Ø15

mennesker, mad og miljø

t est

k oldskål + kammerjunkere

Hvad er det bedste P ar?

Pluk din egen tang

tema:

Krydderurtekvinden, kogebogsforfatteren og kogekonen Camilla Plum:

sådan rejser du med næsen

Rejs ud og opdag økologien

– ideer til din øko-sommer

nu vasker træerne ind i himlen

vi planter et træ hver gang du vasker

Som det første vaskepulver på det danske marked, er Änglamarks color og white vaskepulver nu blevet CO2 neutralt. Vi har investeret i et træplantningsprojekt i Uganda. Her planter vi træer, der kompenserer for den mængde CO2, vi udleder, når vi producerer vores Änglamark vaskepulver.

Alle Änglamarks husholdningsprodukter er koncentrede og effektive og udviklet med fokus på at skåne miljøet. Vaskepulveret vasker rent allerede fra 30 grader. Hvis du vil være med til, at skåne miljøet, kan du undlade tørretumbleren og bruge tørresnoren. www.coop.dk/klima

KROPPEN OG HJERTET HUSKER

Flere oplevelser til dig

Duften af karry var der før ham. Ligesom duften af en sød røg, som jeg i 1970 – ni år gammel – endnu ikke havde stiftet nærmere bekendtskab med. Vi var dybt inde i de grønne, jamaicanske bakkelandskaber. Jeepen var parkeret, og vi gik det sidste stykke hen til en lille gård. Geder, høns og børn. De var der overalt. Så kom han ud. Mildt smil. Dread locks langt ned ad ryggen. Armene ud i et varmt velkomsttegn.

Tiden gik med at kigge, røre og smage. ”My mango”. ”My ginger”, sagde han og rykkede stykker af til os. Jeg må have set lidt skeptisk ud ved gedekarryen, for han sagde: ”It’s okay. It was a happy goat”.

Det siges, at vi en dag også var på stranden på Jamaica sammen med mine forældres venner. Men det, jeg husker fra turen, ud over musikken og krybdyr i sengen - fedt! - var rastamandens lille gård og gedekarry. Han var bonderøven med en spliff. Jointen gjorde vist noget ved arbejdstempoet, men arbejdsom var han. Og stolt. Og generøs.

Økologien skal opleves

Der er noget med mad. Den giver dig mulighed for at opleve mennesker og andre kulturer både med sanserne og med hjertet. At dele, at anerkende og vise taknemmelighed, at nyde, og at have fællesskab på samme tid — at opleve, hvordan andre gør. Jeg vil påstå, at disse oplevelser styrkes tifold, når man kommer ud til de mennesker, der producerer maden. Økologi — og økologer — skal opleves. Hvis vi har set, hørt og smagt, hvordan maden bliver til, så sætter det sig mere fast hos os mennesker, i hjertet. Derfor vil vi her i Økologisk Landsforening ikke kun fastholde, men også udbygge oplevelsen af økologien som en bærende del af vores kommunikation.

Vi vil udbygge de vigtigste events, hvor oplevelse og sanserne er i centrum. Vores årlige høstmarkeder skal videreudvikles. Ikke med cirkus, men med mere oplevelse af mad, dyr, jord, natur og menneskene bag økologien. Øko-dag er allerede en af Danmarks bedste branding-events, ifølge kommunikationsekspert Henrik Byager. Det at se køerne springe ud på græsset om foråret sætter direkte fokus på noget helt centralt ved økologien. At køerne kommer på græs – og at de er vilde med det. Øko-dag mærkes helt inde i kroppen, og kroppen husker. Meget.

Foreningen vil også udbygge korpset af ca. 100 økologiske landbrug, der tager imod familier, skoleklasser, og andre fælles skaber året rundt. Og vi vil også bakke op om en anden spændende nyskabelse: De økologiske fødevarefællesskaber. Her samles tusindvis af fællesskabs- og madglade mennesker og sikrer sig direkte adgang til sunde, økologiske varer fra land brug i nærheden. Her er mad igen en vej til så meget mere — fællesskab, jordforbindelse, og sundhed.

Tak for mad!

REDAKTION: Ansv. redaktør: Steffen Borch, sb@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Louise Nyvang, lny@okologi.dk. Mette Stentoft, mettefaraway@yahoo.dk. Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk/www.perhenrik.dk. Ove Rasmussen, rasmussen@wanadoo.fr. Susanne Jessen, susannejessen@gmail.com. Christina Damgaard-Sylvest, Christina@vildskud.dk. FOTOGRAFER: Peter Nordholm Andersen (forside), pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, christina@vildskud.dk. Ove Rasmussen, rasmussen@ wanadoo.fr. Hans Christian Jacobsen, photo@hcjacobsen.com. Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk/www.perhenrik.dk. Louise Nyvang, lny@okologi.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er naturligvis miljømærket. Oplag: 10.000 styk. ANNONCER: DG Media, tlf.: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 165 kr. for resten af 2011. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk.

AF PAul Holmbeck, direktØr i Økologisk landsForening

Foto: uggi kaldan

6

Besøg hos Camilla Plum, der opsøger alverdens krydderurter og mad.

20

Guide til lokale økooplevelser i Frankrig, Italien og Tyskland.

tema om rejser:

10

Guide til danske øko-oplevelser fra stalddørssalg til gourmetspisesteder.

6 Portræt af Camilla Plums personlige cocktail af krydderurter og rejselyst

10 Guide til et grønt Danmark: Bliv hjemme og opdag økologien

12 Webveje til danske øko-oplevelser

14 Grøn guide til forlænget storbyweekend: Paris – naturligvis

18 Bæredygtige sommerprodukter: Strandtur for piger med omtanke

20 Guide: Smag på fransk, italiensk og tysk lokal-økologi

Baggrund, nyheder og viden:

22 Nyt & noter

24 Spørgeundersøgelse om gensplejsning: Kvinder svarer mest rigtigt

30 Følg ØLF’s lobbyister i Bruxelles: 35 timer i EU-maskineriet

35 ØLF-projekt rækker vildtlivet en hånd: Jakob giver naturen plads

42 Tendens: Fede fødevarefællesskaber

45 Konkurrence: Vind miljøvenligt rengøringskit

51 5 hurtige til Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg

mad og oPskriFter

26 Test af koldskål og kammerjunkere – se det bedste par

38 Reportage fra et potentielt spisekammer: Strandkantens tang

14

Opsøg økologien i Paris. Grønne tips til tre dage i byernes by.

26

test af koldskål + kammerjunkere Kvaliteten svinger på den økologiske sommerspise, men det lykkes de to smagsdommere at finde et par, der danser elegant med smagsløgene.

40 Guide til fem typiske tangtyper og tricks til at tilberede dem i dit køkken

46 Christinas hovedbrud: Opskrift på mad som børnehavebørn vil guffe i sig

46

sundt guf til børnehavebørn Kokken Christina Damgaard fik en udfordring: Lav en sund ret, som ungerne vil guffe i sig – og som er sjov at lave.

NyhedLokal k mælk her fra Sj ælland

Har du det bedst med at vide, hvem din mælk er fra? Så har vi en god nyhed til dig. Arla præsenterer nu en letmælk fra Harmonie®, der kommer fra sjællandske gårde. Ja, nærmere bestemt fra Skævinge, Holme Olstrup og Lejre samt Dronningmølle og Kirke - Hyllinge. Her bor Arlas 7 økologiske landmænd på Sjælland. Det er deres økologiske mælk, du får. Ingen andres. Kig efter det blå bånd, så er du sikker på, at din økologiske letmælk kommer fra de 7 sjællandske gårde. SJÆLLANDSKE

Krydderurter kickstarter din rejselyst

Camilla Plum har foråret igennem jongleret med alverdens mad og navnlig krydderurter på DR2. Hun vil gerne have dig til at bruge flere af de duftende smagsbomber i dit køkken.

Vinden suser gennem cykelhjelmen, da jeg og cyklen vinder fart ned ad bakke. Et meget velkomment pust på en svedende, solrig sommerdag, selv om bakkerne altid er alt for korte i Danmark. Jeg nærmer mig Fuglebjerggård.

Det er dagligt omdrejningspunkt for Camilla Plum, der siden sin første kogebog i 1983 er blevet et epicenter for både inspirerende opskrifter og så klare holdninger til mad, at de giver pænt store udsving på richterskalaen. I ti programmer i løbet af foråret har hun håndfodret DR2-seere med krydret mad fra alverdens kulturer i serien ”Krudt og krydderier”. En kulinarisk rejse lige fra nordafrikansk lammetagine over mexicanske chilliretter til vietnamesisk andesuppe.

De globalt orienterede programmer er optaget på gården, der materialiserer sig foran mig. Den økologiske enklave putter sig i et svunget landskab spækket med levende hegn, firkanter af først-i-juni-grønne løvskove og mindst lige så firkantede konventionelle landbrug.

I benene mærker jeg de 70 kilometer vej, der er forsvundet ind under mig, mens jeg har tram -

pet østpå. En rejse med udgangspunkt i Aarhus østover det nordligste Sjælland fra færgehavnen ude på Odden, hvor en brølende aluminiumskatamaran spyttede mig ud af sin osende bug.

tagetes med indgroet overraskelse

Camilla Plum tager imod mig med et fast håndtryk og et kort nik.

Hun styrer direkte hen til sin lille, økologiske planteskole, hvor krydderurterne er i flertal.

- Prøv at se her. Hun peger på en kasse med tagetes. De står med den fine, gule blomst.

Synet får mig til at tænke på min afdøde farmors altan, dengang i slutfirserne, når jeg var på feriebesøg med en stak Anders And-blade.

- De er fantastiske. Jeg stødte på dem for ti år siden på en planteskole i England, siger hun.

Camilla Plum nulrer bladene, fører fingrene op under næsen og snuser ind. Et kort øjebliks tavshed. Så nikker hun mod mig, så jeg ikke er i tvivl om, at jeg skal gentage processen.

Det var pokkers! Citronduft.

- Det er en citrus-tagetes. Mennesker bliver

Camilla Plum med sine velduftende citrus-tagetes. Du kan bruge bladene fra den i en salat.

glade af at dufte til dem. Og bladene kan endda spises, siger Camilla Plum.

rejs med næsen

Det uventede duft-tvist bruger hun pædagogisk til at illustrere, at dufte og smagsstoffer findes universelt og på kryds og tværs i mange ellers meget forskellige planter.

- Koriander findes for eksempel i mere end ti planter, der overhovedet ikke minder om den. Du finder den samme smag i planter som tre -

der både har smag og duft.

- Men hvad er koblingen mellem rejser og krydderurter, spørger jeg.

- Du kan rejse lige så tosset, du vil, via dufte, siger krydderikenderen.

Hun bukker sig ned og plukker nogle blade af en krydderurt, jeg ikke kender i forvejen.

- Det er appelsinsalvie. Den dufter af Filur-is.

Jeg gav engang en 25-årig fyr bladene, og så gik han rundt sådan her i en time.

Camilla Plum knuger bladene foran næsen.

- Ens smagsløg er fæstnet til erindringen, og den kan du tage på lange rejser i.

mange muligheder i urterne

Camilla Plum fortsætter rundvisningen i haven bag ved planteskolen. Her gror alt fra jordbær, majs, hvidløg og over 90 sorter af tomater i et stort drivhus. Til trods for den tørstende varme, er hun langtfra løbet tør for holdninger til danskernes madkultur.

- Folk er meget forsigtige med bruge krydderier og krydderurter, og forbruget af grønt strækker sig ofte til højst 20 afgrøder. Jeg har selv rejst meget hele mit liv, og jeg har opdaget, hvor meget man kan spise. Det er helt vildt, hvor meget der findes.

Hun mener, at der især er befriende mange muligheder i krydderurterne. Man kan endda have rigtig mange af dem i en altankasse – og ”have stort held med det”. Desuden indeholder urterne ofte også masser af vitaminer og mineraler, vi ellers ikke får, når vi vælger så meget grønt fra vores mad.

- Rigtig mange ved ikke, hvordan de skal bruge krydderurterne, og vi har desværre ikke længere en kultur, hvor folk automatisk lærer at dyrke køkkenhave og dermed deres egen mad. Får man ikke fat i lysten, så har man som 25-årig slet ikke en fornemmelse af, om en plante har det godt eller skidt, siger Camilla Plum.

krydderurter i medvind

Lidt efter bremser hun op foran en plante med en takket bladekant, der ligner kongekroner.

- Folk er rædselsslagne over for den her, siger den ukronede krydderurtedronning.

Den genkender jeg. Løvstikke. En kraftig plante, der var yderst populær i mit barndomshjems køkkenhave. Ja, eller rettere sagt især hos min mor, der i en meget, meget lang periode – desværre for os teenagedrenge – elskede stegt lever og kartofler kogt med masser af løvstikke. Tekst

Det gav knoldene en karryagtig, stikkende smag.

- Prøv noget anderledes med dem. Lav for eksempel en pesto med en intens løvstikkesmag, siger Camilla Plum, der meget gerne vil give vores nysgerrighed en hånd med på vejen.

Heldigvis oplever hun også, at interessen for krydderurterne har fået god medvind.

- Jeg oplever mange oprigtigt interesserede gæster her på gården, der synes, at smagen af krydderurter er vidunderlig. Faktisk er folk vilde og gale med krydderurter, så her mærker vi intet til finanskrisen. Tværtimod.

irans køkken overraskede

Camilla Plum byder på skygge og ost i gårdens cafékøkken. Snakken går på de udenlandske køkkener. Hun elsker marokkansk mad, fordi de bruger så mange friske krydderurter. Det er også ”sindssygt inspirerende”, hvor mange krydderurter, de bruger i Vietnam.

- Rejser handler om at blive inspireret, og man behøver ikke tage langt væk. Jeg har selv fundet meget spændende grønt i indvandrerbutikkerne på Vesterbro i København. Eksempelvis noget kål, jeg ikke kendte i forvejen.

Selv om Camilla Plum aldrig har været i Iran - hun venter på, at der ”sker noget vedrørende deres burkaer” - så er landets køkkener ét af dem, der har overrasket hende mest.

- Det er virkelig et underbelyst køkken. Særligt Nordiran har en oldgammel madkultur, som har influeret mange andre lande, blandt andet Indien. Maden er mild, velkrydret og raffineret. De bruger helt vilde mængder af rosenblade og kan finde på at lave en salat kun på urter som mynte, dild og en anelse bukkehornsblade.

dufte på cyklen

Efter endnu et fast håndtryk til afsked er jeg på cyklen igen. Nu med næsen mod vest – i retning af Sjællands Odde og Aarhus. Netop næsen er blevet tunet de sidste par timer.

