Medlemsmagasin for Økologisk Landsforening / nr. 13 vinter 2011

mennesker, mad og miljø

Guide til økologisk tøj

Test af

frostpizzaer

Økologernes hofretter:

dortes gede-farsbrød

Ekstra Kalender med opskrifter af Kille Enna

Badmintonstjernen Peter Gade:

ØKOLOGI OG SUND KOST HOLDER MIG PÅ TOPPEN

Økologi og sundhed hænger sammen AF Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening

”Økologi er sundere” – ”Økologi er ikke

at mad skal kunne blive så gammel som

sundere”. Avisoverskrifterne veksler, hver

mulig, før vi spiser den. Som Jim Post sang

gang en enkelt øko-afgrøde undersøges for

i 1970’erne: ”They´ll dig me up after 100 ye-

nogle bestemte indholdsstoffer. I Økologisk

ars and I´ll look like a fresh loaf of bread”. Maden bliver også sundere, når arbejds-

ind i den svære debat. Fx ved at sætte fokus

kantiner, dagsinstitutioner og skoler øger

på resultater som, at forskere har fundet

brugen af øko-råvarer. Det har DTU Føde-

flere antioxidanter i øko-bær eller flere af

vareinstituttet konkluderet. Årsagen? At

de sundere omega-fedtsyrer i øko-mælk.

køkkenlederen typisk er optaget af både

Forskeren Søren Husted står bag un-

økologi og sundhed – eller ingen af delene.

dersøgelsen Org Trace, der bl.a. har påvist

Køkkenledere, som tager økologien ind i

det samme vitaminindhold i nogle økolo-

storkøkkenerne, bruger lidt mindre kød og

giske og ikke-økologiske afgrøder (se side

øger mængderne af grøntsager, bl.a. for at

51). Han opfordrer øko-producenterne til

dække merprisen på de økologiske råvarer.

at holde sig ude af ”sundhedsdebatten”. I

Men også fordi sundhed og økologi hænger

stedet bør de skabe forskelle, der batter,

sammen for dem.

via ny viden om miks af gødningsmængder,

Sundhed og økologi hænger også sam-

jordtyper, friskhed samt indholdet af næ-

men for elitesportsfolk som Peter Gade og

rings- og smagsstoffer. En meget positiv

Mikkel Kessler, som udtaler sig her i Øko-

opfordring, som vi helt sikkert magter at

logisk. Når de presser deres toptrimmede

arbejde med inden for økologien.

kroppe til store præstationer, ønsker de

Om øko-mad er sundere, afgøres ikke

rent brændstof – og ikke al den crap, som

alene med undersøgelser af vitamin- eller

mange fødevarer indeholder. Desværre ser

mineralindhold, som danskerne får nok af

det anderledes ud i de fleste sportshaller,

alligevel. Når så mange forbrugere forbin-

som har en madkultur, der direkte under-

der økologi med sundhed, er det ud fra en

graver præstationerne ude på banen. En

helt anden vinkel: At en mere naturlig pro-

tradition, der står for fald, efterhånden

duktion uden pesticider, gensplejsning mv.

som flere forældre og trænere vågner op.

nok også er sundere for os. Det vejer tungt,

Foto: uggi kaldan

Mange almindelige motionister ser også

at det er mad uden pesticidrester. Ingen vil

økologisk mad som en naturlig del af en

vel påstå, at mad med pesticidrester lige-

sund livsstil. Når kroppen langt inde i en

frem er sundere end økologiske varer?

maraton skriger efter mad, kan man tyde-

Økologi er også fri for de tilsætnings-

ligt mærke, at man ikke kan køre på ingen-

stoffer, der giver en meget unaturlig farve,

ting. Ligesom udpint jord ikke kan give os

duft eller holdbarhed. Økologer deler

mad. Så står det lysende klart, at økologi

nemlig ikke andre producenters mål om,

og sundhed er et ualmindeligt godt par.

sommer

41

MILJØMÆR

ING KN

SK

5

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Jakob Brandt, jb@okologi. dk, Steffen Borch, sb@okologi.dk, Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. Pernille Florio, florio@florio.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk. Louise Karlsen, lka@okologi.dk. Louise Plommer Lykkegaard. FOTOGRAFER: Michael Daugaard (forside), www.michaeldaugaard.dk. Peter Nord­holm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk. Henrik Riis Madsen, www.riis-photography.dk. Anders Schønnemann, www.schonnemann.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er naturligvis miljø­mærket – med EU’s blomst. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: DG Media, tlf.: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 330 kr. for resten af 2011. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 14 udkommer 11. april 2011.

NOR DI

Landsforening har vi selv ladet os suge lidt

6 Tr y k s a g 1 6

Økologien i sporten – og omvendt:

Indhold

36

Gør en sport ud af de bedste smage i sæsonens råvarer. Træn dig selv ved at læse Sæsonguiden.

12

Sund kost og økologi mistrives i sportsklubberne. Læs mere om, hvorfor det er sådan.

6 12 16 18 22 26

6

Hjemme hos Peter Gade: Besøg hos kombineret badminton-ikon og øko-fan.

26

Økologisk matchbold – portræt af Peter Gade Sportsklubber dribler uden om økologien

Varm dig hele vinteren Bartenderen Pernille Florio har mikset øko-drinks til dig. Alle fire serveres dampende varme.

Nyt & noter Test af frysepizzaer Spis din have – den smager vildt godt. Portræt af Claus Meyer + hans nye bog Varm vintermatematik – fire hotte drinks

30 Kantine kæmper mod købmandens tilbud 33 Økologisk Undersøger: Hvor farlige er pesticidrester for mig? 34 Zoom ind på fødevareindustrien – film om vores mad 36 Sæsonguiden 40 Portræt af Freya Grossmann – en af kvinderne bag nyhedsbrevet Vildnis 42 Hjælp! Jeg er faret vild i mærkejunglen 44 Guide til modetøj på øko-råvarer 46 Økologernes hofretter: Dortes geder på Stenalt Gods 48 Foreningens sider 51 5 hurtige til professor Søren Husted

44

Guide til øko-mode En sviptur rundt i tøjbranchen kan give gode ideer til dit næste shoppingtogt.

Vidste du, at mere end 290 økologiske landmænd dagligt leverer økologisk mælk til Arla?

ARLA HAMONIE® ØKOLOGISK MÆLK.

GODT FOR DIG. GODT FOR NATUREN. De mere end 290 økologiske landmænd, der hver dag leverer økologisk mælk til os, må ikke bruge sprøjtemidler og kunstgødning på markerne. Og det har sine fordele. For eksempel er der fundet 30% ere vilde plantearter og sommerfugle omkring en økologisk mark og 8 gange så mange regnorme i jorden. Økologiske malkekøer får udelukkende foder fra økologiske landbrug. Så jo mere økologisk mælk du drikker, jo mere kan du være med til at gavne naturen.

Læs mere på arla.dk/harmonie

Portræt af Peter Gade

Tekst: Jakob Brandt Foto: Michael Daugaard

Økologisk matchbold

Når Peter Gade smasher sine modstandere af banen, så kommer brændstoffet fra hylden med økologi. Tag med på besøg i hans køkken, hvor passionen for sund øko-mad får fuld skrue – og se også, hvad han har i kælderen.

Chuck, chuck, chuck! Kniven danser over spæk-

bedste. Han lægger derfor med egne ord stor

kebrættet og skærer effektivt de friske krydder-

vægt på, at råvarerne er renere, mindre manipu-

urter i små fine stykker. Badminton-ikonet Peter

lerede og dyrket uden brug af sprøjtegift.

Gade håndterer sine køkkenredskaber og de øko-

- Jeg tror, at de fleste økologiske fødevarer er

logiske råvarer med næsten samme ekvilibrisme

produceret af folk, som brænder mere for deres

som de ketsjere og fjerbolde, der har givet ham

produkter. Selv går jeg virkelig op i at købe det

så mange triumfer på de største badminton-

bedst mulige, uanset om det er en squash eller

arenaer i verden.

et æble, men det betyder også meget for mig, at

- Madlavningen tænder et urinstinkt i mig, siger den 33-årige og stadig toptrimmede atlet

råvarerne er danske, siger badmintonstjernen. Derfor kan en frisk, dansk gulerod med top

fra familiens køkken, der gradvist er blevet hans

godt udkonkurrere en importeret, økologisk gu-

gastronomiske hjemmebane.

lerod fra Holland, når Peter Gade er på indkøb.

Talent, målrettet træning, selvdisciplin og

Men ellers er der ofte Ø-mærker på de madvarer,

mental styrke er vigtige ingredienser i Peter Ga-

han tager med hjem fra Irma eller Kvickly til kær-

des succesrige karriere, men han tilskriver også

lig behandling i køkkenet.

kosten og økologisk mad en god bid af æren. - Min passion for sunde og økologiske råva-

Du er dygtig, skat

rer holder mig og min motivation på toppen. Jo

Peter Gades køkkenglæde har udviklet sig til en

sundere man lever, des bedre fungerer alt i hele

hyggelig og social begivenhed i en ellers travl

kroppen. Min sport er dog meget kompleks, og

hverdag i villaen i Holte. Familiens yngste med-

der er mange ting, som spiller ind på mine præ-

lem, to-årige Alma, nyder at være med far i køk-

stationer. Derfor er maden heller ikke direkte

kenet. Hun har netop indtaget favoritpladsen på

afgørende for, om jeg vinder eller taber en

køkkenbordet ved siden af det glaskeramiske

badmintonkamp, slår Peter Gade fast.

komfur og sin grøntsnittende far. Pladsen tilhørte tidligere storesøster Nanna på seks år,

6

økologisk / vinter 2011

Går efter det bedste

men hun har besøg af to veninder, som farer

For Peter Gade handler hans passion for mad pri-

ind og ud af køkkenet. Imens krammer Alma

mært om søgen efter kvalitet. Søgen efter det

en aubergine og kommenterer livligt fars mad.

tema: xxxxxxx

Peter Gade har mere end en hjemmebane. Køkkenet i familiens villa er én af dem.

vinter 2011 / økologisk

7

Portræt af Peter Gade

Som barn hjalp Peter Gade aldrig til i mors køkken. I dag er det hans og Almas frirum: - Der er stor livskvalitet forbundet med at lave mad til min familie.

- Vi skal have kylling med ratatouille, forklarer Peter Gade, mens han blander en marinade af olie, citron og de frisksnittede urter. Alt foregår hurtigt og effektivt. Præcis som at se hans atletiske aktioner på badmintonbanen. Alma hjælper med at røre rundt i marinaden.

Peters passion for mad handler primært om at jage topkvalitet. Så han lægger "stor vægt på, at råvarerne er renere, mindre manipulerede og dyrket uden brug af sprøjtegift."

- Ikke for hurtigt … du er dygtig, skat.

Det her gør ondt I over 10 år har Peter Gade tilhørt badmintonens absolutte verdenselite. En status, der omfatter næsten fire år som verdensranglistens nummer et for herresingle-spillere. Han arbejder ikke med deciderede kostplaner. De ville efter hans mening gøre livet for surt, men gennem årene er han blevet god til at lytte til kroppens signaler, og han er meget bevidst om, hvad og hvor meget han spiser. - Om aftenen er der udsolgt fysisk. Når vi har spist, hygger vi lidt med børnene, så putter vi dem, og så er der sjældent overskud til ret meget

forstaden Tranbjerg sammen med sine skole-

Lidenskab og livskvalitet

mere, siger Peter Gade.

kammerater gik over vejen og hentede chips og

Alma følger alle hans bevægelser, og far giver

roulader i frikvartererne.

sig god tid til at forklare hende, at de hvidløg,

I aften har han dog endnu kræfter i behold til at åbne en dåse flåede tomater. Den er uden det røde Ø-mærke, og det påtaler han selv. - Det her gør ondt på mig. Det sker kun én

I barndomshjemmet blev han også flasket op med en kost, som var rigtig mange banelængder fra diætisternes anbefalinger i dag.

han stopper ind i hullerne, giver smag til kødet. - Vi snakker meget om mad, så får pigerne et helt naturligt forhold til den. Jeg er selv vild med

eller to gange om året, at jeg ikke kan få økologi-

- Det var en meget gammeldags mad, og so-

krydderurter, og jeg prøver at lære pigerne at

ske flådede tomater, men jeg havde ikke tid til at

davand blev nærmest betragtet som sundt, når

kende alle krydderurter på lugten og smagen.

køre til en anden butik.

du skulle dyrke sport. Det var sindssygt.

Det bedste, Peter Gade ved, er ellers hele

Til middag blev der ofte serveret bøf med løg

processen fra, at han kører ud for at købe ind,

eller karbonader og persillesovs, husker Peter

finder de bedste råvarer til han er sammen med

Gade, som heller aldrig selv fik lov til at være

familie og venner om maden. Men den ambitiøse

med, når mor rørte i gryderne.

sportsmand lægger også vægt på de miljømæssige og dyreetiske værdier, der er bag Ø-mærket.

Derfor er han i dag meget bevidst om sin funktion som rollemodel. Både i forhold til den øvrige badmintonelite og til sine børn.

Karbonader, chips og roulader

- Hele familien er så vidt muligt samlet til

I takt med at Peter Gades forkærlighed for madlavning er vokset, har hustruen Camilla Høeg frivilligt trukket sig fra køkkenregionen. - Sådan er det bare blevet. For mig er mad en lidenskab, og der er stor livskvalitet forbundet med at hygge mig med at lave mad til min familie, siger Peter Gade. Han taler videre, mens han smører kyllingen ind i den friske marinade.

Interessen for sund mad og økologi har udviklet

aftensmaden. Det er dagens sociale samlings-

sig gradvist. I dag har han flyttet sig meget langt

punkt, siger Peter Gade, mens han prikker små

til Alma, som vist meget gerne vil give en hånd

fra den Peter Gade, der i ungdomsårene i Århus-

huller i kyllingen med en spids kniv.

med til madlavningen.

8

økologisk / vinter 2011

- Se, nu får far ulækre fingre, siger far Peter

Det her gør ondt på mig. Det sker kun én eller to gange om året, at jeg ikke kan få økologiske flådede tomater, men jeg havde ikke tid til at køre til en anden butik." - peter gade

I kælderen under sin villa har Peter Gade indrettet sit eget lille vintempel. Her er lagret over 1400 flasker "verdensklassevin".

Bølle, bølle, bølle!

Gades herreafdeling

Når Peter Gade ikke deltager i turneringer i

Mens duften af stegt kylling fylder huset, er det

udlandet, træner han to gange dagligt sammen

tid til en tur i kælderen. Her har Peter Gade ind-

med de øvrige elitespillere på Team Danmark

rettet en rigtig herreafdeling. En glasdør fører

Centret i Brøndby. Morgenmaden er enten

ind i husets helligste rum - vinkælderen. Den har

havregrød eller grød fra Aurion.

en konstant temperatur på 13 grader. Det opti-

- Grød med frisk frugt er noget af det bedste, jeg kan spise, før jeg skal træne. Formiddagstræningen varer normalt to timer. - Hvis det passer, kører jeg hjem og spiser frokost, men i dag blev jeg og spiste på centeret og tog et lille hvil på 15-20 minutter, inden ef-

male klima for de flasker, der med Peter Gades ord udelukkende indeholder ”verdensklassevin”. Rundt om på hylderne og i kasser på gulvet ligger frugten af de seneste syv-otte års jagt på nogle af vinverdenens største trofæer. - Vin er det flotteste og ædleste naturpro-

termiddagstræningen. Så passede det med, at

dukt. Den er produceret et bestemt år, hvor

jeg kunne hente pigerne på vej hjem, siger Peter

fx vejret er med til at give den en helt speciel

Gade, som et øjeblik har kastet sit fokus ind i at

karakter. Igen bestræber jeg mig på at søge det

snitte aubergine, squash samt de øvrige ingredi-

bedste. Jeg jager en speciel flaske. Den kommer

enser til sin ratatouille færdige.

hjem i vinkælderen. Jeg deler den med gode

Så kigger han op igen.

venner. På den måde kommer hver flaske til at

- NEJ, NEJ! Bølle, bølle, bølle! Hvad laver du,

repræsentere et minde om en social begivenhed,

Peter Gades blå bog

Alma?

