan købe i Meyers Bageri (friskkværnet), Meyers Deli, Kvickly og SuperBrugsen. Du kan også læse mere om kornet på www.moerdrupkorn.dk og www.grupemeyer.dk.

3 bedste bagetips

Jeg bager næsten aldrig brød, men store boller. Min erfaring er, at det er svært at bage brød af våde deje helt igennem i en almindelig husholdningsovn, som oftest ikke kan komme op på mere end 250 grader.

Lad dit brød få farve. Langt det meste bagerbrød er kendetegnet ved, at det endelig ikke må blive brunt. Men jeg synes, det giver en god smag til brødet, når det bliver lidt solbrændt.

Skaf dig en spartel! Til bløde deje, som du ikke bager i form, er den næsten uundværdig til at skære dejen ud med. Den er ikke særlig dyr, og du kan for eksempel købe den i en malerforretning.

OPSKRIFT

PERS ØLANDSBOLLER

Opskriften giver cirka 18 store boller

12 dl vand

1300 – 1400 gram stenformalet ølandshvedemel

4 teskefulde salt

1 lille klat gær (som en hasselnød)

Opløs først gæren i koldt vand, og bland så resten af ingredienserne i. Opskriften giver en våd dej, som er nemmest at røre på en røremaskine. Hvis du ikke har sådan én, kan du tilføje 100 gram mel og røre dejen grundigt med en ske. Rør dejen, indtil den er glat og smidig.

Dejen skal hæve koldt, indtil den er hævet op til cirka dobbelt størrelse. Hvis den ikke er hævet nok efter et døgn i køleskabet, kan du give dejen nogle timer ude på køkkenbordet, indtil den er vokset tilstrækkeligt.

Hæld dejen ud på et meldækket bord. Kom mel på fingrene, og fold dejen sammen. Gør det gerne flere gange, mens ovnen varmer. Behandl dejen forsigtigt.

Put mel på begge sider af en malerspartel (eller kniv), og hak dejen ud til cirka 18 store boller. Sørg for at ovnen er så varm som overhovedet muligt, før du sætter bollerne ind. De fleste husholdningsovne går til 250 grader. Brødene hæver bedst i en knaldvarm ovn.

Giv bollerne cirka 25 minutter, til de er pænt mørke. Læg dem så på en rist for at køle af, hvis du har tålmodigheden. Bollerne må gerne stå en halv eller hel dag, før du serverer dem. De ”bager” nemlig lidt videre under afkølingen. En varm bolle bliver ofte også trykket sammen, når den skæres og kan så virke lidt klæg.

EKSTRA RÅD

Du kan variere opskriften ved at bytte en tredjedel af ølandshvedemelet ud med eksempelvis fuldkornsølandshvede eller fuldkorns-rug.

”Ølandshveden er en uovertruffen kornsort med en fantastisk bage-egenskab. Den giver et brød med en god struktur og nogle ordentlige huller – lige som jeg kan lide det. Og så smager det eddergodt.” – PER GRUPE

Besøg på kollektivet Svanholm

Øko-samfund er

BØRNENES HELLE

Christina Adler Jensen flyttede med sin familie fra Københavns stenbro til Svanholms skove. Som hos de mange andre børnefamilier, der er emigreret fra storby til øko-samfund, har det givet en smartere hverdag og bedre ramme om børnenes liv.

Christina Adler Jensens 9-årige søn Audun var på besøg hos en ven for at se video. Mørket faldt på, og selv om vennens familie også boede på Svanholm, blev hun lidt bekymret. Hun ringede til vennens mor. Lidt efter fik hun Audun i røret.

- Det skal du ikke bekymre dig om, mor – vi bor i kollektiv. Der er altid en, der kan følge mig hjem.

Den lille anekdote bruger Christina Adler Jensen til at illustrere det fællesskab, familien bogstavligt talt er flyttet ind i. Sammen med hendes mand Mikkel Brink kom familien hertil for seks år siden fra en Nørrebro-lejlighed.

- Vi forventede, at vores dagligdag ville blive lettere, og at vores børn ville få mange ”søskende”. På Nørrebro skulle vi altid være i hælene på ungerne, her er tøjlerne mere frie.

Fællesskabets fordele

På dagen, hvor fotografen fra Økologisk er på besøg, har Audun og hans søster Alva besøg af Auduns ven Aksel. Kreativiteten bliver tegnet ud på papiret ved køkkenbordet, og lidt senere læser Alva og Auduns far højt for børnene i stuen.

Det er sådan en eftermiddag, som forældrene håbede på kunne blive hverdag, da de blev svan-

holmere, som de faste beboere kaldes. Kollektivet løser nemlig en god del af de opgaver, som de fleste ellers normalt skal løse efter arbejde. I det fælles storkøkken har de voksne ganske vist en månedlig maddag og to opvaske-tjanser, men andre hverdage er helt fri for indkøb og madlavning. Maden kan svanholmerne så spise i eget hjem eller dele med de andre beboere i fælleshuset. Svanholm har også egen børnehave, dele-biler, et næsten selvforsynende øko-landbrug, dyr, park, sø og skov fordelt på 415 hektar.

85 voksne, 46 børn

For nogle år siden valgte Svanholm at satse mere på børnefamilierne, og der blev derfor bygget til. Nu er så 85 voksne faste beboere, mens 46 svanholmerne er under 18 år.

- Vi ville gerne bo mere landligt, men alligevel et sted, hvor vi kunne indgå i et fællesskab. På Nørrebro skulle aftaler med andre ofte proppes ind i en kalender lang tid i forvejen, her møder vi naboerne meget mere spontant – ikke mindst ved køkkenvagter eller fællesspisningen, som vi deltager i cirka tre aftener om ugen. Men det er også vigtigt for os at holde fast i familiestrukturen ved

at spise i vores egen bolig nogle aftener om ugen, understreger Christina Adler Jensen.

Hun er af ”en rigtig venstrebondeslægt”, og livet her minder meget om det nære liv, hun har hørt om fra 1950’ernes landsbyer.

- Vi har fået det, vi søgte – en slags Bulderby.

Længslen efter Bulderby

Det fiktive stedord vækker genklang hos Bella Marckmann. Hun er sociolog og afsluttede i 2009 sin ph.d. om danske øko-samfund. I forbindelse med afhandlingen var hun på feltarbejde i 17 øko-samfund, blandt andre Svanholm.

Derfor ved hun også, at nytilflytterne ofte er børnefamilier med en aktiv holdning til det fælles – og en klar idé i favnen om, at øko-samfundet kan give en støttende ramme i hverdagen.

Til hendes overraskelse var det nemlig ikke tanken om at leve bæredygtigt eller i det helt miljørigtige hus, som virkeligt solgte billetter.

