Magasinet Økologisk nr. 68, sommer 2025 by Økologisk Landsforening

fuglesangen forstummer

Antallet af viber og andre landbrugsfugle er i frit fald, og deres kor over mark og ager er ved at uddø. Årsag? Et alt for intensivt landbrug. Hør om, hvad fuglesang kan gøre for dig.

Alle skal ha' råd til kologi

Hos Netto arbejder vi hver dag for, at alle skal have råd til økologi. Derfor har vi over 450 økologiske varer på hylderne, inklusiv vores egen ØGO-serie med alt fra økologisk frugt & grønt, mejeri, kolonial og kød til Netto-pris. Og for at gøre det endnu lettere, sparer du 30% på 4 udvalgte økologiske varer hver uge. Velbekomme!

på 4 udvalgte øko-varer hver uge i Netto-avisen

SOMMER

Magasin nr. 68

REDAKTØR

Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk

LAYOUT

Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk

TEMAUDVIKLING

I samarbejde med Creative ZOO www.czoo.dk

FORSIDEILLUSTRATION

Fuglemaler Carl Christian Tofte

ANNONCER

Dansk Mediaforsyning: 89 48 50 53

OPLAG 2900 styk

Næste nummer udkommer: 6. oktober 2025

TRYK

Stibo Complete, www.stibocomplete.com

MEDLEMSKAB

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

FORPERSONENS FORORD

BARNDOMMENS LÆRKESANG

MICHAEL KJERKEGAARD

FORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Jeg er vokset op på landet ved Vejle. Da jeg var dreng, var jeg af og til med til en lille konkurrence. Reglen var, at jeg og mine legekammerater skulle stå helt stille og lytte ved kanten af marken: Hvem kunne høre flest sanglærker synge i luften på samme tid? Jeg kan huske, at vi ofte kunne høre 6-8 stykker. I dag er det svært bare at høre 2-3 stykker det selvsamme sted. Desværre passer vores lille observation ind i det store mønster: Sanglærker og andre af de fugle, der er knyttet til agerlandet, er i alvorlig krise. På 40-50 år er de gået mere end 75 procent ned i antal. For mig er lærkesangen ellers indbegrebet af en forårsdag. Når sanglærkerne hænger deroppe et sted på himlen og sætter stemningen med deres konstante triller, så tror vi på det hele igen. Derfor har jeg det skidt med, at de er gået så meget tilbage i de seneste årtier.

På basis af arbejdet i Den grønne trepart skal en god bid af dansk landbrugsjord lægges om til beskyttet natur. Rigtig godt og i tråd med Økologisk Landsforenings naturpolitik. Men i de enorme arealer, der fortsat skal være landbrugsjord, fejler treparten, når man lægger op til endnu mere intensiv produktion.

Der har økologien virkelig noget at bidrage med. Mens tilliden til det konventionelle landbrug kan hænge i en tynd tråd, er økologien meget mere, som befolkningen forventer.

Vi leverer på at undgå at bruge pesticider, at skåne grundvandet for mødet med syntetisk kemi og at forbruge mindre gødning. Det sidste kan være med til at redde livet i vores fjorde. Økologiske marker huser op mod 30 procent flere vilde dyr og planter end konventionelle. Mit indtryk er også, at der er flere levende hegn, og at øko-marker er mindre.

Vi er ikke i mål, men vi forfølger et større naturindhold med vores principper, så vi kan blive bedre. Derfor har vi i foreningen fx holdt fast i et krav om fire procents brakareal, som de konventionelle vil kvitte. Det er et godt eksempel på, at intensivering ikke hjælper de dyr, der er afhængige af agerlandets økosystem.

REDAKTØRENS REFLEKSION

DET TAVSE FORÅR I DANMARK

PETER N. ANDERSEN

REDAKTØR PÅ MAGASINET ØKOLOGISK

Det største chok for mig kom under arbejdet med artiklen om den meget vibeglade Niels Andersen. Fugleentusiasten medvirkede i 2024 i DR-serien Jorden kalder. Her udtaler Carsten Rahbek, KU-professor i biodiversitet, sig om verdens sande tilstand set gennem naturbrillerne. Han siger, at mængden af arter og liv, der forsvinder, samt omfanget af økosystemernes ødelæggelse, er set før i Jordens historie. Men vi skal 65 millioner år tilbage i tiden. Til dengang, dinosaurerne forsvandt. Professorens tilføjelse gav mig chokket: ”Det er den tilstand, vi står og kigger ind i.” Jeg kender ganske vist historien om den hvide stork. Engang almindelig i Danmark. Nu kritisk truet med blot 8 ynglepar i 2024. Men at høre

Carsten Rahbaks ord om masseuddøen, gav mig en følelse af, at nu må nok være nok. Måske som dengang i 1962, hvor den amerikanske biolog Rachel Carson udgav sin bestsellerbog ’Det tavse forår’. Hun skrev om et forår uden fuglesang – et forår, hvor udbredt brug af DDT i landbruget havde ødelagt levegrundlaget for alt fugleliv.

Carsons bog var en øjenåbner, og dens betydning for 1960’ernes spirende miljøbevægelse i USA – og for nutidens natursyn – er enorm. Det var også en udgivelse, der var med til at trække danske økologer i gang.

Jeg ved, at den triste viden om naturens tilstand – som blandt andre Niels Andersen er med til at dokumentere – kan give en afmagtsfølelse. Men mit håb med temaet om krisen, viben og de andre agerlandsfugles mistrivsel, er, at det kan være med til at mobilisere dig og mange andre på samme måde som ”Det tavse forår” lykkedes med. Måske når vi engang dertil, at forårets fuglekor i Danmark får flere stemmer tilbage?

TEMA: FUGLESANGEN FORSTUMMER

Lyt til fuglene, før de forsvinder

I felten: Vibe-Niels har set vibens fald 12

Illustrator: Økologer gør en forskel

Genfind de forsvudne fugle

Ole vil stille gårdens fauna-ur tilbage til 1928

Sådan gør din forening en forskel

Fuglesang er havregryn for sjælen

Interview: Der er ikke fugls føde længere

Plakat: 5 ting, du kan gøre for fuglene

ØVRIGT INDHOLD

Nyt og noter

Sæsonens opskrifter: Grill det grønne

Mad på hjertet: Thomas Erex

Mit Øko-sted: Økologen på Hvanstrup 32

Guide: Besøg gårde og egnens fedeste natur

Portræt af din forenings forperson 42

Mød et medlem: Johanne Kirstine

Sæsonglæde: Kvinden bag Marliese’s Gårdcafé 06

INTENSIVT LANDBRUG TRUER VIBER OG ANDRE AGERFUGLE

”Det er kommet huller i lydtapetet,” siger ornitologen Niels Andersen. Han har specialiseret sig i landbrugets fugle, og på sine daglige cykelture på Sydfyn dokumenterer han, hvordan sangen fra sanglærker og viber fader ud.

Foto: Visit Nordsjælland

MICHAEL SYR MED

DEN LANGE TRÅD 32

Økologisk Landsforenings forperson Michael Kjerkegaard kørte engang ud med marksprøjten. Nu udbreder han holistisk landbrug med sine naturplejende kvæg og natursyn.

SOMMERGUIDE: ØKO-GÅRD + AKTIV NATUROPLEVELSE

Få konkrete råd til besøg på øko-gårde rundt om i landet, hvor du også kan høste dejlige naturoplevelser i nærområdet. Kort sagt: Dansk øko-sommer, når det er bedst!

Foto: Peter Nordholm Andersen

Foto: Uffe Kjær, Moment Studio

MEGET MERE ØKOLOGI FRA GRAM SLOT

I REMA 1000 arbejder vi ud fra konceptet discount med holdning. Det betyder, at vi har en holdning til de varer vi sælger og til vores omgivelser.

Dyrevelfærd er i højsædet hos Gram Slot, der har 1.200 økologiske malkekøer. Filosofien bag den høje grad af dyrevelfærd er, at dyrene skal have plads til at leve et godt liv – både inde og ude.

Foruden ekstra plads fodres malkekøerne med lokale råvarer, da Gram Slot er selvforsynende med økologisk foder og der bliver ikke længere fodret med soja.

Køerne på Gram Slot har så meget plads at boltre sig på, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning.

• REMA 1000 er medejer af Gram Slot, der er et af Danmarks største økologiske landbrug.

• Kvalitetsvarerne fra Gram Slot som f.eks. mælk, havregryn, mel, kartofler og løg kan kun fåes i REMA 1000.

• Du kan besøge Gram Slot og dermed følge processen fra “jord til bord” – se mere på gramslot.dk

FUGLE I KRISE

Lyt til dem, før de forsvinder

Her beskriver vi sang, fløjt, kald og kvidren fra fire fugle, der er tæt knyttet til landbrugsjorden. Fælles for dem er, at de er i krise. Pesticider, gødskning, stadig større markflader samt færre landbrugsdyr på græs skruer mere og mere ned for fuglekoret.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // ILLUSTRATION: CARL CHRISTIAN TOFTE

Kilder: www.dofbasen.dk og www.naturhistoriskmuseum.dk

Sanglærken

LYT TIL SANGLÆRKEN

HER

... er en af de mest velkendte danske fugle takket være dens charmerende sang. Den er en uophørlig strøm af trillende, kvidrende motiver, fløjt og hurtige gentagelser, mens fuglen stiger til 50-150 meters højde, hvor den på svirrende vinger synger længe på omtrent samme sted.

gulspurven

LYT TIL GULSPURVEN

HER

... har en karakteristisk sang: En-to-tre-fir’-fem-sekssyyyyyyyv. Det har givet den øgenavnet syvsanger. Hannerne sidder altid frit fremme, fx i toppen af en busk, når de synger. Der findes mange sangvarianter, og i Danmark er der sjovt nok påvist syv forskellige dialekter.

viben

LYT TIL VIBEN

HER

... har en helt særlig, akrobatisk sangflugt, der markerer territoriet med masser af tempo- og retningsskift i luften. Den tilhørende stemme er lige så fyldt med krumspring. Vibens ’vuii-o-vuiipvip-vip-euvii’ har givet ophav til artens danske navn.

LYT TIL AGERHØNEN

HER

... tilhører hønsefuglene og ses for det meste, når man i det åbne land kommer for tæt på og får den til at flyve larmende op. I det tidlige forår forsøger hannerne at fange opmærksomheden hos potentielle mager med et gentagende, skrattende kald.

Agerhønen

Vibe-Niels har set vibens fald

På tusindvis af cykelture på Sydfyn har Niels Andersen nærstuderet vibernes liv.

Viben betaler prisen for dræning, pesticider, store markmaskiner og intensiveringen af landbruget. Han har ikke blot lagt brikkerne i puslespillet bag vibens fald, men kigger med åbne øjne ind i den store masseuddøden af arter og individer, hele verden står midt i.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Dag efter dag tramper Niels Andersen gennem et småkuperet område vest for Svendborg på Sydfyn. Han har fulgt fuglelivet på sin rute i femten år, og han er vidne til, at der bliver mere og mere tavst i landbrugslandet.

Da Niels Andersen var en stor dreng, blev han udkommanderet til at gå og hakke roer på familiegårdens fynske marker. Så havde han med egne ord ”vibernes markpoliti” over hovedet hele tiden. Han henviser til fuglen med den lange nakketop. Vibens akrobatiske sangflugt, der markerer territoriet, er lige så unik som den metalskinnende, sortgrønne overside og den tilhørende stemme, der lyder som en sirene under udrykning: Vuiiovuiip-vip-vip-euvii! Ja, selve navnet vibe er faktisk et lydefterlignende ord.

”Derude i roemarken oplevede jeg jo, at jeg kunne se, at viberne var individer. De opfører sig simpelthen forskelligt fra vibe til vibe. Det var ikke bare en art, men nærmest en person. Nogle af dem var ængstelige og frygtsomme, mens andre næsten var tamme eller tillidsfulde,” husker Niels Andersen om det, der startede en livslang passion for landbrugets fugle. Sanglærkerne og viberne er blandt hans yndlingsfugle. Et forår uden sanglærkernes triller i øregangen er fattigt for ham. Og synet af vibernes sangflugt er med til at definere hans egen livskvalitet.

”Når vi gik derude i roerne, måtte vi en gang imellem flytte en viberede måske fem meter, fordi den lå lidt i vejen i forhold til

markarbejdet, så flyttede vi den tilbage igen. To minutter efter lå viben så på æggene igen,” fortæller Niels Andersen, der allerede som dreng satte kæppe i marken ved viberederne, så hans far kunne køre udenom med radrenser eller harve på traktoren.

”Det der med personligheden fascinerer mig. Sådan er måske i virkeligheden med alle levende væsener – hver især er vi forskellige. Jeg tror, at det gælder for alt liv.”

VIBEPROJEKT MED VIBEMANGEL

Men lyden af vingeslag, fuglesang og høje sirener skrumper desværre ind. Især ude i agerlandet – og især de seneste årtier. Det kan Niels Andersen om nogen dokumentere. Han er en af de frivillige i Dansk Ornitologisk Forening, der laver punkttællinger, hvor man på tre bestemte dage hvert år går den samme rute med en række punkter. Der stopper man op og observerer, hvilke fuglearter, der er på stedet. Der er over 425 ruter fordelt over hele landet, og punkttællingerne giver meget vigtige data for forskere i natur og biodiversitet. Hvad viben angår, blev indekstallet i 1976 sat til 100. Det er kun faldet siden. I dag er vi nede under indeks 20. Fire ud af fem viber er forsvundet på under 50 år.

JEG ER SIMPELTHEN VIDNE, TIL AT VIBEN ER FORSVUNDET, OG AT ALTING ER BLEVET SÅ ARTSFATTIGT UDE I LANDBRUGSLANDET.