Født: 14. december 1976

kigger ned på den krydderiblanding, som hendes

Højde: 183 cm

små, nysgerrige pilfingre i al ubemærkethed har

Vægt: 73 kg

spredt ud over køkkenbordet.

- Jeg laver det her, triumferer datteren og

Familie: Gift med Camilla Høeg Gade. Sammen har de døtrene Nanna (6 år) og Alma (2 år).

VM-guldet lokker

Fritidsinteresser: Vin, madlavning,

Livet som badmintonspiller på topplan er lidt

filosofi og Liverpool FC.

af en nomadetilværelse, og Peter Gade må

Klub: Team Skælskør Slagelse.

undvære sine tre piger en stor del af året.

Karriere: Fik sit internationale gennembrud

- Jeg er i udlandet 110-120 dage om året.

med All England-titlen i herresingle i 1999. Siden

Som regel en til to uger ad gangen, og så er jeg

er det blevet til fem EM-titler, en VM-sølv og to

hjemme en måned. Når jeg er af sted, handler

-bronze, hele otte danske mesterskaber samt et hav af titler ved internationale stævner som Korea Open, Malaysia Open, Japan Open og Copenhagen Masters m.fl. VM-guldet mangler endnu

det om at vinde kampe. Og om at få god søvn, at slappe af og at spise. Selv om Peter Gade er ved at overskride

i Peter Gades medaljesamling.

sidste holdbarhedsdato for en professionel sing-

Placering i verden: Nr. 3 på herrernes

lespiller, er han endnu ikke mæt. I 2010 vandt

singleliste (21/12-2010).

han bronze ved VM i Paris, og den bedrift styrker hans tro på guld ved VM i august, som han inderligt gerne vil slutte sin karriere med at vinde. vinter 2011 / økologisk

9

Portræt af Peter Gade

siger Peter Gade, som sidder på en vinkasse og

Peter Gade oplader sin motor med økologisk sprængkraft om morgenen, før han træner: - Grød med frisk frugt er noget af det bedste, jeg kan spise.

lader blikket glide hen over hylderne med de efterhånden over 1400 flasker vin. De dyreste sniger sig op i nærheden af 10.000 kr. For én flaske.

Vil være vinbonde Vin er næppe den ideelle benzin for en topsportsmand. Det bliver da også højst til 2-3 glas om ugen, og i dagene op til en turnering ikke så meget som en dråbe. Vinsamlingen er for Peter Gade en relativ sik-

Landstræneren:

ker investering, og han køber aldrig flasker, som

Kosten holder Peter på toppen

han ikke er sikker på at kunne sælge for mindst

Tekst: Peter Nordholm Andersen

samme pris. Men vinen er først og fremmest udtryk for en passion, som harmonerer perfekt

Lars Uhre træner landsholdet i badminton. Han fortæller, at kosten

med hans store interesse for madlavning og

betyder rigtig meget for kraftpræstationerne i ketsjersporten.

økologiske råvarer. - Når du er oppe på det her niveau, er stort

- Kosten gør helt klart en forskel for spillet. Peter er 100 procent selv-kørende på det område, og der har jeg klart mere at ar-

set alle vinene produceret efter økologiske eller

bejde med hos de yngre spillere. Peter føler, at økologien er vigtig

biodynamiske principper, siger Peter Gade.

for ham, og det bakker jeg ham op i. Jeg kan ikke sige, at han præ-

Han er fascineret af hele processen fra plejen

sterer bedre på grund af en økologisk kost, men havde han spist

af vinrankerne over selve høsten til lagringen,

forkert, så kunne han ikke have holdt sig på det verdenselite-ni-

inden den færdige vin rammer vinfeinschmeck-

veau, hvor han er nu – og holdt sig der i over ti år.

ernes smagsløg flere år senere. - Det er en kæmpe verden. Det er det, der gør

Lars Uhre siger også, at en sund kost blot er en af de mange små faktorer, som Peter Gade hele tiden scanner i jagten på de brøkdele

den interessant for mig, og selv om interessen

af sekunder og procenter, der kan gøre ham en anelse bedre end

holder ved, til jeg dør, så bliver jeg aldrig færdig

hans verdenselite-modstandere, der alle er i suveræn god form.

med at lære nyt. At blive vinbonde ville være no-

- Peter er meget målbevidst. Han er god til at stille krav til sig

get af det største for mig, drømmer Peter Gade.

selv og andre. Hver eneste gang han træner, så evaluerer han sig

En hel del mere jordnært konstaterer han, at det vist er tid til at kigge til kyllingen igen. Til stor glæde for Alma er maden klar. Da

selv meget hårdt, ligesom han straks tager konfrontationen, når han fx vil have en medspiller til at ændre et bestemt slag. Som spiller mestrer Peter Gade det hele – lige fra taktik til tek-

journalist og fotograf er smidt på porten, kan

nik, vurderer landstræneren, der ser Peter Gade som en meget

madroen endelig sænke sig over familien Gade.

komplet sportsmand. - Han er eksempelvis dygtig til at tilpasse sig de forhold, der er på og omkring banen. Lige nu er jeg i Hong Kong. Her i Østen er der aircondition i hallerne, og anlæggene giver altså lidt vind, som er svær at forudsige. Den kan flytte en fjerbold i spil op til 20 centimeter, og det siger sig selv, at det har stor betydning under en kamp. Men Peter er rigtig god til at mærke efter og ligefrem spille taktisk på vinden. I elitesport er det den slags faktorer, der virkelig skiller fårene fra bukkene, understreger Lars Uhre.

10

økologisk / vinter 2011

GØDT NYTÅR TIL DIG FRA KIWI MINIPRIS KIWI minipris er den discountbutik, der giver dig allermest økologi. Mere end 290 forskellige varianter, allesammen til discountpris. Lige nu kan du endda få dem med ½ MØMS. Det betyder, at du kun betaler det halve af momsen. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis det når du handler, så får du rabatten med det samme. Find en KIWI minipris tæt på dig på kiwiminipris.dk

½ MØMS på økologien. Det er DISCOUNT på en ny måde.

discount på en ny måde

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE Læs mere på www.kiwiminipris.dk

Tendens: Sportens øko-drive halter

Sportsklubber

Topidrætsfolk som Peter Gade og Mikkel Kessler høster deres sejre på økologisk brændstof, men

dribler uden økologien om

12

økologisk / vinter 2011

ellers fylder Ø-mærket meget lidt i elite­sportens kost. Idrætsklub­ber­­nes sejlivede fast­food­kultur bidrager heller ikke til at ændre de dårlige spise­­vaner. Tværtimod.

tekst: Jakob Brandt

Sportshal med øko-café På Amager har kultur- og sportshallen Prismen en cafe, der skiller sig ud fra næsten alle andre hal-madsteder. Den har en sund og økologisk menu henvendt til børn og unge, hvilket navnet også afspejler: ”Øko er et næsehorn”. Her fås sandwich af groft brød og mættende supper, mens tørsten kan slukkes i øko-juice, -smoothies og -sodavand.

En bakke med pommes frites. Godt med salt og

Han er rystet over, hvor lidt kosten fylder i klub-

denskabeligt bevist, at økologi har en effekt, før

remoulade, måske en pølse på toppen og så lige

berne. Ikke mindst hos de unge badmintonspil-

de overhovedet vil tage det op til overvejelse.

en kold cola til at spule efter med. Velbekomme!

lere, som han møder til opvisningsstævner i hele

Men de skal nok også starte et helt andet sted i

Mange af de børn og unge, som hver uge

landet, men også hos mange højt betalte idræts-

forhold til, hvor usundt mange idrætsfolk lever,

dyrker idræt på de kommunale idrætsanlæg og i

udøvere, som har større tillid til kost- og vitamin-

pointerer Peter Gade.

landets sportshaller, får desværre inspiration til

tilskud end til en sund og varieret kost.

mildest talt elendige kostvaner. Økologi kan de

- Jeg kender mange håndbold- og fodboldspil-

Hos Team Danmark erkender sportsdiætist Christina Nielsen, at økologi endnu ikke er et

kun drømme om, når de køber ind i idrætsklub-

lere. De aner ikke en bjælde om kost. De spiser

tema hos de personer, der er ansat til at vejlede

bernes cafeteriaer, hvor de bliver spist af med

lige så usundt som alle andre, siger Peter Gade.

de ca. 1100 elitesportsfolk, som i øjeblikket får

sodavand, slik og fastfood af tvivlsom kvalitet.

En rundringning til en håndfuld af landets

Det billede genkender Pia Rasmussen fra

bedste fodbold- og håndboldklubber rokker ikke

Diætisternes råd er primært, at sportsfolk

det store ved Peter Gades kritik. De fleste er po-

skal fylde tanken med det rigtige miks af kulhy-

sitivt stemt over for økologi, men "den har ikke

drater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler.

Københavns Madhus kun alt for godt. - Det er grotesk, hvad der bliver serveret til de unge, som kommer for at dyrke sport.

vundet indpas endnu", lyder det ofte.

støtte fra Team Danmark.

- Økologi er både besværligt og dyrt, og mange danske atleter er lidt økonomisk pres-

Københavns Madhus er et selvstændigt udviklingshus for bl.a. sund institutionsmad, som

Økologi er besværligt og dyrt

sede, så der skal nogle forskningsresultater på

især finansieres af Københavns Kommune. Her

Da Peter Gade som teenager kom ind under

bordet. Så længe, der ikke er bevis for, at øko-

arbejder Pia Rasmussen som forandringsagent i

Team Danmarks vinger, var der endnu ikke ansat

logi virker præstationsfremmende, så vil vi ikke

husets økologiteam. I flere år har hun været tov-

diætister, og han har alle årene selv styret sit

gå ud og anbefale den, siger Christina Nielsen

holder på et projekt, som skal fremme en sund,

indtag af kulhydrater og proteiner. Det har han

og fastslår:

økologisk madkultur i hovedstadens idræts-

bestemt ikke tænkt sig at ændre på.

anlæg. Det har været en kamp op ad bakke.

- Jeg ved mere om mad end diætisterne i

- Men vi fraråder altså ikke, at de spiser økologiske fødevarer.

Team Danmark. Det skal være fuldstændig vi-

Penge før sund mad Ifølge Pia Rasmussen virker det nærmest formålsløst at dyrke idræt, hvis 3. halvleg består af et orgie af tomme kalorier. Hun oplever, at økologien bliver mere eller mindre kvalt i en tung og sejlivet idrætskultur, hvor det mere handler om at tjene penge til klubbernes næste udlandsrejse end om medlemmernes sundhed. Det er også konklusionen på undersøgelsen "Sund mad i idrætshaller – økonomiske perspektiver", som Fødevareøkonomisk Institut offentliggjorde i 2010. Her står, at en presset økonomi er hovedårsagen til, at cafeterierne sælger fed og sukkerholdig fastfood.

De aner ikke en bjælde om kost Badmintonspilleren Peter Gade er absolut heller ikke glad for niveauet af halmaden. - Jeg kan slet ikke tage det seriøst. Det er helt håbløst. Jeg har været ude i diskussioner om det et utal af gange, og jeg synes, at der sker alt for lidt på den front ude i klubberne, siger den danske verdensstjerne – der er meget bevidst om sin funktion som rollemodel for fremtidens elite. vinter 2011 / økologisk

13

Tendens: Sportens øko-drive halter

Danske forskere vil gøre mad til VM og OL sund og bæredygtig Rytterne får et økologisk fix

Tekst: Peter Nordholm Andersen

I jagten på de afgørende marginaler, som ofte udgør forskellen på succes eller fiasko i

Maden skal være bæredygtig, når Brasilien ar-

billedet af Brasilien som et land, der vil gøre en

elitesportens verden, er cykelbossen Bjarne

rangerer VM i fodbold i 2014 og OL i 2016. Den

forskel. Men det bliver en svær opgave, og derfor

Riis kendt som en nærmest pedantisk per-

vision har danske fødevareforskere indledt et

er vi glade for, at Aalborg Universitet ønsker at

fektionist. Så det var ikke tilfældigt, at hans

samarbejde med den brasilianske regering om at

stille deres specialviden til rådighed i de kom-

hold, Team Saxo Bank, vakte opsigt ved i

føre ud i livet. Sund og økologisk mad skal nu på

mende år, siger Maria Beatriz Martins Costa.

foråret at indrette et rullende, økologisk

banen under de to mega-begivenheder.

Bæredygtig mad og sundhed er ikke nødven-

køkken. Gourmetkokken Thorsten Schmidt

digvis to sider af samme sag. Men meget tyder

fra Malling & Schmidt i Århus stod personligt

Aalborg Universitet København siger, at samar-

på, at der er en sammenhæng, skriver Aalborg

for madlavningen under årets tre store

bejdet blot er et første skridt i kampen for at få

Universitet på sin hjemmeside, og det gør de

­etapeløb i Italien, Frankrig og Spanien.

store event-arrangører til at erkende signalvær-

store sportsbegivenheder til særligt oplagte mål

dien i den mad, der serveres.

for forskernes fokus.

Fødevareprofessor Bent Egberg Mikkelsen fra

- Enhver kan ved simpel analyse af banner-

Projektmedarbejder Mia Brandhøj fra Aalborg

reklamerne ved sommerens fodbold-VM konsta-

Universitet København ser i hvert fald store per-

tere, at over 80 procent af dem var for usund

spektiver i det brasiliansk-danske samarbejde.

fastfood, slik, sprut og biler – alt det, der står i

- Når der bliver omstillet til bæredygtig pro-

- Jeg har stor respekt for Bjarne Riis og hans visioner om at dreje rytternes fokus, så de bliver interesserede i god mad, siger Thorsten Schmidt. I det rullende køkken kunne han skræddersy maden til rytterne. Han tog for en sik-

kontrast til en sund livsstil. Hvorfor skal sports-

duktion, bliver den kost, man indtager, også sun-

kerheds skyld mange økologiske råvarer

begivenheder sovses ind i kæmpeburgere og

dere. Det viser undersøgelser. Hidtil har der ofte

med hjemmefra og supplerede med friske,

fadøl, spørger Bent Egberg Mikkelsen.

været en uoverensstemmelse mellem sportens

lokale varer undervejs. Det var spændende

sunde budskaber og det udbud af mad og drikke,

for ham at skrue en energirig øko-kost sam-

visionen om at anvende bæredygtige fødevarer

der er tilgængeligt ved sådan nogle lejligheder.

men, som både klatrerne Andy og Frank

ved de to sportsbegivenheder kan være med til

Det vil være et supergodt eksempel, hvis vi kan

Schleck og tempokongen Fabian Cancellara

at gennemtvinge generelle og varige forandrin-

gøre bespisningen sund og bæredygtig, siger

rent faktisk havde lyst til at spise.

ger i landets fødevaresektor og landbrug.

projektmedarbejder Mia Brandhøj.