Nej. I dette univers for venstreorienterede, veluddannede med snakketøjet i orden og udholdenhed nok til livslange møder om alt fra hvor rent, der skal være på fællesarealerne, til om det er ok med røde pølser i fælleskøkkenet,

- Vi forventede, at vores dagligdag ville blive lettere, og at vores børn ville få mange ”søskende”. På Nørrebro skulle vi altid være i hælene på ungerne, her er tøjlerne mere frie.

stødte hun på danske børnefamiliers måske mest almindelige dilemma:

- Ønsket om et jordnært liv uden børneinstitutioner, som lukker børnene inde og holder alt for længe åbent. Og i halen på ønsket: Længslen efter gamle dages Bulderby, et liv som i Astrid Lindgrens bilfri flække, hvor børneflokke og voksne lever i et arbejdsfællesskab, omgivet af dyr.

Børn før økologi

Ifølge Bella Marckmannn vælger børnefamilierne altså øko-samfundene til for at give børnene en Bulderbybarndom, snarere end for økologien.

- Det overraskede mig, at det var nogle helt lavpraktiske ting, som at der er bilfrit og grønne omgivelser, der trækker dem til. Jeg havde troet, at de var mere ideologiske, men forældrene er pragmatiske. I et øko-samfund slipper de for at være alene om at holde dyr, at skulle køre børnene til alting, at købe ind og at være alene ude på landet, siger Bella Marckmann.

Både Christina Adler Jensen og Bella Marckmann understreger, at Svanholm stikker noget af i forhold til de andre øko-samfund. Blandt andet fordi det er et af de få steder i Danmark, som stadig drives med fællesøkonomi. Svanholmerne betaler 80 procent af deres personlige indkomst til fællesskabet og får så bl.a. husleje, mad, børnehave og fællesskab for pengene.

- Vi bor her nu ikke, som Bella Marckmann antyder det, fordi vi er typerne, der ikke orker at have egne høns. Vi ønsker et godt liv for vores børn, men vi ønsker også at pille ved normerne for, hvordan man kan indrette sig smart. Vi synes, at det er smart at deles om at lave mad, at være flere der skal hente til svømning og være flere om at holde dyr, siger Christina Adler Jensen.

Lange og mange møder

En vigtig institution for øko-samfundene er de møder, beboerne forventes at deltage aktivt i, fordi de gerne vil løse stedets opgaver selv

Svanholm har et besluttende fællesmøde en gang om måneden på maksimalt to en halv time. Her stemmer man ikke om tingene, man diskuterer sig frem til løsninger. Om tirsdagen er der debatmøde, ligeledes på to en halv time. Og så er der udvalgsmøder i stedets selvforvaltende grupper, eksempelvis to gange en time per måned. En hel del svanholmere er endda aktive i flere udvalg.

Bella Marckmannn påpeger, at magter man ikke den særlige mødeform, så vil man få svært ved at gøre sig gældende i et øko-samfund.

- Men hvis møderne ikke var der, ville der heller ikke være øko-samfund, for møderne skaber dem, og de kanaliserer den kritiske holdning, der ideologisk holder samfundene oppe.

Byg fælleshuset først!

Christina Adler Jensen erkender, at det af og til kan være anstrengende at bruge så meget krudt på det sted, hvor man bor.

- Der er da masser af svære diskussioner, for

For Christina Adler Jensen (th.) er fællesskabet om at løse hverdagens opgaver en smart måde at leve sit liv på. Samtidig giver godset en god ramme om børnenes liv.

For nogle år siden byggede Svanholm til, og 20 nye børnefamilier flyttede ind. Boligerne er omringet af et øko-landbrug, som årligt sælger 4000-5000 tons frugt og grønt. Læs mere om stedet på www.svanholm.dk.

eksempel har der været en del bekymring om afskrivningen af det nye staldanlæg, kollektivet har investeret i. Vi er en blandet flok landmænd, pædagoger, skolelærere, journalister og mange andre, der har købt et gods, som vi ejer og driver fælles. Det ville være mærkeligt, hvis det gik helt smertefrit, men jeg synes, at vi tillægger os en fornuftig måde at håndtere konflikter på. Vi kan være uenige til et møde i Spejlsalen, men også grine sammen i Allen. Vi er naboer og kender hinanden virkelig godt, siger Christina Adler Jensen.

Bella Marckmannn mener dog, at snakkeriet kan være en bremse for øko-samfundene, især når de skal etableres.

- I stedet for at snakke i to år, så skulle de starte med at bygge fælleshuset. Det er nemlig de snakkende og ofte akademiske, der starter samfundene op, men i praksis kræver det nogle andre erfaringer, siger sociologen.

Svært at starte fra bunden

Bella Marckmannn understreger dog, at det netop er svært at starte nye samfund op, trods stor efterspørgsel og lange ventelister på de allerede etablerede samfund i pendlerafstand til København, Aarhus og Odense.

- Der er bestemt potentiale for flere øko-samfund, især omkring de store byer, men der er desværre ikke nogen standardmodel for at starte nye steder op. Rent juridisk er det svært at eje noget i fællesskab, og planloven kunne også være mere rummelig, siger Bella Marckmann.

Hun foreslår politikerne at afsætte byggearealer til alternativ bebyggelse med krav til bygningernes bæredygtighed, økologi og det fællesskabsorienterede. Og så ellers holde fingrene fra det og lade borgerne komme selv.

Der er stor forskel fra kommune til kommune, men Bella Marckmann fremhæver Roskilde Kommune, som har været positive og hjulpet nogle samfund i gang med at lave blandede boligformer af ejer-, lejer- og ældreboliger.

- Især omkring de store byer er der et marked for nye samfund, hvor man ikke lever en anonym tilværelse som inde i byerne, men bor tæt sammen med andre – og lever med børnene i en Bulderby på godt og ondt.

Miks en tur til et øko-samfund med en picnic:

3 STEDER, DU KAN BESØGE

KOLLEKTIVET SVANHOLM

Godset ligger cirka 55 kilometer nordvest for København. I skovene omkring Svanholm finder du tre markerede stier på op til 2,6 kilometer. Ejendommen har også en naturlejrplads, hvor du kan sove i telt eller shelter. Du kan også komme på guidet rundvisning, send en mail til pakkehal@svanholm.dk. Svanholm er også et af de landbrug, der holder Øko-dag 22. april, hvor alle er velkomne til at se køerne komme på græs præcis kl. 12. Læs mere om stedets historie, hverdag, øko-landbrug, og find en nyttig turfolder over området på www.svanholm.dk.

ANDELSSAMFUNDET HJORTSHØJ

Godt 12 kilometer nord for Aarhus finder du Andelssamfundet i Hjortshøj (AiH). De ca. 200 beboere lever i fem bogrupper, der alle har adgang til et fælleshus. Grupperne har fem vidt forskellige byggestile, hvor der er eksperimenteret med bæredygtigt byggeri. Omkring boligerne er de økologiske marker. Googl ”Sporet ved Hjortshøj”, og find en turfolder over området. 25.-27. maj er der AiH Kulturfestival - tjek www.hjortfest.dk. Overskuddet går til forsøget på at købe en grund midt i området, som kommunen har sat til salg til erhverv. Planen er i stedet at starte en bogruppe for udviklingshæmmede. Se også www.andelssamfundet.dk.

