Ø13

Guide til økolo G isk tøj

Økologernes hofretter : dortes gede-farsbr Ø d

t est af

Ekstra kalender med opskrifter af kille e nna

mennesker, mad og miljø Badmintonstjernen Peter Gade:

ØKOLOGI OG SUNDHED HÆNGER SAMMEN

AF PAul Holmbeck, DIREKTØR I ØKOLOGISK LaNDSfORENING

”Økologi er sundere” – ”Økologi er ikke sundere”. Avisoverskrifterne veksler, hver gang en enkelt øko-afgrøde undersøges for nogle bestemte indholdsstoffer. I Økologisk Landsforening har vi selv ladet os suge lidt ind i den svære debat. Fx ved at sætte fokus på resultater som, at forskere har fundet flere antioxidanter i øko-bær eller flere af de sundere omega-fedtsyrer i øko-mælk.

Forskeren Søren Husted står bag undersøgelsen Org Trace, der bl.a. har påvist det samme vitaminindhold i nogle økologiske og ikke-økologiske afgrøder (se side 51). Han opfordrer øko-producenterne til at holde sig ude af ”sundhedsdebatten”. I stedet bør de skabe forskelle, der batter, via ny viden om miks af gødningsmængder, jordtyper, friskhed samt indholdet af nærings- og smagsstoffer. En meget positiv opfordring, som vi helt sikkert magter at arbejde med inden for økologien.

Om øko-mad er sundere, afgøres ikke alene med undersøgelser af vitamin- eller mineralindhold, som danskerne får nok af alligevel. Når så mange forbrugere forbinder økologi med sundhed, er det ud fra en helt anden vinkel: At en mere naturlig produktion uden pesticider, gensplejsning mv. nok også er sundere for os. Det vejer tungt, at det er mad uden pesticidrester. Ingen vil vel påstå, at mad med pesticidrester ligefrem er sundere end økologiske varer?

Økologi er også fri for de tilsætningsstoffer, der giver en meget unaturlig farve, duft eller holdbarhed. Økologer deler nemlig ikke andre producenters mål om,

at mad skal kunne blive så gammel som mulig, før vi spiser den. Som Jim Post sang i 1970’erne: ”They´ll dig me up after 100 years and I´ll look like a fresh loaf of bread”. Maden bliver også sundere, når arbejdskantiner, dagsinstitutioner og skoler øger brugen af øko-råvarer. Det har DTU Fødevareinstituttet konkluderet. Årsagen? At køkkenlederen typisk er optaget af både økologi og sundhed – eller ingen af delene. Køkkenledere, som tager økologien ind i storkøkkenerne, bruger lidt mindre kød og øger mængderne af grøntsager, bl.a. for at dække merprisen på de økologiske råvarer. Men også fordi sundhed og økologi hænger sammen for dem.

Sundhed og økologi hænger også sammen for elitesportsfolk som Peter Gade og Mikkel Kessler, som udtaler sig her i Økologisk. Når de presser deres toptrimmede kroppe til store præstationer, ønsker de rent brændstof – og ikke al den crap, som mange fødevarer indeholder. Desværre ser det anderledes ud i de fleste sportshaller, som har en madkultur, der direkte undergraver præstationerne ude på banen. En tradition, der står for fald, efterhånden som flere forældre og trænere vågner op.

Mange almindelige motionister ser også økologisk mad som en naturlig del af en sund livsstil. Når kroppen langt inde i en maraton skriger efter mad, kan man tydeligt mærke, at man ikke kan køre på ingenting. Ligesom udpint jord ikke kan give os mad. Så står det lysende klart, at økologi og sundhed er et ualmindeligt godt par.

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Jakob Brandt, jb@okologi. dk, Steffen Borch, sb@okologi.dk, Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. Pernille Florio, florio@florio.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk. Louise Karlsen, lka@okologi.dk. Louise Plommer Lykkegaard. FOTOGRAFER: Michael Daugaard (forside), www.michaeldaugaard.dk. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk. Henrik Riis Madsen, www.riis-photography.dk. Anders Schønnemann, www.schonnemann.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er naturligvis miljømærket – med EU’s blomst. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: DG Media, tlf.: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT:

soMMer

borgvej

Foto: UGGI KaLDaN

12 Sund kost og økologi mistrives i sportsklubberne. Læs mere om, hvorfor det er sådan.

6

Hjemme hos Peter Gade: Besøg hos kombineret badminton-ikon og øko-fan.

Gør en sport ud af de bedste smage i sæsonens råvarer. Træn dig selv ved at læse Sæsonguiden.

Varm dig hele vinteren Bartenderen Pernille Florio har mikset øko-drinks til dig. Alle fire serveres dampende varme.

Guide til øko-mode En sviptur rundt i tøjbranchen kan give gode ideer til dit næste shoppingtogt.

De mere end 290 økologiske landmænd, der hver dag leverer økologisk mælk til os, må ikke bruge sprøjtemidler og kunstgødning på markerne. Og det har sine fordele. For eksempel er der fundet 30% ere vilde plantearter og sommerfugle omkring en økologisk mark og 8 gange så mange regnorme i jorden. Økologiske malkekøer får udelukkende foder fra økologiske landbrug. Så jo mere økologisk mælk du drikker, jo mere kan du være med til at gavne naturen.

Læs mere på arla.dk/harmonie

Når Peter Gade smasher sine modstandere af banen, så kommer brændstoffet fra hylden med økologi. Tag med på besøg i hans køkken, hvor passionen for sund øko-mad får fuld skrue – og se også, hvad han har i kælderen.

ØKOLOGISK MaTcHBOLD

chuck, chuck, chuck! Kniven danser over spækkebrættet og skærer effektivt de friske krydderurter i små fine stykker. Badminton-ikonet Peter Gade håndterer sine køkkenredskaber og de økologiske råvarer med næsten samme ekvilibrisme som de ketsjere og fjerbolde, der har givet ham så mange triumfer på de største badmintonarenaer i verden.

- Madlavningen tænder et urinstinkt i mig, siger den 33-årige og stadig toptrimmede atlet fra familiens køkken, der gradvist er blevet hans gastronomiske hjemmebane.

Talent, målrettet træning, selvdisciplin og mental styrke er vigtige ingredienser i Peter Gades succesrige karriere, men han tilskriver også kosten og økologisk mad en god bid af æren.

- Min passion for sunde og økologiske råvarer holder mig og min motivation på toppen. Jo sundere man lever, des bedre fungerer alt i hele kroppen. Min sport er dog meget kompleks, og der er mange ting, som spiller ind på mine præstationer. Derfor er maden heller ikke direkte afgørende for, om jeg vinder eller taber en badmintonkamp, slår Peter Gade fast.

Går efter det bedste

For Peter Gade handler hans passion for mad primært om søgen efter kvalitet. Søgen efter det

bedste. Han lægger derfor med egne ord stor vægt på, at råvarerne er renere, mindre manipulerede og dyrket uden brug af sprøjtegift.

- Jeg tror, at de fleste økologiske fødevarer er produceret af folk, som brænder mere for deres produkter. Selv går jeg virkelig op i at købe det bedst mulige, uanset om det er en squash eller et æble, men det betyder også meget for mig, at råvarerne er danske, siger badmintonstjernen.

Derfor kan en frisk, dansk gulerod med top godt udkonkurrere en importeret, økologisk gulerod fra Holland, når Peter Gade er på indkøb. Men ellers er der ofte Ø-mærker på de madvarer, han tager med hjem fra Irma eller Kvickly til kærlig behandling i køkkenet.

Du er dygtig, skat

Peter Gades køkkenglæde har udviklet sig til en hyggelig og social begivenhed i en ellers travl hverdag i villaen i Holte. Familiens yngste medlem, to-årige Alma, nyder at være med far i køkkenet. Hun har netop indtaget favoritpladsen på køkkenbordet ved siden af det glaskeramiske komfur og sin grøntsnittende far. Pladsen tilhørte tidligere storesøster Nanna på seks år, men hun har besøg af to veninder, som farer ind og ud af køkkenet. Imens krammer Alma en aubergine og kommenterer livligt fars mad.

Peter Gade har mere end en hjemmebane. Køkkenet i familiens villa er én af dem.

- Vi skal have kylling med ratatouille, forklarer Peter Gade, mens han blander en marinade af olie, citron og de frisksnittede urter.

Alt foregår hurtigt og effektivt. Præcis som at se hans atletiske aktioner på badmintonbanen. Alma hjælper med at røre rundt i marinaden.

- Ikke for hurtigt … du er dygtig, skat.

Det her gør ondt

I over 10 år har Peter Gade tilhørt badmintonens absolutte verdenselite. En status, der omfatter næsten fire år som verdensranglistens nummer et for herresingle-spillere.

Han arbejder ikke med deciderede kostplaner. De ville efter hans mening gøre livet for surt, men gennem årene er han blevet god til at lytte til kroppens signaler, og han er meget bevidst om, hvad og hvor meget han spiser.

- Om aftenen er der udsolgt fysisk. Når vi har spist, hygger vi lidt med børnene, så putter vi dem, og så er der sjældent overskud til ret meget mere, siger Peter Gade.

I aften har han dog endnu kræfter i behold til at åbne en dåse flåede tomater. Den er uden det røde Ø-mærke, og det påtaler han selv.

- Det her gør ondt på mig. Det sker kun én eller to gange om året, at jeg ikke kan få økologiske flådede tomater, men jeg havde ikke tid til at køre til en anden butik.

Det bedste, Peter Gade ved, er ellers hele processen fra, at han kører ud for at købe ind, finder de bedste råvarer til han er sammen med familie og venner om maden. Men den ambitiøse sportsmand lægger også vægt på de miljømæssige og dyreetiske værdier, der er bag Ø-mærket.

Karbonader, chips og roulader

Interessen for sund mad og økologi har udviklet sig gradvist. I dag har han flyttet sig meget langt fra den Peter Gade, der i ungdomsårene i Århus-

Som barn hjalp Peter Gade aldrig til i mors køkken. I dag er det hans og Almas frirum: - Der er stor livskvalitet forbundet med at lave mad til min familie.

Peters passion for mad handler primært om at jage topkvalitet. Så han lægger "stor vægt på, at råvarerne er renere, mindre manipulerede og dyrket uden brug af sprøjtegift."

forstaden Tranbjerg sammen med sine skolekammerater gik over vejen og hentede chips og roulader i frikvartererne.

I barndomshjemmet blev han også flasket op med en kost, som var rigtig mange banelængder fra diætisternes anbefalinger i dag.

- Det var en meget gammeldags mad, og sodavand blev nærmest betragtet som sundt, når du skulle dyrke sport. Det var sindssygt.

Til middag blev der ofte serveret bøf med løg eller karbonader og persillesovs, husker Peter Gade, som heller aldrig selv fik lov til at være med, når mor rørte i gryderne.

Derfor er han i dag meget bevidst om sin funktion som rollemodel. Både i forhold til den øvrige badmintonelite og til sine børn.

- Hele familien er så vidt muligt samlet til aftensmaden. Det er dagens sociale samlingspunkt, siger Peter Gade, mens han prikker små huller i kyllingen med en spids kniv.

Lidenskab og livskvalitet

Alma følger alle hans bevægelser, og far giver sig god tid til at forklare hende, at de hvidløg, han stopper ind i hullerne, giver smag til kødet.

- Vi snakker meget om mad, så får pigerne et helt naturligt forhold til den. Jeg er selv vild med krydderurter, og jeg prøver at lære pigerne at kende alle krydderurter på lugten og smagen.

I takt med at Peter Gades forkærlighed for madlavning er vokset, har hustruen Camilla Høeg frivilligt trukket sig fra køkkenregionen.

- Sådan er det bare blevet. For mig er mad en lidenskab, og der er stor livskvalitet forbundet med at hygge mig med at lave mad til min familie, siger Peter Gade.

Han taler videre, mens han smører kyllingen ind i den friske marinade.

- Se, nu får far ulækre fingre, siger far Peter til Alma, som vist meget gerne vil give en hånd med til madlavningen.

I kælderen under sin villa har Peter Gade indrettet sit eget lille vintempel. Her er lagret over 1400 flasker "verdensklassevin".

Peter Gades blå bog

fØDT: 14. december 1976

H ØJDE : 183 cm

VæGT: 73 kg

faMILIE : Gift med Camilla Høeg Gade. Sammen har de døtrene Nanna (6 år) og Alma (2 år).

fRITIDSINTERESSER : Vin, madlavning, filosofi og Liverpool FC.

K LUB : Team Skælskør Slagelse.

KaRRIERE : Fik sit internationale gennembrud med All England-titlen i herresingle i 1999. Siden er det blevet til fem EM-titler, en VM-sølv og to -bronze, hele otte danske mesterskaber samt et hav af titler ved internationale stævner som Korea Open, Malaysia Open, Japan Open og Copenhagen Masters m.fl. VM-guldet mangler endnu i Peter Gades medaljesamling.

PL acERING I VERDEN : Nr. 3 på herrernes singleliste (21/12-2010).

det her gør ondt på mig. det sker kun én eller to gange om året, at jeg ikke kan få økologiske flådede tomater, men jeg havde ikke tid til at køre til en anden butik."

Bølle, bølle, bølle!

Når Peter Gade ikke deltager i turneringer i udlandet, træner han to gange dagligt sammen med de øvrige elitespillere på Team Danmark Centret i Brøndby. Morgenmaden er enten havregrød eller grød fra Aurion.

- Grød med frisk frugt er noget af det bedste, jeg kan spise, før jeg skal træne.

Formiddagstræningen varer normalt to timer.

- Hvis det passer, kører jeg hjem og spiser frokost, men i dag blev jeg og spiste på centeret og tog et lille hvil på 15-20 minutter, inden eftermiddagstræningen. Så passede det med, at jeg kunne hente pigerne på vej hjem, siger Peter Gade, som et øjeblik har kastet sit fokus ind i at snitte aubergine, squash samt de øvrige ingredienser til sin ratatouille færdige.

Så kigger han op igen.

- NEJ, NEJ! Bølle, bølle, bølle! Hvad laver du, Alma?

- Jeg laver det her, triumferer datteren og kigger ned på den krydderiblanding, som hendes små, nysgerrige pilfingre i al ubemærkethed har spredt ud over køkkenbordet.

VM-guldet lokker

Livet som badmintonspiller på topplan er lidt af en nomadetilværelse, og Peter Gade må undvære sine tre piger en stor del af året.

- Jeg er i udlandet 110-120 dage om året. Som regel en til to uger ad gangen, og så er jeg hjemme en måned. Når jeg er af sted, handler det om at vinde kampe. Og om at få god søvn, at slappe af og at spise.

