Økologisk Julemad 2016

Page 1


Økologisk Julemad

Opskrifter på en dejlig økologisk jul

Masser af økologisk julekærlighed

Indhold

Frikadeller med rødkålssalat > 4

Medister med æblesauté og grønkålssalat > 6

Flæskesteg > 8

Langtidsstegt and > 10

Rødkål med tørrede tranebær og valnødder > 11

Ænder - hvad er forskellen? > 12

Grise - hvad er forskellen? > 13

Risalamande med kirsebærsauce > 15

Æblegløgg og pebernødder > 16

Marcipankugler med vanilje, citron og lakrids > 18

Chokoladesmåkager med orangesmag > 21

Brunkager > 22 Vaniljekranse > 25

Karameller med appelsin, valnød og chokolade > 27

Langtidsstegt and med sauce og brunede kartofler

Hvis anden er frossen skal den tø langsomt op i køleskab i 2-3 dage.

And (3-3,5 kg)

Salt og friskkværnet peber

2-3 røde æbler

10 stk udstenede svesker

2 kviste timian

1/2 kg blandede rodfrugter, fx persillerod, gulerod og knoldselleri

1 kvist timian

1 liter vand

Salt og peber

Sauce

4-6 dl stegesky fra anden

Bagte rodfrugter (fra bradepanden)

1 dl vand

3 spsk hvedemel

Salt og friskkværnet peber

Lidt rødvin -

Brunede kartofler

1 kg små pillede kartofler

85 g sukker

25 g smør

En anelse koldt vand

Salt 4 pers.

Rens anden og dup den tør med køkkenrulle indvendig og udvendig. Skær de yderste vingeled af. Krydr anden med salt og peber både indvendig og udvendig. Skyl æblerne. Skær dem i kvarte og fjern kernehuset. Bland æblebåde, svesker og timian sammen og fyld anden godt op. Kryds andelårene og bind dem sammen med en bomuldsnor, så lårene sidder helt tæt til brystet.

Rens rodfrugterne og skær dem i grove tern. Kom dem i en bradepande sammen med 1 liter vand, vingespidser og evt. indmad fra anden. Stil bradepanden nederst i en forvarmet ovn på 150°C. Læg anden med brystet nedad på en bagerist og stil den lige over bradepanden. Vend anden efter en times tid og steg den færdig, til temperaturen i lårkødet er 75°C. Det tager ca. 50-60 min. pr. kg kød. Skru ovnen op på 200°C, når anden er næsten færdigstegt, så andeskindet bliver flot gyldent.

Tag anden ud af ovnen og lad den hvile, mens saucen tilberedes. Hæld skyen fra bradepanden gennem en sigte i en gryde. Lad den stå et øjeblik og skum overfladen fri for fedt. Mos rodfrugterne fra bradepanden gennem en sigte henover gryden med stegesky. Ryst vand og hvedemel til en jævning. Kog skyen op og tilsæt jævningen i en tynd stråle under konstant omrøring, til saucen har en passende konsistens. Lad saucen koge ca. 5 min. Smag saucen til med salt, peber og lidt rødvin.

Fordel sukkeret i et jævnt lag på en kold pande og varm op ved jævn varme UDEN omrøring, til sukkeret er smeltet. Tilsæt smør og lad sukkerblandingen karamellisere ved høj varme. Vend de pillede kartofler i sukkerblandingen og steg dem i 5-6 min., til de er jævnt brunede. Tilsæt evt. lidt vand, hvis kartoflerne begynder at blive tørre. Smag til med lidt salt.

Parter anden i portionsstykker og server med æbler, svesker, sauce, brunede kartofler og rødkål.

Rødkål med

tørrede tranebær og valnødder

4 pers.

1/2 rødkål, ca. 400 g

2 spsk koldpresset olivenolie

100 g sukker

1/2 dl hvid balsamicoeddike

Saften af 2 appelsiner

100 g tørrede tranebær

Salt og peber

75 g valnøddekerner

Snit rødkålen fint.

