Økologi du kan se

ØKOLOGI

DU KAN SE

SOMMER 2014 MAGASIN OM ØKO-OPLEVELSER

SOMMEROPSKRIFT

BØNNEFEST GUIDEARTIKLER

ØKO-REJSER FRA AARHUS OG KØBENHAVN FAKTA OM

JORDBÆR

JUICEMESTER MADS BO HOLDER AF UKRUDT. MEN FOR ØKOLOG MOGENS HANSEN ER DET ÆRKEFJENDEN. MØD DE TO MIDT I KAMPZONEN:

UKRUDTSKRIGEN RODFRUGTJUICE FÅ MADS BOS TRE BUD PÅ ”FLYDENDE SOLSKIN” // GUIDER TO ØKO-REJSER + FROKOSTSTEDER MED SPISEMÆRKE // OPSKRIFT TAG MED TIL BØNNEFEST // INTERVIEW AROMAER OG E-NUMRE ER FØDEVAREFUSK BAGGRUND FAKTA OM JORDBÆR + PESTICIDRESTER I BÆR OG FRUGT

ANNONCE

VIL DU OGSÅ GERNE OPLEVE MERE ØKOLOGI I DIN HVERDAG?

BLIV ØKO-VEN

OKOLOG

WWW.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEM Økologi gør en forskel. Vær med til at bakke op om Økologisk Landsforenings arbejde for mere økologi på danske marker og middagsborde. Sammen sikrer vi bedre dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift.

Det koster kun 230 kr. om året. Du får også tilsendt magasinet ØKOLOGISK med masser af viden om økologi.

I.DK/BLIV

MEDLEM

INDHOLD ØKOLOGI DU KAN SE / AUGUST 2014

UKRUDTKRIGEN Juicemester Mads Bo på besøg hos rodfrugtmester Mogens Hansen

4

RÅ RODFRUGTER RYKKER Tre gode juiceopskrifter med rodfrugter fra Mads Bos hjemmebane

10

ØKO-TUR FRA HOVEDSTADEN

12

ØKO-TUR FRA AARHUS

16

SPIS EN ØKO-FROKOST

20

Et udpluk af konkrete frokostforslag hos de Ø-mærkede spisesteder SÅDAN DYRKER DE DINE JORDBÆR Konventionel vs. økologisk produktion

24

HVOR FÅR DU FLEST GIFTRESTER?

26

BØNNEFEST De grønne proteinbomber er geniale

28

INTERVIEW Mats-Eric Nilsson er i sin nye bog ude med riven efter ”E-nummer-maden”

30

5 HURTIGE TIL METTE TOUBORG

35

ØKOLOGI DU KAN SE PROJEKTLEDER OG REDAKTØR Peter Nordholm Andersen LAYOUT Mai Tschjerning Nielsen TRYK Rosendahls OPLAG 100.000 eksemplarer UDGIVET AF Sammenslutningen Økosalg og Oplysning Silkeborgvej 260 / 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 32 27 00.

Magasinet er udgivet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Magasinet er produceret af Økologisk Landsforening.

VÆLG DEN ÆGTE OPLEVELSE En solrig sommerdag på en gotlandsk badestrand. Den svenske journalist Mats-Eric Nilsson steger i solen sammen med sin familie. Hans bror køber pistacieis til hele banden, og mens de nyder de iskolde varer, studerer broren for sjovs skyld ingredienslisten på ispapiret.

- Er der nogen, der ved, hvad den her is indeholder?

Broren læser nogle af ingredienserne op og fortsætter: - Hvordan kan man tillade, at sådan en gang kemisk sjap kaldes for is? Det er ikke pistacienødder, der gør, at den er grøn. Farven kommer fra E-numre og … spinat?”

Mats-Eric Nilsson tror først ikke på ham, men læser så selv det med småt. Nej, den er god nok – pistacieisen indeholder slet ikke pistacienødder.

Det øjeblik for tolv år siden satte Mats-Eric Nilsson på sporet af en fødevareindustri, der fylder sine produkter med kunstige aromaer og E-numre i stedet for de ægte varer.

Siden har han skrevet flere bestseller-bøger om emnet, der har vakt stor debat i vores naboland. Arbejdet har bl.a. lært ham, at en ægte pistacieis ikke er skriggrøn, men svagt brunlig, og at der er tilladt 327 E-numre i konventionelle fødevarer, men kun 49 i de økologiske.

Den viden har flyttet den fødevarekritiske journalist som forbruger: - Isen på den gotlandske badestrand blev en øjenåbner – i dag vil jeg vide, hvad jeg spiser, og ingen skal liste en masse stoffer ind i min mad og endda påstå, at den er naturlig, frisk og nærmest hjemmelavet. Ved at vælge en økologisk is, så skærer jeg en stor del af tilsætningsstofferne bort. Det er en god start.

Læs interviewet på side 30-32 og bliv klogere på, hvad forskellen er på konventionelle og økologiske fødevarer.

Forfatter Mats-Eric Nilsson er kritisk over for den fødevareindustri, der udskifter de ægte råvarer med E-numre og billige erstatninger.

Juicemanden Mads Bo bruger planter som brændenælder og vejbred i sine drikke. De selvsamme planter betragter rodfrugtsøkologen Mogens Hansen som ubrugeligt ukrudt, når de skyder op på markerne med gulerødder og pastinak.

4

ØKOLOGI DU KAN SE

REPORTAGE FRA RODFRUGTMARKEN

UKRUDTSKRIGEN Mogens på Gartneriet Marienlyst ved alt om, at det kræver millimeterpræcision og strategi at nedkæmpe en fjende, for han bekriger sejlivet ukrudt. Derimod putter juicemesteren Mads Bo med stor glæde de næringsrige ukrudtsplanter i sin friskpressede ’livseliksir’. Vi satte landmanden og ukrudtsentusiasten i stævne midt på den økologiske slagmark.

TEKST: Line Skouboe / FOTO: Uffe Kjær, Momentfotografi

Mogens Hansen bukker sig ned og hapser en blomsterlignende gevækst.

- Det her er en mælde, som er et meget almindeligt ukrudt herude på markerne. Når der kommer varme nok, bliver den hurtigt op til en meter høj, forklarer Mogens Hansen.

Hans brune negle afslører med det samme, hvem der er landmanden af de to mænd. De nærstuderer begge rækkerne af spæde gulerodstoppe, hvor små ukrudtsplanter bryder markens snorlige orden.

- En METER høj, gentager Mads Bo Pedersen tydeligt begejstret ved tanken om, hvad en meter ukrudt kan give til næringsindholdet i en grøntsagsjuice.

For juicemesteren er ukrudt en potentiel guldgrube af vitaminer og mineraler, men for økologiske avlere som Mogens Hansen er det en tidskrævende og ressourceslugende fjende, som skal udslettes for ikke at stjæle lys, vand og næringsstoffer fra afgrøderne.

Modsat en konventionel avler, som sprøjter ukrudtet væk med pesticider, er der ingen let løsning for en økolog. Han må luge, brænde

og radrense for at komme alle de rebelske og sejlivede ukrudtsplanter til livs.

FALSK SÅBED SKAL SNYDE FJENDEN Mogens leder Mads Bo hen til en bar mark for at vise ham, hvor slaget mod ukrudtet starter. ”OFTE SPIRER PASTINAKKERNE MELLEM KLOKKEN ET OG TO OM NATTEN, SÅ VI ER TIT UDE OG BRÆNDE UKRUDT KLOKKEN ELLEVE ELLER TOLV OM AFTENEN.” - MOGENS HANSEN OM EN AF ANGREBSSTRATEGIERNE I UKRUDTSKRIGEN

Et godt angreb er som bekendt det bedste forsvar. Så slaget begynder med en forebyggende indsats, allerede før frøene sås.

- Lige nu kigger vi på nogle bede, hvor der ikke er sået noget endnu. Det kaldes et falsk såbed. Det er faktisk noget, vi bruger rigtig meget. Vi kan godt have sådan nogle bede til

at ligge tomme i en måned eller halvandet her i foråret, før vi overhovedet begynder at så i dem. For vi prøver på at komme af med det meste ukrudt inden, forklarer Mogens.

Først kører Mogens eller en af hans folk igennem bedet med en såkaldt bedhøvl. Høvlen smider de øverste tre centimeter jord op i luften, så de ukrudtsfrø, der ligger i de øverste lag, får en lyspåvirkning. Når der kommer en regnbyge, begynder frøene at spire. Derefter ”høvles” marken igen igennem med bedhøvlen, så de spirende ukrudtsfrø i de øverste lag af jorden bliver revet løs. Den maskinelle angrebsstrategi gentages så hver tiende dag, indtil gulerodsfrøene sås.

Den mekaniske kamp er unødvendig i den konventionelle produktion. Her bruger landmændene i stedet kemi mod ukrudtet, når gulerødderne er kommet op af jorden.

De konventionelle landmænd bruger typisk også frø, som er bejdsede med svampemidler: Mere kemi, der beskytter frøene mod svampeangreb nede i jorden, som kan finde sted, hvis der for eksempel kommer kulde og regn, efter ØKOLOGI DU KAN SE

5

Gartneriet Marienlysts hovedafgrøde er gulerødder. Men de østjyske marker giver også liv til andre rodfrugter som kartofler, rødbeder, pastinakker og selleri. Mogens Hansen grundlagde sit gartneri i nærheden af Aarhus i 1982, og siden er alt dyrket efter de økologiske principper og den grundtanke, at forbrugerne skal have rene og sunde fødevarer.

Omkring Marienlyst dyrkes 80-100 hektar, men i kraft af et samarbejde med fem andre gårde i Jylland har gartneriet adgang til over 1000 hektar økologisk jord. Marienlysts grønt bliver blandt andet solgt via Netto, SuperBrugsen og Føtex, mens cirka 25 procent eksporteres til lande som Sverige og Tyskland.

Læs mere på www.marienlyst.net.

at frøene er sået. Og hen i efteråret, når gulerødderne er blevet store, kører den konventionelle landmand typisk ud og sprøjter mod svamp for at holde toppene grønne og friske.

- Hvad gør I så i den økologiske produktion, spørger Mads Bo. - Vi gør ingenting. Vi lader naturen råde.

Men det handler utroligt meget om have en sund afgrøde, som har fået de næringsstoffer, den skal have og ikke for meget. Vi bruger kun organisk materiale, som jordens levende organismer omsætter til næringsstoffer i et tilpas langsomt tempo, forklarer Mogens.

I konventionelle gartnerier bruger man letopløselig kunstgødning for at få en hurtigere vækst og et højere udbytte, men ifølge Mogens er afgrøden også mere udsat for angreb.

LANGSOM VÆKST = MERE SMAG - Så de økologiske gulerødder har altså et stærkere immunforsvar, spørger Mads Bo. - Ja, det kan man godt sige. For den vokser langsommere. Men det er også en af årsagerne til, at den økologiske produktion ikke giver helt så stort et udbytte, forklarer Mogens og påpeger i samme åndedræt, at den noget langsommere vækst har en positiv effekt på mangfoldigheden af liv i jorden samt smagen af den færdige grøntsag.

6

ØKOLOGI DU KAN SE

Præcision er helt afgørende, når en økolog skal bekrige ukrudtet med sine maskiner.

- Når grøntsagerne vokser langsommere, er der et højere tørstofindhold og mindre vand i råvarerne, og derfor er det min oplevelse, at øko-varer smager af mere, forklarer Mogens til Mads Bo, som nikker anerkendende.

- Ja, guleroden er et godt eksempel på, hvor jeg virkelig kan smage forskel på, om det er økologi eller ej. Øko-guleroden er mere dyb og intens i smagen. Og jeg synes, man bliver hurtigere mæt af den, siger Mads Bo. GULERODSTOP ER VITAMINBOMBE Netop økologiske rodfrugter er blandt hans favoritingredienser til de friskpressede juicer, han har bygget en forretning og livsstil op om.

- Jeg er en meget stor fortaler for rodfrugter i juice, og guleroden er en standardingrediens.

Den smager godt, den er billig og så er den tæskehammerende sund for os. Jeg bruger også ofte toppen på guleroden i mine juicer.