Fyrretræerne i Tisvilde Hegn med deres solristede bark og kogler prikker i mit snudeskaft. Varm harpiks og en honningristet nød. Ude fra Kattegat fører den svalende brise billeder af salt, tang og en flig af frisk fisk ind gennem næseborene. Og hybenroser i blomst sprayer en skarp parfume ud over klitter og marehalm. Som Aarhus nærmer sig, stiger bevidsthe -

den om, at der ikke er lang vej hjem. Og så alligevel. Måske er jeg slet ikke kommet så langt, som jeg troede. I hvert fald ikke på rejsen med at udforske alverdens krydderurter og alle dens andre overraskende hjørner. Den rejse stopper aldrig.

Og det er jeg faktisk rigtig glad for.

Planterne slubrer livligt vandet i sig, så Camilla Plums medarbejder i gartneriet har rigeligt at se til på en varm sommerdag med hård sol.

bondemanden har altid travlt

På sin FugleBjerggård

Camilla Plum har siden 1996 delt Fuglebjerggård med ægtefællen Per Kølster. Hun står for planteskole, web-shop med øko-frø, kogebøger og tvprogrammer, godt hjulpet af en håndfuld praktikanter og et par ansatte. Per Kølster tager sig af alt uden om selve gården. Det er ikke så lidt. Det alsidige landbrug når fx omkring et mølleri, et malteri, marker med hvede og rug, ti grise, bistader, æbler, jordbær og humle. Alt inden for blot ca. 20 hektar. Tjek www.fuglebjerggaard.dk.

gå på rov i

DR2 har lavet en skøn underside, hvor du ikke alene finder alle ti afsnit af serien ”Krudt og krydderier”, men også en lang liste med hendes opskrifter. Tjek www.dr.dk/DR2/camillaplum.

ØKOLOGIK:

Mest økologi, discountpriser – og kun ½

Velkommen i KIWI

I KIWI får du Danmarks største udvalg af økologiske varer til discountpris. Og du sparer endda det halve af momsen på dem alle sammen. Det kalder vi ½ MØMS. Få et økologi KØRT ved kassen – så får du rabatten med det samme. Det er logisk.

Bliv hjeMMe og opdag Økologien

wAy i HovedsTAden

I Helgolandsgade, få minutters gang fra Hovedbanegården, ligger Hotel Axel Guldsmeden. Køkkenet har økologisk spisemærke i guld (90-100 procent økologi). Cirka 1285 kr. pr. nat for værelse med fire senge. Tæt på ligger Mynthe, økologisk parfumeri og hudplejeklinik, Bagerstræde 3. I nabolaget, på Vesterbrogade 64, finder du også ét af Danmarks få helt økologiske supermarkeder, Øko Best. Aftensmaden kan du snuppe på Halmtorvet 19 hos BioMio, et trendy folkekøkken, der også har øko-spisemærke i guld.

Næste dag vies til shopping. Start din egen økologiske margueritrute hos Sungifu Shop i kælderen på Fiolstræde 9 nær Rådhuspladsen. Her er økologisk tøj, hudpleje og accessories til mor og baby. I Emanuel’s Eco Store er der noget for hele familien. Stormagasinet på Landmærket 3 sælger alt fra håndlavede træradioer til øko-tøj.

Nær Nørreport Station sælger Slagteren ved Kultorvet udelukkende øko-kød. Rundt om hjørnet, på Rosenborggade 8, får du frisuren sat uden kemi. Frisør Zenz udfører hår- og skønhedsbehandlinger uden allergi-, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer. Pure Shop i Grønnegade 31 har også plejende produkter til alt fra baby til olding. Derefter måske en pølse hos den økologiske pølsevogn ved Rundetårn, inden du tager en morfar på græsset i Kongens Have? Slut gerne dagen med middag i Fredericiagade 78 hos BioM - 100 procent økologisk, som eneste danske restaurant.

Når du skal rundt, så kan du låne en gratis bycykel ved 110 standere i centrum, men hav en 20’er klar. Du får den igen, når turen er slut. Skal benene have et hvil, kører CityCirkelbussen i indre by med afgang til de største seværdigheder hvert syvende minut. Den elektrisk drevne bus udsender mindre CO2 end almindelige busser.

København har også events, der er værd at gå, cykle, løbe eller køre efter. Fra 19.-28.8 bombarderer madfestivalen Copenhagen Cooking dig med gastro-oplevelser, bl.a. MAD FoodCamp, hvor du kan møde kokke fra hele verden, spise i gadekøkkener samt møde bønder og græssende dyr.

Hver lørdag i maj til september kl. 11-16 lokker Christianshavns Økologiske Markedsdage med handel, cafémiljø og underholdning ved bydelens kønne kanal.

Vil du ud af byen, så kan du klappe dyr på den økologiske besøgsgård Grantoftegård ved Ballerup. Dagligt kl. 8-14. Gratis hestevognstur tirsdag og onsdag fra kl. 10-13, dog undtaget uge 28, 29 og 30.

www.hotelguldsmeden.com www.biomio.dk www.zenz.dk www.biom.dk www.copenhagencooking.dk www.grantoftegaard.dk

Her har vi håndplukket gode

oplevelser til dig i tre områder, som egner sig til en weekendtur eller en længere ferie, hvor du kan møde mennesker med økologien som drivkraft.

øko-Tour i limFjordslAndeT

Halkær Kro er lidt af en institution inden for økologisk krodrift. Hver torsdag kl. 11.30-21 frem til 14. august kan du spise dig mæt i kroens populære buffet – bestil gerne bord. Kroen har også musikaftener og laver økologiske gårdbesøg i og i nærheden af Halkær Ådal, hvor du bagefter kan opleve, hvad køkkenet kan præstere med udgangspunkt i den aktuelle tur: 30.6: Kronvildt. 6.7: Urter fra ådalen. 7.7: Lam, krondyr og struds. 21.7: Smågrise. 28.7: Køer (limousiner). 4.8: Malkekøer. 11.8: Sommerbuffet med ådalens urter.

Efter bespisningen er din mave sikkert så fuld af god øko-mad, at det ville være dumt at køre langt. Heldigvis er der kun 5 km til Kelddal Økogård ved Nibe med bed and breakfast. Her kan du og ungerne overvære malkningen af køerne og klappe kalvene.

Fra Rønbjerg kan du sejle ud på Livø, hvor Naturstyrelsen driver et økologisk demonstrationslandbrug. En vandrerute markeret med gule pletter leder dig rundt på øen, bl.a. langs de smukt, bølgende marker med havudsigt. Skilte i markkanten fortæller dig, hvilke økologiske kornsorter, landmanden dyrker på markerne. Du kan overnatte på teltpladsen eller i den tidligere Kellerske Åndssvageanstalt med i alt 270 sengepladser. Vil du tæt på Limfjordens vilde dyr, så har færgeselskabet Miniline, der også sejler til Livø, sælsafarier frem til sidst i august.

www.halkaer.dk

Drivhuset er en anden økologisk-holistisk institution i Limfjordslandet ved Lovns Bredning. Hvis din mave orker det, kan du et par gange hen over sommeren sætte dig til stedets økologiske fredagsbuffet. Her er også andre sommerarrangementer, et lille gartneri og butik med stort udvalg i blandt andet kolonial, vegetariske færdigretter og friskkværnet mel.

www.ecoholiday.dk - Kelddal Økogård finder du som nr. 5 på danmarkskortet

www.livo.dk - med link til færgeselskabet

www.naturstyrelsen.dk – søg efter ”Livø”, så finder du en temaside med bl.a. vandretursfolder inkl. kort samt en folder om det økologiske landbrug

www.drivhuset-eva.dk

På sydens øer

Sukkerroeøerne Falster og Lolland er egentlig et økologisk uland, da under én pro cent af den samlede landbrugsjord er økologisk. Samme tal på landsplan er cirka 6,6 procent. Du finder dog nogle herlige øko-oaser i Danmarks sydøst. Ikke mindst godset Knuthenlund, ét af Danmarks største økologiske jordbrug med 320 malkefår og 125 malkegeder. De er alle økologiske og derfor på græs mindst 150 dage om året. Torsdag til søndag malkes de kl. 15 bag glas, synligt for alle godsets gæster. Du kan købe god sets mælk, yoghurt og oste i mejeriudsalget, der har åbent samme dage kl. 11-17.

I maj åbnede Knuthenlund en ny gå- og cykelrute kaldet ”Øko-spor i Landskabet”, hvor du kan komme tæt på naturen og de meget sociale får og geder ude på markerne. I øvrigt ligger godset tæt på Knuthenborg Safaripark.

På Lollands nordspids kan du se Vindeby Havmøllepark, der leverer vedvarende energi til øen. I området – der skulle være et godt lystfiskersted – finder du også Onsevig Camping, som lejer hytter ud. På campingpladsen serverer restauranten Den Fuldkomne Fisker økologisk lam og ost fra Knuthenlund, frisk og røget fisk fra den lokale fisker og økologisk frugt og grønt, dyrket i omegnen.

Pengene til billetten med færgen fra Kragenæs ud til Fejø er også givet godt ud. Øen er kendt for sine æbler og gode most. Kernegården udlejer en hytte med udsigt til havet, og du kan se den økologiske æbleplantage og dyrene, som er vant til at blive klappet af børn. Værtsparret producerer egen økologisk cider og lammepølse, som de sælger i den lille gårdbutik. Du kan også overnatte og spise økologisk andre steder på øen, fx i de små, sommeråbne cafeer. Fejø fejrer også Æblets dag 16. okt., hvor du kan smage råvaren i alt lige fra cider til æblekage og se på både æblegøgl og en æblemosaik.

Planlægger du et besøg i området, så googl ”Ta’ på grønne oplevelser Lolland”. Derefter dukker en pdf fra Visit Denmark op med mere grøn inspiration.

www.knuthenlund.dk

www.knuthenborg.dk

www.onsevig.com

www.fejoe.dk

www.kernegaarden.dk

Tekst: louise nyvang og Peter nordholm andersen Foto:

Spis sommermiddag hos en økolog

Kroagergård er én af de 7-8 økologiske gårde, der en enkelt aften i løbet af sommeren folder madkundskaber og råvarer ud for de tilmeldte gæster. På en af de skønne, lyse sommeraftener kan du være med til at nyde en økologisk middag med bondemanden og andre gæster, høre mere om de lokale, økologiske madvarer samt om, hvad økologien betyder for dem, der arbejder med den til daglig. www.sommeraftener.dk.

KLIK IND på dansk økologi - og lad sommeren blomstre

Her får du hjælp til at mikse en økologisk oplevelsescocktail, hvad enten det drejer sig om gårdbesøg, gourmetrestauranter eller grønne sommermiddage.

Besøg økologiske haver

I Forundringens Have på Vestjyllands Højskole kan du hver onsdag i juli og i de to første uger af august være med til at høste økologiske grøntsager, tilberede mad over bål, bage brød, plukke bær og blive klogere på økologien. Pris: voksne 60 kr., børn 50 kr. Tjek www. vestjyllandshojskole.dk/fh. I Den Økologiske Have i Odder er der åbent hele sommeren fra kl. 10 til 16. Hver onsdag er der særarrangementer for børn. Kom blandt andet til æseltræf, mød en ridder i fuld udrustning og spis vikingemad. Se www.ecogarden.dk. Endelig kan du finde private øko-haver, hvor ejeren på bestemte dage velvilligt åbner sin havelåge for gæster. Se www. havenyt.dk under ”Arrangementer”.

Køb grønt i stalddøren 117 økologiske gårde rundt om i landet sælger alt fra nyopgravede kartofler, friske gulerødder, friskmalket mælk og meget andet mad frisk fra dyr og marker. Pluk for eksempel dine egne jordbær og hindbær hos Bækgården ved Aars i Nordjylland. Find flere gårde med stalddørssalg på www. okologi.dk under ”Find Økologien”.

Bo på en bondegård

Bregentvedgård er en af de gårde, hvor børn og voksne både kan overnatte og komme tæt på de økologiske dyr og stedets natur. Den firlængede gård tæt ved Dianalund på Midtsjælland har stude, kaniner, katte, høns og en familie, der fortrinsvist lever af egen produktion. Elleve andre økologiske gårde har også faciliteter, hvor du kan overnatte. Planlæg den økologiske bondegårdsferie på www.ecoholiday.dk. Du kan også søge flere økologiske besøgsgårde i Danmark på www.okologi.dk under ”Find Økologien”.

Flere grønne øko-links … Kig efter det Økologiske spisemærke, som hoteller, restauranter, cafeer osv. kan få i bronze, sølv eller guld – alt efter hvor stor en procentdel af maden, der er økologisk. Du kan se listen på www.oekologisk-spisemaerke.dk. den Økologiske madkaravane ruller ud i sommerlandet, slår telt op, og inviterer dig med til at lave økologisk mad. Køreplan på www.madkaravanen.dk. Vil du hellere fange maden selv, kan du fiske ørreder, der kun har fået økologisk foder og derfor har Ø-mærket. Det sker i Bjerrely Fiskesø ved Herning. Se www.bjerrely.dk, hvor du også kan se overnatningsmuligheder. Fisk mere inspiration til flere øko-oplevelser på www.eco-info.dk. På ”de grønne sider” finder du flere øko-butikker, restauranter, cafeer og markeder. Vær opmærksom på, at en god del af dem er dobbeltgængere fra ”Find Økologien” på www.okologi.dk. Vil du ikke bruge tid på at planlægge og gerne betaler ca. 1000 kr. pr. time for at blive guidet rundt i bæredygtighedens Danmark, så kontakt green insight. Jo flere i en gruppe, desto billigere. Se www.greeninsight.dk.

Tekst: louise nyvang og Peter nordholm andersen

Koldskål er sommerens danske ‘nationalret’ som fremstilles på Thise Mejeri efter en ny opskrift, hvor vi anvender tykmælk i stedet for ylette. Vi har også justeret lidt på citron og vaniljedoseringerne. Bortset fra det er alt ved det gamle: den gode smag og de søde minder om sol og sommer.

Årets opskrift er ganske enkel: Kærnemælk blandes med tykmælk rørsukker citronsaft pasteuriserede æggeblommer og formalede vaniljekorn.

Velbekomme til små og store.