Selv om Peter Gade er ved at overskride sidste holdbarhedsdato for en professionel singlespiller, er han endnu ikke mæt. I 2010 vandt han bronze ved VM i Paris, og den bedrift styrker hans tro på guld ved VM i august, som han inderligt gerne vil slutte sin karriere med at vinde.

Gades herreafdeling

Mens duften af stegt kylling fylder huset, er det tid til en tur i kælderen. Her har Peter Gade indrettet en rigtig herreafdeling. En glasdør fører ind i husets helligste rum - vinkælderen. Den har en konstant temperatur på 13 grader. Det optimale klima for de flasker, der med Peter Gades ord udelukkende indeholder ”verdensklassevin”.

Rundt om på hylderne og i kasser på gulvet ligger frugten af de seneste syv-otte års jagt på nogle af vinverdenens største trofæer.

- Vin er det flotteste og ædleste naturprodukt. Den er produceret et bestemt år, hvor fx vejret er med til at give den en helt speciel karakter. Igen bestræber jeg mig på at søge det bedste. Jeg jager en speciel flaske. Den kommer hjem i vinkælderen. Jeg deler den med gode venner. På den måde kommer hver flaske til at repræsentere et minde om en social begivenhed,

siger Peter Gade, som sidder på en vinkasse og lader blikket glide hen over hylderne med de efterhånden over 1400 flasker vin. De dyreste sniger sig op i nærheden af 10.000 kr. For én flaske.

Vil være vinbonde

Vin er næppe den ideelle benzin for en topsportsmand. Det bliver da også højst til 2-3 glas om ugen, og i dagene op til en turnering ikke så meget som en dråbe.

Vinsamlingen er for Peter Gade en relativ sikker investering, og han køber aldrig flasker, som han ikke er sikker på at kunne sælge for mindst samme pris. Men vinen er først og fremmest udtryk for en passion, som harmonerer perfekt med hans store interesse for madlavning og økologiske råvarer.

- Når du er oppe på det her niveau, er stort set alle vinene produceret efter økologiske eller biodynamiske principper, siger Peter Gade.

Han er fascineret af hele processen fra plejen af vinrankerne over selve høsten til lagringen, inden den færdige vin rammer vinfeinschmeckernes smagsløg flere år senere.

Peter Gade oplader sin motor med økologisk sprængkraft om morgenen, før han træner:

- Grød med frisk frugt er noget af det bedste, jeg kan spise.

- Det er en kæmpe verden. Det er det, der gør den interessant for mig, og selv om interessen holder ved, til jeg dør, så bliver jeg aldrig færdig med at lære nyt. At blive vinbonde ville være noget af det største for mig, drømmer Peter Gade.

En hel del mere jordnært konstaterer han, at det vist er tid til at kigge til kyllingen igen.

Til stor glæde for Alma er maden klar. Da journalist og fotograf er smidt på porten, kan madroen endelig sænke sig over familien Gade.

Landstræneren: Kosten holder Peter på toppen

Lars Uhre træner landsholdet i badminton. Han fortæller, at kosten betyder rigtig meget for kraftpræstationerne i ketsjersporten.

- Kosten gør helt klart en forskel for spillet. Peter er 100 procent selv-kørende på det område, og der har jeg klart mere at arbejde med hos de yngre spillere. Peter føler, at økologien er vigtig for ham, og det bakker jeg ham op i. Jeg kan ikke sige, at han præsterer bedre på grund af en økologisk kost, men havde han spist forkert, så kunne han ikke have holdt sig på det verdenselite-niveau, hvor han er nu – og holdt sig der i over ti år.

Lars Uhre siger også, at en sund kost blot er en af de mange små faktorer, som Peter Gade hele tiden scanner i jagten på de brøkdele af sekunder og procenter, der kan gøre ham en anelse bedre end hans verdenselite-modstandere, der alle er i suveræn god form.

- Peter er meget målbevidst. Han er god til at stille krav til sig selv og andre. Hver eneste gang han træner, så evaluerer han sig selv meget hårdt, ligesom han straks tager konfrontationen, når han fx vil have en medspiller til at ændre et bestemt slag.

Som spiller mestrer Peter Gade det hele – lige fra taktik til teknik, vurderer landstræneren, der ser Peter Gade som en meget komplet sportsmand.

- Han er eksempelvis dygtig til at tilpasse sig de forhold, der er på og omkring banen. Lige nu er jeg i Hong Kong. Her i Østen er der aircondition i hallerne, og anlæggene giver altså lidt vind, som er svær at forudsige. Den kan flytte en fjerbold i spil op til 20 centimeter, og det siger sig selv, at det har stor betydning under en kamp. Men Peter er rigtig god til at mærke efter og ligefrem spille taktisk på vinden. I elitesport er det den slags faktorer, der virkelig skiller fårene fra bukkene, understreger Lars Uhre.

tekst: PETER NORDHOLM aNDERSEN

GØDT NYTÅR

TIL DIG FRA KIWI MINIPRIS

KIWI minipris er den discountbutik, der giver dig allermest økologi. Mere end 290 forskellige varianter, allesammen til discountpris. Lige nu kan du endda få dem med ½ MØMS. Det betyder, at du kun betaler det halve af momsen. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis det når du handler, så får du rabatten med det samme. Find en KIWI minipris tæt på dig på kiwiminipris.dk

SPORTSKLUBBER DRIBLER UDENØKOLOGIENOM

Topidrætsfolk som Peter Gade og Mikkel Kessler høster deres sejre på økologisk brændstof, men ellers fylder Ø-mærket meget lidt i elitesportens kost. Idrætsklubbernes sejlivede fastfoodkultur bidrager heller ikke til at ændre de dårlige spisevaner. Tværtimod.

En bakke med pommes frites. Godt med salt og remoulade, måske en pølse på toppen og så lige en kold cola til at spule efter med. Velbekomme!

Mange af de børn og unge, som hver uge dyrker idræt på de kommunale idrætsanlæg og i landets sportshaller, får desværre inspiration til mildest talt elendige kostvaner. Økologi kan de kun drømme om, når de køber ind i idrætsklubbernes cafeteriaer, hvor de bliver spist af med sodavand, slik og fastfood af tvivlsom kvalitet.

Det billede genkender Pia Rasmussen fra Københavns Madhus kun alt for godt.

- Det er grotesk, hvad der bliver serveret til de unge, som kommer for at dyrke sport.

Københavns Madhus er et selvstændigt udviklingshus for bl.a. sund institutionsmad, som især finansieres af Københavns Kommune. Her arbejder Pia Rasmussen som forandringsagent i husets økologiteam. I flere år har hun været tovholder på et projekt, som skal fremme en sund, økologisk madkultur i hovedstadens idrætsanlæg. Det har været en kamp op ad bakke.

Penge før sund mad

Ifølge Pia Rasmussen virker det nærmest formålsløst at dyrke idræt, hvis 3. halvleg består af et orgie af tomme kalorier. Hun oplever, at økologien bliver mere eller mindre kvalt i en tung og sejlivet idrætskultur, hvor det mere handler om at tjene penge til klubbernes næste udlandsrejse end om medlemmernes sundhed.

Det er også konklusionen på undersøgelsen "Sund mad i idrætshaller – økonomiske perspektiver", som Fødevareøkonomisk Institut offentliggjorde i 2010. Her står, at en presset økonomi er hovedårsagen til, at cafeterierne sælger fed og sukkerholdig fastfood.

De aner ikke en bjælde om kost

Badmintonspilleren Peter Gade er absolut heller ikke glad for niveauet af halmaden.

- Jeg kan slet ikke tage det seriøst. Det er helt håbløst. Jeg har været ude i diskussioner om det et utal af gange, og jeg synes, at der sker alt for lidt på den front ude i klubberne, siger den danske verdensstjerne – der er meget bevidst om sin funktion som rollemodel for fremtidens elite.

Sportshal med øko-café

På Amager har kultur- og sportshallen Prismen en cafe, der skiller sig ud fra næsten alle andre hal-madsteder. Den har en sund og økologisk menu henvendt til børn og unge, hvilket navnet også afspejler: ”Øko er et næsehorn”. Her fås sandwich af groft brød og mættende supper, mens tørsten kan slukkes i øko-juice, -smoothies og -sodavand.

Han er rystet over, hvor lidt kosten fylder i klubberne. Ikke mindst hos de unge badmintonspillere, som han møder til opvisningsstævner i hele landet, men også hos mange højt betalte idrætsudøvere, som har større tillid til kost- og vitamintilskud end til en sund og varieret kost.

- Jeg kender mange håndbold- og fodboldspillere. De aner ikke en bjælde om kost. De spiser lige så usundt som alle andre, siger Peter Gade. En rundringning til en håndfuld af landets bedste fodbold- og håndboldklubber rokker ikke det store ved Peter Gades kritik. De fleste er positivt stemt over for økologi, men "den har ikke vundet indpas endnu", lyder det ofte.

Økologi er besværligt og dyrt

Da Peter Gade som teenager kom ind under Team Danmarks vinger, var der endnu ikke ansat diætister, og han har alle årene selv styret sit indtag af kulhydrater og proteiner. Det har han bestemt ikke tænkt sig at ændre på.

- Jeg ved mere om mad end diætisterne i Team Danmark. Det skal være fuldstændig vi-

denskabeligt bevist, at økologi har en effekt, før de overhovedet vil tage det op til overvejelse. Men de skal nok også starte et helt andet sted i forhold til, hvor usundt mange idrætsfolk lever, pointerer Peter Gade.

Hos Team Danmark erkender sportsdiætist Christina Nielsen, at økologi endnu ikke er et tema hos de personer, der er ansat til at vejlede de ca. 1100 elitesportsfolk, som i øjeblikket får støtte fra Team Danmark.

Diætisternes råd er primært, at sportsfolk skal fylde tanken med det rigtige miks af kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler.

- Økologi er både besværligt og dyrt, og mange danske atleter er lidt økonomisk pressede, så der skal nogle forskningsresultater på bordet. Så længe, der ikke er bevis for, at økologi virker præstationsfremmende, så vil vi ikke gå ud og anbefale den, siger Christina Nielsen og fastslår:

- Men vi fraråder altså ikke, at de spiser økologiske fødevarer.

danske forskere vil gØre Mad til vM og ol

tekst: PETER NORDHOLM aNDERSEN

Maden skal være bæredygtig, når Brasilien arrangerer VM i fodbold i 2014 og OL i 2016. Den vision har danske fødevareforskere indledt et samarbejde med den brasilianske regering om at føre ud i livet. Sund og økologisk mad skal nu på banen under de to mega-begivenheder.

Fødevareprofessor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet København siger, at samarbejdet blot er et første skridt i kampen for at få store event-arrangører til at erkende signalværdien i den mad, der serveres.

- Enhver kan ved simpel analyse af bannerreklamerne ved sommerens fodbold-VM konstatere, at over 80 procent af dem var for usund fastfood, slik, sprut og biler – alt det, der står i kontrast til en sund livsstil. Hvorfor skal sportsbegivenheder sovses ind i kæmpeburgere og fadøl, spørger Bent Egberg Mikkelsen.

De brasilianske myndigheder satser på, at visionen om at anvende bæredygtige fødevarer ved de to sportsbegivenheder kan være med til at gennemtvinge generelle og varige forandringer i landets fødevaresektor og landbrug.

Iværksætteren Maria Beatriz Martins Costa er direktør for den brasilianske økologi-organisation Planeta Organico. Hun har samlet en bred national alliance bag beslutningen om, at Brasilien skal sende et helt nyt signal om madvanernes betydning for vores miljø og sundhed.

- Ved at sætte økologi og sundhed på landkortet i 2014 kan vi være med til at understrege

billedet af Brasilien som et land, der vil gøre en forskel. Men det bliver en svær opgave, og derfor er vi glade for, at Aalborg Universitet ønsker at stille deres specialviden til rådighed i de kommende år, siger Maria Beatriz Martins Costa.

Bæredygtig mad og sundhed er ikke nødvendigvis to sider af samme sag. Men meget tyder på, at der er en sammenhæng, skriver Aalborg Universitet på sin hjemmeside, og det gør de store sportsbegivenheder til særligt oplagte mål for forskernes fokus.

Projektmedarbejder Mia Brandhøj fra Aalborg Universitet København ser i hvert fald store perspektiver i det brasiliansk-danske samarbejde.

- Når der bliver omstillet til bæredygtig produktion, bliver den kost, man indtager, også sundere. Det viser undersøgelser. Hidtil har der ofte været en uoverensstemmelse mellem sportens sunde budskaber og det udbud af mad og drikke, der er tilgængeligt ved sådan nogle lejligheder. Det vil være et supergodt eksempel, hvis vi kan gøre bespisningen sund og bæredygtig, siger projektmedarbejder Mia Brandhøj.

Der er dog lang vej igen, før de sunde signaler sejrer. McDonald's har i flere år arbejdet tæt sammen med den Internationale Olympiske Komité og er ivrig sponsor af legene. Under OL i London 2012 forventer McDonald's at levere hele 25 procent af de olympiske måltider.

Kilde: bl.a. www.industri.aau.dk/aktuelt/45949

rytterne får et økologisk fix

I jagten på de afgørende marginaler, som ofte udgør forskellen på succes eller fiasko i elitesportens verden, er cykelbossen Bjarne Riis kendt som en nærmest pedantisk perfektionist. Så det var ikke tilfældigt, at hans hold, Team Saxo Bank, vakte opsigt ved i foråret at indrette et rullende, økologisk køkken. Gourmetkokken Thorsten Schmidt fra Malling & Schmidt i Århus stod personligt for madlavningen under årets tre store etapeløb i Italien, Frankrig og Spanien. - Jeg har stor respekt for Bjarne Riis og hans visioner om at dreje rytternes fokus, så de bliver interesserede i god mad, siger Thorsten Schmidt.

I det rullende køkken kunne han skræddersy maden til rytterne. Han tog for en sikkerheds skyld mange økologiske råvarer med hjemmefra og supplerede med friske, lokale varer undervejs. Det var spændende for ham at skrue en energirig øko-kost sammen, som både klatrerne Andy og Frank Schleck og tempokongen Fabian Cancellara rent faktisk havde lyst til at spise.

Rytterne hos Team Saxo Bank blev forkælede under sommerens tre store etapeløb, hvor gourmetkokken Thorsten Schmidt serverede økologisk mad fra et rullende køkken.

Økologisk hardhitter

Danmarks vel nok største bokseikon, Mikkel Kessler, har for længst taget stilling til sin kost.

- Alt, hvad jeg spiser, er økologisk. Det er med til at holde mig på toppen, siger Mikkel Kessler til Økologisk.