Faktisk indeholder toppen op til 192 gange mere A-vitamin end selve guleroden.

- Det lyder da helt vildt, udbryder Mogens imponeret og foreslår, at han burde overveje at sælge gulerodstoppe i poser for sig. I dag bliver de blot liggende på markerne, når gulerødderne er høstet. For hvis toppen stadig sidder på roden, når den ligger i butikken, dræner den guleroden for væske og næringsstoffer.

KLØVERGRÆS VS. KUNSTGØDNING Mogens viser vej til endnu en mark. Den er et godt eksempel på, hvordan en økolog på en naturlig måde sikrer et tilstrækkeligt indhold af næringsstoffer i sine marker.

Sidst i maj står her kun små, grønne planter på marken, men senere på året vil rødkløverens rød-lilla blomster pryde arealet.

Gartneriet Marienlyst sår hvert år kløvergræs på 25-30 procent af arealerne. Det er nemlig i stand til at binde kvælstof fra luften til små rodknolde i jorden. Kvælstof er et vigtigt næringsstof, ikke mindst for gulerødder, og derfor pløjer økologen kløvergræsset ned i jorden det følgende forår.

På den måde tjener kløveren som en slags madpakke til de grøntsager, der skal vokse op på marken den følgende sommer.

Omvendt betyder det selvfølgelig, at økologen ikke kan høste grøntsager på kløverarealet det år. Og det er endnu en årsag til, at prisen på øko-grøntsager er højere end de konventionelle. En konventionel grøntsagsavler høster nemlig på hele sit areal hvert år, så han kan få så højt et udbytte som muligt.

Han lader også kunstgødning dække planternes behov for næringsstoffer. Kunstgødning er fremstillet ad kemisk vej og ikke tilladt at bruge i den økologiske produktion.

REPORTAGE FRA RODFRUGTMARKEN

Mads Bo mener, at der er mere smag i økogulerødder, fordi de vokser langsommere og derfor indeholder mere tørstof og mindre vand.

- I kløvergræsmarken sparer vi rigtig meget energi ved at samle kvælstof fra luften i stedet for at anvende kunstgødning, som er meget energikrævende at producere. Til gengæld har vi et højere energiforbrug i form af diesel, fordi vi kører mere ude i markerne end vores konventionelle kolleger, erkender Mogens. ”HOLD DA OP! DET ER VIRKELIG PRÆCISIONSARBEJDE, DET HER. DU ER JO FAKTISK STRATEGIKER, OG (...) HAR PRÆCISION SOM ET GAMMELT SCHWEIZISK URVÆRK” - MADS BO OM MOGENS’ KRIG MOD UKRUDTET

SÅ PRÆCIS SOM SCHWEIZISK UR - Det her ser noget afsvedet ud, kan du godt se, siger Mogens til Mads Bo. Mogens placerer sig igen i hug på en mark, der ved første øjekast kun huser ukrudtsplanter hist og her. Han roder i jorden og peger så på en lille grøn spire, der engang skal blive til en pastinak.

- Så var det alligevel i rette tid, vi kom ud med brænderen, konstaterer han tilfreds.

Afbrænding med gasbrænder er endnu en slags D-dag i en økologs ukrudtskrig. Offensiven skal ske lige før, at de spirende afgrøder, som fx pastinakkerne, bryder jordoverfladen.

- De fleste ukrudtsplanter spirer lidt hurtigere end afgrøderne, så hvis vi brænder en dag for tidligt, kan vi risikere, at mere ukrudt når at spire i mellemtiden. Og hvis vi brænder nogle timer for sent, skader vi afgrøden. Ofte spirer pastinakkerne mellem klokken et og to om natten, så vi er tit ude og brænde ukrudt klokken elleve eller tolv om aftenen. Det her areal blev brændt i aftes, forklarer Mogens.

- Hold da op! Det er virkelig præcisionsarbejde, det her. Du er jo faktisk strategiker, og det virker som om, du har præcision som et gammelt schweizisk urværk, kommenterer Mads Bo kækt og fortsætter: - Det er mere komplekst at være økologisk grøntsagsavler, end jeg lige gik og troede. Det overrasker mig, at der faktisk skal så meget viden til for at skabe de perfekte rammer for lige præcis den pågældende sort og grøntsag.

GULERODEN FOR NÆSEN Præcision er også afgørende i den fase af ukrudtskrigen, som følger, når afgrødernes toppe står tydeligt på marken. Her bliver de hårdhudede ukrudtsplanter fjernet ved både

hånd- og maskinkraft. Mogens har investeret i en radrenser med gps-system, som gør ham i stand til at rense for ukrudt mellem planterne med millimeterpræcision.

Gammeldags knofedt er dog ikke gået helt af mode. Af og til sender Mogens en stor flok unge mennesker i marken.

- Her i weekenden kommer der faktisk ti DGI-gymnaster for at hjælpe med at luge, så de kan tjene penge til en opvisningstur til Kroatien, forklarer økologen.

De unge mennesker kommer til at tilbringe dagen på en traktoranhænger. De ligger fladt på maven med hovedet på en pandestøtte og bliver kørt ud over marken i et tilpas lavt tempo, så de kan nå at luge de ukrudtsplanter væk, der har overlevet maskinernes angreb.

Mogens trækker på smilebåndet.

- Ja, det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, som er interesserede i den slags arbejde.

Det er da ikke dårligt med et job, hvor man får lov at ligge ned og blive kørt afsted – og altid har en gulerod lige foran næsen.

Når de unge mennesker luger per håndkraft ryger der uundgåeligt også nogle gulerodsplanter med i farten. Endnu en lille ting, der trækker lidt ned i udbyttet fra Marienlystmarkerne, når man sammenligner det med de konventionelle kollegaers høst. ØKOLOGI DU KAN SE

7

REPORTAGE FRA RODFRUGTMARKEN

HVORDAN BRUGER MOGENS SIT SÆDSKIFTE? Hos Gartneriet Marienlyst går der fire til seks år imellem, at afgrøder som fx gulerødder dyrkes på den samme mark. De afgrøder, der har det største næringsstofforbrug - for eksempel selleri - sås året efter, at der har vokset kløvergræs i marken.

Den måde at rotere de forskellige grøntsager på kaldes sædskifte. Det spiller en central rolle i økologernes arbejde. Sædskiftet er ikke kun et spørgsmål om – i samarbejde med det kvælstofsamlende kløvergræs – at have hånd i hanke med næringsstofferne. Det er også afgørende for at undgå ukrudt og de sygdomme, som planterne kan få, hvis den samme afgrøde dyrkes på samme mark flere år i træk.

Samlet set vurderer Mogens, at hans udbytter på gulerødder er cirka 20 procent lavere end hos konventionelle landmænd. Hos kartoflerne er udbyttet nogle år endda helt op til 50 procent lavere, fordi der ofte er store udfordringer med kartoffelskimmel. Det er svampeangreb, som en økolog naturligvis ikke må bruge sprøjtegift imod.

BLEV FORGIFTET AF PESTICIDER Til et soundtrack af fuglekvidder på gåturen mellem de grønne marker falder snakken mellem de to på, hvad der egentlig motiverede Mogens til at blive økolog i sin tid, når nu det så åbenlyst er mere besværligt og også langt mindre udbredt end i dag, dengang i 1982.

Mogens fortæller, at han blev uddannet som konventionel potteplantegartner i 1970’erne og arbejdede inden for faget i ti år, hvor brugen af sprøjtegift udviklede sig rigtigt meget.

- Vi sprøjtede mod alt muligt hele tiden, og vi var ikke så forsigtige med det dengang. Så på et tidspunkt oplevede jeg faktisk at blive

8

ØKOLOGI DU KAN SE

alvorligt forgiftet af insektgift, og jeg måtte sendes på hospitalet. Det var tæt på at gå helt galt. Men ukrudt er jo ikke så let at slå ihjel, siger Mogens med et tørt grin, der røber ironien i hans sammenligning.

SUNDHED OG FORBRUGERMAGT - Den oplevelse har uden tvivl påvirket mig.

Og det motiverede mig til at begynde at lave nogle sunde fødevarer i stedet, forklarer han. ”Sunde fødevarer” er to ord, som automatisk tænder juicemandens opmærksomhed.

Mads Bo opfordrer altid folk til at lave juice af økologiske råvarer.

- Det er også et lille krav at stille til sin mad, ik’? At man ikke skal blive mere forgiftet af den, end man var i forvejen, siger han til Mogens og uddyber: - Jeg holder aldrig et foredrag uden at sige, at vi har en slags overset stemmeret i supermarkedet. Det, vi stemmer på, kommer der mere af. Så vi har altså et medansvar som forbrugere – det er bedre at drikke en lille

økologisk juice end en stor konventionel, som er fyldt med rester af sprøjtegifte.

FLYDENDE SOLSKIN I grøftekanten mellem markerne er det Mads Bos tur til at bukke sig ned og hapse en lille gevækst. Han nipper bladet af en vejbred.

Det gør han ikke, fordi han vil bekrige den vilde plante. Han vil nærmere beundre den.

Mads Bo forklarer Mogens, at vejbred er en gammel lægeurt, som mennesker har indtaget i årtusinder. Og at den efter sigende skulle være god ved jernmangel og have en positiv effekt mod diabetes.

- De her er godt nok flotte og store. Og ja - jeg drikker altså det hele; brændenælder, mælkebøtter, skvalderkål og vejbred. Det hele kommer i saftpresseren. Det er flydende solskin, næsten jubler Mads Bo. Den østjyske økolog kvitterer straks med et godt tilbud: - Vi kan godt levere.­­

ANNONCE

Gør en forskel

RÅ RODFRUGTER RYKKER! Juicemester Mads Bo taler varmt for at presse saften ud af gulerødder, rødbeder og andre rodfrugter. Her får du tre gode bud på det, han kalder for ”flydende solskin”.

DANISH DYNAMITE

CARROT CLASSIC – MED UDRYKNING!

BACK TO THE ROOTS

En rød vitaminbooster - med ingredienser du nemt kan dyrke i din have. Juicen er en bredspektret vitaminbombe, som med sikkerhed vil give enhver købe-multijuice baghjul.

Der er fart over feltet, når denne hæsblæsende, ildfarvede juice drøner afsted med direkte indsprøjtning af næringsstoffer.

Den er vild og kradser i halsen – men du ofrer dig i en god sags tjeneste.

Der er dybe, gode rødder i den danske grøntsagsfamilie. De giver masser af saft, de er ret billige, og så er de smækfyldt med supersunde næringsstoffer. Brug også gerne rødbedebladene og gulerøddernes top.

500 g gulerod 2 æbler 3 cm ingefær ½ lime 1 stk. rød peber

3 æbler 1 lime uden skræl 3 gulerødder 2 pastinakker 2 persillerødder

1 rødbede 2 gulerødder 2 æbler 1 stor håndfuld spinat 1 håndfuld mynteblade Evt. 1-2 blade brændenælde (april-maj).

Se Mads Bo lave de tre opskrifter på videoer fra Den Økologiske Uge. En event, Mads Bo er ambassadør for.

10 ØKOLOGI DU KAN SE

HR. HØJ PÅ LIVET Mads Bo står bag virksomhederne High on Life og JuiceService.

Har skrevet ”High on Juice”, ”High on Smoothies”, ”Super SimpelSundhed” og ”Super grønne juicer og smoothies”. Kendt fra TV2’s Go’ Morgen Danmark og DR1’s Aftenshowet.

Har i 11 år holdt foredrag og workshops for firmaer, skoler og foreninger om det sunde ved friskpresset juice. Har også udviklet opskrifter for Aarstidernes økologiske ’Juice-selv kasser’.

OPSKRIFTER OG JUICE-TIPS

Mads Bo har et råd til dig, der ikke er så vild med at spise rå grøntsager: Prøv at drikke dem i stedet!

MADS BOS VEJ FRA FRANSKE HOTDOGS TIL MULTIVITAMINJUICE I 2003 levede jeg et meget almindeligt liv.

Jeg var automekaniker, arbejdede fra otte til fire og som bartender på Crazy Daisy i weekenden. Jeg levede af det, jeg i dag kalder ”skodmad”, primært fastfood og færdigretter. Frisk frugt og grønt stod langt nede på listen. Jeg var syg hver anden mandag og døjede med alle mulige skavanker: eksem, psoriasis og allergier.