Thise koldskål forhandles i Irma, Superbrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Fakta og specialbutikker.

sommerens glæder

er kommet

www.thise.dk

grØn guide til Byernes By

Paris – naturligvis

Paris er blevet grønnere. 20.000 offentlige cykler giver bilerne baghjul på 370 km nye cykelstier, og så vrimler Paris med økologiske restauranter, bagerier og modebutikker. Her er guide til tre dages bæredygtigt citybreak med base på et grønt hotel.

Tekst & foto: ove rasmussen, bosat i Frankrig siden 1991 og bl.a. forfatter til Politikens ”Turen går til Normandiet og Bretagne”.

Fredag

hvor skal du Bo?

solar ligger i en stille gade ved Denfert-Rochereaupladsen og er certificeret miljøvenligt. Hotellet har solcellepaneler på facaden, regnvand i toiletternes cisterner og sirlig sortering af affaldet. Og så er der lånecykler til gæsterne, økologisk morgenmad og wifi med i de 59 C= , du betaler for et dobbeltværelse. Se mere på www.solarhotel.fr.

det daglige BrØd

Der er flere miljørigtige madbutikker i nærheden. Bageriet l e Pain au naturel på avenue Général

Leclerc har økologisk landbrød, tærter og sandwich. Og supermarkedet naturalia i rue Brézin nr. 13 handler kun med certificerede øko-produkter. I Place de Catalogne nr. 2 finder du en af byens ti Biocoopbutikker, dvs. brugsforeninger med økologiske dagligvarer fra ost og pølser til kosmetik og creme.

hvad skal du ellers lave?

Paris’ katakomber ligger lige om hjørnet, på Denfert-Rochereau-pladsen. Åben kl. 10-16. Det er en labyrint af gamle kalkminer, hvor de jordiske rester fra 6 mio. parisere blev stuvet sammen i 17-1800-tallet.

hvor skal du sPise?

restaurant arpège i rue de Varenne nr. 84 er et fyrværkeri af økologiske grøntsager fra kokken Alain Passards egne haver vest for Paris. Fra hotel Solar er det en cykeltur på 3,5 km ned ad Boulevard Raspail mod Seinen. Besøg dog kun stedet, hvis du har standhaftige finanser. En frokost hos monsieur Passard koster omkring 120 C= , og om aftenen løber regningen hurtigt op over 200 C=

Fastfood-kæden Cojean byder på økologiske frugtsalater, sandwiches og mange andre frokostretter.

Lørdag

hvad skal du lave?

Lørdag morgen forvandles pladsen ved ConstantinBrancusi til et lille marked med økologiske grøntsager, kager og oste. Tæt ved Montparnasse-kirkegården og få skridt fra Fondation h enri Cartier Bresson, der er en fotosamling af Frankrigs måske største fotograf. hvor skal du sPise?

En frokost med økologisk sandwich, porretærte og frugtsalat koster 10-15 C= i Cojean, avenue Delcassé nr. 11 i 8. arrondissement (distrikt). Tag først metro 13 til Miromesnil. villa spicy i av. Franklin Roosevelt nr. 8 serverer miljørigtig mad i gastronomi-klassen for 3050 C= pr. snabel, fx tomatsalat med den mozzarellalignende buratta-ost og laks med spæde spinatblade.

Bystyret i Paris har erstattet mange p-pladser med Velib’-cykler, bredere fortove og 7000 nye vejtræer siden 2001.

shoPPing

Snup metro nr. 1 fra Champs-Élysées til kvarteret omkring Les Halles. Efter et kig på Mona Lisa i l ouvre og Kandinskys malerier i Pompidou-centret kan du smutte over til modehuset ekyog’s butik i rue Montmartre nr. 1. Her er trendy kjoler i økologisk bomuld, bambus- og algefibre. I Jean Jacques Rousseau-gaden nr. 78 byder kanaBeach på surfwear og tøj i økologisk hamp for teenagere fra 15 til 80 år. Få skridt sydpå i rue Coquillère nr. 18-20 ligger køkkentøjsbutikken e . d ehillerin, et sandt mekka for grejnørder. Er du mere til vin, så prøv l a n ote rouge, der sælger miljørigtige druedrikke fra hele Frankrig i rue Saint-Martin nr. 212.

Grønne hotspots

Søndag

hvad skal du lave?

Søndagsmarkedet på Boulevard raspail - tag metro 12 dertil - er Paris’ største økologiske marché. En farverig fornøjelse for turister og et yndet mødested for storbyens mediefolk og designere. Fortsæt på cykel langs seinen. Hver søn- og helligdag bliver de larmende trafikårer omkring hovedstadens store vandvej overladt til cyklister, fodfolk og rulleskøjtere. Tag gerne en afstikker til androuet, en lille, velassorteret ostebutik på rue Mouffetard nr. 134, der sælger oste fra nichemejerier (sønd. kl. 9.30-13.30). Mellem Louvre og Sully-broen ved St. Louis-øen bliver flodkajerne forvandlet til en urban sandstrand med palmer, parasoller, pétanque- og volleybaner 21. juli - 21. august. Se www.paris-plages.fr.

hvor skal du sPise?

Hos l e Pain Quotidien, rue des Archives nr. 18, er der økologisk brød brygget på surdej, lækre salater og lune middagsretter. Du kan nyde din reje-entré på fortovet eller rykke sammen med andre frokostgæster ved det store, massive fællesbord, der er kendetegn for Pain Quotidien-caféer lige fra New York til Tokyo og Qatar.

shoPPing

Få skridt fra Pain Quotidien holder mademoiselle Bio søndagsåbent i Archives-gaden nr. 28. En skov af økologiske læbestifter, æteriske olier, sæber og mascara. Herefter kan du besøge Paris’ byhistoriske museum Carnavalet lige i nærheden. Eller tage en tur ned til modeskaberen marcia de Carvalho’s butik i rue du Roi de Sicile nr. 2. Her er gamle genbrugsstrømper forvandlet til nye designkjoler. En befriende blanding af Paris’ couture-traditioner og folkekulturen i Carvalhos barndomsland Brasilien

hoteller

Lavpriskæden B&B’s hotel i rue Emile Reynaud nr. 4 i 19. distrikt er et alternativ tæt på Hotel Solar. Det er certificeret miljøvenligt og koster 37-63 C= pr. nat for to personer og 79 C = for fire, tlf. 0033-148 11 10 30, bb_4244@hotelbb.com. Ellers er kun luksushoteller med værelser til 150-350 C= certificerede miljøvenlige. Fx Méridien/www.lemeridien.com, Westin/ www.thewestinparis.com. Intercontinental/www.paris.intercontinental.com samt fire Radisson Blu hoteller. Søg gerne efter et værelse på www.booking.com , hvor du kan være heldig at få god rabat kort tid før afrejse.

Cykler

I Paris får du ofte øje på en række gråbrune cykler ved fortovskanten. Det er en af midtbyens 1200 velib’stationer med i alt 20.000 cykler. Tegn et abonnement inden afrejsen på www.velib.paris.fr eller i Paris på nærmeste turistkontor. Eller stik dit visa-kort i Velib’stationens elektroniske stander, og følg instruktionerne. Det er billigst at cykle max 29 minutter ad gangen. Der er ca. 300 m mellem hver station.

grØnne links til Paris www.parisobiotiful.com og www.parisbio.net. Samt flere øko-glade restauranter på www.zegreenweb. com/guide-des-restos-bio.

Find vej

Sæt adresserne på de grønne destinationer samt ”Paris” ind i søgefeltet på fx www.mapsgoogle.com.

CertiFikater

Det grønne AB-mærke garanterer, at fødevarer, tøj, kosmetik m.m. er produceret med råvarer fra kontrollerede økologiske landbrug, agriculture Biologique . Franske restauranter har ikke økologiske spisemærker som i Danmark, men det er ulovligt at skilte med økologisk mad, hvis råvarerne ikke har et økologisk certifikat.

Champs-Elysées.

En lodret gårdhave rejser sig over Hotel Pershing Halls bar. Stedet er ikke nævnt i vores guide, men adressen er Rue Pierre Charron nr. 49, tæt på metrostationen George V ved

Du kan få økocroissanter og surdejsbrød i Le Pain Quotidien bag Paris’ rådhus.

Hos Netto synes vi ikke økologi skal koste en formue. Og det lader til at danskerne er enige, for vi sælger mere økologi end nogen andre i Danmark.

Så tak til alle vores kunder, og økologien længe leve!

strandtur for piger med omtanke

1

stort badelagen fra c arecotton, økologisk bomuld, fair trade-mærket, 319 kr. www.carecotton.dk.

2

jonathan safran foer’s ” eating animals”, Back Bay Books. paperback på dansk: ”o m at spise dyr”. 396 s., 149 kr. www.tiderneskifter.dk.

3

studentermix, Urtekram, Ø-mærket, 150 g, 27 kr. www.urtekram.dk.

4

solcreme fra green people, faktor 25, 82 % økoingredienser, 200 ml, 215 kr. www.greenpeople.dk.

5

Bukser fra the Baand, økologisk bomuld, Xs-Xl , 850 kr. www.thebaand.dk.

6

kjole fra tricotage, økologisk bomuld, one size, 599 kr. www.tricotage.dk.

7

t-shirtkjole fra a Question o f, økologisk bomuld, XsXl , 500 kr. www.aquestionof.net.

8

trusser fra Underprotection, økologisk bomuld, Xs-Xl , 250 kr. www.underprotection.dk.

9

Bh fra Underprotection, økologisk bomuld, Xs-Xl , 300 kr. www.underprotection.dk. 10

rejsetaske fra j ohn Masters o rganics, øko-ingredienser. Balsam, body milk, body wash og shampoo á 30 ml, samlet 134 kr. www.johnmasters.dk.

11

Makeup-pung fra apple & bee, økologisk bomuld og hamp, 159 kr. set hos www.gagron.dk.

12

kam/hårbørste fra the Body shop, fsc-certificeret bøgetræ, 35 kr./40 kr. www.thebodyshop.dk.

13

styling pasta fra Zenz, svanemærket, 150 ml, 199 kr. www.zenz.dk.

14

toilettaske fra apple & bee, økologisk bomuld og genbrugsplastic, 385 kr. set hos www.gagron.dk.

smag på fransk, italiensk og

Har du ikke planlagt sommerferien endnu? Eller pønser du på en lille ekstra ferie senere på året? Her er råvarerne til at give dit besøg i Tyskland, Frankrig eller Italien et strejf af økologisk opdagelsesrejse.

Frankrig

vegetar-hotel med egen Øko-have

Le Maison du Vert er et charmerende, lille og landligt hotel i Normandiets bakkede landskab syd for Le Havre. Her er al mad vegetarisk og så vidt muligt dyrket i hotellets egen økologiske have. Slap af med restaurantens udsøgte vegetariske/økologiske mad og gå på opdagelse i det store udvalg af økologiske vine og andre drikkevarer. www.maisonduvert.com.

vingårde med Øko-duFte i næsen

I de fire franske vindistrikter Alsace, Beaujolais, Dordogne og Loire er en række økologiske vingårde og -slotte gået sammen om at tilbyde ferieophold. Værterne giver dig gerne en introduktion til, hvordan kvalitetsvin dyrkes økologisk. Du kan også smage på en række spændende vine, der måske slet ikke er til at få i Danmark. Du kan også udforske kombinationen af vin og mad fra lokalområdet. www.organic-winetours.com.

andre BondegårdsFerier

Webportalen www.bienvenue-a-la-ferme. com er spækket med tilbud om bondegårdsferie overalt i Frankrig. Find de økologiske gårde ved at skrive ”Biologique” på den fransksprogede del eller ’Organic’ på den engelsksprogede del i sidens søgefelt, og sæt så flueben i feltet ’Agriculture Biologique’.

i talien

Øko-Fristed i ly For sØrØvere

I middelalderen blev den maleriske landsby Torri Superiore, cirka 10 km fra den nuværende italienske Riviera, bygget af kystens fattige indbyggere. For at beskytte sig mod gentagne angreb fra sørøvere rykkede de ind i landet og opførte boligerne så tæt, at de nemmere kunne forsvare sig. I dag er Torri Superiore en økologisk landsby med 20 fastboende og en håndfuld charmerende og billige værelser, som lejes ud på halvpension. Her kan du nyde god, økologisk mad, roen, de skønne Liguriske Alper og følge de fastboendes arbejde med at gøre den gamle borg til et center for bæredygtig levevis. www.torri-superiore.org.

gårdFerie På italiens PizzaBund

Vil du opleve den vældige flod Po midt i et landskab fladt som en pizzabund og have en økologisk base for ture ud i Piemonte-regionen? Så er det absolut værd at indlogere sig hos Armanda og Federico Felli. Deres økologiske gård, Cascina Nuova, ligger 200 meter fra Pos bred, og her kan du leje et værelse eller en ferielejlighed. Det engelsktalende værtspar giver med glæde tips om øko-vingårde og andre udflugtsmål, og Federico fortæller gerne om, hvordan han selv dyrker økologiske solsikker, korn og grøntsager. Bedriften har også en glad hund. www.cascinanuova.com.

andre BondegårdsFerier

Italiens portal for bondegårdsferier er www.agriturismo.it. Klik dig ind på den engelsksprogede del, gå ind i ’Advanced search’, vælg en region og sæt flueben ved ”Organic”. Så får du en liste over økologiske tilbud i den valgte region. Et godt eksempel fra Toscanaregionen: En times kørsel fra de historiske byer Firenze og Siena befinder det økologiske gods Tenuta di Spannocchia sig. Her er grise, får og andre dyr, som familiens yngste kan hilse på, mens forældrene måske hellere vil nyde stedets egen vin, oliven, grøntsager og andre lokale produkter. Bliver det for varmt, kan I køle jer med en tur i poolen. www.spannocchia.com.

tysk lokal-økologi

Tyskland

Øko-oase midt i naturidyl

Mellem naturreservaterne Rhön og Vogelsberg driver familien Neidert et hotel med over 70 sengepladser sammen med familiens økologiske landbrug med kvæg og hjortefarm. Herfra kan du tage på ture i Tysklands måske mest idylliske natur, og du har kort afstand til delstaten Hessens gamle slotte og borge samt byen Fulda med mange historiske bygninger. www.sieberzmuehle.de.

det gode liv På 24 Bio-hoteller

Forkæl dig selv med wellnessbehandlinger og romantisk udsigt over et naturskønt landskab på Forellenhof das Bio Landhaus, som ligger 100 km nord for Frankfurt am Main. Forellenhof er ét af de 24 tyske medlemmer af kæden Bio-Hotel, som også har filialer i Frankrig, Italien, Schweiz og Østrig. Alle kædens hoteller har økologiske retter på menukortet, hvor du også finder mindst én vegetarisk ret. Ofte stammer en del af maden fra hotellets egen have eller fra indsamlede vilde urter, bær og svampe. www.biohotels.info.

andre BondegårdsFerier

På webportalen www.landtourismus.de kan du finde gårde med bondegårdsferie i alle tyske delstater. Mange af gårdene er økologiske. Find dem ved at sætte et flueben i feltet ’Biohof’ på den tysksprogede søgeside, og på den engelsksprogede: ’Bio farm’.