Varm en sauterpande eller gryde op og kom olivenolie på, når den er varm.

Sauter den snittede rødkål ved middelhøj varme i 5-6 min. under jævnlig omrøring, til den falder sammen og tager let farve. Tilsæt sukker, balsamicoeddike, appelsinsaft og tørrede tranebær og lad det simre i ca. 15 min.

Rist valnøddekernerne på en tør pande eller i ovnen ved 125°C , til de begynder at tage farve. Afkøl dem. Bland valnødderne i rødkålen lige inden serveringen.

Ænder - hvad er forskellen

Forskellene
af Peter Nordholm

Grise - hvad er forskellen

KONVENTIONEL

KOMMER UD I DET FRI? Nej Ja

BLIVER SØER MED SMÅGRISE FIKSERET I BOKSE? Ja Nej

BLIVER PATTEGRISENE KUPERET ? Ja Nej

HVORNÅR TAGES PATTEGRISENE FRA SOEN?

FÅR GRISENE HALM AT RODE I?

Tidligst efter 21 dage.

Pattegrisene fødes i hytter på friland og tages i gennemsnit fra moderen efter 49 dage.

Nej, ikke obligatorisk. Ja, strøelse i liggearealer.

FÅR GRISENE HALM TIL DERES LEJE Nej Ja

HVORDAN GIVES DER MEDICIN?

HVOR MEGET PLADS SKAL ET SLAGTESVIN PÅ 100 KG. MINDST HAVE?

HVOR LANG ER TRANSPORTEN TIL SLAGTERIET

HVAD FÅR GRISENE AT ÆDE?

Medicin må gives ved sygdom og efter dyrlægebesøg. Men med en særlig aftale må landmanden dog gerne flokmedicinere. Konventionelle grise får ca. 7,5 gange så meget antibiotika som økologiske.

m 2

Max. 8 timer. Men i specialkøretøjer ubegrænset – dog med hvil i 24 timer efter hver 24 timers transport.

Konventionelt, findelt foder. Intet krav om grovfoder. Genmodificerede (GMO) ingredienser må anvendes.

Medicin må kun gives ved sygdom og dyrlægediagnose. Behandlingen indledes af dyrlægen.

m 2

Max 8 timer. Krav om luftaffjedring samt støjdæmpende og skridsikkert gulv.

Økologisk og GMO -frit foder inklusive grovfoder, der giver større mæthedsfornemmelse.

Vidste du: Frilandsgrisen tages tidligst fra moderen efter 30 dage. Frilandsgrisen skal min. have 1,25 m 2 plads at bevæge sig på. Der er ikke krav om hverken økologisk eller GMO -frit foder.

Risalamande med kirsebærsauce og honningristede mandler

6 pers.

Risalamande

2 dl vand

1,5 dl grødris

1 liter sødmælk

1 knivspids salt

2 vaniljestænger

4 spsk sukker

100 g smuttede mandler

4 dl piskefløde

-

Kirsebærsauce

1 glas syltede kirsebær

1/2 dl appelsinsaft

1 tsk fintrevet appelsinskal

1 kanelstang

1-1 1/2 spsk kartoffelmel

Evt. lidt rom

-

Honningristede mandler

50 g mandler

1 spsk flydende honning

Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt mælk og kog grøden ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 10 min. Læg låg på og kog i ca. 1/2 time - rør af og til. Tag grøden af varmen.