Men stille og roligt begyndte jeg at gennemskue ligheden mellem biler og mennesker - mellem brændstof og mad.

Det nye, grønne brændstof ændrede mit liv fuldstændigt. Jeg tabte mig ti kilo, fik flottere hud og skavankerne forsvandt. Jeg fik også meget mere energi, blev skarpere og gladere. Ja, jeg blev simpelthen høj på livet.

I dag giver det god mening for mig at bygge min krop op af gode, solide økologiske frugter og grøntsager. Vores kroppe har brug for næringsstoffer, og det får vi slet ikke fra meget af den mad, vi køber i supermarkedet. Men ting, der hænger på træerne eller kommer op af jorden, er ofte fyldt med gode næringsstoffer. Og er du ikke så vild med at tygge på broccoli eller rødbeder, så har du netop mulighed for at drikke løs i stedet. Det er en god måde at få nogle flere rå grøntsager på.

MADS BO’S FEM BEDSTE JUICE-TIP TIP 1: PUT UKRUDT I DIN JUICE. Vilde plan-

ter indeholder ofte mange flere vitaminer og mineraler end grøntsagerne i supermarkedet.

For eksempel er brændenældeblade noget af det allermest næringsrige, du kan sætte tænderne i. Faktisk sprænger de alle rammer i forhold til næringsindhold i de skemaer og tabeller, jeg har set. Når du sammenligner brændenælde med broccoli, så indeholder brændenælde blandt andet ni gange så meget A-vitamin, 20 gange så meget C-vitamin og næsten ti gange så meget calcium.

får vi dem simpelt hen ikke drukket. Derfor anbefaler jeg 80/20-princippet: 80 procent grøntsager og 20 procent frugt. Og husk så også, at moden frugt giver din juice ekstra meget sødme.

TIP 3: TILSÆT LIDT NEUTRAL OLIE. Navnlig

rodfrugter indeholder mange fedtopløselige vitaminer, og hvis du indtager en lille smule fedt samtidig med disse vitaminer, så optager du dem meget bedre. Brug en smagsneutral olie, som vi ofte får for lidt af - eksempelvis en Omega-3-fedtsyre på basis af hørfrø.

TIP 2: BRUG 80/20-PRINCIPPET. Grøntsa-

ger inde-holder væsentligt mindre sukker og mange flere næringsstoffer end frugt.

Grønne juicer skal dog smage godt, for ellers

TIP 4: BRUG RESTERNE! Du kan fint bruge

pulpen fra juiceproduktionen i supper, boller, salater og vegetarisk millionbøf. Det er hoved-

sageligt fibrene, der er tilbage, men de er også vigtige for kroppen. De fleste næringsstoffer, vitaminer og mineraler havner i juicen. Faktisk fungerer din krop som en stor saftpresser.

Mavens fornemste opgave er at adskille saft og masse fra hinanden, så det, vi gør her, er at springe over kroppens hårdeste arbejdsgang.

TIP 5: SLOWJUICER ØGER HOLDBARHEDEN. Med en slowjuicer kan du gemme din

juice i længere tid, fordi den ikke bliver iltet og opvarmet på samme måde som i en centrifuge. Put din færdige juice i en lys- og lufttæt beholder, og sæt den i køleskabet. En juice lavet på slowjuicer kan holde sig tre dage på køl, mens en juice lavet på centrifuge normalt kun kan holde sig en enkelt dag. ØKOLOGI DU KAN SE

11

De øko-hotte steder i København er Jægersborggade på Nørrebro og Torvehallerne ved Nørreport Station. Nær hovedstaden finder du Grantoftegård, Valnødlund og Ventegodtgård. Og sydpå lokker Præstø Madmarked, øko-godset Knuthenlund og frugtøen Fejø.

ØKO-TUR FRA HOVEDSTADEN Med start i København kan du på en forlænget weekend få øko-indspark fra både by og land. Her er et forslag til en tre dage lang, østdansk udflugt set gennem de økologiske solbriller.

TEKST OG FOTO: Mette Truelsen og Peter N. Andersen

ØKO-GUIDE TIL ØSTDANMARK

FREDAG

Grød / Jægersborggade 50.

Jægersborggade / Kbh. N.

Start i Nørrebros grønne åndehul – Jægersborggade (jaegersborggade.com). Gaden er fyldt med spisesteder, niche- og specialbutikker med fokus på det skæve og bæredygtige.

Få fikset frisuren hos den miljøvenlige Frisør Jargon (salonjargon.dk) i nr. 38, udvid dit beauty-repertoire med økologisk hudpleje hos My Favorite Things (myfavouritethings.dk) i nr. 44, eller køb bæredygtige brugsgenstande og design til hjemmet hos gågrøn! (gagron.dk) i nr. 48. Snup et brød og måske en croissant hos det økologiske Meyers Bageri (tinyurl. com/oaqmf3e) i nr. 9, som også har yderligere fem butikker i København. Du kan også spise en portion havre- eller speltgrød med topping hos Grød (groed.com), der i øvrigt også producerer de økologiske to go-grødblandinger, du kan købe i 7-11. Grødbutikken ligger på nr. 50.

Gourmetoplevelser har gaden også i nr. 41 hos Restaurant Relæ (restaurant-relae.dk), som ikke blot har en Michelinstjerne, men også det økologiske spisemærke i guld. På hjørnet diametralt over for Relæ har samme ejere åbnet det mere uformelle spisested Manfreds (manfreds.dk) – et billigere og mere rustikt køkken, som også har guldmærket.

Nede i kælderen hos Rod (butikkenrod.dk) i nr. 17 finder du til venstre Pers Griseri (persgriseri.dk), som sælger udskæringer, pølser mv. fra økologiske frilandsgrise, der øffer rundt på markerne omkring gården ved Veksø ca. 30 km fra Rådhuspladsen. Hans disk er åben fra

14-18 på fredage. Selve grøntbutikken Rod har masser af økologisk frugt og grønt. Nyd den grønne snack på den nærliggende Assistens Kirkegård (assistens.dk), hvor der er masser af små picnickroge med skovstemning samt en lang række af gravsten for kendte danske forfattere, kunstnere mv.

HVAD SKAL JEG ELLERS OPLEVE? Kør ca. 20 km til Grantoftegaard (grantoftegaard.dk), Pederstrupvej 89 ved Ballerup. Gården er med i ordningen Økologisk Skolegård, men bestemt ikke kun for folkeskoleklasser. Her kan alle klappe økologiske får og lam og med egne øjne se, hvordan dyrenes fine grøntædeevner bliver brugt til at pleje naturen. Åben kl.

9-15 på hverdage, og stedet har også en café.

Fortsæt ca. 32 km videre til Valnødlund (valnodlund.dk) på Glimvej 19 ved Roskilde, hvor Ulrik og Åse kan fortælle dig lidt om økologien på ejendommen. Bag huset gemmer sig 150 hjorte, og i gårdbutikken kan du købe blandt andet jordbær og kartofler fra gårdens marker, ligesom du også kan købe Valnødlund-hjortekød. Gårdbutikken har åbent fredag kl. 15-18.

Slut dagen af hos Præstø MadMarked (madmarked.net) på Havnepladsen 10 i Præstø, som befinder sig ca. 74 km fra Valnødlund.

Her vil du opleve en butik, hvor alt er økologisk eller biodynamisk – og et dækkende hverdagssortiment af lokale råvarer som fx kolonial, mejeri, frugt, kød, slik, chips, grønt-

Gå Grøn! / Jægersborggade 48.

sager og saft. Her er også et køkken og mikrobageri. For at reducere madspild er her ikke et fast sortiment, men man beslutter fra time til time, hvad der produceres i forhold til de tilgængelige råvarer. Prøv fx at købe et friskbagt brød samt en bakke frisklavet salat, oliven og humus, og spis det som din aftensmad med udsigt til Præstø Fjord. Åbent fredag kl. 9-19.

HVOR SKAL JEG SOVE? Cirka 10 kilometer syd for Præstø finder du Møllebakkegård (paa-landet.dk), som er en af de ti overnatningssteder herhjemme under koncept-paraplyen økologisk bondegårdsferie (ecoholiday.dk). Møllebakkegårds lejligheder med plads til seks personer har eget køkken og bad i naturskønne omgivelser. Det koster 850 kr. for en overnatning + slutrengøring på 450 kr. På gården kan du blandt andet opleve får, grise, en hest og ponyer, høns, ænder, bier, gæs, marsvin og katte. I gårdbutikken kan du købe svinekød, lammekød, ænder, gæs og honning. Alt efter årstiden finder du også grøntsager og diverse kolonialvarer. ØKOLOGI DU KAN SE

13

LØRDAG

HVAD SKAL DU LAVE? Lørdag morgen fortsætter turen 45 km til Den økologiske besøgsgård (saxenhoj.dk) på Kalkbrænderivej 17 i Sakskøbing på Lolland. Gården er en del af Den Sociale Virksomhed Saxenhøj, som beskæftiger og uddanner mennesker med sociale og psykiatriske handicaps. Her drives ca.

50 hektar øko-landbrug med bl.a. køer, heste og æsler. Gården holder åbent alle dage kl. 8-16. Her er også et besøgsgartneri med salg af årstidens grøntsager, kreative værksteder, læderværksted og it-værksted.

Fortsæt godt 27 km til Knuthenlund Gods (knuthenlund.dk), Knuthenlundvej 7B i Stokkemarke. Godset blev lagt om til økologi i 2007, og var da en af de største øko-omlægninger i Danmarkshistorien - samt en fuldblodssatsning på at lave gourmet-mejeriprodukter med mælk fra de 500 geder og 500 får, der afgræsser markerne omkring godset. Fra kl.

14 kan du overvære malkningen af gårdens får og geder og følge med i mejeriets produktion af håndlavede oste. Knuthenlund Gods har også fantastiske skovarealer med mange arter af sommerfugle og sjældne fugle. Godsets folk har gjort meget for at berige naturen – bl.a. skaffet midler til at forbedre levestederne for løvfrøen, der omkring 1990 var nede på blot fem individer i områdets isolerede bestand. I dag trives frøerne. Bl.a. fordi der i 2011 blev etableret et nyt vandhul i den gamle hestefold ved Alléen. Her kan du i sæsonen nyde løvfrøens karakteristiske kvækken. Læs mere på knuthenlund.dk under ”Naturprojekter”.

HVOR SKAL DU SOVE? På Kernegården (kernegaarden.dk) på frugtøen Fejø en kort sejltur nord for Lolland. Her driver Anita og Kai Winther bondegårdsferie, laver økologisk lamme- og gedekød samt producerer deres egen cider og æblemost af økologiske æbler fra gårdens frugtplantage. Det kan du købe i gårdbutikken. Familien flyttede til øen for at leve et simplere liv med plads til børnene og at være mere nærværende over for hinanden – og den ånd emmer stedet af. Børnene kan ud over ro, nærvær, får og geder møde kaniner, høns, katte, ponyer og ænder. Kernegården har to ferielejligheder, hvor den billigste er til fire personer og koster 885 kr. pr. nat i højsæsonen. Desuden kan du leje dig ind på en mindre gård.

Sejl til Fejø med færgen fra Kragenæs (lollandfaergefart.dk), ca. 10 km fra Knuthenlund Gods. Flere alternativer til overnatning: visit-fejoe.dk.

Foto: Kernegaarden Kernegaarden / Fejø.

14 ØKOLOGI DU KAN SE

ØKO-GUIDE TIL ØSTDANMARK

SØNDAG

Efter en køretur på 170 km nærmer din øko-rejse sig finalen med et besøg i Torvehallerne (torvehallernekbh.dk) ved Nørreport station, der om søndagen har åben kl. 11-17. Her finder du i alt 67 stande med specialiteter som øko-krydderier hos ASA Trading (asaspice.dk) i stade B7 og økologiske blomsterkyllinger fra Vejrø Organic (vejroe.dk), der i stade H4 også kan sælge dig en velsmagende økologisk rullepølse, der ligesom andre danske økologiske kødprodukter er lavet uden nitrit.