De brasilianske myndigheder satser på, at

Iværksætteren Maria Beatriz Martins Costa

Der er dog lang vej igen, før de sunde signaler

er direktør for den brasilianske økologi-organi-

sejrer. McDonald's har i flere år arbejdet tæt

sation Planeta Organico. Hun har samlet en bred

sammen med den Internationale Olympiske

national alliance bag beslutningen om, at Brasi-

Komité og er ivrig sponsor af legene. Under OL

lien skal sende et helt nyt signal om madvaner-

i London 2012 forventer McDonald's at levere

nes betydning for vores miljø og sundhed.

hele 25 procent af de olympiske måltider.

- Ved at sætte økologi og sundhed på landkortet i 2014 kan vi være med til at understrege 14

økologisk / vinter 2011

Kilde: bl.a. www.industri.aau.dk/aktuelt/45949

Rytterne hos Team Saxo Bank blev forkælede under sommerens tre store etapeløb, hvor gourmetkokken Thorsten Schmidt serverede økologisk mad fra et rullende køkken.

Økologisk hardhitter Danmarks vel nok største bokseikon, Mikkel Kessler, har for længst taget stilling til sin kost. - Alt, hvad jeg spiser, er økologisk. Det er med til at holde mig på toppen, siger Mikkel Kessler til Økologisk. Gennem sin 12 års hårdtslående karriere har den danske hardhitter – med tilnavnet The Viking Warrior – vundet 32 af 43 sejre på knockout. Undervejs har den 31-årige bokser høstet flere VM-bælter, og han er ikke i tvivl om, at økologien er en del af forklaringen. Selv om den populære bokser p.t. er sat ud af spillet med en alvorlig øjenskade, og formentlig tidligst vender tilbage til ringen i anden halvdel af 2011, så slækker han ikke på kravene til sin kost.

foto: kessler Slagmaskinen Mikkel Kessler kører på ren økologisk energi, når han går i ringen for at erobre VM-bælter i super-mellemvægt.

vinter 2011 / økologisk

foto: Thorsten Schmidt

15

Nyt & noter

Havregryn til singler Du kan nu få biodynamiske havregryn i 500 grams poser, fx til en lille husholdning. De demeter-mærkede gryn fås med både fine og grove flager, og den vejl. pris i helsekostbutikker er 16,25 kr. pr. pakke. Kontakt Dansk Helios for forhandlerinfo på tlf. 75 95 40 88.

Sojayoghurt med fem smagsvarianter Solhjulet har trillet en nyhed ud til helsekost-, gårdbutikker og til øko-nysgerrige supermarkeder. De økologiske yoghurter er baseret på soja og forarbejdet af gmofrie bønner. De indeholder heller ikke laktose, gluten eller kolesterol. I 400 grams bægre får du varianterne naturel, kirsebær, blåbær, vanilje samt ananas til 26,50 kr. pr. bæger. Fås også i 150 grams bægre.

Tre videoforedrag om økologi

Biodynamisk balsamico med lang hals

Du kan nu få en hvid balsamico med det biodynamiske demeter-mærke. Den er fremstillet af koncentreret druesaft og hvidvinseddike. De 250 ml i den langstilkede flaske fås i helsekostbutikker til en vejl. pris på 54,25 kr. Til gengæld skulle du, ifølge producenten, få en mild og afrundet smag.

16

økologisk / vinter 2011

Økologisk te-serie fra Løv Løv Organic lancerede i efteråret en farveglad serie af klassikere som grøn og sort te samt bl.a. rooibos. I alt 10 forskellige blandinger. I den grønne dåse ser du grøn mynte-te, mens den sorte emballage er earl grey i breve. Dåse med 100 g koster 95 kr., dåse med 200 g 145 kr., mens du får en æske med 20 tebreve til 79 kr. Fås i specialbutikker over hele landet, spørg efter nærmeste forhandler på tlf. 38 11 12 11.

På Aarhus Universitets web venter dig tre videoforedrag, der graver nogle spadestik ned i den økologiske muld. Niels Halberg, centerleder for Forskningscenter Økologisk Jordbrug, besvarer det globalt orienterede spørgsmål: ”Er økologi en luksus for de rige?”. Margrethe Askegaard, tidl. seniorforsker, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, taler om ”Udfordringer og dilemmaer i økologisk planteavl”. Og endelig går seniorforsker Hugo Fjeldsted Alrøe i flæsket på, hvad der adskiller det økologiske og konventionelle landbrug i foredraget ”Principper for økologi”. Foredragene varer ca. en halv time og er på www.au.dk/danskernesakademi under ”Jordbrug og fødevarer”.

Nyt & noter

Øko-mælk har bedre kvalitet Økologisk mælk har en bedre kvalitet end konventionel mælk – og det kan smages, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. Den anderledes smag hænger bl.a. sammen med, at der er færre frie fedtsyrer i økologisk end i konventionel mælk. Det giver mindre risiko for en skarp smag eller lugt. Evald Vestergaard, formand i Økologisk Landsforening, er naturligvis meget glad for de videnskabelige resultater: - Økologiske mejerier har længe kunnet fornemme, at økologisk mælk har en bedre kvalitet og smag. Det har de brugt til at udvikle spændende økologiske mælkeprodukter. Dertil kommer, at køer på græs er glade køer. Det er godt for køers sundhed og trivsel, når de får lov at komme ud af stalden og boltre sig på markerne i hele sommerhalvåret. Blot tre ud af ti konventionelle køer kommer på græs. Det viser tal fra Dansk Kvæg. Antallet af køer på græs har længe været faldende. Dog ikke hos økologerne, for deres køer skal være på græs hele sommeren.

Bredt bogudvalg fra gourmet- til hverdagsmad Politikens Forlag har i løbet af efteråret bl.a. udsendt Rikke Grybergs ”Byens bedste brød” med et hav af brødopskrifter. 152 s., 200 kr. Det er også blevet til ”Poul Food 100” – 100 opskrifter fra stjernekokken Poul Cunningham. 288 s., 400 kr. Endelig har Politikens Forlag lagt navn til gourmetkokken Wassim Hallals ”Wassim unplugged – cool hverdagsmad”. 240 s., 200 kr. Et spare-tip: Du kan ofte skaffe bøger billigere end hos boghandlerne via websider som www.bogpriser.dk.

Sjælden øko-kaffe fra Guatemala Estate Coffee dyrker en sjældenhed, som du måske vil synes om: Økologisk højlandskaffe fra Guatemala. I et land med mere end 30.000 kaffeproducenter er kun 20 af dem økologiske. Én af dem er Santa Felisa Estate, hvor ejeren Anabella Cruz lever og ånder for at dyrke sine økologiske bønner. Resultatet er Santa Felisa, der - ifølge den danske importør - giver en ren og cremet smag, som er kompleks med en markeret og elegant syrlighed. Vejl. pris er 55 kr. for 250 g. Se forhandlere på www.estatecoffee.dk under ”Estate Coffee kafferne”.

Kiks uden hvede, sukker og mælkerester Naturesource har lanceret tre varianter af havrekiks – én med soltørrede tomater og urter, én med tang og sort peber samt en traditionel havrekiks. Indholdet er dog ikke helt traditionelt, da Oatcakes-serien med det engelske økologi-mærke fra Soil Association hverken indeholder hvede, sukker eller mælkerester. Hver pakke har en vejl. pris på 25 kr. Få fingre i de knasende sager i helsekostbutikker, hos Mad & Vin eller via naturesource.dk. vinter 2011 / økologisk

17

Frostpizzaer til eksamen

Økolo g teste isk r

Frysepizzaer uden store smagsindtryk Økologisk har prøvesmagt seks forskellige økologiske frysepizzaer, og vores testpanel var ikke imponeret, da det skulle uddele fra 0 til 5 Ø-mærker. To af dem skiller sig dog positivt ud og deler titlen som testvinder.

Rucola er no-go Mauro: Det er amatøragtigt at bruge rucola på en frysepizza. Man må først putte rucola på, når pizzaen har været i ovnen. Asbjørn: Rucolabladene ser uappetitlige ud og ligner gamle, døde blade, men salamien er af en rimelig kvalitet, den er meget krydret og pikant. Begge: Bunden er mere sprød end på de andre pizzaer.

Pizza Salami fra Naturligvis! Økologisk, 345 gram, 24,95 kr. i Netto og Bilka. Kilopris: 72,32 kr. Dom:

/

(Mauro/Asbjørn)

Bitter smag af peberfrugt Fuldkornssmagen er ok her, men der er hældt alt for meget grøn peber på, som får pizzaen til at smage surt og bittert – pebrene afgiver for meget syre. Pepperonien har også en bitter smag, det er ikke nogen nydelse. Bunden virker tør. Det er godt, at man forsøger at lave en sund pizza med forskelligt grønt, men det er også det eneste positive her.

Pizza Pepperoni fra Hanegal, 320 gram, 34,95 kr. i Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Kilopris: 109,22 kr. Dom:

Fabriksagtig fuldkorn Den ser meget fabriksagtig ud, og den minder om en pandekage, når man tager den ud af emballagen. Osten er ikke smeltet, og det er ikke et godt tegn. Pestoen ser grumset ud. Der er et massivt lag fyld af grøntsager, alt for tykt lag af kartofler, og en alt for gennemtrængende smag af kartofler og korn. Næsten havregrynsagtig. Den dufter nærmest af brun sæbe, meget parfumeret.

Pizza Vegetar fra Hanegal, 340 gram, 34,95 kr. i Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Kilopris: 102,79 kr. Dom: 18

økologisk / vinter 2011

Tekst: Anne Faigh Rydell FOto: Asbjørn Steglich-Petersen og Peter Nordholm Andersen

Vores smagsdommere

Asbjørn Steglich-Petersen er tidligere madanmelder på den nu lukkede Nyhedsavisen og har arbejdet som kok på café Englen i Århus. I sin fritid er han en stor madentusiast, og han har en særlig forkærlighed for pizzaer med frisk rucola, parmasan og tynde skiver parmaskinke. Ansat som lektor på Institut for Fi­ losofi og Idéhistorie i Århus.

Mauro Matruglia ejer pizzaria Casa Mia på Trøjborg i Århus, hvor vi gennemførte testen. Casa Mia har eksisteret siden 1988 og blev i 2009 kåret som Århus’ bedste pizzaria af aoa.dk / Alt om Århus. Mauro er oprindelig fra Rom, hvor han er uddannet kok og har mere end 20 års erfaring med at lave og bage pizzaer.

test vinderE Ren basilikumsmag En enkel pizza. Det er i udgangspunktet godt, da frysepizzaer har en tendens til at være for overlæsset med alt muligt fyld. Smagen er meget sød fra tomaterne, og basilikumsmagen er meget ren. Det går galt, når det kommer til bunden, som er meget kikseagtig. Minder næsten om svensk knækbrød. Hvis bunden var bedre, ville den minde mere om en ”rigtig” pizza.

Pizza Margherita fra Naturligvis! Økologisk, 400 gram, 24,95 kr. i Netto og Bilka. Kilopris: 62,38 kr. Dom:

Enkel med sprød bund

Chorizo uden bid Ser mindre fabriksagtig ud end flere af de andre pizzaer, men smagen holder ikke helt. Kunstig duft og smag af almindelig spegepølse, som den, man har med i madpakken, og ikke chorizo. Pizzaen har egentligt et ok fyld, men dejen fylder for meget og er al for dejet i konsistensen, mens skorpen er ok sprød.

Pizza med chorizo, 400 gram, 35 kr. i Irma. Kilopris: 87,50 kr. Dom:

/

Den dufter godt og ser lækker ud. Men smagen holder ikke helt. Gorgonzolaen gør den for våd, og de andre oste smager lidt kunstigt. Til gengæld har den en god, tynd bund med en rigtig sprød skorpe. Det er positivt, at de har holdt sig i skindet ingrediensmæssigt, og at den er så enkel. Tomatsovsen spiller ikke helt, der er øst for meget på, og det gør den meget svampet.

Pizza med slags 3 oste fra Irma, 340 gram, 35 kr. i Irma. Kilopris: 102,94 kr. Dom:

(Mauro/Asbjørn)

vinter 2011 / økologisk

19

3

Frostpizzaer til eksamen

Hvad overraskede dig ved de økologiske frysepizzaer?

hurtige

til Mauro Matruglia

Jeg har aldrig smagt en frysepizza før. Det er jo bandlyst, når man går op i pizzaer, som jeg gør. Man ville jo heller ikke fryse dansk smørrebrød ned, vel? Jeg havde en forventning om, at frosten ville gøre dem tørre, og det holdt også stik ved de fleste af dem. Et par stykker overrasker dog positivt, fx margheritaen fra Naturligvis!, fordi den har en meget ren basilikumsmag. Pizzaerne fra Irma vinder også

ØKO

20

økologisk / vinter 2011

Hvad er din egen yndlingspizza?

på grund af, at de er gode til at lave de bunde, der

Enten det helt simple med bare tomat,

minder mest om friskbagte pizzaer. Skulle jeg købe

mozzarellaost og frisk basilikum, eller

en frysepizza, så skulle den da være økologisk, fordi

champignon og salsiccia-pølse. Den

der så er færrest konserveringsmidler i. Vi køber

er skarp og god. Så vil jeg servere

økologisk derhjemme, men ikke i pizzariet, da jeg

en blandet grøn salat til samt en kold,

synes, at det er for dyrt indtil videre – men jeg vil

dansk pilsner. Øl er meget bedre end

ikke udelukke at bruge økologiske råvarer en dag.

vin til netop den slags pizza, synes jeg.

Hvordan skal en god pizza smage? Den skal være enkel og smage af gode råvarer, som man ikke skal gå på kompromis med. Pestoen skal fx være hjemmelavet, fordi du kan smage forskel på noget fra et glas, og noget du selv har blendet sammen. Bundene skal være helt sprøde, og skorpen knase lidt i munden. Klassiske pizzaer med få ingredienser giver den største smag, og danskerne skal lære ikke at blande forskellige typer kød, som fx parmaskinke og salami sammen. Jeg forstår heller ikke den trend med at putte salat, dressing og kebab på pizzaerne, som man ser nogle steder. Så kan du jo lige så godt købe en shawarma.

STØT DE AFRIKANSKE BØNDER: KØB DERES PRODUKTER Med lanceringen af 2 letmælksyoghurter har Coop, FDB og Thise Mejeri indledt et banebrydende samarbejde. Begge yoghurter indeholder frugter fra Uganda, hvor bønder og øvrige producenter har gode arbejdsforhold og leverer frugt i høj kvalitet. På kartonerne kan man læse om nogle af de afrikanske bønder, som leverer frugten til yoghurterne.

Læs meget mere på www.thise.dk

vinter 2011 / økologisk

21

Claus Meyers Almanak

Tekst: steffen borch FOto: Anders Schønnemann og Colourbox

Spis din have

Økologisk udfordrede kokkekendissen Claus Meyer: Han har skrevet Danmarks tyk­keste koge­bog om at lave mad af

– den smager

vildt godt

lokale, friske råvarer - hentet lige ind fra haven. Men kan han også det en bundfrossen vinterdag?

Claus Meyer pløjer sig med en målbevidsthed som

- Bogen er en del af det Nye Nordiske Køkken.

en trøffelgris fra Périgord ned gennem sneen i sin

Det er, hvad alting har drejet sig om for mig de

store køkkenhave bag Frederiksbergvillaen.

seneste 10-15 år, siger Claus Meyer.

Det var først, da Claus Meyer som 19-årig kom til Frankrig, at han opdagede mad. Mad, der smagte, som han ikke engang havde ord til at

- Grønkålen. Og et par vinterporrer. Og derovre hænger et par forfrosne æbler, som godt

Åbenbaring i Frankrig

nok skulle have været plukket.