1. Drop daseferien, få jord under neglene og en god oplevelse af, hvordan økologisk mad og drikke bliver til. I både Frankrig, Italien, Tyskland og snesevis af andre lande Jorden over kan du komme på ferie på et økologisk landbrug uden at betale en krone for mad og ophold. Til gengæld forpligter du dig til at yde et stykke arbejde for den vært, du bor hos. Opholdene organiseres af den internationale organisation WWOOF, World Wide Opportunities on Organic Farms. Tjek www.wwoof.org.

2. Portalen www.responsibletravel. com bugner også af bæredygtige ferietilbud i alle verdensdele, dog undtagen Antarktis. Brug søgefunktionen til at udforske mulighederne i netop det land, du gerne vil besøge.

3. På www.organicholidays.co.uk har du en international portal til hoteller, bed & breakfast- og bondegårdsferieværter samt andre feriesteder. Alle er rent økologiske eller har et stærkt økologisk islæt. Sitet er ganske vist et britisk initiativ, men det omfatter de fleste lande i Europa og et udvalg i andre verdensdele.

andre webveje til udenlandske Øko-Ferier

rettelse:

Brug kun lidt muskatnød i din gløgg En venlig læser har gjort redaktionen opmærksom på, at opskriften i Økologisk nr. 13 på klar gløgg kan misforstås. Vi viste hele fire muskatnødder, men man bør nøjes med en knivsspids. Fire muskatnødder på én gang smager ikke alene skidt, men er også giftige. Vi undskylder fejlen.

Jordbær behøver ikke være røde for at være en delikatesse. Det mener kokken Mikkel Maarbjerg, der ofte bruger og serverer grønne jordbær i madstudiet Kirk+Maarbjerg.

– De har en frisk, syrlig smag og en sprød konsistens, som er meget lækker. Den lette syrlighed er et godt modspil til fede retter i det salte køkken, siger Mikkel Maarbjerg.

Øko-baby, madplan og spiselige planter

Politikens forlag har udgivet tre bøger, der alle inspirerer til en sundere livsstil. Søren Ejlersen og Thomas Hess giver dig i ”Aarstidernes madplaner” i alt 80 opskrifter, der hænger sammen, så du kan bruge rester og undgå spild. 144 s., 200 kr. ”Naturens spisekammer” af Anette Eckmann indeholder en guide til at samle danske, spiselige planter, bær, frugter mm. samt tips til at tilberede dem, 256 s., 250 kr. Rebecca Persson giver i ”Baby – komplet guide til en sund baby med grøn livsstil” forældre gode råd til at træffe økologiske valg på både budget og luksus, 248 s., 300 kr. Obs: Tjek www.bogpriser.dk, og find den billigste bog i handlen.

De grønne bær kommer nu på hylderne i Irma i bakker a 200 gram fra Bakkegården. Du kommer til at slippe en 20’er for den sprøde og syrlige oplevelse.

161.706.000

kroner blev der solgt økologiske gulerødder for i 2010. Det er en stigning på 16,7 procent i forhold til 2009, hvor danskerne gnavede sig gennem en stak gulerødder til en værdi af ca. 138 mio. kr.

ø kolo G iske sommer T ø rs T

Der er hverken tilsat farvestof, sukker, konserverings- eller sødemidler. Derimod er de nye Organic Human Wellness Water fra Kildespring tilsat naturlige ekstrakter som ginseng, forskellige tesorter samt vitaminer. Fås i halvlitersflasker i tre varianter med frugtsmag. Du finder kildespringene i din mhelsekostbutik og på Q8. 22,95 kr. pr. flaske. s luk den

Stort udvalg i økologiske og biodynamiske varer

Forhandles i helsekostbutikker

mænd tager mest Fejl

mænd svarer forkert tre gange så ofte som kvinder på to konkrete spørgsmål om gensplejsning og økologi. det viser en ny spørgeundersøgelse, der er lavet for Økologisk landsforening.

Så er der vand på kvindernes mølle.

De svarer nemlig mere korrekt end mænd - i hvert fald når det kommer til specifik viden om den økologiske produktion og gensplejsning.

Det viser en ny undersøgelse, som The Nielsen Company har udført for Økologisk Landsforening.

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning – 1011 personer nogenlunde ligeligt fordelt på begge køn – blev spurgt:

• Må der anvendes gensplejsede planter i økologisk landbrug?

• Må der anvendes gensplejsede dyr i økologisk landbrug?

Mænd mere skråsikre

Kun seks procent af kvinderne svarede direkte forkert på spørgsmålet om planter, altså ja, mens hele 19 procent af mændene svarede forkert.

Mændene svarede altså forkert mere end tre gange så ofte som kvinderne.

Og samme tendens ses i svarene på spørgsmålet om dyr.

Thomas Roland er ansvarlighedschef for FDB, der ejer supermarkederne i Coop-koncernen. Han har i flere år fulgt gmo-debatten tæt.

Han er stødt på kønstendensen i tallene fra The Nielsen Company i flere andre spørgeundersøgelser om gensplejsning.

- Mændene er mere skråsikre end kvinderne. Men da det især er kvinderne, der planlægger indkø -

bene, så er det da rart at se, at de tager mindre fejl end mændene.

Er det reel viden?

Thomas Roland mener også, at de generelle tal fra The Nielsen Company viser en positiv tendens. 70 procent svarede nemlig rigtigt på det første spørgsmål. Altså nej. På det andet spørgsmål svarede 79 procent rigtigt – også et nej. Deltagerne kunne i øvrigt også svare ”Ved ikke”.

- På økologiens vegne er jeg da glad over, at så mange er klar over noget meget konkret.

Thomas Roland er dog skeptisk over for, om der nu også er tale om en reel viden hos forbrugerne.

- I flere andre undersøgelser har vi set, at forbrugerne læser deres positive fordomme om den økologiske produktion ind i den slags spørgsmål. I denne undersøgelse er det også sjovt, at tallet er højere for dyrene. De to tal burde jo logisk set være ens. Måske kan det skyldes, at folk ser planter som noget mindre levende, og at modstanden mod gensplejsede dyr er større?

Vi ved for lidt

Det gæt passer fint ind i en større undersøgelse om danskernes holdninger til gmo, FDB Analyse offentliggjorde her i magasinet i efteråret.

Den viste, at jo tættere på munden og maven, desto større er modstanden mod at bruge gensplejsning. Eksempelvis var hele 75

procent modstandere af dambrugslaks, der er gensplejsede for at blive større. Omvendt var kun 22 procent imod planter, der er gensplejsede for at kunne afsløre, om der lægger efterladte miner i jorden.

Samme undersøgelse viste også store huller i danskernes viden om gensplejsning. Fx vidste kun tre ud af ti personer, at gmo står for genetisk modificerede organismer.

Om det resultat sagde Thomas Roland dengang:

- Det er chokerende lavt. Selv om jeg synes, at der er skrevet meget om emnet, så har debatten ikke givet en vildt oplyst befolkning. En stor del af os aner ganske enkelt ikke, hvordan teknologi indgår i dansk landbrug i praksis. Der er en kæmpe forvirring.

Unges viden halter efter

Anders Lund er økologisk landmand, formand for Økologisk Landsforenings Planteavlsudvalg og en af foreningens talsmænd i spørgsmålet om gensplejsning.

I den nye undersøgelse hæfter han sig især ved, at de unge mellem 15 og 29 år oftest svarer forkert på de to spørgsmål.

På spørgsmålet om planter svarer 22 procent af de unge forkert, mens kun 57 procent kender det rigtige svar. Når det drejer sig om dyr, så svarer 15 procent forkert, og 67 procent rigtigt. Ergo: Langt dårligere end andre aldersgrupper.

- De unge er desværre de dårligst oplyste, og det mønster har jeg set flere andre eksempler på. Fik de unge en større viden, ville man kunne flytte vidensniveauet meget. De unge vil jo tage deres viden med dem gennem resten af livet, siger Anders Lund.

Giv de unge mere viden

I sidste efterårs analyse lavet af FDB hæfter Anders Lund sig også ved en anden konklusion: Jo mere vi ved om gmo, desto større er vores modstand.

Af samme årsag mener han også, at der er ekstra stor grund til at sætte ind over for de unge.

- Det er nok forkert at tørre den af på Folkeskolen, selv om det er et oplagt emne at tage ind i natur- og teknikundervisningen. Derfor vil jeg gerne gøre noget for, at vi her i foreningen kunne ramme de unge, så de får mere fakta. Det kunne være i forbindelse med foreningens arbejde med Økologiske Skolegårde. Er gensplejsning noget, vi skal være glade for eller bekymrede over, spørger han.

Det glæder Anders Lund, at de studerende på de traditionelle landmandsuddannelser fremover har obligatoriske forløb i den økologiske produktionsform.

- Det er helt fantastisk. Her får vi fat i den helt rigtige målgruppe, siger Anders Lund.

du kAn ikke undGå Gmo

Når du køber ind, har du ingen garanti for at kunne gå uden om små rester af gmo i dine majs eller i din mælk. Myndighederne registrerer nemlig ikke, hvilke godkendte gm-fødevarer, du finder på hylderne. Godt nok oplyser både Coop og Dansk Supermarked, at de ikke tager gmfødevarer ind i sortimentet. Forbrugerrådets økologipolitiske medarbejder Karen Hertz Larsen er dog skeptisk. - De fleste forbrugere forventer, at fødevarer, hvor gmo indgår i produktionen, er mærket. Det er på ingen måde tilfældet i dag, hvor en betragtelig del af foderet i den konventionelle svine- og kyllingeproduktion stammer fra gm-afgrøder. Forbrugerne har reelt ikke muligheden for at vælge teknologien til eller fra, understreger Karen Hertz Larsen.

HvAd mener ølF om GensPlejsninG?

Foreningen er ikke modstander af selve teknikken – så længe arbejdet med den foregår i lukkede systemer, fx til udvikling af medicin. Derimod har ØLF længe arbejdet for et dansk nej til dyrke gmo ude på markerne i det åbne landskab. Begrundelse: Følgerne af teknikken er ikke undersøgt godt nok. Imens viser erfaringer fra udlandet, at der er risiko for, at gensplejsede planter breder sig i naturen og til de økologiske marker. Anders Lund, formand for foreningens Planteavlsudvalg, mener, at et gmo-frit landbrug kan brande Danmark som fødevarenation og gøre os førende på eksportområdet.

Tekst:

Test: koldskål og kammerjunkere

Vores smagsdommere blindsmagte sig igennem noget grynet, noget tyndt og noget, der smagte mistænkeligt af bolsjer. Men så fandt de også den koldskål og de kammerjunkere, der får sommeren helt ned i den dybe tallerken. Hvert produkt kunne få op til seks Ø-mærker.

Asbjørn Steglich-Petersen har en fortid som madanmelder og elsker koldskål. I hvert fald som udgangspunkt.

sommerdesserT kan blive bedre Økologisk tester

naturmælk

– koldskål med citron og vanilje Købt i SuperBrugsen til 16,95 kr. for 1 l

BOLSJEAGTIG

Martin: Det smager jo af bolsjer! Den er både for syrlig og for sød til mig. Det er næsten som om, at der ikke er kærnemælk i. Jeg kan ikke lide det. Konsistensen er også lige til det tynde, så den forsvinder lidt for hurtigt ud af munden.

Asbjørn: Jeg bider mærke i det søde. Man kan se lidt vanilje. Det skal man helst kunne i koldskål.

d om:

osted Mejeri

– koldskål med jordbær Købt i Rema1000 til 15,95 kr. for 1 l

TEENAGERENS DRIKKEYOGHURT

Martin: Det er som tyndtflydende Danone. Det er helt, helt tyndtflydende. Hvis du puttede vodka i, var det lige til en 14-årig … Det har intet med koldskål at gøre.

Asbjørn: Det smager jo som jordbær-yoghurt, der er blevet fortyndet. Det synes jeg ikke, man kan markedsføre som koldskål. Det burde hedde drikkeyoghurt. Det er simpelthen en uskik.

d om: /

(Martin/Asbjørn)

arla harmonie

– koldskål med tykmælk Købt i Føtex til 19,95 kr. for 1 l

LUFTIG VANILJESUKKERSMAG

Martin: Konsistensen er ok. Men den er lidt klumpet, og den har en lidt irriterende vaniljesukkersmag.

Asbjørn: Den smager lidt af brød og mel – det er vaniljesukkeret, der gør det. Der er en meget tydelig smag af vaniljesukker og ikke ret meget kærnemælkssmag. Og så er der altså klumper i. Men den er luftig og tyk i det.

d om: /

(Martin/Asbjørn)

thise

– koldskål med tykmælk og æg KøbtiKvicklytil16,95kr.for1l.FåsogsåiSuperBrugsen.

SYRLIG, MEN GRYNET

Martin: Det er en af de tyndere, og så er den grynet. Grynene sætter sig på skeen og i munden som fnuller. Grynene skyldes en fejl i syrningen af kærnemælken, og den er simpelthen ikke behagelig at spise. Men det syrlige er blandt de bedre, fordi kærnemælken skinner mere igennem.

Asbjørn: Den ideelle koldskål er tyk og let på samme tid. Men den her er ret tynd, nærmest lidt sjov i konsistensen. Den er egentlig ok.

d om: /

(Martin/Asbjørn)

Vores smagsdommere

martin Borre n ielsen er tidligere mejerichef på det nu lukkede Nimb Mejeri i Tivoli i København. Før Martin så lyset som mejerist, uddannede han sig til brygger. I dag er han konsulent og biavler, og så er han i øvrigt vokset op på et økologisk landbrug, hvor forældrene dyrkede alting selv.

asbjørn steglich-Petersen er tidligere madanmelder på Nyhedsavisen og har arbejdet som kok på Café Englen i Aarhus. Er gift med en canadier, der bryder alle danske traditioner ved at spise koldskål med vindruer. Asbjørn er desuden lektor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet.

kammerjunkere

Mini kammerjunkere fra tylstrup

Købt i SuperBest til 22,95 kr. for 300 g.

Kilopris: 76,50 kr.