Pølsekompagniet (polsekompagniet.dk) disker op med kvalitetsbevidste versioner af pølsemandens klassikere. Vognen står uden for hallerne nær caféen Un Mercato ud mod Frederiksborggade. Pølserne består af økologisk kød og krydderier, og de stenovnsbagte brød er fra Il Fornaio, der også sælger masser af økologiske varer i hallernes stade C9-10.

Hos Omegn (omegn.com) i stade E2 kan du nyde en håndmad med spegepølse og surt og en øl fra fx Kølster til 55 kroner. Samme ejer driver også Grøn Omegn på udendørsstade PD3. Her sælger han udelukkende danske, biodynamiske eller økologiske sæsongrøntsager.

Særligt gulerødderne fra Kiselgården er efterspurgte.

Din østdanske øko-tur slutter i Prags Have (pragshave.dk) på Amager, hvor det grønne flag er hejst på den tidligere Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43, Kbh. S. Havens idé er at skabe forandringer i et kvarter med sociale udfordringer og få grønne områder. Familier, unge og børn dyrker plantekasser og mødes hver onsdag til fællesspisning.

Om søndagen er porten til haven åben, så kom og få en snak om at dyrke køkkenhave på stenbroen – uden kunstgødning og sprøjtegift.

Knuthenlund / Lolland.

Grøn Omegn / Torvehallerne i Kbh.

Asa Trading / Torvehallerne i Kbh.

ØKOLOGI DU KAN SE

15

Aarhus’ økologiske epicentre er latinerkvarteret ved Guldsmedgade samt Jægergårdsgade i sydbyen.

Tæt på Aarhus finder du Natursamarbejdet og Økologiens Have, og en tand længere væk Gothenborg og besøgsstedet Gyvelborg.

ØKO-RUNDTUR FRA SMILETS BY Aarhus og Østjylland bugner af oplevelser med bæredygtig smag i munden. Her får du et bud på en grøn, forlænget weekend.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

16 ØKOLOGI DU KAN SE

ØKO-GUIDE TIL ØSTJYLLAND

FREDAG 86197677) grøn maling i mere en én forstand, da butikken har slået sig op på at sælge miljøvenlige farver til dit hjem. Måske kan Suppestegogis (suppestegogis.nu) på Åboulevarden 82 ved åen lokke med en spinat-feta-tærte, omelet eller andre potentielle øko-mellemmåltider, før du forlader latinerkvarteret?

Emmerys i Guldsmedgade / latinerkvarteret i Aarhus.

Ganefryd i Klostergade / latinerkvarteret i Aarhus.

HVOR SKAL DU BO? Tjek ind på hotel Aarhus Guldsmeden (guldsmedenhotels.com) i Guldsmedgade. Hotelkæden, som bl.a. også har fire filialer i København, er kendt for sin brunch, der serveres fra kl. 7-10 og 7-11 i weekenderne. Mindst 90 procent af sagerne på bordet er af økologisk afstamning, en god del endda hjemmelavede.

Et af signatur-indslagene er vaniljeyoghurten toppet med rugbrødsknas, akaciehonning og mandler. Et dobbeltværelse med delt bad i juli inkl. morgenmad er set til 995 kr. på websitet.

ligtilbehør og kunsthåndværk fra hele verden.

Naturskøn (naturskon.dk) på Guldsmedegade 15 har specialiseret sig i kropspleje, og alt er ifølge butikken økologisk eller biodynamisk certificeret. På 1. sal kan du få ansigts-/kropsbehandlinger med de bæredygtige produkter.

I samme boldgade er den miljøvenlige frisør Birthe Glerup (birthe-gleerup.dk) i Badstuegade 9. Butikken har to andre filialer i Aarhus.

Hvis du har børn eller kender nogen, der har, så kan det være en god idé at slå et smut forbi Lady Marmalade (ladymarmalade.dk) på Volden 23, der sælger økologisk og endda biodynamisk certificeret børnetøj. Alma og Jacob (almaogjacob.dk) på Graven 25 har samme profil – og driver også en webshop.

I Gammel Munkegade 21 sælger Aurora (tlf.

DET DAGLIGE BRØD Latinerkvarteret i Aarhus har flere spisesteder med et stort økologisk udvalg. Alene på Guldsmedgade finder du Langhoff & Juul (langhoffogjuul.dk) samt Emmerys (emmerys.dk), der begge satser fuldblods på økologien. Den allerførste Emmerys ud af café-/bagerkædens nu 25 filialer lå netop her i Guldsmedgade.

I nærheden, på Borggade 16, finder du også Mo & Fro (moogfro.dk), der logisk nok serverer morgenmad og frokost kl. 7.30-16 på hverdage. Stedet har det økologiske spisemærke i sølv. I helsekosten Ganefryd (ganefryd.dk) på Klostergade 2 finder du masser af øko-snacks, hvis du går sukkerkold under den omgang storbyshopping, der venter dig. Ganefryd har åbent til kl. 19 om fredagen.

HVAD SKAL DU LAVE? Shoppe! Start på Guldsmedegade 8a. Bazaren sælger (Søg på ”Fair trade Bazaren” på Facebook) fairtrade-certificeret og miljøvenligt bo-

HVAD SKAL JEG ELLERS LAVE? Et besøg på Kunstmuseet Aros (aros.dk) er obligatorisk. Tors.-søndag er her åbent kl. 10-17.

Fra Regnbuen på toppen af bygningen kan du se Aarhus badet i helt grønt lys. Og flere andre farver. Du også se kulturcentret Godsbanen (godsbanen.dk) på Skovgaardsgade 3.

På Godsbanen har køkkenet hos Thorvalds (thorvalds-aarhus.dk) åbent til kl. 21, og det har en høj øko-procent i a la carte-menuen.

Restauranten handler direkte med flere østjyske økologer, får fx fjerkræ fra Gothenborg.

Du kan spise ude i et afskærmet gårdmiljø.

Godsbanen har flere grønne initiativer som Re-ride (re-ride.dk), der bl.a. laver cykeltaxakørsel og Adopt a box (adoptabox.dk/aboutthe-project), som leverer levende plantekasser til hjørner og små pladser foran butikkerne i Aarhus. Thorvalds har også afholdt 3-4 økologiske lørdagsmarkeder i første halvdel af 2014. Får spisestedet forlænget bevillingen, fortsætter Thorvalds Torv, hvor du kan møde en stribe økologiske producenter.

På vej tilbage til latinerkvarteret kan du spise vege-mad hos Café Gaya (cafegaya.dk) på Vestergade 43, som har øko-spisemærke i guld. Køkkenet er åbent til kl. 20.

Foto: Godsbanen Øko-marked på Godsbanen / Skovgaardsgade 3, Aarhus C.

ØKOLOGI DU KAN SE

17

ØKO-GUIDE TIL ØSTJYLLAND

LØRDAG

SØNDAG

Foto: Nils Würtzenfeld Jægergårdsgade / Aarhus C.

HVAD SKAL DU OPLEVE? Efter morgenmaden opsøger du Ingerslev Boulevard i sydbyen. Her er der torvesalg hver onsdag og lørdag kl. 8-14 året rundt. Blandt de ca. 60 stande faldbyder flere Ø-mærkede varer – fx Falslevgård Mølle, der sælger mel af gamle kornsorter fra de økologiske marker ved Hobro.

Tæt på boulevarden kan du i Jægergårdsgade tanke flere Ø-mærkede fødevarer op til køreturen, der venter dig. Fx i helsekostbutikken Ren Kost (renkost.dk) i nr. 45 samt i SuperBrugsen i nr. 16, der er i top tre over største øko-udvalg i Danmarks over 200 SuperBrugsen-butikker.

Hos Natursamarbejdet (aarhus.dk/natursamarbejdet) på Louisevej 100 i Brabrand driver Aarhus Kommune et økologisk naturcenter, hvor du kan få indblik i, hvordan bondegårdsdyr lever: Kaniner og høns, økologiske får, geder og de to islandske heste Snillingur og Fjölnir. Du finder også grønne eksempler på Aarstidernes Haver til maver-koncept, hvor børn fra kommunens dagtilbud og skoler dyrker grøntsager. Her sælges også honning fra juni frem til ca. 1. feb., og fra oktober sælges forudbestilt lammekød og fåreskind. Find én fra personalet eller ring på tlf.: 86256860. Stedet er bemandet hverdage kl. 9-15.45 samt weekender og helligdage kl. 10-12.45. De venlige værter går op i børns læring, dyrevelfærd og fortæller gerne, hvordan de arbejder med økologien.

Kør ca. 46 km til Gothenborg (gothenborg.dk), Gothenborgvej 3, 8653 Them. Her er øko-fjerkræ, især ænder, men også kalkuner, gæs og kyllinger. Du må gerne gå ud bag gården til markerne, hvor fjerkræet græsser i det svunge landskab med god plads. Fx har pekingænderne mindst tre gange mere plads end øko-reglerne foreskriver. Ejerparrets tese er, at ”har dyrene god plads og varieret foder, så bliver deres immunforsvar så stærkt, at de aldrig får de sygdomme, mange konventionelle opdrættere døjer med.” Fjerkrækødet og mange andre øko-varer sælges i gårdbutikken, der på lørdage har åben kl. 9-13 – eller efter aftale (tlf.: 86848014).

HVOR SKAL DU BO? Ca. 25 km fra Gothenborg finder du farm-campingpladsen Gyvelborg (gyvelborg.com) på Frisbækvej 14, lidt nord for Nr. Snede. Værtsparret har 150 jerseykøer, og fra kl. 16-17 kan du se dem blive malket. Hver aften kl. 20.30 henter mælkevognen dagens våde høst. En hytte eller lejlighed koster op til 650 kr. pr. nat i højsæsonen. Book først.

18 ØKOLOGI DU KAN SE

HVAD SKAL DU LAVE? Fra kl. 10 - ca. 12 kan du prøve Gyvelborgs specialitet: At kramme kalve og køer. Du får en kedeldragt, et rødt halstørklæde, en bondekasket og gummistøvler, så dit eget tøj ikke bliver beskidt samt for rette stemning.

Først får du vejledning i at kramme små kalve i staldboksene, så kvierne, som er lidt mere nysgerrige, og til sidst køerne, som om sommeren ligger på marken og gumler på det saftige græs. Ifølge værtsparret viser forskning fra Holland, at køerne giver mere mælk, når de bliver krammet hensynsfuldt. Og at mennesker kobler helt af, når de krammer køerne.

Den guidede krammetur koster 110 kr. for voksne og 75 kr. for børn (altid under ledsagelse af en voksen). Bestil helst i god tid forinden.

Efter en hurtig frokost kører du ca. 65 km mod øst. I Økologiens Have på Rørthvej 132 i Odder er der om søndagen ofte en en gratis temarundvisning el. lign. kl. 14 (tjek okologienshave.dk). Den er inkluderet i billetprisen på 25 kr. for voksne, 5 kr. for børn i alderen 3-14 år, mens børn under 3 år kommer gratis ind. Entrébilletten køber du i det lille røde træhus ved indgangen til haven, hvor der også er café og butik.

Her kan du blandt andet også købe økologiske frø, gødning og planter.

Haven er ét ca. 12 hektar stort eksempel på økologisk jord- og havebrug. Her er over to tusinde forskellige planter, et køkkenhaveafsnit, en vinhave, høns, grise, kalve, bigård og sågar æsler. For børnene er der også klappedyr som fx geder – og hvad mon børnene eller en barnlig sjæl siger til at afprøve havens halmlegeplads?

HVOR SKAL DU SPISE? Økologiens Haves café har ligesom haven åben til kl. 17. Her kan du købe varme og kolde økologiske drikkevarer, hjemmebag, chokolade og slik samt lette frokostretter og sandwiches. Du kan også låne en madkurv og/eller tage medbragt mad med – fx inde i et af de to væksthuse.

Du kan også spare på appetitten og slutte din østjyske øko-rejse samme sted, som den startede: I latinerkvarteret i Aarhus. Her kan du fra kl. 18 nyde en søndagsmenu på L’estragon (lestragon.dk). Restauranten har det økologiske spisemærke i sølv – og om søndagen får du fem franskinspirerede retter med tre glas vin til 444 kr. Da det er et lille sted med plads til blot 22 gæster, bør du nok reservere et bord først.