For nogle vil mange af de 1000 opskrifter pege

Claus Meyer har rodfrugt i en-noget-nær jord-

gegyldig for mig, siger kokkekometen.

beskrive. Det var en åbenbaring. Så Claus Meyer blev kok og lavede fransk mad.

tilbage på barndommens mad. Tilbage til

kule inde i garagen, der finder han lidt selleri, og

1950’erne, da der var to frikadeller til hver, rige-

Madguru og hverdagsmad

køleskabet gemmer på en rest bacon.

ligt med kartofler og stuvet kål. Og tre frikadel-

I dag er han 47 år og har opbygget et sandt

ler til far, fordi han arbejdede hårdt.

mad-imperium, bl.a. Meyers Deli, Meyers Bageri,

- Det er nok. Det er rigeligt. Nå ja, og så lidt korn. Når det hele bliver skåret fint ud med et

Men ikke for Claus Meyer.

Meyers Køkken, Meyers Kantiner. Han er også

løg og står og simrer sammen, så bliver det til

- Min rejse starter i 1960’erne, og dengang

medejer af Noma og har en æbleplantage på Lil-

sådan en mellemting mellem risotto og frikassé.

væltede vi os i kød. Sådan et farsbrød på halvan-

leø. Hver dag spiser tusinder af danskere Meyers

Kan du ikke ligefrem lugte det?

det kilo, en smule kartofler og for skams skyld en

mad. Han har skrevet stabler af kogebøger, gen-

lille bitte smule gulerødder, der var kogt i en hel

nem flere år kunne man næsten ikke åbne tv,

time. De var endda forkogt nede i Polen, så man

uden at han stod der og lavede mad, og han er

var sikker på, at nu var de i hvert fald helt døde.

netop vendt hjem fra et besøg i Bolivia, hvor han

Claus Meyer fantaserer videre om det måltid, der venter på virkeligheden inde i hans hoved. - Og så lidt snittet, frossen porretop i for at give lidt struktur til allersidst. Prøv engang at

- Jeg er vokset op med bjerge af frikadeller

smage. Porretop, der har stået og frosset, den

og en kradser nede fra grillen. Og jeg syntes,

smager nærmest som purløg. Og så groft brød til.

det var helt fint, men egentlig var mad ret li-

med ulandsorganisationen Ibis er i gang med udviklingsprojektet Ny Boliviansk Mad. - Almanak skrev jeg, fordi jeg fik lyst til at beskæftige mig med hverdagsmad. Enkel, hjemme-

Lige linje til Noma Så det kan altså lade sig gøre at samle råvarer ind til et lokalt og lækkert måltid. Det meste fra Frederiksberg – under sneen på en

lavet mad, der smager af årstiden. Årtidens mad er lavet af det, man til enhver tid kan gå ud i sin have og grave op, plukke på sine træer eller finde på en tur i skoven.

frysende decemberdag. Og fra de forfrosne grøntsager på

Ideen kom fra Otte Bock

Frederiksberg går der en lige linje til

Og så indrømmer Claus Meyer bered-

verdens bedste restaurant, Noma på

villigt, at han faktisk ikke selv har født

Nordatlantens Brygge på Christians-

ideen om Almanak.

havn, hvor det lokale årstidskøkken er ophøjet til noget nær kunst. Den linje hedder Nyt Nordisk Køkken, og et sted på midten af linjen er der lige landet 2679 gram kogebog. Claus Meyers seneste, godt 1000 opskrifter samlet under navnet Almanak. 22

økologisk / vinter 2011

Den kommer fra Otto Bocks firebinds ”Gastronomisk Kalender”, der bl.a. leverer en frokost- og en tre retters middagsmenu til årets 365 dage. Totalt 2.190 opskrifter. - Bock var dybt forankret i det franske køkken. Men alligevel fremhæver han hele

tema: xxxxxxx

Xxxxxxxxx

smager af nuet og det sted, hvor du er lige nu.

tiden de gode danske råvarer, de mange fisk og

Claus Meyer uddyber økologi-tankerne. Det

skaldyr, vores grøntsager og smørret, der især

Nye Nordiske Køkken regner med mindst 75

er så godt om sommeren, fordi køer da naturligvis går på græs, hvilket man smager. - Og det er jo ikke blevet anderledes, siden Bock skrev sin bog først i det 19. århundrede, mener Claus Meyer, der dog undtager smør fra konventionelle køer i den analyse. De kommer for det meste slet ikke ud i det fri, men står inde i stalden hele året rundt.

Spis alt – bare det er nordisk

Årstidens mad er lavet af det, man til enhver tid kan gå ud i sin have og grave op, plukke på sine træer eller finde på en tur i skoven."

- Fokus på de gode råvarer gjaldt også, da vi

- Claus Meyer

skrev det manifest, som ligger bag Noma og Al-

procents økologi i måltiderne. - 100 procent er nok ikke realistisk, men så meget som muligt. Du slipper for tilsætningsstoffer, for giftresterne. Maden smager bedre, og du har mulighed for at prioritere lokalt producerede fødevarer.

Have uden grise Det er blevet mørkt og stille på Frederiksberg. Men der er gang og lys i Meyers private køkken. Et stort – overordentligt veludstyret – kulinarisk værksted. - Jeg tror ikke, at nogen kan finde på at bruge

manak. Maden skal være både frisk og lokal. Du kan spise næsten alt - bare det er nordisk, siger

Mad uden giftrester

Almanak slavisk. Det er heller ikke meningen.

Claus Meyer.

Det skal i stedet være Ny Nordisk hverdagsmad,

Men det er alt sammen ting, der kan bruges. Ting

hvis du spørger Claus Meyer. Og den slags er Al-

jeg har lavet her i køkkenet til min egen familie.

sammen gør det til. Bruger du lidt mere kål, lidt

manak fyldt med. Og heri understreger han, at

Sådan god, dansk hverdagsmad – lige som det vi

mindre kumquat, lidt mere gulerod og lidt min-

det er mad, der giver dig en større del af ener-

lige har samlet sammen til ude i haven.

dre appelsin, så er du allerede i gang.

gien fra planteriget og en del mindre animalsk

Det Nye Nordiske Køkken bliver altså, hvad vi

- Men det skal jo ikke blive til religion. Jeg er selv lykkelig over at spise vietnamesisk eller

føde, end hvad der er normen i dag. - Du skal spise fuldkorn og mad fra de vilde

Claus Meyer tøver. Så indrømmer madelskeren, at han trods alt ikke kunne leve 100 procent op til den udfordring, Økologisk stillede ham. - Okay, og den rest bacon, vi har samlet i køle-

kinesisk, når jeg har lyst, men pizza og lasagne

landskaber. Du skal spise flere forskellige grønt-

skal da ikke konkurrere om at blive den danske

sager og frugter. Du skal vælge økologisk – hvad

skabet. Jeg har trods alt ikke egne grise derude

nationalret i år 2011.

ellers? Dine måltider bliver mere naturlige og

i haven. vinter 2011 / økologisk

23

Claus Meyers Almanak

Claus Meyer: Almanak Lindhardt og Ringhof 696 sider, vejl. pris 399,95 kr. Set på bogpriser.dk til 285 kr. inkl. lev. Læs mere på www.almanak.nu.

Meyers vintersalat med

grønkål Ny Nordisk Mad og økologi er et godt par Tekst: Peter Nordholm Andersen Med kåringen af Noma som verdens bedste restaurant er der grund til at juble. Det mener Henriette Winther i Økologisk Fødevarerådgivning, der er en del af markedsafdelingen i Økologisk Landsforening. - Kåringen vil medføre en ny bevågenhed omkring det særligt danske, og vi tror på, at den nye nordiske ”vækkelse” også indirekte vil medføre en masse nye muligheder for økologien, siger Henriette Winther. Den kobling hænger hun især op på, at kernen af den økologiske tanke rammer lige ned i det manifest, som 12 nordiske kokke skrev om det Nye Nordiske Køkken i 2004. Nogle af nøgleordene er: Renhed, etik, skiftende årstider, særlige egnsbetingelser, dyrevelfærd, velsmag, sundhed og at genopdage gamle sorter. - Det er alt sammen værdier, som allerede bliver dyrket lidenskabeligt i økologien. Man kan driste sig til at sige, at det Nye Nordiske Køkken er en gastronomisk iscenesættelse af økologien. Det ser vi eksempelvis i et produkt som Aurions grød-serie, som Økologisk Fødevarerådgivning var med til at udvikle. Grøden er blevet utrolig populær, og den satte ganske enkelt en hel grød-trend i gang, siger Henriette Winther. Økologisk Fødevarerådgivning er i gang med at udvikle flere produkter efter den nordiske skole, som vil komme dig og mig til gode. Den er også på trapperne med en nynordisk inspirations- og temadag sidst i januar for øko-landmænd, avlere og virksomheder.

24

økologisk / vinter 2011

Her får du en opskrift til fire personer fra Almanak. Opskriften minder om den ret, som Claus Meyer samlede ind til i sin egen have. Ingredienser og fremgangsmåde 200 g ribbet grønkål 2 gulerødder 2 skalotteløg 8 tørrede figner 2 danske madæbler (Belle de Boskoop) 2 spsk. koldpresset rapsolie 2 spsk. æbleeddike 1 spsk. rørsukker havsalt og friskkværnet peber Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt i vand, og afdryp den i en sigte. Snit grønkålen fint, og kom den i en skål. Skræl og pil gulerødder og skalotteløg, og snit begge dele i tynde skiver. Skær så æblerne ud i kvarter, befri dem for kernehus, og skær dem i fine både. Kom dem ned i skålen til kålen sammen med gulerødder, løg og figner. Vend hele herligheden med olie, eddike, sukker, salt og peber. Smag så på salaten, og tilsæt evt. lidt ekstra salt, peber og olie. Du skal helst spise salaten den samme dag, du har lavet den, så den holder sin sprødhed. Servér den for eksempel til and, klipfisk eller skinke som alternativ til grønlangkål på dage, hvor du har lyst til lidt mere friskhed.

tema: xxxxxxx

Du skal spise fuldkorn og mad fra de vilde landskaber. Du skal spise flere forskellige grøntsager og frugter. Du skal vælge økologisk – hvad ellers?” - Claus Meyer

vinter 2011 / økologisk

25

Opskrifter:

Pernille Florio, indehaver af Florio Bar Catering

Varm

foto: Thomas Andersen

vinter-matematik Her stiller bartender Pernille Florio fire alkoholfrie og varme regnestykker op for dig. Resultaterne, som du kan nyde på de kolde dage, får du her.

Creole Coffee

– ingen vinter uden en ”Irish"

2 tsk. instant-kaffe + 2 dl varm sojamælk med vanilje + 0,5 dl kold flødeskum + 1 tsk. bourbon-vaniljesukker Rør kaffen op med den varme sojamælk i et rødvinsglas. Top med letpisket flødeskum rørt op med bourbon-vaniljesukker. Serveres med det samme.

26

økologisk / vinter 2011

3

Hotte drinks

ekstra dampende tips fra Pernille Florio

1. Du kan bruge alle glas til varme drinks – blot du husker at lægge en ske af metal i glasset, inden du hælder den varme ingrediens i. Så undgår du nemlig, at glasset revner. 2. Flødeskum skal være så lind, at drikken kan sippes igennem flødeskummet. Så drop sugerøret, også til din Irish coffee. 3. Varme kaffe- og kakaodrinks kan erstatte en dessert.

Lomumba – børnenes favorit efter skovturen

3 tsk. kakaopulver + 2 dl varm mælk + 2 spsk. vaniljeis Rør kakaopulveret op i et højt glas med den varme mælk. Kom to spsk. vaniljeis i drinken, kokos-is kan også anbefales. Serveres med ske – med det samme.

vinter 2011 / økologisk

27

Tranebærtoddy

– ren helse

1 lime + 1 spsk. hakket ingefær + 1 spsk. rørsukker + 0,5 dl kogt vand + 1 dl tranebærsaft + 1,5 dl kogt vand Mos med en morter limefrugten, hakket ingefær og rørsukker med 0,5 dl kogende vand. Kom massen i et højt glas, og tilsæt tranebærsaften og 1,5 dl kogende vand. Rør rundt, og lad den trække et par minutter, før du serverer.

28

økologisk / vinter 2011

Hotte drinks

Til de voksnes fest: Tilsæt promiller Vil du have alkohol med i spillet til det voksne selskab, så tilsæt: • 3 cl rom til Creole Coffee, Lomumba og Tranebærtoddy • 3 cl vodka til Klar gløgg

Klar gløgg – som varer lige til påske

0,5 dl hyldeblomstsirup + 2 x 1/2 skive citron + 1/2 skive appelsin + revet muskatnød + 2 dl kogt vand Kom sirup, citrusfrugter og godt med revet muskatnød ned i et whiskyglas. Tilsæt kogende vand. Rør rundt, og lad den trække i et par minutter, før du serverer.

vinter 2011 / økologisk

29

Kantinen kæmper mod Da Nyborg Gymnasiums kantine for to år siden fjernede de fede og søde sager til fordel for en sund, grov og grøn menu, tabte de hurtigt terræn til den lokale købmand. Antropolog Morten Kromann Nielsen fyrer ideen om den slags grønne revolutioner.

I køkkenet på Nyborg Gymnasium ville man gerne lave en grøn revolution og fjernede derfor alt det fede og usunde fra kantinen …

… men det tog de unge ikke godt imod. For at overleve økonomisk har kantinen nu taget de unges kritik til sig og forsøger fx at lave sundere alternativer af pizzasnegle, pølsehorn og chokoladeboller.

Et fad med hindbærsnitter og doughnuts har sne-

Kantinen mistede en tredjedel af den daglige

- Det er meget sympatisk, at kantinen forsøgte at

get sig ind mellem udvalget af frisksmurte sand-

omsætning på 6.000 kr. og fik så mange skældud

ændre de unges kostvaner til det bedre. Men det

wich og en stor frugtkurv. I køleskabet står cola

af eleverne, at de efter to måneder måtte bøje sig

er vigtigt at inddrage de unge, og det er et langt,

side om side med kildevand.

og tage nogle af de søde sager tilbage i sortimen-

sejt træk, siger Morten Kromann Nielsen.

Det er den foreløbige stilling på den kamp,

tet igen, hvis kantinen skulle overleve.

Kostundersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet viser, at netop de 15-24-årige er den

der blev fløjtet i gang for to år siden. Her forsøgte kantinepersonalet på Nyborg Gymnasium

Smagen af frihed

aldersgruppe i Danmark, der har de dårligste

at skære de fede og sukkerholdige sager helt

Morten Kromann Nielsen er antropolog og har i

spisevaner. De unge spiser endda mere fastfood

ud af sortimentet til fordel for mere grønt, fibre

mere end 10 år forsket i ungdomskulturer, mad

og drikker mere sodavand end tidligere. Kun hver

og fuldkorn. Men omlægningen førte til så stor

og sundhed. Han mener, at kantinen i Nyborg

tiende i aldersgruppen spiser nok frugt og grønt.

utilfredshed blandt en del af eleverne, at de nær-

greb det forkert an, da de forsøgte at gennem-

Blandt de 15-18-årige er tallet endda endnu

mest boykottede kantinen til fordel for købman-

trumfe en grøn revolution i køkkenet. I stedet

lavere. Her får kun fem procent nok frugt og

den og bageren rundt om hjørnet.

skulle de have lavet en grøn reform af menuen.

grønt.