Martin: Der er ikke så meget smag i. Størrelsen er fiks nok, men man skal ikke ændre kammerjunker-konceptet.

Asbjørn: De er for små til at knække. Og de har en underlig bismag - af sæbe.

d om:

Änglamark kammerjunkere

FåsiKvicklytil24,95kr.for300g.

Kilopris:83,17kr.FåsogsåiSuperBrugsen.

Martin: De smager som vaniljekranse. Og de har glemt kardemommen.

Asbjørn: Lidt a la smørkage fra DanCake. Det bliver alt for sødt sammen med koldskålen, men de bevarer sprødheden.

d om:

Urtekram kammerjunkere med spelt

Købt i Kvickly til 19,95 kr. for 150 g.

Kilopris:133kr.FåsogsåiSuperBrugsen.

Martin: Den er ikke så tyk, så overfladen når at blive lidt blød og give lidt smag til koldskålen. Det er fint. Og den smager ret godt af smør.

Asbjørn: De har den perfekte størrelse og form. Men jeg savner stadig kardemomme, og eftersmagen er lidt for sød.

d om:

sommerens lækreste par

Øllingegaard koldskål

Den fede og luftige koldskål fra Øllingegaard parret med testens mest uortodokse og absolut dyreste kammerjunkere fra Emmerys. Det er smags dommernes bedste bud på en uovertruffen koldskålsoplevelse.

emmery’s kammerjunkere

med citron, rørsukker og ægte vanilje FåsiSuperBestogDøgnNettotil 19,95kr.pr.liter–mendesværrekunpåSjælland.

FED OG GOD

Martin: Det er en rigtig fed én! Og der er godt med vanilje i. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere syrlighed. Havde man syrnet kærnemælken i denne her, havde den virkeligt været god. Men der er optur til både smag og konsistens.

Asbjørn: Der er meget citron og meget fedme. Den har faktisk lidt af den der lette, flødeskumsagtige og rigtigt gode konsistens. Og så er der rigtigt mange vaniljekorn i.

d om: /

(Martin/Asbjørn)

FåsiEmmery’sbutikkertil22kr.pr.100g. Kilopris 220 kr. (!)

Martin: Den virker ikke så billig. Den er god. Men den store form trækker ned.

Asbjørn: Smøreftersmagen, den brune overflade og den bløde konsistens er god. Og den er ikke så sød – det er godt. Men den er skideirriterende at knuse …

d om: /

(Martin/Asbjørn)

3

HurTiGe

til martin Borre nielsen

hvordan laver man den Per F ekte koldskål?

Følg den gamle opskrift med kærnemælk og æggeblommer samt sukker og vanilje. Hold dig til den. Og lige en skvat fløde. Man kan også vælge, om man vil putte lidt citronsaft i. Man skal kunne smage, at der er kærnemælk i koldskål, og vaniljen skal kunne ses og smages. I de gamle opskrifter tilsatte man lidt fløde for at få den der fede følelse i munden, og det kan være med til at gøre koldskålen godt cremet.

Vores smagsdommere nørdede ivrigt med at dufte til, smage på, røre rundt i og lade indholdet i de fem økologiske koldskåle falde fra skeen ned i skålen.

hvordan vil du helst have din koldskål serveret?

Det er meget sjældent, at jeg spiser koldskål. Jeg drikker den helst af glas. Hvert år, når jeg har været ude og bade i Storebælt første gang, køber jeg altid koldskål. Så holder jeg ind og køber nogle jordbær hos den lokale avler. Jeg putter dem ikke i, jeg spiser dem til. Sådan er det bare. Det er en sommerdrik. Og så glæder jeg mig over, at fedtprocenten i sådan en koldskål ikke er særlig høj, så jeg kan godt drikke meget af den.

har du andre ti P s til serveringen?

Koldskål er en god, solid dansk tradition, som man ikke skal ændre på. Det er nærmest et spørgsmål om tro. Den har eksisteret i rigtigt mange år, og der er ikke sket ret meget. Der er godt nok nogle, der prøver at tilsætte noget smag, men det går dårligt. Det skal man ikke. Man kan godt selv putte jordbær i. Men det skal være hele jordbær. For Guds skyld!

3. & 4. september 2011

Invitation

Vil du opleve dansk økologi helt tæt på?

Så sæt kryds i kalenderen d. 3. og 4. september 2011. Her holder danske økologiske landbrug åbent hus. Hold øje med www.hostmarked.dk

De Økologiske Høstmarkeder gennemføres af producentsammenslutningen Økosalg & Oplysning med tilskud fra EU og Fødevareministeriet. Arrangementet gennemføres i samarbejde med Økologisk Landsforening.

www.isfraskaroe.dk

is til småtspisende

Økologisk i Bruxelles

timeR i eu

Sybille Kyed og Evald Vestergaard fra Økologisk Landsforening sled skosålerne i halvandet

døgn i EU-systemet. Mission: At sælge foreningens bud på en grøn landbrugspolitik.

Vi fulgte i lobbyisternes slipstrøm af sikkerhedstjek, slips, stiletter og stående møder.

-masKineRiet

10.05 onsdag

Evald Vestergaard og Sybille Kyed på vej ind i EU-Parlamentet. Vigtigste genstand i bagagen er foreningens forslag om en langt grønnere fælles landbrugspolitik.

11.25 onsdag

Evald Vestergaard og Sybille Kyed høster anerkendende nik, da de fremlægger foreningens forslag til en ny landbrugspolitik for Christel Schaldemose (S). EU-parlamentarikeren er flankeret af sin politiske assistent Mikkel Dalsgaard.

Bruxelles er hyllet ind i tæt

tåge, da Sybille Kyed og Evald Vestergaard tager de første skridt i den belgiske hovedstad. Den fagpolitiske konsulent og foreningens formand har indledt en forårsoffensiv for at påvirke parlamentarikere, kommissærer og kolleger på europæisk niveau. EU’s landbrugsmilliarder skal fordeles på en mere miljøvenlig måde. Øverst på deres ønskeliste står en grøn reform af den fælles europæiske landbrugspolitik – the Common Agriculture Policy (CAP). En politik, der skal genforhandles under det danske EU-formandskab i 2012, efter at Kommissionen i efteråret er kommet med sit endelige lovforslag.

De to lobbyister er taget af sted med et lidt uventet forslag i tasken. Et forslag som kommer alle landmænd til gode, der vælger at tage ekstra hensyn til natur og miljø. Ordet økologi bliver dog slet ikke nævnt. Selve ordet – mener Sybille og Evald – kan skabe unødig modstand.

1276 ændringer

Første mål for økologernes argumenter er Mikkel Dalsgaard, politisk rådgiver for EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose (S). – Vi er helt på linje med jer. Mere

”greening” af landbrugspolitikken. Men lige nu prøver vi at få en supertanker til at dreje, og det er altså en svær proces med et enormt splittet parlament, forklarer Mikkel Dalsgaard. Han antyder, at det ikke kun er securitytjekket, der er indviklet i parlamentsbygningen, hvor 736 folkevalgte politikere og over 6000 tjenestemænd hver dag skal finde fælles løsninger for de knap 500 millioner indbyggere i EU’s 27 medlemslande.

Før Christel Schaldemose finder nogle minutter til at snige sig ud på gangen fra et møde, når Mikkel Dalsgaard at fortælle, at parlamentet har hele 1276 ændringsforslag til Kommissionens tre foreløbige forslag til reformen af CAP’en.

Nedton økologien

– Er I nået så langt? Fantastisk, udbryder Christel, da hun bladrer i foreningens forslag ”En CAP for fremtidens landbrug”. De cirka 25 sider viser ikke bare tal og grafer, men også visualiseringer af marker i 2020. Marker med mange flere levende hegn og dyrkningsfrie bræmmer. Evald og Sybille præsenterer forslaget for parlamentsmedlemmet, der ikke skiller sig ud fra kvinderne i mængden, elegant klædt i sort med knælang nederdel og høje hæle.

– Jo flere miljøvenlige tiltag, eksempelvis grønne zoner foran hegn og skel, en landmand laver, desto flere midler skal han have. Landbruget skal betales for at sikre en bæredygtig produktion, der beskytter vores fælles natur, ikke blot for at producere fødevarer, siger de to.

Lobbyisterne forklarer også, at forslaget behændigt cykler uden om ordet økologi for ikke at støde de økologiforskrækkede fra sig.

– Jeg kan sagtens genkende det. Folk vender ryggen til, så snart man siger økologi. Så vi skal passe på. Måske kalde det multifunktionelt landbrug? Jeg synes i hvert fald, det er en meget god idé at nedtone begrebet.

Christel Schaldemose er også meget enig i forslagets grønne filosofi.

– Det, vi skal betale for, er, at landbruget gør en aktiv indsats i forhold til miljøet. Danskerne gider ikke se landmænd sprøjte markerne til. De vil have bæredygtige landbrug.

Inden politikeren og rådgiveren vender tilbage til deres møde, når Sybille lige at få etableret en kontakt til IFOAM.

– Navnet siger mig ikke lige noget ..., erkender rådgiveren.

ølf i eu

Økologisk Landsforening har i årevis lavet lobbyarbejde rettet mod Kommissionen og har bl.a. arbejdet for et klart forbud mod gmo i økologisk produktion. Da EU- Parlamentet nu har fået mere indflydelse, har foreningen valgt at rette mere skyts mod den del af det europæiske demokrati.

16.49 onsdag

Knaldhård kommission. Lars Hoelgaard, der har over 30 års erfaring som embedsmand i EU-systemet, afliver foreningens forslag.

– Det er den internationale økologiske forening. Vi vil meget gerne formidle kontakten, forsikrer Evald og Sybille og forlader for en stund parlamentets strøm af slips og stiletter.

i eu-ngo’ernes bunker

På 6. sal i rue de Commerce tager Antje Kölling imod. Den unge, tyske kvinde har arbejdet syv år i Bruxelles og et år hos IFOAM. Den internationale økologiorganisations EU-afdeling ligger blot et kvarters gang væk, men med lavloftede, små rum er der en verden til forskel fra parlamentets moderne glaskolos.

– Pyyyha, det er forfærdeligt! Bare at komme igennem dem, udbryder Antje.

Snakken er allerede faldet på parlamentets ikke færre end 1276 ændringsforslag til Kommissionens landbrugspolitik.

– Den grønne gruppe i parlamentet har dog taget nogle af vores forslag til sig, så det er dejligt at læse, siger Antje Kölling.

Økologien skal nævnes!

Sybille og Evald går i dybden med, hvorfor ordet økologi ikke findes i foreningens forslag. Landbrugspolitikken består af to søjler. Søjle 1 indeholder den generelle landbrugsstøtte, der går til fødevareproduktion. Herfra udbetaler EU over 80 procent af landbrugsstøtten. Søjle 2 rummer bl.a. midler til natur- og miljøformål, og i den

kasse finder man de resterende cirka 20 procent af budgettet. I søjle 2 deles det enkelte medlemsland og EU ligeligt om udgifterne.

Sybille forklarer Antje, at foreningens forslag vil flytte fokus i landbrugsstøtten til, hvordan der produceres og især konsekvenserne for natur, miljø, sundhed og livet på landet.

– Der er stor risiko for, at politisk modstand mod økologien forhindrer, at vi når til en egentlig reform. Det er lettere at få opbakning til de afledte effekter af den økologiske produktion, som for eksempel renere drikkevand, argumenterer Sybille.

Den drevne fagpolitiske ØLF-medarbejder erkender samtidig, at det er et sats.

– Men det er nødvendigt, hvis den europæiske landbrugspolitik skal ledes ind på en ny vej.

Antje Kölling er principielt enig i, at det er et godt alternativt støttesystem, som er med i ØLF’s udspil til fremtidens landbrug.

– I har ret i, at pengene under søjle 2 er meget interessante, men flertallet af vores medlemmer vil ikke nedtone økologien. De vil helst beholde den nuværende opdeling i søjle 1 samt 2, hvor økologien er eksplicit nævnt. Det mest sandsynlige kompromis i vores organisation er derfor, at vi arbejder for at bevare søjle 1 nogenlunde, som den ser ud i dag. Økologien skal altså være nævnt, men søjle 2 skal være meget mere ambitiøs, siger Antje Kölling.

Forslaget skal modnes

18.11 onsdag

Parlamentarikeren Dan Jørgensen (S) trækker gerne i arbejdstøjet for økologien.

Undervejs til Kommissionens kontorer er der tid til at evaluere mødet med IFOAM.

– Vores forslag skal lige have lov at modnes hos vores kolleger. Det er jo en naturlig reaktion, at de umiddelbart er skeptiske over for at nedtone økologien. Antje sidder jo ikke bare og snakker os efter munden. Hun er meget realistisk, vurderer Evald.

– Vi skal lære af de modargumenter, vi møder. Vi får nogle rap ind i mellem, men det skal vi bare lære af, siger Sybille.

– Ja, det er helt klart stadig vores allervigtigste mål at få de økologiske principper over i søjle 1. Ellers er det jo et udtryk for, at man ikke selv tror på det, mener Evald.

smuk tanke

– Kan du ringe til Hoelgaard en gang til?

Efter godt et kvarters ventetid i Kommissionens landbrugsafdeling er økologernes tålmodighed sluppet op. Kort efter er svaret fra receptionisten dog positivt.

– Der har været en hastesag, men han er klar nu.

Kontorchefen Lars Hoelgaard er økonom og har over 30 års erfaring med udformning

af EU’s landbrugspolitik. Indtil for nylig var han vicegeneraldirektør for Kommissionens generaldirektorat for landbrug, der har ca. 1000 ansatte og er ansvarlig for implementeringen af CAP’en.

Lars Hoelgaard tager imod i sit hjørnekontor, hvor en ca. 70 cm lang, blå ko med 12 gule stjerner pryder vindueskarmen. ”the fair milk” står der på den, til minde om de europæiske mælkeproducenters kamp for at få dækket deres omkostninger. På modsatte væg hænger en plakat af Edward Munchs berømte Skriget.

– Jeg har sympati for jeres forslag. Det er en smuk tanke, men det har desværre ikke noget hold i virkeligheden, er Lars Hoelgaards klare udmelding med rolig stemme.

Han foreslår i stedet at styrke budgettet i søjle 2 – en strategi, der efter hans mening er mere realistisk.

Topembedsmanden, der snart går på pension, gør dog opmærksom på, at EU-Parlamentet jo har fået mere magt efter Lissabon-traktaten.