- NIELS ANDERSEN, ORNITOLOG

Niels Andersen har gået sin rute i over 15 år i agerlandet vest for Svendborg. Eller rettere sagt: Han har cyklet ruten. Ikke bare i forbindelse med de tre årlige tælledage, men næsten hver eneste dag året rundt.

”Landbrugslandet fylder mere end 60 procent i Danmark, men det er underrepræsenteret i fugleoptællinger. Det er ikke et sted, man tager hen, ser på og tæller fugle. Der er simpelthen er for langt imellem snapsene.” Sideløbende med sine punkttællinger har han lavet et projekt, han kalder ’Vibeforår i landbrugslandet’. Her har han på 1200 hektar møjsommeligt fulgt de ynglende viber. Da han begyndte i 2010, var der 17 ynglende par. I 2017 fik han Danmarks Ornitologiske Forenings hæderspris for sit arbejde. Det var dengang, han fik tilnavnet vibe-Niels. I 2022 var der ikke flere par at observere. Projektet stoppede på grund af vibemangel.

”Jeg vil vove den påstand, at hvis jeg skulle vokse op i dag, så var jeg aldrig blevet fuglekigger. Der er simpelthen ikke fugle nok til at vække en teenagedrengs interesse længere. Der er kommet langt flere huller i lydtapetet. Jeg er med til at dokumentere, hvor galt det kan gå. Bare i min levetid er det blevet så artsfattigt i landbruget.”

KVÆGMANGEL GIVER ”SLUMNATUR”

Niels Andersen bremser op. Vi er ved punkt 5. Foran ham er en græsmark med en stor rørskov. Her får vi lidt af forklaringen på, hvorfor viben har det svært. Tidligere var marken ejet af en bondemand, som lukkede nogle ammekører ud. Mens de græssede, holdt de området lysåbent.

”Nu er det jo ved at gro til. Kan du se lysesiv, tagrørene og pilekrattet der,” spørger han og peger ud mod en mose:

”Det kalder jeg slumnatur, fordi det ikke bliver plejet længere. Da køerne græssede her, var det en kvalitetsmarkør for naturen. Derfor er det også så vigtigt at økologerne

stadigvæk har deres mælkekvæg på græs.”

Niels Andersen har i en rapport om sit vibeprojekt lavet et puslespil med 35 brikker på et foto af en vibe. På hver brik står der bl.a. effektivisering, sprøjtning, strukturudvikling, dræning og markarbejde. Alle de livsafgørende faktorer for viben.

Niels Andersen vender tilbage til afgræsningen. I midten af halvfjerdserne gik 100 procent af den danske malkekvægsbestand på græs. Det trivedes viben fint med. Nu er kun 16-17 procent af malkekvæget, der kommer ud under åben himmel. Og det er altså i store træk de økologiske.

”Alle de andre står på stald året rundt.

De mangler som naturplejere,” siger han og fremhæver, at de græssende kvæg er en af grundene til, at der er dokumenteret 30 procent mere liv i og ved de økologiske end ved de konventionelle marker.

Han har selv bidraget konstruktivt til vibernes fremtid med folderen ”Opskrift til flere viber på marken”, som udfolder seks lettilgængelige råd, landmanden kan følge.

UNDER MORS VINGER

’Sprøjtning’ står der på en anden brik.

”Pesticiderne er jo med til at begrænse fødeudbuddet. Ukrudtsplanterne, man sprøjter for, sætter jo nogle frø, som er fødegrundlag for de fugle, der er ude i det åbne land. Og så sprøjter man jo insektfaunaen. Stort set uden undtagelse starter alle fugleunger deres vækst med insekter, fordi det er proteinrig kost, der hjælper dem godt på vej på en hurtig måde.”

Normalt fodrer forældrefuglene deres unger med insekterne, men lige ved viberne klarer ungerne det selv. I modsætning til fx solsortens unger, er de fuldbyrdede og allerede samme dag, de er kommet ud af ægget, løber de frit omkring og tager, hvad de kan finde af jordlopper eller springhaler.

”De er under opsyn af vibemoren. Da deres temperaturregulering ikke er færdigudviklet, kalder moren dem til en gang imellem. Så stiller hun sig og varmer dem under bugfjerene, og det går der måske et kvarter med. Så rejser hun sig igen, og så piler ungerne ud og finder føde igen. Det er så fint at se.”

DEN

AFGØRENDE KLODS

Niels Andersen mener, at den førhen meget almindelige vibe blev så folkekær på grund af dens sangflugt. Først flyver den vandret. Så slår den over i zigzagflugt med en brusende lyd af vingefjerene. Så stiger den. Fuldstændig lodret op. På toppen af stigningsflugten lyder sirenen.

”Det er jo noget man har lagt mærke til i gamle dage ude på marken. Viben er en forårsbebuder, som landmanden har taget bestik af. I mange af vores slidstærke sange er viben netop forårsbeboeren,” siger vibekenderen og svinger gennem en landsby.

Ude i det åbne agerland stopper cyklen ved punkt 6. Vi ser ud over en kæmpe markflade. Engang var her seks marker. Nu er der én. Et godt eksempel på endnu en brik i vibens puslespil. Strukturudviklingen.

Ved punkt 6 var der engang en god vibeeng. Den blev først drænet, men det mislykkedes. Nu er der et vandhul. Fint for et par ænder og en blishøne, der padler rundt på

I et stykke skov lytter Niels Andersen til rødhalse, musvitter, og gransangere. Han kender alle fuglene, og sangen gør ham glad: ”Det er jo fattigt, hvis vi kommer dertil, at alle fuglestemmer er forstummet.”

ENGANG VAR DET EN LIVSFORSIKRING FOR VIBEN AT VÆRE SÅ STEDTROFAST. NU ER DET VEJEN TIL UNDERGANWG.

- NIELS ANDERSEN, ORNITOLOG

overfladen. Men viben er ingen svømmefugl.

En enkelt brik i hans puslespil mangler.

Den ligger ved siden af de andre. På den står der ”Kollaps”. Ifølge Niels Andersen er viben en social fugl. Når summen af mange brikker tynger viberne, er det sociale grundlag for en bestand måske for tynd.

”Det er som det spil, der hedder Klodsmajor. Man stabler et tårn af træklodser op, og så går det ud på, at man på skift trækker de enkelte klodser ud. Den første, der bliver trukket ud, sker der jo ingenting ved. Den næste heller ikke, og den tredje heller ikke.

Men på et tidspunkt trækker man den afgørende klods ud. Så ramler det hele.”

KRYDSER FINGRE FOR EU-POLITIK

Der har været stille i luften på cykelturen indtil nu. Ikke en lyd. Men her nær ved punkt 6 er en enkelt sanglærke gået på vingerne. Svirrende livskvalitet for Niels Andersen.

Han nærer håb, selv om han er vidne til vibens, sanglærkens og agerhønens fald.

EU vedtog sidste år en naturgenopretningsforordning med klare mål. I Danmark skal landbrugsfuglenes bestandsindeks øges med 10 procent i år 2030, 20 procent i 2040 og 30 procent i 2050.

”Så der er jo bestræbelser på forbedring.”

Han nævner også det såkaldte GLM8krav: Et EU-krav om, at fire procent af alt landbrugsjord på bedriftsniveau skal stå hen som uproduktiv jord. I 2023 blev det frivilligt for EU-landene, men bl.a. Økologisk Landsforening arbejder på at fastholde kravet.

”Det kunne jo være med til at hjælpe tallet frem, fordi det giver jo mange små trædesten ude omkring i landbrugslandet.”

Ude i marken foran ham er der også håb. Tre vibepar har fået æg. Niels forklarer, at der i 2024 heldigvis dukkede et vibepar op igen.

De fik fire levedygtige kyllinger, og det er formentlig nogle af dem, der er vendt tilbage, fordi ”viberne er så stædigt trofaste over for det sted, hvor de er kommet til verden,” som Niels Andersen forklarer deres adfærd.

EPILOG - UDEN UNGER

Da vi var med i felten, skrev vi 30. april. Den 4. juni taler vi med vibe-Niels igen.

”Jeg har ikke set en eneste vibekylling i år. Efter klækningen er de forsvundet fra stedet. Måske har de søgt føde andre steder, men det er langtfra sikkert, at de har fundet det. Engang var det en livsforsikring for viben at være så stedtrofast. Nu er det

intensive landbrug vejen til undergang med for lidt føde til dem og omskiftelige forhold.”

På de 1200 hektar, han i 13 år har fulgt i sit vibeprojekt, er der lavet mere end 100 drænsarbejder. Blot ét felt, hvor landbruget konstant vælger løsninger, der gør det sværere at være viber eller andre agerfuglearter. Det er synd, synes han. Ikke bare fordi, han selv er glad for det vilde liv på landet.

”Jo rigere natur, desto bedre oplevelser giver det jo også mennesket. Altså vi står jo et sted, hvor folk gerne vil ud og have nogle naturoplevelser. Det efterspørger flere og flere. Men samtidig bliver udbuddet af oplevelser hele tiden indskrænket.”

Da Niels Andersen var dreng, blev han fascineret af agerfuglene. Koret oppe på himlen er siden svundet så kraftigt ind, at han tror, at der nu ikke er lyd nok til at vække teenagedrengens fugleinteresse.

Kvaliteten af Niels Andersens forår afhænger af, hvor meget han hører sanglærken og andre agerfugle.

DEN FØRSTE LÆRKE, DEN FØRSTE LÆRKE!

VORT HJÆRTE JUBLER I DAGENS SOL. DEN FØRSTE LÆRKE, DEN FØRSTE LÆRKE!

DEN SYGE DREJER SIG I SIN STOL.

DEN FØRSTE LÆRKE, DEN FØRSTE LÆRKE, SKØNT SNEEN SKELER FRA GRØFTEN OP; DEN FØRSTE LÆRKE — DET FØRSTE MÆRKE

PAA VEJEN MOD ROSENS FØRSTE KNOP!

- JEPPE AKJÆR, RUGENS SANGE, 1906

FUGLEMALER, BILLEDKUNSTNER, FELTORNITOLOG

ØKOLOGI-GLAD ILLUSTRATOR

Fuglemaler Carl Christian Tofte har tegnet illustrationen af sanglærken her på siden og flere andre illustrationer i vores tema. Forsidens vibepar er endda tegnet specielt til og doneret til magasinet Økologisk.

”Jeg har tegnet viberne i kanten af en afgrøde for at vise, hvad der skal være til stede for, at de trives. Det kunne være noget almindeligt markukrudt som krumhals og tandfri vorsalat. Der er brug for lysåbne livsmiljøer i dyrkningsfladen, hvis almindelige arter som viber og sanglærker stadig skal være almindelige. Jeg synes, at vi har brug for, at det hele ikke bliver så sterilt. Vi har brug for et landbrug, der sørger for, at der er plads til liv. Derfor var jeg også motiveret for at lave vibetegningen, fordi jeg oplever, at mange økologiske landmænd er interessert i og arbejder med at få naturindhold ind i produktionsfladen. Det lægger mig utrolig meget på sinde at sige, at økologerne er vigtige arealforvaltere. Vi skal især have det økologiske kvæg ud og lave forstyrrelser i landskabet, så myreløven og andre vilde insekter kan finde mad. Kvæget er vigtige i naturpleje og at have til at gå på usprøjtede enge, så de almindelige arter forbliver almindelige.”

CARL CHRISTIAN TOFTE

SANGE OG SALMER

Genfind de forsvundne fugle

Hvor blev de af, landbrugsfuglene? Hvad hedder de? Sæt de fuglearter ind, vi har overstreget.

REDIGERET AF PETER N. ANDERSEN

De græder i Jylland

TV2 // 2025

Det ka’ selv kolde –Selv kolde hjerner godt forstå

Vi er alle lærkesangen

På et spinkelt strå

Giv mig, Gud, en salmetunge

Thomas Laub // 1896

Og når aftenklokken ringer, lad min sang på lærkevinger stige ligervis!

Jeg er havren

Jeppe Akjær // 1916

Jeg blev sået, mens glade lærker sang over grønne banker dagen lang; humlen brumled dybt sin melodi, og et rylefløjt gled ind deri.

Det kan kolde hjerner ej forstå: Jeg er lærkesangen på et strå, livets rytme døbt i sommerdræ, mer end gumlekost for øg og fæ.

I går var hveden moden

Lisbeth Smedegaard Andersen // 2000

I går var hveden moden, i dag står skoven hvid; om lidt vil lærker kvidre om sol og forårstid.

Nu er dagen fuld af sang

Jeppe Åkjær // 1906

Nu er dagen fuld af sang, og nu er viben kommen, bekkasinen natten lang håndterer elskovstrommen.

Forårssang uden håb

Stine Pilgård // 2019

En vibe vender tidligt hjem i brisen vinker grene jeg aner ikke helt til hvem, for natten er alene

Min kærlighed er fyldt med fred og kirkeklokken slår vemodigt som et forår.

Vidste du at ...

Lærken er nævnt 43 gange i Højskolesangbogen og 12 gange i Den danske samlebog? Lærkevej det mest populære gade- eller vejnavn i Danmark? Der findes 214 Lærkeveje. Du kan høre lydene fra 272 danske fuglearter på www.fuglestemmer.dk

Jeg ved en lærke rede

Harald Bergstedt // 1921

Og de to gamle lærker, de flyver tæt omkring. Jeg tænker nok de mærker, jeg gør dem ingenting.

Hør den lille stær

Harald Bergstedt // 1920’erne

Hør den lille stær, den er åh så fornøjet. Morgenklokken ringer, og marken står i damp. Nylig er den vågnet, men altid i tøjet

Aldrig skal den sæbes og vaskes med en svamp.

Er du dus med himlens fugle

Finn Martin // 1958

Du grønne skov! Du glade lærke! Åh gudskelov, at jeg kan mærke:

Alt dette er ven med mig!

Har du det som jeg?

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer?

Forstår du alle hjerter, der banker her og der?

Kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær?

Så har du fundet ud af noget, som er meget værd.