30

økologisk / vinter 2011

Sund skolemad

Tekst: Marie Gribel foto: Henrik Riis

købmandens tilbud Kom spis og mig

Sådan spiser de unge Til frokosten haler pizza, pølser og burger ind på brød og pålæg, som dog stadig er favoritspisen.

37% 26% 32%

af de 15-18-åriges frokost består af brød og pålæg. består af grøntsager og frugt.

består af grillmad.

Pizza er danskernes, og særligt de unges, foretrukne fastfood. Blandt de 15-18-årige er forbruget af pizza fordoblet fra 1995 til 2004. De 15-24-årige er den aldersgruppe, som drikker mest sodavand. Postevand er dog stadig den foretrukne drik til hverdag.

Kilde: ”Børn og unges måltids­ vaner 2000-2004” og ”Danskernes måltidsvaner 1995-2008” fra DTU Fødevareinstituttet.

Det er dog sandsynligvis ikke smagen af junk-

Kantinen skal være foregangsbillede

grønt i de hjemmelavede sandwich, der er grov

food, der trækker, når de unge i flok søger ud i

Det har man – gennem de økonomisk bitre erfa-

pasta i salatbaren, og så bruger vi flere økologi-

spisepausen. Ifølge antropolog Morten Kromann

ringer – forstået i kantinen i Nyborg Gymnasium.

ske råvarer end tidligere.

Nielsen er det derimod smagen af frihed.

Køkkenchef Ulrich Rasmussen på gymnasiet og

Kantinepersonalet har også som målsætning,

den tilhørende kostskole fortæller, at personalet

at mindst 30 procent af kantinens råvarer skal

vilegium, at de kan bevæge sig uden for skolens

siden den mislykkede grønne revolution har ar-

være økologiske. Og noget lader til, at den afba-

i spisepausen, bliver valget af måltid et område,

bejdet på at finde alternative balancer mellem

lancerede mad-filosofi i sidste ende bærer frugt.

hvor de unge kan afprøve deres nye aldersstatus

det sunde og det søde.

- Når de ældste elever opnår det særlige pri-

og træffe deres egne frie valg. Det er sandsyn-

- Vi har forsøgt at prissætte maden, så det

Den daglige omsætning er nu steget til 5000 kroner, og der er balance i regnskabet. Selv om

ligvis ikke de unges behov for ”junkfood”, der får

sunde er billigst. Vi har kun et mindre udvalg af

kantinen er nødt til at have et mindre udvalg af

dem til at søge mod grillbaren, men behovet for

slik og sodavand, og vi har eksempelvis kun til-

søde sager, hvis den skal overleve økonomisk,

et frirum, hvor de selv bestemmer, siger Morten

bud på sandwich med kildevand – og aldrig soda-

så håber Ulrich Rasmussen, at de kan skubbe de

Kromann Nielsen.

vand. Der kommer også godt med frisk salat og

unges spisevaner i en sundere retning. Blandt vinter 2011 / økologisk

31

Må vi se din madpakke? Vi stoppede fire af de unge på Nyborg Gymnasium og spurgte, hvad menuen i frikvarteret stod på. Frederik Nygaard Andersen:

Chokoladebolle fra kantinen, Knoppers og Fanta - Jeg har normalt en madpakke med rugbrødsmadder med hjemmefra, men den har jeg ofte spist i løbet af formiddagen. Hvis jeg stadig er sulten til middag, køber jeg en sandwich eller en pizzasnegl i kantinen og drikker normalt cola til maden. Hvis jeg tænkte over at spise sundt, havde jeg nok købt noget andet end Knoppers, men det passede lige med de småpenge, jeg havde på lommen. Nu, hvor jeg har spist det, køber jeg nok noget mere sundt i næste frikvarter.

Det er ikke smagen af junkfood, der lokker de unge væk fra skolens sundere kantine og over vejen efter købmanden og bagerens tilbud. Det er derimod smagen af frihed og de sociale relationer, de er en del af.

Anders Bertelsen:

Mors madpakke, en pære og en flaske vand - Jeg holder mig til min mors madpakke hver dag, da jeg er fattig studerende og gerne vil spare penge. Jeg har ofte spist madpakken i løbet af formiddagen, men så kan jeg godt vente med at spise, til jeg er hjemme igen om eftermiddagen. Her får jeg som regel franskbrød. Min mor insisterer på, at der skal være frugt i madpakken, og så spiser jeg den da også. Jeg tænker ikke så meget over, hvad jeg spiser, måske ville jeg tænke mere over det, hvis jeg havde et problem med overvægt. Tanja Steenbuch:

En pose bolsjer og tre stykker blomme i madeira fra købmanden. - Jeg lægger nok vejen forbi købmanden to gange om ugen, og så er det ikke for at hente middagsmad, men oftest for at købe æbler, kiks og/eller slik som mellemmåltid til timerne eller for at hyggespise, når vi har gruppearbejde. Til middag har jeg enten en madpakke med rugbrødsmadder og pålæg med hjemmefra eller også køber jeg en salat i kantinen.

store elevers svigtende interesse og at konkurrere med gadens tilbud. Belært af erfaringerne har man dog haft held med at skabe et frirum for de unge, hvor de selv bestemmer. På flere af skolerne har de ældste elever fået lov til at indrette en lounge, hvor de kan spise sammen, hygge sig og høre musik. Morten Kromann Nielsen er glad for, at skole-

andet ved i det mindste at

dentlig mad for eleverne giver også en større ar-

tilbyde sundere varianter af

bejdsglæde og tilfredshed for os i køkkenet, siger

favoritter som pizzesnegle,

Ulrich Rasmussen.

- Handlede det kun om penge, så kunne vi lige så godt lave kantinen om til en 7-Eleven med slik, sodavand og ”bake-off” brød. Det ville vi sikkert tjene godt på.

- Valget af madtyper og måltider uden for familien er ét blandt mange områder, hvor de unge kan afprøve deres nye status. Så som erstatning for, at

pølsehorn og chokoladeboller. Køkkenchefens holdning er klar:

eleverne har fået den mulighed.

Skab fysiske frirum på skolen

de unge får det privilegium, at de kan forlade sko-

Gymnasiet i Nyborg er ikke det eneste sted, hvor

len, skal vi tilbyde et andet privilegium. Og her er

ønsket om sund skolemad og frihedshungrende

én løsning et fysisk frirum på skolen, som eleverne

unge kræver et stort stykke arbejde for at få det

selv indretter.

til at spille sammen.

Effekten af frirummene kan måles. I foråret

Den københavnske skolemadsordning EAT

2010 benyttede under syv procent af eleverne sig

til at være foregangsbillede for de unge, både

har arbejdet ivrigt for at få de unge til at spise

dagligt af den nye madordning EAT, mens tallet nu

hvad angår sundhed og økologi. Vi skal sikre, at

sundere. Ordningen, som Morten Kromann Niel-

er steget til over 14 procent. Der er dog stadig et

dem, der køber vores mad, får den bedste energi

sen er rådgiver på, har også haft en svær start.

stykke vej til målsætningen om en daglig tilslut-

til hjernen i løbet af skoledagen. At servere or-

Igen har det været en stor mundfuld at fange de

ning på 20-25 procent i de københavnske skoler.

Men som uddannelsesinstitution er vi forpligtede

32

økologisk / vinter 2011

Økologisk undersøger

Tekst: Anne Faigh Rydell

Hvor farlige er pesticidrester for mig? Ny forskning tyder på, at pesticider både er

Henrik Høegh ikke desto min-

hormonforstyrrende og ødelæggende for børns

dre et nyt EU-direktiv, der gi-

mentale udvikling. Philippe Grandjean er profes-

ver danske landmænd lov til

sor i miljømedicin på Syddansk Universitet og har

at bruge flere sprøjtegifte på

gennem flere år forsket i, hvordan pesticider fra

deres afgrøder. Det har den

sprøjtegifte påvirker vores hjerne og krop.

konsekvens, at der frem-

Philippe Grandjean baserer sin viden på bl.a.

over må være tre gange

igangværende forskning i USA samt fra studier

så mange pesticider i fx et

i Ecuador i juni 2010. Her undersøgte han og et

bygkorn end hidtil. Sund-

internationalt forskerteam børn af kvindelige

hedsrisikoen afhænger

gartnere fra væksthuse, som brugte forskellige

af, hvor store mængder

sprøjtemidler. De fandt en kraftig påvirkning af

pesticider, vi indtager.

børnenes hjerner, der betød, at de som syvårige

Det nye EU-direktiv om

var halvandet til to år efter andre børn i deres

grænseværdierne for

mentale udvikling. Tidligere har Philippe Grand-

pesticidrester er ganske

jean konkluderet, at hjernen hos småbørn er

vist lavet på baggrund af

særlig sårbar over for stort set alle pesticider.

risikovurderinger.

- Som gravid kvinde eller småbørnsfamilie

I dag risikovurderer

skal man derfor særligt vogte sig for pesticider,

myndighederne pesti-

også i kosten, siger Phillippe Grandjean.

cider ved at undersøge

Og netop pesticider er bandlyste i økologisk

”Ud over at virke hormonforstyrrende og ødelæggende for nervesystemet, så kan pesticidrester også ødelægge den normale udvikling af kønsorganer hos spædbørn.” - Philippe Grandjean, professor i miljømedicin

rotter og bl.a. veje ny-

jordbrug – så vil du undgå dem, så er rådet at

fødte rotteungers hjerner

vælge varer med Ø-mærket på.

på en vægt, for at se om hjernen er skadet efter moderen har ædt mad

terier for, hvordan man måler pesticider. Pro-

er medicinsk grundlag for at sige, at vi ikke skal

med pesticidrester. Den vurdering er ifølge pro-

blemet er ifølge professoren, at man hele ti-

udsætte befolkningen for den risiko, der er ved

fessor Philippe Grandjean langtfra tilstrækkelig.

den får ny viden og derfor ikke kan fastsætte

Phillippe Grandjean forklarer, at der således

at indtage pesticider via kosten. - Ud over at virke hormonforstyrrende og

- I den slags risikovurdering får man ikke de nødvendige nuancer med. Den menneskelige

grænseværdier ud fra de gængse regler. - Tidligere har eksempelvis sprøjtemid­ler

ødelæggende for nervesystemet, så kan pesti-

hjerne er meget mere kompleks og sårbar, og

mod svampe været tilladt ud fra en traditionel

cidrester også ødelægge den normale udvikling

det tager man altså ikke hensyn til i forsknings-

risikovurdering med rotteforsøg. Men nu viser

af kønsorganer hos spædbørn, oplyser han.

forsøgene med rotteunger.

ny forskning, at vi skal være på vagt over for

Du og dine børn udsættes især for pesticider

Ifølge Phillippe Grandjean er det en avance-

den slags midler til at bekæmpe bl.a. skimmel-

i frugt, grønt og korn, der er dyrket konventio-

ret diskussion, hvordan forskningsforsøgene i

svamp i høsten, fordi de har en hormonforstyr-

nelt. I april 2010 godkendte fødevareminister

stedet bør udføres, men han anbefaler nye kri-

rende effekt.

vinter 2011 / økologisk

33

Film om fødevarer

Guide:

Zoom

ind på fødevare­­industrien Tekst: Louise Karlsen

Amerikansk mad­industri uden filter Food, Inc. - af Robert Kenner I den Oscar-nominerede dokumentarfilm ”Food, Inc.”, tegner instruktøren Robert Kenner et dystert billede af amerikanernes fødevareindustri. Filmen afslører de værste sider af fødevareproduktionen i USA, og den udstiller bl.a. dyremishandling og umenneskelige arbejdsforhold. Dokumentaren rejser vigtige emner som eksempelvis konsekvenserne for sundhed og miljø, den voksende afstand mellem borger og landmand, og den tiltagende politiske manipulation på området. Trods det stærkt kritiske billede af den amerikanske fødevareindustri, der gengives i filmen, findes der alternativer – og her fremhæver filmen økologien som en bedre vej. Fås med danske undertekster hos www. gucca.dk til 99,95 kr.

Her har du seks film og en bog, der går fødevareindustrien efter i sømmene. Med dem har du gode råvarer til eftertanke om den mad, du spiser hver dag.

Man spiser da kyllinger, gør man ikke? Om at spise dyr (Eating Animals) - af Jonathan Safran Foer Hvorfor spiser vi dyr? Det spørgsmål er udgangspunkt for succesforfatteren Jonathan Safran Foers undersøgelse af, hvad ”kød” i grunden er. Hvilke kulturelle fortællinger definerer, hvad der er normalt at spise – og især: hvad er ikke? I den dokumentariske beretning går amerikanske Foer på opdagelse i fødevareindustrien, og hans bog vil sandsynligvis få dig til at tænke. Bogen er dog ikke missionerende, for Foer fyrer sine argumenter af med kraft, engagement og humor. Så inden du pløjer gennem Foers ord, må vi lige advare: Du vil muligvis komme til at se din middagstallerken i et helt andet lys. Vejl. pris: 299 kr., Forlaget Tiderne Skifter. Set på bogpriser.dk til 231 kr. inkl. fragt.

34

økologisk / vinter 2011

Æstetik midt i madindustrien Vor daglige brød (Unser täglich Brot) - af Nikolaus Geyrhalter Her har du en film uden dialog, interview, kommentarer eller musik. Til gengæld er der billeder og atter billeder i ”Vor daglige brød”, bl.a. fra et dansk svineslagteri. Den østrigske instruktør Nikolaus Geyrhalter giver dig et indblik fra skæve vinkler i de fascinerende og næsten surrealistiske processer i forarbejdningen af vores fødevarer rundt omkring i Europa – helt fra tilblivelsen af råvarerne til middagsbordet. Filmen viser, hvordan industriens maskinautomatik maksimerer både effektivitet og profit. Instruktørens mål er, at filmens seere kan danne deres egen mening om industrien ved at vise de realistiske arbejdsprocesser, som de er på fx kyllingefarmen eller salatgartneriet. Fås på DVD via Århus-biografen Øst for Paradis for 50 kr., kun afhentning – tjek adr. og åbningstider på www.paradisbio.dk. Du kan også købe den via www.amazon.de til 16,99 euro (ca. 120 kr.).

Overproduktion vs. hungersnød We Feed the World - af Erwin Wagenhofer Vidste du, at mængden af usolgt brød, der hver dag smides ud i Wien, er så stor, at den kunne brødføde Østrigs næststørste by Graz? Og, at omkring 350.000 hektar landbrugsjord i Latinamerika bruges til dyrkning af sojabønner til dyrefoder i Østrig, alt imens en fjerdedel af den lokale befolkning lever under sultegrænsen? ”We Feed the World” er en film om mad og globalisering. Den østrigske instruktør Erwin Wagenhofer fører os til de steder, hvor vores mad oprindelig er produceret, og han skildrer paradokset mellem overproduktion og hungersnød. Filmen præsenterer os for spektakulære billeder og interviews med alt fra fiskere, bønder, biologer til direktører for store fødevarevirksomheder i en jagt på spørgsmålet: Hvad har verdens hungersnød med mig at gøre?

Biotek- og madlobbyen under lup The Future of Food - af Deborah Koons Garcia Denne dokumentarfilm undersøger, hvordan moderne produktionsmetoder, genmanipulation og industriens magt påvirker den mad, vi spiser. Instruktøren Deborah Koons Garcia graver ned i de ofte ganske foruroligende sandheder, der ligger bag den umærkede, patenterede og genetisk manipulerede mad, der stille og roligt har fyldt hylderne i de amerikanske supermarkeder. "The Future of Food" zoomer ind på det komplekse net af markeds- og politiske kræfter, der bestemmer, hvad vi spiser. Den giver også stemme til de landmænd, hvis liv og levebrød er blevet negativt påvirket af den revolution, der har sneget sig ind på USA. Desuden har filmen et bud på alternativer til storindustriens landbrug – og den peger på økologi og bæredygtigt landbrug som bedre løsninger.