– Så det er helt rigtigt af jer at gå til folk som Christel Schaldemose og Dan Jørgensen og tale jeres sag.

dan er positiv

Netop Dan Jørgensen (S) sidder en halv time og endnu et securitytjek senere med ØLF’s forslag på 25 sider foran sig.

– Jeg er fortrøstningsfuld. Nogle vil sige, at det er umuligt, men det tror jeg ikke, siger den 35-årige parlamentariker og fortsætter:

- I befolkningerne er der krav om, at landbruget skal være grønnere og mere klimavenligt.

Mine kolleger her i parlamentet er i langt højere grad til at hugge og stikke i, end det er tilfældet med kommissærerne og ministrene. Næstfor-

18.17 torsdag

Færdigt arbejde. Et par trætte, men tilfredse ansigter på banegården i Bruxelles på vej mod lufthavnen.

se flere eu-skud

fra fotograf

Hans Chri- stian jacobsen på okologi.dk/okologiskwww.

manden for parlamentets miljøudvalg lægger benene over kors og afslører et sæt gul- og grønstribede sokker, der stikker af fra det ellers stilrene, grå jakkesæt.

Dan Jørgensen er enig i, at der skal stilles flere krav til landmændene, og den 35-årige politiker vil gerne være med til at gøre noget af den hektarstøtte, landmændene automatisk får i dag via søjle 1, mere afhængig af miljøkrav.

– Det er skide godt det her. Godt i debatfasen. Men i lovgivningsfasen, er I nødt til at gå på kompromis, siger han om udspillet.

– Vi kan sagtens justere på kravene til de enkelte udbetalinger af støtte. Men vi vil holde fast i en reel reform af CAP’en, så en større del af den direkte støtte er afhængig af miljøhensyn, siger Evald.

Dan Jørgensen spiller bolden tilbage.

– Under lovgivningsfasen skal I være langt mere konkrete. Fokusere på en, to, tre ting, som vi kan satse på at få igennem. Og det skal helst være så simpelt som muligt. Men vi kan jo hjælpe hinanden videre. Så lad os endelig holde kontakt, slutter parlamentarikeren.

Frøene er sået

35 timer i Bruxelles er gået med møder med fire parlamentsmedlemmer, en topembedsmand, ngo’ere og masser af håndtryk. En tilfreds formand og konsulent får tid til at nyde solskinnet, som er brændt igennem tågen ved banegården, inden toget kører mod lufthavnen.

– Vi har sået, men ved endnu ikke, hvilken kvalitet og kvantitet vi høster, siger formanden.

– I det her købmandskab, som det jo også er at være politiker, skal vi gå efter en reel reform. Men jeg er også realistisk og ved, at kompro -

miser er nødvendige. Og at store ændringer, som at flytte økologien fra søjle 2 til søjle 1, tager tid at realisere, siger Evald.

Han er bestemt ikke skuffet over, at turen ikke bød på de store øko-politiske åbenbaringer.

– Et væsentligt udbytte har jo også været at få sat ansigt på hinanden. Nu ved Sybille, hvilke rugbrødsarbejdere, der sidder bag parlamentarikerne og gør dem i stand til at sige de rigtige ting. Når den lange, hårde lovgivningsproces går i gang, så er det i høj grad noget, vi kan bruge.

Wanted: grøn landbrugspolitik

15 kroner om ugen. Så meget betaler du og alle andre skatteydere i EU for at finansiere den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP). Det svarer til over 400 milliarder kroner årligt. En gennemgribende reform af CAP’en har længe været på tale, og ØLF vil gerne have flere af de svimlende summer ledt ind i et mere bæredygtigt landbrug.

kernen i ”en CaP for fremtidens landbrug”:

– Landmænd skal fremover betales for at producere fælles goder, som fx rigere natur, mere plads til oplevelser, reduceret kvælstofbelastning, rent drikkevand, god dyrevelfærd og klimaforbedringer.

– Alle landmænd modtager et fast støttebeløb, der er mindre end i dag, men jo flere miljøvenlige tiltag, desto mere støtte.

– Hov!

Jakob Kjærsgård stopper pludselig op. Den bratte opbremsning får hans store gummistøvler til at bore sig et pænt stykke ned i den fugtige jord.

Han peger på noget i nærheden af den metertykke stribe af blomster og urter, han har plantet langs et levende læhegn i udkanten af sin mark. I fagsprog kaldes det for en naturstribe. Den lever godt op til sit navn, for Jakob Kjærsgård udbryder:

– Der er friske spor efter råvildt. Og lidt længere henne så jeg friske gnavespor efter kronvildt. Det bliver jeg altså i godt humør af at se.

Det er ikke tilfældigt, at vildtet flokkes her. Økologen bliver nærmest overdøvet af den organiske motorvej, der er opstået, mens naturstribens planter har vokset sig til. Humlebier, citronfugle og svirrefluer er på en livlig rejse, og det summer og flakser lystigt i blomsterne. Deres farvede hoveder står med friske dugdråber fra en regnbyge, der netop er trukket hen over den midtjyske prærie.

Fra mark til natur

Jakob Kjærsgård er én af deltagerne i projektet Effektiv Naturfremme, der er et samarbejde mellem blandt andre Økologisk Landsforening, Videncentret for Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening.

Filosofien bag projektet er, at økologiske landmænd med enkle midler kan skabe bedre betingelser for den naturlige flora og fauna.

Et projekt om at fremme naturen har inspireret Økologisk Landsforenings forslag til EU’s nye landbrugspolitik. Økologen Jakob Kjærsgård er en af projektdeltagerne, der er med til at give naturen lidt bedre vilkår.

akob giver naturen plads

Arbejdet haster desværre. Agerlandets fuglebestande er truede, sommerfuglearter uddør, frøerne har det skidt, og haren trives heller ikke med det monotone og intensive landbrug, der optager cirka 2/3 af Danmarks areal. Eksempelvis er lærken, som hænger over markerne om sommeren og synger sine lange, springende triller, gået tilbage med over 50 procent siden 1976.

Jakob Kjærsgård er en af projektets indtil videre ti økologiske ambassadører. De skal omdanne mere eller mindre urentable kanter, hjørner og striber af deres marker til frodig natur. Oaser, der også er dejlige at se på for både landmænd og folk, der går eller kører forbi. Undervejs i arbejdet skal økologerne samle deres erfaringer, så andre landmænd kan få nytte af dem.

Fugls føde

Den midtjyske økolog er i felten sammen med de landbrugsfaglige konsulenter Marie-Louise Simonsen og Jens Christian Skov fra Økologisk Landsforening. De undersøger nøje naturstriben, han tidligere på året har sået til med en særlig frøblanding. Cocktailen består bl.a. af blodkløver, boghvede, honningurt, oliehør og solsikke. Den er udvalgt i samarbejde med en vildtkonsulent og mikset for at give bl.a. agerhønen et nemmere liv.

Marie-Louise Simonsen løsriver sig fra en snak om, at boghveden og honningurten er skudt godt op.

– Naturstriben gør en forskel. Det handler om at lave føde, ikke mindst til vinteren. Og det her er et af de bed -

glad for at opleve vildtet

MIDTJYSKE MARKER

jærsgård har i alt 260 ha, hvor han bl.a. dyrker vårsæd, lupin og kløveret bliver til foder til de stude, han også producerer på gården, der ligger et erning i Midtjylland.

Jakob Kjærsgård er selv jagtinteresseret. Så det var ikke mange sekunder, han skulle bruge på at beslutte sig, da Marie-Louise Simonsen kontaktede ham for at høre, om han ville være med i projektet.

– Jeg havde godt nok mange andre opgaver på det tidspunkt, men tiden og de 20-25 kilometer i traktor ville jeg gerne ofre. Som naturmenneske bliver jeg glad for at opleve vildtet. Når jeg ser en fasan lette, så banker mit hjerte lidt hurtigere, siger Jakob Kjærsgård.

Noget lader til, at sliddet også er til nytte for dyrene. I hvert fald er Jakob Kjærsgård begyndt at holde mandtal over områdets vildt. På det seneste har han for eksempel observeret 40-50 rådyr, 30-40 agerhøns og 25-30 harer.

Og han skønner, at det er flere dyr, end hvad han tidligere har observeret på ejendommen.

godt samarbejde med jægerne Økologen har fået frøblandingen og konsulenttimerne for at være med i projektet. Han får den samme hektarstøtte fra EU som hidtil, men der er ingen høst af afgrøder at køre i hus, hvor der er nu står blomster. Sagt på fagsprog: Area lerne med naturstriber giver intet afgrødeudbytte.

– Jeg har nu ikke regnet på, om det hænger sammen, men det bliver da nemmere at leje jorden ud til jagt, fordi naturstriberne trækker vildtet til. Så hvis en økolog ikke vil lave striberne for dyrenes skyld, så kan han i stedet gøre jorden mere attraktiv til jagt, siger Jakob Kjærsgård.

landmænd slår også dyr ihjel

De naturfremmende planter er dog langtfra vokset helt ind

Insekter og blomster er ofte trængt væk af de stadig større markflader ude på landet. Men projektet Effektiv Naturfremme vil gøre en forskel ved at udbrede frøblandinger, som landmænd kan plante i markkanten.

”som naturmenneske bliver jeg glad for at opleve vildtet. når jeg ser en fasan lette, så banker mit hjerte lidt hurtigere.”

– jako B kjærsgård

HvoRdan gåR det med at få fleRe øKologeR med?

Konsulent hos Økologisk Landsforening Jens Christian Skov oplever en stor interesse blandt landmænd for at lave naturstriber.

- I maj havde vi en markvandring hos Jakob Kjærsgård, som sluttede med at flere landmænd bestilte frøblandinger til deres egne marker. Det var en aha-oplevelse for dem at se, hvad naturstriberne kan gøre for vildtet.

De var også positivt overraskede over, at en landmand bevarer hektarstøtten fra arealer, hvor han laver naturtiltag. Det er i øvrigt et tiltag, som projektets ekspertgruppe har fået indført, siger Jens Christian Skov. Alle interesserede er velkomne til at deltage i en lignende markvandring 8. september.

Se mere på www.okologi.dk under Økoforum.

i himlen over Jakobs marker endnu. I hvert fald ikke, hvis du kunne spørge nogle af de større dyr, der lever i nærheden af økologens marker. Jakob Kjærsgård lægger ikke skjul på, at enhver form for landbrug har negative konsekvenser for naturen og dyrelivet. Og det gælder også, selv om markerne er dyrket økologiske.

– Når jeg er ude at køre med mine maskiner, så kan jeg for eksempel ikke undgå at køre over et eller to rålam, selv om jeg jager mindst ti af dem op hvert år. De putter sig nemlig ned til jorden og er svære at se.

Undersøgelser har også vist, at omkring en tredjedel af hele den danske harebestand bliver dræbt, når landmændene arbejder ude på marken. Harekillingerne putter sig nemlig på samme måde, når maskinerne nærmer sig.

– Jeg tror aldrig, at vi finder et system, så vi helt undgår den slags, siger Jakob Kjærsgård.

Selv om det ifølge den midtjyske økolog vil kræve en mentalitetsændring for mange landmænd, så mener han, at økologerne efterhånden er blevet så effektive, at de ”godt kan være med til at give en ekstra hånd til naturen”.

– Vi skal også gøre det for vores egen skyld. Det vil ganske enkelt give os et bedre image udadtil.

Erik Stryhn Rasmussen og Sussie Pagh har begge en stor trang til tang. Økologisk tog de to grønne guider og tangentusiaster ud til havet for at finde spiselig tang og aflure deres bedste samletricks.

Tang-togt i Aarhus Bugt

Bølgerne slikker dovent den stenede strand ved Ørnereden syd for Aarhus. Erik Rasmussen og Sussie Pagh træder ud af bøgeskovens skygge, og de bukker sig straks ned for at nærstudere det, der for de fleste blot er ildelugtende opskyl i vandkanten. For de to er det helt anderledes. De står på kanten af et stort spisekammer.

- Det fede ved tang er, at der ikke er giftige arter i Danmark. Tang optager ikke mikroalger som de giftige grønalger, blandt andre blåmuslinger kan optage, siger Erik Rasmussen, river sko og sokker af, brætter buksebenene op og begiver sig ud i det lave vand ved et stendige. Her finder han nemt de tre hovedtyper af tang, der i biologisk forstand er alger: Brunalger, grønalger og rødalger.

Sussie Pagh supplerer sin soppende kollega: - Mange er bange for, at naturen er giftig, men de glemmer måske, at supermarkedets varer ofte også er dyrket udendørs eller i havet. Men tang er længere nede i fødekæden end for eksempel fisk, som de fleste jo spiser uden betænkning, selv om flere giftstoffer kan være akkumuleret i dem. Vil du være helt sikker på at undgå bakterier, så blanchér tangen kortvarigt i mindst 80 grader varmt vand, før du spiser den.

interessen for tang er stor Erik Rasmussen og Sussie Pagh er ansat som grønne guider i Aarhus Kommune. Her laver de bl.a. kurser i at samle og tilberede tang.

De er i gang med at skrive en bog om emnet, og deres fælles mission er: Frisk tang skal ind på vores køkkenbord på lige fod med fx spinat.

- Vi oplever en stor interesse, og det har overrasket mig, at de fleste børn også kan lide tang. Jeg tror, at interessen hænger sammen

med udbredelsen af det Nye Nordiske Køkken – folk er blevet mere opmærksomme på de råvarer, de kan finde i naturen, siger Sussie Pagh. Hendes fascination består især i de mange flotte arter. Der findes cirka 10.000 tangarter, mens vi har omkring 400 i de danske farvande.

- Nogle af de rigtig velsmagende er endda de fire-fem mest almindelige, der hæfter sig på sten nær vandkanten og som enhver kan finde, for eksempel blæretang og carrageentang.

havets træer og krat

Imens nipper Erik Rasmussen det bedste af noget blæretang, der er hæftet på sten i vandet. For at overdøve de skvulpende dønninger forklarer han højt, at blæretang som al anden tang ikke har rødder, men optager næring fra vandet gennem selve planten.

Da Erik Rasmussen er kommet i land, fortæller han, at han har haft størst succes med at bruge netop blæretang i sit eget køkken. Især i supper. Dem giver blæretang efter hans mening en rigtig god smag til.

- For mig er tang som at samle svampe, men bare meget nemmere at finde. Tang er så almindeligt, at du kan sammenligne det med skovens træer og krat. Du kan virkelig kalde tang for havets primærprodukt, siger Erik Rasmussen.