Gennem sin 12 års hårdtslående karriere har den danske hardhit ter – med tilnavnet The Viking Warrior – vundet 32 af 43 sejre på knockout. Undervejs har den 31-årige bokser høstet flere VM-bæl ter, og han er ikke i tvivl om, at økologien er en del af forklaringen.

Selv om den populære bokser p.t. er sat ud af spillet med en al vorlig øjenskade, og formentlig tidligst vender tilbage til ringen i anden halvdel af 2011, så slækker han ikke på kravene til sin kost.

Slagmaskinen Mikkel Kessler kører på ren økologisk energi, når han går i ringen for at erobre VM-bælter i super-mellemvægt.

Foto:

Foto: KESSLER

Biodynamisk balsamico med lang hals

Sojayoghurt med fem smagsvarianter

Solhjulet har trillet en nyhed ud til helsekost-, gårdbutikker og til øko-nysgerrige supermarkeder. De økologiske yoghurter er baseret på soja og forarbejdet af gmofrie bønner. De indeholder heller ikke laktose, gluten eller kolesterol. I 400 grams bægre får du varianterne naturel, kirsebær, blåbær, vanilje samt ananas til 26,50 kr. pr. bæger. Fås også i 150 grams bægre.

Du kan nu få en hvid balsamico med det biodynamiske demeter-mærke. Den er fremstillet af koncentreret druesaft og hvidvinseddike. De 250 ml i den langstilkede flaske fås i helsekostbutikker til en vejl. pris på 54,25 kr. Til gengæld skulle du, ifølge producenten, få en mild og afrundet smag.

Havregryn til singler

Du kan nu få biodynamiske havregryn i 500 grams poser, fx til en lille husholdning. De demeter-mærkede gryn fås med både fine og grove flager, og den vejl. pris i helsekostbutikker er 16,25 kr. pr. pakke. Kontakt Dansk Helios for forhandlerinfo på tlf. 75 95 40 88.

Økologisk te-serie fra Løv

Løv Organic lancerede i efteråret en farveglad serie af klassikere som grøn og sort te samt bl.a. rooibos. I alt 10 forskellige blandinger. I den grønne dåse ser du grøn mynte-te, mens den sorte emballage er earl grey i breve. Dåse med 100 g koster 95 kr., dåse med 200 g 145 kr., mens du får en æske med 20 tebreve til 79 kr. Fås i specialbutikker over hele landet, spørg efter nærmeste forhandler på tlf. 38 11 12 11.

Tre videoforedrag om økologi

På Aarhus Universitets web venter dig tre videoforedrag, der graver nogle spadestik ned i den økologiske muld. Niels Halberg, centerleder for Forskningscenter Økologisk Jordbrug, besvarer det globalt orienterede spørgsmål: ”Er økologi en luksus for de rige?”. Margrethe Askegaard, tidl. seniorforsker, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, taler om ”Udfordringer og dilemmaer i økologisk planteavl”. Og endelig går seniorforsker Hugo Fjeldsted Alrøe i flæsket på, hvad der adskiller det økologiske og konventionelle landbrug i foredraget ”Principper for økologi”. Foredragene varer ca. en halv time og er på www.au.dk/danskernesakademi under ”Jordbrug og fødevarer”.

Øko-mælk har bedre kvalitet

Økologisk mælk har en bedre kvalitet end konventionel mælk – og det kan smages, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Den anderledes smag hænger bl.a. sammen med, at der er færre frie fedtsyrer i økologisk end i konventionel mælk. Det giver mindre risiko for en skarp smag eller lugt.

Evald Vestergaard, formand i Økologisk Landsforening, er naturligvis meget glad for de videnskabelige resultater:

- Økologiske mejerier har længe kunnet fornemme, at økologisk mælk har en bedre kvalitet og smag. Det har de brugt til at udvikle spændende økologiske mælkeprodukter. Dertil kommer, at køer på græs er glade køer. Det er godt for køers sundhed og trivsel, når de får lov at komme ud af stalden og boltre sig på markerne i hele sommerhalvåret.

Blot tre ud af ti konventionelle køer kommer på græs. Det viser tal fra Dansk Kvæg. Antallet af køer på græs har længe været faldende. Dog ikke hos økologerne, for deres køer skal være på græs hele sommeren.

Sjælden

øko-kaffe fra Guatemala

Estate Coffee dyrker en sjældenhed, som du måske vil synes om: Økologisk højlandskaffe fra Guatemala. I et land med mere end 30.000 kaffeproducenter er kun 20 af dem økologiske. Én af dem er Santa Felisa Estate, hvor ejeren Anabella Cruz lever og ånder for at dyrke sine økologiske bønner. Resultatet er Santa Felisa, der - ifølge den danske importør - giver en ren og cremet smag, som er kompleks med en markeret og elegant syrlighed. Vejl. pris er 55 kr. for 250 g. Se forhandlere på www.estatecoffee.dk under ”Estate Coffee kafferne”.

B REDT BOGUDVa LG f R a GOURMET- TIL HVERDaGSM a D

Politikens Forlag har i løbet af efteråret bl.a. udsendt Rikke Grybergs ”Byens bedste brød” med et hav af brødopskrifter. 152 s., 200 kr. Det er også blevet til ”Poul Food 100” – 100 opskrifter fra stjernekokken Poul Cunningham. 288 s., 400 kr. Endelig har Politikens Forlag lagt navn til gourmetkokken Wassim Hallals ”Wassim unplugged – cool hverdagsmad”. 240 s., 200 kr. Et spare-tip: Du kan ofte skaffe bøger billigere end hos boghandlerne via websider som www.bogpriser.dk.

kiks uden hvede, sukker og mælkerester

Naturesource har lanceret tre varianter af havrekiks – én med soltørrede tomater og urter, én med tang og sort peber samt en traditionel havrekiks. Indholdet er dog ikke helt traditionelt, da Oatcakes-serien med det engelske økologi-mærke fra Soil Association hverken indeholder hvede, sukker eller mælkerester. Hver pakke har en vejl. pris på 25 kr. Få fingre i de knasende sager i helsekostbutikker, hos Mad & Vin eller via naturesource.dk.

Frostpizzaer til eksamen

fRySEPIzzaER UDEN STORE SMaGSINDTRyK

Økologisk har prøvesmagt seks forskellige økologiske frysepizzaer, og vores testpanel var ikke imponeret, da det skulle uddele fra 0 til 5 Ø-mærker. To af dem skiller sig dog positivt ud og deler titlen som testvinder.

bitter smag af peberfrugt

Fuldkornssmagen er ok her, men der er hældt alt for meget grøn peber på, som får pizzaen til at smage surt og bittert – pebrene afgiver for meget syre. Pepperonien har også en bitter smag, det er ikke nogen nydelse. Bunden virker tør. Det er godt, at man forsøger at lave en sund pizza med forskelligt grønt, men det er også det eneste positive her.

Pizza Pepperoni fra Hanegal, 320 gram, 34,95 kr. i Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Kilopris: 109,22 kr.

Dom:

rucola er no-go

Mauro: Det er amatøragtigt at bruge rucola på en frysepizza. Man må først putte rucola på, når pizzaen har været i ovnen. Asbjørn: Rucolabladene ser uappetitlige ud og ligner gamle, døde blade, men salamien er af en rimelig kvalitet, den er meget krydret og pikant. Begge: Bunden er mere sprød end på de andre pizzaer.

Pizza Salami fra Naturligvis! Økologisk, 345 gram, 24,95 kr. i Netto og Bilka. Kilopris: 72,32 kr.

Dom: / (Mauro/Asbjørn)

fabriksagtig fuldkorn

Den ser meget fabriksagtig ud, og den minder om en pandekage, når man tager den ud af emballagen. Osten er ikke smeltet, og det er ikke et godt tegn. Pestoen ser grumset ud. Der er et massivt lag fyld af grøntsager, alt for tykt lag af kartofler, og en alt for gennemtrængende smag af kartofler og korn. Næsten havregrynsagtig. Den dufter nærmest af brun sæbe, meget parfumeret.

Pizza Vegetar fra Hanegal, 340 gram, 34,95 kr. i Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Kilopris: 102,79 kr.

Dom:

Vores smagsdommere

a sbjørn Steglich-Petersen er tidligere madanmelder på den nu lukkede Nyhedsavisen og har arbejdet som kok på café Englen i Århus. I sin fritid er han en stor madentusiast, og han har en særlig forkærlighed for pizzaer med frisk rucola, parmasan og tynde skiver parmaskinke. Ansat som lektor på Institut for Filosofi og Idéhistorie i Århus.

Mauro Matruglia ejer pizzaria Casa Mia på Trøjborg i Århus, hvor vi gennemførte testen. Casa Mia har eksisteret siden 1988 og blev i 2009 kåret som Århus’ bedste pizzaria af aoa.dk / Alt om Århus. Mauro er oprindelig fra Rom, hvor han er uddannet kok og har mere end 20 års erfaring med at lave og bage pizzaer.

Chorizo uden bid

Ser mindre fabriksagtig ud end flere af de andre pizzaer, men smagen holder ikke helt. Kunstig duft og smag af almindelig spegepølse, som den, man har med i madpakken, og ikke chorizo. Pizzaen har egentligt et ok fyld, men dejen fylder for meget og er al for dejet i konsistensen, mens skorpen er ok sprød.

Pizza med chorizo, 400 gram, 35 kr. i Irma. Kilopris: 87,50 kr.

Dom: / (Mauro/Asbjørn)

ren basilikumsmag

En enkel pizza. Det er i udgangspunktet godt, da frysepizzaer har en tendens til at være for overlæsset med alt muligt fyld. Smagen er meget sød fra tomaterne, og basilikumsmagen er meget ren. Det går galt, når det kommer til bunden, som er meget kikseagtig. Minder næsten om svensk knækbrød. Hvis bunden var bedre, ville den minde mere om en ”rigtig” pizza.

Pizza Margherita fra Naturligvis! Økologisk, 400 gram, 24,95 kr. i Netto og Bilka. Kilopris: 62,38 kr.

Dom:

enkel med sprød bund

Den dufter godt og ser lækker ud. Men smagen holder ikke helt. Gorgonzolaen gør den for våd, og de andre oste smager lidt kunstigt. Til gengæld har den en god, tynd bund med en rigtig sprød skorpe. Det er positivt, at de har holdt sig i skindet ingrediensmæssigt, og at den er så enkel. Tomatsovsen spiller ikke helt, der er øst for meget på, og det gør den meget svampet. Pizza med slags 3 oste fra Irma, 340 gram, 35 kr. i Irma. Kilopris: 102,94 kr.

Dom:

3

HurtiGe

HVaD OVERRaSKEDE DIG VED DE ØKOLOGISKE fRySEPIzzaER?

Jeg har aldrig smagt en frysepizza før. Det er jo bandlyst, når man går op i pizzaer, som jeg gør. Man ville jo heller ikke fryse dansk smørrebrød ned, vel? Jeg havde en forventning om, at frosten ville gøre dem tørre, og det holdt også stik ved de fleste af dem. Et par stykker overrasker dog positivt, fx margheritaen fra Naturligvis!, fordi den har en meget ren basilikumsmag. Pizzaerne fra Irma vinder også på grund af, at de er gode til at lave de bunde, der minder mest om friskbagte pizzaer. Skulle jeg købe en frysepizza, så skulle den da være økologisk, fordi der så er færrest konserveringsmidler i. Vi køber økologisk derhjemme, men ikke i pizzariet, da jeg synes, at det er for dyrt indtil videre – men jeg vil ikke udelukke at bruge økologiske råvarer en dag.

HVaD ER DIN EGEN yNDLINGSPIzza?

Enten det helt simple med bare tomat, mozzarellaost og frisk basilikum, eller champignon og salsiccia-pølse. Den er skarp og god. Så vil jeg servere en blandet grøn salat til samt en kold, dansk pilsner. Øl er meget bedre end vin til netop den slags pizza, synes jeg.

TIL MaURO MaTRUGLIa

HVORDaN SKaL EN GOD PIzza SMaGE?

Den skal være enkel og smage af gode råvarer, som man ikke skal gå på kompromis med. Pestoen skal fx være hjemmelavet, fordi du kan smage forskel på noget fra et glas, og noget du selv har blendet sammen. Bundene skal være helt sprøde, og skorpen knase lidt i munden. Klassiske pizzaer med få ingredienser giver den største smag, og danskerne skal lære ikke at blande forskellige typer kød, som fx parmaskinke og salami sammen. Jeg forstår heller ikke den trend med at putte salat, dressing og kebab på pizzaerne, som man ser nogle steder. Så kan du jo lige så godt købe en shawarma.

STØT DE AFRIKANSKE BØNDER: KØB DERES PRODUKTER

Med lanceringen af 2 letmælksyoghurter har Coop, FDB og Thise Mejeri indledt et banebrydende samarbejde.

Begge yoghurter indeholder frugter fra Uganda, hvor bønder og øvrige producenter har gode arbejdsforhold og leverer frugt i høj kvalitet.

På kartonerne kan man læse om nogle af de afrikanske bønder, som leverer frugten til yoghurterne.

Læs meget mere på www.thise.dk

Claus Meyers Almanak

Økologisk udfordrede kokkekendissen Claus Meyer: Han har skrevet Danmarks tykkeste kogebog om at lave mad af lokale, friske råvarer - hentet lige ind fra haven. Men kan han også det en bundfrossen vinterdag?

Claus Meyer pløjer sig med en målbevidsthed som en trøffelgris fra Périgord ned gennem sneen i sin store køkkenhave bag Frederiksbergvillaen.

- Grønkålen. Og et par vinterporrer. Og derovre hænger et par forfrosne æbler, som godt nok skulle have været plukket.

Claus Meyer har rodfrugt i en-noget-nær jordkule inde i garagen, der finder han lidt selleri, og køleskabet gemmer på en rest bacon.

- Det er nok. Det er rigeligt. Nå ja, og så lidt korn. Når det hele bliver skåret fint ud med et løg og står og simrer sammen, så bliver det til sådan en mellemting mellem risotto og frikassé. Kan du ikke ligefrem lugte det?

Claus Meyer fantaserer videre om det måltid, der venter på virkeligheden inde i hans hoved.

- Og så lidt snittet, frossen porretop i for at give lidt struktur til allersidst. Prøv engang at smage. Porretop, der har stået og frosset, den smager nærmest som purløg. Og så groft brød til.

Lige linje til Noma

Så det kan altså lade sig gøre at samle råvarer ind til et lokalt og lækkert måltid. Det meste fra Frederiksberg – under sneen på en frysende decemberdag.

Og fra de forfrosne grøntsager på Frederiksberg går der en lige linje til verdens bedste restaurant, Noma på Nordatlantens Brygge på Christians havn, hvor det lokale årstidskøkken er ophøjet til noget nær kunst.