Fås på engelsk hos www.amazon.com for 23,49 US-dollars (ca. 130 kr.).

Fås med engelske undertekster hos www.amazon. com for 11,99 US-dollars (ca. 70 kr.).

Et friskt pust fra USA Stor menu? Ja tak! Super Size Me - af Morgan Spurlock Hvad sker der, hvis man udelukkende spiser mad fra McDonald’s i en måned? Den udfordring tager den amerikanske dokumentarfilm “Super Size Me” fra 2004 op. I filmen udsætter dokumentaristen Morgen Spurlock sig selv for et eksperiment. I 30 dage vil han udelukkende leve af mad fra McDonald's. Han vil afprøve, om der er hold i de anklager, som McDonald’s havde fået fra flere amerikanere. Mens han æder sig igennem bunker af burgere og pommes frites, hvoraf de sundhedsmæssige konsekvenser er mere chokerende end forventet, stiller Spurlock skarpt på fastfoodkulturen, skolemadssystemet og industriens markedsføring over for børn. Filmen tegner et underholdende og ligefremt billede af en (mad)kultur, der også har et godt greb i Danmark. Fås hos www.moviezoo.dk til 59,95 kr.

Fresh - af Ana Sofia Joanes ”Fresh” kan fint ses i forlængelse af filmen ”Food, Inc.”, da den tager over, hvor ”Food, Inc.” slipper. Hvor sidstnævnte klæder den magtfulde amerikanske fødevareindustri af til skindet og står tilbage med problemerne, så kigger ”Fresh” fremad med nytænkning og fremsynede løsninger. Instruktøren Ana Sofia Joanes stiller spørgsmålet: Hvilke idéer og initiativer skal løse fødevareindustriens, og ikke mindst landbrugets, store udfordringer? Jagten på svaret fører hende på en rejse ind i fødekædens industrikomplekser, over amerikanske tænkere og videre til nytænkende landmænd og supermarkeder. ”Fresh” er et aktivistisk opråb, holdt i en god, konstruktiv tone, der er sjælden for kritiske dokumentarfilm. Fås på engelsk via www.freshthemovie.com til 29,95 US-dollars (ca. 170 kr.), men filmen er dog endnu ikke frigivet til individuel brug – så følg med på hjemmesiden.

vinter 2011 / økologisk

35

Sæsonguiden Kokken Christina Damgaard fodrer her din mad­ glæde med masser af tips til at aftvinge vinterens kål og rødder de bedste smagsoplevelser.

Vrid vinterens råvarer for smag Lad rosenkål-smagen blomstre

Har du fået overkogte, vandede og bitre rosenkål, har du måske opbygget en solid aversion mod kålen. Det er synd, for tilbereder du rosenkål nænsomt, er den en stor delikatesse. Prøv fx at blanchere halverede rosenkål et par minutter, og smid dem så direkte på panden i en god klat smør tilsat sukker, salt og peber. Lad kålene simre fem minutters tid, og skru derefter op for bluset, så smør og sukker glaserer kålene. Til sidst tilsættes en håndfuld revet parmesan. Retten er gude-god på en kold og sjappet vinterdag. Snittet, rå rosenkål er også guf i rustikke salater, fx med hvidkål, æble og granatæble. Skru evt. ned

Peberrod giver kraft til næsen

kogende vand over den snittede kål

Fintrevet peberrod indeholder senneps­glycosider,

og afkøle den. Rosenkål

som afgiver en kraftig smag. De siges at kunne

holder sig ca. fem dage

rense begge bihuler i ét åndedrag. Prøv en næse-

i køleskab, og endnu

styver-stærk peberrodscreme af cremefraiche 38

længere ved frysepunk-

%, citronsaft, fintrevet peberrod, sort peber og

tet. Lad roserne sidde

sukker. Servér den på fede skiver røget laks med

på stokken, og skær dem

et godt drys finthakket dild. Fintrevet peberrod er

først af, når du skal

også godt i næsten alle cremede grøntsagssupper,

bruge dem.

men tilsæt peberroden til sidst. Koger du den med, bliver den bitter. Når du har revet roden, så husk at dryppe med lidt citronsaft for at beholde den hvide farve. Den mister hurtigt smag, så riv kun det, du har brug for. Peberrod kan også hjælpe dig, når du vil konservere surt. Læg et stykke øverst i glasset. I syltede rødbeder giver peberroden et velkomment spark til den sødlige lage. Find tips til at sylte uden Atamon og andre tilsætningsstoffer ved at google ”Økologisk syltning Plum”. Peberrod holder sig 10-12 dage i køleskab.

36

for den stærke smag ved at hælde

økologisk / vinter 2011

Tekst og foto: Christina Damgaard-Sylvest

Jordskok er kartoflens vikar

Jordskokker har en fin, nøddeagtig smag, er rige på fibre og meget mættende. Så de kan sagtens erstatte kartofler eller pasta. Skræl knoldene, og vend dem i en god olie sammen med andre rodfrugter, frisk timian og kvarte citroner. Drys med lidt sukker, salt og peber, og bag dem i ovnen under fx en kylling i 30 min. ved 200 grader. Prøv også ovnbagt fisk med jordskokker og endivie: Hæld lidt vin eller fond i bunden af et ildfast fad sammen med fintsnittede jordskokker og fintsnittet endivie samt revet citron eller appelsinskal. Læg så din yndlingsfisk og lidt smør oven på toppen. Pak det hele ind i stanniol, www.puregreenshop.dk forhandler en miljøvenlig udgave. Bages ca. 20 min. ved 190 grader. Jordskokker må ikke tørre ud, så

Grønkål + kartoffel = supersuppe

Grønkål har en over 2000 år lang historie, men sorten med krusede, spiselige blade har kun været dyrket i Danmark i et par hundrede år. Tidligere blev en højstammet sort, der kunne blive over halvanden meter høj, ofte brugt som juletræ.

lad runkne og bløde eksemplarer blive i butikkens disk. Kan holde sig ca. 10 dage i køleskab i en plasticpose med udluftningshuller. Du kan også have dem i en spand sand udendørs.

Måske derfor synger vi i ”Højt fra træets grønne top”, at ”... først skal træet vises, siden skal det spises”. Bladene kom nemlig i julesuppen. Grønkålen kan meget mere end lægge blade til julemad. Prøv fx en salat af fintsnittet grønkål vendt med en dressing af fløde, sukker og citronsaft. Den søde dressing fremhæver kålens behagelige bitterhed. Prøv også denne suppe: Tørsteg tern af bacon eller chorizo i en gryde. Tag kødet op, når fedtet er smeltet fra. I fedtet gyldner du 10 fed hakkede hvidløg og to løg. Tilsæt ca. et kilo kartofler i grove tern samt vand, så det står 3-4 cm over grøntsagerne. Mos kartoflerne med et piskeris, når de er meget møre, og tilsæt meget fintskårne blade fra en stok grønkål. Kog dem med i 3-4 min. Tilsæt kød og dekorative dryp af god olivenolie, før du serverer. Mums! Bladene kan holde sig længe på stokken ved temperaturer under to grader. Gå efter saftspændt og knitrende kål, når du køber ind.

vinter 2011 / økologisk

37

Sæsonguiden

Pastinak – den potente pælerod

Pastinak er i nær familie med gulerod, og den var kendt og dyrket af de gamle grækere. Det siges, at pastinak i sin tid ikke var velset i klostrene, da den er kendt for at stimulere kønsdriften. Hvor gulerodens kød er orange, er pastinakken hvid, og smagen er mere sød og nøddeagtig. Pastinakker har især godt af at blive stegt, så det naturlige sukker i roden karamelliserer og fremhæver den nøddeagtige smag. Svits pastinak skåret i fine tern i olie, vend hakket persille i og brug dine pastinakker som et lækkert fyld, fx i en kartoffelsuppe. Pastinakker får en sej midte, hvis de er for store. Tag derfor hellere to små end en stor, når du køber ind. Har de det for varmt, kan de blive misfarvede. Opbevar dem ved 0-2 grader, så holder de kvaliteten en god uges tid.

Kong C-vitamin

Den orange kugle fra citrusverdenen kom formentligt til Sydeuropa fra Kina. Den er spækket med C-vitamin, og appelsinjuice indeholder faktisk flere antioxidanter end C-vitamin i pilleform. Prøv en lun, friskpresset appelsinsaft tilsat granatæblekerner og mynteblade samt lidt revet appelsinskal. Saften må dog ikke varmes op til mere end 50-60 grader, ellers fordufter C-vitaminerne. Du kan opbevare appelsiner i køleskabet, men hold dem fra æbler, da de kan få appelsinerne til at rådne hurtigere.

TIP! Giv slatne rødder nyt liv I sidste nummer af Økologisk rådede vi dig til at kassere langtidslagrede gulerødder, der er blevet bløde. Det reagerede Stefanie Bondy Jørgensen på: ”Hvordan hænger det lige sammen med en økologisk grundholdning, at man smider maden ud, bare fordi den ikke er tip-top længere?” Hun foreslår, at du i stedet bruger de bløde rødder til supper og gryderetter – og som Stefanie skriver: ”Vitaminindholdet er selvfølgelig ikke optimalt, men smagen fejler ikke noget.”

38

økologisk / vinter 2011

biodynamisk-kvalitet.dk

Forhandles i helsekostbutikker

Ny hjemmeside

Gå ind og nd oplysninger om produkterne og lækre opskrifter på

www. helios.dk

Engagerede medlemmer

Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen

Freya Grossmann er en af redaktørerne på nyhedsbrevet Vildnis, som vil samle Økologisk Landsforenings medlemmer og skabe vækst i økologiens netværk af frivillige græsrodsfolk.

Vildnis er noget med ukrudt. Det er der, hvor græsrødderne er.” Freya Grossmann

Freya Grossmanns blå bog Freya Grossmann har været en del af Økologisk Landsforenings bestyrelse 2003-2010. Er uddannet agronom i 2002 med speciale i økologisk jordbrug og jordkvalitet. , og er pt. på barsel fra arbejdet som kommunikationsog undervisningsmedarbejder ved Vestforbrænding i Glostrup. Her redigerer Freya bl.a. websiden affald.dk og virksomhedens nyhedsbrev til skolerne i de 19 ejerkommuner. 40

økologisk / vinter 2011

Freya Grossmann skåler med Malene Jakobsen under Økologisk Landsforenings generalforsamling i 2010. De to udgør redaktionen bag Vildnis, der er drevet af 80 procents hygge og 20 procents faglig snak om indholdet i nyhedsbrevet.

Freya Grossmann har nemt ved at få associatio-

– Jeg savnede, at engagementet blandt medlem-

ner til navnet på det nyhedsmedie, hun har

merne blev sat i fokus. Foreningen har stor fokus

været med til at plante og pleje.

på, og succes med, at forbrugerne kommer ud

– Vildnis er noget med ukrudt. Det er der,

og ser virkelighedens økologiske jordbrug. Fx til

hvor græsrødderne er. Ordet står også for bio-

Øko-dag, hvor køerne kommer på græs. Medlem-

diversitet og en uorden, hvor ingen bestemmer,

merne har dog også behov for at samles om no-

siger Freya Grossmann.

get med mere dybde, siger Freya Grossmann.

Ideen til navnet kom under et møde i foråret 2009 med en gruppe frivillige i foreningen, der

Forbrugere på økologiske marker

var gået sammen om at lave et nyhedsbrev. De

Netop det at formidle mødet mellem foreningens

blev hurtigt enige om, at det var et godt navn.

medlemmer er nyhedsbrevets vigtigste funktion.

Ud over Freya Grossmann består redaktionen

bud på at blive aktiv for økologien

1. Bliv skribent for Vildnis. Vil du være med i redaktionen eller have et indlæg i nyhedsbrevet, så send en mail på vildnis@live.dk eller ring til Freya Grossmann på tlf. 32 57 72 67 eller mobiltlf. 29 93 95 27. 2. Vær med til events med en duft af økologi. Du kan fx komme på en stand by-liste over frivillige til foreningens events som Øko-dag og de økologiske høstmarkeder. Find tilmeldingsskema på www.okologi. dk. Spørgsmål? Så skriv til Katrine Hensberg på kh@okologi.dk. 3. Se flere muligheder lige fra Facebook-kampagner til at skrive læserbreve på www.okologi.dk’s forbrugerdel. Klik dig ind på ”Lige nu”, og vælg derefter menuen ”Vær aktiv”.

I brevene har der været reportager fra faglige

i dag af Malene Jakobsen, og siden 2009 er det

markvandringer, hvor alle medlemmer kan gå

blevet til ni udgaver om alt fra gmo, måling af

med og få et stort udbytte med hjem.

dyrevelfærd til omtale af lokale arrangementer,

3

- Vi vil gerne fremme økologien på tværs af

lige arbejde med Vildnis er hygge. Redaktionen

hvor medlemmer af foreningen kan møde økolo-

viden og medlemsgrupper. Vi vil også vise di-

mødes nogle timer, når en udgivelse nærmer sig.

ger og andre aktive medlemmer.

versiteten i foreningen, hvor medlemmerne har

Under mødet er der ifølge gruppen ”80 procents

forskellige behov, for eksempel enten at mødes

hygge – og 20 procents snak om indhold”.

Foreningens medlemmer i centrum

jævnligt eller deltage i enkeltstående events,

Som en del af bestyrelsen i Økologisk Landsfor-

siger Freya Grossmann.

Freya Grossmann.

til at diskutere og beslutte en større ændring i

Medlemmerne skriver Vildnis

værk har fået flot medvind. Freya Grossmanns

organisationen. Den medførte bl.a., at der ikke

Ideen bag Vildnis er også, at forskellige netværk

stemme stråler, mens hun siger:

længere var et forbrugerudvalg, men mulighe-

i foreningen kan formidle viden til glæde og in-

der for at lave nye netværk på kryds og tværs.

spiration for andre. Eksempler på indlæg er: nyt

Vildnis, og det er da en cadeau til os. Nogle

– Det er noget, vi gør, fordi vi har lyst, smiler Og lysten til at drive det redaktionelle

ening var Freya Grossmann i 2008 og 2009 med

– Vi har fået mere end 250 abonnenter på

I kølvandet opstod Sjællandsgruppen – en

fra eventgruppen på Sjælland, info om økologi-

skriver også tilbage og fortæller os, at det er

gruppe økologiske forbrugere, der vil gøre noget

teltet på dyrskuet i Sønderjylland og en lille re-

et godt initiativ. Jeg føler, at Vildnis udfylder

aktivt for økologien. Og ud af Sjællandsgruppen

portage fra Fynsgruppens tur til Strynø. Der er

en funktion, der passer godt sammen med tan-

voksede Vildnis med Freya Grossmann som en

også plads til mere debatskabende indlæg, fx om

ken bag foreningens nye organisationsstruktur:

af drivkræfterne.

gmo eller dyrevelfærd. Nøgleordet for det frivil

At bringe medlemmerne tættere sammen.