Ole vil stille gårdens fauna-ur tilbage til år 1928

TIDLIGERE BRUGTE JEG MEGET

TID PÅ AT SLÅ KANTER PÅ

EJENDOMMEN. NU SYNES JEG IKKE LÆNGERE, AT DET ER PÆNT

MED DE SNORLIGE KANTER – MEN JEG SER OGSÅ MED ANDRE BRILLER.

- OLE LAWAETZ OLESEN, ØKOLOG PÅ AGERNÆS

Ved Agernæs på Fyn slår Ole Lawaetz Olesens arealer ud på biodiversitetsskalaen som noget af den mest mangfoldige i landet. Alligevel går han efter at få det vilde liv tilbage, ejendommen rummede, da hans farfar overtog den. Hans nye natursyn sprang ud af en undring over, at hans konventionelle rug pludselig skulle sprøjtes med pesticider.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: UFFE BREGENDAHL

Den første store øjenåbner kom, da Ole Lawaetz Olesen pludselig skulle køre ud med pesticider i en afgrøde, han ellers aldrig havde sprøjtet som konventionel landmand.

Den sydfynske landmand på slægtsgården Agernæs med kuperet jord ned til den smukke halvø Agernæs fremavlede på sine 155 hektar marker blandt andet rug. Men han kunne konstatere, at de nye, moderne rugsorter gradvist blev svagere. De tog lettere mod sygdomme, og da han fik at vide, at han skulle til at køre ud med marksprøjten i rugen, begyndte han at undre sig.

”Jeg kunne se, at frø- og kemifirmaerne tit havde de samme navne, og jeg havde på fornemmelsen, at den ene virksomhed understøttede den anden. Så spurgte jeg mig selv: Hvorfor skal jeg betale for det?” Den undring tændte motoren bag, at han i 2016 lagde gården om til økologi.

BØGER LANDMÆND BØR LÆSE

Han begyndte også at spørge sig selv, hvad naturens vilde liv betaler for brugen af kemien og det mere intensive landbrug? I den fase læste han to bøger, der flyttede ham

mere mod det mere naturnære landbrug, han driver i dag. Det var James Rebanks ”En fåreavlers dagbog” samt efterfølgeren ”Vores fælles arv – en bondes fortælling”.

Her beskriver den engelske forfatter, hvordan den industrialiserede landbrugsproduktion med dens monokultur, kunstgødning og maskiner skaber radikale forandringer i vores landskab. James Rebank har også bud på, hvordan det – mod alle odds – stadig er muligt at skabe et bæredygtigt landbrug.

”De to bøger bør alle landmænd læse,” understreger Ole Lawaetz Olesen og uddyber:

”Det ramte mig 1:1, hvad bonden i det nordlige England gennemgik. Som universitetsuddannet analyserer og beskriver han rigtig godt, den situation landbruget er kommet ud i: Nemlig der, hvor vi er nødt til at være medløbere. Har man valgt den konventionelle kurs, skal man gøre det til fulde, hvis man ellers skal betale renter og afdrag. I et kæmpe konventionelt svinebrug kan du ikke bare lægge om til økologi. Men i den udvikling ved de fleste landmænd vist godt, at noget ikke rigtigt stemmer,” siger han med et vink til tabet af agerlandets naturindhold.

I dag dyrker hans landbrug 470 hektar med økologiske grøntsager i et samarbejde med grøntsagsproducenten Torup Bakkegård og Orelund, hvoraf han selv ejer de 155 hektar. Næringsstofferne til jorden kommer fra Agernæs’ 5500 økologiske slagtegrise, og grøntsagerne sælges under brandet Ø-grønt.

NYT NATURSYN I PRAKSIS

Det gør økologen ”ondt at se”, hvordan det moderne landbrug forarmer naturen. Det gjorde især ondt for den jagtinteresserede landmand, da harerne forsvandt fra hans ejendom, inden han lagde om til økologi. Harerne havde ellers fulgt ham hele livet. ”Men nu tror jeg endelig, at harerne er kommet tilbage, fordi der er meget mere føde og mere dække. Jeg skal ikke gøre mig klog på kemien, men jeg tænker, at en harekilling nyder godt af det ukrudt, der trods alt er i og ved markerne, når man ikke sprøjter.”

Landbruget har for længst skåret alle ender og hjørner og ureelle ting af markerne, som det alligevel ikke rigtigt kunne betale sig at dyrke, fordi medarbejderne lå og vendte og drejede maskinerne. De er nu braklagt.

Gennem flere generationer har man plantet skov på ejendommen, som Ole Lawaetz Olesens farfar overtog i 1928. Dengang var der kun få læhegn og en lille skov. Siden er der plantet diverse læhegn mellem markerne, og der gror popler på de ukurante jordstykker.

Markerne med løg, kål, salat og græskar og med en lille andel korn dyrkes i dag med regenerative metoder. Landmanden har blandt andet sørget for at etablere såkaldte insektvolde for hver 180 meter ude i markerne, som kan tiltrække nyttedyr. Derfor kaldes voldene også for ’billebanker’.

”Tidligere brugte jeg meget tid på at slå kanter på ejendommen. Nu synes jeg ikke længere, at det er pænt med de snorlige kanter – men jeg ser også med andre briller.”

FUNGERER IKKE SOM DET SKAL

Da Ole Lawaetz Olesen i efteråret 2023 var med i et projekt under Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL), fik han lavet et såkaldt biodiversitetstjek, hvor han fik besøg af Jesper Fog-Petersen.

Specialkonsulenten fra ICOEL kunne oplyse, at der er registreret 384 mere eller mindre sjældne arter omkring Ole Lawaetz Olesens landbrug. Især fordi han har en speciel vegetation med strandenge, overdrev, skrænter og rigtig mange sjældne ting.

Der var i alt fem ejendomme med i projektet. En af de andre gårde, i Vestjylland, havde 16 arter. Ole havde altså 24 gange så mange arter, så hans sted var noget helt særligt, slog Jesper Fog-Petersen fast dengang.

Selv om mangfoldigheden på Oles ejendom allerede er stor, vil Ole Lawaetz Olsen via ny viden og nye metoder fortsat gerne løfte biodiversiteten og samtidig få regenereret jordkvaliteten. Mange dyr, som han husker fra sin farfars tid på gården, er stadig ikke kommet tilbage. Det er netop målet for den naturnære drift på den fynske gård.

”Det synlige er jo viber og sådan noget

som agerhønen. Den er så lige kommet tilbage nu igen, og vi har set den med kyllinger, men dem var der rigtig mange af før, og jeg kan se i hans jagtjournaler, at han skød rigtig mange af dem. Det er jo en indikator på, at der dengang var masser af insekter til kyllingerne. Lærken er også på retræte. Der er ikke de mængder af fugle, som der var dengang. Det viser jo, at der er noget længere nede, som ikke fungerer helt som det skal,” siger Ole Lawaetz Olsen og forklarer, at det vil kræve en indsats i et langt større areal på Fyn, end han råder over, hvis agerhøns, lærker og viber for alvor skal vokse i antal igen.

LAD GRØFTERNE GRO

Under biodiversitetstjekket gav Jesper Fog-Petersen fra ICOEL Lawartz Ole Olesen det råd at arbejde med nogle stykker skov og en gammel grusgrav, der lå tilvokset hen. Siden er yderligere otte hektar hegnet ind, og her går nu højlandskvæg og græsser.

”Det har givet rigtig gode resultater. Frem for at vi selv slog langs gangene, holder kreaturerne dem åbne og knækker grene af. Vi får det miljø, vi gerne vil have – med masser af ly til alt fra større dyr til små insekter. Jeg var bange for, at de ville gå for hårdt til værks, men de små egetræer får lov at komme op.”

Landmanden er med på, at hans kålmarker jo også er en monokultur, og ikke har særligt meget med artsrig natur at gøre.

”Men det du gør i kanterne af markerne, koster jo ikke noget. I stedet for at slå grøfterne, lader jeg dem stå, selv om jeg ganske vist ikke kan betale regninger med det,” forklarer den 57-årige landmand, som ellers kalder sin generation ”håbløs”:

”Mange landmænd på min alder er stadig indfanget af at slå kanter. Det bliver set som rod, hvis du ikke gør det. Men måske bør vi se på det uordentlige i naturen, de høje kanter og rodede krat som noget, der gavner nogle små dyr, som gavner større dyr?

MØD SYV AF BLOMSTERNE PÅ OLES EJENDOM

Økologisk Landsforening arbejder for at …

Danmark fastholder kravet om, at der skal være et areal på mindst fire procent af de dyrkede marker, der ligger udyrket. Dermed kan alle landbrug sikre levesteder og bedre fødegrundlag til biodiversitet. De fire procent blev først indført som et obligatorisk krav fra EU fra januar 2023, men er siden blevet gjort frivilligt for medlemslandene.

EU’s landbrugsstøtte skal udbetales til fælles goder frem for at være en flad indkomststøtte. Fælles goder er fx at sikre gode levesteder og fødegrundlag til biodiversitet. Bedriftens Marknaturindeks kan bruges som udbetalingsgrundlag. Læs mere om indekset i interviewet på side 20-21.

Landbruget gradvist lægges om til økologi, så fx alle køer kommer på græs. Deres trampehuller, græsningsmåde og kokasser giver både mad og levesteder til biller mm. Desuden er det ambitionen at udbrede den regenerative praksis i økologien mhp. at øge jordfrugtbarheden og mikrolivet i jorden for at leve op til de økologiske principper. 2030-ambitionen bliver til virkelighed:

Ti procent af Danmarks landbrugsareal består af landskabselementer med stor diversitet og ikke-produktive områder, som bidrager til at øge og forbedre agerlandsnaturen.

Læs mere her: okologi.dk/maerkesager/ frugtbar-jord

Illustration: Carl Christian Tofte

Fuglesang er vitaminer for sjælen

FUGLENE KAN TALE DIREKTE TIL VORES FØLELSER, NÅR VI ER ÅBNE FOR DEM. DERES SANG ER DEN BEDSTE MUSIK I VERDEN.

- KIM SKELMOSE, PSYKOTERAPEUT & ØRNE-ENTUSIAST

Psykoterapeut Kim Skelmose Madsen har gode erfaringer med at bruge stille stunder i naturen med fuglesang i øregangen til at behandle alvorlig stress og andre psykiske lidelser. Forskning dokumenterer, at fuglesang gør os alle godt.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

”Lige der, rammer du det! Den der glæde og opmærksomhed over for en fugl. Den gør noget ved et menneske,” siger Kim Skelmose Madsen begejstret.

Vi er helt inde ved kernen af, hvordan han bruger naturen og herunder fuglenes adfærd og sang som en hjørnesten i hans naturbaserede terapi. Kim Skelmose arbejder som psykoterapeut i sin egen praksis med mennesker i sorg, i misbrug, med stressramte og med ofre for overgreb.

Han har netop reageret spontant på journalistens oplevelse af at se en havørn, der kredsede om sit afkom i reden ved Tystrup Sø på Sjælland. Den svævede på sit vildt imponerende vingefang på over to meter.

”Når der er en indre støj, så hjælper fuglene med at flytte fokus. Mine patienter opdager, at de kan gøre noget selv. Det er ikke nemt at beskrive, men det er netop den der oplevelse: Wow! Hold da fast en flot sang – eller sikke nogle vinger, den fugl har! Andre naturterapeuter bruger heste. Det giver sådan en ro at opleve den kontakt til dyr,” forklarer Kim Skelmose Madsen og forklarer, at han bl.a. arbejder med folk, der er lagt så meget ned af stress, at de næppe nogensinde kommer tilbage i arbejdslivet.

SINDET

FLYVER MED I VEJRET

Flere forskere har kigget på, om oplevelsen af fugle er helsende for os – og nået frem til: Den er god nok! Naturen – og specifikt fuglene – er havregryn for vores mentale helbred. For eksempel viser et studie udgivet i det

videnskabelige tidsskrift Scientific Reports i 2022, at fuglesang reducerer følelsen af uro, angst og irrationelle tanker.

Et andet studie beskrevet i tidsskriftet Nature viser, at 1.292 menneskers møde med fugle forbedrede deres mentale helbred. Det skete også blandt dem, der var diagnosticeret med depression. Følelsen af velvære, fuglesangen kan afføde, kan vare op til otte timer, efter man har hørt den – og lyden af fugle er ikke kun god for sjælen ude i naturen. Det gælder også, hvis man lytter til digitalt indspillet lyd af fuglesang.

Tysk forskning fra 2020 med data fra mere end 26.000 europæere viser, at der er et relativt stærkt forhold mellem den individuelle livstilfredshed og antallet af fuglearter i omgivelserne. Studiet viste endda, at en forøgelse af fuglearterne med ti procent hæver europæernes livstilfredshed lige så meget som en tilsvarende stigning i den personlige indkomst.

NATURTERAPI VINDER FREM

De konklusioner nikker psykoterapeut Kim Skelmose genkendende til.

”Jeg har arbejdet med naturen og fuglesang så sent som her til morgen,” siger han og forklarer, at han har en ung kvinde med PTSD i behandling. Sammen har de lavet et fast program, hvor hun kommer ud at gå hver dag i naturen – ture som blandt andet følges op af samtaleterapi.

”Hun skal gå i sit helt eget tempo, hvor hun bare skal være til stede. Lytte. Åbne sig

for naturen. Det virker! Hun er begyndt at have livsglæde i øjnene igen, og at tro på, at hun kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,” fortæller Kim Skelmose.

Han har sin egen fugleglæde fra barndommens ture ud på den forblæste Agger Tange i Thy. I dag er han aktiv i Dansk Ornitologisk Forening og arbejder især for ørnenes vilkår. ”Når folk kommer ud og får opmærksomhed på det, der foregår omkring dem i stedet for inde i dem, får de flyttet fokus ud. Så begynder de ofte at mærke, at tankerne bliver mere positive,” har han erfaret.