Den linje hedder Nyt Nordisk Køk ken, og et sted på midten af linjen er der lige landet 2679 gram kogebog. Claus Meyers seneste, godt 1000 opskrifter samlet under navnet Almanak.

SPIS DIN HaVE – DEN SMaGER vildt godt

- Bogen er en del af det Nye Nordiske Køkken. Det er, hvad alting har drejet sig om for mig de seneste 10-15 år, siger Claus Meyer.

Åbenbaring i frankrig

For nogle vil mange af de 1000 opskrifter pege tilbage på barndommens mad. Tilbage til 1950’erne, da der var to frikadeller til hver, rigeligt med kartofler og stuvet kål. Og tre frikadeller til far, fordi han arbejdede hårdt.

Men ikke for Claus Meyer.

- Min rejse starter i 1960’erne, og dengang væltede vi os i kød. Sådan et farsbrød på halvan -

gegyldig for mig, siger kokkekometen.

Det var først, da Claus Meyer som 19-årig kom til Frankrig, at han opdagede mad. Mad, der smagte, som han ikke engang havde ord til at beskrive. Det var en åbenbaring.

Så Claus Meyer blev kok og lavede fransk mad.

Madguru og hverdagsmad

I dag er han 47 år og har opbygget et sandt mad-imperium, bl.a. Meyers Deli, Meyers Bageri, Meyers Køkken, Meyers Kantiner. Han er også medejer af Noma og har en æbleplantage på Lilleø. Hver dag spiser tusinder af danskere Meyers mad. Han har skrevet stabler af kogebøger, gennem flere år kunne man næsten ikke åbne tv, uden at han stod der og lavede mad, og han er netop vendt hjem fra et besøg i Bolivia, hvor han med ulandsorganisationen Ibis er i gang med udviklingsprojektet Ny Boliviansk Mad.

- Almanak skrev jeg, fordi jeg fik lyst til at beskæftige mig med hverdagsmad. Enkel, hjemmelavet mad, der smager af årstiden. Årtidens mad er lavet af det, man til enhver tid kan gå ud i sin have og grave op, plukke på sine træer eller finde på en tur i skoven.

Ideen kom fra Otte Bock

Og så indrømmer Claus Meyer beredvilligt, at han faktisk ikke selv har født ideen om Almanak.

Den kommer fra Otto Bocks firebinds ”Gastronomisk Kalender”, der bl.a. leverer en frokost- og en tre retters middagsmenu til årets 365 dage. Totalt 2.190 opskrifter.

- Bock var dybt forankret i det franske køkken. Men alligevel fremhæver han hele

tiden de gode danske råvarer, de mange fisk og skaldyr, vores grøntsager og smørret, der især er så godt om sommeren, fordi køer da naturligvis går på græs, hvilket man smager.

- Og det er jo ikke blevet anderledes, siden Bock skrev sin bog først i det 19. århundrede, mener Claus Meyer, der dog undtager smør fra konventionelle køer i den analyse. De kommer for det meste slet ikke ud i det fri, men står inde i stalden hele året rundt.

Spis alt – bare det er nordisk

- Fokus på de gode råvarer gjaldt også, da vi skrev det manifest, som ligger bag Noma og Almanak. Maden skal være både frisk og lokal. Du kan spise næsten alt - bare det er nordisk, siger Claus Meyer.

Det Nye Nordiske Køkken bliver altså, hvad vi sammen gør det til. Bruger du lidt mere kål, lidt mindre kumquat, lidt mere gulerod og lidt mindre appelsin, så er du allerede i gang.

- Men det skal jo ikke blive til religion. Jeg er selv lykkelig over at spise vietnamesisk eller kinesisk, når jeg har lyst, men pizza og lasagne skal da ikke konkurrere om at blive den danske nationalret i år 2011.

Årstidens mad er lavet af det, man til enhver tid kan gå ud i sin have og grave op, plukke på sine træer eller finde på en tur i skoven."

- Claus Meyer

Mad uden giftrester

Det skal i stedet være Ny Nordisk hverdagsmad, hvis du spørger Claus Meyer. Og den slags er Almanak fyldt med. Og heri understreger han, at det er mad, der giver dig en større del af energien fra planteriget og en del mindre animalsk føde, end hvad der er normen i dag.

- Du skal spise fuldkorn og mad fra de vilde landskaber. Du skal spise flere forskellige grøntsager og frugter. Du skal vælge økologisk – hvad ellers? Dine måltider bliver mere naturlige og

smager af nuet og det sted, hvor du er lige nu. Claus Meyer uddyber økologi-tankerne. Det Nye Nordiske Køkken regner med mindst 75 procents økologi i måltiderne.

- 100 procent er nok ikke realistisk, men så meget som muligt. Du slipper for tilsætningsstoffer, for giftresterne. Maden smager bedre, og du har mulighed for at prioritere lokalt producerede fødevarer.

Have uden grise

Det er blevet mørkt og stille på Frederiksberg. Men der er gang og lys i Meyers private køkken. Et stort – overordentligt veludstyret – kulinarisk værksted.

- Jeg tror ikke, at nogen kan finde på at bruge Almanak slavisk. Det er heller ikke meningen. Men det er alt sammen ting, der kan bruges. Ting jeg har lavet her i køkkenet til min egen familie. Sådan god, dansk hverdagsmad – lige som det vi lige har samlet sammen til ude i haven.

Claus Meyer tøver. Så indrømmer madelskeren, at han trods alt ikke kunne leve 100 procent op til den udfordring, Økologisk stillede ham.

- Okay, og den rest bacon, vi har samlet i køleskabet. Jeg har trods alt ikke egne grise derude i haven.

Ny NORDISK MaD OG

ØKOLOGI ER ET GODT PaR

tekst: PETER NORDHOLM aNDERSEN

Med kåringen af Noma som verdens bedste restaurant er der grund til at juble. Det mener Henriette Winther i Økologisk Fødevarerådgivning, der er en del af markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.

- Kåringen vil medføre en ny bevågenhed omkring det særligt danske, og vi tror på, at den nye nordiske ”vækkelse” også indirekte vil medføre en masse nye muligheder for økologien, siger Henriette Winther. Den kobling hænger hun især op på, at kernen af den økologiske tanke rammer lige ned i det manifest, som 12 nordiske kokke skrev om det Nye Nordiske Køkken i 2004. Nogle af nøgleordene er: Renhed, etik, skiftende årstider, særlige egnsbetingelser, dyrevelfærd, velsmag, sundhed og at genopdage gamle sorter. - Det er alt sammen værdier, som allerede bliver dyrket lidenskabeligt i økologien. Man kan driste sig til at sige, at det Nye Nordiske Køkken er en gastronomisk iscenesættelse af økologien. Det ser vi eksempelvis i et produkt som Aurions grød-serie, som Økologisk Fødevarerådgivning var med til at udvikle. Grøden er blevet utrolig populær, og den satte ganske enkelt en hel grød-trend i gang, siger Henriette Winther. Økologisk Fødevarerådgivning er i gang med at udvikle flere produkter efter den nordiske skole, som vil komme dig og mig til gode. Den er også på trapperne med en nynordisk inspirations- og temadag sidst i januar for øko-landmænd, avlere og virksomheder.

claus meyer: Almanak

Lindhardt og Ringhof

696 sider, vejl. pris 399,95 kr.

Set på bogpriser.dk til 285 kr. inkl. lev.

Læs mere på www.almanak.nu.

m eyers vinters A l At med

grønkål

H ER FÅR DU EN OPSKRIFT TIL FIRE PERSONER FRA ALMANAK . O PSKRIFTEN MINDER OM DEN RET, SOM CLAUS M EYER SAMLEDE IND TIL I SIN EGEN HAVE

INGREDIENSER OG fREMGaNGSMÅDE

200 g ribbet grønkål

2 gulerødder

2 skalotteløg

8 tørrede figner

2 danske madæbler (Belle de Boskoop)

2 spsk. koldpresset rapsolie

2 spsk. æbleeddike

1 spsk. rørsukker havsalt og friskkværnet peber

Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt i vand, og afdryp den i en sigte. Snit grønkålen fint, og kom den i en skål. Skræl og pil gulerødder og skalotteløg, og snit begge dele i tynde skiver. Skær så æblerne ud i kvarter, befri dem for kernehus, og skær dem i fine både. Kom dem ned i skålen til kålen sammen med gulerødder, løg og figner. Vend hele herligheden med olie, eddike, sukker, salt og peber. Smag så på salaten, og tilsæt evt. lidt ekstra salt, peber og olie.

Du skal helst spise salaten den samme dag, du har lavet den, så den holder sin sprødhed. Servér den for eksempel til and, klipfisk eller skinke som alternativ til grønlangkål på dage, hvor du har lyst til lidt mere friskhed.

Du skal spise fuldkorn og mad fra de vilde landskaber. Du skal spise flere forskellige grøntsager og frugter. Du skal vælge økologisk – hvad ellers?”

VaRM vinter- MateMatik

Her stiller bartender Pernille Florio fire alkoholfrie og varme regnestykker op for dig. Resultaterne, som du kan nyde på de kolde dage, får du her.

creole

coffee

– ingen vinter uden en ”Irish"

2 tsk. instant-kaffe + 2 dl varm sojamælk med vanilje + 0,5 dl kold flødeskum + 1 tsk. bourbon-vaniljesukker

Rør kaffen op med den varme sojamælk i et rødvinsglas. Top med letpisket flødeskum rørt op med bourbon-vaniljesukker. Serveres med det samme.

EKSTRA

DAMPENDE TIPS

FRA PERNILLE FLORIO

1. Du kan bruge alle glas til varme drinks – blot du husker at lægge en ske af metal i glasset, inden du hælder den varme ingrediens i. Så undgår du nemlig, at glasset revner.

2. Flødeskum skal være så lind, at drikken kan sippes igennem flødeskummet. Så drop sugerøret, også til din Irish coffee.

3. Varme kaffe- og kakaodrinks kan erstatte en dessert.

l omumba

– børnenes favorit efter skovturen

3 tsk. kakaopulver + 2 dl varm mælk + 2 spsk. vaniljeis Rør kakaopulveret op i et højt glas med den varme mælk. Kom to spsk. vaniljeis i drinken, kokos-is kan også anbefales. Serveres med ske – med det samme.

1 lime + 1 spsk. hakket ingefær + 1 spsk. rørsukker + 0,5 dl kogt vand + 1 dl tranebærsaft + 1,5 dl kogt vand Mos med en morter limefrugten, hakket ingefær og rørsukker med 0,5 dl kogende vand. Kom massen i et højt glas, og tilsæt tranebærsaften og 1,5 dl kogende vand. Rør rundt, og lad den trække et par minutter, før du serverer.

TIL DE VOKSNES FEST: TILSÆT PROMILLER

Vil du have alkohol med i spillet til det voksne selskab, så tilsæt:

• 3 cl rom til Creole Coffee, Lomumba og Tranebærtoddy

• 3 cl vodka til Klar gløgg

klar

gløgg

– som varer lige til påske

0,5 dl hyldeblomstsirup + 2 x 1/2 skive citron + 1/2 skive appelsin + revet muskatnød + 2 dl kogt vand Kom sirup, citrusfrugter og godt med revet muskatnød ned i et whiskyglas. Tilsæt kogende vand. Rør rundt, og lad den trække i et par minutter, før du serverer.

kantinen kæMper Mod

Da Nyborg Gymnasiums kantine for to år siden fjernede de fede og søde sager til fordel for en sund, grov og grøn menu, tabte de hurtigt terræn til den lokale købmand. Antropolog Morten Kromann Nielsen fyrer ideen om den slags grønne revolutioner.

Et fad med hindbærsnitter og doughnuts har sneget sig ind mellem udvalget af frisksmurte sandwich og en stor frugtkurv. I køleskabet står cola side om side med kildevand.

Det er den foreløbige stilling på den kamp, der blev fløjtet i gang for to år siden. Her forsøgte kantinepersonalet på Nyborg Gymnasium at skære de fede og sukkerholdige sager helt ud af sortimentet til fordel for mere grønt, fibre og fuldkorn. Men omlægningen førte til så stor utilfredshed blandt en del af eleverne, at de nærmest boykottede kantinen til fordel for købmanden og bageren rundt om hjørnet.

Kantinen mistede en tredjedel af den daglige omsætning på 6.000 kr. og fik så mange skældud af eleverne, at de efter to måneder måtte bøje sig og tage nogle af de søde sager tilbage i sortimentet igen, hvis kantinen skulle overleve.

Smagen af frihed

Morten Kromann Nielsen er antropolog og har i mere end 10 år forsket i ungdomskulturer, mad og sundhed. Han mener, at kantinen i Nyborg greb det forkert an, da de forsøgte at gennemtrumfe en grøn revolution i køkkenet. I stedet skulle de have lavet en grøn reform af menuen.

- Det er meget sympatisk, at kantinen forsøgte at ændre de unges kostvaner til det bedre. Men det er vigtigt at inddrage de unge, og det er et langt, sejt træk, siger Morten Kromann Nielsen. Kostundersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet viser, at netop de 15-24-årige er den aldersgruppe i Danmark, der har de dårligste spisevaner. De unge spiser endda mere fastfood og drikker mere sodavand end tidligere. Kun hver tiende i aldersgruppen spiser nok frugt og grønt. Blandt de 15-18-årige er tallet endda endnu lavere. Her får kun fem procent nok frugt og grønt.

I køkkenet på Nyborg Gymnasium ville man gerne lave en grøn revolution og fjernede derfor alt det fede og usunde fra kantinen …

… men det tog de unge ikke godt imod. For at overleve økonomisk har kantinen nu taget de unges kritik til sig og forsøger fx at lave sundere alternativer af pizzasnegle, pølsehorn og chokoladeboller.

kØbMandens tilbud

kom og spis mig

SÅDaN SPISER DE UNGE

Til frokosten haler pizza, pølser og burger ind på brød og pålæg, som dog stadig er favoritspisen.

af de 15-18-åriges frokost består af brød og pålæg.

består af grillmad. 32% består af grøntsager og frugt. 26%

Det er dog sandsynligvis ikke smagen af junkfood, der trækker, når de unge i flok søger ud i spisepausen. Ifølge antropolog Morten Kromann Nielsen er det derimod smagen af frihed.

- Når de ældste elever opnår det særlige privilegium, at de kan bevæge sig uden for skolens i spisepausen, bliver valget af måltid et område, hvor de unge kan afprøve deres nye aldersstatus og træffe deres egne frie valg. Det er sandsynligvis ikke de unges behov for ”junkfood”, der får dem til at søge mod grillbaren, men behovet for et frirum, hvor de selv bestemmer, siger Morten Kromann Nielsen.

Pizza er danskernes, og særligt de unges, foretrukne fastfood.