– Formålet med Vildnis er at bringe medlemmerne i Økologisk Landsforening sammen og at medvirke til at skubbe den nye foreningsstruktur godt i gang. Desuden har jeg ofte lagt øre til, at medlemmer gerne vil have et større kendskab til, hvad der sker i foreningens bestyrelse og udvalg, så det er også en linje, vi vil forfølge, fortæller Freya Grossmann. Vildnis har ifølge Freya Grossmann manglet,

Få Vildnis tilsendt. Læs Vildnis på www.okologi.dk under Øko­ forum, hvor nyhedsbrevet har sin egen gruppe. Du kan også få nyhedsbrevet ved at tilmelde dig gruppen eller skrive direkte til redaktionen på vildnis@live.dk.

fordi foreningens øvrige medier og kommunikation mest går ud til en bredere målgruppe, end de aktive medlemmer. vinter 2011 / økologisk

41

Online-guide til plejeprodukter

Hjælp!

Jeg er faret vild i mærkejunglen

Det er ikke nemt at være allergiker og skulle

gennemskue produkterne. Heldigvis har Hanne

navigere i junglen af plejeprodukter. Det har

Hauger fået mulighed for at ændre lidt på den

Hanne Hauger mærket på egen krop. Hun lider

lidt forvirrende virkelighed. I forbindelse med

nemlig af børneeksem, og flere gange har hun

sine ernærings- og sundhedsstudier har hun

oplevet fysiske reaktioner efter at have brugt

nemlig hjulpet Økologisk Landsforening med

plejeprodukter. Som for eksempel dengang

at lave en online-guide til hudplejeprodukter

hun forsøgte sig med en kropsolie, der fik røde

og de forskellige allergi-, miljø- og sundheds-

knopper til at skyde frem.

mærker, de kan have.

I supermarkedet kan du gå efter det røde

42

økologisk / vinter 2011

– Jeg har jo selv oplevet, hvor vanskeligt

Ø-mærke på fødevarer. På plejeprodukter,

det er at finde ud af, hvad man skal købe. Selv

som du blandt andet finder i helsekostbutik-

om man går ind for økologi og gerne vil være

kerne, er reglerne ikke så klare. Her finder du

bevidst forbruger, er det det ikke til at finde

derimod et væld af udenlandske økologi- og

rundt i, hvad der er i forskellige kosmetik­

naturlighedsmærker, som gør det svært at

produkter, fortæller hun.

Når du shopper pleje­produkter, er der

på guiden Se hele er dk und kologi. ” www.o le udp je ”Øko H emnet

ingen ledestjerne i form af et rødt

Tekst: Tommy Heisz og Peter Nordholm Andersen

Hanne Hauger har gjort det nemmere at finde vej gennem mærke­ junglen med en guide samt en grundig ordbog på okologi.dk. Hun lider selv af børneeksem og har haft svært ved at finde plejeprodukter uden bivirkninger, for­di der findes en stor underskov af forskel­lige mærker.

Ø-mærke som ved fødevarer. I stedet støder du på en række for­virrende begreber, som fx ”bio”, ”natural” og ”organic”. Men ingen grund til panik – på okologi.dk finder du en stor guide, der gør det nemmere at finde rundt.

4 hudplejende råd fra

Hann e Hauger

1. Gå efter ”bio” eller ”organic”. De to ovennævnte ord giver bedst chance for mest mulig økologi. Mærker med ordet ”eco” garanterer oftest miljøvenlighed og ikke økologisk indhold. Flere ucertificerede produkter bruger ordet ”Økologi” på emballagen, selv om de kun indeholder ganske få økologiske ingredienser. Du finder listen over de mest brugte mærker på okologi.dk.

Organic eller natural? Et andet eksempel er plejeprodukter med det franske mærke Eco-Cert, som du finder på en del plejeprodukter på hylderne i Danmark. Under mærket kan der enten stå ­”Organic Cosmetik” eller ”Natural Cosmetik”. Det første garanterer, at mindst 95 procent af de ingredienser, der fås økologiske, er det. Mindst ti procent af det færdige produkt skal være økologisk. Det andet garanterer, at mindst 50 procent af de ingredienser, der fås økologiske, er det, mens mindst fem procent af det færdige produkt skal være økolo-

Hvorfor findes Ø-mærket ikke på plejeprodukter?

gisk. Det kan virke beskedent, men med til historien hører, at der ofte er en stor andel af vand i

Sybille Kyed er fagpolitisk chefforhandler

produkterne. Shampoo indeholder fx mindst 80

i Økologisk Landsforening. Hun oplyser, at

procents vand. 100 procent økologisk kosmetik

kosmetik i EU ikke betragtes som et land-

findes faktisk, bl.a. økologisk babyolie, men det

brugsprodukt og derfor måske aldrig får

kan som bekendt være svært at vaske hår i.

det røde Ø-mærke. Det kan nemlig kun komme på varer, der lever op til EU's krav.

Slå op i både guide og ordbog

- Vi har dog arbejdet intenst på at få

Guiden, der ligger på okologi.dk, rummer svar på

økologisk kosmetik omfattet af Forbruger-

mange spørgsmål om skønhedsforstærkende

ombudmandens vejledning om brug af

hudpleje og økologi. Fx hvad de forskellige certi-

miljømæssige og etiske påstande i produ-

ficeringer dækker over, og hvilke produkttyper,

centernes markedsføring. Vi regner med,

de økologiske producenter har. Der er også en

at vejledningen er klar først i 2011. Det er

ordbog, hvor du fx kan få klarhed over, hvad

et godt skridt på vejen, siger Sybille Kyed.

det egentlig betyder, når der på en emballage står æteriske olier eller parabener. – Det skulle gerne være sådan, at så mange

Hun oplyser også, at flere af de mest seriøse private standarder (som fx EcoCert, red.) også er gået sammen om en

som muligt kan have glæde af guiden. Det er jo

fælles standard med navnet Cosmos. I

ret forskelligt, hvad man har behov for at vide.

2012 skulle de være klar med et logo, så

Om man søger de hurtige svar eller om man

du som forbruger nemt kan kende pro­

vil fordybe sig lidt mere i det hele, siger Hanne

dukter med høje økologi-standarder.

2. Tjek, om produktet ”kun” er naturligt. Et naturligt produkt er lavet af ikke-syntetiske ingredienser, men det er ikke sikkert, at de er produceret af økologiske råvarer. 3. Spørg efter produkter uden parfume og æteriske olier. Sådan minimerer du risikoen for allergi, og det er især vigtigt at vælge uparfumerede produkter til børn. At et produkt eller en ingrediens er økologisk, er i øvrigt ingen garanti for, at det ikke indeholder parfumer og/eller æteriske olier. I stedet bør du så gå efter miljømærket svanen, der garanterer et fravær af parfumer og æteriske olier. 4. Vær opmærksom på holdbarheden. Naturlige, økologiske produkter har ofte en kortere holdbarhed end de syntetiske. Det er fordi, de ofte ikke indeholder skrappe konserveringsmidler, som fx parabener, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Naturlige, vandholdige produkter er typisk holdbare i et halvt år, mens det for olier er omtrent et år.

Hauger. vinter 2011 / økologisk

43

Guide til økologisk modetøj

Mode med omtanke Økologi er en stærk tendens i det danske modebillede i 2011. Både veletable­rede og helt nye modebrands har sendt spændende øko-kollektioner ud i butikkerne. Her har du bud på, hvordan du kan klæde hele familien i smart mode – med god samvittighed.

Sexet, råt og bæredygtigt Noir har en vision om at gøre bæredygtighed sexet. Virksomheden består af to tøjmærker, Noir og Bllack Noir. Det sidste med design, der er mere ungdommeligt. Begge mærker anvender økologisk og fair trade-bomuld, som Noir får dyrket i østafrikanske Uganda, i øvrigt via et projekt i samarbejde med Danida. På billedet ses Noir-kjole i 100 procent økologisk bomuld, 4900 kr. Find forhandler på www.noir.dk.

H&M til hele familien I 2007 lancerede H&M tøj lavet med 100 % økologisk bomuld, primært baby- og børnetøj. I marts 2010 så en kollektion til kvinder så dagens lys, som er fremstillet af bæredygtige materialer som øko-bomuld, øko-hør og genbrugspolyester, The Garden Collection. H&M byder i 2011 på øko-tøj til hele familien. Til ungerne eller de unge: Cropped T-shirt i øko-bomuld, 129 kr. Og måske til mor og far: Økologisk shoppingnet, 39,95 kr.

Kom ned i børnehøjde Serendipity byder på velvære i børnehøjde med et design med plads til både leg og omtanke. Serendipity Organics er dansk baby- og børnetøj inspireret af leg, natur, rene materialer og klare linjer. Designet er baseret på naturlige materialer, GOTS-certificeret øko-bomuld og en produktion, der også er fair trade. Resultatet er klassisk børnetøj, som er let at boltre sig i og har et look af casual nostalgi og enkelhed. Serendipity forhandles bl.a. hos Ansos.dk, Purebaby.dk og Greenkids.dk. Her ser du bl.a. drenge­skjorte i sort tern, 350 kr. Se forhandlerinfo på www.serendipity.dk.

Svensk design til pigerne Siden 2002 har den svenske designer Camilla Norrback skabt økologisk og bæredygtigt tøj til den stilsikre kvinde. Camilla Norrback har forenet retro-romantisk stil og moderne form. Tøjet er sensuelt, og Camilla Norrback vil ikke gå på kompromis med kvaliteten og designet, blot fordi hendes tøj er økologisk. Derfor har hun skabt Ecoluxury, der er hendes udtryk for økologisk, moderne luksus. Her ses et par eksempler på stilen: Kjole tv: Ca. 1000 kr. Og kjolen th: ca. 750 kr. Du kan læse mere på www.camillanorrback.com.

44

økologisk / vinter 2011

Tekst: Louise Pommer Lykkegaard

Jackpot for ulande Jackpots Organic Spring 2011-kollektion er i det klassiske Jackpotudtryk, men med nye markante farver og kombinationer. Alle styles er 100 procent økologiske og forhandles bredt i hele Danmark. Da Jackpot Organic lancerede sine første økologiske T-shirts i 2007, havde de et mål om at donere penge til de samfund, hvor deres øko-bomuld produceres. Alene ved salg af støtte-T-shirts har Jackpot Organic indtil nu doneret 1,5 mio. kr. til støtteprojekter i bl.a. Indien og Bangladesh. Her ser du blaser til kvinder i kaki-farve. Prisen er 999 kr. Tjek www.jackpot.dk.

Chik nyhed til kvinder The Baand debuterede i sommeren 2010 med en kollektion af økologisk bomuld. Det hele er produceret i Peru med social ansvarlighed som anker. Ideen med tøjet er at give den stilbevidste kvinde de allermest essentielle stykker tøj til garderoben i øko-udgave. New York kunstneren, Matthew Langille, som bl.a. er berømt for sit grafiske arbejde for Marc Jacobs, har udviklet flotte prints til tøjet. The Baand er en del af danske MakeZenz, der også laver økologisk kvindetøj. Tjek www.thebaand. com og www.makezenz.dk. T-shirt med print i økologisk bomuld, 450 kr. Du kan få forhandlerinfo på tlf. 28 86 08 88.

Gå efter GOTS Det kan være svært at hitte hoved og hale i virvaret af mærker, som bruges til tekstiler. For i butikkerne finder du både miljø-, økologi- og sundhedsmærker. Økologisk tøj kan ikke få et dansk, rødt Ø-mærke, det er nemlig forbeholdt fødevarer. Gå efter påtrykningen GOTS = Global Organic Textiles Standards. Så er du sikker på, at tøjet er fremstillet af økologiske materialer uden brug af pesticider og sprøjtegifte, og at tøjet også bearbejdes miljørigtigt på fabrikken. Følgende mærker lever op til GOTS: KRAV, AB, Etko, Eko/Skal, Inv, Oregon Tilth, Imo, Onecert samt Soil Association Certification. EU-blomsten og det nordiske Svanemærke stiller krav til, at fibrene af bomuld så vidt muligt er dyrket uden brug af sprøjtegifte. Derfor vil blomstog svanemærkede tekstiler ofte være lavet på økologisk bomuld. Derudover er der regler for, hvilke kemikalier, der må anvendes, når tøjet farves og efterbehandles.

Casual-mode til mænd Danske Knowledgecotton Apparel anvender kun 100 % certificeret øko-bomuld fra marker, hvor råvarerne hovedsageligt håndplukkes. Virksomhedens vision er inden 2015 at spare miljøet for 150 tons kemikalier og pesti­ cid­er i forhold til en konventionel produktion. Kollektionen Happy Sheep er med uld fra får, der græsser på jorder uden vækstfremmende midler og som kun æder økologisk foder. Uglen i brandets logo er et symbol for naturlighed, ærlighed og tilgængelighed. Her ser du herrestrik, vejl. udsalgspris 1000 kr. Find mere info, fx om forhandlere, på www.knowledgecottonapparel.com.

Et af de mærker, der er med til at skabe forvirring, er Öko-Tex. Navnet til trods har mærket intet med økologi at gøre. Det er et sundhedsmærke, som stiller krav om, at et produkt ikke må indeholde kemi, der kan skade dig.

vinter 2011 / økologisk

45

godt gnav

Økologernes hofretter

Ged giver

Geder er både gode til at æde græs og ukrudt fra Stenalt

Gods – og så sælger deres fedtfattige kød godt. Det fandt Dorte Mette Jensen ud af ved et tilfælde. Her får du

historien og en af Dortes bedste opskrifter på gedekød.

At have geder på godset. Det projekt lå langtfra

GEDERNES BLÅ BOG

i kortene, da Dorte Mette Jensen og Arne Frem-

Dorte og Arne på Stenalt Gods i Norddjurs

jorder og begyndte omlægningen til økologi.

huser i dag 650 malkegeder samt opdræt af 600 kid. Heraf går 200 hungeder, som

mich i 1998 overtog driften af Stenalts 468 ha - Vi kom fra et mindre landbrug med plante­avl og kødkvæg, og vi syntes, det kunne være rigtig

også kaldes gimmere,

spændende at få et større plantebrug. Vi havde

rundt i Mols Bjerge. Her

absolut ingen planer om at have husdyrhold,

æder de gyvel, hybenrose

men det gik hurtigt op for os, at vi ville få et pro-

og brombær og plejer

blem med rodukrudt på markerne uden dyr til at

dermed områdets natur. Malkegederne producerer ca. 500.000 kilo mælk på årsbasis. Det leveres til Søvind Mejeri, der produ-

holde det nede, fortæller Dorte Mette Jensen. Økologens kamp mod ukrudtet lykkes ofte bedst, når landmanden har en græsmark med i sit sædskifte. Altså det fænomen, at økologen

Foto: Henrik Bjerg

cerer fem typer gedeost,

roterer rundt med afgrøder på de enkelte marker

bl.a. Kirks gedefriskost

for at undgå sygdomme. Så for at hjælpe til med

Så vi tænkte: Det var da værd at undersøge

og Stenalt gedefastost.

afgræsningen på markerne begyndte Dorte og

nærmere, beretter Dorte.

Ca. 120 malkegeder går

Arne at overveje husdyrhold.

årligt til slagter Aalbæk i Sønderjylland, som laver gedechorizo af kødet. Derudover går ca. 250 ungbukke til slagteriet Friland, som leverer gedekød på frost til Irma i mindre udskæringer. Tjek www.stenalt.dk, hvor du også finder flere opskrifter.