Kim Skelmose er glad for, at naturterapi vinder indpas i Danmark, fordi han ser det som et godt alternativ/supplement til en meget omfattende medicinsk behandling.

Ifølge Psykiatrifonden får cirka 82 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller bliver behandlet i psykiatrien.

Tal fra Sundhedsstyrelsen indsamlet af Bedre Psykiatri, en forening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom, viser også, at omkring 821.000 danskere er på medicin mod psykiske sygdomme.

Kim Skelmoses erfaring er, at opmærksomme naturstunder får vores nervesystem til at falde til ro. Ja, vi risikerer at blive syge, hvis vi ikke har fuglene til ”at spille for os”.

”Tænk på viben, der flakser rundt og snakker i luften, og lærker, der står højt og svirrer. Fuglene kan tale direkte til vores følelser, når vi er åbne for dem. Deres sang er den bedste musik i verden.”

TILBAGEGANGEN AF FUGLEARTER TILKNYTTET AGERLANDET I EUROPA:

57%

PECBMS udgav i 2023 et studie af 170 fuglearter på 20.000 lokaliteter over en periode på 37 år.

Konklusion: Den primære årsag til agerlandsfuglenes fald er landbrugets øgede brug af pesticider og gødning, da det har reduceret antallet af insekter, der udgør et fødegrundlag for fuglene.

VINCENT DEVICTOR, PECBMS-STUDIETS SENIORFORFATTER:

”Resultaterne efterlader ingen tvivl om den skadelige effekt, som pesticider og gødning har på mange fuglearter. Det er ikke et lokalt problem - de skadelige effekter gælder over hele Europa,” sagde han og slog fast, at resultaterne viser et behov for hastig handling og skarp kontrol med landbrugets metoder samt en ny måde at tænke landbrugsproduktion på.

Kilde: Artiklen ’Pesticider presser viben og sanglærken’ – publiceret 26. maj 2023 på www.økonu.dk.

HER SER DU FALDET AF LANDBRUGSFUGLE I EUROPA, DER SAMLET SET ER FALDET MED 57% PÅ UNDER 40 ÅR.

1980 2016

Kilde til graf: www.dof.dk

INTERVIEW

Der er ikke føde til fuglen og den fattige længere

JEG TØR GODT SIGE, AT VI MED VORES VALG AF FØDEVARER KAN ØGE ANTALLET AF FUGLE, DER SYNGER I LANDBRUGET.

BENT RASMUSSEN

SPECIALKONSULENT I LANDBRUGSNATUR

INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG (ICOEL)

I ICOELs fagprojekter arbejder vi med økologiske TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

HVORDAN GÅR DET FOR LANDBRUGETS NATUR?

Som biolog har jeg fulgt agerlandets naturindhold i årtier, og livet derude er hårdt trængt af intensivering. Markerne bliver større og større. Afgrøderne er mere ensformige og mere tætte. Og arealerne mellem markerne – markveje, skel og levende hegnskrumper hastigt. Dertil kommer, at de fleste marker sprøjtes med pesticider. De store dyrkningsflader er stort set tomme for liv. Især om sommeren, hvor der burde være allermest liv. Vi har intensiveret konstant de sidste 50 år, og der er ikke føde til fuglen og den fattige længere. Et helt økosystem er ved at dø.

HVORDAN GÅR DET HOS ØKOLOGERNE?

Selv de mest effektive økologiske planteavlere har steder, hvor ukrudtet løber en smule fra dem. Der står altid lidt pileurt og hanekro nede i bunden af afgrøden, selv om kornet giver et godt udbytte. Der er rigeligt livsgrundlag til insekterne, mens der i en sprøjtet mark er nul og niks. Men intensiveringen af landbruget skyldes ikke kun den intensiverede praksis: Den er også gal med selve landskabsstrukturen, og der er også økologiske ejendomme, hvor de basale levesteder mangler. Der skal være miljøer, som opfylder de vilde arters krav: Læ og ly for vejret, skjul for rovdyr, rigeligt af den rigtige føde og ikke mindst biotoper til overvintring og placering af bo og rede.

HVORFOR MISTRIVES DE FUGLE, GAMLE DANSKE SANGE ELLERS BINDER TIL LANDBRUGET?

Vi har med vores landbrug historisk set skabt et per-

fekt levested for en række arter. Faktisk kunne nogle af arterne tælles i meget højere bestandstætheder, end i deres naturlige landskaber uden menneskelig påvirkning. Men i de seneste 100 år har intensiveringen og særligt i de seneste årtier tømt landbrugslandet mere og mere for liv. Vi har over to millioner hektar landbrugsjord i Danmark, cirka 60 procent af vores landareal. Spørgsmålet er jo reelt: Skal der være plads til natur på det eller ej? Som økologer bør vi ikke være i tvivl: Kredsløbsprincippet forpligter os til at bevare de naturlige processer og fødekæder, på den samme jord, som vi producerer fødevarer på.

HVORDAN GÅR DET MED ØKO-PRINCIPPERNE?

Arbejdet med Den grønne trepart har ført til, at der skal tages 390.000 hektar landbrugsjord ud til natur. Det er godt for biodiversiteten generelt, men sideløbende er der en vision om at intensivere produktionen endnu mere på den resterende markflade, der jo stadig vil udgøre mere end halvdelen af Danmarks areal. Igen og igen støder jeg på en fordom om, at der alligevel ikke er noget natur at komme efter ude i produktionsfladen. Men naturen i og omkring markerne er speciel, fordi en række arter gennem århundreder har tilpasset sig landbrugsdriften. For agerlandets økosystem er det derfor ikke kun intensiveringen, der er en katastrofe, men det er en fuldskala ekstensivering til urørt natur faktisk også.

HVORDAN ØGES NATURINDHOLDET IGEN?

landbrugere, men vores redskaber kan bruges på alle landbrugsbedrifter. Økologiske landbrug har dog et lidt bedre udgangspunkt, fordi de typisk har lidt mere variation i både markstruktur og sædskifte. På grund af de enårige ”ukrudtsarter” er der et solidt fundament for en mangfoldig fødekæde. I vores flerårige projektarbejde har jeg heldigvis oplevet, at mange landmænd er begyndt at få en bedre forståelse for den natur, de forvalter. Vi har arbejdet med hele værdikæden for at opbygge et fælles sprog omkring biodiversiteten, og vi samarbejder for at udbrede det. For eksempel har vi lige haft en projektworkshop, hvor vi havde deltagere fra det meste af værdikæden med. Her blev det tydeligt, at det fremtidige arbejde med landbrugsnaturen kommer til at dreje sig rigtig meget om dokumentation. Derfor har vi fokuseret på at udvikle et Marknaturindeks, som vi meget snart kan spille ind med.

HVAD KAN MARKNATURINDEKSET?

Værktøjet kan bruges til beskrive landbrugsbedrifters potentiale for biodiversitet. Gennem GIS-baserede landskabsdata beregnes en række udvalgte bio-indikatorer, der kan sammensættes til et Marknaturindeks for det udvalgte areal. Efterfølgende kan der til-

kobles en målrettet rådgivning om indsatser og hensyn, der både er positive for biodiversiteten og let kan dokumenteres.

GØR ØLS LOBBYARBEJDE EN FORSKEL?

Drivkraften i det meste af mit arbejdsliv er det kæmpestore behov for at ændre landbrugets praksis i retning mod at give plads til mere natur. Derfor søgte jeg i sin tid job i Økologisk Landsforening (ØL), og jeg har lært en masse ved at arbejde sammen med foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed. Behovet for at udvikle et Marknaturindeks er således udsprunget af den samme grundtanke, som ØL efterfølgende har videreudviklet til ” Pris på bæredygtighed”. Det er en landbrugspolitik, der vil sætte prisen højest på de fødevarer, som belaster mest i forhold til miljø og natur. I 2021 overgik jeg sammen med resten af ØL’s landbrugsafdeling til ICOEL, men møder stadig ofte Økologisk Landsforenings aftryk, når politikere pludselig udtaler sig om marknatur, og når der afsættes projektmidler til udvikling af vores arbejde.

HVAD ER EN GOD DAG PÅ JOB FOR DIG?

Når vores fælles arbejde for agerlandets økosystem rykker. I mange år har vi prøvet

at få projekter i gang om, hvordan økologien kan bidrage positivt til livet i og ved markerne. Men først i 2021 opnåede vi at få projektfinansiering til det projekt, der blev startskuddet på vores nuværende udviklingsarbejde. Nu er vi et helt andet sted. Især blandt økologer bliver der talt om, hvad landbruget kan gøre. På det rent faglige niveau glæder jeg mig utrolig meget til et nært forestående samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, hvor vi bruger deres punkttællingsdata til at afsløre, hvilken landskabstype, der er god for bomlærke, tornsanger og gulspurv. Jeg er sikker på, at det vil give god og valid dokumentation til vores Marknaturindeks.

HVAD KAN JEG GØRE SOM PRIVATPERSON UDEN FOR LANDBRUGET?

Du kan være med til at italesætte, at der skal være liv ude i landbrugslandskabet. Jeg støder ofte på den deprimerende fordom hos folk uden for landbruget, at det ikke kan betale sig at gøre noget for naturindholdet i og ved markerne. Jeg påstår ikke, at vi redder biodiversiteten ved at spise økologisk, men jeg tør godt sige, at vi med vores valg af fødevarer kan øge antallet af fugle, der synger i landbruget.

En nyanlagt havedam eller et velplaceret fuglebad kan fordoble eller endda tredoble antallet af fugle i eksempelvis en have. Et mindre fuglebad i granit, eller en vandsten med rindende vand er et godt trin 1. Undgå at fuglebadet ligger for åbent og ubeskyttet. Små sangfugle skal nemlig have mulighed for at være i skjul for de større rovfugle, når de drikker eller vasker sig. Trin 2 er en havedam: Lav gerne et hjørne af dammen på blot 10-15 cms dybde med mørke sten som granitskærver, som er livgivende for varmekrævende vandinsekter –og fugleguf. Læs Haveglads konstruktive råd om at heppe på fuglekoret ved at scanne koden. Vand suger det vilde liv til sig

Sådan skruer du op for fuglekoret

Gør mark og have fuglevenlig

Hvad enten du har en mark eller have, kan du hjælpe flere fugle på vingerne med ånden i De 8 naturråd, Økologisk Landsforening har udviklet. Arterne har forskellige krav, men tænk i læ/ly, skjul, føde og gode redesteder. For eksempel mangler de hulrugende fugle huller, der kan være i en gammel stamme eller en redekasse. En godt redested kan også være inde i en hæk eller beplantning, der får lov til at gro tæt. Sørg for føde: Lav vandhuller, saml en kvasbunke, lad det rode og efterlad dødt ved. Ideer fra naturråd og fuglevenner: Læs mere om De 8 naturråd, og hvad DOF skriver om fuglevenlige haver. Scan koderne.

Du hører en fugl synge, men kan ikke se den og tænker: Hvad er det for en fugl? Nu kan Merlin Bird ID hjælpe dig. På næsten magisk vis registrerer den gratis app fuglelyde og identificerer arten baseret på akustisk genkendelse. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Magasinet har testet appen. Den virker rigtig godt! Fuglearten angives godt nok på engelsk, men i følgeteksten fremgår det danske navn. Appen kan også identificere fugle via fotos. Drevet af eBirdnok verdens største database med fugleobservationer, lyde og fotos. Appen findes via Google Play (android) eller App Store (iPhone).

Vilde madpakker –året rundt

En have eller zone på din ejendom, der blomstrer fra forår til efterår. Den slags er guf for insekter, som er fugls føde. Lad mælkebøtterne stå om foråret, og plant krydderurter som timian, merian og rosmarin i haven eller på altanen –både bier og sommerfugle er vilde med krydderurternes blomster. I efteråret har vi færrest planter, der blomstrer. Så vælg gerne klatreplanter som efeu, som blomstrer, når intet andet gør. Insekterne elsker det som en sidste madpakke før vinteren. Find viden og gode tips om krydderurters insektpotentiale ved at scanne koden.

Byg redekasser

Du kan afhjælpe fuglenes bolignød ved at undlade at fælde gamle træer samt at opsætte redekasser. For mange af de hulrugende fugle er det nemlig antallet af egnede redesteder (huller), der begrænser antalletog ikke mangel på føde. Derfor kan du få flere fugle, fx i haven, ved at opsætte redekasser. Fuglene gør nytte ved at æde mange insekter og smådyr, der ellers kan være skadedyr. Et musvitpar skal fange mange tusinde insektlarver og andre smådyr for at opfostre et kuld unger. Kassens rummål og diameteren på hullet definerer hvilke fugle, der kan bruge den. Find en oversigt over målene på redekassen ved at scanne koden.

LØB MED ØKOLOGEN UD PÅ KLØVERGRÆSSET

I Økologisk Landsforenings podcast Ildsjælene møder du alt fra passionerede bælgfrugtdyrkere, kropskloge kostvejledere og fagfolk med blik for koens rolle i landbruget. Fælles for dem alle er, at de brænder for hver deres lille gren på det store, økologiske træ.

”Vil du så ha’, at vi skal løbe nu,” spørger

Torsten Wetche.

”Det ku’ vi gøre, ja!” lyder svaret begejstret.

Journalisten har inviteret den økologiske mælkeproducent til en lille leg: Han skal forestille sig, at han er en ko på Økodag.

Udfaldet af den leg kan du lytte til i 10. episode af Økologisk Landsforenings podcastserie Ildsjælene.

Torsten Wetche har allerede svaret, at han godt kunne forestille sig, at han er ko nummer 47 - en usædvanlig social ko, der i mange år har haft en helt særlig kontakt til gårdfolket på Hvanstrup i Himmerland.