Blandt de 15-18-årige er forbruget af pizza fordoblet fra 1995 til 2004.

De 15-24-årige er den aldersgruppe, som drikker mest sodavand. Postevand er dog stadig den foretrukne drik til hverdag.

Kantinen skal være foregangsbillede

Det har man – gennem de økonomisk bitre erfaringer – forstået i kantinen i Nyborg Gymnasium. Køkkenchef Ulrich Rasmussen på gymnasiet og den tilhørende kostskole fortæller, at personalet siden den mislykkede grønne revolution har arbejdet på at finde alternative balancer mellem det sunde og det søde.

- Vi har forsøgt at prissætte maden, så det sunde er billigst. Vi har kun et mindre udvalg af slik og sodavand, og vi har eksempelvis kun tilbud på sandwich med kildevand – og aldrig sodavand. Der kommer også godt med frisk salat og

grønt i de hjemmelavede sandwich, der er grov pasta i salatbaren, og så bruger vi flere økologiske råvarer end tidligere.

Kantinepersonalet har også som målsætning, at mindst 30 procent af kantinens råvarer skal være økologiske. Og noget lader til, at den afbalancerede mad-filosofi i sidste ende bærer frugt. Den daglige omsætning er nu steget til 5000 kroner, og der er balance i regnskabet. Selv om kantinen er nødt til at have et mindre udvalg af søde sager, hvis den skal overleve økonomisk, så håber Ulrich Rasmussen, at de kan skubbe de unges spisevaner i en sundere retning. Blandt

Kilde: ”Børn og unges måltidsvaner 2000-2004” og ”Danskernes måltidsvaner 1995-2008” fra DTU Fødevareinstituttet.

MÅ VI SE DIN MaDPaKKE?

Vi stoppede fire af de unge på Nyborg Gymnasium og spurgte, hvad menuen i frikvarteret stod på.

fREDERIK NyGaaRD aNDERSEN :

Chokoladebolle fra kantinen, knoppers og fanta

- Jeg har normalt en madpakke med rugbrødsmadder med hjemmefra, men den har jeg ofte spist i løbet af formiddagen. Hvis jeg stadig er sulten til middag, køber jeg en sandwich eller en pizzasnegl i kantinen og drikker normalt cola til maden. Hvis jeg tænkte over at spise sundt, havde jeg nok købt noget andet end Knoppers, men det passede lige med de småpenge, jeg havde på lommen. Nu, hvor jeg har spist det, køber jeg nok noget mere sundt i næste frikvarter.

aNDERS B ERTELSEN :

Mors madpakke, en pære og en flaske vand - Jeg holder mig til min mors madpakke hver dag, da jeg er fattig studerende og gerne vil spare penge. Jeg har ofte spist madpakken i løbet af formiddagen, men så kan jeg godt vente med at spise, til jeg er hjemme igen om eftermiddagen. Her får jeg som regel franskbrød. Min mor insisterer på, at der skal være frugt i madpakken, og så spiser jeg den da også. Jeg tænker ikke så meget over, hvad jeg spiser, måske ville jeg tænke mere over det, hvis jeg havde et problem med overvægt.

TaNJa STEENBUcH : en pose bolsjer og tre stykker blomme i madeira fra købmanden. - Jeg lægger nok vejen forbi købmanden to gange om ugen, og så er det ikke for at hente middagsmad, men oftest for at købe æbler, kiks og/eller slik som mellemmåltid til timerne eller for at hyggespise, når vi har gruppearbejde. Til middag har jeg enten en madpakke med rugbrødsmadder og pålæg med hjemmefra eller også køber jeg en salat i kantinen.

andet ved i det mindste at tilbyde sundere varianter af favoritter som pizzesnegle, pølsehorn og chokoladeboller. Køkkenchefens holdning er klar:

- Handlede det kun om penge, så kunne vi lige så godt lave kantinen om til en 7-Eleven med slik, sodavand og ”bake-off” brød. Det ville vi sikkert tjene godt på. Men som uddannelsesinstitution er vi forpligtede til at være foregangsbillede for de unge, både hvad angår sundhed og økologi. Vi skal sikre, at dem, der køber vores mad, får den bedste energi til hjernen i løbet af skoledagen. At servere or-

Det er ikke smagen af junkfood, der lokker de unge væk fra skolens sundere kantine og over vejen efter købmanden og bagerens tilbud. Det er derimod smagen af frihed og de sociale relationer, de er en del af.

dentlig mad for eleverne giver også en større arbejdsglæde og tilfredshed for os i køkkenet, siger Ulrich Rasmussen.

Skab fysiske frirum på skolen

Gymnasiet i Nyborg er ikke det eneste sted, hvor ønsket om sund skolemad og frihedshungrende unge kræver et stort stykke arbejde for at få det til at spille sammen.

Den københavnske skolemadsordning EAT har arbejdet ivrigt for at få de unge til at spise sundere. Ordningen, som Morten Kromann Nielsen er rådgiver på, har også haft en svær start. Igen har det været en stor mundfuld at fange de

store elevers svigtende interesse og at konkurrere med gadens tilbud.

Belært af erfaringerne har man dog haft held med at skabe et frirum for de unge, hvor de selv bestemmer. På flere af skolerne har de ældste elever fået lov til at indrette en lounge, hvor de kan spise sammen, hygge sig og høre musik.

Morten Kromann Nielsen er glad for, at skoleeleverne har fået den mulighed.

- Valget af madtyper og måltider uden for familien er ét blandt mange områder, hvor de unge kan afprøve deres nye status. Så som erstatning for, at de unge får det privilegium, at de kan forlade skolen, skal vi tilbyde et andet privilegium. Og her er én løsning et fysisk frirum på skolen, som eleverne selv indretter.

Effekten af frirummene kan måles. I foråret 2010 benyttede under syv procent af eleverne sig dagligt af den nye madordning EAT, mens tallet nu er steget til over 14 procent. Der er dog stadig et stykke vej til målsætningen om en daglig tilslutning på 20-25 procent i de københavnske skoler.

HVOR FARLIGE ER PESTICIDRESTER FOR MIG?

Ny forskning tyder på, at pesticider både er hormonforstyrrende og ødelæggende for børns mentale udvikling. Philippe Grandjean er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og har gennem flere år forsket i, hvordan pesticider fra sprøjtegifte påvirker vores hjerne og krop.

Philippe Grandjean baserer sin viden på bl.a. igangværende forskning i USA samt fra studier i Ecuador i juni 2010. Her undersøgte han og et internationalt forskerteam børn af kvindelige gartnere fra væksthuse, som brugte forskellige sprøjtemidler. De fandt en kraftig påvirkning af børnenes hjerner, der betød, at de som syvårige var halvandet til to år efter andre børn i deres mentale udvikling. Tidligere har Philippe Grandjean konkluderet, at hjernen hos småbørn er særlig sårbar over for stort set alle pesticider.

- Som gravid kvinde eller småbørnsfamilie skal man derfor særligt vogte sig for pesticider, også i kosten, siger Phillippe Grandjean.

Og netop pesticider er bandlyste i økologisk jordbrug – så vil du undgå dem, så er rådet at vælge varer med Ø-mærket på.

Phillippe Grandjean forklarer, at der således er medicinsk grundlag for at sige, at vi ikke skal udsætte befolkningen for den risiko, der er ved at indtage pesticider via kosten.

- Ud over at virke hormonforstyrrende og ødelæggende for nervesystemet, så kan pesticidrester også ødelægge den normale udvikling af kønsorganer hos spædbørn, oplyser han.

Du og dine børn udsættes især for pesticider i frugt, grønt og korn, der er dyrket konventionelt. I april 2010 godkendte fødevareminister

Henrik Høegh ikke desto mindre et nyt EU-direktiv, der giver danske landmænd lov til at bruge flere sprøjtegifte på deres afgrøder. Det har den konsekvens, at der fremover må være tre gange så mange pesticider i fx et bygkorn end hidtil. Sundhedsrisikoen afhænger af, hvor store mængder pesticider, vi indtager.

Det nye EU-direktiv om grænseværdierne for pesticidrester er ganske vist lavet på baggrund af risikovurderinger.

I dag risikovurderer myndighederne pesticider ved at undersøge rotter og bl.a. veje nyfødte rotteungers hjerner på en vægt, for at se om hjernen er skadet efter moderen har ædt mad med pesticidrester. Den vurdering er ifølge professor Philippe Grandjean langtfra tilstrækkelig.

- I den slags risikovurdering får man ikke de nødvendige nuancer med. Den menneskelige hjerne er meget mere kompleks og sårbar, og det tager man altså ikke hensyn til i forskningsforsøgene med rotteunger.

Ifølge Phillippe Grandjean er det en avanceret diskussion, hvordan forskningsforsøgene i stedet bør udføres, men han anbefaler nye kri-

”Ud over at virke hormonforstyrrende og ødelæggende for nervesystemet, så kan pesticidrester også ødelægge den normale udvikling af kønsorganer hos spædbørn.”

- PHILIPPE G R aNDJE aN , PROfESSOR I MILJØMEDIcIN

terier for, hvordan man måler pesticider. Problemet er ifølge professoren, at man hele tiden får ny viden og derfor ikke kan fastsætte grænseværdier ud fra de gængse regler.

- Tidligere har eksempelvis sprøjtemidler mod svampe været tilladt ud fra en traditionel risikovurdering med rotteforsøg. Men nu viser ny forskning, at vi skal være på vagt over for den slags midler til at bekæmpe bl.a. skimmelsvamp i høsten, fordi de har en hormonforstyrrende effekt.

Guide: ZooM

ind pÅ fØdevareindustrien

tekst: LOUISE KaRLSEN

AmerikAnsk mAdindustri

uden Filter

FOOD, I NC . - AF R OBERT K ENNER

I den Oscar-nominerede dokumentarfilm

”Food, Inc.”, tegner instruktøren Robert Kenner et dystert billede af amerikanernes fødevareindustri. Filmen afslører de værste sider af fødevareproduktionen i USA, og den udstiller bl.a. dyremishandling og umenneskelige arbejdsforhold. Dokumentaren rejser vigtige emner som eksempelvis konsekvenserne for sundhed og miljø, den voksende afstand mellem borger og landmand, og den tiltagende politiske manipulation på området. Trods det stærkt kritiske billede af den amerikanske fødevareindustri, der gengives i filmen, findes der alternativer – og her fremhæver filmen økologien som en bedre vej.

fÅS MED DaNSKE UNDERTEKSTER HOS www. GUcca. DK TIL 99,95 KR

Her har du seks film og en bog, der går fødevareindustrien efter i sømmene. Med dem har du gode råvarer til eftertanke om den mad, du spiser hver dag.

mAn sPiser dA kyllinGer, GØr mAn ikke?

O M AT SPISE DYR (E ATING ANIMALS) - AF J ONATHAN SAFRAN FOER Hvorfor spiser vi dyr? Det spørgsmål er udgangspunkt for succesforfatteren Jonathan Safran Foers undersøgelse af, hvad ”kød” i grunden er. Hvilke kulturelle fortællinger definerer, hvad der er normalt at spise – og især: hvad er ikke? I den dokumentariske beretning går amerikanske Foer på opdagelse i fødevareindustrien, og hans bog vil sandsynligvis få dig til at tænke. Bogen er dog ikke missionerende, for Foer fyrer sine argumenter af med kraft, engagement og humor. Så inden du pløjer gennem Foers ord, må vi lige advare: Du vil muligvis komme til at se din middagstallerken i et helt andet lys.

VEJL . PRIS: 299 KR ., fORL aGET TIDERNE SKIf TER . SET PÅ BOGPRISER DK TIL 231 KR INKL . fR aGT

Æstetik midt i mAdindustrien

VOR DAGLIGE BRØD (U NSER TäGLICH B ROT ) - AF N IKOLAUS G EYRHALTER

Her har du en film uden dialog, interview, kommentarer eller musik. Til gengæld er der billeder og atter billeder i ”Vor daglige brød”, bl.a. fra et dansk svineslagteri. Den østrigske instruktør Nikolaus Geyrhalter giver dig et indblik fra skæve vinkler i de fascinerende og næsten surrealistiske processer i forarbejdningen af vores fødevarer rundt omkring i Europa – helt fra tilblivelsen af råvarerne til middagsbordet. Filmen viser, hvordan industriens maskinautomatik maksimerer både effektivitet og profit. Instruktørens mål er, at filmens seere kan danne deres egen mening om industrien ved at vise de realistiske arbejdsprocesser, som de er på fx kyllingefarmen eller salatgartneriet.

fÅS PÅ DVD VIa ÅRHUS- BIOGR afEN ØST fOR PaR aDIS fOR 50 KR ., KUN afHENTNING – TJEK aDR OG ÅBNINGSTIDER PÅ www. PaR aDISBIO. DK . DU K aN OGSÅ KØBE DEN VIa www.aMazON DE TIL 16,99 EURO (ca. 120 KR .).

overProduktion vs. HunGersnØd

W E F EED THE WORLD - AF ERWIN WAGENHOFER

Vidste du, at mængden af usolgt brød, der hver dag smides ud i Wien, er så stor, at den kunne brødføde Østrigs næststørste by Graz? Og, at omkring 350.000 hektar landbrugsjord i Latinamerika bruges til dyrkning af sojabønner til dyrefoder i Østrig, alt imens en fjerdedel af den lokale befolkning lever under sultegrænsen? ”We Feed the World” er en film om mad og globalisering. Den østrigske instruktør Erwin Wagenhofer fører os til de steder, hvor vores mad oprindelig er produceret, og han skildrer paradokset mellem overproduktion og hungersnød. Filmen præsenterer os for spektakulære billeder og interviews med alt fra fiskere, bønder, biologer til direktører for store fødevarevirksomheder i en jagt på spørgsmålet: Hvad har verdens hungersnød med mig at gøre?

fÅS PÅ ENGELSK HOS www.aMazON .cOM fOR 23,49

US- DOLL aRS (ca. 130 KR .).

stor menu? JA tAk!