Natursamarbejdet / Louisevej 100 i Brabrand.

ANNONCE

Økologiske oplevelser

fra gård til gaffel 30. aug. – 7. sept.

KONKURRENCE

Vind præmier for 40.000 kr. på vores website.

6 Læs mere og find et arrangement der passer dig. www.den-økologiske-uge.dk

Kampagnen er støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

SPIS EN ØKOFROKOST MED STATSGARANTI Når sulten melder sig midt på dagen, giver det økologiske spisemærke dig garanti for et hav af økologiske lækkerier. Her får du et udpluk af konkrete frokostforslag fra de Ø-mærkede spisesteder.

TEKST: Mette Truelsen / FOTO: Peter N. Andersen m.fl.

FIKA

EMMERYS

JÆGERGÅRDSGADE 47 AARHUS C

25 BUTIKKER I KØBENHAVN & AARHUS

Fika er det svenske ord for en kaffepause. Hos den økologiske café i den øko-hippe Jægergårdsgade kan du dog også nyde meget andet end kaffe. Frokostmenuen byder bl.a. på grøntsagsfrikadeller eller grøntsagstærte med salat.

Du kan også mikse din egen salat af det store udvalg af årstidens salater. Eller hvad med en økologisk brunch, som består af friskbagt brød, røræg, brie, røget skinke, avocado, urteflødeost, en lille smoothie, skyr med frugtsalat og honningristet musli? Fika bager desuden glutenfri brød og tilbyder også take away, hvis du vil nyde din frokost udendørs – det kan for eksempel være i Skanseparken, der ligger cirka otte minutters gang fra cafeen.

Med 25 butikker fordelt i Aarhus og København kan du nyde din frokost hos den økologiske bageri/cafekæde Emmerys. Prøv de frisksmurte sandwicher, fx med fennikelpølse på maltrugbrød. Du kan også vælge en lun sandwich, fx med mozzarella, semi-tørrede tomater og persillepesto. Og skyl gerne frokosten ned med en af Emmerys’ lækre øko-juicer eller -safte. Butikkerne har også et udvalg af økologiske pestoer, safte, oste mv. under eget brand, du kan købe med hjem. I den kategori finder du marmelader fra Bandholm Frugtplantage, hvor størstedelen af frugter og bær kommer fra Bandholms egne plantager, resten fra nærliggende marker hos gode kolleger. Du kan vælge mellem: Rabarber/ jordbær, æble/hyben samt solbær/æble.

Grøntsagstærte med salat: 79 kr.

Grøntsagsfrikadeller med salat: 69 kr.

Salat 250/500 g: 35/69 kr.

Brunch: 99 kr.

Se åbningstider og det fulde menukort på www.cafefika.dk

Sandwich: 49-59 kr.

Se åbningstider og udvidet menukort for cafeerne i Vestergade (Kbh.), Strandvejen (Hellerup), Guldsmedgade (Aarhus) og Nordre Strandvej (Risskov ved Aarhus) på www.emmerys.dk.

Foto: Nils Würtzenfeld

20 ØKOLOGI DU KAN SE

GUIDE: FROKOST MED ØKO-SPISEMÆRKE

DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE – HVAD ER DET? Siden 2009 har det statskontrollerede røde Ø-mærke haft selskab af det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze. Det økologiske spisemærke er Fødevareministeriets statskontrollerede mærke. Det garanterer, at et storkøkken satser på økologi i forskelligt omfang - og giver køkkenet mulighed for at skilte med indsatsen for økologien. Mærket gælder både private og offentlige storkøkkener – lige fra børneinstitutioner, cateringfirmaer, hospicer, hoteller, kantiner til cafeer/restauranter. Ca. 750 spisesteder har mærket, heraf er mere end 80 cafeer/takeawaysteder og restauranter. Det enkelte mærke angiver enten vægtandelen eller andelen af indkøbte økologiske rå- og drikkevarer hos det enkelte spisested.

Læs mere og se et interaktivt kort på www.oekologisk-spisemaerke.dk under ”Forbruger”.

WOK

RESTAURANT BIO M

VESTERBROGADE 103 KØBENHAVN V

FREDERICIAGADE 78 KØBENHAVN K

Den erfarne thaikok Joy har sammensat WOKs menuer med inspiration fra hendes forældre, der driver et økologisk landbrug i Nordthailand. Stedet har fået fine brugeranmeldelser på fx Yelp.dk, som dog opfordrer til at bestille takeaway i god tid. Alle grøntsager og oksekød er altid økologiske. Menuen er sammensat af både store og små retter. En lille ret kan fx være sprød risdej med kylling, tigerrejer og krydderier. En mellemstor: Salat med grøn mango, grillede kongerejer og citrongræs. Og en stor: Kylling stegt i frisk ingefær med sprøde grøntsager og cashewnødder. Alle store retter kan i øvrigt laves vegetariske. Wok vil åbne endnu et økothai-takeaway-sted på Christianshavn i juli.

”Byens økologiske spisested” er sloganet for BioM. Som et af de få steder i Danmark kan spisestedet garantere 100 pct.s økologi, dog med undtagelse af en del af fisken. På BioM kan du nyde din frokost mandag til lørdag. Du kan vælge mellem en frokosttallerken med fisk, kød, garniture, ost og sødt og seks andre retter, der bl.a. rummer laks, kalv, torsk og diverse oste.

Lørdag og søndag serverer kokken brunch med alt fra frugtsalat i kokossirup til stegt kartoffel med grillet pølse. Du kan udvide brunchen med et glas mousserende vin, en saft og en kaffe eller te. Naturligvis også med øko-fortid.

At BioM er et af de to til tre danske spisesteder med det røde Ø-mærke skyldes i øvrigt, at restauranten fik mærket, før ordningen med økospisemærker så dagens lys i 2009.

Salater: 59-89 kr.

Små retter: 59-89 kr.

Store retter: 89-109 kr.

Lejlighedsvise frokosttilbud: Fx tre små forårsruller samt stegte nudler med kylling og sprøde grøntsager til 79 kr.

Frokosttallerken: 179 kr. (min. 2 kuverter).

Varme retter: 99-115 kr.

Weekendbrunch uden drikkevarer: 169 kr., og inkl. udvalgte drikkevarer: 255 kr.

Tjek åbningstider og menu på www.biom.dk.

Find åbningstider og menu på www.wokken.dk.

ØKOLOGI DU KAN SE

21

GUIDE: FROKOST MED ØKO-SPISEMÆRKE

HVORDAN FINDER JEG SPISESTEDERNE? Du kan finde et kort over de spisesteder, der har det økologiske spisemærke med øko-app’en, som du finder i App store/ Google Play/andre app-butikker. Søg på “Økologisk Landsforening”, som er navnet på applikationen.

Samme kort finder du på økologiskkøkken. dk/kort. Ved at fravælge institutioner, kantiner mv., kan du hurtigt filtrere dig frem til kun at få vist cafeer og/eller restauranter som farvede pile på det digitale kort.

Foto: Restaurant Kronborg

RESTAURANT KRONBORG

CAFÉ DANNER

EGHOLM 1 EGHOLM/AALBORG

SLOTSGÅRDEN 11 JÆGERSPRIS SLOT

Fra 1. maj til 1. september serverer Restaurant Kronborg en økologisk frokostbuffet. Turen hertil er en del af oplevelsen. Spisestedet befinder sig midt ude i Limfjorden på den lille ø Egholm tæt på Aalborg, og du sejler dertil på fem minutter med en lille færge fra Egholm Færgevej på Aalborgsiden. Buffeten afspejler de maritime omgivelser: Den byder fx på sild i alle afskygninger, fyldte æg, jomfruhummer, rødspættefiletter, vikingegryde på Frilandsgris, kylling fra Rokkedahl, panna cotta på økologisk kærnemælk samt jordbærsorbet. Du kan nyde hele herligheden alle dage fra kl. 12-15, men vær opmærksom på, at der kan være dage med alt optaget. Efter frokosten kan du overveje vandreruten ”Egholm rundt”, hvor du kan få nærkontakt med øens seværdigheder, som fx Egholm By og udsigtspunktet på øens vestkyst.

Under sloganet ”Økologisk Café og Revalidering i royale rammer” drives Café Danner. Faguddannet personale står for at køre stedet sammen med personer, der er i et revalideringsforløb med særlige sociale hensyn. I slotsgårdens café kan du for eksempel nyde en frokosttallerken med fisk, kød og ost eller en omgang fiskefrikadeller med marinerede urter og remoulade. Du kan også få en ostetallerken med tre slags oste.

Alle retterne serveres med hjemmebagt speltbrød eller rugbrød.

Vil du slentre rundt og slå mave efter frokosten, så kan en tur i slottets museum og/eller park og mindelund anbefales. Vil du for alvor strække benene, kan du vandre en skøn tur nordpå til Danmarks ældste træ, Kongeegen samt to andre ældgamle ege. Træerne står i skovene otte til ni kilometer nord for Jægerspris Slot.

Hverdage: 168 kr.

Weekend: 198 kr.

Børn 3-12 år: 98 kr. Børn under 3 år: 48 kr.

Dertil kommer returbilletten til færgen på 20 kr. for voksne, 10 kr. for børn (4-15 år). Begge priser inkluderer en cykel.

Frokosttallerken: 138 kr.

Fiskefrikadeller: 98 kr.

Ostetallerken: 98 kr.

Se menu, færgetider og kalender (hvor dage med alt optaget fremgår) på www.kronborg-egholm.dk. Bestil bord via tlf. 98 17 27 75 eller mail@kronborg-egholm.dk.

Læs mere om øen og ”Egholm rundt” på bit.ly/egholmrundt.

22 ØKOLOGI DU KAN SE

Læs mere om cafeens koncept, og se menukort og åbningstider på www.cafedanner.frederikssund.dk.

Mere om museet, parken, vandreture mv.: Tjek www.kongfrederik.dk.

ANNONCE

4 personer

4 økologiske fadkoteletter 25 g smør salt og peber Gratineret grøntsagsfad 2 tomater i skiver 1 lille squash i skiver ½ aubergine i skiver

2 rødløg i skiver Frisk timian 2 fed hvidløg, knust 1 dl olivenolie 100 g revet parmesanost salt og peber

RD BO E

TI L AG

Nyd sensommeren

G SM OD

T

www.friland.dk

r. Krydr med salt og peber.

Brun fadkoteletterne af i lidt smø fad. Kom timian, knust Læg alle grøntsagerne taglagt i et ost, salt og peber ved. hvidløg, olivenolie, revet parmesan ved 190°C. min.

0 Grill grøntsagerne i ovnen 15-2 i 5 min. grill og t fade i Kom fadkoteletterne oven . brød t grof servér retten i fadet med

ØKO

SÅDAN DYRKER DE DINE JORDBÆR

KONVENTIONEL VS. ØKOLOGISK

QUICK-FAKTA I 2012 var danske, konventionelle jordbær på 9. pladsen over de afgrøder, hvor myndighederne oftest fandt rester af sprøjtegifte. Nemlig i 85 procent af alle prøver. Det skyldes især to aktivstoffer fra svampegiften Signum WG. Den må avlerne sprøjte med indtil tre dage før høst i ret høje doser ift. andre afgrøder.

I øko-jordbær var der i 2012 ingen rester af sprøjtegifte. Økologer arbejder i stedet for sprøjtegifte med mere robuste sorter, mekanisk ukrudtslugning og sætter blandt andet rovmider ud i markerne mod insekter, der kan skade bærrene.

De mere naturvenlige metoder giver dog et lavere udbytte.

Foto: Rasmus Bluhme

BAG OM RÅVAREN

HOS DEN KONVENTIONELLE LANDMAND…

...OG HOS DEN ØKOLOGISKE LANDMAND

I 2012 blev der dyrket 1125 hektar konventionelle jordbær herhjemme – og de sælges næsten alle som friske bær. 1125 hektar svarer til over 12.000 parcelhushaver.

Den økologiske landmand har ingen kemiske kampmidler, men må belave sig på forebyggelse, mekanik og håndkraft til at holde ukrudt, svampesygdomme og insekter nede. I 2012 blev der dyrket 69 hektar med økologiske jordbær i Danmark – under en procent af det samlede areal med jordbær herhjemme.