Landmanden forklarer, at når man først åbner lågen efter en lang vinter på stald, så løber ko nummer 47 og hendes artsfæller ud med det samme. Økologen sætter i løb i fuld fart hen ad fægangens gummimåtter.

”Jeg løber foran og viser vejen ... og så skal vi dreje her,” kommanderer han, mens journalisten puster og Torstens Wetches hunde kåde og meget legevillige løber med på den imaginære Økodag. Et sted oppe på himlen synger sanglærkerne.

”Der dukker et stort græsareal op foran os,” beretter journalisten, da fægangsgæsterne så at sige udløber på kløvergræsset nogle få hundrede meter fra køernes stald.

”Så løber de ud til alle sider, når de kommer herud,” slår Torsten Wetche fast og spreder armene ud mod græsmarken.

”Synes de, at det er fedt?”

”Ja! Det er tydeligt at se! De er helt kåde, fyldt med energi og legesyge. Det kan man tydeligt se på køerne i deres øjne og kropssprog – hvordan de nyder det. Der er også nogle, der med det samme begynder at

æde græs. Den her friske græssmag, der er deres livret. Det er det bedste, de ved,” siger manden, der arbejder sammen med køerne om at producere mælk på basis af græs.

ØKOLOGER,

DER GERNE

ÅBNER OP Torsten Wetche er en af de økologer, der gerne bruger mange forberedelsestimer sammen med sine ansatte på at være én af værtsgårdene til Økodag.

”De mange glæder vi har her på vores landbrug på grænsefladen mellem produktion og natur: Der er én af dem at se, når køerne blive lukket på græs. Det er fantastisk at få lov at dele med andre,” siger han.

Det er ikke første gang, at podcastserien Ildsjælene har fanget folk, der gerne åbner produktionen op, så gårdgæsterne kan komme tæt på den økologiske produktion.

I episode 1 med undertitlen ”Kram en ko”, møder du Jellemien Blaauw. Hun har flere gange været med til at arrangere Økodag sammen med sin mand på gården Gyvelborg i Midtjylland. Om sommeren laver hun kokrammerture. Her guider hun gårdens gæster til at knytte et kortvarigt, klappende venskab med en ko. Hendes erfaring er, at det giver mental ro at være tæt på en ko eller kalv. Særligt for sårbare børn.

I episode 6 kan du – i episoden med undertitlen ”Ko-work med naturen” – møde Karl Henning Mikkelsen. Han brænder for sit alsidige landbrug, hvor køerne spiller hovedrollen. Ligesom han åbner sig mod naturen, åbner han gerne sin gård op for nysgerrige, for eksempel som vært til Økologisk Høstmarked. Hør, hvordan han som ildsjæl bliver dybt berørt over, hvor få dyr, der er tilbage udendørs i dansk landbrug.

Du kan lytte til de indtil videre ti episoder af Ildsjælene på fx Spotify og andre streamingsteder,hvor du plejer at hente podcasts. Eller via okopod.buzzsprout.com.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

ORGANIC SUMMIT 2025

HOW TO ACHIEVE 25 PERCENT ORGANICS IN THE EU BY 2030

18 – 19 August 2025

Copenhagen, Denmark

The Royal Danish Library and The Danish Parliament

GLOBALT TOPMØDE OM ØKOLOGIEN

Politikere, forskere, landmænd og virksomheder fra hele verden skal diskutere økologiens rolle i den globale fødevareforsyning og den grønne omstilling. Det sker under temaet ”Food for All on a Healthy Planet” i dagene 18.-19. august 2025, hvor Den Sorte Diamant i København bliver centrum for den internationale økologievent Organic Summit.

Økologisk Landsforening har taget initiativ til eventen, der afholdes i forbindelse med, at Danmark overtager formandskabet for EU i anden halvdel af i år – og selve topmødet afvikles i samarbejde med Landbrug & Fødevarer Økologi og en række andre organisationer.

Topmødet løber i fire hovedspor: politik, forskning, erhverv og praksis. Hvert spor ledes af prominente ambassadører, herunder Connie Hedegaard, tidligere EU-klimakommissær, og vinmager Peter Sisseck.

Som verdens førende økologination bliver Danmark fremhæ-

vet som case, men der bliver også refereret til gode eksempler fra EU og resten af verden. Så topmødet drejer spotlyset hen på den viden og politik, der skal mobiliseres, og hvordan markedet skal udvikle sig for at nå EU's mål om 25 procents økologi i 2030.

I slutningen af Organic Summit udarbejdes et fælles charter med konkrete anbefalinger til, hvordan EU kan nå målet – og det overrækkes til Jacob Jensen, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Du kan følge med i nyheder om Organic Summit på økonu.dk og tilmelde dig Organic Summits nyhedsbrev på os25.org. Der vil også være en række arrangementer for et bredere publikum, bl.a. i samarbejde med Copenhagen Cooking, der fremhæver økologi som et konkret redskab i forandringen henimod et bæredygtigt madsystem.

Hold øje med os25.org, hvor programmet – herunder de åbne arrangementer – løbende bliver opdateret.

3 HISTORIER PÅ ØKONU.DK, DU BØR LÆSE

Økonu.dk, der udgives af Økologisk Landsforening, giver dig dagligt indblik i alt, hvad der rører sig i økologiens verden. Lige nu fremhæver redaktøren:

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

REDAKTØR PÅ ØKONU.DK

SAMMENSÆT SELV DINE ØKO-NYHEDER

Du kan tilmelde dig Økologisk Nu’s nyhedsbrev via www.tinyurl.com/okonyhedsbrev. Når du tilmelder dig, kan du selv bestemme emner og frekvens på dit nyhedsbrev. Følg hjertensgerne også med i forbrugeruniverset www.iloveøko.dk, som Økologisk Landsforening står bag.

LØFT ØKOLOGIEN OP PÅ GOURMETNIVEAU

Michelin-kokken Rasmus Kofoed går efter økologiske eller biodynamiske råvarer: ”Vi skal huske at give jorden noget tilbage, når vi tager fra den ved at dyrke den. Det er en holistisk tankegang, som jeg forbinder mig selv meget med,” siger kokken, som giver tre råd til, hvordan du let kan gøre dine serveringer lidt lækrere. Læs mere: tinyurl.com/Tre-okotips

VORES KLIMA- OG NATURPRES ØGER PRISERNE

Synes du, at kaffe og chokolade er blevet dyrt? Analyse viser, at stigningerne er vores egen skyld: De menneskeskabte klimaforandringer og pres på naturen rammer forsyningen af populære afgrøder, viser en ny rapport. Det bliver værre i fremtiden, hvis vi ikke gør noget ved problemet. Producenter varsler en ny norm for priserne. Læs mere: tinyurl.com/Klimapris

SÅDAN UNDGÅR DU ULTRAFORARBEJDET MAD

Fødevarestyrelsen har lavet en FAQ, som hjælper dig som forbruger med at drible uden om nogle af de ultraforarbejdede fødevarer, når du handler i supermarkedet. Ultraforarbejdet mad som for eksempel nogle færdigretter og sodavand er blevet fast inventar i danskernes kost, hvilket har en sundhedsmæssig bagside. Læs mere: tinyurl.com/Ultramadbagside.

SÆSONENS BOG

FOKUS

GRILL DET GRØNNE

TEKST: PETER N. ANDERSEN

Video til agurketiden

”Agurker er fantastiske til at grille. Når du griller dem, får de en dejlig sødme, og de tager meget godt imod røgsmagen.” Sådan lyder det fra kok og grillekspert, Henrik Jyrk, fra Restaurant Kul i en video på to et halvt minut. Det sprødtstegte stykke video er spækket med fif og gode råd om at grille grøntsager, og hvilke grøntsager, der er oplagte emner på grillens glohede gitter. I videoen fra Food tv kan du for eksempel se, hvordan kokken lader hele drueagurker og de øvrige grøntsager få grilltid med låg på. Scan koden.

Sommerglade grillopskrifter

Bruschetta med grillede svampe og yoghurt, grillet grøntsagslagsagne samt en grillet grøn salat med bacon og ranch dressing. Det er nogle af opskrifterne, der venter dig i Økologisk Landsforenings forbrugerunivers I love øko. I linksamlingen støder du også på Anne Hjernøes sommerlige salatopskrift med hindbær, gedeost og bacon. Blandt opskrifterne på I love øko er også kategorien Sommermad, hvor du fx finder Økologiske båldogs med knust kål. Scan koden.

Skær sommerkål i skiver

Lad være med at skære din sommerkål på langs, når den skal på grillen. Prøv i stedet at lave nogle discs, altså tykke skiver på tværs af kålet. Meyers-kokken har talt sig varm ved siden af grillen i en godt seks minutter lang video om velsmagende grønne fristelser på grillen. Han er i fuld gang med at lave en ret med grillet kål, grøn vinaigrette og med grillede ramslåg. Scan koden.

Spis. Grønt. Nemt. Nu. Nikolaj Kirks begejstring for det grønne køkken brænder igennem i hans seneste bog, der gerne vil give dig lyst til at jamme i køkkenet, være nysgerrig og finde ind til glæden ved grøn madlavning. Udkom 21. maj på Politikens Forlag.

3 SVAR FRA NIKOLAJ KIRK

HVAD ER DET FEDE VED AT GRILLE GRØNT?

Godt nok har de færreste tid til et bål om onsdagen, men hey - vil du lidt derhenad på en hverdagsaften, så fyr op i grillen eller en grillpande og få møre, saftige og lækre grøntsager på tallerkenen. Du kommer tættere på et udekøkken med lidt røg og en lækker grillstegeskorpe. Når du laver en snitflade i en gulerod eller kartoffel, skæres kulhydrater over. Dem bruner du af, så de danner en hård sukkerflade, som slipper. Grill også grøntsager som fennikel, peberfrugt og courgette. De giver en lidt mere saftig oplevelse og fungerer voldsomt godt.

HVORFOR MERE GRØNT PÅ TALLERKENEN?

Kan vi komme tilbage til det gamle, danske

køkken, der rykkede på kål, bønner og bælgfrugter, vil det være en kæmpe gevinst. Du får smag, spændstighed og dufte. Den der glæde ved det grønne køkken! I stedet for flæskestege til 16 kroner per kilo, er min drøm, at vi bliver så gode til at udnytte velsmagen i grøntsagerne, at vi bruger lidt mere på bedre kød. Kød skal koste penge –det, der er gået galt er, at kød koster så lidt. Når du bliver tryg ved de grønne retter, vil jeg påstå, at du vil spise mindre kød.

HVAD ER DE VIGTIGSTE STIKORD FOR DINE GRØNNE RÅVARER?

I sæson, lokalt og økologisk. Hvis vi skal give naturen en chance ude i produktionsfladen, er økologien et godt sted at starte,

fordi landmanden undgår sprøjtegifte. Jeg fornemmer også ude på økostederne, at de eksperimenterer mere med sorterne og går op i gamle sorter, som ofte er gode og har dybe, intense smage. Jeg har lige besøgt en vestjysk bærproducent, der havde ni sorter af økologiske stikkelsbær. Han havde snittet nogle af dem op og saltet dem som ved en agurkesalat, knuget lidt af væden ud og syltet dem i en eddikelage. Mmmm! En ret med kompot af den helt rigtige sort til en syltet salat med grillede spidskål - den var fuldstændig fantastisk! Friske, bittersøde bær, der knaser i munden! Måske har jeg været lidt for længe inde i København, men det var funky at se, at man laver sådan nogle himmerigsmundfulde i Vestjylland.

Foto: filipp Romanoki / unsplash.com

GRILLET SOMMERGRØNT MED HUMMUS OG URTER

Det skal du bruge

3-4 gulerødder

3-4 jordskokker

2-3 små porrer

4-5 mindre kartofler

3-4 spsk. olivenolie

Salt og peber

Bl. urter, fx persille, salvie og rosmarin

1 lille håndfuld skovsyre

Hummus:

400 g kikærter, kogte (180 g tørrede)

Salt og peber

2 hvidløgsfed

Saft af 1 citron

3 spsk. tahin

1-2 tsk. spidskommen

½ dl olivenolie

Sådan gør du Skræl og vask rodfrugterne grundigt. Skær dem i grove stykker, gerne på langs for at få så meget grilloverflade som muligt. Vend dem med olivenolie, salt og friskkværnet peber.

Hummus: Kom de kogte kikærter i en blender, og krydr dem godt med salt og friskkværnet peber. Pil og knus hvidløg og tilsæt dem sammen med citronsaft, tahin og spidskommen. Tilsæt ca. 1 dl, og blend, til du opnår en jævn konsistens. Når hummussen er ensartet, kan du tilsætte olivenolie og blende i et par sekunder mere. Smag derefter til med ekstra tahin, citron, salt eller peber, så din hummus får den smag, du ønsker.

Grillet grønt: Varm en grillpande op, eller brug en grill i haven. Grill rodfrugterne, indtil de er møre og har fået farve på alle sider. Dette kan tage lidt tid at gøre, da de skal være sprøde og møre uden at blive brændte.

I de sidste sekunder tilsætter du krydderurterne,så de grilles let og bliver sprøde. Tag grøntsagerne af varmen, og krydr dem med salt, peber og presset citron.

Anret grøntsagerne på et fad med hummus ved siden af. Drys de grillede krydderurter over hele retten sammen med plukket skovsyre.

Fotorettigheder: Thomas Erex

THOMAS EREX

er en af de unge madskribenter, der brænder for en proøko, plantebaseret og bæredygtig livsstil. Han skribler videre på sætninger, vi starter, og der falder fede fifs og sprøde argumenter for øko-køkkenet af til dig.

Jeg brænder for at lave mad, der inspirerer til et mere dyrevenligt liv. Kort sagt. Vi behandler dyrene forfærdeligt i både den konventionelle og økologiske produktion, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Jeg vil gerne inspirere folk til at spise meget mere plantebaseret, fordi det gør en kæmpe forskel for dyrene. Jo, jo, så er det også sundere, godt for miljøet og klimaet og megalækkert, men min motivation er først og fremmest at skabe en bedre verden for dyr.