SUPER S IZE M E - AF M ORGAN S PURLOCK Hvad sker der, hvis man udelukkende spiser mad fra McDonald’s i en måned? Den udfordring tager den amerikanske dokumentarfilm “Super Size Me” fra 2004 op. I filmen udsætter dokumentaristen Morgen Spurlock sig selv for et eksperiment. I 30 dage vil han udelukkende leve af mad fra McDonald's. Han vil afprøve, om der er hold i de anklager, som McDonald’s havde fået fra flere amerikanere. Mens han æder sig igennem bunker af burgere og pommes frites, hvoraf de sundhedsmæssige konsekvenser er mere chokerende end forventet, stiller Spurlock skarpt på fastfoodkulturen, skolemadssystemet og industriens markedsføring over for børn. Filmen tegner et underholdende og ligefremt billede af en (mad)kultur, der også har et godt greb i Danmark.

fÅS HOS www. MOVIEzOO DK TIL 59,95 KR

biotek- oG mAdlobbyen under luP THE F UTURE OF FOOD - AF D EBORAH KOONS GARCIA Denne dokumentarfilm undersøger, hvordan moderne produktionsmetoder, genmanipulation og industriens magt påvirker den mad, vi spiser. Instruktøren Deborah Koons Garcia graver ned i de ofte ganske foruroligende sandheder, der ligger bag den umærkede, patenterede og genetisk manipulerede mad, der stille og roligt har fyldt hylderne i de amerikanske supermarkeder. "The Future of Food" zoomer ind på det komplekse net af markeds- og politiske kræfter, der bestemmer, hvad vi spiser. Den giver også stemme til de landmænd, hvis liv og levebrød er blevet negativt påvirket af den revolution, der har sneget sig ind på USA. Desuden har filmen et bud på alternativer til storindustriens landbrug – og den peger på økologi og bæredygtigt landbrug som bedre løsninger.

fÅS MED ENGELSKE UNDERTEKSTER HOS www.aMazON cOM fOR 11,99 US- DOLL aRS (ca. 70 KR .).

et Friskt Pust FrA usA

F RESH - AF ANA SOFIA J OANES

”Fresh” kan fint ses i forlængelse af filmen ”Food, Inc.”, da den tager over, hvor ”Food, Inc.” slipper. Hvor sidstnævnte klæder den magtfulde amerikanske fødevareindustri af til skindet og står tilbage med problemerne, så kigger ”Fresh” fremad med nytænkning og fremsynede løsninger. Instruktøren Ana Sofia Joanes stiller spørgsmålet: Hvilke idéer og initiativer skal løse fødevareindustriens, og ikke mindst landbrugets, store udfordringer? Jagten på svaret fører hende på en rejse ind i fødekædens industrikomplekser, over amerikanske tænkere og videre til nytænkende landmænd og supermarkeder. ”Fresh” er et aktivistisk opråb, holdt i en god, konstruktiv tone, der er sjælden for kritiske dokumentarfilm.

fÅS PÅ ENGELSK VIa www.fRESHTHEMOVIE .cOM TIL 29,95 US- DOLL aRS (ca. 170 KR .), MEN fILMEN ER DOG ENDNU IKKE fRIGIVET TIL INDIVIDUEL BRUG – SÅ fØLG MED PÅ HJEMMESIDEN .

Kokken Christina Damgaard fodrer her din madglæde med masser af tips til at aftvinge vinterens kål og rødder de bedste smagsoplevelser.

vrid vinterens råvarer for smag

Peberrod giver kraft til næsen

Fintrevet peberrod indeholder sennepsglycosider, som afgiver en kraftig smag. De siges at kunne rense begge bihuler i ét åndedrag. Prøv en næsestyver-stærk peberrodscreme af cremefraiche 38 %, citronsaft, fintrevet peberrod, sort peber og sukker. Servér den på fede skiver røget laks med et godt drys finthakket dild. Fintrevet peberrod er også godt i næsten alle cremede grøntsagssupper, men tilsæt peberroden til sidst. Koger du den med, bliver den bitter. Når du har revet roden, så husk at dryppe med lidt citronsaft for at beholde den hvide farve. Den mister hurtigt smag, så riv kun det, du har brug for. Peberrod kan også hjælpe dig, når du vil konservere surt. Læg et stykke øverst i glasset. I syltede rødbeder giver peberroden et velkomment spark til den sødlige lage. Find tips til at sylte uden Atamon og andre tilsætningsstoffer ved at google ”Økologisk syltning Plum”. Peberrod holder sig 10-12 dage i køleskab.

lad rosenkål-smagen blomstre

Har du fået overkogte, vandede og bitre rosenkål, har du måske opbygget en solid aversion mod kålen. Det er synd, for tilbereder du rosenkål nænsomt, er den en stor delikatesse. Prøv fx at blanchere halverede rosenkål et par minutter, og smid dem så direkte på panden i en god klat smør tilsat sukker, salt og peber. Lad kålene simre fem minutters tid, og skru derefter op for bluset, så smør og sukker glaserer kålene. Til sidst tilsættes en håndfuld revet parmesan. Retten er gude-god på en kold og sjappet vinterdag. Snittet, rå rosenkål er også guf i rustikke salater, fx med hvidkål, æble og granatæble. Skru evt. ned for den stærke smag ved at hælde kogende vand over den snittede kål og afkøle den. Rosenkål holder sig ca. fem dage i køleskab, og endnu længere ved frysepunktet. Lad roserne sidde på stokken, og skær dem først af, når du skal bruge dem.

Grønkål + kartoffel = supersuppe

Grønkål har en over 2000 år lang historie, men sorten med krusede, spiselige blade har kun været dyrket i Danmark i et par hundrede år. Tidligere blev en højstammet sort, der kunne blive over halvanden meter høj, ofte brugt som juletræ. Måske derfor synger vi i ”Højt fra træets grønne top”, at ”... først skal træet vises, siden skal det spises”. Bladene kom nemlig i julesuppen. Grønkålen kan meget mere end lægge blade til julemad. Prøv fx en salat af fintsnittet grønkål vendt med en dressing af fløde, sukker og citronsaft. Den søde dressing fremhæver kålens behagelige bitterhed. Prøv også denne suppe: Tørsteg tern af bacon eller chorizo i en gryde. Tag kødet op, når fedtet er smeltet fra. I fedtet gyldner du 10 fed hakkede hvidløg og to løg. Tilsæt ca. et kilo kartofler i grove tern samt vand, så det står 3-4 cm over grøntsagerne. Mos kartoflerne med et piskeris, når de er meget møre, og tilsæt meget fintskårne blade fra en stok grønkål. Kog dem med i 3-4 min. Tilsæt kød og dekorative dryp af god olivenolie, før du serverer. Mums!

Bladene kan holde sig længe på stokken ved temperaturer under to grader. Gå efter saftspændt og knitrende kål, når du køber ind.

jordskok er kartoflens vikar

Jordskokker har en fin, nøddeagtig smag, er rige på fibre og meget mættende. Så de kan sagtens erstatte kartofler eller pasta. Skræl knoldene, og vend dem i en god olie sammen med andre rodfrugter, frisk timian og kvarte citroner. Drys med lidt sukker, salt og peber, og bag dem i ovnen under fx en kylling i 30 min. ved 200 grader. Prøv også ovnbagt fisk med jordskokker og endivie: Hæld lidt vin eller fond i bunden af et ildfast fad sammen med fintsnittede jordskokker og fintsnittet endivie samt revet citron eller appelsinskal. Læg så din yndlingsfisk og lidt smør oven på toppen. Pak det hele ind i stanniol, www.puregreenshop.dk forhandler en miljøvenlig udgave. Bages ca. 20 min. ved 190 grader. Jordskokker må ikke tørre ud, så lad runkne og bløde eksemplarer blive i butikkens disk. Kan holde sig ca. 10 dage i køleskab i en plasticpose med udluftningshuller.

Du kan også have dem i en spand sand udendørs.

Pastinak – den potente pælerod

Pastinak er i nær familie med gulerod, og den var kendt og dyrket af de gamle grækere. Det siges, at pastinak i sin tid ikke var velset i klostrene, da den er kendt for at stimulere kønsdriften. Hvor gulerodens kød er orange, er pastinakken hvid, og smagen er mere sød og nøddeagtig. Pastinakker har især godt af at blive stegt, så det naturlige sukker i roden karamelliserer og fremhæver den nøddeagtige smag. Svits pastinak skåret i fine tern i olie, vend hakket persille i og brug dine pastinakker som et lækkert fyld, fx i en kartoffelsuppe. Pastinakker får en sej midte, hvis de er for store. Tag derfor hellere to små end en stor, når du køber ind. Har de det for varmt, kan de blive misfarvede. Opbevar dem ved 0-2 grader, så holder de kvaliteten en god uges tid.

kong C-vitamin

Den orange kugle fra citrusverdenen kom formentligt til Sydeuropa fra Kina. Den er spækket med C-vitamin, og appelsinjuice indeholder faktisk flere antioxidanter end C-vitamin i pilleform. Prøv en lun, friskpresset appelsinsaft tilsat granatæblekerner og mynteblade samt lidt revet appelsinskal. Saften må dog ikke varmes op til mere end 50-60 grader, ellers fordufter C-vitaminerne. Du kan opbevare appelsiner i køleskabet, men hold dem fra æbler, da de kan få appelsinerne til at rådne hurtigere.

Giv slatne rødder nyt liv

I sidste nummer af Økologisk rådede vi dig til at kassere langtidslagrede gulerødder, der er blevet bløde. Det reagerede Stefanie Bondy Jørgensen på: ”Hvordan hænger det lige sammen med en økologisk grundholdning, at man smider maden ud, bare fordi den ikke er tip-top længere?” Hun foreslår, at du i stedet bruger de bløde rødder til supper og gryderetter – og som Stefanie skriver: ”Vitaminindholdet er selvfølgelig ikke optimalt, men smagen fejler ikke noget.”

Forhandles i helsekostbutikker

GÂ ind og nd oplysninger om produkterne og lÊkre opskrifter pÂ

Freya Grossmann er en af redaktørerne på nyhedsbrevet Vildnis, som vil samle Økologisk Landsforenings medlemmer og skabe vækst i økologiens netværk af frivillige græsrodsfolk.

vildnis er noget med ukrudt. det er der, hvor græsrødderne er.”

freya g rossMann

FREYA GROSSMANNS BLÅ BOG

Freya Grossmann har været en del af Økologisk Landsforenings bestyrelse 2003-2010. Er uddannet agronom i 2002 med speciale i økologisk jordbrug og jordkvalitet. , og er pt. på barsel fra arbejdet som kommunikationsog undervisningsmedarbejder ved Vestforbrænding i Glostrup. Her redigerer Freya bl.a. websiden affald.dk og virksomhedens nyhedsbrev til skolerne i de 19 ejerkommuner.

Freya Grossmann skåler med Malene Jakobsen under Økologisk Landsforenings generalforsamling i 2010. De to udgør redaktionen bag Vildnis, der er drevet af 80 procents hygge og 20 procents faglig snak om indholdet i nyhedsbrevet.

Freya Grossmann har nemt ved at få associationer til navnet på det nyhedsmedie, hun har været med til at plante og pleje.

– Vildnis er noget med ukrudt. Det er der, hvor græsrødderne er. Ordet står også for biodiversitet og en uorden, hvor ingen bestemmer, siger Freya Grossmann.

Ideen til navnet kom under et møde i foråret 2009 med en gruppe frivillige i foreningen, der var gået sammen om at lave et nyhedsbrev. De blev hurtigt enige om, at det var et godt navn.

Ud over Freya Grossmann består redaktionen i dag af Malene Jakobsen, og siden 2009 er det blevet til ni udgaver om alt fra gmo, måling af dyrevelfærd til omtale af lokale arrangementer, hvor medlemmer af foreningen kan møde økologer og andre aktive medlemmer.

foreningens medlemmer i centrum

Som en del af bestyrelsen i Økologisk Landsforening var Freya Grossmann i 2008 og 2009 med til at diskutere og beslutte en større ændring i organisationen. Den medførte bl.a., at der ikke længere var et forbrugerudvalg, men muligheder for at lave nye netværk på kryds og tværs.

I kølvandet opstod Sjællandsgruppen – en gruppe økologiske forbrugere, der vil gøre noget aktivt for økologien. Og ud af Sjællandsgruppen voksede Vildnis med Freya Grossmann som en af drivkræfterne.

– Formålet med Vildnis er at bringe medlemmerne i Økologisk Landsforening sammen og at medvirke til at skubbe den nye foreningsstruktur godt i gang. Desuden har jeg ofte lagt øre til, at medlemmer gerne vil have et større kendskab til, hvad der sker i foreningens bestyrelse og udvalg, så det er også en linje, vi vil forfølge, fortæller Freya Grossmann.

Vildnis har ifølge Freya Grossmann manglet, fordi foreningens øvrige medier og kommunikation mest går ud til en bredere målgruppe, end de aktive medlemmer.

– Jeg savnede, at engagementet blandt medlemmerne blev sat i fokus. Foreningen har stor fokus på, og succes med, at forbrugerne kommer ud og ser virkelighedens økologiske jordbrug. Fx til Øko-dag, hvor køerne kommer på græs. Medlemmerne har dog også behov for at samles om noget med mere dybde, siger Freya Grossmann.

forbrugere på økologiske marker

Netop det at formidle mødet mellem foreningens medlemmer er nyhedsbrevets vigtigste funktion. I brevene har der været reportager fra faglige markvandringer, hvor alle medlemmer kan gå med og få et stort udbytte med hjem.

- Vi vil gerne fremme økologien på tværs af viden og medlemsgrupper. Vi vil også vise diversiteten i foreningen, hvor medlemmerne har forskellige behov, for eksempel enten at mødes jævnligt eller deltage i enkeltstående events, siger Freya Grossmann.

Medlemmerne skriver Vildnis

Ideen bag Vildnis er også, at forskellige netværk i foreningen kan formidle viden til glæde og inspiration for andre. Eksempler på indlæg er: nyt fra eventgruppen på Sjælland, info om økologiteltet på dyrskuet i Sønderjylland og en lille reportage fra Fynsgruppens tur til Strynø. Der er også plads til mere debatskabende indlæg, fx om gmo eller dyrevelfærd. Nøgleordet for det frivil

BUD PÅ AT BLIVE AKTIV FOR ØKOLOGIEN

1. Bliv skribent for Vildnis. Vil du være med i redaktionen eller have et indlæg i nyhedsbrevet, så send en mail på vildnis@live.dk eller ring til Freya Grossmann på tlf. 32 57 72 67 eller mobiltlf. 29 93 95 27.

2. Vær med til events med en duft af økologi. Du kan fx komme på en stand by-liste over frivillige til foreningens events som Øko-dag og de økologiske høstmarkeder. Find tilmeldingsskema på www.okologi. dk. Spørgsmål? Så skriv til Katrine Hensberg på kh@okologi.dk.

3. Se flere muligheder lige fra Facebook-kampagner til at skrive læserbreve på www.okologi.dk’s forbrugerdel. Klik dig ind på ”Lige nu”, og vælg derefter menuen ”Vær aktiv”.

lige arbejde med Vildnis er hygge. Redaktionen mødes nogle timer, når en udgivelse nærmer sig. Under mødet er der ifølge gruppen ”80 procents hygge – og 20 procents snak om indhold”.

– Det er noget, vi gør, fordi vi har lyst, smiler Freya Grossmann.