SPRØJTEGIFT I MERE END HVERT ANDET JORDBÆR Jordbæravlere må bruge op til 36 forskellige sprøjtegifte. En tredjedel af dem er midler mod ukrudt. En anden tredjedel er mod mikrosvampe, som gør planterne syge og bærrene dårlige.

Den sidste tredjedel dræber skadedyr. De konventionelle må ganske vist bruge flere midler i fx hvede, men det usædvanlige er, at midlerne må bruges indtil tre dage før bærhøst. Derfor er konventionelle, danske jordbær blandt topscorerne, når myndighederne analyserer bl.a. bær for rester af sprøjtegift. De seneste år er der fundet sprøjtegift i mellem 52 og 85 procent af jordbær dyrket af danske konventionelle landmænd, og i op til 75 procent af de udenlandske. I seneste undersøgelse fra 2012 var tallet for danske jordbær 85 procent, og der blev fundet 11 forskellige giftstoffer – ofte flere i samme bær.

STALD- ELLER KUNSTGØDNING Inden marken plantes til, skal den have gødning, så planterne får noget næring. Den konventionelle landmand kan vælge mellem flere forskellige slags gødning og vælger typisk kunstgødning fra en gødningsfabrik eller staldgødning (gylle) fra kvæg eller svin.

KEMI PÅ MARKEN Inden en konventionel landmænd planter jordbær, sørger han for, at marken er helt fri for ukrudt. Ligesom en økolog vil han først pløje marken og derefter køre over den med en harve, der jævner overfladen og river ukrudtsplanter op. Modsat økologen sprøjter en konventionel også marken med Roundup eller en anden ukrudtsgift – og fortsætter med behandlingerne, når jordbærplanterne er sat. Mens blomsterne udvikler sig til jordbær, sprøjter landmanden imod mikrosvampe og insekter. Svampemidlerne bliver brugt flittigt, og det er især dem, myndighederne senere finder i jordbærrene.

MÅ SPRØJTE FREM TIL TRE DAGE FØR HØST Boscalid og pyraclostrobin er de to sprøjtegifte, myndighederne oftest fandt i danske jordbær i 2012. Det er de to aktive stoffer i svampegiften med handelsnavnet Signum WG. Den må konventionelle jordbæravlere sprøjte med i ret store doser og (som nævnt øverst på siden) frem til tre dage før høst. Det er kort tid ift. andre afgrøder – fx er ”sprøjtefristen” for gulerødder og porrer 14 dage. Etiketten på Signum WG skal have påtrykt en advarsel om, at midlet er ”Sundhedsskadelig” og ”Miljøfarlig”.

Det fremgår også af produktoplysningerne, at sprøjteføreren skal bære åndedrætsværn, beskyttelsesdragt med hætte samt handsker og støvler, når der sprøjtes, og at Signum WG er: ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. ” STORT UDBYTTE En konventionel jordbæravler høster typisk 6-15 ton pr. hektar.

FOREBYGGELSE FØRST En økolog udvælger sorter, som er forholdsvis robuste over for de mikrosvampe, der kan danne mug på jordbærrene eller på anden måde skade dem. Den konventionelle avler er mere fri til at vælge sårbare sorter, for han kan sprøjte mikrosvampene væk.

Mange økologer inden for navnlig frugtproduktion hjælper også lokale stære ved at sætte ynglekasser op. Stære er nemlig vilde med at æde de insekter, der gerne vil æde jordbærrene.

GØDNING FRA KVÆG ELLER SVIN En økolog gøder også sin mark, inden han planter den til med jordbærplanter. Normalt med staldgødning fra kvæg eller svin, også kaldet gylle. Det kan også være en anden form for organisk gødning, men aldrig kunstgødning fra en gødningsfabrik. Kan jordbæravleren ikke få fat i nok staldgødning fra økologiske husdyr, må han bruge en vis mængde gylle fra konventionelle landbrug, dog maksimalt halvdelen. Det er fuldt ud tilladt ift. øko-reglerne, og det skyldes et kompromis, fordi det stadig er svært at skaffe nok økologisk gødning.

MEKANIK OG LUGEJERN IMOD UKRUDT Både før og efter marken er plantet til med jordbærplanter, skal der arbejdes hårdt for at holde ukrudtet i ave. Landmanden kører igennem marken med sin traktor monteret med mekaniske redskaber, der river ukrudtsplanter op eller dækker dem til med jord.

1-2 gange hver sommer skal man også gå gennem marken med et lugejern. Økologen har også mindst ét redskab til traktoren, der både river ukrudt op og fjerner visne blade fra jordbærplanterne. Redskabet bliver brugt tidligt om foråret, hvor bladene skal fjernes: Mikrosvampe, der kan gøre bærrene dårlige, overvintrer nemlig ofte på planternes visne blade.

HUMLEBIER SOM HJÆLPERE Økologen kan også få hjælp fra mikrosvampen Trichoderma harzianum - et pulver, som er godkendt til økologisk jordbærdyrkning. Det beskytter bærrene mod skadelige svampe. Trichoderma bliver ofte bragt ud i marken ved, at landmanden lægger pulveret i udgangen fra et bistade med humlebier, når jordbærplanterne blomstrer. Her får humlebierne lidt af det på fødderne, og efter en flyvetur kravler bien ind i en blomst, hvor noget af pulveret bliver gnubbet af. Det beskytter både blomst og kommende bær mod skadelige svampe. Økologen må også sætte rovmider og en bestemt slags bakterie, der angriber de bær-skadeforvoldende insekter, ud på marken. Han må også bruge jernprodukter som for eksempel Ferramol imod glubske snegle.

MINDRE UDBYTTE De økologiske metoder er knap så effektive. Normalt høster en økolog 6-8 ton jordbær pr. hektar. I særligt gode år op til 12 ton.

Kilder: Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Videncentret for Landbrug (herunder www.middeldatabasen.dk), Økologisk Rådgivning, Økologisk Landsforening samt Garta.

DU FÅR FLEST GIFTRESTER I UDENLANDSK FRUGT To tredjedele af konventionel frugt i de danske butikker indeholder rester af sprøjtemidler. Mest i udenlandsk frugt, men det danske er også med på giftvognen.

TEKST: Per Henrik Hansen

Myndighederne fandt pesticidrester i 90 procent af de mangofrugter, de tog prøver af i 2012.

Bananer, citrusfrugter og ribs fra udlandet.

Eksempler på frugt, hvor du næsten kan være sikker på at købe rester af sprøjtegift med hjem sammen med de ellers sunde sager.

Det viser analyser fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Fødevarestyrelsen år efter år: Der bliver fundet en række forskellige sprøjtegifte i cirka to tredjedele af det konventionelt dyrkede frugt, der bliver solgt i danske butikker.

Der er oftere gift i det udenlandske end i det dansk dyrkede, og navnlig i eksotiske frugter. Derfor er bedste råd også, hvis du gerne vil undgå giftrester, ikke at købe konventionelt dyrket frugt, især det udenlandske. Så hvis 26 ØKOLOGI DU KAN SE

indholdet af din frugtkurv er økologisk, er du altså godt på vej mod en mere pesticidfri kost.

KØB VARER I SÆSON Fødevarestyrelsen oplyser i seneste årsrapport om pesticidrester i maden fra 2012, at der var rester af pesticider i 58 procent af dansk dyrket frugt. For frugt dyrket i andre EU-lande var tallet 69 procent, og for frugt fra lande uden for EU var tallet hele 74 procent.

I konventionelt dyrkede grøntsager blev der fundet sprøjtegift i 13 procent af de dansk dyrkede. Det samme gjaldt for 50 procent af grøntsagerne fra andre EU-lande og for 36 procent af grøntsagerne fra lande uden for EU.

Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, anbefaler derfor at købe dansk næstefter at købe bær, frugt og grønt økologisk.

- Det er også altid en god regel at købe frugt og grønt i sæsonen, hvor det er billigst og bedst. Så er det også lettere at prioritere det økologiske, tilføjer Camilla Udsen. ÆBLER GIVER FLEST GIFTRESTER Navnlig æbler og pærer slår ud i pesticidanalyserne. Faktisk tegner æbler sig for cirka 30 procent af alle de rester af sprøjtegifte, danskerne indtager – og æbler topper helt suverænt listen over de 25 afgrøder, der er i myndighedernes fokus, fordi de udgør

PESTICIDRESTER I DIN MAD

GIFTSRESTERNES TOP 15 Her kan du se, hvor mange procent af prøverne, der indeholdt sprøjtegift(e), da DTU Fødevareinstituttet analyserede frugt og grønt for pesticidrester i 2012. Alle produkter på listen er konventionelle, og listen indeholder kun produkter, hvor der er analyseret min. fem prøver.

1. RIBS, UDENLANDSKE 100 %

6. BANANER 94 %

11. NEKTARINER 84 %

2. LIME 100 %

7. CITRONER 92 %

12. ÆBLER, UDENLANDSKE 78 %

3. APPELSINER 98 %

8. MANGO 90 %

13. TOMATER, UDENLANDSKE 76 %

4. GRAPEFRUGT 96 %

9. JORDBÆR, DANSKE 85 %

14. PAPAYA 75 %

5. KLEMENTINER 96 %

10. VINDRUER 84 %

15. JORDBÆR, UDENLANDSKE 69 %

den største risiko for, at danskerne indtager pesticidrester med kosten. Dels fordi vi spiser mange æbler, og dels fordi konventionelle æbler bliver sprøjtet meget. Det sker bl.a. for at give æblerne en længere lagertid, så de ikke rådner efter nogle måneder.

Fra 2008 til 2012 fandt DTU Fødevareinstituttet giftrester i 59-83 procent af de undersøgte importerede æbler, mens 24-45 procent af de danske æbler indeholdt giftrester. I 2012 blev der fundet mere end en type pesticidrest i 16 ud af alle 55 undersøgte prøver. På ét af de udenlandske æbler blev der endda fundet fem forskellige giftrester.

OGSÅ FUND I ØKO-VARER Selv i økologisk frugt og grønt er der en sjælden gang imellem rester af sprøjtegifte. I 2012 fandt DTU Fødevareinstituttet gift i tre ud af 217 prøver af økologiske fødevarer, svarende til 1,4 procent. To af de tre blev vurderet til at være ikke-tilsigtede forureninger. For eksempel ved, at sprøjtegift fra en konventionel mark med vinden er blevet ført hen til en

økologisk mark. Kun i en af sagerne – en appelsinjuice fra Italien – blev det vurderet, at der var tale om en bevidst overtrædelse af økologireglerne.

KONVENTIONELT VALG ER SUNDERE END INGEN FRUGT OG GRØNT Næsten alle fund af sprøjtegift i konventionelle varer i 2012 – og alle tre i økologiske – var under myndighedernes grænseværdi.

Efter sundhedsmyndighedernes opfattelse er der heller ingen risiko, når man indtager gift i de små mængder, der er tale om.

Alligevel anbefaler Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk, at du undgår så mange giftrester som muligt.

- Pesticidrester under grænseværdierne udgør ikke en akut sundhedsfare. Samlet set er det også klart sundere at vælge konventionelt end slet ikke at spise frugt og grønt.

Vi mener dog, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til de såkaldte kombinationseffekter fra forskellige pesticider og kilder, når grænseværdierne fastsættes. Vi ved,

der findes pesticider med hormonforstyrrende effekter, som man ikke kender nok til. Så det er en god idé at minimere dit pesticidindtag, siger hun.

ER GRÆNSEVÆRDIERNE LAVE NOK? Samme holdning har en del forskere. En af dem er Helle Raun Andersen, lektor, cand. scient. og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet. Hun finder den nuværende risikovurdering af pesticider forældet og som ekspert anbefaler hun, at man begynder at teste for stoffernes hormonforstyrrende virkninger.

- Jeg er langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok. Det er for eksempel først nu, at man er begyndt at undersøge den såkaldte cocktaileffekt. Det vil sige effekten af at blive udsat for flere stoffer på én gang, siger Helle R. Andersen.