Mit bedste råd til bæredygtige måltider er at spise lækkert mad. Jeg kunne sagtens sige ”at spise flere planter”, men det er jo åbenlyst. Skal det være holdbart, skal sanserne danse. Mad er nydelse, livsenergi, samvær… en fest! Man kan sagtens holde en fest uden at smadre sit hjem og slagte sin etik.

Mad

på hjertet

OM THOMAS

Vegansk madblogger @thomaserex www.thomaserex.com

37 år

Bor på Frederiksberg

Bedste kogebog, jeg kender: ”Veganske livretter” af Thomas Erex (Kender I ham? Han er ret sød, I burde følge ham!)

Mit bedste bud på andre pro-øko-foodies, du bør følge: Anette fra ”Mad med Glød” har et hyggeligt grønt univers.

Anna fra ”VegAnna” viser både tips, tricks og hverdagen som grøn mad-iværksætter.

Mit bedste tip til god mad i en fart er at prøve planteprodukter fra idérige danske virksomheder som Perfect Season, Matr, Rømer og Naturli’. De kan også hjælpe med at skære ned på kødet eller lave en klassisk dansk ret i en grøn udgave. Og så har jeg altid masser af økologiske grøntsagsblandinger klar på frost, som hurtigt bliver til en krydret karryret med kikærter og kokosmælk, en chili con kærlighed med tomatsplat, linser og røget tofu eller et rodfrugtsfad i ovnen med sprøde falafler og en cremet dip. Det er dælme nemt!

Mit bedste bud på fedt madmedie-indhold er indhold med personlighed. Jeg elsker at bruge humor til at formidle og være kreativ med, hvordan jeg præsenterer en ret og et budskab. Når jeg ser andres indhold, kan

jeg godt lide at få lidt af deres personlighed med. Hvis det bliver for poleret og ligner en tilbudsavis fra et supermarked eller en tv-reklame for et ligegyldigt produkt fra USA, så hopper jeg hurtigt videre.

Jeg håber, at fremtidens madkultur bliver mere dyrevenlig, menneskevenlig og planetvenlig. Det er så heller ikke så svært, kan man sige. Det kan næsten kun blive bedre. Jeg er glad for, at vi har bevægelser som den økologiske og den veganske og vegetariske til at lokke folket hen mod vores overflod af lækkerhed i planteriget. Vores langbord er overdådigt, og der er plads til alle.

Gården Hvanstrup ligger i Himmerland nær Farsø og ejes af Torsten og Anne-Louise Wetche. Torsten Wetche er 5. generation på gården, som hans tipoldefar købte i 1861. Til gården hører 435 hektar, som drives økologisk. Gårdens køer producerer græsmælk til Thise Mejeri, og de får kun græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, kun foder, som hele koens fordøjelsessystem er indrettet til at fordøje.

TORSTEN WETCHE

LANDMAND PÅ HVANSTRUP

For mig er Hvanstrup mit fødested, hjem og mit livsprojekt. Det er en naturlig kvæggård og et ekstensivt landbrug. Vi kunne have plads til 250 økologiske køer og dermed producere kød og mælk, som energimæssigt svarer til 1200 menneskers årlige behov. Men vi dyrker kløvergræs i 40 procent af markerne og grøntsager mv. på de resterende 60 procent. Antallet af køer er tilpasset den samlede græsproduktion. Det vil sige 100–120 køer plus opdræt. Med græsmælk og det reducerede antal køer i kombi med produktionen af grøntsager, kan vi producere føde til 3500 menneskers årlige behov.

Jeg er økolog, fordi det er en mere naturnær produktion. Konventionelle landmænd manipulerer med naturen, når de bruger pesticider og kunstgødning. Som økologer manipulerer vi også, men vi har taget et skridt hen mod at arbejde i sameksistens med naturen. Det kan være at have kartofler i en mark efter kløvergræs eller andre planter, som naturligt fikserer kvælstof. Har du et godt sædskifte, skal du ikke tilføre kvælstof kunstigt til marken. Det har du allerede sørget for. Naturnært handler også om dyr på græs. For mig er det frygteligt at tænke på, at millioner af dyr lever hele deres liv på stald. Jeg er ikke i tvivl, når jeg kan se, hvordan kreaturer har det, når de kommer ud på græs, hvordan de udfolder sig i den friske luft og får lov at spise det, de fra naturens side har spist i måske millioner af år: Det vil jeg unde alle dyr at få lov til.

Mit bedste bæredygtighedsråd er, at du skal gå ud i naturen og sætte dig ned. Jeg har selv oplevet, hvordan den slags rolige øjeblikke skaber en god eftertænksomhed og en respekt for naturen. Det fører mange ting med sig at se livet. Summende insekter. Høre frøerne i mose. Se blomsterpragten. Med til den respekt for naturen kan det for eksempel være at sikre, at vi igen får rent grund- og drikkevand uden pesticidrester.

Min største fejl som landmand var, at jeg suboptimerede min græsproduktion. Altså at man udvikler noget inden for et delsystem. Engang havde jeg mit fokus på at lave letfordøjeligt græs – og mistede undervejs blikket for helheden. For det medførte, at køernes vom ikke kan holde til det. De fik tynd mave og blev meget magre. Det lærte mig at se på gården som en helhed, og at alle processer har en funktion. Omvendt er der også mange ting, der skal gå i hak. Mælk, stude, mit liv. Det hele skal være der samtidigt. Det skal være langtidsholdbart.

Mine bedste øjeblikke har jeg mange af. Små episoder, som udadtil er små, men som jeg opfatter som store. Det kan være, når jeg går en tur på ejendommen og ser en sommerfugl på en tidselblomst, lytter til en ko, der tygger drøv eller opdager en fisk, der springer i åen. Når jeg sætter mig ned, sker det, at jeg ser en ræv løbe forbi med sine unger. Eller en grævling, der kommer helt hen til mig, fordi den ser dårligt. De små episoder giver mig en glæde og en oplevelse af mental sammenhørighed med naturen, og de får mig til at tænke over, hvordan vi er forbundet med naturen.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Sommerguide

Høst højsommeren

Smag på spiselige blomster, klap gårdens dyr og køb dugfriske råvarer med hjem fra økologerne. Her er fire bud på hyggelige gårdbesøg krydret med aktive naturoplevelser i gårdens lokalområde.

Opdag spiselige

blomster og lyt til kildekluk

i krattet

Tinnetgaard

Hammervej 28, 7173 Vonge www.tinnetgaard.dk

Tirs – fre: kl. 10-17.

Lør – søn: kl. 10-14.

Besøgsområde: åbent døgnet rundt.

GÅRD

I Tinnetgaards inspirationshave gror gårdens egenproducerede blomster, spiselige planter og stauder. Faktisk sætter stedet med egne ord en ære i at inspirere til brugen af og øget kendskab til spiselige blomster og planter. Havens forskellige bede er inddelt i temaer. Her er bl.a. planter der er gode til drinks, snaps, the og pesto. Du finder også bede med hjemmehørende arter samt bede med flere arter af mynte, hvidløg og purløg.

I inspirationsområdet støder du også på gårdens geder, køer, grise, heste, høns og kaniner. Blandt dyrene tæller 75 Hereford-kødkvæg, som afgræsser jorden omkring gården holistisk. Det indebærer, at dyrene ofte flyttes rundt på mindre stykker af gårdens marker eller nogle af statens naturarealer i nærheden.

Tinnetgaard er et bo- og erhvervstilbud for navnlig elever er på den særligt tilrettelagte STU-uddannelse. På stedet er der et fuldskalalandbrug, hvor tre faglærere inddrager de unge i alt fra såning, høst og kørsel på markerne samt med at passe kvæg og andre dyr.

En del af gårdens kød sælges i gårdbutikken, og desuden til flere restauranter. Der er også et samarbejde med Signatur-hotelkæden om æg og kartofler, hvor de unge bl.a. hjælper med at levere varerne.

Tinnetgaard er bestemt også en besøgsgård, hvor ”vi gerne vil dele vores passion for økologi og bæredygtighed med dig,” står der på gårdens site. Fodring af smådyr hver lørdag og søndag kl. 10.30. Du kan nyde en medbragt madpakke, eller købe kaffe, cookies, is og kolde drikkevarer i gårdbutikken.

Naturstyrelsens turfolder

Naturstyrelsens guide

Folder om området ved Rørbæk Sø

TUR

Staten ejer store naturarealer i området omkring Tinnetgaard. Det er et sublimt turområde, både til fods og på cykel. Der er et stort antal afmærkede vandrestier, som er markeret med gult, rødt og blåt – både på kortet og i naturen.

I Tinnet Krat udspringer både Gudenåen og Skjern Å kun cirka 300 hundrede meter fra hinanden. Mellem kilderne ligger ’det store vandskel’, som i gammel tid var den smalle og naturlige passage for pilgrimme, handelsfolk, studedrivere, soldater og andre, der ville undgå at krydse vandløbene på deres vej op og ned gennem Jylland. I dag slynger Hærvejen sig gennem området, som i dag især er en afmærket rute for cyklister. Kildeområdet er et af 15 naturområder i Danmark, som er udvalgt til Danmarks naturkanon. Juryen lagde vægt på vandløbenes betydning for Danmarks historie og den helt særlige natur, der opstår ved kilderne med småsøer, kærområder og krat. Her finder du et af de bedste eksempler på et dansk ålandskab.

I ådalen finder du resterne af Tinnet Badebassin, der blev bygget i 1930’erne – og som dengang lå på jord, som hørte til Tinnetgaard. Det, som måske er Danmarks allerførste badeland, lå langt fra havet, og det har været et tilløbsstykke frem til 1947, hvor det lukkede. Det tidlige eksempel på et badeland rummede blandt andet et lavt bassin med en rund fontæne med fire springvand og et solur i midten samt et rundt bassin med en motorbåd, der sejlede rundt i ring. Hovedattraktionen var svømmebassinet på 9 x 25 meter med vipper og udspring i den ene ende, som gæsterne morede sig med. Når du er i området, bør du kombinere flere farver af vandreruter og fortsætte til fods

frem til østenden af den fredede Rørbæk Sø. Her er en lille sandstrand. Godet badestop. Sørg endelig for, at din (rund)tur går (tilbage) ad den blå vandresti på skrænterne langs med Dybdal Bæk.

Du kan også cykle sydpå ad Hærvejen og undervejs besøge selve Tinnet eller Kollemorten Krat. De to egekrat er en rest af den blandede løvskov, der oprindeligt dækkede Danmark. De gamle egetræer er små og krogede – de er blevet til en troldeskov. Den sære skov skyldes en kombination af dårlig jordbund, dyrenes bid, nattefrost og saltholdige vestenvinde og ikke mindst, at folk gennem tiden har drevet rovdrift på skoven ved fældning og indsamling af løv til foder.

Foto: Peter Nordholm Andersen

Foto: Parnian Jarubi

Klap gårdens dyr og haps historisk hedetur

Nørregaarden

Stengårdsvej 27, 9670 Løgstør www.norregaardens.dk

Åben gård: Kl. 10-15.

Gårdbutikken åben alle dage 7-21.

Entré: Børn 3-17 år: 35 kr. Voksne 50 kr.

GÅRD

Gårdfolket på Nørregaarden vil meget gerne have, at gæster kommer helt tæt på dyrene. Du kan bl.a. opleve gæs, gæslinger, ænder, geder (dansk landrace), hvidhovedet marskfår, høns i alle afskygninger, kaniner, fugle i voliere, katte, Dexter-kvæg, Hereford-kvæg, Angus-køer og vietnamesiske minigrise.

Hvis vejret er råt og vådt, er størstedelen af de mindre dyr som kaninerne i staldene, så man kan gå i tørvejr og klappe dem.

På gårdens site står der, at du kan opleve ”vaskeægte bondegårdsstemning” midt i den rå vesthimmerlandske natur - meget tæt på De Himmerlandske Heder:

”Vi prøver at vise jer, hvordan man kan leve af jorden og med jorden, lidt ligesom man gjorde tilbage i efterkrigstiden. Dengang var landbrugene noget mindre, men

Folder om Skapsalling Karret

Gratis app: Stiguide Himmerland

ikke desto mindre bæredygtige.” Folkene bag gården opfordrer dig også til at tage madpakken med og spise den ude ved borde og bænke rundt om på gården eller inde i stedets café. Der vil være mulighed for at købe en grillpølse af egen avl samt øl, vin, vand og saft, og i sæsonen kan du købe grøntsager, æg og honning fra gården.

Det er også muligt at blive ved gården og overnatte på stedets shelterplads. Måske det kunne være en lejlighed til at lege på det udendørs aktivitetsområde med spil såsom stigegolf og petanque?

TUR

Et vidtstrakt, kuperet landskab med lyng, får, kvæg og spredte træer. Åbne views venter dig midt i det vestlige Himmerland, hvor Vindblæs, Oudrup, Ajstrup og Lundby heder er ved at vokse sammen til en naturlig enhed uden forstyrrende elementer som huse, master og el-ledninger. De 1300 hektar er en rest af den enorme hede, der indtil 1800-tallet dækkede en stor del af egnen mellem Løgstør, Nibe, Farsø og Aars og strakte sig helt over mod Rold Skov i øst. Du kan vandre gennem hele hedeområdet

på en 20 km lang, afmærket sti, mens en mindre bid er en seks kilometers rundtur fra p-pladsen ved Aarsvej, hvor der er vist af til Skarpsalling Karret.

Gå turen mod uret. I sensommeren smyger hedelyngen sig som et rødlilla tæppe hen over bakkerne. Hvor lyngen viger for græsser og urter, er det et farvevæld af blomster. Sidst på sommeren er der også gode chancer for at finde bær.