Og lysten til at drive det redaktionelle værk har fået flot medvind. Freya Grossmanns stemme stråler, mens hun siger:

– Vi har fået mere end 250 abonnenter på Vildnis, og det er da en cadeau til os. Nogle skriver også tilbage og fortæller os, at det er et godt initiativ. Jeg føler, at Vildnis udfylder en funktion, der passer godt sammen med tanken bag foreningens nye organisationsstruktur: At bringe medlemmerne tættere sammen.

få Vildnis tilsendt. Læs Vildnis på www.okologi.dk under Økoforum, hvor nyhedsbrevet har sin egen gruppe. Du kan også få nyhedsbrevet ved at tilmelde dig gruppen eller skrive direkte til redaktionen på vildnis@live.dk.

JEG ER faRET VILD I MæRKEJUNGLEN

Det er ikke nemt at være allergiker og skulle navigere i junglen af plejeprodukter. Det har Hanne Hauger mærket på egen krop. Hun lider nemlig af børneeksem, og flere gange har hun oplevet fysiske reaktioner efter at have brugt plejeprodukter. Som for eksempel dengang hun forsøgte sig med en kropsolie, der fik røde knopper til at skyde frem.

I supermarkedet kan du gå efter det røde Ø-mærke på fødevarer. På plejeprodukter, som du blandt andet finder i helsekostbutikkerne, er reglerne ikke så klare. Her finder du derimod et væld af udenlandske økologi- og naturlighedsmærker, som gør det svært at

gennemskue produkterne. Heldigvis har Hanne Hauger fået mulighed for at ændre lidt på den lidt forvirrende virkelighed. I forbindelse med sine ernærings- og sundhedsstudier har hun nemlig hjulpet Økologisk Landsforening med at lave en online-guide til hudplejeprodukter og de forskellige allergi-, miljø- og sundhedsmærker, de kan have.

– Jeg har jo selv oplevet, hvor vanskeligt det er at finde ud af, hvad man skal købe. Selv om man går ind for økologi og gerne vil være bevidst forbruger, er det det ikke til at finde rundt i, hvad der er i forskellige kosmetikprodukter, fortæller hun.

Se hele guiden på www.okologi.dk under emnet ”Øko Hudpleje”

Når du shopper plejeprodukter, er der ingen ledestjerne i form af et rødt Ø-mærke som ved fødevarer. I stedet støder du på en række for virrende begreber, som fx ”bio”, ”natural” og ”organic”. Men ingen grund til panik –på okologi.dk finder du en stor guide, der gør det nemmere at finde rundt.

Organic eller natural?

Et andet eksempel er plejeprodukter med det franske mærke EcO - cERT, som du finder på en del plejeprodukter på hylderne i Danmark. Under mærket kan der enten stå ”Organic cosmetik” eller ”Natural cosmetik”. Det første garanterer, at mindst 95 procent af de ingredienser, der fås økologiske, er det. Mindst ti procent af det færdige produkt skal være økologisk. Det andet garanterer, at mindst 50 procent af de ingredienser, der fås økologiske, er det, mens mindst fem procent af det færdige produkt skal være økologisk. Det kan virke beskedent, men med til historien hører, at der ofte er en stor andel af vand i produkterne. Shampoo indeholder fx mindst 80 procents vand. 100 procent økologisk kosmetik findes faktisk, bl.a. økologisk babyolie, men det kan som bekendt være svært at vaske hår i.

Hvorfor findes Ø-mærket ikke på plejeprodukter?

Slå op i både guide og ordbog Guiden, der ligger på okologi.dk, rummer svar på mange spørgsmål om skønhedsforstærkende hudpleje og økologi. Fx hvad de forskellige certificeringer dækker over, og hvilke produkttyper, de økologiske producenter har. Der er også en ordbog, hvor du fx kan få klarhed over, hvad det egentlig betyder, når der på en emballage står æteriske olier eller parabener.

– Det skulle gerne være sådan, at så mange som muligt kan have glæde af guiden. Det er jo ret forskelligt, hvad man har behov for at vide. Om man søger de hurtige svar eller om man vil fordybe sig lidt mere i det hele, siger Hanne Hauger.

Sybille Kyed er fagpolitisk chefforhandler i Økologisk Landsforening. Hun oplyser, at kosmetik i EU ikke betragtes som et landbrugsprodukt og derfor måske aldrig får det røde Ø-mærke. Det kan nemlig kun komme på varer, der lever op til EU's krav. - Vi har dog arbejdet intenst på at få økologisk kosmetik omfattet af Forbrugerombudmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i producenternes markedsføring. Vi regner med, at vejledningen er klar først i 2011. Det er et godt skridt på vejen, siger Sybille Kyed. Hun oplyser også, at flere af de mest seriøse private standarder (som fx EcoCert, red.) også er gået sammen om en fælles standard med navnet Cosmos. I 2012 skulle de være klar med et logo, så du som forbruger nemt kan kende produkter med høje økologi-standarder.

Hanne Hauger har gjort det nemmere at finde vej gennem mærkejunglen med en guide samt en grundig ordbog på okologi.dk. Hun lider selv af børneeksem og har haft svært ved at finde plejeprodukter uden bivirkninger, fordi der findes en stor underskov af forskellige mærker.

4 hudplejende

råd fra

Hanne Hauger

1. Gå efter ”bio” eller ”organic”. De to ovennævnte ord giver bedst chance for mest mulig økologi. Mærker med ordet ”eco” garanterer oftest miljøvenlighed og ikke økologisk indhold. Flere ucertificerede produkter bruger ordet ”Økologi” på emballagen, selv om de kun indeholder ganske få økologiske ingredienser. Du finder listen over de mest brugte mærker på okologi.dk.

2. Tjek, om produktet ”kun” er naturligt. Et naturligt produkt er lavet af ikke-syntetiske ingredienser, men det er ikke sikkert, at de er produceret af økologiske råvarer.

3. Spørg efter produkter uden parfume og æteriske olier. Sådan minimerer du risikoen for allergi, og det er især vigtigt at vælge uparfumerede produkter til børn. At et produkt eller en ingrediens er økologisk, er i øvrigt ingen garanti for, at det ikke indeholder parfumer og/eller æteriske olier. I stedet bør du så gå efter miljømærket svanen, der garanterer et fravær af parfumer og æteriske olier.

4. Vær opmærksom på holdbarheden. Naturlige, økologiske produkter har ofte en kortere holdbarhed end de syntetiske. Det er fordi, de ofte ikke indeholder skrappe konserveringsmidler, som fx parabener, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Naturlige, vandholdige produkter er typisk holdbare i et halvt år, mens det for olier er omtrent et år.

Guide til økologisk modetøj

mode med omtanke

Økologi er en stærk tendens i det danske modebillede i 2011. Både veletablerede og helt nye modebrands har sendt spændende øko-kollektioner ud i butikkerne. Her har du bud på, hvordan du kan klæde hele familien i smart mode – med god samvittighed.

H&M TIL HELE faMILIEN

I 2007 lancerede H&M tøj lavet med 100 % økologisk bomuld, primært baby- og børnetøj. I marts 2010 så en kollektion til kvinder så dagens lys, som er fremstillet af bæredygtige materialer som øko-bomuld, øko-hør og genbrugspolyester, The Garden Collection. H&M byder i 2011 på øko-tøj til hele familien. Til ungerne eller de unge: Cropped T-shirt i øko-bomuld, 129 kr. Og måske til mor og far: Økologisk shoppingnet, 39,95 kr.

SExET, RÅT OG BæREDyGTIGT

Noir har en vision om at gøre bæredygtighed sexet. Virksomheden består af to tøjmærker, Noir og Bllack Noir. Det sidste med design, der er mere ungdommeligt. Begge mærker anvender økologisk og fair trade-bomuld, som Noir får dyrket i østafrikanske Uganda, i øvrigt via et projekt i samarbejde med Danida. På billedet ses Noir-kjole i 100 procent økologisk bomuld, 4900 kr.

Find forhandler på www.noir.dk.

KOM NED I BØRNEHØJDE

Serendipity byder på velvære i børnehøjde med et design med plads til både leg og omtanke. Serendipity Organics er dansk baby- og børnetøj inspireret af leg, natur, rene materialer og klare linjer. Designet er baseret på naturlige materialer, GOTS-certificeret øko-bomuld og en produktion, der også er fair trade. Resultatet er klassisk børnetøj, som er let at boltre sig i og har et look af casual nostalgi og enkelhed. Serendipity forhandles bl.a. hos Ansos.dk, Purebaby.dk og Greenkids.dk. Her ser du bl.a. drengeskjorte i sort tern, 350 kr. Se forhandlerinfo på www.serendipity.dk.

SVENSK DESIGN TIL PIGERNE

Siden 2002 har den svenske designer Camilla Norrback skabt økologisk og bæredygtigt tøj til den stilsikre kvinde. Camilla Norrback har forenet retro-romantisk stil og moderne form. Tøjet er sensuelt, og Camilla Norrback vil ikke gå på kompromis med kvaliteten og designet, blot fordi hendes tøj er økologisk. Derfor har hun skabt Ecoluxury, der er hendes udtryk for økologisk, moderne luksus. Her ses et par eksempler på stilen: Kjole tv: Ca. 1000 kr. Og kjolen th: ca. 750 kr. Du kan læse mere på www.camillanorrback.com.

JacKPOT fOR ULaNDE

Jackpots Organic Spring 2011-kollektion er i det klassiske Jackpotudtryk, men med nye markante farver og kombinationer. Alle styles er 100 procent økologiske og forhandles bredt i hele Danmark. Da Jackpot Organic lancerede sine første økologiske T-shirts i 2007, havde de et mål om at donere penge til de samfund, hvor deres øko-bomuld produceres. Alene ved salg af støtte-T-shirts har Jackpot Organic indtil nu doneret 1,5 mio. kr. til støtteprojekter i bl.a. Indien og Bangladesh. Her ser du blaser til kvinder i kaki-farve. Prisen er 999 kr. Tjek www.jackpot.dk.

cHIK NyHED TIL KVINDER

The Baand debuterede i sommeren 2010 med en kollektion af økologisk bomuld. Det hele er produceret i Peru med social ansvarlighed som anker. Ideen med tøjet er at give den stilbevidste kvinde de allermest essentielle stykker tøj til garderoben i øko-udgave. New York kunstneren, Matthew Langille, som bl.a. er berømt for sit grafiske arbejde for Marc Jacobs, har udviklet flotte prints til tøjet. The Baand er en del af danske MakeZenz, der også laver økologisk kvindetøj. Tjek www.thebaand. com og www.makezenz.dk. T-shirt med print i økologisk bomuld, 450 kr. Du kan få forhandlerinfo på tlf. 28 86 08 88.

caSUaL-MODE TIL MæND

Danske Knowledgecotton Apparel anvender kun 100 % certificeret øko-bomuld fra marker, hvor råvarerne hovedsageligt håndplukkes. Virksomhedens vision er inden 2015 at spare miljøet for 150 tons kemikalier og pesticid er i forhold til en konventionel produktion. Kollektionen Happy Sheep er med uld fra får, der græsser på jorder uden vækstfremmende midler og som kun æder økologisk foder. Uglen i brandets logo er et symbol for naturlighed, ærlighed og tilgængelighed. Her ser du herrestrik, vejl. udsalgspris 1000 kr. Find mere info, fx om forhandlere, på www.knowledgecottonapparel.com.

Gå efter Gots

Det kan være svært at hitte hoved og hale i virvaret af mærker, som bruges til tekstiler. For i butikkerne finder du både miljø-, økologi- og sundhedsmærker. Økologisk tøj kan ikke få et dansk, rødt Ø-mærke, det er nemlig forbeholdt fødevarer.

Gå efter påtrykningen GOTS = Global Organic Textiles Standards. Så er du sikker på, at tøjet er fremstillet af økologiske materialer uden brug af pesticider og sprøjtegifte, og at tøjet også bearbejdes miljørigtigt på fabrikken. Følgende mærker lever op til GOTS: KRAV, AB, Etko, Eko/Skal, Inv, Oregon Tilth, Imo, Onecert samt Soil Association Certification.

EU-blomsten og det nordiske Svanemærke stiller krav til, at fibrene af bomuld så vidt muligt er dyrket uden brug af sprøjtegifte. Derfor vil blomstog svanemærkede tekstiler ofte være lavet på økologisk bomuld. Derudover er der regler for, hvilke kemikalier, der må anvendes, når tøjet farves og efterbehandles.

Et af de mærker, der er med til at skabe forvirring, er Öko-Tex. Navnet til trods har mærket intet med økologi at gøre. Det er et sundhedsmærke, som stiller krav om, at et produkt ikke må indeholde kemi, der kan skade dig.

godt gnav Ged giver

Geder er både gode til at æde græs og ukrudt fra Stenalt

Gods – og så sælger deres fedtfattige kød godt. Det fandt

Dorte Mette Jensen ud af ved et tilfælde. Her får du historien og en af Dortes bedste opskrifter på gedekød.

GEDERNES BLÅ BOG

Dorte og Arne på Stenalt Gods i Norddjurs huser i dag 650 malkegeder samt opdræt af 600 kid. Heraf går 200 hungeder, som også kaldes gimmere, rundt i Mols Bjerge. Her æder de gyvel, hybenrose og brombær og plejer dermed områdets natur. Malkegederne producerer ca. 500.000 kilo mælk på årsbasis. Det leveres til Søvind Mejeri, der producerer fem typer gedeost, bl.a. Kirks gedefriskost og Stenalt gedefastost. Ca. 120 malkegeder går årligt til slagter Aalbæk i Sønderjylland, som laver gedechorizo af kødet. Derudover går ca. 250 ungbukke til slagteriet Friland, som leverer gedekød på frost til Irma i mindre udskæringer. Tjek www.stenalt.dk, hvor du også finder flere opskrifter.

At have geder på godset. Det projekt lå langtfra i kortene, da Dorte Mette Jensen og Arne Fremmich i 1998 overtog driften af Stenalts 468 ha jorder og begyndte omlægningen til økologi.

- Vi kom fra et mindre landbrug med plante avl og kødkvæg, og vi syntes, det kunne være rigtig spændende at få et større plantebrug. Vi havde absolut ingen planer om at have husdyrhold, men det gik hurtigt op for os, at vi ville få et problem med rodukrudt på markerne uden dyr til at holde det nede, fortæller Dorte Mette Jensen.

Økologens kamp mod ukrudtet lykkes ofte bedst, når landmanden har en græsmark med i sit sædskifte. Altså det fænomen, at økologen roterer rundt med afgrøder på de enkelte marker for at undgå sygdomme. Så for at hjælpe til med afgræsningen på markerne begyndte Dorte og Arne at overveje husdyrhold.