46

økologisk / vinter 2011

I det næste halve år rejste Dorte og Arne flere gange til Holland, hvor man har gode erfaringer

I skal da ha’ geder

med geder af Saanen-racen. I 2003 besluttede

De overvejede mange forskellige dyr. Eksempel-

parret sig for at købe 250 ungdyr.

vis var både malkekvæg og æglæggende høns oppe at vende hos godsejerparret. - Vi kom tilfældigt til at tale med Mogens Kirk

- Saanen-gederne passer godt til det klima, vi har i Norden, og de har et større potentiale for mælkeproduktion end landrace-geder. De

fra Søvind Mejeri, og han foreslog os ganske

er også meget sociale og omgængelige, og det

enkelt malkegeder. Han havde rigtig god gang i

har jo noget at sige i den daglige omgang med

produktionen af gedefeta både til ind- og udland.

­gederne, siger Dorte Mette Jensen.

Tekst og foto: Christina Damgaard-Sylvest Fakta om gedekød I Danmark slagter vi hvert år ca. 1000 økologiske gedekid. Den slagtede vægt af et kid er 15-25 kg. Det giver en årlig

Middagsgæster på Stenalt Gods spørger ofte efter opskriften på Dortes gede -farsbrød. Nu får du den også:

produktion på omtrent 20 tons. Til sammenligning producerer slagterierne omtrent to mia. tons svinekød om året, altså omkring ti millioner gange mere! Stegt gedekød er mere fedtfattigt end stegt kyllingekød uden skind.

Dortes gede-farsbrød Rigeligt til seks personer: 1 kg hakket gedekød 1 løg, pastinak, porre, rød peberfrugt samt et æble 2 gulerødder revet citronskal fra 1 øko-citron 2-3 æg 1 lille kop havregryn evt. 1 dl mælk salt og peber evt. citrontimian-stilke Tilbehør: 6 skrællede bagekartofler i meget grove tern 6 rødbeder i grove tern 1 bæger frisk gedeost, fx fra Kirk/Søvind Mejeri olie evt. frisk rosmarin Grøntsagerne og æblet skæres i meget fine tern og æltes i farsen sammen med salt og peber. Tilsæt havregryn og æg,

Flere gedeopskrifter

bukkebruse.dk/gedemad.htm hjortsvanggedoglam.dk

ét efter ét. Skal have konsistens som fast frikadellefars. Er den for fast, så tilsæt lidt mælk. Form farsen som et franskbrød, ca. 6 cm højt, og placér det i en bradepande. Lav dekorative snit i toppen med en kniv, pensl med olie, og læg evt. timianstilke ovenpå. Kartofler og rødbeder blancheres et minuts tid i kogende vand og lægges rundt om fars-

På Stenalt slås græsset på græsmarkerne nu til

Indtil videre er osten fra Stenalt dog den mest

brødet. Stik rosmarinstilke ned imellem

ensilage og hø til gederne, og gederne har des-

positive overraskelse, der kom ud af snakken

grøntsagerne, og dryp dem med olie.

uden 10 hektar faste folde tæt på deres stald.

med Mogens Kirk. Både hvad angår forretningen

Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 50

- og smagen: I 2008 vandt gedebrien, som Sø-

min. Kig til retten efter 20-30 min.: Er

Prisbelønnet ost

vind Mejeri laver på mælken fra Stenalt, både

farsen meget brun, så dæk med stan-

I 2004 røg den første gedemælk af sted til Sø-

førstepræmien for bedste internationale gede-

niol. Rør også gerne rundt i grøntsa-

vind Mejeri, og samarbejdet kører stadig. Stenalt

ost og specialprisen for bedste internationale

gerne, så de bliver jævnt bagt, og så

Gods leverer også kød til Aalbæk og Friland. Den

ost i en stor konkurrence i Italien.

kødsaften fordeles. Servér retten med

relativt nye kødtype har forbrugerne modtaget

- Blandt de deltagende lande var også Fran-

rigtig godt. I hvert fald har supermarkedskæden

krig, der har en meget lang tradition for at lave

Irma konstateret, at salget af gedekød er vokset

gedebrier, så det var en fantastisk dag, da vi fik

med 30-50 procent det sidste år.

at vide, at vores ost vandt, siger Dorte.

en god klat gedefriskost.

vinter 2011 / økologisk

47

Foreningens sider

Landmæ nd wanted: Vær væ rt Eventen "Øko

logiske S ommerer på jag t efter v Jylland ærter i og på Fy n. Fra ju mentet h ni til sep tember en over ruller arr Danmark brugere ange , hvor la på midd n dmæn d a g o vil byde g ø www.som kologisk fore opleve merafte lser. Læ ner.dk e kl. 19 ho s ll m e e r re på k o s Kirsten m til væ rtsmøde o g J o ha (ved Kirk 1. n m p å a rts S m e Hylling edevej 18 e på Sjæ i Kyndell Bjarne K ll a ø n s d e ). rog, tlf. 4 Tilmeldin 0 54 04 g o g væ rtsinfo: 57 el. bja rne@kro gagerga rd.dk. aftener"

Øko-bio:

Street-håndslag i sta lde

n

”Tjek lige Karen, hun leverer varen”. Sådan rapper en af de fire økologiske mæ lkeproducenter i en ny musikvideo fra mejeriet Naturmæ lk, hvor landmænden e ogs å er rundhåndede med at uddele street-håndslag i sta lden foran køerne. Videoe n finder du i okologi.dk ’s øko-bio, som har en stor samling af videoklip og film me d en liflig duft af økologi. Klik dig ind til filmene via menupunktet ”Øko-bio”. Filmene , der bl.a. er fra youtub e.com, er inddelt i kategorier som ”Miljø & natur” og ”La ndbrug”. Mælke-rappet finder du under kategorien ”Humor”.

Godåt r Nyt

LOVE Netbutik med økologisk bæredygtigt modetøj Fair Trade smykker og accessories

GREEN

Gratis folder: 3

Snup

gode grunde

Økologisk Landsfo rening har lavet en lille folder i format a la en pixibog, de r he dder ”Snup 3 gode gr unde - til at vælge øk ologi”. Her får du et hurtigt overbli k over de bedste argume nter for at vælge økologiske fødevarer. Folderen ligger i bundter a 50 stk. med en tilhørende krog, så du kan hænge dem op – fx i en økolo gis k staldbutik eller i dit lokale superm ar ke d. Du kan rekvirere folderne gratis på inf o@ okologi.dk eller tlf. 87 32 27 00.

124615_snup

gode

grunde til at vælge

økologi

3 gode grunde.in

dd 1

OF

Se vores bæredygtige udvalg online

www.loveofgreen.dk

48

økologisk / vinter 2011

Frisk på et bæredygtigt forår? Har du lyst til at leve så bæredygtigt som muligt i tre måneder? Og at dele dine erfaringer med andre? Foreningen Grøn Hverdag søger 30 familier, som vil være med i et landsdækkende forsøg. Det starter 1. marts 2011. Læs mere under Nyheder på www.gronnefamilier.dk.

23/03/10 14.0 4

Foreningens sider

Balloner mod gmo

Indbydelse til generalforsamling Hotel Svendborg danner igen i år de hyggelige rammer om

1000 ”gmo-pollen” i form af gule balloner

foreningens generalforsamling, som afholdes den 4.-5. marts.

blev i oktober spredt i Århus og København.

Alle foreningens medlemmer er velkomne til at deltage i

De blev fordelt for at gøre opmærksom på

denne enestående mulighed for at mødes med mere end 200

kampagnen mod gmo, kaldet ”nyegener.dk”,

engagerede økologiske ildsjæle til livlig debat, faglig opdatering

som Økologisk Landsforening står bag. Fri-

og socialt samvær.

villige hjalp med at slippe de 1000 biologisk

Fredag åbnes med fælles debat om et vigtigt politisk emne,

helt nedbrydelige, gule heliumballoner fri

hvorefter foreningens generalforsamling går i gang. Dagsorden

– som et symbol på de modificerede geners

for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Seks af bestyrel-

bivirkning: At de spreder sig i naturen.

sens 13 medlemmer vælges på generalforsamlingen, ligesom

Nogle af dem blev foræret til de forbipasse-

det er generalforsamlingen, som vælger foreningens formand.

rende, som effektivt spredte dem i byernes

Fredag aften er der - vanen tro - middag og dans.

centrum. Resten blev sluppet løs og spredte

Lørdag afholder foreningens otte fagudvalg årsmøder. Her

sig i luften.

vil udvalgene oplyse om årets arbejde og invitere til dialog om

Søren Schelling var med til at arrangere

udviklingsmuligheder inden for netop deres fagområde. Dertil

eventen og selv med på gaden i København.

vil der være valg til udvalgene, så der er flere muligheder for at påvirke det kommende års arbejde direkte. Ud over årsmøder vil der være tilbud om temamøder, som sætter fokus på aktuelle emner. Et detaljeret program med dagsorden for generalforsamlin-

- At folk generelt ikke ved så meget om gmo, er bestemt ikke ensbetydende med, at de er ligeglade med debatten. Mange af de folk, vi talte med på gaden, var faktisk meget interesserede i at høre mere. Søren Schelling fortæller også, at ballonerne var med til at skabe

gen, oversigter over fagudvalgenes årsmøder og beskrivelse af

en festlig ramme om arrangementet, så folk på gaden følte sig invite-

de udbudte temamøder kommer med avisen Økologi & Erhverv

ret til en snak – frem for at få dikteret, hvad de skal mene.

eller med posten til medlemmerne i starten af januar 2011. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal senest 21. januar 2011 være sekretariatet i hænde, du kan sende det til

- Det skaber helt enkelt noget opmærksomhed, når 500 balloner på én gang stiger op mod en klar, blå efterårshimmel, siger han. Også på den politiske scene arbejdede Økologisk Landsforening

cuh@okologi.dk. Fra januar vil du også kunne læse mere om

på højtryk mod gmo i efteråret. Bl.a. ved at markere sig ifm. en eks-

vores generalforsamling på www.okologi.dk.

perthøring, Fødevareministeriet stod for. Her påpegede foreningen, at ministeriet havde undladt at lytte til forbrugerne, hvoraf et flertal er skeptiske over for brugen af bioteknologien. Se mere på gmo-fri.dk.

vinter 2011 / økologisk

49

Hos Netto synes vi ikke økologi skal koste en formue. Og det lader til at danskerne er enige, for vi sælger mere økologi end nogen andre i Danmark. Så tak til alle vores kunder, og økologien længe leve!

Søren Husted er professor ved KU Life og leder af Org Trace, det hidtil største forskningsprojekt om sundhed og økologisk kost herhjemme. Et delresultat af undersøgelsen er, at øko-grønt IKKE har flere stoffer, der kan fremme din sundhed end i konventionelt grønt.

5 hurtige til Søren Husted

Tekst: Steffen Borch

4. Køber du selv økologiske fødevarer? Ja, men altså ikke fordi, at de er sundere. I stedet øn1. Hvad har jeres undersøgelse vist?

sker jeg mad uden pesticidrester. Og så vil jeg gerne

At økologisk grønt ikke er sundere end konventionelt grønt,

støtte økologien, som er klart mere skånsom mod mil-

når man måler på indholdet af sundhedsfremmende stoffer,

jøet, har en bedre dyrevelfærd og er bedre for klimaet.

som fx antioxidanter, mineraler og vitaminer. Der er simpelt-

Den innovationskraft, som især findes blandt økolo-

hen ikke flere gode sager i økologiske end i konventionelle

ger, er også tiltalende. De ønsker at gøre tingene på

grøntsager. Det overraskede os, for ifølge den plantebiologi-

en anderledes måde, som belaster natur og miljø

ske teori burde økologiske grøntsager indeholde flere af de

mindst muligt. Især fraværet af pesticider er meget

sundhedsfremmende stoffer. Øko-gulerodens hårdere op-

vigtigere end fx indholdet af antioxidanter og vitami-

vækst uden fx kunstgødning fører til, at planten danner en

ner, så jeg synes, økologerne fortjener min støtte.

række beskyttende stoffer, hvoraf en stor del er interessante ift. vores sundhed. Men vores forskning har vist, at forskellene er meget små. De udviskes af vigtigere faktorer for plantens vækst, som fx jordbund og klima. Det er altså langt

5. Hvad er din holdning til gensplejsede fødevarer?

mere betydende, hvor og under hvilke forhold, planten er

Jeg kan ikke lide, at man flytter gener mellem arter,

dyrket, end om der er brugt kunstgødning og pesticider.

fx fra mus til planter. Det er helt unødvendige konstruktioner, som er i konflikt med min etik. Den form for gmo bærer ansvaret for meget af den modvilje,

2. Hvad kan økologerne så gøre ved det?

vi ser i befolkningen. Bruges teknikken rigtigt, så er

De burde arbejde langt mere med udvik-

den dog i fuld overensstemmelse med de økologiske

ling af nye sorter, der er tilpasset de øko-

grundprincipper. Jeg vil vove den påstand, at en

logiske dyrkningsprincipper. Fortsætter de

moderne gm-teknik som den såkaldte cis-genese

med at bruge de samme sorter som deres

faktisk er ”renere” og mere økologisk end traditio-

konventionelle kolleger, bliver tingene jo

nel forædling, som økologerne holder sig til – bare

ikke bedre. Med rette sort dyrket på rette

mange år hurtigere og med langt mere målrettede

sted, kunne det givetvis ende med, at øko-

resultater. Prøv bare at se den nye gm-kartoffel

logernes grøntsager fik et langt større

med ”indbygget” skimmelresistens, som er klaret

indhold af sundhedsfremmende stoffer.

ved cis-genese. Her flytter man bare ét enkelt gen mellem planter, der selv kan krydsbestøve i naturen. Med den traditionelle metode skulle man rykke rundt med flere hundrede gener. Det er da langt mere ”uhyggeligt”. Her har man skabt noget helt

3. Er det så ligegyldigt, om vi spi-

naturligt på en meget skånsom måde. Så der forstår

ser økologisk eller konventionelt?

jeg ikke økologernes automatiske nej-reaktion til

Nej, bestemt ikke. Vi ved fra andre

gmo. Bioteknologien har meget at tilbyde økologien,

forsøg, at økologiske afgrøder stort

men den har ødelagt sig eget renommé ved at mar-

set aldrig indeholder pesticidrester.

kedsføre transgene planter, som ikke er markeds-

Det gør de konventionelle i 40-50

klare og tilstrækkeligt afprøvede. Det lider debatten

procent af afgrøderne. Når jeg nu

under i dag – den er vildt populistisk og meget lidt

siger ”stort set” om de økologiske

videnskabelig.

varer, er det, fordi der af og til dukker, ofte importerede, varer op, der ikke er helt rene for pesticidrester. vinter 2011 / økologisk

51

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

e r i f r e r he e til d n u r g gode ive medlem at bl ologisk af Øk forening Lands 1 2 3

Du er med til at arbejde for mere økologi i Danmark og resten af verden.  u får det gode magasin Økologisk D tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager.  u får bogen ”Rigtige oste starter med D Ø – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

4 Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du slipper for at købe plasticposer.

Bliv medlem og vind en weekend på luksushotel

Vind!

Vi trækker lod blandt vores dejlige medlemmer om en luksusweekend på Hotel Guldsmeden Axel i København. Du og din ledsager får to overnatninger på dobbeltværelse med økologisk morgenmad. Du får også et sæt af hotellets lækre, bæredygtige plejeprodukter: bodyshampoo, shampoo, conditioner og bodylotion med hjem. Hotel Guldsmeden Axel har Det Økologiske Spisemærke i guld – læs mere om stedet på www.hotelguldsmeden.com. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter og skal indløses senest 31.07.2012. Vinderen får direkte besked i løbet af foråret.

Vær med i hele 2011 for

kun 330 kr.

Meld dig ind på www.okologi.dk/blivmedlem