Undervejs løber du på spor efter de forfædre, der har levet af og på heden. Først går du forbi nogle højryggede agre fra middelalderen og dernæst oldtidsagre fra jernalderen.

De første agerbrugere på hederne kom i stenalderen. De foretrak de sandende og skrånende marker, som var naturligt drænede, lette at dyrke og som frem for alt passede til bondens primitive arbejdsredskaber. Lyngens udbredelse skete i takt med, at skoven blev brændt af for at få større arealer til kornmarker og græsning. Denne form for hedebrug forblev næsten uændret op til slutningen af 1800-tallet. Tidligere blev markerne indrammet af lave jorddiger – og dem ser du stadig resterne af.

Hedebondens overlevelse afhang i særlig grad af hedelyngs udnyttelsesmuligheder. Lyngen blev brugt som afgrøde, hvor dyrene afgræssede lyngen både sommer og vinter, mens rensdyrlav og den unge lyng blev brugt som vinterfoder. Derudover blev lyngen brugt som brændsel, strøelse i staldene, som tækkemateriale og sengeunderlag. Inden en udsigtsfinale fra en hedetop med tre gravhøje 49 moh., når du Skapsalling Karrets findested. Det er et smukt lerkar fra bondestenalderen rigt dekoreret med komplicerede mønstre. Karret blev sat i en stengrav for cirka 5200 år siden, og en tegning af det pryder i dag 50-kronesedlen fra 2009.

Turfolder

Foto: pixabay.com

Besøg to øko-gårde – cykeltogt ved Hundested

Sølagers Landbrug og Værksted

Sølagervejen 42

3390 Hundested

www.soelagervaerksted.halsnaes.dk

Grøntsalg: Man-tors 8-16, fre 8-12

GÅRD

Første stop er Engmosegaard, som er et familiedrevet økologisk landbrug, der ligger i Sverkilstrup lidt syd for Dyssegård. Dagens første gårdbesøg er en del af den beskrevne cykeltur nedenfor, og på Engmosegaard dyrkes afgrøder uden kunstgødning og syntetiske pesticider, som for eksempel kløvergræs og ærter samt korn som rug, hvede, byg og ølandshvede. Afgrøderne bliver brugt til foder, til mel og kerner til det lokale mølleri, og sidst, og sidst, men ikke mindst, til øl. På stedet er der en lille flok grise, som gården får fra Sølager Landbrug og Værksted og feder op, når pattegrise er blevet til smågrise. Herfra kommer det grisekød, der bliver solgt i gårdens egen butik. I butikken sælges også kød fra kødkvæg, hjemmedyrkede grøntsager og blomster.

Guide til Nordkystruten

Om Knud Rasmussens Hus

Naturstyrelsens Tisvilde Hegn-guide

Nogle kilometer senere kommer du til Sølager Landbrug og Værksted. En arbejdsplads for i alt 60 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, bl.a. på STU-uddannelsen.

Personalegruppen består af faguddannet personale med enten pædagogisk eller håndværksmæssig baggrund. Det er bestemt ikke et lukket værksted. Drej endelig ind, gå en tur og handl på værkstederne eller i det selvbetjente grøntsalg, som holder åbent hver dag kl. 8 - 20. Og som det står på stedets site: ”Du skal selv medbringe emballage, og du må gerne cykle hertil.”

TUR

Stig af toget med din cykel på Dyssekilde Station - gode forbindelser fra Frederiksund og København. Hvis du er havnet på stationen en lørdag i ulige uger fra den 7. juni til 11. oktober, træder du lige ud i Torup marked. Det er landsbyen Torups markedsdag for lokale fødevarer – og andre lokalt producerede kvalitetsvarer med forbindelse til jorden.

Nær stationen finder du Økosamfundet Dyssekilde. Her er der guidet rundvisning på en times tid på samme lørdage, hvor der er madmarked. Mødested er ved informations-

væggen lige ved siden af Torup Spisehus kl. 11.15. En rundvisning koster 50 kroner.

Tramp videre sydpå til Engmosegård (se ovenfor). Pedalturen videre til Sølager Landbrug kan gå ind igennem Grennesse Skov og forbi godset Grønnessegård.

I Sølager kommer du ind på en strækning af National cykelrute 2. Cykl først ned til det lille færgeleje ved Sølager. Hvis færgen sejler (driften har været on/off), så tag endelig en afstikker til Kulhuse og cykl derfra de cirka ni kilometer gennem Nordskoven ud til Kongeegen. Danmarks suverænt ældste træ, der er et sted mellem 1600 og 2000 år gammelt. Retur med færgen, og følg rute 2 til Hundested. Ved havnen kommer du ind på regional cykelrute 47, også kaldt Nordkystruten langs Sjællands nordkyst og ’riviera’ til Helsingør.

Lige efter Hundested passerer du Knud Rasmussens Hus. Godt museum over den store polarrejsende, åbent tirs-søn kl. 11-16.

Lige efter Spodsbjerg Fyr venter et flot kystkik og en tur over en åben klithede, cykl igennem herlige Kikhavn og videre forbi topdyre bebyggelser frem til Liseleje. Cykl så lidt ind i landet, og ind gennem Tisvilde Hegn, der blandt andet rummer en rigtig troldeskov, klittoppe og øde skovområder. Der er sandstrand det meste af vejen, og om ikke andet kan du tage et badestop, når du tramper ud af skoven ved Tisvildeleje.

Slut med at springe på et tog ind mod København på Tisvildeleje Station – efter en tur på omtrent 52 kilometer, hvis du også har været til audiens hos Kongeegen.

Foto: Sarah Green / Visit Nordsjælland

Foto: dvphoto / Visit Nordsjælland

I frugtplantagen hos Vivis Pryd dyrker de friske øko-bær, der ender i hjemmelavet saft, sirup og syltetøj som sælges i deres gårdbutik.

Visit i Vivis pryd

Susåen

Vivis pryd

Toftehøj 3

4160 Herlufmagle

www.vivispryd.dk

Gårdbutik: Tors-søn kl. 10-15/18.

Tirs-ons: 15-18. Man lukket.

GÅRD

”Vores slogan er mere bær, mindre sukker og ingen konserveringsmidler.” Sådan beskrives den saft, sirup og syltetøj af egne bær, som sælges i gårdbutikken hos Vivis pryd.

I frugtplantagen klukker og gokker stedets høns, som lægger dejlige økologiske brune æg. De sælges i gårdbutikken, som ifølge gårdens site ”en blandet landhandel, og det er sagt med et stort smil.”

I sæsonen sælger parret bag Vivis pryd egne kartofler, løg, asparges, kål, flere spændende bønner, squash, rødbeder og jordskokker.

Om fødevarerne står der, at det økologiske landbrug på fire hektar er statskontrolleret, og at de primært sælger det, de selv kan dyrke – ”selvfølgelig uden kunstgødning og sprøjtegift”. På den måde kan parret bag

Kanoturfolder

Viden til din tur

Om Hørhaven

stedet med egne ord stå inde for det, de producerer, gør og siger:

”Vi mener, at livskvalitet er, at man lever et mere simpelt liv med fokus på ro, glæde, drømme, fantasi og kreativitet, der resulterer i mindre spild. Med økologisk frugt og bær skaber vi smagsoplevelser, der stimulerer dine sanser og giver dig inspiration.”

Den blandede landhandel rummer også et galleri, hvor Vivis malerier udstilles. Du finder også genbrugstøj, loppefund og delikatesser.

Gårdens vilde naboer tæller egern, græshopper, snegle og edderkopper, pindsvineunger og en masse frøer. Om natten tuder uglerne, og parret nyder at se de røde glenter og de andre rovfugle, der yngler i nærheden. De uploader deres observationer på Naturbasen.

Måske kan du også spotte en rød glente, mens du er på besøg?

TUR

En kanotur med flere overnatninger på Susåen, kan være en god måde at finde den ro på, som Vivis pryd-parret ser som en vital livskvalitet. Du kan leje kanoer via www. brobykano.dk og har dermed også gratis

overnatning på en stribe teltpladser langs å og sø, der ellers koster 100 kroner pr. nat. Et godt sted at begynde turen, eller tage et stop ved, er ved Vrangstrup. Snyd endelig ikke dig selv for et besøg i landsbykirken. Den hører til en af Danmarks mindste, og er en af Sjællands mest stemningsfulde. Det skyldes ikke mindst kalkmalerierne, der stammer fra 1490’erne. Kirkens hvælv er fuldt bemalede, og flere steder er små fordybninger humoristisk udnyttet som munde på ansigter. Blandt de bibelske scener er dommedag og Jesu barndomshistorie vist. Hvis du og dine venner/familie har mod på at padle hele den sejlbare del af åen, og at have god tid til turen, er mindst to overnatninger og tre padledage fra Vetterslev eller Vrangstrup til Næstved en god tidsramme. Længste padlerute er cirka 51 kilometer i alt. Mens I padler fremad på Sjællands største å, kan I nyde naturen med skrånende, afgræssede bakker og søer i et stille tempo. Turen går ned igennem den meget fine Broby Vesterskov, forbi Næsbyholm-skovene med ynglende havørne og hen over Tystrup-Bavelse søerne, hvor man passerer Bavelse Gods. På strækningen nedstrøms Bavelse Sø, er der et lille løft ved Stridsmøllehuset og senere passerer I det smukke gods ved Gunderslevholm.

Undervejs over Tystrup Sø kan et stop med en gåtur og evt. overnatning ved statsejede Hørhaven anbefales. Fra teltpladsen går en sti op til bakketoppen Bavnen (55 moh). Her er der græssende kvæg og panorama- udsigt over marker, sø og skove.

Foto: Mads Tolstrup / Visit Sydsjælland og Møn

Foto: Privat

MICHAEL KJERKEGAARD

Alder: 59 år. Uddannelse: Landmand.

Arbejde: Driver gården Eskelyst i Vejle Ådal.

Frem til valget til forperson i Økologisk Landsforening i marts 2024 var han bestyrelsesmedlem og næstforperson.

Næstforperson for Økologisk Landsforenings Kød- og naturgræsserudvalg.

Tidligere formand, nu næstformand for Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (HOPLA).

Som konventionel vågnede jeg hver morgen med følelsen af, at jeg skulle ud og bekæmpe noget. Var det mon glimmerbøsser eller et svampeangreb, jeg skulle sprøjte mod i dag?

Som økolog skulle vi tænke på en helt ny måde med sædskifter og nyttedyr.

BLÅ BOG

MICHAEL SYR MED DEN LANGE TRÅD

Som ung gik han nedenom og hjem med et konventionelt landbrug. Da han fik comeback, fik han optur over økologi, holistisk afgræsning og naturpleje. Her får du historien om den fortid og faglighed, Økologisk Landsforenings forperson Michael Kjerkegaard er rundet af.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: UFFE BREGENDAHL

Så snart Michael Kjerkegaard kalder, begynder de omtrent 150 hvid-brune Herefordkøer og deres kalve at brøle i kor.

Lidt efter laver han en tragt med hænderne foran munden og råber igen til flokken:

”Kom så!”

Økologisk Landsforenings forperson står ved en skrænt i Vejle Ådal. Her er han helt inde i kernen af sin faglighed som økolog, hvor han samarbejder med køerne om at pleje naturen.

”De brøler af to årsager. Dels vil de gerne hilse på mig. Dels ved de, at jeg kalder, når jeg vil flytte dem – og snart kommer til mere frisk græs,” halvråber Michael Kjerkegaard for at overdøve ko-koret.

Mens de brøler, tonser flokken hen mod ham. Køerne brøler vist også for at kalde på deres kalve, der går et eller andet sted bag skrænten på den store græsmark.

”Når jeg flytter dem, kan jeg ikke tælle dem. Der er simpelt hen for mange. Det er sket, at jeg har glemt en kalv. Så står koen og bliver ved at brøle i den nye indhegning, jeg har flyttet dem til. Så går jeg tilbage med hende. Hun ved altid, hvor kalven er.”

Føler du dig forbundet med dyrene?

”Det er helt sikkert et bånd, vi har bygget

op. De begynder allerede at reagere på bilen, når jeg nærmer mig den mark, de går på. Normalt bruger jeg kun råbet, hvis de skal flyttes. Det lærer de hurtigt,” siger Michael Kjerkegaard og understreger, at køerne ikke bare er maskiner.

En dag var der formentlig en ulv i ådalen. Michael så køerne danne en cirkel omkring en nykælvet kalv. Køerne lå med hovederne udad for at beskytte flokkens svageste led.

”Det er et naturligt instinkt, de har. For mig viser det, at der blandt køerne er et helt liv, mange ikke er opmærksomme på.”

LIVSDRØMMEN SMULDREDE

Den 59-årige forperson i Økologisk Landsforening har altid været opmærksom på køerne og deres potentiale.

Michael Kirkegaard er vokset op i et konventionelt landbrug ved en sidedal til Vejle Ådal. Tæt ved landsbyen Højen – og tæt på, hvor han bor i dag og driver landbrugsvirksomheden Eskelyst med 250 kvæg, der er delt i to besætninger. En, der afgræsser naturområder efter holistiske principper. Og en mere traditionel, økologisk besætning af kødkvæg, der fedes op. Han ejer selv 150 hektar jord – og dertil kommer ca. 150 hek-

tar, han forpagter og driver sine køer ud på.

”Lige fra jeg var barn, lå det bare i kortene: Jeg ville være landmand.”

Han blev uddannet konventionel landmand i 1989. Sammen med sin hustru skulle de nu praktisere alt det, de lige havde lært.

De erhvervede en ejendom med køer, grise og marker. Stedet blev drevet intensivt med pesticider og fem slet græs om året.

Men grisene blev ramt af en slem sygdom, og i maj 1992 satte en vild tørke ind. Så den sommer, Danmark vandt EM i fodbold, var der ikke særlig meget at juble over for Michael Kjerkegaard.

”Til sidst lukkede banken kassen i. Det var min livsdrøm, der røg der.”