ØKO-SAMFUNDET DYSSEKILDE

Ved landsbyen Torup uden for Hundested i Nordsjælland er der siden 1987 skabt et økologisk landsbysamfund, som beboerne i daglig tale kalder ØD. Her er et sprudlende samfund med 120 voksne og 60 børn i alderen 0-92 år. Her kan du bl.a. se, hvordan ØD’erne har fundet alternative metoder til at rense spildevandet med et lukket pileanlæg. På forsiden af www.dyssekilde.dk kan du se, hvornår der er rundvisninger. Der er programsat to i både april og maj.

Find flere øko-samfund på www.losnet.dk under menupunktet ”Fællesskaber i LØS”.

SOM TOMATPLUKKER

Min økologiske arbejdsferie i Frankrig bød på kindkys, kilovis af tomater, kriblende champagne, flere kindkys og økologisk know-how. Det rene skidt sad godt fast under neglene. Minderne holder dog meget længere.

Smagsprøve på Louises oplevelser:

KORT VEJ FRA HØST TIL KUNDE

1. I god tid før butikssalget om lørdagen plukkede vi tomater til de 50 grøntkasser, som kunderne fra egnen selv afhentede. Stilken skulle blive på tomaten – så holder den sig frisk lidt længere tid. Det var overraskende hårdt arbejde for fingrene.

2. Min danske veninde Marie udvælger tomater til kunderne i gårdbutikken. Som hos andre franske grønthandlende udvælger personalet grøntsagerne i Patrick og Stephanies gårdbutik.

3. Midt i juli, da jeg var på gården, indeholdt kasserne agurker, auberginer, bladselleri, jordbær, salat, squash og tomater. Jeg smagte naturligvis det hele, når vi spiste frokost. Min favorit var tomaterne, fordi de havde så usædvanligt meget smag.

4. Jordbær får gensynsglæden frem hos en af de lokale franskmænd, mens gårdens medhjælper Sylvie noterer, at hans bestilte kasse er betalt. Pris: 12 euro. Altså cirka 90 kroner.

2 1 3 4

På fire dage plukkede jeg 700 kilo tomater, 30 kilo jordbær, gravede 50 kilo kartofler op, vejede læssevis af auberginer af - og fik kulsorte negle, ømme lår og tunge ben.

Det var hårdt, udmattende arbejde, men jeg har lyst til at tage af sted igen, fordi jeg blev budt indenfor i en rendyrket økologisk hverdag.

I førertrøjen fra starten

Dag 1 blev jeg og min danske veninde Marie modtaget som cykelryttere, der netop har vundet en etape i Tour de France: Med varme kindkys og kold champagne. Værterne Patrick og Stephanie Boumard, som jeg forinden havde e-mailet med, hævede glassene. På fransk manér bød de os velkomne på deres lille gård i landsbyen l’Epinaye, midt i et fladt, dansk-lignende landskab med kornmarker. Arbejdet som økologisk grøntsagsavler 60 kilometer syd for Paris skulle dog først til at begynde for os to danske byboere.

Naturen holder aldrig fri

Det gæstfrie, franske ægtepar i midten af fyrrene har arbejdet med landbrug i over 20 år. De har ikke holdt ferie i mange år. Den sparsomme fritid,

som den konstante produktion af grøntsager tillader, bruger de på at gå ud at spise. Hver dag er en arbejdsdag, for naturen holder aldrig fri, og dagen begynder tidligt – klokken fem for Patricks vedkommende. Gaaaab!

Det franske par savnede inspiration udefra og valgte sidste år for første gang at tage wwoof’ere ind på gården. Det vil sige, at de giver kost og logi til frivillige, som kommer og arbejder gratis på gården i en periode. Midt i juli 2011 var jeg og Marie deres første wwoof’ere.

Til trods for Patricks tidlige start, så begyndte min arbejdsdag først kl. 8 og sluttede allerede kl. 12. Alligevel fik jeg en lille snert af at være økolog.

Tomater og atter tomater

1600 velduftende tomatplanter ventede torsdag morgen i det 6000 m2 store drivhus. Vi skulle høste tomater til gårdsalget lørdag, hvor Patrick og Stephanie ville åbne deres gårdbutik for at sælge ud af den økologiske høst. En høst, der ud over tomater hen over året også omfatter blandt andet bladselleri, krydderurter og radiser.

De første rækker af tomater plukkede jeg med stilken på. En teknik der lige skulle ind i håndled-

det, før plukningen gik bare nogenlunde lige så hurtigt som hos den garvede Sylvie, som hjalp til på gården to gange om ugen. Andre tomater plukkede vi uden stilk. De skulle bruges til puré.

Arbejdet var hårdt slid for fingre og ryg, men heldigvis i skiftende stillinger, da tomatplanterne løber fra jorden og op i et par meters højde. De røde tomater er gårdens vigtigste indtægtskilde, og de pæneste og mest modne skulle gerne sælge godt om lørdagen.

Rent skidt under neglene

Til frokost fik jeg selv lov at smage tomater og agurker, som blev serveret først, og for sig selv, som en slags forret.

- Ahh oui, des tomates, udbrød Patrick smilende, da han satte sig til bords – med slet skjult hentydning til, at vi stort set ikke havde kigget på andet hele formiddagen.

Alligevel gned han sig nu tilfreds i hænderne, hvorpå neglene trods en omgang sæbe stadig gemte på jord. Selv skrubbede og skurede jeg hænderne inden maden for at se nogenlunde ren ud. Patrick havde for længst givet op og forliget sig med, at det økologiske skidt hænger ved.

Sådan bliver du

WWOOF’ER

WWOOF står for World Wide Opportunities on Organic Farms. Over hele verden er værter tilmeldt organisationen, lige fra Hawaii til Nepal. Du behøver ikke have kendskab til økologi eller landbrugsarbejde for at blive wwoofer, du skal blot have viljen til at lære nyt og arbejde hårdt. Første skridt er at melde sig ind i organisationen, der ryster wwoof’ere sammen med økologer. Det kan du gøre på www.wwoof.org eller www.wwoof.dk. Du aftaler selv med værten, hvor lang tid du vil være på gården.

De her tomater var gode. Rigtig gode. De havde en karakterfuld, skarp smag. Faktisk havde tomater aldrig smagt mig så godt før. Gjorde økologien forskellen? Eller gav det hårde slid og den dertilhørende sult smagen det sidste pift?

Sprøjtemidler med blæsten

Tomaterne kunne dog – som gårdens øvrige grøntsager – endnu ikke pryde sig med et fransk økologimærke. Patrick og Stephanie havde søgt om mærket to år tidligere og forventede at få det i løbet af 2012. Ligesom danske landmænd har de nemlig en omlægningsperiode.