Det tændte også Erik Rasmussens tangglæde, at det er meget sundt at spise. Han nævner for eksempel, at tang ofte indeholder over ti gange flere mineraler end grøntsager. Altså meget mere kalk, jern, selen osv.

- Det har også et højt indhold af iod, som mange danskere ellers får for lidt af, fordi der er så sparsomme iodmængder i vores grøntsager, uddyber Erik Rasmussen.

lækre chips og tørret tang

Sussie Pagh og Erik Rasmussens tangbegejstring stopper altså ikke ved vandkanten.

- Prøv eksempelvis at komme små stykker tørret tang i fritureolie i få sekunder. Vupti! Så har du nogle lækre chips, siger Erik Rasmussen. De to tangentusiaster forklarer, at du selv kan tørre tang ved at hænge den op i et drivhus eller en udestue på et tørrestativ. Dog helst ikke direkte i solen. Gør det så hurtigt som muligt efter fangsten. Tang er tilpas tør, når den føles som knækbrød. Om vinteren kan du lave samme trick i en ovn på 80-100 grader med lågen på klem i en halv til en hel time.

Mens Erik Rasmussen forklarer, at tørret tang er herlig fyld til frisk fisk eller er skønt i hvedebrød, synes en del af hans ellers koncentrerede nærvær at glide ind i en serie af skarpe smagsminder, som genudsendes i hans indre mad-tv.

Erik Rasmussen nikker lidt, mens et par friske bølgeskvulp skubber tangen på stenene under det salte vand ind i en vuggende dans.

Så siger han:

- Tang er en rigtig superfood.

”tang er så almindeligt, at du kan sammenligne det med skovens træer og krat. du kan virkelig kalde tang for havets primærprodukt.”

– erik rasMUssen

er rigtig godt at plukke

De grønne guiders tips til at samle tang

- Tjek en tidevandstabel, før du tager af sted. Det er perfekt at samle, når der er lavvande – særligt når vandet ikke er så varmt. Tjek tabellen her: http://tinyurl.com/5s6eoxh.

- Undgå at plukke i havne og ved åeller spildevandsudløb. Undlad også at plukke tang, hvis man ikke må bade i området. Du kan fx plukke ved strande med Blå Flag. Det garanterer, at vandet er rent nok til at bade.

tangentusiasterne mener, at smagen af tang minder om den kødsmag, der også kaldes umami - eller en af de fem grundsmage.

- Som begynder bør du kun samle frisk tang – og den er du sikker på at finde ved at plukke den på sten i tidevandszonen. Kan spises rå, men varm den gerne op til over 80 grader.

- Husk at opbevare tangen køligt og at skylle den godt, når du kommer hjem. Du kan opbevare tang i dit køleskab, men højst et døgn.

Det

frisk tang i tidevandszonen, når det er ebbe. Her har Erik Stryhn Rasmussen fat i noget blæretang.

Pluk løs i havets spisekammer

Her er fem bud fra Erik Rasmussen og Sussie Pagh på

tang, du nemt finder ved vores stenkyster. Du får også deres bud på, hvordan du kan bruge tangen i dit køkken.

Rørhinde (Ulva linza)

Type: Grønalge

Her finder du den: På sten nær stranden. Den har en lysegrøn, bølget rand og et fladt midterparti. Bladene kan være meget grenede. Bliver op til 30 cm lang, mens bredden ikke kommer over fem cm.

Blæretang (Fucus vesiculosus)

Type: Brunalge

Her finder du den: Hæfter sig på sten nær kysten. Bliver op til 50 cm. Nem at kende på blærerne, der sidder på hver side af midtribben. Pluk kun de yderste, yngste dele af tangen, som er de mest velsmagende med en kraftig, salt smag af iod.

I dit køkken: Den ferske smag af den friske tang er god til salat. Nogle tangarter udskiller slim for at undgå at tørre ud, men kom den i iskoldt vand før brug, så undgår du det meste slim. Blæretang er også god at koge med i en suppe, især hvis den koger med over 30 min., så smagsstofferne frigives over længere tid. Til en liter suppe skal du bruge en håndfuld blæretang. Skifter farve til en dekorativ grøn, når den bliver kogt.

I dit køkken: Sej i rå tilstand, men dekorativ i en salat. Prøv den i en citronkage: Hak den i små stykker, og tilsæt den ligesom rosiner. Er stadig grøn, når den er bagt. Også god i en smoothie - giver moden frugt modspil.

Sukkertang (Laminaria saccharina)

Type: Brunalge

Her finder du den: Vokser på 8-30 m dybt vand, men dukker af og til op som opskyl på kysten. Bliver op til 3 meter. Snor sig lidt som en skrue.

I dit køkken: Tag kun frisk sukkertang med hjem, som fx skyller op, mens du er på stranden. Så længe den skinner i solen, er den frisk. Indeholder manitiol, som bruges i stedet for sukker i mange industrifødevarer. Er en anelse sødere end fingertang, men brug den på samme måde i dit køkken.

vidste du, at … tilsætningsstofferne e400-e407 er udvundet af tang? d u finder dem bl.a. i kakaomælk og flødeis, som de gør mere tyktflydende. e400-e402 samt e406 og e407 må bruges i økologiske produkter.

Fingertang (Laminaria digitata)

Type: Brunalge

Her finder du den: Sten tæt på kysten, som tangen hæfter sig på. Bliver mellem 50 og 150 cm.

I dit køkken: Fin at pakke fisk ind i. Smid det sammenbragte par i ovnen. Det giver god sandsynlighed for et lykkeligt ægteskab, i hvert fald i smagsmæssig forstand. Du kan også snitte fingertangen fint og komme den i en sammenkogt ret. Den tilfører en fin mundfølelse a la pasta, der er al dente. Prøv også at tilsætte en snittet håndfuld til en sammenkogt ret.

Carrageen (Chondrus crispus)

Type: Rødalge

Her finder du den: I vandkanten, hvor den hæfter sig til sten. Ligner småt krølsalat, men farven er dog mere broget. 5-15 cm.

I dit køkken: Smager herligt fersk, men blanchér den gerne, da det gør den mere tyggevenlig. Smager godt i supper, hvor den har en fortykkende effekt. Du kan også fordele en håndfuld over en fisk i et fad sammen med fx dild og give hele retten en tur i ovnen. Endelig kan du også bruge den i et hvedebrød.

3 LINKS OM TANG

www.tang.dk – website bag o le g . Mouritsens bog ” tang – g røntsager fra havet”, hvor du bl.a. finder artikler om tang samt enkelte af opskrifterne fra bogen.

www.seaweed.ie – engelsksproget site med læssevis af viden om og billeder af alverdens tang samt link til nye bøger om tang.

videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tangi-menneskets-tjeneste – kronik af tangeksperten o le g . Mouritsen om de mange gode egenskaber og muligheder i tang.

Den lokale økologi bliver i stigende grad dyrket. Private fællesskaber går uden om supermarkederne og bestiller grøntsager direkte ved landmanden. Økologisk fulgte en rabarber fra Svend

Erik trak den syrlige stængel op af jorden til Thomas satte sine tænder i den.

Raba R be R ens R ejse

fra

mark til mund på syv timer

Svend Erik Rasmussens jordede hænder tager et solidt greb om stænglen og trækker til. Det er onsdag formiddag klokken 10.53, og rabarberen har netop begyndt rejsen fra høstet grøntsag til mad på bordet. Efter at have læsset sin varevogn med bl.a. 30 bundter friske rabarber, starter Svend Erik motoren og kører mod Aarhus. 46,2 kilometer væk venter et fødevarefællesskab hver uge på leverancerne fra de økologiske marker lidt uden for Randers.

direkte forbindelse

En af ophavskvinderne til det økologiske fødevarefællesskab i Aarhus er Lisbeth Olesen, som studerer antropologi.

- Jeg vil gerne have en mere direkte forbindelse til det, jeg spiser. Vi handler direkte ved landmanden, vi ved nøjagtig, hvor vores mad kommer fra, og vi spiser efter årstiden, siger Lisbeth Olesen fra fællesskabet, der fik sin første levering af grøntsager i januar.

new york og Bornholm er også med Fællesskabet er i maj nået op på 118 medlemmer, men er stadig en lille forening sammenlignet med storebroren i København. Her har fødevarefællesskabet fem afdelinger, og over to tusinde medlemmer er kommet til siden den spæde start i 2008. I maj i år åbnede en pendant i Odense, og på Bornholm er en gruppe også i gang.

Fælles for fællesskaberne er, at de har hentet

inspiration fra et medlemsdrevet supermarked i New York med over 15.000 medlemmer. Over there findes også medlemsdrevne Food Cooperatives (co-ops), og lignende grupper findes i London, Berlin og Barcelona.

- Det lød fuldkommen genialt. Hvorfor har vi ikke sådan et fællesskab i Aarhus, tænkte jeg. Og det var der heldigvis også andre, der tænkte, fortæller Lisbeth Olesen.

rabarberglæde

Svend Eriks sølvgrå varevogn drejer ind på Amaliegade i Aarhus’ centrum, og han er heldig med at finde en plads lige foran nummer 27, hvor fødevarefællesskabet låner kælderlokaler af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. klokken 12.44 bærer han den første kasse med rabarber, gulerødder og pastinak ned i kælderen, hvor to piger fra fællesskabet venter.

- Naarj, der er rabarber i dag, jubler 26-årige Sidsel Trads Birk, da hun får øje på kassen. Sammen med Line Hendriksen har hun modtagevagt. De har begge betalt 100 kroner for at melde sig ind og samtidig hver måned forpligtet sig til tre timers arbejde i foreningen som enten modtage-, pakke- eller udleveringsvagt.

Sidsel og Line hjælper Svend Erik med at slæbe resten af kasserne ned i de rød-hvide kælderlokaler, som de næste tre timer er omdannet til pakkecentral og fra klokken 16 bliver butik for foreningens medlemmer.

Thomas Wernberg hanker op i ugens pose med rabareren fra Svend Eriks

o nsdag 4. maj kiggede Økologisk ned i posen …

… og fandt bagekartofler, almindelige kartofler, løg, asparges, rabarber, gulerødder, rødbeder og pastinak. Det mest friske i poserne var rabarberne.

ikke som de gamle hippier

Henrik Byager er kommunikationsrådgiver og kommenterer ofte sociale trends. Han mener, at fødevarefællesskaberne opfylder nogle dybe længsler i vores moderne samfund.

- Mange mennesker, som lever det hypermoderne byliv, har et behov for at skabe en forbindelse til det oprindelige landbrug. De investerer også andet end bare penge og vil gerne være med i et fællesskab, siger Henrik Byager.

Livsstilseksperten ser visse fællestræk med 1970’ernes indkøbsforeninger, men med nogle væsentlige forskelle.

- Der er absolut intet politisk i det som dengang. Der vil være masser af arkitekter, bankfolk og reklamefolk, som er medlemmer. Folk, som ellers er en del af den kommercielle verden.

geologen henter grøntsager

klokken 16.11 dukker Thomas Wernberg op i kælderlokalerne i Amaliegade for at hente den pose med økologiske grøntsager, han har bestilt.

Ligesom de andre medlemmer kan han selv bestemme, hvor ofte han vil købe posen med seks til otte kilo økologisk frugt og grønt, der bliver leveret hver uge. Prisen er dog fast for hver levering fra fællesskabet. 100 kroner.

Den 42-årige hydrogeolog havde set på fællesskabets facebookside, at der var rabarber i posen i denne uge, og han vil bruge den syrlige grøntsag i chokolademuffins, når han kommer hjem med sin andel af høsten.

- Jeg synes, det er dejligt, at man får en pose med sæsonens grøntsager. Det er ikke nødvendigvis nogle råvarer, jeg ellers tager mig sammen til at købe. Og så kan jeg lide ideen om at være en del af et fællesskab – selv at skulle yde noget i forhold til bare at få en kasse leveret fra Aarstiderne, siger hydrogeologen.

sejlivet trend

Den måde at købe økologiske varer på vil ifølge Henrik Byager brede sig de næste ti år.

- Jeg ser det som en rimelig sejlivet trend, og

jeg tror, vi vil se masser af nye initiativer i den her retning det næste årti. Det næste kan blive byfarming, hvor man begynder at dyrke egne øko-haver på byens tage. Masseproduktion af fødevarer vil få det sværere og sværere, mener Henrik Byager.

vellykket rabarberrejse

klokken 17.58. Det er gået cirka syv timer efter Svend Erik trak rabarberne op af sin mark nordvest for Randers. Thomas Wernberg har netop taget sine muffins ud af ovnen i sit byhus i centrum af Aarhus. Kagerne er pyntet med glasur og små røde rabarberstykker på toppen. Han skal lige til at begrave tænderne i en af dem.

- Jeg havde aldrig prøvet at tilberede rarbarer før, men jeg vaskede den, hakkede den og puttede den i mine chokolademuffins. Ren improvisation, siger hydrogeologen, mens smagen af kagen får ansigtet til at falde i tilfredse folder.

- Men meget vellykket

mark.

hvorfor er du med i fællesskabet?

Vi spurgte en håndfuld medlemmer af Aarhus Fødevarefællesskab om, hvad de får ud af at være med i foreningen.

nanna knudsen, 33 år, forlagsredaktør, medl.nr. 48.

- Jeg synes, at det lød som en rigtigt god ide, og derfor meldte jeg mig ind. Det er en nem og billig måde at få økologiske grøntsager på. Jeg kan også godt lide, at andre har valgt, hvad der er i posen. Så er jeg tvunget til at bruge min fantasi, når jeg skal bruge grøntsagerne. Jeg deler gerne posen med en veninde, for der er rigeligt at tage af.

jonas nellemann, 33 år, grafiker, medl.nr. 124.

- Min kone og jeg har spist økologisk i nogle år. Vi var med i et øko-fællesskab på en mark i Hjortshøj (lidt uden for Aarhus, red.), men vi ledte efter et alternativ. Vi er helt nye medlemmer, og nu skal vi lige lære det her at kende. Jeg synes umiddelbart, at konceptet er rigtigt godt. Jeg kan godt lide, at man skal yde noget, og det ser ud til at være gode grøntsager. Nu må vi hjem og smage på dem.

l ouise b ech, 27 år, lærerstuderende, medl.nr. 97.

- Jeg bor i kollektiv, og vi har næsten alle sammen meldt os ind. I dag var det så min tur til at hente posen. Jeg kan godt lide, at det både er økologisk, og at det er lokalt. For mig handler det om bæredygtighed. Jeg er vokset op med, at sådan skal det være.

n iklas Adam, 24 år, studerende, medl.nr. 76.