Hun refererer blandt andet til undersøgelser af kvindelige ansatte i gartnerier, som har vist, at især fostre og små børn kan tage skade af for store mængder pesticider. Men ifølge Helle Raun Andersen er det svært at vide, hvor grænsen for den skadelige virkning går. Og det er netop det, hun efterlyser mere forskning i. ØKOLOGI DU KAN SE

27

ØKOLOGISK BONUSVIDEN: BØNNER OG ÆRTER ER KVÆLSTOFMASKINER Bælgplanter som bønner og ærter kan hjælpe en økolog med at skaffe kvælstof.

Bælgplanter samler nemlig næringsstoffer fra luften og efterlader kvælstof i små rodknolde i jorden. Det er kvælstof, som kan bruges til de efterfølgende afgrøder.

Det er vigtigt at holde på næringsstofferne på den måde i en øko-produktion, fordi en økolog ikke må bruge kunstgødning, ­­­da det er kemisk fremstillet.

BØNNEFEST De er nemme at dyrke, og du kan bruge dem i køkkenet på et utal af måder. Her får du et bud på, hvordan de grønne proteinbomber gør sig godt som en frokostsalat eller forret. Opskriften stammer fra bogen ”Aarstidernes køkkenhaver”.

TEKST: Mette Truelsen / FOTO: Rishi (Happy Living) og Martin Zakora

FEM SKARPE TIL SØREN EJLERSEN OM BØNNER 1. HVAD ER DET GODE VED OPSKRIFTEN? Først og fremmest den sprødhed og friskhed, som bønnerne giver, og så harmonerer rettens forskellige elementer bare helt fantastisk i form af syre fra citronen, bitterhed fra nødderne og den krydrede merian. Desuden er salaten let og hurtig at lave, og så er det en ret, som hele familien kan nyde – jeg er sikker på, at både børn og voksne vil elske den.

2. HVAD ER DET GODE VED BØNNER? Bønner er utrolig proteinrige, og proteiner er med til at give brændstof til at bygge kroppen op. Bælgfrugten er altså en dejlig frisk måde at få en del af sit proteinindtag på, og så er der faktisk meget mad i bønner, fordi proteinerne også giver en god mæthedsfornemmelse.

3. HVORFOR SKAL DE VÆRE ØKOLOGISKE? For mig er det jo et fuldstændigt naturligt element kun at gå efter økologiske råvarer, der er fremstillet i samarbejde med naturen. Når det er sagt, så virker det også helt absurt at sprøjte gift direkte på afgrøderne, som der gøres på bønner i det konventionelle landbrug.

Søren Ejlersen, som er medstifter af Aarstiderne, har lagt test, tanker og pen til de mere end 70 opskrifter i bogen ”Aarstidernes Køkkenhaver”.

28 ØKOLOGI DU KAN SE

4. HVORDAN KUNNE JEG ELLERS BRUGE DE FRISKE BØNNER? Prøv en bønnehumus, som kan bruges til dip eller smøres på et lækkert brød. Kog et par gode håndfulde bønner, og steg nogle løg letbrune i fedtstof i kort tid ved middel eller stærk varme. Herefter blendes massen med olivenolie og et par friskpressede fed hvidløg.

Så har du en flot dip. Bønner er også fantastiske i wokretter, hvor de tilføjer bid til retten.

Ja, bønner kan næsten bruges i enhver ret.

5. HVAD ER DEN BEDSTE BØNNE I DINE ØJNE? Den helt klassiske danske, grønne bønne! Når jeg lige har høstet dem i sensommeren, spiser jeg dem gerne i flere dage i træk. Alle mennesker kan lide den grønne bønne, fordi de ved, hvordan den anvendes, og hvad den smager af. Jeg dyrker også både lilla og gule bønner, men farven afskrækker altså nogle mennesker, og derfor er den grønne bønne klart den bedste i mine øjne.

Få flere dyrkningstips til bønner i Aarstidernes Køkkenhaver (s. 124-129) og via bit.ly/dyrkboenner samt bit.ly/om-boenner.

SPRØD SOMMEROPSKRIFT

STEGTE GRØNNE BØNNER

MED HASSELNØDDER, MERIAN, CITRON & HYTTEOST Til 4 personer: 250 g grønne bønner 250 g snitbønner 2 spsk. olivenolie 50 g hasselnødder el. andre nødder Saft af ½ citron ½ bundt merian eller anden krydderurt 100 g hytteost Salt og friskkværnet peber

Nip enderne af bønnerne, skyl dem i koldt vand, og lad dem dryppe grundigt af. Steg bønnerne på en varm pande i to spsk. olivenolie i fem minutter, så de tager lidt farve, men stadig har god sprødhed og friskhed.

Krydr med salt og friskværnet peber. Tag bønnerne af varmen, og læg dem på en tallerken. Top dem med grofthakkede hasselnødder, citronsaft, frisk merian og hytteost, og krydr evt. med ekstra salt og peber.

Spis bønnerne som en selvstændig frokostsalat eller forret. De kan også serveres som tilbehør til stegt eller grillet kylling eller kalv.

E F IND FLER IF TER R K PS O E N B ØN E N R .COM PÅ A ARTIDE PUNK TE T U N U N D ER ME DU R. H ER K A N O PSKRIF TE G O R E N ØN SØGE PÅ B A R ER. ANDRE R ÅV

ØKOLOGI DU KAN SE

29

En pistacieis på en sydsvensk strand satte for tolv år siden Mats-Eric Nilsson i gang med at skrive kritisk om madindustrien. Det viste sig, at isens grønne farve kom fra farvestoffer og spinat - og ikke fra pistacienødder.

”DE FUSKER MED DIN PISTACIEIS” Mats-Eric Nilsson er i sin nye bog ”Den hemmelige kok” ude med riven efter en madindustri, der laver pistacieis uden pistacienødder og farver grønne oliven sorte.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

Mats-Eric Nilsson får et enkelt valg. Foran ham lander en Magnum Mandel fra Frisko og en økologisk rabarbersorbet fra Skarø Is. Hvilken is vil du helst spise?

Den svenske forfatter og journalist med ”speciale i fødevarefusk” svarer spontant: - Det var et let spørgsmål. EU har tilladt over 300 tilsætningsstoffer i konventionelle fødevarer, men i økologiske er det under 50. Så bare ved at vælge en økologisk is, så skærer jeg en stor del af tilsætningsstofferne bort.

Det er en god start, siger Mats-Eric Nilsson.

30 ØKOLOGI DU KAN SE

Efter at have nærstuderet de to ingredienslister på emballagerne uddyber han: - Den økologiske is fra Skarø har en kort ingrediensliste, og den indeholder kun økologiske produkter, som ser gode og naturlige ud. En kort ingrediensliste er en god ting.

Omvendt er det lige ved, at der ikke er plads til at læse den lange liste med små bogstaver på flere sprog bag på Magnumen.

Rutinemæssigt har Mats-Eric Nilsson også scannet ingredienslisterne efter ”ting, der ikke burde være i en fødevare”. Bag på Magnum

Mandel-emballagen er han faldet over ordet ”aromaer” samt syv E-numre.

Et eksempel på undertitlen på hans bog: ”Den hemmelige kok – Sådan fusker madproducenterne med dine fødevarer”.

En bog, der har solgt over 250.000 eksemplarer og skabt stor debat i Sverige, og som også er udkommet på dansk i foråret.

PISTACIEIS ELLER KEMISK SJAP? Det var faktisk en is, der satte Mats-Eric Nilsson på sporet af en madindustri, som laver

AROMA- OG TILSÆTNINGSSTOFFER

mad, han ikke tøver med at sætte ord som ”bedrag” og ”fusk” på.

For tolv år siden sad han med sin bror og deres familier på en gotlandsk badestrand.

Hans bror købte pistacieis til hele banden.

Efter at have studeret varedeklarationen på ispapiret udbrød broren: - Er der nogen, der ved, hvad den her is indeholder?

Broren læste nogle af ingredienserne op og fortsatte: - Hvordan kan man tillade, at sådan en gang kemisk sjap kaldes for is? Det er ikke pistacienødder, der gør, at den er grøn. Farven kommer fra E-numre og … spinat?”

Mats-Eric Nilsson troede først ikke på ham, men læste så selv det med småt – og kunne konstatere, at pistacieisen slet ikke indeholdt pistacienødder.

Det blev starten på en hang til at gennempløje lange varedeklarationer fyldt med en god del henvisninger til – for de fleste af os – ukendte, kemiske stoffer.

GRØNNE OLIVEN FARVES SORTE Ifølge Mats-Eric Nilsson kan det faktisk være svært overhovedet at finde varer med naturlige ingredienser i en dagligvarebutik. Altså varer med de samme ingredienser, vi ville

bruge, hvis vi selv lavede en pastacieis eller en pizza fra bunden. I stedet bugner hylderne med det, han kalder ”E-nummermad”.

- Ser jeg eksempelvis et glas sorte oliven, der indeholder farvestabilisatoren E579, så tænker jeg: Hvorfor skal jeg have den med i glasset?

Svar: Det er et glas med grønne oliven, som er farvede. Det kræver en lang lagring og modning i saltlage, før grønne oliven naturligt bliver mørke eller sorte. Da sorte oliven ses som en større delikatesse end de grønne, og derfor kan sælges til en højere pris, så speeder producenterne processen op ved at trylle de grønne oliven sorte med E579 eller E585.

- Det er underligt, at det er tilladt at sælge dem som sorte oliven, og at jeg som forbruger skal kunne tyde fremgangsmåden ud fra de små bogstaver. For mig er det børnelærdom, at det er dårligt at snyde, og min kritik er især, at industrien dækker over, at de ikke bruger de ægte varer. Når industrien kan kalde grønne oliven for sorte, hvad skal ham, der producerer den ægte vare, så kalde sit produkt, spørger forfatteren retorisk.

Navnekidnapningen er dog ikke den eneste følge af ”fødevarefusken”. Industriens glæde for aromaer og tilsætningsstoffer giver ifølge forfatteren også et smallere smagspotentiale.

- Fake-vanilje i eksempelvis is er ekstremt meget billigere for producenten end den ægte vare, men smagen er som at høre musik og ikke kunne høre flere af tonerne, mener han.

Mats-Eric Nilsson påpeger, at vores myndigheder aldrig tester smagen af et produkt. For dem er det vigtigste, at maden ikke må være direkte sundhedsskadelig. Ellers står det enhver frit for at ”sælge brød, som ikke er brød, cider, som ikke er cider og is, som ikke er is.”

- En isproducent fortalte mig, at det ikke kun er udgifterne, der gør, at vanilje erstattes med en substans, der udvindes af rådden gran.

Ifølge ham er de fleste forbrugere så smagsforstyrrede af at fortære de kunstige stoffer, at de ikke længere formår at sætte pris på de naturlige. Tænk, hvis han har ret? Det nægter jeg at tro på, understreger Mats-Eric Nilsson. ØKOLOGISK VÆKKELSE I SVERIGE I de tolv år Mats-Eric Nilsson har forsøgt at afdække, hvad madindustrien kommer i vores mad, er der dog klart sket fremskridt.

- I Sverige er folk helt klart blevet mere interesserede i emnet. Mange flere bager deres eget brød, og efter flere år med stagnation, er en økologisk vækkelse også rullet ind over Sverige, forklarer forfatteren.

Eksempelvis førte en debat om, at rester af

TRE TIPS FRA MATS-ERIC NILSSON 1. UNDGÅ LIGHTPRODUKTER. Fedtet er som regel erstattet med vand samt masser af aromaer, farvestoffer og fortykningsmidler.

2. KØB NATUREL-YOGHURT. Og tilsæt selv frisk frugt. Ofte er syrnede mejeriprodukter med frugt eller ”smag af” frugt tilsat sukker.

3. OPSØG ALTERNATIVERNE. I stedet for de store butikskæder: Findes der gode bagere, slagtere eller grønthandlere nær dit hjem? Bor du på landet: Er der økologiske gårdbutikker med lokale varer eller andre muligheder for at købe direkte fra avlere eller opdrættere?