En omlægning har dog langtfra altid medvind. En af Patrick og Stephanies udfordringer var at undgå sprøjtegifte fra nabogården – der, ligesom andre 98 procent af Frankrigs landbrug, drives på den konventionelle måde.

I blæsevejr er der risiko for, at sprøjtegifte fyger ind på Boumard-grøntsagerne. Derfor var de ved at plante et vildthegn i skellet ind til naboens marker, som gerne skulle sikre dem rene varer.

- Naboen er nu flink til at lade være med at sprøjte så meget lige op ad vores marker. Men det er stadig et problem, som vi skal have løst, sagde Patrick, der til alle sider er omgivet af konventionelle kornmarker. Til gengæld har han ikke meget konkurrence på grøntsagerne i nabolaget.

Ferieramt marked

Det mærker Boumard-parret i deres gårdbutik, hvor folk gerne bestiller en kasse grøntsager på forhånd. Oven i salget på gården leverer familien også til fire kollegier i Paris, hvor unge stude-

rende selv laver mad. Økologien er, ifølge Patrick, ekstra populær blandt de unge franskmænd. Dog var økologernes afsætning ramt af en noget mat feriestilstand, da jeg var på besøg på gården. - På grund af sommerferien er der meget få bestillinger. Normalt ville vi have over 100 bestillinger plus leveringerne til kollegierne, fortalte Stephanie Boumard, mens hun begyndte at stille de 50 kasser frem, som trods alt var forudbestilt til afhentning om lørdagen.

”Uden selv at forlade jorden, får vi fingrene ned i lidt fremmed muld” - PATRICK BOUMARD

Kilovis af kindkys

Kunderne vidste tydeligvis, hvordan det foregår hos Patrick og Stephanie. De stod pænt i kø og ventede, til det blev deres tur. Boumard-parret sørgede nøje for hver enkelt kunde, som for det meste var gengangere – nogle var de også på kindkys-basis med.

Serviceniveauet i butikken var højt. Da jeg, uden nogen form for oplæring, kastede mig ud i butiksarbejdet, opdagede jeg, at det var helt i orden, hvis kunderne gerne ville bytte deres auberginer ud med en melon. Eller have bønner i stedet for bladselleri. Uskrevne regler var til for at blive brudt. Hvis kunderne ønskede det.

Fire dage er ikke nok

Som wwoof’er var det svært at være til den helt store hjælp på de fire dage, jeg var på gården.

Jeg nåede ikke ind i rutinerne, måske fordi jeg ikke har stor erfaring med at dyrke grøntsager. Fire dage var bare ikke længe nok. Det var også Patrick og Stephanies vurdering.

- Tager vi wwoof’ere ind igen, vil det nok blive for to uger ad gangen. Lige nu har vi dog ikke fået nogen henvendelser, som vi rykker på. Vi foretrækker udlændige. Det er spændende for os at høre om andre lande, deres traditioner og måder at gøre tingene på.

En aften fik Patrick og Stephanie faktisk lov til at sætte tænderne i danske frikadeller. Marie og jeg forsøgte os med et traditionelt dansk måltid til vores franske værter. Det var dog ikke til at skaffe hakket svinekød, så det blev i stedet ”frikadeller” på oksekød. Naturligvis serveret med kartoffelsalat. Og til dessert: koldskål med jordbær.

Det var dejligt at kunne varte det meget hårdtarbejdende ægtepar lidt op, og de danske klassikere vakte stor begejstring.

- At have wwoof’ere er vores måde at rejse på. Uden selv at forlade jorden, får vi fingrene ned i lidt fremmed muld, sagde Patrick og Stephanie.

Jeg selv holdt hurtigt op med at prøve at skrubbe mulden af fingrene før hvert måltid. Og minsanten: Ret hurtigt efter hjemkomsten til bylivet i Danmark forsvandt de sidste sorte spor helt naturligt – men vores franske oplevelser bliver forhåbentlig siddende længe endnu.

ordentligt økologisk brød

- naturligvis fra Mecklenburger

Hos Mecklenburger lever og ånder vi for ordentligt brød, -og det kan man i al beskenhed smage!

Vi er meget stolte af vores brød, der udelukkende er lavet efter originale opskrifter, og af de allerbedste lokale økologiske råvarer - tilsat traditionsrigt bagerhåndværk.

Vores økologiske brød forhandles af Bilka, Føtex, Kiwi, Minipris, Løvbjerg og udvalgte SuperBest butikker. www.mecklenburger.dk

HANNE SAXGREN SVENNINGSEN Åbyhøj, 55 år, familiebehandler og kostvejleder

Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening?

For mig handler det om at have en holdning til den mad, vi spiser. For min egen, børnenes og familiens sundhed. Derfor støtter jeg en forening, der arbejder for at udbrede viden om og gøre opmærksom på økologien.

Hvordan arbejder du med sundhed i dit arbejde?

Jeg hjælper familier, der ikke trives. Mange af børnene får ingen eller dårlig morgenmad og kan så ikke koncentrere sig i skolen. En god måde at ændre vanerne på, er at lave mad med børnene. Jeg har en gruppe med 5-6 familier, hvor vi laver mad sammen. Hver gang spiser børnene det, der bliver serveret for dem. Børn er sjældent kræsne. Det handler mere om at vælge det rigtige for dem, og opbakningen fra forældrene er utrolig vigtig – der har vi et forbandet stort ansvar. Jeg siger ofte til dem: ”I kan godt

sige til jeres børn, at de kan smage maden, og så spytte den ud, hvis de ikke kan lide den”. En dreng så helt forkert ud i hovedet, da han fik fetaost i munden første gang. Tredje gang, så spiste han løs. Jeg har også held med at tilberede frugt på sjove måder, fx æbler vendt i lidt kanel eller lakridspulver.

Hvad kan virkelig få dig op af stolen i forhold til fødevarer?

Den måde nogle morgenmadsproducenter snyder forbrugerne på. For eksempel bliver Special K markedsført som et sundt produkt, men der er tilsat masser af sukker. Der kan der også stå ”fibre” og ”fuldkorn” uden på emballagen, men det er ofte forvrænget information i forhold til, hvor usundt produktet er. Noget morgenmad er ren slik. Man er altså ikke en ond forælder, hvis man kun serverer havregrød – og ikke andet. Den største kærlighedserklæring, du kan give dine børn på dette felt, er faktisk et nej.

F¾llesskabÊʯkologiÊÊB¾redygtighed

Dr¿mmerÊduÊomÊenÊanderledesÊlivsstil?

I øko

ER ØKOLOGISKE VARER FRA

BRASILIEN ELLER KINA

BÆREDYGTIGE?

Transporten betyder noget for klimabelastningen, når danske firmaer importerer øko-produkter.

Sådan svarer Marie Trydeman Knudsen fra Institut for Agroøkologi under Aarhus Universitet. Hun har forsket i spørgsmålet i en ph.d. om miljøeffekterne af importerede økologiske produkter. Hun lagde sidste hånd på sin afhandling sidst i 2011.