- Jeg kan godt lide, at grøntsagerne er dyrket lokalt – at mine radiser ikke er fløjet 4000 km. Så kan jeg også godt lide at spise efter årstiden. Man kan ikke få jordbær hele tiden, man må nøjes med de afgrøder, der nu engang kan dyrkes. Vi har en kort sommer her i Skandinavien, til gengæld er den meget lys og koncentreret, og det giver en anden kvalitet og bedre smag.

mads Hedelund, 36 år, international koordinator, medl.nr. 27.

- Det er en rigtigt god idé. Det er økologiske varer, og det er billigt. Jeg bor lige i nærheden, så om jeg går herned eller i Brugsen, det betyder ikke så meget. Jeg har generelt været godt tilfreds, men det har godt nok været lidt sejt med rødbederne og rodfrugterne i løbet af vinteren. Nu bliver det friskere med årstiden, og der er jo rabarber og asparges i dag, så det glæder jeg mig meget til.

d anske FØ devare Fællesska B er København: www.kbhff.dk – med afdelinger på Nørrebro, Vesterbro, Amager, i Vanløse og i Nordvest.

Aarhus: www.aoff.dk Himmelhaven, også i Aarhus: www.himmelhaven.dk

Odense: www.odenseff.dk

Bornholm: www.boeff.dk

Rent sæt fra Sonett

Fem læsere kan vinde et miljøvenligt rengøringskit fra Sonett med en værdi på 234 kroner. Du kan deltage i lodtrækningen via kuponen eller www.helios.dk.

Som læser af Økologisk kan du nu vinde en pakke, der kan hjælpe dig med at sætte nye, miljøvenlige standarder for din næste hovedrengøring. Pakken består af fem produkter, du normalt finder i helsekostbutikker med følgende vejledende priser: Universalrengøring, 1 liter, 44,25 kr. Grov Rengøring, 0,5 liter, 41 kr. Desinfektionsmiddel, 0,5 liter, 62,25 kr. Opvaskemiddel, 1 liter, 38,75 kr. Flydende håndsæbe med rosmarin, 300 ml, 48 kr. Helt præcist er pakkens værdi 234,25 kr. Produkterne har det til fælles, at de er lavet uden syntetiske konserveringsmidler, duft- og farvestoffer. I stedet er der anvendt rene plantesæber af olier fra biodyna miske eller økologiske landbrug. Ifølge den tyske producent, så nedbrydes ingredienserne hurtigt, de er skånsomme mod miljøet - og mod din hud. Du kan

bl.a. læse mere om Sonett’s produkter på www.helios.dk. De fem pakker er sponseret af Dansk Helios, der siden 1974 har specialiseret sig i at omsætte og forædle økologisk og biodynamisk dyrkede fødevarer og andre bæredygtige produkter. Eksempelvis står virksomheden bag miljøvenlige plejeprodukter som Dr. Hauschka og Weleda på det danske marked.

sådan deltager du:

Udfyld og send kuponen til Dansk Helios, Østerskovvej 2, Pjedsted, 7000 Fredericia. Kuponen skal være fremme senest 3. oktober i år. Frem til 3. oktober kan du alternativt gå ind på www.helios.dk, hvor du kan taste din adresse mv. ind. Så er du med i lodtrækningen, og de fem heldige vindere får direkte besked.

VidSte du, at …

porrer, løg og rodfrugter bliver dejligt søde af at blive langtidsbagt. Skær dem i fingerrette stykker på ca. 4x4 cm, og bag dem ved 170 grader i en times tid under folie eller stanniol.

SolSkinSmenu

til de Små SolStråler

Kokken Christina Damgaard fik en udfordring: Brug sæsonens råvarer til en sund menu, som et børnehavebarn med glæde vil guffe i sig. Og for resten: Familiemenuen til fire personer skal være nem og sjov at lave.

Pink tzatziki

5-10 nye rødbeder, skrællede og skåret i mini-tern

3-6 spsk. fed yoghurt, fx 10 % drænet fra Thise

5-6 soltørrede tomater, skåret i mini-tern

1 lille håndfuld ristede pinjekerner eller andre nødder

Evt. gedefeta, nulret i små stykker

Bland ingredienserne i en skål, og lad dem gerne trække et par timer. Anret på et fad, eventuelt ledsaget af rå agurke-, squash- eller gulerodsstave

– og gerne på små ”både” af hjertesalatblade.

kyllingesPyd

4 øko-kyllingebrystfileter, fås fx på frost i Irma samt udvalgte Kvickly og SuperBrugsen

2 spsk. tamari, som du finder i mange helsekostbutikker

1 spsk. rørsukker

1 spsk. revet ingefær

1 knsp. stødt spidskommen

2 spsk. olie

Sesamolie eller anden koldpresset olie

Skær kyllingebrysterne i strimler. Hæld tamari, rørsukker, ingefær, spidskommen og olie i en plasticpose, og lad kødet trække heri 1/2 time, imens peberfrugterne grilles. Få ungerne til at hjælpe med at trække kyllingen på spyd. Vend spyddene i sesamfrø, og steg/grill dem over ikke alt for høj varme, indtil de er gennemstegte.

solskintallerken

8 peberfrugter

8 dampede, afkølede nye løg eller fine små porrer

1 bdt. frisk basilikum

Olie

Balsamico eller citronsaft

Grill peberfrugterne på en grillpande, under ovnens grill-legeme eller helt oldschool over åben ild på grillen, indtil skindet bliver helt sort og blister op. De brandvarme peberfrugter lægges i en skål som dækkes over, så dampen ikke kan slippe ud. Lad peberfrugterne køle af, og lad så ungerne more sig med at nulre så meget af det sorte skind af frugterne, som de kan. Det sviner! Fjern så frøstol og kerner. Skær/riv frugtkødet i rustikke strimler, og læg dem på et fad sammen med dampede porrer eller nye løg. Dryp med god olie, en mørk balsamico, og tilføj friske basilikumblade. Lav evt. en dobbeltportion: peberfrugterne kan holde sig et par dage i køleskabet, og de smager skønt som en del af fyldet i pita, pizza og sandwich.

OBS: Du kan finde genbrugsstanniol på www.puregreenshop.dk til 25 kr. pr. rulle. Skriv ”stanniol” i søgefeltet.

Christina damgaard-sylvest er uddannet kok og reklame-fotograf. Hun er mor til en dreng på 22 måneder, som hun fodrer med masser af økologi. Arbejder som fotograf på fotostudiet Inferno og har brygget opskrifter og madbilleder til Økologisk de sidste to år.

SæSonen S meSt hotte råVare:

En god ven i børnekøkkenet.

Sådan er peberfrugten. Den smager dejligt rå og bliver himmelsk sød, når den er bagt/stegt. Brug den til at give en gammel trend nyt liv: Halvér frugterne, fjern kernerne og fyld med ruskomsnusk af resterne fra i går. Bages ca. 40 min. i ovnen ved 175 grader. Tag dem ud, og gratinér med lidt ost, rasp og dryp af olie. Voila! Så er der sunde børnebåde.

Skulle du falde du over et godt tilbud på godt modne peberfrugter, kan det betale sig at sylte dem. Følg mine tips til at grille peberfrugter fra solskinstallerkenen, put frugtkødet på sylteglas og top op med olie, friske krydderurter, salt og peber. Bag glassene i ovnen ved 110 grader, indtil der kommer synlige bobler ved peberfrugterne. Bare rolig – glassene skal nok holde til varmen. Luk glassene, mens de er varme. Du kan i øvrigt gøre det samme med grillede auberginer, løg og squash.

fire

børnetip S fra ChriStina:

farVer, madro og medbeStemmelS e

l ad Farverne sParke til ungernes aPPetit. Nye gulerødder med lidt top på kan dampes i lidt vand og rapsolie. Vendes så med knaldgrøn, hakket mynte, og så har I en god fingersnack. Prøv også at koge cous-cous eller bulgur med småtskårne, rå grøntsager i alskens forskellige farver. Vend dem med finthakket persille, limesaft og en god olie, så har du og ungerne sjovt tilbehør til dampet fisk. Du kan også prøve at komme grofthakket persille eller spinat (evt. frossen) i en smoothie med fx frosne jordbær, banan, yoghurt og hørfrøolie. Persillen kan næsten ikke smages, men den giver ekstra grønt og vitaminer til drikken.

må vi så Få ro! Og det gælder alle ved bordet! I mine øjne er det især vigtigt, at ungerne får madro. Lad være med at rette på dem konstant, og undgå at nøde dem til at spise mere af én slags fødevarer og mindre af én anden. Sætter du sunde ting på bordet, er det fuldstændig ligegyldigt, hvis Ida eller Nikolaj kun vil spise agurk eller rå gulerødder en hel uge i træk. Dine børn vil i længden blive træt af kun at gnaske gulerødder. Højst sandsynligt vil de få lyst til at prøve at smage noget af det andet sunde, der står på jeres bord.

l ad dog BØ rnene. Prøv at give dem deres egne køkkenredskaber i flotte farver, så de skiller sig ud fra voksenudstyret. Fra 3 års-alderen kan de fleste børn fx lære at bruge en lille skærekniv, men har du ikke nerver til at lade bettemåsen skære med kniv, kan en saks bruges til at klippe salat, peberfrugter, krydderurter og små stykker kød ud med. Luk evt. øjnene, mens de i et hjørne af køkkenet fedter rundt med grøntsagerne og klipper alting skævt og i alverdens umulige størrelser. Der er nemlig bedre chancer for, at resultatet bliver spist.

aj, den har jeg set FØ r! Mange børn er glade for at få mad, hvor de kan genkende de enkelte ingredienser. Prøv fx at smide måltidets bestanddele i skåle for sig selv, og sæt dem på bordet a la ristaffel. Så kan ungerne sammensætte deres eget måltid, og tallerkenen bliver mere overkommelig at komme igennem. Du kan også prøve at sætte rå eller let tilberedte grøntsager i fingerrette stave på bordet. Sæt dem i farverige skåle sammen med resten af måltidet. Grønt, der ikke bliver spist, kan komme på køl og stilles på bordet næste aften. På tredjedagen skæres alle grøntsagerne ud i mundrette bidder og wokkes sammen med en rest kød og lidt sød soya.

SPIS ØKO UDE

Spisesteder kan være økologiske til guld, sølv eller bronze. Kig efter det økologiske spisemærke hvis du går ind for økologi, når du går ud. Find dem alle på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

Har dit yndlingsspisested en del økologi på menuen, så fortæl dem, at de kan skilte med det til guld, sølv eller bronze. Økologisk Landsforening hjælper gerne med hvordan!

Gitte Seeberg er født i 1960, uddannet jurist og siden september 2008 generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Tidligere folketingspolitiker (C). I 2007 medstifter af partiet Ny Alliance, som hun også blev valgt ind i Folketinget for, inden hun i 2008 blev løsgænger og senere samme år forlod Christiansborg.

til gitte seeBerg

HurTiGe

1. hvad betyder økologi for dig?

Når man køber økologisk, støtter man bæredygtig udvikling. Jeg håber også, at det betyder sundere fødevarer. Det er grunden til, at jeg selv i overvejende grad køber økologisk – ikke det hele, men jeg prioriterer det gerne, hvis varen er der. Jeg køber altid mælk, smør og den slags økologisk, fordi det smager bedre. Det er også produkter, man indtager meget ofte, og som derfor lægger beslag på store landbrugsarealer. Og så kan jeg lige tanken om, at produkterne er økologiske.

2. hvilke varer køber du ikke-økologiske?

Jeg er ikke så ’picky’, når det drejer sig om fx kartofler, fordi jeg skræller dem. Men sådan noget som agurker og æbler, hvor man spiser skrællen, køber jeg altid økologisk. Citroner kunne jeg heller aldrig drømme om at købe konventionelle. Man er jo ikke klar over, hvilke sprøjtegifte, der er i tingene, og derfor synes jeg, at det er vigtigt af hensyn til mig selv og familien at købe økologi. Jeg er også meget optaget af dyrevelfærd. Og der ved man jo, at hvis man køber økologisk kød, så hænger det sammen med bedre dyrevelfærd. Så selv om det tit er en meget dyr løsning, så prøver jeg at vælge det til.

4. kan du i fremtiden se et samarbejde mellem økologerne og verdensnaturfonden?

Ja, det kunne jeg sådan set godt. Danmarks landbrug spiller en enorm stor rolle i forhold til vores naturpåvirkning, og her i Verdensnaturfonden synes vi rigtig godt om det, økologerne gør. Vi har jo de samme mål, så jeg vil bestemt ikke udelukke et samarbejde. Jeg interesserer mig meget for landbruget. Der er næppe andre steder, hvor det gøres mere intensivt end i Danmark. Og det har en kæmpe omkostning på naturen med alt det, der bliver udledt i vores søer og vores havmiljø. Alle landbrugsproduktioner, også den økologiske, har en pris for naturen. Men økologien er mere bæredygtig.

3. kan økologisk landbrug hjælpe naturen?

Ja, i høj grad. At dyrke varer og grøntsager på en bæredygtig måde, hjælper selvfølgelig naturen. Den konventionelle dyrkningsmetode er så intensiv, at den ødelægger og forringer naturen. I Verdensnaturfonden arbejder vi ikke direkte med økologien i vores projekter, men på politisk plan skal der gøres mere for at omlægge til mere bæredygtig produktion. Det kunne fx ske ved en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så man hjalp mere med til at få de konventionelle landbrug omlagt til økologiske landbrug.

du har været i verdensnaturfonden i snart tre år. savner du christiansborg? Jeg synes, det er dejligt at komme på Christiansborg, for det gør jeg jo stadig i kraft af mit nuværende arbejde. Men det er også dejligt at gå igen. Arbejdet i WWF er virkelig drømmejobbet for mig. Her har jeg stadig kontakt til det politiske, men nu kan jeg koncentrere mig om få ting som natur og miljø. Jeg ved ikke, om jeg har mere eller mindre indflydelse nu. Det går jo meget op og ned. Men de sidste år i Folketinget, synes jeg i hvert fald ikke, jeg havde meget indflydelse, eftersom alt blev dikteret af Dansk Folkeparti. Jeg havde en dejlig tid på Christiansborg, men jeg ønsker mig ikke tilbage.

5.

Tekst: louise nyvang

elsker du også Øko?

så meld dig ind i Økologisk landsforening

1 2 3

Du støtter vores arbejde for mere økologi

Du får vores magasin Økologisk tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager.

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”. Du får også et bæredygtigt indkøbsnet og din egen ”I love Øko”-tatoo.