Køerne omkring ham er holdt op med at brøle og virker skuffede over, at de ikke er blevet flyttet til en anden mark endnu. De begynder at græsse omkring ham.

NY START MED ØKOLOGI

Landmanden var gået konkurs som 27-årig.

”Men måske var mit held, at det var så tidligt. Det gjorde, at vi fik mulighed for at starte op igen,” fortæller Michael.

Efter nogle år som driftsleder på en anden gård, kunne Michael i begyndelsen af det

nye årtusinde overtage sine forældres gård ved Højen. Her var blandt andet en æbleplantage, som hans far i årevis havde sprøjtet omtrent 35 gange i hver sæson.

”Som konventionelle landmænd havde vi enorme udgifter til kunstgødning og pesticider. Da vi startede op igen, besluttede vi, at det skulle være anderledes. Vi ville arbejde med naturen og ikke imod den. Derfor blev vi økologer.”

Michael fandt hurtigt ud af, at det passede ham fint at udelade sprøjtegiftene.

”Som konventionel vågnede jeg hver morgen med følelsen af, at jeg skulle ud og bekæmpe noget. Var det mon glimmerbøsser eller et svampeangreb, jeg skulle sprøjte mod i dag? Som økolog skulle vi tænke på en helt ny måde med sædskifter og nyttedyr.”

FORENINGSLIV OG NY FAGLIG KURS

Efter årtusindeskiftet blev Michael Kjerkegaard for alvor tunet ind på begrebet holistisk afgræsning – og på det, Økologisk Landsforening kan skabe.

En dag i 2010 ringede Thorkild Nissen, der var kvægrådgiver i Økologisk Landsforenings daværende landbrugsafdeling. Han var i gang med at lave en erfagruppe om holistisk afgræsning. Den kom Michael med i.

”Jeg kom ind i en forening, hvor fokus var på økologien, og jeg oplevede en enorm

forskel og et engagement i fællesskabet.”

Sideløbende var Michael Kjerkegaard på en faglig rejse til Colorado i USA, hvor han fulgte et to ugers-kursus i holistisk management, som instituttet Savory udbød.

Derefter fulgte han et onlinekursus i et år, og han var med til at stifte foreningen Holistisk Planlagt Afgræsning, også kendt under den glade forkortelse Hopla.

Michaels ejendom blev det første demonstrationsbrug i Danmark, et såkaldt hub i Savory-systemet. Et sted, som medvirker til at øge kendskabet til holistisk afgræsning.

”Det var noget af en mundfuld. Det var et meget, meget intensivt år med 5-6 eksaminer. Det er ikke noget, man bare lige gør – det at etablere et hub.”

KVÆGET HJÆLPER MAJGØGEURT

Nu står han i sit hub inde i Hereford-flokken og fortæller om, hvordan han sammen med biologerne i Vejle Kommune er sylespidse på, hvad de vil opnå med afgræsningen på den skrånende ådalsjord, han forpagter.

Dyrene er maksimalt tre dage på et areal ad gangen. De flyttes rundt til fordel for sårbare blomsterarter og andre vækster i ådalen. For eksempel et areal med plettet majgøgeurt. Det skal afgræsses grundigt med måske 100 dyr i et døgn – lige før den sjældne plante kommer op i lyset.

Min vej ind i det holistiske landbrug er en erkendelse af, at der ikke er nogen endelig løsning. Har du fundet sandheden, holder du op med at være nysgerrig.

På et andet stykke skrånende jord, er det nogle sjældne svampe, der definerer den afgræsning, kvæget foretager.

Michael Kjerkegaard graver sig ned i en udredning om, hvordan kvægets krævende arbejde og konkrete kokasser fremmer frodigheden i jorden. Om mineraler og mikrolivets cyklus. Om samspillet med fotosyntesen. Om hvordan den cyklus – med kreaturernes hjælp – opbygger det humuslag, der ellers mange steder er blevet svækket under mange års intensiv landbrugsdrift. I en af hans egne marker skulle humusindholdet været steget fra 1,5 til 5 procent.

”Jeg har nogle erfaringer med at forsøge at styre de komplekse systemer, og kernen i det er, at jeg har fokus på helheden. Som forperson i Økologisk Landsforening håber jeg, at jeg kan bringe nogle perspektiver ind på den helhedstanke – også i det øvrige landbrug,” siger den holistiske dyreejer.

VIL VI HAVE LIV I VEJLE FJORD?

Et konkret eksempel er landbrugets tilførsel af kvælstof i Vejle Fjord. De alt for høje koncentrationer får alger til at blomstre op, hvilket øger risikoen for iltsvind, som kvæler fisk og ålegræs. Det er sket – i hvert fald i 2023, hvor den indre del af fjorden blev erklæret død.

”Det ville helt sikkert være et mindre problem, hvis oplandet var økologisk. Det er alle eksperter enige om. Det vil reducere udledningen af kvælstof.”

Michael Kjerkegaard forklarer, at Vejle Kommune har dokumenteret, at det er overløb fra hundredvis af bække i det konventionelle opland, som giver problemet. Men Den grønne trepart har ifølge Michael Kjerkegaard blot fredet ådalene, og så kan landbruget ellers dyrke mere intensivt andre steder.

”Det harmonerer ikke. Den sag aktiverer mig. Det er lige dér, at vi skal tænke mere i helheder: Sidste sommer fik jeg et barnebarn, og det er trist, at jeg fremover nok ikke længere kan tage hende med ud og fange en fisk i fjorden,” siger Michael Kjerkegaard.

En enkelt gang i det to timer lange interview er der gnister i hans ellers rolige stemmeføring:

”Hvad er det for et liv, vi vil have? Vil vi have rene fjorde? Når du laver reducerede beslutninger, har det konsekvenser. Når man reducerer sin praksis til at køre gødning ud på markerne og sprøjte mælder, så passer det ikke ind i den overordnede ramme. For der dør noget, og du skubber negativt til en balance. Når vandløbene er brune af kvælstof, er du nødt til at reagere og ændre dine beslutninger,” siger Michael Kjerkegaard.

BLIV VED MED AT SØGE SANDHEDEN

I stedet påpeger Økologisk Landsforenings forperson, at økologien kommer med bud på løsninger hele vejen rundt: Rent drikkevand, fødevarer uden pesticidrester, højere biodiversitet, mindre kvælstofudledning og mere liv i fjordene. Og som kvægmand erfarer han dagligt, at der er god velfærd for dyrene at komme ud.

Men på trods af de gode argumenter, kommer de øko-

HVAD ER HOLISTISK AFGRÆSNING?

Der er tale om et rotationssystem, der sikrer, at kvæget hele tiden får det bedste græs, og at de grønne tæpper aldrig græsses for langt ned. Systemet kan for eksempel praktiseres ved, at større afgræsningsmarker deles op i 25-30 små folde, så der er græs til en dag i hver fold, og så får dyrene en ny fold hver dag. Dyrene skal ikke æde i bund, tværtimod skal de æde og træde en mindre del af græsset ned, så der kan opbygges kulstof og frugtbarhed i jorden, fremgår det af Foreningen Holistisk Planlagt Afgræsning: ”På den måde holdes jorden dækket hele året, så planternes rodnet og mikrolivet i jorden får optimale livsbetingelser,” står der på Hopla’s web.

logiske varer ikke ud på hylderne af sig selv. Flere gange i interviewet er han inde på, at det er helt afgørende, at der er et aftræk i markedet. Altså en efterspørgsel fra forbrugerne efter økologien.

Når det kommer til hans egne varer, har han i de sidste par år mærket stigende efterspørgsel efter kød fra dyr, der kun har ædt græs. Han ser det som en effekt af det, der har været skrevet i pressen – og øvrig oplysning om naturplejende, 100 procent græsfodrede kvæg.

Han er også glad for, hvor meget der arbejdes for generelt at bane vej for økologien i de mange projekter i Økologisk Landsforenings sekretariat. Men der skal mere til.

”Vi har haft 40 år med fremgang for økologien, men de sidste par år har økologen mistet lidt af pusten. Givetvis på grund af krise. Pandemi. Krig. Og stigende fødevarepriser. Men jeg er sikker på, at vi kommer tilbage på sporet.”

Michael Kjerkegaard bremser op, som han har for vane. Trækker lige vejret, mens han tænker et skridt videre. Så starter han et lidt andet sted.

”Jeg er sådan en, der syr med lang tråd. Jeg føler en stor tilfredsstillelse ved, at man går i den rigtige retning. Ligesom når jeg kan se, at mine jorde bliver bedre, end de var. Det vigtige er, vi går i den rigtige retning, så det bliver bedre i morgen, end det er i dag.”

Det krydderi, der skal skabe fremdrift, er nysgerrighed. Apropos: Michael Kjerkegaard har et ordsprog, der er en ledetråd for ham. Det stammer fra den tjekkiske forfatter Václav Havel. Han var med i bevægelsen, der udfordrede det kommunistiske styre. Med det demokratiske parti Borgerforum blev han i 1989 præsident for Tjekkoslovakiet og i 2003 for den nye stat Tjekkiet.

Ordsproget lyder: Følg de mennesker, der søger sandheden. Flygt fra dem, der har fundet den

”Sådan er min vej ind i det holistiske landbrug. Det er en erkendelse af, at der ikke er nogen endelig løsning. Har du fundet sandheden, holder du op med at være nysgerrig. Vi er nødt til hele tiden at følge med og tilpasse os omgivelserne. Vi skal blive ved med at søge sandheden.”

JOHANNE KIRSTINE

75 ÅR, SILKEBORG, FORH.

ØKOLOGISK LANDMAND, NU PENSIONIST

TEKST: RIKKE NØRGAARD

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?

Min mand og jeg blev økologer i 1990, hvor vi havde en gård med køer og leverede mælk til Tistrup mejeri. Vi var blandt de første, der lavede økologisk mælk til dem. Vi snakker ofte om, at det er fantastisk, at vi blev økologer. Det blev en øjenåbner for os, at der var andre måder at producere fødevarer på. Derudover har jeg været med til at lave mange økologiske foreninger, og jeg var også engang demonstratrice, hvor jeg uddelte smagsprøver på økologiske produkter.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?

I en periode var det lidt svært at finde

ANNONCE

økologiske produkter, fordi butikkerne havde skruet ned for det økologiske. Selv om det er blevet bedre igen, var det lidt nemmere, da vi boede på landet. Der var vi mere selvforsynende og havde mange produkter. I dag kan det især være svært at finde økologisk kød, men der er også sket en udvikling på det område. Økologien er gået foran med at finde nogle alternativer til kød, hvilket er rigtig godt.

HVAD KAN FÅ DIG OP I DET RØDE FELT, NÅR

DET KOMMER TIL FØDEVARER?

Jeg kan godt blive ked af det, når jeg hører om de såkaldte turbokyllinger, hvor der lever 20 kyllinger på én kvadratmeter i en stald.

Jeg synes, at det er utroligt, at der er nogle mennesker, som kan få sig selv til at producere fødevarer på den måde. Det er lidt det samme med mink – og det er utroligt, at Danmark ikke har forbudt, at der skal produceres mink igen. Sådan bør man altså ikke behandle dyr.

ER DU IKKE MEDLEM ENDNU?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem. Ø K O L O G IS K

TEKST:

SÆSONGLÆDE sommer

PETER NORDHOLM ANDERSEN

MARLIESE WESSELS

INDEHAVER AF MARLIESE’S GÅRDCAFÉ

Cafeen har siden 2012 haft det Økologiske Spisemærke i Guld. Der findes mere end 3500 spisesteder med enten guld (+90% økologi), sølv (60-90% økologi) eller bronze (30-60 % økologi).

SÆSONENS RÅVARE

Sommerens bedste råvarer er bær –ribs og stikkelsbær er bær bare gode, fordi de er friske og dekorative som pynt. De er også nemme at håndtere, men husk at skylle dem godt. Jeg laver ofte glutenfri hindbær- eller jordbærkage med nøddebund og hvid chokolade. Om foråret bruger jeg frosne bær, men kagerne får meget mere smag, når jeg kan anvende de nyplukkede bær.

VORES ØKO-PROCENT

For mig handler økologi om ansvarlighed overfor naturen. Privat har vi spist over 99 procent økologisk de sidste 30 år, og vi omlagde også vores jord til økologisk landbrug i 1993, da vi flyttede til Orø. Caféen byggede vi i 2007 i staldene på vores husmandssted – fortrinsvis med bæredygtige materialer. Så det er en logisk konsekvens af min og min mands holdning, som afspejler, hvordan vi synes, at verden burde være. Økologi og bæredygtighed er ikke blot praktisk, men handler om helheden i alt det, man gør. Mange gæster lægger ikke mærke til vores spisemærke i guld, eller synes det er vigtigt, men for mig er det et vigtigt signal at sende, at her har vi økologi.

SÆSONENS STYRKE

Råvarerne er friske og smager af mere – og så er de let tilgængelige om sommeren. Når jeg bruger bær, køber jeg dem fra gårdbutikken Selsø Øko, hvor indehaveren plukker dem om morgenen, og så cykler jeg ned og henter dem. Jeg har ingen bil, og mit bidrag til CO2-regnskabet er, at jeg cykler, og at jeg går efter mindre import.

UNDGÅ MADSPILD

I cafeen er det minimalt, hvor meget madspild vi har. Det er meget sjældent, at der er rester af kagerne, og andet spild har vi ikke. Privat synes jeg, at organisering kan hjælpe. Det handler om at tilrettelægge sine måltider fornuftigt efter, hvor meget man bruger, men også om at spise sine rester. Hvis jeg for eksempel laver noget i dag, og der er rester til i morgen, så spiser vi det, indtil der ikke er flere rester. På den måde smider vi ikke noget ud.

Foto:

Vores anbefaling

For dig der vil ha’ mere økologi og kvalitet i hverdagen.

Salling ØKO er vores serie af økologiske varer til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.