I skal da ha’ geder

De overvejede mange forskellige dyr. Eksempelvis var både malkekvæg og æglæggende høns oppe at vende hos godsejerparret.

- Vi kom tilfældigt til at tale med Mogens Kirk fra Søvind Mejeri, og han foreslog os ganske enkelt malkegeder. Han havde rigtig god gang i produktionen af gedefeta både til ind- og udland.

Så vi tænkte: Det var da værd at undersøge nærmere, beretter Dorte.

I det næste halve år rejste Dorte og Arne flere gange til Holland, hvor man har gode erfaringer med geder af Saanen-racen. I 2003 besluttede parret sig for at købe 250 ungdyr.

- Saanen-gederne passer godt til det klima, vi har i Norden, og de har et større potentiale for mælkeproduktion end landrace-geder. De er også meget sociale og omgængelige, og det har jo noget at sige i den daglige omgang med gederne, siger Dorte Mette Jensen.

fakta om gedekød I Danmark slagter vi hvert år ca. 1000 økologiske gedekid. Den slagtede vægt af et kid er 15-25 kg. Det giver en årlig produktion på omtrent 20 tons. Til sammenligning producerer slagterierne omtrent to mia. tons svinekød om året, altså omkring ti millioner gange mere! Stegt gedekød er mere fedtfattigt end stegt kyllingekød uden skind.

På Stenalt slås græsset på græsmarkerne nu til ensilage og hø til gederne, og gederne har desuden 10 hektar faste folde tæt på deres stald.

Prisbelønnet ost

I 2004 røg den første gedemælk af sted til Søvind Mejeri, og samarbejdet kører stadig. Stenalt Gods leverer også kød til Aalbæk og Friland. Den relativt nye kødtype har forbrugerne modtaget rigtig godt. I hvert fald har supermarkedskæden Irma konstateret, at salget af gedekød er vokset med 30-50 procent det sidste år.

Flere gedeopskrifter

bukkebruse.dk/gedemad.htm hjortsvanggedoglam.dk

Indtil videre er osten fra Stenalt dog den mest positive overraskelse, der kom ud af snakken med Mogens Kirk. Både hvad angår forretningen - og smagen: I 2008 vandt gedebrien, som Søvind Mejeri laver på mælken fra Stenalt, både førstepræmien for bedste internationale gedeost og specialprisen for bedste internationale ost i en stor konkurrence i Italien.

- Blandt de deltagende lande var også Frankrig, der har en meget lang tradition for at lave gedebrier, så det var en fantastisk dag, da vi fik at vide, at vores ost vandt, siger Dorte.

Middagsgæster på Stenalt Gods spørger ofte efter opskriften på Dortes gede-farsbrød. Nu får du den også:

DORTES GEDE-faRSBRØD

R IGELIGT TIL SEKS PERSONER :

1 kg hakket gedekød

1 løg, pastinak, porre, rød peberfrugt samt et æble

2 gulerødder revet citronskal fra 1 øko-citron 2-3 æg

1 lille kop havregryn evt. 1 dl mælk

salt og peber evt. citrontimian-stilke

Tilbehør:

6 skrællede bagekartofler i meget grove tern

6 rødbeder i grove tern

1 bæger frisk gedeost, fx fra Kirk/Søvind Mejeri olie

evt. frisk rosmarin

Grøntsagerne og æblet skæres i meget fine tern og æltes i farsen sammen med salt og peber. Tilsæt havregryn og æg, ét efter ét. Skal have konsistens som fast frikadellefars. Er den for fast, så tilsæt lidt mælk. Form farsen som et franskbrød, ca. 6 cm højt, og placér det i en bradepande. Lav dekorative snit i toppen med en kniv, pensl med olie, og læg evt. timianstilke ovenpå. Kartofler og rødbeder blancheres et minuts tid i kogende vand og lægges rundt om farsbrødet. Stik rosmarinstilke ned imellem grøntsagerne, og dryp dem med olie. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 50 min. Kig til retten efter 20-30 min.: Er farsen meget brun, så dæk med stanniol. Rør også gerne rundt i grøntsagerne, så de bliver jævnt bagt, og så kødsaften fordeles. Servér retten med en god klat gedefriskost.

landmænd wanted: vær vært

Øko-bio: street-håndslag i stalden

”Tjek lige Karen, hun leverer varen”. Sådan rapper en af de fire økologiske mælkeproducenter i en ny musikvideo fra mejeriet Naturmælk, hvor landmændene også er rundhåndede med at uddele street-håndslag i stalden foran køerne. Videoen finder du i okologi.dk’s øko-bio, som har en stor samling af videoklip og film med en lif lig duft af økologi. Klik dig ind til filmene via menupunk tet ”Øko-bio”. Filmene, der bl.a. er fra youtube.com, er inddelt i kategorier som ”Miljø & natur” og ”Landbrug”. Mælke-rappet finder du under kategorien ”Humor”.

Eventen "Økologiske Sommer- aftener" er på jagt efter værter i Jylland og på Fyn. Fra juni til september ruller arrangementet hen over Danmark, hvor landmænd vil byde forbrugere på middag og økologiske oplevelser. Læs mere på www.sommeraftener.dk eller kom til værtsmøde 1. marts

kl. 19 hos Kirsten og Johan på Smedevej 18 i Kyndelløse (ved Kirke Hyllinge på Sjælland). Tilmelding og værtsinfo:

Bjarne Krog, tlf. 40 54 04 57 el. bjarne@krogagergard.dk.

gratis folder: 3 gode grunde

LOVE GREEN OF

Netbutik med økologisk bæredygtigt modetøj Fair Trade smykker og accessories Se vores bæredygtige udvalg

Økologisk Landsforening har lavet en lille folder i format a la en pixibog, der hedder ”Snup 3 gode grunde - til at vælge øko- logi”. Her får du et hurtigt overblik over de bedste argumenter for at vælge økolo- giske fødevarer. Folderen ligger i bundter a 50 stk. med en tilhørende krog, så du kan hænge dem op – fx i en økologisk staldbutik eller i dit lokale supermarked. Du kan rekvirere folderne gratis på info@ okologi.dk eller tlf. 87 32 27 00.

frisk pÅ et bæredygtigt forÅr?

Har du lyst til at leve så bæredygtigt som muligt i tre måneder? Og at dele dine erfaringer med andre? Foreningen Grøn Hverdag søger 30 familier, som vil være med i et landsdækkende forsøg. Det starter 1. marts 2011. Læs mere under Nyheder på www.gronnefamilier.dk.

indbydelse til generalforsaMling

Hotel Svendborg danner igen i år de hyggelige rammer om foreningens generalforsamling, som afholdes den 4.-5. marts.

Alle foreningens medlemmer er velkomne til at deltage i denne enestående mulighed for at mødes med mere end 200 engagerede økologiske ildsjæle til livlig debat, faglig opdatering og socialt samvær.

Fredag åbnes med fælles debat om et vigtigt politisk emne, hvorefter foreningens generalforsamling går i gang. Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Seks af bestyrelsens 13 medlemmer vælges på generalforsamlingen, ligesom det er generalforsamlingen, som vælger foreningens formand. Fredag aften er der - vanen tro - middag og dans.

Lørdag afholder foreningens otte fagudvalg årsmøder. Her vil udvalgene oplyse om årets arbejde og invitere til dialog om udviklingsmuligheder inden for netop deres fagområde. Dertil vil der være valg til udvalgene, så der er flere muligheder for at påvirke det kommende års arbejde direkte.

Ud over årsmøder vil der være tilbud om temamøder, som sætter fokus på aktuelle emner.

Et detaljeret program med dagsorden for generalforsamlingen, oversigter over fagudvalgenes årsmøder og beskrivelse af de udbudte temamøder kommer med avisen Økologi & Erhverv eller med posten til medlemmerne i starten af januar 2011. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal senest 21. januar 2011 være sekretariatet i hænde, du kan sende det til cuh@okologi.dk. Fra januar vil du også kunne læse mere om vores generalforsamling på www.okologi.dk.

balloner mod gmo

1000 ”gmo-pollen” i form af gule balloner blev i oktober spredt i Århus og København. De blev fordelt for at gøre opmærksom på kampagnen mod gmo, kaldet ”nyegener.dk”, som Økologisk Landsforening står bag. Frivillige hjalp med at slippe de 1000 biologisk helt nedbrydelige, gule heliumballoner fri – som et symbol på de modificerede geners bivirkning: At de spreder sig i naturen. Nogle af dem blev foræret til de forbipasserende, som effektivt spredte dem i byernes centrum. Resten blev sluppet løs og spredte sig i luften.

Søren Schelling var med til at arrangere eventen og selv med på gaden i København.

- At folk generelt ikke ved så meget om gmo, er bestemt ikke ensbetydende med, at de er ligeglade med debatten. Mange af de folk, vi talte med på gaden, var faktisk meget interesserede i at høre mere.

Søren Schelling fortæller også, at ballonerne var med til at skabe en festlig ramme om arrangementet, så folk på gaden følte sig inviteret til en snak – frem for at få dikteret, hvad de skal mene.

- Det skaber helt enkelt noget opmærksomhed, når 500 balloner på én gang stiger op mod en klar, blå efterårshimmel, siger han.

Også på den politiske scene arbejdede Økologisk Landsforening på højtryk mod gmo i efteråret. Bl.a. ved at markere sig ifm. en eksperthøring, Fødevareministeriet stod for. Her påpegede foreningen, at ministeriet havde undladt at lytte til forbrugerne, hvoraf et flertal er skeptiske over for brugen af bioteknologien. Se mere på gmo-fri.dk.

Hos Netto synes vi ikke økologi skal koste en formue. Og det lader til at danskerne er enige, for vi sælger mere økologi end nogen andre i Danmark.

Så tak til alle vores kunder, og økologien længe leve!

Søren Husted er professor ved KU Life og leder af Org Trace, det hidtil største forskningsprojekt om sundhed og økologisk kost herhjemme. Et delresultat af undersøgelsen er, at øko-grønt IKKE har flere stoffer, der kan fremme din sundhed end i konventionelt grønt.

5

HurtiGe

4. køber du selv økologiske fødevarer?

1. Hvad har jeres undersøgelse vist?

At økologisk grønt ikke er sundere end konventionelt grønt, når man måler på indholdet af sundhedsfremmende stoffer, som fx antioxidanter, mineraler og vitaminer. Der er simpelthen ikke flere gode sager i økologiske end i konventionelle grøntsager. Det overraskede os, for ifølge den plantebiologiske teori burde økologiske grøntsager indeholde flere af de sundhedsfremmende stoffer. Øko-gulerodens hårdere opvækst uden fx kunstgødning fører til, at planten danner en række beskyttende stoffer, hvoraf en stor del er interessante ift. vores sundhed. Men vores forskning har vist, at forskellene er meget små. De udviskes af vigtigere faktorer for plantens vækst, som fx jordbund og klima. Det er altså langt mere betydende, hvor og under hvilke forhold, planten er dyrket, end om der er brugt kunstgødning og pesticider.

Ja, men altså ikke fordi, at de er sundere. I stedet ønsker jeg mad uden pesticidrester. Og så vil jeg gerne støtte økologien, som er klart mere skånsom mod miljøet, har en bedre dyrevelfærd og er bedre for klimaet. Den innovationskraft, som især findes blandt økologer, er også tiltalende. De ønsker at gøre tingene på en anderledes måde, som belaster natur og miljø mindst muligt. Især fraværet af pesticider er meget vigtigere end fx indholdet af antioxidanter og vitaminer, så jeg synes, økologerne fortjener min støtte.

2. Hvad kan økologerne så gøre ved det?

De burde arbejde langt mere med udvikling af nye sorter, der er tilpasset de økologiske dyrkningsprincipper. Fortsætter de med at bruge de samme sorter som deres konventionelle kolleger, bliver tingene jo ikke bedre. Med rette sort dyrket på rette sted, kunne det givetvis ende med, at økologernes grøntsager fik et langt større indhold af sundhedsfremmende stoffer.

3. er det så ligegyldigt, om vi spiser økologisk eller konventionelt?

Nej, bestemt ikke. Vi ved fra andre forsøg, at økologiske afgrøder stort set aldrig indeholder pesticidrester. Det gør de konventionelle i 40-50 procent af afgrøderne. Når jeg nu siger ”stort set” om de økologiske varer, er det, fordi der af og til dukker, ofte importerede, varer op, der ikke er helt rene for pesticidrester.

5. Hvad er din holdning til gensplejsede fødevarer?

Jeg kan ikke lide, at man flytter gener mellem arter, fx fra mus til planter. Det er helt unødvendige konstruktioner, som er i konflikt med min etik. Den form for gmo bærer ansvaret for meget af den modvilje, vi ser i befolkningen. Bruges teknikken rigtigt, så er den dog i fuld overensstemmelse med de økologiske grundprincipper. Jeg vil vove den påstand, at en moderne gm-teknik som den såkaldte cis-genese faktisk er ”renere” og mere økologisk end traditionel forædling, som økologerne holder sig til – bare mange år hurtigere og med langt mere målrettede resultater. Prøv bare at se den nye gm-kartoffel med ”indbygget” skimmelresistens, som er klaret ved cis-genese. Her flytter man bare ét enkelt gen mellem planter, der selv kan krydsbestøve i naturen. Med den traditionelle metode skulle man rykke rundt med flere hundrede gener. Det er da langt mere ”uhyggeligt”. Her har man skabt noget helt naturligt på en meget skånsom måde. Så der forstår jeg ikke økologernes automatiske nej-reaktion til gmo. Bioteknologien har meget at tilbyde økologien, men den har ødelagt sig eget renommé ved at markedsføre transgene planter, som ikke er markedsklare og tilstrækkeligt afprøvede. Det lider debatten under i dag – den er vildt populistisk og meget lidt videnskabelig.

tekst: STEffEN BORcH

TIL SØREN HUSTED

her er fire gode grunde til at blive medlem af Økologisk landsforening

1

2

Du er med til at arbejde for mere økologi i Danmark og resten af verden.

Du får det gode magasin Økologisk tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager.

bliv medlem og vind en weekend på luksushotel

3 4

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du slipper for at købe plasticposer.

v i trækker lod blandt vores dejlige medlemmer om en luksusweekend på Hotel Guldsmeden Axel i København. Du og din ledsager får to overnatninger på dobbeltværelse med økologisk morgenmad. Du får også et sæt af hotellets lækre, bæredygtige plejeprodukter: bodyshampoo, shampoo, conditioner og bodylotion med hjem. Hotel Guldsmeden Axel har Det Økologiske Spisemærke i guld – læs mere om stedet på www.hotelguldsmeden.com. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter og skal indløses senest 31.07.2012. Vinderen får direkte besked i løbet af foråret.