- For eksempel så giver transporten af udenlandske økologiske æbler en lige så stor mængde drivhusgasser som det, selve produktionen af dem udleder. Og så er det lige meget, om æblerne stammer fra Italien eller Argentina, for CO2-udledningen er forholdsmæssigt større ved lastbil- end ved skibstransport, forklarer Marie Trydeman Knudsen.

Den danske ph.d.-studerende har dog lavet et litteraturstudie, der viser, at økologiske planteprodukter generelt udleder en anelse mindre mængder drivhusgasser end de konventionelle søskende, når man ser på selve produktionen. Når det kommer til andre produktkategorier som mælk og kød, så er der stort set ingen forskel.

Frugt og grønt er klimavenligt

- Men en vigtig pointe er, at frugt og grønt generelt har et lille klimaaftryk. For eksempel, så udleder produktionen af oksekød mindst 20 gange mere drivhusgas end grøntsager. Det er ikke for at provokere dem, der er glade for kød, men som forbruger kan du gøre klimaet en stor tjeneste ved at vælge grønt i stedet for kød, uanset om det grønne kommer fra den anden side af kloden, siger

Marie Trydeman Knudsen.

Importen af økologiske produkter til Danmark blev fra 2003 til 2008 mere end firedoblet. Det ses både i supermarkedet og på de økologiske gårde, hvor dyrene eksempelvis får økologisk soja fra bl.a. Italien og Kina. Netop kinesisk soja var i fokus i det ene af to feltstudier, ph.d.-afhandlingen også indeholdt. Det andet var appelsinjuice fra Brasilien. Et antal økologiske og konventionelle gårde blev sammenlignet, og forskerne fulgte nøje produktkæderne helt fra marken frem til Danmark.

Mindre klimaaftryk i øko-soja fra Kina Studierne i Kina viste, at øko-produktionen har cirka 50 procent lavere miljøpåvirkning end den konventionelle mht. udledning af drivhusgasser og næringsstoffer samt forbrug af fossil energi. Resultaterne fra Brasilien var ikke nær så klare. Her havde store økologiske appelsinproducenter, i modsætning til små økologer, en højere udledning af drivhusgasser, når de blev sammenlignet med små konventionelle appelsinproducenter. Marie Trydeman Knudsen påpeger også, at

”Som forbruger kan du gøre klimaet en stor tjeneste ved at vælge grønt i stedet for kød, uanset om det grønne kommer fra den anden side af kloden.”

- MARIE TRYDEMAN KNUDSEN, EKSPERT I KLIMAPÅVIRKNINGEN VED ØKOLOGISK IMPORT

bæredygtighed handler om andre aspekter end klimaeffekter, eksempelvis at økologisk landbrug leverer en større biodiversitet samt fjerner risikoen for pesticidforurening, hvilket gør en stor forskel for den enkelte landmand. - Som forbruger handler valget jo også om det, du påvirker i et andet land. I Brasilien må konventionelle landmænd bruge pesticider, som for længst er forbudte i EU, fordi de er sundhedsskadelige. Så for lændmandene gør det altså en forskel, når du vælger den økologiske appelsin og dermed indirekte hjælper til med at udvide øko-arealet i Brasilien.

Økologien skal GRO SELV

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil i sin kommende strategi fyre kraftigt op for øko-landbruget i ulandene. Her får du hans bud på grunden til det.

Økologien skal spille en betydelig rolle. Sådan er svaret med en vis elastik fra Christian Friis Bach, når man beder ham prioritere økologien i sin kommende udviklingsstrategi. En strategi, som Folketinget nok vedtager før sommerferien.

- Økologien er klart en mulighed for landmænd i Afrika, som kan skabe øget produktion, øget indtjening og øget bæredygtighed. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre at bygge bro mellem ulandenes ofte skrøbelige dyrkningssystemer og en økonomisk bæredygtig produktion - og på vejen fra det traditionelle landbrug til økologien kan vi hoppe over det konventionelle landbrug. Udviklingsministeren, der selv har et økologisk landbrug her i Danmark, tænker altså økologien som en vigtig hovedvej for Danmarks bidrag til at udvikle de mange millioner fattige smålandbrug, man eksempelvis finder i det tropiske Østafrika.

Bønderne skal have frit valg Omvendt vil Christian Friis Bach ikke presse noget ned over hovedet på nogen. Den pointe illustrerer han med en fortælling fra Etiopien, hvor han engang besøgte et landbrugsprojekt. Foran ham var der forsamlet 20-30 landmænd.

- Jeg spurgte, om de brugte kunstgødning. Så var der tre af dem, der rakte hånden op og sagde, at det gjorde de. Men så sprang projektlederen

op og sagde: ”I dette projekt bruger vi ikke kunstgødning, fordi det er et økologisk projekt”. Så tog de tre landmænd hånden ned igen.

Christian Friis Bach mener, at det måtte være de tre bønders eget valg, hvis de mente, at det var det bedste for dem at bruge kunstgødning.

- Vi skal ikke stille for rigide krav. Økologien skal gro ud af landene selv, men vores opgave er at hjælpe den proces på vej, understreger han.

Pas på med absolutterne

Forfatter og journalist Knud Vilby har i over 35 år beskæftiget sig med udviklingen i Afrika. Han har stor forståelse for Christian Friis Bachs tilgang.

- Danmark har selv haft et enormt forbrug af kunstgødning siden 1950’erne, så man skal passe på med absolutterne. Bistand er én ting, men håbet må være, at der er grundlag for mere kommercielle investeringer i økologiske produktioner i eksempelvis Østafrika. I Afrika er debatten anderledes end i Danmark. Mange danskere vil eksempelvis gerne sikre renere grundvand. I Afrika skal der produceres flere kilo per hektar for at mætte alle munde, siger Knud Vilby.

Øko-arealet skal op

Christian Friis Bach tror da heller ikke på, at hele verdens fødevareproduktion kan være økologisk.

- Men den er et stærkt bud, og vi skal have et markant øget økologisk areal i udviklingslandene. Det vil jeg gerne bidrage til, siger ministeren.

Christian Friis Bach vil dog ikke sætte procenter på, hvor stort arealet skal være. I stedet understreger han, igen med en fleksibel politiker-udmelding, at han ”vil forsøge at skabe de incitamenter og den viden, der skal til for at udbrede økologien”, i sin nye strategi.

Samtidig slår han også på, at de økologiske landbrugsforeninger i højere grad skal engagere sig og gå sammen med partnerorganisationer i Afrika for at hjælpe dem på vej. Et arbejde, Økologisk Landsforening faktisk er i fuld gang med.

Mere økologi for udviklingspengene

Knud Vilby ser klare fremskridt for økologien i ministerens midlertidige strategiudkast, som han ”har haft lejlighed til at skrålæse”:

- Danskerne får mere økologi for pengene i udviklingspolitikken end under Søren Pind. De små bønder var helt fraværende i Søren Pinds politik. Rammerne for småbønder vil blive bedre, og netop den aktive involvering af småbønder er vejen frem, hvis man skal reducere antallet af fattige mennesker. I udkastet vil man også fremme et mere bæredygtigt landbrug og styrke afsætningen af produkterne, fastslår Knud Vilby.