Flæk vaniljestængerne på langs og skrab kornene ud. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en kniv, så kornene skilles ad. Rør vaniljekorn og de tomme stænger, sukker og salt i grøden. Stil grøden tildækket i køleskabet, til den er kold - gerne til næste dag. Fjern vaniljestængerne fra grøden. Hak de smuttede mandler groft, og rist dem i ovnen ved 150°C, til de begynder at tage farve. Afkøl dem og rør dem i den kolde grød. Pisk fløden til let skum og vend den forsigtigt i grøden. Stil risalamanden tildækket i køleskabet indtil servering, gerne i minimum 2 timer. Kom de syltede kirsebær i en gryde sammen med appelsinsaft, revet appelsinskal og kanelstang. Bring det langsomt i kog og lad det simre et par minutter. Rør kartoffelmel ud i lidt vand. Tag gryden af varmen og hæld kartoffelmelsjævningen i en tynd stråle ned i saucen under omrøring. Saucen må herefter ikke koge, da der ellers vil komme lange gelétråde i saucen. Smag evt. saucen til med lidt god rom.

Læg låg på gryden, og lad saucen trække en halv times tid, gerne længere, så smagen fra kanel kan trække ud i saucen. Tag kanelstangen op før serveringen. Rist 50 g mandler på en varm pande, til de begynder at tage farve. Tilsæt honning og rør godt rundt. Sæt mandlerne til afkøling på et stykke bagepapir.

Hak de honningristede mandler groft.

Server den kolde risalamande med lun kirsebærsauce og honningristede mandler.

Chokoladesmåkager med

orangesmag

Ca. 50 stk

1/2 vaniljestang

125 g sukker

300 g hvedemel

Revet skal af 1 appelsin

225 g smør

50 g mørk chokolade

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en kniv, så kornene skilles ad.

Bland vaniljekorn, sukker, hvedemel og appelsinskal i en stor skål og ælt små tern af køleskabskoldt smør i blandingen, til dejen er ensartet. Hak chokoladen fint og ælt den i dejen. Form dejen til en lang stang med en diameter på ca. 5 cm. Stil den på køl i mininum 1 time, så dejen bliver skærefast.

Tænd ovnen på 180°C. Skær stangen i tynde skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne øverst i ovnen i 8–10 min.

Kom forsigtigt kagerne over på en bagerist og lad dem afkøle helt, før de kommes i en kagedåse eller et glas med tætsluttende låg.

1 kg økologisk mel sparer 550 liter grundvand for mødet med sprøftegifte.

Brunkagedejen kan fryses, så du nemt og hurtigt kan lave friskbagte brunkager.

Vaniljekranse

Ca. 50 stk

75 g smuttede mandler

1/2 stang vanilje

250 g mel

1/2 tsk hjortetaksalt

200 g smør

125 g sukker

1 æg

Hak eller blend mandlerne fint. Flæk den halve vaniljestang og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en kniv, så kornene skilles ad. Bland mel og hjortetaksalt med mandler og vaniljekorn i en skål. Smuldr køleskabskoldt smør ud i melblandingen og tilsæt så sukkeret. Pisk ægget sammen og saml dejen med det til en fast, ensartet masse. Sæt dejen på køl i minimum 1 time.

Tænd ovnen på 200°C. Kør dejen gennem en kødhakker monteret med stjerneformet kageplade. Skær pølserne ud i 10 cm lange stykker og form dem til små kranse. Læg kransene på en bageplade med bagepapir. Bag kransene øverst i ovnen i 7-8 minutter, til de er let gyldne.

Kom forsigtigt kagerne over på en bagerist og lad dem afkøle helt, før de kommes i en kagedåse eller et glas med tætsluttende låg.

Økologiske æg kommer fra høns, der har siddepinde, god plads og mulighed for at komme ud året rundt.

Opskrift: "Annes Julekalender”, udgivet på Politikens forlag. Foto: Lykke Rump.

En ren og rig natur

Når du vælger økologisk, får du kød fra dyr, der kommer ud under åben himmel. Både i stalden og på marken har dyrene god plads og rig mulighed for at udøve naturlig adfærd.

Når du vælger økologisk, får du mad og råvarer uden rester af sprøjtegifte.

Det betyder også, at de mennesker, som arbejder med at dyrke og fremstille dine råvarer, undgår mødet med pesticider og andre giftstoffer.

Når du vælger økologisk, er du med til at passe på dig selv og dine medmennesker og bevare en ren og rig natur.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.