MERE OM MATS-ERIC NILSSON Dagbladsjournalist i mere end 30 år. Nu foredragsholder og redaktør på madmagasinet Hunger, der skriver kritisk om madindustrien og giver inspiration til, hvordan du kan få en mere E-nummerfri kost. Forfatter til fem bøger på svensk om emnet. Har vundet flere madpriser og journalistiske fagpriser for sit langvarige gravearbejde. Blogger fast på www. aktavara.org. ”Den hemmelige kok” er udgivet på Politikens Forlag (258 sider).

ØKOLOGI DU KAN SE

31

AROMA- OG TILSÆTNINGSSTOFFER

sprøjtegift bevæger sig gennem skrællen på bananer til, at efterspørgslen på økologiske bananer i dag overstiger udbuddet.

Den voksende viden har også flyttet MatsEric Nilsson langt som forbruger.

- Hvis jeg på en varm sommerdag fik lyst til en is, fandt jeg bare den nærmeste kiosk og købte den, der så lækrest ud. Det var dengang.

Isen på Gotland blev en øjenåbner – i dag vil jeg vide, hvad jeg spiser. Ingen skal liste en masse stoffer ind i min mad og endda påstå, at den er frisk og nærmest hjemmelavet.

Hver torsdag får han fx leveret to økologiske abonnementskasser med frugt og grønt fra Ekolådan, der minder om Aarstiderne.

FARVEN AF ET NATURLIGT PRODUKT De to is foran Mats-Eric Nilsson smelter. Han åbner bægret med rabarbersorbet fra Skarø Is. En svag rød-beige farve toner frem.

- Sådan ser et ægte produkt ud. En rigtig pistacieis er heller ikke skriggrøn, men svagt brunlig, siger Mats-Eric Nilsson og kommer ind på, at forholdet mellem forbruger og madindustri er et tæt fortrolighedsforhold. Et forhold, som dog ofte er anstrengt, fordi forbrugerne ifølge Mats-Eric Nilsson for ofte bliver snydt.

Forfatteren stikker den første skefuld Skarø-is i munden. I dette tilfælde er fortrolighedsforholdet mellem Mats-Eric Nilsson og producenten vist helt intakt: - Uhm! Den smager godt!

HVILKE AROMA- OG TILSÆTNINGSSTOFFER MÅ DIN MAD INDEHOLDE? KONVENTIONELLE FØDEVARER

ØKOLOGISKE FØDEVARER

• Fødevareindustrien i EU må bruge 328 forskellige tilsætningsstoffer, der hver har en fælles kode – et E-nummer.

Farvestoffer er fx = E100-199.

• Mindst ni ud af ti tilsætningsstoffer bruges kosmetiske ifølge Mats-Eric Nilsson, da de skal forandre madens farve, smag, konsistens eller overflade.

• Nogle af de E-numre, der er tilladte i konventionelle varer, mistænkes for at være skadelige. Fx er fem azofarvestoffer (bl.a. E110) mistænkt for at gøre børn hyperaktive, og risikoen for kræft har også været diskuteret ifm. nitrit, nitrat (E249-252), antioxidanterne BHA

• Kun 49 udvalgte E-numre er tilladte.

Eksempelvis må guargummi (E412) bruges til at give den rette konsistens i ketchup, salatdressinger og andre varer. Guargummi udvindes af planter.

• Ifølge ernæringseksperten Orla Zinck er de 49 tilladte E-numre i økologiske varer harmløse, og de er ”alle vurderet meget grundigt af myndighederne”.

• EU skal have godkendt tilsætningsstoffet, da der i økologiske varer ikke må bruges ”stoffer og forarbejdningsmetoder, der kan være vildledende med hensyn til produktets sande karakter”.

• Selv om nitrit er tilladt efter EU’s

og BHT (E320 og E321) samt sødestoffet Aspartam (E951).

• Flere forskere peger på, at kunstige sødestoffer i light-produkter kan narre kroppen til at spise eller drikke mere.

• Ud over tilsætningsstofferne er der tilladt tusindvis af kunstige aromaer, som skal simulere naturlig duft, smag eller forstærke en smag. Producenterne skriver ofte, når aromaen er naturlig, men blot ”aroma”, når den er kunstig.

øko-regler, bruges det ikke af danske producenter. Bl.a. fordi detailhandlen har lavet en aftale om ikke at forhandle øko-varer, hvor der er anvendt nitrit.

• Syntetiske farvestoffer, smagsforstærkere og sødestoffer er forbudte, og naturlige farvegivere må ikke tilsættes, hvis de samtidig er tilsætningsstoffer.

• Kunstige aromastoffer er ikke godkendt i økologiske varer – der tillades kun naturlige aromastoffer.

Kilder: Fødevarestyrelsen, iloveøko.dk, Mats-Eric Nilsson/”Den hemmelige kok” samt Danmarks Aktive Forbrugere.

HVAD SIGER INGREDIENSLISTERNE OM ISEN? MAGNUM MANDEL FRA FRISKO

Vaniljeis med mælkechokolade (28%) og mandelsplitter (5%): Skummetmælk, Sukker, Kakaosmør, Vegetabilsk fedt, Mandler, Skummetmælkspulver, Glukosefruktosesirup, Mælkefedt, Vallepulver, Kakaomasse, Glukosesirup, Emulgatorer (E471, E442, E476), Stabilisatorer (E410, E412, E407), Vaniljestang, Aromaer, Farvestof (E160a).

Kan indeholde spor af andre nødder og jordnødder.

32 ØKOLOGI DU KAN SE

ØKOLOGISK RABARBERSORBET FRA SKARØ IS

43 % rabarber, birkesaft, rørsukker, vanilje, sukkertang.

ANNONCE

Dorthe sparer penge på at købe el fra danske vindmøller Se hvor lav din elpris kan blive ved at vælge klimavenligt på www.vindstød.dk/tilbud

vindstød.dk/tilbud

Som så mange andre fik Dorthe Mosby tidligere el fra sit lokale energiselskab, der primært er baseret på kulkraft. I dag sparer Dorthe penge på elregningen og viser samtidig sit klimavenlige valg på postkassen med det genkendelige klistermærke.

ANNONCE

ØKOLOGISK MARKED på havnekajen i Svendborg

13. - 14. september 2014, kl. 10 – 15 begge dage Gratis adgang Tag hele familien med til en hyggelig weekend, hvor det stemningsfulde pakhus på Svendborg Havn vil være spækket med økologiske varer, bl.a. kød og grøntsager, chokolade, brød, vin, øl og juicer, italienske specialiteter, legetøj og meget andet.

På kajen lige udenfor er der gang i gryder og pander, ponytræk, børnerestaurant og mulighed for at udskære græskarhoveder og besøge nogle af de flotte, gamle træskibe.

Det økologiske

MARKED

UDSTILLERINFO: En stand på markedet bestilles hos Maritimt Center Danmark og koster 600 kr. for begge dage, inkl. frokost, kaffe og kage begge dage - naturligvis økologisk.

SvendborgEvent

Maritimt Center Danmark, Havnepladsen 2, 5700 Svendborg, Tlf. 63759492, www.maritimtcenter.dk

TEGNESTUEN1.DK

Det økologiske Marked

5 HURTIGE

5

HURTIGE TIL

1. HVAD ER KERNEN I LEJRE KOMMUNES ØKOLOGI-INITIATIV? Kommunens økologi-vision blev besluttet oppefra af en enig kommunalbestyrelse.

Sammen med borgerne og virksomhederne ville vi gerne indføre økologi i alle kroge af kommunens liv. I landbrug, haver, institutioner, kirker, virksomheder mv. Beslutningen har givet rigtig meget aktivitet, og over 40 forskellige projekter er i gang, fx et økologisk fødevarefællesskab, et økologisk havenetværk samt nogle kirker, der er gået sammen om et lave en økologisk kirkefestival. Det vigtigste for mig er dog, at realiseringen af visionerne nu er i fuld gang alle steder i kommunen – og at det især er engagementet blandt borgerne og virksomhederne, der driver det frem.

Det har vi så understøttet ved at ansætte en bæredygtighedskoordinator. Hun har været eminent til at få sat mennesker sammen. Lejre Kommune er sammensat af tre gamle kommuner, og den identitetsfølelse, jeg som borgmester gerne vil sikre mig, har vores økologi-initiativ hjulpet med at give.

2. HVILKET ØKO-PROJEKT HAR OVERRASKET DIG MEST? Da jeg første gang hørte om en lokal iværksætter, der havde fået penge fra statens ildsjælepulje til at lave et netværk for lånehøns … ok, så syntes selv jeg, at det lød lidt flippet. Projektet går ud på, at folk kan holde høns i en kortere periode for at se, om det er noget for dem. Hønsene giver mindre køkkenaffald i skraldespandene, og i bytte for madresterne giver hønsene

METTE TOUBORG Mandag Morgens Velfærdspanel har kåret Lejres borgmester Mette Touborg (SF) til Danmarks 3. mest innovative borgmester, da hun ”har formået at sætte en lille kommune med 27.000 indbyggere på Danmarkskortet med sine markante holdninger til økologi og miljø”.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

friske æg og gødning til køkkenhaven.

Vi har bl.a. fået høns ind i nogle af vores børnehaver, og det viser børnene, hvor æggene kommer fra. Netværket er helt vildt oplagt i en kommune som Lejre med mange private haver, og i øjeblikket er der omkring ti års ventetid på at låne en høne. Som borgmester viser det mig, at det handler om at tage imod initiativer udefra.

3. HVILKEN FORSKEL HAR VISIONEN GJORT FOR JERES BORGERE? Kommunen har et mål om 75 procents økologisk bespisning i vores institutioner i 2016. Fra vores plejecentre har jeg hørt om mange eksempler på, at ellers svagtspisende ældre nu tager på i vægt.

Det skyldes bl.a., at sammensætningen af kosten er blevet sundere under økoomlægningen. Der serveres mere grønt og mindre kød, og der er mere fokus på det gode måltid. Det kan endda gøres til det samme budget, da der bliver sparet på kødet, og køkkenerne har mindre madspild end tidligere. Man kunne godt lave samme model med konventionelle råvarer, men vi har valgt at bruge besparelserne på at hæve økologi-procenten. Det kan altså være en god idé at gentænke måden, vi løser de ret klassiske forvaltningsopgaver på ude i kommunerne.

4. HVOR MANGE KONVENTIONELLE LANDMÆND I KOMMUNEN HAR SÅ LAGT OM? Næsten ingen. Ca. 10 procent har dog taget imod de omlægningstjek, Økologisk Landsforening har hjulpet os med at lave.

Og selv om jeg kunne tvinge landmændene til at lægge om til økologi, så ville jeg ikke. Jeg vil ikke prædike noget budskab, blot se på, hvor langt økologien kan være en løsning på nogle af vores udfordringer.

Lejre Kommune leverer 90 pct. af drikkevandet til Roskilde og 13 pct. af Københavns forbrug, så der er en god kobling til at have en økologisk profil. Jeg tror, at alle ønsker sig rent drikkevand – og så er der ikke særligt langt til at sige, at vi skal tage fat i vores landbrugsproduktion, men naturligvis heller ikke bruge sprøjtemidler i vores køkkenhaver.

5. HVILKET SVÆRDSLAG GIVER DET, NÅR DU KOMMER FRA VENSTREFLØJEN OG VIL HAVE ØKOLOGI IND ”I ALLE KROGE”?

Det er nok ikke overraskende, at SF taler for økologien, men det eneste man opnår ved at gøre økologien partipolitisk er, at venstrefløjen fremstår som ideologisk frelste. Derfor er jeg også glad for, at en enig kommunalbestyrelse har bakket op om vores store økologi-initiativ. Dog: Da vi i kommunalbestyrelsen forhandlede kommunens forpagtningsaftaler her i foråret, valgte jeg at stå fast på, at vi som kommune skal vælge økologien frem for de rå markedskræfter. Så her var det blot et flertal, der stemte politikken igennem.

Den medfører, at selv om økonomien i et tilbud fra en konventionel landmand er lidt bedre, så kan vi alligevel godt vælge en økolog til at forpagte den kommunale landbrugsjord i stedet.

ØKOLOGI DU KAN SE

35

ANNONCE

Vi køber Lokale Varer af høj kvalitet, så du kan købe Lokale Varer af høj kvalitet Besøg din lokale SuperBrugsen og oplev hvilke lokale lækkerier der står på hylderne.