Case fra Uganda:

Sådan gør økologien en forskel for Mugisha

Økologisk har tidligere besøgt Mugisha, der ligesom millioner af andre fattige afrikanere har et landbrug på under en hektar. Via økologien har han fået adgang til at sælge sine varer i Danmark – og et lidt bedre liv for sig selv og sin familie. Læs historien på okologi.dk/okologisk, hvor du også kan se soundslides med flere fotos og speak. Læs også om et projekt, udlandsnetværket i Økologisk Landsforening har sat i gang.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil i regeringens oplæg til en ny dansk udviklingspolitik satse langt mere på landbruget. Selv om landbrug er rygraden i ulandenes økonomi, så bruges der på verdensplan kun 4 % af den samlede bistand til det. Den danske ulandsbistand til sektoren er ifølge OECD fra 2000 til 2008 faldet fra 10,8 pct. til 4,8 %.

International forskning: HER GØR ØKOLOGIEN EN FORSKEL

Den giver en mere frugtbar jord Hvis ikke bønder gør noget aktivt for at bevare jordens frugtbarhed, bliver den hurtigt udpint og fattig på næring til planterne. Men med økologiske metoder kan bønder i ulande øge jordens indhold af næringsrigt, organisk stof. Det sker bl.a. ved at gøde markerne med kompost fra planterester, husdyrgødning og kvælstofsamlende planter. Da de traditionelle metoder udpiner jorden, kan en omlægning til økologi altså meget ofte give en større høst i den tredje verden.

Den giver større udbytter end de traditionelle metoder. FN’s miljøprogram lavede i 2008 et studie af i alt 1,6 millioner økologiske eller næsten-økologiske småbønder i sydøstafrikanske lande: Udbyttet efter skiftet fra de traditionelle metoder steg op til 128 procent, og ni ud af ti bønder fik flere penge i husholdsningskassen. Konklusionen på FN-undersøgelsen er, at de økologiske metoder er ideelle for mange fattige småbønder, da de kan bruge de ressourcer, der er lige ved hånden. FN’s konklusioner understøttes af andre forskere og rapporter, der har set på forholdene i Afrika, Asien og Sydamerika.

Den kan brødføde verden. Det understreger Paul Rye Kledal, forsker og direktør i Institute of Global Food & Farming, i magasinet Natur & Miljø nr. 1/2012. Centralt i hans analyse er ulandenes små bønder med landbrug under to hektar kombineret med den solide internationale forskning, som viser, at økologiske jordbrugsmetoder har vist sig at give større høstudbytter i udviklingslandene: ”En milliard mennesker går dagligt sultne i seng, og 70 procent af dem er små bønder. Små bønder producerer også over halvdelen af verdens fødevarer, og da 82 procent af jordens befolkning bor i ulandene, viser der sig et billede af, at det ikke er ilandenes jordbrug, hvad enten de er økologiske eller konventionelle, som bærer på løsningen af ulandenes fødevarebehov”, siger Paul Rye Kledal.

Økologi og udvikling II

Uganda-yoghurten har for nylig skiftet navn til Savannah. Den sælges i to varianter med henh. passion og mango.

UGANDA-YOGHURTENS

KILDE TØRRER UD

En populær yoghurt med afrikanske ingredienser var aldrig blevet til noget efter Søren Pinds slankekur af et erhvervsstøtteprogram. Til økologernes ærgrelse fastholder den nye udviklingsminister kuren.

Christian Friis Bach (R) har virkelig været rundhåndet med de positive vendinger, de gange han har sat ord på Uganda-yoghurten.

”Den er min absolutte favorit-morgenmad. Lavet hos Thise med frugt fra Uganda, og uden på kartonen er der historier og billeder af de afrikanske producenter.” ”Et genialt produkt, der viser, hvordan det økologiske landbrug i Uganda kan åbne nye markeder, for eksempel herhjemme i Danmark.” ”Uganda-yoghurt! Det er sørme da vovet!” Og: ”Et flot eksempel på engagement”.

Solhjulet ked af slankekuren

Ministeren støtter Pinds model

Sven Jensens udmelding preller af på Christian Friis Bach, der ellers mener, at økologien er et godt værktøj i ulandene.

Tørken i ansøgningsstrømmen ændrer dog ikke på udviklingsministerens holdning til sagen.

- Jeg bakker op om Søren Pinds model, som jeg var med til at vedtage. Der har været mange uheldige eksempler fra business to business-programmet. Virksomhederne skal have hånden på kogepladen, og så er jeg helt med på, at nogle af de små virksomheder kan blive presset ud af den nye ordning, fordi den giver dem vanskeligheder, erkender den radikale udviklingsminister.

Yoghurten, som du måske kender fra køledisken i fx Fakta eller Kvickly, så dagens afrikansk-danske lys via det såkaldte business to business-program.

Sådan var navnet på en af Danidas erhvervsstøtteordninger, og programmets parterne var mejeriet Thise, øko-grossisten Solhjulet og storfarmen African Organic i Uganda.

Søren Pind (V), Danmarks udviklingsminister indtil seneste valg, valgte dog at slanke business to business-programmet. Tidligere fik virksomhederne eksempelvis 90 procents støtte, når de skulle implementere deres projekter efter en pilotfase. Nu får de kun 50 procent.

Den slankekur er Sven Jensen fra Solhjulet ked af. Han har selv lagt rigtig mange timers arbejde i at ruste den afrikanske partner til samarbejdet.

- Med det nuværende tilskud havde vi som en lille virksomhed aldrig turde kaste os ud i det. Vi var ellers gang med et nyt projekt i Egypten, men det overvejer vi at stoppe på grund af den nye, dårligere ordning, siger Sven Jensen.

- Det er for skrøbeligt med én økologisk landmand, der drager til Afrika. Det her skal gøre en forskel, og så skal der være større organisationer bag. Jeg vil gerne udfordre kreativiteten, og mit ønske er, at der opstår partnerskaber på området, for eksempel et større samarbejde mellem FDB og Økologisk Landsforening. Det ville være mere kraftfuldt økonomisk, siger Christian Friis Bach.

Gør ordningen mere fleksibel

Per Rasmussen er ansat i ØLF for at styrke kontakterne mellem danske øko-producenter og økologiske partnerorganisationer i ulandene.

– CHRISTIAN FRIIS BACH

”Det er for skrøbeligt med én økologisk landmand, der drager til Afrika. Det her skal gøre en forskel, og så skal der være større organisationer bag.”

Wanted: store partnerskaber

Den nye ordning, der hedder Danida Business Development, stiller bl.a. krav om, at der skal være min. fem ansatte og tale om en veletableret virksomhed, før der kan søges tilskud. Det har haft konsekvenser. Tre danske økologer, ØLF-medlemmer, var faktisk i gang i Østafrika. Nu har de trukket følehornene til sig. Fra ambassaderne i Østafrika lyder det også, at strømmen af ansøgninger til ordningen nu er på linje med regnen i Sahara. Helt fraværende.

- Jeg har allerede kontakt til FDB og Coop for at finde økologiske leverandører fra Afrika til Coops nye, succesfulde Savannah-brand, der kun rummer produkter fra Afrika. Vi er lige nu på jagt efter produkter til Savannah, og både vanilje fra Uganda og cashewnødder fra Mozambique er inde i billedet, oplyser Per Rasmussen. Han er ærgerlig over, at udviklingsministeren fastholder Søren Pinds beslutning. Han savner en mere fleksibel model og nævner, at der i Østeuropa har været succes med, at fem eller flere landmænd har kunnet oprette et selvstændigt selskab og starte et projekt med erhvervsstøtte.

- At kopiere succesen kræver kun, at Danida ikke forlanger, at selskabet skal fremvise overskud og regnskab flere år tilbage. Med den nuværende ordning går mange værdifulde initiativer tabt, og ministeren ville aldrig kunne have nydt sin yndlingsmorgenmad, siger Per Rasmussen.

Thise Mejeri præsenterer:

THYBORØN RAVOST

Søg og du skal findeSmag og du skal finde mer’ end rav ...

Denne ost er fremstillet med en kærlig tanke til Rav-Aage, som oprindeligt var fisker. Han blev Danmarks første miljøaktivist, da han 1950’erne gik til kamp mod Cheminovas forurening på Harboøre Tange .

Tilnavnet Rav-Aage fik han, fordi han i mange år samlede og sleb rav på i sit værksted i Thyborøn.

I 1995 modtog han Ridderkorset for sit arbejde for havmiljøet. I 2008 indstiftede Thise Mejeri sin egen miljøpris, der bærer Rav-Aages navn.

Prisen uddeles hvert 5. år, næste gang til mejeriets 25 års jubilæum i 2013.

TipArabisk Forår

Lav en arabisk ret til en familie på fire med forårsaktuelle råvarer. Sådan lød kokken Christina Damgaards opgave. Og oven i hatten - eller fezen: Retten skal være vegetarisk samt nem at lave.

TEKST OG FOTO: CHRISTINA DAMGAARD

Slå krydderier som sumak efter i Kille Ennas store krydderileksikon via okologi.dk/okologisk.

Christina Damgaard-Sylvest er både uddannet kok og reklamefotograf. Hun er mor til en dreng på 2 år, som hun fodrer med masser af økologisk brændstof. Christina arbejder som fotograf på fotostudiet Inferno, og hun har lavet opskrifter og madbilleder til Økologisk siden 2008.

Blomsterbrød

- med kålfyld, rabarber med radise-yoghurt og falafler

Jeg har boet klos op ad gode indvandrerbutikker, og det har været en opdagelsesrejse i de arabiske landes smage, råvarer og krydderier. Arabisk mad er for mig en himmel af kraftig velsmag, en duft af friskristet kardemomme og spidskommen, kombineret med knasende grøntsager, forfriskende mynte og søde noter fra kanel og honning.

Derfor: Når din første vilde begejstring over forårsgrøntsagerne er dalet lidt, bør du skrue op for de grønne glæder med 1001 nats krydderier.

I min menu passer kålens dybe smag skønt sammen med spidskommen og citrus, og radisser giver spræl i form af frisk farve og skarp smag til yoghurtdressingen. Du kan bruge alle former for madbrød til min opskrift, men i mange indvandrerforretninger kan du købe blomsterbrød, som er boller toppet med sesam og nigellafrøskrydderiet kaldet ”Jomfru i det grønne”. Det bruges blandt andet også på naanbrød.

Ingredienser til blomsterbrødene

1 spidskål

1 bdt. små rabarber, økologiske fås bl.a. i Coop-butikker fra midt-april frem til Skt. Hans

1 spsk. ristet spidskommen

2 spsk. honning

Saft samt revet skal af 1 øko-citron

1 stk. finthakket chili

10 blade ramsløg, erstat evt. med et miks af hvid- og purløg

1 bdt. dild, hakkes ligesom mynten

1/2 bdt. mynte, der ligesom dilden fås økologisk i Netto, Føtex og Irma

4 arabiske blomsterbrød, erstat evt. med andet madbrød

Spidskål og rabarber snittes fint og sauteres i olivenolie et par minutter. Tilsæt spidskommen, honning, chili og revet citronskal. Læg låg på gryden, og lad det simre et par minutter, indtil spidskålen er mør. Snit krydderurterne imens, gerne lidt groft, så der både er små og store smagsoverraskelser i den færdige ret. Rist eller varm brødene op, vend krydderurterne i kålen. Servér med falafler og radise-yoghurt.

Falafler

Denne portion er stor, men frys overskuddet af de ca. 40 falafler ned efter måltidet, når de er kølet af.

400 g tørrede kikærter

1 stort bdt. persille

1 hvidløg, ikke blot et fed!

75 g tahin, en pasta af knuste sesamfrø, som fås færdig og økologisk, fx fra Urtekram

1 mellemstort løg

1 tsk. hel koriander eller 2 tsk. stødt

1 tsk. hel spidskommen eller 2 tsk. stødt

Saft og skal af 1 citron

1 spsk. salt

1 tsk. bagepulver

Olie til at stege i

Skyl kikærterne, og sæt dem i blød i min. seks timer eller natten over. Kog ikke kikærterne, inden farsen laves, for så falder falaflerne sandsynligvis fra hinanden. Hak derfor ukogte kikærter samt de andre ingredienser, fx i en foodprocessor, indtil de er helt findelte. Måske skal du dele blandingen op i to eller flere portioner, eller proppe i efterhånden. Form nu frikadellerne, de skal ligne flyvende tallerkener. Frituresteg dem, indtil de er gyldne, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Radise-yoghurt

2 1/2 dl græsk yoghurt

1 bdt. friske radiser, revne

1 tsk. malet koriander

Evt. frisk, hakket koriander

Salt og peber

Alle ingredienser blandes. Lad med fordel dressingen trække et par timer, inden du serverer den sammen med resten af den arabiske ret.

Foto: Jørn

Lynge

AHA-OPLEVELSER ARABISKE

1. PRØV COUS-COUS

Skift din pasta ud med couscous. Miks med fintsnittet agurk, peberfrugt, tomat, krydderurter og ristede krydderier som fx spidskommen og et drys tørrede sumak-frø.

2.

SALTET CITRUS

Saltede citroner giver et arabisk twist til mange simreretter. De er supernemme at lave selv og gode at have på lager. Se en fin videoopskrift på bit.ly/saltecitroner.

Rist det arabiske køkkens hele krydderier som nigellafrø, spidskommen og fennikel selv. Dit køkken vil dufte fantastisk, og krydderierne får en mere fremtrædende aroma ift. pulverkrydderier.

3. HEFTIG HARISSA

Harissa giver et kraftigt spark til både gryderetter og dressinger. Det er en pasta lavet af chili, og du kan få den økologisk via bl.a. www.naturesource.dk.

4. ROSENVAND

Økologisk rosenvand, udvundet af Damaskus-roser er skønt, selv om Syrien pt. ikke er nogen dans på roser. Brug det med måde til kager med mandler eller citrusfrugter.

Christinas bedste tip

SHOW MED MYNTE-TE

Et arabisk måltid afsluttes gerne med en mynte-te. Teen skal være meget sød og naturligvis også smage kraftigt af mynte. Alt efter temperament og din lyst til at optræde, kan du lave et større eller mindre show ud af at skænke den søde te for dine gæster.

Til showet skal du bruge:

En håndfuld friske mynteblade, fås økologiske i bl.a. Netto og Irma 2-3 tsk. grøn te, fx økologisk gunpowder 10 tsk. sukker 1 l vand

En metaltepotte, nødvendig for at lave showet

Sådan blander du teen:

Hæld lidt kogende vand fra el-kedlen i tepotten, og sus det rundt nogle gange for at opvarme metallet. Put gunpowder i, så lidt mere vand, og kør det rundt i potten. Hæld vandet fra igen. Hæld så en liter vand i, og sæt nu metalpotten på kogepladen, indtil vandet skælver, men dog ikke koger. Tag så potten af varmen, hæld sukkeret i, og rør rundt. Put så mynten i potten, og lad teen trække i omkring 3 minutter. Bruger du en tepotte af keramik, skal du blot overhælde teen med kogende vand. Lad den trække 5-6 minutter, eller som det er angivet på teens pakke. Det er vigtigt, at din mynte virkelig smager af noget, så sig endelig til grønthandleren eller købmanden, at du skal bruge mynten til te.

Sådan skal skænke-showet skæres: Hæld først lidt te op i et glas, gerne fra 20-30 cm’s afstand, eller evt. længere, hvis du kan. Luften køler teen. Hæld så teen tilbage i potten. Gentag det et par gange, indtil teen har den rette temperatur. Skænk nu teen op til dine gæster. Myntete drikkes normalt af små glas, evt. med hank, og den indtages bedst, mens I er henslængt på puder, puffer eller madrasser, som er anbragt midt ud på stuegulvet. Metaltepotter giver et godt udgangspunkt for en flot skænke-session. Spørg grønthandleren, om han kan sælge dig en ægte araberpotte, eller om han kender én, fx hans fætter, der sælger dem. Det sidste kan han i hvert fald hjælpe dig med. Jeg sværger!

Hvorfor skal alt være så rkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen, og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke!

På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade på en helt ny måde. Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i arbejdstiden.

Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be-

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok. Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at nde de allerbedste råvarer.

Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet end rkantet.

Med venlig hilsen fra alle os, der står bag CHOKOBLOK

Går du ind for dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mere smag?

Og vil du også gerne slippe for sprøjtegifte, madsminke og gensplejset mad?

BLIV ØKO-VEN

FOR 25 KR. OM MÅNEDEN

Eva Steensig har hele sit professionelle liv kredset om forbrugerne. Først fra en sociologisk vinkel, siden 12 år som strateg på et reklamebureau og i dag som stifter af konsulentfirmaet Lighthouse Cph, som gransker adfærdsændringer hos forbrugerne.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

1. Hvilken type er den mest udbredte økologiske forbruger?

Det vedbeslåede og godt uddannede par med små børn. De tilhører den bedre middelklasse eller derover og bor typisk i hovedstaden eller Nordsjælland. Helt afgørende er dog, at de har fået børn. Især den førstefødte trækker øko-salget op. Jeg har selv været i målgruppen, da jeg har tvillinger på ti år. Da vi fik dem, voksede øko-forbruget. Børnene gav os mere struktur og rytme i livet, navnlig omkring måltiderne. Det er mig, der køber de fleste Ø-mærkede varer, mens min mand mere interesserer sig for, hvordan kødet ser ud i køledisken. Sådan er vi som så mange andre øko-forbrugende par.

HURTIGE TIL

EVA STENSIG

2. Hvorfor køber de velbeslåede børnefamilier så meget økologi?

De er meget bevidste om både deres fysiske og åndelige føde, og i særlig grad den føde, deres børn spiser. Derfor går de ikke op i, endsige ser efter, prisen på varerne i supermarkedet. I hvert fald ikke på basisvarer som mælk, gulerødder og kartofler, som de har truffet et principielt valg om at købe økologisk. Det vigtigste for dem er deres børns sundhed, og at de ikke vil proppe dem med pesticidrester.

5. Danskerne genbruger mere. Fx havde Den Blå Avis ca. 35 procents vækst i antallet af onlineannoncer i 2011. Hvordan passer økologien ind i den trend? Perfekt. Trenden hedder mådehold, og den kommer af, at vi er trætte af overforbrug og det at smide ting ud. Selv om det er et dyrere produkt, så lever man bedre med en snørklet, økologisk gulerod, der ikke er perfekt, men som skåner jorden og ikke fiser en masse CO2 af. En del af forbrugerne kobler altså en selvopfattelse om at vise mådehold med det at gå ud og lægge økologiske varer i indkøbsvognen.

3. Danskerne siger i flere undersøgelser, at deres øko-forbrug er langt højere end det reelle salg, fx af svinekød. Hvorfor siger vi ét – og gør noget andet?

Vi lyver ganske enkelt for os selv og svarer, som vi gerne vil se vores hverdag. I stedet for det usunde og det dumme, vil vi gerne gøre meget af det gode. Spørger du forbrugerne om, hvor mange chips, de spiser, så er der stort set ingen, der spiser dem. Salgstallene siger noget helt andet! Præcis de samme mekanismer er i spil omkring undersøgelserne af øko-forbruget. Netop de velhavende, veluddannede småbørnsfamilier har formentlig ekstra høje ambitioner for sig selv, og de vil nok have det ekstra svært ved at blive snuppet af en kollega eller ven med et Se & Hør og en stor bakke pommes frites i hånden. Deres selvbillede er nok lidt mere oppustet end hos andre forbrugergrupper.

4. Hvad er den mest interessante udvikling i øko-forbruget?

Det, der ikke er sket. Godt nok stagnerede eller steg øko-salget kun ganske svagt, da finanskrisen begyndte. Det var dog efter nogle år med kæmpe vækst og en rekordandel af detailhandlen på over syv procent. Alle forventede derfor et drastisk fald, men det udeblev. Det viser, at Ø-mærket virkelig er flyttet ind i danskernes indkøbsadfærd. Gennem cirka ti år har øko-forbruget flyttet sig fra noget frelst og følelsesbetonet til at handle om sund fornuft. De økologiske forbrugerne vil have et sundere liv og samtidig belaste Jorden mindre, ikke mindst ved at færre pesticider finder vej til grundvandet – og deres maver.